Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 170
Offentligt
1337287_0001.png
1337287_0002.png
1337287_0003.png
1337287_0004.png
1337287_0005.png
1337287_0006.png
Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
EU- konsulenten
EU-noteTil:Dato:Udvalgenes medlemmer24. februar 2014
EU’s klima- og energipolitiske ramme frem til 2030
SammenfatningEfter internt drama spillede Kommissionen i januar ud med sit bud på enny klima- og energipolitik frem mod 2030. Kommissionen foreslår en 40 pct.reduktion af drivhusgasser samt et mål, der kun binder EU som helhed, forvedvarende energi på 27 pct. af den samlede energi. Det var imidlertid kunførste akt af dramaet. Anden akt foregik i Europa-Parlamentet, da det ifebruar vedtog sin position. Tredje akt løber af stablen i marts, når stats- ogregeringscheferne skal diskutere sagen. Endelig skal Rådet og Parlamentetnå til enighed om den samlede pakke. Dermed vil EU’s position være klartil de internationale klimaforhandlinger i Paris i 2015.
BaggrundTil trods for at EU’s nuværende klima- og energipolitiske ramme løber frem til2020, skal der nu vedtages en ny. Det skyldes dels, at der er behov for atskabe klarhed for at fremme investeringer i teknologi, forskning og infrastruk-tur dels, at EU skal fastlægge sit ambitionsniveau forud for forhandlingerne
1/6
om en international klimaaftale i 2015. Kommissionen har derfor den 22. janu-1ar 2014 fremlagt sit bud på nye målsætninger for 2030. Udspillet bygger på 1)Kommissionens to køreplaner fra 2011 med scenarier for 2050 for hhv. energiog omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi samt en hvidbog2om transport. 2) Den offentlige høring der blev lanceret med KommissionensgrønbogEn ramme for klima- og energipolitikken frem til 2030.SeEU note 283af 15. april 2013for en gennemgang af grønbogen og resultater opnået underden nuværende ramme med 20/20/20-målsætningerne.
Kommissionens udspilKommissionens udspil skal tjene mange formål: at drive udviklingen hen imoden lavemissionsøkonomi, der sikrer konkurrencedygtig energi til alle, skabernye muligheder for vækst og arbejdspladser, bidrager til forsyningssikkerhedog reducerer Europas afhængighed af energiimport. Udspillet lægger op tilmålsætninger for 2030, der lyder på:Reduktion af drivhusgasemissionerpå 40 pct. i forhold til 1990-niveauet, hvilket skal opnås dels gennem EU’s kvotehandelssystem(ETS), dels gennem reduktionsmål for ikke-kvotebelagte sektorer, derfordeles ud på de enkelte medlemsstater. Det svarer til det nuværen-de 30 pct. reduktionsmål for 2020. ETS-sektoren skal levere en 43pct. reduktion, mens ikke-kvotebelagte sektorer skal levere 30 pct.sammenlignet med 2005-niveau.Vedvarende energi(VE) skal udgøre en andel på 27 pct. af det sam-lede energiforbrug. Dette mål er imidlertid kun bindende for EU somhelhed og ikke for de enkelte medlemsstater, som det er tilfældet medden tilsvarende 20 pct.-målsætning for 2020. Medlemsstaterne fårmed andre ord frihed til selv at tilpasse energisystemerne.
Kommissionen foreslår ikke en målsætning for energibesparelser (nu gælderet ikke-bindende mål på 20 pct. reduktion) ellerenergieffektivitet,men der-4imod en analyse senere i 2014 af energieffektivitetsdirektivet , der blev vedta-get under dansk formandskab i 2012 og først har implementeringsfrist i juni
12
KOM (2014)15KOM (2011) 112, KOM(2011) 885, KOM(2011) 144. I disse køreplaner forudses et behov for atreducere drivhusgasser med 40 pct. i 2030 med henblik på en 80-95 pct. reduktion i 2050.3http://www.euo.dk/dokumenter/ft/euu/eunoter/2012_2013/28/4Direktiv 2012/27/EU
2/6
2014. Kommissionen vil med andre ord se effekterne af den nuværende lov-givning, inden der foreslås ændringer.Kommissionen vil forpligte medlemsstaterne til at leverenationale energipla-nerog løbende koordinere disse med henblik på at nå EU-målene for vedva-rende energi samt energibesparelse. Planerne skal redegøre for opnåelse afmålsætningerne for drivhusgasreduktioner i ikke-kvotebelagte sektorer, VE,energibesparelser, energisikkerhed, forskning og udvikling samt andre vigtigevalg, herunder A-kraft, skifergas og CO2-lagring. Disse planer vil skulle vurde-res af Kommissionen med henblik på levering mod de fælles mål. Det er doguklart, hvilke konsekvenser det får, hvis medlemsstaterne ikke op til egneplaner.Der indgår ikkesektorspecifikke målfor vedvarende energi i udspillet. Detskyldes erfaringerne fra det nuværende mål om 10 pct. VE i transportsekto-ren, idet førstegenerationsbiobrændstof ofte har negative effekter på CO2-udledningen, fordi landbrugsjord bruges til fremstilling af brændstof, og detsamlede landbrugsareal derfor må udvides for at producere fødevarer.Kommissionen foreslår en reform afEU’s kvotehandelssystem,der har lidtunder alt for lave priser på grund af den økonomiske krise og deraf følgendelavere økonomisk aktivitet, hvilket er nærmere beskrevet iEU note 39 af 29.56maj 2013.Med vedtagelse af ”backloading” er der fundet en midlertidig løs-ning på problemet. Kommissionen foreslår nu en permanent løsning i form af7et lovforslag om en markedsstabilitetsreserve , der betyder, at udbuddet afkvoter i systemet fra 2021 automatisk til passes den økonomiske aktivitet.Udspillet fokuserer på fortsat liberalisering og integrering af detindre markedfor energi,og opfordrer til rationaliseringer af nationale støtteordninger.På spørgsmålet om ”carbonleakage”,(det vil sige, at klimapolitikken fører tilat industriproduktion flytter ud af EU til områder med mindre restriktiv klimapo-litik og dermed ikke resulterer i reduktion af globale CO2-udledninger), sigerKommissionen, at analyser ikke kan påvise en direkte sammenhæng mellemEU’s klimapolitik og udflytning af produktion, bl.a. fordi EU’s politik også inde-bærer energieffektiviseringer. Der er dog fortsat behov for at se på særligtfølsomme sektorer.
56
http://www.euo.dk/upload/application/pdf/b98cb372/12E39.pdf?download=1KOM (2012) 6167KOM(2014) 21
3/6
I forhold tilskifergasfremlagde miljøkommissær Potocnik samme dag enikke-bindende henstilling, som beskriver minimumsprincipper ved udvinding8og anvendelse af skifergas. Flere havde efterlyst et direktiv, så investorer kunskulle forholde sig til et stykke lovgivning. Nu gælder både vejledende mini-mumsprincipper og elementer i såvel den generelle EU-lovgivning som i sær-lige dele af EU-miljølovgivningen for skifergasaktiviteter. De medlemsstater,der ser et potentiale for europæisk skifergas, er derimod tilfredse med de vej-ledende retningslinjer.Når rammen indeholder færre målsætninger skyldes det, at der har væretkritik af for mange målsætninger i 2020-rammen, hvis indbyrdes sammen-hæng ikke altid var klar og til tider endda modstridende. Desuden ønsker fleremedlemsstater mere fleksibilitet i forhold til at vælge de mest omkostningsef-fektive løsninger til at opnå reduktionsmålet.Kommissionens klimaudspil skal ses i lyset af krisens fokus på konkurrence-evne og dermed på de høje energipriser i EU sammenlignet med USA ogKina. Udspillet forsøger at balancere mellem på den ene side hensynet tilEU’s konkurrenceevne og arbejdspladser i den energitunge industri og på denanden de presserende klimaforandringer og behovet for grøn omstilling.Kommissionen, der normalt fremstår som et enigt kollegium, har ikke kunnetskjule de interne spændinger mellem på den ene side klimakommissær Con-nie Hedegaard og på den anden energikommissær Günther Oettinger.
Europa-ParlamentetAnden akt i klimadramaet løb af stablen i Europa-Parlamentet den 5. februar2014, da plenarforsamlingen skulle stemme om en resolution, der slår Parla-9mentets position fast. Det blev en meget lang og meget tæt afstemning, menresolutionen blev vedtaget med 341 stemmer for, 263 imod og 26, der undlodat stemme. Undervejs i maratonafstemningen om de mange ændringsforslag,krævede industriudvalgets ordfører, den polske Konrad Szymanski sit navnfjernet fra resolutionen i frustration over ikke at komme til orde i debatten.Parlamentet kritiserer i resolutionen Kommissionens udspil for at være uambi-tiøst og opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge tre bindende EU-mål, der
89
C(2014)267European Parliament resolution of 5 February 2014 on a 2030 framework for climate and energypolicies (2013/2135(INI))
4/6
omsættes til individuelle, nationale mål under hensyntagen til de enkelte med-lemsstaters situation og potentiale:reduktion af drivhusgasser på 40 pct. i forhold til 1990-niveauetminimum 30 pct. af det samlede, endelige energiforbrug på basis afvedvarende energikilder.energieffektivitet på 40 pct. i overensstemmelse med studier af poten-tialet for omkostningseffektivitet.
Parlamentet opfordrer til at bruge EU’s strukturfondsmidler og regionalfondebl.a. til decentrale VE-projekter og energieffektiviseringsprojekter. I øvrigt op-fordres Kommissionen til at give store off-shore vindprojekter i Nordsøen merestøtte. I forhold til skifergas finder Parlamentet, at kommende lovgivning skalindeholde obligatoriske miljøkonsekvensanalyser af skifergasprojekter.Parlamentet mener, at spørgsmålet om ”carbon leakage” bør adresseres påglobalt niveau. Tilgangen til at sikre energisikkerhed er at fuldende det indremarked for energi og på længere sigt at stræbe efter at gøre EU selvforsy-nende med energi. Tilgangen til problematikken omkring høje energipriser ogkonkurrenceevne er med miljøudvalgets konservative ordførers ord, at bruge10mindre energi ved at satse på energieffektivitet.
Det Europæiske RådMedlemsstaterne er også delt. På den ene side står en gruppe lande, derfoukserer på konkurrenceevne og energipriser. Heriblandt er Storbritannien,der støtter reduktionsmålet, men er imod bindende VE-mål og bl.a. ønsker atsatse på skifergas. Det samme gælder for Polen, der tilmed er imod 40 pct.emissionsreduktion, da landet fortsat er stærkt afhængigt af kul. gruppen tæl-ler også andre Central og Østeuropæiske lande.På den anden side står en gruppe lande, der opfordrer til ambitiøse mål og11ikke ser en modsætning mellem økonomisk vækst og ambitiøs klimapolitik.Her findes bl.a. Danmark og også Tyskland, der har besluttet at afvikle A-kraftog derfor er optaget af nye energikilder og bl.a. satser på VE. Frankrig satserfortsat på A-kraft, men er samtidig optaget af, at EU fastlægger en ambitiøs
1011
Anne Delvaux (EPP). Pressemeddelelse 5. februar 2013.En gruppe på otte lande skrev opfordring til Kommissionen forud for udspillet. De otte lande erTyskland, Frankrig, Danmark, Italien, Irland, Østrig, Belgien og Portugal .
5/6
position forud for COP21, så Frankrig kan stå som en stærk forhandlingslederunder de internationale klimaforhandlinger i Paris.
De næste akterStats- og regeringscheferne skal på Det Europæiske Råds møde den 21.-22.marts diskutere de overordnede linjer i den nye klima- og energipolitik, herun-der målsætningerne. Kommissionen opfordrer Rådet og Europa-Parlamentettil at nå til enighed om den overordnede ramme, dvs. 40 pct. reduktionsmåletfor drivhusgasser, med henblik på forberedelsen af de internationale klimafor-handlinger i regi af COP21, der løber af stablen i Paris i 2015.
Med venlig hilsenLotte Rickers Olesen (3330)
6/6