KEB, Alm.del - 2013-14 - Bilag 273: Pressemeddelelse af 8/5-14 fra Det Økologiske Råd om "Fasthold motivation til energibesparelser"

PressemeddelelseFasthold motivation til energibesparelser!Problemerne med PSO og konkurrenceevne skal løses målrettet i forhold til de særligtkonkurrenceudsatte virksomheder med høje omkostninger til el – det er alt for dyrt for Danmark atsmøre en lempelse tyndt ud på alle virksomhederRegeringens vækstplan indebærer en sænkning af den såkaldte PSO (Public Service Obligation),med ca. 1 mia. kr/år. En del af sænkningen er fordelt jævnt på alle erhverv. PSO lægges påkøbsprisen på el og er med til at finansiere den grønne energiomstilling, herunder udbygning medvedvarende energi. PSO virker sådan, at når prisen på el falder en øre, stiger PSO en halv øre.Pengene fra PSO går til støtte til grønnere energi. PSO gør det dermed lettere for den vedvarendeenergi at konkurrere.Det Økologiske Råd finder – i tråd med tidligere udtalelser fra bl.a. klima- og energiministerRasmus Helveg-Petersen og fra Dansk Energi – at man skal løse konkurrenceproblemerne ved PSOmålrettet, udelukkende i forhold til at de særligt konkurrenceudsatte virksomheder med et høj andelaf omkostninger til el. Dette åbner EU's nye statsstøtteregler, som trådte i kraft i april, mulighed for.”Vi er med på at man støtter virksomheder, som harhøje omkostninger til energi, og som er udsat forudenlandsk konkurrence. Men det er meningsløst blot at smøre støtten tyndt ud til allevirksomheder, uanset om de har brug for det eller ej”, udtaler Christian Ege, sekretariatsleder i DetØkologiske Råd og fortsætter: ”Man bør derfor nøjes med at kompensere de virksomheder, som haret reelt problem. Den model, regeringen foreslår, er alt for dyr for Danmark, det giver for storenegative klimaeffekter, og vi tvivler på at det overholder EU's regler for statsstøtte”.Regeringen erkender, at sænkning af PSO’en i sig selv vil give problemer for den grønneenergiomstilling og dermed regeringens klimamål. Derfor ligger det også i vækstplanen, at man istedet vil reducere udslippet af landbrugets udslip af klimagasser ved at kræve, at lavbundsjordebliver taget ud af drift, og at gyllebeholderene bliver overdækket. Endnu en gang skal effekten afdisse krav til landbruget regnes med som en klimaforbedring, påpeger Christian Ege. ”Det er tredje gang inden for kort tid, at regeringen foreslår tiltag, som i sig selv vil svækkeklimapolitikken. Hver gang henviser man til, at man bl.a. vil kompensere ved at tage sårbarelandbrugsjorde ud af dyrkning. Nu må regeringen fremlægge en plan for, hvilket omfang disseklima-kompensationer skal have, og hvordan de hænger sammen”, udtaler Christian Ege,sekretariatsleder i Det Økologiske Råd og fortsætter: ”Vi skal undgå dobbelt bogholderi, hvor manbruger de samme kompensationer i flere sammenhænge”.Brug af grønne afgifter såvel som PSO er et effektivt virkemiddel i den grønne omstilling. Detgælder både for boliger og erhverv. Det gælder om at flytte en støre del af beskatningen fraarbejdsindkomst over til miljøskadelige udledninger og ineffektiv brug af energi. Udviklingen iDanmark bevæger sig desværre i modsat retning for tiden.Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske RådYderligere oplysninger: Christian Ege, tlf. 33181933 / 28580698 eller energi- og klimamedarbejderSøren Dyck-Madsen: 33181939 / 30896080

Uddybning:Da regeringen i starten af april foreslog at droppe den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift – sombl.a. omfattede afgift på brændefyring – foreslog man at kompensere ved at tage sårbare jorde ud afdyrkning. Og da man samtidig besluttede at halvere randzonerne langs vandløb, erkendte man at detville have en negativ klimaeffekt, som skulle kompenseres med andre virkemidler. Det er netop desamme virkemidler, som skal indgå i regeringens klimaplan, som endnu ikke er udmøntet i praksis– og som skal skaffe de manglende 6 pct. af regeringens målsætning om 40 pct. reduktion af udslippet af klimagasser for at opfylde klimaplanens mål inden 2020.Denne skal skaffe de manglende 6% afregeringens klimamål på 40% inden 2020. Derfor er det uklart, om de samme tiltag bruges fleregange til at kompensere for forringelser inden for den del af klimamålene, som skal findes inden forrammerne af energiaftalen fra 2012.Vedr. EU's statsstøtteregler: Det kan diskuteres, om EU-reglerne giver mulighed for at foretagegenerelle nedsættelser for alle erhverv, når der for de fleste ikke er tale om noget reelt problem medkonkurrenceevnen, og når der næppe kan findes dokumentation for, at nedsættelsen overhovedet vilhave nogen mærkbar effekt. En sådan nedsættelse er i øvrigt også i strid med princippet omomkostningsægte tariffer, der hidtil har været det bærende element i store dele af prissætningen.