Frederikssund
Klimaforening
Dyrlægegårds Allé 162
3600 Frederikssund
Til
Folketingets
Klima, energi- og bygningsudvalg
Folketinget
1240 K
Vdr. Lovgivning om solceller i komunalt regi.
Vi - en selvbestaltet klimaforening fra Frederikssund - tillader os at rette henvendelse til Jer i sagen om den,
efter vores opfattelse, uforståelig lovgivning omkring solceller.
I vores kommune er der fra de lokale politikere en stærk opbakning til udbygning af solcellestrøm til
kommunale bygninger. Det kunne betyde vigtig en synliggørelse af konstruktive muligheder. Men desværre
er der indført en helt irrationel klausul, hvor der nu skal søges om andele fra en begrænset pulje. Denne
klausul har betydet et dramatisk benspænd for udbygningen af vedvarende energianlæg.
Lokale ildsjæle og entusiastiske borgergrupper har brugt års arbejde for at folkeliggøre visionen om et
fossilfrit Danmark. Der har været 100 % opbakning til folketingsbeslutningen om fremtidens energiforsyning
i Danmark. Men de mange bestræbelser er vædret ved et meningsløs administrativt indgreb.
En aktiv forening som vores, har brug for et konstruktivt samarbejde med lokale politikere. Kommunale
initiativer vækker opmærksomhed og borgeren tager ejerskab af dem. Solceller på skoler og børnehaver
vækker den lokale presse, involverer forældrene og animerer til at privat opfølgning. Jeres lovgivning har
koblet lokomotivet fra togstammen, og vi skal nu overbevise hr og fru Frederikssund om det fordelagtige i at
involvere sig vedvarende energi, samtidig med at byrådet vedholdende melder hus forbi med en
argumentation, som ingen rigtig begriber. Borgerne resignerer overfor problematikken.
I vores optik er det helt hen i vejret at folketingets ambitiøse tidsplaner undermineres, at landet samtidig
mister i omegnen af 4.000 jobs og en sund branche bringes på fallitens rand.
Hvis forhindringerne for udbygning af solcellestrøm skyldes frygt for at staten mister indtægter fra
energiafgifter, er det en problematik borgerne kan inddrages i
–
budgetterne skal naturligvis hænge
sammen. Men i Frederikssund Klimaforening har vi aldrig mødt nogen, som kan se logikken i de gældende
regler - i vores andedam gælder det hele det politiske spektre. Lovgivningen udgør tåbelige bremseklodser i
den progeresive udvikling, vi før eller siden er nødt til at satse på. Vi har brug for et handlekraftigt folketing,
der kan handle i folkets interesse - også på længere sigt end i en enkelt valgperiode.
Med venlig hilsen
Bjørn Tving Stauning
Frederikssund Klimaforening