Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 297
Offentligt
1374937_0001.png
SAMLENOTAT
Klima-. Energi- og Bygningsministeriet
26. maj 2014
Rådsmøde (energi) den 13. juni 2014
Dagsorden
1.
Kommissionens forslag om ændring af Brændstofkvalitetsdirektivet og VE-
direktivet (ILUC) [FØLGER]
-
Politisk enighed
2.
a)
Opfølgning på mødet i Det Europæiske Råd i marts 2014
Gennemførelse af det indre marked for energi i 2014
- Information fra Kommissionen
3
Side
2
b)
Kommissionens meddelelse om en strategi for EU’s forsyningssikkerhed og en
analyse af forsyningssikkerhed [FØLGER]
- Information fra Kommissionen
5
c)
Meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU’s klima- og energipolitikker-
ne i perioden 2020-2030. KOM(2014) 15
- Politisk drøftelse
6
3.
Meddelelse fra Kommissionen om energipriser og omkostninger
KOM(2014) 21
-
Vedtagelse af rådskonklusioner
17
4.
Internationale relationer på energiområdet – værdien af multilaterale fora
- Information fra Kommissionen og formandskabet
- Politisk drøftelse
23
Side 1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Kommissionens forslag om ændring af Brændstofkvalitetsdirektivet og VE-direktivet
(ILUC) [FØLGER]
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Opfølgning på møde i Det Europæiske Råd i marts 2014
a) Gennemførelse af det indre marked for energi i 2014
- Information fra Kommissionen
Der foreligger ikke noget KOM-nummer
- Nyt notat
1. Resumé
Den 3. liberaliseringspakke for el og gas blev vedtaget i 2009 med frist for gennemførelse i de
nationale lovgivninger i marts 2011. For at øge hastigheden for implementeringen vedtog Det
Europæiske Råd i februar 2011, at det indre marked for energi skulle være gennemført i
2014. Det Europæiske Råd bekræftede ved mødet i maj 2013 endnu engang målene om fuld
gennemførelse af det indre marked for energi i 2014 samtidig med, at man senest i 2015 skal
bryde enhver isolation af medlemsstater i forhold til det europæiske gas- og elnet. Disse mål
blev af Det Europæiske Råd i marts 2014 fremhævet som en fortsat en prioritet. Kommissio-
nen forventes således inden for nærmeste fremtid at fremlægge en rapport om fremskridtene
med gennemførelsen af det indre marked for energi. Som opfølgning på Det Europæiske Råd i
marts 2014 forventes Kommissionen på energirådsmødet at orientere om gennemførelsen af
det indre marked for energi.
Information fra Kommissionen forventes ikke at have konsekvenser for dansk ret.
2. Baggrund
Den 3. liberaliseringspakke for el og gas blev vedtaget i 2009 med frist for gennemførelse i de
nationale lovgivninger i marts 2011. En række medlemslande har fortsat ikke foretaget den
nationale gennemførelse af pakken. For at øge hastigheden for implementeringen vedtog Det
Europæiske Råd i februar 2011, at det indre marked for energi skulle være gennemført i 2014.
Kommissionen forventes inden for nærmeste fremtid at forelægge en rapport om fremskridte-
ne med gennemførelsen af det indre marked for energi.
3. Formål og indhold
Det Europæiske Råd konkluderede i maj 2013,og gentog i marts 2014, at det indre marked for
energi skal være fuldt gennemført senest i 2014, og at der samtidig skal udvikles sammenkob-
linger for at bryde enhver isolation af medlemsstater i forhold til de europæiske gas- og elnet
senest i 2015.
Det Europæiske Råd lagde i sine konklusioner bl.a. vægt på følgende:
Den tredje energipakke skal gennemføres konsekvent og effektivt samtidig med, at der
skal ske en fremskyndet vedtagelse og gennemførelse af de øvrige netregler.
Beslægtet lovgivning skal gennemføres, såsom direktivet om fremme af vedvarende ener-
gi og forordningen om naturgasforsyningssikkerhed.
En beslutsom indsats på efterspørgselssiden og udvikling af tilhørende teknologier, her-
under udarbejdelse af nationale planer for hurtig indførelse af intelligente net og intelli-
gente målere.
Styrkelse af forbrugernes rolle og rettigheder, herunder skift af leverandører og vigtighe-
den af at beskytte sårbare forbrugere.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vejledning af Kommissionen om kapacitetsmekanismer og om håndtering af utilsigtede
energistrømme.
Som opfølgning på Det Europæiske Råd i marts 2014, forventes Kommissionen på energi-
rådsmødet at orientere om gennemførelsen af det indre marked.
Kommissionen forventes inden for nærmeste fremtid at forelægge en rapport om fremskridte-
ne med gennemførelsen af det indre marked for energi.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om information fra Kommis-
sionen om det indre energimarked.
6. Gældende dansk ret
Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om information fra Kommis-
sionen.
7. Konsekvenser
Der redegøres ikke for konsekvenserne, idet der alene er tale om information fra Kommissio-
nen om gennemførelsen af det indre energimarked.. I det omfang Kommissionens rapport
udmøntes i konkrete initiativer kan nogle af dem i varierende omfang medføre øgede omkost-
ninger. Det gælder især initiativer vedrørende infrastrukturen. Der vil være behov for nærme-
re vurdering af de statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med konkret udmøntning.
Det forventes at eventuel opfølgning på Kommissionens rapport vil indebære en bedre funkti-
onalitet af det indre marked for energi med deraf følgende positive økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev behandlet på møde i Specialudvalget for Energi-, Klima- og Bygningspoli-
tik den 20. maj 2014, hvor der ikke var bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at EU-landene generelt vil tage information fra Kommissionen til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage information fra Kommissionens orientering til efterretning.
Regeringen lægger generelt vægt på, at den fulde gennemførelse af det indre el- og gasmarked
bliver ambitiøs både hvad angår indhold og timing, således at målet om fuld gennemførelse i
2014, sat af Det Europæiske Råd i februar 2011, kan blive indfriet.
Regeringen lægger vægt på, at der i gennemførelsen af det indre el- og gasmarked sikres
sammenhæng mellem mål, midler og finansiering. Udmøntningen af konkrete initiativer bør
ske på en måde, der understøtter den økonomiske genopretning og understøtter konsolidering
af de offentlige finanser, er omkostningseffektiv og tager hensyn til virksomhedernes konkur-
renceevne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
b) Kommissionens meddelelse om en strategi for EU’s forsyningssikkerhed og en analy-
se af forsyningssikkerhed [FØLGER]
- Information fra Kommissionen
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374937_0006.png
c) Meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU’s klima- og energipolitikkerne i
perioden 2020-2030
- Politisk drøftelse
KOM(2014) 15 endelig
- Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.
1. Resumé
Kommissionen præsenterede den 22. januar 2014 meddelelse om en ramme for klima- og
energipolitikken i perioden 2020-2030. Kommissionen gør i meddelelsen status over den hid-
tidige indsats for opfyldelse af EU’s klima- og energipolitiske målsætninger for 2020 og fore-
slår følgende konkrete mål for EU’s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030:
- Et internt drivhusgasreduktionsmål på 40 pct. i forhold til 1990, der skal fordeles
mellem de kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer og byrdefordeles mellem med-
lemslandene.
- Et mål for vedvarende energi på mindst 27 pct. af energiforbruget, der er bindende for
EU, men ikke for de enkelte medlemslande, og som ikke skal byrdefordeles.
- Et eventuelt mål for energieffektivitet, der afventer Kommissionens evaluering af
Energieffektivitetsdirektivet i juni 2014.
Kommissionens meddelelse indeholder desuden forslag til en ny proces for forvaltning af
EU’s klima- og energipolitikker, der blandt andet omfatter udarbejdelse af nationale planer
for de enkelte medlemsstaters opfyldelse af de klima- og energipolitiske målsætninger for
2030.
Idet der er tale om en meddelelse, som ikke er retslig bindende, vil meddelelsen ikke have di-
rekte konsekvenser for dansk ret.
Meddelelsen var på dagsordenen til politisk drøftelse på rådsmødet (miljø) den 3. marts,
rådsmødet (energi) den 4. marts og på mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21. marts 2014.
Det Europæiske Råd vil på mødet i juni 2014 gøre status over arbejdet med henblik på
at nå til enighed om en ramme for klima- og energipolitikken frem mod 2030 ikke senere
end oktober 2014.
Meddelelses forventes sat på dagsordenen for energirådsmødet til politisk drøftelse. Det
forventes ligeledes, at formandskabet vil opsummere drøftelserne i et brev til formanden
for Det Europæiske Råd.
2. Baggrund
EU’s nuværende ramme for klima- og energipolitikerne – de såkaldte 20-20-20 mål –
udløber i 2020. Med henblik på at indlede konkrete drøftelser om en ramme for perioden
efter 2020 præsenterede Kommissionen i marts 2013 en grønbog om en ramme for kli-
ma- og energipolitikkerne frem mod 2030. Grønbogen blev sendt i høring med henblik
på at indhente synspunkter på erfaringerne med den hidtidige indsats frem mod 2020
samt mulig udformning af rammerne for perioden frem til 2030.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374937_0007.png
På Det Europæiske Råd i maj 2013 blev Kommissionens grønbog hilst velkommen, og
det blev vedtaget at drøfte konkrete forslag fra Kommissionen til en ramme for klima-
og energipolitikkerne frem mod 2030 på mødet i Det Europæiske Råd i marts 2014.
På baggrund af den hidtidige indsats frem mod 2020, Kommissionens grønbog og høringssva-
rene hertil samt Kommissionens køreplaner for energi, transport og klima frem mod 2050
præsenterede Kommissionen den 22. januar 2014 meddelelsen om en ramme for klima- og
energipolitikken i perioden 2020-2030.
Meddelelsen var på dagsordenen til politisk drøftelse på Energi- og Miljørådsmøderne den 3.
og 4. marts samt på mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21. marts 2014. På mødet i Det Eu-
ropæiske Råd i marts blev det vedtaget at anmode Rådet og Kommissionen om at arbejde med
at udvikle:
Konsekvensanalyser på medlemsstatsniveau af de overordnede mål for drivhusgasredukti-
oner og vedvarende energi.
Mekanismer, der kan sikre en fair byrdefordeling.
Tiltag, der kan forhindre udflytning af energiintensiv industri til tredjelande samt forbedre
den langsigtede konkurrenceevne for disse sektorer.
Evaluering af energieffektivitetsdirektivet og fremtidige rammer for energieffektivitet.
Det Europæiske Råd vil på mødet i juni 2014 gøre status over arbejdet med henblik på at
nå til enighed om en ramme for klima- og energipolitikken frem mod 2030 hurtigst mu-
ligt og ikke senere end dets møde i oktober 2014.
Det forventes, at Kommissionen under henvisning til relevant hjemmel vil præsentere
konkrete forslag til lovgivning til udmøntning af en ramme for klima- og energipolitik-
kerne for perioden 2020-2030 følgende en fastsættelse af EU’s 2030-målsætninger på
Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
Kommissionens meddelelse har til hensigt at påbegynde en proces, der skal sikre en
ramme for klima- og energipolitikkerne i perioden 2020-2030 blandt andet med henblik
på at:
facilitere de nødvendige investeringer i lavemissionsteknologier
bidrage til et konkurrencedygtigt, sikkert og bæredygtigt energisystem i EU og
sikre, at EU er på rette vej mod en omkostningseffektiv opfyldelse af de langsig-
tede klima- og energipolitiske målsætninger for 2050.
Denne proces skal ske under hensyntagen til blandt andet den globale økonomiske krise,
EU’s konkurrenceevne og de seneste bekræftelser af behovet for betydelige reduktioner
af drivhusgasudledninger for at begrænse yderligere klimaændringer.
Kommissionens meddelelse gør status over den hidtidige indsats for opfyldelse af EU’s
klima- og energipolitiske målsætninger for 2020, idet det fremhæves, at:
EU’s udledninger af drivhusgasser er faldet med 18 pct. relativt til 1990 og forventes
at være reduceret med 24 pct. og 32 pct. i henholdsvis 2020 og 2030.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EU’s andel af vedvarende energi var i 2012 på 13 pct. af det endelige energiforbrug
og forventes øget til 21 pct. og 24 pct. i henholdsvis 2020 og 2030.
EU’s energiintensitet er faldet med 24 pct. i perioden 1995 til 2011, men målsætnin-
gen om 20 pct. energieffektivitetsforbedringer i forhold til det projekterede forbrug i
2020 forventes ikke opnået med eksisterende tiltag.
På baggrund af erfaringerne med den hidtidige indsats, høringssvarene til Kommissio-
nens grønbog samt EU's langsigtede klima- og energipolitiske målsætninger foreslår
Kommissionen følgende overordnede målsætninger for EU i 2030:
Et nationalt drivhusgasreduktionsmål på 40 pct. i forhold til 1990.
Dette mål skal blandt andet fordeles mellem de kvotebelagte sektorer (større energitunge
industrier og energisektoren), der er omfattet af EU’s kvotehandelssystem og de reste-
rende sektorer (f.eks. transportsektoren, dele af landbruget og individuel opvarmning af
husholdninger). Kommissionen foreslår en fordeling mellem sektorerne, hvor udlednin-
gerne i de kvotebelagte sektorer reduceres med 43 pct. og udledningerne i de ikke-
kvotebelagte sektorer reduceres med 30 pct. begge i forhold til 2005. For at opnå de
krævede reduktioner i de kvote-belagte sektorer skal den årlige reduktionsfaktor for
kvoter i kvotehandelssystemet øges fra 1,74 pct. til 2,2 pct. Reduktionerne i de ikke-
kvotebelagte sektorer skal fordeles mellem medlemsstaterne på baggrund af en forde-
lingsnøgle. Kommissionen foreslår, at denne fordelingsnøgle tager hensyn til de enkelte
medlemsstaters økonomier og investeringsbehov. Kommissionen ser ikke behov for, på
nuværende tidspunkt at fastsætte et højere betinget mål i forbindelse med de internatio-
nale forhandlinger på COP 21 i Paris i december 2015.
Et mål for vedvarende energi på mindst 27 pct. af energiforbruget
Kommissionen skriver i meddelelsen, at 40 pct. målet for drivhusgasudledninger i sig
selv vurderes at medføre en andel af vedvarende energi på mindst 27 pct. og foreslår på
den baggrund, at målet gøres bindende for EU. Kommissionen foreslår, at målet gøres
bindende for EU som helhed, men ikke bindende for de enkelte medlemsstater, for der-
med at give medlemsstaterne større fleksibilitet i opfyldelsen af målet om drivhusgasre-
duktioner. Kommissionen foreslår, at målet opfyldes gennem frivillige indmeldte bidrag
i nationale handlingsplaner fra medlemsstaterne som led i en af Kommissionen foreslået
ny proces for forvaltning af EU’s klima- og energipolitik. Denne nye proces for forvalt-
ning er beskrevet nedenfor. Kommissionen foreslår, at der ikke fastsættes nye sektormål
for vedvarende energi efter 2020. Kommissionens forslag indebærer, at det nuværende
direktiv om fremme af anvendelse af vedvarende energikilder (2009/28/EF) revideres
for perioden efter 2020.
Vedrørende
energieffektivitet
afventer Kommissionen den kommende evaluering af
energieffektivitetsdirektivet (2012/27/EU), som Kommissionen skal forelægge senest
den 30. juni 2014. Herefter vil Kommissionen vurdere, hvorvidt der skal foreslås yderli-
gere tiltag til opfyldelse af 20 pct. målsætningen for 2020 samt eventuelle mål for ener-
gieffektivitet eller energiintensitet for 2030. Kommissionens analyser viser, at redukti-
onsmålet for drivhusgasser på 40 pct. i 2030 vil kræve energibesparelser svarende til ca.
25 pct. i 2030. Kommissionen understreger betydningen af et fortsat stærkt fokus på
energieffektiviseringer i alle sektorer i forhold til at opfylde EU’s langsigtede klima- og
energipolitiske målsætninger.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udover ovenstående punkter fremhæver Kommissionen i meddelelsen følgende emner,
som værende vigtige for 2030-rammen:
Reform af EU’s kvotehandelssystem
Kommissionen præsenterede i 2012 en rapport om status for kvotehandelssystemet, der
blandt andet påpegede, at der er akkumuleret et stort overskud af kvoter, som vil være til
stede også efter 2020. For at kvotehandelssystemet kan fungere efter hensigten og levere
det nødvendige prissignal til at stimulere investeringer i lavemissionsteknologier, fore-
slår Kommissionen en markedsstabiliseringsmekanisme, der skal træde i kraft i 2021.
Dette forslag er beskrevet yderligere i et selvstændigt forslag fra Kommissionen.
Gennemførelse af det indre energimarked
Gennemførelse af det indre energimarked for både elektricitet og gas skal bidrage til et
konkurrencedygtigt og omkostningseffektivt energisystem. Kommissionen fremhæver
desuden, at støtte til markedsmodne energiteknologier, inklusive vedvarende teknologi-
er, bør udfases i perioden 2020-2030, mens støtte til nyere og umodne teknologier stadig
kan forekomme.
Konkurrencedygtig og prisbillig energi
Kommissionen fremhæver energipriser som et centralt element for EU’s konkurrenceev-
ne og herunder særligt prisforskelle med konkurrerende markeder som eksempelvis USA
og Kina. Kommissionen henviser desuden til en selvstændig meddelelse om energipriser
udsendt parallelt med 2030-meddelelsen.
Fremme af forsyningssikkerhed
Kommissionen fremhæver EU’s stigende afhængighed af import af fossile brændsler,
herunder særligt olie og gas. I 2012 udgjorde EU’s importomkostninger til olie og gas
ca. knap 3.000 mia. kr., eller 3,1 pct. af EU’s BNP, hvilket er en stigning i forhold til
gennemsnittet for perioden 1990-2011, hvor importomkostningerne udgjorde ca. 1350
mia. kr. Kommissionen lægger vægt på tre områder, der skal medvirke til at forbedre
EU’s forsyningssikkerhed: øget anvendelse af indenlandske vedvarende energikilder, di-
versificeret energiforsyning samt forbedret energiintensitet og energieffektivitet.
Kommissionens meddelelse indeholder forslag til en ny proces for forvaltning af EU’s
klima- og energipolitikker. Forslaget skal sikre højere grad af sammenhæng og koordi-
nering mellem de forskellige elementer, der udgør EU’s samlede politik på klima- og
energiområdet. Hovedelementet i forslaget er udarbejdelse af nationale planer for et
konkurrencedygtigt, sikkert og bæredygtigt energisystem. De nationale planer skal be-
skrive, hvordan medlemsstaterne påtænker at opfylde nationale og europæiske mål på
klima- og energiområdet på baggrund af vejledning udarbejdet af Kommissionen. Kom-
missionen vil herefter evaluere planerne i lyset af EU’s overordnede målsætninger og
påbegynde en iterativ proces med de enkelte medlemsstater med henblik på styrkelse af
planerne. Yderligere vil Kommissionen fremlægge periodiske rapporter om indikatorer
for konkurrencedygtig, sikker og bæredygtig energi.
Kommissionen fremhæver desuden disse komplementære politikker i meddelelsen:
Transportsektoren
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374937_0010.png
Kommissionen fremhæver målet om drivhusgasreduktioner på 60 pct. i 2050 i forhold til
1990 og ca. 20 pct. i 2030 i forhold til 2008. Kommissionen fremhæver, at der er behov
for yderligere tiltag for at sikre opfyldelsen af disse mål.
Landbrug samt udledninger og optag i jorde og skove (LULUCF)
Kommissionen lægger op til at udledninger og optag fra jorde og skove skal indgå i en
fremtidig 2030-ramme, eventuelt i form af samlet særskilt regulering af landrig og LU-
LUCF, men kommer ikke med endeligt forslag til, hvordan dette skal ske.
CO2-opsamling og -lagring (CCS)
Kommissionen fremhæver CO2-opsamling og -lagring som en mulig vigtig teknologi for
energisektoren og som et område, hvor der er behov for fortsat og øget forskning, udvik-
ling og demonstration.
Innovation og finansiering
Kommissionen fremhæver behovet for en styrket indsats for innovation samt finansie-
ring heraf for at opfylde de klima- og energipolitiske målsætninger.
Næste skridt:
Kommissionen opfordrer i sin meddelelse Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet
til at opnå enighed om, at EU giver tilsagn om et mål for interne drivhusgasreduktioner
på 40 pct. i forhold til 1990 som led i de internationale klimaforhandlinger op til COP
21 i Paris i december 2015 samt, at EU bidrager positivt til FN’s klimatopmøde i sep-
tember 2014.
Herudover opfordrer Kommissionen Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet til at
tilslutte sig et EU-mål for vedvarende energi på 27 pct. i 2030 samt tilslutte sig Kom-
missionens forslag til en ny proces for forvaltning af EU’s klima- og energipolitik. Når
evalueringen af energieffektivitetsdirektivet er gennemført senere i 2014, vil Kommissi-
onen overveje mulige tiltag for energieffektivisering.
På energirådsmødet vil der være en politisk drøftelse om 2030-rammen med henblik at
forberede mødet i Det Europæiske Råd i juni 2014, hvor Det Europæiske Råd vil gøre
status over arbejdet med henblik på at nå til enighed om en ramme for klima- og energi-
politikken frem mod 2030 ikke senere end oktober 2014.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Udvalgene om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Industri, Forskning og
Energi har den 9. januar 2014 vedtaget en egen initiativrapport om EU’s ramme for kli-
ma- og energipolitikkerne frem mod 2030, som svar på Kommissionens grønbog af 27.
marts 2013. Initiativrapporten kalder på, at EU fastsætter følgende bindene mål for
2030:
mindst 40 pct. drivhusgasreduktioner i forhold til 1990.
30 pct. vedvarende energi, som andel af det endelige energiforbrug.
40 pct. energieffektivitet
Rapporten nævner, at alle mål bør være bindende og gennemføres gennem individuelle,
nationale mål under hensyntagen til hver enkelt medlemsstats situation og potentiale.
Den blev vedtaget på plenarforsamlingen den 5. februar 2014.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374937_0011.png
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Idet der er tale om en meddelelse, som ikke er retslig bindende, vil meddelelsen ikke
have direkte konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenser
Meddelelsen medfører i sig selv ikke lovmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Meddelelsen medfører i sig selv ikke statsfinansielle og samfundsøkonomiske konse-
kvenser.
Hvis der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipoli-
tikker for perioden 2020-2030, vil det få væsentlige statsfinansielle og samfundsøkono-
miske konsekvenser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Meddelelsen medfører i sig selv ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Hvis der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipoli-
tikker for perioden 2020-2030, kan det få væsentlige administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Beskyttelsesniveauet
Meddelelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.
Hvis der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipoli-
tikker for perioden 2020-2030, kan det bidrage til at forbedre miljøbeskyttelsesniveauet.
8. Høring
Kommissionens meddelelse er den 22. januar 2014 sendt i høring i specialudvalget for
klima-, energi- og bygningspolitik. Ved høringsfristens udløb den 6. februar 2014, var
der indkommet 13 skriftlige høringssvar fra nedenstående aktører:
Biorefining Alliance finder det uholdbart, at udspillet fra Kommissionen hverken inde-
holder et forpligtende VE-mål for transportsektoren eller andre delmål. Foreningen pe-
ger på, at det er vanskeligt at forstå meddelelsen anderledes end, at EU er på vej væk fra
2020-målet om 10 pct. VE i transportsektoren. Dette vil ikke kun føre til manglende in-
vesteringer i bl.a. 2. generations biobrændstoffer efter 2020, men vil også sætte udvik-
lingen frem mod 2020 i stå. Biorefining Alliance opfordrer regeringen til at arbejde for,
at der også er forpligtende mål for biobrændstof til transport i perioden 2020-2030 og til
at fortsætte og styrke den hidtidige kurs med at arbejde for et specifikt iblandingskrav
for 2. generations biobrændstoffer.
Dansk Byggeri finder det positivt, at der allerede nu påbegyndes en fastsættelse af EU’s
energi-, og klimamål frem mod 2030, så rammevilkårene er kendt af erhvervslivet, og
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374937_0012.png
således at EU kan fastsætte sin position til de kommende internationale klimaforhand-
linger. Dansk Byggeri støtter Kommissionens forslag om et nationalt drivhusgasredukti-
onsmål på 40 pct. i forhold til 1990, men beklager, at Kommissionen ikke allerede nu
også er kommet med bindende målsætninger for energieffektivitet. Dansk Byggeri havde
også gerne set bindende mål for energieffektivisering i 2030 på 40 pct. og et mål på 30
pct. for vedvarende energi. Dansk Byggeri håber, at Danmark i Ministerrådet vil arbejde
for bindende målsætninger – også for energieffektivisering - og mener ikke, at Kommis-
sionen bør lade fastsættelsen af et mål for energieffektivitet afvente en evaluering af
energieffektivitetsdirektivet.
Dansk Energi bakker op om Kommissionens forslag om 40 pct. reduktion af udlednin-
gen af klimagasser i 2030 i forhold til 1990 opnået udelukkende ved reduktioner inden
for EU og uafhængigt af en eventuel international klimaaftale. Dansk Energi mener ikke,
at et mål for udledningen af drivhusgasser kan stå alene og efterlyser bindende mål for
vedvarende energi og energieffektivitet. Dansk Energi finder Kommissionens forslag for
udbygning af VE for uambitiøst og anfører, at et VE-mål er afgørende for industriens
fortsatte milliardinvesteringer i industrialisering og innovation af næste generations VE-
teknologier. Dansk Energi er enig i Kommissionens konklusioner i meddelelsen Energi-
priser og Omkostninger i EU, og anfører i den forbindelse, at EU’s klima- og energipoli-
tik ikke belaster europæisk konkurrenceevne. Energiomkostningerne udgør en meget lil-
le andel af de samlede fremstillingsomkostninger. Dansk Energi noterer, at USA har op-
nået lavere gaspriser, mens resten af verden har uændret prisniveau. Samtidigt er der
dog stor usikkerhed om det fremtidige gasprisniveau i USA.
Dansk Industri (DI) er overordnet tilfreds med Kommissionens udspil, der leverer en
række grundige analyser af de forestående europæiske udfordringer. DI støtter et målsy-
stem, som er indbyrdes afstemt og sikrer at kvoteprisen bliver et robust og markedsbe-
stemt incitament til omstilling på tværs af teknologier. DI er tilfreds med forslaget om,
at gratiskvoter og særlige initiativer i forhold til Carbon Leakage er nødvendige, men ser
gerne et initiativ til harmonisering af kompensationen for el-intensive virksomheder. DI
er tilfreds med Kommissionens forslag til governance struktur. DI finder det meget posi-
tivt, at Kommissionen også fokuserer på de energiomkostninger, som er en del af energi-
og klimaudspillet. Organisationen anfører, at Kommissionens analyse af energipriser og
omkostninger i EU har afsløret, at EU’s statistiske beredskab på området har nogle
mangler. Det er et særligt problem, at de analyserede forbrugsstørrelser ikke er repræ-
sentative for EU’s erhvervsvirksomheder. Hertil kommer, at opgørelserne af energipri-
serne ikke er sammenlignelige EU-landene imellem.
Dansk Skovforening er overordnet tilfreds med, at Kommissionen tager hul på klima- og
energipolitikken efter 2020 – men frygter samtidig, at berøringsangsten overfor skov og
skovbrug består. Foreningen anfører, at EU burde interessere sig for, at der kan produce-
res langt mere biomasse i skovene, end der bliver gjort i dag. Foreningen håber, at den
danske regering vil arbejde for, at skov også fremover vil blive betragtet som en attrak-
tiv arealanvendelse, der både bidrager til at dække samfundets behov, vækst og udvik-
ling og samtidig leverer klima-, natur- og miljøgoder.
EOF- Energi- og Olieforum støtter Kommissionens oplæg til EU’s klima- og energipoli-
tik i perioden 2020-2030. Foreningen understreger, at 40 pct. drivhusgasreduktion i
2030 er et vigtigt delmål frem mod målet for 2050 på 80-90 pct. reduktion, at målet må
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374937_0013.png
ses i sammenhæng med en international aftale, hvor resten af verden tilsvarende forplig-
ter sig til bindende reduktionsmål i 2030, at en ændring af kvotehandelssystemet bør ske
på baggrund af en tilbundsgående analyse af de konkurrencemæssige konsekvenser for
europæisk industri
EOF finder det uheldigt, at Kommissionens udspil ikke lægger op til yderligere speci-
fikke mål for effektivisering af bilparken og iblanding af biobrændstoffer i benzin og
diesel og mener, at der frem mod 2030 bør fastsættes sådanne specifikke mål.
Greenpeace mener ikke, at den foreslåede politiske ramme vil føre til de CO2-
reduktioner, som er nødvendige for at holde den globale opvarmning under 2 grader.
Greenpeace peger på, at forslaget vil reducere udviklingen af vedvarende energiteknolo-
gier, som er rene og til at betale. I stedet vil forurening, dyre kernekraftsteknologier og
teknologier baseret på fossile brændsler få deres rolle cementeret i de kommende årtier.
Greenpeace opfordrer regeringerne til at støtte tre bindende mål, herunder et klimamål
for en intern reduktion af udledningen af klimagasser på mindst 55 pct. (i forhold til
1990), et mål for vedvarende energi på 45 pct. og et energisparemål på 40 pct. (i forhold
til 2005). Regeringen bør sikre, at alle mål, inklusive målet for vedvarende energi, bliver
udmøntet i bindende nationale mål.
Landbrug og Fødevarer finder det afgørende, at klimapolitikken fastlægges globalt og
peger på, at fastlæggelse af et 2030-regime må ses i sammenhæng med EU’s vigtigste
udfordring, opretholdelsen af regionens langsigtede konkurrenceevne i globalt perspek-
tiv. Der bør således først tages endelig beslutning om målets størrelse efter indgåelse af
en global klimaaftale på COP21 i Paris i december 2015. Foreningen anfører, at grøn
omstilling ikke må ske på bekostning af virksomhedernes konkurrenceevne og ikke må
medføre øget risiko for udflagning af produktion eller carbon leakage. Landbrug og Fø-
devarer synes, at det er ærgerligt, at kun CO2-reduktionsmålet fordeles på nationalt ni-
veau, mens målet for vedvarende energi udelukkende er på EU-niveau, og at der ikke er
mål for energieffektivisering. Organisationen ønsker som udgangspunkt en videreførelse
af det nuværende 2020 klima- og energiregime med tre bindende mål for henholdsvis
CO2 -reduktioner, for vedvarende energi og for energieffektiviteten. Landbrug og Føde-
varer anser det endvidere for væsentligt, at rammen for klima- og energipolitikken fast-
holdes, fordi det vil medvirke til at skabe tillid til langsigtede politiske beslutninger og
dermed investorsikkerhed. Organisationen finder det af særlig vigtighed, at bidrag fra
transportområdet ikke overses og mener, at der frem mod 2030 skal være et sektorspeci-
fikt VE-mål for transportsektoren, herunder et undermål for avancerede biobrændstoffer
gennem et obligatorisk iblandingskrav. Landbrug og Fødevarer vurderer, at målet om 27
pct. VE under alle omstændigheder vil blive nået med et mål for reduktionen af CO2 på
40 pct. Foreningen anfører derfor, at det kunne være gavnligt at hæve målet til 30 pct.
Landbrug og Fødevarer tilføjer, at et VE-mål udelukkende på EU-niveau kan medføre
risiko for skævvridning i implementering og dermed risiko for, at visse medlemslande
helt kan undgå at øge VE-udbredelsen.
Mellemfolkeligt Samvirke hilser det velkomment, at EU-Kommissionen anerkender, at
biobrændstoffer produceret på fødevarer er uholdbart, og at det bør stoppe fra 2020.
Vindmølleindustrien ser positivt på forslaget om en bindende CO2-målsætning på 40
pct. intern reduktion af udledningen af klimagasser og anfører, at et bindende mål på
mindst 30 pct. for andelen af vedvarende energi i 2030 er af stor betydning for den dan-
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374937_0014.png
ske vindmølleindustri, mens Kommissionens forslag om et mål om mindst 27 pct. ved-
varende energi på EU-plan er uambitiøst. Vindmølleindustrien anfører, at et mål på 27
pct de facto vil medføre opbremsning af udbygningstakten, idet den europæiske VE-
andel vil blive udbygget med 10 procentpoint fra 2010 til 2020, mens Kommissionen nu
blot lægger op til 7 procentpoint fra 2020 til 2030. Vindmølleindustrien peger på, at Eu-
ropa-Parlamentet den 5. februar har sluttet op om en 2030-ramme med tre bindende mål,
herunder et VE-mål på mindst 30 pct. bindende på medlemslandsniveau og byrdefordelt.
På den baggrund opfordrer Vindmølleindustrien regeringen til at holde fast i det af rege-
ringen oprindeligt udmeldte måltal på 30 pct. for vedvarende energi og arbejde for, at
der ud fra dette måltal fastlægges bindende, nationale VE-mål for medlemslandene.
Vindmølleindustrien noterer med tilfredshed, at Kommissionen i meddelelsen om ener-
gipriser og omkostninger i Europa pointerer, at industriens højere elpriser i Europa
sammenlignet med prisniveauet i USA ikke kan henføres til VE-udbygningen. Forenin-
gen noterer ligeledes med tilfredshed Kommissionens understregning af, at faldet i hus-
holdningernes engroselpriser på 35-45 pct. over perioden 2008-2012 blandt andet kan
tilskrives stigningen i el-produktionskapacitet med lave variable omkostninger, dvs. især
vindkraft.
WWF Verdensnaturfonden mener, at det bør være en klar dansk prioritet at arbejde for
at hæve niveauet for både det foreslåede CO2 -mål og VE-målet. Desuden bør der sættes
et ambitiøst og bindende energieffektivitetsmål. WWF anbefaler i den forbindelse, at
Danmark indgår alliancer med andre progressive medlemslande og anfører, at Europa-
Parlamentet netop har vedtaget en rapport, som bakker op om et internt CO2-
reduktionsmål på mindst 40 pct. WWF opfordrer desuden regeringen til at arbejde for, at
VE-målene ikke blot bliver bindende for EU som helhed, men også for de enkelte med-
lemslande. WWF påpeger, at energibesparelser er den billigste måde at opnå CO2-
reduktioner på, og at det er centralt, at der også sættes bindende energieffektivitetsmål
for 2030. WWF nævner i den forbindelse, at Kommissionen bør holdes fast på, at den
senest i efteråret 2014 kommer med et konkret forslag.
Danmarks Naturfredningsforening støtter op omkring WWF´s høringssvar om 2030-
meddelelsen.
DONG Energy er generelt positiv overfor Kommissionens udspil og byder Kommissionens
opfordring til EU’s stats- og regeringsledere om at fastsætte et nyt mål for CO
2
-reduktioner
på 40 pct. velkommen som et ambitiøst bidrag i retning mod det langsigtede klimamål for
2050. Kommissionens forslag om et bindende mål for vedvarende energi på minimum 27 pct.
på EU-niveau i 2030 er tillige positivt, selvom DONG Energy gerne havde set et mere ambi-
tiøst afsæt for de kommende forhandlinger med medlemslandene. Introduktionen af et nyt
governance system baseret på nationale planer er et godt første skridt til implementering af
det overordnede EU-mål, men for at kunne skabe den nødvendige sikkerhed for investeringer
i fremtidige vedvarende energiprojekter og dermed sikre efterlevelsen og den endelige indfri-
else af målet, er det afgørende med et juridisk forpligtende system med stærke beføjelser til
Kommissionen. DONG Energy gør opmærksom på, at virksomheden fortsat analyserer do-
kumenterne i ”pakken”, og at ovenstående derfor er DONG Energys umiddelbare holdning.
På mødet i Klima- Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 20. maj blev der
yderligere afgivet følgende høringssvar:
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374937_0015.png
Det Økologiske Råd mener, det er vigtigt, at Kommissionen inkluderer beregninger af et
mål for energieffektivitet på 40 pct. i deres analyser.
92-Gruppen mener ligesom Det Økologiske Råd, at det er vigtigt, at Kommissionen in-
kluderer beregninger af et mål for energieffektivitet på 40 pct. i deres analyser. 92-
gruppen mener endvidere, at analyserne for 2030-rammen også bør tage højde for et re-
duktionsmål på 95 pct. i 2050. Herudover mener 92-Gruppen, at der bør være en review-
mekanisme i en 2030-ramme, der giver mulighed for at revidere mål og virkemidler,
hvis forudsætningerne ændres.
Greenpeace ønsker den internationale 2-gradersmålsætning afspejlet i regeringens gene-
relle holdning.
Vindmølleindustrien mener, at Kommissionen anvender en meget konservativ model i vurde-
ringen af effektiviteten af vindkraft, særligt for Danmark.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
På baggrund af medlemslandes høringssvar til Kommissionens grønbog fra marts 2013
forventes der dog at være divergerende holdninger til målene for 2030. En række lande
har meddelt Kommissionen, at de ønsker et drivhusgasreduktionsmål på mindst 40 pct.,
mens andre lande lægger vægt på, at EU bør afvente en international forpligtende klima-
aftale forud for fastsættelse af eventuelle mål. Flere lande ønsker et bindende EU-mål
for vedvarende energi, mens enkelte lande er modstandere af dette. Enkelte lander støt-
ter, at der fastsættet et bindende mål for energieffektivitet. Flere medlemslande er ved at
udarbejde nationale analyser af mulige effekter af Kommissionens meddelelse som
grundlag for en officiel position. Vedtagelsen af nye mål på DER i oktober kræver en-
stemmighed.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og ser positivt på, at der ar-
bejdes for at vedtage en ramme for klima- og energipolitikken for perioden efter 2020 i
god tid inden de internationale forhandlinger ved UNFCCC-konferencen (COP21) i Pa-
ris i december 2015.
Regeringen arbejder for en ambitiøs grøn klima- og energipolitik i EU, der kan bidrage
til at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse i Europa og til bæredygtig og effektiv
brug af ressourcer. Regeringen lægger desuden vægt på, at EU bevæger sig mod opfyl-
delse af målsætning om, at de industrialiserede lande reducerer deres samlede drivhus-
gasudledninger med 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990 som et led i en samlet halvering
af de globale udledninger, som EU’s stats- og regeringsledere har tilsluttet sig.
Regeringen arbejder for forøgelse af EU’s nuværende drivhusgasreduktionsmål til 30
pct. i 2020. For perioden efter 2020 arbejder regeringen for vedtagelse af bindende mål i
EU for drivhusgasreduktioner, vedvarende energi og energibesparelser.
Konkret støtter regeringen – i lighed med en række andre lande - et bindende mål for re-
duktion af EU’s interne drivhusgasudledning på mindst 40 pct. ift. 1990. Regeringen vil
samtidig lægge vægt på, at der i udmøntningen af 2030-målene sikres bl.a. en acceptabel
byrdefordeling mellem landene, der bl.a. tager højde for landenes samlede indsats, og
mellem kvote- og ikke kvoteområdet, evt. ved ændret arkitektur. Endvidere vil regerin-
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374937_0016.png
gen lægge vægt på, at EU-Kommissionen fremsætter forslag til fælles europæiske in-
strumenter, der sikrer incitamenter til at reducere drivhusgasudledningerne og fremme
teknologiudviklingen, særligt indenfor centrale sektorer såsom transport.
Fsva. andelen af vedvarende energi, vil regeringen arbejde for, at det bindende EU-mål
hæves fra 27 pct. til 30 pct. Regeringen arbejder endvidere for en ubureaukratisk og ef-
fektiv implementering af VE-målet – bl.a. af hensyn til investorsikkerhed.
Regeringen arbejder for et bindende mål for energieffektivisering, men endelig danske
holdning fastlægges i lyset af evalueringen i 2014 af energieffektiviseringsdirektivet og
efter fremlæggelse af et konkret forslag fra Kommissionen.
Endelig vil regeringen i forhandlingerne kunne støtte tiltag til forbedring, herunder et
mål, for udbygning af energiinfrastruktur i EU.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg den 28. februar
2014.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374937_0017.png
3. Meddelelse fra Kommissionen om energipriser og omkostninger
- Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM(2014) 21 endelig.
- Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen
1. Resumé
Kommissionen har som opfølgning på DER-mødet i maj 2013 udarbejdet en rapport om
energipriser og omkostninger. På Energirådsmødet den 4. marts var en meddelelse om emnet
sat på dagsordenen til politisk drøftelse. Det forventes, at der på Energirådsmødet vil blive
vedtaget rådskonklusioner.
I meddelelsen beskrives årsager og konsekvenser af udviklingen i el- og gaspriserne i EU.
Priserne sammenholdes med udviklingen i energiforbruget mhp. at vurdere udviklingen i de
samlede energiomkostninger. Desuden sammenholdes udviklingen i energipriserne med ud-
viklingen i andre regioner, herunder USA. På EU-niveau er der tale om ret begrænsede stig-
ninger i el- og gaspriserne, når der tages højde for inflationen. Stigningerne skyldes primært
afgifter og netomkostninger. Når industriens priser er væsentligt højere end i USA til skade
for konkurrenceevnen i den energiintensive industri, skyldes det altså ikke store prisstigninger
i EU, men store prisfald i USA som følge af boomet i produktionen af skifergas i USA.
På baggrund af analysen anbefaler Kommissionen at fortsætte den hidtidige energipolitiske
linje i EU med vægt på ikke mindst liberaliseringen af el- og gasmarkederne i EU og fortsatte
energieffektiviseringer samt et øget fokus på omkostningseffektivitet i de klima- og energipoli-
tiske tiltag.
Der er udarbejdet udkast til rådskonklusioner om opfølgningen på meddelelsen.
2. Baggrund
På mødet i Det Europæiske Råd i maj 2013 drøftedes energiprisudviklingen og dens konse-
kvenser for husholdninger og industri. Baggrunden var i hovedsagen bekymring for, at EU’s
konkurrenceevne forringes pga. højere energiomkostninger end i andre regioner, herunder
særligt USA, og en bekymring for konsekvenserne for sårbare forbrugeres energiregning.
Kommissionen blev anmodet om en grundig analyserapport om energiprisudviklingen og
dens årsager og konsekvenser. Rapporten, der blev offentliggjort den 22. januar 2014, danner
grundlag for Kommissionens meddelelse.
Meddelelsen var på dagsordenen til politisk drøftelse på Energirådsmødet den 4. marts, og
emnet blev også kort berørt på Det Europæiske Råd den 20.-21. marts 2014. Drøftelserne gav
ikke anledning til nye spørgsmål.
3. Formål og indhold
Meddelelsen (og rapporten) fokuserer primært på el- og gasmarkederne. Markederne for øvri-
ge brændsler, olie og kul, er præget af verdensmarkedspriser og berøres stort set ikke.
Sammenfattende konkluderes det, at
Elpriserne og -omkostningerne har været stigende i perioden 2008-12. Gaspriserne har set
over hele perioden været stort set konstante.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374937_0018.png
Elprisstigningen skyldes hovedsagligt afgiftsstigninger og stigninger i netomkostningerne.
Kommissionen vil før sommer 2014 fremlægge en meddelelse om detailmarkederne, her-
under om husholdningernes adgang til dynamiske priser og smarte målere Der er store
forskelle på priserne i de enkelte lande og i de enkelte brancher i industrien.
Som følge af især de faldende gaspriser i USA, som ikke er slået igennem i Europa, og det
ledsagende fald i elpriserne i USA, er der en stigende prisforskel i forhold til konkurrenter
uden for EU.
På den baggrund anbefaler Kommissionen, at
fastholde bestræbelserne på at færdiggøre det indre energimarked i 2014 og videreudvikle
infrastrukturen.
sikre, at afgifter og gebyrer mv til finansiering af klimatiltag, VE og energieffektivise-
ringstiltag indrettes mere omkostningseffektivt.
reducere netomkostningerne gennem benchmarkanalyser og effektivisering.
udnytte de fortsatte potentialer for øget energieffektivitet, ikke mindst i industrien.
så vidt muligt undgå subsidiering af energiforbrug, men om nødvendigt undtage og lempe
særligt udsatte forbrugere og virksomheder fra stigninger i energiomkostningerne.
Der er på den baggrund udarbejdet udkast til rådskonklusioner. I det foreliggende udkast læg-
ges der op til opfølgning under tre overskrifter: Det indre energimarked, den eksterne dimen-
sion og forbrugernes rolle.
Under det indre energimarked understreges først og fremmest betydningen af velfungerende
el- og gasmarkeder i EU, og det anbefales bl.a. at gennemføre benchmarking af distributions-
omkostninger og udvikling af mere markedsbaserede og omkostningseffektive VE-
støttesystemer. Samtidig understreges betydningen af energieffektivisering for den samlede
energiregning.
Under den eksterne dimension understreges, at EU skal ”tale med en stemme” over for tredje-
lande. Desuden fremhæves i forlængelse af drøftelserne på DER mødet i marts vigtigheden af
at udvikle metoder til at undgå ”carbon leakage” og betydningen af klare rammer for de lang-
sigtede investeringer på energiområdet. Endelig understreges behovet for at reducere af-
hængigheden af importeret energi gennem øget energieffektivitet og diversifikation i energi-
forsyningen, ikke mindst øget anvendelse af VE.
Under forbrugernes rolle understreges for det første betydningen af energibesparelser for at
begrænse energiregningen for sårbare forbrugere, og det anbefales at modvirke, at sårbare
forbrugere afskæres fra energiforsyning på kritiske tidspunkter.
Endelig lægges der op til, at der fremlægges et opfølgende review om energipriser og -
omkostninger i 2016.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374937_0019.png
6. Gældende dansk ret
Idet der er tale om vedtagelse af rådskonklusioner, som ikke er retslig bindende, vil meddelel-
se ikke have direkte konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenser
Rådskonklusionerne medfører i sig selv ikke lovmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne medfører i sig selv ikke statsfinansielle og samfundsøkonomiske konse-
kvenser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Rådskonklusionerne medfører i sig selv ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet
Beskyttelsesniveauet
Rådskonklusionerne medfører ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Dan-
mark.
8. Høring
Meddelelsen er sendt i høring i specialudvalget. Ved høringsfristens udløb den 6. februar
2014, var der indkommet høringssvar fra nedenstående aktører.
Dansk Industri konstaterer, at analysen viser, at EU’s statistiske beredskab på området har
nogle mangler, og at et særligt problem er, at de analyserede forbrugsstørrelser for industrien
ikke er repræsentative. Analyserne dækker kun virksomheder med et mindre energiforbrug.
DI finder desuden, at opgørelsen ikke er sammenlignelig mellem landene, da PSO-udgifterne
ikke er korrekt opgjort. PSO er en udfordring for danske virksomheder, men hører ikke
hjemme i en opgørelse af transmissionstariffer, men derimod i en opgørelse af afgifter for in-
dustrien, da PSO reelt er at sammenligne med energiafgifter. Desværre redegør rapporten ikke
for disse spørgsmål, anfører DI.
Landbrug og Fødevarer understreger, at det er en væsentlig udfordring, at de europæiske gas-
priser, som anført af Kommissionen, ligger 3 til 4 gange over tilsvarende priser i USA, Indien
og Rusland samt 12 pct. over priserne i Kina, og at det kan føre til, at virksomheder placerer
nye investeringer i eksempelvis USA frem for i Europa på baggrund af de markant lavere
energiomkostninger. Landbrug og Fødevarer finder det desuden bekymrende, at Danmark har
nogle af de allerhøjeste gaspriser for industrien internt i EU, hvilket peger på en betydelig
yderligere konkurrenceulempe for danske virksomheder. Landbrug og Fødevarer er enige i
Kommissionens konklusion, at der er en alvorlig mangel på troværdige, informationer om
især driverne bag transmissions- og distributionsomkostninger på såvel dansk som europæisk
plan. Endelig opfordrer Landbrug og Fødevarer til, at der arbejdes intensivt med at sikre det
indre marked for energi samt en omkostningseffektiv udbygning af den europæiske energiin-
frastruktur.
Dansk Energi gør i sit geneelle høringssvar om 2030-pakken blandt andet opmærksom på, at
det ikke er omkostningerne til energi, der øger elregningen, men derimod regulerede priser og
skatter og afgifter. En måde at øge konkurrenceevnen på er derfor at gøre op med de regulere-
de elpriser gennem fuld implementering af den tredje liberaliseringspakke.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374937_0020.png
Vindmølleindustrien bemærker, at elprisstigningen ikke henføres til VE-udbygningen men
især skyldes stigninger i afgifter og netomkostninger for EU som helhed, og noterer, at de
gennemsnitligt 6 pct. af husholdningernes elpris, der udgøres af VE, opvejes af den stigende
mængde billig elproduktion fra VE-anlæg. Desuden understreger Vindmølleindustrien, at EU
umuligt kan få amerikanske gaspriser, og at VE og energieffektivisering er den eneste om-
kostningseffektive mulighed for større energiuafhængighed.
På specialudvalgsmødet torsdag den 6. februar 2014 gav Dansk Energi udtryk for, at man bør
fokusere på de enkelte virksomheder, som rent faktisk er konkurrenceudsatte, og målrette løs-
ninger mod dem, frem for at fokusere bredt på energiomkostningernes betydning for virksom-
heder generelt. Dansk Energi pointerede desuden, at det ikke er VE, der presser priserne op.
Greenpeace understregede tilsvarende, at det ikke er sol og vind, der presser prisen op, men
netværksomkostninger og afgifter. Greenpeace bemærkede desuden, at gasprisen i USA er på
vej op og kan blive ”break-even” med kulprisen og anførte, at det vil kunne blive et miljø-
mæssigt problem, hvis kul igen bliver konkurrencedygtig som brændsel.
Det Økologiske Råd mente, at der i rapporten var for stort fokus på priser frem for omkost-
ninger. F.eks. kunne rapporten have reflekteret det lave dansk energiforbrug i husholdninger-
ne i forbindelse med el og gasprisfigurerne, der viser, at de danske priser for husholdningerne
er blandt de højeste i EU. Det Økologiske Råd bemærkede endvidere, at skifergas eventyret i
USA måske kun holder i 10 år.
WWF tilsluttede sig bemærkningerne fra Det Økologiske Råd og Greenpeace.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at nogle medlemslande søger at bruge meddelelsen til at kræve mindre
ambitiøse klima- og energimålsætninger, hvilket søges afspejlet i rådskonklusionerne, mens
andre lande, herunder Danmark, hæfter sig ved, at prisstigningerne primært skyldes afgifter
og netomkostninger, ikke VE-udbygningen. Disse lande peger på fortsat liberalisering og
energieffektivisering som virkemidler til at forbedre konkurrenceevnen.
Herudover lægger nogle lande vægt på energiprisernes betydning for ”sårbare forbrugere”,
mens andre lande herunder Danmark primært ser det som et social- og skattepolitisk spørgs-
mål og et område, der reguleres af medlemsstaterne selv.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen forventes at støtte vedtagelse af rådskonklusionerne.
Regeringen finder, at meddelelsen udgør et godt grundlag for at diskutere udviklingen i ener-
gipriser og -omkostninger i EU.
Udviklingen i industriens konkurrenceevne er vigtig for vækst og beskæftigelse, og de stigen-
de forskelle i energipriserne mellem EU og USA samt andre regioner er en udfordring i for-
hold til energiintensive virksomheders konkurrenceevne. Det er dog positivt, at EU’s industri
i en vis grad har kunnet kompensere for prisforskellene gennem forbedringer af energieffekti-
viteten.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374937_0021.png
Når virksomhederne i USA i dag er begunstiget af lave el- og gaspriser, skal det ikke mindst
ses på baggrund af indvindingen af billig skifergas i USA, hvor Europa er afhængig af dyrere
gasimport. Udbygning med VE og CO2-kvoteomkostninger er af relativt mindre betydning
for prisforskellene. Kommissionen peger på nationale afgifter og gebyrer som en hovedårsag
til de stigende elpriser sammen med stigende netomkostninger.
Det bedste svar på udfordringerne vil efter regeringens opfattelse som udgangspunkt være at
fortsætte den hidtidige linje og høste de langsigtede gevinster i form af bl.a. klimaeffekter,
grøn vækst og øget forsyningssikkerhed samt de kortsigtede gevinster i form af øgede investe-
ringer og beskæftigelse. Stabilitet og forudsigelige rammer er afgørende for erhvervsliv og in-
vestorer.
Samtidig ser regeringen et behov for, at de klima- og energipolitiske mål forfølges så omkost-
ningseffektivt som muligt, og at de store potentialer for fortsat energieffektivisering udnyttes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Meddelelsen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 28. februar 2014 til orientering.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Internationale relationer på energiområdet – værdien af multilaterale fora
- Information fra Kommissionen og formandskabet
- Politisk drøftelse
Der foreligger ikke KOM-nummer.
- Nyt notat
1. Resumé
Der forventes information fra Kommissionen og formandskabet om den seneste udvik-
ling i EU’s eksterne energirelationer på energirådsmødet. Derudover ventes en politisk
drøftelse med fokus på EU’s internationale relationer på energiområdet og værdien af
multilaterale fora. På baggrund af et diskussionsoplæg fra formandskabet ventes en
drøftelse af, hvorledes eksisterende fora kan styrkes, og hvorledes nye kan oprettes i det
tilfælde, hvor der er merværdi herved. Drøftelsen er centreret om Energifællesskabet,
Energicharteret, Det Internationale Energiagentur og udvidet energisamarbejde i Mid-
delhavsområdet.
Informationen fra Kommissionen og formandskabet og den politiske drøftelse er ikke er
retslig bindende og vil ikke have konsekvenser for dansk ret.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd drøftede i februar 2011 behovet for en mere sammenhængende ekstern
energipolitik blandt andet gennem koordinering af medlemslandenes bilaterale energiaftaler
og styrkelse af samarbejdet på energiområdet. Det Europæiske Råd fastslog, at sikker, stabil
og bæredygtig energi til en overkommelig pris, der bidrager til Europas konkurrenceevne,
fortsat er en vigtig prioritet for EU. EU’s procedure for energi og realisering af udenrigspoliti-
ske målsætninger har hjemmel i Lissabontraktatens artikel 25 og 194 samt artikel 216-221
med hensyn til internationale aftaler og forbindelser med internationale organisationer og
tredjelande.
Det Europæiske Råd instruerede den 22. maj 2013 Energirådet om at følge op på dets konklu-
sioner fra november 2011 om at vurdere udviklingen i EU’s eksterne energipolitik. Som op-
følgning herpå godkendte Energirådet den 12. december 2013 en rådsrapport om udviklingen
i EU’s eksterne energipolitik. Rapporten vurderer Energirådets konklusioner fra november
2011 og beskriver udviklingen i de eksterne energirelationer inden for energiområdet. Rap-
porten omhandler blandt andet multilaterale fora som Energifællesskabet, Energicharteret, Det
Internationale Energiagentur og energisamarbejde i Middelhavsområdet, der alle er redskaber
i EU’s eksterne energipolitik. I rapporten angives et behov for, at EU udvikler konsistente og
koordinerede beskeder til multilaterale fora. Drøftelsen på Energirådsmødet er en videreførel-
se af dette arbejde.
3. Formål og indhold
Det græske formandskab har på energirådsmødet den 13. juni 2014 sat internationale re-
lationer på energiområdet på dagsordenen. Kommissionen og formandsskabet forventes
at komme med information om den seneste udvikling i EU’s eksterne energirelationer.
Derefter forventes en politisk drøftelse med fokus på værdien af multilaterale fora. EU’s
internationale energirelationer udgør en vigtig del af EU’s energipolitik, og multilaterale
energifora har vist sig at udgøre et centralt element i fremme af EU’s energi- og klima-
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374937_0023.png
politiske mål. Værdien af disse fora er bredt anerkendt, idet det dog samtidig er erkendt,
at der er behov for en vedvarende indsats for at forbedre de eksisterende fora samt vide-
reudvikle nye fora i det tilfælde, hvor der er merværdi herved. Der er sat fokus på fire
fora: Energifællesskabet, Energicharteret, Det Internationale Energiagentur og energi-
samarbejde i Middelhavsområdet.
I det følgende gennemgås de fire nævnte fora:
Energifællesskabet
Energifællesskabet er et fællesskab mellem EU og otte kontraherede tredjelande
1
med
henblik på at udvide det indre marked for energi i EU til disse lande. Derudover er en
række lande observatører
2
. Traktaten om oprettelse af Energifællesskabet blev underteg-
net den 25. oktober 2005 og trådte i kraft den 1. juli 2006. Traktaten gælder for en 10-
årig periode, men blev på ministerkonference i oktober 2013 forlænget for en yderligere
10-årig periode frem til 2026. Formålet med traktaten er at skabe et integreret energi-
marked for elektricitet og gas mellem EU og de kontraherende lande. Energifællesskabet
er siden blevet udvidet til også at fokusere bredere på energieffektivisering, vedvarende
energi, olie, statsstøtte, gas, udvalgte emissioner samt energistatistisk. Der pågår for-
handlinger med Georgien om optagelse i Energifællesskabet. Danmark er ikke direkte
medlem af Energifællesskabet, men er medlem via sit EU-medlemskab.
Rådet har udtrykt tilfredshed med Energifællesskabet og argumenteret for videreudvik-
ling af Energifællesskabet. I Kommissionens rapport fra 2011 blev fremhævet en række
udfordringer, som Energifællesskabet står over for, herunder særligt den manglende im-
plementering af EU’s acquis og de manglende investeringer. På denne baggrund er en
refleksionsgruppe nedsat (High Level Reflection Group, HLRG) med det mandat at
skulle vurdere det institutionelle set-up og fællesskabets arbejdsmetoder. Professor Jerzy
Buzek, polsk MEP’er og tidligere formand for Europa-Parlamentet, er formand for re-
fleksionsgruppen, der vil forberede en rapport til ministermødet i september 2014. Rap-
porten, der forventes offentliggjort den 18. juni 2014, vil fokusere på (i) investeringer,
(ii) juridiske perspektiver, (iii) Energifællesskabets geografiske dækningsområder samt
(iv) institutioner.
Energicharteret
Energicharteret traktaten (ECT) trådte i kraft i 1998 og har til formål at styrke regel-
grundlaget på energiområdet og etablere bestemmelser om energihandel, transit, inve-
storbeskyttelse og konflikthåndtering. Der er udarbejdet en tillægsprotokol om energief-
fektivitet (PEREEA). Traktaten er underskrevet af 52 lande, inklusiv Rusland og EU.
Danmark underskrev ECT den 17. december 1994 og ratificerede den 22. august 1997.
I 2009 igangsattes en moderniseringsproces af Energicharteret for at styrke relevansen af
ECT også for lande uden for Europa. Der arbejdes med udkast til en ny deklaration, som
forventes underskrevet i Haag primo 2015. Forhandlinger om ny tekst er relativt frem-
skreden. Samtidig hermed kører en proces, der primært har til formål at få medlemslan-
de, der endnu ikke har ratificeret traktaten (herunder Rusland), til at ratificere. Der er li-
geledes en proces omkring udvidelse af kredsen af medlemslande. Sekretariatet har såle-
des fokus på landene i Mellemøsten og Nordafrika (MENA). Det er Kommissionens
1
2
Albanien, Bosnien-Herzegovina, FYROM, Moldova, Montenegro, Serbien, Kosovo og Ukraine.
Armenien, Georgien, Norge og Tyrkiet.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374937_0024.png
holdning, at der skal være en klar opbakning til moderniseringen af charteret fra alle
lande, og at opbakningen er en ufravigelig betingelse, for at indgå i en yderligere dis-
kussion af det papir, som ligger til grund for moderniseringen af charteret.
Det Internationale Energiagentur
Det Internationale Energiagentur, IEA, blev dannet i 1974 som selvstændig organisation
i OECD-regi og har i dag 28 medlemslande, heraf 19 EU-lande. De øvrige medlemslan-
de er USA, Japan, Canada, Sydkorea, Australien, Tyrkiet, Schweiz, New Zealand og
Norge. Kommissionen har observatørstatus. IEA’s formål er at levere højkvalitetsanaly-
ser af energipolitiske perspektiver med relevans for sin medlemskreds og samtidig fun-
gere som et centralt politisk rum, hvori energipolitik kan diskuteres og erfaringer ud-
veksles. IEA’s analyser er centreret omkring fire hovedtemaer: forsyningssikkerhed,
økonomisk udvikling, miljø og globalt engagement.
Som en konsekvens af den økonomiske udvikling i en række vækstøkonomier har det
globale energiforbrug i de senere år ændret sig væk fra den fordeling, der var tilfældet
ved IEA’s dannelse i 1974. Derfor har IEA også i stigende omfang orienteret sig mod
øget samarbejde med vækstøkonomierne. Således besluttede IEA-ministermødet i no-
vember 2013 at søsætte et såkaldt Association Initiative, som på sigt skal tilbyde en
række såkaldte Partnerlande en tættere tilknytning til organisationen i form af et Associ-
erings Medlemskab. Det drejer sig om syv Partnerlande: Kina, Indien, Rusland, Brasili-
en, Indonesien, Sydafrika og Mexico. Forhandlinger med Rusland er dog p.t. sat på
stand-by som følge af Ukraine-krisen.
Energisamarbejde i Middelhavsområdet
EU har været dybt engageret i den transformation, som der har fundet sted i det sydlige-
re Middelhavsområde gennem mobilisering af ekstra ressourcer, øgede handels- og mar-
kedsmuligheder og et forstærket samarbejde med civilsamfundet. Blandt nøgleforslage-
ne i den eksterne energistrategi fra 2011 var etableringen af et regionalt energipartner-
skab mellem EU og Middelhavsområdet, der oprindeligt omhandlede elektricitet og ved-
varende energi, men politiske forhold og interne udfordringer i regionens lande er meget
vanskelige, hvorfor en multilateral regional lovramme på energiområdet er et mere lang-
sigtet mål. På ministerkonferencen i december 2013 afholdtes en første orienterende de-
bat om perspektiverne for et samarbejde mellem EU og Middelhavsområdet, herunder
med forslaget om et Energifælleskab for Middelhavsområdet. Det kommende italienske
formandskab forventes at afholde en højtniveauskonference om energisamarbejde i Mid-
delhavsområdet i efteråret 2014.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Der redegøres ikke for gældende dansk ret, da dagsordenspunktet ikke har berøring her-
med.
7. Konsekvenser
Der forventes ingen konsekvenser for dansk ret af den politiske drøftelse.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374937_0025.png
8. Høring
Samlenotatet blev behandlet på møde i Specialudvalget for Energi-, Klima- og Byg-
ningspolitik den 20. maj 2014, hvor der ikke var bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Generelt forventes værdien af multilaterale organisationer i EU’s eksterne energipolitik
at blive anerkendt blandt medlemsstaterne. Derudover er det forventningen, at medlems-
landene vil hilse det velkomment, at EU taler med én stemme i forhold til EU’s eksterne
energirelationer og dermed også i forhold til de multilaterale fora. Enkelte lande kan
forventes at stille spørgsmålstegn ved værdien af EU-koordination i forhold til de multi-
laterale organisationer, hvor de har et selvstændigt medlemskab.
10. Regeringens generelle holdning
Generelt ser regeringen positivt på arbejdet med at sikre den fortsatte udbygning af EU’s
eksterne energipolitik og at styrke behovet for at sikre en koordineret og sammenhæn-
gende indsats, hvor EU taler med én stemme i forhold til en række eksterne aktører og
organisationer på energiområdet. Dette vil medvirke til at sikre EU’s forsyningssikker-
hed, skabe velfungerende energimarkeder og indpasning af vedvarende energi. Regerin-
gen finder, at en fuld gennemførelse af det indre energimarked i 2014 er en væsentlig
forudsætning for, at EU kan have en effektiv og sammenhængende ekstern energipolitik.
Regeringen finder generelt, at et centralt fokus for eksterne energirelationer bør være
udfasning af subsidier til fossile brændsler med særligt fokus på de mest miljøskadelige
samt fremme af global omstilling til et energisystem baseret på vedvarende energi, der
kan imødegå udfordringen fra klimaforandringer, samt på en indsats for at udnytte po-
tentialet for omkostningseffektiv energieffektivisering. Man finder dermed, at EU’s am-
bitioner om at blive en lavemissions økonomi bør afspejles klarere i EU’s eksterne ener-
gipolitik i forhold til samtlige EU’s internationale samarbejdspartnere. Samtidig støttes
fra dansk side bestræbelser på at diversificere EU’s energiimport gennem strategisk ud-
bygning af naturgas og elektricitetsinfrastrukturen og øget samarbejde med vigtige pro-
ducent- og transitlande.
Endvidere støtter man fra dansk side eksplicit, at EU's energisamarbejde med tredjelan-
de styrkes i forbindelse med udvidelsesprocessen, naboskabspolitikken og ved at udvide
det europæiske Energifællesskab.
Specifikt i forhold til Energifællesskabet er Danmark ikke direkte medlem men er med-
lem via sit EU-medlemskab. Danmark har fra starten støttet arbejdet i Energifællesska-
bet med at udvide det indre energimarked til at omfatte landene i Sydøsteuropa samt
støttet, at der blev lagt vægt på udviklingen af vedvarende energi og energieffektivise-
ring. Fra dansk side støttes arbejdet med videreudvikling Energifællesskabet i regi af
den højniveaugruppe, der har mandat til at vurdere det institutionelle set-up og fælles-
skabets arbejdsmetoder.
I forhold til Energicharteret støtter Danmark den modernisering af traktaten som er
igangsat, ligesom Danmark støtter, at det er en ufravigelig betingelse, at alle medlems-
lande bakker op om grundlaget for moderniseringen, for at EU kan indgå i yderligere
diskussion af det papir, som ligger til grund for moderniseringen af charteret.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1374937_0026.png
I forhold til Det internationale Energiagentur bakker Danmark op om det såkaldte Asso-
cierings Inititiativ. Fra dansk side bakkes ligeledes op om, at IEA’s udvikling diskuteres
i EU-kredsen, selv om der ikke er tradition for fælles EU-holdninger i IEA. Danmark
mener, at IEA er en central organisation i det internationale energisamarbejde. Samar-
bejdet mellem IEA og vækstøkonomierne er nødvendig for IEA i forhold til at bevare
IEA’s status og legitimitet som global energiorganisation. Det er samtidig vigtigt at be-
vare den åbne og tillidsfulde debatkultur, der igennem 40 år er oparbejdet mellem IEA-
landene. Set fra et dansk synspunkt, er der en række globale energiudfordringer over de
kommende år inden for forsyningssikkerhed, økonomi og miljø. Den centrale udfor-
dring, set fra et dansk synspunkt, er den nødvendige omstilling af verdens energiforsy-
ning i en ikke-fossil retning. Det er dansk holdning, at IEA fortsat skal favne et bredt
spektrum af emner, herunder klima og energiudfordringer set i globalt perspektiv.
I forhold til energisamarbejde i Middelhavsområdet støttes op om det videre arbejde
med udvikling af et samarbejde, idet man dog fra dansk side som en mindre medlems-
stat, der ikke direkte vil være direkte berørt af et sådant samarbejde i Middelhavsområ-
det, vil lade Kommissionen varetage danske interesser, som det er tilfældet med Energi-
fællesskabet. Såfremt der lægges op til en forpligtende interessevaretagelse fra alle EU-
28 i et sådant samarbejde, vil man fra dansk side være skeptisk.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
26