KEB, Alm.del - 2013-14 - Bilag 256: Materiale fra Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets høring om fjernvarmen i det fremtidige energisystem onsdag den 23. april 2014

Energisystemet og fjernvarmen- Er der økonomi i det?23-05-2014: Fjernvarme workshop

Vi vil have fjernvarme, men ikke for enhver pris.Vi vil have fjernvarme som kraftvarme. Effektiv brændselsudnyttelse.Vi vil have fjernvarme, hvor de individuelle løsninger ikke rækker(samfunds-) økonomisk.Vi vil have fjernvarme, hvor den er en brik i den grønne omstilling fx vedintegration af vind.

Kraftvarmen- Tendens til lukning af værker uden varmegrundlagFremskrivning mod 2025 viseryderligere fald

Kilde: Energistyrelsens præsentation ved midtvejsworkshop omkringenergiaftalens analyser, 23. august 2013

Opvarmningsformer- Dansk Energis analyse af fjernvarme og individuelle løsningerHovedkonklusioner:Case-til-case vurdering nødvendig, når billigste løsning skal findes.Privatøkonomisk: Flisbaseret kraftvarme for et gns. villaområde.Samfundsøkonomisk: Individuelt gasfyr og individuelle varmepumperfor gns. villaområde.kr./(hustand/år)

Privatøkonomisk årlig varmeudgift,kr./hustand/år ekskl. momsSamfundsøkonomisk årlig varmeudgift,kr./hustand/år ekskl. moms

Skæve incitamentsstrukturer- Stor forskel på selskabs- og samfundsøkonomiStor forskel på god selskabsøkonomi og god samfundsøkonomi.Stiller selskaber i et dilemma: Enten dårligere løsninger for selskabeteller for samfundet.Energistyrelsens fjernvarmerapport belyser, at dette særligt er tilfældetudenfor de centrale varmeområder.Varmepris i 2020 inkl. faste omkostninger700600500

Et decentralt gaskraftvarmeværks dilemma- et eksempelLave elpriser presses kraftvarmeproduktion ud.Kedeldrift på gas overtager varmeproduktion.Pres på investeringsbeslutning om en billigere løsning. Bortfald afgrundbeløb har ændret business casen.

Den samfundsøkonomiske løsning - GaskraftvarmeDen selskabsøkonomiske løsning:1. prioritet - Fliskraftvarme.Kan ikke ”konkurrere” samfundsøkonomisk med gaskraftvarme. Krav iprojektbekendtgørelsen.Stor usikkerhed ift. regulatoriske forhold pga. stor investering.Ej lovlig som grundlast jf. projektbekendtgørelsen.

KonklusionGaskraftvarme beholdes med høje varmepriser til følge.Varmepumpeløsning undersøges mht. god samfundsøkonomi i detkonkrete tilfælde. Økonomien i varmepumper er dog forringet (formeget?) ved bortfald af forsyningssikkerhedsafgift.

Fordelen ved fjernvarme skal opretholdes- vigtige fokuspunkterBevar kraftvarme som den foretrukne fjernvarmeproduktion af hensyn tiløkonomisk opretholdelse af elnettets funktionalitet.Undgå etablering af ny produktions- og forsyningskapacitet, derfortrænger kapacitet med resterende teknisk levetid, med mindre der ertydelige samfundsøkonomiske gevinster.

Undgå etablering af ren varmeproduktion begrundet i varmespidslast, somi praksis vil blive anvendt som grundlast og fortrænge rentabel kraftvarme.Konvertering, hvor det er samfundsøkonomisk fornuftigt.

FOKUS1. Selskabsøkonomi og samfundsøkonomi har bevæget sig (for) langt vækfra hinanden. Godkendelsessystemet udfordres. Måske tiden er inden tilat vælge central godkendelse fremfor lokal?2. Stort behov for afklaring af rammerne for tiden efter udløb afgrundbeløbet. Manglende afklaring er også et signal.3. Elmarkedsmodel skal fornys. Forsyningssikkerhed skal værdisættes(elkapacitet og fleksibilitet).

4. Tillad små urentable gasbaserede anlæg, der er for dyre at optimere modelsystemet, at konvertere til ren varmeproduktion.5. Forbrugerne skal ledes og ikke vildledes af afgifterne på varme. Brugforhandlingerne om FSA til at få ryddet op – dvs. når FSA skrottes, måafgiften på elvarme normaliseres.