KEB, Alm.del - 2013-14 - Bilag 169: Samlenotater vedr. rådsmøderne (miljø og energi) den 3. og 4. marts 2014, fra klima-, energi- og bygningsministeren

1. Meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU’s klima- og energipolitikkerne iperioden2020-2030- Politisk drøftelseKOM(2014) 15 endelig- Nyt notat1. ResuméKommissionen præsenterede den 22. januar 2014 meddelelse om en ramme for klima- ogenergipolitikken i perioden 2020-2030.Kommissionen gør i meddelelsen status over den hid-tidige indsats for opfyldelse af EU’s klima- og energipolitiske målsætninger for 2020 og fore-slår følgende konkrete mål for EU’s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030:- Et internt drivhusgasreduktionsmål på 40 pct. i forhold til 1990, der skal fordeles mel-lem de kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer og byrdefordeles mellem medlems-landene.- Et mål for vedvarende energi på mindst 27 pct. af energiforbruget, der er bindende forEU, men ikke for de enkelte medlemslande, og som ikke skal byrdefordeles.- Et eventuelt mål for energieffektivitet, der afventer Kommissionens evaluering afEnergieffektivitetsdirektivet i juni 2014.Kommissionens meddelelse indeholder desuden forslag til en ny proces for forvaltning afEU’s klima- og energipolitikker, der blandt andet omfatter udarbejdelse af nationale planerfor de enkelte medlemsstaters opfyldelse af de klima- og energipolitiske målsætninger for2030.Meddelelsen er sat på dagsordenen til udveksling af synspunkter på rådsmødet (miljø) den 3.marts. Meddelelsen forventes desuden drøftet på mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21.marts 2014.Idet der er tale om en meddelelse, som ikke er retslig bindende, vil meddelelsenikke have direkte konsekvenser for dansk ret.2. BaggrundEU’s nuværende ramme for klima- og energipolitikerne – de såkaldte 20-20-20 mål –udløber i 2020. Med henblik på at indlede konkrete drøftelser om en ramme for periodenefter 2020 præsenterede Kommissionen i marts 2013 en grønbog om en ramme for kli-ma- og energipolitikkerne frem mod 2030. Grønbogen blev sendt i høring med henblikpå at indhente synspunkter på erfaringerne med den hidtidige indsats frem mod 2020samt mulig udformning af rammerne for perioden frem til 2030.På Det Europæiske Råd i maj 2013 blev Kommissionens grønbog hilst velkommen, ogdet blev vedtaget at drøfte konkrete forslag fra Kommissionen til en ramme for klima-og energipolitikkerne frem mod 2030 på mødet i Det Europæiske Råd i marts 2014.På baggrund af den hidtidige indsats frem mod 2020, Kommissionens grønbog og hø-ringssvarene hertil samt Kommissionens køreplaner for energi, transport og klima fremmod 2050 præsenterede Kommissionen den 22. januar 2014 meddelelsen om en rammefor klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030. Meddelelsen er sat på dagsordenentil udveksling af synspunkter på rådsmødet (miljø) den 3. marts. Meddelelsen forventesdesuden drøftet på mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21. marts 2014.

Det forventes, at Kommissionen under henvisning til relevant hjemmel vil præsenterekonkrete forslag til lovgivning til udmøntning af en ramme for klima- og energipolitik-kerne for perioden 2020-2030 følgende en fastsættelse af EU’s 2030-målsætninger påDet Europæiske Råd.3. Formål og indholdKommissionens meddelelse har til hensigt at påbegynde en proces, der skal sikre enramme for klima- og energipolitikkerne i perioden 2020-2030 blandt andet med henblikpå at:facilitere de nødvendige investeringer i lavemissionsteknologierbidrage til et konkurrencedygtigt, sikkert og bæredygtigt energisystem i EU ogsikre, at EU er på rette vej mod en omkostningseffektiv opfyldelse af de langsig-tede klima- og energipolitiske målsætninger for 2050.

Denne proces skal ske under hensyntagen til blandt andet den globale økonomiske krise,EU’s konkurrenceevne og de seneste bekræftelser af behovet for betydelige reduktioneraf drivhusgasudledninger for at begrænse yderligere klimaændringer.Kommissionens meddelelse gør status over den hidtidige indsats for opfyldelse af EU’sklima- og energipolitiske målsætninger for 2020, idet det fremhæves, at:EU’s udledninger af drivhusgasser er faldet med 18 pct. relativt til 1990 og forventesat være reduceret med 24 pct. og 32 pct. i henholdsvis 2020 og 2030.EU’s andel af vedvarende energi var i 2012 på 13 pct. af det endelige energiforbrugog forventes øget til 21 pct. og 24 pct. i henholdsvis 2020 og 2030.EU’s energiintensitet er faldet med 24 pct. i perioden 1995 til 2011, men målsætnin-gen om 20 pct. energieffektivitetsforbedringer i forhold til det projekterede forbrug i2020 forventes ikke opnået med eksisterende tiltag.På baggrund af erfaringerne med den hidtidige indsats, høringssvarene til Kommissio-nens grønbog samt EU's langsigtede klima- og energipolitiske målsætninger foreslårKommissionen følgende overordnede målsætninger for EU i 2030:Et nationalt drivhusgasreduktionsmål på 40 pct. i forhold til 1990.Dette mål skal blandt andet fordeles mellem de kvotebelagte sektorer, der er omfattet afEU’s kvotehandelssystem og de resterende sektorer. Kommissionen foreslår en fordelingmellem sektorerne, hvor udledningerne i de kvotebelagte sektorer reduceres med 43 pct.og udledningerne i de ikke-kvotebelagte sektorer reduceres med 30 pct. begge i forholdtil 2005. For at opnå de krævede reduktioner i de kvote-belagte sektorer skal den årligereduktionsfaktor for kvoter i kvotehandelssystemet øges fra 1,74 pct. til 2,2 pct. Reduk-tionerne i de ikke-kvotebelagte sektorer skal fordeles mellem medlemsstaterne på bag-grund af en fordelingsnøgle. Kommissionen foreslår, at denne fordelingsnøgle tagerhensyn til de enkelte medlemsstaters økonomier og investeringsbehov. Kommissionenser ikke behov for, på nuværende tidspunkt at fastsætte et højere betinget mål i forbin-delse med de internationale forhandlinger på COP 21 i Paris i december 2015.Et mål for vedvarende energi på mindst 27 pct. af energiforbruget

Kommissionen skriver i meddelelsen, at 40 pct. målet for drivhusgasudledninger i sigselv vurderes at medføre en andel af vedvarende energi på mindst 27 pct. og foreslår påden baggrund, at målet gøres bindende for EU. Kommissionen foreslår, at målet gøresbindende for EU som helhed, men ikke bindende for de enkelte medlemsstater, for der-med at give medlemsstaterne større fleksibilitet i opfyldelsen af målet om drivhusgasre-duktioner. Kommissionen foreslår, at målet opfyldes gennem frivillige indmeldte bidragi nationale handlingsplaner fra medlemsstaterne som led i en, af Kommissionen foreslå-et, ny proces for forvaltning af EU’s klima- og energipolitik. Denne nye proces for for-valtning er beskrevet nedenfor. Kommissionen foreslår, at der ikke fastsættes nye sek-tormål for vedvarende energi efter 2020. Kommissionens forslag indebærer, at det nuvæ-rende direktiv om fremme af anvendelse af vedvarende energikilder (2009/28/EF) revi-deres for perioden efter 2020.Vedrørendeenergieffektivitetafventer Kommissionen den kommende evaluering afenergieffektivitetsdirektivet (2012/27/EU), som Kommissionen skal forelægge senestden 30. juni 2014. Herefter vil Kommissionen vurdere, hvorvidt der skal foreslås yderli-gere tiltag til opfyldelse af 20 pct. målsætningen for 2020 samt eventuelle mål for ener-gieffektivitet eller energiintensitet for 2030. Kommissionens analyser viser, at reduk-tionsmålet for drivhusgasser på 40 pct. i 2030 vil kræve energibesparelser svarende tilca. 25 pct. i 2030. Kommissionen understreger betydningen af et fortsat stærkt fokus påenergieffektiviseringer i alle sektorer i forhold til at opfylde EU’s langsigtede klima- ogenergipolitiske målsætninger.Udover ovenstående punkter fremhæver Kommissionen i meddelelsen følgende emner,som værende vigtige for 2030-rammen:Reform af EU’s kvotehandelssystemKommissionen præsenterede i 2012 en rapport om status for kvotehandelssystemet, derblandt andet påpegede, at der er akkumuleret et stort overskud af kvoter, som vil være tilstede også efter 2020. For at kvotehandelssystemet kan fungere efter hensigten og leveredet nødvendige prissignal til at stimulere investeringer i lavemissionsteknologier, fore-slår Kommissionen en markedsstabiliseringsmekanisme, der skal træde i kraft i 2021.Dette forslag er beskrevet yderligere i et selvstændigt forslag fra Kommissionen.Gennemførelse af det indre energimarkedGennemførelse af det indre energimarked for både elektricitet og gas skal bidrage til etkonkurrencedygtigt og omkostningseffektivt energisystem. Kommissionen fremhæverdesuden, at støtte til markedsmodne energiteknologier, inklusive vedvarende teknologi-er, bør udfases i perioden 2020-2030, mens støtte til nyere og umodne teknologier stadigkan forekomme.Konkurrencedygtig og prisbillig energiKommissionen fremhæver energipriser som et centralt element for EU’s konkurrenceev-ne og herunder særligt prisforskelle med konkurrerende markeder som eksempelvis USAog Kina. Kommissionen henviser desuden til en selvstændig meddelelse om energipriserudsendt parallelt med 2030-meddelelsen.Fremme af forsyningssikkerhedKommissionen fremhæver EU’s stigende afhængighed af import af fossile brændsler,herunder særligt olie og gas. I 2012 udgjorde EU’s importomkostninger til olie og gas

ca. knap 3.000 mia. kr., eller 3,1 pct. af EU’s BNP, hvilket er en stigning i forhold tilgennemsnittet for perioden 1990-2011, hvor importomkostningerne udgjorde ca. 1350mia. kr. Kommissionen lægger vægt på tre områder, der skal medvirke til at forbedreEU’s forsyningssikkerhed: øget anvendelse af indenlandske vedvarende energikilder, di-versificeret energiforsyning samt forbedret energiintensitet og energieffektivitet.Kommissionens meddelelse indeholder forslag til en ny proces for forvaltning af EU’sklima- og energipolitikker. Forslag skal sikre højere grad af sammenhæng og koordine-ring mellem de forskellige elementer, der udgør EU’s samlede politik på klima- og ener-giområdet. Hovedelementet i forslaget er udarbejdelse af nationale planer for et konkur-rencedygtigt, sikkert og bæredygtigt energisystem. De nationale planer skal beskrive,hvordan medlemsstaterne påtænker at opfylde nationale og EU-mål på klima- og energi-området på baggrund af vejledning udarbejdet af Kommissionen. Kommissionen vil her-efter evaluere planerne i lyset af EU’s overordnede målsætninger og påbegynde en itera-tiv proces med de enkelte medlemsstater med henblik på styrkelse af planer-ne.Yderligere vil Kommissionen fremlægge periodiske rapporter om indikatorer forkonkurrencedygtig, sikker og bæredygtig energi.Kommissionen fremhæver desuden disse komplementære politikker i meddelelsen:TransportsektorenKommissionen fremhæver målet om drivhusgasreduktioner på 60 pct. i 2050 i forhold til1990 og ca. 20 pct. i 2030 i forhold til 2008. Kommissionen fremhæver, at der er behovfor yderligere tiltag for at sikre opfyldelsen af disse mål.Landbrug samt udledninger og optag i jorde og skove (LULUCF)Kommissionen lægger op til at udledninger og optag fra jorde og skove skal indgå i enfremtidig 2030-ramme, eventuelt i form af samlet særskilt regulering af landrig og LU-LUCF, men kommer ikke med endeligt forslag til, hvordan dette skal ske.Kulstofopsamling og -lagring (CCS)Kommissionen fremhæver kulstofopsamling og -lagring som en mulig vigtig teknologifor energisektoren og som et område, hvor der er behov for fortsat og øget forskning,udvikling og demonstration.Innovation og finansieringKommissionen fremhæver behovet for en styrket indsats for innovation samt finansie-ring heraf for at opfylde de klima- og energipolitiske målsætninger.Næste skridt:Kommissionen opfordrer i sin meddelelse Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentettil at opnå enighed om, at EU giver tilsagn om et mål for interne drivhusgasreduktionerpå 40 pct. i forhold til 1990 som led i de internationale klimaforhandlinger op til COP21 i Paris i december 2015 samt, at EU bidrager positivt til FN’s klimatopmøde i sep-tember 2014.Herudover opfordrer Kommissionen Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet til attilslutte sig et EU-mål for vedvarende energi på 27 pct. i 2030 samt tilslutte sig Kom-missionens forslag til en ny proces for forvaltning af EU’s klima- og energipolitik. Når

evalueringen af energieffektivitetsdirektivet er gennemført senere i 2014, vil Kommissi-onen overveje mulige tiltag for energieffektivisering.4. Europa-Parlamentets udtalelserUdvalgene om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Industri, Forskning ogEnergi har den 9. januar 2014 vedtaget en egen initiativrapport om EU’s ramme for kli-ma- og energipolitikerne frem mod 2030, som svar på Kommissionens grønbog af 27.marts 2013. Initiativrapporten kalder på, at EU fastsætter følgende bindene mål for2030:mindst 40 pct. drivhusgasreduktioner i forhold til 1990.30 pct. vedvarende energi, som andel af det endelige energiforbrug.40 pct. energieffektivitetRapporten nævner, at alle mål bør være bindende og gennemføres gennem individuelle,nationale mål under hensyntagen til hver enkelt medlemsstat situation og potentiale. Denblev vedtaget på plenarforsamlingen den 5. februar 2014.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIdet der er tale om en meddelelse, som ikke er retslig bindende, vil meddelelsen ikkehave direkte konsekvenser for dansk ret.7. KonsekvenserLovmæssige konsekvenserMeddelelsen medfører i sig selv ikke lovmæssige konsekvenser.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserMeddelelsen medfører i sig selv ikke statsfinansielle og samfundsøkonomiske konse-kvenser.Hvis der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipoli-tikker for perioden 2020-2030, vil det få væsentlige statsfinansielle og samfundsøkono-miske konsekvenser.Administrative konsekvenser for erhvervslivetMeddelelsen medfører i sig selv ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.Hvis der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipoli-tikker for perioden 2020-2030, kan det få væsentlige administrative konsekvenser forerhvervslivet.BeskyttelsesniveauetMeddelelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.Hvis der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipoli-tikker for perioden 2020-2030, kan det bidrage til at forbedre miljøbeskyttelsesniveauet.

8. HøringKommissionens meddelelse er den 22. januar 2014 sendt i høring i specialudvalget forklima-, energi- og bygningspolitik. Ved høringsfristens udløb den 6. februar 2014, varder indkommet 13 skriftlige høringssvar fra nedenstående aktører:Biorefining Alliancefinder det uholdbart, at udspillet fra Kommissionen hverken inde-holder et forpligtende VE-mål for transportsektoren eller andre delmål. Foreningen pe-ger på, at det er vanskeligt at forstå meddelelsen anderledes end, at EU er på vej væk fra2020-målet om 10 pct. VE i transportsektoren. Dette vil ikke kun føre til manglende in-vesteringer i bl.a. 2. generations biobrændstoffer efter 2020, men vil også sætte udvik-lingen frem mod 2020 i stå. Biorefining Alliance opfordrer regeringen til at arbejde for,at der også er forpligtende mål for biobrændstof til transport i perioden 2020-2030 og tilat fortsætte og styrke den hidtidige kurs med at arbejde for et specifikt iblandingskravfor 2. generations biobrændstoffer.Dansk Byggeri finder det positivt, at der allerede nu påbegyndes en fastsættelse af EU’senergi-, og klimamål frem mod 2030, så rammevilkårene er kendt af erhvervslivet, ogsåledes at EU kan fastsætte sin position til de kommende internationale klimaforhand-linger. Dansk Byggeri støtter Kommissionens forslag om et nationalt drivhusgasreduk-tionsmål på 40 pct. i forhold til 1990, men beklager, at Kommissionen ikke allerede nuogså er kommet med bindende målsætninger for energieffektivitet. Dansk Byggeri havdeogså gerne set bindende mål for energieffektivisering i 2030 på 40 pct. og et mål på 30pct. for vedvarende energi. Dansk Byggeri håber, at Danmark i Ministerrådet vil arbejdefor bindende målsætninger – også for energieffektivisering - og mener ikke, at Kommis-sionen bør lade fastsættelsen af et mål for energieffektivitet afvente en evaluering afenergieffektivitetsdirektivet.Dansk Energi bakker op om Kommissionens forslag om 40 pct. reduktion af udlednin-gen af klimagasser i 2030 i forhold til 1990 opnået udelukkende ved reduktioner indenfor EU og uafhængigt af en eventuel international klimaaftale. Dansk Energi mener ikke,at et mål for udledningen af drivhusgasser kan stå alene og efterlyser bindende mål forvedvarende energi og energieffektivitet. Dansk Energi finder Kommissionens forslag forudbygning af VE for uambitiøst og anfører, at et VE-mål er afgørende for industriensfortsatte milliardinvesteringer i industrialisering og innovation af næste generations VE-teknologier. Dansk Energi er enig meddeler Kommissionens konklusioner i meddelelsenEnergipriser og Omkostninger i EU, og anfører i den forbindelse, at EU’s klima- ogenergipolitik ikke belaster europæisk konkurrenceevne. Energiomkostningerne udgør enmeget lille andel af de samlede fremstillingsomkostninger. Dansk Energi noterer, atUSA har opnået lavere gaspriser, mens resten af verden har uændret prisniveau. Samti-digt er der dog stor usikkerhed om det fremtidige gasprisniveau i USA.Dansk Industri er overordnet tilfreds med Kommissionens udspil, der leverer en rækkegrundige analyser af de forestående europæiske udfordringer. DI støtter et målsystem,som er indbyrdes afstemt og sikrer at kvoteprisen bliver et robust og markedsbestemt in-citament til omstilling på tværs af teknologier. DI er tilfreds med forslaget om, at gratis-kvoter og særlige initiativer i forhold til Carbon Leakage er nødvendige, men ser gerneet initiativ til harmonisering af kompensationen for el-intensive virksomheder. DI er til-

freds med Kommissionens forslag til governance struktur. DI finder det meget positivt,at Kommissionen også fokuserer på de energiomkostninger, som er en del af energi- ogklimaudspillet. Organisationen anfører, at Kommissionens analyse af energipriser ogomkostninger i EU har afsløret, at EU’s statistiske beredskab på området har noglemangler. Det er et særligt problem, at de analyserede forbrugsstørrelser ikke er repræ-sentative for EU’s erhvervsvirksomheder. Hertil kommer, at opgørelserne af energipri-serne ikke er sammenlignelige EU-landene imellem.Dansk Skovforening er overordnet tilfreds med, at Kommissionen tager hul på klima- ogenergipolitikken efter 2020 – men frygter samtidig, at berøringsangsten overfor skov ogskovbrug består. Foreningen anfører, at EU burde interessere sig for, at der kan produce-res langt mere biomasse i skovene, end der bliver gjort i dag. Foreningen håber, at dendanske regering vil arbejde for, at skov også fremover vil blive betragtet som en attrak-tiv arealanvendelse, der både bidrager til at dække samfundets behov, vækst og udvik-ling og samtidig leverer klima-, natur- og miljøgoder.EOF- Energi- og Olieforum støtter Kommissionens oplæg til EU’s klima- og energipoli-tik i perioden 2020-2030. Foreningen understreger, at 40 pct. drivhusgasreduktion i2030 er et vigtigt delmål frem mod målet for 2050 på 80-90 pct. reduktion, at målet måses i sammenhæng med en international aftale, hvor resten af verden tilsvarende forplig-ter sig til bindende reduktionsmål i 2030, at en ændring af kvotehandelssystemet bør skepå baggrund af en tilbundsgående analyse af de konkurrencemæssige konsekvenser foreuropæisk industri, og at der frem mod 2030 fastsættes specifikke mål for bilers energi-effektivitet og den øgede iblanding af avancerede biobrændstoffer i benzin og diesel.Greenpeace mener ikke, at den foreslåede politiske ramme vil føre til de CO2-reduktioner, som er nødvendige for at holde den globale opvarmning under 2oC. Green-peace peger på, at forslaget vil reducere udviklingen af vedvarende energiteknologier,som er rene og til at betale. I stedet vil forurening, dyre kernekraftsteknologier og tek-nologier baseret på fossile brændsler få deres rolle cementeret i de kommende årtier.Greenpeace opfordrer regeringerne til at støtte tre bindende mål, herunder et klimamålfor en intern reduktion af udledningen af klimagasser på mindst 55 pct. (i forhold til1990), et mål for vedvarende energi på 45 pct. og et energisparemål på 40 pct. (i forholdtil 2005). Regeringerne bør sikre, at alle mål, inklusive målet for vedvarende energi, bli-ver udmøntet i bindende nationale mål.Landbrug og Fødevarer finder det afgørende, at klimapolitikken fastlægges globalt ogpeger på, at fastlæggelse af et 2030-regime må ses i sammenhæng med EU’s vigtigsteudfordring, opretholdelsen af regionens langsigtede konkurrenceevne i globalt perspek-tiv. Der bør således først tages endelig beslutning om målets størrelse efter indgåelse afen global klimaaftale på COP21 i Paris i december 2015. Foreningen anfører, at grønomstilling ikke må ske på bekostning af virksomhedernes konkurrenceevne og ikke måmedføre øget risiko for udflagning af produktion eller carbon leakage. Landbrug og Fø-devarer synes, at det er ærgerligt, at kun CO2-reduktionsmålet fordeles på nationalt ni-veau, mens målet for vedvarende energi udelukkende er på EU-niveau, og at der ikke ermål for energieffektivisering. Organisationen ønsker som udgangspunkt en videreførelseaf det nuværende 2020 klima- og energiregime med tre bindende mål for henholdsvisCO2 -reduktioner, for vedvarende energi og for energieffektiviteten. Landbrug og Føde-varer anser det endvidere for væsentligt, at rammen for klima- og energipolitikken fast-

holdes, fordi det vil medvirke til at skabe tillid til langsigtede politiske beslutninger ogdermed investorsikkerhed. Organisationen finder det af særlig vigtighed, at bidrag fratransportområdet ikke overses og mener, at der frem mod 2030 skal være et sektorspeci-fikt VEmål for transportsektoren, herunder et undermål for avancerede biobrændstoffergennem et obligatorisk iblandingskrav. Landbrug og Fødevarer vurderer, at målet om 27pct. VE under alle omstændigheder vil blive nået med et mål for reduktionen af CO2 på40 pct. Foreningen anfører derfor, at det kunne være gavnligt at hæve målet til 30 pct.Landbrug og Fødevarer tilføjer, at et VE-mål udelukkende på EU-niveau kan medførerisiko for skævvridning i implementering og dermed risiko for, at visse medlemslandehelt kan undgå at øge VE-udbredelsen.Mellemfolkeligt Samvirke hilser det velkomment, at EU-Kommissionen anerkender, atbiobrændstoffer produceret på fødevarer er uholdbart, og at det bør stoppe fra 2020.Vindmølleindustrien ser positivt på forslaget om en bindende CO2-målsætning på 40pct. intern reduktion af udledningen af klimagasser og anfører, at et bindende mål påmindst 30 pct. for andelen af vedvarende energi i 2030 er af stor betydning for den dan-ske vindmølleindustri, mens Kommissionens forslag om et mål om mindst 27 pct. ved-varende energi på EU-plan er uambitiøst. Vindmølleindustrien anfører, at et mål på 27pct de facto vil medføre opbremsning af udbygningstakten, idet den europæiske VE-andel vil blive udbygget med 10 procentpoint fra 2010 til 2020, mens Kommissionen nublot lægger op til 7 procentpoint fra 2020 til 2030. Vindmølleindustrien peger på, at Eu-ropa-Parlamentet den 5. februar har sluttet op om en 2030-ramme med tre bindende mål,herunder et VE-mål på mindst 30 pct. bindende på medlemslandsniveau og byrdefordelt.På den baggrund opfordrer Vindmølleindustrien regeringen til at holde fast i det af rege-ringen oprindeligt udmeldte måltal på 30 pct. for vedvarende energi og arbejde for, atder ud fra dette måltal fastlægges bindende, nationale VE-mål for medlemslandene.Vindmølleindustrien noterer med tilfredshed, at Kommissionen i meddelelsen om ener-gipriser og omkostninger i Europa pointerer, at industriens højere elpriser i Europasammenlignet med prisniveauet i USA ikke kan henføres til VE-udbygningen. Forenin-gen noterer ligeledes med tilfredshed Kommissionens understregning af, at faldet i hus-holdningernes engroselpriser på 35-45 pct. over perioden 2008-2012 blandt andet kantilskrives stigningen i el-produktionskapacitet med lave variable omkostninger, dvs. isærvindkraft.WWF Verdensnaturfonden mener, at det bør være en klar dansk prioritet at arbejde forat hæve niveauet for både det foreslåede CO2 -mål og VE-målet. Desuden bør der sætteset ambitiøst og bindende energieffektivitetsmål. WWF anbefaler i den forbindelse, atDanmark indgår alliancer med andre progressive medlemslande og anfører, at Europa-Parlamentet netop har vedtaget en rapport, som bakker op om et internt CO2-reduktionsmål på mindst 40 pct. WWF opfordrer desuden regeringen til at arbejde for, atVE-målene ikke blot bliver bindende for EU som helhed, men også for de enkelte med-lemslande. WWF påpeger, at energibesparelser er den billigste måde at opnå CO2-reduktioner på, og at det er centralt, at der også sættes bindende energieffektivitetsmålfor 2030. WWF nævner i den forbindelse, at Kommissionen bør holdes fast på, at densenest i efteråret 2014 kommer med et konkret forslag.Danmarks Naturfredningsforening støtter op omkring WWF´s høringssvar om 2030meddelelsen.

DONG Energy er generelt positiv overfor Kommissionens udspil og byder Kommissionensopfordring til EU’s stats- og regeringsledere om at fastsætte et nyt mål for CO2-reduktionerpå 40 pct. velkommen som et ambitiøst bidrag i retning mod det langsigtede klimamål for2050. Kommissionens forslag om et bindende mål for vedvarende energi på minimum 27 pct.på EU-niveau i 2030 er tillige positivt, selvom DONG Energy gerne havde set et mere ambi-tiøst afsæt for de kommende forhandlinger med medlemslandene. Introduktionen af et nyt go-vernance system baseret på nationale planer er et godt første skridt til implementering af detoverordnede EU-mål, men for at kunne skabe den nødvendige sikkerhed for investeringer ifremtidige vedvarende energiprojekter og dermed sikre efterlevelsen og den endelige indfriel-se af målet, er det afgørende med et juridisk forpligtende system med stærke beføjelser tilKommissionen. DONG Energy gør opmærksom på, at virksomheden fortsat analyserer do-kumenterne i ”pakken”, og at ovenstående derfor er DONG Energys umiddelbare holdning.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er endnu ikke fyldestgørende kendskab til øvrige medlemslandes konkrete holdnin-ger til Kommissionens meddelelse. På baggrund af medlemslandes høringssvar tilKommissionens grønbog fra marts 2013 forventes der dog at være divergerende hold-ninger til målene for 2030. En række lande har meddelt Kommissionen, at de ønsker etdrivhusgasreduktionsmål på mindst 40 pct., mens andre lande lægger vægt på, at EU børafvente en international forpligtende klimaaftale forud for fastsættelse af eventuelle mål.Flere lande ønsker et bindende mål for vedvarende energi, mens enkelte er modstandereaf dette.Enkelte lander støtter, at der fastsættet et bindende mål for energieffektivitet.Vedtagelsen af nye mål på DER i marts kræver enstemmighed.10. Regeringens generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og ser positivt på, at der ar-bejdes for at vedtage en ramme for klima- og energipolitikken for perioden efter 2020 igod tid inden de internationale forhandlinger ved UNFCCC konferencen (COP21) i Parisi december 2015.Regeringen arbejder for en ambitiøs grøn klima- og energipolitik i EU, der kan bidragetil at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse i Europa og til bæredygtig og effektivbrug af ressourcer. Regeringen lægger desuden vægt på, at EU bevæger sig mod opfyl-delse af målsætning om, at de industrialiserede lande reducerer deres samlede drivhus-gasudledninger med 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990 som et led i en samlet halveringaf de globale udledninger, som EU’s stats- og regeringsledere har tilsluttet sig.Konkret arbejder regeringen for forøgelse af EU’s nuværende drivhusgasreduktionsmåltil 30 pct. i 2020. For perioden efter 2020 arbejder regeringen for vedtagelse af bindendemål i EU for drivhusgasreduktioner, vedvarende energi og energibesparelser.Kommissionen fremlagde i marts 2013 en grønbog om de klima- og energipolitiske mål-sætninger for 2030. Regeringen tilkendegav i den forbindelse en foreløbig positiv linjeover for et nationalt CO2-reduktionsmål på 40 pct., et bindende mål for vedvarendeenergi på 30 pct. og et bindende mål for energieffektivisering. Regeringen understregededog i sit svar til Kommissionen, at der var tale om en foreløbig holdning, og at den en-delige regeringsholdning først ville blive fastlagt efter yderligere økonomiske konse-kvensberegninger for Danmark. Regeringens endelige holdning er under fastlæggelse.

1. ResuméEuropa-Kommissionen har fremlagt et forslag til en markedsstabiliserende kvotereserve. Eu-ropa-Kommissionen anfører, at der er behov for en mekanisme som fra 2021 adresserer detstore historiske kvoteoverskud i EU’s kvotehandelssystem og samtidig modvirker eventuellenye fremtidige kvoteoverskud. Europa-Kommissionen foreslår derfor oprettelse af en mar-kedsstabiliserende kvotereserve, som er tiltænkt en prisudjævnende effekt på det lange sigtDette bl.a. med henblik på at øge incitamentet til at foretage investeringer i klimateknologier.Forslaget er fremsat efter den almindelige lovgivningsprocedure. Europa-Parlamentet harendnu ikke udtalt sig.En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning afhængigt afforslagets udformning.2. BaggrundEuropa-Kommissionen har d. 22. januar 2014 fremsat et forslag (COM 2014 20/2) til enbeslutning om fra 2021 at indføre en markedsstabiliserende reserve for EU’s system forhandel med CO2-kvoter.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192.1 og skal behandles efter den al-mindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer vedtagelse med kvalificeret flertal.Forslaget er fremsat samtidig med Europa-Kommissionens meddelelse om rammen forklima- og energipolitikkerne i EU frem til 2030 og kan ses i sammenhæng hermed.Forslaget skal desuden ses på baggrund af, at Europa-Kommissionen i november 2012offentliggjorde en meddelelse om kvotemarkedets funktion, hvori Europa-Kommissionen oplistede forskellige mulige optioner for at opstramme EU’s kvotehan-delssystem. Kommissionen anfører, at forslaget skal ses som opfølgning på Kommissio-nens høring af meddelelsen om kvotemarkedets funktion samt den offentlige debat her-om ved Europa-Kommissionens opfølgende møder med interessenter og medlemslande i2013.3. Formål og indholdEuropa-Kommissionen anfører i sin begrundelse for fremsættelsen af forslaget, at EU’skvotehandelssystem er karakteriseret ved, at der er opstået en stor ubalance mellem ud-bud og efterspørgsel efter kvoter. Der er opstået et kvoteoverskud på ca. 2 mia. kvoter,især som følge af den økonomiske krise, men også pga. en større anvendelse af interna-tionale kreditter end forventet. Overskuddet kan ifølge Europa-Kommissionen vokse tilmere end 2,6 mia. kvoter i 2020. Desuden viser Europa-Kommissionens konsekvensvur-dering, at der kan vedblive at være et stort kvoteoverskud frem mod 2030, selvom der iEU måtte blive vedtaget et drivhusgasreduktionsmål i 2030 og den heraf følgende reduk-

tion af den årlige kvotemængde fremadrettet. Europa-Kommissionen anfører, at det storekvoteoverskud medfører en lav kvotepris og dermed følgende lavt incitament til at inve-stere i klimateknologier. Europa-Kommissionen anfører endvidere, at lave kvotepriserkan øge de samlede omkostninger til at indfri mere langsigtede klimamålsætninger.Kommissionen anfører, at der er behov for en mekanisme, som adresserer det historiskekvoteoverskud og samtidig modvirker eventuelle nye fremtidige kvoteoverskud.Den fo-reslåede markedsstabiliserende reserve er tiltænkt en prisudjævnende effekt på lang sigt.På den baggrund har Europa-Kommissionen foreslået at etablere en permanent markeds-stabiliserende reserve af kvoter med ikrafttrædelse i 2021. Ifølge forslaget skal der fra2021 årligt automatisk overføres 12 % af kvoteoverskuddet i cirkulation på markedet tilen markedsstabiliserende reserve, hvis overskuddet af kvoter i cirkulation er større end833 mio.Kvoter, der overføres til reserven, tages fra medlemslandenes puljer af kvotertil auktionering.”Kvoteoverskuddet i cirkulation på markedet” i et givent år defineres som summen afantallet af kvoter udstedt samt anvendte JI/CDM klimakreditter siden 2008 og frem tildet givne år fratrukket summen af emissioner plus antallet af annullerede kvoter siden2008 og frem til det givne år og fratrukket antallet af kvoter, der var overført til reserveninden det givne år. Den første opgørelse af ”Kvoteoverskuddet i cirkulation på marke-det” skal ske i 2017.Det foreslås tillige at udsætte auktionering af en del kvoter fra 2020 til 2021 og 2022,hvis mængden af kvoter til auktion i 2020 er mere end 130 % af den gennemsnitligeauktionsmængde i 2021 og 2022. Dette for at udjævne den store mængde af kvoter, derkan komme til auktionering i 2020(det sidste år i handelsperioden 2013-20). Netop i året2020 ventesdels auktionering af kvoter, der bliver tilbageholdt fra årene 2014-16 (somfølge af ”backloading”), dels en ekstra stor auktionering af tiloversblevne kvoter fra åre-ne 2013-19. Der kan i 2020 være tiloversblevne kvoter fra EU-reserven til etablering afnye anlæg og produktionsudvidelser samt kvoter, som ikke er blevet tildelt pga. lukningaf anlæg mm. Ifølge Kvotedirektivets regler auktioneres disse kvoter i 2020.

Omvendt tilbageføres automatisk 100 mio. kvoter fra reserven til medlemslandenes auk-tionspuljer, hvis kvoteoverskuddet i et givent år bliver mindre end 400 mio. kvoter. Hvisder resterer færre end 100 mio. kvoter i reserven frigives den resterende kvotemængde.Selvom kvoteoverskuddet i et givent år ikke er under 400 mio. kvoter, frigives der 100mio. kvoter, såfremt kvotemarkedet inden for seks måneder bliver udsat for mindst entredobling af kvoteprisen set ift. de to forudgående års gennemsnitlige kvotepris.Kriterierne, herunder den årlige procentandel af kvoter der overføres til reserven (de12%) og størrelsesordenen af grænseværdien for kvoteoverskuddet (de 833 mio. kvoter),kan revideres fra 2026 efter en bedømmelse af reservens funktionsmåde indtil da.Reserven fortsætter efter 2030 og eventuelle kvoter i reserven vil automatisk blive for-nyet ved auktioneringsperiodens udløb.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. NærhedsprincippetProcedurer vedrørende auktionering af kvoter i EU’s kvotehandelssystem er harmonise-ret gennem EU’s direktiv for handel med kvoter for drivhusgasemissioner. Kommissio-nen vurderer på den baggrund, at ændringer af disse procedurer kun kan ske på foran-ledning af forslag fra Kommissionen, og at nærhedsprincippet er overholdt.Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da fast-sættelsen af procedurerne for auktionering af kvoter fastsættes i EU’s direktiv for handelmed kvoter for drivhusgasemissioner samt i auktioneringsforordningen.6. Gældende dansk retEU’s Direktiv 2003/87/EF (kvotehandelsdirektivet) og direktiv 2008/101/EF (luftfarts-kvotedirektivet) er gennemført i dansk lovgivning ved lov om CO2-kvoter.7. KonsekvenserLovmæssige konsekvenserVedtagelse af forslaget vil skulle effektueres ved ændring af EU’s auktioneringsforord-ning. Forordningen har direkte retsvirkning i medlemsstaterne.En vedtagelse af forslagetkan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning afhængigt af forslagets udform-ning.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserKvoteprisen er faldet til et lavt niveau og ligger p.t. på ca. 40 kr. Ifølge Europa-Kommissionens konsekvensanalyse kan kvoteprisen i et referencescenarie ligge på cirkasamme niveau i 2015 og stige til ca. 75 kr. i 2020.Europa-Kommissionen har ikke i sin konsekvensvurdering foretaget beregninger af pris-effekten af en kvotereserve, fordi det er meget vanskeligt at vurdere. Kommissionenbemærker endvidere, at der indtil videre stort set ikke er nogle markedsanalytikere, somhar forsøgt at estimere den mulige priseffekt af en kvotereserve som den foreslåede.Pga. usikkerheden om kvotereservens effekt på kvoteprisen anfører Kommissionen, atdet er svært at vurdere forslagets betydning for medlemsstaternes provenu fra auktione-ring. Fra 2021 afhænger forslagets effekt på statens provenu af, om reduktionen i de år-lige mængder af kvoter til auktionering opvejes af en højere kvotepris.Hvis forslaget øger kvoteprisen, vil det kunne medføre højere omkostninger til kvotebe-lagte virksomheders kvotekøb. Ifølge Kommissionens konsekvensvurdering har mangekvotebelagte anlæg i konkurrenceudsatte sektorer dog hidtil fået tildelt flere kvoter endderes kvotebehov og vil også fremover modtage gratis kvoter, hvilket mindsker behovetfor kvotekøb for mange anlæg.En øget kvotepris medfører en forøget pris på elektricitet. Samtidig vil en højere kvote-pris dog kunne sænke støttebehovet til finansiering af anvendelsen af vedvarende energi-former til elproduktion i form af et lavere PSO-bidrag.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget vurderes ikke at medføre øgede administrative konsekvenser for erhvervslivet.

BeskyttelsesniveauetForslaget påvirker ikke beskyttelsesniveauet.8. HøringKommissionens forslag er sendt i høring i specialudvalget den 22. januar med fristudløbden 6. februar 2014. De indkomne høringssvar kan resumeres som følge:Dansk Industri (DI) er åben for overvejelser om en såkaldt stabiliseringsmekanisme ikvotesystemet. Dette med henblik på at fremme investeringssikkerheden og imødegåuheldige ad hoc initiativer som backloading. Det centrale heri bliver fastlæggelse af kri-terierne for en”kvotereserve”. Det er vigtigt for DI, at kvotesystemet forbliver markeds-baseret med en fleksibilitet i kvoteprisdannelsen indenfor rammerne af den nævnte stabi-liseringsreserve.DI kan i øvrigt ikke umiddelbart støtte isolerede indgreb i kvotesyste-met før 2020.Dansk Energi (DE)bakker overordnet op om Kommissionens forslag om en strukturel re-form af ETS og forslaget om en reserve. Samtidig er DE usikker på, om forslaget er til-strækkeligt til at sikre et robust kvotehandelssystem, hvor det er CO2-kvoteprisen somdriver investeringerne og teknologivalget. DE mener, at forslaget bør træde i kraft såhurtigt som muligt – senest i 2017. Da der er tale om en kvotereserve, som ikke vil æn-dre på det overordnede CO2-mål i 2020, bør det kunne implementeres umiddelbart. DEhar desuden en række spørgsmål til kvotereservens funktion og effektivitet.Landbrug & Fødevarer bakker op om, at EU ændrer kvotehandelsdirektivet og indførerdenne reserve, dog set i sammenhæng med en revision af ”carbon leakage”-reglerne.Landbrug & Fødevarer vil derfor kraftigt opfordre Energistyrelsen til at væreopmærksom på, at den forestående revision af carbon leakage-reglerne i perioden efter2020 bør indeholde nye initiativer mhp. at begrænse risikoen for carbon leakage. Carbonleakage-initiativer bør udmøntes i en individuel national proces snarere end i en sektor-specifik vurdering af eksportstrømme hos aktører i kvotesystemet.DONG finder, at det konkrete lovgivningsforslag om strukturel reform post 2020 er etpositivt tiltag med hensyn til at skabe mere tillid til systemet. Dette skal særligt ses i ly-set af prisudviklingen på markedet de seneste år, hvor systemet ikke har haft den til-tænkte effekt i forhold til at være drivende kraft i den grønne omstilling.Vindmølleindustrienser positivt på forslaget om en markedsreservemekanisme, men fin-der, at supplerende virkemidler er nødvendige for at opnå investeringssikkerhed oglangsigtede klare rammer. Vindmølleindustrien peger i den sammenhæng bl.a. på beho-vet for at fastsætte bindende mål for anvendelsen af vedvarende energi.Energi- og Olieforum finder, at den foreslåede reform af kvotehandelssystemet kan re-ducere europæisk industris konkurrenceevne. Ved ensidige europæiske reduktionsmåleller øgede CO2-kvotepriser mister de danske og øvrige europæiske raffinaderier kon-kurrenceevne i forhold til deres internationale konkurrenter til skade for beskæftigelsen,klimaet og forsyningssikkerheden.En ændring af kvotehandelssystemet bør derfor ske påbaggrund af en tilbundsgående analyse af de konkurrencemæssige konsekvenser for eu-ropæisk industri – herunder raffinaderierne.

Dansk Byggeri byder forslaget til at reformere kvotesystemet velkommen, så det frem-over sikres, at kvotesystemet i højere grad kan medvirke til at fremme investeringer ienergieffektivisering og vedvarende energi. Det er positivt, at forslaget sigter på en merepermanent løsning, så der ikke løbende laves uforudsete indgreb i kvotesystemet. DanskByggeri undrer sig dog over, at den nye markeds-stabilitets-reserve først ventes at trædei kraft i 2021.WWFmener umiddelbart ikke, at forslaget får gjort godt nok op med det store antaloverskydende kvoter. Der er behov for en mere vidtgående strukturel reform, hvis kvo-teprisen skal bringes op på et tilstrækkeligt højt niveau til at bidrage til at drive dengrønne omstilling.Danmarks Naturfredningsforening støtter op omkring WWF’s høringssvar.Samlenotatet er sendt i høring i specialudvalget i perioden 31. januar til 6. februar 2014.De på specialudvalgsmødet afgivne bemærkninger var enslydende ift. ovenstående hø-ringssvar.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget er blevet sat på dagsordenen til en præsentation i Rådets arbejdsgruppe. Andrelandes holdninger til forslaget kendes endnu ikke. Forslaget er endnu ikke sat på dagsor-denen til et rådsmøde.Generelt har medlemslandene ifm. behandlingen af ”backloading-forslaget” vist sig me-get splittede i spørgsmålet om strukturel reform af kvotehandelssystemet, og der har ik-ke været et flertal til permanent at annullere overskydende kvoter.10. Regeringens generelle holdningDanmark støtter EU’s kvotesystem som udgangspunktet for den fælles regulering afCO2-udledningerne inden for EU.Regeringen mener, at EU’s kvotemarked bør styrkes ved strukturelle reformer, der kanskabe langsigtede investeringshorisonter for europæiske virksomheder.Regeringen arbejder, jf. regeringsgrundlaget, for at øge EU's mål for reduktion af driv-husgasudledningen fra 20 pct. til 30 pct. i 2020 ift. 1990, hvilket bl.a. ville indebærepermanent annullering af et stort antal CO2-kvoter permanent.Regeringen har sammen med otte andre lande afgivet en erklæring om behovet for enstrukturel reform af EU’s kvotehandelssystem ifm. Rådets vedtagelse af Kommissionensforslag om at forsinke auktioneringen af kvoter – det såkaldte ”backloading-forslag”.Som opfølgning på vedtagelsen har Danmark tillige i klimakomiteen stemt for forsinkel-se af 900 mio. kvoter fra årene 2014-16 til årene 2019-20.Som et udgangspunkt for de kommende forhandlinger hilser regeringen således Kom-missionens forslag om en permanent reserve velkommen. Regeringen vil dog i forhand-lingerne lægge vægt på, at Kommissionen nærmere dokumenterer kvotereservens effektpå kvoteprisen.

1. ResuméEU-Kommissionen har den 6. november 2013 fremsat forslag til Rådets afgørelse vedr.EU’s ratifikation af Doha-ændringerne og den anden forpligtelsesperiode under Kyoto-protokollen. EU's mål for perioden vil være et udledningsniveau på 80 pct. af niveauet i1990 set som et gennemsnit over perioden. Dette svarer til den samlede europæiske re-duktionsindsats, der er aftalt under Klima- og Energipakken fra 2008, og forslaget vilderfor ikke have selvstændige konsekvenser i forhold til hverken den europæiske ellerdanske klimapolitik, der ikke bliver stillet yderligere reduktionskrav. EU forpligter sig ifællesskab og inkluderer Island i denne fællesskabsforpligtigelse. EU som fællesskabtildeles Kyoto-udledningsrettigheder svarende til de planlagte ETS-kvoter (de kvoteom-fattede sektorer), mens de enkelte medlemsstater tildeles Kyoto-enheder svarende til de-res målsætning inden for de ikke-kvoteomfattede sektorer (non-ETS). LULUCF og ud-ledningerne fra NF3inkluderes i opgørelserne under Kyotoprotokollen, selvom de ikkeer omfattet af Klima- og Energipakken. EU Kommissionen forventer ikke, at dette vilhave betydning for mulighederne for at leve op til forpligtigelserne, men vil følge isærLULUCF nøje.Med forslaget følger et forslag til ændringer i EU forordning 525/2013 – overvågnings-mekanismen – således, at man sikrer den tekniske gennemførelse af deltagelsen i andenforpligtigelsesperiode under Kyotoprotokollen.Forslagene forventes ikke at påvirke eksisterende dansk lovgivning., Folketinget vilefterfølgende skulle træffe beslutning om dansk ratifikation af Dohaændringerne påbaggrund af Rådets afgørelse.2. BaggrundKommissionens har ved COM(2013) 768 og COM(2013) 769 af 6. november 2013fremsat: 1) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoproto-kollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fæl-les opfyldelse af forpligtigelserne i forbindelse hermed (ratifikation af den anden for-pligtigelsesperiode for Kyotoprotokollen), 2) Forslag til ændringer af EU forordning nr.525/2013 (Overvågningsmekanismen) for så vidt angår den tekniske gennemførelse afanden forpligtelsesperiode for Kyotoprotokollen. Forslagene er oversendt til Rådet d. 6.november 2013 i dansk sprogversion. Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF arti-kel 192(1) og artikel 218(6)(a).

Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet. Ratifikation af anden forpligti-gelsesperiode for Kyotoprotokollen er en rådsbeslutning, der kræver Europa-Parlamentets godkendelse af, at Unionen indgår anden forpligtelsesperiode, mens æn-dringen af forordningen Overvågningsmekanismen skal behandles efter den almindeligelovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.På den attende partskonference (COP18) under De Forenede Nationers Rammekonventi-on om klimaændringer, afholdt i Doha, Qatar, i december 2012, traf parterne beslutningom, at der skal være en anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen til De For-enede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer, når den første periode udløbmed udgangen af 2012 (”Doha-ændringen”). Anden forpligtelsesperiode vil løbe i perio-den fra 1. januar 2013 til 31. december 2020.Under første forpligtelsesperiode (2008-2012) opfyldte EU og medlemsstaterne deresforpligtelser i fællesskab. Ved vedtagelse af Doha-ændringen i december 2012 gav EUog medlemsstaterne udtryk for, at de også i anden forpligtelsesperiode har til hensigt atopfylde deres forpligtelse i fællesskab og gøre det sammen med Kroatien og Island.Med Kommissionens forslag til ratifikation er vilkårene for den fælles opfyldelse, be-skrevet og fastlagt. Når forslaget er vedtaget, og EU dermed har fastlagt ratifikationstek-sten for den anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen, vil samtlige medlems-stater skulle gennemføre en national ratifikationsproces. Den nationale ratifikation vilske på baggrund af den endelige ratifikationstekst, der opnås enighed om i EU, og dervil i sagens natur ikke være mulighed for at justere på vilkår og lignende i denne fase.Det er forventningen, at EU’s ratifikationstekst vil være på plads i løbet af første halvdelaf 2014, og Kommissionen lægger op til, at de nationale ratifikationsprocesser i med-lemsstaterne bør være tilendebragt senest den 16. februar 2015 med henblik på EU’s ogmedlemsstaternes samtidige ratifikation umiddelbart derefter.3. Formål og indholdForslaget til Rådets afgørelse om ratifikationdanner grundlaget for EU’sindgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen. Forslaget skal vedtages med Europa-Parlamentets godkendelse. Forslaget indeholder desuden i to vedlagte bilag en række specifi-kationer af vilkårene for opfyldelse af EU’s forpligtigelse. Selve Doha-ændringerne er ligele-des vedlagt ratifikationsudkastet.Hovedindholdet i Doha-ændringerne til Kyotoprotokollen er følgende:Parterne påtager sig reduktionsmål for perioden 2013-2020. Parternes gennem-snitlige udledning pr år i perioden må ikke overskride reduktionsmålet. EU for-pligtiger sig i den forbindelse til ikke at udlede mere end 80 pct. af udledningsni-veauet i 1990.NF3(Nitrogentriflourid) føjes til listen over drivhusgasser under Kyotoprotokol-len, og parterne vil fremover stå til regnskab for udledningen af NF3. De histori-ske udledninger af NF3er i EU meget lave (næsten nul), men der er en stigendeglobal trend, og gassen er en stærk drivhusgas.Kyotoprotokollen tilføjes en såkaldt ”Ambitionsmekanisme”. Det vil fremovervære nemmere for en part at opjustere sit formelle reduktionsmål, skulle der værevilje hertil. Tidligere krævede det konsensus blandt parterne forud for en vedta-

gelse og genratifikation af tre fjerdedele af parterne, før den kunne træde i kraft.Fremover vil et nyt, skærpet mål kunne vedtages af en part, såfremt der ikke ertre fjerdedele af parterne, der gør indsigelse. Ikrafttrædelse vil ikke længere kræ-ve ratifikation. EU har været fortaler for denne ændring, da man som følge afforpligtigelsesperioden længde (8 år mod tidligere 5 år) ønskede at gøre det lette-re at opjustere målet undervejs.Tilpasning af emissionstildelingerne: For at sikre, at emissionerne i perioden2013-2020 ikke stiger, lægges der et loft over tildelingen af emissionstilladelser.Loftet betyder, at de gennemsnitlige udledninger i årene 2013-2020 ikke oversti-ger gennemsnittet af udledningerne i 2008-2010. Dette er uden betydning for EUsom helhed, hvor de samlede udledninger udviser et fald siden 2008-2010.Der indføres en afgift på 2 pct., der falder den første gang der foretages en inter-national overførelse af Kyotoprotokollens emissionsenheder (AAU’er) – dvs. enhandel mellem lande - samt ved udstedelse af emissionsreduktionsenheder(ERU’er) – den såkaldte ”del af indtægterne”. Indtægterne herfra skal gå til deninternationale klimafond.Effekterne af skovforvaltning bliver obligatorisk i perioden 2013-2020. Skovfor-valtning er et delelement af LULUCF, der dækker over effekten af arealanvendel-se, ændringer i arealanvendelse og skovbrug. LULUCF-sektoren kan dels optræ-de som netto-udledningskilde, der vil belaste det samlede drivhusgasregnskab, ogdels som netto optag, hvorved der genereres en såkaldt Removal Unit (RMU-kredit), der bruges til at forbedre det samle drivhusgasregnskab. Parterne til Kyo-toprotokollen skal fremover i, relation til deres Kyoto-regnskab, inkludere effek-terne fra skovbrug, både fra ny skov plantet efter 1990 og fra forvaltning af skovfra før 1990. Skovforvaltningen var ikke obligatorisk under 1. forpligtigelsespe-riode under Kyotoprotokollen. Endvidere vil effekten af forvaltning af skove frafør 1990 fremover blive vurderet ud fra et referenceniveau (den forventede ud-vikling i skovenes biomasse). Tidligere blev effekten baseret på tilvæksten un-derkastet en mængdebegrænsning. Ændringen vil i store træk betyde, at bidragetfra skove fra før 1990 forventes at blive meget lavt. For lande, der har tilvalgtdet, er der en forpligtelse til fortsat at opgøre og rapportere effekten af forvalt-ningen af landbrugsjorde og græsningsarealer.

Vedlagt forslaget til Rådets afgørelse om ratifikation er 2 bilag, der beskriver de speci-fikke rammer for EU's opfyldelse af forpligtigelserne. Hovedpointerne i bilag I(Meddelelse om vilkårene for fælles opfyldelse)er:EU opfylder i fællesskab. Som under første forpligtigelsesperiode vil EU opfyldereduktionsmålet i fællesskab. De enkelte medlemsstater vil derfor ikke få et sær-skilt reduktionsmål i opgørelsen over reduktionsmål for perioden 2013-2020.EU's fællesskabsindsats omfatter Island. Island indgav i 2009 til Rådet en an-modning om at blive en del af den fælles EU forpligtigelse, hvilket Rådet hilstevelkommen. Der er redegjort for principperne for Islands deltagelse i den fællesforpligtelse i forslaget til ratifikationen. Da Island ikke er (og ved EU's ratifikati-on af Doha-ændringerne ikke forventes at være) medlem af EU, skal der indgåsen separat international aftale mellem EU, medlemsstaterne og Island, hvor Is-lands emissionsniveau fastsættes. Disse forhandlinger foregår i et særskilt forløb.Både EU og samtlige medlemsstater vil skulle ratificere aftalen med Island.

Hver medlemsstat kan øge sin reduktionsindsats ved at annullere Kyoto-enheder;en skærpelse af det samlede EU mål i forbindelse med ambitionsmekanismen kankun ske i fælleskab.EU betragter annulleringsmekanismen i Doha-ændringerne som gældende for EUsom helhed. EU vil ikke få annulleret emissionstilladelser som følge af denne til-pasningsmekanisme.EU's fordeling af Kyoto-emissionsenheder vil være tilpasset Klima- og Energi-pakkens struktur. Tildelingen af Kyotoprotollens emissionsenheder (AAU’er),der knytter sig til emissioner fra den kvoteomfattede sektor (ETS) vil ske til EUsom helhed, mens emissionsenhederne, der knytter sig til de ikke-kvoteomfattedesektorer (non-ETS) vil blive tildelt de enkelte lande.Mængden af emissionsenheder (AAU’er) tildelt de enkelte medlemsstater (vedr.de ikke-kvoteomfattede sektorer) vil være lig den mængde, medlemsstaterne erblevet tildelt under Klima- og Energipakkens byrdefordelingsaftale vedr. non-ETS-udledninger. Den konkrete mængde er beskrevet i bilaget. Tallet for Islandudestår indtil den internationale aftale med Island er på plads.Reduktion af NF3indgår ikke i Klima- og Energipakkens struktur, da udlednin-gerne vurderes at være ubetydelige. Med ratifikationen vil NF3fremover skulleindgå i medlemsstaternes emissionsopgørelse, og modregnes i de nationale emis-sionstildelinger.Effekten af LULUCF indgår ikke i Klima- og Energipakkens struktur, men medratifikationen bliver det obligatorisk at inddrage LULUCF-effekten af ny skov fraefter 1990 samt forvaltning af skov fra før 1990 i Kyoto-opgørelsen. Medlems-landene vil derfor skulle opgøre effekterne (positive eller negative) af skovfor-valtning etc. i forhold til Kyoto-forpligtelsen, og med udgangspunkt i de AAU’er,der er tildelt de enkelte medlemsstater, mens de samme LULUCF-effekter ikkevil have nogen indflydelse i forhold til de mål, der er sat med Klima- og Energi-pakken. EU Kommissionen antager pga. ændring i metoden (udvikling i forholdtil reference-forløb), at det samlede europæiske bidrag fra LULUCF er omkringnul, men vil følge udviklingen nøje. Skulle medlemsstater, trods fornuftige poli-tikker på området, opleve store, uforudsete udledninger fra LULUCF-sektoren,vil Kommissionen overveje at foreslå en mekanisme, der kan bistå enkelte med-lemsstater. Forslaget tager ikke stilling til hvad medlemsstaterne kan bruge ud-stedte RMU-kreditter til, hvorfor det står landene frit for at annullere disse kre-ditter – f.eks. som led i en mere ambitiøs national klima-målsætning.Gennemførelse af rapporteringsforpligtelser. Ifg. Kyotoprotokollen skal parternesenest den 15. april 2015 forelægge en rapport for at lette beregningerne af emis-sionstildelinger og sikre overvågningsforpligtelserne. Kommissionen vil på vegneaf EU udarbejde denne rapport.

Sammen med forslaget til ratifikation har EU Kommissionen fremsendt forslag til for-ordning om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (Overvågningsmekanismen) for såvidt angår den tekniske gennemførelse af Kyotoprotokollen efter 2012.Forslaget skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure. Forslaget lægger optil, at Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter, der skal håndtereeksempelvis:processer for administration af transaktioner af Kyoto-enheder i og mellem EU's,medlemsstaternes samt Islands nationale registre;bogføringsprocesser for overgangen mellem første og anden periode af Kyotopro-tokollenoprettelse og vedligeholdelse af reserver for både første og anden forpligtigelses-periodesikre, at bogføringen af anvendelsen af afgiften på indtægterne ved udstedelse afudledningstilladelser tilpasses kravene i EU’s lovgivning

De opridsede ændringer, der planlægges gennemført gennem delegerede retsakter, erprimært af teknisk karakter og forudsættes for EU’s deltagelse i Kyotoprotokollens an-den periode. De konkrete ændringer af regler etc. vil finde sted i forordning nr.389/2013 (registerforordningen) og vil først blive udformet, når ændringsforslaget ervedtaget.Såfremt ratifikationen af den anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollengen-nemføres, vil der være behov for at gennemføre ændringerne i ”Overvågningsmekanis-men”, hvorfor de to forslag er nært forbundne. Behandlingen af ændringsforslaget vilske parallelt med forslaget til ratifikation, hvorfor forslagene præsenteres i samme notat.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 192(1) og artikel 218(6)(a) godken-de forslaget om ratifikation af anden forpligtelsesperiode under Kyotoprotokollen. Derforeligger endnu ikke en udmelding fra Europa-Parlamentet på dette område og detteforventes først, når Rådet har fastlagt sin holdning.Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 192(1) inddrages i den almindeligelovgivningsprocedure forud for en vedtagelse af ændringen af Overvågningsmekanis-men. Der foreligger p.t. endnu ingen officielle udtalelser eller andre tilkendegivelser fraEuropa-Parlamentet. Man har dog besluttet, at sagen skal behandles i Miljøudvalget ogvalgt en rapportør fra den Konservative gruppe. Der er uofficielt blevet tilkendegivet envilje fra rapportørens side til at forsøge at gennemføre processen og afslutte en første-læsningsaftale med Rådet inden Europa-Parlamentet opløses forud for nyvalg i maj2014.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet vurderes ikke at være relevant. Danmark har alleredetilsluttet sig den fælles europæiske klimapolitik og i den forbindelse forholdt sig tilspørgsmålet om nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk retRatifikationsforslaget vil ikke påvirke eksisterende dansk lovgivning. Folketinget vil ef-terfølgende skulle træffe beslutning om dansk ratifikation af Doha-ændringerne på bag-grund af Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen.Det vurderes, i udgangspunktet, at forslaget til ændring af overvågningsmekanismen ik-ke vil påvirke dansk lovgivning, dog vil der kunne være konsekvenser af teknisk og ik-ke-væsentlig karakter som følge af Kommissionens bemyndigelse til at udstede delege-rede retsakter under overvågningsmekanismen. Disse konsekvenser vil være af admini-strativ karakter og forekomme i relation til kvoteregisterloven.7. KonsekvenserForslaget til ratifikation af den anden forpligtigelsesperiode under Kyotoprotokollen vili overordnede træk ikke have selvstændige konsekvenser i forhold til hverken den euro-pæiske eller danske klimapolitik. EU’s Klima- og Energipakke sikrer, at EU når Kyoto-målsætningen for perioden 2013-2020, og ratifikationen betyder derfor ingen øgede re-duktionsbyrder for EU eller medlemsstaterne. Ratifikationen ændrer ligeledes ikke vedden europæiske model for klimapolitik med et fælleseuropæisk kvotemarked og en ræk-ke nationale ikke-kvoteomfattede målsætninger. Ratifikationen vurderesderfor umiddel-bart ikke at have nogen selvstændige statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller admini-strative konsekvenser eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.Det foreligger dog en mulighed for en samfundsøkonomisk og statsfinansiel omkostningi relation til ”del af indtægterne”-mekanismen under Doha-ændringerne, men den vurde-res at være af ubetydelig størrelsesorden, som det beskrives nedenfor.Beskyttelsesniveauet vurderes ikke at blive påvirket, idet der ikke vurderes at være selv-stændige konsekvenser for tilrettelæggelsen og intensiteten af den danske eller europæi-ske klimaindsats. Der vil være lovmæssige konsekvenser, idet Folketinget efterfølgendeskal ratificere Dohaændringerne på baggrund af Rådets afgørelse om indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen.Ift. konsekvenserne af forslagets indhold kan følgende bemærkes:Det nationale emissionsniveau:Med en samlet mængde emissionsenheder for2013-2020 på 269.321.526 beregnet med de fra opgørelsesåret 2013 gældendeglobale opvarmningspotentialer, er der umiddelbart fuld overensstemmelse mel-lem mængden af emissionstildelinger til Danmark i ratifikationsforslaget og detildelinger, der er vedtaget under Klima- og Energipakkens byrdefordelingsaftale.LULUCF: Danmark har allerede under Kyotoprotokollens første periode tilvalgtat gøre brug af ikke-obligatoriske LULUCF-effekter til målopfyldelse, herunderskovforvaltningen af skove fra før 1990. Kommissionens forslag ændrer ikke vedDanmarks forpligtelse under Kyotoprotokollen til at opgøre og medregne emissi-oner og optag fra LULUCF, eller ved Danmarks mulighed for at anvende dennemedregning i forhold til et nationalt mål, som er mere ambitiøst end Danmarksforpligtelse under Klima- og Energipakken. Inklusionen af skovforvaltning vilderfor ikke umiddelbart medføre nye og ikke forudsete vilkår for målopfyldelsen.Den nye opgørelsesmetode forventes at reducere bidraget fra skove fra før 1990til omtrent nul. Det forventes dog fortsat, baseret på de seneste fremskrivninger

med tilhørende usikkerheder, at LULUCF vil bidrage positivt til den samlededanske klimaindsats over perioden 2014-2020 i forhold til det nationale reduk-tionsmål.NF3:Inklusionen af denne gas i listen over drivhusgasser forventes at have megetringe betydning for de danske udledninger.”Del af indtægterne”-mekanismen, som er en del af Doha-ændringerne, fastsætteren afgift på 2 pct. af den første, internationale overførsel med Kyotoprotokollensemissionsenheder (AAU’er). Afgiften vil ikke have betydning for virksomheder-nes handel med kvoter på kvotemarkedet (ETS-markedet) internt i EU men vilgøre sig gældende, når EU lande mellem hinanden handler med emissionstilladel-ser tilknyttet de nationale, ikke-kvoteomfattede målsætninger. Handel medAAU’er mellem lande vil ske uden en markedspris i gængs forstand, men som enbilateral politisk forhandling med udgangspunkt i købers behov og sælgers for-ventninger. Fordelingen af afgiftens byrde vil være en del af disse politiske for-handlinger, og der kan derfor ikke på forhånd siges noget om hvilken part (købereller sælger), der vil bære byrden. Det vurderes ikke, at denne afgift vil have enmærkbar betydning for Danmark, da det p.t. er forventningen, at både Danmarkog EU som helhed overopfylder sin målsætning for de ikke-kvoteomfattede sek-torer for 2020. Det kan derfor forventes, at prisen på emissionstilladelser knyttettil de ikke-kvoteomfattede sektorer vil være meget lav, hvis nogen. Skulle Dan-mark forsøge at sælge af sin overopfyldelse under 2020 målsætningen under disseomstændigheder, vil et eventuelt tab som følge af en 2 pct. afgift (efter de politi-ske forhandlinger om pris og vilkår) være af begrænset omfang. Dette scenarioskal ses i forhold til den nationale målsætning på 40 pct. reduktion i 2020, samtmulighederne for og værdien ved at overføre nationale overopfyldelse til næsteforpligtelsesperiode efter 2020.

Forslag om ændring af forordningen ”Overvågningsmekanismen” adresserer behovet forde tekniske justeringer af de europæiske interne regler, der skal til, for at EU’s regelsætkan fungere sammen med Kyotoprotokollens regler. En del af justeringerne vil ske gen-nem efterfølgende, delegerede retsakter på områder af teknisk og ikke-væsentlig karak-ter, som vil blive implementeret i Registerforordningen. Såfremt ændringerne udføres ioverensstemmelse med hensigten og i tæt dialog med landeeksperter, vurderes der dog iudgangspunktet ikke at være statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller administrativekonsekvenser eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.Ift. konsekvenserne af forslagets indhold kan følgende bemærkes:En lang række af de nødvendige justeringer vurderes at være af ren teknisk og ik-ke-væsentlig karakter (eksempelvis videreførelse af eksisterende ordninger) ogvil kunne gennemføres gennem delegerede retsakterDet vil være den danske registeradministration (staten), der skal forvalte efterden ændrede registerforordning. Der forudses en begrænset administrativ byrdesom følge af de forventede ændringer.

8. HøringForslaget til ratifikation inkl. bilag er sendt i teknisk høring til erhvervslivet, relevanteorganisationer og offentlige myndigheder med frist til den 22. november 2013,samt i hø-ring til Specialudvalget med frist til den 17. december 2013.Der blev modtaget høringssvar fra 15 parter, hvor alle, på nærto, ingen bemærkningerhavde. Den ene part, 3F, påpegede, at de gerne så, Danmark og EU arbejder for, at be-grænsningen af gasemissioner fra skibs- og flytrafik ikke kun gælder på national ellerEU plan, men også interkontinentalt.Den anden part, VedvarendeEnergi, støttede ratifikationen, men anbefalede dertil, atDanmark arbejder for: en 30 pct. målsætning for EU i 2020, at EU afholder sig fra bru-gen af fleksible mekanismer og tidligere periodes overopfyldelse til målopfyldelse, atman regulerer NF3-gasser i et andet regi end klimaregulering samt øger fokus på at kun-ne inddrage LULUCF i europæisk klimapolitik i fremtiden. En enkelt part kunne ikkeunder fristen afgive høringssvar og ville derfor ikke tages til indtægt for en holdning tilforslaget.I forbindelse med møde i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Bygningspolitik den 6.februar 2014 gav 92-gruppen udtryk for, at man fra dansk side bør være opmærksom påinklusionen af LULUCF og sikre, at det ikke fører til udvanding af den europæiske ind-sats.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er efter de første arbejdsgruppemøder tegn på en generel opbakning til ratifikations-forslaget. En gruppe lande har understreget behovet for at ratificere hurtigt af hensyn tilEU’s rolle i de internationale klimaforhandlinger samt de hjemlige ratifikationsproces-ser.En gruppe lande har dog udtrykt en vis bekymring for brugen af delegerede retsakter iOvervågningsmekanismen, hvoraf det for de flestes vedkomne skyldes principiel mod-stand mod brugen af delegerede retsakter men også skepsis i forhold til den konkreteretsakt, hvor flere medlemsstater vurderer, at delegeringen til Kommissionen er bredereog mere uspecificeret end nødvendigt.10. Regeringens generelle holdningRegeringens foreløbige generelle holdning til ratifikationsforslaget og ændringsforslagettil overvågningsmekanismen er positiv, idet regeringen følger nøje med i, at den gene-relle praksis omkring anvendelsen af delegering overholdes. Ratifikationsforslaget lig-ger i forlængelse af den danske holdning til EU’s positionering i de globale klimafor-handlinger og holder sig inden for allerede vedtagne rammer under De Forenede Natio-ners rammekonvention om klimaændringer og EU’s Klima- og Energipakke.For så vidt angår LULUCF samt NF3-gas, finder regeringen det særligt vigtigt, at hånd-teringen af uforudsete, negative LULUCF- og NF3-gas bidrag sker på en måde, der ikkekompromitterer miljøhensyn og den samlede reduktionsindsats i EU.For så vidt angår forslaget til ændring af overvågningsmekanismen, er regeringen posi-tiv over for at overlade tekniske og ikke væsentlige justeringer til Kommissionen, i tætdialog med landeeksperter, gennem delegerede retsakter. Regeringen finder det ligeledes