Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 309
Offentligt
1378473_0001.png
FREMSKRIVNING AF PSO-UDGIFTER
19. maj 2014
j.nr. 5004/5012-0001
Indhold 
1.
 
2.
 
3.
 
4.
 
5.
 
6.
 
7.
 
8.
 
9.
 
10.
 
11.
 
12.
 
13.
 
Resumé. .............................................................................................................................. 1
 
Indledning. .......................................................................................................................... 2
 
Havvind. ............................................................................................................................. 4
 
Landvind. ............................................................................................................................ 6
 
Biomasse. ............................................................................................................................ 8
 
Biogas. .............................................................................................................................. 10
 
Solceller. ........................................................................................................................... 11
 
Decentral kraftvarme. ....................................................................................................... 14
 
Vandkraft. ......................................................................................................................... 15
 
Øvrig PSO. .................................................................................................................... 15
 
Elprisudviklingen. ......................................................................................................... 16
 
Samlet PSO-fremskrivning. .......................................................................................... 17
 
Følsomhedsberegninger. ............................................................................................... 24
 
1. Resumé.
Papiret indeholder en fremskrivning af PSO-omkostningerne, der opkræves over elprisen til
VE-støtte m.m. Fremskrivningen indeholder en række betydelige usikkerheder. Herunder er
den vigtigste niveauet for den fremtidige elpris og vindmølleudbygningen.
Med en fremtidig elpris på 2013-niveau i faste priser stiger PSO-omkostningerne fra ca. 5,8
mia. kr. i 2013 til 7,7 mia. kr. i 2020 (faste 2014-priser). At PSO stiger mere end tidligere for-
ventet skyldes i alt væsentligt, at elprisen forventes på et lavere niveau en hidtil antaget. For-
brugerne og virksomhederne sparer dog mere på den direkte strømpris end de betaler ekstra i
PSO.
Omkostningerne til havvindmøller stiger ca. 2,9 mia. kr. i perioden som følge af de 1000 MW
ekstra havvind og 500 MW kystnær vind fra energiaftalen af 22. marts 2012. Omkostningerne
til landmøller falder ca. 0,1 mia. kr. over perioden. Omkostningerne til decentral kraftvarme
falder ca. 0,8 mia. kr. over perioden som følge af bortfaldet af grundbeløbet i 2018. Øvrig
PSO forventes nogenlunde uændret over perioden samlet set.
Side 1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Indledning.
Dette notat indeholder en fremskrivning af de samlede udgifter til (el-)PSO fordelt på hoved-
poster. PSO er den betaling, der opkræves via elprisen til forskellige former for støtte til ved-
varende energi, kraftvarme m.m. Støtten opkræves via elprisen som et beløb pr. kWh (PSO-
tariffen), der fastsættes af Energinet.dk og betales af alle elforbrugere, idet der dog kun beta-
les PSO af et elforbrug op til 100 GWh pr. år og ikke af egenproduktion. PSO-
fremskrivningen er udarbejdet på en Excel-model udviklet i Energistyrelsen i efteråret 2013 i
samarbejde med Energinet.dk.
Den foreliggende PSO-fremskrivning er foreløbig i den forstand, at der ikke er foretaget en
koordinering med Energistyrelsens 2014-basisfremskrivning, der forventes at komme i løbet
af sommeren 2014.
Den generelle hjemmel til at opkræve PSO fremgår af elforsyningslovens (EFL) § 8.
Der opereres med følgende hovedposter i PSO-fremskrivningen:
o
Havvind
o
Landvind
o
Biomasse
o
Biogas
o
Solceller
o
Decentral kraftvarme
o
Vandkraft
o
Øvrig PSO
Der er stor usikkerhed på PSO-fremskrivningen, især på grund af to forhold:
Mange PSO-bidrag fastsættes i forhold til markedsprisen for el. Hvis elprisen stiger, beta-
les mindre i PSO – og omvendt. Det valgte elprisforløb har derfor stor betydning for PSO-
fremskrivningen.
Udviklingen i PSO afhænger af hvor mange støtteberettigede anlæg, der er i drift. Udvik-
lingen i landmøllekapaciteten, kraftværkernes biomasseudbygninger, biogasanlæg og en
række andre forudsætninger om udbygning med vedvarende energi er forbundet med
usikkerhed. Dermed bliver også PSO-fremskrivningen usikker.
For at håndtere usikkerheden opereres med forskellige elprisforløb og udbygningstakter.
Desuden skal omtales følgende forhold: En række pristillæg for forskellige anlæg beregnes ud
fra forskellen mellem en maxpris og elspotprisen i det relevante prisområde. Dvs.:
Pristillæg(t) = Anlægsproduktion (t)*max(0;Maxpris – Spotpris(t))
Denne beregning foretages af Energinet.dk time for time, hvorefter timebidragene afregnes
for en periode. Loftet over støtten til landvind vurderes på månedsbasis i forhold til et vægtet
gennemsnit af markedsværdien af den samlede elproduktion fra vindmøller i det pågældende
prisområde. Dvs. en vind-vægtet elpris. I Energistyrelsens PSO-model antages, at den vind-
vægtede elpris er 10 % lavere en det aritmetiske gennemsnit af spotprisen. En anden forenk-
ling er, at der benyttes årsgennemsnitspriser af spotprisen for de to prisområder under ét. Ud
Side 2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fra en sammenligning af faktisk PSO i 2013 og modelberegnet PSO ser det imidlertid ud til, at
forenklingerne har begrænset betydning.
I det følgende gennemgås de enkelte poster hver for sig. Herunder gennemgås også den rele-
vante lovhjemmel i hovedtræk.
Det bemærkes i øvrigt, at når Energinet.dk fastsætter en PSO-tarif, gøres det på baggrund af
en kortsigtet prognose for PSO-omkostningerne. Denne prognose vil typisk ramme lidt for
højt eller lidt for lavt. PSO-tariffen indeholder derfor et (positivt eller negativt) bidrag, som
opkræver det, der manglede, hvis prognosen var for lav, eller tilbagebetaler overskuddet, hvis
prognosen var for høj. Denne såkaldte over-/underdækning medregnes ikke i PSO-
fremskrivningen her.
Afsnit 11 beskriver forskellige elprisudviklinger, og afsnit 12 giver den samlede PSO-
fremskrivning. Afsnit 13 beskriver et antal følsomhedsberegninger.
Side 3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378473_0004.png
3. Havvind.
Havmølleparker etableres typisk efter udbud (VE-lovens kapitel 3), hvorved en elpris fast-
lægges, som havmølleparken modtager i en vis periode eller i et vist antal driftstimer. Men
havmøller kan også etableres efter ”åben dør” proceduren, hvor de opnår de generelle tilskud
nævnt i VE-lovens § 35a
1
.
Havmølleparkerne er i PSO-modellen modelleret individuelt. Af de 500 MW kystnære møller
udbydes 450 MW, resten er forsøgsmøller. Den antagne udbygning med Horns Rev 3, Krie-
gers Flak og kystnære møller er antaget gennemført, så den fulde kapacitet er til rådighed i
2020, jf. den energipolitiske aftale fra 22. marts 2012. For Kriegers Flak vil det i praksis være
meget svært at nå fuld indfasning inden 2020.
For Horns Rev 3 er antaget en indfasning som i tabel 1A, Kriegers Flak i tabel 1B og de kyst-
nære i tabel 1C. I tabel 1.D vises den antagne indfasningsprofil for ”åben dør” havmøller.
Møllerne er beregningsmæssigt antaget installeret medio året eller jævnt fordelt over året.
Dermed bliver kun halvdelen af den kapacitet, der installeres i et givet år, til rådighed i året i
gennemsnit. Hele kapaciteten er først til rådighed næste år.
Der er i afsnit 13 regnet på følsomheder, hvor havmølleudbygningen forsinkes.
Tabel 1 nedenfor viser de enkelte parker frem til 2020 samt den støtte, der gives til parkerne.
Park 
Middelgrunden 
Horns Rev I 
Rønland 
Nysted 
Samsø 
Frederikshavn  
Horns Rev II 
Avedøre Holme (fase 1) 
Avedøre Holme (fase 2) 
Sprogø 
Rødsand II  
Anholt 
Horns Rev 3 
Kriegers Flak 
Kystnære 
Åben dør havmøller 
Startår 
2000 
2002 
2003 
2003 
2003 
2003 
2009 
2009 
2011 
2010 
2010 
2013/14 
2017‐20 
2018‐20 
2017‐20 
2018‐20 
MW 
40 
160 
17,2 
165,6 
23 
7,6 
209,3 
7,2 
3,6 
21 
207 
400 
400 
600 
500 
150 
Elpris 
(øre/kWh) 
 
45,3 
 
45,3 
 
 
51,8 
 
 
 
62,9 
105,1 
90 (*) 
90 (*) 
70 (*) 
 
Tillæg 
(øre/kWh) 
10 
 
10 
 
10 
10 
 
25+B/B 
25+B/B 
25+B/B 
 
 
 
 
 
25+B/B 
Periode 
t.o.m. 2020 
42.000 t 
t.o.m. 2022 
42.000 t 
t.o.m. 2022 
t.o.m. 2022 
50.000 t 
t.o.m. 2015 
t.o.m. 2017 
t.o.m. 2016 
50.000 t 
50.000 t 
50.000 t (*) 
50.000 t (*) 
50.000 t (*) 
 
Tabel 1. Havmølleparker med etableringsår og tilskudstyper. (*) Afregningsprisen til ikke
igangsatte havmølleprojekter (Horns Rev 3 og Kriegers Flak) og kystnære møller er ikke
kendt, da udbud ikke er gennemført. Tallene er derfor rent beregningsmæssige antagelser. B =
balanceringsstøtte på 2,3 øre/kWh (ikke tidsbegrænset).
1
Støtte på 25 øre/kWh i 6600 fuldlasttimer + 5,6 MWh/m2 rotorareal, dog således at sum af markedspris og støt-
te højst må være 58 øre/kWh. Oven i dette et balanceringstilskud på 2,3 øre/kWh (tidsubegrænset).
Side 4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378473_0005.png
2017
2018
2019
2020
MW der installeres
100
150
150
0
MW til rådighed i gennemsnit
50
175
325
400
Tabel 1A. Antaget indfasningsprofil for Horns Rev 3 havmøllepark i PSO-fremskrivningen.
2017
2018
2019
2020
MW der installeres
0
100
500
0
MW til rådighed i gennemsnit
0
50
350
600
Tabel 1B. Antaget indfasningsprofil for Kriegers Flak havmøllepark i PSO-fremskrivningen.
2017
2018
2019
2020
MW der installeres
150
150
200
0
MW til rådighed i gennemsnit
75
225
400
500
Tabel 1C. Antaget indfasningsprofil for kystnære havmøller i PSO-fremskrivningen.
Der er en række potentielle havmølleprojekter efter ”åben dør” princippet (dvs. med standard-
tilskud på 25 øre/kWh og balanceringstilskud på 2,3 øre/kWh) med en samlet kapacitet på 854
MW. En række projekter ser ud til at være så fremskredne, at det vurderes sandsynligt, at der
vil komme en vis kapacitet. Der er konkret antaget en kapacitet ind på 50 MW i 2018, 2019
og 2020, se tabel 1D. Produktionen i 2020 bliver 0,5 TWh, hvilket øger vindandelen med 1,4
%-points.
2017
2018
2019
2020
MW der installeres
0
50
50
50
MW til rådighed i gennemsnit
0
25
75
125
Tabel 1D. Antaget indfasningsprofil for ”åben dør” havmøller i PSO-fremskrivningen.
Side 5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Landvind.
Der er en række forskellige støtteordninger til landvindmøller opført på forskellige tidspunk-
ter. Disse kan lidt forenklet forklares således:
•
Møller etableret i perioden før 1. januar 2005 får et pristillæg på 10 øre/kWh i 20 år, dog
således at sum af pristillæg og spotpris ikke overstiger 36 øre/kWh. Oven i det får møller-
ne et tillæg på 2,3 øre/kWh for balanceringsomkostninger. VE-lovens § 38, stk. 1-4.
•
Møller nettilsluttet 1. januar 2005 til 20. februar 2008 modtager et pristillæg på 10
øre/kWh i 20 år. Oven i det får møllerne et tillæg på 2,3 øre/kWh for balanceringsomkost-
ninger. VE-lovens § 38, stk. 1, 2 og 4.
•
Møller nettilsluttet 21. februar 2008 til 31. december 2013 får et pristillæg på 25 øre/kWh
i 22.000 fuldlasttimer. Oven i det får møllerne et tillæg på 2,3 øre/kWh for balancerings-
omkostninger. VE-lovens § 36.
•
Der er særlige støtteregler for såkaldte ”elværksfinansierede” landmøller nettilsluttet fra 1.
januar 2000. Der ydes pristillæg i 10 år, så summen af markedspris og tillæg maksimalt
udgør 33 øre/kWh. Oven i dette ydes et pristillæg på 10 øre/kWh. VE-lovens § 40.
•
Møller med skrotningsbevis tilsluttet 21. februar 2008 eller senere får et tillæg på 8
øre/kWh i 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne vindmølleeffekt (dette er
en meget forenklet forklaring af reglerne i VE-lovens § 42).
•
Til møller op til 25 kW ydes pristillæg, således at sum af markedspris og tillæg maksimalt
udgør 60 øre/kWh (tidsubegrænset). VE-lovens § 41.
•
For møller tilsluttet 1. januar 2014 eller senere ydes et tillæg på 25 øre/kWh, dog således
at markedspris og tillæg ikke overstiger 58 øre/kWh tilsammen. Tilskuddet ydes til 6600
fuldlasttimer plus 5,6 MWh pr. m
2
rotorareal. Desuden gives 2,3 øre/kWh i balancerings-
omkostninger (tidsubegrænset). VE-lovens § 35a.
Den fremtidige landmølleudbygning er forbundet med betydelig usikkerhed, idet den er af-
hængig af et stort antal individuelle aktører samt kommunal planlægning og godkendelse af
projekter. Hertil kommer usikkerhed om konsekvenser for udbygningen af de igangværende
undersøgelser af vindmøllernes helbredsmæssige konsekvenser, som har fået visse kommuner
til at sætte vindmølleprojekter i bero.
Antagelserne om udbygning med landvindmøller i 2014-2020 baseres på følgende antagelser:
•
•
•
•
•
Lokalplangodkendte vindmølleprojekter gennemføres i 2014-2015.
Halvdelen af kendte men ikke-lokalplangodkendte projekter gennemføres i 2014-2015.
Eksisterende landmøller lever i 22�½ år, forstået på den måde at halvdelen skrottes efter 22
år og resten efter 23 år.
Halvdelen af de landmøller, der skrotes, erstattes af nye med højere benyttelsestid (3000
timer) efter et år.
Der udbygges med 50 MW/år i nye landmøller, som ikke er direkte relateret til skrottede
møller.
Disse antagelser fører til en udbygning med nye møller som vist i figur 1 nedenfor.
Side 6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378473_0007.png
Figur 1. Udbygningstempo i landmøller historisk og i fremtiden i PSO-fremskrivningen.
Udbygningen medfører sammen med havmølleudbygningen en samlet vindandel 59 % i 2020
(mod de i energiaftalen forventede ca. 50 %). Af de ekstra 9 %-points vindkraft skyldes ca.
5,4 % -points ekstra landvind. Heri er inkluderet effekten af, at nye landmøller med årlig be-
nyttelsestid på ca. 3000 timer/år erstatter gamle landmøller med benyttelsestid ca. 2000 ti-
mer/år. Den resterende del af forskellen (ca. 3,6 % -points) skyldes forventet øget benyttelses-
tid på Anholt, Horns Rev 3, Kriegers Flak og kystnære havmøller samt forventning om ”åben
dør” møller.
Landmølleudbygningen i PSO-fremskrivningen vises i tabel 2 sammen med den landmølle-
udbygning, der blev forudsat i energiaftalen fra marts 2012.
 
 
2013 
2014 
2015 
2016 
2017 
2018 
2019 
2020 
PSO-
Aftale-
PSO-
Aftale-
fremskrivning fremskrivning fremskrivning fremskrivning
TWh 
7,08 
8,03 
8,70 
9,13 
9,22 
9,27 
9,21 
9,13 
TWh 
6,66 
6,79 
6,88 
7,18 
7,23 
7,28 
7,35 
7,46 
MW 
3.240 
3.545 
3.759 
3.891 
3.903 
3.890 
3.809 
3.694 
MW 
3.057 
3.089 
3.100 
3.176 
3.122 
3.032 
2.947 
2.877 
Tabel 2. Forudsætninger om landmølleudbygningen, sammenlignet med forudsætningerne i
den energifremskrivning, der lå til grund for energiaftalens 50 % vind i 2020.
Der er udarbejdet en række følsomheder i afsnit 13 med en anden vindmølleudbygning.
Side 7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Biomasse.
Elproduktion på biomasse modtager som hovedregel en støtte på 15 øre/kWh oven i markeds-
prisen. Det fremgår af VE-lovens § 45.
Der er dog en række biomassefyrede anlæg, der modtager støtte efter andre regler, jf. VE-
lovens § 46. Der er tale om såkaldte ”elværksfinansierede anlæg”. Tillægget består af tre dele:
1. Et pristillæg, således at summen af spotpris og tillæg andrager 30 øre/kWh.
2. Et pristillæg oven i på 10 øre/kWh.
3. Et ”tons-tillæg” på op til 100 kr./ton biomasse inden for en samlet beløbsramme på 45
mio. kr.
Tillægget gælder i 10 år fra etablering og anvendes p.t. over for Amagerværkets blok 1, Fyns-
værkets blok 8 og Studstrupværkets blok 3. Efter udløbet af denne periode gælder det generel-
le tilskud på 15 øre/kWh.
Beregningsteknisk er alle biomasseanlæg beregnet som om de får 15 øre/kWh, idet dette vur-
deres at være en rimelig tilnærmelse til dem, der får 10 øre + tonstillæg.
PSO-fremskrivningen er udarbejdet under anvendelse af biomasse-elproduktionen fra Basis-
fremskrivning 2012. Dvs. at anlæggene i tabel 3 nedenfor indgår i elproduktionen på biomas-
se. Det understreges, at der i visse tilfælde er tale om forældede forudsætninger (som plan-
lægges opdateret i Basisfremskrivning 2014). Den samlede biomassebaserede elproduktion i
perioden 2014-2020 er i Basisfremskrivning 2012 nogenlunde konstant omkring 4�½ TWh. I
BF2014 forventes en række biomasseombygninger på kraftværkerne at komme senere end
forudsat i BF2012. Dette medfører mindre PSO på kort sigt (alt andet lige).
Det bemærkes, at Randersværket og Østkraft også indgår under PSO-beregningen for ”Decen-
tral Kraftvarme”, men kun for så vidt angår den såkaldte kraftvarmegaranti.
Side 8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378473_0009.png
Anlæg 
Amagerværket, blok 1 
Amagerværket, blok 3 
Avedøreværket, blok1 
Avedøreværket, blok 2 
Masnedøværket 
Slagelse Kraftvarmeværk 
Rønneværket (Østkraft) 
Maribo‐Saxkøbing Kraftvarme‐
værk 
Haslev Kraftvarmeværk 
Esbjergværket 
Grenå Kraftvarmeværk 
Herningværket 
Fynsværket, blok 7 
Fynsværket. blok 8 
Randersværket 
Måbjergværket 
Skærbækværket 
Nordjyllandsværket 
Studstrupværket, blok 3 
Biomasse‐
Bemærkning 
startår 
2008
2024
Overvejer biomasse tidligere
2014
Godkendt – men ombygning stillet i bero.
2002
1996
Antaget levetidsforlænget/erstattet 2021
1990
Antaget levetidsforlænget/erstattet 2015
1995
Antaget levetidsforlænget/erstattet 2025
1996
1994
2023
1993
2011
2026
2009
2003
1993
2017
2018
2013
Ingen konkrete overvejelser om biomasse
Antages levetidsforlænget/erstattet 2018
Antaget levetidsforlænget/erstattet 2023
Ingen konkrete overvejelser om biomasse
Antages levetidsforlænget/erstattet 2018
Antages levetidsforlænget/erstattet 2018
Ansøgning om biomasse under behandling.
Godkendt ‐ men ombygning stillet i bero.
Antages levetidsforlænget/erstattet 2019
Tabel 3. Antagelser om biomassefyrede værker i basisfremskrivning 2012.
Side 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6. Biogas.
Der ydes støtte til el produceret ved biogas efter § 43a og § 43e i VE-loven.
For anlæg, der udelukkende anvender biogas, ydes et tilskud, der sikrer en samlet afregnings-
pris på 79,3 øre/kWh i 2012. Fra og med 2013 reguleres satsen årligt med 60 % af stigningen i
nettoprisindekset.
For anlæg, der anvender biogas i kombination med andre brændsler, ydes et tilskud på 43,1
øre/kWh i 2012. Fra og med 2013 reguleres satsen årligt med 60 % af stigningen i nettopris-
indekset.
Herudover ydes for alle anlæg et pristillæg på 10 øre/kWh for årene 2012-2015. Fra og med
2016 aftrappes tilskuddet med 2 øre/kWh årligt, således at tilskuddet bortfalder helt fra og
med 2020.
Endelig ydes for alle anlæg et pristillæg på 26 øre/kWh i 2012. Dette pristillæg aftrappes med
stigningen i naturgasprisen, således at tilskuddet fra og med 2013 nedsættes med 1 øre/kWh
for hver kr./GJ naturgasprisen i det foregående år overstiger 53,2 kr./GJ.
PSO-fremskrivningen er for biogas baseret på ovenstående forudsætninger. Naturgasprisen er
antaget at stige fra 63,7 kr./GJ i 2013 til 82,1 kr./GJ i 2020, i løbende priser. Naturgasprisen i
2020 er baseret på ”New Policies”-scenariet fra World Energy Outlook 2013, og naturgaspri-
sen for 2013 er baseret på den faktiske 2013-gennemsnitspris på Nordpools gasbørs. Der er
interpoleret lineært mellem priserne for disse år.
Fremskrivningen af elproduktionen på biogas tager udgangspunkt i en faktisk elproduktion på
biogas på 0,44 TWh i 2013.
Frem til 2020 forudsættes den samlede elproduktion på biogas at falde til 0,40 TWh, på trods
af, at den samlede produktion af biogas forventes at stige. Faldet skyldes, at andre anvendelser
af biogas, f.eks. opgradering, vurderes at være selskabsøkonomisk mere rentable end kraft-
varmeproduktion.
Energinet.dk har oplyst, at ca. 88 % af elproduktionen baseret på biogas i dag afregnes til den
sats på 79,3 øre/kWh, der gives til anlæg, der udelukkende anvender biogas. Det antages også
fremadrettet at gælde, at 88 % af elproduktionen baseret på biogas kommer fra anlæg, der
udelukkende anvender biogas.
Side 10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378473_0011.png
7. Solceller.
Der ydes støtte til el produceret på solcelleanlæg efter § 47 i VE-loven og efter § 4 i lov nr.
900 af 04/07/2013 (Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi).
De solcelleanlæg, der kan opnå støtte via PSO, falder i følgende 3 kategorier:
1. Solcelleanlæg med forhøjet støtte og på overgangsordninger
2. Solcelleanlæg inden for en pulje på 20 MW årligt
3. Solcelleanlæg, der får en fast afregningspris på 60 øre/kWh i 10 år, og herefter 40
øre/kWh i 10 år.
Ud over disse 3 grupper er der et stort antal eksisterende husstands-solcelleanlæg, der opere-
rer under den årsbaserede nettomålerordning. Disse anlæg får i princippet også 60/40-
afregning for eventuelt overskydende produktion, men da de kan nettoafregne på årsbasis vil
den eventuelle overskydende produktion være meget begrænset. Støtte til disse anlæg indgår
derfor ikke i PSO-fremskrivningen.
Endelig kan der være anlæg, der ikke leverer el til nettet men udelukkende producerer til eget
forbrug. Disse anlæg modtager heller ikke støtte via PSO.
Som udgangspunkt får solcelleanlæg en fast afregningspris på 60 øre/kWh i de første 10 år ef-
ter nettilslutning, og herefter 40 øre/kWh i 10 år.
Anlæg med forhøjet støtte
Anlæg, der er nettilsluttet i perioden 20. november 2012 til 10. juni 2013
2
kan dog opnå en
forhøjet støtte i form af en fast afregningspris på enten 90 øre/kWh, 130 øre/kWh eller 145
øre/kWh i 10 år. Satsen afhænger af anlægstype og tidspunkt for nettilslutning.
Anlæg på overgangsordninger
Anlæg, der nettilsluttes senere end d. 10. juni 2013
3
kan også opnå en forhøjet støtte, såfremt
anlægsejeren kan dokumentere, at der er indgået bindende aftale om køb af anlæg med mere
indenfor visse frister. Anlæg, der nettilsluttes i 2013 kan opnå faste afregningspriser på hen-
holdsvis 90, 130 og 145 øre/kWh i en 10-årig periode fra nettilslutningsdatoen. For anlæg, der
nettilsluttes i perioden 2014-17 reduceres afregningsprisen lineært, således at afregningspri-
serne er henholdsvis 66, 74 og 77 øre/kWh i 10 år for anlæg, der nettilsluttes i 2017.
Puljer
For perioden 2013-2017 kan anlæg inden for en pulje på 20 MW/år søge om forhøjet støtte,
forudsat de opfylder nærmere angivne krav til anlægstype m.m. Puljen for 2013 udmøntes
først i 2014. Anlæg, der får tilsagn fra Energinet.dk indenfor 2013-puljen kan opnå faste af-
regningspriser på henholdsvis 90, 130 og 145 øre/kWh i en 10-årig periode fra nettilslut-
ningsdatoen. For anlæg, der får tilsagn indenfor 2014-17-puljerne, reduceres afregningsprisen
lineært, således at afregningspriserne er henholdsvis 66, 74 og 77 øre/kWh i 10 år for anlæg,
omfattet af 2017-puljen.
2
Skæringsdatoen er dog d. 19. marts for jordbaserede anlæg, der ikke er fællesanlæg.
3
19. marts for jordbaserede anlæg, der ikke er fællesanlæg.
Side 11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378473_0012.png
Afregningspriser anvendt i PSO-fremskrivningen
Bortset fra husstandsanlæg med årsbaseret nettomålerafregning kendes fordelingen på anlægs-
typer for allerede opførte og allerede godkendte anlæg p.t. ikke, og derfor er der for alle de
anlæg, der indgår i PSO-fremskrivningen som gennemsnit regnet med en afregningspris på
130 øre/kWh for anlæg opført/godkendt i 2013, faldende til 74 øre/kWh for anlæg, der opfø-
res i 2017. For anlæg, der opføres i 2018 eller senere regnes der med en fast afregningspris på
60 øre/kWh i 10 år, og herefter 40 øre/kWh i 10 år. Som følge af, at 2013-puljen for puljean-
læg først udmøntes i 2014, regnes der med et gennemsnitligt støtteniveau på 123 øre/kWh
(dvs. gennemsnit af 2013-sats på 130 øre/kWh og 2014-sats på 116 øre/kWh) for anlæg, der
opføres under puljeordningen i 2014.
Effektudbygning
Tabel 4 viser den forudsatte effektudbygning frem til 2020. Ud over anlæg under den årsbase-
rede nettomålerordning, anlæg på overgangsordninger samt anlæg på puljeordningen er der
for perioden 2014 til 2017 regnet med en beskeden årlig udbygning (10 MW/år) med anlæg,
der afregnes efter 60/40-satsen. Det antages, at disse anlæg har en stor andel af egetforbrug
(70 %), idet der kræves en høj andel af egetforbrug for at opnå en god forbrugerøkonomi i
disse anlæg. Efter 2017 er der forudsat en lidt større udbygning (30 MW/år) med anlæg, der
afregnes efter 60/40-satsen, dels fordi puljeordningen til den tid er udløbet, og dels fordi der
forventes en vis effekt af de skærpede energikrav til nybyggeriet, selv om skærpelsen først
træder i kraft i 2020. Herudover kan der være en effekt af en eventuelt fortsat faldende pris på
solceller. Fra 2020 er der forudsat en årlig udbygning på 60 MW, hvoraf størstedelen går til
opfyldelsen af de skærpede energikrav til nybyggeriet. Der er kun indregnet den minimums-
solcellekapacitet, der er nødvendig for at overholde kravene.
Bestand pr. 
2014 
31/12‐13 
490 
77 
0 
53 
40 
 
93 
660 
10 
103 
670 
20 
20 
 
40 
700 
10 
50 
720 
0 
20 
 
20 
720 
10 
30 
750 
0 
20 
 
20 
740 
10 
30 
780 
20 
20 
760 
10 
30 
810 
20 
20 
780 
10 
30 
840 
20 
20 
800 
40 
60 
900 
Årlig udbygning i MW 
Gl. nettomålerordning (indgår 
ikke i fremskrivningen) 
Forhøjet støtte og overgangs‐
ordninger 
Puljer 
Øvrige anlæg indeholdt i poli‐
tisk aftale af 13. juni 2013
*) 
 
Aftale af 13. juni 2013 i alt  
Aftale af 13. juni 2013, ak‐
kumuleret i alt  
60/40, ekstra udbygning 
Sum for året 
Akkumuleret 
2015 
2016 
2017 
2018 
2019 
2020 
567 
567 
567 
567 
*) Forudsættes afregnet efter 60/40-satsen.
Tabel 4 – Effektudbygning forudsat i PSO-fremskrivning.
Side 12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378473_0013.png
Udbygningen som følge af energikrav til nybyggeriet er i den nuværende fremskrivning blot
et groft skøn. En nærmere vurdering af bygningsreglementets betydning for udbredelsen af
solceller i nybyggeriet vil blive udarbejdet i foråret 2014
4
.
Andele af elproduktion, der afsættes til nettet
Tabel 5 viser, hvor store andele af elproduktionen fra solcellerne, der i PSO-fremskrivningen
er forudsat solgt til elnettet. De 83 % for puljeanlæggene er beregnet som et gennemsnit for
flere forskellige anlægskategorier med forskellige andele af el, der sælges til net. For hus-
standsanlæg på årsnettomålerordningen forudsættes det, at hele produktionen går til egetfor-
brug, og dermed er der ingen PSO-udgifter forbundet med denne kategori af solcelleanlæg.
Gl. nettomålerordning (indgår 
ikke i fremskrivningen) 
Forhøjet støtte og overgangs‐
ordninger 
Puljer 
60/40, alle anlægstyper 
0 % 
90 % 
83 % 
30 % 
Tabel 5 – Andele af elproduktion, der forudsættes solgt til net i PSO-fremskrivning.
Fuldlasttimetal
For alle de anlæg, der indgår i PSO-fremskrivningen, er der regnet med et fuldlasttimetal (be-
nyttelsestid) på 1000 timer pr. år. Denne værdi er behæftet med en del usikkerhed. Energi-
net.dk har igangsat et måleprojekt med henblik på at få fastlagt mere præcise værdier for fuld-
lasttimetal, men resultaterne heraf foreligger endnu ikke.
4
Et foreløbigt rapportudkast fra Statens Byggeforskningsinstitut angiver en udbygning med solceller i nybygge-
riet på ca. 30 MW pr. år fra og med 2015. Denne vurdering er endnu ikke indarbejdet i PSO-fremskrivningen.
Effekten heraf på PSO-omkostningerne vurderes dog at være meget begrænset.
Side 13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378473_0014.png
8. Decentral kraftvarme.
Støtten til decentral kraftvarme består af forskellige bidrag:
Grundbeløb 1. Tidligere modtog decentrale kraftvarmeværker over 5 MW indirekte
støtte i form af en treledstarif (se beskrivelsen nedenfor). For anlæg over 10 MW blev
dette i 2005 ændret til et produktionsuafhængigt grundbeløb, og for anlæg mellem 5
og 10 MW blev treledstariffen erstattet af grundbeløb i 2007. Grundbeløbet er indivi-
duelt og afspejler, hvad det enkelte anlæg modtog i en historisk periode. Grundbeløbet
er dog afhængigt af spotmarkedsprisen for el, således at det er maksimalt, når elprisen
er under 11 øre/kWh og bortfalder, når elprisen er over 34 øre/kWh. Disse to elpriser
blev indekseret frem til 2009 og herefter fastfrosset på 13,453 hhv. 41,582 øre/kWh.
Også anlæg under 5 MW kan vælge at modtage grundbeløb, hvilket omkring 70 % af
anlæggene har gjort. Efter 2018, hvor grundbeløbet bortfalder, antages værker under 5
MW, som er gået over på grundbeløb at gå tilbage på treledstarif. Grundbeløb 1 beta-
les i 20 år fra nettilslutning, dog mindst til udgangen af 2018. Da de fleste decentrale
anlæg er etableret før 1999, bortfalder langt størsteparten af Grundbeløb 1 med udgan-
gen af 2018.
Grundbeløb 2. Tidligere modtog en række decentrale kraftvarmeanlæg elproduk-
tionstilskud (direkte statstilskud til elproduktionen). Dette blev i 2013 ændret til et
produktionsuafhængigt tilskud, jf. elforsyningslovens § 58, stk. 8). Grundbeløb 2 er
ikke tidsbegrænset som Grundbeløb 1.
Kraftvarmegarantien. Denne stammer fra en tidligere version af EFL, der muliggjorde
støtte til dækning af kraftvarmeværkers ”nødvendige omkostninger” ved lave elpriser.
Kraftvarmegarantien er ændret til et pristillæg (der afhænger af elprisen) og et tilskud
på 1 øre/kWh til balanceringsomkostninger (EFL § 58 b). To anlæg modtager støtte
via kraftvarmegarantien: Randers Kraftvarmeværk og Østkraft
5
.
Treledstarif. Decentrale kraftvarmeværker under 5 MW afregner til treledstarif. Der er
tale om en konstrueret elpris, der svarer til langtidsmarginalomkostningerne på et kul-
fyret kraftværk. Elprisen varierer over tid, således at man får en spidslasttarif (p.t. 62-
72 øre/kWh afhængigt af spændingsniveau) hverdage midt på dagen og om eftermid-
dagen, højlasttarif (p.t. 46-52 øre/kWh) i øvrig dagtid og lavlasttarif nat og weekend
(p.t. omkring 20 øre/kWh). En række decentrale værker under 5 MW har valgt at gå
over på grundbeløb, jf. ovenfor, men de kan vende tilbage til treledstariffen, hvilket de
må forventes at gøre senest 1. januar 2019, når grundbeløbet bortfalder.
Forudsætningerne om decentral kraftvarme er fastlagt med udgangspunkt i gældende danske
regler. Kommende miljøstøtteregler fra EU kan evt. påvirke resultatet.
5
Disse to anlæg er ikke decentrale værker men håndteres beregningsmæssigt under decentral kraftvarme.
Side 14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9. Vandkraft.
Vandkraftanlæg modtager et tilskud i 20 år, således at tilskud og spotpris tilsammen udgør 60
øre/kWh (VE-lovens § 47). Den samlede vandkraftproduktion i Danmark er meget begrænset:
ca. 20 GWh, og PSO-betalingen derfor beskeden: knap 4 mio. kr. årligt.
Vandkraft er omfattet af et støtteloft på 1,5 mio. kr. pr. anlæg (bekendtgørelse 1445 af 13/12
2013).
10. Øvrig PSO.
PSO-betalingen omfatter en række mindre poster til forskellige formål. Disse gennemgås ne-
denfor.
o
o
o
o
o
o
o
o
o
Miljøundersøgelser for havvindmølleparker (VE-lovens §§ 22-24).
Nettilslutning af vindmøller (VE-lovens § 30).
Udglatning og balancering vind og øvrig VE (VE-lovens § 52).
Grøn ordning for vind (VE-lovens §§ 18-19).
Nettilslutning af decentral kraftvarme (EFL § 67).
Udglatning og balancering af produktion fra decentral kraftvarme (EFL § 59 a)
Betaling til Sikkerhedsstyrelsen (Stærkstrømslovens § 25).
Meromkostninger i forbindelse med el til forbrugere tilsluttet et isoleret kollektivt el-
forsyningsnet (EFL § 28a). Der er tale om Anholt og et par andre øer.
Betaling for kraftværkspakke (EFL § 27a, stk. 1 nr. 2). Ved gennemførelsen af Elre-
formen i 1999 vedtog Folketinget en ”kraftværkspakke” med støtte til kraftværkerne
over 4 år. Denne blev finansieret af elforbrugerne over 10 år via PSO. Betalingen bort-
faldt i løbet af 2010.
Kompensation for CO
2
afgift for elproducenter, der ikke er omfattet af CO
2
-kvoter
(EFL § 9b).
Forskning & Udvikling (EFL § 28, stk. 2 nr. 1 samt § 29).
Tab på debitorer (EFL § 71).
Brændselsberedskabslagre (EFL § 30).
o
o
o
o
De to største bidrag er nettilslutning og forskning. Nettilslutning falder lidt frem mod 2020.
Det gælder også forskning, idet FORSK-VE ordningen antages at udløbe i 2015. Størrelsen af
de forskellige PSO-beløb er estimeret af Energinet.dk.
Side 15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378473_0016.png
11. Elprisudviklingen.
Den fremtidige elpris har som nævnt stor betydning for PSO-fremskrivningen. Der er ikke
udarbejdet en egentlig elprisprognose i forbindelse med PSO-fremskrivningen. En sådan vil
være en del af Basisfremskrivning 2014, som forventes at foreligge sommeren 2014. Der ope-
reres med fire forskellige prisforløb for elprisen for at kunne bedømme usikkerheden. I alle
tilfælde tages udgangspunkt i den konstaterede elpris for 2013, som i aritmetisk gennemsnit
var 29,3 øre/kWh (vægtet dansk områdepris
6
).
De fire elprisforløb:
1. Elprisen antages fremover at vokse med inflationen fra 2013-niveau.
2. Elprisen antages i perioden frem til 2017 at være som forward-prisen på NasdaqOMX pr.
20. marts 2014. I perioden 2015-2017 summen af systempris og område-tillæg for Dan-
mark. Fra 2018 til 2024 antages spotprisen at være summen af forward-systemprisen og
2017-værdien af område-tillægget for Danmark. Efter 2024 følger elprisen inflationen.
Forward-prisen er kun tilgængelig for systemprisen fra 2018, og volumen i forward-
handelen er meget lille. Dermed bliver forwardprisen også meget usikker.
3. Elprisen brugt ved tidligere PSO-fremskrivning i forbindelse med effektvurdering af ener-
giaftalen fra 2012, jf. spørgsmål 10 fra Folketingets Klima- Energi og Bygningsudvalg af
19. november 2012. Denne elpris stammer fra Energistyrelsens basisfremskrivning 2011
men er til brug for nærværende fremskrivning omregnet til 2014-priser.
4. Elprisen starter på 2013-niveau og fortsætter med samme
stigningstakt
som ved effekt-
vurdering af energiaftalen
7
.
De fire elprisforløb vises i figur 2 nedenfor.
Figur 2. De fire elprisforløb, der regnes på i PSO-fremskrivningen.
I Basisfremskrivning 2012 blev beregnet en elpris for 2013 på 37 øre/kWh og i 2020 på ca. 39
øre/kWh (2014-prisniveau). Alene fordi 2013-prisen i BF2012 er væsentligt over den
konstaterede, er elprisen fra BF2012 uegnet som grundlag for PSO-fremskrivningen.
6
7
Priser for DK-Øst og DK-Vest vægtes med hhv. 40 % og 60 % ved beregning af en pris for hele Danmark.
Elprisen faldt fra 2014 til 2014 i aftalefremskrivningen. Det samme procentuelle fald er også lagt ind i
”Rev_aftale”.
Side 16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378473_0017.png
12. Samlet PSO-fremskrivning.
I figur 3-5 samt 3A hhv. tabel 6-8 vises samlet PSO-udgift i faste 2014-kr. i perioden 2005-
2020 hhv. 2013-2020 med de tre elprisforløb omtalt i forrige afsnit. Tabel 6A viser en under-
opdeling for havmøller.
Figur 3. Samlet PSO-udgift i faste priser. Elprisforløb: konstant på 2013-niveau i faste priser.
(mio. 2014‐kr.) 
Havmøller 
Landmøller 
Decentral kraftvarme 
Biomasse 
Biogas 
Solceller 
Øvrig VE 
Øvrig PSO 
Samlet PSO 
2013 
1.748 
1.479 
1.214 
466 
419 
 
7 
442 
5.775 
2014 
2.085 
1.654 
1.183 
681 
328 
69 
11 
415 
6.427 
2015 
2.008 
1.754 
1.102 
650 
308 
140 
11 
406 
6.379 
2016 
1.890 
1.799 
1.033 
616 
281 
161 
11 
375 
6.165 
2017 
2.068 
1.721 
965 
659 
256 
166 
10 
369 
6.213 
2018 
2.701 
1.634 
899 
607 
231 
169 
10 
363 
6.613 
2019 
4.074 
1.514 
413 
608 
208 
166 
10 
357 
7.351 
2020 
4.614 
1.401 
389 
590 
188 
164 
10 
351 
7.706 
Tabel 6. Samlet PSO-udgift i faste priser. Elprisforløb: konstant på 2013-niveau i faste priser.
Side 17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378473_0018.png
Figur 3A. Samlet PSO-udgift i faste priser. Elprisforløb: konstant på 2013-niveau i faste pri-
ser. Udsnit for 2013-2020 med en anden opdeling på omkostningstyper end figur 3.
(mio. 2014‐kr.) 
Horns Rev 3 
Kriegers Flak 
Kystnære møller 
Øvrig havvind 
Havvind i alt  
2013 
 
 
 
1.748 
1.748 
2014 
 
 
 
2.085
2.085
2015 
 
 
 
2.008
2.008
2016 
 
 
 
1.890
1.890
2017 
130
  
125
1.813
2.068
2018 
443 
120 
362 
1.775 
2.701 
2019 
799 
929 
583 
1.763 
4.074 
2020 
955
1.353
727
1.580
4.614
Tabel 6A. Samlet PSO-udgift i faste priser for havvindmøller. Elprisforløb: konstant på 2013-
niveau i faste priser.
Der kan knyttes en række bemærkninger til tabel 6 (samme bemærkninger kan – med forbe-
hold for andre tal – knyttes til tabel 7, 8 og 9):
•
PSO til havmøller udviser en stigning i 2017-2020 på omkring 2,6 mia. kr. Idriftsættelsen
af de to nye havmølleparker Horns Rev 3 og Kriegers Flak samt 500 MW kystnære møller
(aftalestof) giver øget PSO på ca. 3 mia. kr. i 2020, mens PSO til øvrig havvind falder ca.
0,2 mia. kr. Kriegers Flak alene forventes at øge PSO med ca. 1,4 mia. kr. i 2020, hvor
den antages fuldt indfaset. I effektvurderingen af energiaftalen blev ekstra PSO til hav-
møller beregnet til 1,5 mia. kr. i 2011-priser. Den nye PSO-fremskrivning ligger således
godt 1 mia. kr. over effektvurderingen i energiaftalen for havmøller. Hele forskellen ligger
i antagelse om lavere spotpris i 2020.
•
PSO til landmøller udviser et svagt fald hen mod 2020. Landmølleudbygningen er gået
hurtigere end forudsat ved energiaftalen. Flere nye landmøller betyder mere PSO. I ener-
Side 18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378473_0019.png
•
•
•
•
•
giaftalen blev estimeret et fald i støtten til landvind på 0,4 mia. kr. Det forventede fald er
mindre nu, hvilket skyldes større forventet produktion fra landmøller.
PSO til decentral kraftvarme falder med omkring 0,8 mia. kr. i perioden 2013-2020 som
følge af bortfald af det såkaldte grundbeløb 1 med udgangen af 2018 og nedtrapningen af
støtten som følge af stigende elpris
8
. Dette indgik ikke i energiaftalen, da aftalen ikke æn-
drede derved. Bortfald af grundbeløbet er aftalt i en energipolitisk aftale fra 2004. Efter
2018 vil decentrale værker under 5 MW stadig kunne modtage støtte i form af treledstarif.
Dette er estimeret til en PSO udgift på knap 300 mio. kr. årligt. Herudover modtager en-
kelte værker fortsat grundbeløb 1, idet dette gælder mindst 20 år fra etablering. Grundbe-
løb 2 og treledstarif til små kraftvarmeværker under 5 MW antages at fortsætte efter 2018.
PSO til biomasse stiger med ca. 0,2 mia. kr. efter 2013. Det svarer til effektvurderingen af
energiaftalen, hvilket ikke kan overraske, da det er samme prognose for biomasse, som
indgår i den nye PSO-prognose. Stigningen i PSO til biomasse må forventes at være over-
vurderes i starten, da mange biomasseombygninger er udskudt på grund af usikkerhed om
forsyningssikkerhedsafgift m.m.
PSO til biogas falder ca. 0,2 mia. kr. fra 2013-2020. I energiaftalen var den forudsat at
falde med 0,1 mia. kr. på grund af nedtrapning af forskellige støtteregler over tid. Det lidt
større fald skyldes betaling i 2013 med tilbagevirkende kraft på grund af sen statsstøtte-
godkendelse af biogas-støtten.
PSO til solceller stiger fra 0 til knap 0,2 mia. kr. i perioden 2013-2020. PSO til solceller
indgik ikke i energiaftalen, fordi regler om PSO-dækning af solcellestrøm først blev ind-
ført efter energiaftalen.
Øvrig PSO forventes svagt faldende over perioden. Det skyldes forventninger om lidt la-
vere tilslutningsomkostninger til vind og lidt lavere udgifter til forskning.
Samlet viser prognosen altså en stigning i faste priser fra omkring 5,8 mia. kr. i 2013 til om-
kring 7,7 mia. kr. i 2020, forudsat en elpris på 2013-niveau i faste priser. Hovedparten af stig-
ningen skyldes mere havvind. Stort set hele stigningen
i forhold til det, der blev forventet med
energiaftalen
kan forklares af den lavere elpris.
8
Grundbeløbet nedtrappes med stigende elpris. Elprisen antages konstant i faste priser – men vokser i løbende
priser.
Side 19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378473_0020.png
Figur 4. Samlet PSO-udgift i faste priser. Elprisforløb = forwardpris.
(mio. 2014‐kr.) 
Havmøller 
Landmøller 
Decentral kraftvarme 
Biomasse 
Biogas 
Solceller 
Øvrig VE 
Øvrig PSO 
Samlet PSO 
2013 
1.748 
1.479 
1.214 
466 
419 
 
7 
442 
5.775 
2014 
2.303 
1.702 
1.699 
681 
350 
73 
12 
415 
7.235 
2015 
2.173 
1.829 
1.471 
650 
323 
146 
11 
406 
7.011 
2016 
2.089 
1.896 
1.514 
616 
301 
171 
11 
375 
6.972 
2017 
2.323 
1.837 
1.502 
659 
278 
179 
11 
369 
7.157 
2018 
3.050 
1.767 
1.453 
607 
254 
183 
11 
363 
7.687 
2019 
4.573 
1.656 
520 
608 
230 
181 
10 
357 
8.136 
2020 
5.134 
1.542 
478 
590 
208 
178 
10 
351 
8.491 
Tabel 7. Samlet PSO-udgift i faste priser. Elprisforløb = forwardpris.
Hvis forward-prisen på det nordiske elmarked lægges til grund, stiger PSO-udgiften altså ca.
0,7 mia. mere end med elpris på 2013-niveau, fordi forward-prisen falder svagt med inflatio-
nen. Forwardprisen er dog en usikker prognose, da volumen i forward-handelen er lille, og da
der kun er prisnotering på systemprisen og ikke områdepriserne efter 2017.
Side 20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378473_0021.png
Figur 5. Samlet PSO-udgift i faste priser. Elprisforløb som i effektvurdering af energiaftale.
(mio. 2014‐kr.) 
Havmøller 
Landmøller 
Decentral kraftvarme 
Biomasse 
Biogas 
Solceller 
Øvrig VE 
Øvrig PSO 
Samlet PSO 
2013 
1.748 
1.479 
1.214 
466 
419 
 
7 
442 
5.775 
2014 
1.913 
1.486 
842 
681 
313 
67 
11 
415 
5.728 
2015 
1.650 
1.393 
390 
650 
277 
128 
10 
406 
4.903 
2016 
1.531 
1.424 
321 
616 
251 
145 
10 
375 
4.672 
2017 
1.561 
1.320 
160 
659 
214 
142 
9 
369 
4.435 
2018 
1.895 
1.203 
150 
607 
179 
135 
9 
363 
4.540 
2019 
2.973 
1.110 
206 
608 
160 
134 
9 
357 
5.558 
2020 
3.134 
929 
162 
590 
129 
122 
8 
351 
5.426 
Tabel 8. Samlet PSO-udgift i faste priser. Elprisforløb som i effektvurdering af energiaftale.
Hvis elpriserne fra effektvurdering af energiaftalen anvendes frem for en elpris på 2013-
niveau, udviser PSO-omkostningerne altså et svagt fald i forhold til 2013-niveauet.
Side 21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378473_0022.png
Figur 6. Samlet PSO-udgift i faste priser. Elprisforløb: 2013-pris fremskrevet med samme
stigningstakt som i effektvurdering af energiaftale.
(mio. 2014‐kr.) 
Havmøller 
Landmøller 
Decentral kraftvarme 
Biomasse 
Biogas 
Solceller 
Øvrig VE 
Øvrig PSO 
Samlet PSO 
2013 
1.748 
1.479 
1.214 
466 
419 
 
7 
442 
5.775 
2014 
2.215 
1.702 
1.477 
681 
341 
72 
12 
415 
6.914 
2015 
2.008 
1.754 
1.102 
650 
308 
140 
11 
406 
6.379 
2016 
1.890 
1.799 
1.033 
616 
281 
161 
11 
375 
6.165 
2017 
1.945 
1.618 
745 
659 
246 
161 
10 
369 
5.753 
2018 
2.391 
1.418 
460 
607 
213 
157 
10 
363 
5.619 
2019 
3.709 
1.344 
340 
608 
193 
156 
9 
357 
6.717 
2020 
3.987 
1.138 
288 
590 
164 
147 
9 
351 
6.673 
Tabel 9. Samlet PSO-udgift i faste priser. Elprisforløb: 2013-pris fremskrevet med samme
stigningstakt som i effektvurdering af energiaftale.
Side 22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378473_0023.png
Figur 7. Samlet PSO-udgift i faste 2014-priser for de 4 elprisforløb.
Side 23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378473_0024.png
13. Følsomhedsberegninger.
Ændret elpris.
Når elprisen stiger, falder den samlede PSO-betaling, men den samlede elregning til forbru-
gerne stiger. Det omvendte sker, når elprisen falder. Figur 8 nedenfor viser en beregning, hvor
elprisen i 2020 øges/mindskes med hhv. 1, 2 og 3 øre/kWh i forhold til den elpris på 33,8
øre/kWh (i løbende priser), der ligger bag beregningen i figur 3 og tabel 6.
Figur 8. Ændring af PSO-betaling (blå), betaling for markedsel (rød) og samlet betaling
(grøn) ved ændring af elprisen med plus/minus 1, 2 og 3 øre/kWh i 2020. Ekskl. afgifter og
moms.
Beregningen viser, at hvis fx elprisen stiger med 3 øre, da falder PSO med omkring 400 mio.
kr., men betalingen for markeds-el stiger ca. 1 mia. kr. Nettovirkningen for forbrugerne er en
stigning på omkring 600 mio. kr. Det omvendte sker, hvis elprisen falder 3 øre/kWh. Dvs.
PSO stiger ca. 400 mio. kr., men samlet betaling falder omkring 600 mio. kr.
Side 24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378473_0025.png
Langsommere havmølleudbygning.
Der er regnet på konsekvenser for PSO af forskellige varianter af langsommere havmølleud-
bygning. De belyste indfasningsprofiler ses i tabel 10A, og PSO-virkningerne ses i tabel 10B
for perioden 2017-2020.
(MW)
2017
2018
2019
2020
Grundberegning Horns Rev
100
150
150
 
100 
150 
150 
Horns Rev 3 udskydes 1 år.
 
 
100 
150 
Horns Rev 3 udskydes 2 år.
 
 
 
 
Horns Rev udskydes til efter 2020
100 
500 
 
Grundberegning Kriegers Flak
 
200 
200 
Kriegers Flak slutter 2 år senere (§).
 
 
200 
Kriegers Flak udskydes yderligere et år.
 
 
 
 
Kriegers Flak udskydes til efter 2020.
150 
150 
200 
 
Grundberegning kystnære møller.
 
 
50(*) 
150 
Kystnære møller udskydes 3 år
67 
67 
116(*) 
 
Kystnære møller 50 % reduceret
 
 
50(*) 
 
Kystnære møller udskydes til efter 2020
Tabel 10A. (*) Forsøgsmøllerne antages ikke påvirket af udskydelsen/reduktionen. (§) På
grund af den ekstra tid til gennemførelse forventes et mere jævnt forløb med start i 2019 i ste-
det for 2018.
(mio. 2014-kr.)
2017
2018
2019
2020
6.213 
6.613 
7.351 
7.706 
Grundberegning (total PSO)
‐130 
‐317 
‐369 
‐179 
Horns Rev 3 udskydes 1 år.
‐130 
‐443 
‐676 
‐537 
Horns Rev 3 udskydes 2 år.
‐130 
‐443 
‐799 
‐955 
Horns Rev udskydes til efter 2020
‐120 
‐697 
‐676 
Kriegers Flak slutter 2 år senere.
‐120 
‐929 
‐1127 
Kriegers Flak udskydes yderligere et år.
 
‐120 
‐929 
‐1353 
Kriegers Flak udskydes til efter 2020.
‐125 
‐362 
‐583 
‐563 
Kystnære møller udskydes 3 år
‐62 
‐181 
‐291 
‐338 
Kystnære møller 50 % reduceret
‐125 
‐362 
‐583 
‐675 
Kystnære møller udskydes til efter 2020
Tabel 10B. Ændringer i PSO-omkostninger (faste 2014-kr.) ved forskellige forsinkelser af
havmølleudbygningen. Elprisforløb: konstant på 2013-niveau i faste priser.
Side 25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378473_0026.png
Lavere/højere afregningspris for nye havmølleparker.
Afregningsprisen til havmølleprojekter, der ikke har været udbudt, er i sagens natur ukendt.
Der er i PSO-fremskrivningen gjort en beregningsmæssig antagelse om, at havmølleparker
modtager 90 øre/kWh i 50.000 fuldlasttimer, og at kystnære møller modtager 70 øre/kWh i
50.000 fuldlasttimer. I tabel 10 nedenfor belyses konsekvenserne for PSO af en ændring af
denne pris med 15 øre/kWh i hver retning. Resultatet er, at PSO-omkostningerne ændres
plus/minus godt 800 mio. kr. i 2020.
Antagelse om afregningspris til nye havmøller
PSO 2020 (mio. 2014-kr.)
Udgangsberegning
7706
Afregningspris 15 øre lavere
-833
Afregningspris 15 øre højere
+833
Tabel 11. PSO-beregningens følsomhed for afregningsprisen til kommende havmølleparker
og kystnære møller. Elprisforløb: 2013-elpris fremskrevet med inflationen.
Langsom landmølleudbygning.
I PSO-beregningen ligger en antagelse om udskiftning af halvdelen af skrottede landmøller
med nye landmøller samt en yderligere udbygning med landmøller på 50 MW om året. I tabel
12 nedenfor belyses konsekvensen for PSO-beregningen, hvis udskiftningen og udbygning
med ny landvind går dobbelt så hurtigt hhv. går helt i stå efter 2015.
Antagelse om landmølleudbygningen
PSO 2020 (mio. 2014-kr.)
Udgangsberegning 50 % udskiftning + 50 MW/år
7706
100 % udskiftning + 100 MW/år
+572
Landmølleudbygning går i stå efter 2015.
-218
Tabel 12. PSO-beregningens følsomhed for tempoet i landmølleudbygningen. Elprisforløb:
2013-elpris fremskrevet med inflationen. I udgangsberegningen er gennemsnitslevetiden for
landmøllerne 22�½ år. Ved 100 % udskiftning kun 20�½ år, mens den i beregningen hvor ud-
skiftningen går i stå er sat til 24�½ år.
Flere solceller.
I PSO-beregningen er der antaget en udbygning med solcelleanlæg fra ca. 570 MW pr. 1. ja-
nuar 2014 til samlet 900 MW i 2020. Det kan ikke udelukkes, at udbygningen bliver større,
og der er derfor lavet en følsomhedsberegning, der belyser konsekvenserne af en merudbyg-
ning på 500 MW, fordelt med 150 MW ekstra på overgangsordninger og 350 MW ekstra, der
afregnes med 60 øre/kWh i 10 år, og derefter 40 øre/kWh i 10 år. Tabel 13 viser den samlede
PSO-udgift til solceller i 2020 i udgangsberegningen og med antagelsen om en større udbyg-
ning. PSO-omkostningerne stiger med 112 mio. kr. i 2020 med 500 MW ekstra solceller.
Antagelse om solcelleudbygningen
PSO 2020 (mio. 2014-kr.)
Udgangsberegning
7706
Merudbygning på 500 MW frem til 2020
+112
Tabel 13. PSO-beregningens følsomhed for omfanget af solcelleudbygningen. Elprisforløb:
2013-elpris fremskrevet med inflationen.
Side 26