Åbent samråd i Klima-, Energi- og Bygningsudvalgetden 20. februar 2014 - spørgsmål D-G (alm. del) omRigsrevisionens planlagte undersøgelse af statensstøtte til solcelleanlægSamrådsspørgsmål DVil ministrene forklare, hvorfor ministrene vil forhindre Rigsrevi-sionen i at komme ”meget tæt på den interne lovforberedende re-geringsproces”, jf. ministrenes brev af 22. oktober 2013 til Folke-tingets formand?Samrådsspørgsmål EEr ministrene uenige i Statsrevisorernes ønske om at få Rigsrevisi-onens vurdering af kvaliteten af Klima-, Energi- og Bygningsmini-steriets lovarbejde på solcelleområdet tilbage til 2010, herunderforarbejderne til lovforslagene, eksterne henvendelser samt samar-bejdet mellem ministerierne i forbindelse med udarbejdelse af lov-givningen?Samrådsspørgsmål FVil regeringen ikke medvirke til de dele af Rigsrevisionens under-søgelse, der omhandler forarbejderne til lovforslagene, såfremtFolketingets Præsidium skulle ende med ikke at imødekomme re-geringens ønske om, at forarbejderne til lovforslagene ikke medta-ges i Rigsrevisionens undersøgelse, jf. ministrenes brev af 22. ok-tober 2013 til Folketingets formand?Samrådsspørgsmål GVil ministrene forklare, hvordan ministrenes brev af 22. oktober2013 til Folketingets formand hænger sammen med regerings-grundlagets løfter om, at ”regeringen vil respektere henstillinger fraStatsrevisorerne” og at ”regeringen vil indlede en dialog med alleFolketingets partier om, hvordan samspillet mellem Folketinget ogregeringen kan fremme lovkvalitet, åbenhed og parlamentariskkontrol med regeringen”?

Jeg tillader mig overfor udvalget at give en samlet besvarelse af allesamrådsspørgsmålene.Sagen fik et mindre kønt forløb i medierne. Hvor det principielle i dis-kussionen desværre hurtigt blev overset.Så lad mig derfor slå fast med det samme – som også statsministerengjorde det. Regeringen har et godt samarbejde med Rigsrevisionen.Det viser sig hver eneste dag rundt om i ministerierne i forbindelsemed Rigsrevisionens løbende undersøgelser.Og regeringen bistår fuldt ud med Rigsrevisionen i alle dele af denplanlagte undersøgelse. Alt relevant materiale vil også blive udleveret.Og som jeg har forstået det, er dette allerede ved at ske. Og hermedanser jeg samrådsspørgsmål F for at være besvaret.Der er således ingen grund til at diskutere Rigsrevisionens planlagteundersøgelse af loven om solceller.Men tilbage står den principielle debat om Rigsrevisionens rolle i for-hold til lovforberedelsen. Den debat stiller jeg meget gerne op til. Der-for uddyber jeg også gerne baggrunden for brevet til Folketingetsformand.Brevet til Folketingets formand

Brevet er altså foranlediget af, at Rigsrevisionen er blevet anmodet omat vurdere kvaliteten af Klima-, Energi- og Bygningsministeriets lovar-bejde på solcelleområdet.Det er kun dette delelement af den samlede undersøgelse, som rege-ringen finder rejser et principielt spørgsmål, der fortjener debat oggrundig overvejelse. Sådan at det klarlægges, hvordan fremtidige un-dersøgelser fra Rigsrevisionen skal tilrettelægges.Selvom der findes enkelte eksempler på, at Rigsrevisionen i en under-søgelse er kommet meget tæt på det lovforberedende arbejde i mini-sterierne, så er det regeringens holdning, at der med den konkrete un-dersøgelse var lagt op til en mere vidtgående undersøgelse og vurde-ring af det lovforberedende arbejde, end vi tidligere har set det.Derfor mener regeringen, at der nu er grund til mere principielt atoverveje, om en rigsrevisionsundersøgelse bør indeholde en vurderingaf lovkvalitet. Det handler simpelthen om en principiel debat om for-holdet mellem regeringen og Folketinget.Lovforberedende arbejde

Hvis Rigsrevisionen generelt fremover skal beskæftige sig med detlovforberedende arbejde, så er det en opgave, der ligger langt fra Rigs-revisionens kerneområde.Der er tale om et område, der traditionelt har været forbeholdt den tilenhver tid siddende regering med ansvar over for Folketinget, og hvorkvaliteten af lovforberedelsen så at sige bliver vurderet af Folketingets179 medlemmer.Forstået på den måde, at folketingsmedlemmerne kan stille udvalgs-spørgsmål om lovforslaget til den ansvarlige minister, og det enkeltemedlem kan i sidste ende vælge at stemme imod et lovforslag f.eks.hvis den pågældende synes, at lovforslaget ikke er blevet ordentligforberedt i ministeriet.Jeg vil gerne understrege, at stridspunktet ikke handler om, hvorvidtRigsrevisionen skal foretage kontrol af, hvorvidt Folketinget har fåetde rigtige oplysninger i forbindelse med lovforslagets behandling i

Folketinget – den kontrolmulighed har Statsrevisorerne, og det er enopgave Rigsrevisionen har udført i mange år.Stridspunktet er, om Rigsrevisionens revision også skal vurdere – oggive karakter for – den interne regeringsproces, som fører frem til lov-forslagets fremsættelse. Det synes vi i Regeringen er problematisk,selvom der – som nævnt i brevet til Folketingets formand – kan væresærlige situationer, hvor det kan være nødvendigt.Det er også vanskeligt at se, hvordan Rigsrevisionen skal bedømmedet lovforberedende arbejde.Det skal ses i sammenhæng med, at der ikke findes lovregler eller an-dre bindende normer for det lovforberedende arbejde.Som vi gør opmærksom på i vores brev til Folketingets formand, erlovberedelsen reguleret af sparsomme regeringsinterne retningslinjer,som er af relativ blød karakter, og som således efter omstændigheder-ne kan fraviges i lyset af bl.a. politiske vilkår og parlamentariske hen-syn.Lovforberedelsen er dermed efter regeringens opfattelse ikke egnet tilrevision ved Rigsrevisionen. Lovforberedelsen handler mindre om juraog revision, men derimod mere om politik.Hvis Rigsrevisionen fremover og vedvarende skal vurdere det lovfor-beredende arbejde, så vil der være en fare for, at Rigsrevisionen kankomme i en situation, hvor revisionen kommer til at opstille nye nor-mer, som den interne lovforberedende regeringsproces så skal vurde-res op imod.For så derefter, at Rigsrevisionen skal konkludere, om der har værettale om god kvalitet i lovforberedelsen.Såfremt revisionen reelt bliver normsættende, kan det indebære en be-tænkelig indskrænkning af det råderum, som regeringen har til at tilret-telægge lovforberedelsen.Jeg har i den forbindelse bemærket, at Statsrevisorerne i deres brev tilFolketingets formand - der blev sendt som en reaktion på vores brevtil Folketingets formand - tilkendegiver, at Statsrevisorerne ikke øn-

sker at opstille normer for regeringens lovforberedende arbejde, og atundersøgelsen skal være faktabaseret.Jeg skal i øvrigt også henlede udvalgets opmærksomhed på grundlo-ven, hvor det følger af det såkaldte regeringsprærogativ i grundlovens§ 21, at den enkelte minister for Folketinget kan lade fremsætte forslagtil love og andre beslutninger.Grundloven indebærer, at Rigsrevisionens undersøgelse og bedøm-melse af det lovforberedende arbejde må ske med respekt for regerin-gens muligheder for at fremsætte eller undlade at fremsætte lovforslagpå grundlag af en selvstændig politisk stillingtagen.Folketingets behandling af lovforslag

Det er samtidig vigtigt for mig at erindre om, at regeringens opfattelseaf Rigsrevisionens opgave ikke har den konsekvens, at Folketinget ik-ke har mulighed for at sikre kvaliteten af det lovforberedende arbejde.Grundloven og det daglige arbejde for et folketingsmedlem giver jo rigmulighed for at tage stilling til regeringens forberedelse af lovforslag.Ethvert lovforslag skal jo som bekendt behandles 3 gange i Folketin-get.Og lovforslaget bliver også behandlet intenst i Folketingets udvalg,hvor der er lejlighed til at stille spørgsmål til den minister, der harbrugt sin grundlovssikrede ret til at fremsætte et lovforslag.Hvis et eller flere medlemmer ikke finder, at det lovforberedende ar-bejde er af en tilstrækkelig kvalitet, så står det jo ethvert medlem fritfor at stemme nej til vedtagelsen af forslaget.På den måde sikrer Folketinget, at det lovforberedende arbejde fra re-geringens side er af en tilstrækkelig kvalitet.Det principielle spørgsmålet for regeringen er simpelthen, om Rigsre-visionen skal ind og have beføjelser, som i virkeligheden hører til hosFolketinget.

Dialog med Folketinget

Hvad angår regeringsgrundlaget, står der heri, at Rigsrevisionen skalhave adgang til alle de dokumenter, der errelevantefor, at den kan gen-nemføre sine undersøgelser.Regeringen havde som nævnt imidlertid nogle helt principielle forbe-hold over for de punkter i den konkrete undersøgelse, som angår deninterne lovforberedelse i ministerierne. Det er det, som vi har rede-gjort for i brevet til Folketingets formand.Regeringen har så i øvrigt tilkendegivet i regeringsgrundlaget, at vigerne vil i dialog med alle Folketingets partier om, hvordan samspilletmellem Folketinget og regeringen kan fremme lovkvalitet, åbenhed ogparlamentarisk kontrol med regeringen.Brevet til formanden skal netop ses som et led i en sådan dialog.Og regeringen er meget tilfreds med, at der nu på den baggrund ned-sættes et underudvalg under Folketingets Udvalg for Forretningsorde-nen, som skal belyse, hvilken rolle Statsrevisorerne og Rigsrevisionenskal have i forhold til regeringens lovforberedende arbejde.Nu har vi også lejlighed til at tage en drøftelse af det her i udvalget.Det ser jeg frem til.