KEB, Alm.del - 2013-14 - Bilag 159: Forslag til lov om ændring af elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Ophævelse af forsyningspligten, indførelse af leveringspligt, udskydelse af engrosmodellen, naturgasselskabers anvendelse af økonomiske kompensationer, Energinet.dk’s køb af koblingsanlæg i forbindelse med udbud af havvindmølleparker m.v.), fra klima-, energi- og bygningsministeren

§1I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, foretages følgendeændringer:1.Fodnotentil lovens titel affattes således:»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 141, s. 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.november 2009, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, s. 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/72/EF af 13. juli 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55, dele af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret vedRådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, s. 230, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 328,side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 33, side 22, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, EF-Tidende1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, s. 193.«2.I§ 5indsættes før nr. 1 som nyt nummer:»1)Aftagenummer:Et nummer, der entydigt identificerer en elmåler, som er omfattet afnetvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.«Nr. 1-12 bliver herefter nr. 2-13.3.I§ 5, nr. 1,der bliver nr. 2, ændres »nr. 9.« til: »nr. 10.«4.I§ 5, nr. 5,der bliver nr. 6, udgår », herunder virksomhed med bevilling til forsyningspligtigvirksomhed«.

5.§5, nr. 8,der bliver nr. 9, affattes således:»9)Husholdningsforbruger: Elforbruger, der køber elektricitet til eget eller i hovedsagen til egethusholdningsforbrug.«6.Efter§ 5, nr. 12,der bliver nr. 13, indsættes:»14)Netområde:Etnærmere afgrænset område, hvortil der er givet bevilling efter § 19, stk. 2, tilat drive netvirksomhed.«Nr. 14-20 bliver herefter nr. 15-22.7.§6affattes således:»§ 6.Levering af elektricitet til en elforbruger forudsætter en aftale herom mellem forbrugeren ogen elhandelsvirksomhed. Enhver elforbruger kan frit vælge elhandelsvirksomhed og elprodukt. Vedskift af elhandelsvirksomhed må forbrugeren ikke opkræves gebyr.Stk. 2.Kollektive elforsyningsvirksomheder skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugernepå gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår.«8.Efter § 6 a indsættes:»§ 6 b.Enhverelhandelsvirksomhed, som tilbyder levering af elektricitet tilhusholdningsforbrugere, skal på anmodning om levering og mod betaling levere sineelprodukter tilalle husholdningsforbrugere inden for det eller de netområder, hvor elhandelsvirksomheden tilbyderelprodukterne, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.Prisen på i øvrigt identiske produkter kan variere inden for et netområde, hvisnetvirksomheden har geografisk differentierede tariffer inden for området som følge af fusioner afnetområder eller tidsbegrænsede forsøg med geografisk differentierede tariffer, jf. § 73, stk. 1, 2.pkt.Stk. 3.Hvisder er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hosenhusholdningsforbruger, kan en elhandelsvirksomhed stille krav til forbrugeren om forudbetalingpå op til 3 måneder ad gangen som vilkår for at indgå en leveringsaftale eller for fortsat levering,uanset om forudbetaling er et standardmæssigt vilkår for produktet. Elhandelsvirksomheden kankræve, at forudbetalingen er modtaget, inden leveringen påbegyndes eller fortsættes.Stk. 4.Enelhandelsvirksomhed kan ikke hæve aftalen om levering af elektricitet til enhusholdningsforbruger eller foranstalte afbrydelse af elforsyningen på grund af manglende betalingfor allerede afholdt forbrug.Stk. 5.Elhandelsvirksomheden kan efter varsel hæve aftalen om levering af elektricitet til enhusholdningsforbruger, såfremt der mellem elhandelsvirksomheden og husholdningsforbrugerenenten er aftalt forudbetaling, eller elhandelsvirksomheden har stillet krav om forudbetaling efter stk.2, og betalingen ikke er faldet rettidigt. Leveringsaftalen kan ikke hæves, såfremt der er indgået enanden aftale om sikring af den fremtidige betaling.Stk. 6.En forbruger kan ikke kræve levering fra en elhandelsvirksomhed, der har hævet sin aftalemed samme forbruger, jf. stk. 5, før forbrugerens og elhandelsvirksomhedens økonomiskemellemværender er løst.Stk. 7.Ved hævelse af aftalen efter stk. 5, kan elhandelsvirksomheden foranstalte afbrydelse afelforsyningen til husholdningsforbrugeren. Forsyningsafbrydelsen kan ikke ske, såfremthusholdningsforbrugeren på tidspunktet for forsyningsafbrydelsen modtager levering fra en andenelhandelsvirksomhed.Stk. 8.Omkostningerfor forsyningsafbrydelsen, jf. stk. 7, afholdes af forbrugeren.Stk. 9.Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet afstk. 3, 5 og 7.

Stk. 10.Enelhandelsvirksomheds afvisning af at påtage sig leveringspligt over for enhusholdningsforbruger kan indbringes for et privat ankenævn på energiområdet, der er godkendt imedfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager.Stk. 11.Energitilsynet fører tilsyn med elhandelsvirksomheders overholdelse af leveringspligtenefter stk. 1-8.§ 6 c.Ejeren af en ejendom hæfter for levering af elektricitet til et aftagenummer, der forsynerejendommen eller dele heraf, i henhold til stk. 2-6. Ejeren hæfter dog ikke, i det omfang derforeligger en aftale med en anden elforbruger om levering af elektricitet til aftagenummeret.Stk. 2.Hvis en elhandelsvirksomheds leveringsaftale til et aftagenummer opsiges af enelforbruger, og der ikke foreligger en ny leveringsaftale til dette aftagenummer, skalelhandelsvirksomheden uden ugrundet ophold sende en meddelelse herom til ejeren af denejendom, der forsynes via aftagenummeret.Stk. 3.I meddelelsen efter stk. 2 skal elhandelsvirksomheden give ejeren en frist på mindst 5hverdage, fra meddelelsen er kommet frem, til at sørge for, at der indgås en ny leveringsaftale omelforsyning til aftagenummeret.Stk. 4.Meddelelsen efter stk. 2 skal indeholde en kontrakt, og det skal fremgå af meddelelsen, atejeren bliver bundet af kontrakten,hvis ejeren ikke inden fristen fastsat efter stk. 3, har indgået enanden aftale om levering af elektricitet fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber. Ejerenbindes dog ikke af kontrakten, hvis forsyningen til aftagenummeret på ejerens anmodning er blevetafbrudt inden fristen fastsat efter stk. 3. Hvis ejeren anmoder elhandelsvirksomheden om at afbrydeelforsyningen, skal elhandelsvirksomheden straks videresende anmodningen til netvirksomheden..Stk. 5.Vilkårene for kontrakten efter stk. 4, herunder prisen, skal svare til et elprodukt, der ermarkedsført af elhandelsvirksomheden. Ejeren skal til enhver tid kunne opsige denne aftale medhøjst 1 måneds varsel til udgangen af en måned.Stk. 6.Ejerens hæftelse efter den fremsendte kontrakt efter stk. 4 kan tidligst indtræde ved udløbetaf fristen fastsat efter stk. 3, medmindre andet er aftalt. Meddelelsen efter stk. 2, skal indeholdeoplysning om tidspunktet for indtræden af ejerens hæftelse efter den i stk. 4 nævnte kontrakt.Stk. 7.Elhandelsvirksomhedenhæfter for forsyningen til aftagenummeret fra det tidspunkt, hvorden opsagte aftale udløber, til henholdsvis påbegyndelse af ejerens hæftelse, jf. stk. 6, påbegyndelseaf levering efter en aftale med en anden elforbruger, jf. stk. 1, eller forsyningen er afbrudt, jf. stk. 4.Elhandelsvirksomheden kan ikke anmode netvirksomheden om at afbryde forsyningen tilaftagenummeret uden ejerens accept, medmindre det har vist sig at være umuligt forelhandelsvirksomheden at få kontakt til ejeren af ejendommen efter stk. 2.«9.Før § 8 indsættes:»§ 7.Hvisder er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fraen forbruger, kan en kollektiv elforsyningsvirksomhed kræve sikkerhed for betaling af fremtidigtforbrug. Såfremt forbrugeren ikke stiller den fornødne sikkerhed, kan den kollektiveelforsyningsvirksomhed tage skridt til afbrydelse af elektricitetsforsyningen. Afbrydelse afelektricitetsforsyningen til en forbruger kan ikke ske som middel til at inddrive skyldig betaling forallerede afholdt forbrug.«10.I§ 8, stk. 1, nr. 2,udgår »28 a,«11.Efter § 20 b indsættes:»§ 20 c.Netvirksomheder skal uden ugrundet ophold efterkomme anmodninger om afbrydelse afelforsyningen til en elforbruger. En elhandelsvirksomhed, der anmoder netvirksomheden om

afbrydelse af forsyningen til en forbrugerskal oplyse netvirksomheden om begrundelsen forafbrydelsen.Stk. 2.Netvirksomhederneindberetter én gang årligt til Energitilsynet alle tilfælde af gennemførteafbrydelser og begrundelserne herfor.«12.I§ 22, stk. 3,ændres»efter vilkår fastsat af Energinet.dk i henhold til § 31, stk. 2,« til: »i henholdtil forskrifter udstedt af Energinet.dk«.13.I§ 28, stk. 2, nr. 7,indsættes som 2. pkt.:»Datahubben skal endvidere understøtte overførsel af aftagenumre, jf. § 72 d, stk. 3-5.«14.I§ 28, stk. 2, nr. 14,udgår »og 8«.15.§28 aophæves.16.I§ 31, stk. 3,indsættes som2. og 3. pkt.:»Dette gælder dog ikke ved en netvirksomheds grove eller gentagene tilsidesættelse af vilkår somnævnt i stk. 2, der berører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet. I disse tilfælde skalEnerginet.dk orientere klima- energi- og bygningsministeren om forholdet, således at ministerenkan tage de fornødne skridt i henhold til § 54, stk. 1, nr. 2, eller stk. 4.«17.I§34 a, stk. 3,udgår », jf. stk. 4,«, »Endvidere fremsender virksomheden en skrivelse fra klima-, energi- og bygningsministeren, der oplyser forbrugerne« ændres til: »Underretningen skalendvidere indeholde oplysninger«,og som 5. pkt. indsættes: »Forbrugeren skal til enhver tid kunneopsige det i underretningen tilbudte produkt med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned.«18.I§ 34 a, stk. 4,udgår1. og 2. pkt.,og efter »underretningen« indsættes: »efter stk. 3«.19.§34 a, stk. 5,ophæves.20.§§ 33, 34og34 aophæves.21.I§ 50, stk. 1,udgår »samt forsyningspligtige virksomheder«.22.§ 51 a, nr. 1,affattes således:»1) behandling af ansøgning om bevilling, herunder de bevillinger, der er nævnt i § 10, stk. 1, og§ 19, stk. 1,«.23.§54, stk. 1,affattes således:»§ 54.En bevilling kan inddrages, hvis1) bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne lov eller lov om fremme af vedvarende energiellerregler udstedt i medfør af disse love gentagne gange overtrædes,2) en netvirksomhed groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår stillet af Energinet.dk i medføraf § 31, stk. 2, der berører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet3) der i et afgivet bud eller i en ansøgning om bevilling eller i en ansøgning om tilladelse itilknytning til bevillingen er givet urigtige eller vildledende oplysninger,4) indehaveren af bevillingen eller tilladelsen tages under rekonstruktionsbehandling, indgiverkonkursbegæring eller erklæres konkurs, eller5) en forsyningspligtig virksomhed ikke kan registreres i eller mister sin registrering i datahubben,jf. § 72 a.«

24.§54, stk. 1,affattes således:»§ 54.En bevilling kan inddrages, hvis1) bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne lov eller lov om fremme af vedvarende energiellerregler udstedt i medfør af disse love gentagne gange overtrædes,2) en netvirksomhed groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår stillet af Energinet.dk i medføraf § 31, stk. 2, der berører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet3) der i en ansøgning om bevilling eller i en ansøgning om tilladelse i tilknytning til bevillingen ergivet urigtige eller vildledende oplysninger, eller4) indehaveren af bevillingen eller tilladelsen tages under rekonstruktionsbehandling, indgiverkonkursbegæring eller erklæres konkurs.«25.§54, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Beslutningefter stk. 1, nr. 1- 3, træffes af retten og efter stk. 1, nr. 4 og 5, af klima-,energi- og bygningsministeren.«26.§54, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Beslutningefter stk. 1, nr.1-3, træffes af retten og efter stk. 1, nr. 4, af klima-, energi- ogbygningsministeren.«27.I§ 54, stk. 4, 1. pkt.,indsættes efter »love«: »eller en netvirksomheds grove eller gentagenetilsidesættelse af vilkår stillet af Energinet.dk i medfør af § 31, stk. 2, der berører virksomhedensbevillingspligtige aktivitet,«.28.§54, stk. 8,ophæves.Stk. 9 bliver herefter stk. 8.29.§§71 aog72ophæves.30.I§ 72 a, stk. 1, stk. 2, stk. 7,der bliver stk. 8, og to steder istk. 8,der bliver stk. 9, ændres »stk.3-6« til »stk. 3-7«.31.I§ 72 a, stk. 4,ændres »forbrugernes rettigheder i relation til forsyningspligt.« til:»husholdningsforbrugernes rettigheder i henhold til leveringspligten efter § 6 b.«32.I§ 72 a,indsættes efter stk. 6, som nyt stykke:»Stk. 7.En elhandelsvirksomhed skal sikre, at der til enhver tid findes relevante og korrekteoplysninger om alle virksomhedens priser og vilkår på virksomhedens hjemmeside og på den i § 82b nævnte prisportal, så længe denne drives under Energitilsynets ansvar, jf. § 82 b, stk. 3.«Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.33.I§ 72 a, stk. 9,der bliver stk. 10, ændres »stk. 8, 2. pkt.« til: »stk. 9, 2. pkt.«, og efter 3. pkt.indsættes:»Domstolsprøvelsen har ikke opsættende virkning.«34.I§ 72 a,indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 10,somstk. 11:»Stk. 11.Energitilsynet fører tilsyn med elhandelsvirksomhedernes overholdelse af stk. 7. HvisEnergistilsynet finder, at en elhandelsvirksomhed ikke overholder stk. 7, giver tilsynet pålæg omomgående berigtigelse af forholdet.«35.§ 72 b, stk. 2,ophæves.Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

36.I§ 72 c, stk. 3,udgår: », hvorefter forbrugeren overføres til den relevante forsyningspligtigevirksomhed, jf. § 34, stk. 1«.37.I§ 72 d, stk. 3,ændres »de relevante forsyningspligtige virksomheder, jf. § 34, stk. 1. De berørteforbrugere aftager herefter elektricitet til den efter § 71 a eller § 72 fastsatte pris.« til: »en andenelhandelsvirksomhed efter proceduren i § 72 e.«38.I§ 72 d, stk. 4,ændres »de relevante forsyningspligtige virksomheder, jf. § 34, stk. 1.« til: »enanden elhandelsvirksomhed efter proceduren i § 72 e.«39.I§ 72 dindsættes som stk. 5:»Stk. 5.Hvisen elhandelsvirksomhed tages under rekonstruktions- ellerkonkursbehandling,ogrekonstruktør eller kurator ikke inden for en uge har meddelt, atelhandelsvirksomheden videreføres, overfører Energinet.dk uden forsinkelseelhandelsvirksomhedens aftagenumre til en anden elhandelsvirksomhed efter proceduren i § 72 e.Rekonstruktør eller kurator skal hurtigst muligt og senest en uge efter insolvensbehandlingensindledning meddele Energinet.dk, om elhandelsvirksomheden videreføres.«40.Efter § 72 d indsættes:»§ 72 e.Energinet.dk indhenter en gang årligt i perioden 1.-15. december tilkendegivelser fraelhandelsvirksomhederne om deres ønsker om at overtage et antal forbrugere ved indtræden af en afde i § 72 d, stk. 3-5 nævnte hændelser,med angivelse af eventuelle begrænsninger på det maksimaleantal aftagenumre og på forbrugere med forbrug på enten op til 100.000 kWh eller forbrug på100.000 kWh og derover. Tilkendegivelsen er gældendefor 1kalenderår, men vil kunne trækkestilbage inden indtræden af en eller flere af de i § 72 d, stk. 3-5 nævnte hændelser eller indgivelse afkonkursbegæring.Stk. 2.Energistyrelsenfastlægger en randomiseret fordelingsnøgle under hensyn tilelhandelsvirksomhedernes tilkendegivelser efter stk. 1, for en ligelig fordeling af aftagenumrenemellemde tilmeldte elhandelsvirksomheder. Energinet.dk sikrer, at aftagenumre med forbrugpå100.000 kWh og derover umiddelbart kan identificeres i datahubben.Stk. 3.Hvis en elhandelsvirksomheds leverancer ophører som følge af indtræden af en eller flereaf dei § 72 d, stk. 3-5 nævnte hændelser, identificerer Energinet.dk uden ugrundet opholdelhandelsvirksomhedens aftagenumre i datahubben og fordeler dem på de tilmeldteelhandelsvirksomheder efter fordelingsnøglen, jf. stk. 2. Elhandelsvirksomhederne kan ikke afvisede tildelte aftagenumre.Stk. 4.Energinet.dk giver uden ugrundet ophold meddelelse om det gennemførte leverandørskiftfor de berørte aftagenumre til de overtagende elhandelsvirksomheder og de berørtenetvirksomheder.Stk. 5.Elhandelsvirksomhederne sender uden ugrundet ophold ved individuel kommunikationmeddelelse til de forbrugere, hvis aftagenumre de får tildelt efter stk. 3. Meddelelsen skal indeholdeoplysninger om navnet på elhandelsvirksomheden og begrundelsen for, at forbrugeren er overdragettil denne virksomhed, samt en leveringsaftale i henhold til regler fastsat efter § 6 a. Bindingsperiodeog pris fastsættes efter stk. 6-8.Stk. 6.Leveringsaftalen, jf. stk. 5, er bindende for elhandelsvirksomheden i 3 måneder fraovertagelsestidspunktet. Forbrugeren kan opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af enmåned, jf. dog stk. 7. Leveringsaftalen er bindende uden forbrugerens accept.Stk. 7.Hvisder for et aftagenummer er aftalt leverandørskift inden tidspunktet for fordelingenefter stk. 3, udløber aftalen efter stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte leverandørskift.

Stk. 8.For timemålte forbrugere fastsættes en pris svarende til Nord Pool Spots timepris pr. kWhpå elspot i det prisområde, hvor forbrugeren aftager sin elektricitet, tillagt et tillæg, der er fastsat afEnergitilsynet efter stk. 9. For ikketimemålte forbrugere fastsættes en pris svarende til Nord PoolSpots dagspris pr. kWh på elspot i det prisområde, hvor forbrugeren aftager sin elektricitet, med ettillæg, der er fastsat af Energitilsynet efter stk. 9. De nævnte elspotpriser tillægges endvidere net- ogsystemtariffer, elafgifter m.v.Stk. 9.Energitilsynet fastlægger senest den 1. december hvert årfor det følgende kalenderår detillæg, der er nævnt i stk. 8. Tillæggene skal modsvare niveauet for de tillæg, der anvendes påmarkedet i forhold til elspotprodukter på dagsbasis for forbrug enten op til 100.000 kWh ellerforbrug på 100.000 kWh og derover.Stk. 10.Nårmeddelelse om leverandørskift er modtaget fra Energinet.dk, foretagernetvirksomhederne uden ugrundet ophold slutmåling på de berørte aftagenumre, jf. § 72 c, stk. 4.Stk. 11.Klima-, energi- og bygningsministeren kan pålægge det eller destørsteelhandelsvirksomheder at indtræde som leverandører, hvis Energinet.dk ikke har modtagettilstrækkeligt mange tilkendegivelser efter stk. 1 til at dække behovet i en konkret situation. Stk. 3-9finder da tilsvarende anvendelse.«41.§76, stk. 2,ophæves.Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.42.I§ 76, stk. 5,der bliver stk. 4, ændres»stk.1-4.« til:»stk. 1-3.«43.§82, stk. 6,affattes således:»Stk. 6.Energitilsynetfastsætter regler om fakturering og specificering af omkostninger over formodtagere af klima- og energiydelser.«44.Efter§ 82 indsættes:»§ 82 a.Tilbrug for sin overvågning af forbrugerpriserne, kan Energitilsynet pålægge elhandels-virksomhederne at give bestemte produkter en markør på Elpristavlen.«45.§ 82 aaffattes således:»§ 82 a.Energitilsynetforetager årlige undersøgelser af elpriser for forbrugere med et forbrug påop til 100.000 kWh om året og vurderer, om priserne er rimelige, let og klart sammenlignelige,gennemsigtige og ikke-diskriminerende. Resultatet af undersøgelserne offentliggøres påEnergitilsynets hjemmeside.Stk. 2.Til brug for sin overvågning af forbrugerpriserne efter stk. 1, kan Energitilsynet pålæggeelhandelsvirksomhederne at give bestemte produkter en markør på den i § 82 b, stk. 1, nævnteprisportal.Stk. 3.Hvisder træffes beslutning om, at den i § 82 b, stk. 1, nævnte prisportal skal lukkes ellersælges, jf. § 82 b, stk. 3, kan Energitilsynet til brug for sin overvågning af forbrugerpriserne efterstk. 1, pålægge elhandelsvirksomhederne at indberette deres elpriser for forbrugere med et forbrugop til 100.000 kWh om året til tilsynet. Energitilsynet kan fastsætte nærmere regler herom.«46.Før § 83 indsættes:»§ 82 b.Energitilsynet har ansvaret for etablering og drift af en prisportal for elpriser på detdanske elmarked for forbrugere med et forbrug på op til 100.000 kWh om året. Portalen skalværegratis og offentligt tilgængelig på internettet og sikre gennemsigtighed omkring elpriser,rabatter og vilkår.

Stk. 2.Energitilsynet kan udbyde opgaven med etablering og drift af prisportalen under tilsynetsansvar til en uvildig tredjepart, som har det fornødne markedskendskab.Stk. 3.Efter den 1. oktober 2018 kan klima-, energi- og bygningsministeren træffe beslutning om,at prisportalen skal lukkes eller sælges, såfremt Energitilsynet vurderer, at der ikke længere erbehov for prisportalen.§ 82 c.Energitilsynet fører en årlig statistik over forsyningsafbrydelser og begrundelserneherfor.Statistikken offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside.Stk. 2.Tilvaretagelsen af sin opgave efter stk. 1 kan Energitilsynet fastsatte nærmere regler omnetvirksomhedernes indberetningerne af forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor, jf. § 20 c,stk. 2.«47.I§ 86, stk. 1,udgår»§ 71 a, stk. 4, § 72, stk. 8, eller«.48.I§ 87, stk. 1, nr. 1,ændres »samt forsyningspligtig virksomhed efter §§ 10, 19 og 33« til: »efter§§ 10 og 19«.§2I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 25. november 2013, foretagesfølgende ændringer:1.I§ 37, stk. 3, nr. 2,udgår:»og«.2.I§ 37, stk. 3,indsættes som nyt nr. 3:»3) anvendelse og regnskabsmæssig håndtering af beløb, der modtages som økonomiskekompensationer, og«.Nr. 3 bliver herefter nr. 4.§3I lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 8. november 2011, som ændret ved § 3 ilov nr. 575 af 18. juni 2012 og § 4 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 2,indsættes som4. pkt.:»Endelig kan Energinet.dk varetage opgaver vedrørende koblingsanlæg efter pålæg fra klima-,energi- og bygningsministeren.«2.I§ 4, stk. 6,indsættes som2. og 3. pkt.:»Klima-, energi- og bygningsministeren kan i forlængelse af et pålæg efter 1. pkt. om at anlæggeilandføringsanlæg til havvindmølleparker, som etableres efter udbud, give Energinet.dk yderligerepålæg om at anskaffe koblingsanlæg til placering på ilandføringsanlæg, hvis dette vurderesnødvendigt af hensyn til udbuddet. Koblingsanlægget vil efterfølgende skulle overdrages tilkoncessionshaveren mod betaling af de omkostninger, som Energinet.dk har afholdt.«

§6Stk. 1.Lovens § 1, nr. 4, 7 og 8, 20-22, 24, 26, 29, 35, 41og 42, 47 og 48finder ikke anvendelse iforhold til elhandelsvirksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov omelforsyning i deres egenskab af bevillingspligtig virksomhed, hvis bevillingen på tidspunktet forikrafttræden af de nævnte bestemmelser, jf. § 4, stk. 3, fortsat er gældende, og indtil bevillingensudløb. § 5, nr. 5, §§ 6, 33 og 34, § 50, stk. 1, § 51 a, nr.1, § 54, stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 3, §§ 72, 72b, stk. 2, § 76, stk. 2 og 5, § 86 og § 87, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning som affattet vedlovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, finder fortsat anvendelse i forhold til dissevirksomheder i deres egenskab af bevillingspligtige virksomheder indtil bevillingernes udløb.Stk. 2.§6 c i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8, finder ikke anvendelse iområder, hvor der efter det i § 5, stk. 3, nævnte tidspunkt fortsat findes en elhandelsvirksomhedmed bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning, og indtil bevillingensudløb. I stedet finder § 34 i lov om elforsyning som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25.november 2013, fortsat anvendelse.Stk. 3.Elhandelsvirksomhedernes informationsforpligtelser efter § 72 a, stk. 4, i lov omelforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 31, overfor forbrugere, der aftager elektricitetindenfor et område, hvor der efter det i denne lovs § 5, stk. 3, nævnte tidspunkt fortsat findes enelhandelsvirksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed, skal tillige omfatteinformation om forbrugerens rettigheder i relation til forsyningspligten i det pågældende område.Stk. 4.Såfremt en elhandelsvirksomhed efter det i § 5, stk. 3, nævnte tidspunkt fortsat harbevilling til forsyningspligtig virksomhed og efter dette tidspunkt får inddraget sin bevilling tilforsyningspligtig virksomhed i medfør af § 54, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning som affattet vedlovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, eller i medfør af § 54, stk. 1, nr. 3, i lov omelforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr.24, skal virksomheden, uden ugrundet opholdoverføre forbrugerne på de af sine aftagenumre, hvortil virksomheden leverer elektricitet i sinegenskab af forsyningspligtig virksomhed, til et elprodukt, hvis bindingsperiode og pris svarer tilprincipperne i § 72 e, stk. 6-8, i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 40. § 72 e,stk. 5, i lov om elforsyning, som ligeledes indsat ved denne lovs § 1, nr. 40, finder tilsvarendeanvendelse. Hvis virksomheden ikke varetager elhandelsvirksomhed på markedsmæssige vilkår,

overfører Energinet.dk de pågældende aftagenumre uden forsinkelse til en andenelhandelsvirksomhed efter proceduren i § 72 e, i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs § 1,nr. 40, og som finder tilsvarende anvendelse.Stk. 5.Såfremten elhandelsvirksomhed efter det i § 5, stk. 3, nævnte tidspunkt fortsat har bevillingtil forsyningspligtig virksomhed og efter dette tidspunkt får inddraget sin bevilling tilforsyningspligtig virksomhed i medfør af § 54, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om elforsyning, som affattetved lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, finder § 72 d, stk. 4 og 5, i lov omelforsyning som affattet og indsat ved denne lovs § 1, nr. 38og 39, anvendelse.Stk. 6.Såfremt en elhandelsvirksomhed omtalt i stk. 4, 3. pkt. efter det i § 5, stk. 3, nævntetidspunkt midlertidigt får inddraget sin bevilling til forsyningspligtig virksomhed i medfør af § 54,stk. 4, i lov om elforsyning, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013,finder § 54, stk. 8, ligeledes som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013,fortsat anvendelse.Stk. 6.Elhandelsvirksomheder nævnt i stk. 1 skal inden bevillingens udløb ved individuelkommunikation underrette de berørte forbrugere om, at bevillingen udløber. Underretningen skalske senest 3 måneder før bevillingens udløb. I underretningen skal elhandelsvirksomheden oplysesine hidtidige forsyningspligtkunder om leveringspligten, om forbrugernes valgmuligheder ogmulighederne for at orientere sig om produkter og elhandelsvirksomheder på prisportalen nævnt i §82 b i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 46. I underretningen skalelhandelsvirksomheden tilbyde sine hidtidige forsyningspligtkunder, der er husholdningsforbrugere,et produkt, der svarer til principperne i § 6 b, stk. 1-3, i lov om elforsyning, som indsat ved dennelovs § 1, nr. 8. Såfremt elhandelsvirksomheden vælger fortsat at opretholde et kundeforhold til sinehidtidige forsyningspligtkunder, der ikke er husholdningsforbrugere, ved bevillingens udløb, skalvirksomheden i sin underretning tilbyde forbrugeren fortsat levering af et elprodukt. Produkter, dertilbydes forbrugerne i medfør af 3. og 4. pkt. skal til enhver tid kunne opsiges af forbrugeren medhøjst 1 måneds varsel til udgangen af en måned.Forbrugere, der ikke vælger at skifte til et andetprodukt eller en anden elhandelsvirksomhed, vil blive forsynet fra deres hidtidigeelhandelsvirksomhed med et elprodukt på de i underretningen angivne vilkår fra tidspunktet forbevillingens udløb.§7Stk. 1.Elhandelsvirksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed hvis bevillingudløber inden det i § 5, stk. 3, nævnte tidspunkt uden at der gennemføres et udbud for nyudstedelseaf bevillingen i det pågældende bevillingsområde, skal inden bevillingens udløb ved individuelkommunikation underrette de berørte forbrugere om, at bevillingen udløber. Underretningen skalske senest 3 måneder før bevillingens udløb. I underretningen skal elhandelsvirksomheden oplysesine hidtidige forsyningspligtkunder om leveringspligten, om forbrugernes valgmuligheder ogmulighederne for at orientere sig om produkter og elhandelsvirksomheder på Elpristavlen eller påprisportalen nævnt i § 82 b i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 46. Iunderretningen skal elhandelsvirksomheden tilbyde sine hidtidige forsyningspligtkunder, der erhusholdningsforbrugere, et produkt, der svarer til principperne i § 6 b, stk. 1-3, i lov omelforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8. Såfremt elhandelsvirksomheden vælger fortsat atopretholde et kundeforhold til sine hidtidige forsyningspligtkunder, der ikke erhusholdningsforbrugere, ved bevillingens udløb, skal virksomheden i sin underretning tilbydeforbrugeren fortsat levering af et elprodukt. Produkter, der tilbydes forbrugerne i medfør af 3. og 4.pkt. skal til enhver tid kunne opsiges af forbrugeren med højst 1 måneds varsel til udgangen af enmåned.Forbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1.2.2.12.22.32.42.53.3.1Indledende bemærkningerBaggrundOvergang fra forsyningspligt til leveringspligtUdskydelse af engrosmodellenÆndring aflov om naturgasforsyningÆndring aflov om Energinet.dkHovedlinjerne i lovforberedelsenLovforslagets hovedindholdLeveringspligten3.1.1 Gældende ret3.1.2 Elreguleringsudvalgets anbefaling3.1.3 Lovforslagets udformningHåndtering af dårlige betalere3.2.1 Gældende ret3.2.2 Elreguleringsudvalgets anbefaling3.2.3 Lovforslagets udformningEn elforbrugers flytning til en ny adresse3.3.1 Gældende ret3.3.2 Elreguleringsudvalgets anbefaling3.3.3 Lovforslagets udformningSikring af forbrugere ved konkurser eller lignende3.4.1 Gældende ret3.4.2 Elreguleringsudvalgets anbefaling3.4.3 Lovforslagets udformningEn ny elprisportal3.5.1 Gældende ret3.5.2 Elreguleringsudvalgets anbefaling3.5.3 Lovforslagets udformningPrisundersøgelser3.6.1 Gældende ret3.6.2 Elreguleringsudvalgets anbefaling3.6.3 Lovforslagets udformningEksisterende forsyningspligtbevillinger og overgang til den nye regulering3.7.1 Gældende ret3.7.2 Elreguleringsudvalgets anbefaling3.7.3 Lovforslagets udformningUdskydelse og tilpasning af engrosmodellenØvrige ændringer af lov om elforsyningÆndring af lov om naturgasforsyningÆndring af lov om Energinet.dkØkonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommunerØkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetMiljømæssige konsekvenser

1. Indledende bemærkningerUdvalg for elreguleringseftersynet (herefter benævnt elreguleringsudvalget) afleverede d. 30. maj 2013rapporten, Forslag til en fremtidig regulering af forsyningspligten, som indeholder en række forslag tilændring af forsyningspligtreguleringen, til klima-, energi- og bygningsministeren. Hovedformålet medlovforslaget er for det første at udmønte elreguleringsudvalgets forslag til fremtidig regulering afforsyningspligten med henblik på at fremme konkurrencen på elmarkedet, samtidig med at et højtforbrugerbeskyttelsesniveau bevares. Det foreslås, at elreguleringsudvalgets anbefalinger, der kræver enændring af lov om elforsyning, i hovedtræk gennemføres.Som led heri foreslås det, at der i stedet for den hidtidige forsyningspligt indføres en leveringspligt, somforpligter alle elhandelsvirksomheder til mod betaling at levere elektricitet til alle husholdningsforbrugere,som anmoder om det. Forsyningspligtbevillingssystemet og den hidtidige regulering af forsyningspligtpriserforeslås afskaffet. Der foreslås regler om håndtering af dårlige betaler og regler, der beskytter forbrugere itilfælde af en elhandelsvirksomheds konkurs eller lignende. Forslaget indeholder desuden nye regler omansvarsfordeling i de tilfælde, hvor elforbrugerne flytter til anden adresse. Desuden foreslås, at Energitilsynetskal sikre etablering af en ny prisportal, hvor forbrugerne nemt kan sammenligne elpriserne på markedet. Detforeslås tillige, at Energitilsynet fremover gennemfører årlige prisundersøgelser.Det andet hovedformål med lovforslagets er at udskyde iværksættelsen af den såkaldte engrosmodel forelmarkedet. Engrosmodellen, der indebærer en total omlægning af relationerne mellem net- ogelhandelsvirksomheder, somgiver elhandelsvirksomhederne en central rolle mod i dag netvirksomhederne,blev vedtaget med lov nr. 575 af 18. juni 2012 og skulle finde anvendelse fra den 1. oktober 2014. Detforeslås at udskyde engrosmodellen med ét år til den 1. oktober 2015, fordi opgaverne medimplementeringen af engrosmodellen har vist sig mere komplekse end først antaget.Lovforslaget indeholder tillige en række andre ændringer, herunder konsekvensændringer ogpræciseringer.Det foreslås, at den nye leveringspligt træder i kraft samtidig med ikrafttrædelsen af engrosmodellen den 1.oktober 2015, dog således at der etableres en overgangsordning, der bl.a. tager højde for, at et antalbevillinger til forsyningspligtig virksomhed blev udstedt i starten af 2012 med en løbetid til 2017.Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af lov om naturgasforsyning, hvorefter klima- energi- ogbygningsministeren gives hjemmel til at fastsætte regler for distributionsselskabernes anvendelse og denregnskabsmæssige håndtering af beløb, der modtages som økonomisk kompensation, f.eks nårnaturgasforsynede områder overgår til fjernvarmeforsyning.Med lovforslaget foreslås endelig en ændring af lov om Energinet.dk, hvorefterklima-, energi- ogbygningsministeren vil få hjemmel til at pålægge Energinet.dk at anskaffe koblingsanlæg, hvis dette vurderesnødvendigt i forbindelse med udbud af store havvindmølleparker.2. Baggrund2.1. Overgang fra forsyningspligt til leveringspligt.Reglerne om elhandelsvirksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed blev indført i Danmarkved elreformen i 2000, hvor de hidtidige eldistributionsvirksomheder blev udskilt i netvirksomheder ogelhandelsvirksomheder, der var ejet af netvirksomhederne. Bevilling til forsyningspligtig virksomhedindebærer, at elhandelsvirksomheden inden for sit bevillingsområde har pligt til at levere elektricitet modbetaling til enhver forbruger, der ikke har en anden leveringsaftale. Forsyningspligtpriser er regulerede.Hermed opfyldes kravet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fællesregler for det indre marked for elektricitet om, at medlemsstaterne skal sikre alle privatkunder – og evt. også

små virksomheder – en ret til at få leveret elektricitet til rimelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerendepriser.Der var i begyndelsen kun frit leverandørvalg for de største elforbrugere. Først fra 2003 fik alle forbrugereret til frit at vælge leverandør. Efter dette tidspunkt begyndte der at komme nye leverandører på markedet,som også ønskede at levere elektricitet til de mindre forbrugere. Samtidig voksede kritikken af systemet medforsyningspligtige virksomheder, der sås som en hindring for markedsudviklingen. Dette er baggrunden for,at elreguleringsudvalget som sin første opgave i henhold til kommissoriet for udvalgets arbejdeskulleanalysere forsyningspligtreguleringen og komme med forslag til en ændret regulering.Elreguleringsudvalget blev nedsat som led i energiaftalen fra marts 2012 for at igangsætte et dybdegåendeeftersyn af reguleringen af den danske elforsyning. Udvalget, der består af branchens interessenter ogsagkyndige, forbrugerrepræsentanter og myndigheder, afleverede den 30. maj 2013 sine anbefalinger om denfremtidige forsyningspligtregulering til klima-, energi- og bygningsministeren. Alle medlemmer af udvalgetvar enige i anbefalingerne.Følgende anbefalinger fra elreguleringsudvalget vil kræve en ændring af lov om elforsyning:Den hidtidige forsyningspligtregulering med særlige forsyningspligtige virksomheder medbevilling anbefales ophævet. I stedet anbefales indført en leveringspligt, som forpligter alleelhandelsvirksomheder til mod betaling at levere el til alle husholdningsforbrugere, som anmoderom det.Der anbefales indført fri prisdannelse på detailmarkedet for elektricitet, dvs. at den hidtidigeprisregulering for forsyningspligtprodukter ophæves.For at skabe øget gennemsigtighed omkring priser anbefales, at den eksisterende elpristavleerstattes af en ny og forbedret forbrugerprisportal. Det anbefales, at ansvaret for den nye prisportal,herunder portalens finansiering, ligger hos Energitilsynet.Energitilsynet skal efter anbefalingerne i en overgangsperiode på 5 år gennemføre årligeprisundersøgelser.Anbefalingerne lægger op til, at der laves en fordelingsordning, som sikrer, at ingen elforbrugerefterlades uden leverandør ved deres hidtidige leverandørs konkurs eller lignende.Der skal efter anbefalingerne udarbejdes forskrifter for en klar ansvarsfordeling i forbindelse medelforbrugerens flytning til anden adresse og lukning af forbrugssteder m.v.Der anbefales indført klarere og ens regler for håndtering af forbrugere, som ikke betaler dereselregning.Med lovforslaget lægges der op til, at disse anbefalinger gennemføres i hovedtræk, dog med mindreændringer og præciseringer, jf. nærmere i afsnit 3 vedrørende lovforslagets hovedpunkter.Den foreslåede model med afskaffelse af forsyningspligten og prisreguleringen som de to største ændringerventes at medføre øget konkurrence på detailmarkedet for el. Forbrugere skal fremover aktivt vælge dereselhandelsvirksomhed frem for, at de automatisk bliver forsynet af den forsyningspligtige virksomhed, hvis deikke træffer et aktivt valg. Forbrugerne forventes derfor at blive mere opmærksomme på deres valg afelhandelsvirksomhed. Elhandelsvirksomhederne får et incitament til at konkurrere mod hinanden på tværs afeksisterende forsyningsområder, og alle elhandelsvirksomheder vil få lige adgang til nye forbrugere.Afviklingen af prisreguleringen samtidig med etableringen af en forbedret prisportal og offentliggørelse afprisundersøgelser forventes ligeledes at ville aktivere elforbrugerne og dermed øge incitamentet forelhandelsvirksomhederne til at være opsøgende og innovative, herunder ved udviklingen af nye produkter.Selv om det ikke kan udelukkes, at afskaffelsen af prisreguleringen vil medføre, at nogleelhandelsvirksomheder i begyndelsen vil hæve priserne for visse produkter, må det forventes, at dendynamik, der vil opstå i forlængelse af dette tiltag, over tid vil føre til et pres på priserne i nedadgåenderetning. I følge undersøgelser foretaget af henholdsvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2011(Detailmarkedet for elektricitet) og Energitilsynet i 2012 (Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el)er det således muligt, at priserne stigeri en indledende periode efter afskaffelsen af prisreguleringen. I ogmed at de positive konkurrenceeffekter i form af mere aktive forbrugere, øget konkurrence blandt

elhandelsvirksomhederne og større innovation indtræder, forudses der imidlertid på længere sigt at komme etstørre prispres. Selvom der altså kan være et forbrugersegment, der på kort sigt oplever stigende eludgifter,fordi de ikke reagerer på stigende priser, er det efter de nævnte undersøgelser forventningen, at også dennegruppe på sigt kan få gavn af den øgede konkurrence.Udvikling af nye produkter, herunder produkter der belønner forbrugere for deres forbrugsfleksibilitet, viltillige kunne gavne indpasningen af vedvarende energi i elsystemet og vil understøtte regeringens Smart Gridstrategi hen mod et elsystem, hvor produktion, transport og forbrug af elektricitet kobles intelligent sammen,så behovet for omkostningstunge netforstærkninger begrænses.Formålet med en ændret forsyningspligtregulering er endvidere at komme frem til en model, der bådeopfylder EU-krav og lever op til nationale forventninger om at sikre husholdninger forsyning med el tilrimelige og gennemsigtige priser samtidig med, at rimelige forbrugerbeskyttelseshensyn fortsat varetages.Det vurderes, at den foreslåede model lever op til dette formål.I forhold til forbrugerbeskyttelseshensyn indeholder lovforslaget tiltag, der understøtter forbrugerne i deresnye rolle som mere proaktive forbrugere. Der oprettes således en ny uvildig forbrugerprisportal, somEnergitilsynet er ansvarlig for, ligesom Energitilsynet forpligtes til at udføre og offentliggøre årligeprisundersøgelser.De opgaver, der varetages af virksomheder med forsyningspligtbevilling, vil fremover blive løftet af alleelhandelsvirksomhederne. Lovforslaget omfatter derfor nye bestemmelser om håndtering af forbrugernesflytninger og en ny model, der sikrer forbrugerne fortsat forsyning ved deres elhandelsvirksomheds konkursm.v.Lovforslaget indeholder endvidere et forbud mod at hæve en forsyningsaftale og afbryde forsyningen tilhusholdningsforbrugere som middel til at inddrive skyldig betaling for allerede afholdt forbrug. Et sådantforbud gælder efter gældende ret for forsyningspligtige virksomheder, men med lovforslaget vil forbuddetkomme til at gælde for alle elhandelsvirksomheder.Elhandelsvirksomhederne vil fortsat kunne kræveforudbetalingfra husholdningsforbrugere. Virksomhederne vil dog ikke længere kunne kræve, athusholdningsforbrugerne stiller sikkerhed i form af et depositum for fremtidige betalinger.Lovforslaget medfører ikke ændringer af socialt udsattes stilling – herunder muligheder for evt. at få hjælptil at betale elregningen. Ligesom efter gældende ret vil dette ikke blive reguleret i lov om elforsyning menfølge reglerne i den almindelige socialret.2.2. Udskydelse og tilpasning af engrosmodellenBaggrunden for forslaget om udskydelse af engrosmodellen er for det første, at omstillingen tilengrosmodellen, hvor elhandelsvirksomhederne bliver de centrale aktører på detailmarkedet mod nunetvirksomhederne, er mere omfattende end først antaget. Bl.a. er behovet for IT-mæssige ændringer merekomplicerede, ligesom der er behov for væsentlige ændringer i virksomhedernes markedskoncept og denødvendige brancheaftaler. Selv om der arbejdes målrettet af både markedsaktører og myndigheder pågennemførelsen af engrosmodellen, anses det ikke for muligt at gennemføre modellen til den 1. oktober2014.For at sikre en succesfuld gennemførelse af engrosmodellen indeholder lovforslaget derfor et forslag omudskydelse af indførelsen af engrosmodellen med et år til den 1. oktober 2015.For det andet medfører den foreslåede overgang fra forsyningspligt til leveringspligt behov for væsentligeændringer i Energinet.dk’s datahub, der er opbygget med forsyningspligten som omdrejningspunkt. Afhensyn til både markedsaktørerne og forbrugerne er det væsentligt, at iværksættelsen af engrosmodellen ogindførelsen af den nye leveringspligt sker samtidigt.2.3. Ændring af lov om naturgasforsyningDer foreslås indført en ny bestemmelse i naturgasforsyningsloven en bestemmelse, der giver klima- energi-og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler for distributionsselskabernes anvendelse og denregnskabsmæssige håndtering af beløb, der modtages som økonomisk kompensation. Der tænkes her f.eks.

på beløb, der modtages som kompensation for manglende fremtidige indtægter, når naturgasforsynedeområder overgår til fjernvarmeforsyning eller frasalg af større aktiver.2.4. Ændring af lov om Energinet.dkDet foreslås, at ministeren får hjemmel til at pålægge Energinet.dk at anskaffe koblingsanlæg, hvis dettevurderes nødvendigt i forbindelse med udbud af store havvindmølleparker. Koblingsanlægget anskaffes medhenblik på efterfølgende at overdrage dette til en kommende koncessionshaver. Det vil være en betingelse, atpålægget til Energinet.dk udstedes i forlængelse af, at der er udstedt pålæg om at anlægge ilandføringsanlægtil havvindmølleparker, som etableres efter udbud.2.5. Hovedlinjerne i lovforberedelsenHovedparten af de foreslåede ændringer af lov om elforsyning følger op på elreguleringsudvalgetsanbefalinger om en fremtidig regulering af forsyningspligten, som så vidt muligt er fulgt i lovforslaget. Iforbindelse med lovforberedelsen er der foretaget en mere dybdegående analyse af forslagenes økonomiske,juridiske og praktiske implikationer. I den forbindelse har Energistyrelsen inddraget Ankenævnet påEnergiområdet, Energitilsynet, Energinet.dk, Forbrugerrådet og Dansk Energi, der alle har bidraget medderes særlige viden på området.Desuden har Justitsministeriet bidraget med deres ekspertise for at sikrelovforslagets forenelighed med den almindelige lovgivning på Justitsministeriets område, herunder lov omforbrugeraftaler og konkursloven. Dette har ført til, at lovforslaget på enkelte punkter adskiller sig fraelreguleringsudvalgets anbefalinger, jf. nedenfor under afsnit 3 om lovforslagets hovedindhold.3. Lovforslagets hovedpunkter3.1. Leveringspligten3.1.1. Gældende retDet fremgår af § 6, stk. 1, i lov om elforsyning, at enhver elforbruger frit kan vælge elleverandør. Efter § 6,stk. 2, har enhver ret til mod betaling at blive forsynet med elektricitet her i landet gennem levering fra envirksomhed med forsyningspligt. Det er således elforbrugernes frie valg, om de ønsker at modtageelektricitet leveret på markedsmæssige vilkår, eller om de vil modtage et forsyningspligtprodukt.Det fremgår endvidere af § 34, stk. 1, i lov om elforsyning, at de forsyningspligtige virksomheder i deresbevillingsområder mod betaling skal levere elektricitet til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden forvalg af anden leverandør eller andet produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkt eller en andenleverandør er ophørt.I praksis betyder ordningen, at forbrugerne automatisk bliver forsynet med elektricitet fra deresforsyningspligtige virksomhed, hvis de ikke foretager et valg om at blive forsynet på andre måder.Ligeledes har ordningen til følge, at en forsyningspligtig virksomhed skal forsyne forbrugere, som ikkefinder en elhandelsvirksomhed, der vil indgå en aftale med dem, eksempelvis fordi de formodes at væredårlige betalere. En forsyningspligtig virksomhed kan således ikke nægte at overtage forsyningen til enforbruger, der ikke modtager elektricitet fra en anden elhandelsvirksomhed. Det fremgår imidlertid af § 72,stk. 5, i lov om elforsyning, at også en forsyningspligtig virksomhed kan gardere sig mod manglendebetaling, hvis den har en særlig grund til at forvente manglende betalingsevne- eller villighed fra enforbruger.Ligeledes kan virksomheden i disse tilfælde kræve sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug, senærmere herom i afsnit 3.2.Forsyningspligtig virksomhed kan kun udøves med bevilling. Bevillingen meddeles af klima-, energi- ogbygningsministeren for et nærmere afgrænset område og en periode på op til 5 år, jf. § 33, stk. 2, i lov omelforsyning. Landet er inddelt i bevillingsområder, således at der kun findes én forsyningspligtigelhandelsvirksomhed i hvert område.Ved lov nr. 1352 af 12. december 2012 blev reglerne om udstedelse af forsyningspligtbevillinger ogprisregulering af forsyningspligtprodukterne ændret. Efter den 1. januar 2013, der var datoen for

ikrafttrædelsen af lovændringen, udstedes forsyningspligtbevillinger kun efter udbud, jf. § 34 a i lov omelforsyning.Forsyningspligtproduktet er prisreguleret. For bevillingshavere, der har opnået bevilling uden udbud, dvs.før den nævnte lovændring, gælder § 72 i lov om elforsyning. I henhold hertil skal priserne modsvaremarkedets prisniveau med udgangspunkt i Energitilsynets beregninger heraf.For bevillingshavere, der har opnået bevilling efter udbud, fastlægges prisen ved udbuddet. Prisernefastsattes enten med udgangspunkt i en af tilsynet fastsat grundlastpris eller timeprisen på elspot, plus det vedudbuddet tilbudte tillæg, jf. § 71 a i lov om elforsyning.§ 34 a indeholder endvidere bestemmelser, der tager højde for forbrugerens stilling i forbindelse medudbud. Det følger bl.a. af bestemmelsen, at forbrugere på et forsyningspligtprodukt, der efter udløb af enforsyningspligtbevilling ikke aktivt vælger et andet produkt, overføres af deres hidtidigeelhandelsvirksomhed til et produkt, hvis leveringsvilkår svarer til, og hvis pris ikke overstiger prisen på dethidtidige forsyningspligtprodukt. Loven bestemmer, at produktet mindst skal tilbydes frem til den 1. oktober2014. Energitilsynet fører tilsyn med, at kravene til produktet overholdes, jf. § 34 a, stk. 5, i lov omelforsyning.3.1.2. Elreguleringsudvalgets anbefalingerElreguleringsudvalget anbefaler, at den gældende forsyningspligt afskaffes og erstattes med en nyleveringspligt, hvorefter alle elhandelsvirksomheder på det danske marked får pligt til mod betaling at levereelektricitet til husholdningskunder, der anmoder om det. Leveringspligten skal efter anbefalingen gælde foralle produkter, der er målrettet husholdningskunder. Efter udvalgets anbefaling, skal der imidlertid fortsatkunne stilles krav om forudbetaling mv. for at sikre betaling for fremtidige elleverancer. Begrebet»forsyningspligtig virksomhed« bør efter udvalgets anbefaling afskaffes som en konsekvens af ovenstående.Herved afskaffes også bevillingssystemet og opdelingen i geografisk afgrænsede forsyningsområder. Der vilikke længere skulle afholdes udbudsrunder om tildeling af forsyningspligtbevillinger.Udvalget anbefaler endvidere, at prisreguleringen på detailmarkedet for elektricitet ophæves, så prisernefastsættes på markedsvilkår. Der vil ikke længere være et særligt, statsligt reguleret forsyningspligtproduktomfattet af en prisregulering administreret af Energitilsynet.3.1.3. Lovforslagets udformningLovforslaget indebærer, at forsyningspligten erstattes med en leveringspligt. Leveringspligten vilindeholde en forpligtelse for alle elhandelsvirksomheder til at levere elektricitet mod betaling til allehusholdningsforbrugere, som anmoder om det. Leveringspligten vil omfatte alle de produkter, som enelhandelsvirksomhed markedsfører til husholdningsforbrugere i et givent netområde. Forslaget indebærerogså, at en elhandelsvirksomhed kan begrænse risikoen for og skaden ved manglende betalinger fra deresforbrugere ved at stille krav om forudbetaling, hvis virksomheden har en særlig grund til at forventemanglende betalingsevneeller -villighed fra en forbruger.Som konsekvens heraf foreslås alle bestemmelser i lov om elforsyning, der vedrører forsyningspligtenophævet, herunder også bevillingskravet og prisreguleringen. Det skal dog understreges, at allerede meddeltebevillinger fortsætter til deres udløbsdato, med mindre bevillingshaveren selv anmoder om, at bevillingenophører på et tidligere tidspunkt, jf. afsnit 3.7 om det foreslåede overgangsregime.Forslaget har til formål fortsat at sikre alle husholdningsforbrugere en lovreguleret adgang til elforsyning.Hermed opfyldes også eldirektivets krav om, at alle husholdningskunder har ret til at få leveret elektricitet tilrimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende priser. Det vil ikke længerevære muligt for en elhandelsvirksomhed at skubbe forbrugere, som de ikke ønsker at have som kunder, overtil en forsyningspligtig virksomhed. Men der vil som nævnt fortsat kunne stilles krav om sikkerhed i form afforudbetaling for at sikre betaling for fremtidigeelleverancer.Leveringspligten er begrænset til de virksomheder, der vælger at levere elektricitet tilhusholdningsforbrugere. Det vurderes ikke som hensigtsmæssigt også at udstrække leveringspligten over forhusholdningsforbrugere til virksomheder, der udelukkende tilbyder levering af elektricitet til erhvervskunder.

Leveringspligten omfatter alle husholdningsforbrugere i de netområder, hvor elhandelsvirksomhedenmarkedsfører sine produkter til denne kundekategori. En elhandelsvirksomhed kan således ikke vælge atbegrænse sin virksomhed til udelukkende at levereelektricitet til husholdningsforbrugere i en afgrænset del afet netområde. Dermed forhindres det, at elhandelsvirksomheder kan nægte at levere elektricitet tilhusholdningsforbrugere i afsidesliggende områder, herunder små øer, medmindre de samtidig undlader atlevere elektricitet til hele det relevante netområde.Lovforslaget giver imidlertid elhandelsvirksomheder, der alene markedsfører produkter i et bestemtnetområde, mulighed for fortsat at begrænse deres aktiviteter til disse lokale markeder uden at skulle væreforpligtet til at levere elektricitet til husholdningsforbrugere i hele landet. På baggrund af de aktuellemarkedsforhold vurderes det, at det er usandsynligt, at denne mulighed vil føre til en markedssegmenteringmed begrænset konkurrence indenfor de enkelte netområder. Det vurderes derimod, at det kun vil væremeget få elhandelsvirksomheder, typisk nogle, der alene leverer elektricitet til forbrugere i entransformatorforenings netbevillingsområde, der muligvis vil have en interesse i fortsat at kunne markedsførederes produkter udelukkende i disse lokalt begrænsede områder.Efter lovforslaget omfatter leveringspligten alle elprodukter, som en elhandelsvirksomhed markedsfører tilhusholdningsforbrugere i det samme netområde. Formålet hermed er at sikre, at der ikke skerprisdiskrimination af husholdningsforbrugere. Det følger således af eldirektivets artikel 3, stk. 2 og 3, atelhandelsvirksomheder kan pålægges offentlige serviceforpligtelser, og at husholdningsforbrugere somminimum bl.a. skal sikres en ret til at få leveret el til ikke-diskriminerende priser. Med bestemmelsen sikresdet, at en elhandelsvirksomhed ikke kan tvinge økonomisk svage forbrugere til at aftage et elprodukt medhøjere priser end virksomhedens øvrige elprodukter.Det har i det lovforberedende arbejde været overvejet, hvorvidt det ville være tilstrækkeligt at begrænseelhandelsvirksomhedernes leveringspligt til et bestemt produkt. Det vurderes imidlertid, at denne tilgangnetop vil indebære en risiko for, at bestemte kunder, typisk økonomisk svage kunder, vil kunne henvises tilet elprodukt med højere priser end virksomhedens øvrige elprodukter. På baggrund af reguleringsudvalgetscentrale anbefaling om at afskaffe prisregulerede forsyningspligtprodukter anses det ikke forhensigtsmæssigt at bibeholde en prisregulering for særskilte produkter under leveringspligten.Forslaget om den nye leveringspligt giver imidlertid en leveringspligtig elhandelsvirksomhed mulighed forat stille krav om forudbetaling på op til tre måneder i de tilfælde, hvor virksomheden har særlig grund til atforvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en husholdningsforbruger. Indgåelsen af enaftale og påbegyndelse af leveringen af elektricitet kan i disse tilfælde betinges af, at virksomheden forindenhar modtaget forudbetaling. Hermed sikres elhandelsvirksomhedernes mulighed for at modtage betalingerfor deres ydelser. Elhandelsvirksomhederne vil imidlertid ikke have mulighed for at krævesikkerhedsstillelse i form af et depositum som middel til at sikre fremtidige betalinger. Hensynet bag dette er,at forudbetaling er en mindre omkostningsfuld måde for forbrugeren at sikre virksomhedernes betaling. Detbemærkes endvidere, at en elhandelsvirksomhed, der har indgået en aftale med en husholdningsforbruger,uden at der på tidspunktet for aftalens indgåelse er blevet stillet krav om forudbetaling, men hvorvirksomheden på et senere tidspunkt får særlig grund til at forvente manglende betalingsevne ellerbetalingsvillighed fra en husholdningsforbruger, også på dette senere tidspunkt vil kunne stille krav omforudbetaling. Der henvises nærmere til afsnit 3.2. nedenfor.Det har i forbindelse med det forberedende lovgivningsarbejde været overvejet, om leveringspligten skulleudvides til også at omfatte små erhvervsdrivende. Spørgsmålet er også adresseret i reguleringsudvalgetsredegørelse, der konkluderer, at leveringspligten udelukkende skal omfatte husholdningsforbrugere.Lovforslaget følger reguleringsudvalgets anbefaling. Der tages hermed udgangspunkt i, at erhvervsdrivende,også små erhvervsdrivende, ikke har samme brug for en leveringsgaranti som husholdningsforbrugere.Umiddelbart må det antages, at elhandelsvirksomhederne altid ønsker at sælge elektricitet til en virksomhed,der typisk vil have et større forbrug end en husholdningsforbruger. Desuden har elhandelsvirksomheder ikkeincitament til at afvise at forsyne små virksomheder, idet elhandelsvirksomhederne kan kræve forudbetalingog således have sikkerhed for betaling af deres ydelser. Virksomheder, også små virksomheder, må desudenkunne forventes at have tilstrækkelige kompetencer til at begå sig på elmarkedet og forhandle medelhandelsvirksomheder uden at have behov for den særlige forsyningssikkerhed, der ligger i leveringspligten.

Endelig tages der med begrænsningen af leveringspligten til husholdningsforbrugere højde for praktiskeadministrative hensyn, idet det vil være enkelt for elhandelsvirksomhederne at vurdere, om en kunde erhusholdningsforbruger eller erhvervsdrivende, hvorimod det ville være mere administrativtressourcekrævende for elhandelsvirksomhederne at vurdere, om en virksomhed er stor eller lille.Lovforslaget lægger op til, at en husholdningsforbruger kan indbringe klage for Ankenævnet påEnergiområdet, hvis en elhandelsvirksomhed nægter at påtage sig leveringspligten over for forbrugeren. Detbemærkes i den forbindelse, at det er hensigten, at en kommende ændring afforbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 196 af 27. februar 2013 om forbrugerbeskyttelseefter lov om elforsyning) vil indeholde nærmere bestemmelser omklageadgangenefor forbrugerne.3.2. Håndtering af dårlige betalere3.2.1. Gældende retEfter gældende ret kan ikkeforsyningspligtige elhandelsvirksomheder afvise at indgå en aftale om leveringaf elektricitet med forbrugere, herunder forbrugere der af virksomheden vurderes at have et dårligtbetalingsmønster. Hvis ikke disse forbrugere finder en elhandelsvirksomhed, der vil forsyne dem medelektricitet på markedsvilkår, forsynes de pågældende forbrugere af den forsyningspligtige virksomhed iområdet, jf. § 6, stk. 1, og § 34, stk. 1, i lov om elforsyning. Ligeledes kan en ikkeforsyningspligtigelhandelsvirksomhed efter almindelige obligationsretlige regler opsige et eksisterende aftaleforhold med enforbruger, hvis det under det løbende aftaleforhold skulle vise sig, at forbrugeren har et dårligtbetalingsmønster. Også i disse tilfælde overføres forbrugeren til den forsyningspligtige virksomhed iområdet.Derimod kan en forsyningspligtig virksomhed som udgangspunkt ikke nægte at forsyne en forbruger, derikke - eller ikke længere - modtager elektricitet fra en anden elhandelsvirksomhed. Dog kan enforsyningspligtig elhandelsvirksomhed kræve sikkerhed for betaling for fremtidigt forbrug, hvis der er særliggrund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en forbruger. Denforsyningspligtige virksomhed kan tage skridt til afbrydelse af elforsyningen, såfremt forbrugeren ikke stillerden fornødne sikkerhed. Afbrydelse af elforsyningen kan derimod aldrig ske som middel til at inddriveskyldig betaling for allerede afholdt forbrug.Indtil lovændringen vedrørende indførelse af engrosmodellen med lov nr. 575 af 18. juni 2012, var denneretstilstand ikke lovhjemlet, men fulgte af kutyme og Energitilsynets praksis i forbindelse medmetodegodkendelsen af leveringsbetingelser anmeldt af netvirksomhederne.Dennepraksis har endvidereværet fasthold i afgørelser fra Ankenævnet på Energiområdet. Med lov nr. 575 blev der indført en nybestemmelse i lov om elforsyningen, § 72, stk. 5, som lovfæster forsyningspligtige virksomhedersmuligheder for at håndtere dårlige betalere i overensstemmelse med den beskrevne praksis.3.2.2. Elreguleringsudvalgets anbefalingerElreguleringsudvalget anbefaler, at der vedtages klare og ensartede regler for håndtering af dårligebetalere. Elreguleringsudvalget finder, at dette bl.a. bør ske i form af fastsættelse af regler i enbekendtgørelse omelhandelsvirksomheders rimelige og ensartede håndtering af forbrugere, der ikke betalerderes elregning. Nærmere mener udvalget, at de gældende principper, der komme til udtryk i § 72, stk. 5, ilov om elforsyning, skal videreføres. Der foreslås derfor regler, der bygger på en udvidelse af deneksisterende praksis for forsyningspligtige virksomheder til alle elhandelsvirksomheder, som vil indebære, aten forbruger skal modtage en regning (med en betalingsfrist på minimum 14 dage) og to rykkere (med enfrist på minimum 7 dage) inden leveringsaftalen kan opsiges.Stiller forbrugeren sikkerhed for eller betaler forud for fremtidig levering, skalelhandelsvirksomheden ikkekunne opsige leveringsaftalen. Udestående beløb vil skulle opkræves gennem en almindeliginkassoprocedure.Stiller forbrugeren derimod indenfor en frist på to måneder ikke sikkerhed, kan elhandelsvirksomhedenopsige aftalen. Herefter kan netvirksomheden afbryde forsyningen. Forsyningsafbrydelsen skal varsles meden frist på minimum 7 dage.

Procedurerne skal efter udvalgets anbefaling være éns for alle elhandelsvirksomheder og skal alene kunnefraviges til fordel for forbrugerne.Elreguleringsudvalget adresserer ligeledes særligt udsatte forbrugere, som ikke formår eller forstår atbetale deres elregning. Elreguleringsudvalget henviser til, at kommunerne, ligesom i dag, vil være involveretgennem sociallovgivningen i forhold til disse forbrugere. Kommunerne kan derfor, indenfor deres praksis påområdet, sørge for sikkerhedsstillelse, betaling af regning på forbrugerens vegne mv. Forbrugeren eransvarlig for at træffe aftale med kommunen om sikkerhedsstillelse og evt. overtagelse af ansvaret forbetaling af regningen. Hvis ennetvirksomhed er bekendt med, at der er børn i en husstand, skal det ligesom idag overvejes at underrette de sociale myndigheder inden afbrydelse af forsyningen, ligesom politiet skalunderrettes inden en afbrydelse, hvis der er husdyrhold på ejendommen.Reguleringsudvalget er af den opfattelse, at disse regler, der er af social karakter, ikke skal indføres i lovom elforsyning. Udvalget foreslår imidlertid, at Energitilsynet indsamler og offentliggør årlig statistik overlukninger og anledning til lukninger.3.2.3. Lovforslagets udformningEn elhandelsvirksomhed, der er leveringspligtig over for en husholdningsforbruger, kan efter lovforslagetgøre indgåelsen af en aftale med og påbegyndelse af levering af elektricitet til forbrugeren betinget afforudbetaling, hvis virksomheden har grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighedfra den pågældende forbruger, jf. afsnit 3.1.3 ovenfor.I de situationer, hvor elhandelsvirksomheden først på et senere tidspunkt får grund til at forventemanglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en forbruger, har elhandelsvirksomheden efterlovforslaget ligeledes mulighed for på dette senere tidspunkt at kræve forudbetaling fra forbrugeren i relationtil det fremtidige forbrug.Der tages hermed udgangspunkt i principperne bag § 72, stk. 5, i lov om elforsyningen, som foreslåsophævet som en konsekvens af afskaffelsen af den gældende forsyningspligtregulering. Der foreslås nyeregler, hvorefter de samme principper fremover vil finde anvendelse på alle elhandelsvirksomheder, der erleveringspligtige over for husholdningsforbrugere. Hvis en elhandelsvirksomhed har en særlig grund til atforvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en husholdningsforbruger, kan den efterlovforslaget kræve forudbetaling på op til tre måneder ad gangen. Hvis forbrugeren ikke betaler i rette tid,kan elhandelsvirksomheden efter varsel ophæve aftalen og anmode netvirksomheden om afbrydelse afforsyningen til forbrugeren.Det bemærkes, at det efter lovforslaget, og i modsætning til gældende ret, fremover alene skal være muligtfor en elhandelsvirksomhed,der harleveringspligt over for en husholdningsforbruger, at kræve sikkerhed iform af forudbetaling. Den gældende mulighed for sikkerhedsstillelse i form at et depositum foreslåsafskaffet i forbrugerens interesse. Der er i praksis eksempler på, at elforbrugere afkræves depositumsvarende til 6 måneders forbrug foruden den almindelige betaling for at opretholde elforsyningen.Sammenlignet hermed er den foreslåede sikkerhed i form af 3 måneders forudbetaling væsentligt mindreøkonomisk belastende for forbrugeren.I forhold til andre kunder end husholdningsforbrugere vil de almindelige obligationsretlige regler omhævelse af aftaler fortsat finde anvendelse.Ministeren vil efter lovforslaget få hjemmel til at fastsætte nærmere regler om varslingsregler ogprocedurer, herunder bl.a. frister, i en bekendtgørelse.Endelig bemærkes det, at det efter de foreslåede regler ikke vil være muligt for en leveringspligtigelhandelsvirksomhed at true en husholdningsforbruger med at hæve aftalen eller få lukket for forsyningensom middel til at inddrive betaling for allerede afholdt forbrug.I forhold til særligt udsatte forbrugere, som ikke formår eller forstår at betale deres elregning, foreslås dengældende retstilstand i øvrigt ikke ændret. De særlige regler for socialt udsatte i sociallovgivningen vilfortsat finde anvendelse. Dog bemærkes det, at lovforslaget indeholder en række elementer, der også vilkomme denne gruppe af forbrugere til gode. Eksempelvis følger det af den foreslåede leveringspligt, at allehusholdningsforbrugere vil kunne vælge et hvilket som helst elprodukt, der tilbydes til

husholdningsforbrugere i det geografiske område, hvor forbrugeren bruger el. Hermed er også de socialtudsattes valgmuligheder udvidet i forhold til situationen i dag, hvor denne gruppe forbrugere alene vil kunnehenvises til forsyningspligtproduktet. I dag er forsyningspligtproduktet ikke altid det billigste produktpåmarkedet.I øvrigt foreslås det, at Energitilsynet vil få til opgave at føre statistik over de forsyningsafbrydelser, somforetages og begrundelsen for afbrydelserne. For at sikre gennemførelsen af opgaven, foreslås det, atnetvirksomhederne skal indberette gennemførte forsyningsafbrydelser hos forbrugere til Energitilsynet.Hermed vil der kunne skaffes det nødvendige datagrundlag for at undersøge, i hvor høj gradforsyningsafbrydelser rammer socialt svage forbrugere. På baggrund af denne statistik vil det også blivemuligt at vurdere, om der er behov for at øge beskyttelsen af de socialt udsatte forbrugere på et seneretidspunkt.3.3. En elforbrugers flytning til ny adresse3.3.1. Gældende retEfter gældende ret er de situationer, hvor en elforbruger flytter til en ny adresse, ikke direkte reguleret i lovom elforsyning. Det følger imidlertid af § 34, stk. 1, i lov om elforsyning, at en virksomhed medforsyningspligt i bevillingsområdet mod betaling skal levere elektricitet til forbrugere, som ikke gør brug afmuligheden for valg af anden leverandør eller andet produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkteller med en anden leverandør er ophørt. Det følger heraf, at elforbrugere, som flytter til en ny adresse udenat gøre brug af muligheden for valg af anden leverandør eller andet produkt, vil blive forsynet medelektricitet af den forsyningspligtige virksomhed.I forhold til den adresse, som en forbruger er flyttet fra, følger det ligeledes af § 34, stk. 1, i lov omelforsyning, at en tilflytter, der ikke har gjort brug af muligheden for at vælge en anden elhandelsvirksomhedeller et andet produkt, vil blive forsynet af den forsyningspligtige virksomhed på adressen.I praksis understøtter datahubben flytningsprocesser efter Energinet.dk’s Forskrift H1 herom. Forskriftenhenvender sig primært til netvirksomheder og elhandelsvirksomheder og angiver de rettigheder ogforpligtelser, som disse aktører er underlagt i forbindelse med bl.a. flytninger.I de situationer, hvor der sker fraflytning fra en adresse, uden at der samtidig er tilmeldt en ny forbruger,følger det af Forskrift H1, at netvirksomheden skal undersøge, om der er en mulig tilflytter. Hvis der er enmulig tilflytter, f.eks. ejeren af ejendommen, skal netselskabet bede forsyningspligtselskabet meldetilflytning. Hvis der ikke er en mulig tilflytter afbrydes forsyningen enten ved inaktivering eller nedlæggelseaf målepunktet.Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 196 af 27. februar 2013 om forbrugerbeskyttelse efter lovom elforsyning (forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen), at den forsyningspligtige virksomhed skal sende enkontrakt til forbrugeren. Kontrakten er gyldig uden forbrugerens godkendelse, jf. bekendtgørelsens § 3, stk.3. I praksis fremsender forsyningspligtige virksomhed et »velkomstbrev« til den, som netvirksomheden harfundet frem til som tilflytter.Den pågældende forbruger, der som nævnt kan være ejeren af ejendommen, hæfter herefter for forbruget afelektricitet på forbrugsadressen. Det følger af fast praksis hos Ankenævnet på Energiområdet, at detteindebærer, at forbrugeren forudsætningsvis efter elforsyningsloven og i øvrigt efter dansk rets almindeligeregler ved at forbruge el har accepteret at stå i et forpligtende kundeforhold med både netselskabet og denforsyningspligtige elhandelsvirksomhed. Der lægges bl.a. vægt på, om virksomheden kan dokumentere, atden har sendt en kontrakt til kunden, om kunden har betalt fremsendte regninger, og om kunden har gjortindsigelse imod at være kunde.Hvis pågældende forbruger, for eksempel en ejer af en udlejningsejendom, som ikke længere er udlejet,ikke ønsker fortsat elforsyning til forbrugsadressen, kan han anmode netvirksomheden om afbrydelse afelforsyningen. Det bemærkes imidlertid, at en lejer efter netvirksomhedernes leveringsbetingelser og praksiskun kan anmode en netvirksomhed om lukning af et forbrugssted med fuldmagt fra ejeren.Den pågældende forbruger kan også gøre sin ret til frit leverandørvalg efter § 6 i lov om elforsyninggældende og indgå en aftale med en anden elhandelsvirksomhed end den forsyningspligtige virksomhed.

I øvrigt bemærkes det om forholdet mellem en forbruger og en elhandelsvirksomhed ved fraflytning, atkontrakten mellem forbrugeren og elhandelsvirksomheden, herunder en forsyningspligtig virksomhed, bl.a.skal angive, hvilket varsel forbrugeren skal give virksomheden ved flytning, hvorvidt kunden kan fortsætteaftaleforholdet på en anden leveringsadresse og fristen for virksomhedens udsendelse af slutafregning vedkundens flytning til en anden adresse, uden at kundeforholdet ophører, jf. § 2, stk. 1, nr. 9-11 iforbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen og § 8, stk. 1, nr. 17 i lov om forbrugeraftaler.Det fremgår af § 14 i forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen, at en forbruger skal melde til- og fraflytningsamt andre adresseændringer til sin elhandelsvirksomhed. Elhandelsvirksomheden skal meddele flytningentil ny adresse og dato for flytningen til Energinet.dk’s datahub. Det fremgår ligeledes af § 14, at forbrugerenskal modtage slutafregning fra elhandelsvirksomheden senest 6 uger efter, at flytning er meddelt tilelhandelsvirksomheden.Det bemærkes endvidere særligt i forhold til lejeboliger, at det efter principperne i lejelovens § 11 stk. 1, erejeren, som har forpligtelsen til at sørge for adgang til elforsyning til lejemålet. Der tages i bestemmelsenikke stilling til, om ejer eller lejer skal betale for det løbende forbrug. Dette er genstand for aftalen mellemejeren og lejeren.3.3.2. Elreguleringsudvalgets anbefalingerUdvalget har anbefalet, at der udarbejdes klarere forskrifter for håndtering af situationer, hvor forbrugereikke er tilmeldt en elhandelsvirksomhed. Nye forbrugssteder åbnes kun, hvis der er valgt enelhandelsvirksomhed. Nye forbrugere, der træder ind på markedet, eksempelvis fordi de flytter hjemmefra,skal efter anbefalingen selv tage stilling til valg af elhandelsvirksomhed og produkt, og indtil det er sket, erder ingen forsyning.Udvalget anbefaler, at forbrugere ligesom i dag skal kunne fastholde et kundeforhold med enelhandelsvirksomhed, når forbrugeren flytter til en ny adresse.Endvidere anbefaler udvalget, at hvis en kunde fraflytter et forbrugssted uden at afmelde det, skal kundenhæfte for regningen, indtil afmeldelse er foretaget og indtil den registrerede skæringsdato for fraflytning.Dette skal imidlertid ikke gælde, hvis en ny beboer har meldt sig som kunde på adressen tilelhandelsvirksomheden. I givet fald betragtes denne tilmelding som opsigelse af den tidligere beboerskundeforhold.Elreguleringsudvalget anbefaler, at det fremover skal gælde, at den hidtidige elhandelsvirksomhed påadressen fortsat har ansvaret for det fraflyttede forbrugssted, når en forbruger flytter til en ny adresse.Elhandelsvirksomheden kan vælge at tilbyde sine leverancer til den potentielle nye kunde på adressen.Kunden skal oplyses om mulighederne for at vælge en anden elhandelsvirksomhed. Opnårelhandelsvirksomheden ikke kontakt til en ny kunde, har virksomheden mulighed for at iværksætte lukningaf forbrugsstedet via netvirksomheden, men kun såfremt der ikke er tilmeldt en ny elhandelsvirksomhed påforbrugsstedet. Dette vil skulle tjekkes i datahubben. Hvis der opstår en situation, hvor en fraflytter melderflytning, uden at der er en tilflytter på adressen, skal elhandelsvirksomheden vurdere, om der kan findes enmulig tilflytter, eller om der skal afbrydes på adressen. I det tilfælde, hvor der i en periode ikke er enforbruger tilmeldt adressen, vil virksomheden efter anbefalingen skulle bære omkostningen til et eventueltforbrug.Før en eventuel lukning af et forbrugssted foretages, skal elhandelsvirksomheden efter udvalgetsanbefaling forpligtes til at fremsende besked herom til ejeren af ejendommen. Omkostninger til lukningenskal afholdes af ejeren af ejendommen. Når en forbruger anmoder om genåbning af forsyningen på enadresse, hvor forsyningen er afbrudt, anbefaler udvalget, at omkostningerne til genåbningen – som skal skesenest inden for 48 timer - afholdes af elhandelsvirksomheden med mulighed for at fakturere kunden foromkostningen. Der skal fastsættes omkostningsægte og offentliggjorte gebyrer for åbning og lukning afforbrugssteder.Det er udvalgets vurdering, at antallet af afbrydelser af forsyningen vil kunne begrænses til et minimum påbaggrund af anbefalingerne.

3.3.3. Lovforslagets udformningMed lovforslaget foreslås det lovfæstet, at levering af elektricitet forudsætter en aftale herom med enelhandelsvirksomhed. Hermed tages højde for reguleringsudvalgets anbefaling, hvorefter der ikke skerlevering af elektricitet uden en aftale mellem en forbruger og en elhandelsvirksomhed herom. Baggrundenherfor er, at der ikke længere vil findes forsyningspligtige virksomheder, der per automatik vil træde til, hvisen forbruger ikke aktivt vælger en elhandelsvirksomhed.Som udgangspunkt vurderes det, at der ved flertallet af flytninger ligesom i dag vil være tale omsituationer, hvor der vil være en glidende overgang mellem tilflytter og fraflytter. I forhold tilejerskiftesituationer vil der som regel foreligge en aftale mellem køber og sælger om overgangen. Desudenhar flere boligselskaber allerede i dag en aftale med en elhandelsvirksomhed om, at virksomheden skal ståfor leveringen af elektricitet til et lejemål, hvis en lejer flytter, uden at der samtidig er en tilflytter.Udvalgets anbefaling om, at forbrugere ligesom i dag skal kunne fastholde et kundeforhold med enelhandelsvirksomhed, når forbrugeren flytter til en ny adresse, følges. Det vil således ligesom i dag kunneaftales mellem elhandelsvirksomheden og elforbrugeren, at aftaleforholdet skal fortsætte på en ny adresse.Der fastsættes ikke særlige regler om, hvornår en aftale ophører, f.eks. i forbindelse med fraflytninger ellerlignende.Med udformningen af lovforslagets bestemmelser, der er målrettet situationer, hvor et aftaleforhold omforsyning af en bestemt forbrugsadresse slutter, er der taget højde for reguleringsudvalgets ønske om atundgå et unødvendigt samfundsmæssigt spild ved et øget antal lukninger.Således følges elreguleringsudvalgets anbefaling om, at den elhandelsvirksomhed, der hidtil har stået forforsyning til en bestemt forbrugsadresse, fortsat vil have ansvar for forbrugsadressen, hvis den hidtidigeforbruger på adressen er flyttet og der endnu ikke er indgået en ny aftale om elforsyning til adressen. Efterlovforslaget skal elhandelsvirksomheden løfte dette ansvar ved at sende en meddelelse til ejeren afejendommen, som indeholder et tilbud om at indgå en aftale med elhandelsvirksomheden om forsyning medelektricitet til adressen. Det tilbudte produkt skal være et produkt uden bindingsperiode, som ejeren vilkunne opsige med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned.For i højere grad at undgå unødvendige forsyningsafbrydelser er lovforslaget dog udformet således, atelhandelsvirksomheden ikke selv kan bestemme, om forsyningen til adressen skal afbrydes, da ejeren måforventes at være nærmere til at vurdere, om der er et fortsat behov for forsyning til adressen.For så vidt angår afholdelsen af omkostninger til evt. forbrug i en periode, hvor der ikke er tilmeldt enforbruger på adressen, erudgangspunktet i lovforslaget, at ejeren af ejendommen hæfter for elforsyningen tiladressen, i det omfang der ikke er indgået en aftale mellem en elhandelsvirksomhed og en anden elforbrugerom levering af elektricitet til adressen. Hvis der ikke er en forbruger på adressen, vil ejeren få en frist på 5hverdage til at sørge for, at der bliver indgået en aftale om elforsyning til adressen. Dette kan opfyldes ved atejeren selv indgår en aftale om levering, eller ved at en lejer eller tredjemand indgår en aftale med enelhandelsvirksomhed om levering til adressen. Endvidere kan ejeren bede elhandelsvirksomheden om atsørge for, at forsyningen til adressen bliver afbrudt. Hvis der ikke er indgået en aftale om levering ellerforetaget afbrydelse af forsyningen inden fristen på 5 hverdage, indtræder ejeren i en aftale medelhandelsvirksomheden ved stiltiende accept. Kun hvis elhandelsvirksomheden sender meddelelsen til ejerenså sent, at der vil være en periode fra den opsagte aftales udløb til den nye aftales indtræden, afholderelhandelsvirksomheden omkostningerne for mellemperioden.Såfremt elhandelsvirksomheden fastsætter et passende varsel ved flytninger i kontrakten med sineelforbrugere, vil virksomheden kunne undgå at afholde omkostninger til elforbruget på adressen ved at sendemeddelelsen til ejeren i god tid, således at fristen på 5 hverdage er udløbet, inden den hidtidige aftales ophør.Det forventes således, at ejeransvaret for omkostninger til elforbruget i en ejendom i praksis vil blivefastholdt. Elhandelsvirksomheden vil i den forbindelse skulle iagttage reglerne om 14 dages fortrydelsesret ilov om forbrugeraftalers kapitel 4, som vil finde anvendelse, hvis ejeren af ejendommen er en forbruger i lovom forbrugeraftalers forstand.I forhold til reguleringsudvalgets anbefaling om, at der skal fastsættes omkostningsægte og offentliggjorteåbnings- og lukningsgebyrer, bemærkes det, at åbninger og lukninger af forbrugssteder foretages af

netvirksomheder. Idriftsættelse af engrosmodellen vil ikke ændre herpå. Det fremgår af elforsyningslovens §76, at netvirksomheder skal anmelde priser og betingelser til Energitilsynet. Energitilsynet skal i medfør afelforsyningslovens § 77, stk. 1, gribe ind, hvis Energitilsynet finder, at priser og betingelser er i strid medenergilovene. På denne baggrund foreslås ingen særskilte bestemmelser om fastsættelse af luknings- ogåbningsgebyrer.3.4. Sikring af forbrugere ved konkurser eller lignende3.4.1. Gældende retEfter § 34, stk. 1, i lov om elforsyning skal de forsyningspligtige virksomheder bl.a. levereelektricitet modbetaling i deres bevillingsområde til forbrugere, hvis leveringsaftale om et andet produkt eller en andenelhandelsvirksomhed er ophørt. Det betyder, at elforbrugere, som har en aftale om ellevering med en andenelhandelsvirksomhed end forsyningspligtvirksomheden i deres område, vil blive overført til denforsyningspligtige virksomhed, hvis deres elhandelsvirksomhed går konkurs eller af andre grunde ikke er istand til at fortsætte leveringen til forbrugeren, og forbrugeren ikke indgår aftale om ellevering med en nyelhandelsvirksomhed.Ved lov nr. 575 af 18. juni 2012 om engrosmodellen er der endvidere blevet indført eksplicittebestemmelser i lov om elforsyning vedrørende overførelse af en elhandelsvirksomheds aftagenumre idatahubben til de relevante forsyningspligtige virksomheder i bestemte situationer. Bestemmelserne berørerde tilfælde, hvor elhandelsvirksomheden ikke længere kan levere elektricitet til sine kunder, fordivirksomheden pga. misligholdelse af sine forpligtelser over for Energinet.dk eller over for en netvirksomhedikke længere modtager ydelserne fra Energinet.dk eller netvirksomheden, jf. § 72 d, stk. 3, i lov omelforsyning, og de tilfælde, hvor elhandelsvirksomheden mister sin registrering i datahubben, jf. § 72 d, stk.4.Hvis en forsyningspligtig virksomheds bevilling inddrages, eksempelvis ved virksomhedens konkurs, kanklima-, energi- og bygningsministeren pålægge Energinet.dk, at videreføre den bevillingspligtige aktivitetmidlertidigt, jf. § 54, stk. 8, 1. pkt., i lov om elforsyning. Endvidere følger det af § 54, stk. 9, i lov omelforsyning, at klima-, energi- og bygningsministeren kan udbyde en bevilling, som er inddraget i medfør af§ 54, stk. 1, herunder ved konkurs, navnlig hvor det ikke længere vil være hensigtsmæssigt at ladeEnerginet.dk videreføre driftenHvis en forsyningspligtig virksomhed erklæres konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling, udenat der sker inddragelse af forsyningspligtbevillingen, følger det af § 54, stk. 8, 2. pkt., i lov om elforsyning, atklima-, energi- og bygningsministeren kan pålægge Energinet.dk at fortsætte den bevillingspligtige aktivitetmidlertidigt, såfremt rekonstruktøren eller kurator enten ikke ønsker at videreføre den forsyningspligtigevirksomhed eller ikke viderefører den forsyningspligtige virksomhed på tilfredsstillende måde forforbrugerne. Rekonstruktøren eller kurator skal meddele Energinet.dk og klima-, energi- ogbygningsministeren hurtigst muligt og senest en uge efter rekonstruktionsbehandlingens indledninghenholdsvis konkursdekretets afsigelse, om den forsyningspligtige virksomhed skal videreføres.3.4.2. Elreguleringsudvalgets anbefalingerElreguleringsudvalget anbefaler, at der etableres en fordelingsordning for elforbrugere, for at forhindre, atde kan risikere at stå uden elleverance, fordi elhandelsvirksomheden går konkurs eller på anden måde mistersin ret til at levere elektricitet. Udvalget anbefaler, at både husholdningsforbrugere og erhvervskunder isådanne situationer overflyttes til andre elhandelsvirksomheder.Kunderne skal efter anbefalingen fordeles ligeligt mellem de øvrige elhandelsvirksomheder.Elhandelsvirksomheder skal have mulighed for én gang årligt på frivillig basis at tilmelde sigfordelingsordningen, som skal administreres af Energinet.dk via datahubben. Fordelingsordningen foreslåsopdelt i et småkundesegment og et segment for kunder med et årligt forbrug større end 100.000 kWh.Elhandelsvirksomhederne skal ved tilmeldingen til fordelingsordningen kunne lægge et loft over, hvormange kunder de maksimalt vil kunne overtage i tilfælde af en anden elhandelsvirksomheds konkurs.

Der skal stilles krav om, at der fra de overtagende elhandelsvirksomheders side er gennemsigtighed om,hvilken type produkt kunderne overføres til, og at det er et produkt med kort bindingsperiode på 1 måned.Forbrugerne skal informeres om de nye vilkår og deres muligheder for at vælge ny elhandelsvirksomhed.Kunden skal herefter frit kunne vælge et andet produkt og en anden elhandelsvirksomhed.3.4.3. Lovforslagets udformningFormålet med bestemmelserne er at sikre en uafbrudt forsyning til de kunder, som pludselig mister dereselhandelsvirksomhed.Konkurser forventes at forekomme yderst sjældent. Det må forventes, at den indsatte kurator i en givensituation vil tilstræbe at afhænde virksomhedens værdier, der for en elhandelsvirksomhed primært vil værekundeporteføljen, til en anden virksomhed, som kan videreføre og opretholde leverancerne. Uanset dette, erder behov for et beredskab, også for de tilfælde, hvor en elhandelsvirksomhed efter ikrafttræden af reglerneom engrosmodellen enten mister sin registrering i datahubben eller får afbrudt leveringen fra ennetvirksomhed eller fra Energinet.dk og som følge heraf ikke længere er i stand til at varetage forsyningen tilsine kunder.Med lovforslaget tages der med enkelte præciseringer udgangspunkt i reguleringseftersynets anbefalinger,idet der foreslås etableret en fordelingsordning, der skal administreres af Energinet.dk. Der er ved denkonkrete udformning af lovforslaget lagt vægt på, at der undgås væsentlige nyinvesteringer til udviklingen afdatahubben, idet der er tale om en beredskabsordning, som forventes at skulle anvendes meget sjældent.Forslaget lægger således op til, at Energinet.dk vil få til opgave at fordele forbrugere fra en virksomhed,der ikke længere kan varetage forsyningen af disse forbrugere, ligeligt til andre elhandelsvirksomheder vedanvendelse af en randomiseret fordelingsnøgle, der udvikles af Energistyrelsen. Fordelingsnøglen vil skullebruges til at afgøre fordelingen af de berørte forbrugere på elhandelsvirksomhederne. Efterfølgende overførerEnerginet.dk forbrugerne til de berørte elhandelsvirksomheder i datahubben.Det vurderes, at det er mest hensigtsmæssigt, at pålægge Energinet.dk opgaven med administration affordelingsordningen. Det er i det lovforberedende arbejde blevet overvejet, om den foreslåede model vilkunne udsætte Energinet.dk for interessekonflikter, navnlig i en situation, hvor Energinet.dk efter § 72 d, stk.3, i lov om elforsyning vil kunne afbryde sine ydelser til en elhandelsvirksomhed og dermed selv vil udløsenødvendigheden af at anvende fordelingsordningen. Idet der er tale om en randomiseret fordelingsnøgleudviklet af Energistyrelsen, og idet det i øvrigt ikke er Energinet.dk selv, som kunderne overføres til,vurderes det imidlertid, at den foreslåede model ikke risikerer at udsætte Energinet.dk for interessekonflikter.Energinet.dk’s forpligtelser ændres i øvrigt ikke afgørende, sammenlignet med den oven for beskrevnegældende retstilstand efter § 72 d, stk. 3 og 4. Forskellen er alene, at overførelsen af enelhandelsvirksomheds aftagenumre fremover vil skulle ske efter fordelingsordningen til andreelhandelsvirksomheder frem for, som i dag, til de relevante forsyningspligtige virksomheder.Efter lovforslaget kan elhandelsvirksomheder tilmelde sig fordelingsordningen. I overensstemmelse medelreguleringsudvalgets anbefalinger vil virksomhederne i den forbindelse kunne specificere, hvorvidt de vilvære indstillet på at overtage alle slags kunder, kun småkunder eller kun større kunder, og hvor mangekunder de i givet fald maksimalt vil kunne overtage. Dermed gives såvel små som størreelhandelsvirksomheder mulighed for at tilmelde sig fordelingsordningen og få overdraget kunder fra enelhandelsvirksomhed, der er konkursramt eller lignende.For at tage højde for den situation at der i et konkret tilfælde ikke er nok elhandelsvirksomheder tilmeldtfordelingsordningen, til at alle berørte forbrugere kan fordeles, foreslås det, at klima-, energi- ogbygningsministeren, når situationen opstår, vil kunne pålægge yderligere elhandelsvirksomheder at overtageforbrugere.Det vil ikke være muligt for elhandelsvirksomhederne, der på baggrund af deres tilmelding har fået tildeltkunder, at afvise forsyningen af alle eller enkelte kunder. Derimod skal forbrugerens ret til frit at vælgeelhandelsvirksomhed også respekteres i de situationer, hvor fordelingsordningen finder anvendelse. Indgåedeaftaler om leverandørskift vil blive respekteret. Forbrugere, der ikke inden fordelingen har aftaltleverandørskift, vil blive bundet i en kortere periode af en aftale med de vindende elhandelsvirksomheder.Aftalen vil anses for gyldig ved stiltiende accept.

Det foreslås, at forbrugerne skal have ret til at modtage produktet i 3 måneder fra leveringens start.Forbrugeren skal på sin side kunne opsige aftalen om forsyning af produktet med et varsel på højst en månedtil udgangen af en måned.Lovforslaget gennemfører og præciserer elreguleringsudvalgets anbefaling om, at det skal væregennemsigtigt for forbrugeren, hvilket produkt forbrugeren vil modtage, og at det skal være et produkt meden kort bindingsperiode. Det vurderes, at produktet, som forbrugeren overføres til, bør nærmere defineres iloven, således at alle kunder, der overføres til andre elhandelsvirksomheder efter fordelingsordningen,behandles lige, uanset hvilken elhandelsvirksomhed de bliver overført til. Det foreslås derfor, at alle berørteforbrugere skal tilbydes et i lovforslaget specificeret produkt, hvis pris skal fastsættes med udgangspunkt ielspotprisen på den nordiske elbørs, Nord Pool Spot, plus et tillæg, som én gang årligt fastsættes afEnergitilsynet. Det foreslås, at Energitilsynet skal fastsætte tillægget på baggrund af de tillæg til elspotprisen,der anvendes på markedet. Når der hermed opretholdes en prisregulering, sker det alene på baggrund afforbrugerbeskyttelseshensyn i situationer, hvor markedsmekanismer ikke finder anvendelse.3.5. En ny elprisportal3.5.1. Gældende retEfter gældende ret skal Energitilsynet tage fornødne skridt til at sikre gennemsigtighed omkring priser,tariffer, rabatter og vilkår for levering af elektricitet, jf. § 82, stk. 6, i lov om elforsyning. Endvidere giverbestemmelsen bl.a. Energitilsynet hjemmel til at fastsætte, hvorledes sådanne forhold skal offentliggøres afvirksomhederne. Energitilsynet har med hjemmel i denne bestemmelse vedtaget bekendtgørelse nr. 770 af 8.august 2005 om elforsyningsvirksomhedernes offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår. Herefterskal både Energinet.dk, netvirksomheder og elhandelsvirksomheder offentliggøre oplysninger om gældendepriser og vilkår i forhold til deres ydelser på deres hjemmesider og indrapportere priserne til en afEnergitilsynet udpeget forbrugerportal, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 3. I praksis sker indrapporteringentil Elpristavlen. Elpristavlen er en hjemmeside, der henvender sig til private forbrugere og virksomheder medet elforbrug på op til 100.000 kilowatttimer per år. Elpristavlen gør det muligt for forbrugerne atsammenligne elpriser. Elpristavlen er finansieret og drevet af Dansk Energi. Der er knyttet en følgegruppe tilElpristavlen med deltagelse af Energitilsynet, Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, Energistyrelsen, DanskErhverv, Energinet.dk, Håndværksrådet og Dansk Energi.3.5.2. Elreguleringsudvalgets anbefalingerElreguleringsudvalget anbefaler, at der etableres en ny, uafhængig prisportal for el- og gaspriser, somerstatter den nuværende Elpristavle, der drives af Dansk Energi og den eksisterende forbrugerportal pågasområdet, Gasprisguiden, der drives af Energinet.dk. Ansvaret for at etablere og finansiere den nyeprisportal bør efter udvalgets anbefaling placeres hos en aktør, der har tilstrækkelige ressourcer til at udvikleportalen og har kendskab til elmarkedet. Aktøren skal være objektiv samt have den fornødne troværdighedog styrke til at sikre pålidelig information. Konkret anbefales det, at prisportalen placeres hos Energitilsynet,da Energitilsynet er den uafhængige prismyndighed på energiområdet.Elreguleringsudvalget har anbefalet, at den nye prisportal idriftsættes samtidig med afviklingen afprisreguleringen, da der med indførelsen af fri prisdannelse vil være et forstærket behov for en god prisportaltil at hjælpe forbrugerne med at træffe et kvalificeret valg af elhandelsvirksomhed. Endvidere vil indførelsenaf engrosmodellen, hvorefter elhandelsvirksomhederne opkræver den samlede elpris fra forbrugerne,inklusiv betalingen for net- og systemydelser, PSOen og afgifter m.v., medføre mulighed for, at der kanopstå nye typer af elprodukter. Derfor bør den nye prisportal idriftsættes samtidig med engrosmodellen.Elreguleringsudvalget forventer, at der vil blive udviklet kommercielle prisportaler, som det eksempelviskendes fra rejsebranchen og telebranchen, i takt med at detailmarkedet for elektricitet udvikler sig. Derforhar Elreguleringsudvalget anbefalet, at den nye prisportal organiseres som et tidsbegrænset projekt påeksempelvis 3-5 år.

3.5.3. Lovforslagets udformningMed lovforslaget pålægges Energitilsynet opgaven med at oprette en ny uvildig prisportal, som skalerstatte den eksisterende Elpristavle. Det foreslås, at Energitilsynet gives ansvaret for prisportalen, fordi deter den uafhængige prismyndighed på energiområdet. Tilsynet er uafhængigt af kommercielle interesser ielsektoren og fungerer uden instruktionsbeføjelse fra klima-, energi- og bygningsministeren.Formålet med den nye prisportal er at give forbrugerne, der fremover skal agere mere aktivt på markedet,gode muligheder for at overskue markedet og sammenligne forskellige tilbud, således at de kan træffe etinformeret valg. En velfungerende prisportal er derfor et vigtigt redskab til at fremme et mere effektivtmarked.I første omgang foreslås Energitilsynets forpligtelse begrænset til oprettelse og drift af en elprisportal fremfor en fælles el- og gasprisportal, som anbefalet af elreguleringsudvalget. Det vurderes i denne sammenhæng,at det er mest hensigtsmæssigt i første omgang at fokusere indsatsen på elområdet. Herved tages især ibetragtning, at der med leveringspligten og engrosmodellen vil gælde nogle reguleringsmæssige rammer afrelevans for konfigurationen af den nye prisportal, der er forskellige fra de rammer, der gælder pågasområdet.Den nye prisportal skal efter lovforslaget placeres under Energitilsynets ansvar. Energitilsynet vilimidlertid efter forslaget kunne udbyde opgaven med udvikling og drift af prisportalen til en ekstern aktør.Den nye prisportal skal være operationel den 1. oktober 2015, dvs. samtidig med at engrosmodellen ogleveringspligten sættes i drift. Lovforslaget giver mulighed for, at der efter 3 år vurderes, om der fortsat erbehov for prisportalen. Hvis det vurderes, at der er udviklet tilstrækkelige kommercielle prisportaler påelmarkedet, kan ministeren give Energitilsynet bemyndigelse til at afvikle prisportalen eller sælge den til enekstern aktør.Det påpeges, at lovforslaget også indeholder forslag til en bestemmelse, hvorefter alleelhandelsvirksomheder forpligtes til at sørge for, at der til enhver tid findes relevante og korrekte oplysningerom virksomhedernes priser på deres hjemmesider og på den nye prisportal, så længe denne drives underEnergitilsynets ansvar, jf. forslag til § 72 a, stk. 8, i lov om elforsyning.Hermed overføres elhandelsvirksomhedernes hidtidige offentliggørelsesforpligtelser fra den ovenfornævnte bekendtgørelse om elforsyningsvirksomhedernes offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter ogvilkårtil elforsyningsloven.I og med, at det i engrosmodellen er elhandelsvirksomhederne, der fastsætter en samlet pris for leveret elover for forbrugeren, som også indeholder betalingen for netydelsen, antages det, at det ikke længere vilvære nødvendigt for Energinet.dk og netvirksomhederne særskilt at indberette deres tariffer og vilkår til dennye prisportal. Det bemærkes, at der med lovforslaget ikke ændres ved netvirksomhedernes og Energinet.dksgældende forpligtelse efter § 73, stk. 2, i lov om elforsyning, om offentliggørelse af deres tariffer ogbetingelser for brug af elnettet.Ved udformningen af forslaget til bestemmelsen om den nye prisportal er der taget højde for, atEnergitilsynet muligvis på et tidspunkt bemyndiges til at sælge prisportalen til en ekstern aktør, der vil driveden i konkurrence med andre kommercielle prisportaler, jf. herved forslaget til § 82 b, stk. 3, i lov omelforsyning. I denne situation vil elhandelsvirksomhedernes forpligtelse til at offentliggøre deres elpriser pånetop denne prisportal ikke længere være gældende for ikke at forvride konkurrencen mellem de prisportaler,som drives på kommercielle vilkår.3.6. Prisundersøgelser3.6.1. Gældende retEfter gældende ret er Energitilsynet tilsynsmyndighed i forhold til Energinet.dk, netvirksomhederne og deforsyningspligtige virksomheders priser, jf. § 76 og 77 i lov om elforsyning. Energitilsynet fører efter § 34 a,stk. 5, i lov om elforsyning ligeledes tilsyn med elhandelsvirksomhedernes tilbagefaldsprodukt efter § 34 a,stk. 4. Denne bestemmelse omhandler priser og vilkår for de produkter, der tilbydes af en

elhandelsvirksomhed til sine tidligere forsyningspligtkunder, efter virksomhedens forsyningspligtbevilling erudløbet og gået i udbud.I forhold til de ikkeregulerede priser har Energitilsynet i dag en overvågningsopgave. Det følger således af§ 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1002 af 20. oktober 2011 om Energitilsynets overvågning af det indre markedfor elektricitet og naturgas m.v., at tilsynet skal overvåge forbrugerpriserne på elmarkedet. Bestemmelsengennemfører eldirektivets artikel 37, stk. 1, litra j), hvorefter medlemsstaternes regulerende myndigheder,dvs. Energitilsynet i Danmark, bl.a. har til opgave, at overvåge privatkundepriser, dvs. priser tilhusholdningskunder.Herudover indeholder eldirektivet i artikel 37, stk. 1, litra o), et krav om, at den regulerende myndighedmindst én gang om året skal offentliggøre henstillinger om, hvorvidt forsyningspriserer rimelige, let og klartsammenlignelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende, som krævet i direktivets artikel 3, stk. 3, omforsyningspligten. Bestemmelsen har hidtil været anset for at være gennemført i Danmark via Energitilsynetsgodkendelse af forsyningspligtpriserne.3.6.2. Elreguleringsudvalgets anbefalingerReguleringsudvalget anbefaler, at der som led i afviklingen af prisreguleringen i en overgangsperiode påforeløbig 5 år gennemføres årlige undersøgelser, hvor elpriserne og vilkår på detailmarkedet for elektricitetgennemgås. Undersøgelserne skal dække alle kundegrupper, så det kan afdækkes, om der eventuelt skerforskydninger i de priser, forskellige kundegrupper stilles overfor. Prisundersøgelserne skal efterelreguleringsudvalgets anbefaling gennemføres af de myndigheder, der fører tilsyn med konkurrencen pådetailmarkedet for el. Det anbefales, at undersøgelserne skal offentliggøres, og at hovedkonklusionerne skalsendes til pressen.3.6.3. Lovforslagets udformningDet vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt at forpligte Energitilsynet til at udarbejde og offentliggøreårlige undersøgelser af forbrugerpriserne ikke kun i en overgangsperiode, men som en varig opgave.Denne vurdering har bl.a. sit afsæt i eldirektivets krav om løbende overvågning efter de i afsnit 3.6.1.nævnte direktivbestemmelser.Den foreslåede undersøgelsesforpligtelse vil efter forslaget omfatte elpriser for forbrugere med et elforbrugpå op til 100.000 kilowatttimer om året, dvs. alle priser, som elhandelsvirksomhederne er forpligtede til atindberette til den foreslåede nye prisportal under Energitilsynets ansvar. Der er her tale om en nærmerepræcisering af Energitilsynets aktuelle overvågningsforpligtelse efter bekendtgørelse nr. 1002 af 20. oktober2011, hvorefter Energitilsynet overvåger »forbrugerpriser«. Overvågningsforpligtelsen, der foreslås flyttet tilloven med virkning fra 1. oktober 2015, kvalificeres efter forslaget, idet prisundersøgelserne skal ske medhenblik på, om priserne er rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende.Hermed tages højde for kravet i eldirektivets artikel 37, stk. 1, litra o).Der er med lovforslaget taget højde for, at Energitilsynet muligvis på et tidspunkt bemyndiges til at sælgeprisportalen til en ekstern aktør, der vil drive den i konkurrence med andre kommercielle prisportaler. Somnævnt i afsnit 3.5.3., vil elhandelsvirksomhedernes forpligtelse til at offentliggøre deres elpriser på netopdenne prisportal i denne situation ikke længere være gældende. For at sikre, at Energitilsynet også i dennesituation har et tilstrækkeligt datagrundlag for de årlige prisundersøgelserne, lægges der med lovforslaget optil, at Energitilsynet vil kunne pålægge elhandelsvirksomhederne at indberette de elpriser, som hidtil etblevet indberettet til prisportalen, til Energitilsynet.For at give Energitilsynet mulighed for at følge prisudviklingen på særlige produkter og dermed afdækkeevt. prisforskydninger for visse kundegrupperindeholder forslaget tillige en hjemmel for tilsynet til atpålægge elhandelsvirksomhederne at mærke enkelte produkter, således at deres prisudvikling umiddelbartkan følges. Det antages, at dette eksempelvis kan blive relevant for at følge udviklingen af priserne for deprodukter, som kunderne overføres til med passiv accept, efter at en virksomheds forsyningspligtbevillingudløber. Det foreslås, at den nye bestemmelse, der giver tilsynet mulighed for atkræve en markør, alleredevil træde i kraft i 2014, dvs. før ikrafttræden af de dele af lovforslaget, der vedrører ændringen iforsyningspligtreguleringen i øvrigt. Energitilsynet vil således kunne følge prisudviklingen for både

tilbagefaldsprodukter efter den gældende lovgivning, jf. § 34 a i lov om elforsyning, og for demarkedsprodukter, som virksomhederne fremover skal tilbyde deres tidligere forsyningspligtkunder iovergangen fra et reguleringsregime til et andet, jf. de foreslåede overgangsbestemmelser i lovforslagets § 5,stk. 6, og § 7. Hermed vil det være muligt for tilsynet at afdække evt. prisforskydninger især for de kunder,der er passive i overgangen mellem de forskellige reguleringsregimer.3.7. Eksisterende forsyningspligtbevillinger og overgang til den nye reguleringI det følgende beskrives, hvordan de eksisterende forsyningspligtbevillinger foreslås håndteret i lyset af, atlovforslaget afskaffer forsyningspligtreguleringen.De eksisterende bevillinger kan inddeles i 3 grupper:Der er 2 bevillinger, der udløber i april 2014, dvs. i perioden før lovforslaget vil træde i kraft.Der er 28 bevillinger, der vil udløbe i perioden fra den 1. oktober 2014 til den 1. oktober 2015.Herunder er der 26 bevillinger, der har været udbudt i henholdsvis foråret og efteråret 2013 med enbevillingsperiode til 30. september 2014. De resterende 2 bevillinger er bevillinger, der blevudstedt før vedtagelsen af lov nr. 1352 af 21. december 2013, altså uden udbud. De udløber ihenholdsvis december 2014 og februar 2015.Der er endvidere 9 bevillinger, der blev udstedt uden udbud før vedtagelsen af lov nr. 1352 af 21.december 2013, som udløber løbende frem til foråret 2017, idet den sidste af disse bevillingerudløber den 16. maj 2017.3.7.1. Gældende retDet fremgår af bestemmelserne i § 54 i lov om elforsyning, at en bevilling kun kan inddrages i særligesituationer.Elforsyningsloven indeholder i § 34 a bl.a. bestemmelser, der regulerer situationen, når en bevillingudløber efter udbud. § 34 a danner således grundlag for, at en forbruger, der tidligere har modtagetforsyningspligtproduktet, kan overføres til et markedsprodukt med tilsvarende pris og vilkår. Produktet skaltilbydes kunden mindst frem til den 1. oktober 2014. Ved valg af datoen blev der taget højde for, at der efterden 1. oktober 2014 som følge af engrosmodellen skulle ske en omfattende tilpasning afelhandelsvirksomhedernes priser og vilkår, hvorfor det ikke længere ville skulle kræves, at prisen og vilkårfor tilbagefaldsproduktet skulle svare til prisen og vilkår for det tidligere forsyningspligtprodukt.Efter den gældende § 34 a, stk. 5, i lov om elforsyning, fører Energitilsynet tilsyn med, at kravenevedrørende tilsvarende pris og vilkår sammenlignet med forsyningspligtproduktet overholdes.3.7.2. Elreguleringsudvalgets anbefalingerElreguleringsudvalgets rapport indeholder ingen specifikke anbefalinger til overgangen fra det gældendeforsyningspligtregime til den nye regulering. Den påpeger imidlertid, at der i lovforslaget om ændring afforsyningspligtreguleringen vil skulle tages stilling til behovet for overgangsbestemmelser i forhold til debevillingshavere, der fortsat vil have bevilling til 2017.3.7.3. Lovforslagets udformningLovforslaget vil ikke være af umiddelbar betydning for den første gruppe af forsyningspligtbevillinger,dvs. de 2 bevillinger, der udløber i april 2014. Bevillingerne er blevet udbudt i januar 2014 efter de gældenderegler. I forhold til de forsyningspligtkunder, som berøres af udbuddet, vil elforsyningslovens § 34 a, stk. 3-5, finde anvendelsei sin gældende form.Herefter skal den hidtidige bevillingshaver overføre de afvirksomhedens hidtidige forsyningspligtkunder, som ikke aktivt vælger et andet produkt, til ettilbagefaldsprodukt, som er et markedsprodukt, men hvis pris og vilkår skal svare til det hidtidigeforsyningspligtprodukt, og som skal tilbydes forbrugeren mindst frem til den 1. oktober 2014. Efter dennedato vil elhandelsvirksomheden være fri til at ændre pris og vilkår for tilbagefaldsproduktet, underiagttagelse af bestemmelser om varsling i forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen. Som konsekvens herafforeslås det, at Energitilsynets særlige tilsyn med, at tilbagefaldsprodukterne overholder kravene om

»tilsvarende pris og vilkår«, ophører den 1. oktober 2014. Herefter vil priserne være genstand for dengenerelle prisovervågning, se afsnit 3.6 herom.I forhold til den anden gruppe af forsyningspligtbevillinger, dvs. de 28 bevillinger, der udløber den 30.september 2014, vil der ligeledes blive gennemført et udbud. Der vil imidlertid ikke længere bestå enforpligtelse for de pågældende elhandelsvirksomheder, hvis bevilling er udløbet, til at tilbyde hidtidigeforsyningspligtkunder, der ikke aktivt vælger et andet produkt, et tilbagefaldsprodukt svarende til dethidtidige forsyningspligtprodukt. Årsagen til dette er, at et sådant produkt i henhold til udformningen af dengældende § 34 a, stk. 3 og 4, i lov om elforsyning kun skal tilbydes frem til den 1. oktober 2014. Detvurderes derfor nødvendigt at præcisere ordlyden af § 34 a, stk. 3 og 4, således at det tydeliggøres, at deberørte forbrugereved underretning fra elhandelsvirksomhedens side skal oplyses om deres valgmuligheder,om muligheden for at orientere sig på elpristavlen, og om at kunden vil blive overført til et markedsprodukt,hvis pris og vilkår skal fremgå af underretningen, hvis kunden ikke selv vælger et andet produkt.Det er i det lovforberedende arbejde blevet overvejet at videreføre det hidtidige krav om, attilbagefaldsproduktet skal have »tilsvarende pris og vilkår« sammenlignet med forsyningspligtprisen forperioden efter den 1. oktober 2014 frem til lovforslagets ikrafttræden den 1. oktober 2015. Det er først pådette tidspunkt, at engrosmodellen efter lovforslaget vil blive iværksat. Derfor vil de omfattende tilpasningeraf elhandelsvirksomhedernes priser og vilkår i afsnit 3.7.1 først ske fra denne dato. Det bemærkes imidlertid,at den første udbudsrunde har ført til en situation, hvor forsyningspligtpriserne i nogle områder er forholdsvishøje, med tillæg til grundlastprisen på op til 17 øre/kWh, og dermed meget ugunstige for forbrugernesammenlignet med priserne i andre bevillingsområder, hvor tillægget er under 3 øre/kWh. Derfor vurderesdet ikke, at en videreførelse af den gældende tilbagefaldsproduktregulering efter den 30. september 2014,baseret på priserne af de hidtidige forsyningspligtprodukter, vil være gavnlig for alle forbrugere. Det erendvidere blevet overvejet, at fastsætte tilbagefaldsproduktet i loven, eksempelvis som den pågældendeelhandelsvirksomheds billigste elspotprodukt for henholdsvis timemålte forbrugere og skabelonkunder. Detvurderes imidlertid, at en sådan løsning vil indebære en risiko for, at virksomhederne vil fastsætte en høj prispå deres spotprisprodukter i forventning om, at passive kunder vil kunne overføres til disse produkter. Dettevil ikke være til gavn for de pågældende forbrugere og vil tværtimod kunne føre til negative priseffekter påmarkedet i øvrigt.I forhold til bevillingerne i den første og anden gruppe forventes det, at der i udbuddene vil blive fastlagten bevillingsperiode med en løbetidfrem til den 1. oktober 2015, således at alle de i alt 30 bevillinger viludløbe samtidigt med, at den nye forsyningspligtregulering træder i kraft.Bevillingerne vil herefter som konsekvens af den foreslåede afskaffelse af forsyningspligtreguleringen ikkelængere skulle genudbydes, da leveringspligten vil træde i stedet for forsyningspligten. For at regulereforbrugernes stilling ved udløb af en bevilling, uden at der sker et nyt udbud, foreslås enovergangsbestemmelse. Efter den foreslåede bestemmelse skal de bevillingshaver, hvis bevilling udløber,uden at der herefter sker fornyet udbud, orientere deres kunder om kundernes mulighed for at vælge et andetprodukt eller en anden elhandelsvirksomhed, om muligheden for at orientere sig på Elpristavlen og senere påden nye forbrugerprisportal, og om at kunden ved passivitet vil blive overført til et markedsprodukt, hvis prisog vilkår skal fremgå af meddelelsen. Der henvises nærmere til de specielle bemærkninger til lovforslagets §7.Det bemærkes, at den nye bestemmelse, om at Energitilsynet vil kunne kræve en markering af enkelteprodukter på Elpristavlen og senere på den nye elprisportal, jf. forslaget til § 82 a i lov om elforsyning, bl.a.vil gøre det muligt at følge prisudviklingen for både tilbagefaldsproduktet efter den gældende lovgivning, ogfor de produkter, som virksomhederne fremover vil tilbyde deres tidligere forsyningspligtkunder iovergangen fra et reguleringsregime til det andet. Hermed vil det være muligt for tilsynet at afdække evt.prisforskydninger især for den kundegruppe, der er kendetegnet ved passivitet i overgangen mellem deforskellige reguleringsregimer.I forhold til den tredje gruppe af bevillinger, der først udløber, efter at den nye leveringspligt er trådt ikraft, foreslås endvidere en række overgangsbestemmelser. Overgangsbestemmelserne har til formål atregulere sammenspillet mellem leveringspligten og forsyningspligten i de områder, hvor der fortsat findesforsyningspligtbevillinger, indtil bevillingerne udløber i 2017. Der tages herved udgangspunkt i, at den

nyeleveringspligtregulering som udgangspunkt også vil træde i kraft i de pågældende bevillingsområder ogogså vil gælde for de forsyningspligtige virksomheder i det omfang, de tilbyder markedsprodukter tilhusholdningskunder. I det omfang, de pågældende virksomheder agerer i deres egenskab afforsyningspligtbevillingshavere, vil de derimod fortsat være forpligtet til at overholde de gældende regler forforsyningspligtige virksomheder. Der foreslås endvidere særskilte overgangsregler i forhold til flytninger ogi forhold til situationer, hvor en forsyningspligtig virksomhed får inddraget sin bevilling. Der henvisesnærmere til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 6.Endelig bemærkes det, at der foreslås endnu en overgangsbestemmelse, som vil finde anvendelse i forholdtil bevillingerne i den tredje gruppe, når de udløber i 2017. Denne overgangsbestemmelse kommerindholdsmæssigt til at ligne den ovenfor nævnte bestemmelse om forbrugerens stilling ved udløb af enforsyningspligtbevilling uden udbud.3.8. Udskydelse og tilpasning af engrosmodellenEngrosmodellen for eldetailmarkedet blev vedtaget med lov nr. 575 af 18. juni 2012 med virkning fra den1.oktober 2014. Iværksættelsen af engrosmodellen foreslås udskudt med 1 år til den 1. oktober 2015. Ombaggrunden herfor henvises til afsnit 2.2 ovenfor.3. 9. Øvrige ændringer af lov om elforsyningLovforslaget indeholder en række andre ændringer af lov om elforsyning, herunder en del ændringer afteknisk karakter.Lovforslaget indeholder således bl.a. en præcisering af netvirksomhedernes muligheder for at håndtereforbrugere med manglende betalingsevne eller betalingsvillighed.§ 72, stk. 5, i lov om elforsyning indeholder regler om de forsyningspligtige virksomheders muligheder forat håndtere dårlige betalere, herunder ved afbrydelse. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 575 af 18. juni2012 om engrosmodellen, og trådte i kraft den 1. juli 2012. Inden da fulgte forsyningspligtselskabers ognetselskabers mulighed for at håndtere forbrugere med manglende betalingsevne eller betalingsvillighed afkutyme og praksis fra Energitilsynet og Ankenævnet på energiområdet. Der henvises nærmere til afsnit3.2.1. Indførelsen af § 72, stk. 5, der udelukkende finder anvendelse på forsyningspligtige virksomheder, harimidlertid ført til tvivl, om netvirksomhederne dermed skulle betragtes som afskåret fra de muligheder, dehar haft efter den hidtidige praksis. For at præcisere netvirksomhedernes stilling indeholder lovforslaget enbestemmelse, hvorefter netvirksomheder kan fortsætte deres hidtidige praksis. Bestemmelsen vil imidlertidikke længere være relevant efter den 1. oktober 2015, hvor engrosmodellen efter forslaget sættes i drift.Derfor foreslås det også, at bestemmelsen kun skal have gyldighed indtil den 1. oktober 2015. Bestemmelsenvil dermed kun have betydning i en begrænset periode af ca. 15 måneder. Ved at bestemmelsen tillader, atden hidtidige praksis videreføres uændret, vil det ikke være nødvendigt for virksomhederne at ændre deresleveringsbetingelser og få dem anmeldt og godkendt af Energitilsynet. Hermed undgås unødigt administrativtbesvær og omkostninger.Der foreslås endvidere en ny bestemmelse, hvorefter netvirksomheder uden ugrundet ophold skalefterkomme anmodninger om at afbryde elforsyningen til en elforbruger. Forslaget har bl.a. nærsammenhæng med den foreslåede bestemmelse, hvorefter en elhandelsvirksomhed under visseomstændigheder vil kunne foranledige afbrydelse af forsyningen til en forbruger, den er leveringspligtigoverfor, men hvor forbrugeren misligholder sine betalingsforpligtelser, jf. afsnit 3.2.Tillige foreslås der bestemmelser, hvorefter netvirksomheder skal indberette forsyningsafbrydelser ogbegrundelserne herfor til Energitilsynet. På baggrund af netvirksomhedernes indberetninger skalEnergitilsynet føre en årlig statistik over afbrydelserne og begrundelserne herfor. Formålet med denforeslåede bestemmelse er at skabe åbenhed om omfanget af forsyningsafbrydelser, så der på et oplystgrundlag kan tages stilling til, om der er behov for at sætte særligt ind overfor økonomisk svage forbrugere,der afbrydes som følge af forsinket betaling.Der foreslås tillige en udvidelse af § 54 i lov om elforsyning, samtidig med at den gældende § 31, stk. 3, ilov om elforsyning, foreslås ændret. Ændringerne indebærer, at en netvirksomheds bevilling vil kunne

inddragesmed hjemmel i§ 31, stk.2, hvis netvirksomheden groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkårfastsat af Energinet.dk, når disse vilkår berører netvirksomhedens bevillingspligtige aktivitet.Formålet hermed er at skabe klarhed om konsekvenserne af, at en netvirksomhed ikke overholder vilkår,som Energinet.dk fastsætter med hjemmel i § 31, stk. 2. § 31, stk. 3, i lov om elforsyning bestemmer, atEnerginet.dk kan udelukke brugere fra at benytte virksomhedens ydelser, hvis brugerne groft eller gentagnegange tilsidesætter vilkår fastsat efter stk. 2. På denne baggrund har det været overvejet, om Energinet.dkmed hjemmel i § 31, stk. 3, skal kunne udelukke en netvirksomhed fra datahubben, hvis en netvirksomhedenikke overholder de forpligtelser, der påligger virksomheden efter forskrifter fastsat af Energinet.dk medhjemmel i § 31, stk. 2. Det vurderes, at denne sanktionsmulighed vil være uegnet i forhold tilnetvirksomhederne, når der er tale om forpligtelser, som alene netvirksomheden kan efterkomme i kraft afderes bevilling. Samtidig kan det ikke accepteres, hvis en netvirksomheds misligholdelse af sine forpligtelserefter forskrifter fastsat af Energinet.dk med hjemmel i § 31, stk. 2, på alvorlig vis påvirker datahubbensfunktionsevne og dermed risikerer at sætte markedets funktionsdygtighed og forsyningssikkerheden på spil.Forslaget lægger derfor op til, at § 54, stk. 1, i lov om elforsyning om inddragelse af bevillinger udvides,således at en netvirksomheds manglende overholdelse af Energinet.dks vilkår fastsat efter § 31, stk. 2, derberører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet, kan udløse inddragelse af netvirksomhedens bevilling.Der lægges op til, at beslutningen om inddragelsen skal træffes af retten. Ligeledes foreslås § 54, stk. 4,udvidet, således at klima-, energi-, og bygningsministeren i givet fald administrativt vil kunne inddragebevillingen midlertidigt, hvis der skulle opstå situationer, hvor det af hensyn til forsyningssikkerheden vilvære afgørende, at der kan træffes en hurtig afgørelse. Det bemærkes, at det følger af den gældendebestemmelse i § 54, stk. 6, at ministeren vil kunne pålægge Energinet.dk at videreføre den bevillingspligtigeaktivitet midlertidigt.3. 10. Ændring af lov om naturgasforsyningDer foreslås indført en bestemmelse i naturgasforsyningsloven, der giver klima- energi- ogbygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler for distributionsselskabernes anvendelse og denregnskabsmæssige håndtering af beløb, der modtages som økonomisk kompensation. Der tænkes her f.eks.på beløb, der modtages som kompensation for manglende fremtidige indtægter, når naturgasforsynedeområder overgår til fjernvarmeforsyning eller ved frasalg af større aktiver. Efter gældende ret kan klima-,energi- og bygningsministeren fastsætte regler om bl.a. distributionsselskabernes beregning af driftsmæssigeafskrivninger, opgørelse af selskabernes kapital og forrentningssatser, ligesom ministeren kan fastsætteregler om indtægtsrammer for selskaberne. Denne hjemmel er senest udmøntet i bekendtgørelse nr. 1401 af14. december 2009 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber. Loven ogdermed bekendtgørelsen tager imidlertid ikke stilling til distributionsselskabernes anvendelse af beløb, dermodtages som økonomisk kompensation. Som udgangspunkt vil sådanne kompensationsbeløb skulleindregnes i årets driftsmæssige indtægter. Det vil her være mere korrekt, at kompensationsbeløb anvendes tilnedbringelse af selskabets gæld, som i det væsentligste kan henføres til selskabernes anlægsinvesteringer iforbindelse med etablering af naturgasforsyningen, og at kompensationsbeløbet ikke indgår i opgørelsen afselskabets driftsmæssige indtægter.3. 11. Ændring af lov om Energinet.dkDet foreslås at give ministeren mulighed for at pålægge Energinet.dk at anskaffe koblingsanlæg medhenblik på efterfølgende at overdrage dette til en kommende koncessionshaver af en havvindmøllepark modbetaling af Energinet.dk’s afholdte omkostninger til anskaffelsen. Koblingsanlægget på en havvindmølleparkstyrer blandt andet spændingssætningen af møllerne, herunder hvornår hver enkelt mølle skal producere ellerafbrydes, og udgør derfor en del af den samlede havvindmøllepark.Det er normalt koncessionshaveren selv, der køber og efterfølgende installerer koblingsanlægget påtransformerplatformen på land. Tidsplaner for udbud af store havvindmøller, herunder for Horns Rev 3, kanimidlertid betyde, at en koncessionshaver vil være nødt til at installere koblingsanlægget på havet, hvis denneselv skal stå for anskaffelsen af anlægget. Dette skyldes blandt andet lang leveringstid på sådanne anlæg. Eninstallation på havet kan føre til meromkostninger for det samlede havvindmølleprojekt, ligesom det ikke kanudelukkes, at en installation på havet også kan vanskeligøre færdiggørelsen af havvindmølleparken i tide.

Hvis Energinet.dk får mulighed for at anskaffe koblingsanlægget, vil det kunne give en kommendekoncessionshaver mulighed for en rimelig frist til at nå at installere anlægget på land. Herved vil risikoen fordet samlede havvindmølleprojekt inklusive ilandføringsanlægget også blive mindsket.Det er derfor nødvendigt med en hjemmel til at kunne pålægge Energinet.dk mulighed for anskaffelse afkoblingsanlæg med henblik på overdragelse af dette til en kommende koncessionshaver.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommunerEnerginet.dk får øgede omkostninger som følge af udsættelsen af engrosmodellen på 10-13 mio. kr. samtomkostninger på ca. 50 mio. kr. til ændring af datahubben ved bortfald af forsyningspligten.Energitilsynet får øgede omkostninger til etablering og drift af en ny elprisportal. Det er tilsynetsforeløbige vurdering, at de forventede udviklingsomkostninger vil ligge på ca. 6 mio. kr., og de løbendeårlige driftsomkostninger vil ligge på ca. 3 mio. kr. herunder 1 årsværk i Energitilsynet. Estimaterne erforbundet med meget stor usikkerhed, fordi der er en række forhold, der endnu ikke er afklaret, herunder ennærmere beskrivelse af de krav til indhold og funktion, som den nye prisportal forventes at opfylde.De øgedeomkostninger for Energitilsynet vil blive dækket af de gebyrer, som opkræves på elområdet til finansieringaf Energitilsynets tilsynsaktivitet.Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative omkostninger for regioner ogkommuner.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetUdskydelsen af engrosmodellen vil give aktørerne på elmarkedet – både netvirksomheder ogelhandelsvirksomheder – mere tid til at gennemføre omstillingen til engrosmodellen. For erhvervslivet iøvrigt vil der være en tilsvarende længere periode til at indstille sig på de nye markedsforhold. Det har isærbetydning for virksomheder, der har haft separate aftaler med elhandelsvirksomheder. Udskydelsen ansesikke for at have negative økonomiske konsekvenser for disse virksomheder.Når forsyningspligten, der både finder anvendelse over for husholdningsforbrugere og for virksomheder,erstattes af en leveringsforpligtelse, som kun finder anvendelse over for husholdningsforbrugere, vilvirksomheder altid aktivt skulle vælge deres elhandelsvirksomhed for at modtage levering af elektricitet.Dette forventes at fremme incitamentet for erhvervslivet til at afsøge markedet for de mest attraktive tilbud.Virksomheder vil efter lovforslaget ikke længere være sikret en lovfæstet ret til elektricitet. Virkosmhedernemå således købe elektricitet på markedsvilkår. Dog bevares der en sikkerhed, også for erhvervslivet, hvis enelleverandør går konkurs eller af andre grunde pludseligt ophører med at levere. I sådanne tilfælde vil alleforbrugere, også erhvervsmæssige forbrugere, umiddelbart blive tildelt en ny elhandelsvirksomhed. Detsikrer ro og tid til, at forbrugerne finder den elhandelsvirksomhed og det produkt, som for den enkeltevirksomhed fremover vil være mest attraktivt.Lovforslaget forventes at bidrage til øget konkurrence på elmarkedet, hvilket især vil komme mindreerhvervsdrivende elkundertil gode, fordi de større elkunder allerede i vidt omfang agerer aktivt på markedet.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Administrative konsekvenser for borgerneMed lovforslaget vil borgerne aktivt skulle indgå leveringsaftaler for at få leveret elektricitet. Forslagetforventes at indebære, at borgerne ved en aktiv indsats vil kunne mindske deres omkostninger til elektricitet.Lovforslaget har herudover ikke administrative konsekvenser for borgerne.8. Forholdet til EU-rettenEldirektivets artikel 3, stk. 3, bestemmer, at medlemsstaterne skal sikre alle privatkunder en ret til at fåleveret elektricitet til rimelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende priser. Det vurderes, at forslaget omleveringspligten lever op til direktivkravet.

Lovforslaget vil sikre opfyldelse af eldirektivets krav om prisundersøgelser, jf. eldirektivets artikel 37, stk.1, litra j) og o), og statistik over afbrydelser, jf. direktivets artikel 37, stk. 1, litra j).9. HøringUdkast til lovforslaget har været sendt i høring til følgende organisationer i perioden 10. februar 2014 til10. marts 2014:Aalborg Portland A/S, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, AkademiskArkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BoligselskabernesLandsforening, CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Danskaffaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Energibrancheforening (DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas, Dansk GastekniskCenter (DGC), Dansk GeotermiAps, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, DIITEK, De frie energiselskaber, DI – Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, DS Håndværk &Industri, DTU – Afdelingen for myndighedsbetjening, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark,Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, E.ON Danmark A/S, Fagligt Fælles Forbund (3F),Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører(FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frie Elforbrugere, FSR Danske revisorer, HMN Naturgas I/S,Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), IntelligentEnergi, KL (Kommunernes Landsforening), Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO),Naturgas Fyn, NEAS Energy A/S, NOAH Energi og Klima, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning(REO), Shell, Statoil Gazelle A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Varmepumpefabrikantforeningen, VattenfallA/S, Vedvarende Energi, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, Østkraft, Aalborg Universitet.10. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget.Positive konsekvenser/mindreudgifterØkonomiske og administrativekonsekvenser for stat,kommuner og regionerNegativekonsekvenser/merudgifterEnerginet.dk får øgedeomkostninger som følge afudsættelsen af engrosmodellenpå 10-13 mio. kr. samtomkostninger på ca. 50 mio.kr. til ændring af datahubbenved afskaffelse af forsynings-pligten.Energitilsynet får en øgetomkostning til oprettelse ogdrift af en ny prisportal på ca.6 mio.kr til oprettelsen og ca.3 mio. kr. om året til driften.Forslaget vurderes ikke athave økonomiske ogadministrative omkostningerfor regioner og kommuner.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1(Fodnoten til lovens titel)Den foreslåede ændring af fodnoten til lovens titel er en lovteknisk ændring, som medfører, at titlerne påde gennemførte direktiver nævnes i fodnoten.Til nr. 2(§ 5, nr. 1)Den foreslåede bestemmelse i § 5, nr. 1 indebærer, at der indsættes en definition af begrebetaftagenummer. Begrebet bruges i de gældende §§ 72 b og 72 c, der har elhandelsvirksomhederne somadressater. Med lovforslaget vil begrebet endvidere blive anvendt i § 6 c i lov om elforsyning. Idet § 6 c harelforbrugerne som adressat, vurderes det at være nødvendigt at definere begrebet aftagenummer, da der ertale om en energifaglig term, som elforbrugere ikke kan forventes at kende. Definitionen indebærer, at dermed aftagenummer forstås et nummer, som entydigt identificerer en elmåler, som er omfattet af ennetvirksomheds pligt til at måle levering og aftag af elektricitet. Begrebet dækker således udelukkende overde såkaldte hovedmålere, som anvendes til afregningsformål overfor netvirksomheden. De såkaldte bimålere,der anvendes til individuel forbrugsmåling i visse boligforeninger eller lignende, hvor boligforeningensforbrug afregnes samlet overfor netvirksomheden, vil ikke være omfattet af definitionen af aftagenummer. Isådanne boligforeninger eller lignende vil hovedmåleren, som måler elektriciteten til samlet afregningoverfor netvirksomheden være omfattet af begrebet aftagenummer.Til nr. 3(§ 5, nr. 2)Den foreslåede ændring af § 5, nr. 2, er en konsekvens af den foreslåede § 5, nr. 1, jf. bemærkningerne tilforslagets § 1, nr. 1.Til nr. 4(§ 5, nr. 6)Den foreslåede ændring af § 5, nr. 6, indebærer, at henvisningen til virksomheder med bevilling tilforsyningspligtig virksomhed udgår som en konsekvens af afskaffelsen af forsyningspligten. Der er ikketilsigtet nogen ændring af forståelsen af begrebet elhandelsvirksomhed med lovforslaget.Til nr. 5(§ 5, nr. 9)Det foreslås, at en husholdningsforbruger defineres som en elforbruger, der køber elektricitet til sit egeteller i hovedsagen til eget husholdningsforbrug. Baggrunden herfor er, at Danmark efter eldirektivets artikel3, stk. 3 skal sikre »privatkunder« og evt. små virksomheder en ret til elforsyning. »Privatkunde« er ieldirektivets artikel 2, nr. 10, defineret som en kunde, der køber elektricitet til eget husholdningsforbrug,men ikke til erhvervsmæssig virksomhed.Definitionen i den foreslåede bestemmelseadskiller sig herfra. Den indebærer, at hele forbruget afelektricitet på en ejendom, der anvendes til beboelsesformål, vil betragtes som husholdningsforbrug, ogsåhvis der er et mindre forbrug for elektricitet til erhvervsmæssig virksomhed på ejendommen, der ikke eradskilt fra forbruget til beboelsesformål ved separate målinger eller lignende. Årsagen hertil er, at elforbrugettil den erhvervsmæssige virksomhed i mange tilfælde ikke meningsfuldt vil kunne adskilles fra elforbruget tilbeboelsesformål. Der tænkes her særligt på personer, som har et kontor derhjemme, hvorfra de driver

erhvervsmæssig virksomhed. Hvis der er tale om egentlig produktion i hjemmet, herunderlandbrugsvirksomhed, vil elforbruget til erhvervsmæssig virksomhed almindeligvis være så omfattende, atdet vil kunne adskilles fra elforbruget til beboelsesformål. Hvis elforbruget i sådanne tilfælde ikke er adskiltfra elforbruget til beboelsesformål, må hele elforbruget falde uden for definitionen af husholdningsforbrug.Til nr. 6(§ 5, nr. 13)Det foreslås, at der indsættes en definition af netområder, idet elhandelsvirksomhedernesleveringsforpligtelser efter den foreslåede § 6 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, afgrænses efter netområder.Netområder er geografisk afgrænsede områder, hvortil der er givet bevilling, jf. § 19, stk. 2, i lov omelforsyning. Der sker løbende fusioner af netvirksomheder, således at en bevillingshaver overtager bevillingtil nye områder fra de hidtidige bevillingshavere. Netområdet er da defineret som det sammenhængendeområde, som er omfattet af én bevilling. Hvis en bevillingshaver har flere netbevillinger, vil der være ettilsvarende antal netområder.Til nr. 7(§ 6)Den foreslåede ændring af bestemmelsen i§ 6, stk. 1, 1. pkt.,indebærer, at forsyning med elektricitetfremover vil forudsætte en aftale herom mellem en forbruger og en elhandelsvirksomhed.Med elforbruger forstås ligesom i elforsyningslovens øvrige bestemmelser enhver elkunde, der køberelektricitet til eget brug, herunder også virksomheder og institutioner.Elhandelsvirksomheder, der køberelektricitet med henblik på videresalg, anses ikke som elforbrugere.Der er tale om en grundlæggende ændring i forhold til gældende ret, hvorefter en virksomhed medforsyningspligt skal levere elektricitet til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af andenelhandelsvirksomhedeller andet produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en andenelhandelsvirksomhed er ophørt, jf. § 34, stk. 1, i lov om elforsyning. Forslaget indebærer, at elforbrugereaktivt skal indgå en aftale om forsyning med elektricitet for at modtage levering af elektricitet, når deeksempelvis flytter til en ny adresse. Dette skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 6 bom leveringspligt, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter leveringspligten træder i stedet for den hidtidigeforsyningspligt og dermed sikrer husholdningsforbrugere en ret til mod betaling at få levereret elektricitet.Som en konsekvens af, at levering af elektricitet forudsætter en aftale herom, vil vilkår for levering afelektricitet, herunder for opsigelse af aftalen i forbindelse med flytninger, priser m.v. som altovervejendeudgangspunkt være forhold, som aftales mellem parterne. Den almindelige aftaleret vil finde anvendelse påaftalerne, når denne ikke er fraveget i lov om elforsyning. Endvidere finder lov om forbrugeraftaleranvendelse på aftaler indgået mellem forbrugere som defineret i lov om forbrugeraftaler ogelhandelsvirksomheder.Efter gældende ret kan elhandelsvirksomhederne tilbyde elforbrugere at medbringe deres hidtidige kontrakttil en ny adresse, når forbrugeren flytter. Denne praksis forudsættes fortsat. Der kan være tilfælde, hvor derikke skal indgås aftale med en elhandelsvirksomhed for at få leveret elektricitet, eksempelvis hvis en personflytter til et kollegium, hvorelektriciteter inkluderet i huslejen. I øvrigt reguleres det i den foreslåedebestemmelse i § 6 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, hvem der hæfter for elforsyningen til et aftagenummer, hvorder i en periode ikke foreligger en aftale om levering af elektricitet, f.eks. i et lejemål mellem en fra- og entilflytning.Det følger af lejelovens § 11, stk. 1, 2. pkt., eller princippet heri som udlagt i Østre Landsrets afgørelse,T:BB 2004.224 Ø, at lejere har ret til afhjælpning, hvis der ikke er adgang til elforsyning på et lejemål, der eromfattet af lejeloven. Den foreslåede bestemmelse har ikke til hensigt at ændre denne retsstilling.De foreslåede bestemmelser i2. og 3. pkt.er en videreførsel af de gældende bestemmelser i § 6, stk. 1, 1.og 2. pkt., hvorefter elforbrugere frit kan vælge elleverandør og ikke kan opkræves gebyr ved skift heraf. Detforeslås, at ordet »elleverandør« ændres til »elhandelsvirksomhed«, da ordene har samme betydning.

Endvidere foreslås det, at ordet »elprodukt« tilføjes i 2.pkt., således at det nu udtrykkeligt fremgår afbestemmelsen at forbrugere frit kan vælge elprodukt. Det følger også af den foreslåede § 6 b, jf. lovforslagets§ 1, nr. 8, at husholdningsforbrugere frit skal kunne vælge elprodukt. Den foreslåede bestemmelse vil derforhave størst betydning for virksomheder og andre institutioner, der ikke er husholdningsforbrugere.Bestemmelsen pålægger ikke elhandelsvirksomhederne pligter. Den giver derimod elforbrugerne enmulighed for på kommercielle vilkår at indgå en aftale om levering af elektricitet med enelhandelsvirksomhed. Formålet hermed er at understøtte den frie konkurrence på elmarkedet.Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen istk. 2indebærer, at retten til at blive forsynet medelektricitet fra en forsyningspligtig virksomhed ophører. Dette sker i forbindelse med, at der indføres enleveringspligt i den foreslåede § 6 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Formålet hermed er at øge konkurrencen påelmarkedet, jf. afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger. Den gældende stk. 3 foreslås ligeledes ophævetsom en konsekvens af afskaffelsen af forsyningspligtreguleringen.Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer endvidere, at kollektive elforsyningsvirksomheder ogforsyningspligtige virksomheder skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige,objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår. Der er her tale om videreførelse af den gældendebestemmelse i stk. 4, der derfor samtidig foreslås ophævet. Som en konsekvens af afskaffelsen afforsyningspligten udgår de forsyningspligtige virksomheders forpligtelse til at stille deres ydelser til rådighedpå gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår af den foreslåede bestemmelse i stk. 2.Til nr. 8(§ 6 b)Efter gældende ret kan ikkeforsyningspligtige elhandelsvirksomheder afvise at indgå en aftale om leveringaf elektricitet med forbrugere, herunder forbrugere der af virksomheden formodes at have et dårligtbetalingsmønster. Ligeledes kan en ikkeforsyningspligtig elhandelsvirksomhed efter almindeligeobligationsretlige regler opsige et eksisterende aftaleforhold med en forbruger, hvis det under det løbendeaftaleforhold skulle vise sig, at forbrugeren har et dårligt betalingsmønster. I disse tilfælde overføresforbrugeren til den forsyningspligtige virksomhed i området. Den forsyningspligtige virksomhed kan somudgangspunkt ikke nægte at forsyne en forbruger, der ikke - eller ikke længere - modtager elektricitet fra enanden elhandelsvirksomhed. Dog kan en forsyningspligtig elhandelsvirksomhed kræve sikkerhed for betalingfor fremtidigt forbrug, hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne ellerbetalingsvillighed fra en forbruger. Den forsyningspligtige virksomhed kan tage skridt til afbrydelse afelforsyningen, såfremt forbrugeren ikke stiller den fornødne sikkerhed. Afbrydelse af elforsyningen kanaldrig ske som middel til at inddrive skyldig betaling for allerede afholdt forbrug. Disse forhold ændres medden foreslåede bestemmelse i § 6 b, som indfører en leveringspligt for elhandelsvirksomheder, der levererelektricitet til husholdningsforbrugere.De foreslåede bestemmelser i § 6 b finder alene anvendelse på husholdningsforbrugere som defineret i § 5,nr. 9, jf. forslagets§ 1, nr. 5, og elhandelsvirksomheder, der leverer el til husholdningsforbrugere.Forelkunder, som ikke er husholdningsforbrugere, herunder erhvervsforbrugere og offentlige institutioner,gælder de almindelige aftaleretlige regler i tilknytning til de øvrige bestemmelser i lov om elforsyning.Den foreslåede bestemmelse istk. 1,indebærer,at enhver elhandelsvirksomhed, som tilbyder levering afelektricitet til husholdningsforbrugere, mod betaling skal levere ethvert elprodukt, som enhusholdningsforbruger anmoder om at få leveret i et netområde, hvor elhandelsvirksomheden tilbyderelproduktet.Bestemmelsen vil udelukkende finde anvendelse på elhandelsvirksomheder, som tilbyder levering afelektricitet til husholdningsforbrugere. Elhandelsvirksomheders leverancer af elektricitet til virksomheder,institutioner m.v., som ikke er husholdningsforbrugere som defineret i § 5, nr. 9, jf. forslagets § 1, nr. 5, vilderimod ikke være omfattet af bestemmelsen. Det er derfor muligt for en elhandelsvirksomhed at hæveaftaleforholdet med en erhvervsvirksomhed eller en institution efter de vilkår og procedurer, der fremgår afleveringsaftalen eller anden lovgivning.

En elhandelsvirksomhed anses for at tilbyde et elprodukt, når produktet fremgår af virksomhedenshjemmeside og prisportalen for elpriser, jf. den foreslåede § 72 a, stk. 7, jf. forslagets § 1, nr. 32, ogbemærkningerne hertil, hvorefter elhandelsvirksomhederne skal offentliggøre alle deres produkter på dereshjemmesider og på den nye elprisportal efter forslaget til § 82 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 46. For hvert enkeltnetområde skal det fremgå hvilke elprodukter, der tilbydes af de enkelte elhandelsvirksomheder.Elhandelsvirksomhederne vil have ret til at kræve betaling for deres elprodukter. Prisen vil kunnefastsættes på kommercielle vilkår, hvor andet ikke følger af loven. Loven indeholder f.eks. en undtagelse fraudgangspunktet om fri prisdannelsei§ 72 e, stk. 8 og 9, jf. forslaget til § 1, nr. 40.Elhandelsvirksomheder vil efter den foreslåede bestemmelse på anmodning skulle levere ethvert elprodukt,som de tilbyder i det netområde, som de anmodes om at levere til. Det følger af bestemmelsen, atelhandelsvirksomheder, der udelukkende markedsfører deres produkter til forbrugere i bestemte netområder,ikke har pligt til at levereelektricitettil husholdningsforbrugere uden for disse områder. Leveringspligtenomfatter alle husholdningsforbrugere i de netområder, hvor elhandelsvirksomheden tilbyder sine produkter.En elhandelsvirksomhed kan således ikke vælge at begrænse sin virksomhed til udelukkende atlevereelektricitet til husholdningsforbrugere i en afgrænset del af et netområde. Dermed forhindres det, atelhandelsvirksomheder inden for et netområdekan undlade at levere elektricitet til husholdningsforbrugere iafsidesliggende områder, herunder små øer.Efter den foreslåede bestemmelse kan elhandelsvirksomheder ikke undlade at tilbyde et eller flereelprodukter til enkelte husholdningsforbrugere eller kategorier af husholdningsforbrugere i et netområde.Formålet hermed er at sikre, at der ikke kan ske prisdiskrimination af husholdningsforbrugerne. Medbestemmelsen sikres det således, at en elhandelsvirksomhed ikke kan tvinge økonomisk svage forbrugere tilat aftage et elprodukt med højere priser end virksomhedens øvrige elprodukter.Formålet med at lade elhandelsvirksomheder begrænse deres virksomhed til enkelte netområder ellertilbyde forskellige elprodukter i forskellige netområder er, at elhandelsvirksomhedernes omkostningervarierer afhængig af nettariffen i de enkelte netområder. Derfor giver forslaget elhandelsvirksomhedernemulighed for at tilbyde elprodukter med forskellige priser i forskellige netområder.Den foreslåede bestemmelse istk. 2,indebærer en begrænsning i kravet om, at der skal være samme prisfor samme produkt i et netområde, idet en bevillingshaver efter en fusion af bevillinger og dermed afnetområder kan vælge at fastholde forskellige nettariffer i de tidligere netområder. Det sker typisk i entidsbegrænset periode efter en fusion. Det vil også være muligt for en netvirksomhed i medfør af § 73, stk. 1,sidste punktum, i lov om elforsyning, i en tidsbegrænset periode at have geografisk differentierede tariffer,f.eks. i forbindelse med tarifudviklingsforsøg. Endelig vil netvirksomheder i udvalgte geografiske områderkunne tilbyde særlige rabatter som led i gensidigt forpligtende aftaler med elhandelsvirksomhederne ommulighed for afbrydelighed eller styring af effektaftaget i det pågældende område. I sådanne tilfælde vilelhandelsvirksomheden kunne have forskellige priser på i øvrigt identiske produkter, der afspejlervariationen i nettariffen.Den foreslåede bestemmelse istk.3, 1. pkt.,indebærer,at en elhandelsvirksomhed kan stille krav til enhusholdningsforbruger om forudbetaling på op til 3 måneder ad gangen som vilkår for at indgå enleveringsaftale eller for fortsat levering, hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne ellerbetalingsvillighed fra forbrugeren, uanset om forudbetaling er et standardmæssigt vilkår for produktet.Bestemmelsen giver virksomhederne mulighed for at kræve, at forbrugere, der er vurderet at falde ikategorien »dårlige betalere«, skal betale forud for et produkt, selvom der normalt ikke kræves forudbetalingfor produktet, eller der normalt kræves mindre end tre måneders forudbetaling for produktet. Hvishusholdningsforbrugeren ikke ønsker at betale forud for det pågældende produkt, vil vedkommende skullevælge en anden elhandelsvirksomhedefter forslaget til stk. 1. Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinderfor, at elhandelsvirksomheder kan tilbyde produkter med forudbetaling som standardmæssigt vilkår,herunder også på mere end 3 måneder.Bestemmelsen har til formål at give elhandelsvirksomhederne mulighed for at sikre betaling for dereselleverancer. Den skal ses i sammenhæng med, at elhandelsvirksomhederne efter den foreslåedebestemmelse i § 6 b, stk. 5, jf. nedenfor, kun kan hæve aftalen med en forbruger, når der er krævetforudbetaling, og husholdningsforbrugeren ikke har betalt i rette tid.

Om der er tale om manglende betalingsevne eller -villighed vil skulle afgøres ved en individuel vurderingaf den pågældende forbruger foretaget af elhandelsvirksomheden. Ved vurderingen vil det kunne indgå somet element, om forbrugeren er registreret i RKI eller lignende opgørelser over dårlige betalere, menregistrering i RKI vil ikke kunne være eneste begrundelse for at betegne en forbruger som dårlig betaler. Ivurderingen vil det f.eks. tillige kunne indgå, om forbrugeren tidligere har vist et dårligt betalingsmønster iforhold til elhandelsvirksomheden, eller at kunden ikke kan identificeres i folkeregistret. I øvrigt forudsættesdet, at principperne i den gældende praksis for vurdering af en forbrugers betalingsevne ellerbetalingsvillighed videreføres.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at elhandelsvirksomheden maksimalt kan opkræve forudbetalingsvarende til 3 måneder, med mindre andet fremgår af standardvilkårene for produktet. Den næste betalingkan derefter tidligst forfalde til betaling i den tredje måned efter forfaldsdatoen for den første forudbetaling.Den foreslåede bestemmelse giver således ikke elhandelsvirksomhederne ret til at kræve et depositum ellerlignende for levering til dårlige betalere, når dette ikke er et standardmæssigt vilkår for produktet.Den foreslåede bestemmelse istk. 3, 2. pkt.,indebærer,at elhandelsvirksomheden i tilfælde, hvor derkræves forudbetaling efter 1. pkt., kan kræve, at den første forudbetaling er modtaget, inden leveringenpåbegyndes. Formålet hermed er at give elhandelsvirksomhederneen rimelig mulighed for at sikrebetalingen, før de leverer deres ydelser.Den foreslåede bestemmelse istk.4,indebærer,at en elhandelsvirksomhed ikke kan hæve aftalen omlevering af elektricitet til en husholdningsforbruger eller foranstalte afbrydelse af elforsyningen på grund afmanglende betaling for allerede afholdt forbrug. Der er tale om en videreførsel af princippet i den gældendebestemmelse i § 72, stk. 5, i lov om elforsyning, der foreslås ophævet som en konsekvens af afskaffelsen afforsyningspligtbevillingssystemet, jf. forslagets § 1, nr. 29, hvorefter forsyningspligtige virksomheder ikkekan afbryde elforsyningen til en forbruger som middel til at inddrive skyldig betaling for allerede afholdtforbrug. Hensynet bag den foreslåede bestemmelse er at give husholdningsforbrugerne en udvidetbeskyttelse i sammenhæng med leveringspligten i§ 6, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 7. Dansk rets almindeligeregler om kreditorforfølgning vil finde anvendelse på elhandelsvirksomhedens muligheder for at inddriveden skyldige betaling for allerede afholdt forbrug.Den foreslåede bestemmelse istk. 5, 1. pkt.,indebærer,at elhandelsvirksomheder efter varsel kan hæve enaftale om levering af elektricitet, såfremt der mellem elhandelsvirksomheden og en husholdningsforbrugerenten er aftalt forudbetaling, eller elhandelsvirksomheden har stillet krav om forudbetaling efter forslaget tilstk. 3, og betalingen ikke er faldet rettidigt. Bestemmelsen har til hensigt at give elhandelsvirksomhedernemulighed for at begrænse fremtidige tab på husholdningsforbrugere, som ikke betaler deres regninger tiltiden, ved at hæve aftalen. Hensynet bag kravet om at ophævelse af kontrakten alene kan ske, hvis etforudgående krav om forudbetaling ikke er efterkommet, er at sikre husholdningsforbrugeres ret tilelforsyning i videst muligt omfang. Elhandelsvirksomheder, der ønsker at begrænse fremtidigt tab i relationtil husholdningsforbrugere, som er dårlige betalere, skal derfor først anvende det mindre indgribende middel,at kræve forudbetaling. Kun hvis forudbetalingen ikke betales rettidigt, kan elhandelsvirksomheden varslehævelse af aftalen.Der er med dette forslag tale om en ændring i forhold til det gældende princip i § 72, stk. 5, i lov omelforsyning, hvorefter forsyningspligtige virksomheder kan kræve sikkerhedsstillelse, herunder i form afdepositum, for betaling for fremtidigt forbrug fra forbrugere, når der er særlig grund til at forventemanglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra forbrugeren. Kun hvis forbrugeren ikke stiller en sådansikkerhed, kan forsyningen afbrydes. Efter gældende praksis for forsyningspligtige virksomheder kan derikke samtidig stilles krav om sikkerhedsstillelse og om forudbetaling for fremtidigt forbrug ud overstandardmæssige krav om hel- eller delvis forudbetaling for forsyningspligtproduktet. Den foreslåedebestemmelse indebærer, at der ikke vil være mulighed for at kræve sikkerhedsstillelse i form af depositumfra husholdningsforbrugere med henblik på at sikre betalingen for fremtidige elleverancer. Til gengæld vilder være mulighed for at kræve forudbetaling efter den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 3, jf.bemærkningerne hertil ovenfor, eller som et standardmæssigt vilkår for virksomhedens produkter.For vurderingen af en forbrugers manglende betalingsevne eller betalingsvillighed henvises tilbemærkninger til forslaget til stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse istk. 5, 2. pkt.,indebærer, at en leveringsaftale ikke kan hæves, såfremt der erindgået en anden aftale om sikring af den fremtidige betaling. Med »anden aftale« forstås en aftale, som erindgået ved en frivillig overenskomst fra begge parters side, f.eks. om en betalingsordning. Hvis der indgåsen sådan aftale eksempelvis om en betalingsordning mellem elhandelsvirksomheden oghusholdningsforbrugeren, vil elhandelsvirksomheden ikke kunne igangsætte varslingsproceduren efterforslaget til stk. 5, 1. pkt., med mindre husholdningsforbrugeren misligholder aftalen.Den foreslåede bestemmelse istk. 6, 1. pkt.,indebærer, aten elhandelsvirksomhed ved hævelse af en aftaleefter stk. 4,kan foranstalte afbrydelse af elforsyningen til husholdningsforbrugeren. Elhandelsvirksomhedenkan foranstalte afbrydelse af elforsyningen ved at anmode netvirksomheden om at afbryde elforsyningen.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 20 c, stk. 1 , jf. forslagets § 1, nr. 11, hvorefterelhandelsvirksomheden skal begrunde sin anmodning om afbrydelse, og netvirksomheden skal efterkommeanmodninger om afbrydelse uden ugrundet ophold.Forsyningsafbrydelsen vildog efter forslaget tilstk. 6, 2. pkt.,ikkekunne gennemføres, såfremthusholdningsforbrugeren på tidspunktet for den påtænkte forsyningsafbrydelse forsynes af en andenelhandelsvirksomhed.Formålet hermed er så vidt muligt at undgå unødige afbrydelser af elforsyningen.Forbrugeren vil efter omstændighederne have ret til at indgå en ny aftale om elforsyning med en andenelhandelsvirksomhed, inden forsyningsafbrydelsen iværksættes, og derved undgå afbrydelse, daleveringspligten, jf. forslaget til stk. 1, fortsat vil finde anvendelse.Med den foreslåede bestemmelse istk. 7,præciseres omfanget af leveringspligten i de tilfælde, hvor enelhandelsvirksomhed har hævet sin leveringsaftale med en husholdningsforbruger i henhold til stk. 5. Isådanne tilfælde kan den berørte husholdningsforbruger ikke påberåbe sig leveringspligten fra denelhandelsvirksomhed, der retmæssigt har hævet sin leveringsaftale. En ny aftale mellem de to parter vilkunne indgås, når deres økonomiske mellemværende er bragt ud af verden, ved at forbrugeren har betalt singæld eller ved frivillig overenskomst mellem de to parter.Den foreslåede bestemmelse istk. 8,indebærer, at omkostninger for forsyningsafbrydelsen, jf. forslaget tilstk. 7, afholdes af forbrugeren. Ved omkostninger forstås netvirksomhedens afbrydelsesgebyr samt evt.betalingskrav ved tilkaldelse af en foged, hvis dette er nødvendigt for at kunne iværksætteforsyningsafbrydelsen. Baggrunden for denne bestemmelse er, at årsagen til afbrydelsen er forbrugerensmanglende betaling. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at forbrugeren har mulighed for at undgåforsyningsafbrydelse ved at betale betids eller ved at indgå en ny aftale med en elhandelsvirksomhed, indenforsyningen afbrydes.Den foreslåede bestemmelse istk. 9,indebærer,at klima-, energi- og bygningsministeren gives hjemmel tilat fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af forslagene til stk. 3, 5 og 7. Skulle det vise sig nødvendigtpå et senere tidspunkt, vil ministeren i medfør af denne bestemmelse bl.a. kunne fastsætte nærmere regler omde elementer, der skal indgå i en elhandelsvirksomheds vurdering af en husholdningsforbrugers eventueltmanglende betalingsevne eller betalingsvillighed og om forudbetalingen efter forslaget til stk. 3.Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om elhandelsvirksomhedernes varsling af hævelse afaftaler efter forslaget til stk. 5. En bekendtgørelse vil både skulle sikre forbrugernes retstilstand og denleveringspligtige virksomheds legitime interesse i at begrænse sine tab. Der vil i bekendtgørelsen kunnefastsættes regler om antallet af rykkerskrivelser, før en aftale kan hæves. Fristerne for udstedelse afrykkerskrivelser forudsættes at følge de almindelige regler i lov om renter og andre forhold ved forsinketbetaling, hvorefter der kun kan kræves rykkergebyr for rykkerskrivelser, som er sendt med mindst 10 dagesmellemrum, jf. § 9 b i renteloven (lovbekendtgørelsen nr. 743 af 4. september 2002). Det vil endviderekunne fastsættes regler om, at elhandelsvirksomheden skal informere husholdningsforbrugeren omkonsekvenserne af ikke at betale inden for fristen i rykkerskrivelserne, herunder at aftalen vil kunne hæves,og forsyningen kan afbrydes, hvis husholdningsforbrugeren ikke forinden har indgået ”en anden aftale” medden hidtidige elhandelsvirksomhed, jf. forslaget til stk. 5, 2. pkt., eller husholdningsforbrugeren modtagerforsyning fra en anden elhandelsvirksomhed inden tidspunktet for afbrydelsen.Endelig vil ministeren kunne fastsætte nærmere regler om betingelser og procedurer forelhandelsvirksomhedernes foranstaltning af forsyningsafbrydelser efter forslaget til stk. 3 og gebyrer forforsyningsafbrydelse efter forslaget til stk. 7, hvis der viser sig behov for dette.

Den foreslåede bestemmelse istk. 10,indebærer, at der sikres en klagemulighed for enhusholdningsforbruger, der oplever, at en elhandelsvirksomhed vægrer sig ved at indgå en leveringsaftale,enten generelt eller for det konkrete produkt, som forbrugeren efterspørger. Efter bestemmelsen vilforbrugeren kunne indbringe en klage for et privat ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør afkapitel 2 i lov om forbrugerklager, dvs. aktuelt Ankenævnet på Energiområdet. I den umiddelbare situation,hvor en husholdningsforbruger mangler en leveringsaftale, vil Ankenævnet ikke kunne sikre den ønskedeaftale. Forbrugeren må finde en anden villig elhandelsvirksomhed eller et andet produkt hos den sammeelhandelsvirksomhed. Men Ankenævnet vil efterfølgende kunne behandle en klage, hvis den berørtehusholdningsforbruger kan påvise et tab ved, at den ønskede aftale ikke har kunnet indgås. Somudgangspunkt behandler Ankenævnet alene civilretlige tvister om allerede indgåede aftaler. Det er imidlertidoplyst, at Ankenævnet på Energiområdet vil være indstillet på at justere sine vedtægter, således at det vilvære muligt at behandle sager om manglende indgåelse af leveringsaftaler, der er omfattet afleveringspligten.Den foreslåede bestemmelse istk. 11,indebærer, at Energitilsynet skal føre tilsyn medelhandelsvirksomheders overholdelse af leveringspligten efter forslaget til stk. 1-8. Energitilsynet er såledesikke klageinstans, men vil kunne varetage sin tilsynspligt bl.a. ved at overvåge arten og antallet af klager tilAnkenævnet på Energiområdet. Det vil derved være muligt for Energitilsynet at afdække, om der er etmønster i klagesagerne, enten på arten af klager eller på fordelingen af klager mellem de leveringspligtigevirksomheder. Efter den gældende bestemmelse i § 85 c, stk. 1, i lov om elforsyning, vil Energitilsynetkunne give en virksomhed påbud om at levere elektricitet til en husholdningsforbruger, som har anmodet omlevering af et produkt, såfremt det foretagne tilsyn afdækker, at elhandelsvirksomheden ikke overholderleveringspligten. Hvis elhandelsvirksomheden ikke efterkommer påbuddet, vil virksomheden kunne straffesmed bøde efter den gældende § 87, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning. Civilretlige klager med baggrund i eteksisterende aftaleforhold mellem en husholdningsforbruger og en elhandelsvirksomhed, herunder omhvorvidt en elhandelsvirksomhed kan kræve forudbetaling i forhold til fortsat levering til enhusholdningsforbruger, der vurderes at have manglende betalingsevne eller betalingsvillighed, vil ikke skullebehandles af Energitilsynet, jf. den gældende § 78, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning. Sådanne sager vilhenhøre under Ankenævnet på Energiområdets kompetence.(§ 6 c)Det foreslås, at der indsættes en ny § 6 c, der på lovniveau regulerer og tydeliggør, hvem der hæfter forelforsyningen til et aftagenummer under forskellige forudsætninger. Formålet hermed er at sikre, at der ikkeopstår tvivl om, hvem der hæfter for elforsyningen, f.eks. når elforbrugere flytter adresse. Lovensudgangspunkt er, at levering af elektricitet forudsætter en aftale herom mellem forbrugeren ogelhandelsvirksomheden efter § 6 som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7. Særligt når forbrugere flytteradresse, kan der dog opstå tvivl om, hvem der hæfter for levering af elektricitet til den adresse, der fraflyttes– herunder hvilken virksomhed, der skal foretage levering og på hvilke vilkår.Den foreslåede bestemmelse istk. 1,indebærer, at ejeren af en ejendom hæfter for levering af elektricitettil et aftagenummer, der forsyner ejendommen, i de tilfælde hvor der ikke foreligger en aftale med en andenelforbruger om forsyning til aftagenummeret. Hæftelsen hænger sammen med, at ejeren skal indgå en aftalemed en elhandelsvirksomhed for at få leveret elektricitet efter § 6. Efter stk. 1, 2. pkt. vil ejeren ikke hæftefor elforsyningen til ejendommen, hvis der er indgået en aftale med en anden elforbruger om forsyning tilaftagenummeret. Dette vil typisk være tilfældet i lejemål, hvor lejeren har indgået en aftale med enelhandelsvirksomhed om forsyning af lejemålet. Bestemmelsen indebærer, at en lejer, som har indgået aftaleom levering af elektricitet til et aftagenummer, vil hæfte for betalingen til elhandelsvirksomheden efteraftalen, så længe lejerens aftale med elhandelsvirksomheden er gyldig.Det følger af bestemmelsen, at ejerens hæftelse i henhold til stk. 2-6 ikke gælder, når der foreligger enaftale med en anden elforbruger. Heraf følger det, at ejerenes hæftelse i medfør af stk. 2-6 ikke indtræder idet omfang, der er indgået en aftale om elforsyning med en anden elforbruger, for eksempel en ny lejer,således at ejeren ikke kan forpligtes til at betale for elforbruget på ejendommen, når dette afholdes efter

aftale med en anden elforbruger. Bestemmelsen har ikke til formål at regulere det interne hæftelsesforholdmellem lejer og ejer. Dette må fortsat afklares i det interne aftaleforhold mellem lejer og udlejer.Den foreslåede bestemmelse istk. 2indebærer en forpligtelse for elhandelsvirksomheder til uden ugrundetophold at meddele ejeren af en ejendom, der forsynes via et aftagenummer, hvis elhandelsvirksomhedensleveringsaftale til aftagenummeret er opsagt, og der ikke foreligger en ny aftale om forsyning tilaftagenummeret.Det typiske anvendelsesområde for bestemmelsen forventes at være situationer, hvor den hidtidigeelforbruger fraflytter en adresse og tilflytteren endnu ikke har indgået en aftale om levering fratilflytningstidspunktet. Dette kan både være tilfældet i forbindelse med salg af en ejendom og i forbindelsemed fraflytning af en tidligere lejer på en ejendom. Endvidere forventes bestemmelsen anvendt, når etlejemål står ubeboet i en periode mellem to lejeperioder. Når elforbrugere skifter elprodukt ellerelhandelsvirksomhed uden at flytte adresse, vil bestemmelsen normalt ikke være relevant, da forbrugeren ide tilfælde typisk vil indgå en aftale med en ny elhandelsvirksomhed, før aftalen med den hidtidigevirksomhed opsiges.Bestemmelsen i stk. 2 vil således kun finde anvendelse, hvis der på opsigelsestidspunktet ikke er tilmeldten elforbruger på det pågældende aftagenummer med leveringspåbegyndelse til udløbet af den opsagteaftale. Formålet med bestemmelsen er, at ejeren af ejendommen i en sådan situation gøres opmærksom på sinhæftelse efter stk. 1. Det eventuelle mellemværende, der kan opstå mellem lejer og ejer, hvor lejeren hæfterefter lejekontrakten, reguleres ikke i elforsyningsloven.Det er den elhandelsvirksomhed, der senest har haft en aftale om elforsyning til aftagenummeret, somforpligtes af bestemmelsen. Elhandelsvirksomheden vil kunne opfylde forpligtelsen efter stk. 2 ved at givemeddelelse til den person, der efter elhandelsvirksomhedens bedste kendskab på baggrund af opslag ioffentlige registre, f.eks. den offentlige informationsserver OIS eller tinglysningssystemet ejer den ejendom,som forsynes via aftagenummeret på opsigelsestidspunktet.I tilfælde, hvor opsigelse sker i umiddelbar forbindelse med et salg af ejendommen, vilelhandelsvirksomheden tilsvarende opfylde sin forpligtelse efter stk. 2, hvis meddelelsen sendes til den ejer,som fremgår af offentlige registre på tidspunktet for modtagelse af opsigelsen. Dette gælder, selvom dennemuligvis ikke længere er ejer af ejendommen, når den opsagte aftale udløber. Elhandelsvirksomheden vilikke umiddelbart have kendskab til, hvorvidt der er tale om et salg af ejendom, og skal derfor kunnehenholde sig til oplysningerne i de offentligt tilgængelige registre.Kravet om, at meddelelsen skal sendes ”uden ugrundet ophold” skal sikre at elhandelsvirksomhederne ikkebliver nødt til at fastsætte unødigt lange opsigelsesvarsler for forbrugerne i deres leveringsaftaler.Elhandelsvirksomheden kan via Energinet.dk’s datahub finde oplysninger om indberettede leverandørskiftpå aftagenummeret og datoen for leverandørskift. Hvis der er indgået en ny aftale med en andenelhandelsvirksomhed om levering til aftagenummeret, idet der er indberettet leverandørskift påaftagenummeret til datahubben, skal der ikke sendes en meddelelse til ejeren, jf. stk. 2. Dette forventes atgive elhandelsvirksomhederne et øget incitament til at indberette leverandørskift i datahubben hurtigstmuligt. Det fremgår ikke af datahubben, om elforbrugeren er ejer af ejendommen. Såfremtelhandelsvirksomheden ønsker at modtage oplysninger herom, kan virksomheden anmode sine kunder om atgive oplysning om dette forhold i forbindelse med aftaleindgåelsen.Den foreslåede bestemmelse istk. 3indebærer, at ejeren får en frist på mindst 5 hverdage, fra meddelelsenefter stk. 2 er kommet frem, til at sørge for, at der indgås en ny leveringsaftale med en elhandelsvirksomhedtil aftagenummeret. Denne frist skal fremgå af meddelelsen efter stk. 2. Elhandelsvirksomheden harbevisbyrden for, at meddelelsen er kommet frem. Vurderingen af, hvornår en meddelelse anses for at være”kommet frem”, følger dansk rets almindelige regler.Ejeren kan sørge for, at der indgås en ny aftale om levering af elektricitet til aftagenummeret ved selv atindgå en aftale med en elhandelsvirksomhed herom. Endvidere vil ejerens hæftelse bortfalde efter stk. 1, 2.pkt., hvis en evt. lejer eller lignende indgår en aftale om elforsyningen til aftagenummeret inden fristensudløb. Se nærmere herom i bemærkninger til stk. 1, 2. pkt. og stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse istk. 4indebærer, at meddelelsen efter stk. 2 skal indeholde en kontrakt.Endvidere skal meddelelsen indeholde en beskrivelse af retsvirkningerne af, at der ikke indgås en ny aftaleeller anmodes om afbrydelse af elforsyningen. Hvis der ikke inden den nævnte frist på 5 hverdage er indgåeten aftale om levering af elektricitet fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber, vil ejeren blive bundetaf den fremsendte kontrakt ved stiltiende accept, medmindre ejeren har sørget for, at forsyningen tilaftagenummeret er blevet afbrudt inden udløbet af fristen. Kravene til de oplysninger, der skal fremgå afkontrakten, sikrer, at en ejer, der ikke selv vælger et elprodukt, ved på hvilke vilkår og til hvilkenelhandelsvirksomhed ejeren hæfter for elforsyningen.Hvis ejeren er en forbruger i lov om forbrugeraftalers forstand, finder reglerne om 14 dages fortrydelsesreti kapitel 4 i lov om forbrugeraftaler anvendelse, såfremt der er tale om et fjernsalg, hvilket ofte vil væretilfældet, hvis kontraktindgåelsen er sket ved brug af et fjernkommunikationsmiddel, f.eks. telefon, internet,brev mv. Hvis en forbruger gør brug af sin fortrydelsesret, er det en betingelse for, at forbrugeren kanpålægges at betale for den del af ydelsen, som allerede er leveret, at aftalens opfyldelse på forbrugerensudtrykkelige anmodning er påbegyndt inden fortrydelsesfristens udløb efter lov om forbrugeraftalers § 25.Da forbrugeren ikke kan give sin udtrykkelige anmodning ved stiltiende accept, vil forbrugeren ikkekunne pålægges at betale for den del af ydelsen, som er leveret inden fortrydelsesfristens udløb.Elhandelsvirksomheden kan dog undgå at levere elektricitet til ejeren inden fortrydelsesfristens udløb ved atsørge for, at meddelelsen kommer frem til ejeren 5 hverdage plus 14 dage inden den opsagte aftales udløb. Idette tilfælde vil leveringen efter stk. 4 først skulle påbegyndes efter fortrydelsesfristens udløb. For at kunnegøre dette, må elhandelsvirksomheden fastsætte et tilsvarende langt opsigelsesvarsel i kontrakten med sinekunder. Et opsigelsesvarsel på 1 måned må være tilstrækkeligt til, at elhandelsvirksomheden kan sendemeddelelsen til ejeren af ejendommen, afvente 5-dages fristen og afvente ejerens 14-dages fortrydelsesret,før leveringen efter aftalen med ejeren skal påbegyndes.I mange tilfælde vil ejeren dog ikke være omfattet af definitionen af forbruger i lov om forbrugeraftalersforstand, eksempelvis hvis der er tale om en professionel udlejer eller en virksomhed, der anvenderelektricitet som led i sin produktion m.v. I disse tilfælde vil ejeren ikke have en fortrydelsesret, hvorforleveringen vil kunne påbegyndes, når fristen på 5 hverdage er udløbet.Kontrakten efter stk. 4,1. pkt. skal indeholde de oplysninger, som er påkrævet efter bekendtgørelsen omforbrugerbeskyttelse i medfør af lov om elforsyning og de oplysninger, som er påkrævet efter lov omforbrugeraftalers kapitel 3, når der er tale om en forbruger i forbrugeraftalelovens forstand.For at undgå at indtræde i aftalen med elhandelsvirksomheden ved stiltiende accept, kan ejeren af enejendom indgå en anden aftale om levering fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber. Leveringenefter den nye aftale skal således påbegyndes senest samtidig med den hidtidige aftales udløb, for at der tilenhver tid er en elforbruger, som har en aftale om levering af elektricitet til aftagenummeret, således atbetalingen for elektricitet afholdes af den, som bruger elektriciteten.Ejeren kan endvidere undgå at indtræde i aftalen ved stiltiende accept ved at anmodeelhandelsvirksomheden om at sørge for, at forsyningen til aftagenummeret afbrydes. Der vil typisk bliveopkrævet et gebyr herfor. Afbrydelse vil typisk være relevant, hvis der er tale om et hus, som skal nedriveseller stå ubeboet i længere tid. Efter bestemmelsen skal forsyningen være afbrudt inden fristens udløb.Såfremt ejeren har anmodet om afbrydelse af forsyningen, men afbrydelsen endnu ikke er gennemført påtidspunktet for fristens udløb, vil ejeren hæfte efter den fremsendte kontrakt, indtil forsyningsafbrydelsengennemføres. Efter § 20 c som affattet ved lovforslaget § 1, nr. 11, skal netvirksomheden efterkommeelhandelsvirksomhedens anmodning om forsyningsafbrydelse uden ugrundet ophold.Endelig vil ejeren ikke blive bundet ved stiltiende accept, hvis der er indgås en aftale om forsyning tilaftagenummeret med en anden elforbruger efter stk. 1, 2. pkt.Den foreslåede bestemmelse istk. 5,indebærer, at vilkårene for kontrakten efter stk. 4, herunder prisen,skal svare til et elprodukt, der er markedsført af elhandelsvirksomheden. Ejeren skal til enhver tid kunneopsige denne nye aftale med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Der kan dog indgås aftaler omkortere opsigelsesvarsler mellem ejeren og elhandelsvirksomheden. Der vil ikke kunne knyttes enbindingsperiode til en sådan aftale.

Den foreslåede bestemmelse istk. 6,indebærer en præcisering af, hvornår leveringen efter den fremsendtekontrakt skal påbegyndes. Det følger at bestemmelsen, at leveringen tidligst kan påbegyndes ved udløbet affristen på 5 hverdage. Kontrakten kan således tidligst få virkning overfor ejeren ved udløbet af fristen på 5hverdage fra modtagelsen af meddelelsen. Kontrakten kan dermedikke ved stiltiende accept tillæggestilbagevirkende kraft. Leveringen efter kontrakten kan påbegyndes senere end fristen på 5 hverdage. Dettevil typisk være relevant, hvis aftalen i forhold til den tidligere ejer først er opsagt på et senere tidspunkt.Den foreslåede bestemmelse istk. 7,indebærer, at elhandelsvirksomheden hæfter for forsyningen tilaftagenummeret fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber, til enten ejerens hæftelse efter denfremsendte kontrakt påbegyndes, eller til der påbegyndes levering efter en ny aftale med en anden forbruger,jf. stk. 1, 2. pkt., eller til forsyningen er afbrudt, jf. stk. 4. Formålet med bestemmelsen er at afklare, atelhandelsvirksomheden skal hæfte for elforsyningen til aftagenummeret i tilfælde, hvorelhandelsvirksomheden eksempelvis har sendt meddelelsen efter stk. 2 senere end den opsagte aftales udløb.Ejeren eller en anden forbruger, kan ikke afholde udgifterne til elektricitet, før der er indgået en aftale, såelhandelsvirksomheden og vilkårene for aftalen, herunder prisen, er kendt. Bestemmelsen giver såledeselhandelsvirksomheden et incitament til at sende meddelelsen efter stk. 2 hurtigst muligt for at sikre, at derindgås en aftale om elforsyning til aftagenummeret, inden den opsagte aftales udløb.Den foreslåede bestemmelse istk. 7, 2. pkt.indebærer, at elhandelsvirksomheden ikke kan afbrydeelforsyningen til aftagenummeret, medmindre det har vist sig at være umuligt for elhandelsvirksomheden atfinde ejeren. Hensigten med bestemmelsen er at undgå, at forsyningen til en adresse afbrydes, medmindreejeren der har anmodet herom. Kun i allersidste instans, når en elhandelsvirksomhed efter ihærdige forsøgforgæves har søgt efter en ejer i de tilgængelige registre, bør elhandelsvirksomheden anmode om, atforsyningen til en adresse bliver afbrudt.Til nr. 9(§ 7)Med forslaget præciseres netvirksomhedernes og Energinet.dk’s muligheder for at sikre betaling fraelforbrugere for fremtidigt forbrug, hvis der foreligger en særlig grund til at forvente manglendebetalingsevne eller betalingsvillighed hos den pågældende forbruger. Forslaget vil alene gælde indtiliværksættelsen af engrosmodellen, se nærmere herom i de almindelige bemærkninger i afsnit 3.9. ognedenfor.Forslaget skal ses på baggrund af den gældende bestemmelse i § 72, stk. 5, i lov om elforsyning om deforsyningspligtige virksomheders muligheder for at kræve sikkerhedsstillelse for fremtidigt forbrug i detilfælde, hvor der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos enelforbruger. Der har været rejst tvivl om, hvorvidt der kan sluttes modsætningsvis fra § 72, stk. 5, således atnetvirksomheder ikke har samme adgang til at kræve sikkerhedsstillelse for fremtidige betalinger ellerafbryde elforsyning til elforbrugere, som ikke betaler rettidigt. Det var ikke tilsigtet at rejse tvivl omnetvirksomhedernes adgang til at kræve sikkerhed og afbryde i overensstemmelse med den hidtidige praksis.Formålet med forslaget til § 7 er således, at præcisere, at den før indførslen af § 72, stk. 5, eksisterendepraksis, hvorefter også netvirksomhederne kan stille krav om sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug,herunder i form af depositum, fra de pågældende forbrugere, kan fortsatte uændret, indtil engrosmodelleniværksættes den 1. oktober 2015, jf. lovforslagets § 4, nr. 1. Efter iværksættelsen af engrosmodellen vil derifølge den nye rollefordeling ikke længere være et aftaleforhold mellem netvirksomheden og de enkelteelforbrugere, men det vil være elhandelsvirksomhederne, der køber ydelserne fra netvirksomheden, såledesat betalinger forydelserne fra de kollektive elhandelsvirksomheder vil blive afholdt afelhandelsvirksomhederne. Der vil derfor ikke længere være brug for bestemmelsen, hvorfor dens gyldighedbegrænses til den 1. oktober 2015, jf. lovforslagets § 5, stk. 4.Bestemmelsen i § 7 vil finde anvendelse på alle elforbrugere, herunder også virksomheder, offentligeinstitutioner m.v.Hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en forbruger,indebærer forslaget til bestemmelsens1. pkt.,at den kollektive elforsyningsvirksomhed vil kunne stille krav

om depositum, forudbetaling eller anden tilfredsstillende sikkerhedsstillelse for betalingen for detfremtidigeforbrug.For vurderingen af, om der kan være tale om manglende betalingsevne eller betalingsvillighed, henvises tilbemærkninger til § 6 b, stk. 3, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.Opfyldes kravet om sikkerhedsstillelse ikke, indebærer forslaget til bestemmelsens2. pkt.,at den kollektiveelforsyningsvirksomhed kan tage skridt til at afbryde forsyningen til den pågældende forbruger. Også iforhold dertil er det hensigten, at den på området gældende praksis vil fortsætte uændret.Forslaget tilbestemmelsens3. pkt.indebærer, at afbrydelse af leveringen ikke kan bruges som redskab til at inddrivemanglende betaling for allerede afholdt forbrug, Det betyder, at manglende betaling for allerede afholdtforbrug må inddrives efter dansk rets almindelige regler om inddrivelse af gæld.Til nr. 10(§ 8, stk. 1, nr. 2)Ændringen er en konsekvensrettelse, der følger af forslaget om at ophæve § 28 a, jf. lovforslagets § 1, nr.15. Efter den gældende § 8, stk. 1, nr. 2, skal Energinet.dk’s omkostninger til dækning af enforsyningspligtig virksomheds meromkostninger i forbindelse med levering af elektricitet til forbrugere, derer tilsluttet et isoleret kollektivt elforsyningsnet, jf. § 28 a, betales som PSO. Dette vil ikke længere værerelevant efter ophævelsen af § 28 a.Til nr. 11(§ 20 c)Det foreslås, at der indsættes en ny § 20 c, som skal regulere forholdene omkring afbrydelser afelforsyningen.Den foreslåede bestemmelse har bl.a. nær sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 7, jf.lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter elhandelsvirksomheden under visse omstændigheder kan foranstalteafbrydelse af forsyningen hos en husholdningsforbruger. Desuden vil elhandelsvirksomheder kunne anmodeom afbrydelse af elforsyningen til elforbrugere, som ikke er husholdningsforbrugere, når aftalen hæves,eksempelvis fordi forbrugeren misligholder aftalen.Forslaget tilstk. 1, 1. pkt.,indebærer, at netvirksomheder uden ugrundet ophold skal efterkomme enanmodning om afbrydelse af elforsyningen til en elforbruger. Netvirksomheden har således pligt til atafbryde elforsyningen, hvis en elhandelsvirksomhed anmoder om det. Hvor hurtigt en afbrydelse afforsyningen vil kunne finde sted, vil bl.a. være afhængig af, om der i netområdet er opsat fjernafbrydeligemålere, eller om måleren kun kan afbrydes manuelt. Netvirksomheden skal fortsat iagttage andre regler omforsyningsafbrydelser, herunder § 154 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 5. september2013, der kræver underretning af kommunen, hvis man får kendskab til, at et barn lever under forhold, derbringer barnets sundhed eller udvikling i fare, og Fødevareministeriets cirkulæreskrivelse nr. 11101 af 30.juni 1993 om meddelelse til politiet ved husdyrhold på ejendommen.Det bemærkes, at det i øvrigt er hensigten, at der ved bekendtgørelse med hjemmel i den gældende § 6 a ilov om elforsyning vil blive fastsat, at enhver af en afbrydelse berørt forbruger skal underrettes om enelhandelsvirksomheds anmodning til en netvirksomhed om afbrydelse. Det er hensigten, at dette vil skullegælde i forhold til alle forbrugere. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 6 b, stk. 9, for såvidt angår hensigten med at vedtage regler på bekendtgørelsesniveau om varsling af forsyningsafbrydelserefter den foreslåede § 6 b, stk. 8.Forslaget tilstk. 1, 2. pkt.,indebærer, at en elhandelsvirksomhed skal oplyse begrundelsen for afbrydelsen,hvis virksomheden anmoder en netvirksomhed om afbrydelse af elforsyningen til en forbruger. Forslaget harnær sammenhæng med den foreslåedestk. 2hvorefter netvirksomhederne én gang årligt indberetter alletilfælde af gennemførte afbrydelser og begrundelserne herfor til Energitilsynet. I begrundelserne vil det bl.a.skulle angives, om en afbrydelse foretages efter § 6 b, stk. 7, om afbrydelse af husholdningsforbrugere somfølge af forsinket betaling. Formålet hermed er at tilvejebringe data til Energitilsynet med henblik på, at

Energitilsynet kan føre statistik med forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor efter forslaget til § 82 c,jf. lovforslagets § 1, nr. 46.Til nr. 12(§ 22, stk. 3)Med den foreslåede ændring rettes en fejl. Hvordan netvirksomheder skal indberette de i § 22, stk. 3, 1.pkt., omtalte oplysninger, fremgår ikke af vilkår fastsat af Energinet.dk i henhold til § 31, stk. 2, i lov omelforsyning, men af Energinet.dk’s forskrifter, der er udstedt af Energinet.dk med hjemmel i §§ 7 og 8 ibekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2011 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse afeltransmissionsnettet m.v.(systemansvarsbekendtgørelsen). Med ændringen tydeliggøres, at ennetvirksomheds misligholdelse af sine forpligtelser efter forskrifternekan sanktioneres med tvangsbøder, somEnergitilsynet har hjemmel til at pålægge i medfør af § 86, stk. 1, i lov om elforsyning. Det samme vil gælde,hvis en netvirksomhed overhovedet ikke indberetter de oplysninger, som den er forpligtet til at indberetteefter § 22, stk. 3. Idet der er tale om forpligtelser, der berører en netvirksomheds bevilling, vil Energitilsynetogså kunne gøre klima-, energi- og bygningsministerens opmærksom på forholdene, jf. § 83, stk. 1, i lov omelforsyning.Til nr. 13(§ 28, stk. 2, nr. 7)Det foreslås, at det sikres, at datahubben kan understøtte leverandørskiftet for forbrugere til andreelhandelsvirksomheder i tilfælde af en elhandelsvirksomheds konkurs eller lignende, jf. § 72 d, stk. 3-5 og §72 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 37-40. Der er tale om en præcisering, idet dette allerede var forudsat eftergældende lovgivning om engrosmodellen, eksempelvis i forhold til den gældende § 72 c, stk. 3, i lov omelforsyning, der bestemmer, at såfremt en elhandelsvirksomhed ønsker at ophæve sit aftaleforhold med enforbruger, indberettes dette til datahubben, hvorefter forbrugeren overføres til den relevanteforsyningspligtige virksomhed.Til nr. 14(§ 28, stk. 2, nr. 14)Ændringen er en konsekvensrettelse, der følger af forslaget om at ophæve § 54, stk. 8, jf. lovforslagets § 1,nr. 28. § 28, stk. 2, nr. 14, bestemmer bl.a., at Energinet.dk skal sikre midlertidig videreførelse af enforsyningspligtig aktivitet, hvis en forsyningspligtbevilling inddrages efter § 54, stk. 8, i lov om elforsyning.I og med at de særlige forsyningspligtige virksomheder afskaffes, vil Energinet.dk ikke længere skullevaretage denne opgave.Til nr. 15(§ 28 a)Det foreslås, at den gældende § 28 a i lov om elforsyning ophæves som en konsekvens af afskaffelsen afforsyningspligtbevillingssystemet og prisreguleringen. Bestemmelsen giver forsyningspligtige virksomhedermulighed for at få dækket deres nødvendige meromkostninger i forhold til den regulerede pris ved leveringtil isolerede kollektive elforsyningsnet, herunder små øer. Det vurderes imidlertid ikke at være nødvendigt, atbestemmelsen eller principperne heri videreføres. Det fremgår nemlig af Elpristavlen, at der allerede i dagtilbydeselektricitetpå kommercielle vilkår på alle små øer i Danmark. Eksempelvis kan en privatkunde, derbor i hus, vælge imellem ca. 90 forskellige elprodukter på Christiansø. Det forventes således, atelhandelsvirksomhederne fortsat vil levere elektricitet til øerne på kommercielle vilkår efter indførelsen afleveringspligten.Til nr. 16

(§ 31, stk. 3)Forslaget indebærer, at Energinet.dk ikke ved afgørelse vil kunne udelukke en netvirksomhed fraEnerginet.dk’s ydelser, til trods for, at virksomheden groft eller gentagne gange har tilsidesat vilkår foradgangen til ydelserne, hvis disse vilkår berører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet. I disse tilfælde,vil Energinet.dk skulle orientere klima-, energi- og bygningsministeren, således at ministeren kan tage defornødne skridt med henblik på en evt. bevillingsinddragelse. Der vil være tale om vilkår fastsat efter § 31,stk. 2, i lov om elforsyning. Samtidig skal der være tale om vilkår, som alene netvirksomheden kanefterkomme i kraft af virksomhedens bevilling, eksempelvis vilkår fastsat i Energinet.dk’s forskrift forleverandørskift m.v. Forskriften indeholder bl.a. forpligtelser for netvirksomheder vedrørende oprettelse ogafbrydelse af målepunkter i datahubben, herunder forudsætninger og frister herfor. Der er tale om aktiviteter,som alene netvirksomheder kan foretage i kraft af deres bevilling. Udelukkelse af en netvirksomhed fradatahubben, uden at der samtidig træffes beslutning om, hvem der skal agere i stedet for, vil påvirkedatahubbens funktionsevne Det vurderes derfor som mest hensigtsmæssigt at håndtere disse situationer viaelforsyningslovens bestemmelser om inddragelse af bevillinger. Der henvises nærmere til de almindeligebemærkninger i punkt 3. 9. Som konsekvens af forslaget foreslås endvidere en udvidelse af adgangen tilinddragelse af en netvirksomheds bevilling efter § 54 i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, 25 og27, og de specielle bemærkninger dertil.Ministeren vil efter Energinet.dk’s orientering om forholdene vurdere, om sagen skal indgives til retten forat lade retten træffe afgørelseom bevillingsinddragelse, jf. den foreslåede § 54, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets §1, nr. 24, og om der eventuelt er anledning til administrativt at inddrage virksomhedens bevillingmidlertidigt, jf. forslag til § 54, stk. 4. Det følger af den gældende bestemmelse i § 54, stk. 6, at ministerenvil kunne pålægge Energinet.dk at videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt.Til nr. 17-19(§ 34 a, stk. 3-5)Forslaget vedrørendestk. 3,jf. lovforslagets § 1, nr. 17, indebærer en mindre ændring i den procedure, somskal finde anvendelse i forhold til forbrugerne i forbindelse med udbud af bevillinger til forsyningspligtigvirksomhed. Ændringen indebærer, at det ikke længere vil kræves, at virksomheden skal fremsende enskrivelse fra klima-, energi- og bygningsministeren til forbrugerne, der indeholder oplysningerom, hvem derhar vundet udbuddet om forsyningspligtig virksomhed i området, den vindende pris, forbrugernesvalgmuligheder og mulighederne for at orientere sig om produkter og leverandører på Elpristavlen. I stedetfor skal virksomheden efter forslaget selv oplyse forbrugerne om disse forhold. Endvidere fastholdes det, atdet produkt, som skal tilbydes forbrugeren i stedet for det tidligere forsyningspligtprodukt, skal være etmarkedsprodukt, som forbrugeren til enhver tid skal kunne opsige med højst 1 måneds varsel til udgangen afen måned. I øvrigt kan elhandelsvirksomheden frit fastsætte vilkår og pris for produktet under iagttagelse afdansk rets almindelige regler.Forslaget til ændring afstk. 4,jf. lovforslagets § 1, nr. 18,indebærer, at forbrugere, som ikke vælger atskifte til et andet produkt eller en anden leverandør, fremover vil blive forsynet med det elprodukt påmarkedsmæssige vilkår, som fremgår af underretningen efter stk. 3, som forbrugeren modtager fra sinhidtidige forsyningspligtvirksomhed.Såfremt en forbruger ikke vælger et andet produkt eller en anden elhandelsvirksomhed, vil forbrugerenovergå til det i underretningen beskrevne produkt fra tidspunktet for bevillingens udløb. I dette tilfælde vilden af den hidtidige elhandelsvirksomhedfremsendte leveringsaftale blive anset for stiltiende accepteret afforbrugeren.Lovforslagets § 1, nr. 19, hvorefterstk. 5ophæves,indebærer, at Energitilsynet efter den 1. oktober 2014ikke længere vil skulle føre tilsyn med, at kravene til det i stk. 4 nævnte produkt overholdes, jf. lovforslagets§ 5, stk. 2. Fra dette tidspunkt vil der nemlig ikke længere bestå et krav om, at tilbagefaldsproduktet skalhave samme pris og vilkår som forsyningspligtproduktet, jf. den gældende § 34 a, stk. 4, 2. pkt.Der henvisestil de almindelige bemærkninger i afsnit 3.7.3.

Til nr. 20(§§ 33, 34 og 34 a)§§ 33, 34 og 34a i lov om elforsyning om forsyningspligtig virksomhed, herunder om udbud afforsyningspligtbevillinger, foreslås ophævet som en konsekvens af den foreslåede afskaffelse af de særligeforsyningspligtige virksomheder og forsyningspligtbevillingssystemet fra 1. oktober 2015, jf. lovforslagets §5, stk. 3. Det bemærkes, at udformningen af § 34 a, stk. 3 og 4, i tidsrummet fra lovens ikrafttræden den[dato for lovforslagets ikrafttræden], jf. lovforslagets § 5, stk. 1, og indtil den 1. oktober 2015, fremgår afforslaget til § 1, nr. 17 og 18. Det bemærkes endvidere, at det fremgår af forslaget til § 1, nr. 19, at § 34 a,stk. 5, foreslås ophævet med virkning fra den 1. oktober 2014. Der henvises nærmere til de speciellebemærkninger til forslagene vedrørende § 34 a, stk. 3-5.Til nr. 21(§ 50, stk. 1)I § 50, stk. 1, hvorefter bevillinger til kollektive elforsyningsvirksomheder og forsyningspligtigevirksomheder kun kan meddeles til ansøgere med tilstrækkelig teknisk of finansiel kapacitet, foreslås det, at»samt forsyningspligtige virksomheder« udgår som en konsekvens af afskaffelsen afforsyningspligtbevillingerne, således at bestemmelsen fremover kun vil finde anvendelse på kollektiveelforsyningsvirksomheder.Til nr. 22(§ 51 a, nr. 1)§ 51 a, nr. 1, I lov om elforsyning, som giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til atfastsætte regler om bl.a. betaling af omkostningerne ved afholdelse af udbud af forsyningspligtbevillinger,foreslås ændret som en konsekvens af den foreslåede afskaffelse af forsyningspligtbevillingerne. Herefterangår bestemmelsen alene ministerens hjemmel til at fastsætte regler om behandling af ansøgninger omelproduktions- og netbevillinger.Til nr. 23-28(§ 54, stk. 1, nr. 2-4, stk. 3 og stk. 8)§ 54 i lov om elforsyning angår inddragelse af bevillinger. Ændringen af bestemmelsen har to formål.For det første skal ændringen af bestemmelsen ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i § 31, stk.3, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.Herefter skal Energinet.dk orientere klima-, energi- og bygningsministeren,hvis en netvirksomhed groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår fastsat af Energinet.dk efter § 31, stk. 2,der berører netvirksomhedens bevillingspligtige aktivitet, med henblik på at ministeren tager de fornødneskridt til inddragelse af virksomhedens bevilling. For så vidt forslagene til ændring af § 54 relaterer sig tildette første formål, foreslås det, at de træder i kraft den [dato for lovforslagets ikrafttræden].For det andet foreslås bestemmelsen ændretsom konsekvens af den foreslåede afskaffelse afforsyningspligtbevillinger. Disse konsekvensrettelser skal først træde i kraft den 1. oktober 2015.Den foreslåede nyaffattelse afstk. 1,jf. lovforslagets § 1, nr. 23, med virkning fra [dato for lovforslagetsikrafttræden]indebærer en udvidelse af de grunde, der kan føre til inddragelse af en bevilling, idet derforeslås indsat et nyt nr. 2, som dog alene vil være relevant i forhold til netvirksomheder. Herefter vil ennetvirksomheds bevilling fremover kunne inddrages, hvis virksomheden groft eller gentagne gangetilsidesætter vilkår fastsat af Energinet.dk efter § 31, stk. 2, i lov om elforsyning, der berører virksomhedensbevillingspligtige aktivitet.Beslutningen om inddragelse af bevillingen vil skulle træffes af retten, jf.lovforslagets § 1, nr. 25.I øvrigt er det med nyaffattelsen ikke hensigten at ændre i bestemmelsen.Bestemmelsen indeholder dermed fortsat regler om, at en virksomhed med bevilling også kan fratages sinbevilling, hvis virksomheden gentagne gange overtræder bestemmelser, vilkår eller påbud efter lov om

elforsyning eller lov om fremme af vedvarende energi eller regler udstedt i medfør af disse love. En bevillingkan også inddrages, hvis der i et afgivet bud eller i en ansøgning om bevilling eller tilladelse i tilknytning tilbevillingen er givet urigtige eller vildledende oplysninger, eller hvis indehaveren af bevillingen ellertilladelsen tages under rekonstruktionsbehandling, indgiver konkursbegæring eller erklæres konkurs.Endelig vil det efter forslaget til § 1, nr. 23, indtil den 1. oktober 2015 fortsat være muligt, at inddrage enbevilling fra en forsyningspligtig virksomhed, hvis den ikke kan registreres i eller mister sin registrering idatahubben. Der er her tale om en konsekvens af indførelsen af engrosmodellen, som indebærer, at alleelhandelsvirksomheder skal være registeret som brugere af datahubben. En forsyningspligtig virksomhed,der enten ikke kan blive registreret som bruger af datahubben eller mister sin registrering, kan ikke længerefungere som forsyningspligtig virksomhed. Som konsekvens heraf vil virksomhedens bevilling bliveinddraget med øjeblikkeligt varsel.Idet det forslås, at afskaffe forsyningspligtbevillingerne fra den 1. oktober 2015, vil det ikke længere værerelevant at kunne inddrage en bevilling fra en forsyningspligtig virksomhed, der ikke er registreret idatahubben eller har mistet sin registrering i datahubben. Dette reflekteres med den foreslåede efterfølgendenyaffattelse af § 54, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, der foreslås at træde i kraft den 1. oktober 2015.Denne efterfølgende nyaffattelse tager i øvrigt også højde for, at der efter den 1. oktober 2015 ikke længerevil ske udbud af forsyningspligtbevillinger, hvorfor ordlyden i § 54, stk. 1, nr. 3, foreslås konsekvensrettetinyaffattelsen.Som konsekvens af nyaffattelsen af stk. l, foreslås nummereringshenvisninger istk. 3ændret i to omgange,jf. lovforslagets § 1, nr. 25, med virkning fra lovens ikrafttræden den [dato for lovforslagets ikrafttræden] oglovforslagets § 1, nr. 26, med virkning fra 1. oktober 2015. Den første ændring indebærer, at beslutningenom inddragelse af en netvirksomheds bevilling med baggrund i en netvirksomheds grove eller gentagnetilsidesættelse af vilkår fastsat af Energinet.dk vil blive truffet af retten. Den anden ændring er en konsekvensaf ændringen af forsyningspligtreguleringen fra den 1. oktober 2015.Ændringen istk. 4,jf. lovforslagets § 1, nr. 27, indebærer, at ministerens mulighed for administrativt atinddrage en bevilling midlertidigt vil blive udvidet til de situationer, hvor en netvirksomhed groft ellergentagne gange tilsidesætter vilkår fastsat af Energinet.dk efter § 31, stk. 2, i lov om elforsyning, der berørervirksomhedens bevillingspligtige aktivitet. Udvidelsenanses for hensigtsmæssig, fordi de nævnte situationerer af samme karakter som de situationer, der allerede er omfattet af bestemmelsen i densgældendeudformning. Det kan nemlig ikke udelukkes, at en netvirksomheds tilsidesættelse af Energinet.dk’s vilkår, vilkunne kompromittere forsyningssikkerheden. Hvis dette sker, vil det være afgørende, at der kan træffes enhurtig afgørelse. Ministerens midlertidige inddragelse af bevillingen vil efterfølgende kunne prøves afretten.Ministeren skal i forbindelse med afgørelsen om den midlertidige inddragelse vejledenetvirksomheden om prøvelsesadgangen, jf. § 54, stk.4, 2. pkt., i lov om elforsyning. Det bemærkes, at dengældende § 54, stk. 6, ligeledes vil finde anvendelse. Herefter vil klima-, energi-, og bygningsministerenkunne pålægge Energinet.dk at videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt.Det foreslås endelig, atstk. 8ophæves med virkning fra den 1. oktober 2014. Forslaget eren konsekvens afden foreslåede afskaffelse af forsyningspligtsbevillinger fra dette tidspunkt.Til nr. 29(§§ 71 a og 72)Med ophævelsen af § 71 a og 72 i lov om elforsyning foreslås det, at reglerne om prisregulering afforsyningspligtprodukterne ophæves.Til nr. 30-34(§ 72 a)Henvisningen til »stk. 3-6« ændres 5 gange til »stk. 3-7«, nemlig i stk. 1, 2 og 7, der bliver stk. 8, og tosteder i stk. 8, der bliver stk. 9, som en konsekvens af, at der indsættes et nyt stk. 7 omelhandelsvirksomhedernes forpligtelse til at offentliggøre deres priser og vilkår.

Den foreslåede ændring afstk. 4,indebærer,at elhandelsvirksomhedernes pligt til at informere forbrugerneom deres rettigheder i relation til forsyningspligt vil ophøre som konsekvens af afskaffelsen af den hidtidigeforsyningspligtregulering. I stedet foreslås det, at virksomhederne skal informere husholdningsforbrugerneom deres rettigheder i henhold til leveringspligten, der træder i stedet for forsyningspligten.Det foreslåede nyestk. 7,indebærer enpræcisering af, at elhandelsvirksomhederne skal oplyse om priser ogvilkår for alle deresprodukter både på en offentlig prisportal, jf. forslaget til § 82 b, jf. lovforslagets § 1, nr.46, og på virksomhedens egen hjemmeside. Under begrebet »relevante« oplysninger hører bl.a. oplysning,om der er tale om en fastpris for en periode eller en variabel pris, opsigelsesperiode, information om rabatter,særlige introduktionstilbud og andre vilkår for forbrugerne herunder oplysning om priser og vilkår, når f.eks.et introduktionstilbud eller en rabat ophører. Desuden skal det klart fremgå af elhandelsvirksomhedenshjemmeside samt af oplysningerne til prisportalen, såfremt et produkt kun tilbydes i et eller flere begrænsedeområder, jf. forslaget til § 6 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Alt efter den konkrete udformning afprisportalen vil der skulle leveres yderligere oplysninger til prisportalen, eksempelvis vedrørendeelproduktets miljøkategori, elproduktets risikoprofil eller evt. supplerende ydelser til elproduktet.Den foreslåede ændring afstk. 9,der bliver stk. 10, indebærerat domstolsprøvelsen af ministerens afgørelseom fratagelse af en elhandelsvirksomheds ret til at være registreret i datahubben, jf. § 72 a, stk. 8, 2. pkt., ilov om elforsyning, der med lovforslaget bliver til § 72 a, stk. 10, 2. pkt., ikke vil have opsættende virkning.Ministeren har mulighed for at fratage en elhandelsvirksomhed retten til at være registreret i datahubben,hvis en virksomhed groft eller gentagne gange misligholder forpligtelserne i § 72 a, stk. 3-8 (nynummerering). Disse forpligtelser er væsentlige for markedets funktion, for forsyningssikkerheden og foropnåelse af vigtige samfundsmæssige målsætninger. Manglende medlemsskab i garanti- ogforsikringsordningen kan have store skadevirkninger for samfundet. Af hensyn hertil vil muligheden fordomstolsprøvelsen af ministerens afgørelse ikke have opsættende virkning. Der skabes hermed i øvrigtparallelitet til § 31, stk. 5, i lov om elforsyning angående domstolsprøvelsen af Energinet.dk’s afgørelser omafregistrering af en virksomhed fra datahubben, der af hensyn til forsyningssikkerheden og skadevirkningerfor samfundet ligeledes ikke har opsættende virkning. Endvidere foretages en konsekvensrettelse som følgeaf den nye nummerering af den gældende stk. 8, der bliver stk. 9.Det foreslåede nyestk. 11,indebærer, at Energitilsynet skal føre tilsyn med elhandelsvirksomhedernesoverholdelse af det foreslåedestk. 7. Hvis Energistilsynet finder, at en elhandelsvirksomhed ikke overholderstk. 7, vil tilsynet give pålæg om omgående berigtigelse af forholdet. Formålet med bestemmelsen er, at derskal være kontrol med, om virksomhederne tilbyder elprodukter uden at offentliggøre dem f.eks. for at omgåleveringspligten i forslaget til § 6 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 8,, som finder anvendelse på deelprodukter, der er offentliggjort efter forslaget til stk. 7. Desuden vil det være til skade for konkurrencen,hvis kunderne ikke har mulighed for at se alle elprodukter, der tilbydes på den adresse, hvor aftagenummeretbefinder sig.Hvis et pålæg udstedt efter den foreslåede bestemmelse ikke efterkommes, kan forholdet straffesmed bøde efter § 87, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning.Til nr. 35(§ 72 b, stk. 2)Det foreslås, at § 72 b, stk. 2, som angår forsyningspligtige virksomheders betaling for net- ogsystemydelser, ophæves som en konsekvens af den foreslåede afskaffelse af forsyningspligtbevillingerne.Til nr. 36(§ 72 c)Den foreslåede ændring afstk. 3afspejler, at de særlige forsyningspligtige virksomheder foreslås afskaffet.Det bemærkes, at der med bestemmelsen ikke fraviges fra forslaget til § 6 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Enelhandelsvirksomhed med leveringspligt vil derfor kun kunne ophæve en aftale med enhusholdningsforbruger under de i forslaget til § 6 b beskrevne omstændigheder. Bestemmelsen vil derudoverhave betydning i de tilfælde, hvor en elhandelsvirksomhed leverer elektricitet til andre forbrugere end

Til nr. 37(§ 72 d, stk. 3)Med ændringen afstk. 3,foreslås det, som en konsekvens af den foreslåede afskaffelse afforsyningspligten, at ændre proceduren for at overflytte forbrugere, hvis deres elhandelsvirksomhedmisligholder sine forpligtelser overfor netvirksomhederne og Energinet.dk. Bestemmelserne omfatter alleelhandelsvirksomhedens kunder. Efter den gældende § 72 d, stk. 3, i lov om elforsyning, overføresforbrugerne til den relevante forsyningspligtige virksomhed, hvis deres netvirksomhed eller Energinet.dkafbryder sin ydelse til forbrugerens elhandelsvirksomhed som følge af elhandelsvirksomhedensmisligholdelse. Når systemet med særlige forsyningspligtige virksomheder afskaffes, vil der fortsat værebehov for at sikre forsyningen af forbrugerne, hvis deres elhandelsvirksomhed misligholder sin kontrakt mednetvirksomheden eller Energinet.dk og således mister retten til at levere elektricitet til sine kunder. Efterforslaget vil forbrugerne automatisk blive overført til et i en overgangsperiode reguleret produkt hos enanden kommerciel elhandelsvirksomhed efter proceduren i forslaget til § 72 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 40.Forbrugernes forsyningssikkerhed berøres ikke af ændringen. De vil uden ophør modtage elektricitet, menderes afregning vil ske efter prisen for det produkt, som de overføres til. Prisen og vilkårene for produkteterreguleret i en overgangsperiode på 3 måneder, jf. forslaget til § 72 e, stk. 6-9.Til nr. 38(§ 72 d, stk. 4)Med ændringen afstk. 4,foreslås det som en konsekvens af afskaffelsen af forsyningspligten at ændreproceduren for at overflytte forbrugere, hvis deres elhandelsvirksomhed mister registreringen i datahubben.Efter den gældende § 72 d, stk. 4, i lov om elforsyning overflyttes forbrugerne til den relevanteforsyningspligtige virksomhed, hvis deres elhandelsvirksomhed mister registreringen i datahubben. Nårforsyningspligten afskaffes vil der fortsat være behov for at sikre forsyningen af kunderne, hvis dereselhandelsvirksomhed mister registreringen i datahubben og således mister retten til at levereelektricitettilsine kunder. Efter forslaget vil alle elhandelsvirksomhedens forbrugere automatisk blive overført til et i enovergangsperiode reguleret produkt hos en anden kommerciel elhandelsvirksomhed efter proceduren iforslaget til § 72 e i lov om elforsyning. Forbrugernes forsyningssikkerhed berøres ikke af ændringen. De viluden ophør modtage elektricitet, men deres afregning vil ske efter prisen for det produkt, som de overførestil. Prisen og vilkårene for produktet er i en overgangsperiode på 3 måneder reguleret, jf. forslaget til § 72 e,stk. 6-9.

I1. pkt.foreslås det, at Energinet.dk i tilfælde af, at en elhandelsvirksomhed tages under rekonstruktions-eller konkursbehandling, uden forsinkelse overfører virksomhedens aftagenumre til en andenelhandelsvirksomhed efter proceduren i den foreslåede § 72 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 40, hvis rekonstruktøreller kurator ikke inden for 1 uge har meddelt, at elhandelsvirksomheden videreføres. Formålet hermed er atsikre forsyningen af elforbrugere i tilfælde af elhandelsvirksomhedens rekonstruktions- ellerkonkursbehandling. Efter forslaget vil forbrugerne automatisk blive overført til et i en overgangsperiodereguleret produkt hos en anden kommerciel elhandelsvirksomhed efter proceduren i forslaget til § 72 e.Forbrugernes forsyningssikkerhed berøres således ikke af ændringen. De vil uden ophør modtage elektricitet,men deres afregning vil ske efter prisen for det produkt, som de overføres til. Prisen og vilkårene forproduktet er dog reguleret i en overgangsperiode på 3 måneder, jf. forslaget til § 72 e, stk. 6- 9.I2. pkt.foreslås det, at rekonstruktør eller kurator hurtigst muligt og senest 1 uge efterinsolvensbehandlingens indledning skal meddele Energinet.dk, om elhandelsvirksomheden videreføres.Formålet hermed er at sikre en hurtig behandling af sagen hos Energinet.dk samtidig med, at rekonstruktøreller kurator gives en rimelig frist til at vurdere, om virksomheden skal drives videre.Bestemmelsen fratagerikkerekonstruktør eller kurator muligheden for at drive konkursboet videre eller sælge virksomheden ellervirksomhedens aktiver efter konkurslovens regler. Bestemmelsen forpligter således rekonstruktørhenholdsvis kurator til inden for 1 uge at tage stilling til, om skyldnerens gensidigt bebyrdende aftaler medelkunderne (eller en række af disse aftaler) skal videreføres efter konkurslovens § 12, litra o, eller om boetskal indtræde i disse efter konkurslovens § 55. Det forudsættes, at rekonstruktør eller kurator givermeddelelse til Energinet.dk straks efter, der er taget en beslutning om, hvorvidt virksomheden skalvidereføres, uanset at der endnu ikke er forløbet 1 uge.Til nr. 40(§ 72 e)Det foreslås, at der indsættes en ny§ 72 e,i lov om elforsyning, som skal fastsætte proceduren og reglernefor overførsel af kunder til en ny elhandelsvirksomhed i de tilfælde, hvor kunderne mister deres hidtidigeelhandelsvirksomhed uden egen skyld, jf. § 72 d, stk. 3-5, i lov om elforsyning, der ligeledes foreslås ændret,jf. lovforslagets § 1, nr. 37-39, for at tage højde for, at der fremover efter lovforslaget ikke længere vil findesforsyningspligtige virksomheder. Formålet med forslaget til § 72 e er at sikre en uafbrudt forsyning afforbrugere, som pludseligt mister deres elhandelsvirksomhed, og sikkerhed om hvem der skal modtagebetalingen for elforbruget i situationer, hvor en elhandelsvirksomhed pludseligt ophører. I disse tilfælde vildet ikke med rimelighed kunne forventes, at forbrugerne kan nå at indgå en ny aftale om levering afelektricitet, inden forsyningen ophører. Derfor tildeles forbrugerne efter forslaget automatisk et elprodukthos en anden elhandelsvirksomhed. Med bestemmelsen foreslås det, at forbrugere, som mister dereselhandelsvirksomhed, fordeles ved en fordelingsnøgle, der udvikles af Energistyrelsen og administreres afEnerginet.dk. Ved fordelingsnøglen fordeles forbrugerne ligeligt mellem de elhandelsvirksomheder, som hartilkendegivet deres interesse for at overtage leveringen til de berørte forbrugere.Efter forslaget tilstk. 1,kan elhandelsvirksomhederne én gang årligt på Energinet.dk’s opfordring indsendeen tilkendegivelse, hvor virksomheder melder sig til at overtage et antal kunder, såfremt det bliver relevant.Virksomhederne skal anføre det maksimale antal aftagenumre, de ønsker at overtage. Hermed giver forslagetogså mindre elhandelsvirksomheder mulighed for at melde sig til fordelingsordningen. Virksomhederne skalendvidere oplyse, om de vil overtage alle kategorier af forbrugere eller kun forbrugere med et årligt forbrugpå op til 100.000 kWh eller forbrug på 100.000 kWh og derover. Formålet hermed er, at virksomheder, somhar specialiseret sig i enten store eller små kunder, ikke skal udelukkes fra at tilmelde sigfordelingsordningen. Tilkendegivelsen skal ske i perioden 1.-15. december, idet det herved sikres, atelhandelsvirksomhederne vil kende prisen på det produkt, som de skal tilbyde forbrugerne, jf. forslaget tilstk. 8.Tilkendegivelsen vil gælde for det følgende kalenderår, medmindre den trækkes tilbage af virksomheden.Tilkendegivelsen kan efter forslaget ikke trækkes tilbage efter indtræden af en af de i § 72 d, stk. 3-5, nævntehændelser. Endvidere kan virksomhederne ikke trække deres tilmelding tilbage, hvis en elhandelsvirksomhedhar indgivet konkursbegæring, da der i en sådan situation vil være en overvejende sandsynlighed for, at

virksomheden vil gå konkurs inden for den nærmeste fremtid. Med den årlige tilmelding til ordningen givesvirksomhederne mulighed for løbende at vurdere, om de har tilstrækkelig finansiel styrke til at overtage detindmeldte antal kunder. Når der indtræder en hændelse, som igangsætter fordelingen af kunderne, er der dogbehov for sikkerhed vedrørende de deltagende elhandelsvirksomheder, for at Energinet.dk uden forsinkelsekan fordele kunderne til virksomhederne. Derfor kan virksomheder ikke framelde sig fordelingsordningenefter indtræden af en af de i § 72 d, stk. 3-5, nævnte hændelser.Forslaget til bestemmelsen istk.2,indebærer,at Energistyrelsen fastsætter en randomiseret fordelingsnøgleunder hensyn til elhandelsvirksomhedernes tilkendegivelser, jf. stk. 1. Følgende fordelingsprincipper foreslåslagt til grund for fordelingsnøglen: Alle aftagenumre fordeles ligeligt mellem de tilmeldteelhandelsvirksomheder ud fra et tilfældighedsprincip og under hensyntagen til virksomhedernes ønsker tiltildelingen vedrørende forbrugere med forbrug på op til 100.000 kWh og storforbrugere med forbrug på100.000 kWh og deroversamtdet maksimale antal aftagenumre. Hvis en storforbruger i fordelingen tildelesen elhandelsvirksomhed, der ikke ønsker storforbrugere, går aftagenumret tilbage i puljen af ikke-fordelteaftagenumre, og den berørte elhandelsvirksomhed får da intet aftagenummer i den aktuelle fordelingsrunde.Tilsvarende vil gælde i de situationer, hvor et aftagenummer med et forbrug på op til 100.000 kWh tildelesen elhandelsvirksomhed, der har frabedt sig aftagenumre i denne forbrugerkategori. Når enelhandelsvirksomhed er tildelt det ønskede maksimale antal aftagenumre, udgår virksomheden affordelingen. Fordelingen slutter, når alle aftagenumre er fordelt. De nævnte principper for fordelingsnøglenindebærer, at de deltagende virksomheder vil få lige mange aftagenumre, hvis de ønsker både store og småforbrugere, og de ikke har lagt et loft over antallet af aftagenumre. Virksomheder, der har særligebegrænsninger i forhold til forbrugerkategorier vil have samme sandsynlighed for at få henholdsvis store ogsmå forbrugere, som de øvrige deltagende virksomheder, men deres samlede antal af nye aftagenumre vilblive reduceret. Det forudsættes, at Energinet.dk umiddelbart kan identificere aftagenumre med forbrug på100.000 kWh eller derover i datahubben.Den foreslåede bestemmelse istk. 3,omhandler proceduren ved indtræden af en af de i § 72 d, stk. 3-5,nævnte situationer. Efter bestemmelsen identificerer Energinet.dk de relevante aftagenumre i datahubben ogfordeler dem efter fordelingsnøglen til de elhandelsvirksomheder, der et tilmeldt ordningen. Herefter giverEnerginet.dk meddelelse til de overtagende elhandelsvirksomheder om de aftagenumre, de skal overtage.Elhandelsvirksomhederne kan hverken helt eller delvist afvise de forbrugere, som de får tildelt. Det måforventes, at nogle af de berørte forbrugere allerede har indgået aftaler om leverandørskift, som vil skulleeffektueres på et tidspunkt efter gennemførelsen af fordelingen. Derfor vil fordelingen skulle ske medforbehold for allerede indgåede aftaler om leverandørskift, jf. stk. 7.Den foreslåede bestemmelse istk.4,indebærer, at Energinet.dk hurtigst muligt informerer bådeelhandelsvirksomhederne og de berørte netvirksomheder om de foretagne leverandørskift. Dette skal sikreelhandelsvirksomhederne og netvirksomhederne mulighed for at reagere hurtigt overfor forbrugerne.Den foreslåede bestemmelse istk.5,indebærer, at elhandelsvirksomhederne skal informere de forbrugere,som de overtager gennem fordelingsordningen, om det skete leverandørskift. Meddelelsen herom skal skeved individuel kommunikation uden ugrundet ophold. Forbrugeren skal oplyses om navnet på denmodtagende elhandelsvirksomhed og begrundelsen for, atforbrugeren er overført til denneelhandelsvirksomhed. Herunder skal det oplyses, hvilken af de i § 72 d, stk. 3-5, i lov om elforsyning nævntesituationer, der har udløst overflytningen. Elhandelsvirksomheden skal samtidig fremsende en leveringsaftalei henhold til regler fastsat efter § 6a i lov om elforsyning, aktuelt bekendtgørelse nr. 196 af 27. februar 2013om forbrugerbeskyttelse efter lov om elforsyning. Prisen på produktet og vilkårene for leveringen skaloplyses. Bindingsperiode og pris fastsættes i medfør af stk. 6-9. Varslingsreglerne i bekendtgørelsen omforbrugerbeskyttelse indebærer, at det skal fremgå af kommunikationen, hvis elhandelsvirksomheden agter atændre pris eller vilkår efter udløb af den i forslaget til stk. 6 fastsatte periode på 3 måneder.Den foreslåede bestemmelse istk.6,indebærer,at bindingsperioden for elhandelsvirksomhederne fastsættestil 3 måneder fra overtagelsestidspunktet, mens den for forbrugerne vil være løbende måned plus 1 måned.Efter udløbet af de 3 måneder fortsætter elhandelsvirksomhedernes leveringspligt i forhold tilhusholdningsforbrugerne, men de vil kunne tilbyde andre produkter end de i forslaget til stk. 8 nævnte, hvisde vælger at lade disse produkter ophøre. Hvis elhandelsvirksomheden agter at lade produkterne fortsætte ud

over perioden på 3 måneder, vil de være at betragte som standardprodukter, der skal fremgå afvirksomhedens hjemmeside og den i § 82 b nævnte prisportal. Hvis elhandelsvirksomheden vælger, atprodukterne alene skal gælde i de nævnte 3 måneder, indebærer varslingsreglerne i bekendtgørelsen omforbrugerbeskyttelse i medfør af lov om elforsyning, at dette skal fremgå af kommunikationen, ligesom detheraf skal fremgå, hvad pris og vilkår ændres til efter udløbet af de 3 måneder. For at sikre at der ikke skerafbrud af forsyningen, er leveringsaftalen bindende uden elforbrugerens accept. Der er tale om en undtagelsefra princippet om, at aftaler kun er bindende med begge parters accept. Hensynet bag denne undtagelse er, atproceduren skal kunne gennemføres uden forsinkelse. Endvidere skal den aftagende elhandelsvirksomhedhave sikkerhed for betalingen for den elektricitet, den leverer.Da der ikke er tale om en aftale, som indgås mellem elforbrugeren og elhandelsvirksomheden, menderimod om en lovreguleret forsyningsforpligtelse for elhandelsvirksomheden til at forsyne elforbrugeren, erdet vurderingen, at forbrugeraftaleloven ikke finder anvendelse. Der henvises i den forbindelse tillovbemærkningerne til forbrugeraftaleloven. Der vil således ikke være en ret til 14 dages fortrydelse forelforbrugere, der overføres til et nyt elprodukt, jf. § 72 e.For at give forbrugerne mulighed for hurtigt at skifte til et andet elprodukt eller en andenelhandelsvirksomhed, foreslås det , at produktet højst må have et opsigelsesvarsel for forbrugerne på løbendemåned plus 1 måned.Den foreslåede bestemmelse istk. 7,indeholderen præcisering af, hvorledes forbrugerne ogelhandelsvirksomhederne er stillet i den situation, hvor der inden fordelingstidspunktet, jf. stk. 3, er indgåetaftale mellem en forbruger og en anden elhandelsvirksomhed om leverandørskift til denne virksomhed. Idette tilfælde respekteres den aftale, forbrugeren har indgået med en anden elhandelsvirksomhed, således atleverandørskiftet sker på det aftalte tidspunkt. Det vil kunne indebære, at forbrugeren vil være bundet i enkortere periode end bestemt i stk. 6. Ved selve fordelingen af aftagenumre vil der ikke kunne tages hensyn tilevt. aftalte leverandørskift, da de kan være aftalt, længe før leverandørskiftet skal ske. Der vil hermed væreindbygget en mindre usikkerhed for de deltagende elhandelsvirksomheder om bindingsperioden for deomfattede aftagenumre.Den foreslåede bestemmelse istk.8,indebærer,at prisen på det tilbudte produkt reguleres i loven, således atalle forbrugere stilles lige, uanset hvilken elforsyningsvirksomhed de overføres til. Med henblik på at sikre,at prisen bliver så markedsnær som muligt, fastsættes den til spotprisen for elektricitet for de relevanteprisområder handlet på den nordiske elbørs Nord PoolSpot plus et tillæg, der fastsættes af Energitilsynet.Spotprisen skal være timeprisen for timafregnede forbrugere og dagsprisen for ikketimeafregnedeforbrugere.Den foreslåede bestemmelse istk.9,indebærer,at Energitilsynet fastsætter de i forslaget til stk. 7 nævntetillæg. Det skal ske én gang årligt og senest den 1. december, således at tillæggene er kendt indenelhandelsvirksomhederne skal tilkendegive deres interesse for at deltage i fordelingsordningen, jf. forslagettil stk. 1. Tillæggene skal være rimelige for både elhandelsvirksomhederne og de berørte forbrugere. Derforskal de fastsættes, således at de modsvarer niveauet for de tillæg, der i perioden op tilfastsættelsestidspunktet anvendes på markedet i forhold til elspotprodukter på henholdsvis timebasis ogdagsbasis for forbrug under 100.000 kWh og forbrug på 100.000 kWh og derover. Dette kan eksempelvis skeved, at Energitilsynet for ikke-timemålte forbrug under 100.000 kWh estimerer et tillæg til NordPoolsdagspris, hvor tillægget beregnes som forskellen mellem den gennemsnitlige pris for elspotprodukter påElpristavlen og den gennemsnitlige NordPool dagspris over en given periode. For timemålte forbrugunder100.000 kWh kantillægget eksempelvis fastsættes ved, at der fra tillægget for de ikke-timemålte forbrugfratrækkes en estimeret profilomkostning, da elhandelsvirksomhederne ikke har profilomkostninger til denneforbrugskategori. For timeaflæste forbrug på 100.000 kWhog derover kunne tillægget fastsættes ved, atEnergitilsynet med udgangspunkt i tillægget for forbrug under 100.000 kWh fastsætter tillægget for detimemålte storforbrugere som en procentsats heraf, som skal afspejle den normalt lavere profit pr. kWh vedmeget store forbrug, men som samtidig skal give et incitament til, at elhandelsvirksomhederne vil påtage sigat levere til storforbrugere, som pludseligt har mistet deres elhandelsvirksomhed.Den foreslåede bestemmelse istk. 10indebærer, at netvirksomhederne skal indhente måledata fra deberørte målepunkter, så snart de har modtaget meddelelse fra Energinet.dk om deres berørte aftagenumre, jf.

forslaget til stk. 4, således at der kan foretages slutafregning af målepunkterne, jf. den gældende § 72 c, stk.4, i lov om elforsyning.Den foreslåede bestemmelse istk. 11indebærer, at der tages højde for den situation, hvor der ved enkonkret fordelingssituation, jf. forslaget til stk. 3, er interessetilkendegivelser om overtagelse af etutilstrækkeligt antal aftagenumre. Situationen forventes ikke at opstå, men vil teoretisk kunne ske. Sker det,kan klima-, energi- og bygningsministeren pålægge enkelte virksomheder at indtræde som leverandør,således at forsyningssikkerheden opretholdes for alle berørte forbrugere. Pålægget vil ske til den største af deikke tilmeldte elhandelsvirksomheder. Hvis det heller ikke dækker behovet vil den største af detilbageværende elhandelsvirksomheder blive pålagt at deltage og så fremdeles, indtil behovet er dækket. Idisse tilfælde vil stk. 3-9 også finde anvendelse.Til nr. 41(§ 76, stk. 2)Det foreslås, at § 76, stk. 2, der angår forsyningspligtige virksomheders pligt til at anmelde salgspriser m.v.til Energitilsynet, ophæves som en konsekvens af afskaffelsen af forsyningspligten og prisreguleringen afforsyningspligtprodukter.Til nr. 42(§ 76, stk. 5)Med den foreslåede ændring af § 76, stk. 5, der bliver stk. 4, tages højde for den ændrede nummerering afstk. 1-4, som følge af ophævelsen af § 76, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 41.Til nr. 43(§ 82, stk. 6)Forslaget til ændring af § 82, stk. 6, er en konsekvens af, at gennemsigtigheden i forhold tilelhandelsvirksomhedernes priser, rabatter og vilkår fremover vil sikres gennem det nye prisportal efterforslaget til § 82 b, jf. lovforslagets § 1, nr.46, som Energitilsynet vil stå for. Der henvises til de speciellebemærkninger til forslaget til § 82 b. Det vurderes, at det ikke vil være nødvendigt for Energitilsynet fortsatat kunne forpligte de kollektive elforsyningsvirksomheder til at indberette deres tariffer til den nye prisportal,idet disse vil indgå i elhandelsvirksomhedernes priser for leveret el i engrosmodellen. Der vil derfor ikkelængere være et formål med, at vise de kollektive elforsyningsvirksomhedernes tariffer særskilt påprisportalen. Det bemærkes i den forbindelse, at de kollektive elforsyningsvirksomheder fortsat vil skulleoffentliggøre deres tariffer og betingelser for brug af elnettet efter den gældende § 73, stk. 2, i lov omelforsyning.Energitilsynets hjemmel til at fastsætte regler om fakturering og specificering af omkostninger over formodtagere af klima- og energiydelser bibeholdes uden ændringer. Det bemærkes, at den bekendtgørelse, somEnergitilsynet har vedtaget med hjemmel i bestemmelsen, jf. bekendtgørelse nr. 486 af 29. maj 2007 omelselskabers fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af transport- og energiydelser,vil skulle tilpasses for at tage højde for den ændrede rollefordeling i engrosmodellen, hvor det alene erelhandelsvirksomhederne, der fakturerer forbrugerne for leveret elektricitet, dvs. selve elforbruget samttransportydelsen, PSOen, afgifter m.v., og selv modtager faktura fra netvirksomhederne og Energinet.dk fortransportydelsen.Til nr. 44(§ 82 a)Det foreslås, at der indsættes en ny § 82 a i lov om elforsyningen, som indebærer, at Energitilsynet fårhjemmel til at pålægge elhandelsvirksomhederne at give bestemte produkter, som elhandelsvirksomhederneer forpligtet til at indberette til den eksisterende Elpristavle, jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 770 af 8.august 2005, en markør. Dette kan eksempelvis være relevant for at følge udviklingen af priserne for de

produkter, som kunderne overføres til ved stiltiende accept, efter at en virksomheds forsyningspligtbevillingudløber. Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger herom i afsnit 3.6.3.Det bemærkes, at bestemmelsen vil træde i kraft den [dato for lovforslagets ikrafttræden], jf. lovforslagets§ 5, stk. 1.Det bemærkes endvidere, at § 82 a foreslås nyafattet for perioden efter den 1. oktober 2015, jf.lovforslagets § 1, nr. 45.Til nr. 45(§ 82 a)Det foreslås, at § 82 a, der foreslås indsat i lov om elforsyningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 44, nyaffattes forperioden efter ikrafttrædelse af den nye forsyningspligtregulering den 1. oktober 2015, jf. lovforslagets § 5,stk. 3. Baggrunden herfor er, at det vurderes at være nødvendigt nærmere at kvalificere Energitilsynetsgenerelleovervågningsforpligtelse iforholdtilforbrugerpriserneefterafskaffelseafforsyningspligtprisreguleringen for at opfylde eldirektivets krav i artikel 37, stk. 1, litra o. Der henvises til dealmindelige bemærkninger herom i afsnit 3.6.3.Forslaget tilstk. 1indebærer, at Energitilsynet skal foretage årlige undersøgelser af elpriser for kunder medet forbrug på op til 100.000 kWh og vurdere, om priserne er rimelige, let og klart sammenlignelige,gennemsigtige og ikke diskriminerende. Resultatet af undersøgelserne skal offentliggøres på Energitilsynetshjemmeside.Formålet hermed er at sikre åbenhed om priserne. Endvidere forventes det at have en gavnlig effekt påkonkurrencen, at det bliver offentligt kendt, hvis et eller flere produkter er mærkbart dyrere end de øvrigeelprodukter på markedet. Der gives med bestemmelsen imidlertid ikke hjemmel til Energitilsynet til atpålægge virksomheder at ændre deres priser.Forslaget tilstk. 2indebærer, at Energitilsynet til brug for sin overvågning af forbrugerpriserne, kanpålægge elhandelsvirksomhederne at give bestemte produkter en markør på den nye prisportal, der efterforslaget skal afløse Elpristavlen, jf. forslag til § 82 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 46. En lignende bestemmelseforeslås allerede indsat med forslaget til § 1, nr. 44, der allerede vil gælde fra lovens ikrafttrædelse. Derhenvises til bemærkningerne til denne bestemmelse, samt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.6.3.Med den foreslåede nyaffattelse, der vil have virkning fra 1.oktober 2015, tages alene højde for, atElpristavlen på dette tidspunkt er nedlagt og erstattet af den nye prisportal.Forslaget tilstk. 3skal sikre, at Energitilsynet fortsat kan varetage sin opgave efter stk. 1, hvis klima-,energi- og bygningsministeren på et senere tidspunkt skulle beslutte at lukke eller sælge den nye prisportalunder Energitilsynets anssvar, jf. forslaget til § 82bstk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 46. I disse tilfælde viltilsynet kunne pålægge elhandelsvirksomhederne til at indberette de priser, der er genstand forprisovervågningen, til Energitilsynet direkte.Til nr. 46(§ 82 b)Det foreslås, at der indsættes en ny § 82 b, hvorefter Energitilsynet gives ansvaret for at etablere og driveen uvildig prisportal for elpriser for forbrugere med et elforbrug på op til 100.000 kWh om året, på detdanske elmarked, for at understøtte den nye leveringspligtregulering fra 1. oktober 2015Istk. 1foreslåsdet, at portalen skal være gratis og offentligt tilgængelig på internettet, ligesom den skalsikre gennemsigtighed i elpriserne for forbrugerne. Der skal således etableres en ny offentlig tilgængelighjemmeside. For at sikre gennemsigtighed for forbrugerne, skal oplysningerne på elprisportalen formidles iet klart of let forståeligt sprog. Endvidere skal elprisportalen klart forklare forskellen på de forskelligeprodukttyper, herunder skal portalen være kompatibel med de nye produkttyper, som måtte opstå iforbindelse med indførelsen af engrosmodellen og afskaffelsen af forsyningspligtbevillingerne. Det erafgørende for at fremme konkurrencen på elmarkedet, at portalen så vidt muligt gør forbrugerne i stand til pået oplyst grundlag at vælge et af elprodukterne på markedet. Dette vil der skulle tages højde for ved den

konkrete udformning af prisportalen og de oplysninger, som prisportalen skal kunne indeholde, eksempelvisudover oplysninger om priser og leveringsvilkår også oplysninger om et produkts miljøkategori eller om denrisiko, som forbrugeren udsættes for ved de enkelte produkter. Detvurderes endvidere at være afgørende, atforbrugerne skal kunne handle i tillid til oplysningernes objektivitet og rigtighed.Medstk. 2foreslås det, at Energitilsynet vil kunne udbyde opgaven med etablering og drift af prisportalenunder tilsynets ansvar til en uvildig tredjepart, som har det fornødne markedskendskab. Formålet med at giveEnergitilsynet hjemmel til at udbyde opgaven med etablering og drift af prisportalen er, at opgaven dermedkan løftes af en eller flere aktører med ekspertise inden for kommunikations- og formidlingsmæssigeopgaver samt IT-udvikling, indrapportering af data m.v. Prisportalen vil fortsat skulle drives underEnergitilsynets ansvar. Det forudsættes således, at Energitilsynet i sin egenskab af projektejer, sikrer enoverordnet styring og ledelse af projektet, herunder af projektets budget. Med uvildig tredjepart forstås enfysisk eller juridisk person, som ikke har interesse i at fremme salget af et eller flere bestemteenergiprodukter, og som ikke repræsenterer nogen, derhar en sådan interesse. Hensynet bag at stille krav om,at etableringen og driften af portalen skal varetages af en uvildig aktør, er at fremme forbrugernes tiltro tilprisportalen.Istk. 3foreslås det, at klima-, energi- og bygningsministeren kan beslutte at lukke eller sælge prisportalen,hvis Energitilsynet vurderer, at der ikke længere er behov for prisportalen i markedet.Det må være afgørende for vurderingen af, om der fortsat er behov for prisportalen, om elforbrugerne haradgang til at orientere sig på elmarkedet og sammenligne elpriser uden brug af portalen. Ved vurderingenheraf kan der tages hensyn til, om der i mellemtiden er udviklet gode, private prisportaler, som er egnede tilat udfylde funktionen forden under Energitilsynets ansvar drevne portal.(§ 82 c)Forslaget tilstk. 1indebærer, at Energitilsynet skal føre årlig statistik overforsyningsafbrydelser ogbegrundelserne herfor på baggrund af oplysninger herom fra netvirksomhederne, jf. forslaget til § 20 c, stk.2, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Med forsyningsafbrydelser menes afbrydelse af elforsyningen hos enkelteforbrugere på anmodning fra elhandelsvirksomheden, jf. forslaget til § 20 c, stk. 1.Det skal fremgå af statistikken, med hvilken begrundelse forsyningen er afbrudt. Statistikken skaloffentliggøres på Energitilsynets hjemmeside. Formålet med bestemmelsen er at skabe åbenhed om omfangetaf forsyningsafbrydelser, så der på et oplyst grundlag kan tages stilling til, om der er behov for at sættesærligt ind overfor økonomisk svage forbrugere, der afbrydes som følge af forsinket betaling, jf. forslaget til§ 6 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.Med forslaget tilstk. 2vil Energitilsynet få hjemmel til at fastsætte nærmere regler om netvirksomhedernesindberetninger efter forslaget til § 20 c, stk. 2, eksempelvis om tidspunktet for de årlige indberetninger,formatet for indberetningerne m.v.Til nr. 47(§ 86)Forslagetindeholder en konsekvensrettelse. § 86, stk. 1, giver Energitilsynet mulighed for bl.a. at pålæggeen forsyningspligtig virksomhed tvangsbøder, hvis virksomheden ikke efterkommer tilsynets påbud omændring af de regulerede forsyningspligtpriser. Dette vil ikke længere være relevant efter ophævelsen afforsyningspligten, herunder prisreguleringsbestemmelserne i §§ 71a-72 i lov om elforsyning, hvorfor § 86foreslås rettet på dette punkt med virkning fra den 1. oktober 2015.Til nr. 48(§ 87, stk. 1, nr.1)Efter gældende ret er det bl.a. strafbart at drive forsyningspligtig virksomhed uden bevilling. Dette vil ikkelængere være relevant efter ophævelsen af forsyningspligten, herunder krav til bevilling til at drive

forsyningspligtig virksomhed efter § 33 i lov om elforsyning. § 87, stk. 1, nr. 1, foreslås således ændret pådette punkt som en konsekvens af afskaffelsen af forsyningspligten.Til § 2Til nr. 1 og 2(§ 37, stk. 1, nr. 2 og 3)Den foreslåede ændring afnr. 2er en konsekvensændring som følge af den foreslåede nye bestemmelse inr. 3.Forslaget til bestemmelsen i det nyenr. 3indebærer, at klima-, energi- og bygningsministeren får hjemmeltil at fastsætte regler for naturgasdistributionsselskabernes anvendelse af beløb, der modtages somøkonomisk kompensation. Der sigtes især på beløb, der modtages som kompensation for manglendefremtidige indtægter, der følger af, at naturgasforsynede områder omlægges til fjernvarmeforsyning. Når detsker, vil distributionsselskabets afsætning falde, og der vil alt andet lige være færre forbrugere til at bæreselskabets omkostninger. Der vil også kunne være tale om beløb modtaget ved salg af større anlægsaktiver,f.eks. fra salg af en bygning, hvor provenuet fra salget helt delvist opvejes af fremtidige lejeudgifter.Med de gældende regler for distributionsselskabernes økonomi, jf. bekendtgørelse nr. 1401 af 14.december 2009 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber,behandleskompensationsbeløb som udgangspunktsom driftsmæssige indtægter i det år, hvor de modtages.Derved bidrager de ikke til at kompensere de tilbageværende og fremtidige nye forbrugere for selskabetsmanglende fremtidige indtægter. Disse forbrugere må således alt andet lige imødese stigende tariffer i defølgende år. Hvis kompensationsbeløbene derimod anvendes til nedbringelse af distributionsselskabets gældog ikke indgår ved opgørelsen af de driftsmæssige indtægter, vil de reducere omkostningerne til forrentningog afdrag af denne gæld og derved begrænse stigningen i tarifferne for de tilbageværende forbrugere.Med det foreslåede nye nr. 3 vil klima-, energi- og bygningsministeren kunne indarbejde regler iindtægtsrammebekendtgørelsen om anvendelse og regnskabsmæssig håndtering af beløb, der modtages somøkonomiske kompensationer,.

Til § 3Til nr. 1(§ 2, stk. 2, 4. pkt.)Det foreslås, at Energinet.dk får mulighed for at varetage opgaver vedrørende koblingsanlæg efter pålægfra klima-, energi- og bygningsministeren. Ved ændringen sikres Energinet.dk mulighed for at udføre depågældende opgaver uden at skulle udøve dem i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Samtidigsikres også, at de nødvendige omkostninger til opgavevaretagelsen kan indregnes i tarifferne, jf. nærmerebemærkningerne til ændringsforslag til § 4, stk. 6, i lov om Energinet.dk, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag til § 4, stk. 6, i lov om Energinet.dk,hvoraf det fremgår, at det kan blive nødvendigt at pålægge Energinet.dk at anskaffe koblingsanlæg iforbindelse med etablering af ilandføringsanlæg til havvindmølleparker, der etableres efter udbud.Opgaverne vedrørende etablering af ilandføringsanlægget varetages også af Energinet.dk.Til nr. 2(§ 4, stk. 6, 2. og 3. pkt.)Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren i forlængelse af et pålæg om at anlæggeilandføringsanlæg til havvindmølleparker, som etableres efter udbud, kan give Energinet.dk yderligere pålægom at anskaffe koblingsanlæg, hvis dette vurderes nødvendigt af hensyn til udbuddet. Koblingsanlæg

placeres på transformerplatformen, som er en del af ilandsføringsanlægget. Da koblingsanlæg imidlertid ikkeselv er en del af ilandføringsanlægget, er det nødvendigt med en særskilt hjemmel hertil.Det er normalt koncessionshaveren i forbindelse med et havvindmølleudbud, som køber og installererkoblingsanlægget på transformerplatformen, inden denne udskibes og efterfølgende etableres på havet. Dettevar også tilfældet for Anholt havvindmøllepark, hvor tidsplanen gav mulighed for, at koncessionshavereninstallerede koblingsanlægget på transformerplatformen på land.Det er mest hensigtsmæssigt at installere koblingsanlæg på land, fordi det vil være mere kompliceret,dyrere og forbundet med flere risici at foretage installationen på havet. Herudover kan det heller ikkeudelukkes, at en installation af koblingsanlægget på havet kan nødvendiggøre fysiske tilpasninger af ellerreparationer på selve transformerplatformen.I forbindelse med forberedelsen af det kommende udbud for havvindmølleparken ved Horns Rev 3 er detblevet klart, at en kommende koncessionshaver ikke vil have mulighed for at nå at købe og efterfølgendeinstallere koblingsanlæg på transformerplatformen, inden denne udskibes. Der kan være leveringstid påkoblingsanlæg helt op til 1 år.Det vurderes derfor nødvendigt, at Energinet.dk kan blive pålagt at anskaffe koblingsanlæg, således at enkommende koncessionshaver vil få en rimelig frist til at nå at installere anlægget på land. Herved vil risikoenfor det samlede havvindmølleprojekt inklusive ilandføringsanlægget blive mindsket.Koblingsanlægget er en del af havvindmølleparken og skal derfor ejes og drives af koncessionshaver. Deter ikke med pålægsmuligheden hensigten at ændre på dette. Det foreslås derfor, at Energinet.dk alene kanpålægges at anskaffe koblingsanlægget med henblik på, at dette efterfølgende overdrages tilkoncessionshaveren mod betaling af Energinet.dk’s afholdte omkostninger til anskaffelsen. Tilsvarende vilen kommende koncessionshaver også i forbindelse med udbuddet blive forpligtet til at skulle overtagekoblingsanlægget med de tilhørende rettigheder og forpligtelser, som Energinet.dk har fået ved købet afanlægget. De nærmere betingelser og vilkår for overdragelsen vil følge af det samlede udbudsmateriale ogden kontrakt, som Energinet.dk måtte indgå om anskaffelsen af koblingsanlægget.En koncessionshaver vil i øvrigt fortsat selv skulle købe det kontrol- og styringssystem, som er nødvendigtfor koblingsanlæggets styring af produktionen fra havvindmølleparken. Der er således alene tale om pålæg tilEnerginet.dk om at anskaffe de mekaniske anlægsdele til selve koblingsanlægget. Energinet.dk vil skulleforetage anskaffelsen af koblingsanlægget i forbindelse med anskaffelsen af transformerplatformen.Energinet.dk kan, indtil betaling fra koncessionshaver foreligger, indregne nødvendige omkostninger, derer forbundet med anskaffelsen af koblingsanlægget, i tarifferne, jf. § 71 i lov om elforsyning. Dette gælderogså eventuelle finansieringsudgifter til fremmedfinansiering af det midlertidige ejerskab afkoblingsanlægget.Til § 4Til nr. 1-3Forslaget indebærer, at engrosmodellens iværksættelse udskydes med 1 år til den 1. oktober 2015.Endvidere indebærer forslaget, at bestemmelser i § 4, stk. 3, og § 5, stk. 2, i lov nr. 575 af 18. juni 2012 omengrosmodellen konsekvensrettes for at tage højde for udskydelsen.I forhold til § 4, stk. 3, i lov nr. 575 betyder dette, at en aftale mellem en elhandelsvirksomhed og enforbruger om levering af elektricitet, der er indgået inden den 1. oktober 2015, og som rækker ud over dennedato, skal suppleres med en aftale om betaling for transport af elektriciteten og de dertil knyttedeomkostninger samt elafgifter m.v., der skal have virkning fra og med den 1. oktober 2015.Ændringen af datoen i § 5, stk. 2, i lov nr. 575 indebærer, at overgangsbestemmelserne i § 5 i lov nr. 575,der blev indsat ved lov nr. 641 af 12. juni 2013, og som har til formål at opretholde den retstilstand, der vargældende før ikrafttræden af lovbestemmelserne om engrosmodellen, skal gælde frem til den 1. oktober2015.

Forslaget tilstk. 2indebærer, at § 34 a, stk. 5, i lov om elforsyning om Energitilsynets særlige tilsyn medde regulerede tilbagefaldsprodukter efter § 34 a, stk. 4, vil udgå med virkning fra den 1. oktober 2014. Detteer begrundet i, at forpligtelsen for de virksomheder, der har fået tildelt forsyningspligtbevilling efter udbud,til at tilbyde deres tidligere forsyningspligtkunder et tilbagefaldsprodukt, hvis pris og vilkår svarer til dethidtidige forsyningspligtprodukt, kun består frem til den 1. oktober 2014. Efter denne dato harvirksomhederne mulighed for at ændre priser og vilkår under iagttagelse af reglerne i bekendtgørelse nr. 196af 27. februar 2013 om forbrugerbeskyttelse efter lov om elforsyning. Idet tilbagefaldsproduktet fra den 1.oktober 2014 således ikke længere er reguleret, vurderes det, at også Energitilsynets særlige tilsyn hermedkan bortfalde fra samme dato. Energitilsynet vil fortsat have en forpligtelse til at overvåge priserne i medføraf § 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1002 af 20. oktober 2011, og, efter den 1. oktober 2015, i medfør af denforeslåede § 82 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 45og bemærkningerne hertil.Endvidere foreslås der en senere ikrafttrædelsesdato for de af lovens bestemmelser, der afskafferforsyningspligten. Disse ændringer skal efter forslaget tilstk. 3først træde i kraft den 1. oktober 2015,samtidig med at engrosmodellen sættes i drift. Der henvises imidlertid til lovforslagets § 6, der tager højdefor, at der fortsat er 9 forsyningspligtbevillinger, der først udløber i perioden frem til den 16. maj 2017. Iforhold til disse vil enkelte af de foreslåede ændringer, der efter forslaget til § 5, stk. 3, ellers vil træde i kraftden 1. oktober 2015, ikke finde anvendelse indtil de berørte bevillingers udløb. Der henvises tilbemærkningerne til lovforslagets§ 6.Istk. 4foreslås det, at forslaget til en ny § 7 i lov om elforsyning kun skal have gyldighed til den 1. oktober2015. Grunden til den tidsbegrænsede gyldighed er, at bestemmelsen på grund af den ændrede rollefordelingi engrosmodellen ikke længere vil være relevant efter den 1. oktober 2015, fordi netvirksomhederne ikkelængere vil have et direkte kundeforhold til forbrugerne vedrørende det løbende forbrug. Der henvises til dealmindelige bemærkninger herom i afsnit 3.9. og de speciellebemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 9.

Til § 6Formålet med forslaget til § 6 er at skabe et overgangsregime i forhold til de bevillinger tilforsyningspligtig virksomhed, som på tidspunktet for ikrafttræden af lovens foreslåede bestemmelser omophævelsen af forsyningspligten fortsat er gældende. Der er tale om 9 bevillinger, som udløber i periodenfrem til den 16. maj 2017. Modellen, der ligger til grund for forslaget tilstk. 1,lægger som udgangspunkt,optil, atden nye regulering også vil træde i kraft i de pågældende bevillingsområder.Den foreslåede model indebærer således, at leveringspligten vil finde anvendelse på alle virksomheder, dertilbyder markedsprodukter til husholdningsforbrugere, også i de områder hvor der fortsat findes enforsyningspligt. Dette vil også gælde de virksomheder, der har bevilling til forsyningspligtig virksomhed, idet omfang virksomheden også tilbyder markedsprodukter. I det omfang, de pågældende virksomhederagerer i deres egenskab af forsyningspligtbevillingshavere, vil de samtidigt fortsat være forpligtet til atoverholde de gældende regler for forsyningspligtige virksomheder.For så vidt en virksomhed er underlagt leveringspligten i områder med fortsat forsyningspligt, vil denderfor som udgangspunkt mod betaling skulle indgå aftale med alle husholdningsforbrugere, der anmoderom det, jf. forslaget til § 6 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, men vil kunne stille krav om forudbetalingunder de i forslaget til § 6 b, stk. 3, beskrevne omstændigheder. I øvrigt vil også § 6 b, stk. 4-8, i lov omelforsyning om hævelse af aftaler og afbrydelse af elforsyning finde anvendelse i forhold tilhusholdningsforbrugere.Samtidig vil de forsyningspligtige virksomheder, som fortsat eksisterer i de pågældende områder, væreforpligtet til efter de hidtidige regler, der efter forslaget til stk. 1, fortsat finder anvendelse i forhold til dissevirksomheder, tilat levere det prisregulerede forsyningspligtprodukt til de forbrugere iforsyningspligtsområdet, der anmoder herom. Virksomheden vil imidlertid kunne kræve forudbetaling efter §72, stk. 5, i lov om elforsyning, der fortsat finder anvendelse,nårvirksomheden handler i sin egenskab afforsyningspligtig virksomhed. I det omfang, virksomheden også tilbyder markedsmæssige produkter i dennesbevillingsområde, kan den også tilbyde disse produkter til sine kunder – og vil være forpligtet til at leveredem til husholdningsforbrugere under leveringspligten, hvis en husholdningsforbruger anmoder herom.

Modellen efter forslaget til stk. 1 betyder endvidere, at forbrugere, hvis aftale med en andenelhandelsvirksomhed ophører, herunder som følge af ophævelse af en aftale efter forslaget til § 6 b, stk. 5, jf.lovforslagets § 1, nr. 8, kan komme på et forsyningspligtprodukt i områder, hvor der fortsat erforsyningspligt. Den gældende § 72 c, stk. 3, i lov om elforsyning vil i forhold dertil efter forslaget til stk. 1,fortsat finde anvendelse i sin hidtidige udformning. Det bemærkes imidlertid, at dette ikke ændrer ved, at enleveringspligtig virksomhed kun kan afvise en husholdningsforbruger eller ophæve en indgået aftale med enhusholdningsforbruger, hvis betingelserne i forslag til § 6 b, stk. 2-5. I forhold til husholdningsforbrugere,der aftager elektricitet i et område, hvor der fortsat findes en forsyningspligtig virksomhed, kan derimidlertid ikke ske afbrydelse efter forslaget til § 6 b, stk. 7 ved hævelse af en aftale. Forbrugeren vil herefterforsynes af den forsyningspligtige virksomhed. Det følger af den gældende § 34, i lov om elforsyning, derfortsat vil finde anvendelse i disse tilfælde, og af forslaget til § 6 b, stk. 5, 2. pkt., hvorefter enforsyningsafbrydelse ikke kan ske, såfremt husholdningsforbrugeren på tidspunktet forforsyningsafbrydelsen forsynes af en anden elhandelsvirksomhed.I forhold til flytninger indebærer forslaget tilstk. 2,at en elhandelsvirksomhed modsat forslaget til § 6 c, jf.lovforslagets § 1, nr. 8, i de områder, hvor der fortsat er en forsyningspligtig virksomhed, ikke beholderansvaret for et aftagenummer, hvis en forbruger flytter. I stedet vil forsyningen til aftagenummeret ske efterden gældende § 34 i lov om elforsyning, der pålægger de forsyningspligtige virksomheder ibevillingsområdet at levere elektricitet til forbrugere, der ikke gør brug af muligheden for valg af en andenleverandør eller en anden produktmod betaling. I disse tilfælde vil en forbruger ved det pågældendeaftagenummer modtage den forsyningspligtige virksomheds forsyningspligtprodukt.Med forslaget tilstk. 3sikres det, at de berørte forbruger i overgangsperioden, indtil alleforsyningspligtbevillinger er udløbet, fortsat orienteres om forsyningspligten, ud over at de informeres omden nye leveringspligt. Bestemmelsen vil alene være relevant i områder, hvor der fortsat findes envirksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed.Forslaget tilstk. 4indebærer, at forsyningspligtkunderne i en virksomhed med fortsatforsyningspligtbevilling, der får inddraget sin bevilling, enten fordi virksomheden har overtrådt loven m.v.eller har givet urigtige eller vildledende oplysninger i sin ansøgning, skal flytte sine forsyningspligtkunderover til et andet produkt, hvis virksomheden også tilbyder levering af elektricitet på markedsbestemte vilkår.Det bemærkes, at virksomhedens strafbarhed omhandles i straffebestemmelserne i § 87 i lov om elforsyning.Bagrunden for den konkrete udmøntning af forslaget er, at der i disse situationer ikke er tale om en situation,hvor det er nødvendigt at overføre forbrugerne til en anden virksomhed for at sikre dem en uafbrudtforsyning. Virksomheden vil fortsat kunne forsyne kunderne med et markedsprodukt. Det vurderes imidlertidsom nødvendigt at regulere markedsproduktet for at beskytte forbrugerne, der pludseligt ikke længere kanmodtage forsyningspligtproduktet. Derfor skal det produkt, som kunderne overføres til, efter forslaget svaretil det i forslaget til § 72 e, stk. 6-9 definerede produkt, jf. lovforslagets § 1, nr. 40. I øvrigt skalvirksomheden orientere sine forbrugere under tilsvarende anvendelse af § 72 e, stk. 5, der vil findeanvendelse med de nødvendige tilpasninger. Der henvises til de specielle bemærkninger til de nævntebestemmelser.Blandt de forsyningspligtige virksomheder, der fortsat har bevilling til forsyningspligtig virksomhed, er dernogle få mindre virksomheder, der alene tilbyder deres forbrugere forsyningspligtig elektricitet. I dissetilfælde kan det derfor ikke umiddelbart formodes, at virksomhederne vil kunne sikre deres kunder uafbrudtforsyning, hvis deres bevilling inddrages af de i bestemmelsen nævnte grunde. Det foreslås, at forbrugerne idisse tilfælde vil blive fordelt til andre elhandelsvirksomheder efter den nye fordelingsordning efter forslagettil § 72 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 40. Der henvises til de specielle bemærkninger til denne bestemmelse.Forslaget tilstk. ,5indebærer, at kunderne i en virksomhed med fortsat forsyningspligtbevilling vil blivefordelt til andre elhandelsvirksomhederne efter den nye fordelingsordning efter forslaget til § 72 e, hvisvirksomheden får inddraget sin bevilling, fordi virksomheden tages under rekonstruktionsbehandling,indgiver konkursbegæring, erklæres konkurs eller ikke kan registreres eller mister sin registrering idatahubben.Forslaget tilstk. 6,hartil formål at regulere situationen, når en virksomhed med fortsatforsyningspligtbevilling, der alene varetager forsyningspligtig virksomhed og ikke tilbyder levering afelektricitet på markedsvilkår, får inddraget sin bevilling midlertidigt efter § 54, stk. 4, i lov om elforsyning.Det fremgår af forarbejderne til § 54, stk. 4, at en midlertidig inddragelse af en bevilling kan komme på tale,

hvis virksomheden gentagne gange har overtrådt bestemmelser, vilkår eller påbud efter lov om elforsyningeller bekendtgørelser udstedt med hjemmel i lov om elforsyning, jf. § 54, stk. 1, nr. 1. I disse tilfælde skalbeslutning om inddragelsen alene træffes af retten, men ministeren kan administrativt midlertidigt inddragebevillingen, hvis der skulle opstå situationer, hvor det af hensyn til forsyningssikkerheden vil væreafgørende, at der kan træffes en hurtig afgørelse. Fordi inddragelsen i disse tilfælde ikke er endelig, læggesder med forslaget op til, at ministeren vil kunne pålægge Energinet.dk at videreføre den bevillingspligtigeaktivitet midlertidigt, idet det bestemmes, at § 54, stk. 8, i lov om elforsyning fortsat vil finde anvendelse idisse situationer.Forslaget tilstk. 7,indeholder en overgangsbestemmelse, der vil finde anvendelse, når de den 1. oktober2015 fortsat eksisterende bevillinger udløber i perioden op til 2017. Bestemmelsen vil også finde anvendelse,såfremt en virksomhed, der efter den 1. oktober 2015 fortsat har bevilling til forsyningspligtig virksomhed,beslutter frivilligt at afhænde sin bevilling før bevillingens egentlige udløbsdato.Forslaget til bestemmelsen læner sig op ad § 34 a, stk. 3 og 4, i lov om elforsyning i deres foreslåedeændrede affattelse. Dog tages samtidigt højde for den nye leveringspligt, der består i forhold tilhusholdningsforbrugere. Virksomhederne skal efter forslaget inden deres bevillings udløb underrette deresforsyningspligtkunder, om at bevillingen udløber. Underretningen skal også indeholde oplysninger omleveringspligten, kundernes valgmuligheder og muligheden for at orientere sig på den nye prisportal efterforslaget til § 82 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 46. Underretningen skal ske senest 3 måneder før bevillingensudløb. I forhold til virksomhedens tidligere forsyningspligtkunder, der er husholdningsforbrugere, tages dermed lovforslaget højde for, at virksomhederne fremover er leveringspligtige over for disse kunder i medføraf forslaget til § 6 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Virksomhederne forpligtes derfor til at tilbyde deres kunder,der er husholdningsforbrugere, et produkt, der svarer til principperne i § 6 b, stk. 1-3. Forslaget indebærersåledes bl.a., at en virksomhed skal tilbyde fortsat levering til alle husholdningsforbrugere, også dem, somvirksomheden evt. anser for »dårlige betalere«. I forhold til sidstnævnte vil virksomheden dog kunne kræveforudbetaling i medfør af § 6 b, stk. 3, forudsat at betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Der vil ikkelængere kunne kræves sikkerhedsstillelse i form af et depositum. I forhold til de tidligereforsyningspligtkunder, der ikke er husholdningsforbrugere, kan virksomheden vælge, om den vil opretholdeet kundeforhold til disse kunder. Det produkt, der tilbydes, uanset om der er tale om enhusholdningsforbruger eller en anden elforbruger, skal være et produkt uden bindingsperiode og skal derfortil enhver tid kunne opsiges af forbrugeren med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned. .Forbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden elhandelsvirksomhed, vil efterforslaget blive forsynet af deres hidtidige elhandelsvirksomhed med det tilbudte markedsprodukt fratidspunktet for bevillingens udløb, uden at dette vil kræve forbrugerens udtrykkelige accept.

Til § 7Formålet med forslaget til § 7er at fastlægge bestemmelser, der vil gælde i forhold til de virksomheder,hvis bevilling løber før afskaffelsen af forsyningspligten den 1. oktober 2015. Der vil efter dette tidspunktikke længere blive udbudt forsyningspligtbevillinger. Forslaget til bestemmelsen læner sig op ad forslaget til§ 34 a, stk. 3 og 4, i lov om elforsyning ligesom forslaget til overgangsbestemmelsen i § 6, stk. 7, deromhandler de forsyningspligtige virksomheder, der har bevilling til forskellige tidspunkter i 2017, idet derdog tages højde for leveringspligten over for husholdningsforbrugere.Virksomhederne skal efter forslaget inden deres bevillings udløb underrette deres forsyningspligtkunderom, at bevillingen udløber. Underretningen skal også indeholde oplysninger om leveringspligten, kundernesvalgmuligheder og muligheden for at orientere sig om produkter og leverandører på Elpristavlen, hvis denfortsat eksisterer på tidspunktet for underretningen, eller den nye prisportal efter forslaget til § 82 b.Underretningen skal ske senest 3 måneder før bevillingens udløb. I forhold til virksomhedens tidligereforsyningspligtkunder, der er husholdningsforbrugere, tages der med lovforslaget højde for, atvirksomhederne fremover er leveringspligtige over for disse kunder i medfør af forslaget til § 6 b, jf.lovforslagets § 1, nr. 8. Virksomhederne forpligtes derfor til at tilbyde deres kunder, der erhusholdningsforbrugere, et produkt, der svarer til principperne i § 6 b, stk. 1-3. Forslaget indebærer såledesbl.a., at en virksomhed skal tilbyde fortsat levering til alle husholdningsforbrugere, også dem, somvirksomheden evt. anser for »dårlige betalere«. I forhold til sidstnævnte vil virksomheden dog kunne kræve

Til § 8Overgangsfasen fra den nuværende regulering til engrosmodellen byder på en række logistiskeudfordringer, som skal løses, således at det bl.a. sikres, at ingen forbrugere stilles over for krav om betalingfor samme ydelse to gange, og ingen netvirksomheder eller Energinet.dk mister betaling for leveredenetydelser. Som udgangspunkt forudsættes overgangsproblematikken løst via aftaler mellem aktørerne påelmarkedet.For at sikre at alle markedets aktører bliver omfattet af ensartede vilkår, gives klima-, energi- ogbygningsministeren med forslaget bemyndigelse til at fastsætte de nødvendige supplerende overgangsregler,som der kan være behov for i overgangen til engrosmodellen den 1. oktober 2015, jf. lovforslagets § 3. Dertænkes her for eksempel på overgangsregler vedrørende slutmåling hos alle forbrugere umiddelbart iforbindelse med overgangen til engrosmodellen og regler om netvirksomhedernes slutafregning af deresløbende forhold til forbrugerne.Bemyndigelsen giver ministeren mulighed for at fastlægge regler om alle aspekter af overgangssituationen,som ikke i god tid inden skæringsdatoen er blevet afklaret via aftaler mellem de berørte parter.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende loveGældende formuleringLovforslaget§1I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.1329 af 25. november 2013, foretages følgendeændringer:1.Fodnotentil lovens titel affattes således:»1) Loven indeholder bestemmelser, dergennemfører dele af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 omenergieffektivitet, om ændring af direktiv2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelseaf direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådetsdirektiv 2013/12/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende2013, nr. L 141, s. 28, dele af Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november2009, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, somændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, s. 193, dele afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/72/EF af 13. juli 2009, EU-Tidende 2009, nr. L211, side 55, dele af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret vedRådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, s. 230, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19.november 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2005/89/EF af 18. januar 2006, EU-Tidende 2006,nr. L 33, side 22, og dele af Rådets direktiv92/43/EØF af 21. maj 1992, EF-Tidende 1992, nr. L206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr.

tariffer inden for området som følge af fusioneraf netområder eller tidsbegrænsede forsøg medgeografisk differentierede tariffer, jf. § 73, stk.1, 2. pkt.Stk. 3.Hvisder er særlig grund til at forventemanglende betalingsevne ellerbetalingsvillighed hosenhusholdningsforbruger, kan enelhandelsvirksomhed stille krav til forbrugerenom forudbetaling på op til 3 måneder ad gangensom vilkår for at indgå en leveringsaftale ellerfor fortsat levering, uanset om forudbetaling eret standardmæssigt vilkår for produktet.Elhandelsvirksomheden kan kræve, atforudbetalingen er modtaget, inden leveringenpåbegyndes eller fortsættes.Stk. 4.Enelhandelsvirksomhed kan ikke hæveaftalen om levering af elektricitet til enhusholdningsforbruger eller foranstalteafbrydelse af elforsyningen på grund afmanglende betaling for allerede afholdtforbrug.Stk. 5.Elhandelsvirksomheden kan eftervarsel hæve aftalen om levering af elektricitettil en husholdningsforbruger, såfremt dermellem elhandelsvirksomheden oghusholdningsforbrugeren enten er aftaltforudbetaling, eller elhandelsvirksomheden harstillet krav om forudbetaling efter stk. 2, ogbetalingen ikke er faldet rettidigt.Leveringsaftalen kan ikke hæves, såfremt der erindgået en anden aftale om sikring af denfremtidige betaling.Stk. 6.En forbruger kan ikke kræve leveringfra en elhandelsvirksomhed, der har hævet sinaftale med samme forbruger, jf. stk. 5, førforbrugerens og elhandelsvirksomhedensøkonomiske mellemværender er løst.Stk. 7.Ved hævelse af aftalen efter stk. 5, kanelhandelsvirksomheden foranstalte afbrydelseaf elforsyningen til husholdningsforbrugeren.Forsyningsafbrydelsen kan ikke ske, såfremthusholdningsforbrugeren på tidspunktet forforsyningsafbrydelsen modtager levering fra enanden elhandelsvirksomhed.Stk. 8.Omkostningerforforsyningsafbrydelsen, jf. stk. 7, afholdes afforbrugeren.

§ 6 c.Ejeren af en ejendom hæfter for levering afelektricitet til et aftagenummer, der forsynerejendommen eller dele heraf, i henhold til stk. 2-7.Ejeren hæfter dog ikke, i det omfang der foreliggeren aftale med en anden elforbruger om levering afelektricitet til aftagenummeret.Stk. 2.Hvis en elhandelsvirksomhedsleveringsaftale til et aftagenummer opsiges af enelforbruger, og der ikke foreligger en nyleveringsaftale til dette aftagenummer, skalelhandelsvirksomheden uden ugrundet opholdsende en meddelelse herom til ejeren af denejendom, der forsynes via aftagenummeret.Stk. 3.I meddelelsen efter stk. 2 skalelhandelsvirksomheden give ejeren en frist påmindst 5 hverdage, fra meddelelsen er kommetfrem, til at sørge for, at der indgås en nyleveringsaftale om elforsyning til aftagenummeret.Stk. 4.Meddelelsen efter stk. 2 skal indeholde enkontrakt, og det skal fremgå af meddelelsen, atejeren bliver bundet af kontrakten,hvis ejeren ikkeinden fristen fastsat efter stk. 3, har indgået enanden aftale om levering af elektricitet fra dettidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber. Ejerenbindes dog ikke af kontrakten, hvis forsyningen tilaftagenummeret på ejerens anmodning er blevet

afbrudt inden fristen fastsat efter stk. 3. Hvis ejerenanmoder elhandelsvirksomheden om at afbrydeelforsyningen, skal elhandelsvirksomheden straksvideresende anmodningen til netvirksomheden.Stk. 5.Vilkårene for kontrakten efter stk. 4,herunder prisen, skal svare til et elprodukt, der ermarkedsført af elhandelsvirksomheden. Ejeren skaltil enhver tid kunne opsige denne aftale med højst1 måneds varsel til udgangen af en måned.Stk. 6.Ejerens hæftelse efter den fremsendtekontrakt efter stk. 4 kan tidligst indtræde vedudløbet af fristen fastsat efter stk. 3, medmindreandet er aftalt. Meddelelsen efter stk. 2, skalindeholde oplysning om tidspunktet for indtrædenaf ejerens hæftelse efter den i stk. 4 nævntekontrakt.Stk. 7.Elhandelsvirksomheden hæfter forforsyningen til aftagenummeret fra det tidspunkt,hvor den opsagte aftale udløber, til henholdsvispåbegyndelse af ejerens hæftelse, jf. stk. 6,påbegyndelse af levering efter en aftale med enanden elforbruger, jf. stk. 1, eller forsyningen erafbrudt, jf. stk. 4. Elhandelsvirksomheden kan ikkeanmode netvirksomheden om at afbrydeforsyningen til aftagenummeret uden ejerensaccept, medmindre det har vist sig at være umuligtfor elhandelsvirksomheden at få kontakt til ejerenaf ejendommen efter stk. 2.«

bevillingen udløber. Såfremtelhandelsvirksomheden vælger fortsat atopretholde et kundeforhold til sine hidtidigeforsyningspligtkunder ved bevillingens udløb,skal virksomheden i sin underretning tilbydeforbrugeren fortsat levering af et elprodukt, jf.stk. 4, samtidig med at forbrugeren oplyses ommuligheden for at vælge et andet elprodukt elleren anden leverandør. Underretningen skal ske,inden bevillingen udløber, men efter atudbuddet har været afholdt. Endviderefremsender virksomheden en skrivelse fraklima-, energi- og bygningsministeren, deroplyser forbrugerne om, hvem der har vundetudbuddet om forsyningspligtig virksomhed, denvindende pris, forbrugernes valgmuligheder ogmulighederne for at orientere sig om produkterog leverandører på Elpristavlen.Stk. 4.Det i underretningen tilbudte elproduktskal være et standardprodukt, hvisleveringsvilkår svarer til, og hvis pris ikkeoverstiger prisen på det hidtidigeforsyningspligtprodukt. Produktet skal tilbydesmindst frem til den 1. oktober 2014.Forbrugere, der ikke vælger at skifte til et andetprodukt eller en anden leverandør, vil bliveforsynet fra deres hidtidige leverandør på de iunderretningen angivne vilkår fra tidspunktetfor bevillingens udløb.Stk. 5.Energitilsynet fører tilsyn med, atkravene til det i stk. 4 nævnte elproduktoverholdes.

ophørt.Stk. 2.En virksomhed, der leverer elektricitettil en forbruger i medfør af stk. 1, skal oplyseforbrugeren om, fra hvilken virksomhedforbrugeren modtager sine elleverancer ogunder hvilke betingelser, samt oplyseforbrugeren om, at denne har ret til at opsige oggenindtræde i leveringen fra denforsyningspligtige virksomhed inden forrimelige frister og til priser fastsat ioverensstemmelse med § 71 a eller § 72.§ 34 a.Bevilling til forsyningspligtigvirksomhed tildeles efter afholdelse af udbud tilden, der tilbyder at levere elektricitet ibevillingsperioden til forbrugere ibevillingsområdet til den laveste pris opgjortsom angivet i § 71 a, stk. 1 og 2, og somopfylder kravene i § 33, stk. 1. Udbuddetafholdes af klima-, energi- ogbygningsministeren, som også fastsætterudbudsvilkår, herunder den udbudte bevillingsløbetid. Ministeren kan fastsætte nærmereregler for udbuddets gennemførelse.Stk. 2.Modtages ingen bud, eller findes deteller de indkomne bud at være urimelige iforhold til markedet generelt, afholder klima-,energi- og bygningsministeren et nyt udbud.Klima-, energi- og bygningsministeren kan i såfald forlænge den hidtidige bevilling, indtil enny bevilling kan udstedes efter gennemførelsenaf nyt udbud. Bevillingen forlænges påtilsvarende vis, hvis udbuddet bliver annulleretaf andre grunde, herunder efterimødekommelse af en klage over udbuddet,eller hvis en klage over udbuddet tillæggesopsættende virkning.Stk. 3.En elhandelsvirksomhed, hviseksisterende bevilling til forsyningspligtigvirksomhed udløber efter gennemførelse af etudbud, skal ved individuel kommunikationunderrette de berørte forbrugere om, atbevillingen udløber. Såfremtelhandelsvirksomheden vælger fortsat atopretholde et kundeforhold til sine hidtidigeforsyningspligtkunder ved bevillingens udløb,skal virksomheden i sin underretning tilbydeforbrugeren fortsat levering af et elprodukt, jf.

stk. 4, samtidig med at forbrugeren oplyses ommuligheden for at vælge et andet elprodukt elleren anden leverandør. Underretningen skal ske,inden bevillingen udløber, men efter atudbuddet har været afholdt. Endviderefremsender virksomheden en skrivelse fraklima-, energi- og bygningsministeren, deroplyser forbrugerne om, hvem der har vundetudbuddet om forsyningspligtig virksomhed, denvindende pris, forbrugernes valgmuligheder ogmulighederne for at orientere sig om produkterog leverandører på Elpristavlen.Stk. 4.Det i underretningen tilbudteelprodukt skal være et standardprodukt, hvisleveringsvilkår svarer til, og hvis pris ikkeoverstiger prisen på det hidtidigeforsyningspligtprodukt. Produktet skal tilbydesmindst frem til den 1. oktober 2014.Forbrugere, der ikke vælger at skifte til et andetprodukt eller en anden leverandør, vil bliveforsynet fra deres hidtidige leverandør på de iunderretningen angivne vilkår fra tidspunktetfor bevillingens udløb.Stk. 5.Energitilsynet fører tilsyn med, atkravene til det i stk. 4 nævnte elproduktoverholdes.§ 50.Bevillinger til kollektiveelforsyningsvirksomheder samtforsyningspligtige virksomheder kan kunmeddeles til ansøgere, der skønnes at have denfornødne tekniske og finansielle kapacitet.Stk. ...21.I§ 50, stk. 1,udgår »samt forsyningspligtigevirksomheder«.

23.§54, stk. 1,affattes således:»§ 54.En bevilling kan inddrages, hvis1) bestemmelser, vilkår eller påbud efter dennelov eller lov om fremme af vedvarendeenergi ellerregler udstedt i medfør af disselove gentagne gange overtrædes,2) en netvirksomhed groft eller gentagne gangetilsidesætter vilkår stillet af Energinet.dk imedfør af § 31, stk. 2, der berørervirksomhedens bevillingspligtige aktivitet3) der i et afgivet bud eller i en ansøgning ombevilling eller i en ansøgning om tilladelse itilknytning til bevillingen er givet urigtigeeller vildledende oplysninger,4) indehaveren af bevillingen eller tilladelsentages under rekonstruktionsbehandling,indgiver konkursbegæring eller erklæreskonkurs, eller5) en forsyningspligtig virksomhed ikke kanregistreres i eller mister sin registrering idatahubben, jf. § 72 a.«24.§54, stk. 1,affattes således:»§ 54.En bevilling kan inddrages, hvis1) bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne loveller lov om fremme af vedvarende energiellerregler udstedt i medfør af disse lovegentagne gange overtrædes,2) en netvirksomhed groft eller gentagne gangetilsidesætter vilkår stillet af Energinet.dk imedfør af § 31, stk. 2, der berørervirksomhedens bevillingspligtige aktivitet3) der i en ansøgning om bevilling eller i enansøgning om tilladelse i tilknytning tilbevillingen er givet urigtige eller vildledendeoplysninger, eller4) indehaveren af bevillingen eller tilladelsen tages

kurator enten ikke ønsker at videreføre denforsyningspligtige virksomhed eller ikkeviderefører den forsyningspligtige virksomhedpå tilfredsstillende måde for forbrugerne.Rekonstruktøren eller kurator skal meddeleEnerginet.dk og klima-, energi- ogbygningsministeren hurtigst muligt og senest enuge efter rekonstruktionsbehandlingensindledning henholdsvis konkursdekretetsafsigelse, om den forsyningspligtigevirksomhed skal videreføres eller ikke.Bestemmelsen i stk. 7 finder tilsvarendeanvendelse i de her nævnte situationer.Energinet.dk’s fastsættelse og udmeldelse afpriser for forsyningspligtig el i områder, hvorden tidligere bevillingshaver har opnåetbevilling uden udbud efter § 34 a, sker efterprincipperne i § 72, stk. 1-4, 6 og 7, med denødvendige modifikationer. I områder, hvorden tidligere bevillingshaver har opnåetbevilling ved udbud efter § 34 a, fastsætter ogoffentliggør Energinet.dk priser forforsyningspligtig el efter principperne i § 71 a,stk. 1-3, ved anvendelse af det tillæg, som dentidligere bevillingshaver har tilbudt vedudbuddet, med de nødvendige modifikationer.Stk. ...

virksomhed ved udbud efter § 34 a, fastsættesprisen for elektricitet leveret fra virksomheden idens egenskab af forsyningspligtig virksomhedtil timemålte erhvervsdrivende forbrugere, hvisleveringsaftale om et andet produkt eller meden anden elleverandør er ophørt, til en pris, dersvarer til timeprisen på elspot i det prisområde,hvor forbrugeren aftager sin elektricitet, tillagtdet ved udbuddet tilbudte tillæg, som dækkerbalancerings- og administrationsbidrag.Stk. 3.Priser, der er fastsat i henhold til stk. 1og 2, offentliggøres af virksomheden oganmeldes til Energitilsynet efter regler fastsat afEnergitilsynet.Stk. 4.Energitilsynet påser, at virksomhedenspriser efter stk. 1 og 2 i bindingsperioden ikkeoverstiger virksomhedens tilbud. HvisEnergitilsynet finder, at priserne er for høje,giver tilsynet pålæg om omgående ændring afpriserne. Klage over Energitilsynets afgørelserherom har ikke opsættende virkning.Stk. 5.Ved fusion mellem to eller flerevirksomheder med bevilling tilforsyningspligtig virksomhed, hvoraf mindst énvirksomhed har opnået bevillingen ved udbudefter § 34 a, fastholdes den prisregulering, somefter stk. 1 og 2 var gældende påfusionstidspunktet i det eller de hidtidigebevillingsområder. Ved spaltning af envirksomhed med bevilling til forsyningspligtigvirksomhed, der har opnået bevillingen vedudbud efter § 34 a, fastholdes denprisregulering, som efter stk. 1 og 2 vargældende i det hidtidige bevillingsområde påspaltningstidspunktet.§ 72.For virksomheder, der har opnåetbevilling til forsyningspligtig virksomhed udenudbud efter § 34 a, gælder, at prisen forelektricitet leveret fra virksomheden i densegenskab af forsyningspligtig virksomhed tilikketimemålte erhvervsdrivende forbrugere ogikkeerhvervsdrivende forbrugere udmeldeskvartalsvis senest 10 hverdage før etkvartalsskifte af den forsyningspligtigevirksomhed. Prisen skal modsvare markedetsprisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter ogleveringsvilkår.

Stk. 2.For virksomheder, der har opnåetbevilling til forsyningspligtig virksomhed udenudbud efter § 34 a, gælder, at prisen forelektricitet leveret fra virksomheden i densegenskab af forsyningspligtig virksomhed tiltimemålte erhvervsdrivende forbrugere, hvisleveringsaftale om et andet produkt eller meden anden elleverandør er ophørt, fastsættes tilen pris, der svarer til timeprisen på elspot i detprisområde, hvor forbrugeren aftager sinelektricitet, tillagt et balancerings- ogadministrationsbidrag.Stk. 3.Ikkeerhvervsdrivende timemålteforbrugere skal tilbydes tilsvarende leverancersom nævnt i stk. 2.Stk. 4.Der kan fra forbrugere, som forsynesuden forudgående varsel, og hvis forbrugsamlet udgør en større andel af virksomhedensleverance i dens egenskab af forsyningspligtigvirksomhed, opkræves et engangsbeløb tiluforudsete balanceringsomkostninger.Stk. 5.Hvis der er særlig grund til at forventemanglende betalingsevne ellerbetalingsvillighed fra en forbruger, kan enforsyningspligtig virksomhed kræve sikkerhedfor betaling af fremtidigt forbrug i henhold tilregler fastsat af klima-, energi- ogbygningsministeren. Såfremt forbrugeren ikkestiller den fornødne sikkerhed, kan denforsyningspligtige virksomhed tage skridt tilafbrydelse af elektricitetsforsyningen.Afbrydelse af elektricitetsforsyningen til enforbruger kan ikke ske som middel til atinddrive skyldig betaling for allerede afholdtforbrug.Stk. 6.Energitilsynet fastsætter detmaksimale balancerings- ogadministrationsbidrag, som en virksomhed medforsyningspligt kan opkræve i medfør af stk. 2og 3.Stk. 7.De i stk. 1 nævnte priser anmeldes tilEnergitilsynet efter regler fastsat afEnergitilsynet. Energitilsynet offentliggørsenest 7 hverdage efter anmeldelsesfristensudløb en oversigt over de i stk. 1 nævnte priser.Stk. 8.Energitilsynet kontrollerer de i stk. 1-4 nævnte priser. Hvis Energitilsynet finder, atpriserne er i strid med stk. 1-4, giver tilsynet

§ 72 a.17)En elhandelsvirksomhed skal være30.I§ 72 a, stk. 1, stk. 2, stk. 7,der bliver stk.registreret som bruger af datahubben for at8, og to steder istk. 8,der bliver stk. 9, ændreskunne varetage sine opgaver efter § 8, stk. 5, §»stk. 3-6« til »stk. 3-7«.72 a, stk. 3-6, og §§ 72 b-72 d i henhold tilikkediskriminerende vilkår fastsat afEnerginet.dk i medfør af § 31, stk. 2.Stk. 2.En elhandelsvirksomheds registreringi datahubben med henblik på varetagelse afopgaver efter § 8, stk. 5, § 72 a, stk. 3-6, og §§72 b-72 d forudsætter, atelhandelsvirksomheden er registreret hos told-og skatteforvaltningen i henhold til lov omafgift af elektricitet. Told- ogskatteforvaltningen skal uden forsinkelsemeddele Energinet.dk, hvis en registreretelhandelsvirksomhed får inddraget sinregistrering. Tilsvarende skal Energinet.dkuden forsinkelse meddele told- ogskatteforvaltningen, hvis en registreretelhandelsvirksomhed mister sin registrering idatahubben.Stk. ...Stk. 7.Klima-, energi- ogbygningsministeren fastsætter regler omgennemførelsen af bestemmelserne i stk. 3-6.Stk. 8.Klima-, energi- ogbygningsministeren kan give påbud til enelhandelsvirksomhed, der groft eller gentagnegange misligholder forpligtelserne nævnt i stk.3-6. Ved manglende opfyldelse af et påbud kanklima-, energi- og bygningsministeren fratageelhandelsvirksomheden dens ret til at væreregistreret i datahubben.Elhandelsvirksomheden vil kunne registreres påny, hvis den på et senere tidspunkt kangodtgøre, at den opfylder kravene i stk. 3-6.Stk. ...

40.Efter § 72 d indsættes:»§ 72 e.Energinet.dk indhenter en gang årligti perioden 1.-15. december tilkendegivelser fraelhandelsvirksomhederne om deres ønsker omat overtage et antal forbrugere ved indtræden afen af de i § 72 d, stk. 3-5 nævntehændelser,med angivelse af eventuellebegrænsninger på det maksimale antalaftagenumre og på forbrugere med forbrug påenten op til 100.000 kWh eller forbrug på100.000 kWh og derover. Tilkendegivelsen ergældendefor 1kalenderår, men vil kunnetrækkes tilbage inden indtræden af en eller flereaf de i § 72 d, stk. 3-5 nævnte hændelser ellerindgivelse af konkursbegæring.Stk. 2.Energistyrelsenfastlægger enrandomiseret fordelingsnøgle under hensyn tilelhandelsvirksomhedernes tilkendegivelserefter stk. 1, for en ligelig fordeling afaftagenumrene mellemde tilmeldteelhandelsvirksomheder. Energinet.dk sikrer, ataftagenumre med forbrug på100.000 kWh ogderover umiddelbart kan identificeres idatahubben.Stk. 3.Hvis en elhandelsvirksomhedsleverancer ophører som følge af indtræden af eneller flere af dei § 72 d, stk. 3-5 nævntehændelser, identificerer Energinet.dk uden

ugrundet ophold elhandelsvirksomhedensaftagenumre i datahubben og fordeler dem påde tilmeldte elhandelsvirksomheder efterfordelingsnøglen, jf. stk. 2.Elhandelsvirksomhederne kan ikke afvise detildelte aftagenumre.Stk. 4.Energinet.dk giver uden ugrundetophold meddelelse om det gennemførteleverandørskift for de berørte aftagenumre tilde overtagende elhandelsvirksomheder og deberørte netvirksomheder.Stk. 5.Elhandelsvirksomhederne sender udenugrundet ophold ved individuel kommunikationmeddelelse til de forbrugere, hvis aftagenumrede får tildelt efter stk. 3. Meddelelsen skalindeholde oplysninger om navnet påelhandelsvirksomheden og begrundelsen for, atforbrugeren er overdraget til denne virksomhed,samt en leveringsaftale i henhold til reglerfastsat efter § 6 a. Bindingsperiode og prisfastsættes efter stk. 6-8.Stk. 6.Leveringsaftalen, jf. stk. 5, er bindendefor elhandelsvirksomheden i 3 måneder fraovertagelsestidspunktet. Forbrugeren kanopsige aftalen med 1 måneds varsel tiludgangen af en måned, jf. dog stk. 7.Leveringsaftalen er bindende uden forbrugerensaccept.Stk. 7.Hvisder for et aftagenummer er aftaltleverandørskift inden tidspunktet forfordelingen efter stk. 3, udløber aftalen efterstk. 6 senest på tidspunktet for det aftalteleverandørskift.Stk. 8.For timemålte forbrugere fastsættes enpris svarende til Nord Pool Spots timepris pr.kWh på elspot i det prisområde, hvorforbrugeren aftager sin elektricitet, tillagt ettillæg, der er fastsat af Energitilsynet efter stk.9. For ikketimemålte forbrugere fastsættes enpris svarende til Nord Pool Spots dagspris pr.kWh på elspot i det prisområde, hvorforbrugeren aftager sin elektricitet, med ettillæg, der er fastsat af Energitilsynet efter stk.9. De nævnte elspotpriser tillægges endviderenet- og systemtariffer, elafgifter m.v.Stk. 9.Energitilsynet fastlægger senest den 1.december hvert årfor det følgende kalenderårde tillæg, der er nævnt i stk. 8. Tillæggene skal

§5Stk. 1.Nedenstående bestemmelser finderanvendelse indtilden 1. oktober 2014.Stk. 2.På grundlag af Energinet.dk’s opgørelseover dekollektive elforsyningsvirksomhedersomkostninger til offentligeforpligtelser ogfordelingen af disse på elforbrugerne,jf. § 8,stk. 5, 2. pkt., i lov om elforsyning, opkrævernetvirksomhedernebeløb fra elforbrugerne tildækning af omkostningerneog indbetaler deopkrævede midler til Energinet.dk, somdækker de kollektiveelforsyningsvirksomhedersafholdteomkostninger til de offentligeforpligtelser.Klima-, energi- ogbygningsministeren kan fastsætte regleromgennemførelsen af de nævnte opgaver og omsamarbejdeherom mellem de kollektiveelvirksomheder.Stk.3.En netvirksomhed skal1) varetage opgaver vedrørende betaling foroffentligeforpligtelser ifølge § 8 i lov omelforsyning og reglerfastsat i medfør af dennebestemmelse,2) udføre informationsaktiviteter for at skabestørst muliggennemsigtighed ommarkedsforholdene for alle forbrugergrupper,3) sikre, at forbrugerne oplyses om mulighedfor elbesparelser,og give den enkelteelforbruger årlige informationerom denneselforbrug og4) informere forbrugerne om deres rettighederi relation tilforsyningspligt.

Stk. 4.Netvirksomheden skal samarbejde medEnerginet.dk ved udførelsen af de i stk. 3nævnte opgaver.Stk. 5.Netvirksomheden skal forsyne brugereaf nettetmed de nødvendige oplysninger ommåling af elektricitet,der transporteresgennem virksomhedens net. Klima-, energi-ogbygningsministeren kan fastsætte regler ommåling afelektricitet og formidling afforbrugsdata i slutforbruget.Stk.6.Klima-,energi- og bygningsministeren kan fastsætteregler om gennemførelsen af bestemmelsernei stk. 3-5.Stk. 7.Energinet.dk skal etablere og varetagedriften af endatahub til håndtering af måledatam.v. Klima-, energi- ogbygningsministeren kanfastsætte nærmere regler om indholdetogudførelsen af den opgave, som påhvilerEnerginet.dki medfør af 1. pkt.Stk. 8.Klima-, energi- og bygningsministerenkan fastsætteregler om netvirksomhedersbetaling af udgifter, som erforbundet medministerens behandling og vurdering afvirksomhedernesaktiviteter, der er nævnt i stk.3, nr. 3.Stk. 9.Undlader en netvirksomhed rettidigt atefterkommeet påbud meddelt af Energitilsynetefter § 85 c i lov om elforsyningom at giveoplysninger i henhold til stk. 5,kanEnergitilsynet som tvangsmiddel pålæggede pågældendedaglige eller ugentlige bøder.Der er udpantningsret for de i1. pkt. nævnte bøder.

Stk. 1.Lovens § 1, nr. 4, 7 og 8, 20-22, 24,26, 29, 35, 41 og 42, 47 og 48finder ikkeanvendelse i forhold til elhandelsvirksomhedermed bevilling til forsyningspligtig virksomhedefter lov om elforsyning i deres egenskab afbevillingspligtig virksomhed, hvis bevillingenpå tidspunktet for ikrafttræden af de nævntebestemmelser, jf. § 4, stk. 3, fortsat ergældende, og indtil bevillingens udløb. § 5, nr.5, §§ 6, 33 og 34, § 50, stk. 1, § 51 a, nr.1, § 54,stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 3, §§ 72, 72 b, stk. 2, §76, stk. 2 og 5, § 86 og § 87, stk. 1, nr. 1, i lovom elforsyning som affattet vedlovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november2013, finder fortsat anvendelse i forhold tildisse virksomheder i deres egenskab afbevillingspligtige virksomheder indtilbevillingernes udløb.Stk. 2.§6 c i lov om elforsyning, som indsatved denne lovs § 1, nr. 8, finder ikkeanvendelse i områder, hvor der efter det i § 5,stk. 3, nævnte tidspunkt fortsat findes enelhandelsvirksomhed med bevilling tilforsyningspligtig virksomhed efter lov omelforsyning, og indtil bevillingens udløb. Istedet finder § 34 i lov om elforsyning somaffattet ved lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25.november 2013, fortsat anvendelse.Stk. 3.Elhandelsvirksomhedernes

informationsforpligtelser efter § 72 a, stk. 4, ilov om elforsyning, som affattet ved denne lovs§ 1, nr. 31, overfor forbrugere, der aftagerelektricitet indenfor et område, hvor der efterdet i denne lovs § 5, stk. 3, nævnte tidspunktfortsat findes en elhandelsvirksomhed medbevilling til forsyningspligtig virksomhed, skaltillige omfatte information om forbrugerensrettigheder i relation til forsyningspligten i detpågældende område.Stk. 4.Såfremt en elhandelsvirksomhed efterdet i § 5, stk. 3, nævnte tidspunkt fortsat harbevilling til forsyningspligtig virksomhed ogefter dette tidspunkt får inddraget sin bevillingtil forsyningspligtig virksomhed i medfør af §54, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning somaffattet ved lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25.november 2013, eller i medfør af § 54, stk. 1,nr. 3, i lov om elforsyning, som affattet veddenne lovs § 1, nr.24, skal virksomheden, udenugrundet ophold overføre forbrugerne på de afsine aftagenumre, hvortil virksomheden levererelektricitet i sin egenskab af forsyningspligtigvirksomhed, til et elprodukt, hvisbindingsperiode og pris svarer til principperne i§ 72 e, stk. 6-8, i lov om elforsyning, somindsat ved denne lovs § 1, nr. 40. § 72 e, stk. 5,i lov om elforsyning, som ligeledes indsat veddenne lovs § 1, nr. 40, finder tilsvarendeanvendelse. Hvis virksomheden ikke varetagerelhandelsvirksomhed på markedsmæssigevilkår, overfører Energinet.dk de pågældendeaftagenumre uden forsinkelse til en andenelhandelsvirksomhed efter proceduren i § 72 e,i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs§ 1, nr. 40, og som finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 5.Såfremten elhandelsvirksomhed efterdet i § 5, stk. 3, nævnte tidspunkt fortsat harbevilling til forsyningspligtig virksomhed ogefter dette tidspunkt får inddraget sin bevillingtil forsyningspligtig virksomhed i medfør af §54, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om elforsyning, somaffattet ved lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25.november 2013, finder § 72 d, stk. 4 og 5, i lovom elforsyning som affattet og indsat veddenne lovs § 1, nr. 38 og 39, anvendelse.Stk. 6.Såfremt en elhandelsvirksomhed

omtalt i stk. 4, 3. pkt. efter det i § 5, stk. 3,nævnte tidspunkt midlertidigt får inddraget sinbevilling til forsyningspligtig virksomhed imedfør af § 54, stk. 4, i lov om elforsyning,som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1329 af25. november 2013, finder § 54, stk. 8,ligeledes som affattet ved lovbekendtgørelse nr.1329 af 25. november 2013, fortsat anvendelse.Stk. 6.Elhandelsvirksomheder nævnt i stk. 1skal inden bevillingens udløb ved individuelkommunikation underrette de berørteforbrugere om, at bevillingen udløber.Underretningen skal ske senest 3 måneder førbevillingens udløb. I underretningen skalelhandelsvirksomheden oplyse sine hidtidigeforsyningspligtkunder om leveringspligten, omforbrugernes valgmuligheder og mulighedernefor at orientere sig om produkter ogelhandelsvirksomheder på prisportalen nævnt i§ 82 b i lov om elforsyning, som indsat veddenne lovs § 1, nr. 46. I underretningen skalelhandelsvirksomheden tilbyde sine hidtidigeforsyningspligtkunder, der erhusholdningsforbrugere, et produkt, der svarertil principperne i § 6 b, stk. 1-3, i lov omelforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr.8. Såfremt elhandelsvirksomheden vælgerfortsat at opretholde et kundeforhold til sinehidtidige forsyningspligtkunder, der ikke erhusholdningsforbrugere, ved bevillingensudløb, skal virksomheden i sin underretningtilbyde forbrugeren fortsat levering af etelprodukt. Produkter, der tilbydes forbrugerne imedfør af 3. og 4. pkt. skal til enhver tid kunneopsiges af forbrugeren med højst 1 månedsvarsel til udgangen af en måned. Forbrugere,der ikke vælger at skifte til et andet produkteller en anden elhandelsvirksomhed, vil bliveforsynet fra deres hidtidigeelhandelsvirksomhed med et elprodukt på de iunderretningen angivne vilkår fra tidspunktetfor bevillingens udløb.

Stk. 1.Elhandelsvirksomheder med bevillingtil forsyningspligtig virksomhed hvis bevillingudløber inden det i § 5, stk. 3, nævnte tidspunktuden at der gennemføres et udbud fornyudstedelse af bevillingen i det pågældendebevillingsområde, skal inden bevillingens udløbved individuel kommunikation underrette deberørte forbrugere om, at bevillingen udløber.Underretningen skal ske senest 3 måneder førbevillingens udløb. I underretningen skalelhandelsvirksomheden oplyse sine hidtidigeforsyningspligtkunder om leveringspligten, omforbrugernes valgmuligheder og mulighedernefor at orientere sig om produkter ogelhandelsvirksomheder på Elpristavlen eller påprisportalen nævnt i § 82 b i lov omelforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr.46. I underretningen skalelhandelsvirksomheden tilbyde sine hidtidigeforsyningspligtkunder, der erhusholdningsforbrugere, et produkt, der svarertil principperne i § 6 b, stk. 1-3, i lov omelforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr.8. Såfremt elhandelsvirksomheden vælgerfortsat at opretholde et kundeforhold til sinehidtidige forsyningspligtkunder, der ikke erhusholdningsforbrugere, ved bevillingensudløb, skal virksomheden i sin underretningtilbyde forbrugeren fortsat levering af etelprodukt. Produkter, der tilbydes forbrugerne imedfør af 3. og 4. pkt. skal til enhver tid kunneopsiges af forbrugeren med højst 1 månedsvarsel til udgangen af en måned. Forbrugere,der ikke vælger at skifte til et andet produkteller en anden elhandelsvirksomhed, vil bliveforsynet fra deres hidtidigeelhandelsvirksomhed med et elprodukt på de iunderretningen angivne vilkår fra tidspunktetfor bevillingens udløb.