Er ministeren enig med sin partifælle og forgængersJ nr. [XXX]Ref.[initialer]udtalelse i artiklen ”EU vil sende grøn støtte på vågeblus”i Jyllands-Posten den 13. november 2013: ”Der er blevetgivet for høj støtte i for lang tid i for mange lande. Det hargjort den grønne omstilling i en del europæiske lande altandet end bæredygtig økonomisk. Og det bliver visimpelthen nødt til at rette op på”a) mener ministeren, at det også gælder for Danmark,og mener ministeren, at solcellesagen er eteksempel herpå,b) kan ministeren redegøre for, hvilke konkrete lande,ministerens forgænger henviste til, ogc) er ministeren enig med sin forgænger i, at der skal’rettes op’ på det, og hvordan vil ministeren ibekræftende fald gøre det helt konkret?

INDLEDNING

Mange tak - både til formanden og til LarsChristian Lilleholt. Pæne ord til velkomst - det eren stor ting for mig her til mit første samråd. Jegser også frem til at forsætte det godesamarbejde, og jeg vil også bestræbe mig på atfastholde den gode tone, som vi kender fraudvalgsarbejdet.Jeg vil også gerne sige tak til spørgerne for atbringe spørgsmålet om støtte til vedvarendeenergi til diskussion her i udvalget.Dette samråd og min forgængers udtalelser,dethængersammen med EU-Kommissionensvejledning for design af støttesystemer forvedvarende energi. Vejledningenblevoffentliggjort sammen med en udtalelse fraKommissionen i november sidste år.Hvordan vi støtter vedvarende energi, i hvilketomfang vi støtter, om vi kunne støtte bedre ogbilligere,samt hvad der foregår på EU-plan, oghvordan dette er relevant for os i Danmark, deter alle sammen relevante spørgsmål for dettesamråd.

GRUNDARGUMENTER FOR VE-STØTTE

Men inden jeg prøver at give jer svar på dissespørgsmål, mener jeg, at det er værd atbegynde med, hvorfor vi i det hele taget harvalgt at støtte vedvarende energi.Vi har et politisk ønske om en grøn omstilling,og da markedet for vedvarende energiikkekommer af sig selv kræver denne omstilling enstøttende hånd og en kærlig hånd.Lad mig her fokusere på vores fælles ambitiøsemål frem mod 2020.Med 2012-energiaftalenhar vi sat kursen for enambitiøs grøn omstilling frem mod 2020.Fokus iaftalen er dels at spare på energien og dels at fåmere vedvarende energi i form af flerevindmøller, mere biogas og mere biomasse.Den grønne omstilling fra olie, kul og gas tilvedvarende energi skal ske samtidig med, at dertages behørigt hensyn til industrienskonkurrenceevne.Vi har samlet – og det er afspejlet iEnergiaftalen– kunnet konkludere, at støtten tilvedvarende energi er nødvendig for at opnå demål, vi har besluttet politisk.

Næste logiske spørgsmål er så selvfølgelig, hvormeget støtte, der er nødvendig for at nå vorespolitisk fastsatte mål.

FOR HØJ STØTTE?

Hvad er med andre ord den nødvendige støtteeller med Kommissionens sprogbrug den støtte,der er proportional med det mål, der skalopfyldes?Det hænger jo også sammen med, at det i sidsteende er forbrugerne eller skatteyderne, derender med at betale regningen, uanset omstøtten er højere, end den behøver at være, ellerom den er korrekt.Svaret, på hvad der er den nødvendige støtte, erkomplekst.For fastlæggelse af det nødvendige støtteniveaukræver omfattende og grundigt forarbejde og vil isidste ende afhænge af en lang række forhold.Det er de overordnede politiske mål, valg afteknologi, teknologiens pris og hvordan prisenpå teknologien udvikler sig over tid, krav tilplacering og infrastruktur, markedsprisen påsubstitutionsteknologier, osv.Det er en vanskelig øvelse, og det er vores egenstøtte til solcelleanlæg et ganske klart eksempelpå. Jeg mener ikke, at der er tvivl om, at4

incitamenterne i en periode var for store,ogderfor var vi i Folketinget nødt til at bremseop.Men det er ikke kun herhjemme, det er svært atramme rigtigt – og nok særligt for så vidt angårnye støtteordninger eller støtte til små VE-teknologier. Der kan findes lignende eksemplerfra andre lande.Det er et helt almindeligt fænomen, at man ernødt til at justere støtten undervejs.Markedet ogteknologiudviklingen er dynamisk. Teknologiernebliver som regel billigere over tid i takt med, atde modnes og udvikles.Omvendt er det et velkendt ønske fra industrien,at der er så sikre og forudsigelige rammevilkår,det vil sige også støtteniveauer, somoverhovedet muligt, for at skabe incitamenter ogsikkerhed for investorer.Politikernes opgave er at finde en balancemellem disse to forhold.Denne balancering finder også sted i andrelande.Jeg ved for eksempel, at flere lande harændret på deres støtte til solenergi. Og mitkvalificerede gæt er, at støtten er blevet ændret,fordi det viste sig, at den medførte en udbygningudover, hvad der var politisk ønske om.5

Men jeg understreger, at selv om det kan væreet nok så kvalificeret gæt, så er det stadig etgæt. Jeg har ikke haft den dybe dialog, der gør,at jeg kan sige præcist, hvad der har væretmotivationen for landene.Jeg har ganske simpelt ikke tilstrækkeligtgrundlag til at kunne sige med sikkerhed, atstøtten til vedvarende energi har været for høj inogle bestemte lande. Men der er, som sagt, ethelt almindeligt fænomen, at man undervejs ernødt til at justere støtten, fordi verden erdynamisk.I Danmark justerer vi støtten fremadrettet ogikke tilbageskuende. Det er den nedjusteredestøtte til solcelleanlæg et eksempel på. Dennedjusterede støtte rammer selvfølgelig ikkeejere af allerede opsatte anlæg eller dem, somhar handlet i tillid til gældende regler. Grundentil at jeg bringer det på banen er, at nogle landehar valgt at nedjustere sin støtte også foreksisterende anlæg. Det er ikke enfremgangsmåde, vi bruger i Danmark.EU-Kommissionen nævner ikke specifikkelande, men påpeger en række generelleproblemstillinger, som kan føre til for høj støtte, iden føromtalte meddelse.Samtidig understregerKommissionen, at der er behov for betydeligt6

bedre grundlag for at kunne vurdere ogsammenligne støttesystemer og-niveauer i EU.Det er jeg enig i, at det er et behov for.Og jeg er fuldstændig enig med Kommissionen i,at der ikke skal gives større støtte til vedvarendeenergi, end det er nødvendigt. Det burde sigesig selv.

EU-KOMMISSIONENS ARBEJDE MED

VEJLEDNING FOR VE-STØTTE

Kommissionen ønsker helt overordnet at styrkedet indre marked for energi.Kommissionens vejledning til design afstøttesystemer til vedvarende energi franovember og det arbejde, som lige nu foregåriKommissionen med revision afstatsstøtterammebestemmelserne, udløber afønsket om at styrke det indre marked for energi.Kommissionen peger på, at der generelt er etbehov for at justere støttesystemer tilvedvarende energi af følgende grunde:for at fremme innovation,for i stigende grad at indsluse vedvarendeenergi på markedspriser,for at forhindre overkompensation7

for at mindske støtteomkostningerog endeligt for helt at udfase støtten.Jeg mener, at Kommissionensgenerellevejledning om støtte til vedvarende energi er detrigtige første skridt i forhold til, at justerestøttesystemerneSkridt to må være Kommissionens nyeretningslinjer for statsstøtte på miljø- ogenergiområdet, som har været i høring blandtmedlemslandene, og som forventes vedtaget iløbet af foråret.Mens skridt tre må være at skabe et størreoverblik over støttesystemer og -niveauer påtværs af EU-landene.Altså, der er vi tilbage i spørgsmålet om atskabe det her meget præcise overblik overstøttesystemerneHvis det er muligt at begrænse omkostningerneved støtte til forskellige former for vedvarendeenergi ved en mere hensigtsmæssig indretningaf vores støttesystemer, skal vi naturligvis gøredet.Derfor følger vi udviklingen i EU og lytter til goderåd og anbefalinger. Vi tager de bedste råd oglader dem indgå i vores hjemlige arbejde.8

TEKNOLOGI- OG PRISUDVIKLING

I vores hjemlige arbejde med at fastsætte detrette støtteniveau er dybdegående kendskab tilteknologi- og prisudvikling afgørende.Derfor følger Energistyrelsen løbende teknologi-og prisudviklingen. Dels som sagt forfremadrettet bedre at kunne fastsætte det rettestøtteniveau til vedvarende energi. Dels foratvære klar til at nedtrappe eller udfase støtte tilvisse VE-teknologier, når udviklingen muliggørdet.Konkret følger Energistyrelsen teknologi- ogprisudviklingen ved jævnlige opdateringer afstyrelsens teknologikatalog, som indeholderforventninger til fremtidige priser på forskelligeenergiteknologier. Energistyrelsen udarbejdersamtidig med 1 til 2 års mellemrumbasisfremskrivninger med forventninger til denfremtidige udvikling i energisektoren.

NEDSAT STØTTE TIL LANDVIND

Nedsættelse af støtteniveau til landvind iforlængelse af 2012-energiaftalen er et godteksempel på en markedsudvikling, der har gjortdet muligt at nedregulere støtten.9

Med energiaftalen blev der sat loft over støttentil landvind, hvor pristillægget på 25 ørereduceres øre for øre, hvis markedsprisen på eloverstiger 33 øre pr. kWh.Det vil sige, at der eret samlet loftpå 58 øre pr. kWh.Det er regeringens faste politik at nedregulerestøtte til vedvarende energi i takt med, at dersker en teknologi- og markedsmodning.Det vil sige, at vi vil gerne støtte denvedvarende energi, og vi vil gerne aftrappestøtten, når teknologien er blevet modnet.

AFGIFTS- OG TILSKUDSANALYSEN

Den igangværende afgifts- og tilskudsanalyse,som forligspartierne besluttede i energiaftalenfra 2012, hænger sammen med dette.Afgifts- og tilskudsanalysen skal vurderebehovet for justeringer af det eksisterendesystem.Der pågår således lige nu en grundig screeningog analyse af, om vores nuværende afgifts- ogtilskudssystem giver samfundsøkonomiskhensigtsmæssige incitamenter til omstillingen tilet grønt og fleksibelt energisystem.

Igen, hvis vi kan indrette vores støttesystemermere hensigtsmæssigt, skal vi gøre det.

AFRUNDING

Afsluttende og opsamlende vil jeg gerne sige, atjeg hilser Kommissionens arbejde velkommen.Samtidig vil jeg understrege, at jeg ser et stortbehov for yderligere analyser for at kunnesammenligne støttesystemer og støtteniveauerpå tværs af lande. Jeg er glad for, at det er etområde, der prioriteres højt, og som harKommissionens opmærksomhed.Jeg ser store perspektiver i Kommissionensoverordnede ønske om at styrke det indremarked for energi.Fordi en styrkelse af det indre marked for energivil generelt kunne sænke energipriserne – ogher tænker jeg særligt på el – og det vil lette ogmuliggøre større indpasning af vedvarendeenergi med mere begrænset behov forreservekapacitet.Men det skal selvfølgelig fortsat være de enkeltelande, der selvstændigt bestemmer deresenergimiks. Et forhold som Kommissionen ogsådirekte har understreget og anerkendt.11