§1

I bekendtgørelse nr. 810 af 28. juni 2010 om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10), somændret ved bekendtgørelse nr. 1309 af 29. november 2010, bekendtgørelse nr. 792 af 29. juni 2011,bekendtgørelse nr. 909 af 18. august 2011 og bekendtgørelse nr. 1314 af 12. december 2012, foretagesfølgende ændringer:

1.

Bilag I, kap. 1.5, stk. 8,ophæves.Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.

2.

Vejledningstekstentil bilag I, kap. 1.5, stk. 8, ophæves.

3.

Ivejledningstekstentil bilag I, kap. 1.6, stk. 1, nr. 8, ændres ”justitsministeriets bekendtgørelse omflaskegas” til: ”Forsvarsministeriets bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser”.

4.Ivejledningstekstentil

bilag I, kap. 1.7, stk. 1, affattes afsnit 6 således:”Endvidere henvises til Miljøministeriets bekendtgørelse om affald, herunder henledesopmærksomheden på krav i bekendtgørelsen om håndtering af PCB”.

5.

Ibilag I, kap. 1.10, stk. 1,slettes:”Lov om stormflodserstatning”

6.

Ivejledningstekstentil bilag I, kap. 1.12, stk. 1, indsættes som afsnit 2:”Der kan opkræves gebyr i sager, hvor kommunen bliver opmærksom på et ulovligt forhold,der kræver enten tilladelse, anmeldelse eller dispensation i henhold til bygningsreglementetsbestemmelser.”

7.

Somvejledningsteksttilbilag I, kap. 1.12, stk. 2,indsættes:”Det vil fortsat være op til den enkelte kommune at bestemme, om omkostningerne tilbyggesagsbehandlingen skal finansieres gennem opkrævning af byggesagsgebyrer, eller omomkostningerne helt eller delvis skal dækkes via skatteindtægter.”

8.

Bilag I, kap. 1.12, stk. 3,affattessåledes:”Stk. 3. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der skal opkræves gebyr, skal gebyret opkrævesefter tidsforbrug, jf. dog stk. 6. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der kun skal opkrævesgebyr i visse typer af byggesager, eller at der kun skal opkræves gebyr forbyggesagsbehandlingen af visse typer af bygningskategorier, er det alene udgifterneforbundet med behandlingen af disse gebyrpålagte sager, som kommunalbestyrelsen kandække via gebyrindtægterne. Udgifterne forbundet med de byggesager, der ikke ergebyrpålagte, kan kommunalbestyrelsen ikke dække via gebyropkrævningen.

9.

Vejledningstekstentil bilag I, kap. 1.12, stk. 3, affattes således:”(1.12, stk. 3) Kommunalbestyrelsen skal ikke længere opkræve særskilte gebyrer forforskellige bygningskategorier. Hvis kommunalbestyrelsen opkræver gebyr for visse typer afbyggesager eller for visse typer af bygningskategorier, skal kommunalbestyrelsen opkrævegebyr for hver type byggesag i forhold til den tid, kommunen har brugt på at behandlebyggesagen, således at størrelsen af gebyret afspejler, hvor lang tid kommunen har brugt påat behandle ansøgerens byggesag. Kommunalbestyrelsen kan ikke opkræve et fast”grundgebyr” eller et ”opstartsgebyr” ved siden af timebetalingen.

10.

Bilag I, kap. 1.12, stk. 4,affattessåledes:”Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter selv sin timepris. Kommunalbestyrelsen skalopkræve samme timepris i alle byggesager.”

11.Vejledningsteksten

til bilag I, kap. 1.12, stk. 4, ophæves.

12.

Bilag I, kap. 1.12, stk. 5,ophæves,og i stedet indsættes:”Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal ved opkrævning af byggesagsgebyr udspecificeretidsforbruget i den enkelte byggesag.”

13.

Som vejledningstekst til bilag I, kap. 1.12, stk. 5, indsættes:

”(1.12, stk. 5) Ved opkrævning af byggesagsgebyrer skal tidsforbruget i den enkelte sagudspecificeres, så ansøgeren får kendskab til opgørelsen af tidsforbruget i den enkeltebyggesag. Udspecificeringen skal som minimum vise tidsforbruget opdelt i følgende 3 faser:1. Perioden fra henvendelsen er modtaget og indtil ansøgningen er fyldestgørende.2. Perioden fra fyldestgørende ansøgning er modtaget og indtil afgørelsen træffes.3. Perioden fra afgørelsen er truffet og indtil byggesagen afsluttes.Kommunerne kan vælge at udspecificere tidsforbruget yderligere.”

14.

Bilag I, kap. 1.12, stk. 6,affattessåledes:”Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan vælge, om byggesagsgebyr for de i kap. 1.3.1, stk. 1, nr. 2,og 1.5, stk. 1, nr. 1-3, nævnte bygninger skal opkræves efter tidsforbrug eller som et fastgebyr. Opkræves gebyret som et fast gebyr, forfalder det til betaling, når byggearbejdetlovligt kan påbegyndes. I sidstnævnte tilfælde kan kommunalbestyrelsen tilbageholdetilladelse eller dispensationen, indtil gebyret er indbetalt.”

15.

Somvejledningsteksttil bilag I, kap. 1.12, stk. 6, indsættes:”(1.12, stk. 6) Der er tale om mindre bygninger, såsom f.eks. carporte, garager, udhuse,drivhuse m.v. og tilbygninger hertil. Vælger kommunalbestyrelsen at fastsætte et fast gebyr,må indtægterne herfra ikke overstige kommunalbestyrelsens samlede udgifter tilsagsbehandlingen af disse mindre bygningstyper.”

16.Bilag

I, kap. 1.12, stk. 7,affattessåledes:”Stk. 7. Gebyr fastsat efter tidsforbrug forfalder til betaling i to rater. Første rate forfalder,når byggetilladelsen gives og anden rate, når bygningen lovligt kan tages i brug. Vedanmeldelsessager, hvor gebyret opkræves efter tidsforbrug, jf. kap. 1.12, stk. 6, forfaldergebyret til betaling, når byggearbejdet lovligt kan påbegyndes.”

17.

Somvejledningsteksttil bilag I, kap. 1.12, stk. 7 indsættes:”(1.12, stk. 7) Gebyret for første rate omfatter perioden fra byggeansøgningens modtagelseeller fra første henvendelse i sagen, når henvendelsen senere munder ud i enbyggeansøgning, og indtil det tidspunkt, hvor byggetilladelse gives. Anden rate omfatterkommunens arbejde i perioden efter byggetilladelsen og til ibrugtagningstilladelse gives ellerbygningen er færdigmeldt. I tilfælde, hvor ansøger i løbet af processen trækker sinbyggeansøgning tilbage, kan kommunen opkræve gebyr for den tid kommunen har brugt frabyggeansøgningens modtagelse og indtil tilbagetrækningen. Ved lovliggørelsessager kan deropkræves gebyr for perioden fra kommunen bliver opmærksom på det ulovlige forhold ogindtil byggeriet er lovliggjort.”

18.

Ibilag I,efter kap. 1.15, indsættes som nyt kapitel1.16:”1.16

Servicemål

BESTEMMELSEStk. 1. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør hvert år i januar måned, hvor lang tidkommunen maksimalt må bruge på behandlingen af en byggesag (servicemål).Kommunalbestyrelsen skal som minimum fastsætte ét servicemål forbyggesagsbehandlingen, men kan fastsætte flere.

19.

Somvejledningsteksttil nyt kapitel 1.16 indsættes:”(1.16, stk. 1) Hjemlen til at fastsætte servicemål fremgår af byggelovens § 21, stk. 3.Servicemålene skal angive den sagsbehandlingstid, som en ansøger skal påregne i denenkelte kommune for at få en byggetilladelse. Servicemålene skal således angivesagsbehandlingstiden fra det tidspunkt, hvor ansøgeren har indsendt en ansøgning ombyggetilladelse, der fra ansøgerens side er fuldt oplyst, og frem til, at kommunen rent faktisktræffer den endelige afgørelse. I forhold til en eventuel forhåndsdialog i forbindelse med enbyggesag skal kommunen tydeliggøre over for ansøgeren, hvornår forhåndsdialogenophører, og den egentlige sagsbehandling påbegyndes.Kommunalbestyrelsen skal som minimum fastsætte ét servicemål, men kan også fastsætteflere servicemål, eksempelvis for forskellige bygningstyper, hvis kommunalbestyrelsenvurderer, at dette er hensigtsmæssigt. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøreservicemålene, således at ansøgerne til enhver tid har mulighed for at orientere sig om enkommunes servicemål.”

20.Overalt

ibilag I,ændres ”naboskel” til ”skel mod nabo”.

21.I

Vejledningstekstentil bilag 1, kap. 2.3.3, stk.1, ændres ”vej, sti og naboskel” til ”skel mod nabo, vej ogsti”.

22.

IBilag 1, kap. 3.2.3,indsættes somstk.3:”Større glaspartier og glasflader skal udformes, så der opnås sikkerhedsmæssigttilfredsstillende forhold mod personskader.”

23.

Somvejledningsteksttil bilag 1, kapitel 3.2.3, stk. 3, indsættes:”(3.2.3) Bestemmelsen skal sikre, at der ved kollision med glas i glaspartier og glasflader ikkeopstår risiko for personskader. Bestemmelsen medfører, at stk. 3 finder anvendelse ibyggerier, hvor der i forbindelse med brugen af glas i glaspartier og glasflader kan opstå farefor, at personer kan kollidere med glasset. Det drejer sig eksempelvis om bygninger, hvor derfærdes mange personer, eller hvor benyttelsen af bygningen kan øge risikoen for kollisionmed glasset.

Bestemmelsen retter sig mod større glaspartier og glasflader som eksempelvis glasvægge,facadepartier, samt glas benyttet som værn i forbindelse med niveauforskelle.Bestemmelsen omfattet ikke glas benyttet i almindelige vinduer, døre og dele af døremedmindre, der foreligger særlige forhold i forbindelse med placeringen eller brugen afbygningen.Der henvises til DS/INF 119, Bygningsglas – Retningslinjer for valg og anvendelse afsikkerhedsglas - Personsikkerhed.Glaspartier i vægge samt glasdøre og glaspartier ved døre bør afmærkes eller afskærmes.Afmærkningen bør placeres og udformes således, at den er iøjefaldende og tydelig for alle,herunder personer med synshandicap.Såfremt der ved glaspartier benyttes værn til sikring mod personskader, bør disse udføres ioverensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1 og 2.”

24.I

vejledningstekstentil bilag 1, kapitel 4.3, stk. 1, slettes afsnit 2 - 4.

25.

Vejledningstekstentil bilag I, kap. 6.4.3, stk. 1-3, affattes således:”(6.4.3, stk. 1-3) Andre bygninger end boliger m.v. omfatter bl.a. undervisningsbygninger ogdaginstitutionsbygninger.Undervisningsbygningeromfatter skoler, gymnasier, uddannelsesinstitutioner,universiteterm.v.Daginstitutionsbygningeromfatter børneinstitutioner, skolefritidsordninger m.v.Funktionskravet for ovenstående bygningstyper anses for opfyldt, når de udføres ioverensstemmelse med Energistyrelsens Vejledning om lydbestemmelser iBygningsreglement 2010 (Akustisk Indeklima).For bygninger til andre formål, herunder kontorbyggeri, hospitaler, lægehuse og klinikker,bør der i hvert enkelt tilfælde opstilles projektspecifikke lydbestemmelser til opfyldelse afkravene til det akustiske indeklima.”

26.I

vejledningstekstentil bilag I, kapitel 7.2.1, stk. 1, indsættes efter 2. afsnit:”(7.2.1, stk. 1) I efteråret 2013 blev DRY-året (DMI Technical Report 13-19: 2001-2010 DanishDesign Reference Year, 2013) opdateret. Det nye DRY-år er baseret på vejrdata fra perioden2001-2010. Opdateringen af DRY året medfører, at det på nuværende tidspunkt og frem til år2015 er valgfrit, hvilket DRY-år man ønsker at benytte. Benyttelse af det nye DRY-år vil bliveobligatorisk fra år 2015 og frem.”

27.

Ivejledningstekstentil bilag I, kapitel 7.2.1. stk. 13, indsættes efter 1. afsnit:”(7.2.1, stk. 13) I efteråret 2013 blev DRY-året (DMI Technical Report 13-19: 2001-2010Danish Design Reference Year, 2013) opdateret. Det nye DRY-år er baseret på vejrdata fraperioden 2001-2010. Opdateringen af DRY året medfører, at det på nuværende tidspunkt og

§1

1.

2.

3.