PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 293
Offentligt

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT

BYGGERI I PRAKSIS

– fra planlægning til færdigt,

funktionelt byggeri

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLD

Energi, miljø og indeklima ·

Indledende overvejelser ·

Valg af husentreprenør ·

Fra krav til kontrakt ·

Byggeprocessen ·

Det første 1�½ år i huset ·

Hvis du vil vide mere ·

Udgivet af

Blegdamsvej 4B, 2200 København N

Tlf. 33 15 09 77

[email protected], www.ecocouncil.dk

ISBN:

978-87-92044-49-5

Tekst:

Kåre Press-Kristensen, Det Økologiske Råd.

Layout:

DesignKonsortiet, Hanne Koch.

Tryk:

Svanemærket, KLS

Udgave:

1. udgave, 1. oplag, Maj 2013.

Hætet og den tilknyttede

ﬁ

lm kan læses og downloades fra

Det Økologiske Råds hjemmeside:

www.ecocouncil.dk under

Byggeri og bolig.

Hætet er gratis og kan bestilles hos Det Økologiske Råd mod

betaling af porto og ekspedition.

Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hætet er meget

ønskelig og kan frit foretages med angivelse af kilde.

Hætet er støttet af COWIfonden, Energifonden og Ministeriet

for Børn og Undervisning (Tips- og lottomidlerne).

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ENERGI, MILJØ OG INDEKLIMA

Boligmassen står for en væsentlig del af landets

energi- og ressourceforbrug og udgør en markant

miljøbelastning. I den enkelte bolig kan radon, kemi-

kalier og brænderøg samtidig give sundhedsskadelig

forurening af indeklimaet. Ved nybyggeri og ved

energi- og miljørenovering af eksisterende boliger

bør alle disse forhold nøje overvejes.

De danske boliger bruger knap 200 PJ energi årligt.

Omkring 85 % bruges til opvarmning og varmt vand,

og omkring 15 % til elapparater. Boligerne står

derved for næsten en tredjedel af landets samlede

energiforbrug (inkl. transportsektoren). Særlig enfa-

miliehuse bidrager til energiforbruget og den dertil

tilknyttede lutforurening (Boks 1).

Omkring 65 % af vandet fra landets vandværker

bruges i boligerne. En gennemsnitlig dansker bruger

omkring 40.000 liter drikkevand årligt, dvs. ca. 110 li-

ter dagligt. Kun omkring 1 % af vandet drikkes, mens

hele 25-30 % af drikkevandet hældes direkte i toilet-

tet som toiletskyl. Særligt på Sjælland og omkring

landets større byer på Fyn og i Jylland ligger vand-

indvindingen på et niveau, der ikke er bæredygtigt.

På et typisk parcelhus med carport falder årligt om-

kring 100 m

regn. I mange ældre byer ledes dette

forholdsvis rene tagvand forsat direkte til kloak-

systemet. Renseanlæggene skal derved bruge energi

på at rense store mængder rimelig rent tagvand.

Under skybrud er tagvandet med til at overbelaste

kloaksystemet og renseanlæg, så kældre, vejarealer

og naturen oversvømmes med spildevand.

Radon er en radioaktiv lutart, der trænger ind i bo-

liger gennem utætheder i fundamentet. Radon er

ansvarlig for halvdelen af den samlede radioaktive

bestråling af den danske befolkning. Radon er den

næsthyppigste årsag til lungekræt eter rygning. Hos

børn øger radon risikoen for akut leukæmi. De sidste

10 års målinger viser, at grænseværdien for radon

overskrides i mange ældre villaer, men også i nye

villaer ses overskridelser pga. sjusk med radonsikring

og utætheder i fundamentet.

Afdampning af kemikalier i boliger er et problem, der

får stigende opmærksomhed. Da vi opholder os stør-

stedelen af vores liv i bygninger og særligt i boligen

Rent drikkevand

hældes direkte i toilettet.

BOKS 1 |

Knap 75 % af boligernes el- og varmeforbrug sker i enfamiliehuse, der

udgør 60 % af boligmassen. Fjernvarme dækker ca. 25 % af energiforbruget i

enfamiliehuse mod ca. 70 % i etagebyggeri. Enfamiliehuse står for henholdsvis

90 % og 85 % af boligernes samlede olie- og gasforbrug og dominerer boligernes

andel af det samlede danske CO

-udslip, hvoraf i alt ca. 15 % stammer fra ener-

giforbruget i boliger. Enfamiliehuse står ligeledes for over 99 % af den danske

brændefyring og dominerer derfor den nationale udledning af en række sund-

hedsskadelige stoﬀer herunder ca. 55 % af dioxinudslippet, 60 % af sodudslippet,

70 % af partikeludslippet og 80 % af tjærestofudslippet.

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra skrot til energi- og miljørigtigt slot.

er det vigtig, at luten er ren. Særlig i nyopførte boli-

ger kan kemikalieafdampning fra maling, køkkenele-

menter, gulv m.v. give markant lutforurening.

Sundhedsskadelig røg fra brændeovne forurener

primært udendørs, men kan ligeledes forurene

stueluten. Risikoen for dette øges ved mekanisk ven-

tilation, der direkte kan modarbejde skorstenstræk-

ket og suge røgen ud i stuen. Ligeledes kan røgen fra

huset eller naboejendomme suges ind gennem den

mekaniske ventilation og forurene indeklimaet.

Mange byggematerialer indeholder miljøskadelige

stoﬀer og byggeaﬀald kan udgøre et væsentligt mil-

jøproblem, hvis det ikke håndteres korrekt. Ligeledes

ses forsat brug af træ, der stammer fra illegal skov-

hugst i ulande.

Både ved nybyggeri og ved energi- og miljøreno-

vering af eksisterende boliger kan der opnås store

energi- og ressourcebesparelser samtidig med, at

miljøbelastningen nedbringes og indeklimaet for-

bedres. Men det kræver planlægning og otest en

vedholdende bygherre at høste disse gevinster. Sær-

ligt i forbindelse med mindre byggerier, hvor bygher-

ren ote er en privatperson uden fagligt overblik, og

byggetilsyn/rådgiver sjældent har afsat de fornødne

ressourcer til en forudgående analyse og løbende

opfølgning under byggeprocessen.

Dette hæte omhandler opførelse og brug af et nyt

parcelhus i 2011 med hovedfokus på en god stor

familiebolig, energi- og ressourcebesparelser, mi-

nimering af boligens miljøbelastning og et sundt

indeklima. Hætet følger en families husbyggeri fra

planlægningsfasen gennem byggefasen og frem til

erfaringerne fra familiens første år i huset. Til hætet

er knyttet en lille inspirerende

ﬁ

lm, der viser faser i

byggeprocessen og ikke mindst det færdige byggeri.

Filmen

ﬁ

ndes på www.ecocouncil.dk under Byggeri

og bolig.

Selv om hætet omhandler nybyggeri af et parcelhus,

er det meste af hætet relevant i forbindelse med

opførelse af etagebyggeri og ved renovering af eksi-

sterende boliger.

Hætet retter sig imod undervisningsinstitutioner

(HTX, tekniske skoler, ingeniørhøjskoler m.v.), byg-

geriets parter (særlig private bygherrer, byggetilsyn/

rådgivere, håndværkere og typehusﬁrmaer) og byg-

ningssagkyndige i kommunerne. Men det kan også

anvendes af folk, der overvejer renovering af boligen:

Husejere, boligorganisationer, ejendomsmestre m.v.

Undervisningsinstitutioner kan

ﬁ

nde en undervis-

ningsvejledning til og billederne fra hætet på www.

ecocouncil.dk under Byggeri og bolig.

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDLEDENDE OVERVEJELSER

Eter at Kåre Press-Kristensen og Rikke Bøgebo samt

døtrene Agnete og Vera havde kigget på hus et par

år, indså familien, at deres drøm om en energi- og

miljørigtig bolig med et sundt indeklima kun kunne

realiseres ved at starte på en frisk. Familien købte

derfor et gammelt hus i foråret 2010 med henblik på

nedrivning og nybyggeri på grunden.

Familien havde – udover krav til husets indretning -

tre grundlæggende krav til deres nye hus:

1. Lavt ressourceforbrug.

2. Minimal miljøbelastning.

3. Sundt og behageligt indeklima.

Disse krav blev nøje indtænkt allerede i husets de-

signfase, så de eterfølgende kunne indføres som

speciﬁkationer i selve byggekontrakten.

Lavt ressourceforbrug

Forbruget af varme, el og vand skulle minimeres.

Da huset skulle bygges i København var fjernvarme

det oplagte valg til at minimere forbruget af res-

sourcer. Fjernvarme i København er nemlig primært

spildvarme fra elproduktion og aﬀalds- samt slam-

forbrænding. Det blev samtidig besluttet at maksi-

mere udnyttelsen af passiv solvarme og at designe

varmtvandssystemet med mulighed for solvarme.

Elforbruget skulle dækkes af solceller.

Energikravet var netop strammet i bygningsregle-

mentet 2010 forud for opførelsen i 2011. Men for

at minimere varmeforbruget yderligere besluttede

familien at bygge et hus med lavere energiforbrug og

derved opfylde lavenergiklasse 2015 (Boks 2). Lige-

ledes besluttede familien, at kravet skulle opfyldes

uden at medregne elproduktion fra solcellerne. Egen-

produktion af vedvarende energi fra solceller (var-

mepumper m.v.) fratrækkes nemlig ved beregning af

husets energiramme og fører derved til, at huset blot

isoleres dårligere. Samtidig besluttede familien, at

husets tæthed og isolering skulle dokumenteres ved

trykprøvning og termografering. Endelig blev beslut-

tet, at ventilationsanlægget med varmegenindvin-

ding skulle have højst mulig eﬀektivitet.

Familien valgte de mest energirigtige hårde hvideva-

rer til køkken og bryggers og det mest energieﬀektive

ventilationsanlæg samt en energieﬀektiv Alpha 2

BOKS 2 |

Bygningsreglementet 2010 :

Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning,

ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet

etageareal må højst være: (52,5+1.650/A) kWh/m2 pr. år,

hvor A er det opvarmede etageareal. Desuden må lutskitet

gennem utætheder i klimaskærmen ikke overstige 1,5 l/s pr.

m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa.

Lavenergiklasse 2015 (forventet krav pr. 1/1 2015):

Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning,

ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet

etageareal må højst være: (30 + 1.000/A) kWh/m² pr. år,

hvor A er det opvarmede etageareal. Desuden må lutskitet

gennem utætheder i klimaskærmen ikke overstige 1 l/s pr.

m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa.

Bygningsklasse 2020 (forventet krav pr. 1/1 2020):

En bygning kan klassiﬁceres som en bygningsklasse 2020,

når det samlede behov for tilført energi til opvarmning,

ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet

etageareal ikke overstiger 20 kWh pr. år.

Generelt:

Tilført elforbrug ganges med faktor 2,5. Ligeledes vil fjern-

varme fremover skulle ganges med en lav faktor. Samtidig

stilles krav til varmetab fra komponenter og elforbrug til

ventilation og varme.

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

cirkulationspumpe til gulvvarme for at reducere

el-forbruget. Der blev stillet krav til mindste bøj-

ningsradius i ventilationskanalerne for at minimere

modstanden og dermed reducere el-forbruget til

ventilation. For yderligere at spare el til ventilation

blev det besluttet, at ventilationen i sommerhalvåret

skulle kunne klares med naturlig ventilation gennem

frisklutventiler i vinduer og døre samt via et centralt

ovenlysvindue.

Vandforbruget skulle minimeres ved at vælge toilet-

ter, vaskemaskine og opvaskemaskine med de lavest

mulige vandforbrug. Forbruget af drikkevand skulle

reduceres yderligere ved at bruge regnvand fra et

regnvandsanlæg til toiletskyl og vaskemaskine samt

regnvand fra regnvandstønder til havevanding.

Minimal miljøbelastning

Klimabelastningen og den sundhedsskadelige lut-

forurening samt miljøbelastningen fra regnvand og

byggematerialer skulle minimeres.

Klimabelastningen og den sundhedsskadelige lut-

forurening blev minimeret ved valg af fjernvarme, der

forventes fuldt ud CO

-neutral inden år 2035. Bræn-

defyring blev fravalgt som supplerende energikilde

pga. den væsentlige lutforurening med sundheds-

skadelige stoﬀer og sod, der er en signiﬁkant kilde

til is-afsmeltningen i Arktis og til global opvarmning

(Figur 1). Det er meget mere miljø- og energirigtigt at

afbrænde træet på kratvarmeværkerne.

Alt overskydende tagvand skulle nedsives i haven

og blive til nyt grundvand frem for at være en be-

lastning for kloaksystemet. Brugen af miljøskadelige

byggematerialer skulle minimeres, ligesom familien

ville undgå træ fra illegal skovhugst og endelig skulle

byggeaﬀaldet sorteres og håndteres miljørigtigt.

Forurening fra energikilder

(g partikler per GJ)

700

600

500

400

300

Danske udslip af sodpartikler

200

100

Brændefyring

60 %

Vejtraﬁk

19 %

Tog, entreprenør

maskiner mv.

15 %

Fje

pum

Var

re b

Nye

ræn

deo

Sva

mæ

arm

rnv

æn

t br

rke

deo

Kratværker, oliefyr mv.

Figur 1: Brændefyring er den dominerende

danske forureningskilde til sundhedsskadelige

partikler og klimaskadelig sod.

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BOKS 3 |

Et svanemærket hus:

•

Er bygget af miljørigtige materialer, der indeholder få miljø- og sundhed

g sundhedsskadelige stoﬀer

dsskadelig

Har en gennemtænkt drits- og vedligeholdelsesplan, der gør det let at vedligeholde hus

huset

Er energibesparende og har lav klimapåvirkning

Har et godt indeklima

Er af høj kvalitet

Læs mere på: www.ecolabel.dk.

Sundt og behageligt indeklima

Indholdet af sundhedsskadelige stoﬀer i husets lut

skulle reduceres samtidig med, at det skulle være

behageligt at opholde sig i huset hele året.

Ud over den obligatoriske radonsikring med radon-

membran blev det besluttet at etablere et radonrør

fra det kapillarbrydende lag under huset og lodret op

til over tag. Hvis indholdet af radon viste sig at være

for højt i huset, så kunne der eterfølgende laves

aktiv ventilering og derved udlutning af radon di-

rekte gennem radonrøret. Forventningen var dog at

den mekaniske ventilation ville udskite luten hurtigt

i vinterhalvåret, hvor radonindholdet er højest, og

derved også bidrage til en lav radonkoncentration.

Kemikalieafdampning fra byggematerialer blev

minimeret ved at beslutte, at huset skulle være mil-

jømærket med det nordiske miljømærke svanen, der

bl.a. begrænser brugen af byggematerialer med mil-

jø- og sundhedsskadelige kemikalier. Samtidig stiller

svanemærket en række andre krav, som harmonerer

ﬁ

nt med familiens øvrige krav til huset (Boks 3). Det

blev ligeledes besluttet at lade den mekaniske venti-

lation køre for fuld krat de første 6-8 måneder for at

udlute resterende byggefugt, hvilket samtidig ville få

eventuelt afdampede kemikalier ud af huset.

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

Forurening af indeklimaet med røg fra brændefyring

blev undgået ved fravalg af brændeovn.

Familien havde lidt under hetige skimmelsvampe-

angreb i deres tidligere bolig og var derfor meget

fokuseret på, at lutfugtigheden skulle være lav for at

få et behageligt indeklima. Samtidig var der særligt

fokus på, at overophedning i sommerhalvåret skulle

undgås. Dette kunne gøres via murede (tunge) yder-

og indervægskonstruktioner, som udligner tempe-

ratursvingningerne. I stuen (der har lot til kip) blev

placeret et ovenlysvindue, der ud over godt dagslys,

sikrer hurtig skorstensvirkning og derved god ven-

tilation i de varmeste sommerperioder. Endelig

blev lavet 80 cm tagudhæng for at skærme for den

højtstående sommersol og derved minimere passiv

solvarme i sommermånederne, men tillade passiv

solvarme fra den lavtstående sol i vinterhalvåret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VALG AF HUSENTREPRENØR

Ud fra de indledende overvejelser blev opstillet en

overordnet liste med konkrete energi- og miljøkrav til

byggeriet med henblik på hurtigt at identiﬁcere hu-

sentreprenører med interesse for energi- og miljørig-

tigt byggeri. Samtidig blev lavet en detaljeret tjekliste

med kvantitative speciﬁkationer, der senere skulle

indgå i selve byggekontrakten.

ﬁ

rmaet ville som udgangspunkt først beregne prisen,

når familien havde skrevet under på en byggeatale.

For det andet begyndte sælgeren at fremhæve, at

det slet ikke kunne betale sig at bygge lavenergiklas-

se 2015 med regnvandsanlæg. Sælgeren sagde lige

ud, at det var tåbeligt, da det ikke var et lovkrav. I

stedet ville sælgeren tilbyde familien et møde med

en materialerådgiver, der kunne hjælpe med at væl-

Overordnede energi og miljøkrav til huset:

ge de helt rigtige håndtag til køkkenlågene. Til sidst

1. Svanemærket

måtte familien derfor også droppe

Det er åbenlyst, at dyre

2. Lavenergiklasse 2015

denne husentreprenør.

samtalekøkkener for-

3. Fjernvarmeforsynet

sat sælger meget bedre

4. Ekstra radonsikring

Det var tydeligt, at typehusﬁrma-

end ekstra isolering og

5. Regnvandsanlæg

erne normalt sælger huse på alt

regnvand i toilettet. Det

det, der kan ses. Dvs. badeværelser,

er derfor boligmassens

På grundlag af kravene skrev

køkkener, master-soveværelser m.v.

ressourceforbrug og mil-

familien til 8 af landets store

Ressourceforbruget, miljøbelastnin-

jøbelastning er så høj.

typehusﬁrmaer. Kun halvdelen

gen og et sundt og behageligt in-

besvarede henvendelsen til

Kåre Press-Kristensen, miljøingeniør.

deklima indgår enten slet ikke eller

trods for, at byggebranchen

i meget ringe grad i en traditionel

akut manglede ordrer på grund af

ﬁ

nanskrisen. Der

købsbeslutning og er derfor heller ikke et salgsargu-

blev taget kontakt til de

ﬁ

rmaer, som ikke besvarede

ment. Dette er en væsentlig problemstilling, da nye

henvendelsen. Det viste sig, at ingen af disse

ﬁ

rmaer

huse ote har en levetid på over 100 år, hvorfor det

havde interesse i at levere lavenergiklasse 2015 huse

er vigtigt, at de er designet korrekt og fremtidssikret

(i dag er det nærmest standard).

mht. ressourceforbrug, miljøbelastning og indeklima.

Ved nærmere gennemgang af de indkomne svar

viste det sig hurtigt, at kun to

ﬁ

rmaer havde erfaring

med at bygge energi- og miljørigtigt. Eter indleden-

de møder med disse to virksomheder blev den ene

sorteret fra, da sælgerens hovedfokus på mødet var

centralstøvsugere og master-soveværelser, og fordi

sælgeren ikke var i stand til at besvare helt basale

energi- og miljøfaglige spørgsmål.

Eterfølgende blev holdt en række møder med det

tilbageværende typehusﬁrma. Men også her opstod

problemer. For det første kunne

ﬁ

rmaet ikke oplyse,

hvad det energi- og miljørigtige byggeri ville koste, og

Familien tog nu fat i nogle af de mindre husentrepre-

nører, der byggede skræddersyede huse. Hos den lille

jyske virksomhed Tonsberg Byg var ikke stor erfaring

med energi- og miljørigtigt byggeri. Til gengæld var

der meget stor interesse i at opnå denne erfaring. Der-

for besluttede familien at indgå en atale med Tons-

berg Byg, selv om det fra start var åbenlyst, at familien

derved selv måtte bistå med faglig assistance. Som

miljøingeniør med et stort fagligt netværk følte Kåre

Press-Kristensen sig dog klædt på til dette. Fordelen

var samtidig, at alle muligheder som udgangspunkt

var åbne, hvorved familiens ønske om en energi- og

miljørigtigt bolig pludselig var indenfor rækkevidde.

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FRA KRAV TIL KONTRAKT

Den detaljerede tjekliste blev brugt som udgangs-

punkt for byggekontrakten med Tonsberg Byg. Tabel

1 og 2 viser de krav, der skulle sikre det energi- og

miljørigtige byggeri. Solcelleanlægget blev ikke

Tabel 1: Energi- og miljøkrav til byggeriet

Energiforsyning

Varme

Fjernvarme (med varmvandsystem forberedt til solvarme)

Energieﬀektiv Alpha 2 cirkulationspumpe (behovstyret)

Vinter: Passiv solvarme via udestue og 80 cm tagudhæng

Solceller: 4 kW solcelleanlæg mod syd

Uden medregning af elproduktion fra solceller

Dokumenteret via BE10-beregning og termografering

Med varmegenindvinding på min. 90 % og lavt elforbrug

Størst mulig kanalbøjningsradius

Via frisklutventiler i døre og vinduer samt ovenlys

Via ventilationskanaler til det fri i badeværelser

Dokumenteret via trykprøvning (både over- og undertryk)

Krav for at få udbetalt tømrerraten

Minimum A+ (eller det bedste på markedet)

Toilet, vaske- og opvaskemaskine med mindst vandforbrug

Regnvand fra regnvandstønder til havevanding

Regnvand fra regnvandsanlæg til toiletter/vaskemaskine

Overskydende regnvand nedsives i faskine

Dimensionering af faskine godkendes af bygherre

Radonrør foruden den obligatoriske radonsikring

Hurtigt lutskite via mekanisk og naturlig ventilation

Tunge (murede) vægge til at udligne temperaturforskelle

Miljøkrav til byggematerialer, sortering af byggeaﬀald m.v.

Krav for at få udbetalt færdigraten

en del af selve byggekontrakten, men blev i stedet

leveret fra anden side. For at spare el til udtørring i

byggefasen blev atalt, at udtørring skulle ske eter

lukning af bygningen.

Energiklasse

Ventilation

Lavenergiklasse 2015

Vinter: Mekanisk

Sommer: Naturlig

Tæthed

Elforbrug

Vandforbrug

Max. 0,5 l/s pr. m

(50 Pa)

Nye hårde hvidevarer

Minimering

Vandaﬂedning

Indeklima

Overskydende regn

Radonsikring

Fugt og overophedning

Svanemærket

Miljømærkning

Tabel 2: Speciﬁkke krav til klimaskærmen

Randfundament

Terrændæk

Ydervægge

Vinduer/yderdøre

Tagkonstruktion

Lecablokke, 250 mm terrænbatts, 20 mm polystyren

260 mm letklinker og 260 mm A terrænbatts

300 mm A murbatts

Super lavenergiruder med 3 lag glas

30 mm kantisolering med murbatts

450 mm mineraluld

Linjetab:

≤

0,12 W/m

∙

U-værdi:

≤

0,09 W/m

∙

U-værdi:

≤

0,11 W/m

∙

U-værdi:

≤

0,9 W/m

∙

Linjetab:

≤

0,03 W/m

∙

U-værdi:

≤

0,09 W/m

∙

U-værdien er et mål for varmetab gennem gulve, vægge, tag, vinduer og yderdøre regnet pr. m

klimaskærm.

Linjetabet er et mål for varmetab i linjen rundt om vinduer, døre og fundament regnet pr. løbende meter.

a) Under byggeriet blev de 260 mm letklinker dog erstattet af ekstra 260 mm A terrænbatts af energihensyn.

b) Under byggeriet blev de 30 mm kantisolering erstattet af 50 mm kantisolering af energihensyn.

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ovenfor ses en plantegning af hu-

set og ved siden af et snit fra begge

ender af huset. Bemærk at den ene

del af huset (snit A-A) er med gitter-

spær og uopvarmet lotrum, mens

den anden del af huset (snit B-B)

er med lot til kip kombineret med

opvarmet lotrum. I terrændækket

blev dog besluttet at erstatte de

260 mm letklinker med ekstra 260

mm A terrænbatts for yderligere at

forbedre isoleringen.

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ovenfor ses facadetegninger og nedenfor en situati-

onsplan for byggeriet, som er de tegninger, kommu-

nen skal have i forbindelse med at give byggetilladel-

se til simpelt byggeri (fritliggende enfamiliehuse).

Note:

Grundareal

Bolig

Orangeri

Bebygget areal

Bebyggelsesprocent

= 683 m

= 182 m

= 28 m

= 210 m

= 30 %

Omrids af bolig

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BYGGEPROCESSEN

Nedrivningen af det eksisterende hus på bygge-

grunden startede i marts 2011 og det nye hus stod

færdigt ultimo september 2011. På kun to dage blev

det gamle hus revet ned og byggeaﬀaldet kørt til

sortering. Murværk, beton og glas blev nedknust til

stabilgrus og genbrugt. Træ og andet brændbart

blev brændt og derved nyttiggjort til el- og varme-

produktion. Olietanken blev kørt til metalskrot sam-

men med det øvrige metalaﬀald og derved genbrugt.

Dereter blev der hurtigt udgravet til det nye hus. Det

var tydeligt, at undergrunden bestod af ler. Bunden

af udgravningen blev dereter fyldt med ca. 1 meter

stabilgrus.

1 Huset blev revet ned og kørt til genbrug på 2 dage.

2 Udgravningen til det nye hus blottede ren ler.

3 I bunden af udgravningen blev lagt 1 m stabilgrus.

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fundament

Randfundamentet blev understøbt og muret af

lecablokke. Mellem lecablokkene i randfundamentet

blev isoleret med terrænbatts, hvoreter fundamen-

tet blev overdækket med sort radonmembran. Dette

var dels for at undgå regn og derved fugt i isolerin-

gen og dels for senere at standse opstigende radon.

Fundamentkanten blev yderligere isoleret med 20

mm hvidt polystyrenskum.

1 Randfundamentet blev understøbt og opbygget af

lecablokke.

2 Fundamentkanten blev yderligere isoleret med

hvidt polystyrenskum.

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1 Radonmembranen udlægges så den overlapper med randfundamentet.

2 Cykelhjelmen bliver lille ved siden af 520 mm terrænbatts.

3 Gulvvarmeslangerne blev udlagt oven på armeringsnettet.

Terrændæk med radonmembran

Oven på stabilgruset blev udlagt et kapillarbrydende

lag bestående af ca. 20 cm småsten (singels) for at

undgå fugtopsugning i fundamentet. Derpå blev der

lagt 520 mm terrænbatts. Der blev udlagt en radon-

membran langs kanten af dækket, der blev foldet

forsigtigt op om radonmembranen over randfunda-

mentet. Den blev holdt helt tæt ind til fundamentet

af en tynd polystyrenplade, som yderligere isolerede

mod randfundamentet. Overlappet mellem radon-

membranerne skulle derved minimere opstigende

radon og sikre, at evt. opstigende radon havner i den

ventilerede ydermur og derved udlutes til det fri.

Direkte ovenpå terrænbatts blev udlagt slanger til

gulvvarme på et metalnet, der holdt gulvslangerne

i den rette højde i betonen, for at sikre en eﬀektiv

varmeafgivelse. Samtidig fungerer metalnettet som

armering.

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da dækket var støbt, var radonmembranen blottet

og derved i reel fare for at blive ødelagt under det

videre byggearbejde, hvilket ville ødelægge radon-

sikringen. Denne udfordring blev drøtet med entre-

prenøren, der dereter tildækkede radonmembra-

nen. I teknikrummet, hvor rør til varme, vand og el

indføres (billede til højre) blev der placeret et radon-

rør (orange rør), der gik ned i det kapillarbrydende

lag under huset (og senere blev forlænget til taget).

Denne placering blev valgt både af æstetiske grunde

og også for at kompensere for, at der netop ikke var

radonmembran under huset på dette sted.

Eter støbning af dækket er den følsomme radon-

membran blottet ved alle væggene .

Radonmembranen blev beskyttet ved tildækning.

Ved rørindføringerne er det ikke muligt at lave

radonmembran.

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ydervægge

Først blev indervæggene muret. Dereter blev yder-

væggene muret og isoleret (300 mm murbatts).

1 - 6 Murene blev muret, isoleret og løbende overdækket mod regn.

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vinduer og yderdøre

Der er brug for 30 mm mineraluld for at opnå det lave

linjetab omkring vinduer og døre. Men da der ikke var

noget i vejen for at lave 50 mm isolering, så blev dette

atalt på byggepladsen. Der blev anvendt vinduer og

terrassedøre med super lavenergiruder (3 lag glas).

1 - 2 Linjetabet ved vinduer og døre blev minimeret

med 50 mm isolering.

Der blev anvendt super lavenergiruder med 3 lag

glas.

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tagkonstruktion

Tagkonstruktionen blev isoleret med 450 mm mi-

neraluld. Bemærk at udlægning af 70 mm isolering

på den varme side af dampspærren (grønne dug) er

påbegyndt bagerst i billedet nederst til venstre.

1 - 4 Grundig isolering at tagkonstruktionen er helt afgørende.

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ventilation

Der blev valgt et ventilationsanlæg med en mod-

strøms varmeveksler. Varmegenindvindingen når

derved op på 90 % (under optimale forhold) dvs.

at 90 % af varmen i udblæsningsluten overføres til

indblæsningsluten. Denne varmegenindvinding

sparer store mængder varme. Samtidig fanges sod-

partikler fra områdets brændeovne i ventilatorens

indblæsningsﬁlter, så det bliver sort, i modsætning

til udblæsningsﬁlteret, som mest fanger gråt støv.

Om sommeren klares ventilationen helt uden el-

forbrug via frisklutventiler i vinduer og døre samt

ventilationskanaler til det fri i badeværelser. I meget

varme perioder kan opnås en hurtig ventilation ved

at åbne ovenlysvinduet i stuen som en slags ventila-

tionsskorsten.

1 Det mekaniske ventilationsanlæg har en

varmegenindvinding på 90 %.

2 I indblæsningsﬁlteret fanges sorte sod-

partikler - i udblæsningen gråt støv.

3 Om sommeren klares ventilationen via

frisklutventiler i døre og vinduer.

4 I varme sommerperioder åbnes ovenlyset i

stuen for at øge ventilationen

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selv på en kold og blæsende vinterdag bliver der 35-40 grader i udestuen, hvis ikke spjæld og vinduer åbnes.

2 - 3 Ventilationsspjæld i terræn og vinduer i tag sikrer mod overophedning.

Om vinteren åbnes dørene til udestuen for at udnytte passiv solvarme.

Passiv solvarme og solafskærmning

Der blev lavet et vandret udhæng på 80 cm for at

skærme for den højtstående sommersol og tillade

masser af lys fra lavtstående vintersol. Ovenlyset

mod syd blev forsynet med automatisk rullegardin

for at kunne afskærme mod solen om sommeren.

For enden af huset mod syd/vest blev bygget en

stor udestue af termoglas. Formålet var dels at få et

stort rum, der udelukkende var opvarmet af sollyset

(passiv solvarme), og dels at dette rum skulle levere

passiv solvarme til stuen i vinterhalvåret.

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1 - 2 Kun brønddækslet på regnvandstanken er synlig og bruges

til planter.

3 - 4 Den nedgravede regnvandstank på 4.000 liter sikrer, at

familien altid har regnvand.

Kun cisternen i teknikrummet gør regnvandsanlægget

synligt i huset.

Regnvandsanlæg

Regnvandsanlægget, der leverer regnvand til toilet-

terne og vaskemaskinen, består i hovedtræk af et

primitivt grovﬁlter, en regnvandstank og en ekstern

cisterne i teknikrummet. Fra taget løber regn og smel-

tevand ned gennem et grovﬁlter, der fjerner blade

m.v. Derfra løber vandet til regnvandstanken på 4.000

liter, der er nedgravet i baghaven. Overskydende

vand løber direkte videre til faskinen. Fra regnvand-

stanken pumpes vandet ind i den eksterne cisterne i

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

teknikrummet, der forsyner toiletter og vaskemaskine

med vand. I (sjældne) tilfælde af mangel på regnvand

eterfyldes cisternen automatisk med drikkevand.

VVS

ﬁ

rmaet havde imidlertid ingen erfaring med

regnvandsanlæg, hvorfor familien tog direkte kon-

takt til leverandøren af anlægget, og

ﬁ

k dem til at

hjælpe med installationen. Vand til havevanding

bliver taget direkte fra traditionelle regnvandstønder

koblet til carporttaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Faskine

Ved faskiner er dimensionering afgørende. Udgrav-

ningen til huset viste, at grunden bestod af overﬂa-

denært ler. Faskinen skulle derfor dimensioneres

til magasinering og langsom nedsivning. Faskinen

skulle samtidig have kapacitet til et større skybrud

dvs. 65 mm regn. Med et tagareal på ca. 240 m

(inkl. tagudhæng), så skulle der altså være cirka

65 mm

∙

240 m

= 15,6 m

hulrum i faskinen. I sam-

råd med kloakmesteren blev derfor besluttet at

anlægge en faskine med ca. 15,5 m

hulrum. Kloak-

mesteren etablerede imidlertid faskinen med 16 m

småsten (uden bygherrers godkendelse). Men små-

stenene fyldte 70 % af hulrummet, så der var kun

4,8 m

til regnvandet. Bygherren var utilfreds, mens

kloakmesteren mente faskinen var rigelig stor. Eter

skybruddet d. 2. juli 2010 indgik kloakmesteren og

bygherren et væddemål:

Hvis faskinen var fyldt med

vand skulle den reetableres eter bygherrers ønske.

Den var fyldt. Derfor blev faskinen reetableret med

16 m

plastkassetter med 95 % plads til regnvand

dvs. nu med 15,2 m

hulrum. Samtidig blev nedsat

et pejlerør i faskinen, så vandstanden i faskinen kan

overvåges. Foran faskinen blev etableret et sandfang

og to højvandslukker, så faskine, regnvandstank og

omfangsdræn kan frakobles enkeltvis. Derved kan

det let forhindres, at vand løber baglæns fra faskinen

og tilbage i omfangsdrænet og op under huset, hvis

der en dag skulle komme et ekstremt skybrud.

Første faskine var lavet med småsten og

overbelastet eter et skybrud.

Faskinen blev reetableret med 16 m

plastkasset-

ter og dækket af

ﬁ

berdug.

Via to højvandslukker kan regnvandstank og

omfangsdræn frakobles.

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljømærkning

Miljømærkningen var ikke problemfri, da udval-

get af f.eks. miljømærkede køkkenelementer var

begrænset, og køkkenﬁrmaerne ikke altid havde styr

på, hvad der var miljømærket. Samtidig viste det sig

umuligt at købe svanemærkede trægulve i Danmark.

Derfor blev valgt FSC mærkede bambusgulve. Eter et

større detektivarbejde lykkedes det dog at få køkken-

elementer, der tilfredsstillede kravene til det nordiske

miljømærke

svanen.

Miljømærkningskravene stillede

også krav om, at sortering i tre fraktioner skulle ske

under vasken, hvilket var upraktisk, da Københavns

kommune ikke afhenter køkkenaﬀald i tre fraktionen.

Til sidst blev dog besluttet at sortere i kompost, glas

og restaﬀald. Den største overraskelse kom imidlertid,

da huset ikke kunne miljømærkes, fordi hoveddøren

indeholdt træ fra Elfenbenskysten, som dørprodu-

centen ikke kunne dokumentere kom fra legal skov-

hugst. Heldigvis var miljømærkningen en forudsæt-

ning for at udbetale færdigraten og det stod familien

fast på. Entreprenøren pressede derfor dørproducen-

ten til at lave en specialfremstillet hoveddør, så huset

kunne miljømærkes. Det tog 6 måneder at få den

specialfremstillede dør, så færdigraten kunne først

udbetales, da huset

ﬂ

ere måneder eter aﬂevering

omsider

ﬁ

k ny hoveddør og blev miljømærket.

1 Der blev valgt bambusgulve, da der ikke var miljø-

mærkede trægulve.

2 Der var dårligt plads til at sortere i tre fraktioner

under køkkenvasken.

3 Til sidst blev huset mærket med det nordiske miljø-

mærke

svanen.

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1 - 3 Fugtige byggematerialer

blev kasseret på stedet.

4 - 5 Ventilationsslanger skal

isoleres rigtigt og have stor

bøjningsradius.

Konstruktionen skal være tør

før det indvendige arbejde

udføres.

Sjusk skal udbedres

Fugt i konstruktionen kan giver uoprettelig skade,

hvorfor det er vigtigt at byggematerialer opbevares

korrekt, og at fugtige byggematerialer kasseres.

Ventilationsslanger (blå) på det uopvarmede lotrum

skal isoleres grundigt i hele slangens længde og ikke

kun på noget af længden, som vist på billede 4. For

at minimere lutmodstanden og derved elforbruget

skal ventilationsslanger have størst mulig kanalbøj-

ningsradius f.eks. svarende til en bøjningsdiameter

på størrelse med den lange led af et A4-ark. Der bør

måles fugt i de indvendige konstruktioner for at sikre

fuld udtørring før malerarbejde, lægning af gulv og

lot m.v. Er konstruktionerne ikke tørre nok, skal der

igangsættes en udtørring. Huset blev trykprøvet og

måtte tætnes yderligere før tæthedskravet kunne

opfyldes. Den fundne utæthed lå ved rørgennemfø-

ringer i lot i teknikrum.

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tagsten må ikke gennembores – og aldrig i bøl-

gedalen, hvor vandet løber.

Der skal anvendes beslag, der skubbes ind under

tagstenene og fastgøres.

3 - 5 Først �½ år eter køb var solcelleanlægget monte-

ret og registreret korrekt.

Solcelleanlæg

Da entreprenøren ikke havde erfaring med solcellean-

læg, blev besluttet at indhente en række tilbud fra sol-

celleﬁrmaer i foråret 2012. Da familien forventede at

bruge max. 3.500 kWh el om året, blev det besluttet at

købe et 4 kW solcelleanlæg, der placeret på sydsiden

af taget skulle være i stand til at dække hele familiens

elforbrug. Markedet for solcelleanlæg var imidlertid

svært gennemskueligt. Eter at have set på

ﬂ

ere tilbud

af mere eller mindre spekulativ karakter fra solcelle-

ﬁ

rmaer, der lovede anlæg med tilbagebetalingstid

ned til 5 år (under tvivlsomme forudsætninger), valgte

familien at købe deres solcelleanlæg hos en større

dansk varehuskæde. Dels fordi solcelleanlægget var

billigt, men også fordi garantien derved kunne hånd-

hæves, da der er en rimelig sandsynligvis for, at den

pågældende varehuskæde også eksisterer om 5-10 år.

Solcelleanlægget blev bestilt i juni med specielle be-

slag til montering på tegltag uden gennemboring af

tagstenene og med en opgraderet inverter (transfor-

merer spændingen) med minimeret eﬀekttab. I sep-

tember blev anlægget monteret. Der blev imidlertid

anvendt beslag til eternittag, som tilmed blev boret

direkte igennem tagstenene i de bølgedale, hvor

regnvandet løber. Dette øger risikoen for råd i taget

markant. Konfronteret med dette sagde montørerne,

at de blot monterede, hvad de

ﬁ

k med, og at famili-

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

en kunne være helt rolige, fordi de havde monteret

hundredevis af de beslag på den måde.

Et par dage senere blev monteret en inverter. Af

manualen fremgik imidlertid tydeligt, at inverteren

var for lille til at klare spændingen fra et 4 kW solcel-

leanlæg. Den autoriserede elinstallatør blev chokeret

og sagde, at han havde installeret masser af de in-

vertere til 4 kW solcelleanlæg. Installatøren var dog

indforstået med, at inverteren skulle skites straks.

Da der blev klaget til varehuskæden over de forkerte

beslag, der var gennemboret på et kritisk sted i tag-

stenene,

ﬁ

k familien tilsendt et gavekort på 500 kr.

fra varehuskæden, der beklagede, at familien ikke

var tilfreds med solcelleanlægget. Men det ændrede

jo ikke på fejlinstallationen. Dereter startede en

lang række skriverier, hvor varehuskæde og montør

skubbede ansvaret imellem sig. Da familien havde

handlet med varehuskæden, besluttede de derfor

at stævne varehuskæden. Så vendte varehuskæden

hurtigt tilbage, beklagede fejlen og

ﬁ

k skitet teglsten

og beslag i løbet af en uge. Men først i december,

dvs. �½ år eter købet af deres solcelleanlæg, var fami-

liens anlæg omsider registreret hos netvirksomhed

og energiselskabet, så familien kunne få glæde af

elproduktionen på taget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Myndigheder og forsyninger

I forbindelse med byggeprocessen var familien i tæt

kontakt med både myndigheder og forsyningssel-

skaber. Det var imidlertid helt tydeligt, at disse ikke

altid er forberedt på energi- og miljørigtigt byggeri.

Men ved etablering af faskine og regnvandsanlæg var

både forsyningsselskaber og kommunen dog meget

imødekommende og hjælpsomme.

Som ufravigeligt krav i byggetilladelsen krævede

kommunen, at der blev anlagt en parkeringsplads

på grunden. Ligeledes skulle fra start gøres plads til

endnu en parkeringsplads. Familien henvendte sig

til kommunen og sagde, at de jo ikke havde bil, men

klarede sig

ﬁ

nt med cykler, hvorfor de ikke mente,

at det var aktuelt at anlægge en parkeringsplads.

Hertil var svaret, at alle, der

ﬂ

ytter i hus, får bil på et

tidspunkt. Derfor skulle parkeringspladsen anlægges,

hvis familien ville bygge i kommunen. Overraskelsen

var stor, da Københavns Kommune jo netop gerne vil

fastholde og fremme cykeltraﬁkken. Eter 18 måneder

i huset har familien dog forsat ikke planer om at få bil.

Ved indlægning af fjernvarme kunne familien ikke

få en installeret fjernvarmeeﬀekt under 15 kW, selv

om behovet skønsmæssigt var 5 kW. Familien skal

således eter taksten hos den pågældende fjern-

varmeforsyning betale lidt over 2.000 kr årligt i fast

eﬀektbetaling for en overkapacitet på 10 kW. Familien

henvendte sig til forsyningsselskabet, men her var

svaret blot, at man overvejede om der skulle være

mulighed for en lavere eﬀekt for lavenergi-byggeri,

men at der endnu ikke var truﬀet beslutning herom.

Dette til trods for, at energikravene til lavenergibygge-

ri jo havde været velkendt i mange år, så enten havde

forsyningsselskabet sovet godt og grundigt i timen,

eller også var der alene tale om ren kassetænkning.

Under byggeprocessen blev brugt 114 m

vand.

Primært til mørtel, beton til fundament, faskine-test

osv. Prisen for dette var godt 4.000 kr. Spildevandsbi-

draget (transport og rensning) udgør godt halvdelen

af prisen. Men da vandet jo er brugt til produktion af

huset og derved ikke havnede i kloakken og heller

ikke i renseanlægget, så var det jo rimeligt, at fami-

lien blev fritaget for spildevandsbidraget ligesom

enhver virksomhed, der bruger vandet i produktio-

nen og derved ikke belaster spildevandssystemet.

Desværre var der ikke meget forståelse for dette hos

forsyningsselskabet (se boks 4).

BOKS 4 |

Mail til forsyningsselskabet:

Kære Københavns Energi: Vand

Vi har bygget hus på Højstrupvej 85 og

har i forbindelse med byggeprocessen

brugt 114 m

vand.

Vandet er primært gået til fundament,

mørtel og indkøring af faskine og er

således ikke havnet i kloaksystemet,

hvorfor vi gerne vil fritages for den del

af afgiterne, der vedr. kloak og rensning

for størstedelen af vandet. Der har i

ﬁ

måneder stået en mandskabsvogn - kun

med toilet + vandhane !

Der har max. været tre overnattende

(ikke weekend). Hvis toiletter i mand-

skabsvognen er brugt 20 gange dagligt 5

dage pr. uge (og de

ﬂ

este dage tog hånd-

værkerne altså hjem torsdag !), så fås:

16 uger * 5 dage/uge * 20 toiletskyl/dag *

7 liter/skyl (antager stort skyl hver gang)

= 11,2 m

Hvis I ønsker kloak- og renseafgiter for

alt vandet, så er det jo det samme som

at hævde, at håndværkerne har været på

toilettet: (114.000 l / 7 l) = 16.285 gange

på 4 måneder dvs. 203 gange pr. dag eller

knap 70 gange dagligt pr. håndværker ...

så var vores hus jo aldrig blevet færdigt !

Vores forslag er derfor, at vi afregner

14 m

eter alm. takst dvs. både vand- og

kloak + spildevandsafgit, og 100 m

, hvor

vi kun betaler vandafgiter, da mør-

telvandet jo ikke er havnet i kloakken.

Det

ﬁ

nder vi ret og rimeligt. Hvad siger

I til det ?

De bedste hilsner, Kåre

Svar fra forsyningsselskabet:

Kære Kåre.

Tak for din mail.

Vi må desværre give afslag på din

ansøgning.

Københavns Energi udbetaler

kun refusion til virksomheder, der

har benyttet vand i forbindelse

med produktion. Vi beklager den

lange sagsbehandlingstid.

Har du yderligere spørgsmål, er

du velkommen til at kontakte os på

[email protected]

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DET FØRSTE 1�½ ÅR I HUSET

Familien

ﬂ

yttede ind i huset i løbet af oktober 2011

og er i skrivende stund 18 måneder senere forsat

godt tilfredse.

I udestuen bliver let 35 grader, når solen står på og

termoglasset, muren og klinkerne holder længe på

varmen, så udestuen er næsten frostfri hele vinteren.

Det er således muligt at sidde i solen i udestuen og

Erfaringen fra familiens to vintre i huset er ovenud

spise frokost om vinteren. Ligeledes kan der hurtigt

positive. Til trods for de store terrassedøre af glas er

tørres tøj i udestuen. Fra tidligt forår til sent eterår

der intet koldt lutnedfald, selv

er det ligeledes muligt at spise

Varmeforbruget var så

når det er minus 10 grader og

atensmad i udestuen, hvor vinen

lavt, at det ikke kunne

blæser udenfor. Der er ligeledes

og planterne allerede blomstrer

indtastes via nettet.

ingen utætheder, der giver træk

i marts. Om sommeren holdes

i huset. Opvarmningssæsonen

Kåre Press-Kristensen, miljøingeniør

temperaturen nede via ventilati-

starter sent på året og slutter

onsspjæld i bunden af udestuen

tidligt om foråret. Det er kun nødvendigt med rum-

og ved at åbne vinduerne i toppen. Familien er enige

varme, når temperaturen nærmer sig frysepunktet.

om, at den solopvarmede udestue er et af husets

Midt på dagen bliver der hurtigt 25 grader i stuen om

bedste rum.

vinteren, når den lavtstående sol skinner gennem

vinduerne. Varmen er som udgangspunkt kun tændt i

Allerede i april-maj overhaler elproduktionen fra

stuen, hvor det konstant er ca. 22 grader. I en længere

solcelleanlægget familiens elforbrug regnet fra års-

periode med minus 5-12 grader udenfor sneg tempe-

skitet – Selv på en klar solskinsdag ultimo februar

raturen sig dog ned på 20 grader. I de øvrige rum er

kan anlægget levere 15 kWh.

varmen slukket, da det ellers bliver for varmt. Det har

således været overﬂødigt at lægge varme ind overalt.

Den mekaniske ventilation gør imidlertid luten i huset

meget tør i vinterhalvåret. Helt ned til 25 % lutfugtig-

hed, hvilket er for tørt. Lutfugtigheden bør ligge på

40-60 %. Dette kan dog let afhjælpes ved at tørre tøj i

stuen, og ved lejlighedsvis at slukke for ventilationen.

Problemet eksisterer ikke i sommerhalvåret, hvor

den naturlige ventilation via frisklutventiler styrer

lutskitet perfekt. Særlig ovenlysvinduet og de tunge

indervægge gør, at familien ikke har oplevet overop-

hedning. Familien er meget positivt overraskede over

det til alle tider behagelige indeklima.

Tørretumbleren er så godt som overﬂødig, da den

næsten aldrig bruges, fordi tøjet tørres i stuen eller

udestuen i vinterhalvåret og i haven om sommeren.

Solen gør hurtigt udestuen varm og der kan tørres tøj

året rundt. Lutfugtigheden overvåges nøje og øges

ved at tørre tøj indendørs.

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regnvandsanlægget har fungeret upåklageligt og det

har på intet tidspunkt manglet vand. Som ekstra bo-

nus undgås kalk i toilettet, da regnvand ikke

indeholder kalk. Så der er ikke behov for kalkfjerner.

Ligeledes doseres meget mindre vaskepulver i vaske-

maskinen, da der ikke skal bruges kalkbinder.

Til trods for den svære lerjord har faskinen fungeret

glimrende. Vandstandspejlinger gennem pejle-røret i

faskinen har tydeligt vist, at der trods en del regn kun

har stået vand i bunden af faskinen.

Sorteringen i tre fraktioner under køkkenvasken er

droppet. Komposten giver bananﬂuer og bliver der-

for sorteret i en spand udenfor. Der er ikke plads til at

sortere glasemballage under køkkenvasken, og dette

bliver derfor stillet i bryggerset. Familien mener, at

kravet om sortering i tre fraktioner under køkkenva-

sken for at få boligen miljømærket bør modiﬁceres.

En enkelt negativ overraskelse var dog, at radonind-

holdet i forældrenes soveværelse var forbløﬀende

tæt på den nedre grænseværdi på 100 Bq/m

i vin-

terhalvåret (Tabel 3). Dette var uventet, da der var

udført grundig radonsikring og den mekaniske venti-

lation kørte for fuld krat. Forklaringen kan dog være

ubalance mellem den mekaniske ind- og udsugning,

der muligvis skabte så stort et undertryk i huset, at

radon blev suget op gennem revner i fundamentet.

Derfor blev ventilationen afbalanceret. Grænsevær-

dien blev overskredet i teknikrummet (bryggerset),

hvor der ikke var udlagt radonmembran (side 15),

men hvor familien til gengæld kun opholder sig kort

tid. Det blev dog alligevel besluttet at tætne ved

rørgennemføringerne. Radonindholdet blev også

målt i sommerhalvåret uden mekanisk ventilation,

hvor koncentrationerne var 25-30 % lavere end

vintermålingerne vist i tabellen. Huset ligger i Kø-

benhavn, der er et middel risikoområde i forhold til

radonforurening.

I teknikrummet uden radonmembran og med

mange rørgennemføringer overskrides grænse-

værdien for radon.

Tabel 3: Radonmålingerne var overraskende høje i vinterhalvåret

Gennemsnit

(1/2 til 29/4)

Forældre soveværelse

Børne soveværelse

Teknikrum

90 Bq/m

60 Bq/m

190 Bq/m

Nedre

grænseværdi

100

Øvre

grænseværdi

200

Ved overskridelse af den nedre grænseværdi iværksættes simple tiltag (tætning m.v.).

Ved overskridelse af den øvre grænseværdi iværksættes eﬀektive tiltag (udsugning m.v.).

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbrug

I tabel 4 ses nøgletallene for familiens energi- og

vandforbrug fra oktober 2011 til oktober 2012. Af ta-

bellen ses, at familien har meget lave forbrug. At for-

skellen i varmeforbrug ikke er endnu større skyldes,

at familiens varmtvandsforbrug til bad er det samme

som i ældre villaer. Og produktionen fra solcellean-

lægget overstiger klart familiens el-forbrug.

I tabel 5 ses målte energiforbrug fra nogle af famili-

ens installationer. Der er en overraskende lille forskel

i opvaskemaskinens elforbrug når alm. vask sam-

menlignes med økovask.

Antages, at ventilationen og cirkulationspumpen

kører på lav krat 100 dage årligt, så giver dette ifølge

tabel 5 et elforbrug på ca. 100 kWh. Ganges dette

med en faktor 2,5 (jf. boks 2) og lægges til varme-

forbruget fra tabel 4 fås et samlet behov for tilført

energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt

brugsvand på 6.250 kWh årligt. Lavenergiklasse 2015

må (jf. boks 2) maksimalt bruge 6.460 kWh for 182

opvarmede kvadratmeter. Lavenergiklasse 2015

kravet opfyldes således uden egenproduktionen

fra solcellerne, hvorfor det blev besluttet, at den

planlagte termografering var overﬂødig. Samtidig er

tæthedskravet mere end opfyldt (jf. tabel 1).

Elforbruget kan let kortlægges

med et sparometer

Tabel 4: Familiens energi- og vandforbrug 2011-2012

Tabel 5: Energiforbrug fra installationer

Langt varmt brusebad

Rumvarmebehov et døgn i november

Det nye store A+ fryseskab

Det 12 år gamle A kølefryseskab

Den mekaniske ventilation på fuld krat

Den mekaniske ventilation på lav krat

Cirkulationspumpen til varme

Opvaskemaskinen ved alm. vask

Opvaskemaskinen ved ”�½ fuld” vask

Opvaskemaskinen ved ”øko” vask

Vaskemaskinen ved alm. vask på 30 °C

Kontorarbejdsplads: PC, skærm, printer

og lampe

5 kWh varme pr. bad

5 kWh varme pr. døgn

0,8 kWh el pr. døgn

1,1 kWh el pr. døgn

1,8 kWh el pr. døgn

0,7 kWh el pr. døgn

0,3 kWh el pr. døgn

0,9 kWh el pr. vask

0,6 kWh el pr. vask

0,8 kWh el pr. vask

0,6 kWh el pr. vask

0,8 kWh el pr. 8 timer

a) Nattemperatur omkring frysepunktet og dagtemperatur på

8-10 °C

b) Dette blev medbragt fra familiens tidligere bolig, da elfor-

bruget forsat var lavt.

Forbrug

Varme (kWh)

Elektricitet (kWh)

Vand (m3)

6.000

2.800

112

Egenproduktion

---

3.500

Nettoforbrug

6.000

- 700

Almindeligt forbrug a)

20.000

5.200

160

Ifølge forsyningsselskaberne, der leverer varme, el og vand til tilsvarende huse i området.

Solcelleanlægget forventes at producere ca. 3.500 kWh dvs. 700 kWh mere end forbruget.

Regnvand dækker 33 % af familiens vandforbrug i huset (og hele havevandingen).

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Økonomi

I tabel 6 ses nogle økonomiske nøgletal for familiens

investeringer i energi- og miljøtiltag.

I den simple tilbagebetalingstid er ikke medregnet,

at der skal lånes penge til investeringerne og heller

ikke medregnet udgiter til reparation og vedligehold

af anlæg: Inverteren til solcelleanlægget skal skites,

solcelleanlæggets elproduktion atager omkring 1 %

årligt, løbende reparationer på regnvandsanlægget

m.v. Dertil kommer øget risiko for f.eks. stormskader

på tag.

Stigende priser på varme, el og vand trækker dog

i den modsatte retning og vil gøre tiltagene mere

rentable. Endelig bidrager det lave energi- og

vandforbrug og det behagelige indeklima sandsyn-

ligvis til en værdiforøgelse af boligen. Samtidig har

familien stor glæde af det rigtig gode indeklima, og at

de kan nu skylle ud i toilettet med god samvittighed.

Solcelleanlægget er den bedste investering, mens

faskinen er den dårligste investering, da den aldrig

tjener sig selv hjem. For nye solcelleanlæg er reg-

lerne imidlertid ændret, hvorfor små private anlæg

nu privatøkonomisk ikke er rentabelt. Samlet set

tilbagebetales investeringerne dog på 20-30 år dvs.

i løbet af husets levetid, hvis ellers solcelle- og regn-

vandsanlæg holder så længe.

Heldigvis falder merprisen for lavenergihuse for øje-

blikket. Men samfundet kan dog også gøre

ﬂ

ere ting

for at øge rentabiliteten. I dag beskattes bruttoarealet

dvs. husets udvendige areal. Lavenergihuse har tyk-

kere vægge pga. bedre isolering og beskattes derfor

direkte af den ekstra isolering. Dette bør ændres.

Ejendomsbeskatningen bør afhænge af husets energi-

forbrug, så den bliver høj for dårligt isolerede huse og

lav for velisolerede. Dette vil både gøre det rentabelt

at bygge energirigtigt og at eterisolere. Fjernvarmele-

verandørerne bør samtidig påbydes at tilbyde lav var-

meeﬀekt (5 kW) og dermed lav fast betaling tilpasset

lavenergibyggeri. Tilskuddet til solcelleanlæg, regn-

vandsanlæg og faskiner skal øges, hvis det skal blive

privatøkonomisk rentabelt at etablere disse anlæg.

Lavenergiklasse 2015 huse har ikke tilslutningspligt

til fjernvarme. Grundet den store faste betaling til

fjernvarmeværket pga. en overdimensioneret var-

meeﬀekt og det meget lave varmeforbrug, overvejer

familien nu at blive koblet af fjernvarmen og i stedet

klare sig med solvarme og en lille varmepumpe. Der-

ved vil huset opfylde energikravet for Bygningsklasse

2020 (jf. boks 2).

Tabel 6: Økonomiske nøgletal for energi- og miljøtiltag med nuværende energi- og vandpriser

Nettopris

Solcelleanlæg

Lavenergiklasse 2015

Regnvandsanlæg

Faskine

Miljømærkning

I alt

45.000 kr

100.000 kr

40.000 kr

17.000 kr

25.000 kr

227.000 kr

Årlig netto-

besparelse

4.000 kr

3.000 kr

1.500 kr

0 kr

8.500 kr

Simpel tilbage-

betalingstid

11 år

33 år

26,5 år

---

27 år

Solcelleanlægget koster ca. 80.000 kr. og værdien af skattefradraget er ca. 35.000 kr.

Nettomålerordning, elpris: 2 kr./kWh, eter beskatning af elproduktion og afgit til elnetselskab.

Skønnet i forhold til et standardbyggeri på byggetidspunktet (Bygningsreglementet 2010).

Regnvandsanlægget koster ca. 50.000 kr., men vandforsyningen giver 10.000 kr. i tilskud.

Faskinen koster ca. 40.000 kr., men der tilbagebetales 23.000 kr. i tilslutningsbidrag.

Med det bedste energimær-

ke er husets rumvarmefor-

brug tæt på ingenting.

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HVIS DU VIL VIDE MERE

Familien har løbende holdt åbent hus for grundejere, hvor

de fortæller om det energi- og miljørigtige byggeri mhp. at

inspirere både nuværende og

Vi må ikke lade kortsigtet økonomi ødelægge

kommende husejere til at gen-

vores langsigtede visioner.

nemføre energi- og miljøtiltag.

Et af de spørgsmål, som altid

Kåre Press-Kristensen, miljøingeniør

går igen, drejer sig om økono-

mien i byggeriet. Hertil er svaret, at man ikke skal bygge ener-

gi- og miljørigtigt for at spare penge på kort sigt - man køber

heller ikke en sejlbåd eller tager på vandretur i Tibet for at spare

penge – man gør det, fordi det er en fantastisk oplevelse. Der er

Du kan se

ﬁ

lmen om byggeriet og

dog nu blevet så stor eterspørgsel på rundvisninger, at der kun

læse mere om energi- og miljørig-

afholdes et begrænset antal arrangementer årligt.

tige parcelhuse, sommerhuse og

etageboliger på www.ecocouncil.dk

under Byggeri og Bolig.

Mange borgere er rigtig interesseret i de

mange energi- og miljøtiltag.

ENERGI- OG MILJØRIGTIGT BYGGERI I PRAKSIS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De danske boliger står forsat for en væsentlig del af landets energi- og

ressourceforbrug og bidrager dermed markant til lutforureningen og

den globale opvarmning. Der er desuden miljøproblemer knyttet til

aﬂedning af tagvand til kloaksystemet, og samtidig kan radon, kemikali-

er og brænderøg give betydelig indeklimaforurening i den enkelte bolig.

Endelig indeholder mange byggematerialer miljøskadelige stoﬀer og

nogle stammer forsat fra illegal skovhugst i ulande.

Både ved nybyggeri og ved renovering af eksisterende boliger kan der

opnås store energi- og ressourcebesparelser, miljøbelastningen kan

nedbringes og indeklimaet forbedres. Men det kræver god planlægning

og en vedholdende bygherre at høste disse gevinster. Særligt i forbin-

delse med mindre byggerier, hvor bygherren ote er privatperson uden

fagligt overblik, og byggetilsyn/rådgiver sjældent har afsat de fornødne

ressourcer til en forudgående analyse og løbende opfølgning under

byggeprocessen.

Dette hæte omhandler opførelsen og brug af et nyt parcelhus i 2011

med hovedfokus på en god stor familiebolig, energi- og ressourcebespa-

relser, minimering af boligens miljøbelastning og et sundt indeklima. Vi

følger en families husbyggeri fra planlægningsfasen gennem byggefasen

og frem til erfaringerne fra familiens første 1�½ år i huset.

Det meste af hætet er også relevant for energi- og miljørenovering af

eksisterende byggeri og for opførsel af etagebyggeri. Det retter sig imod

undervisningsinstitutioner (HTX, tekniske skoler, ingeniørhøjskoler m.v.),

byggeriets parter (særlig private bygherrer, byggetilsyn/rådgivere, hånd-

værkere og typehusﬁrmaer) og bygningssagkyndige i kommunerne. Det

kan også bruges af eksisterende parcelhusejere, boligorganisationer, be-

styrelser og ejendomsmestre i lejeboliger m.v. Til hætet er knyttet en lille

ﬁ

lm, der viser faserne i byggeprocessen og det færdige byggeri. Filmen

ﬁ

ndes på www.ecocouncil.dk under Byggeri og bolig. Undervisningsinsti-

tutioner kan samme sted

ﬁ

nde en undervisningsvejledning til hætet og

alle billeder fra hætet .

Hætet er støttet af COWIfonden, Energifonden og Ministeriet for Børn og

Undervisning (Tips- og lottomidlerne).