Indeværende papir udtrykker Danmarks foreløbige holdninger. Den endeligedanske holdning vil blive fastlagt i lyset af Kommissionens vurdering af, om deter sandsynligt, at EU når energieffektiviseringsmålet for 2020 og efter Kommis-sionens fremlæggelse af et konkret forslag for energieffektivisering frem mod2030. Høringssvaret vil blive fremsendt til Kommissionen og vil erstatte en ud-fyldelse af Kommissionens elektroniske spørgeskema.

Generelt

Danmark prioriterer energieffektiviseringer og energibesparelser højt. Reduktionaf energiforbruget gennem energieffektiviseringer er det mest effektive middel tilat øge energiforsyningssikkerheden. Den aktuelle situation i Ukraine understre-ger vigtigheden af at reducere afhængigheden af importeret olie og naturgas.Energieffektiviseringer er også helt afgørende for at opnå de nødvendige lang-sigtede reduktioner af udledningen af drivhusgasser. Endelig kan energieffekti-viseringer være med til at gøre samfundet mindre sårbar over for udsving ienergipriserne.Det er afgørende, at energien udnyttes mere effektivt i alle sektorer og anven-delser. Derfor skal der ved udskiftninger og renoveringer skiftes til mere energi-effektive teknologier og løsninger, og samtidig er det afgørende at have fokuspå energibevidstheden hos forbrugere, virksomheder og offentlige instanser.Hvis ikke dette sker, vil den økonomiske vækst drive energiforbruget op og gøredet uforholdsmæssigt dyrt eller i sidste ende umuligt at dække med vedvarendeenergiressourcer. Der er fortsat betydelige økonomiske potentialer for energief-fektiviseringer inden for langt de fleste områder. Det er dokumenteret bl.a. afIEA og EU samt i danske analyser. Derfor vil investeringer i mere effektiv an-vendelse af energi ofte tjene sig selv hjem hurtigt.Realiseringen af de rentable energieffektiviseringer er afgørende for, at EU ogDanmark kan nå de langsigtede klima- og energimål på en omkostningseffektivmåde.1

På denne baggrund lægger Danmark vægt på, at EU’s mål om 20 pct. energi-besparelser i 2020 opfyldes. Danmark lægger vægt på, at Kommissionens vur-dering indeholder tiltag til at sikre dette. Det kan f.eks. bestå i tiltag til at sikreen bedre og mere ambitiøs implementering af de eksisterende direktiver mv.,herunder bl.a. i forhold til produkter og apparater og en bedre udnyttelse af fi-nansierings- og støtteordninger til fremme af energibesparelser.Samtidig lægger Danmark vægt på, at energieffektivisering får en central plads iEU’s klima og energipolitik for perioden frem til 2030.Efter Danmarks vurdering kan selv et ambitiøst mål for reduktion af udledningenaf drivhusgasser ikke alene sikre realiseringen af de rentable energieffektivise-ringer. Det er nødvendigt at tage specifikke initiativer for at fremme realiseringaf energieffektiviseringer. Det er nødvendigt, at EU er ambitiøs på energieffekti-viseringsområdet.

Mål for energieffektiviseringer

Danmark arbejder for, at der i EU fastlægges bindende mål for energibesparel-ser også efter 2020, men den endelige danske holdning fastlægges i lyset afevalueringen af energieffektivitetsdirektivet og efter fremlæggelse af et konkretforslag fra Kommissionen.Fra dansk side lægges der dogvægt på følgende principper i forbindelse medarbejdet for et bindende mål for energieffektivitet:Mål for energieffektiviseringer i 2030 skal være ambitiøse og understøtteden langsigtede omstilling af energisystemet, som er nødvendig for at nåEU’s mål om 80-95 pct. reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2050samt understøtte opnåelse af større energiuafhængighed.I forlængelse heraf skal målet sikre en absolut reduktion af energiforbruget.Det er nødvendigt for at opnå den nødvendige reduktion af drivhusgasud-ledninger på en omkostningseffektiv måde og for at sikre en høj forsynings-sikkerhed.Mål bør formuleres således, at det er muligt løbende at følge målopfyldelsenud fra officielle data, som indsamles af Eurostat, og således at målet umid-delbart kan forstås. Det taler imod et mål, som er defineret i forhold til envanskelig forståelig baseline eller modelkørsel.Mål for 2030 bør bygge på de principper og definitioner, som er fastlagt ienergieffektiviseringsdirektivet. Dette taler for, at et mål defineres i forholdtil det absolutte energiforbrug, således som det er tilfældet for 2020, jf. arti-kel 3 i energieffektivitetsdirektivet (EED).

På denne baggrund lægger Danmark vægt på, at Kommissionens vurderingbl.a. indeholder modeller for indførelse af bindende mål og belyser fordele ogulemper ved disse.

Energieffektiviseringer inden for de forskellige områder

Et mål for energieffektivitet skal understøttes af en energieffektivitetsindsats in-den for forskellige sektorer. Fælles EU-virkemidler kan på en række områdermedvirke til bedre og billigere energieffektiviseringer end ved nationale virke-midler. Det gælder oplagt for produkter, som handles over grænserne, og hvordet er nødvendigt at påvirke med fælles regler. Det gælder f.eks. i forhold tilprodukter og apparater, hvor de fælles EU-tiltag (ecodesign og energimærk-ning) har medført meget betydelige energibesparelser til meget lave omkostnin-ger og i forhold til energi- og miljøkrav til biler.Derfor bør der, selv hvis der indføres mål for energieffektivitet, overvejes nyefælles EU-virkemidler som kan medvirke til, at realisere dele af de store rentab-le energieffektiviseringspotentialer på en omkostningseffektiv måde.Konkret kan der peges på følgende områder, hvor der er et potentiale for yderli-gere energieffektiviseringer:Produkter og apparater:Erfaringen viser, at der kan opnås meget betydeligeenergibesparelser gennem en fælles indsats med en kombination af fast-sættelse af minimumkrav til energieffektivitet og energimærkning, og at ind-satsen er meget omkostningseffektiv. Danmark støtter derfor dynamiske ogambitiøse EU-krav for apparater og produkters energieffektivitet (ecodesignog mærkningsdirektiv).Mere energieffektive biler:EU’s krav til CO2-udledningen fra nye biler harværet med til at fremme udviklingen af mere energieffektive biler. Det er vig-tigt at denne udvikling følges op. Fra dansk side ses ambitiøse målsætnin-ger for de langsigtede CO2-emissioner som vigtige for at fastholde den po-sitive udvikling og man vil være positiv over for tiltag, der bidrager til atfremme langsigtede målsætninger.Forlængelse af kravene om energispareforpligtelser i artikel 7 i EED:Krave-ne i artikel 7 i EED, som er det element i direktivet, der giver flest energibe-sparelser, udløber ved udgangen af 2020. Hvis denne forpligtelse forlængesfrem til 2030, vil det være en væsentlig styrkelse af indsatsen, og det vurde-res at kunne realisere betydelige energibesparelser.Bygninger:Bygninger er et særligt vigtigt indsatsområde. Bygninger står i100 år eller mere, og større renoveringer foretages kun sjældent. Derfor erdet vigtigt, at chancen for energirenovering udnyttes, når den er der medhenblik på at sikre væsentlige reduktioner af energiforbruget i bygninger.Samtidig skal det sikres, at nye bygninger har den høje energieffektivitet,der kan opnås med de nyeste og mest rentable teknologier. Energieffektiveboliger sparer energi og penge både på kort og lang sigt, og de øger kom-3

forten for brugere og beboere. Ved en revision af EU’s bygningsdirektiv børder lægges vægt på, at alle medlemslande vedtager politikker mv., som sik-rer at de rentable energibesparelsespotentialer i eksisterende bygninger re-aliseres.Industri, herunder små og mellemstore virksomheder:Virksomhederne skalfremover være mere effektive. Selvom meget er gjort de sidste 30 år, kandet gøres endnu bedre. Der er fortsat betydelige rentable potentialer forenergieffektiviseringer specielt i små og mellemstore virksomheder. Gen-nemførelsen af rentable energibesparelser giver ikke blot virksomheden enumiddelbar gevinst, men de gør også virksomheden mindre sårbar over foruventet høje og varierende energipriser.