KEB, Alm.del - 2013-14 - Bilag 222: Offentliggørelse af IPCC-rapport om klimatilpasning og sårbarhed, klima-, energi- og bygningsministeren

Klimaforandringer 2013: Det naturvidenskabelige grundlagSammendrag for beslutningstagereDansk redaktionMajken Salomon Hess, Tina Christensen, Synne Høyer SvendsenDanmarks Meteorologiske Institut (DMI)Oversat fraIPCC, 2013: Summary for Policymakers. In: Climate Change 2013: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I tothe Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Stocker, T.F., D. Qin, G.-K. Plattner. M. Tignor, S.K. Allen, J. Boschung, A. Nauels, Y. Xia, V. Bex and P.M. Midgley (eds.)]. Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdomand New York, NY, USA.Baseret på udkast udarbejdet afLisa Alexander (Australien), Simon Allen (Schweiz/New Zealand), Nathaniel L. Bindoff (Australien), Fran§ois-Marie Bréon(Frankrig), John Church (Australien), Ulrich Cubasch (Tyskland), Seita Emori (Japan), Piers Forster (UK), Pierre Friedlingstein (UK/Belgien), Nathan Gillett (Canada), Jonathan Gregory (UK), Dennis Hartmann (USA), Eystein Jansen (Norge), Ben Kirtman (USA),Reto Knutti (Schweiz), Krishna Kumar Kanikicharla (Indien), Peter Lemke (Tyskland), Jochem Marotzke (Tyskland), Valérie Mas-son-Delmotte (Frankrig), Gerald Meehl (USA), Igor Mokhov (Rusland), Shilong Piao (Kina), Gian-Kasper Plattner (Schweiz), QinDahe (Kina), Venkatachalam Ramaswamy (USA), David Randall (USA), Monika Rhein (Tyskland), Maisa Rojas (Chile), ChristopherSabine (USA), Drew Shindell (USA), Thomas F. Stocker (Schweiz), Lynne Talley (USA), David Vaughan (UK), Shang-Ping Xie (USA)Bidragydere til udkastetMyles Allen (UK), Olivier Boucher (Frankrig), Don Chambers (USA), Jens Hesselbjerg Christensen (Danmark), Philippe Ciais(Frankrig), Peter Clark (USA), Matthew Collins (UK), Josefino Comiso (USA), Viviane Vasconcellos de Menezes (Australien/Brasilien), Richard Feely (USA), Thierry Fichefet (Belgien), Arlene Fiore (USA), Gregory Flato (Canada), Jan Fuglestvedt (Norge),Gabriele Hegerl (UK/Tyskland), Paul Hezel (Belgien/USA), Gregory Johnson (USA), Georg Kaser (Østrig/Italien), Vladimir Kattsov(Rusland), John Kennedy (UK), Albert Klein Tank (Holland), Corinne Le Quéré (UK/Frankrig), , Gunnar Myhre (Norge), Tim Osborn(UK), Antony Payne (UK), Judith Perlwitz (USA/Tyskland), Scott Power (Australien), Michael Prather (USA), Stephen Rintoul(Australien), Joeri Rogelj (Schweiz), Matilde Rusticucci (Argentina), Michael Schulz (Tyskland), Jan Sedláček (Schweiz), Peter Stott(UK), Rowan Sutton (UK), Peter Thorne (USA/Norge/UK), Donald Wuebbles (USA)

Arbejdsgruppe I’s bidrag til IPCC’s femte hovedrapport (AR5) sammenstiller nye vidnesbyrd om klimaforandringer baseret på talrigeuafhængige videnskabelige analyser baseret på observationer af klimasystemet, palæoklimatiske arkiver, teoretiske studier omkringklimaprocesser og simuleringer ved hjælp af klimamodeller. Den bygger på arbejdsgruppe I’s bidrag til IPCC’s fjerde hovedrapport (AR4)og inddrager nye efterfølgende forskningsresultater. Som et led i processen omkring den femte hovedrapport udgør IPCC’s SpecialReport on Managing the Risks of Extreme Events to Advance Climate Change Adaptation (SREX) en vigtig basis for oplysninger omforandringer i vejr og ekstreme klimahændelser.Dette sammendrag for beslutningstagere følger strukturen i arbejdsgruppe I-rapporten. Beretningen understøttes af en rækkeoverordnede, fremhævede konklusioner, som tilsammen udgør et kortfattet resumé. Hovedafsnit indledes med en kort tekst i kursiv,som skitserer metodegrundlaget for vurderingen.Angivelsen af usikkerheden for centrale resultater i denne rapport er baseret på forfatternes vurdering af den underliggendevidenskabelige forståelse og udtrykkes kvalitativt som et konfidensniveau (frameget lavttilmeget højt)og, når det er muligt,med en sandsynlighedsangivelse (fraexceptionelt usandsynligttil irealiteten sikkert).Tilliden til et resultats validitet er baseret påtypen, mængden, kvaliteten og pålideligheden af den viden, der ligger til grund (f.eks. data, mekanistisk forståelse, teori, modeller,ekspertvurdering) og graden af enighed1. Sandsynlighedsangivelsen for usikkerhedsintervallet for et resultat er baseret på statistiskeanalyser af observationer eller modelresultater, eller begge, samt ekspertvurdering2. Hvor det er hensigtsmæssigt, udtrykkes resultaterogså som konstateringer uden usikkerhedsbestemmelse. (Se kapitel 1 og boks TS.1 for at få nærmere detaljer om den specifikketerminologi, IPCC benytter til at formidle usikkerhed).Grundlaget for væsentlige punkter i dette sammendrag for beslutningstagere kan findes i kapitelafsnittene i den tilgrundliggenderapport og i det tekniske resumé. Referencer hertil angives i krøllet parentes.

Observationer af klimasystemet hviler på direkte målinger og telemålinger fra satellitter og andre platforme. Observationer påglobalt plan fra instrumentelle målinger begyndte i midten af 1800-tallet for temperatur og andre variable, med mere omfattende ogforskelligartede sæt af observationer tilgængelige fra 1950 og frem. Palæoklimatiske rekonstruktioner udvider nogle optegnelser flerehundrede til millioner år tilbage. Tilsammen giver de et omfattende indblik i variabiliteten af og de langsigtede ændringer i atmosfæren,havene, kryosfæren og jordoverfladen.Klimasystemets opvarmning er utvetydig, og siden 1950’erne er mange af de observerede ændringeruden fortilfælde over årtier og helt op til årtusinder. Atmosfæren og havene er blevet varmere,mængderne af is og sne er reduceret, havniveauet er steget, og koncentrationen af drivhusgasser erøget (se figur SPM.1, SPM.2, SPM.3 og SPM.4).{2.2, 2.4, 3.2, 3.7, 4.2 - 4.7, 5.2, 5.3, 5.5 - 5.6, 6.2, 13.2}

I dette sammendrag for beslutningstagere anvendes følgende terminologi til at beskrive dokumentationsgraden af tilgængelige vidnesbyrd: begrænset, middel eller solidt; og forenighedsgraden: lav, middel eller stor. Et konfidensniveau udtrykkes gennem fem betegnelser: meget lav, lav, middel, stor og meget stor, og skrives med kursiv, f.eks., middel sikkerhed.For et givet vidnesbyrd og en given enighedserklæring kan der angives forskellige konfidensniveauer, men stigende grader af dokumentation og enighed korrelerer med stigende sikker-hed (se kapitel 1 og boks TS.1 for at få nærmere detaljer).I dette sammendrag for beslutningstagere er der anvendt følgende betegnelser til at angive den vurderede sandsynlighed for et resultat: i realiteten sikkert 99 - 100 % sandsynlighed,meget sandsynligt 90 - 100 %, sandsynlig 66 - 100 %, lige så sandsynligt som usandsynligt 33 - 66 %, usandsynligt 0 - 33 %, meget usandsynligt 0 - 10 %, exceptionelt usandsynligt0 - 1 %. Yderligere betegnelser (ekstremt sandsynligt: 95 - 100 %, overvejende sandsynligt >50 - 100 % og ekstremt usandsynligt 0 - 5 %) kan også anvendes ved behov. Vurderetsandsynlighed skrives med kursiv, f.eks.meget sandsynlig(se kapitel 1 og boks TS.1 for at få nærmere detaljer).

Hvert af de seneste tre årtier har været tiltagende varmere ved Jordens overflade end noget forudgåendeårti siden 1850 (se figur SPM.1). På den nordlige halvkugle var 1983 - 2012sandsynligvisden varmeste30-års periode i de sidste 1400 år (middelsikkerhed).{2.4, 5.3}• D e globale middeloverfladetemperaturdata kombineret for land og hav, beregnet som en lineær tendens, viser en opvarmning på 0,85 [0,65 til 1,06] �C3 i perioden 1880 - 2012, hvor der findes flere uafhængigt udarbejdede datasæt. Den samlede stigning i gennemsnittet for perioden 1850 - 1900 og perioden 2003 - 2012 er 0,78 [0,72 til 0,85] �C, baseret på det længste tilgængeligeenkelte datasæt4. (Figur SPM.1a) {2.4}I løbet af den længste periode, hvor beregning af regionale tendenser er tilstrækkeligt komplet (1901 - 2012), har næsten hele kloden oplevet overfladeopvarmning. (Figur SPM.1 b) {2.4}F oruden tydelig opvarmning over flere årtier udviser den globale middeloverfladetemperatur store variationer mellem årtier og fra år til år (se figur SPM.1). På grund af den naturlige variabilitet er tendenser baseret på korte dataserier meget følsomme overfor start- og sluttidspunkter og afspejler generelt ikke langsigtede klimatendenser. Som eksempel er opvarmningshastighedengennem de seneste 15 år (1998 - 2012; 0,05 [–0-05 til +0,15] �C pr. årti), der indledes med en kraftig El Niño, mindre end denhastighed, der er beregnet siden 1951 (1951 - 2012; 0,12 [0,08 til 0,14] �C pr. årti). {2.4}R ekonstruktioner af overfladetemperaturer på kontinentalt plan viser med storsikkerhed perioder på flere tiår under klima-anomalien i middelalderen (år 950 til 1250), som i nogle områder var lige så varme som i slutningen af det 20. århundrede.Disse regionale varmeperioder optrådte ikke så sammenhængende på tværs af regioner som opvarmningen i slutningen af det 20.århundrede (storsikkerhed).{5.5}D et er i realitetensikkert,at troposfæren på globalt plan er blevet varmere siden midten af det 20. århundrede. Mere fuldstæn-dige observationer giver større sikkerhed for skøn af forandringerne i troposfæretemperaturen på den ikke-tropiske nordligehalvkugle end andre steder. Der ermiddel sikkerhedmht. hastigheden for opvarmningen og dens vertikale struktur på den nord-lige halvkugles ikke-tropiske troposfære oglav sikkerhedøvrige steder. {2.4}S ikkerhedmht. nedbørsændringer midlet over globale landområder siden 1901 er lav før 1951 ogmiddelderefter. Midlet overden nordlige halvkugles landområder på mellembreddegrader er nedbørsmængden øget siden 1901 (middelsikkerhedfør ogstor sikkerhedefter 1951). For andre breddegraders vedkommende har langsigtede positive eller negative tendenser midlet overlandområderlav sikkerhed.(Figur SPM.2), {TS TFE.1, figur 2; 2.5}D er er observeret ændringer i mange ekstreme vejr- og klimahændelser siden ca. 1950 (se detaljer i tabel SPM.1). Det er megetsandsynligt,at antallet af kolde dage og nætter er faldet, og at antallet af varme dage og nætter er steget på globalt plan6. Det ersandsynligt,at hyppigheden af hedebølger er øget i store dele af Europa, Asien og Australien. Der ersandsynligvis flere landområder, hvor hyppigheden af kraftig nedbør er øget, end der er områder, hvor hyppigheden er dalet. Hyppigheden eller intensiteten af kraftignedbør ersandsynligvisøget i Nordamerika og Europa. På andre kontinenter er sikkerheden for ændringer mht. kraftig nedbør højstmiddel.{2.6}

I arbejdsgruppe I’s bidrag til AR5 er usikkerheden angivet med usikkerhedsintervaller på 90 %, medmindre andet fremgår. Usikkerhedsintervallet på 90 %, der er angivet i firkantedeparenteser, forventes at have en sandsynlighed på 90 % for at dække den værdi, der skønnes. Usikkerhedsintervaller er ikke nødvendigvis symmetriske omkring det tilhørende bedsteskøn. Hvor det er tilgængeligt, gives også et bedste skøn for den pågældende værdi.Begge de metoder, der er fremlagt i dette punkt, er også benyttet i AR4. Den første beregner forskellen ved hjælp af den bedst bestemte lineære tendens for alle punkter mellem 1880 og2012. Den anden beregner forskellen mellem gennemsnit for de to perioder 1850 til 1900 og 2003 til 2012. Derfor kan de beregnede værdier og deres 90 %-usikkerhedsintervaller ikkesammenlignes direkte (2.4).Tendenser for 15-års perioder med start i hhv. 1995, 1996 og 1997 er 0,13 [0,02 til 0,24], 0,14 [0,03 til 0,24] og 0,07 [–0,02 til 0,18] �C pr. årti.Se ordlisten vedrørende definitionen af disse begreber: kolde dage/kolde nætter, varme dage/varme nætter, hedebølger.

Figur SPM.1: (a) Den observerede globale middelværdi af temperaturanomalier for land og havoverfladen for perioden 1850 – 2012 fra tre datasæt. Øverste diagram: årlige middelværdier. Nederste diagram: middelværdier over ti år inklusive usikkerhedsintervallet for ét datasæt (sort). Afvigelser er i forholdtil middel for 1961 - 1990. (b) Kort over observerede ændringer i overfladetemperatur fra 1901 til 2012 baseret på temperaturtendenser bestemt ved lineær regression fra ét datasæt (orange linje i diagram a). Tendenser er beregnede, hvor datatilgængelighed tillader et solidt skøn (dvs. kun for gitterbokse med over70 % komplette registreringer og mere end 20 % datatilgængelighed i de første og sidste 10 % af tidsperioden). Andre områder er hvide. Gitterbokse, hvortendensen er signifikant ved 10 %-niveauet, er angivet med et +. Se en liste over datasæt samt yderligere tekniske detaljer i det supplerende materiale til dettekniske resumé. {Figur 2.19 - 2.21; figur TS.2}

Tabel SPM.1:Ekstreme vejr- og klimahændelser: Global vurdering af nyligt observerede ændringer, menneskelige bidrag til ændringerne og forventede yderligere ændringer i den tidlige (2016 - 2035) og sene (2081 - 2100) delaf det 21. århundrede. Fed skrift angiver, hvor AR5 (sort) fremlægger en revideret* global vurdering i forhold til SREX (blå) eller AR4 (rød). Fremskrivninger for den tidlige del af det 21. århundrede var ikke inkluderet i tidligerehovedrapporter. Fremskrivninger i AR5 relaterer til referenceperioden 1986 - 2005 og benytter de nye Representative Concentration Pathway-scenarier (RCP) (se boks SPM.1), medmindre andet er angivet. Se ordlisten vedrørendedefinitioner af ekstreme vejr- og klimahændelser.Sandsynlighed for yderligere forandringerFørste del af det 21. århundredeSandsynligt––Sandsynligt––Ikke formelt vurderetb––{7.6, 10.6}––{10.6}––{10.6}––{3.7}Sandsynligtl––{13.7}Lav sikkerhed{11.3}Lav sikkerhedg{11.3}Middel sikkerhed{7.6, 10.6}Meget sandsynligtMeget sandsynligt{11.3}Meget sandsynligt{11.3}I realiteten sikkertI realiteten sikkertI realiteten sikkert{11.3}I realiteten sikkertI realiteten sikkertI realiteten sikkertSidste del af det 21. århundrede{12.4}

Tilskrivninger er baseret på tilgængelige casestudier. Det er sandsynligt, at menneskelig påvirkning har mere end fordoblet sandsynligheden for forekomsten af nogle observerede hedebølger flere steder.Modeller forudsiger øgning af varighed, intensitet og geografisk udbredelse af hedebølger og varmeperioder i den nære fremtid.P å de fleste kontinenter er sikkerheden for tendenser ikke større end middel, undtagen i Nordamerika og Europa, hvor det er sandsynligt, at der har været en øgning af enten hyppigheden eller intensiteten af kraftig nedbør med en vis årstidsmæssig og/eller regional variation. Det er meget sandsynligt, at der har været stigninger i det centrale Nordamerika.Det er sandsynligt, at hyppigheden og intensiteten af tørke er øget i Middelhavsområdet og Vestafrika og sandsynligt, at den er aftaget i det centrale Nordamerika og det nordvestlige Australien.AR4 vurderede området, der påvirkes af tørke.SREX anslog middel sikkerhed for, at menneskeskabt påvirkning har bidraget til nogle ændringer i tørkemønstrene, der er observeret i anden halvdel af det 20. århundrede, baseret på dens tilskrevne effekt på ændringer i nedbør og temperatur. SREXanslog lav sikkerhed mht. tilskrivningen af ændringerne i tørke på for enkelte regioner.Der er lav sikkerhed mht. fremskrivninger af ændringer i jordens fugtindhold.Fremskrevne regionale og globale reduktioner i jordens fugtindhold og øget landbrugstørke i nuværende tørre regioner er sandsynlige (middel sikkerhed) i slutningen af dette århundrede i RCP8.5-scenariet. Udtørringen af jordens fugtindhold i om-råderne ved Middelhavet, det sydvestlige USA og det sydlige Afrika stemmer overens med fremskrevne ændringer i Hadley-cirkulationen og højere overfladetemperaturer, så der er stor sikkerhed for en sandsynlig udtørring af overfladen i disse regioner ved slutningen af dette århundrede i RCP8.5-scenariet.Der er middel sikkerhed for, at en reduktion af aerosolpåvirkningen over Nordatlanten i det mindste delvist har bidraget til den observerede stigning i tropisk cyklonaktivitet siden 1970’erne i denne region.Baseret på ekspertbedømmelse og vurdering af fremskrivninger, der anvender et SRES A1 B-scenarie (eller lignende).Tilskrivning er baseret på den nære forbindelse mellem observerede ændringer i ekstrem vandstand og middelhavniveauet.D er er stor sikkerhed for, at denne øgning af ekstremt høj vandstand primært vil være et resultat af en stigning i middelhavniveauet. Der er lav sikkerhed mht. regionsspecifike fremskrivninger for storm og tilhørende stormfloder.SREX vurderede det som meget sandsynligt, at stigningen i middelhavniveauet vil bidrage til fremtidige opadgående tendenser for ekstreme højvandsniveauer ved kysterne.

G lobalt set er opvarmningen af havene størst nær overfladen og de øverste 75 m er blevet 0,11 [0,09 til 0,13] �C varmere pr. årti i perioden 1971 - 2010. Siden AR4 er systematiske fejl i registreringer af temperaturen i den øverste del af havene blevet fundet ogreduceret, hvilket har øget sikkerheden i vurderingen af ændringerne. {3.2}D et er sandsynligt, at havene er blevet varmere på dybder mellem 700 og 2000 m fra 1957 til 2009. Der er tilstrækkelige observa-tioner tilgængelige for perioden 1992 til 2005 til en global vurdering af temperaturændringen under 2000 m. Der blevsandsyn-ligvisikke observeret signifikante temperaturtendenser mellem 2000 og 3000 m for denne periode. Det ersandsynligt,at haveneer blevet varmere på dybder fra 3000 m til bunden i denne periode, med den største opvarmning observeret i Det Sydlige Ishav.{3.2}O ver 60 % af nettoenergiforøgelsen i klimasystemet er oplagret i den øverste del af havene (0 - 700 m) under den relativt velovervågede 40-års periode fra 1971 til 2010, og ca. 30 % er oplagret i havene på dybder under 700 m. Forøgelsen af varme-indholdet i den øverste del af havene i denne tidsperiode, skønnet ud fra en lineær tendens, ersandsynligvis17 [15 til 19] x 1022J7(figur SPM.3). {3.2, boks 3.1}D et er ligeså sandsynligt som usandsynligt,at øgningen af havenes varmeindhold ved dybder fra 0 - 700 m skete langsommere iårene 2003 - 2010 end i årene 1993 - 2002 (se figur SPM.3). Havenes varmeoptagelse ved dybder fra 700 - 2000 m, hvor årsvaria-tionen er mindre, fortsattesandsynligvisuformindsket fra 1993 til 2009. {3.2, boks 9.2}D et er megetsandsynligt,at områder med høj saltholdighed, hvor fordampning dominerer, er blevet mere saltholdige, mensområder med lav saltholdighed, hvor nedbør dominerer, er blevet ferskere siden 1950’erne. Disse regionale tendenser mht.saltholdighed giver indirekte bevis for, at fordampning og nedbør over havene har ændret sig (middelsikkerhed).{2.5, 3.3, 3.5}D er er ikke observationsvidnesbyrd for en tendens i den atlantiske cirkulation (AMOC) baseret på observationer af den fulde AMOC gennem de seneste 10 år og observationer af enkelte AMOC-komponenter længere tilbage i tiden. {3.6}

B.3 KryosfærenGennem de seneste to årtier har iskapperne i Grønland og Antarktis mistet masse, gletsjere er fortsatmed at svinde ind over næsten hele verden, og udbredelsen af den arktiske havis og den nordligehalvkugles forårssnedække er blevet stadig mindre(stor sikkerhed)(se figur SPM.3).{4.2 - 4.7}• D en gennemsnitlige hastighed, hvormed istabet finder sted8fra gletsjere over hele verden, undtagen gletsjere omkringiskapperne9, varmeget sandsynligt226 [91 til 361] Gt år1i perioden 1971-2009, ogmeget sandsynligt275 [140 til 410] Gt år1iperioden 1993-2009 . {4.3}D en gennemsnitlige tabsrate fra Grønlands iskappe er megetsandsynligtøget betydeligt fra 34 [–6 til 74] Gt år1i perioden 1992 -2001 til 215 [157 til 274] Gt år1i perioden 2002 - 2011. {4.4}D en gennemsnitlige tabsrate fra Antarktis’ iskappe er sandsynligvis øget fra 30 [-37 til 97] Gt år1i perioden 1992 - 2001 til 147[72 til 221] Gt år1i perioden 2002 - 2011. Der ermeget stor sikkerhedfor, at disse tab overvejende er fra den nordlige AntarktiskeHalvø og Amundsenhavet-sektoren af Vestantarktis. {4.4}D en årlige middeludbredelse af den arktiske havis aftog i perioden 1979 - 2012 med en hastighed, som megetsandsynligtlå istørrelsesordenen 3,5 til 4,1 % pr. årti (et område på 0,45 til 0,51 millioner km2pr. årti) ogmeget sandsynligti størrelsesordenen9,4 til 13,6 % pr. årti (et område på 0,73 til 1,07 millioner km2 pr. årti) for havisminimum om sommeren (flerårig havis). Det gennemsnitlige fald i tiårs midler af den arktiske havisudbredelse har været størst om sommeren (storsikkerhed);den geograf-iske udbredelse er aftaget på alle årstider og i hvert årti siden 1979 (storsikkerhed)(se figur SPM.3). Der er fra rekonstruktionermiddel sikkerhedfor, at tilbagetrækningen af den arktiske sommerhavis gennem de sidste tre årtier er uden fortilfælde, og athavoverfladens temperaturer var anormalt høje i mindst de seneste 1450 år. {4.2, 5.5}D et er megetsandsynligt,at den årlige middeludbredelse af den antarktiske havis forøgedes med en hastighed i størrelses-ordenen 1,2 til 1,8 % pr. årti (et område på 0,13 til 0,20 millioner km2pr. årti) mellem 1979 og 2012. Der erstor sikkerhedfor, atder er store regionale forskelle i denne årlige hastighed, med forøget udbredelse i nogle områder og en reducering i andre. {4.2}D er er megetstor sikkerhedfor, at udbredelsen af snedækket på den nordlige halvkugle er aftaget siden midten af det 20.århundrede (se figur SPM.3). Udbredelsen af snedækket på den nordlige halvkugle aftog med 1,6 [0,8 til 2,4] % pr. årti for martsog april og med 11,7 [8,8 til 14,6] % pr. årti for juni i perioden 1967 - 2012. I denne periode viste snedækkets udbredelse på dennordlige halvkugle ikke en statistisk signifikant forøgelse i nogen måned. {4.5}D er er storsikkerhed for, at permafrosttemperaturerne er blevet højere i de fleste områder siden begyndelsen af 1980’erne. Den observerede opvarmning var op til 3 �C i dele af Nordalaska (begyndelsen af 1980’erne til midten af 2000-tallet) og op til 2 �C idele af den nordlige del af det Europæiske Rusland (1971 - 2010). I sidstnævnte område er der observeret en betydelig reduktion ipermafrostlagets tykkelse og arealmæssige udbredelse i perioden 1975 - 2005 (middelsikkerhed).{4.7}Adskillige vidnesbyrd understøtter meget kraftigt opvarmning ved Arktis siden midten af 1900-tallet. {Boks 5.1, 10.3}

Figur SPM.3:Forskellige observerede indikatorer for globale klimaforandringer: (a) den gennemsnitlige udbredelse af (forårs-) snedækket på den nordligehalvkugle i marts-april, (b) den gennemsnitlige udbredelse af den arktiske havis i juli-august-september (sommer), (c) ændring i det globale gennemsnitligevarmeindhold i den øverste del af havene (0 - 700 m) afstemt til 2006 - 2010 og i forhold til gennemsnittet for alle datasæt for 1970, (d) globalt middel-havniveau i forhold til 1900 - 1905-gennemsnittet i det længstvarende datasæt og med alle datasæt afstemt til den samme værdi i 1993, det første år medsatellitaltimetridata. Alle tidsserier (farvede linjer angiver forskellige datasæt) viser årlige værdier, og hvor de er vurderet, angives usikkerheder med farvetskyggelægning. Se en liste over datasæt i det supplerende materiale til det tekniske resumé. {Figur 3.2, 3.13, 4.19 og 4.3; FAQ 2.1, figur 2; figur TS.1}

B.4 HavniveauHastigheden af stigningen i havniveauet siden midten af det 19. århundrede har været større end dengennemsnitlige hastighed i de to foregående årtusinder (storsikkerhed).I perioden 1901 - 2010 stegmiddelniveauet på globalt plan med 0,19 [0,17 til 0,21] m (se figur SPM.3).{3.7, 5.6, 13.2}• P roxydata og måledata for havniveauet viser en overgang fra relativt lave gennemsnitlige stigningsrater gennem de forudgående to årtusinder til højere stigningsrater omkring skiftet mellem det 19. og 20. århundrede (storsikkerhed).Det ersandsynligt,atstigningsraten for middelhavniveauet på globalt plan til stadighed er øget siden begyndelsen af 1900-tallet. {3.7, 5.6, 13.2}D et er megetsandsynligt,at den gennemsnitlige stigningsrate for det globale havniveau var 1,7 [1,5 til 1,9] mm år1mellem 1901og 2010, 2,0 [1,7 til 2,3] mm år1mellem 1971 og 2010 og 3,2 [2,8 til 3,6] mm år1mellem 1993 og 2010. Data fra tidevandsmålereog fra satellitaltimetre er konsistente mht. den højere stigningsrate fra den sidstnævnte periode. Det ersandsynligt,at der harværet tilsvarende høje rater mellem 1920 og 1950. {3.7}S iden begyndelsen af 1970’erne står gletsjermassetab og varmeudvidelse af havene tilsammen for ca. 75 % af den observerede stigning af det globale middelhavniveau (storsikkerhed).I perioden 1993 - 2010 er stigningen af det globale middelhavniveaumedstor sikkerhedkonsistent med summen af de observerede bidrag fra termisk varmeudvidelse af havene som følge af opvar-mningen (1,1 [0,8 til 1,4] mm år1), gletsjerændringer (0,76 [0,39 til 1,13] mm år1), Grønlands iskappe (0,33 [0,25 til 0,41] mm år1),iskappen på Antarktis (0,27 [0,16 til 0,38] mm år1) og ferskvandsreservoirer (0,38 [0,26 til 0,49] mm år1). Summen af disse bidrager 2,8 [2,3 til 3,4] mm år1. {13.3}D er er megetstor sikkerhedfor, at det maksimale middelhavniveau i den sidste mellemistid (for 129.000 til 116.000 år siden) var5 m højere end nu gennem adskillige tusinde år, ogstor sikkerhedfor, at det ikke nåede højere end 10 m over det nuværendeniveau. I den sidste mellemistid bidrog Grønlands iskappemeget sandsynligtmed mellem 1,4 og 4,3 m til det højere globalemiddelhavniveau, hvilket medmiddel sikkerhedindikerer et ekstra bidrag fra iskappen på Antarktis. Denne ændring af havniveau-et skete på et tidspunkt, hvor påvirkningen fra Jordens baneparametre var anderledes, og hvor overfladetemperaturen på høje breddegrader midlet over flere tusinde år, var mindst 2 �C varmere end nu (storsikkerhed).{5.3, 5.6}

D e årlige CO2-udledninger fra afbrænding af fossile brændstoffer og cementproduktion var 8,3 [7,6 til 9,0] GtC12år1midlet overperioden 2002 - 2011 (storsikkerhed)og var 9,5 [8,7 til 10,3] GtC år1i 2011, 54 % over 1990-niveauet. De gennemsnitlige årligenetto-CO2-udledninger fra menneskeskabte ændringer i arealanvendelse var 0,9 [0,1 til 1,7] GtC år1i perioden 2002 til 2011 (mid-del sikkerhed).{6.3}F ra 1750 til 2011 har CO2-udledninger fra afbrænding af fossile brændstoffer og cementproduktion frigivet 375 [345 til 405] GtCtil atmosfæren, mens skovrydning og andre ændringer i arealanvendelsen skønnes at have frigivet 180 [100 til 260] GtC. Dettegiver samlede menneskeskabte udledninger på 555 [470 til 640] GtC. {6.3}A f disse samlede menneskeskabte CO2-udledninger er 240 [230 til 250] GtC ophobet i atmosfæren, 155 [125 til 185] GtC eroptaget af havene, og 160 [70 til 250] GtC er ophobet i naturlige terrestriske øko-systemer (jf. landjordens akkumulerederesidualoptag). {Figur TS.4, 3.8, 6.3}H avenes forsuring angives ved fald i pH-værdien13. PH for havenes overfladevand er faldet med 0,1 siden begyndelsen af industrialiseringen (storsikkerhed),hvilket svarer til en stigning på 26 % i hydrogenionkoncentration (se figur SPM.4). {3.8, boks 3.2}

Figur SPM.4:Forskellige observerede indikatorer for ændringer i det globale kulstofkredsløb: (a) atmosfæriske koncentrationer af kuldioxid (CO2) fra MaunaLoa (19�32’N, 155�34’V – rød) og Sydpolen (89�59’S, 24�48’V – sort) siden 1958; (b) partialtrykket fra opløst CO2 ved havoverfladen (blå kurver) og in situ-pH (grønne kurver), et mål for forsuringen af havvandet. Målingerne er fra tre stationer i Atlanterhavet (29�10’N, 15�30’V – mørkeblå/mørkegrøn; 31�40’N,64�10’V - blå/grøn) og Stillehavet (22�45’N, 158�00’V - lyseblå/lysegrøn). De fulde detaljer om de viste datasæt findes i den bagvedliggende rapport og detsupplerende materiale til det tekniske resumé. {Figur 2.1 og 3.18; figur TS.5}

C. Påvirkningsfaktorer, der leder til klimaforandringerNaturlige og menneskeskabte stoffer og processer, som ændrer Jordens energibudget, er påvirkningsfaktorer, der leder til klimaforan-dringer. Strålingspåvirkning14(RF) kvantificerer ændringen i energifluxe forårsaget af ændringer i disse påvirkningsfaktorer for 2011 i for-hold til 1750, medmindre andet er angivet. Positiv RF leder til overfladeopvarmning, negativ RF leder til overfladeafkøling. RF er skønnetpå basis af in-situ- og fjernobservationer, drivhusgassers og aerosolers egenskaber og beregninger ved hjælp af numeriske modeller, somrepræsenterer observerede processer. Nogle udledte kemiske forbindelser påvirker den atmosfæriske koncentration af andre stoffer. RFkan angives på basis af koncentrationsændringerne for hvert enkelt stof . Alternativt kan den udledningsbaserede strålingspåvirkning fraet stof angives, hvilket giver en mere direkte forbindelse til menneskelige aktiviteter. Den indbefatter bidrag fra alle stoffer, der påvirkesaf den pågældende udledning. De to metoders samlede menneskeskabte strålingspåvirkning er identiske, når alle påvirkningsfaktorertages i betragtning.Selv om begge metoder er anvendt i dette sammendrag, er hovedvægten lagt på udledningsbaserede strålingspåvirkninger.

D en samlede menneskeskabte RF i 2011 i forhold til 1750 er 2,29 [1,13 til 3,33] W m2(se figur SPM.5), og den er steget hurtigeresiden 1970 end i tidligere årtier. Det bedste skøn for den samlede menneskeskabte RF i 2011 er 43 % højere, end hvad der blevrapporteret for året 2005 i AR4. Dette skyldes en kombination af fortsatte stigninger i de fleste drivhusgaskoncentrationer og forbedrede skøn af RF fra aerosoler, der indikerer en svagere nettoafkølingseffekt (negativ RF). {8.5}R F fra udledninger af opblandede drivhusgasser (CO2, CH4, N2O og halocarboner) i 2011 i forhold til 1750 er 3,00 [2,22 til 3,78] Wm2(se figur SPM.5). RF fra ændringer i koncentrationer af disse gasser er 2,83 [2,26 til 3,40] W m2. {8.5}C O2-udledninger alene har forårsaget en RF på 1,68 [1,33 til 2,03] W m2(se figur SPM.5). Inklusive udledninger af andre kulstof-holdige gasser, som også har bidraget til stigningen i CO2-koncentrationer, er RF af CO21,82 [1,46 til 2,18] W m2. {8.3, 8.5}C H4-udledninger alene har forårsaget en RF på 0,97 [0,74 til 1,20] W m2(se figur SPM.5). Dette er meget større end det koncen-trationsbaserede skøn på 0,48 [0,38 til 0,58] W m2(uændret fra AR4). Denne forskel i skøn skyldes koncentrationsændringer iozon og stratosfærisk vanddamp på grund af CH4-udledninger og andre udledninger, som indirekte påvirker CH4. {8.3, 8.5}U dledninger af stratosfærisk ozon-nedbrydende halocarboner har forårsaget en positiv netto-RF på 0,18 [0,01 til 0,35] W m2(sefigur SPM.5). Deres egen positive RF har mere end opvejet den negative RF fra den ozon-nedbrydning, de har forårsaget. Denpositive RF fra alle halocarboner er lig værdien i AR4, med en reduceret RF fra CFC’er, men en øget RF fra mange af deres erstat-ningsstoffer. {8.3, 8.5}U dledninger af kortlivede gasser bidrager til den samlede menneskeskabte RF. Det er i realitetensikkert,at udledninger af kuliltehar forårsaget en positiv RF, mens udledninger af kvælstofilter (NOx)sandsynligvishar forårsaget en negativ netto-RF (se figurSPM.5). {8.3, 8.5}R F af den samlede effekt af aerosoler i atmosfæren, som indbefatter ændringer i skydannelsen på grund af aerosoler, er –0,9 [–1,9 til -0,1] W m2(middelsikkerhed) og er et resultat af en negativ påvirkning fra de fleste aerosoler og et positivt bidrag fra sodpartiklers absorption af solindstrålingen. Der er stor sikkerhed for, at aerosoler og deres vekselvirkning med skyer har opvejeten betydelig del af den gennemsnitlige globale påvirkning fra opblandede drivhusgasser. De giver fortsat det største bidrag tilusikkerhed af skønnet over den samlede RF. {7.5, 8.3, 8.5}

Påvirkningsfaktorernes styrke kvantificeres som strålingspåvirkning (RF) i watt pr. kvadratmeter (W m2) som i tidligere IPCC-rapporter. RF er ændringen i energifluxen forårsaget af enpåvirkningsfaktor og beregnes ved tropopausen eller øverst i atmosfæren. I det traditionelle RF-koncept, der er anvendt i tidligere IPCC-rapporter, holdes alle overflade- og troposfære-betingelser konstante. I denne rapport tillades det, at fysiske variable, undtagen for havene og havis, reagerer på forstyrrelser med hurtige justeringer i beregninger af RF for opblandededrivhusgasser og aerosoler. Den resulterende påvirkning benævnes Effective Radiative Forcing, effektiv strålingspåvirkning (ERF), i den bagvedliggende rapport. Denne ændring afspejlerdet videnskabelige fremskridt i forhold til tidligere rapporter og sikrer en bedre angivelse af den endelige temperaturrespons for disse påvirkningsfaktorer. For alle andre påvirknings-faktorer end opblandede drivhusgasser og aerosoler er hurtige justeringer mindre velbeskrevne og formodes at være små, hvorfor den traditionelle RF anvendes. {8.1}Denne metode blev anvendt til rapportering af RF i AR4 SPM.

P åvirkningen fra vulkanske aerosoler i stratosfæren kan have stor indflydelse på klimaet i nogle år efter vulkanudbrud. Adskillige mindre udbrud har medført en RF på –0,11 [– 0,15 til –0,08] W m2i årene 2008 - 2011, hvilket er omtrent dobbelt så meget som iårene 1999 - 2002. {8.4}R F på grund af ændringer i solindstråling skønnes til 0,05 [0,00 til 0,10] W m2. Satellitobservationer af de samlede ændringer isolindstrålingen fra 1978 til 2011 indikerer, at det seneste solpletminimum var lavere end de to foregående. Det fører til en RF på–0,04 [–0,08 til 0,00] W m2mellem det seneste minimum i 2008 og minimum i 1986. {8.4}D en samlede naturlige RF fra ændringer i solindstrålingen og vulkanske aerosoler i stratosfæren bidrog kun med en lille del til nettostrålingspåvirkningen i det seneste århundrede, bortset fra korte perioder efter store vulkanudbrud. {8.5}

−10123Strålingspåvirkning i forhold til 1750 (W m−2)Figur SPM.5:Skøn over strålingspåvirkningen for 2011 i forhold til 1750 og akkumulerede usikkerheder for de vigtigste påvirkningsfaktorer, der leder tilklimaforandringer. Værdierne er den globale gennemsnitlige strålingspåvirkning (RF), opdelt efter de udledte forbindelser eller processer, der resulterer ien kombination af påvirkningsfaktorer. De bedste skøn over nettostrålingspåvirkningen vises som sorte romber med tilhørende usikkerhedsintervaller; denumeriske værdier er angivet i figurens højre side sammen med nettopåvirkningens grad af sikkerhed (MS –meget stor,S -stor,M -middel,L -lav,ML -megetlav).Effekten på albedoen på grund af sort kulstof på sne og is er indregnet i bjælken for sodpartikler. Små påvirkninger pga. kondensstriber (0,05 W m2inklusive cirrusskyer som følge af kondensstriber) og HFC’er, PFC’er og SF6(i alt 0,03 W m2) er ikke vist. Koncentrationsbaserede strålingspåvirkninger forgasser kan findes som summen af bjælkerne med samme farve. Påvirkningen fra vulkanudbrud er ikke medtaget, da dens forbigående natur gør det vanskeligtat sammenligne den med andre påvirkningsmekanismer. Samlet menneskeskabt strålingspåvirkning angives for tre forskellige år i forhold til 1750. Yderligeretekniske detaljer, herunder usikkerhedsintervaller for enkeltkomponenter og -processer, kan findes i det supplerende materiale til det tekniske resumé. {8.5;figur 8.14 - 8.18; figur TS.6 og TS.7}

D. Forståelsen af klimasystemet og dets seneste ændringerForståelsen af de nylige ændringer i klimasystemet beror på en kombination af observationer, studier af feedbackmekanismer og model-simuleringer. Vurderingen af klimamodellers evne til at simulere nylige ændringer kræver overvejelser om tilstanden af alle modellerededele af klimasystemet ved simuleringens start og de naturlige og menneskeskabte påvirkninger, der anvendes til at fremskrive model-lerne. Sammenlignet med AR4 gør mere detaljerede og længerevarende observationer samt forbedrede klimamodeller det nu muligt attilskrive et menneskeligt bidrag til påviste ændringer i flere af klimasystemets komponenter.Menneskets indflydelse på klimasystemet er tydelig. Dette fremgår klart af de stigende koncentrationeraf drivhusgasser i atmosfæren, den positive strålingspåvirkning, den observerede opvarmning ogforståelsen af klimasystemet.{2-14}

D e langsigtede klimamodelsimuleringer viser en tendens for den gennemsnitlige globale overfladetemperatur fra 1951 til 2012, som stemmer overens med den observerede tendens (megetstor sikkerhed).Der er dog forskelle mellem simulerede og ob-serverede tendenser over perioder så korte som 10 til 15 år (f.eks. 1998 til 2012). {9.4, boks 9.2}D en observerede reduktion i tendensen af overfladeopvarmningen i perioden 1998 - 2012 sammenlignet med perioden 951- 12012 skyldes i stort set lige høj grad en reduceret tendens i strålingspåvirkningen og et afkølende bidrag fra intern variabilitet,som inkluderer en mulig omfordeling af varme i havene (middelsikkerhed).Den reducerede tendens i strålingspåvirkningskyldes hovedsageligt vulkanudbrud og tidspunktet for den 11-årige solcyklus’ nedadgående fase. Der er doglav sikkerhedmht.kvantificeringen af ændringerne i strålingspåvirkningens rolle som årsag til den reducerede opvarmningstendens. Der ermid-del sikkerhedfor, at forskellene mellem observationer og simuleringer for en stor dels vedkommende skyldes intern dekadiskvariabilitet, idet simuleringer ikke kan forventes at reproducere den præcise timing af denne. Der kan også være et bidrag framangelfuld beskrivelse af påvirkninger og, i nogle modeller, en overvurdering af reaktionen på øgningen af drivhusgasser oganden menneskeskabt påvirkning (domineret af effekten af aerosoler). {9.4, boks 9.2, 10.3, boks 10.2, 11.3}S ikkerheden i modellers evne til at simulere overfladetemperaturer er mindre på regionalt plan, end når der er tale om større skala. Der er dogstor sikkerhed for, at overfladetemperaturen på regionalt plan simuleres bedre, end da AR4 blev udarbejdet. {9.4, 9.6}D er har været væsentlige fremskridt med hensyn til vurderingen af ekstreme vejr- og klimahændelser siden AR4. Simulerede ten-denser af det globale middel af hyppigheden af ekstremt varme og kolde dage og nætter i sidste halvdel af 1900-tallet stemmergenerelt overens med observationer. {9.5}S iden AR4 er der sket en vis forbedring af simuleringen af nedbørsmønstre på kontinentalt plan. På regionalt plan simuleres ned-bør ikke lige så godt, og vurderingen hæmmes af usikkerhederne i observationerne. {9.4, 9.6}M odeller gengiver nu nogle vigtige klimafænomener bedre. Der er storsikkerhedfor, at statistikkerne for monsunen og El Niño -Sydlige Oscillation (ENSO) baseret på multimodel-simuleringer er blevet bedre siden AR4. {9.5}K limamodeller omfatter nu flere sky- og aerosolprocesser og deres vekselvirkninger, end da AR4 blev udarbejdet, men der er fortsatlav sikkerhedi repræsentationen og kvantificeringen af disse processer i modeller. {7.3, 3.8, 7.6, 9.4, 9.7}

D er er solidt bevis for, at den nedadgående tendens af udbredelsen af den arktiske sommerhavis siden 1979 nu gengives af flere modeller, end da AR4 blev udarbejdet, og ca. en fjerdedel af modellerne viser en tendens, der er lige så stor som eller større endtendensen i observationerne. De fleste modeller simulerer en lille nedadgående tendens for udbredelsen af den antarktiske som-merhavis, omend med stor spredning modellerne imellem, i modsætning til den lille opadgående tendens i observationerne. {9.4}M ange modeller reproducerer de observerede ændringer i varmeindholdet i den øverste del af havene (0 - 700 m) fra 1961 til 2005 (storsikkerhed),og tidsserier af varmeindholdet midlet over adskillige modeller falder inden for intervallet over detilgængelige observationsbaserede skøn gennem det meste af perioden. {9.4}K limamodeller, der omfatter kulstofkredsløbet (Earth System Models), simulerer det globale mønster for CO2-transport mellematmosfæren og havene, med afgivelse af CO2 til atmosfæren i troperne og optag på mellem og høje breddegrader. I de fleste af disse modeller ligger størrelsen af det simulerede globale kulstofoptag for henholdsvis landjorden og havene igennem den sidstehalvdel af 1900-tallet inden for intervallet af de observationsbaserede skøn. {9.4}

D.2 Kvantificering af klimasystemets responsObservations- og modelbaserede studier af temperaturændringer, klima-feedbackmekanismer ogændringer i Jordens energibudget giver tilsammen sikkerhed mht. størrelsesordenen af den globaleopvarmning som reaktion på tidligere og fremtidig påvirkning.{Boks 12.2, boks 13.1}• N ettoresponsen på den kombinerede effekt af ændringer i vanddampindholdet og forskelle mellem opvarmningen af atmosfæren og overfladen er ekstremtsandsynligtpositiv og forstærker derfor ændringer i klimaet. Det ersandsynligt,at nettostrålingsre-sponsen som følge af kombination af alle skytyper er positiv. Usikkerhed med hensyn til fortegnet og størrelsen af feedback fraskyerne skyldes primært fortsat usikkerhed om opvarmningens indflydelse på lave skyer. {7.2}L igevægtsklimafølsomheden kvantificerer klimasystemets respons på en konstant strålingspåvirkning på en tidsskala på flere århundreder. Den defineres som ændringen i den gennemsnitlige globale ligevægtstemperatur ved overfladen forårsaget af en fordobling af CO2-koncentrationen i atmosfæren. Det ersandsynligt,at ligevægtsklimafølsomheden ligger i området 1,5 �C til4,5 �C (storsikkerhed), ekstremt usandsynligt,at den er under 1 �C (storsikkerhed)ogmeget usandsynligt,at den er over 6 �C(middelsikkerhed)16. Den nedre temperaturgrænse i det vurderede sandsynlige interval er således under de 2 �C i AR4, mensden øvre grænse er den samme. Denne vurdering afspejler en bedre forståelse, de udvidede temperaturmålinger i atmosfæren oghavene og nye skøn over strålingspåvirkning. {TFE6, figur 1; boks 12.2}H astigheden og omfanget af globale klimaforandringer bestemmes af strålingspåvirkning, klima-feedbackmekanismer og energiindholdet i klimasystemet. Skøn over disse størrelser for de seneste årtier stemmer overens med det vurderedesandsynligeinterval for ligevægtsklimafølsomheden inden for de vurderede usikkerheder og giver et stærkt vidnesbyrd om vores forståelse afmenneskeskabte klimaforandringer. {Boks 12.2, boks 13.1}D en transiente klimarespons kvantificerer klimasystemets reaktion på en stigende strålingspåvirkning på en tidsskala fra tiår til århundreder. Den defineres som ændringen i global middeloverfladetemperatur på det tidspunkt, hvor CO2-koncentrationen iatmosfæren er fordoblet i et scenarie med en koncentrationsstigning på 1 % om året. Det ersandsynligt,at den transiente klima-respons ligger i området 1,0 �C til 2,5 �C (storsikkerhed),og det erekstremt usandsynligt,at den er højere end 3 �C. {Boks 12.2}E n relateret størrelse er den transiente klimarespons på akkumuleret kulstofudledning (TCRE). Den kvantificerer klimasystemets transiente respons på akkumulerede kulstofudledninger (se afsnit E.8). TCRE defineres som den gennemsnitlige overfladetem-peraturændring pr. 1000 GtC udledt til atmosfæren. Det ersandsynligt,at TCRE ligger i området 0,8 �C til 2,5 �C pr. 1000 GtC oggælder for kumulative udledninger på op til ca. 2000 GtC, indtil det tidspunkt hvor temperaturen topper (se figur SPM.9). {12.5,boks 12.2}

D er kan anvendes flere omregningsmetoder til at sammenligne bidraget til klimaforandringer fra forskellige udledte stoffer. Den mest hensigtsmæssige metode og tidshorisont afhænger af, hvilke aspekter af klimaforandringer der anses for at være de vig-tigste i en given sammenhæng. Ingen enkelt omregningsmetode kan nøjagtigt sammenligne alle konsekvenser af forskellige ud-ledninger, og alle har begrænsninger og usikkerheder. Potentialet for global opvarmning er baseret på den kumulative strålings-påvirkning over en given tidshorisont, og potentialet for global temperaturændring er baseret på ændringen i den gennemsnitligeglobale overfladetemperatur på et givent tidspunkt. Denne rapport indeholder opdaterede værdier. {8.7}

D et er ekstremtsandsynligt, at over halvdelen af den observerede stigning i den gennemsnitlige globale overfladetemperatur fra 1951 til 2010 var forårsaget af den menneskeskabte stigning i drivhusgaskoncentrationer og andre menneskeskabte påvirkningertilsammen. Det bedste skøn over det menneskeskabte bidrag til opvarmningen svarer til den observerede opvarmning i denneperiode. {10.3}D et er sandsynligt, at drivhusgassers bidrag til den gennemsnitlige globale overfladeopvarmning ligger i intervallet fra 0,5 �C til 1,3 �C i perioden 1951 - 2010, mens det ersandsynligt,at bidragene fra andre menneskeskabte påvirkninger, inklusive afkølings-effekten fra aerosoler, ligger i intervallet fra −0,6 �C til 0,1 �C. Det ersandsynligt,at bidraget fra naturlige påvirkninger liggeri intervallet fra −0,1 �C til 0,1 �C, og det ersandsynligt,at bidrag fra intern variabilitet ligger i intervallet fra −0,1 �C til 0,1 �C.Tilsammen stemmer disse vurderede bidrag overens med den observerede opvarmning på ca. 0,6 �C til 0,7 �C i denne periode.{10.3}I alle kontinentale områder undtagen Antarktis er det sandsynligt, at menneskeskabte påvirkninger har ydet et væsentligt bidragtil stigningen i overfladetemperaturerne siden midten af det 20. århundrede (se figur SPM.6). For Antarktis medfører store observationsusikkerhederlav sikkerhedfor, at menneskeskabte påvirkninger har bidraget til den observerede opvarmning midletover de tilgængelige målestationer. Det ersandsynligt,at der har været et menneskeskabt bidrag til den meget store opvarmningi Arktis siden midten af det 20. århundrede. {2.4, 10.3}D et er megetsandsynligt,at menneskeskabt påvirkning, især drivhusgasser og nedbrydningen af ozonlaget i stratosfæren, harført til et påviseligt observeret mønster af troposfærisk opvarmning og en tilsvarende afkøling i den nedre stratosfære siden 1961.{2.4, 9.4, 10.3}D et er megetsandsynligt,at menneskeskabte påvirkninger har ydet et væsentligt bidrag til stigningen i det globale varmeindholdi den øverste del af havene (0 - 700 m), der er observeret siden 1970’erne (se figur SPM.6). Der er vidnesbyrd om menneskeligpåvirkning i særskilte dele af oceanet. {3.2, 10.4}D et er sandsynligt, at menneskeskabte påvirkninger har øvet indflydelse på det globale vandkredsløb siden 1960. Menneske-skabte påvirkninger har bidraget til observerede stigninger i vanddampindholdet i atmosfæren (middelsikkerhed),globaleændringer i nedbørsmønstre over land (middelsikkerhed),intensivering af kraftig nedbør over landområder, hvor der er tilstræk-kelige data (middelsikkerhed) og ændringer i havenes saltindhold ved og under havoverfladen (meget sandsynligt).{2.5, 2.6, 3.3,7.6, 10.3, 10.4}D er er sket en yderligere styrkelse af vidnesbyrdene om menneskelig påvirkning af temperaturekstremer siden SREX. Det er nu meget sandsynligt,at menneskelig påvirkning har bidraget til de observerede globale ændringer i hyppigheden og intensiteten afdaglige temperaturekstremer siden midten af det 20. århundrede, og det ersandsynligt,at menneskelig påvirkning har mere endfordoblet sandsynligheden for forekomsten af hedebølger visse steder (se tabel SPM.1). {10.6}

Figur SPM.6:Sammenligning af observerede og simulerede klimaforandringer baseret på tre storskalaindikatorer i atmosfæren, kryosfæren og havene: ændringi de kontinentale landoverfladetemperaturer (gule diagrammer), udbredelsen af havisen ved Arktis og Antarktis i september (hvide diagrammer) samt varme-indholdet i den øverste del af de store oceaner (blå diagrammer). Desuden vises de gennemsnitlige globale ændringer. Anomalier angives relativt til 1880 - 1919for overfladetemperaturer, relativt til 1960 - 1980 for varmeindholdet i havene og relativt til 1979 - 1999 for havis. Alle tidsserier er tiårsgennemsnit, plottet midt i årtiet. I temperaturdiagrammerne vises observationer som stiplede linjer, hvis den geografiske dækning af undersøgte områder er under 50 %. I diagrammernefor varmeindhold i havene og for havis angiver den fuldt optrukne linje, hvor datadækningen er god og af høj kvalitet, og den stiplede linje, hvor datadækningenkun er tilstrækkelig og usikkerheden derfor større. De viste modelresultater er Coupled Model Intercomparison Project Phase 5 (CMIP5) modelensemblets inter-valler, hvor skraverede bånd angiver 5 til 95 % konfidensintervallerne. Se yderligere tekniske detaljer, herunder områdedefinitioner, i det supplerende materialetil det tekniske resumé. {Figur 10.21; figur TS. 12}

M enneskeskabt påvirkning har megetsandsynligtbidraget til istabet ved Arktis siden 1979. Der erlav sikkerhedi den videnska-belige forståelse af den lille observerede stigning i udbredelsen af havisen ved Antarktis på grund af ufuldstændige og modstri-dende videnskabelige forklaringer af årsagerne til ændringerne oglav sikkerhedfor estimater af den interne variabilitet i denneregion (se figur SPM.6). {10.5}D et er sandsynligt, at menneskeskabt påvirkning har bidraget til tilbagetrækningen af gletsjere siden 1960’erne og til det øgedemassetab fra Grønlands iskappe siden 1993. På grund af et lavt niveau af videnskabelig forståelse er derlav sikkerhedmed hen-syn til at fastslå årsagerne til det observerede massetab fra iskappen ved Antarktis over de seneste to årtier. {4.3, 10.5}D et er sandsynligt, at der har været et menneskeskabt bidrag til observerede reduktioner i forårssnedækket på den nordligehalvkugle siden 1970. {10.5}D et er megetsandsynligt,at der er et væsentligt menneskeskabt bidrag til stigningen i det globale middelhavniveau siden1970’erne. Dette er baseret på denstore sikkerhedfor en menneskeskabt påvirkning af de to største bidragydere til stigningen ihavniveauet, nemlig varmeudvidelse og massetab fra gletsjere. {10.4, 10.5, 13.3}D er er storsikkerhedfor, at ændringer i den samlede solindstråling ikke har bidraget til stigningen i den gennemsnitlige globaleoverfladetemperatur i perioden 1986 til 2008, baseret på direkte satellitmålinger af den samlede solindstråling. Der er middelsikkerhed for, at solens 11-års cyklus påvirker dekadiske klimafluktuationer i nogle områder. Der er ikke konstateret nogen robust forbindelse mellem ændringer i kosmiske stråler og skydækket. {7.4, 10.3, boks 10.2}

E. Fremtidige klimaforandringer globalt og regionaltFremskrivninger af ændringer i klimasystemet er foretaget ved hjælp af et hierarki af klimamodeller rangerende fra simple klimamodellertil modeller med intermediær kompleksitet til omfattende klimamodeller og Earth System Models. Disse modeller simulerer ændringer påbasis af et sæt af scenarier for menneskeskabt påvirkning. Der er benyttet et nyt sæt scenarier, Representative Concentration Pathways(RCP’er), til de nye klimamodelsimuleringer, der blev foretaget i regi af CMIP5 (Coupled Model Intercomparison Project Phase 5) underklimaforskningsprogrammet WCRP (World Climate Research Programme). I alle RCP’er er CO2-koncentrationerne i atmosfæren højere i2100 end i dag som resultat af en yderligere stigning i akkumulerede udledninger af CO2til atmosfæren i det 21. århundrede (se boksSPM.1). Fremskrivninger i dette sammendrag for beslutningstagere gælder for slutningen af det 21. århundrede (2081 - 2100) i forholdtil 1986 - 2005, medmindre andet er angivet. For at sætte sådanne fremskrivninger ind i en historisk kontekst er det nødvendigt at tageobserverede ændringer mellem forskellige perioder i betragtning. Baseret på det længste tilgængelige datasæt over den globale overfla-detemperatur er den observerede ændring mellem gennemsnittet i perioden 1850 - 1900 og AR5’s referenceperiode 0,61 [0,55 til 0,67]�C. Der er dog sket en opvarmning udover AR5-referenceperiodens gennemsnit. Derfor er dette ikke et skøn over historisk opvarmning tildato (se kapitel 2).Fortsatte udledninger af drivhusgasser vil medføre yderligere opvarmning og ændringer i alleklimasystemets komponenter. Begrænsning af klimaforandringerne vil kræve betydelige og vedvarendereduktioner i udledningen af drivhusgasser.{Kapitel 6, 11, 12, 13, 14}• F remskrivninger for de nærmeste årtier viser geografiske mønstre af klimaforandringer, som ligner de forandringer, der er bereg-net for slutningen af det 21. århundrede, men med mindre styrke. Intern variabilitet vil fortsat øve stor indflydelse på klimaet, især på kort sigt og på regionalt plan. Fra midten af det 21. århundrede påvirkes styrken af de beregnede ændringer i høj grad afvalget af udledningsscenarie (boks SPM.1). {11.3, boks 11.1, Annex I}F orudsagte klimaændringer baseret på RCP’er ligner AR4 både mht. mønstre og styrke, når der er taget højde for forskellen mel-lem scenarier. Den generelle spredning i fremskrivninger for de høje RCP’er er mindre end for sammenlignelige scenarier anvendti AR4, idet RCP’erne i AR5 i modsætning til SRES-udledningsscenarierne i AR4 er defineret som fremskrivninger af drivhusgaskon-centrationen, og usikkerheder i kulstofkredsløbet, der påvirker CO2-koncentrationer i atmosfæren, er derfor ikke taget i betragt-ning i de koncentrationsdrevne CMIP5-simuleringer. Fremskrivningerne af stigningen i havniveauet er højere end i AR4, primærtpå grund af forbedret modellering af bidrag fra landis.{11.3, 12.3, 12.4, 13.4, 13.5}

E.1 Atmosfære: TemperaturDen globale ændring i overfladetemperaturen i slutningen af det 21. århundrede vilsandsynligvisoverstige 1,5 �C relativt til 1850 - 1900 i alle RCP-scenarier undtagen RCP2.6. Den vilsandsynligvisoverstige 2 �C ved RCP6.0 og RCP8.5 ogovervejende sandsynligtoverstige 2 �C ved RCP4.5. Opvarm-ningen vil fortsætte efter år 2100 i alle RCP-scenarier undtagen RCP2.6. Opvarmningen vil fortsatudvise variabilitet fra år til år og fra tiår til tiår og vil ikke være ensartet geografisk set (se figur SPM.7og SPM.8).{11.3, 3.8, 12.3, 12.4, 14.8}• Æ ndringen i det globale middel af overfladetemperaturen i perioden 2016 - 2035 relativt til 1986 - 2005 vil sandsynligvis liggei intervallet fra 0,3 �C til 0,7 �C (middelsikkerhed).Denne vurdering er baseret på adskillige vidnesbyrd og antager, at der ikkevil være større vulkanudbrud eller længerevarende ændringer i den samlede solindstråling. I forhold til den naturlige internevariabilitet forventes de kortsigtede stigninger i sæsonmiddeltemperaturer og årsmiddeltemperaturer at være større i de tropiskeog subtropiske områder end ved mellembreddegrader (storsikkerhed).{11.3}S tigningen i de globale middeloverfladetemperaturer for 2081 - 2100 relativt til 1986 - 2005 forudses sandsynligt at ligge indenfor de intervaller, der er udledt af de koncentrationsdrevne CMIP5-modelsimuleringer, dvs. 0,3 �C til 1,7 �C (RCP2.6), 1,1 �C til2,6 �C (RCP4.5), 1,4 �C til 3,1 �C (RCP6.0), 2,6 �C til 4,8 �C (RCP8.5). Det arktiske område vil opvarmes hurtigere end det globalegennemsnit og den gennemsnitlige opvarmning over land vil være større end over havene (megetstor sikkerhed)(se figur SPM.7og SPM.8 og tabel SPM.2). {12.4, 14.8}R elativt til gennemsnittet for årene 1850 til 1900 forudses ændringen i den globale overfladetemperatur i slutningen af det 21. århundredesandsynligvisat overstige 1,5 �C i RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5 (storsikkerhed).Opvarmningen vil sandsynligvis over-stige 2 �C i RCP6.0 og RCP8.5 (storsikkerhed),overvejende sandsynligt overstige 2 �C i RCP4.5 (storsikkerhed),mensandsyn-ligvis ikkeoverstige 2 �C i RCP2.6 (middelsikkerhed).Opvarmningen vil sandsynligvis ikke overstige 4 �C i RCP2.6, RCP4.5 ogRCP6.0 (stor sikkerhed) og det er lige såsandsynligt som usandsynligt,at den overstiger 4 �C i RCP8.5 (middelsikkerhed).{12.4}D et er irealiteten sikkert, at der vil være hyppigere varme og færre kolde temperaturekstremer over de fleste landområder på daglige såvel som sæsonmæssige tidsskalaer, efterhånden som de globale middeltemperaturer stiger. Det ermeget sandsynligt,at hedebølger vil forekomme med større hyppighed og varighed. Der vil fortsat optræde sporadiske kolde vinterekstremer (setabel SPM.1). {12.4}

E.2 Atmosfære: VandkredsløbÆndringer i det globale vandkredsløb som reaktion på opvarmningen i det 21. århundrede vil ikke væreensartet. Kontrasten i nedbør mellem våde og tørre regioner og mellem våde og tørre årstider vil blivestørre, selvom der kan være regionale undtagelser (se figur SPM.8).{12.4, 14.3}• F remskrevne ændringer i vandkredsløbet for de næste få årtier viser storskalamønstre svarende til dem fra slutningen af å rhundredet, men af mindre størrelsesorden. Ændringer på kort sigt og på regional skala vil være kraftigt påvirket af naturlig intern variabilitet og kan påvirkes af menneskeskabte aerosoludledninger. {11.3}D et er sandsynligt, at de høje breddegrader og Stillehavet omkring Ækvator vil opleve en stigning i den årlige middelnedbør imod slutningen af dette århundrede i henhold til RCP8.5-scenariet. I henhold til RCP8.5-scenariet (se figur SPM.8) er detsandsynligt,at middelnedbøren vil aftage i mange subtropiske tørre regioner på mellembreddegrader i slutningen af dette århundrede, mensdet ersandsynligt,at den vil stige i mange våde regioner på mellembreddegrader. {7.6, 12.4, 14.3}E kstreme nedbørshændelser over de fleste landområder på mellembreddegrader og over våde tropiske egne vil megetsandsynligtblive mere intense og hyppigere i slutningen af dette århundrede, efterhånden som den globale middeloverfladetemperatur stiger (se tabel SPM.1). {7.6, 12.4}

Figur SPM.7:CMIP5-modellernes tidsserier fra 1950 til 2100 for (a) ændring i det globale årlige middel af overfladetemperaturen relativt til 1986 - 2005 (se ta-bel SPM.2 vedr. andre referenceperioder), (b) udbredelsen af havis i september på den nordlige halvkugle (løbende 5-års gennemsnit) og (c) det globale middelaf pH-værdien for havoverfladen. Tidsserier for fremskrivninger og et mål for usikkerheden (skyggelægning) er vist for scenarierne RCP2.6 (blå) og RCP8.5 (rød). Sort (grå skygge) er den modellerede historiske udvikling ud fra historiske, rekonstruerede påvirkninger. For alle RCP-scenarier vises middelværdien ogtilhørende usikkerheder i gennemsnit for 2081 - 2100 som farvede lodrette bjælker. Antallet af anvendte CMIP5-modeller til beregning af gennemsnittet overmodelensemblet er angivet. For udbredelsen af havis (b) angives den beregnede middelværdi og usikkerhed (minimum-/maksimumområde) for den delmængdeaf modellerne, der bedst gengiver den klimatologiske middeltilstand og 1979 - 2012-tendensen for havisen ved Arktis (antallet af modeller angivet i parentes).For fuldstændighedens skyld er CMIP5-modelensemblets middelværdi også vist med prikkede linjer. Den stiplede linje repræsenterer næsten isfri tilstande (dvs.når havisens udbredelse er under 106 km2i mindst fem år i træk). Se yderligere tekniske detaljer i det supplerende materiale til det tekniske resumé. {figur 6.28,12.5 og 12.28 - 12.31; figur TS.15, TS.17 og TS.20}

Figur SPM.8:Kort over midlet af CMIP5-modelensemblets resultater for scenarierne RCP2.6 og RCP8.5 i 2081 - 2100 for (a) ændringen i det årlige middel afoverfladetemperaturen, (b) gennemsnitlig procentvis ændring i den årlige middelnedbør, (c) udbredelsen af havis i september på den nordlige halvkugle og (d) ændring i havoverfladens pH-værdi. Ændringer i oversigtsgrafik (a), (b) og (d) vises relativt til 1986 - 2005. Antallet af anvendte CMIP5-modeller til beregning af modelensemblets gennemsnit er angivet øverst til højre i hver oversigtsgrafik. Ved oversigtsgrafik (a) og (b) angiver skraverede områder, hvor middelværdienfor modelensemblet er lille sammenlignet med den interne variabilitet (dvs. mindre end én standardafvigelse af den interne variabilitet for 20-års middelværdi-er). Stiplede områder angiver regioner, hvor middelværdien for modelensemblet er stor sammenlignet med de interne variabilitet (dvs. større end to standard-afvigelser af den interne variabilitet for 20-års middelværdier), og hvor 90 % af modellerne er enige om fortegnet på ændringen (se boks 12.1). I oversigtsgrafik(c) er linjerne de modelbaserede middelværdier 1986 - 2005; de farvede områder er for slutningen af århundredet. Middelværdien af CMIP5-modelensembletvises med hvidt, den beregnede gennemsnitlige udbredelse af havisen i den delmængde af modeller (antal modeller angivet i parentes), der bedst gengiver detklimatologiske middel og 1979 - 2012-tendensen for havisens udbredelse ved Arktis, vises med lyseblåt. Se yderligere tekniske detaljer i det supplerende materi-ale til det tekniske resumé. {Figur 6.28, 12.11, 12.22 og 12.29; figur TS.15, TS.16, TS.17 og TS.20}

P å globalt plan er det sandsynligt, at de områder, der er omfattet af monsunsystemerne, vil øges i løbet af det 21. århundrede.Alt imens det ersandsynligt,at monsunvindene bliver svagere, er detsandsynligt,at monsunnedbøren vil intensiveres på grundaf stigningen i atmosfærens vanddampindhold. Det ersandsynligt,at monsunens starttidspunkter kommer til at ligge tidligereeller ikke ændres meget. Det ersandsynligt,at monsunens sluttidspunkter vil ligge senere og derved forlænge monsunperioden imange regioner. {14.2}D er er storsikkerhedfor, at El Niño’en/den Sydlige Oscillation (ENSO) vil forblive den dominerende år-til-år variabilitet i dettropiske Stillehav med globale effekter i det 21. århundrede. På grund af den større tilgængelighed af vanddamp er detsandsyn-ligt,at den ENSO-relaterede variabilitet i nedbøren på regionalt plan vil intensiveres. Der er store naturlige variationer i styrkenaf og det geografiske mønster for ENSO, og derfor vedbliversikkerhedenmed at være lav for en hvilken som helst fremskrevenændring i ENSO samt dertil knyttede regionale fænomener for det 21. århundrede. {5.4, 14.4}

Tabel SPM.2:Fremskreven ændring i det globale middel af lufttemperaturen ved overfladen og det globale middel af stigningen i havniveauet for den midterste og sidste del af det 21. århundrede relativt til referenceperioden 1986 - 2005. {12.4; tabel 12.2, tabel 13.5}2046 · 2065ScenarieRCP2.6RCP4.5RCP6.0RCP8.5ScenarieRCP2.6Stigning i det globalemiddelhavniveau (m)bRCP4.5RCP6.0RCP8.5Middel1,01,41,32,0Middel0,240,260,250,30Sandsynligtintervalc0,4 til 1,60,9 til 2,00,8 til 1,81,4 til 2,6Sandsynligtintervald0,17 til 0,320,19 til 0,330,18 til 0,320,22 til 0,38Middel1,01,82,23,7Middel0,400,470,480,632081 · 2100Sandsynligtintervalc0,3 til 1,71,1 til 2,61,4 til 3,12,6 til 4,8Sandsynligtintervald0,26 til 0,550,32 til 0,630,33 til 0,630,45 til 0,82

Noter:aBaseret på CMIP5-modellerne; anomalier beregnet i forhold til 1986 – 2005. Ved brug af HadCRUT4-datasættet og dets anslåede usikkerhed (5 - 95 % sikkerhedsinterval) er denobserverede opvarmning op til referenceperioden 1986 - 2005 0,61 [0,55 til 0,67] �C for 1850 - 1900 og 0,11 [0,09 til 0,13] �C for 1980 - 1999, AR4-referenceperioden for frem-skrivninger. Sandsynlige intervaller er ikke blevet vurderet her i forhold til tidligere referenceperioder, fordi der generelt ikke findes metoder til at kombinere usikkerheden i modellerog observationer i litteraturen. Sammenlægning af fremskrevne og observerede ændringer tager ikke højde for potentielle effekter af modellernes bias i forhold til observationerneog for intern variabilitet i løbet af observationernes referenceperiode. {2.4; 11.2; tabel 12.2 og 12.3}bBaseret på 21 CMIP5-modeller; anomalier beregnet i forhold til 1986 – 2005. I tilfælde, hvor der ikke var CMIP5-resultater til rådighed for en særskilt AOGCM med scenarie, er derforetaget skøn som forklaret i kapitel 13, tabel 13.5. Bidragene fra hurtige dynamiske forandringer i iskapperne og menneskeskabt vandlagring på landjorden behandles, som omde har ensartede sandsynlighedsfordelinger og overvejende er uafhængige af scenarie. Denne behandling indebærer ikke, at de nævnte bidrag ikke vil afhænge af det scenarie,der følges, men blot at den aktuelle viden ikke tillader en kvantitativ vurdering af afhængigheden. Ud fra den aktuelle forståelse er det kun et sammenbrud af marine gletsjere påAntarktis, der, hvis det udløses, vil kunne få det globale middelhavniveau til at stige væsentligt over det sandsynlige interval i løbet af det 21. århundrede. Der er middel sikkerhedfor, at dette ekstra bidrag ikke vil overstige adskillige decimeters stigning i havniveau i løbet af det 21. århundrede.Beregnet ud fra fremskrivninger som 5 - 95 % modelintervaller. Disse intervaller anslås derefter at være sandsynlige intervaller under hensyntagen til ekstra usikkerhed eller for-skellige grader af sikkerhed ved modellerne. Ved fremskrivninger af ændringen i den globale middeloverfladetemperatur i 2046 - 2065 er sikkerheden middel, eftersom den relativevigtighed af intern variabilitet og usikkerheden vedrørende påvirkningen fra og reaktionen på ikke-drivhusgasser er større end for 2081 - 2100. De sandsynlige intervaller for 2046- 2065 tager ikke højde for den mulige påvirkning fra faktorer, der fører til det vurderede interval for ændringen i den globale middeloverfladetemperatur på kort sigt (2016 - 2035),som er lavere end 5 - 95 % modelintervallet, eftersom påvirkningen fra disse faktorer på mere langsigtede fremskrivninger ikke er blevet kvantificeret på grund af utilstrækkeligvidenskabelig forståelse. {11.3}Beregnet ud fra fremskrivninger som 5 - 95 % modelintervaller. Disse intervaller vurderes derefter at være sandsynlige intervaller under hensyntagen til ekstra usikkerhed ellerforskellige grader af sikkerhed ved modellerne. Ved fremskrivninger af stigningen i det globale middelhavniveau er sikkerheden middel for begge tidshorisonter.

E.3 Atmosfære: Luftkvalitet• D e forskellige fremskrivninger af luftkvaliteten (ozon og PM2.517 i luft tæt på jordens overflade) er primært styret af udledninger (herunder CH4) frem for af fysiske klimaforandringer (middelsikkerhed).Der er stor sikkerhed for, at opvarmningen globalt set re-ducerer baggrundsværdien for ozon tæt på jordens overflade. Høje CH4-niveauer (RCP8.5) kan udligne denne reduktion, hvorvedbaggrundsværdien for ozonen tæt på jordens overflade vil øges med i gennemsnit ca. 8 ppb (25 % af nuværende niveauer) i forhold til scenarier med små CH4-ændringer (RCP4.5, RCP6.0) (storsikkerhed).{11.3}V idnesbyrd fra observationer og modeller indikerer, at hvis alle øvrige forhold lades uændrede, vil højere lokale overfladetemper-aturer i forurenede områder udløse regionale feedbackmekanismer, hvad kemi og lokale emissioner angår, der vil øge de maksi-male niveauer af ozon og PM2.5 (middelsikkerhed).Klimaforandringer kan både ændre naturlige aerosolkilder og udvaskningenvia nedbør for PM2.5, men der knyttes ikke et udsagn om graden af sikkerhed til klimaforandringernes generelle indflydelse på PM2.5-forekomster. {11.3}

E.4 HaveneDen globale opvarmning af havene vil fortsætte i det 21. århundrede. Der vil trænge varme fra over-fladen ned til dybhavet og påvirke havcirkulationen.{11.3, 12.4}• D en kraftigste opvarmning af havene forventes at finde sted i overfladevandene i de tropiske områder og den nordlige halvkugles subtropiske områder. På større dybde vil opvarmningen være mest udtalt i Sydhavet (storsikkerhed).De bedste skøn for opvarm-ningen af havene ved slutningen af det 21. århundrede i de øverste hundrede meter er ca. 0,6 �C (RCP2.6) til 2,0 �C (RCP8.5), ogca. 0,3 �C (RCP2.6) til 0,6 �C (RCP8.5) ved en dybde på ca. 1000 m. {12.4, 14.3}D et er megetsandsynligt,at den atlantiske termohaline cirkulation (AMOC) vil blive svagere i løbet af det 21. århundrede. De bed-ste skøn og interval18for reduktionen iht. CMIP5 er 11 % (1 til 24 %) i RCP2.6 og 34 % (12 til 54 %) i RCP8.5. Det ersandsynligt,at AMOC vil være aftaget noget omkring 2050, men der kan være nogle årtier, hvor AMOC øges på grund af stor intern variabi-litet. {1 1.3, 12.4}D et er megetusandsynligt,at AMOC vil gennemgå en brat forandring eller et kollaps i det 21. århundrede i henhold til de be-tragtede scenarier. Der erlav sikkerhedmed hensyn til vurderingen af AMOC’s udvikling efter det 21. århundrede på grund af detbegrænsede antal analyser og flertydige resultater. Ved en stor vedvarende opvarmning kan et kollaps efter det 21. århundrede dog ikke udelukkes. {12.5}

E.5 KryosfærenDet ermeget sandsynligt,at udbredelsen af den arktiske havis fortsat vil mindskes i såvel areal somtykkelse, og at forårssnedækket på den nordlige halvkugle reduceres i løbet af det 21. århundrede, itakt med at den globale middeloverfladetemperatur stiger. Den globale gletsjermasse vil mindskesyderligere.{1 2.4, 13.4}• B aseret på gennemsnittet over en række modeller forventes der reduktioner i udbredelsen af den arktiske havis året rundt ved slutningen af det 21. århundrede. Disse reduktioner ligger i intervallet fra 43 % for RCP2.6 til 94 % for RCP8.5 i september og fra8 % for RCP2.6 til 34 % for RCP8.5 i februar (middelsikkerhed)(se figur SPM.7 og SPM.8). {12.4}B aseret på en vurdering af den delmængde af modeller, som bedst gengiver det klimatiske middel og 1979 - 2012-tendensen for havisens udbredelse ved Arktis, er det i henhold til RCP8.5sandsynligt,at de arktiske havområder er næsten isfri19i septemberinden midten af århundredet (middelsikkerhed)(se figur SPM.7 og SPM.8). For de øvrige scenarier kan der ikke med sikkerhedangives en vurdering af, hvornår Arktis kan være næsten isfri i september. {11.3, 12.4, 12.5}PM2.5 henviser til partikelmateriale med en diameter på under 2,5 mikrometer, et mål for aerosolkoncentrationen i atmosfæren.Intervallerne i dette afsnit indikerer en CMIP5-modelspredning.

I Antarktis forudsiges en reduktion af havisens udbredelse og masse med lavsikkerhedfor slutningen af det 21. århundrede, i taktmed at den globale middeloverfladetemperatur stiger. {12.4}M od slutningen af det 21. århundrede fremskrives den globale gletsjermasse, fraregnet gletsjere ved udkanten af Antarktis, til at mindskes med 15 til 55 % for RCP2.6 og med 35 til 85 % for RCP8.5 (middelsikkerhed).{13.4, 13.5}A realet af forårssnedækket på den nordlige halvkugle forventes at mindskes med 7 % for RCP2.6 og med 25 % i RCP8.5 mod slutningen af det 21. århundrede for modelgennemsnittet (middelsikkerhed).{12.4}D et er i realitetensikkert, at udbredelsen af den overflade-nære permafrost på høje nordlige breddegrader reduceres, i takt med at den globale middeloverfladetemperatur stiger. Ved slutningen af det 21. århundrede forudsiges det, at arealet af den overflade-nære permafrost (de øverste 3,5 m) vil være mindsket med mellem 37 % (RCP2.6) og 81 % (RCP8.5) for modelgen-nemsnittet (middelsikkerhed).{12.4}

E.6 HavniveauDet gennemsnitlige globale havniveau vil fortsætte med at stige i løbet af det 21. århundrede (se figurSPM.9). Ifølge alle RCP-scenarier er detmeget sandsynligt,at stigningshastigheden for havniveauet vilblive større end observeret i perioden 1971 - 2010, på grund af øget opvarmning af havene og øget tabaf masse fra gletsjere og iskapper.{13.3 - 13.5}• S ikkerheden i forudsigelser om stigningen i det gennemsnitlige globale havniveau er øget siden AR4 på grund af en bedre fysisk forståelse af bidragene til havniveauet, en bedre overensstemmelse mellem procesbaserede modeller og observationer samtinddragelsen af dynamiske forandringer i iskapper. {13.3 - 13.5}D et er sandsynligt, at stigningen i det globale middelhavniveau for 2081 - 2100 relativt til 1986 - 2005 vil ligge inden for inter-vallet 0,26 til 0,55 m for RCP2.6, 0,32 til 0,63 m for RCP4.5, 0,33 til 0,63 m for RCP6.0 og 0,45 til 0,82 m for RCP8.5 (middelsikkerhed).For RCP8.5 er stigningen i år 2100 0,52 til 0,98 m, med en hastighed i løbet af 2081 - 2100 på 8 til16 mm år1(middelsikkerhed).Disse intervaller er udledt på baggrund af CMIP5-klimamodelkørsler kombineret med procesbaserede modeller og envurdering af bidraget fra gletsjere og iskapper ud fra litteraturen (se figur SPM.9, tabel SPM.2). {13.5}I RCP-fremskrivningerne står varmeudvidelse for 30 til 55 % af det 21. århundredes stigning i det globale middelhavniveau, og gletsjere står for 15 til 35 %. Stigningen i overfladesmeltning af den grønlandske iskappe vil overgå stigningen i snefald og medføre et positivt bidrag fra ændringer i overflademassebalancen til det fremtidige havniveau (storsikkerhed).Alt imensoverfladesmeltningen vil forblive lille, forventes en stigning i snefaldet over den antarktiske iskappe (middelsikkerhed),hvilket vilresultere i et negativt bidrag til det fremtidige havniveau som følge af ændringer i overflademassebalancen. Det er sandsynligt, atændringer i afstrømningen fra begge iskapper tilsammen vil give et bidrag inden for intervallet fra 0,03 til 0,20 m i 2081 - 2100(middelsikkerhed).{13.3−13.5}U d fra den nuværende forståelse vil kun et eventuelt sammenbrud af marine gletsjere på Antarktis kunne få det globale middel-havniveau til at stige væsentligt over detsandsynligeinterval i løbet af det 21. århundrede. Dog er dermiddel sikkerhedfor, atdette ekstra bidrag ikke vil overstige adskillige decimeters stigning i havniveauet i løbet af det 21. århundrede. {13.4, 13.5}G rundlaget for at forudsige større stigninger i det globale middelhavniveau i det 21. århundrede er blevet overvejet, og det konkluderes, at der i øjeblikket er utilstrækkelige vidnesbyrd til at evaluere sandsynligheden for bestemte niveauer over det vurderedesandsynligeinterval. Mange semiempiriske modelfremskrivninger af stigningen i det globale middelhavniveau er større end proces-baserede modelfremskrivninger (op til ca. dobbelt så store), men der er ikke videnskabelig konsensus om deres pålidelighed, og der ersåledeslav sikkerhedfor disse fremskrivninger. {13.5}S tigningen i havniveauet vil ikke være ensartet. Mod slutningen af det 21. århundrede er det megetsandsynligt,at havniveauet vilstige over mere end 95 % af havenes areal. Ca. 70 % af kystlinjerne verden over forventes at opleve en ændring i havniveau, derligger inden for 20 % af ændringen i det globale middelhavniveau. {13.1, 13.6}

H avenes optag af menneskeskabt CO2vil fortsætte under alle fire RCP’er frem til 2100, med større optag for større koncentra-tionsudviklinger (megetstor sikkerhed). Den fremtidige udvikling i kulstofoptaget fra jorde og skov er mindre sikker. Et flertal af modellerne forudsiger et fortsat kulstofoptag fra land under alle RCP’er, men nogle modeller simulerer en afgivelse af kulstof fraland på grund af den kombinerede effekt af klimaforandringer og ændringer i arealanvendelsen. {6.4}I følge Earth System Models er der storsikkerhedfor, at feedback-mekanismen mellem klima og kulstofkredsløbet er positiv i det21. århundrede; dvs. at klimaforandringerne på grund af stigende indhold af CO2i atmosfæren delvist vil udligne stigningen ilandjordens og havenes kulstofoptag. Som følge heraf vil mere af den udledte menneskeskabte CO2forblive i atmosfæren. Enpositiv feedback mellem klima og kulstofkredsløbet på en tidsskala fra århundreder til årtusinder understøttes af palæoklimatiskeobservationer og modeller. {6.2, 6.4}E arth System Models forudsiger en global stigning i havenes forsuring for alle RCP-scenarier. Det tilsvarende fald i pH-værdien i havenes overfladevand ved slutningen af det 21. århundrede er inden for intervallet13fra 0,06 til 0,07 for RCP2.6, 0,14 til 0,15 forRCP4.5, 0,20 til 0,21 for RCP6.0 og 0,30 til 0,32 for RCP8.5 (se figur SPM.7 og SPM.8). {6.4}K umulative CO2-udledninger20for perioden 2012 - 2100 svarende til RCP-scenariernes koncentrationer af atmosfærisk CO2spænder ifølge15 Earth System Models fra 140 til 410 GtC for RCP2.6, 595 til 1005 GtC for RCP4.5, 840 til 1250 GtC for RCP6.0 og1415 til 1910 GtC for RCP8.5 (se tabel SPM.3). {6.4}

E.8 Klimastabilisering, uundgåelige klimaforandringer ogklimaforandringernes irreversibilitetKumulative udledninger af CO2er i høj grad bestemmende for den gennemsnitlige globale overflade-opvarmning i det sene 21. århundrede og derefter (se figur SPM.10). De fleste aspekter af klimaforan-dringerne vil vare ved i mange århundreder, selvom udledningen af CO2standses. Dette medførerbetydelige, uundgåelige klimaforandringer over flere århundreder, skabt af tidligere, nuværende ogfremtidige udledninger af CO2.{12.5}• D er er en tilnærmelsesvis lineær sammenhæng mellem de kumulative totale udledninger af CO2og den gennemsnitlige globalerespons af overfladetemperaturen (se figur SPM.10). En vilkårlig grad af opvarmning kan forbindes med en lang række forskellige kumulative CO2-udledninger21, og derfor vil eksempelvis højere udledninger i tidligere årtier indebære lavere udledninger senere.{12.5}E n begrænsning af den opvarmning, der skyldes menneskeskabte CO2-udledninger alene, til mindre end 2 �C siden perioden 1861-188022med en sandsynlighed på hhv. >33 %, >50 % og >66 % vil kræve, at de kumulative CO2-udledninger fra alle menneske-skabte kilder bliver mellem hhv. 0 og ca. 1570 GtC, 0 og ca. 1210 GtC samt 0 og ca. 1000 GtC siden den pågældende periode23.Disse øvre grænser reduceres til hhv. ca. 900 GtC, 820 GtC og 790 GtC, når man tager højde for andre påvirkninger end CO2som iRCP2.6. En mængde på 515 [445 til 585] GtC var allerede udledt i 2011. {12.5}E t mål om mindre opvarmning eller en højere sandsynlighed for at forblive under et bestemt opvarmningsmål vil kræve lavere kumulative CO2-udledninger. Hvis man tager højde for den opvarmende effekt af stigningen i andre former for drivhusgasser,reduktioner i aerosoler eller frigivelsen af drivhusgasser fra permafrost, vil det også sænke de kumulative CO2-udledningerhørende til et specifikt opvarmningsmål (se figur SPM.10). {12.5}

E n stor del af de menneskeskabte klimaforandringer som følge af CO2-udledninger er irreversible over en tidshorisont fraflere hundrede til tusinde år, undtagen i tilfælde af en stor fjernelse af CO2fra atmosfæren over en vedvarende periode.Overfladetemp raturerne vil forblive nogenlunde konstante på et forhøjet niveau i mange århundreder efter et fuldstændigt stop efor menneskeskabte netto-CO2-udledninger. På grund af den lange tidshorisont for varmetransport fra havoverfladen til dybet vil opvarmningen af havene fortsætte i århundreder. Alt afhængigt af scenariet vil ca. 15 til 40 % af den udledte CO2forblive iatmosfæren længere end 1000 år. {Boks 6.1, 12.4,12.5}D et er i realitetensikkert,at stigningen i det globale middelhavniveau vil fortsætte efter 2100, og stigningen i havniveau på grundaf varmeudvidelse vil fortsætte i mange århundreder. De få tilgængelige modelresultater, der går videre end til 2100, indikerer,at stigningen i det globale middelhavnivevau i forhold til det førindustrielle niveau i 2300 vil være på under 1 m ved en strålings-påvirkning, der svarer til CO2-koncentrationer, som topper og falder og forbliver under 500 ppm, som i RCP2.6-scenariet. Ved enstrålingspåvirkning der svarer til en CO2-koncentration, som er over 700 ppm men under 1500 ppm som i RCP8.5-scenariet, er denforventede stigning fra 1 m til over 3 m (middelsikkerhed).{13.5}

Figur SPM.10:Stigning i den globale middeloverfladetemperatur som funktion af kumulative totale globale CO2-udledninger ud fra forskellige vidnesbyrd.Resultater baseret på et hierarki af klima-kulstofkredsløbsmodeller for hver enkelt RCP frem til 2100 vises med farvede linjer, og 10-års midler vises med prikker.Nogle 10-års gennemsnit angives for klarhedens skyld (f.eks. angiver 2050 årtiet 2041 - 2050). Modelresultater over den historiske periode (1860 - 2010)angives med sort. Den farvede fane illustrerer spændvidden blandt de forskellige modeller for de fire RCP-scenarier og fortoner sig med det faldende antaltilgængelige modeller i RCP8.5. Gennemsnittet og spændvidden i CMIP5-modellerne i simuleringer drevet med en årlig stigning i CO2-koncentrationen på 1 %er markeret med henholdsvis den tynde sorte linje og den grå skyggelægning. For en given størrelse af den kumulative CO2-udledning udviser simuleringernemed 1 % årlig stigning i CO2en lavere opvarmning end de simuleringer, der drives af RCP’er, som indeholder påvirkningsfaktorer ud over CO2. Alle værdierangives relativt til referenceperioden 1861 - 1880. 10-års gennemsnit er forbundet med rette linjer. {figur 12.45; TFE.8, figur 1}

V edvarende massetab fra iskapper vil forårsage en større stigning i havniveauet, og en del af massetabet vil muligvis være irreversibelt. Der erstor sikkerhedfor, at vedvarende opvarmning over en vis tærskelværdi vil føre til et næsten fuldstændigttab af den grønlandske iskappe i løbet af et årtusinde eller mere og forårsage en stigning i det globale middelhavniveau på optil 7 m. Aktuelle skøn peger på, at denne tærskelværdi er over ca. 1 �C (lavsikkerhed),men under ca. 4 �C (middelsikkerhed)gennemsnitlig global opvarmning i forhold til det førindustrielle niveau. Et brat og irreversibelt tab af is på grund af en potentielustabilitet i marine gletsjere på Antarktis som reaktion på klimapåvirkninger er muligt, men de tilgængelige data og dennuværende forståelse er utilstrækkelige til at foretage en kvantitativ vurdering. {5.8, 13.4, 13.5}M etoder, der sigter mod bevidst at ændre klimasystemet for at imødegå klimaforandringer, kaldet geoengineering, er levet bforeslået. Begrænsede vidnesbyrd tillader ikke en omfattende kvantitativ vurdering af hverken solindstrålingsreduktioner(SRM) eller fjernelse af CO2fra atmosfæren (CDR) eller disses indvirkning på klimasystemet. CDR-metodernes potentiale erbiogeokemisk og teknologisk begrænset i en global målestok. Der er utilstrækkelig viden til at kvantificere, i hvor høj gradCO2-udledningerne delvist kan udlignes af CDR over en tidshorisont på et århundrede. Modeller tyder på, at SRM-metoderne,hvis de kan realiseres, har potentialet til i væsentlig grad at udligne en global temperaturstigning, men de vil også ændre detglobale vandkredsløb og vil ikke reducere forsuringen af havene. Hvis SRM af den ene eller anden grund bliver bragt til ophør,er derstor sikkerhed for, at de globale overfladetemperaturer meget hurtigt vil stige til værdier svarende til påvirkningen fra drivhusgasserne. CDR og SRM er forbundet med bivirkninger og langsigtede konsekvenser på global skala. {6.5, 7.7}

Boks SPM.1: Representative Concentration Pathways (RCP’er)Forudsigelser af klimaforandringer i arbejdsgruppe I (WGI) kræver oplysninger om fremtidige udledninger eller koncentra-tioner af drivhusgasser, aerosoler og andre faktorer, der påvirker klimaet. Disse oplysninger udtrykkes ofte som et scenarieaf menneskelige aktiviteter, der ikke er vurderet i denne rapport. IPCC WGI-scenarier har fokuseret på menneskeskabteudledninger og omfatter ikke ændringer i naturlige påvirkningsfaktorer såsom påvirkning fra solen eller vulkaner ellernaturlige udledninger af f.eks. CH4og N2O.I IPCC’s femte hovedrapport har det videnskabelige samfund defineret et sæt på fire nye scenarier, betegnet Represent-ative Concentration Pathways (RCP’er, se ordlisten). De er kendetegnet ved deres anslåede samlede strålingspåvirkningi år 2100 i forhold til år 1750: 2,6 W m2for RCP2.6, 4,5 W m2for RCP4.5, 6,0 W m2for RCP6.0 og 8,5 W m2for RCP8.5.Hvad resultaterne fra Coupled Model Intercomparison Project Phase 5 (CMIP5) angår, skal disse værdier kun opfattessom vejledende, eftersom klimapåvirkningen som følge af alle påvirkningsfaktorer varierer modellerne imellem på grundaf specifikke modelkarakteristika og behandlingen af kortlivede klimakomponenter. Disse fire RCP’er omfatter et mod-virkningsscenarie, der leder til et meget lavt påvirkningsniveau (RCP2.6), to stabiliseringsscenarier (RCP4.5 og RCP6) og etscenarie med meget store drivhusgasudledninger (RCP8.5). Dermed kan RCP’erne repræsentere en række af klimapolitikkeri det 21. århundrede til sammenligning med de ingen-klimapolitik-scenarier (SRES – Special Report on Emissions Scenarios),der er anvendt i den tredje og den fjerde hovedrapport. I RCP6.0 og RCP8.5 topper strålingspåvirkningen ikke i år 2100;i RCP2.6 topper den og bliver mindre og i RCP4.5 stabiliseres den i 2100. Alle RCP’er giver geografisk opløste datasætvedrørende ændring i arealudnyttelsen og sektorbaserede udledninger af luftforurenende stoffer, og de specificerer årligekoncentrationer af drivhusgasser og menneskeskabte udledninger frem til år 2100. RCP’erne er baseret på en kombinationaf integrerede vurderingsmodeller, simple klimamodeller, atmosfærisk kemi og globale kulstofkredsløbsmodeller. SelvomRCP’erne spænder over et bredt interval af totale påvirkningsværdier, dækker de ikke det fulde spektrum af udledninger ilitteraturen, især ikke for aerosolers vedkommende.De fleste af CMIP5- og Earth System Model-simuleringerne er foretaget med fastsatte udviklinger af CO2-koncentrationerfrem mod værdier i år 2100 på hhv. 421 ppm (RCP2.6), 538 ppm (RCP4.5), 670 ppm (RCP6.0) og 936 ppm (RCP 8.5).Inkluderes også de foreskrevne koncentrationer af CH4og N2O, bliver de kombinerede CO2-ækvivalente koncentrationer hhv.475 ppm (RCP2.6), 630 ppm (RCP4.5), 800 ppm (RCP6.0) og 1313 ppm (RCP8.5). I RCP8.5 er der foretaget ekstra CMIP5ESM-simuleringer med fastsatte CO2-udledninger, leveret af de integrerede vurderingsmodeller. I alle RCP’er er der foreta-get yderligere beregninger med opdaterede data og modeller for atmosfærisk kemi (herunder CMIP5-komponenten atmos-færisk kemi og klima) under anvendelse af de RCP-fastsatte udledninger af de kemisk reaktive gasser (CH4, N2O, HFC’er,NOx, CO, NMVOC). Disse simuleringer muliggør undersøgelser af usikkerheder i forbindelse med kulstofkredsløbsfeedbackog atmosfærisk kemi.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet