KEB, Alm.del - 2013-14 - Bilag 216: Udkast til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger (Klimaloven), fra klima-, energi- og bygningsministeren

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag tillovom et klimaråd, klimapolitisk redegørelsedkastlovog fastsættelse af nationale klimamålsætningerklimamålsætninger.Et udkast til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af natinatio-nale klimamålsætninger, i det følgende benævnt forslaget til klimaloven,har været sendt i hø-,klimaloven,harring i perioden 7. februar til 27. februar 2014.Energistyrelsen har modtaget 43 høringssvar på3baggrund af denne høring.Aalborg Universitet, Beredskabsstyrelsen, Danske Revisorer,Datatilsynet,Kommunale TjenKommunale Tjene-stemænd & Overenskomstansatte (KTO) ogLandsbyggefondenhar ikke haft bemærkninger.ogLandsbyggefondenharArkitektforeningen, Brancheforeningen for Biogas,Biogas,CO-industri,Danmarks Naturfredningsfo,Danmarks Naturfredningsfor-ening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Danske AdvokAdvoka-ter,Dansk Energi, Dansk Erhverv,Erhverv,Dansk Fjernvarme, Dansk Skovforening, Dansk Vand ogVand-Spildevandsforening (DANVA), Danske Regioner,Det Økologiske Råd, DI,Energi og Olie-Energi-forum, Energiforum Danmark,Fagligt Fællesforbund (3F), Folkekirkens Nødhjælp, Forenin-Fagligtgen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE), Greenpea-ce,HMN Naturgas A/S, Ingeniørforeningen, Kommunernes Landsforening (KL), KøbenhavnsKommune,Landbrug & Fødevarer, NOAH Energi og Klima, Olie og Gas Danmark,LandbrugDanmark,Ren Ener-gioplysning, Rådet for Bæredygtig Trafik Sammensluttede Danske Energiforbugere (SDE)Trafik,(SDE),Teknologisk Institut, Vedvarende Energi VELUX Gruppen og WWF VerdensnaturfondenEnergi,har afgivet bemærkninger til lovforslaget.Overordnet set er forslaget til klimaloven blevet vel modtaget.Der er blandt langt de fleste hø-ringsparter stor opbakning til en kklimalov og herunder:at der nedsættes et Klimarådat regeringen udarbejder årlige klimapolitiske redegørelser til Folketinget, og,at regeringen hvert 5. år fastsætter nationale klimamålsætninger med et tiårigt perspektiv.En lang række høringsparter argumenterer dog for at inkludere bestemmelsen i lovforslargumentererlovforsla-gets paragraffer og ikke kun i bemærkningerne.De fleste høringsparter udtrykker forskellige ønsker til udvidelse af Klimarådets kompetenckompetence-områder samt ønsker om at blive inddraget aktivt i Klimarådets arbejde. Dette har bl.a. givet.anledning til, at Klimarådet udvides med en ekstra ekspert, således at Klimarådet sammensæsammensæt-tes af 1 formand og 6 øvrige medlemmer og at rådsmedlemmernes kompetencefelt bliver ud-videt med bygninger.Side 1

Der åbnes med lovforslaget ligeledes op for at Klimarådet kan nedsætte og inddrage ekspert-baserede ad hoc-udvalg i sit arbejde, når rådet ikke selv besidder den nødvendige sagkund-skab. For at imødekomme den udviste interesse for at følge Klimarådets arbejde og for atfremme debat, oplysning og offentlighed foreslås der desuden nedsat en interessentgruppeunder Klimarådet med repræsentanter fra relevante interesseorganisationer, brancheforenin-ger, virksomheder, NGO’er, kommuner og regioner m.v.Klimaloven bliver dog også mødt med kritik fra enkelte høringsparter, herunder Landbrug ogFødevarer, som bl.a. finder en national klimalov unødvendig. Miljøorganisationen NOAH ef-terspørger på den anden side en mere ambitiøs og forpligtende lov, hvor der f.eks. fastsættesbindende målsætninger på sektorniveau i loven.Høringsnotatet er emneopdelt.Nedenfor redegøres der for de væsentligste punkter i hørings-svarene, som især vedrører:1.2.3.4.5.6.7.8.9.Lovens formålFravær af konkrete drivhusgasreduktionsmålsætninger i lovens paragrafferRegeringens forpligtelse til at udarbejde nationale drivhusgasreduktionsmålsætningerRegeringens årlige Klimapolitiske Redegørelse til FolketingetNedsættelsen af et KlimarådKlimarådets opgaverKlimarådets medlemmers kompetencerKlimarådets inddragelse af offentlighedenAndre aspekter

1. Lovens formål1a: Definitionen af et ”lavemissionssamfund”.Olie Gas Danmark bemærker, at fossilfri energiproduktion ikke bør forstås således, at CO2-lagring i undergrunden og øget olieudvinding udelukkes, hvor disse leverer CO2-reduktion,som er sammenlignelig med vedvarende energiproduktion.Ren Energioplysning foreslår bl.a.en henvisning til ”lav-CO2energikilder” fremfor vedvarende energi samt henvisning til om-kostningseffektivitet, forsyningssikkerhed og økonomisk vækst.Dansk Byggeri, DanmarksNaturfredningsforening,Vedvarende Energi,WWF,NOAH,Greenpeace og Det ØkologiskeRåd savner en klarere definition af, hvad der menes med ”et lavemissionssamfund i 2050” oganbefaler, at definitionen skal omfatte udbredelsen af 100% vedvarende energi og øget ener-gieffektivisering - også i transportsektoren.Energistyrelsens bemærkninger:Ifølge regeringsgrundlaget fra 2011er det regeringens mål, at hele energiforsyningen skaldækkes af vedvarende energi i 2050, og dette omfatter således også transportsektoren. Rege-ringen ønsker dog ikke at lovfastsætte dette mål eller andre konkrete mål i lovteksten, jf. pkt. 2nedenfor.Regeringen og parterne bag aftalen omDanmarks Klimalov, Klimaråd og nationaleklimamålsætningeraf 6. februar 2014 ønsker, som det fremgår af lovforslagets formålspara-graf at understrege, at formålet med loven bl.a. skal være at etablere en overordnet strategiskramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at overgå til et lavemissionssamfund i2050, det vil sige et ressourceeffektivt samfund med en energiforsyning baseret på vedvarendeSide 2

energi og markant lavere udledninger af drivhusgasser fra øvrige sektorer, og som samtidigunderstøtter vækst og udvikling. Som nævnt under pkt. 1b foreslås det, at Danmark skal over-gå til et lavemissionssamfund i lyset af,at EU’s stats- og regeringsledere har tilsluttet sig enmålsætning om, at de industrialiserede lande reducerer deres samlede drivhusgasudledningermed 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990, som et led i en samlet halvering af de globale udled-ningersamt i lyset aføvrige fremtidige målsætninger eller klimaforpligtelser, som Danmarkmåtte tilslutte sig internationalt.I lovbemærkningerne henvises til den politiske aftale af 6. fe-bruar 2014 om det nationale klimamål i 2020 og en forpligtelse for regeringen til mindsthvert 5. år at udarbejde nationale klimamålsætninger med et tiårigt perspektiv.Det vil væreop til regeringen og Folketinget løbende at fastsætte konkrete målsætninger, som evt. kan føl-ges op ved indgåelse af specifikke aftaler og lovgivning.1b: Opfordringer til at henvise til IPCC, 2 gradersmålsætningen og byrdefordeling.Folkekirkens Nødhjælp, Det Økologiske Råd, Greenpeace og WWF efterspørger henvisningtil et mål om at begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader celcius og henvi-ser til FN’s klimapanel IPCC som international klimavidenskabelig reference.VedvarendeEnergi mener, at målsætningen bør være et samfund uden netto-udslip af drivhusgas. NOAHmener, at det skal fastlægges, hvor stor en mængde drivhusgas Danmark samlet set må udledefrem til 2050, og at målet bør være at vende Danmarks netto-udledning af drivhusgas til etnetto-optag.WWF,Greenpeace og Det Økologiske Råd henviser til behovet for at reducereDanmarks nationale drivhusgasudledning fremfor at købe internationale klimakreditter. Fol-kekirkens Nødhjælpog Vedvarende Energiser gerne et mål på 1,5 grader Celcius, samt at dan-ske reduktionsmål bør fastsættes, således at der sikres en fair global byrdefordeling, som sik-rer en bæredygtig udvikling for alle, herunder også finansiering af udviklingen i de fattigstelande.Energistyrelsens bemærkninger:Regeringen ønsker ikke at lovfastsætte konkrete mål i lovteksten, jf. pkt. 2 nedenfor. Og ej hel-ler konkrete virkemidler.I lovforslagets generelle lovbemærkningerhenvises bl.a. til, at EU’sstats- og regeringsledere har tilsluttet sig en målsætning om, at de industrialiserede lande re-ducerer deres samlede drivhusgasudledninger med 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990, som etled i en samlet halvering af de globale udledninger. Som det fremgår af lovbemærkningerne,ønsker regeringen, at Danmark skal overgå til et lavemissionssamfund frem mod 2050 i lysetaf den nævnteEU-målsætning og eventuelle fremtidige målsætninger eller klimaforpligtelser,som Danmark måtte tilslutte sig internationalt. Eftersom rådskonklusionerne fra Det Europæ-iske Råd tillige henviser til IPCC og forholder sig til 2 graders målsætningen er disse oplys-ninger blevet tilføjet i forslagets generelle lovbemærkninger. Endvidere er det i forhold tillovforslagets § 2, stk.4, blevet præciseret, at Klimarådetsanbefalinger bl.a. skal bidrage til, atklimaindsatsen kan indrettesunder hensyn til videnskabens anbefalinger om den nødvendigeklimaindsats. Af bemærkningerne til bestemmelsen henvises der i denne sammenhæng iøvrigttilanbefalinger fra FN’s Klimapanel ( IPCC).1c: Sammentænkning med øvrig lovgivning.Sammensluttede Danske Energiforbrugere,Vedvarende Energi, NOAHog WWF finder, atklimapolitikken bl.a. bør indtænkes i al dansk lovgivning og/eller politikkermv.Energistyrelsens bemærkninger:Side 3

Forslaget til klimalov etablerer en strategisk ramme for klimapolitikken på tværs af sektorer,hvor den efterfølgende klimaindsats vil blive implementeret i form af f.eks. nye politikker oglove på sektorniveau. Derudover skal de forskellige ressortministerier allerede i dag, i hen-hold til Statsministeriets cirkulære nr. 159 af 16. september 1998, gennemføre miljøkonse-kvensvurderinger, herunder også for drivhusgasudledningen, af alle nye regeringsinitiativer.Det gælder for lovforslag, nye anlægsprojekter fremsat som lovforslag og statslige planer ogredegørelser til Folketinget, hvor miljøet berøres. En specifik bestemmelse i klimaloven om atindtænke klimapolitikken i al lovgivning vurderes ikke nødvendig.1d: Sikring af fremdrift.Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at Klimaloven skal skabe konkret fremdrift i hand-ling for reduktioner i CO2-udledningen.Energistyrelsens bemærkninger:Den i lovbemærkningerne beskrevne proces for fastsættelse af nationale klimamålsætningerer tiltænkt at skabe fremdrift ift. den efterfølgende opfølgning og regulering af klimaindsatsenpå sektorniveau.Konkret fremdrift i handling for reduktioner i CO2-udledningen vil såledesbl.a. afhænge af, hvorledes regeringen og Folketinget følger op på de nationale klimamålsæt-ninger, eksempelvis ved indgåelse af specifikke aftaler og lovgivning.1e: KlimatilpasningKøbenhavns Kommune havde gerne set, at Klimaloven og klimarådet tillige omfattede klima-tilpasning, hvilket DI også mener bør overvejes.Energistyrelsens bemærkninger:Formålet med lovforslaget er at adressere udfordringen med at reducere drivhusgasudled-ningen med henblik på at minimere risikoen for skadelige konsekvenser af den menneskeskab-te globale opvarmning. Klimatilpasning omhandler derimod tiltag til at imødegå konsekven-serne af klimaforandringer, eksempelvis ved at bygge diger for at undgå oversvømmelser somfølge af vandstandsstigninger mv. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at lade Klimaloven om-fatte klimatilpasning, som bedre adresseres i andet regi.2. Fravær af konkrete drivhusgasmålsætninger i lovforslagets paragrafferDanmarks Naturfredningsforening,Greenpeace,NOAH,Vedvarende Energi,WWFog Det Øko-logiske Rådefterspørger indskrivning af regeringens nationale målsætninger i lovens paragraf-fer eller bemærkninger.WWF, Greenpeace og NOAH havde tillige gerne set konkrete lovfæ-stede nationale drivhusgasreduktionsmål.NOAH ønsker lovfæstede forpligtelser for danskemyndigheder, herunder den danske regering, til at reducere drivhusgasudledningen og forplig-telser til løbende at vedtage programmer for de enkelte sektorer.Energistyrelsens bemærkninger:Regeringen og parterne bag aftalen omDanmarks Klimalov, Klimaråd og nationale klima-målsætningeraf 6. februar 2014 ønsker, atklimalovforslaget skaletablere en overordnet stra-tegisk ramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at overgå til et lavemissionssamfundi 2050. Der lægges ikke op til forpligtende reduktionsmål, da disse typisk følger af relevantsektorlovgivning, internationale aftaler eller andre forpligtelser. Hertil kommer, at danskretstradition tilsiger, at der ikke indføres mål i lovgivning, der ikke forpligter borgerne. Gene-relt gælder således, at borgerne (personer og virksomheder mv.) er lovenes principielle ogSide 4

centrale adressater, og at retsregler kan håndhæves. Mål, der ikke kan håndhæves med loven,eller som ikke har direkte virkning over for borgerne, bør således normalt ikke gøres til gen-stand for lovgivning. At et spørgsmål ikke i et lovteknisk perspektiv er egnet til lovregulering,siger imidlertid intet om, hvilken vægt det pågældende spørgsmål tillægges i politisk henseen-de.3. Regeringens forpligtelse til at udarbejde nationale drivhusgasreduktionsmålsætnin-ger3a: Relevans af forpligtelsenLandbrug & Fødevarer finder ikke bestemmelsen relevant.I lyset af de meget langsigtede in-vesteringshorisonter for olie- og gasindustrien finder Olie Gas Danmark det ikke hensigts-mæssigt at udarbejde nye klimamålsætninger hvert 5. år.Energistyrelsens bemærkninger:Regeringen og parterne bag aftalen omDanmarks Klimalov, Klimaråd og nationale klima-målsætningeraf 6. februar 2014 ser et behov for, atklima-, energi- og bygningsministeren, påregeringens vegne, fremover, mindst hvert 5. år,skal udarbejde nationale klimamålsætningermed et tiårigt perspektiv. Den til enhver tid siddende klima-, energi- og bygningsminister skalsåledes med regelmæssige mellemrum fremsætte nationale klimamålsætninger overfor Folke-tinget.De nationale klimamålsætninger vil på denne måde medvirke til at etablere en rammefor klimapolitikken og kan således medvirke til at skabe fremdrift og en klar retning for klima-indsatsen, herunder erhvervslivets investeringer.3b:Ønske om at forpligtelsen skal fremgå af lovforslagets paragrafferDansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danske Advokater,NOAH, Greenpeace,HMN Naturgas A/S, WWF, Det Økologiske Råd og Danmarks Vindmøl-leforening opfordrer til, at forpligtelsen til at udarbejde nationale klimamålsætninger mindsthvert femte år skrives ind i lovforslagets paragraffer, så der er sammenhæng mellem lovbe-mærkninger og paragraffer og så man undgår fortolkningstvivl.Landbrug & Fødevarer finderdet vildledende, at det i lovbemærkningerne nævnes, at regeringen forpligtes til at fastsættenationale målsætninger, når bestemmelsen ikke fremgår af lovens paragraffer.Energistyrelsens bemærkninger:Med lovforslaget forudsættes det, at regeringen udarbejder nationale klimamålsætninger.Denne forudsætning, der er indarbejdet i lovforslagets bemærkninger, binder således rege-ringen til, over for Folketinget efterfølgende at kunne dokumentere, at der er udarbejdet så-danne målsætninger. I modsat fald vil Folketinget kunne drage ministeren til ansvar politisk.3c: Ønsker om øvrigt indhold af bestemmelsenCO-industriforeslår, at regeringen også skal redegøre for vækst- og beskæftigelsesmæssige ef-fekter af de nationale målsætninger.Ingeniørforeningen opfordrer til, at ministeren ved fast-sættelse af nationale målsætninger lægger vægt på, hvor meget enkelte sektorer skal bidragemed, og samtidig præciserer kommunernes rolle i reduktionen af klimagasser.VELUX fore-slår, at de nationale klimamålsætninger også bør indeholde planer for klimarenovering af deneksisterende bygningsmasse.Energistyrelsens bemærkninger:Side 5

Regeringen og de politiske parter bag den politiske aftale af 6. februar om Klimalov m.m.lægger vægt på at tilrettelægge klimaindsatsen, så der samtidig opnås vækst og jobskabelse.Disse elementer er derforblevet indskrevet i lovforslagets§ 2 stk. 4ogi lovens generelle ogspecifikkebemærkninger med henblik på at præcisere, at Klimarådets analyser og anbefalin-ger skal bidrage til, at der ved fastsættelsen af klimaindsatsen tages hensyn til bl.a. vækst ogjobskabelse. Klimarådets arbejde og analyser kan evt. lægge op til klimatiltag i kommunerne,som potentielt kan spille en væsentlig rolle i klimaindsatsen, eller eksempelvis give et bedreudgangspunkt for udarbejdelsen af planer for klimarenovering.4. Regeringens årlige Klimapolitiske Redegørelse til Folketinget4a. Vækst- og beskæftigelsesmæssige aspekterCO-industri foreslår, at den Klimapolitiske Redegørelse også skal beskrive vækst- og beskæf-tigelsesmæssige effekter.Energistyrelsens bemærkninger:De politiske aftaler af 6. februar om klimamålsætninger og Klimalov m.m., som nævnt i pkt. 1a, lægger vægt på, at tilrettelægge klimaindsatsen så der samtidig opnås vækst og jobskabel-se.Nævnelsen af disse elementer er derfor blevetindskrevet i de specielle bemærkninger til be-stemmelsen vedrørende den klimapolitiske redegørelse i lovforslagets §5, stk. 1, nr. 4, somvedrørerde nationale klimamålsætninger.4b. Fordelingsmæssige aspekterLandbrug & Fødevarer efterspørger, at redegørelsen skal vurdere fordelingsmæssige aspekter.Energistyrelsens bemærkninger:Det er i lovforslagets bemærkninger til §5 stk. 1 nr. 3 blevet tilføjet, at den klimapolitiske re-degørelse om planlagte klimatiltag og virkemidler, tillige skal afspejle de fordelingsmæssigeaspekter i forhold til f.eks. husholdninger og erhverv. Det er desuden i lovforslagets bemærk-ninger til bestemmelserne om Klimarådets opgaveri § 2, stk. 2, nr. 4, blevet tilføjet,at Klima-rådet vil belyse fordelingsmæssige konsekvenser således at regeringen i udmøntningen af kli-mapolitikken kan tage hensyn til relevante parters vilkår, hvor dette er muligt og relevant.4c. Øvrige forslag til redegørelsens indholdDanmarks Vindmølleforening foreslår, at det skal fremgå af forslagets §5, stk. 1, nr. 3, at re-degørelsen skal indeholde en gennemskuelig forklaring af de kriterier, der anvendes til entværgående prioritering af virkemidler.Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at der ogsåskal redegøres for, hvilke virkemidler regeringen planlægger at sætte i værk i det kommendeår.Energiforum Danmark opfordrer til tæt koordinering med den årlige energipolitiske redegø-relse til Folketinget.WWF opfordrer til, at redegørelsen skal beskrive status for opfyldelse afnationale klimaforpligtelser i lyset af den internationale klimavidenskab.Vedvarende Energiønsker, at der også skal redegøres for udbygningen med vedvarende energi.SammensluttedeDanske Elforbrugere har en lang række specifikke forslag til emner, der kan indgå i denKlimapolitiske Redegørelse.Energistyrelsens bemærkninger:Energistyrelsen takker for de mange gode ideer til det mulige indhold af den Klimapolitiskeredegørelse. Det vurderes dog ikke hensigtsmæssigt at lovfæste redegørelsens indhold medSide 6

større detaljeringsgrad, end regeringen lægger op til i udkastet til lovforslaget. Der læggesallerede op til, at redegørelsen skal beskrive planlagte virkemidler. Koordineringen med Fol-ketinget sikres ved oversendelse af redegørelsen til Folketinget samt den efterfølgende rede-gørelsesdebat. Udbygningen med vedvarende energi beskrives allerede i den årlige Energipo-litiske Redegørelse.4c. Ressortministres inddragelseDansk Energi savner en forpligtelse til, at andre ressortministre endklima-, energi- og byg-ningsministeren skal forholde sig aktivt til Klimarådets anbefalinger med henblik på, at lovenkommer til at sikre en sammenhængende indsats på tværs af politikområder - ikke kun i ener-gipolitikken, men også i bl.a. landbrugs- og transportpolitikkerne.Energistyrelsens bemærkninger:Som det fremgår af formålsparagraffen, er et formål med Klimaloven at opnå markant lavereudledninger af drivhusgasser fra øvrige sektorer udenfor energiforsyningen.Som det fremgåraf bemærkningerne til lovforslaget lægges der op til, at klima- energi- og bygningsministerenskal redegøre for regeringens holdning til Klimarådets anbefalinger. Hermed lægger Energi-styrelsen til grund, at regeringen, jf. sædvanlig regeringsprocedure for interministeriel koor-dinering, vil foretage en intern koordinering af regeringens holdning til Klimarådets anbefa-linger, og at regeringen i den proces vil have lovens formål for øje.5. Nedsættelsen af et klimaråd5a. Høring inden udpegning af Rådets medlemmerGreenpeace, og Det Økologiske Råd finder det uhensigtsmæssigt, hvis kun ministerierne hø-res inden udpegningen af rådsmedlemmerne, og anbefaler inddragelse af bl.a. universiteter,forskningsinstitutioner, virksomheder og organisationer fra civilsamfundet.Energistyrelsens bemærkninger:Hvad angår udvidelsen af høringskredsen til en endnu bredere kreds, vurderes det fornødnegrundlag for at kunne træffe en fagligt kvalificeret beslutning om udpegning af medlemmer atvære tilstede efter høring af en bred kreds af ministerielle høringsparter. Hvad angår syns-punktet om at høre vidensmiljøer indenfor forskningsverdenen, vurderes denne høring at kun-ne foregå ved at høre de relevante ressortministerier, som har kendskab til de vidensmiljøer,der angår deres ressortområder.Endvidere er det blevetpræcisereti lovforslagets bemærknin-ger til § 3, stk.2, at der tillige sker en interministeriel høring af såvel Uddannelses- og Forsk-ningsministeriet som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.5b. Kompetence til udpegning af Rådets medlemmerSammensluttede Danske Elforbrugere foreslår, at Klimarådet nedsættes af Folketinget. RenEnergioplysning ønsker, at oppositionen i Folketinget skal udpege to af rådets 5 menige med-lemmer.Energistyrelsens bemærkninger:Regeringen ønsker, at Klimarådets medlemmer nedsættes af regeringen.5c. Rådsmedlemmernes virkeperiodeSide 7

Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at medlemmerne sidder i forskudteperioder, så derkun udskiftes et medlem ad gangen. Sammensluttede Danske Elforbrugere foreslår, at Rådetsmedlemmer skal kunne udskiftes i perioden.Energistyrelsens bemærkninger:Klimarådets medlemmer udpeges for en 4-årig periode. Derudover er der mulighed for atkunne genudpege medlemmeryderligere én gang, hvilket kan være med til at sikre kontinuite-ten. Der kan tillige løbende udpeges nye medlemmer, såfremt medlemmer måtte forlade Rå-det. Der vurderes derfor ikke at være behov for yderligere regulering.5d. Koordinering af kommunernes klimaindsatsKøbenhavns Kommune ser gerne, at Klimarådets arbejde følges op medet set-up, hvor der på en struktureret måde opnås handling og koordination af de forskelligeaktørers bidrag og initiativer, herunderogså kommunernes aktiviteter på klimaområ-det.Kommunernes Landsforening (KL) ser kommunerne som en af de væsentligste”slutbrugere” af de beslutninger, som Klimarådet træffer, og undrer sig over, at samspilletmellem kommunerne og regeringen på klimaområdet ikke er nævnt i klimaloven og efter-spørger et forum, hvor blandt andet omstillingsveje, anbefalinger og den offentlige debat kandrøftes parterne imellem.Energistyrelsens bemærkninger:Det vil være op til regeringen at afgøre, hvorvidt fremtidige krav til kommunerne vil værehensigtsmæssige. Konkrete tiltag, mål og planer vil derfor bl.a. afhænge af, hvorledes rege-ringen og Folketinget følger op på de nationale klimamålsætninger, eksempelvis ved indgåel-se af specifikke aftaler og lovgivning.I øvrigt lægges der, jf. beskrivelsen nedenfor i pkt. 7 og8, op til at nedsætte en interessentgruppe, som skal følge Klimarådets arbejde, samt give Kli-marådet mulighed for, efter behov, at nedsætte ac hoc-baserede ekspertgrupper, hvor eksem-pelvis kommunerne vil kunne blive repræsenteret.5e. Forholdet mellem Klimarådet og Det Miljøøkonomiske Råd (DMØR)Foreningen af Slutbrugere af Energi finder det hensigtsmæssigt at få klarlagt og koordineretkompetence- og arbejdsfordelingen mellem Klimarådet og DMØR. Energi- og olieforum erbekymret for, om nedsættelsen af et Klimaråd kan svække DMØRs rolle, og har svært ved atse merværdien af et Klimaråd.Dansk Erhverv har umiddelbart lidt svært ved at se behovet forat etablere et nyt Klimaråd og mener, at det bør overvejes, om ikke DMØR kan varetage deopgaver, der lægges op til, at det nye Klimaråd skal varetage. Foreningen af Rådgivende In-geniørerudtrykker skepsis ift. både at finansiereDMØR og et Klimaråd og opfordrer til atpræcisere, hvorledes Klimarådets anbefalinger skal forholde sig til samfundsøkonomiske pa-rametre som konkurrenceevne og beskæftigelse, samt hvorledes Klimarådets arbejde vil ad-skille sig fra DMØRs arbejde.Landbrug & Fødevarer vurderer, at Klimarådets opgaver medfordel kan varetages af DMØR og efterspørger en afdækning af, hvorledes Klimarådets til-tænkte opgaver evt. overlapper med eksisterende institutioners opgaver.Danmarks Naturfred-ningsforening sætter pris på et alternativ til DMØR.WWFog Greenpeacesætter spørgsmåls-tegn ved behovet for at opretholde DMØR.Energistyrelsens bemærkninger:For at undgå overlap mellem de centrale opgaver, som Klimarådet forventes at løfte, og deopgaver DMØR laver i dag, er der i forbindelse med forberedelsen af lovforslaget lavet enSide 8

snitflade. DMØR bibeholdes. DMØR er ikke bundet til at skulle analysere specifikke tiltag el-ler komme med anbefalinger på særlige områder eller på foranledning af særlige ønsker.Klimarådet derimod skal komme med anbefalinger til regeringens klimapolitik for at anvisebedre og billigere måder at komme frem til målet om et lavemissions samfund i 2050. Klima-rådets grundlæggende rolle er således af mere fremadrettet og rådgivende karakter rettetmod de politiske beslutninger, der skal træffes om den fremadrettede klimaindsats. På dennemåde er det vurderingen, at de to uafhængige institutioner supplerer hinanden.6. Klimarådets opgaverEn række høringsparter efterspørger udvidelse af Klimarådets opgaver.6a. Vurdering af vækst- og beskæftigelseseffektCO-industri foreslår, at Klimarådet skal vurdere vækst- og beskæftigelseseffekt af Rådets an-befalinger.Energistyrelsens bemærkninger:De politiske aftaler af 6. februar om klimamålsætninger og Klimalov m.m. lægger vægt på attilrettelægge klimaindsatsen, så der samtidig opnås vækst og jobskabelse. Disse elementernævnes derfor i lovforslagets§ 2stk. 4, der omhandler Klimarådet og flere steder i lovens ge-nerelle og specifikke bemærkninger med henblik på at præcisere, at Klimarådets anbefalingerkan bidrage til, at der ved fastsættelsen af klimaindsatsen kan tages hensyn til bl.a. vækst ogjobskabelse.6b. Oversendelse af Klimarådets rapporter til KEB og offentliggørelseSammensluttede Danske Elforbrugere foreslår, at Klimarådets rapporter skal tilgå Folketin-gets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg.Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace,WWF, NOAHog Det Økologiske Råd ønsker, at det eksplicit skal fremgå af loven, at Klima-rådets årlige rapport skal offentliggøres.Energistyrelsens bemærkninger:Der lægges i udkastet til lovforslag op til, at Folketinget vil blive orienteret om Klimarådetsanbefalinger i den Klimapolitiske Redegørelse. Det præciseres desuden i lovudkastets§ 2, stk.4 og dets bemærkninger, at klimarådets årlige rapport skal offentliggøres.6c. Forslag til nationale klimamålsætningerDansk Byggeri og NOAH foreslår, at Klimarådet bør komme med forslag til regeringens nati-onale klimamålsætninger.Energistyrelsens bemærkninger:Lovforslaget sigter primært mod, at Klimarådet skal rådgive regeringen om, hvorledes rege-ringens mål kan opfyldes. Klimarådet foreslås desuden at få til opgave at analysere forskelli-ge mulige veje frem mod et lavemissionssamfund, hvorved Klimarådet vil kunne indikere mu-lige ambitionsniveauer for en fremadrettet klimaindsats. Klimarådets analyser og anbefalin-ger vil kunne indgå i regeringens overvejelser om fremadrettede klimamål, der peger fremmod det langsigtede mål om, at Danmark skal overgå til et lavemissionssamfund i 2050.6d. Beregningsmetoder for forbrugsrelateret drivhusgasudledningSide 9

Rådet for Bæredygtig Trafik ønsker, at Klimarådet skal formulere beregningsmetoder medhenblik på at ændre opgørelser af drivhusgasudledning fra en territorial til en forbrugsbaseretopgørelsesmetode.Energistyrelsens bemærkninger:Høringssvaret imødekommes ved i lovforslagets bemærkningertil § 2, stk. 2, nr. 2,at angive,at Klimarådet eksempelvis kan analysere muligheden for at opgøre Danmarks forbrugsrelate-rede drivhusgasudledning. Det vil eksempelvis sige drivhusgasudledningen knyttet til dan-skernes forbrug af varer, inklusive udledningen knyttet til eksempelvis importerede varer, meneksklusive udledningen relateret til varer som eksporteres ud af Danmark. Det vil være op tilKlimarådet at beslutte, om en sådan analyse er relevant, medmindre klima-, energi- og byg-ningsministeren specifikt anmoder Klimarådet herom, jf. § 2, stk. 3.6e. EU-politikker, energieffektivisering og politikker på bygningsområdetDI efterspørger mere fokus på EU-politikker og energieffektivisering i Rådets analyser.DanskByggeri foreslår, at omstillingsscenarier også bør tage hensyn til politikker på bygningsområ-det.Energistyrelsens bemærkninger:Det fremhæves i bemærkningerne til § 2, at Klimarådet skal tage højde for EU-politikker.Endvidere vil Klimarådets omstillingsscenarier skulle tage hensyn til energieffektiviserings-politikker, herunder på bygningsområdet, som en integreret del af energiområdet, .6.f Evaluering af klimapolitikken og værdisættelse af emissionerDanmarks Vindmølleforening efterspørger, at det skal fremgå af §2, at klimarådet skal evalu-ere den hidtidige klimapolitik samt værdisætte den vedvarende energis langsigtede fordele irelation til miljø, sundhed og forsyningssikkerhed.Energistyrelsens bemærkninger:Det fremgår af lovforslagets § 2 stk. 2, nr. 2, at Klimarådet skal analysere mulige omstillings-veje mod et lavemissionssamfund i 2050 og mulige virkemidler for at opnå drivhusgasreduk-tioner.. Der lægges op til, at Klimarådet som primær funktion skal fokusere på at rådgive omfremadrettede muligheder for at reducere drivhusgasudledningen. Og som led i overvejelser-ne herom skal Klimarådet tillige have mulighed for at foretage evalueringer af effekten af denhidtil gennemførte klimapolitik. Det erpå baggrund af høringssvarene blevet præciseret i be-mærkningerne til § 2, stk. 2, nr. 2, at Klimarådet kan igangsætte de analyser og evalueringer,der måtte være nødvendige indenfor lovens formål.Dansk Center for Lyspeger på behov for at undersøge konsekvenser for befolkningens sund-hed og produktivitet.Energistyrelsens bemærkninger:Det bliver på baggrund af høringssvarene nu fremhævet i lovforslagets bemærkninger til §2,stk. 2, nr.2,at Klimarådet ved vurdering af fordele og ulemper ved forskellige politikker ogvirkemidler kan inddrage sundhedsaspekter, hvor dette er muligt og relevant.7. Klimarådets medlemmers kompetencer

En række høringsparter opfordrer til at udpege flere end 5 rådsmedlemmer for at kunne dækkeet bredt spænd af kompetencer. 3Fopfordrer til at inddrage ekspertise indenfor jobskabelse ogsociale aspekter.CO-industri foreslår, at industriens parter bør sikres to pladser i Klimarå-det.Danmarks Naturfredningsforening,Greenpeace,NOAH,WWF, Vedvarende Energi og DetØkologiske Råd ønsker udpegelse af eksperter og formandmed bred klimarelevant viden, derlæner sig op ad FN’s Internationale Klimapanel IPCC, fremfor økonomisk viden.Dansk Byg-geri foreslår, at der skal indgå en faglig profil med viden om energieffektivisering af byg-ningsbestanden.Hvis Klimarådet bliver oprettet, håber Dansk Erhverv, at man i forbindelsemed sammensætningen af rådet inddrager eksperter, der har kendskab til erhvervslivets vilkår,således at der bliver taget hensyn til, hvorledes klima- og energipolitikken påvirker danskevirksomheders konkurrenceevne.Dansk Energi efterspørger stærke faglige kompetencer in-denfor samfundsøkonomi, markedsøkonomi, herunder energimarkederne samt faglig videnom energisystemet, landbrug, natur, transport mv.Dansk Fjernvarme ønsker inddragelse af er-hvervsmæssig viden og ønsker en kombination af uafhængige og ikke-uafhængige perso-ner.DI ønsker inddragelse af det skatte- og erhvervspolitiske område, og at der tilknyttes eks-pertise med viden indenfor det reguleringsmæssige og forvaltningsmæssige område.DanskVand- og Spildevandsforeninghenviser til en udpræget mangel på orientering mod klima- ogenergihensyn i vandsektorens regelgrundlag, og opfordrer derfor til at inddrage juridisk eks-pertise indenfor miljø- og energiområdet.Foreningen af Rådgivende Ingeniører opfordrer til atudpege flere medlemmer, med henblik på at gøre plads til repræsentanter for arbejdsmarke-dets parter, erhvervsorganisationer, miljøorganisationer samt regering. Ingeniørforeningen ef-terspørger teknisk-naturvidenskabelig baggrundsviden i Klimarådet. Københavns Kommuneopfordrer til at inddrage kompetencer indenfor ressourcer og affald.Dansk Skovforening øn-sker, at Klimarådet inddrager skovbrugsfaglige eksperter i sit arbejde.VELUX, Arkitektfore-ningenog Teknologisk Institutefterspørger, at eksperter indenfor byggeri repræsenteres i Kli-marådet.Energistyrelsens bemærkninger:Energistyrelsen takker for de mange ideer til, hvilke kompetencer Klimarådets medlemmerskal besidde. I lovforslaget lægges op til, at Klimarådets medlemmer udpeges i medfør af de-res ekspertviden og faglige kompetencer og ikke ud fra deres tilhørsforhold til en bestemt or-ganisation, brancheforening, virksomhed eller lignende. Regeringen finder det vigtigt, at ska-be et beslutningsdygtigt fagligt baseret råd, og lægger op til et forholdsvis lille råd. I lyset afhøringssvarene foreslås Klimarådet dog udvidet med en ekstra ekspert, jf. lovforslagets § 3,stk.1, således at det bliver på 1 formand og 6 øvrige medlemmer og at rådsmedlemmerneskompetencefelt bliver udvidet med bygninger, jf. lovforslagets §3,stk. 2. Samtidigt åbnes derop for i lovforslagets § 2, stk. 5, at Klimarådet kan nedsætte og inddrage ekspertbaserede adhoc-udvalg i sit arbejde, når rådet ikke selv besidder den nødvendige sagkundskab.8. Klimarådets inddragelse af offentlighedenEnergi- og olieforum finder, at klimarådet bør tage hensyn til erhvervsinteresser, forbrugereog civilsamfund samt inddrage muligheder for energi- og klimatiltag via. EUs klimapolitik.3F foreslår at nedsætte ad hoc-udvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, der kan pegepå, hvilke områder Klimarådet bør analysere nærmere.Dansk Olie Gas opfordrer til at opretteen følgegruppe af erhvervsinteresser og arbejdsmarkedets parter. Energiforum Danmark pegerogså på behovet for at inddrage praktiske erfaringer fra eksterne parter, eksempelvis ved brugaf fokusgrupper, workshops og andre metoder.Brancheforeningen for Biogas efterspørger, atder i lovgrundlaget yderligere opstilles rammer for inddragelse af de forskellige aktører påSide 11

klimaområdet, herunder for eksempel Brancheforeningen for Biogas. Vedvarende Energi øn-sker, at Klimarådet skal afholde mindst to årlige møder, som er åbne.DI opfordrer til, at Rådetkobles til og går i dialog med andre relevante institutioner.Energistyrelsens bemærkninger:Som et led i Klimarådets arbejde for at fremme debat, oplysning og offentlighed skal Klima-rådet, som det fremgår af lovbemærkningerne, gennem sit arbejde inddrage og høre relevanteparter, herunder blandt andet erhvervsinteresser, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet.For at imødekomme den udviste interesse for at følge Klimarådets arbejde og for at fremmedebat, oplysning og offentlighed foreslås der i lovforslagets §2 stk. 6 nedsat en interessent-gruppe under Klimarådet med repræsentanter fra relevante interesseorganisationer, branche-foreninger, virksomheder, NGO’er, kommuner og regioner m.v.9. Andre aspekterLandbrug & Fødevarer påpeger, at loven ikke i sig selv har miljømæssige konsekvenser, så-dan som det beskrives i lovbemærkningerne. I øvrigt påpeges en række diskrepanser mellemlovens bemærkninger og paragraffer, som Landbrug & Fødevarer karakteriserer som vildled-ning af Folketinget.Energistyrelsens bemærkninger:Energistyrelsen kan oplyse, at der inden lovforslagets fremsættelse erforetaget en lovtekniskgennemgangaf lovforslagetmed Justitsministeriet.. Der er i den forbindelse foretaget en rækkepræciseringer ogjusteringer af lovteknisk karakter.