Besvarelse af samrådsspørgsmål D-G fra Klima-, Energi- og

Bygningsudvalget

Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om det brev, som regeringen den22. oktober sidste år sendte til Folketinget.Finansministeren og jeg har aftalt, at jeg vil indlede. Og han vil så give en meredetaljeret besvarelse af udvalgets spørgsmålJeg vil starte med at understrege, at regeringen har et godt samarbejde medRigsrevision. Regeringen samarbejder i den konkrete sag fuldt ud med Rigsrevisionen.Ligesom vi har gjort det i tidligere sager.Det betyder at Klimaministeriet og Skatteministeriet er i tæt dialog medRigsrevisionen om udlevering af materiale og den nærmere tilrettelæggelse afundersøgelsen.Formålet med brevet til formanden for Folketinget var at få rejst en diskussion om deprincipielle spørgsmål om forholdet mellem regeringen, Folketinget ogRigsrevisionen, som den konkrete sag gav anledning til.For regeringen har det været vigtigt, at det var Folketinget der blevomdrejningspunkt for den diskussion.Det har aldrig handlet om ”solcellesagen”.Vi kunne selvfølgelig have valgt at lade sagen ligge.

Vi kunne sige os selv, at vi ville få mere ris end ros for at tage den principiellediskussion op.Men for regeringen var sagen imidlertid så principiel, at vi ikke kunne lade den ligge.Den handler nemlig om noget så fundamentalt som den til enhver tid siddenderegerings mulighed for at handle som politikere.Det handler altså ikke bare om den nuværende regering, men også om alle fremtidigeregeringers mulighed for at handle politisk.Derfor er det også ret absurd, at der netop i denne sag har været beskyldninger fremmeom, at regeringen går embedsmændenes ærinde. Beskyldninger om, at det erembedsmændene, der bestemmer.Sagen handler jo netop om, at regeringen mener, at når det handler om at fremsætte nylovgivning, så er det politikerne, der bestemmer. Og de skal ikke begrænses af normerog standarder.Som vi skriver i vores brev, har vi naturligvis ingen indvendinger imod, atRigsrevisionen undersøger, om regeringen giver korrekte og fyldestgørendeoplysninger til Folketinget.Men det er ikke Rigsrevisionens opgave at vurdere og opstille standarder forregeringens lovforberedende arbejde.I den forbindelse er det helt afgørende at erindre, at i dag findes der ikke lovregler ellerandre bindende normer for det lovforberedende arbejde. Og det er der god grund til.For politiske overvejelser kan og bør ikke sættes på formel.Hvis der opstilles bindende standarder eller normer for, hvornår en regering skalfremsætte et lovforslag, hvilket indhold lovforslaget skal have, og hvordan etlovforslag skal forberedes, så er der jo ikke noget rum for politik.Og lad mig i den forbindelse i øvrigt minde om, at den til enhver tid siddende regeringifølge grundloven har ret til at fremsætte de lovforslag, som den ønsker at fremsætte.Når en regering så har fremsat forslag, er det så op til Folketingets medlemmer at stillespørgsmål til lovforslag. Og regeringen skal naturligvis besvare spørgsmålene korrektog fyldestgørende.Og hvis et flertal i Folketinget ikke finder svarene tilfredsstillende, kan det i sidsteende vælge ikke at stemme for vedtagelsen af lovforslaget.

Sådan er de grundlæggende spilleregler i vores demokrati. Og dem synes vi, at vi skalværne om.Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har besluttet at nedsætte et udvalg, derskal belyse, hvilken rolle Statsrevisorerne og Rigsrevisionen skal have i forhold tilregeringens lovforberedende arbejde.Vi vil i den forbindelse få en grundig drøftelse af de principielle spørgsmål, somregeringen har rejst.Det er vi godt tilfreds med. Det var netop den diskussion, som vi gerne ville rejse medvores brev til formanden.Nu vil jeg give ordet til finansministeren, der – som nævnt – vil give en mere detaljeretbesvarelse af udvalgets spørgsmål.