KEB, Alm.del - 2013-14 - Bilag 179: Opdaterede samlenotater ifm. miljø- og energirådsmøde den 3. og 4. marts 2014, fra klima-, energi- og bygningsministeren

2. Meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU’s klima- og energipolitikker i pe-rioden 2020-2030- Politisk drøftelseKOM(2014) 15 endelig- Nyt notat1. ResuméKommissionen præsenterede den 22. januar 2014 meddelelse om en ramme for klima- ogenergipolitikken i perioden 2020-2030.Kommissionen gør i meddelelsen status over den hid-tidige indsats for opfyldelse af EU’s klima- og energipolitiske målsætninger for 2020 og fore-slår følgende konkrete mål for EU’s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030:- Et internt drivhusgasreduktionsmål på 40 pct. i forhold til 1990, der skal fordeles mel-lem de kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer og byrdefordeles mellem medlems-landene.- Et mål for vedvarende energi på mindst 27 pct. af energiforbruget, der er bindende forEU, men ikke for de enkelte medlemslande, og som ikke skal byrdefordeles.- Et eventuelt mål for energieffektivitet, der afventer Kommissionens evaluering afEnergieffektivitetsdirektivet i juni 2014.Kommissionens meddelelse indeholder desuden forslag til en ny proces for forvaltning afEU’s klima- og energipolitikker, der blandt andet omfatter udarbejdelse af nationale planerfor de enkelte medlemsstaters opfyldelse af de klima- og energipolitiske målsætninger for2030.Meddelelsen er sat på dagsordenen til politisk drøftelse på rådsmødet (energi) den 4. marts.Meddelelsen forventes desuden drøftet på mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21. marts2014.Idet der er tale om en meddelelse, som ikke er retslig bindende, vil meddelelsen ikke ha-ve direkte konsekvenser for dansk ret.2. BaggrundEU’s nuværende ramme for klima- og energipolitikerne – de såkaldte 20-20-20 mål –udløber i 2020. Med henblik på at indlede konkrete drøftelser om en ramme for periodenefter 2020 præsenterede Kommissionen i marts 2013 en grønbog om en ramme for kli-ma- og energipolitikkerne frem mod 2030. Grønbogen blev sendt i høring med henblikpå at indhente synspunkter på erfaringerne med den hidtidige indsats frem mod 2020samt mulig udformning af rammerne for perioden frem til 2030.På Det Europæiske Råd i maj 2013 blev Kommissionens grønbog hilst velkommen, ogdet blev vedtaget at drøfte konkrete forslag fra Kommissionen til en ramme for klima-og energipolitikkerne frem mod 2030 på mødet i Det Europæiske Råd i marts 2014.På baggrund af den hidtidige indsats frem mod 2020, Kommissionens grønbog og hø-ringssvarene hertil samt Kommissionens køreplaner for energi, transport og klima fremmod 2050 præsenterede Kommissionen den 22. januar 2014 meddelelsen om en rammefor klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030. Meddelelsen er sat på dagsordenentil politisk drøftelse på rådsmødet (energi) den 4. marts. Meddelelsen forventes desudendrøftet på mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21. marts 2014.

Denne proces skal ske under hensyntagen til blandt andet den globale økonomiske krise,EU’s konkurrenceevne og de seneste bekræftelser af behovet for betydelige reduktioneraf drivhusgasudledninger for at begrænse yderligere klimaændringer.Kommissionens meddelelse gør status over den hidtidige indsats for opfyldelse af EU’sklima- og energipolitiske målsætninger for 2020, idet det fremhæves, at:EU’s udledninger af drivhusgasser er faldet med 18 pct. relativt til 1990 og forventesat være reduceret med 24 pct. og 32 pct. i henholdsvis 2020 og 2030.EU’s andel af vedvarende energi var i 2012 på 13 pct. af det endelige energiforbrugog forventes øget til 21 pct. og 24 pct. i henholdsvis 2020 og 2030.EU’s energiintensitet er faldet med 24 pct. i perioden 1995 til 2011, men målsætnin-gen om 20 pct. energieffektivitetsforbedringer i forhold til det projekterede forbrug i2020 forventes ikke opnået med eksisterende tiltag.På baggrund af erfaringerne med den hidtidige indsats, høringssvarene til Kommissio-nens grønbog samt EU's langsigtede klima- og energipolitiske målsætninger foreslårKommissionen følgende overordnede målsætninger for EU i 2030:Et nationalt drivhusgasreduktionsmål på 40 pct. i forhold til 1990.Dette mål skal blandt andet fordeles mellem de kvotebelagte sektorer (større energitungeindustrier og energisektoren), der er omfattet af EU’s kvotehandelssystem og de reste-rende sektorer (f.eks. transportsektoren, dele af landbruget og individuel opvarmning afhusholdninger). Kommissionen foreslår en fordeling mellem sektorerne, hvor udlednin-gerne i de kvotebelagte sektorer reduceres med 43 pct. og udledningerne i de ikke-kvotebelagte sektorer reduceres med 30 pct. begge i forhold til 2005. For at opnå dekrævede reduktioner i de kvote-belagte sektorer skal den årlige reduktionsfaktor forkvoter i kvotehandelssystemet øges fra 1,74 pct. til 2,2 pct. Reduktionerne i de ikke-kvotebelagte sektorer skal fordeles mellem medlemsstaterne på baggrund af en forde-lingsnøgle. Kommissionen foreslår, at denne fordelingsnøgle tager hensyn til de enkeltemedlemsstaters økonomier og investeringsbehov. Kommissionen ser ikke behov for, pånuværende tidspunkt at fastsætte et højere betinget mål i forbindelse med de internatio-nale forhandlinger på COP 21 i Paris i december 2015.Et mål for vedvarende energi på mindst 27 pct. af energiforbrugetSide 3

Kommissionen skriver i meddelelsen, at 40 pct. målet for drivhusgasudledninger i sigselv vurderes at medføre en andel af vedvarende energi på mindst 27 pct. og foreslår påden baggrund, at målet gøres bindende for EU. Kommissionen foreslår, at målet gøresbindende for EU som helhed, men ikke bindende for de enkelte medlemsstater, for der-med at give medlemsstaterne større fleksibilitet i opfyldelsen af målet om drivhusgasre-duktioner. Kommissionen foreslår, at målet opfyldes gennem frivillige indmeldte bidragi nationale handlingsplaner fra medlemsstaterne som led i en, af Kommissionen foreslå-et, ny proces for forvaltning af EU’s klima- og energipolitik. Denne nye proces for for-valtning er beskrevet nedenfor. Kommissionen foreslår, at der ikke fastsættes nye sek-tormål for vedvarende energi efter 2020. Kommissionens forslag indebærer, at det nuvæ-rende direktiv om fremme af anvendelse af vedvarende energikilder (2009/28/EF) revi-deres for perioden efter 2020.Vedrørendeenergieffektivitetafventer Kommissionen den kommende evaluering afenergieffektivitetsdirektivet (2012/27/EU), som Kommissionen skal forelægge senestden 30. juni 2014. Herefter vil Kommissionen vurdere, hvorvidt der skal foreslås yderli-gere tiltag til opfyldelse af 20 pct. målsætningen for 2020 samt eventuelle mål for ener-gieffektivitet eller energiintensitet for 2030. Kommissionens analyser viser, at reduk-tionsmålet for drivhusgasser på 40 pct. i 2030 vil kræve energibesparelser svarende tilca. 25 pct. i 2030. Kommissionen understreger betydningen af et fortsat stærkt fokus påenergieffektiviseringer i alle sektorer i forhold til at opfylde EU’s langsigtede klima- ogenergipolitiske målsætninger.Udover ovenstående punkter fremhæver Kommissionen i meddelelsen følgende emner,som værende vigtige for 2030-rammen:Reform af EU’s kvotehandelssystemKommissionen præsenterede i 2012 en rapport om status for kvotehandelssystemet, derblandt andet påpegede, at der er akkumuleret et stort overskud af kvoter, som vil være tilstede også efter 2020. For at kvotehandelssystemet kan fungere efter hensigten og leveredet nødvendige prissignal til at stimulere investeringer i lavemissionsteknologier, fore-slår Kommissionen en markedsstabiliseringsmekanisme, der skal træde i kraft i 2021.Dette forslag er beskrevet yderligere i et selvstændigt forslag fra Kommissionen.Gennemførelse af det indre energimarkedGennemførelse af det indre energimarked for både elektricitet og gas skal bidrage til etkonkurrencedygtigt og omkostningseffektivt energisystem. Kommissionen fremhæverdesuden, at støtte til markedsmodne energiteknologier, inklusive vedvarende teknologi-er, bør udfases i perioden 2020-2030, mens støtte til nyere og umodne teknologier stadigkan forekomme.Konkurrencedygtig og prisbillig energiKommissionen fremhæver energipriser som et centralt element for EU’s konkurrenceev-ne og herunder særligt prisforskelle med konkurrerende markeder som eksempelvis USAog Kina. Kommissionen henviser desuden til en selvstændig meddelelse om energipriserudsendt parallelt med 2030-meddelelsen.Fremme af forsyningssikkerhedKommissionen fremhæver EU’s stigende afhængighed af import af fossile brændsler,herunder særligt olie og gas. I 2012 udgjorde EU’s importomkostninger til olie og gas

ca. knap 3.000 mia. kr., eller 3,1 pct. af EU’s BNP, hvilket er en stigning i forhold tilgennemsnittet for perioden 1990-2011, hvor importomkostningerne udgjorde ca. 1350mia. kr. Kommissionen lægger vægt på tre områder, der skal medvirke til at forbedreEU’s forsyningssikkerhed: øget anvendelse af indenlandske vedvarende energikilder, di-versificeret energiforsyning samt forbedret energiintensitet og energieffektivitet.Kommissionens meddelelse indeholder forslag til en ny proces for forvaltning af EU’sklima- og energipolitikker. Forslag skal sikre højere grad af sammenhæng og koordine-ring mellem de forskellige elementer, der udgør EU’s samlede politik på klima- og ener-giområdet. Hovedelementet i forslaget er udarbejdelse af nationale planer for et konkur-rencedygtigt, sikkert og bæredygtigt energisystem. De nationale planer skal beskrive,hvordan medlemsstaterne påtænker at opfylde nationale og EU-mål på klima- og energi-området på baggrund af vejledning udarbejdet af Kommissionen. Kommissionen vil her-efter evaluere planerne i lyset af EU’s overordnede målsætninger og påbegynde en itera-tiv proces med de enkelte medlemsstater med henblik på styrkelse af planer-ne.Yderligere vil Kommissionen fremlægge periodiske rapporter om indikatorer forkonkurrencedygtig, sikker og bæredygtig energi.Kommissionen fremhæver desuden disse komplementære politikker i meddelelsen:TransportsektorenKommissionen fremhæver målet om drivhusgasreduktioner på 60 pct. i 2050 i forhold til1990 og ca. 20 pct. i 2030 i forhold til 2008. Kommissionen fremhæver, at der er behovfor yderligere tiltag for at sikre opfyldelsen af disse mål.Landbrug samt udledninger og optag i jorde og skove (LULUCF)Kommissionen lægger op til at udledninger og optag fra jorde og skove skal indgå i enfremtidig 2030-ramme, eventuelt i form af samlet særskilt regulering af landrig og LU-LUCF, men kommer ikke med endeligt forslag til, hvordan dette skal ske.CO2-opsamling og -lagring (CCS)Kommissionen fremhæver CO2-opsamling og -lagring som en mulig vigtig teknologi forenergisektoren og som et område, hvor der er behov for fortsat og øget forskning, udvik-ling og demonstration.Innovation og finansieringKommissionen fremhæver behovet for en styrket indsats for innovation samt finansie-ring heraf for at opfylde de klima- og energipolitiske målsætninger.Næste skridt:Kommissionen opfordrer i sin meddelelse Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentettil at opnå enighed om, at EU giver tilsagn om et mål for interne drivhusgasreduktionerpå 40 pct. i forhold til 1990 som led i de internationale klimaforhandlinger op til COP21 i Paris i december 2015 samt, at EU bidrager positivt til FN’s klimatopmøde i sep-tember 2014.Herudover opfordrer Kommissionen Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet til attilslutte sig et EU-mål for vedvarende energi på 27 pct. i 2030 samt tilslutte sig Kom-missionens forslag til en ny proces for forvaltning af EU’s klima- og energipolitik. Når

4. Europa-Parlamentets udtalelserUdvalgene om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Industri, Forskning ogEnergi har den 9. januar 2014 vedtaget en egen initiativrapport om EU’s ramme for kli-ma- og energipolitikerne frem mod 2030, som svar på Kommissionens grønbog af 27.marts 2013. Initiativrapporten kalder på, at EU fastsætter følgende bindene mål for2030:mindst 40 pct. drivhusgasreduktioner i forhold til 1990.30 pct. vedvarende energi, som andel af det endelige energiforbrug.40 pct. energieffektivitetRapporten nævner, at alle mål bør være bindende og gennemføres gennem individuelle,nationale mål under hensyntagen til hver enkelt medlemsstat situation og potentiale. Denblev vedtaget på plenarforsamlingen den 5. februar 2014.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIdet der er tale om en meddelelse, som ikke er retslig bindende, vil meddelelsen ikkehave direkte konsekvenser for dansk ret.7. KonsekvenserLovmæssige konsekvenserMeddelelsen medfører i sig selv ikke lovmæssige konsekvenser.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserMeddelelsen medfører i sig selv ikke statsfinansielle og samfundsøkonomiske konse-kvenser.Hvis der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipoli-tikker for perioden 2020-2030, vil det få væsentlige statsfinansielle og samfundsøkono-miske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetMeddelelsen medfører i sig selv ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.Hvis der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipoli-tikker for perioden 2020-2030, kan det få væsentlige administrative konsekvenser forerhvervslivet.BeskyttelsesniveauetMeddelelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.Hvis der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipoli-tikker for perioden 2020-2030, kan det bidrage til at forbedre miljøbeskyttelsesniveauet.

8. HøringKommissionens meddelelse er den 22. januar 2014 sendt i høring i specialudvalget forklima-, energi- og bygningspolitik. Ved høringsfristens udløb den 6. februar 2014, varder indkommet 13 skriftlige høringssvar fra nedenstående aktører:Biorefining Alliancefinder det uholdbart, at udspillet fra Kommissionen hverken inde-holder et forpligtende VE-mål for transportsektoren eller andre delmål. Foreningen pe-ger på, at det er vanskeligt at forstå meddelelsen anderledes end, at EU er på vej væk fra2020-målet om 10 pct. VE i transportsektoren. Dette vil ikke kun føre til manglende in-vesteringer i bl.a. 2. generations biobrændstoffer efter 2020, men vil også sætte udvik-lingen frem mod 2020 i stå. Biorefining Alliance opfordrer regeringen til at arbejde for,at der også er forpligtende mål for biobrændstof til transport i perioden 2020-2030 og tilat fortsætte og styrke den hidtidige kurs med at arbejde for et specifikt iblandingskravfor 2. generations biobrændstoffer.Dansk Byggeri finder det positivt, at der allerede nu påbegyndes en fastsættelse af EU’senergi-, og klimamål frem mod 2030, så rammevilkårene er kendt af erhvervslivet, ogsåledes at EU kan fastsætte sin position til de kommende internationale klimaforhand-linger. Dansk Byggeri støtter Kommissionens forslag om et nationalt drivhusgasreduk-tionsmål på 40 pct. i forhold til 1990, men beklager, at Kommissionen ikke allerede nuogså er kommet med bindende målsætninger for energieffektivitet. Dansk Byggeri havdeogså gerne set bindende mål for energieffektivisering i 2030 på 40 pct. og et mål på 30pct. for vedvarende energi. Dansk Byggeri håber, at Danmark i Ministerrådet vil arbejdefor bindende målsætninger – også for energieffektivisering - og mener ikke, at Kommis-sionen bør lade fastsættelsen af et mål for energieffektivitet afvente en evaluering afenergieffektivitetsdirektivet.Dansk Energi bakker op om Kommissionens forslag om 40 pct. reduktion af udlednin-gen af klimagasser i 2030 i forhold til 1990 opnået udelukkende ved reduktioner indenfor EU og uafhængigt af en eventuel international klimaaftale. Dansk Energi mener ikke,at et mål for udledningen af drivhusgasser kan stå alene og efterlyser bindende mål forvedvarende energi og energieffektivitet. Dansk Energi finder Kommissionens forslag forudbygning af VE for uambitiøst og anfører, at et VE-mål er afgørende for industriensfortsatte milliardinvesteringer i industrialisering og innovation af næste generations VE-teknologier. Dansk Energi er enig meddeler Kommissionens konklusioner i meddelelsenEnergipriser og Omkostninger i EU, og anfører i den forbindelse, at EU’s klima- ogenergipolitik ikke belaster europæisk konkurrenceevne. Energiomkostningerne udgør enmeget lille andel af de samlede fremstillingsomkostninger. Dansk Energi noterer, atUSA har opnået lavere gaspriser, mens resten af verden har uændret prisniveau. Samti-digt er der dog stor usikkerhed om det fremtidige gasprisniveau i USA.Dansk Industri er overordnet tilfreds med Kommissionens udspil, der leverer en rækkegrundige analyser af de forestående europæiske udfordringer. DI støtter et målsystem,som er indbyrdes afstemt og sikrer at kvoteprisen bliver et robust og markedsbestemt in-citament til omstilling på tværs af teknologier. DI er tilfreds med forslaget om, at gratis-kvoter og særlige initiativer i forhold til Carbon Leakage er nødvendige, men ser gerneet initiativ til harmonisering af kompensationen for el-intensive virksomheder. DI er til-freds med Kommissionens forslag til governance struktur. DI finder det meget positivt,Side 7

at Kommissionen også fokuserer på de energiomkostninger, som er en del af energi- ogklimaudspillet. Organisationen anfører, at Kommissionens analyse af energipriser ogomkostninger i EU har afsløret, at EU’s statistiske beredskab på området har noglemangler. Det er et særligt problem, at de analyserede forbrugsstørrelser ikke er repræ-sentative for EU’s erhvervsvirksomheder. Hertil kommer, at opgørelserne af energipri-serne ikke er sammenlignelige EU-landene imellem.Dansk Skovforening er overordnet tilfreds med, at Kommissionen tager hul på klima- ogenergipolitikken efter 2020 – men frygter samtidig, at berøringsangsten overfor skov ogskovbrug består. Foreningen anfører, at EU burde interessere sig for, at der kan produce-res langt mere biomasse i skovene, end der bliver gjort i dag. Foreningen håber, at dendanske regering vil arbejde for, at skov også fremover vil blive betragtet som en attrak-tiv arealanvendelse, der både bidrager til at dække samfundets behov, vækst og udvik-ling og samtidig leverer klima-, natur- og miljøgoder.EOF- Energi- og Olieforum støtter Kommissionens oplæg til EU’s klima- og energipoli-tik i perioden 2020-2030. Foreningen understreger, at 40 pct. drivhusgasreduktion i2030 er et vigtigt delmål frem mod målet for 2050 på 80-90 pct. reduktion, at målet måses i sammenhæng med en international aftale, hvor resten af verden tilsvarende forplig-ter sig til bindende reduktionsmål i 2030, at en ændring af kvotehandelssystemet bør skepå baggrund af en tilbundsgående analyse af de konkurrencemæssige konsekvenser foreuropæisk industri, og at der frem mod 2030 fastsættes specifikke mål for bilers energi-effektivitet og den øgede iblanding af avancerede biobrændstoffer i benzin og diesel.Greenpeace mener ikke, at den foreslåede politiske ramme vil føre til de CO2-reduktioner, som er nødvendige for at holde den globale opvarmning under 2oC. Green-peace peger på, at forslaget vil reducere udviklingen af vedvarende energiteknologier,som er rene og til at betale. I stedet vil forurening, dyre kernekraftsteknologier og tek-nologier baseret på fossile brændsler få deres rolle cementeret i de kommende årtier.Greenpeace opfordrer regeringerne til at støtte tre bindende mål, herunder et klimamålfor en intern reduktion af udledningen af klimagasser på mindst 55 pct. (i forhold til1990), et mål for vedvarende energi på 45 pct. og et energisparemål på 40 pct. (i forholdtil 2005). Regeringerne bør sikre, at alle mål, inklusive målet for vedvarende energi, bli-ver udmøntet i bindende nationale mål.Landbrug og Fødevarer finder det afgørende, at klimapolitikken fastlægges globalt ogpeger på, at fastlæggelse af et 2030-regime må ses i sammenhæng med EU’s vigtigsteudfordring, opretholdelsen af regionens langsigtede konkurrenceevne i globalt perspek-tiv. Der bør således først tages endelig beslutning om målets størrelse efter indgåelse afen global klimaaftale på COP21 i Paris i december 2015. Foreningen anfører, at grønomstilling ikke må ske på bekostning af virksomhedernes konkurrenceevne og ikke måmedføre øget risiko for udflagning af produktion eller carbon leakage. Landbrug og Fø-devarer synes, at det er ærgerligt, at kun CO2-reduktionsmålet fordeles på nationalt ni-veau, mens målet for vedvarende energi udelukkende er på EU-niveau, og at der ikke ermål for energieffektivisering. Organisationen ønsker som udgangspunkt en videreførelseaf det nuværende 2020 klima- og energiregime med tre bindende mål for henholdsvisCO2 -reduktioner, for vedvarende energi og for energieffektiviteten. Landbrug og Føde-varer anser det endvidere for væsentligt, at rammen for klima- og energipolitikken fast-holdes, fordi det vil medvirke til at skabe tillid til langsigtede politiske beslutninger og

dermed investorsikkerhed. Organisationen finder det af særlig vigtighed, at bidrag fratransportområdet ikke overses og mener, at der frem mod 2030 skal være et sektorspeci-fikt VEmål for transportsektoren, herunder et undermål for avancerede biobrændstoffergennem et obligatorisk iblandingskrav. Landbrug og Fødevarer vurderer, at målet om 27pct. VE under alle omstændigheder vil blive nået med et mål for reduktionen af CO2 på40 pct. Foreningen anfører derfor, at det kunne være gavnligt at hæve målet til 30 pct.Landbrug og Fødevarer tilføjer, at et VE-mål udelukkende på EU-niveau kan medførerisiko for skævvridning i implementering og dermed risiko for, at visse medlemslandehelt kan undgå at øge VE-udbredelsen.Mellemfolkeligt Samvirke hilser det velkomment, at EU-Kommissionen anerkender, atbiobrændstoffer produceret på fødevarer er uholdbart, og at det bør stoppe fra 2020.Vindmølleindustrien ser positivt på forslaget om en bindende CO2-målsætning på 40pct. intern reduktion af udledningen af klimagasser og anfører, at et bindende mål påmindst 30 pct. for andelen af vedvarende energi i 2030 er af stor betydning for den dan-ske vindmølleindustri, mens Kommissionens forslag om et mål om mindst 27 pct. ved-varende energi på EU-plan er uambitiøst. Vindmølleindustrien anfører, at et mål på 27pct de facto vil medføre opbremsning af udbygningstakten, idet den europæiske VE-andel vil blive udbygget med 10 procentpoint fra 2010 til 2020, mens Kommissionen nublot lægger op til 7 procentpoint fra 2020 til 2030. Vindmølleindustrien peger på, at Eu-ropa-Parlamentet den 5. februar har sluttet op om en 2030-ramme med tre bindende mål,herunder et VE-mål på mindst 30 pct. bindende på medlemslandsniveau og byrdefordelt.På den baggrund opfordrer Vindmølleindustrien regeringen til at holde fast i det af rege-ringen oprindeligt udmeldte måltal på 30 pct. for vedvarende energi og arbejde for, atder ud fra dette måltal fastlægges bindende, nationale VE-mål for medlemslandene.Vindmølleindustrien noterer med tilfredshed, at Kommissionen i meddelelsen om ener-gipriser og omkostninger i Europa pointerer, at industriens højere elpriser i Europasammenlignet med prisniveauet i USA ikke kan henføres til VE-udbygningen. Forenin-gen noterer ligeledes med tilfredshed Kommissionens understregning af, at faldet i hus-holdningernes engroselpriser på 35-45 pct. over perioden 2008-2012 blandt andet kantilskrives stigningen i el-produktionskapacitet med lave variable omkostninger, dvs. isærvindkraft.WWF Verdensnaturfonden mener, at det bør være en klar dansk prioritet at arbejde forat hæve niveauet for både det foreslåede CO2 -mål og VE-målet. Desuden bør der sætteset ambitiøst og bindende energieffektivitetsmål. WWF anbefaler i den forbindelse, atDanmark indgår alliancer med andre progressive medlemslande og anfører, at Europa-Parlamentet netop har vedtaget en rapport, som bakker op om et internt CO2-reduktionsmål på mindst 40 pct. WWF opfordrer desuden regeringen til at arbejde for, atVE-målene ikke blot bliver bindende for EU som helhed, men også for de enkelte med-lemslande. WWF påpeger, at energibesparelser er den billigste måde at opnå CO2-reduktioner på, og at det er centralt, at der også sættes bindende energieffektivitetsmålfor 2030. WWF nævner i den forbindelse, at Kommissionen bør holdes fast på, at densenest i efteråret 2014 kommer med et konkret forslag.Danmarks Naturfredningsforening støtter op omkring WWF´s høringssvar om 2030meddelelsen.

DONG Energy er generelt positiv overfor Kommissionens udspil og byder Kommissionensopfordring til EU’s stats- og regeringsledere om at fastsætte et nyt mål for CO2-reduktionerpå 40 pct. velkommen som et ambitiøst bidrag i retning mod det langsigtede klimamål for2050. Kommissionens forslag om et bindende mål for vedvarende energi på minimum 27 pct.på EU-niveau i 2030 er tillige positivt, selvom DONG Energy gerne havde set et mere ambi-tiøst afsæt for de kommende forhandlinger med medlemslandene. Introduktionen af et nyt go-vernance system baseret på nationale planer er et godt første skridt til implementering af detoverordnede EU-mål, men for at kunne skabe den nødvendige sikkerhed for investeringer ifremtidige vedvarende energiprojekter og dermed sikre efterlevelsen og den endelige indfriel-se af målet, er det afgørende med et juridisk forpligtende system med stærke beføjelser tilKommissionen. DONG Energy gør opmærksom på, at virksomheden fortsat analyserer do-kumenterne i ”pakken”, og at ovenstående derfor er DONG Energys umiddelbare holdning.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er endnu ikke fyldestgørende kendskab til øvrige medlemslandes konkrete holdnin-ger til Kommissionens meddelelse. På baggrund af medlemslandes høringssvar tilKommissionens grønbog fra marts 2013 forventes der dog at være divergerende hold-ninger til målene for 2030. En række lande har meddelt Kommissionen, at de ønsker etdrivhusgasreduktionsmål på mindst 40 pct., mens andre lande lægger vægt på, at EU børafvente en international forpligtende klimaaftale forud for fastsættelse af eventuelle mål.Flere lande ønsker et bindende mål for vedvarende energi, mens enkelte er modstandereaf dette.Enkelte lander støtter, at der fastsættet et bindende mål for energieffektivitet.Vedtagelsen af nye mål på DER i marts kræver enstemmighed.10. Regeringens generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og ser positivt på, at der ar-bejdes for at vedtage en ramme for klima- og energipolitikken for perioden efter 2020 igod tid inden de internationale forhandlinger ved UNFCCC konferencen (COP21) i Parisi december 2015.Regeringen arbejder for en ambitiøs grøn klima- og energipolitik i EU, der kan bidragetil at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse i Europa og til bæredygtig og effektivbrug af ressourcer. Regeringen lægger desuden vægt på, at EU bevæger sig mod opfyl-delse af målsætning om, at de industrialiserede lande reducerer deres samlede drivhus-gasudledninger med 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990 som et led i en samlet halveringaf de globale udledninger, som EU’s stats- og regeringsledere har tilsluttet sig.Regeringen arbejder for forøgelse af EU’s nuværende drivhusgasreduktionsmål til 30pct. i 2020. For perioden efter 2020 arbejder regeringen for vedtagelse af bindende mål iEU for drivhusgasreduktioner, vedvarende energi og energibesparelser.Konkret støtter regeringen – i lighed med en række andre lande - et bindende mål for re-duktion af EU’s interne drivhusgasudledning på mindst 40 pct. ift. 1990. Regeringen vilsamtidig lægge vægt på, at der i udmøntningen af 2030-målene sikres bl.a. en acceptabelbyrdefordeling mellem landene, der bl.a. tager højde for landenes samlede indsats, ogmellem kvote- og ikke kvoteområdet, evt. ved ændret arkitektur. Endvidere vil regerin-gen lægge vægt på, at EU-Kommissionen fremsætter forslag til fælles europæiske in-strumenter, der sikrer incitamenter til at reducere drivhusgasudledningerne og fremmeteknologiudviklingen, særligt indenfor centrale sektorer såsom transport.

1. ResuméKommissionen har som opfølgning på DER-mødet i maj 2013 udarbejdet en rapport omenergipriser og omkostninger. På rådsmødet (energi) den 3. marts er en meddelelse om emnetsat på dagsordenen til politisk drøftelse. I meddelelsen beskrives årsager og konsekvenser afudviklingen i el- og gaspriserne i EU. Priserne sammenholdes med udviklingen i energifor-bruget mhp. at vurdere udviklingen i de samlede energiomkostninger. Desuden sammenholdesudviklingen i energipriserne med udviklingen i andre regioner, herunder USA.På EU-niveau er der tale om ret begrænsede stigninger i el- og gaspriserne, når der tageshøjde for inflationen. Stigningerne skyldes primært afgifter og netomkostninger. Når industri-ens priser er væsentligt højere end i USA, til skade for konkurrenceevnen i den energiintensi-ve industri, skyldes det altså ikke store prisstigninger i EU, men store prisfald i USA som føl-ge af boomet i produktionen af skifergas i USA.På baggrund af analysen anbefaler Kommissionen at fortsætte den hidtidige energipolitiskelinie i EU med vægt på ikke mindst liberaliseringen af el- og gasmarkederne i EU og fortsatteenergieffektiviseringer samt et øget fokus på omkostningseffektivitet i de klima- og energipoli-tiske tiltag.Der er ingen umiddelbare konsekvenser for dansk ret.2. BaggrundPå mødet i Det Europæiske Råd i maj 2013 drøftedes energiprisudviklingen og dens konse-kvenser for husholdninger og industri. Baggrunden var i hovedsagen bekymring for, at EU’skonkurrenceevne forringes pga. højere energiomkostninger end i andre regioner, herundersærligt USA, og en bekymring for konsekvenserne for sårbare forbrugeres energiregning.Kommissionen blev anmodet om en grundig analyserapport om energiprisudviklingen ogdens årsager og konsekvenser. Rapporten, der blev offentliggjort den 22. januar 2014, dannergrundlag for Kommissionens meddelelse.Meddelelsen er sat på dagsordenen til politisk drøftelse på rådsmødet (energi) den 4. marts ogforventes også drøftet på Det Europæiske Råd den 20-21. marts 2014.3. Formål og indholdMeddelelsen (og rapporten) fokuserer primært på el- og gasmarkederne. Markederne for øvri-ge brændsler, olie og kul, er præget af verdensmarkedspriser og berøres stort set ikke.Hvad angår el- og gasmarkederne skelnes der mellem engros- og detailniveauet, netomkost-ninger til transmission og distribution samt afgifter og gebyrer mv., og der skelnes mellemhusholdningernes og industriernes energiomkostninger. Der analyseres gennemgående på ud-viklingen i perioden 2008-12 i løbende priser, og datagrundlaget er primært baseret på udtrækfra Eurostat.

Der er i analysen fokus på, at der er store prisforskelle på el- og gas på tværs af EU-landene,og at disse forskelle udgør en udfordring for et velfungerende indre energimarked i EU.For el er detailpriserne for husholdninger for EU som helhed steget med 4 pct. årligt i perio-den 2008-12 i løbende priser. Tilsvarende er elpriserne for industrien steget med 3,5 pct. årligti løbende priser. Dette overstiger den generelle inflation i halvdelen af medlemsstaterne.Korrigeret for inflation er de danske elpriser, for både husholdninger og industri, faldet iDanmark over perioden 2008-2012.Der er stor forskel på niveauet i de enkelte lande. De danske elpriser for husholdningerne inkl.moms, afgifter og Public Service Obligations (PSO) er de højeste i EU. Industriens elpriserinkl. PSO og afgifter ligger lidt under EU gennemsnitligt.De danske elpriser for industrien eropgjort uden evt. fastpristillæg.Detailpriserne for gas er for husholdninger i EU som helhed steget med 3 pct. årligt fra 2008-12 i løbende priser. Gaspriserne for industrien er steget med mindre end 1 pct. årligt i løbendepriser svarende til et fald i faste priser i de fleste medlemsstater. Der er også for gas stor for-skel på niveauet i de enkelte lande. De danske gaspriser til industrien ligger lidt over EU-gennemsnittet.Når man ser nærmere på elementerne i stigningen i el-detailpriserne fremgår det, at det især erafgifterne og netomkostningerne, der er steget fra 2008-12 for EU som helhed. Derimod erenergielementet stort set konstant over perioden. Der er dog store forskelle mellem de enkeltelande. Netomkostningerne for el steg med 30 pct. og 18,5 pct. i perioden 2008-12 for hen-holdsvis industri og husholdninger.Engrospriserne for el er i modsætning til detailpriserne faldet 35-45 pct. over perioden 2008-12. Det tilskrives liberaliseringen af elmarkedet, faldende CO2-priser og stigningen i elpro-duktionskapacitet med lave variable omkostninger, dvs. vindkraft og solceller, udover eksiste-rende kernekraft og vandkraft.Når de faldende engrospriser på el ikke har givet sig udslag i tilsvarende fald i energielemen-tet i detailpriserne på el, ses det som et symptom på ringe konkurrence på detailmarkedet,herunder som følge af regulerede elpriser for over halvdelen af husholdningerne i EU.Mht. stigningen i afgiftselementet i priserne konstateres det, at medlemsstaterne bruger afgif-ter af mange årsager, herunder både fiskale og mhp. finansiering af vedvarende energi (VE)mv. Omkostningen til finansiering af VE opgøres i den forbindelse til 7 pct. af husholdnin-gernes elpriser i EU gennemsnitligt og 10 pct. af industriens elpriser (før fritagelser og lem-pelser). Det konstateres dog samtidig, at datagrundlaget mht. afgiftslempelser er mangelfuldt.Afgifter og gebyrer mv. ses som forvridninger i forhold til det indre marked, og Kommissio-nen bemærker, at de bør pålægges så omkostningseffektivt som muligt.Det konstateres, at det afgørende for både husholdningerne og industrien ikke er energiprisenalene, men også mængden, dvs. den samlede energiomkostning. Der har været en betydeligforbedring af energieffektiviteten i husholdningerne over perioden 2008-11. Også for indu-strien er energieffektiviteten løbende forbedret, men pga. prisstigningerne på el er de samledeelomkostninger i industrien i løbende priser steget 5-6 pct. De samlede gasomkostninger erderimod faldet med 5 pct. fra 2008-11. Der vurderes fortsat at være betydelige potentialer forenergieffektivisering ikke mindst i den energiintensive industri.

Hvor industriens energipriser har været konstante eller moderat stigende i EU, er der sket be-tydelige fald i energipriserne i USA især som følge af skifergas-boomet. Industriens gaspriseri EU er i dag 3-4 gange højere end de tilsvarende priser i USA. Industriens elpriser er dobbeltså høje som de tilsvarende detailpriser i USA, hvilket også skal ses i lyset af de lave gaspriseri USA.Prisforskellene mellem EU og USA samt andre regioner fører alt andet lige til forringelser afindustriens konkurrenceevne, men det imødegås til dels af udviklingen i energieffektiviteten.Energiintensive industrier står generelt for en faldende andel af BNP i EU samlet.Sammenfattende konkluderes det, atElpriserne og -omkostningerne har været stigende i perioden 2008-12. Gaspriserne har setover hele perioden været stort set konstante.Elprisstigningen skyldes hovedsagligt afgiftsstigninger og stigninger i netomkostningerne.Kommissionen vil før sommer 2014 fremlægge en meddelelse om detailmarkederne, her-under om husholdningernes adgang til dynamiske priser og smarte målere Der er storeforskelle på priserne i de enkelte lande og i de enkelte brancher i industrien.Som følge af især de faldende gaspriser i USA, som ikke er slået igennem i Europa, og detledsagende fald i elpriserne i USA, er der en stigende prisforskel i forhold til konkurrenteruden for EU.

Meddelelsen medfører i sig selv ikke statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetMeddelelsen medfører i sig selv ikke administrative konsekvenser for erhvervslivetBeskyttelsesniveauetMeddelelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.8. HøringMeddelelsen er sendt i høring i specialudvalget. Ved høringsfristens udløb den 6. februar, varder indkommet høringssvar fra nedenstående aktører.Dansk Industri konstaterer, at analysen viser, at EU’s statistiske beredskab på området harnogle mangler, og at et særligt problem er, at de analyserede forbrugsstørrelser for industrienikke er repræsentative. Analyserne dækker kun virksomheder med et mindre energiforbrug.DI finder desuden, at opgørelsen ikke er sammenlignelig mellem landene, da PSO-udgifterneikke er korrekt opgjort. PSO er en udfordring for danske virksomheder, men hører ikkehjemme i en opgørelse af transmissionstariffer, men derimod i en opgørelse af afgifter for in-dustrien, da PSO reelt er at sammenligne med energiafgifter. Desværre redegør rapporten ikkefor disse spørgsmål, anfører DI.Landbrug og Fødevarer understreger, at det er en væsentlig udfordring, at de europæiske gas-priser, som anført af Kommissionen, ligger 3 til 4 gange over tilsvarende priser i USA, Indienog Rusland samt 12 pct. over priserne i Kina, og at det kan føre til, at virksomheder placerernye investeringer i eksempelvis USA frem for i Europa på baggrund af de markant lavereenergiomkostninger. Landbrug og Fødevarer finder det desuden bekymrende, at Danmark harnogle af de allerhøjeste gaspriser for industrien internt i EU, hvilket peger på en betydeligyderligere konkurrenceulempe for danske virksomheder. Landbrug og Fødevarer er enige iKommissionens konklusion, at der er en alvorlig mangel på troværdige, informationer omisær driverne bag transmissions- og distributionsomkostninger på såvel dansk som europæiskplan. Endelig opfordrer Landbrug og Fødevarer til, at der arbejdes intensivt med at sikre detindre marked for energi samt en omkostningseffektiv udbygning af den europæiske energiin-frastruktur.Dansk Energi gør i sit geneelle høringssvar om 2030-pakken blandt andet opmærksom på, atdet ikke er omkostningerne til energi, der øger elregningen, men derimod regulerede priser ogskatter og afgifter. En måde at øge konkurrenceevnen på er derfor at gøre op med de regulere-de elpriser gennem fuld implementering af den tredje liberaliseringspakke.Vindmølleindustrien bemærker, at elprisstigningen ikke henføres til VE-udbygningen menisær skyldes stigninger i afgifter og netomkostninger for EU som helhed, og noterer, at degennemsnitligt 6 pct. af husholdningernes elpris, der udgøres af VE, opvejes af den stigendemængde billig elproduktion fra VE-anlæg. Desuden understreger Vindmølleindustrien, at EUumuligt kan få amerikanske gaspriser, og at VE og energieffektivisering er den eneste om-kostningseffektive mulighed for større energiuafhængighed.På specialudvalgsmødet torsdag den 6. februar 2014 gav Dansk Energi udtryk for, at man børfokusere på de enkelte virksomheder, som rent faktisk er konkurrenceudsatte, og målrette løs-ninger mod dem, frem for at fokusere bredt på energiomkostningernes betydning for virksom-heder generelt. Dansk Energi pointerede desuden, at det ikke er VE, der presser priserne op.

Greenpeace understregede tilsvarende, at det ikke er sol og vind, der presser prisen op, mennetværksomkostninger og afgifter. Greenpeace bemærkede desuden, at gasprisen er på vej opog kan blive ”break-even” med kulprisen og anførte, at det vil kunne blive et miljømæssigtproblem, hvis kul igen bliver konkurrencedygtig som brændsel.Det Økologiske Råd mente, at der i rapporten var for stort fokus på priser frem for omkost-ninger. F.eks. kunne rapporten have reflekteret det lave dansk energiforbrug i husholdninger-ne i forbindelse med el og gasprisfigurerne, der viser, at de danske priser for husholdningerneer blandt de højeste i EU. Det Økologiske Råd bemærkede endvidere, at skifergas eventyret iUSA måske kun holder i 10 år.WWF tilsluttede sig bemærkningerne fra Det Økologiske Råd og Greenpeace.9. ForhandlingssituationenDer er ikke kendskab til andre landes holdninger til meddelelsen.10. Regeringens generelle holdningRegeringen finder, at meddelelsen udgør et godt grundlag for at diskutere udviklingen i ener-gipriser og -omkostninger i EU.Udviklingen i industriens konkurrenceevne er vigtig for vækst og beskæftigelse, og de stigen-de forskelle i energipriserne mellem EU og USA samt andre regioner er en udfordring i for-hold til energiintensive virksomheders konkurrenceevne. Det er dog positivt, at EU’s industrii en vis grad har kunnet kompensere for prisforskellene gennem forbedringer af energieffekti-viteten.Når virksomhederne i USA i dag er begunstiget af lave el- og gaspriser, skal det ikke mindstses på baggrund af indvindingen af billig skifergas i USA, hvor Europa er afhængig af dyreregasimport. Udbygning med VE og CO2-kvoteomkostninger er af relativt mindre betydningfor prisforskellene. Kommissionen peger på nationale afgifter og gebyrer som en hovedårsagtil de stigende elpriser sammen med stigende netomkostninger.Det bedste svar på udfordringerne vil efter regeringens opfattelse som udgangspunkt være atfortsætte den hidtidige linje og høste de langsigtede gevinster i form af bl.a. klimaeffekter,grøn vækst og øget forsyningssikkerhed samt de kortsigtede gevinster i form af øgede investe-ringer og beskæftigelse. Stabilitet og forudsigelige rammer er afgørende for erhvervsliv og in-vestorer.Samtidig ser regeringen et behov for, at de klima- og energipolitiske mål forfølges så omkost-ningseffektivt som muligt, og at de store potentialer for fortsat energieffektivisering udnyttes.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.