PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 299
Offentligt

Maj 2014

Byggeri og energieffektivitet

Vejledning

certificeringsordning

for

transportable konstruktioner:

Telte, tribuner, scener mm.

Side 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1 Indhold

DEL 1 – JURIDISKE FORHOLD – ANSVAR OG PLIGTER VED

CERTIFICERINGSORDNINGEN .................................................... 5

1 INDLEDNING ................................................................................ 6

1. 1 Baggrund .............................................................................. 6

1.2 Læsevejledning ....................................................................... 7

2 HVORNÅR GÆLDER REGLERNE OM TRANSPORTABLE KONSTRUKTIONER

................................................................................................. 9

2.1 Varighed af konstruktionens brug ............................................ 11

2.2 Nærmere afgrænsning af konstruktioner i bygningsreglementet ... 11

2.3

Overgangsbestemmelser ved certificeringsordningens indførelse12

3 HVIS DU ER EJER AF TRANSPORTABLE KONSTRUKTIONER .......... 14

3.1 Certificering af en transportabel konstruktion ............................ 15

3.1.1 Certificeringen ................................................................... 15

3.1.2 Fornyelse af certificeringen .................................................. 19

3.2 Modulopbyggede konstruktioner .............................................. 20

3.3 Opretholdelse af certificeringen ............................................... 21

3.4 Dine pligter ved udlejning og udlån af konstruktionen ................. 21

3.5 Ansvar ................................................................................. 23

3.5.1 Bødestraf .......................................................................... 25

HVIS DU ER BRUGER AF TRANSPORTABLE KONSTRUKTIONER .. 26

4.1 Konstruktioner, som ikke kræver byggetilladelse (skema 2) ........ 28

4.2 Konstruktioner, som kræver byggetilladelse (skema 1) ............... 29

4.2.1 Opstilling af certificerede transportable konstruktioner ............. 30

4.2.2 Modulopbyggede transportable konstruktioner ........................ 32

4.2.3 Ikke-certificeret transportabel konstruktion ............................ 32

4.2.4 Varighed over 6 uger .......................................................... 34

4.3 Telte til privat brug ................................................................ 35

4.4 Brugerens ansvar ved ulovlig opstilling og brug ......................... 37

5 HVIS DU ER ARRANGØR AF BEGIVENHEDER ................................ 40

6 BYGNINGSMYNDIGHED .............................................................. 41

6.1 Opgaver som bygningsmyndighed ........................................... 41

6.2 Transportable konstruktioner omfattet af byggeloven ................. 41

6.3 Certificerede transportable konstruktioner ................................ 42

6.4 Kommunens konkrete vurdering af en transportabel konstruktion, der ikke fremgår

af bygningsreglementets bilag 9 ......................................... 43

6.5 Byggesagsbehandling af transportable konstruktioner ................ 45

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.5.1 Vilkår ved meddelelse af byggetilladelse ................................ 48

6.5.2 Kommunens mulighed for at dispensere ................................ 50

6.5.3 Opkrævning af byggesagsgebyrer ......................................... 52

6.6 Kommunens pligter og muligheder som byggesagsmyndighed – .. 52

tilsyn og håndhævelse ................................................................. 52

6.6.1 Tvangshåndhævelse ........................................................... 55

6.7 Klageadgang ........................................................................ 56

7 CERTIFICERING AF TRANSPORTABLE KONSTRUKTIONER – HVIS DU ER

INSPEKTIONSORGAN ............................................................... 57

7.1 Certificering ......................................................................... 57

7.1.1 Generelt ............................................................................ 57

7.1.2 Inspektion og tekniske oplysninger ....................................... 57

7.1.3 Inspektionsrapport og inspektionscertifikat ............................ 59

7.4.1 Certificeringens varighed ..................................................... 62

7.1.5 Gencertificering .................................................................. 63

7.1.6 Certificering af modulopbyggede konstruktioner ...................... 64

7.2 Betaling for certificering ......................................................... 65

7.3 Akkreditering af certificeringsvirksomhed .................................. 65

7.3.1 Akkreditering ..................................................................... 65

7.3.2 Klageadgang ...................................................................... 66

DEL 2 - REGLER I BYGNINGSREGLEMENTET, SOM TRANSPORTABLE

KONSTRUKTIONER SKAL LEVE OP TIL ...................................... 67

1 INDLEDNING .............................................................................. 68

2 TILGÆNGELIGHED ...................................................................... 69

3 KONSTRUKTIVE KRAV TIL TRANSPORTABLE KONSTRUKTIONER . 72

3.1 Konstruktioner ...................................................................... 72

3.2 Generelt for transportable konstruktioner ................................. 72

3.3 Projekteringsgrundlaget ......................................................... 74

3.4 Laster på transportable konstruktioner ..................................... 75

3.4.1 Vindlast ............................................................................ 76

3.4.2 Snelast ............................................................................. 84

3.4.3 Rytmisk personlast ............................................................. 86

3.5 Fundering og forankring ......................................................... 88

3.5.1 Indledning ......................................................................... 88

3.5.2 Jordbundsforhold ................................................................ 89

3.5.3 Geoteknisk undersøgelse ..................................................... 90

3.5.4 Geoteknisk dokumentation .................................................. 90

3.6 Forankring ........................................................................... 91

3.6.1 Jordankre .......................................................................... 91

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.6.2 Ballastankre ...................................................................... 92

3.6.3 Simple jordankre ................................................................ 92

3.7 Prøvetrækning af ankre .......................................................... 96

3.8 Lodret belastning .................................................................. 97

4 BRANDFORHOLD......................................................................... 98

4.1 Indledning ........................................................................... 98

4.2 Telte ................................................................................... 99

4.2.1 Generelt ............................................................................ 99

4.2.2 Placering på grunden ......................................................... 101

4.2.3 Flugtvejsforhold i telte ....................................................... 103

4.2.4 Pladsfordelingsplan ............................................................ 107

4.2.5 Konstruktioner, materialer og beklædninger i telte ................. 112

4.2.6 Brandtekniske installationer i telte .......................................114

4.2.7 Relationer til anden lovgivning for telte .................................116

4.3 Scener og tribuner ............................................................... 116

4.3.1 Generelt ...........................................................................117

4.3.2 Placering på grunden/ i rummet ..........................................117

4.3.3 Flugtvejsforhold fra scener, tribuner mv. .............................. 119

4.3.4 Konstruktioner, materialer og beklædninger i scener, tribuner mv.121

4.3.5 Brandtekniske installationer i forbindelse med scener, tribuner mv.123

4.3.6 Relationer til anden lovgivning ............................................124

4.4 Portaler og tårne ..................................................................124

4.5 Gangbroer...........................................................................125

Bilag 1:

Oversigt over transportable konstruktioner (Bilag 9 til bygningsreglementet)

Bilag 2:

Liste over standarder, der fremgår af bygningsreglementet

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DEL 1 – Juridiske forhold – ansvar og pligter ved certifice-

ringsordningen

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1 Indledning

1. 1 Baggrund

Den 30. maj 2013 vedtog Folketinget en ændring af Byggeloven som

betyder, at reglerne om byggetilladelse ved opsætning og brug af

transportable konstruktioner forenkles for ejere og brugere.

Ændringen af Byggeloven indebærer blandt andet, at der indføres en

certificeringsordning for visse transportable konstruktioner. En trans-

portabel konstruktioner, der certificeres, kan opstilles uden, at der

skal indhentes byggetilladelse, hver gang konstruktionen opstilles.

Reglerne fremgår af bekendtgørelse om certificeringsordning for

transportable konstruktioner (certificeringsbekendtgørelsen). Derud-

over indeholder bygningsreglementet nogle nye bestemmelser om,

hvilke krav transportable konstruktioner skal leve op til.

Denne vejledning henvender sig både til dem, der ejer transportable

konstruktioner, og til dem, som bruger transportable konstruktioner

ved for eksempel festivaler, koncerter, sportsstævner, cirkusforestil-

linger, by- og markedsfester og lignende.

Derudover henvender vejledningen sig til kommunerne, som er byg-

ningsmyndighed.

Denne vejledning forklarer indholdet af reglerne i certificeringsord-

ningen og kan derfor være en hjælp, hvis man som ejer, bruger eller

bygningsmyndighed har brug for oplysninger om certificeringsord-

ningen.

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.2 Læsevejledning

Denne vejledning er udformet sådan, at læseren kan nøjes med at læ-

se kapitel 1 og 2 samt det kapitel, der er relevant for den enkelte læser,

alt efter om læseren ejer en transportabel konstruktion, er bruger af en

transportabel konstruktion eller er bygningsmyndighed.

Det anbefales dog, at hele vejledningen læses igennem første gang,

da ale afsnittene indeholder oplysninger, der kan have betydning for li-

ge netop din brug af en transportabel konstruktion.

Hvis du er ejer af en transportabel konstruktion

Ejere af transportable konstruktioner kan i kapitel 3 læse, hvordan man

kan få certificeret sin transportable konstruktion. Kapitel 3 fortæller og-

så om pligter og ansvar, som gælder for ejere af tranportable konstruk-

tioner.

Hvis du er bruger af en transportabel konstruktion

Brugere, som har lejet eller lånt en transportabel konstruktion, kan i

kapitel 4 læse om, hvordan reglerne om opstilling og brug er. Kapitel 4

beskriver også det ansvar og de pligter, som brugeren har ved opstil-

ling af en transportabel konstruktion.

Hvis du er bygningsmyndighed

Bygningsmyndighederne kan i kapitel 6 finde en beskrivelse af regel-

sættet om transportable konstruktioner og reglerne for den praktiske

håndtering af disse regler, som blandt andet fremgår af byggeloven.

Det forudsættes dog stadig, at bygningsmyndigheden selv gør sig be-

kendt med regelsættets bestemmelser og relevante forvaltningsretlige

regler.

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis du er certificeringsvirksomhed

Certificeringsvirksomheder kan i kapitel 7 læse en introduktion til de

regler, som gælder om certificering af transportable konstruktioner. Det

er ved udarbejdelse af vejledningen forudsat, at certificeringsvirksom-

heden selv gør sig bekendt med reglerne på området.

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2 Hvornår gælder reglerne om transportable konstrukti-

oner

En transportabel konstruktion er en flytbar konstruktion, som ”gøres til

genstand for bygningsmæssig udnyttelse”, dvs. at den kan anvendes

på samme måde som en bygning eller en permanent konstruktion.

Bygningsreglementet er blevet ændret, og der er blevet indsat et nyt bi-

lag 9. Det fremgår af dette bilag, hvilke konstruktioner der

altid

er om-

fattet af byggeloven og dermed også bygningsreglementet.

I de tilfælde, hvor en konstruktion er nævnt i bilag 9 i bygningsregle-

mentet, skal kommunerne altså

ikke

foretage en vurdering af, om kon-

struktionen er omfattet af byggelovgivningens regler, idet dette er be-

stemt og angivet i bygningsreglementets bilag 9

Det vil derfor kun være i de tilfælde, hvor en konstruktion ikke er nævnt

i bygningsreglementets bilag 9, at kommunen skal vurdere, om en

transportabel konstruktion i et konkret tilfælde er omfattet af byggelo-

ven og bygningsreglementet.

Transportable konstruktioner kan f.eks. være telte, tribuner, scener

m.v., og de kan anvendes ved alle former for arrangementer, for ek-

sempel ved private fester, koncerter, sportsstævner, festivaler, byfe-

ster, cirkusforestillinger osv.

Transportable konstruktioner bruges også af produktionsvirksomheder

til at indrette midlertidige arbejdspladser, og til at opbevare varer og

materialer og lignende. Reglerne, som denne vejledning beskriver,

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gælder altså også for virksomheder, som eksempelvis rejser et telt,

som skal bruges til midlertidigt lager.

Denne vejledning handler om transportable konstruktioner, som opstil-

les midlertidigt. Midlertidigt er i bygningsreglementet

defineret som op

til 6 uger. Dette betyder, at hvis en transportabel konstruktion opsættes

i mere end 6 uger på den samme placering, vil konstruktionen blive be-

tragtet som en permanent konstruktion, og konstruktionen skal altid

have en byggetilladelse, inden den opsættes. Denne situation vil falde

uden for området af denne vejledning.

Reglerne om certificeringsordning for transportable konstruktioner og

denne vejledning gælder ikke for forlystelser. Forlystelser er omfattet af

Justitsministeriets bekendtgørelse om offentlige forlystelser.

Det drejer

sig f.eks. om karruseller, gynger, skydeborde, vandrutsjebaner, hoppe-

borge og lignende.

Reglerne og vejledningen gælder heller ikke for transportable konstruk-

tioner, som opstilles og anvendes til brug for udførelsen af et byggear-

bejde.

Reglerne gælder altså ikke for byggepladstelte, stilladser osv.

Disse konstruktioner er dog omfattet af arbejdsmiljølovgivningen.

Bygningsreglementets kap. 1.3.5.1, stk. 3, der blev indsat i bygningsreglementet

ved ændringsbekendtgørelse nr. xx af 10. juli 2014.

Bekendtgørelse nr. 502 af 17. juni 2005 om offentlige forlystelser.

Certificeringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1 og bygningsreglementets kap. 1.2, stk. 6.

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1 Varighed af konstruktionens brug

Vejledningen gælder for transportable konstruktioner, som er opstillet til

brug i maksimalt 6 uger på det samme sted.

Hvis en transportabel konstruktion skal opstilles på det samme sted i

mere end 6 uger, betragtes opstillingen som en permanent konstrukti-

on, og der skal i så fald søges om byggetilladelse efter reglerne i byg-

ningsreglementet, inden konstruktionen stilles op.

2.2 Nærmere afgrænsning af konstruktioner i bygningsreglemen-

tet

I bygningsreglementet er der indsat et nyt bilag 9. Dette bilag indehol-

der to skemaer.



Skema 1 indeholder en liste over de transportable konstruktio-

ner, der ikke må opstilles uden, at der enten er indhentet en

byggetilladelse fra kommunen eller konstruktionen er blevet

certificeret.



Skema 2 indeholder en liste over de konstruktioner, der kan

opstilles uden forudgående byggetilladelse eller certificering,

men som er omfattet af byggelovens anvendelsesområde, og

som følge heraf skal overholde byggelovens regler.

Skema 1 og 2, der fremgår af bygningsreglementets bilag 9, fremgår

også af bilag 1 til denne vejledning.

Certificeringsbekendtgørelsens § 1, stk. 3 og bygningsreglementets kap. 1.3.5.1,

stk. 3.

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis en konstruktion ikke er nævnt i hverken skema 1 eller skema 2 i

bygningsreglementets bilag 9, beror det på kommunens konkrete vur-

dering, om en transportabel konstruktion i et konkret tilfælde er omfat-

tet af byggeloven. Kommunen skal træffe sin vurdering ud fra byggelo-

vens § 2, stk. 3.

Hvis kommunen vurderer, at en transportabel konstruktion i et konkret

tilfælde er omfattet af byggeloven, vil konstruktionen også være omfat-

tet af bygningsreglementet og dermed kravet om byggetilladelse.

Eje-

ren af den transportable konstruktion kan dog vælge i stedet at lade

konstruktionen certificere, og i så fald vil der ikke være krav om bygge-

tilladelse fra kommunen.

Såfremt en konstruktion ikke er nævnt i hverken skema 1 eller 2, kan

der rettes henvendelse til kommunen, som skal komme med en afkla-

ring af, om konstruktionen kræver byggetilladelse.

2.3

Overgangsbestemmelser

ved

certificeringsordningens

indførelse

Reglerne i certificeringsbekendtgørelsen træder i kraft den 10. juli

2014.

Fra den 10. juli 2014 kan virksomheder, der ønsker at certificere trans-

portable konstruktioner således søge om at blive akkrediteret.

Jf. bygningsreglementets kap. 1.3.

Jf. bygningsreglementets kap. 1.3.5.1, stk. 2.

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændringerne i bygningsreglementet, som foretages med henblik på at

understøtte reglerne i certificeringsbekendtgørelsen træder i kraft den

1. januar 2015.

Dette betyder, at reglerne i bygningsreglementet om, at transportable

konstruktioner kan opføres uden byggetilladelse, hvis konstruktionerne

er certificeret, vil gælde fra 1. januar 2015.

De nye regler vil gælde alle de konstruktioner, der stilles op efter, at

ændringerne i bygningsreglementet er trådt i kraft. Det medfører, at al-

le konstruktioner, gamle som nye, vil blive omfattet af reglerne.

Såfremt der ikke eksisterer dokumentation for eksisterende konstrukti-

oners egenskaber og kapacitet, herunder statiske beregninger, prøv-

ningsrapporter, montagevejledning, og lignende, som kan være nød-

vendige forudsætninger for at kunne få en byggetilladelse eller en certi-

ficering, skal disse nødvendige oplysninger og dokumenter tilvejebrin-

ges.

Det kan i praksis betyde, at ejeren af konstruktionen må få udarbejdet

den nødvendige dokumentation. Rådgivende ingeniørfirmaer og lig-

nende kan ofte udarbejde materialet mod betaling.

Materialet kan anvendes alle de gange, hvor det er nødvendigt, hvis

blot konstruktionen ikke ændres, således at dokumentationen og op-

lysningerne i materialet ikke længere er retvisende. Ofte vil ejeren af

konstruktionen derfor alene skulle fremskaffe dokumentationen en en-

kelt gang.

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3 Hvis du er ejer af transportable konstruktioner

Som ejer af en transportabel konstruktion kan du i bilag 9 i bygnings-

reglementet se, om din transportable konstruktion kræver byggetilla-

delse eller certificering, inden den stilles op (skema 1), eller om den

kan opstilles uden byggetilladelse eller certificering, men stadig skal

overholde byggelovens regler (skema 2). Skema 1 og 2 fremgår også

af bilag 1 til denne vejledning.

Skema 1

Hvis din transportable konstruktion fremgår af skema 1, må konstrukti-

onen ikke opsættes uden en byggetilladelse eller en certificering. Det

betyder, at du kan vælge at lade konstruktionen certificere i stedet for

at skulle søge byggetilladelse, hver gang konstruktionen skal opstilles.

Skema 2

Hvis din transportable konstruktion fremgår af skema 2, kan den opstil-

les uden ansøgning om byggetilladelse, men konstruktionen skal dog

stadig leve op til reglerne i bygningsreglementet om konstruktionens

stabilitet og holdbarhed, kravene til flugtveje osv.

Hvis du som ejer selv skal bruge din transportable konstruktion, opfat-

tes du også som bruger af konstruktionen. I så fald skal du også følge

anvisningerne i denne vejlednings kapitel 4.

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1 Certificering af en transportabel konstruktion

3.1.1 Certificeringen

Hvis en transportabel konstruktion certificeres, kan konstruktionen op-

sættes uden byggetilladelse fra kommunen. Konstruktionen kan opsæt-

tes et utal af gange i den periode, hvor certificeringen er gyldig.

Hvis en transportabel konstruktion skal opstilles på det samme sted i

mere end 6 uger, betragtes opstillingen dog som en permanent kon-

struktion, og der skal i så fald altid søges om byggetilladelse efter reg-

lerne i bygningsreglementet, inden konstruktionen stilles op. I disse til-

fælde vil en certificering af konstruktionen altså ikke være nok.

Det er kun ejeren af en transportabel konstruktion, som kan få kon-

struktionen certificeret.

Det betyder, at hvis du låner eller lejer din kon-

struktion ud til en anden, for eksempel en arrangør eller lignende, kan

vedkommende ikke få konstruktionen certificeret.

Det er private certificeringsvirksomheder, som udfører selve certifice-

ringen. De private virksomheder, der udfører certificeringen, kaldes in-

spektionsorganer.

Ejeren af konstruktionen vælger selv, hvilken akkrediteret virksomhed

som skal certificere konstruktionen.

En certificering er en inspektion af den transportable konstruktion. Ved

inspektionen ser inspektionsorganet på, om konstruktionen overholder

Certificeringsbekendtgørelsens § 4.

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reglerne i bygningsreglementet, der er beskrevet i vejledningens afsnit

XXXX.

Inspektionen er således en angivelse af, at konstruktionen på tidspunk-

tet for inspektionen lever op til de krav, som bygningsreglementet inde-

holder for konstruktioner af den pågældende slags.

Certificeringen gælder for den enkelte konstruktion.

Hvis flere kon-

struktioner ønskes certificeret, skal du bede om certificering af hver en-

kelt konstruktion. Dette gælder også, selvom konstruktionerne enten

kan sammenlignes rent teknisk eller er fuldstændig ens. I disse tilfælde

kan den samme dokumentation dog bruges i forbindelse med certifice-

ringerne flere konstruktioner.

Inspektionsorganet skal inspicere den opstillede konstruktion. Inspekti-

onsorganet skal også gennemgå den dokumentation, som hører til

konstruktionen. Dokumentationen til en transportabel konstruktion kan

for eksempel bestå af:



Brugsvejledning/montagevejledning, som instruerer brugeren i opstil-

ling, brug og demontering.



Vedligeholdelsesvejledning, som instruerer ejeren i, hvordan kon-

struktionen skal efterses og vedligeholdes.



Statiske stabilitetsberegninger, prøvningsrapporter og lignende, der

beskriver og dokumenterer konstruktionens egenskaber og kapacitet.

Certificeringsbekendtgørelsens § 9, stk. 1.

Certificeringsbekendtgørelsens § 9, stk. 3.

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når certificeringsvirksomheden har inspiceret konstruktionen og gen-

nemgået den tilhørende dokumentation, udarbejdes en inspektions-

rapport og et inspektionscertifikat. Både inspektionsrapporten og in-

spektionscertifikatet udleveres til ejeren af den transportable konstruk-

tion.

Inspektionscertifikatet

indeholder oplysninger om, hvad konstruktio-

nen må bruges til, hvor mange personer den kan rumme eller bære og

eventuelle begrænsninger i brugen af konstruktionen, for eksempel i til-

fælde af kraftigt blæsevejr. Certificeringsattesten kan også indeholde

særlige vilkår om for eksempel bestemte pladsfordelingsplaner, flugtve-

je osv.

Inspektionsrapporten

indeholder oplysninger om grundlaget for certi-

ficeringen, konstruktionens kapacitet (anvendelse, antal personer, evt.

begrænsninger i forhold til vejrlig), evt. særlige vilkår og certificeringens

varighed. Certificeringsrapporten skal endvidere, hvor det er relevant,

indeholde beskrivelse af krav til vedligeholdelse af konstruktionen,

pladsfordelingsplaner (bord- og stoleopstillinger m.m.), samt særlige

forhold om opsætning, forankring (eks. teltpløkke), placering i forhold til

andre konstruktioner og bygninger, osv.

Det anbefales, at ejeren nøje gennemgår certificeringsrapporten, så

ejeren er fuldstændigt bekendt med indholdet af rapporten og dermed

ved præcis, hvordan konstruktionen må opstilles og anvendes. Ejeren

skal sikre, at alle rapportens vilkår om opstilling og brug af konstruktio-

nen også fremgår af brugsvejledning, montagevejledning m.v., således

Certificeringsbekendtgørelsens § 14.

Certificeringsbekendtgørelsens § 13.

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at der ikke er risiko for, at konstruktionen opstilles og anvendes i

uoverensstemmelse med certificeringsrapporten.

Hvis inspektionsorganet for eksempel har vurderet, at der ved opstilling

skal anvendes kraftigere forankring end angivet i producentens brugs-

anvisning, bør denne oplysning blive skrevet ind i brugsvejledningen,

så fejlagtig brug undgås.

Inspektionsorganets vurderinger er endelige, og du kan ikke klage over

inspektionsorganets afgørelser til nogen myndighed.

En certificering af en transportabel konstruktion gælder for den enkelte

konstruktion. Hvis du som ejer sælger eller på anden måde overdrager

konstruktionen til en ny ejer, skal den nye ejer have både inspektions-

rapporten og inspektionscertifikatet udleveret, hvis certificeringen fort-

sat skal være gyldig, så den nye ejer kan opstille konstruktionen uden

byggetilladelse fra kommunen.

En certificering er gældende i 5 år. Inspektionsorganet kan dog fast-

sætte en kortere gyldighedsperiode, hvis der er tekniske forhold ved

konstruktionen som gør, at der ikke kan udstedes en certificering for en

periode på 5 år. Dette kan for eksempel være, hvis inspektionsorganet

skønner, at konstruktionen har en kortere levetid.

Certificeringsbekendtgørelsens § 25.

Certificeringsbekendtgørelsens § 15.

Certificeringsbekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.2 Fornyelse af certificeringen

Når en certificering udløber, kan den fornyes. Ved fornyelsen skal kon-

struktionen inspiceres igen. Inspektion i forbindelse med en fornyelse

af certificeringen kan ske efter de regler, der var gældende på tids-

punktet for den oprindelige inspektion.

Det betyder, at hvis regler og krav til konstruktionen er ændret i mel-

lemtiden, kan du stadig få fornyet certificeringen af din transportable

konstruktion efter de regler, som var gældende på tidspunktet for den

første certificering.

Ved fornyelse af certificeringen kan du igen fremlægge den dokumen-

tation, som blev fremlagt ved den første certificering. Hvis du ændrer

på din konstruktion, eksempelvis indretter flere sæder på en tribune,

skifter teltdugen på dit telt eller lignende, vil den samme dokumentation

dog ikke kunne bruges igen. Der vil i stedet skulle tilvejebringes doku-

mentation, der beskriver konstruktionen efter, at ændringerne er fore-

taget.

Geninspektionen skal ske senest 3 måneder inden, at den oprindelige

gyldighedsperiode udløber.

En certificering kan fornys 3 gange, eller svarende til en samlet maksi-

mal periode på 15 år. Herefter vil konstruktionen skulle certificeres i

henhold til de regler, der er gældende på det tidspunkt, hvor konstruk-

tionen certificeres.

Certificeringsbekendtgørelsens § 11.

Side 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det vil sige, at såfremt reglerne om, hvor meget vindlast en konstrukti-

on skal kunne modstå, er blevet skærpet siden, at konstruktionen op-

rindeligt blev certificeret, skal konstruktionen leve op til de nye og

strammere regler for vindlast, hvis certificeringen allerede er blevet for-

nyet tre gange.

3.2 Modulopbyggede konstruktioner

Der gælder særlige regler for certificering af transportable konstruktio-

ner, som er opbygget af flere sammenbyggede moduler.

Detaljerne i

disse regler kan du læse mere om i kapitel 7.1.6.

Som ejer af en modulopbygget transportabel konstruktion skal du ved

certificering tage stilling til, om modulerne kun skal opstilles som en

sammenbygget konstruktion, eller om modulerne også skal kunne bru-

ges hver for sig. Hvis modulerne også skal kunne bruges hver sig, skal

du have certificeret modulerne enkeltvis.

Hvis modulerne alene skal opstilles som en sammenbygget konstrukti-

on, kan certificeringen dog udformes, så certificeringen angiver kon-

struktionens maksimale kapacitet, når modulerne sammensættes.

Certificering af en modulopbygget transportabel konstruktion kan kun

gælde for bestemte måder at sammensætte og bruge konstruktionen

på. Der skal indhentes særskilt byggetilladelse, hvis du som ejer øn-

sker at opstille en modulopbygget transportabel konstruktion på en

måde, som ikke er beskrevet i inspektionsrapporten.

Certificeringsbekendtgørelsens §§ 15 og 16.

Side 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3 Opretholdelse af certificeringen

Som ejer af konstruktionen er det dit ansvar at sørge for, at konstrukti-

onen til enhver tid overholder de tekniske krav og vilkår til konstruktio-

nen, som var gældende på det tidspunkt, hvor konstruktionen blev cer-

tificeret. Vilkårene vil fremgå af inspektionsrapporten.

Det er også dit ansvar, at kravene til vedligeholdelse af konstruktionen

overholdes.

Hvis inspektionsrapporten stiller krav om vedligehold af konstruktionen,

skal du lave en journal, hvor du registrerer de ting, du gør, for at vedli-

geholde konstruktionen. Journalen over vedligehold skal kunne fremvi-

ses til den kommunale bygningsmyndighed, og journalen skal bruges

når certificeringen skal fornyes.

Du må ikke ændre på konstruktionen. Hvis du gør dette, vil det medfø-

re, at certificeringen automatisk ikke længere er gyldig, og konstruktio-

nen skal derfor have en ny certificering eller have en byggetilladelse,

inden den stilles op igen.

3.4 Dine pligter ved udlejning og udlån af konstruktionen

Hvis du udlejer eller på anden måde låner en transportabel konstrukti-

on til en anden part, har du som ejer pligt til at oplyse brugeren om alle

de forhold, som bliver nævnt nedenfor, så brugeren får præcist kend-

skab til, hvordan og til hvad konstruktionen må opstilles og anvendes.

Certificeringsbekendtgørelsens § 18.

Side 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Du skal som ejer oplyse brugeren om, hvorvidt den transportable kon-

struktion er certificeret, således at den kan opsættes uden, at der skal

indhentes byggetilladelse fra kommunen.

Hvis du som ejer udlejer eller udlåner en certificeret transportabel kon-

struktion, skal du under alle omstændigheder informere brugeren om,

hvordan konstruktionen må bruges, herunder informere om evt. særlige

vilkår for, hvordan den må stilles op, og om der er situationer – for ek-

sempel dårligt vejr – som begrænser brugen af konstruktionen.

Som ejer skal du også informere brugeren om grundlaget for certifice-

ringen.

Det kan i praksis være nødvendigt, at brugeren får udleveret en tydelig

brugsanvisning på dansk. Brugsanvisningen skal give brugeren anvis-

ning på opstilling af konstruktionen, og den skal også indeholde alle

certificeringsrapportens oplysninger om eksempelvis særlige forhold

om opsætning og forankring af konstruktionen, begrænsninger i brug

på grund af vejrforhold osv.

Som ejer er du forpligtet til at udlevere certificeringsattesten til bruge-

ren, så brugeren kan montere certificeringsattesten synligt på den

transportable konstruktion. Certificeringsattesten skal altså kunne tåle

at sidde ophængt i hele den periode, hvor konstruktionen er i brug. Det

er derfor en god idé at sørge for, at certificeringsattesten for eksempel

er lamineret og forsynet med beslag til synlig ophængning på konstruk-

tionen.

Side 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Du skal derfor oplyse brugeren om følgende:

1) konstruktionens kapacitet, herunder:

a. hvad konstruktionen må anvendes til,

b. hvor mange personer, der må benytte konstruktionen,

c. under hvilke vejrforhold konstruktionen må anvendes,

2) særlige vilkår, der skal følges under nærmere angivne omstæn-

digheder,

3) certificeringens udløbsdato,

4) målfaste pladsfordelingsplaner med angivelse af samtlige flugt-

veje til terræn i det fri, således at hver eneste inventaropstilling,

der kan benyttes i konstruktionen, fremgår,

5) særlige forhold, der skal iagttages ved opsætning og forankring

af konstruktionen,

6) særlige forhold ved konstruktionens placering i forhold til andre

konstruktioner.

Ved modulopbyggede konstruktioner skal du som ejer desuden oplyse

brugeren om følgende:

1 de forskellige måder konstruktionen kan opstilles på,

2 de forskellige måder, som konstruktionen må anvendes på,

3 de pladsfordelingsplaner, der kan benyttes.

3.5 Ansvar

Det er dit ansvar som ejer af en transportabel konstruktion at sikre, at

konstruktionen til enhver tid lever op til de tekniske bestemmelser, som

var gældende på det tidspunkt, hvor konstruktionen blev certificeret.

Certificeringsbekendtgørelsens § 18, stk. 1.

Side 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er også dit ansvar, at konstruktionen vedligeholdes i overens-

stemmelse med det, som der fremgår af inspektionsrapporten.

Hvis den transportable konstruktion af en eller anden grund ændres,

således at konstruktionen ikke længere er i overensstemmelse med

certificeringen, er det din pligt som ejer, at udbedre forholdet, så kon-

struktionen igen kommer til at leve op til det, som der er meddelt certifi-

cering til.

Såfremt konstruktionen ikke ændres, således at konstruktionen igen

kommer til at leve op til det, der er meddelt certificering til, vil certifice-

ringen ikke længere være gældende. Konstruktionen vil i så fald alene

kunne opstilles lovligt, hvis konstruktionen certificeres på ny, eller hvis

der indhentes en byggetilladelse fra kommunen.

Hvis konstruktionen ikke lever op til det, som der er meddelt certifice-

ring til, men konstruktionen alligevel opstilles, uden at der er indhentet

en ny certificering eller uden, at der indhentes en byggetilladelse, vil

der bestå et ulovligt forhold.

Hvis det ulovlige forhold består i ulovlig brug af konstruktionen, påhviler

pligten dog brugeren. Se mere herom i afsnit 4.4, side 13.

Certificeringsbekendtgørelsens § 18, stk. 2.

Det ulovlige forhold vil bestå i overtrædelse af bygningsreglementets kap. 1.3.5.1,

stk. 1 og 2.

Side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.5.1 Bødestraf

Hvis du som ejer af en transportabel konstruktion ikke overholder de

regler og krav til transportable konstruktioner, som fremgår af byggelo-

ven, bygningsreglementet og bekendtgørelsen om certificeringsordning

for transportable konstruktioner, kan du blive straffet med bøde.

Det ulovlige forhold skal anmeldes til politiet af kommunen, der er byg-

ningsmyndighed. Politiet foretager efterforskningen og kan rejse en

straffesag. En straffesag er en retssag ved domstolene. Resultatet af

retssagen kan blive, at du kan blive straffet med bøde.

Certificeringsbekendtgørelsens § 26.

Side 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4 Hvis du er bruger af transportable konstruktioner

Brugeren er den person, virksomhed eller forening, som i praksis skal

bruge den transportable konstruktion, eller som planlægger et arran-

gement eller en begivenhed, hvor den transportable konstruktion skal

bruges.

Brugeren kan eventuelt selv stå for opstilling og demontering af kon-

struktionen, men det kan også aftales, at det er ejeren af konstruktio-

nen, der skal stille konstruktionen op for brugeren.

Hvis du som bruger lejer eller låner en transportabel konstruktion, bør

du forhøre dig hos ejeren af konstruktionen, om den lejede konstruktion

kræver byggetilladelse, og om den i givet fald er certificeret til at blive

brugt på den måde, som du planlægger, så den kan opsættes uden

byggetilladelse.

Det er alene ejeren af en transportabel konstruktion, der kan få kon-

struktionen certificeret. Det betyder, at hvis du som bruger lejer en

transportabel konstruktion, som ikke er certificeret, skal du indhente en

byggetilladelse hos kommunen, inden konstruktionen bliver sat op, hvis

konstruktionen er omfattet af kravet om byggetilladelse. Det er altså dit

ansvar, at der indhentes en byggetilladelse, hvis ikke ejeren har fået

konstruktionen certificeret.

Du kan se i bilag 9 i bygningsreglementet , om den transportable kon-

struktion kræver byggetilladelse eller certificering inden den stilles op

(skema 1), eller om den må opstilles uden forudgående byggetilladelse

eller certificering (skema 2), men dog alligevel skal overholde reglerne i

Side 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bygningsreglementets 3.2.1, kap. 4.1-4.3 og kap. 5. Bygningsregle-

mentets bilag 9 fremgår af bilag 1 til denne vejledning.

Hvis en konstruktion ikke er nævnt i hverken skema 1 eller skema 2 i

bygningsreglementets bilag 9, beror det på kommunens konkrete vur-

dering, om en transportabel konstruktion i et konkret tilfælde er omfat-

tet af byggeloven. Kommunen skal træffe sin vurdering ud fra byggelo-

vens § 2, stk. 3. Læs mere herom i afsnit 6.4.

Hvis kommunen vurderer, at en transportabel konstruktion i et konkret

tilfælde er omfattet af byggeloven, vil konstruktionen også være omfat-

tet af bygningsreglementet og kravet om byggetilladelse.

Hvis du skal bruge en transportabel konstruktion, som ikke er nævnt i

hverken skema 1 eller skema 2, kan du rette henvendelse til kommu-

nalbestyrelsen, som skal afklare spørgsmålet om, hvorvidt konstruktio-

nen skal have en byggetilladelse.

Transportable konstruktioner, der opsættes det sammen sted i mere

end 6 uger, skal dog altid have en byggetilladelse, inden de stilles op.

Den transportable konstruktion er angivet i

Bygningsreglementets bilag 9 (vejledningens bilag 1)

Jf. bygningsreglementets kap. 1.3.

Side 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I skema 1

I skema 2

Konstruktionen

skal bruges i

mindre end 6

uger

Konstruktionen skal en-

ten være certificeret (se

afsnit

4.2.1

evt.

Ingen

ring

krav

certifice-

eller

4.2.2), eller, der skal

indhentes

byggetilla-

byggetilladel-

se.

Se afsnit 4.1.

delse (se afsnit 4.2.3)

Konstruktionen

skal bruges i

mere

uger

end

Der

skal

indhentes

Der skal ind-

hentes

byg-

byggetilladelse, uanset

om konstruktionen er

certificeret eller ej.

getilladelse,

uanset

konstruktio-

nen er certifi-

ceret eller ej.

4.1 Konstruktioner, som ikke kræver byggetilladelse (skema 2)

Hvis du vil opstille og bruge en transportabel konstruktion på en måde,

som er angivet i bygningsreglementets, skema 2 (skema 2 i bilag 1 til

denne vejledning), må den opstilles uden byggetilladelse eller certifice-

ring.

Ved opstilling og brug af konstruktionen er det dit ansvar som bruger, at

konstruktionen bruges korrekt. Dette betyder, at det er dit ansvar, at

konstruktionen bruges i overensstemmelse med de oplysninger og vil-

kår, som fremgår af inspektionsrapporten og inspektionscertifikatet.

Inden du tager konstruktionen i brug, skal du således sikre dig, at inven-

taropstillingen, opsætningen og forankringen af konstruktionen samt

Side 28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

placeringen af konstruktionen er i overensstemmelse med inspektions-

rapporten og de vilkår, som der er fastsat af inspektionsorganet.

I afsnit xx kan du læse om de tekniske krav, som bygningsreglementet

stiller til transportable konstruktioner. Disse krav omfatter for eksempel:



Adgangsforhold og tilgængelighed.



Stabilitet. Bygningsreglementet skal sikre, at konstruktioner er stabile

og holdbare. Bygningsreglementet indeholder derfor krav om stabili-

tet under f.eks. kraftigt blæsevejr, som alle konstruktioner, der er om-

fattet af byggeloven, skal overholde.



Brandforhold. Bygningsreglementet stiller krav om f.eks. brandsik-

ring, flugtveje osv

Hvis du er i tvivl om, hvilke krav bygningsreglementet stiller til den kon-

struktion, som du gerne vil stille op, skal du kontakte kommunens byg-

gesagsafdeling, som skal vejlede om reglerne.

4.2 Konstruktioner, som kræver byggetilladelse (skema 1)

Hvis du vil opstille og bruge en transportabel konstruktion, som er angi-

vet i bygningsreglementets bilag 9, skema 1, (skema 1 i bilag 1 til den-

ne vejledning) skal ejeren enten have fået konstruktionen certificeret, el-

ler også skal du søge om byggetilladelse, før du stiller konstruktionen

op.

I afsnit 4.2.1 herunder kan du læse, hvad du som bruger skal gøre,

hvis du ønsker at opstille en certificeret transportabel konstruktion.

Side 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis den konstruktion, som ønskes opstillet, ikke er certificeret, er reg-

lerne beskrevet i afsnit 0 senere i denne vejledning.

4.2.1 Opstilling af certificerede transportable konstruktioner

Ejeren af konstruktionen har pligt til at oplyse dig om alle de følgende

forhold ved konstruktionen. Herved får du som bruger præcist kend-

skab til hvordan og til hvad, du må bruge konstruktionen.

Ejeren skal informere dig om, hvordan konstruktionen må bruges - her-

under informere om evt. særlige vilkår for, hvordan konstruktionen skal

og må stilles op, og om der er situationer – for eksempel dårligt vejr –

som har indflydelse på og eventuel begrænser brugen af konstruktio-

nen.

Ejeren skal også informere dig om grundlaget for certificeringen. Dette

vil i praksis sige, at du skal have udleveret en tydelig brugsanvisning

på dansk.

Brugsanvisningen skal give dig anvisning på opstilling af konstruktio-

nen, og skal også indeholde alle inspektionsrapportens oplysninger om

eksempelvis særlige forhold om opsætning og forankring af konstrukti-

onen, begrænsninger i brug på grund af vejrforhold osv.

Ejeren skal derfor helt konkret oplyse dig om følgende:

1) konstruktionens kapacitet, herunder:

a. hvad konstruktionen må anvendes til,

Side 30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

b. hvor mange personer, der må benytte konstruktionen,

c. under hvilke vejrforhold konstruktionen må anvendes,

2) særlige vilkår, der skal følges under nærmere angivne omstæn-

digheder,

3) certificeringens udløbsdato,

4) målfaste pladsfordelingsplaner med angivelse af samtlige flugt-

veje til terræn i det fri, således at hver eneste inventaropstilling,

der kan benyttes i konstruktionen, fremgår,

5) særlige forhold, der skal iagttages ved opsætning og forankring

af konstruktionen,

6) særlige forhold ved konstruktionens placering i forhold til andre

konstruktioner.

Ved modulopbyggede konstruktioner skal ejeren desuden oplyse dig om føl-

gende:

1. de forskellige måder, som konstruktionen kan opstilles på,

2. de forskellige måder, som konstruktionen må anvendes på,

3. de pladsfordelingsplaner, der kan benyttes.

Endvidere skal ejeren udlevere inspektionscertifikatet til dig.

Du skal som bruger af den transportable konstruktion nøje gennemgå

inspektionscertifikatet og de øvrige oplysninger, du har fået af ejeren og

kontrollere, at din opstilling og brug af konstruktionen er i overens-

stemmelse med det, som konstruktionen er certificeret til.

Du skal som bruger sikre dig, at inspektionscertifikatet bliver anbragt et

synligt sted på den transportable konstruktion, så certifikatet uden be-

Side 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

svær kan læses af de mennesker, som skal færdes og opholde sig i el-

ler på konstruktionen.

Du skal også sikre dig, at inspektionscertifikatet

bliver hængende, og ikke kan rives ned eller blæse af ved et tilfælde.

Hvis du ønsker at bruge en transportabel konstruktion på en måde, som

ikke er beskrevet i inspektionsrapporten, og som derfor ikke fremfår af

inspektionscertifikatet, gælder certificeringen ikke, og du skal i stedet

søge om byggetilladelse, inden du går i gang med at stille konstruktio-

nen op.

4.2.2 Modulopbyggede transportable konstruktioner

Hvis den transportable konstruktion er opbygget af moduler, gælder de

regler, der gælder for den samlede modulopbyggede konstruktion.

En modulopbygget konstruktion må altså kun opstilles og bruges til det,

som den er blevet certificeret til. Hvad en transportabel konstruktion er

certificeret til er beskrevet i inspektionsrapporten og inspektionscertifi-

katet. Der skal indhentes særskilt byggetilladelse, hvis du som bruger

ønsker at opstille eller bruge en modulopbygget transportabel konstruk-

tion på en måde, som den ikke er certificeret til.

4.2.3 Ikke-certificeret transportabel konstruktion

Hvis du som bruger ønsker at opstille en transportabel konstruktion,

som fremgår af skema 1 i bygningsreglementets bilag 9 (bilag 1 til den-

ne vejledning), men konstruktionen ikke er blevet certificeret af ejeren,

Certificeringsbekendtgørelsens § 14, stk. 3.

Certificeringsbekendtgørelsens §§ 16 og 17.

Certificeringsbekendtgørelsens § 5.

Side 32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal du ansøge om byggetilladelse hos den kommunale bygningsmyn-

dighed. Du skal også ansøge om byggetilladelse, hvis konstruktionen

ikke er nævnt i hverken skema 1 eller skema 2 i bygningsreglementets

bilag 9, og kommunen vurderer, at konstruktionen er omfattet af bygge-

loven, se afsnit 2.2 og 6.4.

Ansøgningen om byggetilladelse skal indsendes til den kommune, hvor

konstruktionen skal opstilles.

Det anbefales at tage kontakt til bygningsmyndigheden i god tid inden

ansøgningen skal indsendes. Bygningsmyndigheden skal oplyse, hvilke

oplysninger du skal indsende som del af din ansøgning om byggetilla-

delse. Hvis du har lejet den transportable konstruktion hos et udlej-

ningsfirma kan du eventuelt udarbejde din ansøgning om byggetilladel-

se i samarbejde med udlejningsfirmaet.

De byggetekniske krav til de transportable konstruktioner, er beskrevet i

afsnit xx.xx.x. Her kan du også læse mere om, hvilken dokumentation

du skal indsende sammen med byggeansøgningen. Bygningsmyndig-

hederne skal bruge oplysningerne, når de behandler din ansøgning om

byggetilladelse.

Når en ansøgning om byggetilladelse indsendes, skal den underskrives

af dig som brugeren af konstruktionen.

Når du modtager byggetilladelsen, skal du nøje gennemgå tilladelsen,

og sætte dig ind i de betingelser (vilkår), som bygningsmyndigheden

eventuelt stiller i byggetilladelsen. Byggetilladelsen kan indeholde be-

Bygningsreglementets kap. 1.3, stk. 5.

Side 33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tingelser om, hvordan konstruktionen skal stilles op, og den kan inde-

holde betingelser om, hvordan konstruktionen må bruges. Betingelser-

ne kan f.eks. omfatte bestemmelser omkring adgangsforhold, flugtveje,

forankring osv.

Når du har fået byggetilladelse, kan den transportable konstruktion ta-

ges i brug umiddelbart efter, at den er stillet op. Der skal ikke indsendes

færdigmelding, og bygningsmyndigheden skal ikke udstede ibrugtag-

ningstilladelse. Inden konstruktionen tages i brug påhviler det dog dig

som bruger nøje at sikre, at konstruktionen er korrekt opstillet og lever

op til de regler, som byggetilladelsen er opstillet på baggrund af.

Byggetilladelsen er ikke længere gyldig, hvis du som bruger anvender

konstruktionen på en anden måde end beskrevet i din ansøgning om

byggetilladelse. Byggetilladelsen er heller ikke længere gyldig, hvis du

placerer konstruktionen et andet sted end angivet i ansøgningen, eller

hvis du på anden måde opstiller eller anvender konstruktionen på an-

den vis, end hvad der fremgår af din ansøgning til kommunen.

Der skal indhentes en byggetilladelse, hver eneste gang konstruktionen

skal stilles op. Dette gælde uanset, om konstruktionen sættes op på

præcis samme måde som tidligere, og uanset om det er i den samme

kommune, konstruktionen stilles op.

4.2.4 Varighed over 6 uger

Hvis du ønsker at bruge en transportabel konstruktion på det samme

sted i mere end 6 uger, skal der ansøges om byggetilladelse. Dette

Side 34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gælder uanset, om den transportable konstruktion er certificeret eller

ej.

Fremgangsmåden ved ansøgning af byggetilladelse til transportable

konstruktioner fremgår af afsnit 4.2.3 herover. Byggetilladelse skal være

meddelt inden, arbejdet med opstilling af konstruktionen må påbegyn-

des.

4.3 Telte til privat brug

For telte til privat brug gælder, at de kan stilles op uden at være blevet

certificeret eller uden, at der skal søges om byggetilladelse, hvis teltet

er under 50 m2 og har plads til færre end 150 personer.

Denne regel gælder dog kun, hvis teltet ejes af den privatperson, som

også skal bruge teltet til sit arrangement.

Reglen gælder altså ikke for

udlejningstelte, og reglen gælder heller ikke, hvis brugeren har lånt tel-

tet af ejeren.

Det afgørende for, om en konstruktion er til privat brug beror således

dels på ejerforholdet og dels på den konkrete anvendelse af konstrukti-

onen.

Ved privat forstås konstruktioner, der ejes af en privatperson, og som

alene anvendes af denne person som privatperson. Konstruktioner, der

udlånes – uanset om udlån sker mod vederlag eller ej – vil ikke falde

Certificeringsbekendtgørelsens § 1, stk. 3 og bygningsreglementets kap.

1.3.5.1, stk. 3.

Bygningsreglementets bilag 9, skema 2.

Side 35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ind under definitionen til ”privat brug”, idet konstruktionen da ikke vil bli-

ve anvendt af ejeren af konstruktionen.

Som eksempel kan nævnes, at hvis en privat ejer anvender sin kon-

struktion i forbindelse med en fest for de ansatte i den virksomhed, som

konstruktionsejeren er indehaver af, vil der ikke være tale om privat

brug, idet ejeren ikke anvender konstruktionen som privatperson men

som virksomhedsejer.

Den konkrete anvendelse af konstruktionen skal ligeledes være privat.

Hvis der eksempelvis opkræves betaling for entre, vil brugen ikke have

privat karakter, men derimod være kommerciel.

Anvendelsen af en konstruktion ved et loppemarked med offentlig ad-

gang vil heller ikke være til privat brug.

For telte til privat brug gælder der også en tidsbegrænsning på 6 uger.

Hvis teltet skal stå samme sted og bruges i mere end 6 uger, skal der

søges om byggetilladelse, uanset hvor stort teltet er, og uanset at teltet

alene anvendes til privat brug.

Eksempel: Hvis du ejer et telt på 40 m2, som du gerne selv vil bruge til

havefest hjemmes hos dig selv, kan teltet stilles op uden, at

teltet skal være certificeret eller have en byggetilladelse

(skema 2).

Eksempel: Hvis du ejer er telt, som er 55 m2, som du gerne vil bruge til

havefest hjemme hos dig selv, skal teltet enten certificeres,

Side 36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller du skal have en byggetilladelse, inden teltet stilles op

(Skema 1).

Eksempel: Hvis du lejer et telt på 45 m2, som du gerne vil bruge til ha-

vefest, kan du stille teltet op uden, at teltet skal være certifi-

ceret eller have en byggetilladelse (skema 2).

Eksempel: Hvis du lejer et telt på 55 m2, skal du have en byggetilladel-

se, inden du stiller teltet op, medmindre udlejeren (ejeren af

teltet) har fået teltet certificeret. Hvis ejeren har fået teltet

certificeret, kan du stille teltet op, men skal overholde vilkå-

rene i certificeringen (skema 1).

4.4 Brugerens ansvar ved ulovlig opstilling og brug

Det er brugerens ansvar at sikre, at den transportable konstruktion bå-

de opstilles og bruges i overensstemmelse med det, som konstruktio-

nen er certificeret til, eller i overensstemmelse med det, som der er

meddelt byggetilladelse til.

Det er således brugerens ansvar at sikre, at konstruktionen, inden den

tages i brug, lever op til kravene til inventaropstilling, opsætning og for-

ankring, samt placering, der fremgår af inspektionsrapporten eller af

byggetilladelsen, samt lever op til de vilkår for opsætning og brug af

konstruktionen, som enten kommunen eller certificeringsvirksomheden

har stillet.

Brugeren skal på et hvilket som helst tidspunkt efter konstruktionens

opstilling overfor bygningsmyndigheden kunne dokumentere, at kon-

Side 37

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

struktionen er opsat og bruges i overensstemmelse certificeringen eller

byggetilladelsen.

Hvis konstruktionen ikke er opsat eller bruges i overensstemmelse med

certificeringen eller byggetilladelsen, vil der være tale om et ulovligt for-

hold.

Hvis brugeren anvender konstruktionen på en anden måde end det,

som konstruktionen er certificeret til eller det, som der er meddelt byg-

getilladelse til, vil der være tale om en forkert brug af konstruktionen.

Brugeren har pligt til at stoppe den forkerte brug, så forholdet bliver

bragt i lovlig stand.

Hvis brugeren ikke overholder de regler og krav til transportable kon-

struktioner, som fremgår af byggeloven, bygningsreglementet og be-

kendtgørelsen om certificeringsordning for transportable konstruktioner,

foreligger der et ulovligt forhold, og brugeren kan blive straffet med bø-

de.

Det ulovlige forhold skal af kommunen, der er bygningsmyndighed, an-

meldes til politiet. Politiet foretager efterforskningen og kan rejse en

straffesag. En straffesag er en retssag ved domstolene. Resultatet af

retssagen kan blive, at du som bruger af en transportabel konstruktion

kan blive straffet med bøde.

I en situation, hvor det aftales, at ejeren af konstruktion skal stille kon-

struktionen op for brugeren, vil det ligeledes være brugeren, der overfor

bygningsmyndigheden er ansvarlig for, at konstruktionen lever op til

Side 38

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kravene til opsætning og forankring samt placering. Ejeren og brugeren

kan således ikke aftale, at ejeren overfor kommunen skal bære dette

ansvar, hvis det er ejeren, der stiller konstruktionen op.

Ejeren vil dog af brugeren af konstruktionen kunne gøres erstatningsret-

lig ansvarlig for fejl og mangler ved opsætningen af konstruktionen, så-

fremt fejlen eller manglen medfører, at brugeren lider et økonomisk tab.

Erstatningsansvar er dog ikke reguleret i hverken byggelovgivningen el-

ler i bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable konstruk-

tioner. Tvister om erstatningsansvar skal derfor løses af parterne selv,

og vil eventuelt henhører under domstolene.

Side 39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5 Hvis du er arrangør af begivenheder

Som arrangør af begivenheder, hvor der skal anvendes transportable

konstruktioner vil du være bruger af de transportable konstruktioner. Du

skal derfor sikre dig, at alle de transportable konstruktioner, som opstil-

les i forbindelse med begivenheden, bliver opstillet i henhold til de gæl-

dende regler.

Du kan læse mere om reglerne for dig som bruger under afsnit 4.

Side 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6 Bygningsmyndighed

6.1 Opgaver som bygningsmyndighed

Det er kommunen, der er bygningsmyndighed. Det betyder, at det er

kommunen, der dels administrerer byggelovgivningen og dels påser, at

byggelovgivningen bliver overholdt.

6.2 Transportable konstruktioner omfattet af byggeloven

Transportable konstruktioner, som gøres til genstand for bygningsmæs-

sig udnyttelse, er omfattet af byggeloven og bygningsreglementet.

Der er i bygningsreglementet indsat et nyt bilag 9, som indeholder to

skemaer. Disse skemaer viser, hvilke transportable konstruktioner, der i

alle tilfælde vil være omfattet af byggeloven og dermed bygningsregle-

mentet.

Skema 1 angiver, hvilke transportable konstruktioner, der ikke må op-

sættes uden, at der er indhentet byggetilladelse fra kommunen eller

uden, at konstruktionen er blevet certificeret.

Skema 2 angiver, hvilke transportable konstruktioner, der kan opstilles

uden forudgående byggetilladelse eller certificering, men som dog alli-

gevel skal overholde reglerne i bygningsreglementets 3.2.1, kap. 4.1-

4.3 og kap. 5. Bygningsreglementets bilag 9 fremgår af bilag 1 til denne

vejledning.

Hvis en konstruktion ikke er nævnt i hverken skema 1 eller skema 2 i

bygningsreglementets bilag 9, beror det på kommunens konkrete vur-

dering, om en transportabel konstruktion i et konkret tilfælde er omfattet

Side 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af byggeloven. Kommunen skal træffe sin vurdering ud fra byggelovens

§ 2, stk. 3. Du kan læse mere herom under afsnit 6.4.

Hvis kommunen vurderer, at en transportabel konstruktion i et konkret

tilfælde er omfattet af byggeloven, vil konstruktionen også være omfat-

tet af bygningsreglementet og kravet om byggetilladelse.

En sådan

konstruktion vil også kunne blive certificeret, hvis ejeren ønsker dette.

Transportable konstruktioner, der opsættes det sammen sted i mere

end 6 uger, skal dog altid have en byggetilladelse, inden de stilles op.

6.3 Certificerede transportable konstruktioner

Transportable konstruktioner, der er nævnt i bygningsreglementets bi-

lag 9, skema 1, eller som kommunen i øvrigt vurderer er omfattet af

byggeloven i henhold til § 2, stk. 3, må ikke opsættes uden en byggetil-

ladelse.

Ejeren af konstruktionen kan dog vælge at lade konstruktionen certifice-

re i henhold til reglerne i bekendtgørelse om certificeringsordning for

transportable konstruktioner.

Transportable konstruktioner, som er certificeret i henhold til bekendt-

gørelse om certificeringsordning for transportable konsturktioner, må

altså opstilles uden byggetilladelse fra kommunen, hvis konstruktionen

opstilles med en varighed på under 6. uger.

Bygningsmyndigheden skal påse, at reglerne i byggelovgivningen over-

holdes. Det betyder, at kommunen både skal påse, at byggeloven, byg-

Bygningsreglementets kap. 1.3.

Side 42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningsreglementet og eventuelt også certificeringsbekendtgørelsen

overholdes.

Denne pligt påhviler kommunen, selvom kommunen ikke har meddelt

byggetilladelse til opsætningen af en konstruktion, fordi konstruktionen

er blevet certificeret i henhold til reglerne i certificeringsbekendtgørel-

sen.

Denne pligt påhviler kommunen i kraft af dens status som bygnings-

myndighed.

Læs mere herom under afsnit 6.6.

6.4 Kommunens konkrete vurdering af en transportabel konstruktion, der

ikke fremgår af bygningsreglementets bilag 9

Hvis en konstruktion ikke er nævnt i hverken skema 1 eller skema 2 i

bygningsreglementets bilag 9, beror det på en konkret vurdering, om en

transportabel konstruktion i et konkret tilfælde er omfattet af byggelo-

ven. Det er kommunalbestyrelsen, der skal foretage denne vurdering,

da det er kommunalbestyrelsen, der er bygningsmyndighed.

Kommu-

nen skal træffe sin vurdering ud fra byggelovens § 2, stk. 3.

Det fremgår af byggelovens § 2, stk. 3, at ”Byggeloven finder anvendel-

se på transportable konstruktioner, der gøres til genstand for byg-

ningsmæssig udnyttelse, der ikke er af rent forbigående art.”

Det betyder, at hvis en konstruktion, der ville have været omfattet af

byggeloven, hvis den havde været permanent, også vil være omfattet af

Jf. byggelovens § 16 C, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen er bygningsmyndighed, jf. byggelovens § 16 C, stk. 1.

Side 43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

byggeloven, selvom det er muligt at flytte konstruktionen til et andet

sted.

Ved vurderingen af om en transportabel konstruktion er omfattet af

byggeloven, skal kommunalbestyrelsen blandt andet tage konstruktio-

nens konkrete anvendelse i betragtning, herunder hvad konstruktionen

skal bruges til, hvor mange personer, der må forventes at ville bruge

konstruktionen, hvordan og af hvem konstruktionen skal anvendes m.v.

Kommunen skal med andre ord foretage en risikovurdering af forholde-

ne ved anvendelsen af konstruktionen på det konkrete sted og ved det

konkrete arrangement.

Byggelovens præmis om, at brugen af den transportable konstruktion

ikke må være ”af rent forbigående art”, betyder, at brugen af konstrukti-

onen skal have en vis intensitet, der kan begrunde, at de hensyn, som

byggeloven har til formål at varetage, bør finde anvendelse på den på-

gældende konstruktion. Ved vurderingen heraf skal risikoen ved anven-

delsen af konstruktionen indgå som et parameter. Jo større risikoen ved

anvendelsen af konstruktionen er, des mere intensiv vil brugen også

være, og des mindre vil brugen være ”af rent forbigående art.”

Byggeloven skal blandt andet sikre, at bebyggelse udføres og indrettes

således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og sikker-

hedsmæssig henseende. Byggelovens regler skal altså sikre, at byg-

ninger og konstruktioner er sikre at opholde sig i, ved og på, så perso-

ner og dyr ikke kommer til skade på grund af fejl ved opførelsen af en

Side 44

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bygning eller en konstruktion, på grund af forkert brug eller på grund af

dårlig eller manglende vedligeholdelse.

Hvis man ejer en konstruktion eller skal arrangere en begivenhed, hvor

der skal bruges transportable konstruktioner, og man er i tvivl om, hvor-

vidt en konstruktion skal have en byggetilladelse, inden konstruktionen

må blive stillet op, skal man rette henvendelse til byggesagsafdelingen i

den kommune, hvor konstruktionen skal sættes op.

Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en transportable konstruktion er

omfattet af byggeloven, må konstruktionen ikke sættes op uden, at

kommunen har meddelt byggetilladelse til konstruktionen. Dette fremgår

af byggelovens § 16, stk. 1.

Ejeren af konstruktionen kan vælge at lade konstruktionen certificere i

stedte for at indhente en byggetilladelse, jf. bygningsreglementets kap.

1.3.5.1, stk. 2.

6.5 Byggesagsbehandling af transportable konstruktioner

Når byggemyndigheden modtager en ansøgning om byggetilladelse

skal byggemyndigheden påse, at byggeloven og bygningsreglementets

regler er overholdt for den transportable konstruktion.

Dette gælder, uanset om det vedrører en konstruktion, der er omfattet

af bygningsreglementets bilag 9, skema 1, men som ejeren ikke vil ha-

ve certificeret, eller om det beror på en konkret vurdering af, at kon-

Byggelovens § 1 indeholder en angivelse af de formål, som byggeloven skal vareta-

ge.

Side 45

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

struktionen er omfattet af byggelovens § 2, stk. 3, men ikke er nævnt i

bygningsreglementets bilag 9, skema 1.

Reglerne for kommunernes byggesagsbehandling er fastsat i bygnings-

reglementet.

Det er kommunalbestyrelsen, der foretager byggesagsbehandlingen.

Det er derfor kommunalbestyrelsen, der vurderer, om der kan meddeles

byggetilladelse til opsætningen af en transportabel konstruktion. Det er

også kommunalbestyrelsen, der i forbindelse med sagsbehandlingen

vurderer, hvilke oplysninger og hvilken dokumentation, der er nødven-

dig for, at kommunen kan vurdere, om der kan meddeles byggetilladel-

se.

Det materiale og den dokumentation som viser, hvilke egenskaber en

transportabel konstruktioner har, og som viser hvad konstruktionen kan

holde til, og hvordan konstruktionen må bruges, kan genbruges flere

gange.

Kommunalbestyrelsen skal behandle transportable konstruktioner efter

reglerne i bygningsreglementets kap. 1.3.3.

Det medfører, at kommu-

nalbestyrelsen i byggesagsbehandlingen skal se på, om konstruktionen

Bygningsreglementets kap. 1.3.1 og 1.3.2 er undtagelsesbestemmelser til bestem-

melsen i kap, 1.3.3. Undtagelsesbestemmelser skal som udgangspunkt tillægges en

indskrænkende fortolkning. Dette medfører, at da kap. 1.3.1 og 1.3.2 ikke omhandler

transportable konstruktioner og ikke eksplicit nævner disse, er transportable konstruk-

tioner ikke omfattet af hverken kap. 1.3.1 eller 1.3.2. Transportable konstruktioner er

derfor omfattet af kap. 1.3.3 og skal derfor byggesagsbehandles i overensstemmelse

med denne bestemmelse.

Side 46

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lever op til de tekniske regler, som gælder for transportable konstruktio-

ner.

De tekniske regler, som transportable konstruktioner skal leve op til, er

reglerne om adgang til konstruktionen, de konstruktive forhold, herun-

der funderingen og de bærende dele i konstruktionen, samt brandfor-

holdene, som omfatter både flugtveje og redningsforhold, konstruktive

forhold m.v.

Når kommunalbestyrelsen har byggesagsbehandlet konstruktionen kan

byggesagsbehandlingen munde ud i en af følgende afgørelser:

1. Kommunalbestyrelsen meddeler byggetilladelse, og konstruktionen

kan dermed anvendes på den ønskede måde,

2. Kommunalbestyrelsen meddeler byggetilladelse med vilkår til opstil-

lingen og anvendelsen af konstruktionen, eller

3. Kommunalbestyrelsen meddeler afslag på den ønskede byggetilla-

delse, og konstruktionen må derfor ikke opstilles.

Når der er meddelt byggetilladelse til en konstruktion, kan konstruktio-

nen stilles op og tages i brug. Kommunen skal ikke meddele ibrugtag-

ningstilladelse eller lignende inden.

En byggetilladelse kan være midlertidig, hvilket vil medføre, at det kun

vil være lovligt at opstille konstruktionen i det tidsrum, som byggetilla-

delsen angiver.

Transportable konstruktioner er omfattet af bygningsreglementets kap. 3.2.1, kap.

4.1-4.3 og kap. 5, der er relevante i forhold til den konkrete konstruktion.

Dette fremgår af bygningsreglementets kap. 1.3.5.1, stk. 7 og kap. 1.8, stk. 1.

Side 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvor lang tid kommunalbestyrelsen skal bruge på at undersøge, om der

kan meddeles byggetilladelse til en transportabel konstruktion, varierer.

Hvis man ønsker at vide mere herom, anbefales det, at der rettes hen-

vendelse til byggesagsafdelingen i den kommune, hvor konstruktionen

skal opsættes.

En byggetilladelse bortfalder, hvis konstruktionen ændrer udformning,

anvendelse eller placering.

Hvis byggetilladelsen indeholder betingelser (vilkår), skal vilkårene

overholdes.

6.5.1 Vilkår ved meddelelse af byggetilladelse

Kommunalbestyrelsen kan som anført under afsnit 1 stille vilkår til sine

afgørelser, herunder byggetilladelser, midlertidige byggetilladelser og til

dispensationer. Nedenfor beskrives de forvaltningsretlige regler om vil-

kår til afgørelser.

En forvaltningsmyndighed kan stille vilkår til den afgørelse, der træffes.

Som udgangspunkt skal der være en klar lovhjemmel, for at der kan

knyttes vilkår til en forvaltningsretlig afgørelse.

Hvis forvaltningsmyndigheden træffer sin afgørelse på baggrund af et

skøn, kan myndigheden dog knytte vilkår til afgørelsen, uden der er klar

Jf. byggelovens § 26.

Vilkår (bibestemmelser) er indgående behandlet i den forvaltningsretlige litteratur.

Side 48

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovhjemmel til det.

Dette er begrundet i, at lovhjemlen må anses for

forudsat i lovbestemmelser, der overlader forvaltningsmyndigheder et

skøn.

I stedet for at meddele et afslag, er der således mulighed for, at myn-

digheden i stedet kan meddele en tilladelse, der dog er begrænset af

nærmere fastsatte vilkår.

Skønnet med hensyn til fastsættelse af vilkår er begrænset af de sam-

me forvaltningsretlige grundsætninger og hensyn, som i øvrigt regulerer

forvaltningens skønsudøvelse. Det betyder, at myndigheden ved vurde-

ringen af om og i givet fald hvilke vilkår, der kan fastsættes, skal tage

følgende momenter med i overvejelserne:

Magtfordrejningsgrundsætningen: vilkår skal have en saglig sammen-

hæng med den afgørelse, der træffes/tilladelse, der meddeles.

Proportionalitetsprincippet: Det skal være nødvendigt at fastsætte vilkå-

ret for at opnå det pågældende formål, og vilkåret må ikke gå længere

end påkrævet.

Pligtmæssigt skøn: Forvaltningsmyndigheden kan i almindelighed ikke

uden videre generelt knytte bestemte typer af vilkår til en afgørelse

uden at tage stilling til, om der er et konkret behov for det i den enkelte

sag. Der skal altså være et konkret behov for at fastsætte vilkåret i den

enkelte sag.

Skønnet skal dog ligge inden for lovens rammer.

Side 49

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klarhed og bestemthed: Kravet om, at en forvaltningsakt skal være bå-

de klar og bestemt gælder også for de vilkår, der stilles til selve afgørel-

sen, således at der ikke er tvivl om vilkårets indhold og rækkevidde.

De nævnte begrænsninger i adgangen til at knytte vilkår til afgørelser

kan ikke fraviges ved samtykke.

Ulovlige vilkår betragtes som ustillede, hvilket vil sige, at de er ugyldige.

Hvis vilkår påklages, og klagemyndigheden finder, at et eller flere vilkår

er ugyldige, kan vilkårene annulleres særskilt, uden at hovedindholdet

af forvaltningsakten berøres.

Tilsvarende vil der, hvor betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, kunne

blive tale om særskilt håndhævelse af vilkår, der er fastsat i forbindelse

med udstedelse af en begunstigende forvaltningsakt.

6.5.2 Kommunens mulighed for at dispensere

Der kan meddeles dispensation fra bestemmelser i loven og de i med-

før af loven fastsatte bestemmelser, når det skønnes foreneligt med de

hensyn, som ligger til grund for de pågældende bestemmelser.

Der kan alene meddeles dispensation fra de materielle bestemmelser i

byggeloven. De materielle bestemmelser er de regler, der indeholder

indholdsmæssige krav. Der kan ikke dispenseres fra de formelle krav,

som er kravene til form og proces, herunder for eksempelvis bestem-

melser om, hvornår der skal ske byggesagsbehandling, klagereglerne

m.v.

Dette fremgår af byggelovens § 22, stk. 1.

Side 50

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation fra byggelovens

eller

bygningsreglementets

indholdsmæssige

bestemmelser,

skal

kommunalbestyrelsen således overveje, om det hensyn, som den givne

bestemmelse skal varetage, kan varetages på en anden måde. Hvis

formålet kan varetages på en anden måde, vil der kunne meddeles di-

spensation. Dispensation kan eventuelt meddeles på betingelse af, at et

eller flere vilkår skal overholdes.

Hvis den tekniske dokumentation for en konstruktion viser, at konstruk-

tionen er dimensioneret således, at blæsevejr vil kunne medføre et kol-

laps af konstruktionen, kan kommunalbestyrelsen enten meddele afslag

på ansøgningen om byggetilladelse, meddele tilladelse med vilkår,

overveje, om der kan dispenseres fra de konstruktive krav i bygnings-

reglementet, eller meddele afslag på byggeansøgningen.

Hvis de konstruktive krav om vindlast kan overholdes på anden måde,

eksempelvis ved, at konstruktionen kan fastgøres på en anden måde,

kan der meddeles tilladelse på vilkår heraf. Hvis det ikke er muligt at

overholde kravene om vindlast på anden måde, kan kommunalbestyrel-

sen overveje, om der kan meddeles dispensation fra kravene, eller om

der eventuelt kan stilles vilkår til dispensationen.

Som eksempel kan der stilles vilkår om, at konstruktionen pakkes

sammen, såfremt vinden/vejret udvikler sig på en bestemt måde, idet et

sådan vilkår vil være begrundet i, at vilkåret varetager sikkerhedshen-

synene bag bestemmelserne til konstruktioner og vindlast.

Side 51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis det ikke er muligt at meddele tilladelse, eller tilladelse på vilkår, og

det heller ikke er muligt at dispensere, må kommunalbestyrelsen med-

dele afslag på ansøgningen.

6.5.3 Opkrævning af byggesagsgebyrer

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal opkræves gebyr for

byggetilladelser. Kommunalbestyrelsen kan også beslutte, at der ikke

skal opkræves byggesagsgebyr, eller at der kun skal opkræves bygge-

sagsgebyr for visse sagstyper.

Dette betyder, at den enkelte kommunalbestyrelse selv vælger, om den

vil opkræve byggesagsgebyrer for byggesagsbehandlingen af transpor-

table konstruktioner.

Kommunalbestyrelsen må dog ikke opkræve højere gebyrer, end det

der svarer til kommunens udgifter til byggesagsbehandlingen af trans-

portable konstruktioner.

Der kan læses mere om byggesagsgebyrer i Energistyrelsens vejled-

ning om byggesagsgebyrer.

6.6 Kommunens pligter og muligheder som byggesagsmyndighed –

tilsyn og håndhævelse

Kommunen er bygningsmyndighed og påser, at byggeloven og de reg-

ler, der er fastsat i medfør af byggeloven, overholdes. Det betyder, at

kommunen både skal påse, at byggeloven, bygningsreglementet og,

hvor det er aktuelt, certificeringsbekendtgørelsen overholdes.

Bygningsreglementets kap. 1.12, stk. 1og 2.

Bygningsreglementets kap. 1.12, stk. 3.

Side 52

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne pligt påhviler kommunen i forhold til alle de bygninger og kon-

struktioner, der er omfattet af byggeloven, uanset om kommunen har

byggesagsbehandlet opførelsen af bygningen eller opstillingen af kon-

struktionen.

Hvordan, kommunen indretter og varetager administrationen af bygge-

lovgivningen og sine pligter som bygningsmyndighed, er ikke nærmere

reguleret i byggelovgivningen. Det er derfor i vid udstrækning op til den

enkelte kommune selv at beslutte, hvordan den vil varetage sin rolle

som bygningsmyndighed.

Der er således ikke pligt til, at kommunerne fører et aktivt tilsyn med, at

byggelovgivningens regler overholdes. Men der er eksplicit krav om, at

hvis kommunen bliver opmærksom på et ulovligt forhold, har kommu-

nen pligt til at søge forholdet lovliggjort, medmindre forholdet er af gan-

ske underordnet betydning.

I forhold til certificerede transportable konstruktioner har kommunen så-

ledes lov til - og i visse tilfælde pligt til – at påse, at en certificeret

transportabel konstruktion er opstillet i overensstemmelse med inspek-

tionsrapporten og inspektionscertifikatet.

Hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at der er sket noget

ulovligt, skal kommunalbestyrelsen tage skridt til at få forholdet bragt i

orden – forholdet skal lovliggøres.

B § 16 C, stk. 3.

Side 53

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selvom kommunalbestyrelsen skal tage skridt til, at det ulovlige forhold

bliver lovliggjort, er det ejeren af konstruktionen, der er ansvarlig for, at

forholdet bringes i orden og lovliggøres. Hvis det ulovlige forhold består

i en ulovlig brug, er det dog brugeren, der er ansvarlig for, at forholdet

bringes i orden, og den ulovlige brug ophører.

Lovliggørelse kan ske ved, at kommunalbestyrelsen udsteder et påbud

om, at det ulovlige forhold skal lovliggøres.

Kommunen kan meddele forbud mod ibrugtagning af en transportabel

konstruktion eller påbud om standsning af brugen af en transportabel

konstruktion, hvis brugen er i strid med certificeringen eller byggetilla-

delsen

, eller hvis konstruktionen er opsat uden fornøden byggetilla-

delse eller certificering.

Indtil det ulovlige forhold er bragt til ophør, kan det være nødvendigt, at

kommunalbestyrelsen sikrer, at konstruktionen ikke anvendes.

Dette kan gøres ved, at kommunalbestyrelsen udsteder en stands-

ningsmeddelelse. En standsningsmeddelelse medfører, at konstruktio-

nen ikke må gøres færdig, eller – hvis konstruktionen er blevet stillet op

– at konstruktionen ikke må bruges. Hvis konstruktionen allerede er ta-

get i brug, skal brugen ophøre øjeblikkeligt.

Byggelovens § 17, stk. 1.

Certificeringsbekendtgørelsens § 23.

Dette kan være begrundet i sikkerhedsmæssige eller andre saglige hensyn.

Side 54

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis kommunalbestyrelsen udsteder en standsningsmeddelelse, må

konstruktionen først tages i brug igen, når kommunalbestyrelsen har

vurderet, at dette vil være forsvarligt.

En standsningsmeddelelse vedrørende opstillingen af en konstruktion,

der ikke er meddelt byggetilladelse til, kan ikke påklages til Statsforvalt-

ningen, medmindre det gøres gældende, at arbejdet ikke kræver forud-

gående byggetilladelse.

6.6.1 Tvangshåndhævelse

Hvis kommunalbestyrelsen har en mistanke om, at byggeloven eller de

regler, der er fastsat i medfør af byggeloven, ikke bliver overholdt, kan

kommunalbestyrelsen forlange at få adgang til en privat ejendom for at

undersøge, om der er sket en overtrædelse af reglerne. Kommunalbe-

styrelsen kan forlange at få adgang uden en retskendelse.

Hvis kom-

munalbestyrelsen skal undersøge tekniske forhold, kan kommunalbe-

styrelsen vælge at tage en person med, der har den tekniske erfaring

og indsigt, der er brug for.

Politiet skal hjælpe kommunalbestyrelsen med at få adgang til ejen-

dommen, og politiet skal hjælpe kommunalbestyrelsen med at afspærre

og tømme bygningen for personer, hvis kommunalbestyrelsen vurderer,

at der på grund af mangler ved konstruktionen opstår fare for de perso-

ner, der benytter konstruktionen.

Byggelovens § 16, stk. 4.

Dette fremgår af § 19, stk. 1. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at benytte denne

hjemmel i byggeloven, skal forvaltningsloven og de uskrevne forvaltningsretlige regler

iagttages.

Dette fremgår af byggelovens § 20.

Side 55

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.7 Klageadgang

De afgørelser, som kommunen træffer som bygningsmyndighed, kan

der klages over til Statsforvaltningen. Der kan dog alene klages over

retlige spørgsmål.

Ved retlige spørgsmål forstås spørgsmål om anvendelse og fortolkning

af byggelovens bestemmelser og de i medfør heraf udstedte forskrifter,

om skønsudøvelsens lovlighed samt om de forvaltningsretlige sagsbe-

handlingsregler.

Klagen til Statsforvaltningen har ikke opsættende virkning, medmindre

Statsforvaltningen bestemmer andet.

Det betyder, at kommunens af-

gørelse skal efterleves, selvom afgørelsen påklages til Statsforvaltnin-

gen.

Statsforvaltningens afgørelse i sagen kan ikke påklages til anden admi-

nistrativ myndighed.

Klagefristen er 4 uger fra det tidspunkt, hvor afgørelsen er meddelt an-

søger.

Hvis klagefristen udløber på en lørdag, søndag eller helligdag

forlænges fristen til den følgende hverdag.

Byggelovens § 24, stk. 3.

Byggelovens § 23, stk. 2.

Byggelovens § 24, stk. 1.

Side 56

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7 Certificering af transportable konstruktioner – hvis du

er inspektionsorgan

Certificering af transportable konstruktioner skal ske efter reglerne i be-

kendtgørelsen om certificeringsordning for transportable konstruktioner

(certificeringsbekendtgørelsen).

7.1 Certificering

7.1.1 Generelt

Certificering af en transportabel konstruktion kan alene ske på anmod-

ning fra ejeren af konstruktionen.

Ejeren kan i dette tilfælde også være

producenten, hvis denne ønsker at certificere konstruktionen.

Certificeringen knytter sig til den konkrete konstruktion.

Hvis flere kon-

struktioner ønskes certificeret skal der udarbejdes en certificering for

hver enkelt konstruktion. Dette gælder også, når konstruktionerne er

fuldstændigt ens og sammenlignelige i teknisk henseende. I disse til-

fælde kan den samme dokumentation dog lægges til grund for certifice-

ringerne.

7.1.2 Inspektion og tekniske oplysninger

Inspektionsorganet skal påse, om en transportabel konstruktionen på

tidspunktet for certificeringen lever op til de til enhver tid gældende reg-

ler i bygningsreglementet, der er relevante for den pågældende kon-

Certificeringsbekendtgørelsens 4.

Certificeringsbekendtgørelsens § 9, stk. 1.

Certificeringsbekendtgørelsens § 9, stk. 2 og 3.

Side 57

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

struktion.

Det fremgår af bygningsreglementets kap. 1.3.5.1, stk. 4, at

det er reglerne i bygningsreglementets 3.2.1, kap. 4.1-4.3 og kap. 5, der

er relevante i forhold til den konkrete konstruktion, der finder anvendel-

se på transportable konstruktioner. Disse bestemmelser regulerer for-

hold i relation til tilgængelighed, konstruktioner og brand.

Certificeringen er således en angivelse af, at konstruktionen på tids-

punktet for inspektionen lever op til de gældende byggetekniske krav for

transportable konstruktioner af den pågældende art.

Certificeringen udstedes på grundlag af en inspektion af konstruktionen

og på grundlag af de tekniske oplysninger om konstruktionen, som in-

spektionsorganet vurderer, er nødvendige for, at inspektionsorganet

kan bedømme, om konstruktionen lever op til de gældende krav i byg-

ningsreglementet.

Inspektionsorganet gennemgår således også den dokumentation, som

hører til konstruktionen. Dokumentationen til en transportabel konstruk-

tion kan for eksempel bestå af:



Brugsvejledning/montagevejledning, som instruerer brugeren i opstilling,

brug og demontering.

Vedligeholdelsesvejledning, som instruerer ejeren i, hvordan konstruktionen

skal efterses og vedligeholdes.

Statiske stabilitetsberegninger, prøvningsrapporter og lignende, der beskri-

ver og dokumenterer konstruktionens egenskaber og kapacitet.

Certificeringsbekendtgørelsens § 7.

Dette fremgår af certificeringsbekendtgørelse § 8, stk. 1.

Side 58

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vejledning til brug for inspektion og gennemgang af tekniske oplysnin-

ger findes i afsnit xx.

Alle oplysninger, som efter cinspektionsorganets vurdering er nødven-

dige for bedømmelsen af, om konstruktionen lever op til de gældende

krav i bygningsreglementet, skal fremskaffes af ejeren af konstruktio-

nen.

Inspektionsorganet kan ikke selv fremskaffe materiale, oplysnin-

ger, beregninger eller lignende til brug for vurderingen af, hvorvidt kon-

struktionen kan certificeres.

Såfremt konstruktionen ikke lever op til de gældende krav, og kravene

ikke kan efterkommes eller iagttages på anden vis, kan der ikke udste-

des en certificering.

7.1.3 Inspektionsrapport og inspektionscertifikat

Inspektionsorganet skal udarbejde en inspektionsrapport og et inspekti-

onscertifikat for den pågældende transportable konstruktion. Inspekti-

onsorganet skal opbevare en genpart af inspektionsrapporten og in-

spektionscertifikatet i mindst 10 år. Dette gælder også, når rapporten el-

ler certifikatet fornyes.

Disse udleveres til ejeren af den transportable konstruktion.

Inspektionssrapporten

skal indeholde oplysninger om:

Certificeringsbekendtgørelsens § 8, stk. 2.

Dette fremgår af certificeringsordningens § 12, stk. 3.

Certificeringsbekendtgørelsens § 13.

Side 59

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. hvilken konstruktion, der certificeres – beskrivelsen af konstruktio-

nen skal være en entydig identifikation af, hvilken konstruktion in-

spektionsrapporten omhandler,

2. hvilke nærmere regler i bygningsreglementet den transportable

konstruktion opfylder,

3. hvilke konstruktionsdele, der er inspiceret,

4. hvilken dokumentation, der har ligget til grund for certificeringen

5. den transportable konstruktions kapacitet, herunder

a. hvad konstruktionen må anvendes til

b. hvor mange personer, der må benytte konstruktionen

c. under hvilke vejrforhold konstruktionen må anvendes

6. angivelse af særlige vilkår, der skal følges under nærmere angivne

omstændigheder

7. præcis angivelse af, hvornår certificeringen skal fornyes.

I de tilfælde, hvor det findes relevant i forhold til den konkrete konstruk-

tion, skal rapporten også indeholde identifikation af dokumenter, der

fastlægger:

1. hvordan konstruktionen skal vedligeholdes i certificeringens gyldig-

hedsperiode

2. målfaste pladsfordelingsplaner med angivelse af samtlige flugtveje

til terræn i det fri, således at hver eneste inventaropstilling, der kan

benyttes i konstruktionen i henhold til certificeringen, fremgår

3. særlige forhold, der skal iagttages ved opsætning og forankring af

konstruktionen

4. særlige forhold ved konstruktionens placering i forhold til andre

konstruktioner.

Side 60

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Inspektionscertifikatet

skal indeholde oplysninger om:

1. konstruktionens kapacitet, herunder

a. til hvad konstruktionen må anvendes

b. hvor mange personer, der må benytte konstruktionen

c. under hvilke vejrforhold konstruktionen må anvendes

2. angivelse af særlige vilkår, der skal følges under nærmere angivne

omstændigheder

3. præcis angivelse af, hvornår certificeringen skal fornyes

4. oplysning om hvilke pladsfordelingsplaner, der kan anvendes (når

aktuelt for den pågældende konstruktion).

Bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable konstruktio-

ner indeholder ikke nogen formkrav for hverken inspektionsrapport eller

inspektionscertifikat. Det vil imidlertid være hensigtsmæssigt, hvis in-

spektionsorganet tager følgende forhold i betragtning, når de konkrete

dokumenter udarbejdes:



Ejeren er forpligtet til at oplyse brugeren om grundlaget for certificeringen og

om særlige vilkår for opstilling og brug af konstruktionen.

Inspektionsrapporten kan derfor på nogle områder betragtes som

enten et tillæg til eller en ændring af producentens brugsanvisning.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis inspektionsrapporten ud-

formes på en sådan måde, at disse oplysninger nemt kan uddrages

af ejeren og f.eks. overføres til den brugsanvisning, som producen-

ten har udarbejdet til konstruktionen.

Certificeringsbekendtgørelsens § 14.

Side 61

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alternativt kan inspektionsrapporten udarbejdes på en måde, så den

egner sig til direkte udlevering til den bruger, som skal opstille kon-

struktionen. Inspektionsrapporten bør i dette tilfælde udarbejdes på

en sådan måde, at de for brugeren væsentligste oplysninger frem-

går tydeligt og forståeligt.



Inspektionscertifikatet skal monteres på den transportable konstruktion, når

denne er stillet op og tages i brug

18)

. Det er derfor vigtigt, at inspektionscerti-

fikatet er udarbejdet overskueligt, tydeligt og læsevenligt, ligesom det vil væ-

re hensigtsmæssigt, hvis inspektionscertifikatets format vælges under hen-

syntagen til, at inspektionscertifikatet nemt skal kunne fastgøres et synligt

sted på konstruktionen.

7.4.1 Certificeringens varighed

En certificering af en transportabel konstruktion er gældende i 5 år.

Inspektionsorganet kan dog fastsætte en kortere gyldighedsperiode end

5 år, hvis der er tekniske forhold ved konstruktionen som gør, at der ik-

ke kan udstedes en certificering for en periode på 5 år.

Dette kan for eksempel være, hvis inspektionsorganet skønner, at kon-

struktionen har en kortere levetid.

Certificeringsbekendtgørelsens § 10

Side 62

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.1.5 Gencertificering

Når en certificering udløber, kan den fornyes. Gencertificeringen kan

ske på samme grundlag og efter de samme regler, som var gældende

ved den oprindelige certificering.

Det betyder, at hvis regler og krav til konstruktionen er ændret i mellem-

tiden, kan gencertificeringen ske efter de regler, som var gældende på

tidspunktet for den første certificering.

Ved fornyelsen af certificeringen skal konstruktionen inspiceres igen,

dog således at inspektionen i forbindelse med en fornyelse af certifice-

ringen kan ske efter de regler, der var gældende på tidspunktet for den

oprindelige inspektion.

Ved fornyelse af certificeringen kan ejeren af konstruktionen igen frem-

lægge den dokumentation, som blev fremlagt ved den første certifice-

ring.

Geninspektionen skal ske senest 3 måneder inden, at den oprindelige

gyldighedsperiode udløber.

En certificering kan fornys 3 gange, eller svarende til en samlet maksi-

mal periode på 15 år. Herefter vil konstruktionen skulle certificeres i

henhold til de regler, der er gældende på det tidspunkt, hvor konstrukti-

onen atter ønskes certificeret.

Certificeringsbekendtgørelsens § 11.

Side 63

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.1.6 Certificering af modulopbyggede konstruktioner

En modulopbygget transportabel konstruktion, er en konstruktion, der

består af moduler, som fysisk kan sættes sammen med andre moduler,

således at størrelse og kapacitet kan forøges eller formindskes. De

sammensatte moduler vil til sammen udgøre en samlet transportabel

konstruktion.

Hvis modulerne også skal kunne bruges hver for sig, skal hvert modul

certificeres enkeltvis.

For modulopbyggede konstruktioner kan certificeringen også udformes

således, at certificeringen angiver konstruktionens største kapacitet (når

alle moduler er sat sammen). Opstilling og brug med en mindre kapaci-

tet end det, der er omfattet af certificeringen, vil være i overensstem-

melse med certificeringen.

Opstilling af konstruktionen med et færre antal moduler, end den der er

angivet i certificeringen, medfører en mindre kapacitet. Denne mindre

kapacitet af konstruktionen vil således være omfattet af certificeringen.

Ved modulopbyggede transportable konstruktioner skal inspektionsrap-

porten og inspektionscertifikatet - udover de under afsnit 7.1.1 anførte

oplysninger - også indeholde angivelse af de forskellige måder, kon-

struktionen kan opstilles på, de forskellige måder konstruktionen må

anvendes på, samt pladsfordelingsplaner, der kan benyttes, hvor dette

vil være relevant.

Certificeringsbekendtgørelsens §§ 16 og 17.

Side 64

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.2 Betaling for certificering

Inspektionsorganet opkræver betaling for certificeringen af en transpor-

tabel konstruktion.

Inspektionsorganet fastsætter selv prisen for certificeringen af en trans-

portabel konstruktion.

7.3 Akkreditering af certificeringsvirksomhed

7.3.1 Akkreditering

Certificering af transportable konstruktioner skal udføres af virksomhe-

der, der er akkrediteret til at foretage inspektion af transportable kon-

struktioner.

De virksomheder, der udfører certificeringen, kaldes in-

spektionsorganer.

Virksomheden skal være akkrediteret som type A organ i henhold til

ISO/IEC 17020.

Virksomheden skal akkrediteres af Den Danske Akkrediterings- og Me-

trologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er

medunderskriver EA’s (European co-operation for Accreditation) eller

ILAC’s (the International Laboratory Accreditation Cooperation) multila-

terale aftale om gensidig anerkendelse.

DANAK kan beregne sig betaling for sine ydelser i forbindelse med ak-

krediteringen.

De aktuelle satser offentliggøres på DANAK’s hjemme-

side og kan oplyses hos DANAK.

Certificeringsbekendtgørelsens § 6.

Certificeringsbekendtgørelsens § 24.

Certificeringsbekendtgørelsens § 26.

Side 65

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.3.2 Klageadgang

De vurderinger, som et inspektionsorgan fortager i forbindelse med cer-

tificeringen af en transportabel konstruktion, kan ikke påklages. Hvis en

konstruktionsejer således er utilfreds med certificeringen af konstruktio-

nen, de vurderinger, som inspektionsorganet foretager, prisen for certi-

ficeringen eller lignende, vil der være tale om en tvist af privatretlig ka-

rakter.

Dette betyder, at uoverensstemmelserne mellem parterne skal løses af

parterne selv, eventuelt ved en retssag, der henhører under domstole-

ne.

De afgørelser, som DANAK eller et tilsvarende akkrediteringsorgan

træffer, kan indbringes for Sikkerhedsstyrelsen, der er klagemyndighed

på dette område.

Enhver, der har modtaget et afslag på eller kun delvis imødekommelse

af en ansøgning om akkreditering eller en hel eller delvis tilbagekaldel-

se eller suspendering af en meddelt akkreditering, kan anmode DANAK

om at foretage en ny vurdering af sagen.

Såfremt den fornyede behandling af sagen ikke fører til fuld imøde-

kommelse, kan afgørelsen indbringes for Klagenævnet for Udbud.

Klage skal være indgivet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt

pågældende. Hvis klagefristen udløber på en lørdag, en søndag eller en

helligdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

Side 66

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DEL 2 - Regler i bygningsreglementet, som transportable kon-

struktioner skal leve op til

Side 67

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1 Indledning

Transportable konstruktioner, der er omfattet af bygningsreglementet,

skal leve op til alle de krav, der er gældende og relevante for den på-

gældende konstruktionstype. Som udgangspunkt er det bygningsregle-

mentets regler om tilgængelighed, konstruktioner og brandforhold, der

er relevante og dermed finder anvendelse på transportable konstruktio-

ner.

Side 68

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2 Tilgængelighed

Transportable konstruktioner skal udformes, så de har gode adgangs-

forhold, og så der opnås god tilgængelighed for alle. Tilgængelighed for

alle betyder, at alle, uanset man har et handicap, er kørestolsbruger,

dårligt gående med rollator eller har en synsnedsættelse, kan deltage

ligeværdigt med alle andre mennesker i de aktiviteter, der udbydes, og

som konstruktionen skal bruges til.

Kravene til adgang og tilgængelighed fremgår af bygningsreglementets

kap. 3.2.1. Her i vejledningen er beskrevet de bestemmelser i bygnings-

reglementet, som umiddelbart er relevante for traditionelle tranportable

konstruktioner.

Generel inspiration til løsninger kan findes i DS/ISO 21542 Bygnings-

konstruktion - Tilgængelighed til og anvendelighed af det byggede miljø.

Adgangsforholdene til en transportabel konstruktion skal udformes på

en måde, hvor de kan benyttes af alle (BR10, kap. 3.2.1, stk. 1). Uanset

man er dårligt gående, sidder i kørestol eller har orienteringsbesvær,

bør det sikres, at man kan få adgang til konstruktionen.

Det kan anbefales, at etablere egentlige adgangsstier frem til konstruk-

tionen med fast, skrid-hæmmende belægning, som adskiller sig visuelt

fra den omkringliggende belægning, derved ledes man direkte til ind-

gangene og evt. øvrige aktiviteter.

Hvis der foregår aktiviteter efter mørkets frembrud bør adgangstier for-

synes med god retningsgivende og blændfri belysning.

Side 69

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved alle indgange eller indgangsdøre til konstruktionen skal der være

niveaufri adgang. Niveaufri adgang betyder, at der ikke må være trin

mellem niveauet (terræn) udenfor bygningen og enheder (rum) i kon-

struktionens stueetage, herunder adgang frem til eventuelle løfteplat-

forme eller lifte inde i konstruktionen. Niveauforskelle i adgangsarealet

frem til indgangene til konstruktionen, kan reguleres i med terrænudlig-

ninger eller faste ramper, som ikke bør stige mere end 1:20 eller 5 %.

Løse ramper kan ikke anbefales, da kørestolsbrugere ofte oplever dem

usikre.

Det vandrette areal uden for indgangen skal sikre tilstrækkelig plads til

at kunne manøvrere med et hjælpemiddel fx en kørestol eller en rolla-

tor. Det vandrette areal skal sikre, at dårligt gående og personer med

reduceret kraft, har et jævnt og vandret areal at stå på, når de skal pas-

sere en indgang og evt. åbne en dør eller lignende.

Der kan formodentlig forekomme tilfælde ved transportable konstruktio-

ner, hvor det pga. konstruktionsmæssige vilkår kan være nødvendigt at

etablere en repos og udligninger både udenfor og inden for konstruktio-

nen.

Dørpassager eller døre i konstruktionen skal alle have en fri passage-

bredde på mindst 77 cm.

Hvis der er ledningsføringer liggende oven på terræn, som krydser ad-

gangsvejen frem til konstruktionens indgange, bør de, hvis de er højere

end 2,5 cm, have passager, der kan benyttes af rollatorbrugere, køre-

stolsbrugere og gangbesværende. Passagerne kan udføres ved enten

at forsænke ledningsføringen i belægningen eller ved kiler hen over

ledningsføringen.

Side 70

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kiler bør ikke have en større hældning end 10 % svarende til forholdet

1:10 hvis ledningsføringen ikke er højere end 15 cm. Hvis ledningsfø-

ringen er højere en 15 cm bør hældningen på kilerne ikke være mere

end 5 % svarende til 1:20. Bredden på passagen bør mindst være 130

cm.

Barduner, store pløkker eller andre konstruktionsmæssige afstivninger,

som er placeret uafhængigt af konstruktionen bør afmærkes, fx med

bånd, min. 5 cm brede, med kontrastfarve eller følbar eller synlig mar-

kering i belægningen.

Side 71

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3 Konstruktive krav til transportable konstruktioner

3.1 Konstruktioner

I dette afsnit redegøres for projekteringsgrundlaget og lasterne på

transportable konstruktioner. Der fokuseres på de særlige forhold, der

ofte knytter sig til dimensioneringen af transportable konstruktioner for

opnåelsen af tilfredsstillende sikkerhed og funktion.

3.2 Generelt for transportable konstruktioner

Når der er risiko for personskade ved et svigt, skal en konstruktions sik-

kerhed vurderes på baggrund af svigtsandsynligheden målt per tidsen-

hed, ikke svigtsandsyn-ligheden målt over konstruktionens levetid. En

kort anvendelsestid for den transportable konstruktion kan således ikke

retfærdiggøre en nedsat sikkerhed i forhold til den permanente kon-

struktion.

Opstilles eksempelvis en transportabel konstruktion nær ved en perma-

nent konstruktion i en kort periode, fx et halvt år, og er anvendelsen af

de 2 konstruktioner den samme, skal sikkerheden for de personer, som

anvender den transportable konstruktion være lige så stor som sikker-

heden for de personer, der anvender den permanente konstruktion.

For de såkaldte lav-risiko konstruktioner, hvor der ikke er risiko for per-

sonskade ved et svigt, kan økonomiske vurderinger indgå i overvejel-

serne angående den transportable konstruktions sikkerhed.

For transportable lav-risiko konstruktioner kan sikkerhedsbestemmelsen

baseres på, at svigtsandsynligheden målt over den transportable lav-

risiko konstruktions levetid skal være den samme som svigtsandsynlig-

Side 72

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

heden målt over 50 år for sædvanlige permanente konstruktioner. Den

bestemte svigtsandsynlighed baseres på regningsmæssige laster, hvor

partialkoefficienten på lasten regnes til 1,5. For en levetid regnet til et år

for den transportable lav-risiko konstruktion medfører denne betragt-

ning, at vindens peak hastighedstryk kan regnes til 0,71 gange det

normale peak hastighedstryk, og at sneens terrænværdi kan regnes til

0,64 gange den normale terrænværdi (se senere i afsnittet).

Funktionskravene til en konstruktion vurderes ofte ud fra brugernes for-

ventninger. Eksempelvis vil flytninger og svingninger af visse transpor-

table konstruktioner vurderes som værende acceptable, hvor de samme

flytninger og svingninger af en tilsvarende permanent konstruktion vil

vurderes som værende ubehagelige.

De fastsatte funktionskrav for permanente konstruktioner i konstrukti-

onsnormerne kan således i visse tilfælde lempes for transportable kon-

struktioner, og her kan funktionskravene fastlægges af bygherren i sam-

råd med byggeriet parter.

For transportable tribuner udsat for rytmisk personlast kan den tilladeli-

ge grænseacceleration således ofte regnes større end 10 % af tyngde-

accelerationen anført som vejledende grænseværdi for permanente tri-

bune konstruktioner i det nationale anneks til DS/EN 1990 (Eurocode

0).

Transportable konstruktioner skal dimensioneres og udføres under

hensyntagen til deres aktuelle anvendelse. Dimensioneringen skal så-

ledes omfatte, hvor konstruktionen påtænkes anvendt, idet dette vil på-

virke de laster, som konstruktionen skal regnes udsat for, samt de aktu-

Side 73

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

elle modstandsevner i forbindelse med geotekniske forhold, se senere

vedrørende sidstnævnte.

Ovenstående generelle krav til sikkerhed og funktion opfyldes normalt

ved at følge konstruktionsnormernes specifikationer og vejledninger.

For transportable konstruktioner vil der imidlertid ofte være behov for at

opfylde kravene på en anden måde, end der sædvanligvis anvendes for

permanente konstruktioner.

Der fokuseres nedenfor på mulige metoder til at opretholde den nød-

vendige sikkerhed og funktion ved relativ enkle tiltag, der medfører be-

tydelige besparelser for den transportable konstruktion. Disse besparel-

ser omfatter både materialeforbruget ved konstruktionens udførelse og

besparelser i transport ved reduceret vægt af konstruktionen.

3.3 Projekteringsgrundlaget

DS/EN 1990 (Eurocode 0) opstiller en række grundlæggende krav, som

skal opfyl-des for permanente konstruktioner såvel som for transportab-

le konstruktioner.

En transportabel konstruktion skal dimensioneres og udføres således,

at den i den forventede levetid med tilfredsstillende sikkerhed og på en

økonomisk måde vil

•

kunne modstå de laster, den kan forventes at blive udsat for

kunne opfylde de specificerede anvendelseskrav til konstruk-

tionen eller konstruktionsdelen.

En transportabel konstruktion skal dimensioneres således, at den

Side 74

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

har tilstrækkelig bæreevne

opfylder funktionskravene

har tilstrækkelig holdbarhed.

En transportabel konstruktion skal dimensioneres og udføres på en så-

dan måde, at begivenheder som

•

eksplosion

påkørsel

konsekvenser af menneskelige fejl ikke giver skader i et om-

fang, der står i misforhold til årsagen.

En mulig skade skal forhindres eller begrænses, eksempelvis ved at fo-

rebygge, fjerne eller reducere de risici, som konstruktionen bliver udsat

for. Dette aspekt er ofte centralt for transportable konstruktioner, se ek-

semplerne senere.

I tilfælde af brand skal konstruktionen have tilstrækkelig bæreevne i det

krævede tidsrum. Dette betragtes nærmere i næste afsnit.

3.4 Laster på transportable konstruktioner

DS/EN 1991-serien (eurocode 1) beskriver de vigtigste laster, som på-

virker permanente konstruktioner såvel som transportable konstruktio-

ner.

Transportable konstruktioner skal dimensioneres for de laster, som for-

ventes at optræde i deres levetid. DS/EN 1991-serien indeholder speci-

Side 75

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fikationer for fastsættelsen af egenlaster, nyttelaster herunder rytmisk

personlast, snelast, vindlast, termiske laster samt ulykkeslaster i form af

stødpåvirkninger og eksplosioner. For de relevante laster, der ikke

dækkes eksplicit af DS/EN 1991-serien, fastsættes påvirkningen på ba-

sis af vurderinger og efter retningslinjerne i DS/EN 1990.

For naturlasterne vindlast og snelast vil vindhastighedens størrelse og

mængden af sne være styret af de udefra kommende forhold, som op-

træder under konstruktionens aktuelle anvendelse. For nyttelasterne vil

påvirkningen være under større grad af kontrol, hvis der etableres de

nødvendige tiltag til at styre anvendelsen.

Nedenfor betragtes vindlasten, snelasten samt den rytmiske personlast

i forbindelse med transportable konstruktioner.

3.4.1 Vindlast

Vindlasterne afhænger af lokaliteten for den transportable konstruktion,

og da der normalt bliver tale om mange lokaliteter for den transportable

konstruktion, vil vind-lasten variere hen over konstruktionens levetid.

For mange transportable konstruktioner kan der således opereres med

flere klasser, eksempelvis mindre udsat, middel udsat og meget udsat,

og dimensioneringen af de transportable konstruktioner kan baseres på

opfyldelse af forholdene i en given klasse.

Lignende overvejelser kan anvendes i forbindelse med de geotekniske

forhold.

Side 76

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I vindnormen DS/EN 1991-1-4 specificeres vindklimaet ved hjælp af ba-

sisvindhastigheden, der beregnes ved:

�½

dir

season

, 0

hvor



, 0

er grundværdien af basisvindhastigheden,

er retningsfaktoren, og

er årstidsfaktoren.

dir

season

Grundværdien for basisvindhastigheden er den karakteristiske 10-

minutters middel-vindhastighed i 10 m højde over referenceterrænet,

der er et åbent terræn med lav vegetation, se figur 2. Grundværdien

regnes til 24 m/s i hovedparten af Danmark og til 27 m/s ved Vesterha-

vet og Ringkøbing Fjord. Der interpoleres lineært mellem disse værdier

i en 25 km bred randzone langs kysten.

Side 77

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2. Illustration af referenceterrænet med basisvind: åbent terræn

med lav vegetation

Retningsfaktoren giver lastreduktioner på op til 20 %, når vinden ikke

kommer fra vest eller vestnordvest, og årstidsfaktoren giver lastredukti-

oner på op til 10-30 % for månederne marts til november.

Årstidsfaktorens lastreduktioner indgår kun i dimensioneringen af de

transportable konstruktioner, der ikke anvendes i månederne december

til februar. Vindnormen DS/EN 1991-1-4 anfører eksplicit, at årstidsfak-

toren

season

regnes til 1 for transportable konstruktioner, der kan benyt-

tes hele året.

For transportable konstruktioner kan varigheden af anvendelsen på en

given lokalitet indgå ved fastsættelsen af den karakteristiske vindha-

stighed sammen med:

• muligheden for at forudsige kraftig vind

• nødvendig tid til at reducere vindlasten på konstruktionen, typisk ved

at fjerne vindudsatte flader

• nødvendig tid til at beskytte eller forstærke konstruktionen i tilfælde af

varsel om kraftig vind.

Den karakteristiske vindlast på konstruktionen bestemmes ved at multi-

plicere det karakteristiske peak hastighedstryk med formfaktorer, kon-

struktionsfaktorer og de vindudsatte arealer. Det karakteristiske peak

hastighedstryk optræder i gennemsnit en gang over en periode på 50

år, og det afhænger af vindklimaet, terrænets ruhed og orografi, og re-

ferencehøjden.

Side 78

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den regningsmæssige vindlast for sædvanlige permanente konstruktio-

ner bestemmes med udtrykket:

�½





ref

hvor





er partialkoefficienten på vindlasten,

er det karakteristiske peak hastighedstryk,

er formfaktoren,

er konstruktionsfaktoren, og

er konstruktionens referenceareal.

ref

For transportable konstruktioner vil der ofte være en betydelig økono-

misk gevinst ved at etablere den krævede sikkerhed og funktion for

konstruktionen for vindhastigheder op til et sjældent forekommende ni-

veau, der er væsentlig mindre end svarende til returperioden på 50 år,

og for højere vinde reducere de vindudsatte flader eller forstærke kon-

struktionen.

For at gøre disse vurderinger så hensigtsmæssige som muligt er det

vigtigt at vide, hvor tit et givet niveau overskrides. Peak hastighedstryk-

kets afhængighed af returperioden fremgår af udtrykket:



ln(T )



ln(50)

red

�½

hvor faktoren

afhænger af variationen i de årlige ekstremværdier

Side 79

for peak hastighedstrykket og regnes til 0,2. Returperioden

er define-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ret som den gennemsnitlige tid mellem overskridelser af det betragtede

peak hastighedstryk. Peak hastighedstrykket med en returperiode på

eksempelvis 5 år overskrides således i gennemsnit 1 gang hver femte

år; men det udelukker ikke, at 2 storme indenfor samme måned begge

overskrider værdien, eller at værdien slet ikke opnås indenfor en 5-års

periode.

Nedenstående tabel 1 viser betydningen af returperioden for lastreduk-

tionen. Valget mellem gevinsten ved reduceret vindlast og omkostnin-

gen til varsling etc. bør indgå i vurderingen af en passende returperio-

de.

Tabel 1. Reduktionsfaktor for returperiode i hele år

Returperiode [år]

Reduktionsfaktor

red

0,56

0,74

0,82

1,00

4300

**)

1,06

***)

1,50

84 år er returperiode for lav-risikokonstruktioner

år er returperioden for et hastighedstryk, som er lig med 1,5 gange det karakteristiske hastighedstryk.

**)

4300

***)

0,71·1,5=1.06, hvor 0,71 er faktoren for reduceret peak hastighedstryk for transportable lav-risiko konstruktioner, se

afsnit 3.1, og 1.5 er partialkoefficienten

Sandsynligheden for overskridelse når

red

= 1,06 = 0,71 •1,5 for den

transportable lav-risiko konstruktion i et år er lig med 1 divideret med re-

turperioden på 84 år anført i tabel 1, det vil sige 0,012. Sandsynlighe-

den for overskridelse når

red

=1,5 i en periode på 50 år for den perma-

nente konstruktion er 1 minus sandsynligheden for ingen overskridelser

i 50 år, det vil sige 1-(1-1/4300)

, og dette er også lig med 0,012. Dette

viser, at faktoren på 0,71 på peak hastighedstrykket gælder for trans-

portable lav-risiko konstruktioner med en levetid regnet til et år.

Side 80

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Princippet i en konstruktiv anvendelse af reducerede vindlaster samtidig

med en bibeholdelse af den ønskede sikkerhed og funktion beskrives

bedst ved et eksempel med en tribune og et telt. Disse konstruktioner

kan normalt ikke henføres til lav-risiko, da de anvendes af mange per-

soner. Der regnes med normal konsekvensklasse.

Eksempel: Tribune

Alternativ A: Den transportable tribune dimensioneres og udføres som

anført i kon-struktionsnormerne for permanente konstruktioner.

Alternativ B: Sikkerhed og funktion opfyldes ved en række tiltag. Der

etableres en vindmålestation, eksempelvis ved at placere en vindmåler

over tribunens tag, og således, at tribunekonstruktionen ikke ændrer

vindforholdene markant ved målestationen. Der kan eventuelt etableres

2 målestationer, hvor den uforstyrrede vind altid registreres ved hjælp af

mindst en af vindmålerne. Hvis den uforstyrrede vind passerer en given

tærskelværdi, skal vindlasten på tribunekonstruktionen reduceres, eller

der skal etableres forstærkninger af konstruktionen. Den reducerede

vindlast kan opnås ved at fjerne dele af konstruktionens sider, og den

øgede forstærkning kan eventuelt være i form af ekstra ballast for at

hindre for store opadrettede påvirkninger i understøtningspunkterne.

Følgende forhold indgår i vurderingen:

1) Når vinden måles på stedet kan partialkoefficienten på vindlasten re-

duceres. En stor del af den normfastsatte partialkoefficient på 1,5 tager

hensyn til muligheden for peak hastighedstryk, som er større end 50-års

trykket, og usikkerhed på indflydelsen af terrænforholdene er også om-

fattet af partialkoefficienten. Disse usikkerheder er reduceret til et mini-

mum ved at måle vindforholdene på stedet, og partialkoefficienten kan

Side 81

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

derfor nedsættes, da den nu primært skal dække usikkerhed forbundet

med omsætningen af vindens peak hastighedstryk til vindlast på kon-

struktionen. Når vindforholdene måles på stedet vil en partialkoefficient

på 1.2 derfor normalt dække de tilbageværende usikkerheder.

2) Den transportable tribune kunne dimensioneres for en 1-års vind.

Når vinden måles på stedet opnås hermed, at den regningsmæssige

vindlast bliver 1,2*0,56/1,5 = 0,45 gange den sædvanlige regnings-

mæssige vindlast. En regningsmæssig vindlast, der er under halvdelen

af den sædvanlige værdi for permanente konstruktioner betyder selv-

sagt en væsentlig besparelse. Denne besparelse skal holdes op mod

den ekstra omkostning forbundet med tiltag, når vindens peak ha-

stighedstryk overstiger 1-års værdien.

3) Når det målte peak hastighedstryk overstiger 1-års værdien skal de

vindud-satte flader reduceres i størrelse eller der skal etableres ekstra

forstærkninger af konstruktionen, se figur 3.

Det optimale varslingsniveau bestemmes på basis af økonomiske over-

vejelser, idet konstruktionens sikkerhed er tilstrækkelig ved hjælp af de

ekstra tiltag i tilfælde af høj vind.

Figur 3. Tribunekonstruktion med a) lukkede sidder og b) åbne sider

Side 82

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den valgte procedure skal dokumenteres og informeres til de relevante

personer, som skal sørge for tiltagenes iværksættelse.

Eksempel: Telt

For transportable telte vil understøtningerne ofte være nøgleelementer,

hvor styrken er afgørende for konstruktionens sikkerhed. I tilfælde af høj

vind kan der være visse enkle tiltag, som reducerer risikoen for person-

skade samt reducerer løftet i de kritiske nøgleelementer og dermed risi-

koen for svigt:

• Når vindhastigheden nærmer sig et givet kritisk niveau, rømmes teltet,

og der indføres en sikkerhedsafstand fra teltet.

• Luk alle åbninger i vindsiden for at reducere de opadrettede kræfter

inden i teltet.

•Åben konstruktionen i læsiden for at øge de nedadrettede kræfter in-

den i teltet.

Figur 4 viser et eksempel på tiltag til reduktion af vindlasten ved at æn-

dre geometrien.

Figur 4. Teltkonstruktion a) lukket og b) med åbninger i læsiden

Ovenstående tiltag skal være dokumenteret og informeres til de rele-

vante personer, som skal sørge for tiltagenes iværksættelse.

Side 83

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4.2 Snelast

For transportable konstruktioner kan varigheden af anvendelsen på en

given lokalitet indgå ved fastsættelsen af den karakteristiske snelast

sammen med:

• muligheden for at forudsige kraftigt snefald

• nødvendig tid til at beskytte eller forstærke konstruktionen i tilfælde af

varsel om kraftigt snefald

• muligheden for at fjerne sne fra konstruktionen.

Såfremt den transportable konstruktion er opført i en kort periode, hvor

vejrudsigten relativt sikkert forudser ingen sne, eller der er tale om

sommermånederne, vil der således helt kunne ses bort fra snelasten.

I DS/EN 1991-1-3 er angivet betingelserne for, at der kan tages hensyn

til smeltning (den termiske faktor, C

). Hvorvidt der kan tages hensyn til

afsmeltning, bør ske på baggrund af en konkret vurdering af konstrukti-

onens opvarmning og varmetab, og i hvilket omfang sneen eksempelvis

vil kunne glide af konstruktionen.

Fjernelsen af sne fra taget skal igangsættes, når snemængden har nået

en vis kritisk værdi. Denne snelast kan baseres på en vurdering af den

aktuelle snedybde på taget og en densitet af sneen, som normalt kan

regnes som angivet i tabel 2.

Side 84

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2. Middelrumvægt af sne (fra DS/EN 1991-1-3)

Snetype

Rumvægt

[kN/m

]

Nyfalden

Fastliggende (flere timer eller dage efter

nedbør)

Gammel (flere uger eller måneder efter ned-

bør)

Våd

4,0

2,5 - 3,5

1,0

2,0

Sneens karakteristiske terrænværdi

regnes til 1 kN/m², se det natio-

nale anneks til DS/EN 1991-1-3. Terrænværdiens afhængighed af re-

turperioden

fremgår af udtrykket



ln(

)

�½



ln( 50 )

red

�½

hvor

er sneens terrænværdi for returperioden

år, og faktoren

afhænger af variationen i de årlige ekstremværdier for terrænværdier og

regnes til 0,30. Returperioden er defineret som den gennemsnitlige tid

mellem overskridelser af den betragtede terrænværdi. Beregningen af

reduktionsfaktoren på 0,64 for sneens terræn-værdi anført i afsnit 3.1

for transportable lav-risiko konstruktioner med en levetid regnet til et år

er baseret på faktoren

=0,30 og følger fremgangsmåden illustreret

ovenfor for peak hastighedstrykket i forbindelse med tabel 1.

Side 85

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4.3 Rytmisk personlast

Egenlaster og de sædvanlige statiske nyttelaster følger den sædvanlige

projektering for statiske laster (Se EN 1991-1-1 med nationalt anneks).

For visse transportable konstruktioner er de dynamiske virkninger imid-

lertid helt afgørende at medtage i projekteringen. Disse dynamiske virk-

ninger kan baseres på lastfastsættelsen i det danske nationale anneks

til EN 1991-1-1.

Rytmisk personlast har forårsaget mange skader og også dødsfald på

transportable konstruktioner. Der skal således være stor fokus på den-

ne påvirkning under dimensioneringen. Der skal bl.a. være fokus på de

vandrette virkninger af rytmisk person-last, idet denne last kan få kata-

strofale følger, hvis der ikke er taget hensyn til den i dimensioneringen.

Dimensioneringen kan følge de sædvanlige regler i konstruktionsnor-

merne. For tribuner og gangbroer kunne der imidlertid også følges en

strategi, som ligner ovenstående beskrivelser angående naturlasterne:

1) Egenfrekvenserne for svingningsformer med primært vandrette be-

vægelser skal for tribuner og gangbroer mindst være henholdsvis 1,5

Hz og 1,3 Hz. Personernes masse indgår som en del af den medsvin-

gende masse anvendt i beregningen af konstruktionens egenfrekven-

ser.

2) Egenfrekvenserne for svingningsformer med primært lodrette bevæ-

gelser skal for tribuner og gangbroer mindst være henholdsvis 3,0 Hz

og 2,5 Hz. Personernes masse indgår som en del af den medsvingende

masse ved bestemmelsen af egenfrekvenserne.

Side 86

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3) Hvis konstruktionsnormernes krav ikke er opfyldt ved ovenstående

punkt 1 og 2, registreres der accelerationer af konstruktionen, når den

udsættes for rytmisk personlast. Hvis accelerationerne overstiger de

fastsatte grænseværdier i projekteringen, skal påvirkningen af konstruk-

tionen reduceres på en forud fastlagt måde, som fx ved at stoppe eller

slukke for musikken.

I mange smartphones er indbygget accelerometre og overvågningen

kan således foregå ved hjælp af fastmonterede smartphones.

Når kravene til egenfrekvenser i ovenstående punkt 1 og 2 er opfyldt, vil

de mest afgørende sikkerhedsforhold for konstruktionen normalt være

opfyldt. Figur 5 viser et eksempel på en tribune, hvor accelerationerne

måles på de udsatte steder for at øge sikkerheden.

Figur 5. Eksempel på udvalgte punkter, hvor accelerationerne måles

Konstruktionsnormernes krav til maksimale accelerationer kan muligvis

blive over-skredet; men da der her er tale om transportable konstruktio-

ner, kan disse krav i visse tilfælde lempes. Tilladelige accelerationer

kunne være af størrelsesordenen 10 -20 % af tyngdeaccelerationen.

Det bør forud fastlægges hvilke accelerationer, der kan tillades.

Side 87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.5 Fundering og forankring

3.5.1 Indledning

Ved opstilling af midlertidige konstruktioner, herunder telte, skal der fo-

retages nogle overvejelser af, hvorledes konstruktionen skal funderes,

og hvorledes konstruktionens stabilitet skal sikres.

Det er jordbunden, der skal optage den lodrette last af konstruktionen,

og det er også jordbunden der skal optage vandrette og opadrettede

trækbelastninger, hvad enten disse belastninger forekommer for at sikre

konstruktionens indre stabilitet, eller det er for at sikre konstruktionen

under forskellige vejrforhold.

Overvejelserne og resultatet af disse overvejelser skal dokumenteres.

Formålet med dokumentationen af fundering og forankring - kaldet

”geostatisk dokumentation” - er at vise, at et bygværks fundamenter og

forankringer opfylder definerede krav til styrke og anvendelighed. Den,

der søger om byggetilladelse, har ansvaret for den geostatiske doku-

mentation. Ansøgeren skal udpege en bygværksprojekterende for de

geotekniske forhold, hvem det påhviler at samle og koordinere den geo-

tekniske dokumentation således, at denne udgør et hele. Ansøgeren

kan selv fungere som bygværksprojekterende.

Den geotekniske dokumentation skal udarbejdes og kontrolleres i over-

ensstemmelse med DS/EN 1997-1 Eurocode 7: Geoteknik - Del 1: Ge-

nerelle regler, afsnit 2.8 ”Den geotekniske projekteringsrapport”, doku-

mentationen for mindre konstruktioner er beskrevet efterfølgende i af-

snit 2.4.4.

Side 88

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forbindelse med opførelsen af permanente konstruktioner er jordens

styrkeegen-skaber undersøgt og beskrevet inden arbejdet påbegyndes,

og funderingsniveau og eventuelle forankringer udføres sædvanligvis i

lidt dybere, faste jordlag. Når midlertidige konstruktioner skal funderes,

foregår det ofte direkte på vækstlaget, og forankring udføres ofte i den

øvre del af jorden.

3.5.2 Jordbundsforhold

Hvis der ses bort fra klippe- og klintområderne på Bornholm, Møn og

Stevns består jordbunden i Danmark af sedimenter, der er aflejret under

eller efter istiden.

Bæreevnen af de øvre uorganiske jordlag bestemmes af fordelingen

mellem grove og fine korn, kornenes form og lejringstæthed samt af

vandindholdet. Bæreevnen af det øverste vækstlag samt eventuelle or-

ganiske jordlag som tørv og gytje, er derudover bestemt af vegetation.

Jordens bæreevne kan variere i årets løb. De finkornede, ikke for fede

jordtyper har forholdsvis let ved at optage vand, og har derfor stærkt va-

rierende bæreevne afhængigt af årstiden. Fx må det påregnes, at de

øvre jordlags bæreevne i tøbrudstiden og måneden efter kan være re-

duceret til ca. 50 % af bæreevnen i sensommeren.

Et fingerpeg på om der skal træffes særlige foranstaltninger, er om are-

alet kan bære de køretøjer, der kommer med udstyret.

Side 89

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.5.3 Geoteknisk undersøgelse

For telte med en spændvidde på mere end 10 m skal der, jf. DS/EN

13782 Midlertidige konstruktioner – Telte – Sikkerhed, udføres en geo-

teknisk undersøgelse og en dimensionering af fundamenter og ankre,

som angivet i DS/EN 1997 Eurocode 7: Geoteknik - Del 1: Generelle

regler. Forankring af mindre konstruktioner skal som minimum udføres

efter de retningslinjer, der er beskrevet i DS/EN 13782 kapitel 8

”Ground anchorages".

3.5.4 Geoteknisk dokumentation

Forudsætninger, data, beregningsmetoder og resultater af eftervisning

af sikkerhed og anvendelighed skal registreres i en geoteknisk projekte-

ringsrapport. Detaljeringsniveauet i den geotekniske projekteringsrap-

port kan variere meget afhængigt af projekttype. For simple projekttyper

kan et enkelt ark være tilstrækkeligt.

Den geotekniske projekteringsrapport bør normalt omfatte følgende

punkter – evt. med krydsreferencer til andre dokumenter, der indeholder

flere detaljer:

• en beskrivelse af pladsen, omgivelserne og jordoverfladen,

• en beskrivelse af jordbundsforholdene (ofte blot muldlagets tykkelse

og det underliggende lag),

• en beskrivelse af den foreslåede konstruktion,

• angivelse af pladsens egnethed med hensyn til den foreslåede kon-

struktion samt de acceptable risici,

• anbefaling for udformning af fundamenter og forankringer,

Side 90

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

• fortegnelse over forhold, der skal kontrolleres under udførelsen, eller

som kræver vedligeholdelse eller overvågning.

Det skal aftales, hvem der skal foretage kontrol under udførelsen, og

hvem der følger op med overvågning af fundering og forankring.

Det anbefales, at lodsejere/udlejere, hvis grund ofte bruges til opstilling

af midlertidige konstruktioner, får udført en geoteknisk undersøgelse,

som kan danne grundlag for udarbejdelsen af den geotekniske projekte-

ringsrapport, samt en eventuel optimering af fundering og forankring.

Projekteringsrapporten skal angive de punkter der skal inspiceres, og

den hyppighed hvormed inspektionen skal foretages.

3.6 Forankring

3.6.1 Jordankre

I DS/EN 13782, kap. 8, er principperne for forankring begrænset til bal-

lastankre og simple jordankre.

Ifølge DS/EN 13782, kap 8, skal bæreevnen af øvrige ankre fx vinge-

ankre, foldeankre, skrueankre og ankerplader bestemmes ved bereg-

ning og/eller ud fra markforsøg. Simple ankre er ikke alene ankre med

et cirkulært tværsnit. Simple ankre kan også have kvadratisk tværsnit,

være lavet af opsvejste eller valsede profiler eller være skrueankre med

flere vindinger, se efterfølgende.

Side 91

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.6.2 Ballastankre

Når bæreevnen af helt eller delvist nedgravede ballastankre skal be-

stemmes, må det passive jordtryk tages i regning, hvis små flytninger

og drejninger af ballastankret kan kompenseres ved fx opstramning af

barduner – og under forudsætning af, at disse flytninger ikke kommer til

at skade konstruktionen.

Nedgraves en ballast skal der tilfyldes og stampes omkring den, for at

minimere flytninger og vinkeldrejninger. Hvis den opgravede jord er le-

ret og meget våd kan tilfyldning med fordel udføres med grus.

Den beregnede tyngde af ballastankre skal ganges med 0,9.

Græs virker som smøremiddel under en ballast.

3.6.3 Simple jordankre

Når der er tale om simple jordankre med et cirkulært tværsnit og en mi-

nimum ned-ramningsdybde på 80 cm kan bæreevnen bestemmes i

henhold til DS/EN 13782 pkt. 8.3 tabel 5.

Udføres jordankrenes bæreevnebestemmelse efter disse principper,

skal man være opmærksom på, at jorden, specielt i det tidlige forår kan

have lavere styrker end de nedenfor angivne. Tabel 5’s (i DS/EN

13782) angivelse af bæreevnebestemmelsen i sand, ”Dense cohesion

less soils” kan være på den usikre side – specielt hvor der er tale om

sand med meget lavt lerindhold (når det tørre sand kan løbe ud mellem

fing-rene).

På den anden side vil man ofte skulle opstille de midlertidige konstrukti-

oner på steder med gunstigere jordbundsforhold. Det anbefales derfor,

Side 92

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at udføre de for det angivne projekt nødvendige undersøgelser, og på

den baggrund foretage den nødvendige dimensionering af jordankrene.

Tabel 5 i DS/EN 13782 omhandler tre jordtyper:

• ”Stiff cohesive soils” kan beskrives som ”stift sammenhængende jord”

– LER med en karakteristisk udrænet forskydningsstyrke, c

≥ 80

kN/m2.

• ”Dense cohesion less soils” kan beskrives som ”fast ikke sammen-

hængende jord” – fastlejret SAND.

• ”Very stiff cohesive soils” kan beskrives som ”meget hård sammen-

hængende jord” – f. eks. fast moræneler med en karakteristisk udrænet

forskydningsstyrke, c

≥ 100 kN/m2.

Beregningsprincippet er vist i figur 4 i DS/EN 13782.

Tabel 5 (i DS/EN 13782) giver bæreevnen for et anker med cirkulært

tværsnit, der minimum nedrammes 80 cm i jorden (totallængde ca. 1,0

m), og hvor diameteren af ankerstangen er 3,0 cm, jf. udtrykket

min

= 0,025 x l’ +0,5

hvor:

l’ er ankerlængden (i jorden) angivet i cm

d er diameteren af ankeret angivet i cm.

Ankerstangen skal have konstant diameter. Bardunens fastgørelse skal

være fikseret i eller umiddelbart under terræn. Værdierne for forskelige

vinkler (β) er vist i på figur 5 i DS/EN 13782. Det er en forudsætning, at

Side 93

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ankret ikke er løst efter nedramning eller glider ned under ganske få

slag, se dog tabel 3.

Bæreevnebestemmelsen som angivet ovenfor finder også anvendelse

på simple ankre med kvadratisk tværsnit, på opsvejste eller valsede

profiler og på skrueankre med flere vindinger.

• Tværsnittets sidelængde indsættes i formlen som

når tværsnittet er

kvadratisk.

• Er ankerstangen opsvejst eller valset indsættes diameteren af tvær-

snittets omskrevne cirkel som

l’

er længden af den del af ankret,

der har dette profil

• For skrueankre med flere vindinger er

skruevindingernes diameter,

l’

er længden af den del af ankret, der har den anvendte diameter.

For ankre i lerfrit fastlejret sand, foreslås de i tabel 3 angivne værdier

for Zv,d og Zh.d. Som grundlag for værdierne er forudsat en karakteri-

stisk plan friktionsvinkel, ᵠk = 330 og en rumvægt på 18 kN/m3 – idet

grundvandsspejlet forudsættes at være lavere end forankringsdybden.

Ligger grundvandsspejlet umiddelbart under terræn i sand, halveres

værdierne.

Side 94

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3 – Vandret og lodret ankertræk i sand i N.

Venstre tal er max. lodret træk i N \ Højre tal er max. vandret træk i N.

l’ [cm]

100

120

140

160

d = 2,5

3,8

490\515

620\690

760\980

7,5

730\690

930\930

980\850

1470\1140

245\300 370\420

470\560

580\720

1240\1140 1860\1530

1150\1200 1530\1480 2290\1990

830\1130 1100\1390 1650\1890 2200\2330 3300\3110

1500\2020 2250\2740 3000\3392 4500\4543

1960\2760 2930\3781 3910\4680 5870\6280

Det aktuelle skrå træk, Zd kan bestemmes ved at tegne det på figur 4 i

DS/EN 13782 viste kraftdiagram og derefter måle diagonalen.

Hvis jordbundsforholdene er af en sådan beskaffenhed, at de ankre, der

ønskes anvendt, ikke har den fornødne bæreevne, kan der anvendes

flere indbyrdes forbundne ankre, således at toppen af det primære an-

ker forbindes med en bardun til et eller flere sekundære ankre – fastgø-

relsespunkt på det sekundære anker skal også være i eller under ter-

ræn. Afstanden mellem ankrene skal overalt være min. 1,5 gange ram-

medybden. Alternativt anvendes ballastankre.

Anvend altid den tungest mulige hammer. En for lille hammer ødelæg-

ger ankrets top og kan medføre at ankret løsnes fra den omgivende

Side 95

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

jord. Hvis jorden er hård, er det bedre at bruge små slag med en tung

hammer, i stedet for mange hårde slag med en lille hammer.

3.7 Prøvetrækning af ankre

På lokaliteten skal der udføres forsøg på flere ankre af samme kon-

struktion. Den lavest fundne karakteristiske brudlast, hvor formationerne

holder sig inden for en for konstruktionen acceptabel grænse, skal re-

duceres med faktoren �½ = 1,6.

Hvis funderingsforholdene er sammenlignelige kan bæreevnen bestemt

på en anden lokalitet tillades anvendt.

Fremgangsmåden ved udførelsen af prøvebelastning af jordankre, skal

tilpasses de aktuelle bundforhold og ankrets antagne virkemåde.

• Hvor forsøgene skal tjene til en bestemmelse af den karakteristiske

brudlast, skal deformationshastigheden ved slutningen af det belast-

ningstrin der bestemmer brudlasten, være aftagende, og må ikke over-

stige 20 mm/time.

• Hvis lasten når op på en maksimalværdi og herefter med voksende

deforma-tion holder sig uændret eller aftager, defineres brudlasten som

den største last, der kan fastholdes ved en deformationshastighed min-

dre end 20 mm/time.

• Såfremt lasten vedbliver at stige, uden at den tilladelige slutdeformati-

on overskrides, defineres brudlasten som svarende til en blivende de-

formation på 20 mm.

Side 96

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.8 Lodret belastning

Den lodrette belastning fra søjler, tribuner, scener portaler mv. overfø-

res til jorden ved hjælp af fodplader, der er lagt ud på et afrettet fast un-

derlag. Konstruktionens fodplader skal hvile på hele støttefladen. Ni-

veauforskelle i terræn kan udlignes med halve rammeelementer, indstil-

lelige fodspindler eller opklodsninger.

Hvor der anvendes opklodsninger, må de ikke være højere end 0,2 me-

ter og skal være udført af egnede materialer, fx træ. Porøse materialer,

fx porebeton og mursten, må ikke anvendes, idet de kan knække. Hvis

opklodsningen består af flere lag, skal disse være forsvarligt sammen-

holdt. Støtteben højere end 0,6 meter skal afstives i to retninger vinkel-

ret på hinanden.

Hvis

der

ikke

udføres

egentlig

dimensionering

fodpla-

der/fundamenter, kan tilladeligt tryk på fast underlag af sand eller ler

uden væsentligt organisk indhold sættes til 1,0 til 1,5 kg/cm

Side 97

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4 Brandforhold

4.1 Indledning

Byggelovens brandbestemmelser tager udgangspunkt i personsikker-

hed. Bestemmelserne skal således sikre mulighed for evakuering af

personer, hvilket også afspejles af bestemmelserne i bygningsregle-

ment 2010 (BR10), kapitel 5, brandforhold.

I BR 10, kap. 5.1 angives, at

Bygninger skal opføres og indrettes, så

der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til

andre bygninger på egen og på omliggende grunde. Der skal være for-

svarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet. For

dyrestalde skal der sikres acceptable forhold for dyrene i tilfælde af

brand.

Dermed er de hovedkrav, der skal dokumenteres, at:



der er sikret tilstrækkeligt mod brandspredning til bygninger på egen

grund og til bygninger på nabogrunde,

personer kan forlade bygningen på sikker vis eller blive reddet ud af

bygningen af redningsberedskabet,

redningsberedskabet har forsvarlig mulighed for redning og slukning

og, at der er acceptable forhold for dyr.

Bestemmelserne i BR10, kapitel 5, er funktionsbaserede brandkrav, der

beskriver det sikkerhedsniveau, som i tilfælde af brand skal opnås.

Dermed beskriver kravene intentionerne, men ikke hvordan kravene

kan opfyldes.

Dette afsnit beskriver de relevante brandkrav for en række transportab-

le konstruktioner, samt eksempler på hvorledes kravene kan opfyldes.

Eksemplerne i denne vejledning er kun eksempler, og dokumentation

Side 98

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af, at kravene opfyldes, kan til enhver tid foretages på anden vis. Dette

kan fx ske ved brug af eksemplerne i

Eksempelsamling om brandsik-

kerhed af bygninger, 2012,

en brandteknisk dimensionering baseret på

de konkrete forhold, en brandprøvning, en konkret vurdering i det enkel-

te tilfælde baseret på erfaringer mv.

I det efterfølgende behandles de forskellige typer af transportable kon-

struktioner enkeltvis. Ved kombination af forskellige typer transportable

konstruktioner kan der forekomme supplerende forhold, som må be-

handles individuelt, med mindre kombinationen direkte er behandlet i

denne vejledning.

Der kan endvidere være supplerende forhold relateret til driften i medfør

af beredskabslovgivningen, der ligeledes skal håndteres, inden kon-

struktionen kan anvendes. Disse krav vil bl.a. være beskrevet i

Drifts-

mæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingsloka-

ler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker samt den kom-

mende driftsmæssige forskrift for telte mv.

4.2 Telte

Dette afsnit beskriver brandkrav til telte omfattet af byggeloven, som

angivet i bygninsgreglementets bilag 9, skema 1 og 2, der er optrykt

som bilag 1 til denne vejledning.

4.2.1 Generelt

De typer telte, der behandles, er følgende typer transportable telte:

Side 99

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Telte til privat brug på mere end 50 m

og indrettet til mere end 150

personer

Andre telte omfattende:

Lagertelte på over 50 m

der anvendes af højst 50 personer.

Forsamlingstelte inkl. cirkustelte på over 50 m²

Staldtelte på over 50 m

Salgsområder i forbindelse musikfestivaler, markeder, dyrsku-

er og lignende.

To eller flere af ovennævnte andre telte, der opstilles i en indbyrdes af-

stand på mindre end 5 m, betragtes som ét telt.

I BR10 defineres 6 forskellige anvendelseskategorier ud fra en række

kriterier vedrørende risikoforhold under brand. Disse kriterier er bl.a.

konsekvensen af en brand, herunder antal personer, som kan blive på-

virket af en brand, og personernes mobilitet samt evne til at erkende og

reagere på en brand. Når antallet af personer i et bygningsafsnit skal

fastlægges, bør der ses på hvert enkelt telt uanset afstanden mellem

teltene.

Der anvises i BR10 kap. 5.1.1 eksempler på hvilke anvendelseskatego-

rier, der kan anvendes for en række forskellige typer bygninger. For tel-

te gælder, at forsamlingstelte og cirkustelte og andre telte indrettet til

mere end 50 personer typisk vil tilhøre anvendelseskategori 3. Hvor tel-

tene er indrettet til dagophold for færre end 50 personer, vil de typisk

tilhøre anvendelseskategori 1, og telte der indrettes til overnatning vil

tilhøre anvendelseskategori 5.

Eksemplerne angivet i de følgende afsnit omhandler udelukkende telte i

én etage med op til én indskudt etage. Endvidere forudsættes det, at

Side 100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

telte indrettet til overnatning maksimalt benyttes af op til 20 personer.

Dokumentation af at sikkerhedsniveauet i BR10 er til stede for andre ty-

per telte må baseres på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

4.2.2 Placering på grunden

Placering af et telt på en grund, ska tilgodese sikring mod brandspred-

ning til andre bygninger og/eller telte, og at placeringen skal sikre at

redningsberedskabet kan komme frem til teltet for at foretage deres

indsats.

Sikring mod brandspredning tilgodeses normalt gennem valg af udven-

dig beklædninger (her type af teltdug), og afstande til andre tel-

te/bygninger samt afstand til naboskel, sti og vejmidte.

Udgangspunktet for bestemmelse af afstandsforhold vil være at telte

svarer til bygninger med en udvendig beklædning der er ringere end

klasse K

10 B-s1,d0 [klasse 1]. Hvor teltdugen er klassificeret som

brandteknisk egnet (se også afsnit 4.1.4) kan følgende afstandsforhold

benyttes:

Forsamlingstelte indrettet til maksimalt 150 personer og som opstilles i

en periode på højst 5 døgn placeres



Mindst 5 m fra bygninger med andet tag end stråtag placeret på

anden grund.



Mindst 12,5 m fra bygninger med stråtag placeret på anden

grund

Side 101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette gælder dog ikke i forhold til mindre bygninger så som garager,

carporte, udhuse og lignende, der iht. BR10 kan være opført i eller

nærmere naboskel eller sti end 2,5 m.

Større mængder brandfarligt oplag så som halm, brandfarlig emballage

og affald kan udgøre en risiko for brandspredning. Denne type oplag

skal placeres mindst 10 m fra telte.

Øvrige telte samt telte til maksimalt 150 personer, der opstilles i mere

end 5 døgn, bør opstilles mindst 5 m fra naboskel, vej- eller stimidte og

mindst 10 m fra andre bygninger, dog 15 m fra bygninger med stråtag.

Forsamlingsteltene bør endvidere placeres i en afstand af mindst 5 m

fra mindre telte og selskabshuse, der indrettes til køkken, garderobe og

andre servicefunktioner, såfremt det samlede areal af teltene og sel-

skabshusene overstiger 1.000 m

Afstande til telte måles som afstanden til teltdugen.

Ved placeringen skal man i øvrigt være opmærksom på, at teltet ikke

hindrer brug af flugtveje fra andre bygninger.

Ved opstilling af salgsområder bør det sikres, at branden kan begræn-

ses til det enkelte område. Dette kan baseres på eventuelle muligheder

for at udføres en førsteindsats på området og opdeling af salgsområ-

derne.

Som udgangspunkt bør der ved salgsområder på tilsammen over 500

udlægges et mindst 10 m brede friområder mellem salgsområder og

nærmeste forsamlingstelt, telt- og caravanområde og parkeringsområ-

de. Salgsområder opdeles tillige i delarealer på maksimalt 1.000 m²,

som er omgivet af mindst 10 m brede friområder. Friområdets bredde

kan dog reduceres til 5 m, hvis den udvendige overflade af salgsboder-

Side 102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne er udført som mindst klasse K

10 B-s1, d0 [klasse 1 beklædning].

Klasse 1 beklædning er fx 9 mm gipskartonplade. Salgsbodernes sam-

lede facadelængde adskilles for hver 50 m af 3 m brede friområder.

For at sikre at redningsberedskabet kan komme frem til telte og salgs-

områder og på grund af motorkøretøjernes størrelse og slangernes

længde, vil det normalt være tilstrækkeligt, hvis der er under 40 m målt i

ganglinjen fra udgangene fra et telt/salgsområde til en tilstrækkelig bred

befæstet kørevej. En kørevej bør normalt være mindst 2,8 m bred og

befæstet til tung trafik svarende til brandredningskøretøjer. En alminde-

lig offentlig vej vil sædvanligvis opfylde dette.

Ved certificering af telte er den konkrete placering af teltet på grunden

ikke kendt. Kriterier der relaterer sig hertil bør fremgå af opstillingsvej-

ledningen således, at teltet placeres korrekt på grunden.

4.2.3 Flugtvejsforhold i telte

Formålet med flugtveje er, at de personer, der opholder sig i bygningen,

så hurtigt som muligt kan komme i sikkerhed i eller uden for bygningen i

tilfælde af brand, enten ved egen eller ved andres (typisk redningsbe-

redskabets) hjælp.

I BR10 foreskrives følgende forhold omkring flugtveje, der er relevante

for telte:



Kapitel 5.2, stk. 1:

en bygning udformes og konstrueres på en så-

dan måde, at evakuering kan ske via flugtveje eller direkte til det fri

fra et vilkårligt sted i bygningen. Evakuering skal ske til terræn i det

fri.

Side 103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Kapitel 5.2, stk. 2:

Flugtveje skal være lette at identificere, nå og

anvende

Kapitel 5.2 stk. 3:

Udgange og flugtveje skal dimensioneres til de

personer, som udgangene og flugtvejene skal betjene. Døre i flugt-

veje skal i bygningens brugstid være lette at åbne uden brug af

nøgle eller værktøj.



Kapitel 5.2 stk. 4:

I det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes til

evakuering, må der ikke forekomme temperaturer, røgkoncentratio-

ner, varmestråling eller andre forhold, som hindrer evakueringen.



Flugtveje skal opfylde bestemmelserne i kapitel 3.2, om adgangs-

forhold.

I traditionelle bygninger vil flugtvejssystemet typisk bestå af gangarealer,

beskyttede gange og trapper, der fører til udgange til terræn i det fri. For

telte vil det normalt ikke være muligt at etablere brandtekniske adskillelser,

der kan give den nødvendige beskyttelse af gangarealer og trapper, til

gengæld vil flugtvejene oftest være mere logiske end i andre større traditi-

onelle bygninger. Flugtvejssystemet i telte vil derfor sædvanligvis bestå af

passager/gangarealer, der fører fra opholdsområder til udgange til det fri. I

disse passager/gangarealer kan der tillige være ramper og/eller trapper,

der fx fører fra tribuner eller indskudte etager.

Ved salgsområder skal der fra den enkelte salsbod være en flugtvej direk-

te til et friområde. Såfremt salgsbodens facadelængde overstiger 10 m,

skal der dog være mindst 2 flugtveje direkte til friområder.

Udformningen af flugtvejssystemet og antallet af udgange fra telte er af-

hængigt af teltets udformning og antallet af personer i teltet.

Side 104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at sikre at tilstrækkelig adgang til udgange vil det normalt være hen-

sigtsmæssigt, hvis der ikke er mere end 25 m i ganglinje fra et vilkårligt

sted i et telt til en udgang. Da én udgang kan være spærret af en brand,

skal der være mindst to udgange fra et telt, og disse udgange skal være

placeret i modstående ender af teltet.

Udgangene bør generelt have en mindste bredde på mindst 0,8 m og en

højde på mindst 2,0 m. Adgang til terræn bør udføres som niveaufri ad-

gang.

For at en udgang kan tages i regning som flugtvej, skal den tydeligt frem-

træde som udgang, og skal kunne passeres uden brug af nøgle eller sær-

ligt værktøj. Over eller umiddelbart ved udgangen skal der anbringes flugt-

vejsskilte udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bestemmelser

om sikkerhedsskiltning.

Udgange fra telte vil typisk være lukket med lynlåse. Dette kan accepteres

såfremt lynlåsen er funktionsduelig og letløbende, og at der ved udgangen

findes en afmærkning, der viser, hvor lynlåsen er placeret, og i hvilken ret-

ning, den løber, fx som vist på figur 6.

Figur 6. Mærkning af udgang og lynlås.

Side 105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En anden mulighed er at benytte en lukning med velcrobånd, fx som vist

på figur 7. Her er det vigtigt, at velcrobåndet er let at åbne, således at

flugtvejen stadigvæk er let at passere.

Figur 7. Udgang med velcro

For at sikre en hurtig evakuering for telte indrettet til mere end 150 perso-

ner er det hensigtsmæssigt at have mere end to udgange. I tabel 4 er vist

et anbefalet antal af udgange. For at sikre at kun én udgang vil blive spæ-

ret af en brand, bør der være mindst 5 m mellem udgangene.

Tabel 4, Anbefalet antal af udgange

Antal personer

150 – 349

350 – 549

550 – 749

750 – 949

Antal udgange

Side 106

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ligeledes har bredden af udgangene og de passager/gangarealer der

føre til udgangene indflydelse på, hvor hurtigt personerne i teltet kan

evakueres. Som udgangspunkt bør bredden af udgange og passa-

ger/gangarealer have en bredde på mindst 10 mm pr. person der benyt-

ter den. Passager/gangarealer bør dog have en bredde på mindst 1,3

m, og de udgange, der anvendes som normale adgangsveje (teltdøre),

bør udføres med en bredde på mindst 1,2 m. For sekundære udgange

vil det være tilstrækkeligt hvis de har en fri bredde på mindst 0,8 m. Ved

sekundære adgangsveje forstås udgange, der ikke anvendes i den

normale drift af teltet.

Teltstænger, master, barduner mv. placeres, så de ikke påvirker flugt-

vejssystemet, fx ved at de ikke er i flugtvejssystemet (udgange og pas-

sager/gangarealer). Master og barduner, der er anbragt umiddelbart

ved de udvendige flugtveje, ska afmærkes på tydelig måde.

Ved opstilling af inventar er det vigtigt, at gangarealer og udgange, der

er en del af flugtvejssystemet friholdes i fornødent omfang.

4.2.4 Pladsfordelingsplan

For telte indrettet til mere end 150 personer beskrives flugtveje og op-

stilling af inventar på en pladsfordelingsplan. Pladsfordelingsplanen er

en del af certificeringen eller godkendes af kommunen ved hver opstil-

ling. Planen viser udover inventaropstilling, flugtveje helt til terræn i det

fri, herunder udformning af gangarealer, alle udgange og eventuelle

trapper og ramper samt placering af flugtvejsskilte og brandsluknings-

materiel. På planen anføres også det maksimale antal personer, der må

opholde sig i teltet.

Side 107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et eksempel på en pladsfordelingsplan fremgår af figur 8.

Figur 8. Overordnet plan for pladsfordelingsplan

Side 108

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 9. eksempel på mere detaljeret pladsfordelingsplan

Hvis der anvendes forskellige inventaropstillinger, udarbejdes en plads-

fordelingsplan for hver enkelt opstilling. Hvor der anvendes tribuner i et

telt, bør flugtvejsforhold og placering af tribunen fremgå af pladsforde-

lingsplanen for teltet.

I forbindelse med udarbejdelse af pladsfordelingsplaner, der omfatter

opstilling med stole og/eller stole og borde kan ske efter følge retnings-

linjer.

Stole i rækker fx foran scener fastgøres til gulvet eller sammenkobles i

grupper af mindst 4. Sammenkoblingen udføres stabilt, således at sto-

lenes indbyrdes placering ikke forrykkes. Afstanden mellem rækker

Side 109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med stole eller bænke bør være mindst 80 cm (regnet fra stoleryg til

stoleryg) og de enkelte sæders bredde må være mindst 50 cm (eller

centerafstanden fra stolemidte til stolemidte må være mindst 50 cm ved

sammenkoblede stole).

Antallet af pladser i ubrudt række fra frit gangareal af en bredde på

mindst 1,3 m må ikke overstige 12, og antallet af rækker uden afbrydel-

se af et frit gangareal af en bredde på mindst 2 m for bænke og sam-

menkoblede stole og 1,3 m for fastgjorte stole må ikke overstige 20.

Ved opstilling af stole og borde bør der være en afstand på mindst 2 m

regnet fra bordkant til bordkant, såfremt der er stole langs bordkanten.

Antallet af stole ved hver bordopstilling i ubrudt række må maksimalt

være 24.

Når der ønskes anvendt en bordopstilling med runde borde, gælder

som udgangspunkt de ovenfor nævnte principper, dvs. at mellem 2 sto-

lerygge skal der være minimum 1 m (når stolene er i brug), og der må

højst være 6 m til nærmeste gangareal. Endelig kan det kommunale

redningsberedskab i forbindelse med godkendelsen inddrage personbe-

lastningen (antal personer pr. m2).

Personbelastningen i et område med runde borde bør ikke overstige

personbelastningen ved de traditionelle opstillinger, hvilket betyder, at

personbelastningen ikke bør overstige 1,5 personer pr. m². Har man et

område på 50 m², bør der således maksimalt opstilles stole til 75 per-

soner i området.

Ved sceneopstilling er stolene eller bænkene placeret således, at publi-

kum alle har front mod scenen. Et eksempel på en sceneopstilling

Side 110

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremgår af nedenstående figur. For at komme frem til flugtvejsgangen

skal man rejse sig fra stolen (uden at rykke den tilbage) og gå frem til

gangarealet. Afstanden fra stoleryg (bagkant af bænk) til stoleryg (bag-

kant af bænk) skal jf. pkt. 3.4.2. i de tekniske forskrifter være mindst 80

cm.

Ved sceneopstillinger skal stolene fastgøres i gulvet eller sammenkob-

les i grupper af mindst 4. Sammenkoblingen skal være stabil, således at

stolenes indbyrdes placering ikke forrykkes ved brug. Dette er for at sik-

re, at stolene ikke blokerer for ”friarealet” frem til gangarealet. Afstan-

den frem til gangarealet må ligesom ved bordopstillingerne ikke oversti-

ge 12 pladser i en række, hvis der alene er gangareal til den ene side

og ikke overstige 24 pladser i en række, hvis der er gangareal på begge

sider. Ved opstilling af stole eller bænke, hvor antallet af rækker, over-

sti- ger 20, skal der udføres en yderligere adskillelse (sektionering).

Sektioneringen skal bestå af et gangareal, der skal være mindst 1,3 m

bredt, såfremt stolene eller bænkene er fastgjort til gulvet og mindst 2

m, hvis stolene eller bænkene ikke er fastgjort til gulvet.

Side 111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3 Eksempel på sceneopstilling. De grønne områder illustrerer det

krævede gangareal (flugtvejsareal). De gule områder viser ”friarealer”

mellem stolerækker.

4.2.5 Konstruktioner, materialer og beklædninger i telte

Det fremgår af BR10, at teltet skal udføres af materialer (teltstænger,

teltdug, lofter, vægge, gulve mv.), der gør, at personer sikkert kan forla-

de teltet i tilfælde af brand, og at redningsberedskabet skal have mulig-

hed for at foretages deres indsats.

Dette angives i BR10 ved omtalen af følgende forhold relateret til kon-

struktioner, materialer og beklædninger:

Side 112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5.3, stk. 1:

Byggevarer og bygningsdele skal udføres, så perso-

ner i eller ved bygningen kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri el-

ler et sikkert sted i bygningen, og så redningsberedskabet har mulighed

for redning af personer og sikre acceptable forhold for dyr samt for

slukningsarbejde.

Kapitel 5.5.1 stk. 1

Indvendige overflader skal udføres på en sådan må-

de, at de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgudviklingen i den tid,

som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at bringe sig i

sikkerhed.

Kapitel 5.5.2 stk. 1

Udvendige overflader og tagdækninger skal udføres

på en sådan måde, at de ikke giver et væsentligt bidrag til brandspred-

ning.

Det skal dermed dokumenteres, at teltet bevarer sin bæreevne i den tid,

det tager at tømme teltet og for redningsberedskabets indsats. For tra-

ditionelle bygninger vil det normalt betyde, at konstruktionens bærende

system kan modstå en standardbrand i 30 minutter svarende til et R 30

brandkrav.

Telte adskiller sig fra traditionelle bygninger ved at være langt mere

utætte end traditionelle bygninger, ligesom teltdugen i nogle tilfælde vil

smelte væk. I nogle tilfælde vil denne utæthed kunne sidestilles med en

brandventileret bygning, hvor man normalt ikke vil stille krav til brand-

modstandsevnen af den bærende konstruktion. Kriterier for brandmod-

standsevne at telte bør dog foretages på baggrund af en konkret vurde-

ring af teltets udformning og anvendelse – herunder bør der specielt fo-

kuseres på, hvor lang tid det vil tage at rømme konstruktionen.

Side 113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I BR10 foreskrives tillige, at teltdug og andre beklædninger i teltet skal

udføres af materialer, der ikke bidrager til branden i den.

Teltdug bør udføres af et brandmæssigt egnet materiale. Dette kan

f,.eks. dokumenteres efter SIS 65 00 82

Bestämning av brandhärdighet

hos vävnader,

EN 15619

Gummi- eller plastbelagte stoffer - Midlertidi-

ge konstruktioner (telte) - Sikkerhed - Specifikation af belagte stoffer til

telte og lignende konstruktioner

og EN 14115

Textiler - Brandforhold,

større telte og lignende produkter – Antændelighed.

Vægge og lofter,

som ikke er udført af teltdug, bør have overflader udført mindst som

klasse K

10, D-s2, d2 [klasse 2-beklædning]. Klasse 2-beklædning er

fx 9 mm spånplade, 9 mm træfiberplade eller 9 mm krydsfinerplade.

En nærmere beskrivelse af klassifikation af byggevarer og bygningsdele

fremgår af

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

For så vidt angår opbygning af tribuner, scener mv. henvises til særskil-

te afsnit herom.

4.2.6 Brandtekniske installationer i telte

I BR10 kap. 5.4 stk. 11 beskrives følgende forhold relateret til forsam-

lingstelte og cirkustelte indrettet til mere end 150 personer:

Opholdsrum

til mere end 150 personer i anvendelseskategori 3, skal udføres med

slangevinder, flugtvejs- og panikbelysning samt varslingsanlæg. Vars-

lingsanlægget skal udføres som automatisk varsling, hvis bygningsaf-

snittet anvendes på en måde, der forringer mulighederne for evakue-

ring.

Slangevinder har til formål at sikre, at personer i rummet kan foretage

en førsteindsats inden redningsberedskabet kommer frem. Installation

Side 114

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af slangevinder kræver at er installeret vand i teltet, hvilket sjældent er

tilfældet for transportable konstruktioner. For traditionelle teltkonstrukti-

oner omfattet af eksemplerne i denne vejledning vil det oftest være til-

strækkeligt, hvis der placeret håndslukningsudstyr som beskrevet i

Tekniske forskrifter for telte. /AMP3/

Varslingsanlæg har til formål at varsle personer i teltet om, at de skal

forlade teltet. Bygningsreglementets krav baserer sig på alle typer byg-

ninger uanset kompleksitetsgrad. Hvor flugtvejene korte og leder direkte

til terræn i det fri, kan det baseret på den konkrete udformning og an-

vendelse af teltet tillades, at kravet kan frafaldes. I denne vurdering bør

der bl.a. indgå forhold som,



om personerne der opholder sig i teltet er blevet gjort opmærksom

på hvordan de skal forholde sig i tilfælde af brand,

om der er personale til stedet, der er uddannet til at håndtere eva-

kuering for det konkrete arrangement,

om der er god overskuelighed af hele teltet, så en brand vil blive

opdaget tidligt i brandforløbet

om flugtvejene er korte, overskuelige og fører direkte til terræn i det

fri.

Nogle af disse forhold kan med fordel beskrives i en brand- og evakue-

ringsinstruks, der følger teltet og dets anvendelse.

Placering af flugtvejs- og panikbelysning kan ske efter følgende ret-

ningslinjer:

Over eller umiddelbart ved udgange samt i passager/gangarealer an-

bringes selvlysende eller belyste skilte flugtvejsskilte udført i overens-

stemmelse med Arbejdstilsynets bestemmelser om sikkerhedsskiltning.

Side 115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Belysningen opretholdes i mindst 30 minutter efter eventuel afbrydelse

af hovedbelysningen.

Ved eventuelle gangarealer, trapper og ramper opsættes der panikbe-

lysning, som giver en belysning af mindst 1 lux på gangarealer, trapper

og ramper. Belysningen tændes automatisk efter en afbrydelse af ho-

vedbelysningen og opretholdes i mindst 30 minutter.

Hvor telte ikke anvendes efter mørkets frembrud og teltets materialer og

udformning ikke udelukker en rimelig dagslysmængde kan belysning af

flugtvejsskilte og panikbelysning ofte udelades.

4.2.7 Relationer til anden lovgivning for telte

Elektriske installationer skal opfylde bestemmelserne i stærkstrømsbe-

kendtgørelsen, udstedt af Sikkerhedsstyrelsen.

Gasinstallationer skal opfylde bestemmelserne i gasreglementet, ud-

stedt af Sikkerhedsstyrelsen.

I forbindelse med opvarmning af telte med opvarmning af telte gøres

opmærksom på at driftsmæssige forskrifter for telte indeholder supple-

rende regler herom.

Ligeledes gøres opmærksom på, at Driftsmæssige forskrifter for telte.

4.3 Scener og tribuner

Forhold omkring scener og tribuner behandles under et. Hvor der er

specielle forhold for den enkelte konstruktionstype, vil dette blive forkla-

ret i teksten.

Side 116

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.3.1 Generelt

Følgende typer konstruktioner er omfattet af denne vejledning:



Udendørs scener med eller uden overdækning.

Indendørs scener på indtil 35 m

i bygninger, telte eller lignende.

Udendørs tribuner med eller uden overdækning.

Indendørs tribuner i bygninger, telte eller lignende

Hvor konstruktionen placeres indendørs, kan der være specielle forhold

for den enkelte bygning, der kan påvirke kriterier for konstruktionens ud-

formning og placering. Dette kan fx være forhold relateret til rummets

anvendelseskategori, placering af konstruktionen i forhold til flugtveje,

redningsberedskabets indsatsveje, brandtekniske installationer mv.

For nogle bygninger kan der også være specielle krav til hvor stor en

brandbelastning, der kan være i det rum/bygning som konstruktionen

opstilles i. For tribuner kan dette fx være krav til brændbarhed af stole,

og de materialer tribunen er opbygget af. For scener kan der være krav

til de materialer scenen er opbygget af, scenetæpper kulisser mv.

4.3.2 Placering på grunden/ i rummet

I BR10 angives følgende forhold i relation til placering af en konstruktion

på en grund:



ifølge kapitel 5.5, stk. 1, skal spredning af brand og røg til andre brandmæs-

sige enheder forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering.

Side 117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



ifølge kapitel 5.5.3, stk. 1, skal bygninger placeres i en sådan afstand fra

naboskel, vej- eller stimidte eller udføres på en sådan måde, at det sikres, at

der ikke sker en brandspredning til bygninger på anden grund.



Ifølge kapitel 5.6.1, stk. 1 og 2, skal redningsberedskabets materiel kunne

føres frem til enhver dør til terræn i det fri.

Dermed fremgår det, at placering af en tribune/scene på en grund, bør

tilgodese sikring mod brandspredning til andre bygninger, telte, scener,

tribuner mv., og at placeringen skal sikre at redningsberedskabet kan

komme frem til konstruktionen for at foretage deres indsats.

Sikring mod brandspredning tilgodeses normalt gennem valg af udven-

dig beklædninger, og afstande til andre bygninger/konstruktioner samt

afstand til naboskel, sti og vejmidte.

For udendørs konstruktioner vil afstandskravet dermed afhænge af ty-

pen af overflader på konstruktionen og afstanden imellem disse. Flere

mindre tribuner/scener kan anses som værende en brandmæssig en-

hed, såfremt det sikres, at personerne i denne enhed kan evakuere en-

heden på sikker vis. Normalt vil det være tilfældet når enheden ikke

overstiger 1000 m

og der ikke er mere end 25 m i ganglinje fra et vil-

kårligt sted i enheden til periferien af enheden.

For disse områder vil det være tilstrækkeligt med en afstand på mindst

5 m til skel eller stimidte eller mindst 10 m til andre enheder/bygninger.

Større brandmæssige enheder og andre afstande vil kunne accepteres

på baggrund af en konkret analyse af muligheden for brandspredning

Side 118

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

internt i enheden, personers mulighed for sikker evakuering, rednings-

beredskabets indsatsmuligheder og brandspredning til andre enheder.

Ved overdækkede konstruktioner vil graden af overdækning og typen af

overdækning have indflydelse på denne vurdering. Hvor overdæknin-

gen har karakter af et telt, vil det være rimeligt at anvende regler i afsnit

4.1 omkring telte. Hvis konstruktionen inddækkes/overdækkes af faste

beklædninger, kan forhold omkring afstandsforhold bestemmes jf. Ek-

sempelsamling om brandsikring af byggeri

For at sikre at redningsberedskabet kan komme frem til konstruktionen

og på grund af motorkøretøjernes størrelse og slangernes længde, vil

det normalt være tilstrækkeligt, hvis der er under 40 m målt i fra en til-

strækkelig bred befæstet kørervej til indgangene mål i ganglinjen. En

kørevej bør normalt være mindst 2,8 m bred og befæstet til tung trafik

svarende til brandredningskøretøjer. En almindelig offentlig vej vil sæd-

vanligvis opfylde dette.

For konstruktioner placeret inde i et rum eller et telt bør konstruktionen

placeres, så flugtveje fra rummet ikke forringes eller blokeres, og såle-

des at redningsberedskabets indsats ikke forringes.

4.3.3 Flugtvejsforhold fra scener, tribuner mv.

Dette afsnit omhandler bestemmelse af flugtvejsforhold fra selve tribu-

nen/scenen. Når de er placeret i et rum, telt eller lignende, vil det også

være nødvendigt at undersøge, hvordan flugtvejene føres videre ud af

bygningen, fx om flugtvejene har tilstrækkelige kapacitet til personerne

på en tribune. Tilsvarende gælder at der for nogle større bygninger kan

være foretaget en individuel brandteknisk dimensionering af flugtvejs-

Side 119

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forholdene, så de afviger fra de traditionelle løsninger, Hertil kan kom-

me en eventuelle tilladelige kritiske røgfyldninger af rummet, der kan

stille supplerende krav til fx højden af en tribune. Dette beskrives ikke

nærmere her, men der henvises til godkendelsen af det konkrete rum.

I BR10 beskrives følgende forhold omkring flugtveje fra tribuner/ scener

Kapitel 5.2, stk. 1:

en bygning udformes og konstrueres på en sådan

måde, at evakuering kan ske via flugtveje eller direkte til det fri fra et vil-

kårligt sted i bygningen. Evakuering skal ske til terræn i det fri

For scener/tribuner gælder således, at personer skal kunne komme

væk fra konstruktionen ved tilfælde af brand på selve konstruktionen el-

ler umiddelbart i forbindelse hermed: Dermed baserer bestemmelsen af

flugtveje fra konstruktionen sig på personerne, der skal forlade kon-

struktionen, konstruktionens udformning og brandens placering og in-

tensitet.

For mindre scener med et areal på under 150 m

beregnet for under 50

personer, og hvor der fra et vilkårligt punkt er oversigt over hele scenen,

vil det være tilstrækkeligt med bare en udgang fra en scene. For større

scener, og hvor scener er opbygget i flere afsnit kan det ikke forventes,

at personer på scenen kan overskue hele scenen, hvorfor det kan være

nødvendigt med to udgange fra scenen placeret i modstående retnin-

ger.

Tribuner er kendetegnet ved at have faste pladser og kan være indrettet

til mange mennesker. Her gælder jf. Driftsmæssige forskrifter, at stole i

rækker fastgøres til gulvet eller sammenkobles i grupper af mindst 4,

dog kun for plant gulv. Sammenkoblingen udføres stabilt, således at

stolenes indbyrdes placering ikke forrykkes. Afstanden mellem rækker

Side 120

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med stole eller bænke bør være mindst 80 cm (regnet fra stoleryg til

stoleryg) og de enkelte sæders bredde må være mindst 50 cm (eller

centerafstanden fra stolemidte til stolemidte må være mindst 50 cm ved

sammenkoblede stole).

Antallet af pladser i ubrudt række fra frit gangareal af en bredde på

mindst 1,3 m må ikke overstige 12, og antallet af rækker uden afbrydel-

se af et frit gangareal af en bredde på mindst 2 m for bænke og sam-

menkoblede stole og 1,3 m for fastgjorte stole må ikke overstige 20.

Bredden af de fri gangarealer mellem stolerækker kan bestemmes som

værende mindst 10 mm pr. person. For tribuner i det fri vil der sædvan-

ligvis ikke være en røgfyldning svarende til, hvad der kan forekomme i

rum. For tribuner i det fri vil det basseret på en konkret vurdering være

muligt at anvende en mindre bredde af gangarealerne, såfremt det do-

kumenteres af personer kan forlade tribunen på sikker vis.

Eventuelle trapper og gangarealer udføres tillige efter regler for ad-

gangsveje.

4.3.4 Konstruktioner, materialer og beklædninger i scener, tribuner mv.

I BR10 beskrives følgende forhold relateret til konstruktioner, materialer

og beklædninger der er relevante for scener og tribuner:



Kapitel 5.3, stk. 1:

Byggevarer og bygningsdele skal udføres, så perso-

ner i eller ved bygningen kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri el-

ler et sikkert sted i bygningen, og så redningsberedskabet har mulighed

for redning af personer og sikre acceptable forhold for dyr samt for

slukningsarbejde.

Side 121

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Kapitel 5.5.2 stk. 1

Udvendige overflader og tagdækninger skal udføres

på en sådan måde, at de ikke giver et væsentligt bidrag til brandspred-

ning.

Det vil sige, at scenen/tribunen skal udføres af materialer (bærende de-

le, overdækninger, gulve mv.) der gør at personer sikkert kan forlade

teltet i tilfælde af brand og at redningsberedskabet skal have mulighed

for at foretages deres indsats.

Dermed bør det dokumenteres at konstruktionen bevarer sin bæreevne

i den tid det tager at tømme scenen/tribunen og for redningsberedska-

bets indsats. Denne bestemmelse må baseres på konstruktionens stør-

relse og materialevalg, brandens størrelse og placering, hvor lang tid

det tager at evakuere scenen/tribunen og for redningsberedskabet at fo-

retage deres indsats. For mindre scener/tribuner udført af træ eller me-

tal vil evakueringen være afsluttet, inden en brand vil kunne påvirke

konstruktionen til brud. Dermed vil et brud efter evakueringen er afslut-

tet kunne accepteres, såfremt konstruktionen er placeret således, at

den ikke kan spærre redningsberedskabets indsatsveje. En anden må-

de at sikre konstruktionen på kan være at sikre, at der ikke er brænd-

bart oplag ved (fx under) konstruktionen, således at der ikke kan opstå

en brand, der kan påvirke konstruktionen i kritisk omfang.

For større scener/tribuner er evakuering ikke nødvendigvis afsluttet, når

bærende dele af træ eller metal kan blive påvirket i kritisk grad af en

brand. Her bør der foretages en nærmere analyse, hvor det eftervises,

at der ikke kan opstå brud i konstruktionen, der kan påvirke en eventuel

evakuering, der endnu ikke er afsluttet. Denne beskrivelse kan bl.a. om-

fatte en beskrivelse af mulige brandpåvirkninger, det statiske system og

eventuel brandsikring heraf, samt hvor lang tid det tager at evakuere

Side 122

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den berørte del af konstruktionen. Også for større konstruktioner bør

det sikres, at et eventuelt kollaps i en konstruktion ikke påvirker red-

ningsberedskabets muligheder for at foretage den nødvendige indsats.

I BR10 beskrives tillige, beklædninger skal udføres af materialer, der ik-

ke bidrager til branden.

For udendørs konstruktioner bør vægge og lofter have overflader udført

mindst som klasse K

10, D-s2, d2 [klasse 2-beklædning]. Klasse 2-

beklædning er fx 9 mm spånplade, 9 mm træfiberplade eller 9 mm

krydsfinerplade. Hvor overdækninger er at sidestille med telte udføres

teltdugen som for telte.

For konstruktioner i et rum kan der være supplerende krav til overflader

relateret til rummets udformning. Nærmere beskrivelse heraf fremgår af

godkendelsen for rummet.

Gulvbelægninger på scener og tribuner bør være mindst som gulvbe-

lægning klasse D

-s1 [klasse G gulvbelægning]. En klasse G gulvbe-

lægning svarer til et trægulv.

En nærmere beskrivelse af klassifikation af byggevarer og bygningsdele

fremgår af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

4.3.5 Brandtekniske installationer i forbindelse med scener, tribuner mv.

Brandtekniske installationer vil normalt vedrøre udformning af bygnin-

ger. Derfor er der ikke direkte krav til brandtekniske installationer på

scener og tribuner. Der kan dog forekomme situationer, hvor der vil væ-

re krav håndslukningsudstyr på en scene.

Side 123

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.3.6 Relationer til anden lovgivning

Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlings-

lokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker indeholder

supplerende krav til inventar, kulisser, brændbarhed af stole på tribuner

mv.

4.4 Portaler og tårne

Brandkrav til portaler og tårne tager afsæt i BR10 kap. 5.1, hvor det

fremgår at,

bygninger skal opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstil-

lende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på

egen og på omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for

redning af personer og for slukningsarbejdet.

En vurdering af hvilke brandkrav, der er til tårne og portaler placeret i

det fri, baseres på, om der er personer, der kan opholde sig på selve

konstruktionen.

Hvor der er få personer, bør det sikres, at der er mulighed for at komme

forsvarligt ned fra tårnet/portalen i tilfælde af brand i selve konstruktio-

nen, eller i en afstand der kan true personer under evakuering. Hvorle-

des dette skal gøres vil komme an på en konkret vurdering i det enkelte

tilfælde.

Portaler og tårne bør endvidere placeres, så brud i konstruktionen ikke

forhindrer, at redningsberedskabet kan foretage den nødvendige ind-

sats. Alternativt kan det dokumenteres, at der ikke vil forekomme brud i

portalen/tårnet som følge af brand. Her vil det være relevant at under-

søge, om de kan komme en brand, der er tilstrækkelig til, at den kan

påvirke den konkrete konstruktion.

Side 124

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.5 Gangbroer

Dette afsnit beskriver gangbroer, der forbinder to områder i det fri. Hvor

gangbroer forbinder forskellige konstruktionstyper kan der være supple-

rende krav baseret på den konkrete konstruktion.

Brandkrav til gangbroer tager afsæt i BR10 kap. 5.1 hvoraf det fremgår

at,

bygninger skal opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende

tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen

og på omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for redning

af personer og for slukningsarbejdet.

Hvor gangbroer er korte, og der opholder sig få personer på gangbroen,

kan den behandles som tårne og portaler.

Hvis gangbroen er lukket og kan sidestilles med et rum i en bygning vil

der være fare for at gangbroen kan røgfyldes, og dermed bør evakue-

ring af personer fra gangbroen overvejes nærmere. Hvis der ikke træf-

fes andre foranstaltninger bør gangbroen ikke være længere end 50 m,

for at sikre at personer kan evakuere fra gangbroen. Hvor det kan do-

kumenteres at der ikke er risiko for kritisk røgfyldning kan gangbroen

være længere.

Åbne gangbroer vil ikke kunne røgfyldes, hvorfor der ikke nødvendigvis

er begrænsninger på længden af gangbroen begrundet i brandmæssige

forhold.

Den bærende del af gangbroen skal tillige være stabil i den tid, det ta-

ger at evakuere gangbroen. Dette må baseres på en konkret vurdering

af det statiske system, mulige brandpåvirkninger samt evakueringstiden

for gangbroen.

Side 125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis der tillades svigt af gangbroer skal det sikres, at dette ikke forhin-

dre redningsberedskabet i at foretage den nødvendige indsats.

Side 126

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Bilag 9 i bygningsreglementet

Skema 1.

Konstruktioner, der ikke må opstilles uden forudgående byggetilladelse

eller certificering i henhold til bekendtgørelse om certificeringsordning

for transportable konstruktioner. Skemaet omfatter også modulopbyg-

gede konstruktioner, hvis udformning og størrelse medfører, at kon-

struktionen overstiger de i skemaet anførte grænser.

Transportable telte

Telte

kun

til privat brug:

Over 50 m2 og med plads til

flere end 150 personer

Telte, der

ikke

er til privat

brug

Over 50 m2

Transportable konstrukti-

oner

Scener

(uanset om scenen

opstilles indendørs eller

udendørs)

Uden overdækning, over 1 m

i højden

Med overdækning, uanset

scenens højde

Mobilscener

Over 1 m i højden, uanset

om der er en overdækning

eller ej

Tribuner,

herunder mobil-

tribuner

Uden overdækning, sidde-

højde på mere end 1 m

Med overdækning, uanset

siddehøjde

Portaler

Med og uden inddækning

Omfattet af byggeloven

Krav om enten certificering

eller byggetilladelse

Krav om enten certificering

eller byggetilladelse

Krav om enten certificering

eller byggetilladelse

Byggelov

Omfattet af byggeloven

Tilladelse

Krav om enten certificering

eller byggetilladelse.

Omfattet af byggeloven

Krav om enten certificering

eller byggetilladelse

Omfattet af byggeloven

Krav om enten certificering

eller byggetilladelse

Krav om enten certificering

eller byggetilladelse

Krav om enten certificering

Omfattet af byggeloven

Side 127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller byggetilladelse

Gangbroer

Maks. 1 m i højden uden

færdsel under gangbroen og

med overdækning

Over 1 m i højden uden

færdsel under gangbroen

uanset om med eller uden

overdækning

Over 1 m i højden med

færdsel under gangbroen

uanset om med eller uden

overdækning

Tårne og lignende selv-

stående konstruktioner

Uden passage under eller

gennem konstruktionen

Med passage under eller

gennem konstruktionen

Mobile storskærme,

transportable mobilan-

tenner m.v.

Omfattet af byggeloven

Krav om enten certificering

eller byggetilladelse

Krav om enten certificering

eller byggetilladelse

Omfattet af byggeloven

Krav om enten certificering

eller byggetilladelse

Omfattet af byggeloven

Krav om enten certificering

eller byggetilladelse

Krav om enten certificering

eller byggetilladelse

Krav om enten certificering

eller byggetilladelse

Side 128

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skema 2.

Konstruktioner, der må opsættes uden forudgående byggetilladelse el-

ler certificering, men som er omfattet af byggelovens anvendelsesom-

råde, og som derfor skal efterleve reglerne i 3.2.1, kap. 4.1-4.3 og kap.

5, der er relevante i forhold til den konkrete konstruktion.

Transportable telte

Telte

kun

til privat brug

Telte op til 50 m2 og med

plads til op til 150 personer

Telte der

ikke

er til privat

brug

50 m2 og mindre

Transportable konstrukti-

oner

Scener

(uanset om scenen

opstilles indendørs eller

udendørs)

Uden overdækning, maks. 1

m i højden

Mobilscener

Maks. 1 m i højden, uanset

om der er overdækning eller

Tribuner,

herunder mobil-

tribuner

Uden overdækning, sidde-

højde på maks. 1 m

Gangbroer

Maks. 1 m i højden uden

færdsel under gangbroen og

uden overdækning

Omfattet af byggeloven

Ej krav om byggetilladelse

eller certificering

Ej krav om byggetilladelse

eller certificering

Omfattet af byggeloven

Tilladelse

Ej krav om byggetilladelse

eller certificering.

Omfattet af byggeloven

Ej krav om byggetilladelse

eller certificering.

Omfattet af byggeloven

Ej krav om byggetilladelse

eller certificering

Ej krav om byggetilladelse

eller certificering

Omfattet af byggeloven

Side 129

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2

Standarder, der i henhold til bygningsreglementets kap. 4

skal

efterleves:

DS/EN 1990

Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner, med

DS/EN 1990 DK NA

DS/EN 1991-1-1

Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger, med

DS/EN 1991-1-1 DK

DS/EN 1991-1-2

Brandlast, med

DS/EN 1991-1-2 DK NA

DS/EN 1991-1-3

Snelast, med

DS/EN 1991-1-3 DK NA

DS/EN 1991-1-4

Vindlast, med

DS/EN 1991-1-4 DK NA

DS/EN 1991-1-5

Termiske laster, med

DS/EN 1991-1-5 DK NA

DS/EN 1991-1-6

Last på konstruktioner under udførelse, med

DS/EN 1991-1-6 DK NA

DS/EN 1991-1-7

Ulykkeslast, med

DS/EN 1991-1-7 DK NA

DS/EN 1992-1-1

Betonkonstruktioner, Generelle regler samt regler for bygningskonstruk-

tioner, med

DS/EN 1992-1-1 DK NA

DS/EN 1992-1-2

Betonkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med

DS/EN 1992-1-

2 DK NA

DS/EN 1992-3,

Betonkonstruktioner til opbevaring af væsker og pulvere med

DS/EN

1992-3 DK NA

Side 130

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DS/EN 1993-1-1

Stålkonstruktioner, Generelle regler samt regler for bygningskonstruktio-

ner, med

DS/EN 1993-1-1 DK NA

DS/EN 1993-1-2

Stålkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med

DS/EN 1993-1-2

DK NA

DS/EN 1993-1-3

Stålkonstruktioner, koldformede elementer og beklædning af tyndplader,

med

DS/EN 1993-1-3 DK NA

DS/EN 1993-1-4

Stålkonstruktioner, Rustfrit stål, med

DS/EN 1993-1-4 DK NA

DS/EN 1993-1-5

Stålkonstruktioner, Pladekonstruktioner, med

DS/EN 1993-1-5 DK NA

DS/EN 1993-1-6

Stålkonstruktioner, Styrke og stabilitet af skalkonstruktioner, med

DS/EN

1993-1-6 DK NA

DS/EN 1993-1-7

Stålkonstruktioner, Styrke og stabilitet af pladekonstruktioner med tvær-

belastning, med

DS/EN 1993-1-7 DK NA

DS/EN 1993-1-8

Stålkonstruktioner, Samlinger, med

DS/EN 1993-1-8 DK NA

DS/EN 1993-1-9

Stålkonstruktioner, Udmattelse, med

DS/EN 1993-1-9 DK NA

DS/EN 1993-1-10

Stålkonstruktioner, Materialesejhed og egenskaber i tykkelsesretningen,

med

DS/EN 1993-1-10 DK NA

DS/EN 1994-1-1

Kompositkonstruktioner, Generelle regler samt regler for bygningskon-

struktioner, med

DS/EN 1994-1-1 DK NA

Side 131

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DS/EN 1994-1-2

Kompositkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med

DS/EN

1994-1-2 DK NA

DS/EN 1995-1-1

Trækonstruktioner, Almindelige regler samt regler for bygningskonstruk-

tioner, med

DS/EN 1995-1-1 DK NA

DS/EN 1995-1-2

Trækonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med

DS/EN 1995-1-2

DK NA

DS/EN 1996-1-1

Murværkskonstruktioner, Generelle regler for armeret og uarmeret mur-

værk, med

DS/EN 1996-1-1 DK NA

DS/EN 1996-1-2

Murværkskonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med

DS/EN

1996-1-2 DK NA

DS/EN 1996-2

Murværkskonstruktioner, Designbetragtninger, valg af materialer og udfø-

relse af murværk, med

DS/EN 1996-2 DK NA

DS/EN 1997-1

Geoteknik, Generelle regler, med

DS/EN 1997-1 DK NA

DS/EN 1999-1-1

Aluminiumkonstruktioner, Generelle regler, med

DS/EN 1999-1-1 DK

DS/EN 1999-1-2

Aluminiumkonstruktioner, Brandteknisk dimensionering, med

DS/EN

1999-1-2 DK NA

DS/EN 1999-1-3

Aluminiumkonstruktioner, Udmattelse, med

DS/EN 1999-1-3 DK NA

Side 132

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DS/EN 206-1 Beton, specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse

DS 2426 Beton - Materialer - Regler for anvendelse af DS/EN 206 i Danmark.

DS/EN 1520

Præfabrikerede armerede elementer af letklinkerbeton med åben struktur

sammen med

DS/EN 1520 DK NA

DS/EN 12602

Præfabrikerede armerede komponenter af autoklaveret porebeton sammen

med

DS/EN 12602 DK NA.

Frivillige standarder, som ved overholdelse vil sikre overholdelse af bygningsregle-

mentets bestemmelser til konstruktioner der fremgår af kap. 4:

DS/EN 13782:2005

Midlertidige konstruktioner - Telte - Sikkerhed

DS/EN 14115:2002

Textiler

- Brandforhold, større telte og lignende produkter – Antændelighed

DS/EN 15619 + A1:2010

Gummi- eller plastbelagte stoffer - Midlertidige konstruktioner (telte) - Sikkerhed - Speci-

fikation af belagte stoffer til telte og lignende konstruktioner

DS/ISO 811:1982

Textiler. Bestemmelse af textilers modstandsevne over for vandgennemtrængning (regn-

tæthed). Hydrostatisk trykprøvning

DS/EN 13200-3:2006

Tilskuertribuner - Del 3: Adskillelseselementer – Krav

Harmoniseret standard i henhold til Byggevaredirektivet (CPD) 89/106/EØF

Side 133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DS/EN 13200-4:2006

Tilskuertribuner - Del 4: Produktkarakteristika for siddepladser

DS/EN 13200-5:2006

Tilskuertribuner - Del 5: Teleskopstande

DS/EN 13200-6:2013

Tilskuertribuner - Del 6: Demonterbare (midlertidige) tribuner

DSF/prEN 13200-7

Tribuner - Del 7: Ind- og udgangs elementer og veje

DS/CEN/TR 15913:2009

Tilskuertribuner - Kriterier for udformning af tilskuerpladser til tilskuere med særlige be-

hov

DS/CWA 15902-1:2009

Løftende og bærende udstyr til scener og andre lignende opstillingsarealer inden for un-

derholdningsindustrien - Del 1: Generelle krav (aluminium- og ståldragere samt master er

ikke omfattet

DS/CWA 15902-2:2009

Løftende og bærende udstyr til scener og andre lignende opstillingsarealer inden for un-

derholdningsindustrien - Del 2: Specifikationer for konstruktion, fabrikation og til brug for

aluminium- og ståldragere samt master

DS/EN 1298:1997

Mobile adgangs- og arbejdsplatforme. Regler og retningslinier for udarbejdelse af en be-

tjeningsvejledning

DS/ISO 21542:2012

Bygningskonstruktion - Tilgængelighed til og anvendelighed af det byggede miljø

Side 134

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DS/HD 60364-7-740:2006

Elektriske installationer i bygninger - Del 7-740: Krav til specielle installationer eller om-

råder - Midlertidige elektriske installationer i opbygninger, forlystelsesindretninger og i

boder på markedspladser, forlystelsesparker og cirkusser

Side 135