KEB, Alm.del - 2013-14 - Bilag 249: Notat med orientering om konklusionerne fra FN´s Klimapanels (IPPC) 3. delrapport til klimapanelets femte hovedrapport, fra klima-, energi- og bygningsministeren

BaggrundVed et pressemøde i Berlin den 13. april offentliggøres del 3 af IPCC’s FemteHovedrapport. Denne tredje delrapport er bidraget fra Arbejdsgruppe 3, derbeskæftiger sig med modvirkning af klimaændringer,dvs.menneskeligehandlinger,der kan reducere udledninger af drivhusgasser eller fjernedrivhusgasser fra klimasystemet. Herunder dækkes mulighederne for at reducereudledningerne i sektorer som energi, transport, bygninger, industri, arealudnyttelseog planlægning. Delrapporten serogså på socioøkonomiske aspekter, internationaltsamarbejde og finansiering.235 forfattere fra58 lande har bidraget til den over 2000 sider lange delrapport. Iden indledende proces har alle danske forskere med relevantforskningsbaggrund været inviteret til at melde sig som forfattere1. Rapportensammenstiller alle relevante videnskabelige artikler, næsten 10.000 referencer ialt, heriblandt mange danske bidrag.På baggrund af rapporten er der blevet udarbejdet et ca. 30 siders sammendragfor beslutningstagere (Summary for Policymakers). Dette sammendrag er blevetgennemgået på IPCC’s plenarforsamling den 7.-11. april 2014, hvormedlemslandenes regeringerhar anerkendt autoriteten af rapportensvidenskabelige indhold, og at resuméet indeholder en tilfredsstillendefremstilling af dette.IPCC’s Femte Hovedrapport offentliggøres i fire etaper og afsluttes endeligt vedsynteserapportmødet i København i oktober 2014. Første delrapport om denaturvidenskabelige aspekter af klimasystemet og klimaændringer blevoffentliggjort i september 2013. Anden delrapport om effekter afklimaændringer, klimatilpasning og sårbarhed blev offentliggjort 31. marts 2014.

Hovedpunkter i del 3 afIPCC’s Femte Hovedrapport, WGIII AR5 –Modvirkning af klimaændringerSammendraget for beslutningstagere indeholder en syntese af rapportens over2000 sider, og er opdelt i følgende kapitler:1. Introduktion2. Tilgange til modvirkning af klimaændringer3.Tendenser i drivhusgasudledningerne4.Reduktionsscenarier og -tiltag i kontekst af bæredygtig udvikling5.Politikker og institutioner2. Tilgange til modvirkning af klimaændringerKlimapolitikspiller sammen medandresamfundsmæssige mål, derskabermulighed forsidegevinstereller uønskedebivirkninger.Dettesamspilkanstyrke grundlaget forenklimaindsats.Udformningen afklimapolitiker påvirket af, hvordan risici og usikkerhederopfattes og håndteres.

3. Tendenser i drivhusgasudledningerneGlobale drivhusgasudledninger er fortsat med at stige i perioden fra 1970 til2010 med større hastighed mod slutningen af perioden.På trods af et voksende antal politikker til modvirkning af klimaændringer erde årlige drivhusgasudledninger gennemsnitligt steget med, hvad der svarertil 1 Gt CO2 årligti perioden 2000-2010, mens det tilsvarende tal forperioden 1970-2000 var 0,4 Gt.Stigningstakten i udledningerne fra 2000-2010 er den højeste i mennesketshistorie, og den årlige udledning nåede i 2010 49 GtCO2eq (gigatons CO2-ækvivalenter), hvor den i1970 var 27GtCO2eq.CO2udgjorde 76 % af de globale udledninger i 2010, når der tages højde forde forskellige effekter af forskellige drivhusgasser, og CO2er fortsat dendominerende menneskeskabte drivhusgas.Økonomisk vækst og befolkningsvækst er de to største årsager til denøgede udledning af CO2fra fossile brændsleri 2000-2010. Den samledeeffekt af vækst i økonomi og befolkning overstiger effekten af reduceretenergiintensitet.Uden yderligere tiltag til udledningsreduktioner, vil væksten i udledningernefortsætte, drevet af økonomisk vækst og befolkningsvækst, og vil resultere iglobale temperaturstigninger på 3,7-4,8�C i 2100 sammenlignet med detførindustrielle niveau (usikkerhedsintervallet er 2,5-7,8�C).

4. Reduktionsscenarier og -tiltag i kontekst af bæredygtig udvikling4.1 ReduktionsscenarierRapportens datagrundlag omfatter 900reduktionsscenarier samt 300 såkaldteapportensbaseline-scenarier, der ikke omfaomfatter yderligere reduktionstiltag.Reduktionsscenarier, for hvilke det ersandsynligt(66-100%)atbegrænseattemperaturstigningen til 2�C i forhold til det førindustrielle niveau erniveau,karakteriseret ved atmosfæriske koncentrationer på omkring 450 ppmCO2eq i slutningen af århundredet.For reduktionsscenarier, der når atmosfæriske koncentrationer på mellem530 og 650 ppmCO2eq i slutningen af århundredet, er detmereusandsynligt3

end sandsynligt(0-50%)at begrænse temperaturstigningen til 2�C i forholdtil det førindustrielle niveau.For reduktionsscenarier, der når atmosfæriske koncentrationer på over650ppm CO2eq, er det erusandsynligt(0-33%)atbegrænsetemperaturstigningen til 2�C i forhold til det førindustrielle niveau.Reduktionsscenarier, for hvilke det erovervejendesandsynligt(50-100%)atbegrænse temperaturstigningen til 1.5�C i forhold til det førindustrielleniveau, er karakteriseret ved atmosfæriske koncentrationer på under 430ppm CO2eq i slutningen af århundredet, og for disse scenarier viltemperaturen i løbet af århundredet overstige 1.5�C og siden aftage.Til sammenligning er koncentrationen af CO2eq estimeret til 430 ppm i2011.Scenarier, der opnår atmosfæriske koncentrationer omkring 450 ppm CO2eqi slutningen af århundredet og dermed er i overensstemmelse med ensandsynlig chance (66-100%) for at begrænse opvarmningen til 2�C:oindebærer reduktioner i drivhusgasudledningerne i 2050på 40-70% iforhold til 2010,oer karakteriseret ved en tre- eller firedobling i 2050 af andelen afkulstoffattig energiforsyning fra vedvarende energi, kernekraft ogfossil energi med kulstofopsamling og -lagring (CCS)eller bioenergimed kulstofopsamling- og lagring (BECCS),oinvolverer typisk en midlertidig overstigning af niveauet på 450 ppm iløbet af århundredet, for senere at vende tilbage til niveauet på 450ppm,oafhænger typisk af anvendelsen af teknologier og metoder til atfjerne CO2fra atmosfæren (CarbonDioxide Removal – CDR,herunder CCS, BECCS og skovrejsning).Tilgængelighedenog omfanget afCDR-teknologier og-metodererusikker.CDR-teknologier og-metoderer ogsåi varierende grad forbundetmedudfordringer og risici, ligesom der er begrænsetdokumentationformulighederne forudbredelsen af CDR-teknologier og -metoder istorskala.

Hvis landene implementerer deres nuværende reduktionstilsagn(Cancúnpledges) for 2020, vil udledningsniveauet stadig overstigeudledningsniveauet i de scenarscenarier, hvor det erligeså sandsynligt somusandsynligt(33-66%)at begrænse temperaturstigningen til 2�C i forhold tildet førindustrielle niveauniveau.Hvis yderligere reduktionstiltag ikke iværksættes før 2030, vil detvanskeliggøre overgangen til lave udledningsniveauer betydeligt ogindsnævre mulighederne for at begrænse opvarmningen til 2�C. Der vilvære større afhængighed af teknologier, som kan fjerne CO2fraatmosfæren, og højere omkostninger forbundet med reduktionsindsatsen

Omkostninger og gevinsterRapporten vurderer omkostningerne ved reduktionsindsatsen, men detunderstreges, at estimaterne varierer meget og er meget følsomme over formodeldesign, antagelser og teknologiudvikling. Desuden tager estimaterneikke højde for værdien af positive sideeffekter som f.eks. forbedretærdienluftkvalitet og øget energisikkerhed.I scenariet, hvor det ersandsynligtsandsynligt(66-100%)at begrænsetemperaturstigningen til 2�C (omkring 450 ppm CO2eq i 2100) finderberegningerne følgende globale forbrug stab (”global consumptionloss”)forbrugstabforbundet med reduktionsindsatsen i forhold til det forbrug, der ellers villehave været (”baseline consumption”):o1-4% i 2030 – median: 1,7%o2-6% i 2050 – median: 3,4%o3-11% i 2100 – median: 4,8 %.Dette er i et scenarie, hvor økonomien vokser med 300ette300-900 % i løbet af det21. århundrede. Det vil sige, at vi f.eks. ikke taler om en 3 % reduktion i3,42050 i forhold til vores nuværende forbrug, men i forhold til hvad forbrugetellers ville være vokset ti i 2050. Det svarer til en årlig reduktion itil

EnergiforsyningEnergiforsyningssektoren bidrager mest til de globaledrivhusgasudledninger og erhelt central for vores muligheder for atbegrænse drivhusgasudledningerne omkostningseffektivt.Mange teknologier inden for vedvarende energi er modnet teknisk ogøkonomisk. Der er dog stadig behov for støtte, hvis markedsandelen skaløges væsentligt.På kort sigt kan udledningerne reduceres ved omlægninger fra kulfyredekraftværker til højeffektive naturgasdrevne kraftvarmeværker.Kulstofopsamling og -lagring (CCS) kan potentielt reducere udledningernefra kraftværker drevet af fossile brændsler, men teknologien er ikke modnet.En kombination af bioenergi og kulstofopsamling og -lagring (BECCS) kanresultere i negative nettoudledninger af CO2, men er forbundet medudfordringer og risici.TransportTransportsektorens energiforbrug kan sænkes med op til 40% i 2050 vedyderligere tekniske og adfærdsmæssige tiltag i forhold til i dag samtinvesteringer i ny infrastruktur og fornyet byplanlægning for alletransportformer.Stærke politiske tiltag, der spiller sammen, er nødvendige for at afkobledrivhusgasudledninger fra transportsektoren fra vækst i BNP.BygningerEnergiforbruget fra den globale bygningssektor forventes at være fordoblet imidten af århundredet, men udbredelsen af avancerede teknologier, know-how og politikker kan gøre det rentabelt at stabilisere eller reducereenergiforbruget i midten af århundredet.6

IndustriEnergiintensiteten i den industrielle sektor kan reduceres med ca. 25% iforhold til det nuværende niveau ved at udbrede implementeringen af debedste tilgængelige teknologier. Via innovation kan yderligere reduktionerpå op til 20% potentielt realiseres.Ud over energiintensitet er der muligheder i udledningseffektivitet,materialeforbrug, produktanvendelse samt reduktionsmuligheder for andredrivhusgasser end CO2, især HFC-gasser. Genanvendelse ogaffaldshåndtering giver væsentlige muligheder for udledningsreduktioner ogsænket efterspørgsel af fossile brændsler.Landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse (AFOLU)Menneskeskabte CO2-udledninger fra AFOLU er faldet i de seneste år, ogforventes også at falde fremover, trods store usikkerheder i både historiskeog fremskrevne udledninger. Der er endda mulighed for, at det terrestriskesystem kan stå for et netto-optag af CO2inden århundredets udgang.De mest omkostningseffektive muligheder inden for skovbrug erskovrejsning, bæredygtig skovforvaltning og reduceret afskovning.Politikker for landbrugspraksis og skovbevaring skal tage bådeklimatilpasning og modvirkning af klimaændringer i betragtning. REDD+(skovforvaltning og reduceret afskovning i udviklingslande) kan være etmeget omkostningseffektivt redskab til modvirkning af klimaændringer medmuligheder for afledte økonomiske, sociale og andre miljømæssige fordele,hvis det implementeres bæredygtigt.Bioenergi kan spille en afgørende rolle i at stabilisere klimaet.En rækkehindringer for udbredelsen af bioenergi i stor-skala, som inkludererbekymringer om bl.a. fødevareforsyning, vandressourcer og biodiversitet.Infrastruktur og byplanlægningI de næste to årtier vil den globale byudvikling give mulighed formodvirkning af klimaændringer, idet der forventes en omfattende udbygningaf klodens byområder og deres infrastruktur.5. Politikker og institutionerEn overgang til en kulstoffattig økonomi forudsætter ændredeinvesteringsmønstre, hvor investeringer i udvinding af fossile brændsler ogtraditionelle kraftværker falder, mens investeringer i vedvarende energi,kulstofopsamling og -lagring samt energieffektivitet i transport, bygninger ogindustri stiger.Over de næste årtier er der behov for omfattende ændringer iinvesteringsmønstre i retning af kulstoffattige energikilder ogenergieffektivitet. Private investeringer kan spille en vigtig rolle og kan øgesvha. gode rammevilkår i form af effektive institutioner og stabil lovgivningog/eller konkrete instrumenter som garantier og støtte.7

Et antal lande har siden fjerde hovedrapport indført kvotesystemer, men dehar haft begrænset effekt i fraværet af et effektivt kvoteloft.Udfasningen af subsidier til fossile brændsler kan reducere de globaleudledninger. Det vil dog nogle steder kræve en omfordelingsmekanisme,hvis ikke det skal ramme lavindkomstgrupper.Siden sidste IPCC hovedrapport (2007) er der kommet øget fokus påpolitikker designet til at adressere flere samfundsmålsætninger på én gangog øge sidegevinsterne, men til trods for øget både politisk ogvidenskabelige interesse, så er det analytiske og empiriske grundlag for atforstå mange af de interaktive effekter stadig underudviklet.Teknologi- og forskningspolitik har en særlig rolle at spille som supplementtil øvrige politikker for modvirkning af klimaændringer. Offentligeforskningsprogrammer og understøttende politikker har ført til væsentligudbredelse og udvikling af nye energiteknologier.Internationalt samarbejde om klima foregår i et stigende antal institutioner.FN’s Klimakonvention, UNFCCC, er det primære internationale forum forklimaforhandlinger, men andre institutioner organiseret på mange forskelligeniveauer har fået øget betydning.

IPCC’s usikkerhedsbetegnelserIPCC anvender følgende betegnelser til at angive den vurderede sandsynlighedfor et resultat:i realiteten sikkert: 99-100 % sandsynlighed,meget sandsynligt: 90-100 %,sandsynligt: 66-100 %,lige så sandsynligt som usandsynligt: 33-66 %,usandsynligt: 0-33 %,meget usandsynligt: 0-10 %,exceptionelt usandsynligt:0-1 %.Yderligere betegnelser (ekstremt sandsynligt: 95-100 %, overvejendesandsynligt: 50-100, % og ekstremt usandsynligt: 0-5 %) kan også anvendesved behov.