Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 299
Offentligt
1375445_0001.png
CERTIFICERINGSORDNINGEN
Ref. RBH
Byggeri og energieffektivitet
Bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable telte og
konstruktioner.
I medfør af § 2, stk. 4, § 15 A og § 30, stk. 2 og 5 i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185
af 14. oktober 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 389 af 2. maj 2012, § 3 i lov nr. 577 af 18.
juni 2012, § 1 i lov nr. 640 af 12. juni 2013, og ved § 1 i lov nr. 346 af 8. april 2014 fastsæt-
tes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Certificering af transportable konstruktioner, der er omfattet af byggeloven, skal ske efter
reglerne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2.
Såfremt en konstruktion er certificeret efter reglerne i denne bekendtgørelse, kan den
transportable konstruktion opsættes uden byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 gælder kun, hvis opstillingen af den transportable konstruktion
har en varighed på maksimalt 6 uger på den samme placering. Strækker varigheden sig over
mere end 6 uger, skal konstruktionen have en byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen.
§ 2.
Ved certificering af transportable konstruktioner efter denne bekendtgørelse forstås en in-
spektion af den transportable konstruktion, hvorved de byggetekniske forhold i bygningsreg-
lementet, som er gældende for transportable konstruktioner, bedømmes. Certificeringen er en
angivelse af, at det er sikret, at konstruktionen på tidspunktet for inspektionen lever op til de
gældende byggetekniske krav.
§ 3.
Denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på transportable konstruktioner, der opsæt-
tes og anvendes til brug for udførelsen af et byggearbejde, og som derfor er omfattet af byg-
ningsreglementets kap. 1.2, stk. 6.
Stk. 2.
Denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på særlige forlystelsesapparater, der er
omfattet af § 16 i bekendtgørelse om offentlige forlystelser.
Kapitel 2
Indhentelse af en certificering
Side 1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 4.
Certificering af en transportabel konstruktion kan alene ske på anmodning fra ejeren af
konstruktionen.
§ 5.
Har ejeren af konstruktionen ikke ladet konstruktionen certificere, påhviler det brugeren
af konstruktionen at indhente en byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen, inden konstruktio-
nen opstilles.
Stk. 2.
Ved bruger forstås den fysiske eller juridiske person, der rent faktisk skal anvende
konstruktionen, eller til hvis arrangement konstruktionen skal anvendes.
Kapitel 3
Certificeringsgrundlaget
§ 6.
Certificering af en transportabel konstruktion foretages af et inspektionsorgan, der opfyl-
der betingelserne i kapitel 8 i denne bekendtgørelse.
§ 7.
Ved certificering af en transportabel konstruktion skal inspektionsorganet påse, om kon-
struktionen på tidspunktet for certificeringen lever op til de til enhver tid gældende regler i
bygningsreglementet, der er relevante for den pågældende konstruktion.
§ 8.
Certificering udstedes på grundlag af en inspektion af konstruktionen og de dele, som
konstruktionen opbygges af og på grundlag af de tekniske oplysninger om konstruktionen,
som inspektionsorganet vurderer, er nødvendige for, at inspektionsorganet kan bedømme, om
konstruktionen lever op til de gældende krav i bygningsreglementet.
Stk. 2.
Alle oplysninger, som efter inspektionsorganets vurdering, jf. stk. 1, er nødvendige for
vurderingen af, om den transportable konstruktion kan certificeres, skal fremskaffes af ejeren
af konstruktionen. Inspektionsorganet må ikke selv fremskaffe materiale, oplysninger, bereg-
ninger eller lignende til brug for vurderingen af, hvorvidt konstruktionen kan certificeres.
§ 9.
Certificeringen knytter sig til den transportable konstruktion, som ved certificeringen er
blevet inspiceret af inspektionsorganet. Ønskes flere konstruktioner certificeret, skal der udar-
bejdes en inspektionsrapport og et inspektionscertifikat for hver enkelt konstruktion.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder også anvendelse i de tilfælde, hvor konstruktionerne er
fuldstændigt ens og sammenlignelige i teknisk henseende.
Stk. 3.
Ved certificering af konstruktioner, der er fuldstændigt ens og sammenlignelige i tek-
nisk henseende efter stk. 2, kan den samme skriftlige dokumentation lægges til grund for alle
certificeringerne.
§ 10.
En certificering skal fornys hvert 5. år med mindre tekniske forhold ved konstruktionen,
der er reguleret i bygningsreglementet, tilsiger en kortere periode.
Stk. 2.
Ved fornyelse af certificeringen skal konstruktionen inspiceres.
Stk. 3.
Inspektion i forbindelse med fornyelse af certificeringen af en transportabel konstrukti-
on, der tidligere er blevet certificeret efter reglerne i denne bekendtgørelse, skal ske efter de
regler i bygningsreglementet, der var gældende på tidspunktet for den oprindelige inspektion,
hvis geninspektionen sker senest 3 måneder inden, at overensstemmelsesperioden udløber.
§ 11.
Fornyelse af certificeringen kan dog alene ske op til 3 gange, eller svarende til en samlet
maksimal periode på 15 år. Herefter skal certificering af konstruktionen ske efter de regler,
der er gældende på tidspunktet for certificeringen.
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kapitel 4
Inspektionsrapport og inspektionscertifikat
§ 12.
Inspektionsorganet skal ved inspektionen af en transportabel konstruktion udarbejde en
inspektionsrapport og et inspektionscertifikat for den pågældende konstruktion. Inspektions-
rapporten og inspektionscertifikatet skal udleveres til ejeren af den transportable konstruktion.
Stk. 2.
Ved fornyet certificering efter reglerne i § 10, skal inspektionsorganet ligeledes udar-
bejde en inspektionsrapport og et inspektionscertifikat.
Stk. 3.
Inspektionsorganet skal opbevare en genpart af inspektionsrapporten og inspektions-
certifikatet i mindst 10 år fra datoen for udarbejdelsen.
§ 13.
Inspektionsrapporten skal indeholde en beskrivelse af den konstruktion, der certificeres,
og en entydig identifikation af, hvilken konstruktion inspektionsrapporten omhandler.
Stk. 2.
Inspektionsrapporten skal indeholde oplysninger om:
1) hvilke nærmere regler i bygningsreglementet den transportable konstruktion opfylder
2) hvilke konstruktionsdele og hvilken dokumentation, der har ligget til grund for certifi-
ceringen,
3) konstruktionens kapacitet, herunder:
a. til hvad konstruktionen må anvendes,
b. hvor mange personer, der må benytte konstruktionen,
c. under hvilke vejrforhold konstruktionen må anvendes,
4) angivelse af særlige vilkår, der skal følges under nærmere angivne omstændigheder,
og
5) præcis angivelse af, hvornår næste inspektion skal udføres, hvis certificeringen skal
fornys.
Stk. 3.
Inspektionsrapporten skal i de tilfælde, hvor det er relevant i forhold til den konkrete
konstruktion, også indeholde identifikation af dokumenter, der fastlægger:
1) hvordan konstruktionen skal vedligeholdes,
2) målfaste pladsfordelingsplaner med angivelse af samtlige flugtveje til terræn i det fri,
således at hver eneste inventaropstilling, der kan benyttes i konstruktionen, fremgår,
3) særlige forhold, der skal iagttages ved opsætning og forankring af konstruktionen,
4) særlige forhold ved konstruktionens placering i forhold til omgivelserne, herunder an-
dre konstruktioner.
§ 14.
Inspektionscertifikatet skal indeholde oplysninger om:
1) konstruktionens kapacitet, jf. § 13, stk. 2, nr. 3, litra a-c,
2) angivelse af særlige vilkår, der skal følges under nærmere angivne omstændigheder, jf.
§ 13, stk. 2, nr. 4, og
3) certificeringens gyldighed, jf. § 13, stk. 2, nr. 5.
Stk. 2.
I de tilfælde, hvor der er udarbejdet pladsfordelingsplaner for konstruktionen, skal in-
spektionscertifikatet ligeledes indeholde identifikation af, hvilke pladsfordelingsplaner, der
kan anvendes.
Stk. 3.
Inspektionscertifikatet skal anbringes et synligt sted på den transportable konstruktion,
så brugerne af den transportable konstruktion uden hindring kan gøre sig bekendt med atte-
stens indhold.
Side 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 15.
Inspektionsrapporten og inspektionscertifikatet er knyttet til den enkelte konstruktion og
kan ikke anvendes ved andre konstruktioner.
Stk. 2.
Ved salg af den transportable konstruktion skal dokumentationsmateriale, der ligger til
grund for inspektionen, eller som er identificeret i inspektionsrapporten, inspektionsrapporten
og inspektionscertifikatet overdrages til den nye ejer, hvis de i § 1 angivne regler fortsat skal
være gældende for den transportable konstruktion.
Kapitel 5
Ansvarsbestemmelser
§ 16.
Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en transportabel konstruktion at sikre, at
konstruktionen til enhver tid lever op til de tekniske bestemmelser, som var gældende på tids-
punktet for certificeringen, og som certificeringen derfor er udstedt på grundlag af.
Stk. 2.
Det påhviler endvidere den til enhver tid værende ejer at sørge for, at konstruktionen i
hele certificeringens gyldighedsperiode lever op til de vilkår om vedligeholdelse, som er fast-
lagt i forbindelse med inspektionen, og som fremgår af inspektionsrapporten.
Stk. 2.
Den til enhver tid værende ejer skal på et hvilket som helst tidspunkt overfor byg-
ningsmyndigheden kunne dokumentere, at kravene til vedligeholdelse, der er fastlagt ved in-
spektionen, er overholdt.
§ 17.
Det påhviler brugeren af den transportable konstruktion at sikre, at konstruktionen bru-
ges korrekt. Brug af konstruktionen ud over konstruktionens kapacitet, samt brug der ikke er i
overensstemmelse med de vilkår, som fremgår af inspektionsrapporten, vil udgøre en forkert
brug.
Stk. 2.
Inden en transportabel konstruktion tages i brug, påhviler det brugeren at sikre, at kon-
struktionen lever op til kravene til inventaropstilling, der er identificeret i den til konstruktio-
nen hørende inspektionsrapport og de vilkår, der er fastsat af inspektionsorganet.
Stk. 3.
Brugeren skal på et hvilket som helst tidspunkt efter konstruktionens opstilling overfor
bygningsmyndigheden kunne dokumentere, at konstruktionen bruges i overensstemmelse med
det ved inspektionen fastlagte.
§ 18.
Ansvaret for, at opsætningen, forankringen og placeringen af den transportable kon-
struktion er i overensstemmelse med de krav, der er identificeret i den til konstruktionen hø-
rende inspektionsrapport og de vilkår, der er fastsat af inspektionsorganet, påhviler den, der
har forestået opstillingen af konstruktionen.
Stk. 2.
§ 19.
I tilfælde, hvor ejer og bruger ikke er samme fysiske eller juridiske person, påhviler det
ejeren af konstruktionen at oplyse brugeren om alle relevante forhold, der fremgår af § 13,
stk. 2, nr. 3-5, stk. 3, nr. 2-4 og stk. 4.
Stk. 2.
I tilfælde, hvor ejer og bruger ikke er samme fysiske eller juridiske person, skal ejeren
af konstruktionen udlevere inspektionscertifikatet til brugeren. Brugeren skal anbringe inspek-
tionscertifikatet på konstruktionen, jf. § 14, stk. 3.
§ 20.
Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en transportabel konstruktion at berigtige
forhold, der er i strid med certificeringen. Består forholdet i ulovlig brug af konstruktionen,
påhviler pligten brugeren.
Side 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kapitel 7
Bygningsmyndigheden,
§ 21.
Kommunalbestyrelsen er i henhold til byggeloven bygningsmyndighed og påser, at reg-
lerne i denne bekendtgørelse overholdes.
Stk. 2.
Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt forhold, skal den søge forhol-
det lovliggjort, medmindre det er af ganske underordnet betydning.
§ 22.
Kommunalbestyrelsen kan meddele forbud mod ibrugtagning af en transportabel kon-
struktion og påbud om standsning af brugen af en transportabel konstruktion, hvis konstrukti-
onen eller opsætningen af konstruktionen ikke opfylder kravene og indholdet i inspektions-
rapporten, eller hvis brugen af konstruktionen er i strid med certificering meddelt efter regler-
ne i denne bekendtgørelse.
Kapitel 8
Krav til inspektionsorganet (akkreditering)
§ 23.
Inspektion af transportable konstruktioner skal udføres som akkrediteret inspektion af en
certificeringsvirksomhed, der er akkrediteret som type A organ i henhold til ISO/IEC 17020
til inspektion i henhold til denne bekendtgørelse af Den Danske Akkrediterings- og Metrolo-
gifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s
(European co-operation for Accreditation) eller ILAC´s (the International Laboratory Accre-
ditation Cooperation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Kapitel 9
Betaling og klage
§ 24.
Inspektionsorganets vurderinger efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til en
administrativ myndighed.
§ 25.
Inspektionsorganet kan opkræve betaling for certificeringen af en transportabel kon-
struktion.
Kapitel 10
Straf
§ 26.
Med bøde straffes den, der
1) ved opstilling af en transportabel konstruktion, der er certificeret efter reglerne i denne
bekendtgørelse, ved ibrugtagning eller ved anvendelse af en transportabel konstrukti-
on, der er certificeret efter reglerne i denne bekendtgørelse, handler i strid med den for
konstruktionen meddelte certificering,
2) tilsidesætter vilkår, der er fastsat af et inspektionsorgan, og som fremgår af den til den
transportable konstruktion hørende inspektionsrapport eller -certifikat
Side 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3) anvender en transportabel konstruktion ud over konstruktionens kapacitet,
4) undlader at efterkomme et påbud eller et forbud, der er udstedt i henhold til § 23 i
denne bekendtgørelse,
5) undlader at foretage vedligeholdelsesarbejder, der er nødvendige for at undgå, at der
opstår fare for de personer, der anvender den transportable konstruktion eller andre,
6) gør brug af en transportabel konstruktion, hvor brugen ikke er i overensstemmelse
med det i forbindelse med inspektionen fastlagte, eller ikke er i overensstemmelse med
de vilkår, der er stillet i forbindelse med inspektionen af konstruktionen,
7) opstiller en transportabel konstruktion, uden at opstillingen er i overensstemmelse med
certificeringen, undlader at følge krav til vedligehold, inventaropstilling, opsætning,
forankring eller placering af en transportabel konstruktion, der er identificeret i den til
konstruktionen hørende inspektionsrapport,
8) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til inspektionsorganet om forhold, der er
af betydning for inspektionsorganets vurdering af, om en transportabel konstruktion
kan certificeres efter reglerne i denne bekendtgørelse,
9) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til kommunalbestyrelsen om forhold, der
er af betydning for kommunens vurdering af, om reglerne i byggelovgivningen er til-
sidesat, eller
10) anvender et inspektionscertifikat på en anden transportabel konstruktion end den som
certifikatet omhandler.
Stk. 2.
Er en transportabel konstruktion opstillet eller taget i brug på ulovlig måde, påhviler
strafansvaret herfor den, der har opstillet konstruktionen, eller den der har ladet konstruktio-
nen opstille, eller den der har taget konstruktionen i brug, efter omstændighederne dem begge.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straf-
felovens 5. kapitel for de i stk. 1 nævnte overtrædelser.
Kapitel 11
Overgangsbestemmelser og ikrafttræden
§ 27.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2015.
Side 6