KEB, Alm.del - 2013-14 - Bilag 20: Henvendelse af 9/10-13 fra Concito, vedrørende anbefalingsrapport til CONCITOs Annual Climate Outlook 2013

INDHOLDKlimaloven........................................................................................................... 21.2.Anbefalinger ............................................................................................. 2Baggrund .................................................................................................. 6Formålet med en klimalov ........................................................................... 6Climate Change Acts i Storbritannien og Skotland...................................... 7Kilder ................................................................................................................. 10

KlimalovenKlimaloven er den fremtidige ramme for store dele af den danske klimapoliti-ske indsats, og CONCITO valgte derfor i 2012 at bruge sin årlige klimapolitiskeworkshop til at komme med anbefalinger til både indholdet i og formen af denkommende lov, da det lå i kortene, at klimaloven ville blive fremsat i folke-tingsåret 2012/2013. Klimaloven blev imidlertid forsinket og vil nu blive frem-lagt i 2013/2014-samlingen. CONCITO har derfor på sit rådsmøde i efteråret2013 justeret sine anbefalinger. Anbefalingerne nedenfor er således skrevet påbaggrund af dialogen mellem CONCITOs medlemmer og inviterede gæster påvores klimapolitiske workshops den 31. maj 2012 og den 30. september 2013.

anbefaler CONCITO det danske folketing og regering i samlingen 2013-2014 atvedtage en klimalov med følgende form og indhold:1. Klimaloven fastslår at Danmarks klimamål er:Danmarks udledning af drivhusgasser reduceres med 40 % i 2020 i for-hold til niveauet i 1990. Reduktionen skal ske i Danmark. Den samledereduktion skal modsvare en lineær reduktion fra 2012 til 2020.Danmarks udledning af drivhusgasser reduceres med mindst 90 % i2050 i forhold til niveauet i 1990. Reduktionen skal ske i Danmark. Densamlede reduktion skal modsvare en lineær reduktion fra 2020 til 2050.Danmarks energiforsyning dækkes af vedvarende energi senest i 2050.Danmarks el- og varmeforsyning dækkes af vedvarende energi senest i2035.Kul udfases fra danske kraftværker og oliefyr udfases senest i 2030.Mindst halvdelen af Danmarks el-forbrug skal komme fra vind i 2020.I EU vil Danmark arbejde for, at der fastlægges bindende mål for ener-gibesparelser og vedvarende energi – også efter 2020 – og at EU’s mål-sætning for reduktion af CO2-udledningen i 2020 sættes op fra 20 % til

30 %, hvoraf der højst tillades 5 %-points af de 30 % uden for EU.Danmark vil også arbejde for, at EU snarest bliver enige om ambitiøsereduktionsmål for perioden efter 2020, som gør det muligt for EU atspille en ledende rolle i de internationale klimaforhandlinger. Reduk-tionsmål og delmål skal som minimum afspejle en omkostningseffektivvej som f.eks. fremlagt i Kommissionens ”Low Carbon Roadmap 2050”til EU’s reduktionsvedtagelse på 80 – 95 % i 2050 i forhold til 1990.Internationalt vil Danmark arbejde aktivt for en ambitiøs og bindendeinternational klimaaftale, og sikre at Danmark lever op til sin del af an-svaret for reduktion, teknologioverførsel og klimafinansiering.

2. Klimaloven pålægger regeringen at udarbejde en rullende planlægning forreduktion af drivhusgasudledningen i form af emissionsbudgetter, der ser12 år frem og er opdelt i fireårs-intervaller, svarende til kommuneplanerne.Nye budgetter udarbejdes mindst hvert fjerde år. Budgetterne fordeles udpå de relevante ministerier, som får ansvar for at nå emissionsbudgetterne.3. Lagring af kulstof i jord og vegetation indgår i emissionsbudgetterne.4. Klimaloven forpligter regeringen til overfor folketinget hvert år at give envurdering af, hvorvidt klimaindsatsen er på rette spor og, hvis dette ikke ertilfældet, at fremsætte forslag i folketinget til hvordan indsatsen ændres, såden svarer til de umiddelbare mål. Til dette arbejde etableres et uafhængigtklimaråd hvis medlemmer har kompetencer indenfor klimapolitik og kli-mavidenskab, energi, erhverv, jordbrug, transport, byggeri, økonomi, socio-logi og teknologiudvikling.5. Klimaloven sikrer, at alle offentlige indkøb inddrager drivhusgasudledning.6. Klimaloven specificerer, hvorledes strategiske miljøvurderinger og vurde-ringer af virkning på miljøet (SMV og VVM) inddrager drivhusgasudled-ninger.7. Klimaloven giver regeringen ret og pligt til at inddrage kommunerne og re-gionerne i en aktiv indsats for at nå klimamålene.8. Klimaloven pålægger regeringen hvert år at opgøre danskernes drivhusgas-udledning på en transparent måde baseret på hvert af følgende principper:

a. reglerne i det internationale klimasamarbejdeb. reglerne i det internationale klimasamarbejde, tillagt den reelle ud-ledning af CO2 fra energiproduktion baseret på biomassec. danskernes forbrugd. den danske produktion, inkl. international transport, herunderbunkring foretaget af dansk indregistrerede skibe (alternativt kanindtjeningen fra danske skibe fratrækkes BNP, når det opgøres,hvorvidt Danmark har afkoblet klimabelastning fra økonomiskvækst).

Danskernes drivhusgasudledning opgøres på en række forskellige måder:Langt de fleste opgørelser af drivhusgasudledninger sker på nationalt plan, fordi al-le internationale aftaler er baseret på nationale opgørelser. Det indebærer blandtandet, at reduktionen i Danmarks officielle udslip er en konsekvens af, at flere kli-mabelastende goder nu produceres i andre lande, hvorfra Danmark importererdem. Reduktionen er således ikke nødvendigvis en konsekvens af en dansk klima-politik.En anden måde at opgøre udslippet af drivhusgasser er ved at kortlægge udslippetpå baggrund af vores forbrug. I dette perspektiv er det ikke udslippet af drivhusgas-ser indenfor Danmarks grænser, der er i fokus, men det globale udslip, som forår-sages af danskernes individuelle og fælles forbrug.CONCITO (2012) opgør danskernes forbrugsudledning som udslippet fra det dan-ske territorium fratrukket udslippet fra de varer og serviceydelser vi eksporterer oggeneksporterer fra import, men tillagt udslippet fra de varer vi importerer og for-bruger. Opgørelsen viser, at danskernes forbrugsudledning i 2010 var 18,4 tonCO2e per borger, mens den officielle nationale udledning var 10,8 ton CO2e perborger.CONCITO (2013) vurderer, at medtages den reelle udledning fra biomasse – der iofficielle sammenhænge regnes som CO2-neutral – så bør den nationale udledningforhøjes med ca. 10 %.Danmarks Statistik opgjorde i 2013 de direkte udslip fra danske erhverv og hus-holdninger og nåede frem til, at Danmarks udledninger og BNP begge er steget ca.40 % siden 1990. Danmarks Statistik finder ikke, at der er sket en afkobling i Dan-mark mellem økonomisk vækst og CO2e-udledning. Danmarks Statistik medregne-de udledningen fra international transport, herunder søtransport udført af danskerederier.

Handlingsplan for Ikke-kvote belagte sektorerCONCITO opfordrer endvidere det danske folketing og regering til i folketings-samlingen 2013-14 at vedtage en samlet handlingsplan for de ikke–kvote belag-te sektorer (herunder transport og landbrug) i forbindelse med klimaloven.Handlingsplanen skal tage udgangspunkt i regeringens klimakatalog og have2050 som sigtelinje for at sikre, at der tænkes i langsigtet tilpasning af de be-rørte sektorer.

BaggrundDet seneste år har klimapolitisk været præget af, at Danmark fik en ny regeringi efteråret 2011 og at alle folketingets partier undtaget Liberal Alliance i marts2012 indgik et energiforlig, der rækker frem mod 2020. I august 2013 fremlag-de regeringen sin klimaplan og et tilhørende virkemiddelkatalog.Energiforliget vil sammen med klimaplanen, resultaterne fra regeringens Na-tur- og landbrugskommission og en kommende grøn transportstrategi udgørede tre ben i en kommende klimalov, jf. regeringsgrundlaget fra 2011.Formålet med en klimalovAf regeringsgrundlaget fremgår det:”… der skal fastsættes ambitiøse målsætninger for dansk klima- og energipo-litik:• Hele vores energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2050. Voresel- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2035. Kul udfasesfra danske kraftværker og oliefyr udfases senest i 2030. Disse mål skal nåsgennem en offensiv indsats fra dag et.• Det er regeringens mål, at Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 reduce-res med 40 % i forhold til niveauet i 1990. Regeringen vil i 2012 fremlægge enklimaplan, der peger frem mod dette mål, og som også fastsætter et mål forreduktion af drivhusgasser fra ikke-kvotesektoren.• Halvdelen af Danmarks traditionelle el-forbrug skal komme fra vind i 2020.• Der skal udarbejdes en ny samlet strategi for etablering af smarte elnet iDanmark.• Regeringen vil opprioritere forsknings- og udviklingsmidlerne til klima- oggrønne energiteknologier.• I EU vil regeringen arbejde for, at der fastlægges bindende mål for energi-besparelser og vedvarende energi – også efter 2020 – og at EU’s målsætningfor reduktion af CO2-udledningen i 2020 sættes op fra 20 pct. til 30 pct.• Internationalt vil Danmark arbejde aktivt for en ambitiøs og bindende in-ternational klimaaftale, og sikre at Danmark lever op til sin del af ansvaretfor reduktion, teknologioverførsel og klimafinansiering.

Målene skrives ind i en klimalov – inspireret af den britiske og den skotskeklimalov.Samtidig søges eksisterende lovgivning forenklet. Loven skal på et bredt poli-tisk grundlag gøre det muligt at foretage årlige vurderinger af, hvorvidt kli-maindsatsen er på rette spor. Til dette arbejde udvides det miljøøkonomiskeråds opgaver, så de løbende evaluerer igangsatte tiltag og rådgiver regerin-gen i klimaspørgsmål.For at leve op til målene kræves en bred indsats på især energi, transport oglandbrug. Regeringen vil tage initiativer til en sådan bred indsats, der til-sammen vil udgøre en ambitiøs dansk klimastrategi.”Climate Change Acts i Storbritannien og SkotlandI Storbritannien vedtog man i 2008 som det første land i verden en ”ClimateChange Act”, som sikrer en politisk forpligtelse til at udarbejde og gennemførelangsigtede klimaplaner baseret på input med faglig tyngde.Skotland vedtog i 2009 en tilsvarende klimalov. Den skotske klimalov vurderestil at være den mest ambitiøse af de to – den fastsætter højere reduktionsmålfor 2020 end den engelske (42 % mod 34 %), stiller krav om årlige reduk-tionsmål, inkluderer udledning fra luftfart og skibstrafik og begrænser køb afkreditter i andre lande.Hovedprincipperne i begge love er:Fastsættelse af langsigtede mål og delmål for drivhusgasudledningenI både Storbritannien og Skotland fastsætter klimalovene det langsigtede 2050-mål (80 % reduktion i forhold til 1990). Der lægges op til, at målet om nødven-digt kan justeres som følge af nye videnskabelige resultater på klimaområdeteller europæiske/internationale bestemmelser eller politikker. Samtidig fast-sætter lovene bestemmelser om delmål.I Storbritannien skal der således sættes 5-årige ”emissionsbudgetter” mindst 15år ud i fremtiden, dvs. bindende maksimalgrænser for drivhusgasudledning.Disse mellemlange delmål betragtes som væsentlige i den britiske klimalov forat sikre, at det langsigtede mål kan nås, og at der er klare rammer for industri,virksomheder og myndigheder.

Senest vedtog parlamentet i 2011 delmål for perioden 2023-2027 på 50 % re-duktion i 2025 ift. 1990-niveauet. Det er første gang, at et land opsætter retligtbindende mål for drivhusgasreduktionen for perioden efter 2020. Skotlandopererer i stedet med årlige reduktionsmål fra 2010-2050.Årlig rapportering om målopfyldelseI både Storbritannien og Skotland har regeringen en forpligtelse til årligt atevaluere fremdriften i klimaindsatsen, herunder reduktionen af de enkeltedrivhusgasser. Evalueringen afrapporteres i Parlamentet. Der redegøres i denforbindelse for, hvorvidt reduktionen sker som forventet – eller for hvorfor dereventuelt er sket en afvigelse. Dermed sikres det, at der er et klart og opdateretgrundlag at vurdere klimapolitikken og nødvendigheden af eventuelle supple-rende tiltag på.Permanent, uafhængig klimakommissionDen permanente klimakommission spiller i den britiske klimalov en helt cen-tral rolle som uafhængig videnskabelig rådgiver for regeringen. Kommissionenrådgiver om fastsættelse af mål og delmål, udarbejder den årlige evaluering affremdriften samt analyser og anbefalinger relateret til indsatser og virkemidler.Klimakommissionens anbefalinger skal tages i betragtning af regeringen.Den britiske klimakommission fungerer indtil videre også som rådgiver forSkotland, indtil Skotland får sin egen klimakommission.Kommissionen består af en formand og 5-8 andre eksperter og bakkes op af etsekretariat. Der lægges vægt på, at kommissionen kompetencemæssigt harkendskab til klimapolitik og klimavidenskab, energi, erhverv, økonomi, finan-siering og teknologiudvikling.Klimahensyn som tværgående principDen britiske klimalov lægger det overordnede juridiske ansvar for at nå klima-målene hos klimaministeren, men hele konstruktionen bag loven har til formålat sikre, at klimahensyn er på dagsordenen på tværs af alle politikområder ogsektorer.I den skotske klimalov er det tværgående princip mere tydeligt formuleret vedudtrykkeligt at placere en forpligtelse hos alle offentlige instanser – ministre,parlamentet, administrationen, uddannelsesinstitutioner etc. – til at bidragetil, at klimamålene nås.

KilderCONCITO (2012): Annual Climate Outlook 2012. Hovedrapport. Frederiks-berg, maj 2012.CONCITO (2013): Annual Climate Outlook 2013. Hovedrapport. København,september 2013.Danmarks Statistik (2009): NYT FRA DANMARKS STATISTIK. Emnegruppe:Nationalregnskab og betalingsbalance. Dansk økonomis udslip af drivhusgas-ser 2007. Nr. 522 • 26. november 2009WWF (2012): Notat til CONCITOs klimapolitiske workshop afholdt 31. maj2012. Skrevet af Hanne Jersild m.fl., WWF Verdensnaturfonden, København.

Danmarks grønne tænketank CONCITO udarbejder hvert år endetaljeret analyse af den aktuelle danske klimapolitik og dens kon-sekvenser for alle nøglesektorer – The Annual Climate Outlook ofDenmark (ACO). ACO 2013 består af denne anbefalingsrapport ogen hovedrapport. Begge dele samt de tidligere års rapporter kandownloades på www.concito.dk/annual-climate-outlook. Udarbej-delsen og udgivelsen af ACO er 100 % støttet af VELUX FONDEN.CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv ogborgere. Vores formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhus-gasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale op-varmning.Besøg os på www.concito.dk