KEB, Alm.del - 2013-14 - Bilag 158: Lovudkast - Forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegrøelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger (forslag til klimalov), fra klima-, energi- og bygningsministeren

Formål§ 1.Med loven etableres en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik med henblikpå at overgå til et lavemissionssamfund i 2050, det vil sige et ressourceeffektivt samfund med enenergiforsyning baseret på vedvarende energi og markant lavere udledninger af drivhusgasser fraøvrige sektorer, og som samtidig understøtter vækst og udvikling. Loven skal derudover fremmegennemsigtighed og offentlighed om status, retning og fremdrift for Danmarks klimapolitik.Klimarådet§ 2.For at fremme et fagligt sammenhængende beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik,nedsætter klima-, energi- og bygningsministeren Klimarådet, som et uafhængigt rådgivende ek-spertorgan. Klimarådet bidrager med kvalificeret faglig rådgivning m.v. om den fremadrettedeklimaindsats.Stk. 2. Klimarådet har blandt andet følgende opgaver:1) Vurdere status for Danmarks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og internationaleklimaforpligtelser.2) Analysere mulige omstillingsveje mod et lavemissionssamfund i 2050 og mulige virkemid-ler for at opnå drivhusgasreduktioner.3) Udarbejde anbefalinger om udformning af klimapolitikken, herunder valg af virkemidlerog omstillingsveje.4) Bidrage til den offentlige debat. Klimarådet skal i udarbejdelsen af sine analyser og øvrige

arbejde høre og inddrage relevante parter, herunder bl.a. erhvervsinteresser, arbejdsmarke-dets parter og civil samfundet.Stk. 3.Klima-, energi- og bygningsministeren kan anmode Klimarådet om at komme med anbefa-linger om og vurderinger af særlige højt prioriterede problemstillinger m.v. inden for lovens for-mål.Stk. 4.Klimarådet udarbejder en årlig rapport til klima-, energi- og bygningsministeren, som inde-holder rådets væsentligste evalueringer, analyser og anbefalinger m.v.Stk. 5.Klimarådet offentliggør en årlig arbejdsplan for rådets opgaver.Stk. 6.Klimarådet udarbejder en forretningsorden, som godkendes af klima-, energi- og byg-ningsministeren.§ 3.Klimarådet består af en formand og 5 medlemmer.Stk. 2.Formanden skal have en bred faglig baggrund inden for blandt andet samfundsøkonomi,samt med fokus på de områder Klimarådet arbejder med. Formanden udpeges af klima-, energi-og bygningsministeren.Stk. 3.Medlemmerne af Klimarådet skal have bred ekspertise og et højt fagligt niveau inden forenergi, transport, landbrug, miljø/natur og økonomi. Medlemmerne udpeges af klima-, energi- ogbygningsministeren efter høring af relevante ministerier.Stk. 4.Klimarådet udpeges for en periode af 4 år. Genudpegning kan ske én gang. Hvis formandeneller et medlem udtræder af rådet før periodens udløb, kan afløseren udpeges for mindre end 4 år.§ 4.Til bistand for Klimarådet oprettes et sekretariat, hvis opgave er at udarbejde evalueringer,analyser og anbefalinger m.v.Stk. 2.Den daglige ledelse af sekretariatet forestås af en sekretariatschef.Stk. 3.Klimarådet kan inddrage ekstern ekspertise i sit arbejde, når rådet ikke selv besidder dennødvendige sagkundskab, ligesom rådet vil kunne få udarbejdet eksterne analyser m.v.Klimapolitisk redegørelse§ 5.Klima- energi- og bygningsministeren udarbejder en årlig klimapolitisk redegørelse, derblandt andet indeholder følgende:1) Historisk drivhusgasudledning fordelt på sektorer.2) Fremskrivninger for drivhusgasudledninger.3) Planlagte klimatiltag og virkemidler samt forventet fremtidig effekt heraf.4) Beskrivelse af og status for opfyldelse af nationale klimamålsætninger og internationaleklimaforpligtelser.5) Resumé af Klimarådets evalueringer, analyser og anbefalinger m.v. til klima-, energi- og

Indholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Lovforslagets formål og baggrund1.2. Den internationale ramme for klimapolitikken i Danmark1.3. Lovforslagets hovedindhold1.3.1. Proces for fastsættelse af nationale klimamålsætninger1.3.2. Klimarådet1.3.3. Den klimapolitiske redegørelse2. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, kommuner og regioner3. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet4. Administrative konsekvenser for borgerne5. Miljømæssige konsekvenser6. Forholdet til EU-retten7. Hørte myndigheder, organisationer m.v.8. Sammenfattende skema1. Indledning1.1. Lovforslagets formål og baggrundForslaget til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamål-sætninger, i det følgende benævnt forslag til klimalov, fremsættes som led i gennemførelsen af denpolitiske aftale af 6. februar 2014 om Danmarks Klimalov, Klimaråd og nationale klimamålsæt-ninger. Af aftalen fremgår blandt andet, at lovforslaget skal etablere en overordnet strategiskramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at overgå til et lavemissionssamfund i 2050,dvs. et ressourceeffektivt samfund med en energiforsyning baseret på vedvarende energi og mar-kant lavere udledninger af drivhusgasser fra øvrige sektorer, og som samtidig understøtter vækstog udvikling. Den nye strategiske ramme skal sikre gennemsigtighed og offentlighed om status,retning og fremdrift for klimapolitikken, herunder sikre løbende fastsættelse af nationale klima-målsætninger.Forud for fremsættelse af lovforslaget er tillige indgået en politisk aftale af 6. februar 2014 om det

nationale klimamål i 2020.Omstillingen til et lavemissionssamfund frem mod 2050 er en betydelig udfordring, og det er så-ledes afgørende, at omstillingen tilrettelægges både miljø- og ressourcemæssigt effektivt og indenfor rammerne af de overordnede mål for den økonomiske politik, herunder hensynet til vækst ogkonkurrenceevne og sunde offentlige finanser.Forslaget til klimalov etablerer på denne baggrund en overordnet strategisk ramme for klimapoli-tikken. Forslaget sigter mod, at Danmark kan bidrage aktivt til at reducere de globale udledningeraf drivhusgasser og realisere en overgang til et lavemissionssamfund i 2050 på en måde, der med-virker til at understøtte den økonomiske udvikling, herunder vækst og konkurrenceevne og sundeoffentlige finanser. Loven skal derudover fremme gennemsigtighed og offentlighed om status,retning og fremdrift for Danmarks klimapolitik, herunder fremdrift i form af fastsættelse af natio-nale klimamålsætninger.Med loven lægges der op til, at klima-, energi- og bygningsministeren mindst hvert 5. år skal ud-arbejde nationale klimamålsætninger med et tiårigt perspektiv. Den til enhver tid siddende klima-,energi- og bygningsminister forpligtes således til løbende overfor Folketinget at fremsætte natio-nale klimamålsætninger. De nationale klimamålsætninger vil på denne baggrund kunne medvirketil at skabe en klar retning for klimaindsatsen, herunder erhvervslivets investeringer.For at fremme tilvejebringelse af et fagligt, velfunderet og sammenhængende beslutningsgrundlagfor Danmarks klimapolitik nedsætter klima-, energi- og bygningsministeren Klimarådet som etuafhængigt ekspertorgan, der skal bidrage med kvalificeret faglig rådgivning til regeringen omudformning af klimapolitikken.Klimarådet skal tillige bidrage til den offentlige debat og skal i forbindelse med udarbejdelsen afanalyser og øvrige arbejde høre og inddrage relevante parter, herunder blandt andet erhvervsinte-resser, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Det kan ske gennem konferencer, medier oglignende, som kan øge gennemsigtigheden i klimapolitikken.For at fremme gennemsigtighed og offentlighed om status for Danmarks klimapolitik følger detdesuden af forslaget til klimaloven, at klima-, energi- og bygningsministeren hvert år skal udar-bejde en klimapolitisk redegørelse til Folketinget med henblik på en klimapolitisk debat.Det er ikke kun i Danmark, at de menneskeskabte klimaforandringer tages alvorligt. EU’s stats- ogregeringsledere har tilsluttet sig en målsætning om, at de industrialiserede lande reducerer deres

samlede drivhusgasudledninger med 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990, som et led i en samlethalvering af de globale udledninger. I lyset af denne målsætning og eventuelle fremtidige målsæt-ninger eller klimaforpligtelser som Danmark måtte tilslutte sig internationalt, skal Danmark over-gå til et lavemissionssamfund frem mod 2050. Danmarks bidrag til menneskeskabte klimaforan-dringer som følge af udledning af drivhusgasser til atmosfæren bliver herved begrænset. Samtidigbidrager Danmark til efterlevelse af formålet med FN’s Klimakonvention, som er rettet mod atstabilisere koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, der kan forhindre farligmenneskelig indgriben i klimasystemet.1.2. Den internationale ramme for klimapolitikken i DanmarkDanmark har i forskellige sammenhænge påtaget sig forpligtelser i forhold til at adressere udfor-dringen om at begrænse Danmarks bidrag til menneskeskabte klimaforandringer som følge af ud-ledning af drivhusgasser til atmosfæren.Danmark har således ratificeret FN’s klimakonvention, der er rettet mod at stabilisere koncentrati-onen af drivhusgasser i atmosfæren til et niveau, der kan forhindre farlig menneskelig indgriben iklimasystemet. Klimakonventionen blev vedtaget på FN’s konference om miljø og udvikling iBrasilien i 1992.Efterfølgende har Danmark sammen med de øvrige EU-15 lande tiltrådt Kyotoprotokollen vedRådets beslutning 2002/358/EF af 25. april 2002. Danmark har i forlængelse heraf, jf. Kommissi-onens beslutning 2010/778/EU af 15. december 2010, påtaget sig et loft i form af emissionstilla-delser (såkaldte landekvoter) for Danmarks drivhusgasudledning på ca. 273,8 mio. tons CO2-ækvivalent i årene 2008-12. Kyotoprotokollens fleksible mekanismer åbner mulighed for, atDanmark kan købe landekvoter eller JI/CDM kreditter til målopfyldelsen. Optag og udledning afCO2fra jorder og skove indgår i klimaregnskabet og der kan, i tilfælde af at optaget øges ellerudledningen reduceres, genereres kreditter herfra, som kan anvendes til målopfyldelse. Kyotopro-tokollen stiller endvidere krav til parternes årlige rapportering af drivhusgasudledning og -optag.Ligeledes har EU vedtaget regler for medlemsstaternes rapportering.Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i 2009 EU’s klima- og energipakke, som indeholder en ræk-ke tæt forbundne retsakter. Klima- og energipakken har til formål at sikre, at EU-landene reduce-rer udledningen af drivhusgasser med 20 pct. inden 2020 i forhold til 1990, samtidig med at ande-len af vedvarende energi i EU’s samlede endelige energiforbrug øges til 20 pct., mens andelen afvedvarende energiformer i transportsektoren øges til 10 pct. Klima- og energipakken indeholderfølgende fælles EU-lovgivning: Direktiv om fremme af vedvarende energikilder, beslutning ommålsætninger for medlemsstaternes reduktion af drivhusgasudledningen i de ikke kvotebelagte

sektorer, ændring af EU’s kvotedirektiv og direktiv om CO2-opsamling og -lagring i undergrunden(CCS). I sammenhæng hertil er der i EU vedtaget en række retsakter om rapportering af drivhus-gasudledningen m.m. Hertil kommer, at der i EU er vedtaget en række retsakter på klima- ogenergiområdet, som bidrager til at reducere drivhusgasudledningen. Dette omfatter bl.a. EU’s for-ordninger om præstationsnormer for CO2-udledningen fra biler, energieffektiviseringsdirektivet,eco-designdirektivet, energibeskatningsdirektivet, direktiv om bygningers energimæssige ydeev-ne, energimærkningsdirektivet, F-gas forordningen, lossepladsdirektivet og nitratdirektivet m.v.Danmark er i medfør af EU’s klima- og energipakke forpligtet til at reducere emissionerne afdrivhusgasser i de ikke-kvoteomfattede sektorer med 20 pct. i 2020 i forhold til niveauet i 2005.Forpligtelsen fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 406/2009/EF af 23. april 2009og Kommissionens beslutning 2013/162/EU af 26. marts 2013 om medlemsstaternes indsats for atreducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde EU’s forpligtelser til at reduceredrivhusgasemissionerne frem til 2020. EU-forpligtigelsen i perioden 2013-2020 er årlig, idet derkan overføres over- eller underskydende udledningsrettigheder mellem årene. Der er tillige mulig-hed for at købe andre medlemslandes drivhusgasudledningsrettigheder eller kreditter fra internati-onale klimaprojekter og anvende disse til målopfyldelse i Danmark. Denne målsætning vil blivemeldt ind til FN i forbindelse med Danmarks ratifikationsinstrument til ændringen til Kyotoproto-kollen, som blev vedtaget i Doha i 2012.Der er i EU fra 2005 gennemført et system for handel med CO2-kvoter, jf. Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhus-gasemissioner i Fællesskabet. Med etableringen af EU’s kvotehandelssystem er der fastlagt et loftfor udledningen af CO2og visse andre drivhusgasser fra de stationære anlæg og luftfartsoperatø-rer, der er omfattet af kvotesystemet. De nærmere regler for kvotesystemets funktion er fastlagt iEU’s kvotehandelsdirektiv og en række tilhørende EU-forordninger. Kvotehandelsdirektivet erdesuden gennemført i dansk lovgivning via lov om CO2-kvoter. På grund af de kvoteomfattedevirksomheders mulighed for at handle med kvoter på tværs af EU og for at anvende eksterneJI/CDM kreditter, er der ikke med EU-reglerne fastsat nationale grænser for kvoteomfattede an-lægs og operatørers udledning i Danmark.EU’s stats- og regeringsledere har i konklusioner fra Det Europæiske Råd fra oktober 2009 tilslut-tet sig en målsætning om, at de industrialiserede lande reducerer deres samlede drivhusgasudled-ninger med 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990 som et led i en samlet halvering af de globale ud-ledninger. Ifølge rådskonklusioner fra maj 2013 har Det Europæiske Råd på dagsordenen i marts2014 til hensigt at debattere en mulig ramme for EU’s klima- og energipolitikker frem til 2030.

Klima-, energi- og bygningsministeren skal fremover mindst hvert 5. år udarbejde nationale kli-mamålsætninger med et tiårigt perspektiv. Den til enhver tid siddende klima-, energi- og byg-ningsminister forpligtes således til løbende overfor Folketinget at fremsætte nationale klimamål-sætninger.De politiske klimamålsætninger angående reduktion af de fremtidige danske drivhusgasudlednin-ger skal udarbejdes i lyset af videnskabens anbefalinger og skal som minimum være i overens-stemmelse med de til enhver tid gældende internationale klimaforpligtelser, der påhviler Danmarki henhold til EU-retten eller internationale aftaler, som den danske stat er eller bliver aftalepart i.De nationale klimamålsætninger vil på denne måde medvirke til at etablere en ramme for klimapo-litikken og kan således medvirke til at skabe en klar retning for klimaindsatsen, herunder erhvervs-livets investeringer.For så vidt angår det nuværende nationale klimamål for reduktion af Danmarks drivhusgasudled-ning henvises til den politiske aftale af 6. februar 2014 om det nationale klimamål i 2020, somnævnt i afsnit 1.1. i lovforslagets generelle bemærkninger.1.3.2. KlimarådetFor at fremme gennemsigtighed og et fagligt sammenhængende beslutningsgrundlag for Dan-marks klimapolitik nedsætter klima-, energi- og bygningsministeren det uafhængige, rådgivendeekspertorgan, Klimarådet, som skal bidrage med kvalificeret faglig rådgivning om den fremadret-tede klimaindsats. Klimarådet skal mindst én gang årligt komme med anbefalinger til klima-,energi- og bygningsministeren om klimaindsatsen, så denne kan indrettes under hensyn til vækst,konkurrenceevne og sunde offentlige finanser. Klimarådet vil med lovforslaget blive pålagt enrække opgaver og skal således f.eks. evaluere status for Danmarks opfyldelse af nationale klima-målsætninger og internationale klimaforpligtelser. Desuden pålægges Klimarådet en række analy-seopgaver. Klimarådet skal således analysere mulige omstillingsveje mod et lavemissionssamfundi 2050 og mulige virkemidler. Klimarådet skal derudover udarbejde anbefalinger til klima-, ener-gi- og bygningsministeren om udformning af klimapolitikken, herunder anbefalinger om valg afklimapolitiske virkemidler og mulige omstillingsveje og øvrige klimapolitiske relevante problem-stillinger. Klimarådet skal desuden bidrage til at øge gennemsigtigheden i klimapolitikken. Klima-rådet skal således gennem sit virke skabe debat om klimapolitiske spørgsmål og skal gennem sitarbejde inddrage og høre relevante parter, herunder blandt andet erhvervsinteresser, arbejdsmar-kedets parter og civilsamfundet.

Klimarådet kommer til at bestå af en formand og 5 medlemmer, som udpeges for en 4-årig perio-de. Der etableres ligeledes et selvstændigt sekretariat til at betjene Klimarådets formand og med-lemmer.1.3.3. Den klimapolitiske redegørelseFor at fremme en bred politisk og samfundsmæssig debat er det vigtigt med gennemsigtighed ogoffentlighed om status for Danmarks klimapolitik. Klima-, energi- og bygningsministeren udar-bejder derfor en årlig klimapolitisk redegørelse, der blandt andet skal indeholde status for en ræk-ke forhold, som giver et samlet overblik over klimapolitikken og klimaindsatsen og indholdet afklimarådets anbefalinger. Klima-, energi- og bygningsministeren vil ligeledes i den klimapolitiskeredegørelse redegøre for regeringens holdning til indholdet af Klimarådets anbefalinger og redegø-re for indhold af og status for de nationale klimamålsætninger og internationale klimaforpligtelser.Den klimapolitiske redegørelse vil blive oversendt til Folketinget og således indgå i den løbendeklimapolitiske debat. Redegørelsen vil på denne baggrund medvirke til at skabe klarhed over ret-ningen i klimaindsatsen og klimapolitikken.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeUdgifterne til Klimarådet, herunder til sekretariatet og øvrige klimalovsaktiviteter, samt opnorme-ring af Energistyrelsens arbejde med nationalt klima fastlægges til 12 mio. kr. årligt, hvoraf 3 mio.kr. årligt tilføres til Energistyrelsen. Udgifterne forventes finansieret som led i udarbejdelsen afforslag til finanslov 2015.Forslaget til klimaloven afstedkommer nye og udvidede opgaver på klimaområdet. Der vil såledesf.eks. blive behov for at udarbejde opgørelser af og fremskrivninger for drivhusgasudledningenmed øget frekvens og detaljeringsgrad. Der vil ligeledes være behov for vurdering, forberedelse ogkoordinering af regeringens løbende stillingtagen til Klimarådets anbefalinger og udarbejdelse afårlige klimapolitiske redegørelser. Desuden forventes Klimarådet at øge opmærksomheden omklimapolitikken, hvilket vil øge behovet for ministerbetjening og interministeriel koordinering.Der forventes derfor afsat 3 mio. kr. over finansloven som et permanent årligt bidrag fra og med2015 til opnormering af Energistyrelsens arbejde med klimaområdet.Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for regioner ogkommuner.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget pålægger ikke erhvervslivet nye økonomiske eller administrative byrder eller lettel-ser, da lovforslaget alene etablerer en overordnet strategisk ramme for klimapolitikken med hen-blik på at overgå til et lavemissionssamfund frem mod 2050.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at forslaget ikke indeholder admi-nistrative konsekvenser for erhvervslivet, og har dermed ikke yderligere kommentarer.4. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen direkte retsvirkning over for borgerne og pålægger derfor ikke borgernenye administrative byrder eller lettelser. Lovforslaget har således ikke nogen administrative kon-sekvenser for borgerne.5. Miljømæssige konsekvenserLoven medvirker til, at der på et gennemsigtigt og fagligt velfunderet grundlag kan træffes denødvendige beslutninger med henblik på at begrænse det nationale bidrag til menneskeskabte kli-maforandringer, således at Danmark kan overgå til et samfund med lave drivhusgasemissioner.Lovforslaget vil således ikke i sig selv medføre igangsættelse af konkrete initiativer til reduktionaf Danmarks drivhusgasudledning, men kan medvirke til at skabe et grundlag herfor. Lovforslagethar derfor indirekte positive miljømæssige konsekvenser i form af reduktion af Danmarks driv-husgasudledning.6.Forholdet til EU-rettenLovforslaget påvirker ikke Danmarks EU-retlige forpligtelser. Loven henholder sig til de til en-hver tid gældende internationale klimaforpligtelser for Danmark.7. Hørte myndigheder, organisationer m.v.Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 7.- 27. februar 2014 været sendt i høring hos følgendemyndigheder og organisationer m.v.:Aalborg Portland A/S, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Akademisk Arki-tektforening, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevæ-gelsens Erhvervsråd, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforenin-gen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektro-nik, Bureau Veritas, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefon-den, CO-industri, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks Jægerforbund,Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Statistik, Danmarks TekniskUniversitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening(DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Energi, Dansk Energibranche For-ening (DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas, Dansk Gasteknisk Cen-ter (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Standard, A/S Dansk Shell, Dansk Transport og Logistik (DTL),Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKEARK), Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildvandsforening), Datatilsynet,De Grønne, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI ITEK, DI – Organisation for erhvervsli-

vet, DONG Energy A/S, DS Håndværk & Industri, DTU – Afdelingen for myndighedsbetjening, DTU –Afdelingen for vindenergi, Ejendomsforeningen Danmark, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren,Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, E.ON Danmark A/S, FagligtFælles Forbund (3F), Finansrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af fabrikanter ogimportører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektri-ske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbru-gere af Energi, Frederiksberg Kommune, Frie Elforbrugere, FSR Danske Revisorer, Greenpeace, GreenWays, GTS (Godkendt teknologisk Service), Hess ApS, HMN Naturgas I/S, Håndværksrådet, Indukraftsekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling(IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk og Teglværksforeningen, KE Vind A/S/HOFOR, KL(Kommunernes Landsforening), KommuneKredit, Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisati-on i Danmark (Kooperationen), KTO – Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KøbenhavnsKommune, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), LCA Center, Landsbyggefon-den, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Mærsk Olie og Gas A/S, Mærsk Drilling, NaturgasFyn, NEAS Energy A/S, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Det Nor-ske Veritas, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), Statens Byggeforskningsinstitut, StatoilA/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, Varmepumpefabrikantforeningen, Vat-tenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Ver-dens Skove, Vestas Wind Systems A/S, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnatur-fonden, Østkraft og Aalborg Universitet.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at lovens mål er at etablere en overordnet strategisk ram-me for klimapolitikken med henblik på at overgå til et lavemissionssamfund i 2050. Med lavemis-sionssamfund forstås et ressourceeffektivt samfund med en energiforsyning baseret på vedvarendeenergi og markant lavere udledninger af drivhusgasser fra øvrige sektorer, og som samtidig under-støtter vækst og udvikling. EU's stats- og regeringsledere har tilsluttet sig en målsætning om, at deindustrialiserede lande reducerer deres samlede drivhusgasudledninger med 80-95 pct. i 2050 iforhold til 1990 som et led i en samlet halvering af de globale udledninger. Danmark skal bidragetil at nå denne målsætning og andre klimamål i overensstemmelse med de til enhver tid gældendenationale klimamål og internationale klimaforpligtelser for Danmark.Målsætningen om at overgå til et lavemissionssamfund skal derfor forstås inden for ovennævntekontekst. Det vil i den forbindelse være afgørende, at omstillingen tilrettelægges på en måde, dersikrer, at der er gennemsigtighed og offentlighed om status, retning og fremdrift for Danmarksklimapolitik herunder at sikre løbende fastsættelse af nationale klimamålsætninger. Dette fordreren løbende overvågning af udviklingen, og at klima-, energi- og bygningsministeren kan få enuafhængig og faglig sammenhængende rådgivning om den fremadrettede klimaindsats, så dennekan indrettes omkostningseffektivt under hensyn til vækst, konkurrenceevne og sunde offentligefinanser.Loven skal medvirke til at skabe fremdrift for Danmarks klimapolitik. Dette sker blandt andet iform af en forpligtelse til at fastsætte nationale klimamålsætninger. Forpligtelsen indebærer, atklima-, energi- og bygningsministeren fremover mindst hvert 5. år skal fastsætte nationale klima-målsætninger med et tiårigt perspektiv. Den til enhver tid siddende klima-, energi- og bygnings-minister forpligtes således til løbende overfor Folketinget at fremsætte nationale klimamålsætnin-ger inden for disse rammer. De politiske klimamålsætninger angående reduktion af de danskedrivhusgasudledninger skal udarbejdes i lyset af videnskabens anbefalinger og skal som minimumvære i overensstemmelse med de til enhver tid gældende internationale klimaforpligtelser, derpåhviler Danmark i henhold til EU-retten eller internationale aftaler, som den danske stat er ellerbliver aftalepart i, se i øvrigt afsnit 1.2. i de almindelige bemærkninger om den internationaleramme for klimapolitikken i Danmark. For så vidt angår det nuværende nationale klimamål forreduktion af Danmarks drivhusgasudledning henvises til den politiske aftale af 6. februar 2014 omdet nationale klimamål i 2020, som nævnt i afsnit 1.1. i lovforslagets generelle bemærkninger.Der fastsættes således mindst hvert 5. år klimamålsætninger, der rækker 10 år frem. De nationaleklimamålsætninger vil på denne måde medvirke til at etablere en ramme for klimapolitikken.Til § 2

For at fremme et fagligt sammenhængende beslutningsgrundlag for Danmarks klimapolitik fore-slås istk. 1,at klima-, energi- og bygningsministeren nedsætter det uafhængige, rådgivende ek-spertorgan, Klimarådet, som skal bidrage med uafhængig og kvalificeret faglig rådgivning m.v. tilklima-, energi- og bygningsministeren om klimaindsatsen, så denne kan indrettes under hensyn tilvækst, konkurrenceevne og sunde offentlige finanser. Klimarådet er en offentlig uafhængig insti-tution og er i den forbindelse underlagt de samme regler, som andre offentlige institutioner.I det foreslåedestk. 2beskrives Klimarådets hovedopgaver. Bestemmelsen skal ses i sammenhængmed stk. 3, hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren kan anmode Klimarådet om at kommemed anbefalinger om udvalgte problemstillinger inden for lovens formål.Istk. 2, nr. 1foreslås, at Klimarådet skal vurdere status for Danmarks opfyldelse af nationale kli-mamålsætninger og internationale klimaforpligtelser. Klimarådets evaluering af status for Dan-marks opfyldelse af nationale klimamålsætninger og internationale klimaforpligtelser, vil såledesmedvirke til at skabe et overblik over Danmarks klimaindsats, herunder om Danmark er på rettevej mod et lavemissionssamfund i 2050.Istk. 2, nr. 2foreslås, at Klimarådet skal analysere mulige omstillingsveje mod et lavemissions-samfund i 2050 og mulige virkemidler for at opnå drivhusgasreduktioner. Rådet skal identificereog beskrive de væsentligste scenarier for omstillingen til et lavemissionssamfund i 2050, som skalses i relation til såvel nationale klimamålsætninger som internationale klimaforpligtelser for Dan-mark, og som samtidig kan skabe grundlag for beslutninger om mere kortsigtede nationale klima-målsætninger. Scenarierne for omstilling skal tage hensyn til sektorpolitikker og sektormål påf.eks. miljø-, transport-, energi- og landbrugsområdet med henblik på at anvise de mest omkost-ningseffektive veje til at overgå til et lavemissionssamfund i 2050 under hensyn til vækst, konkur-renceevne og sunde offentlige finanser. Omstillingsscenarierne skal blandt andet baseres på gæl-dende klimavidenskabelige anbefalinger om den påkrævede indsats på baggrund af anerkendtemodeller/studier og internationale erfaringer.Istk. 2, nr. 3foreslås, at Klimarådet skal udarbejde anbefalinger til klima-, energi- og bygnings-ministeren om udformning af klimapolitikken, herunder anbefalinger om valg af virkemidler ogomstillingsveje. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de i stk. 2, nr. 2 nævnte analyser.Klimarådets anbefalinger skal ligge indenfor rammerne af de overordnede mål for den økonomi-ske politik, herunder hensynet til vækst og konkurrenceevne samt sunde offentlige finanser.Istk. 2, nr. 4foreslås, at Klimarådet skal bidrage til den offentlige debat. Klimarådet skal i udar-bejdelsen af sine analyser og øvrige arbejde høre og inddrage relevante parter, herunder bl.a. er-

hvervsinteresser, arbejdsmarkedets parter og civil samfundet. Det kan ske gennem konferencer,medier og lignende, som kan øge gennemsigtigheden. Klimarådet kan tillige rådgive borgere,virksomheder, stat, regioner og kommuner om muligheder for at reducere drivhusgasudledningenog lign.Istk. 3foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren kan anmode Klimarådet om at kommemed anbefalinger vedrørende særlige, højt prioriterede problemstillinger m.v. indenfor lovensformål. Herved forstås, at klima-, energi- og bygningsministeren kan anmode Klimarådet om atløfte særlig højt prioriterede opgaver. På denne måde sikres det, at Klimarådet kan bidrage medviden, råd og lignende i forhold til det klimapolitiske behov for anbefalingerDet foreslås istk. 4,at Klimarådet udarbejder en årlig rapport til klima-, energi- og bygningsmini-steren, som indeholder rådets væsentligste analyseresultater, konklusioner og anbefalinger m.v. idet pågældende år. Dette udelukker dog ikke, at Klimarådet løbende fremsender de anbefalinger,analyser og konklusioner m.v., der udarbejdes. Forpligtelsen indebærer alene, at disse som mini-mum samles og fremsendes i en årlig rapport.Istk. 5foreslås, at Klimarådet offentliggør en årlig handleplan for rådets opgaver. Klimarådet kantilrettelægge arbejdet inden for bestemte indsatsområder, komme med anbefalinger til og vurde-ringer af særlige problemstillinger, afholde konferencer, bidrage til debat og lignende om bestemteemner m.v., som ligger inden for lovens formål. Af hensyn til prioritering og tilrettelæggelse afKlimarådets arbejde kan det i den forbindelse være hensigtsmæssigt at have faste eller forskudtetidsintervaller på mellem 2 og 4 år mellem nogle af de skitserede større opgaver, inden for de tilenhver tid gældende økonomiske rammer for Klimarådets aktiviteter.Istk. 6foreslås tillige, at Klimarådet udarbejder en forretningsorden. Forretningsordenen skalblandt andet indeholde regler for beslutningsdygtighed, inhabilitet, mødefrekvens, afstemnings-regler, forholdet mellem sekretariatet og Klimarådet og formandens kompetencer i forhold til deøvrige medlemmer. Forretningsordenen skal godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren.Til § 3Det foreslås istk. 1,at Klimarådet består af en formand og 5 medlemmer. Antallet er baseret på enafvejning af rådets funktionsdygtighed og hensynet til, at de fornødne kompetencer er repræsente-ret.Istk. 2foreslås, at formanden udpeges af klima-, energi- og bygningsministeren. Formanden skalhave en bred faglig baggrund inden for blandt andet samfundsøkonomi og med fokus på de områ-

der Klimarådet arbejder med.Istk. 3foreslås, at medlemmerne af Klimarådet skal have bred klimarelevant ekspertise og højtfagligt niveau inden for blandt andet energi, transport, landbrug, miljø/ natur og økonomi. Vedøkonomi forstås bred samfundsøkonomisk- og erhvervsøkonomisk ekspertise. Medlemmerne ud-peges af klima-, energi- og bygningsministeriet efter høring af relevante ministerier, hvilket f.eks.vil sige efter høring af Miljøministeriet, Fødevareministeriet, Skatteministeriet, Transportministe-riet, Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Kli-marådets formand og medlemmer udpeges ud fra deres faglige kvalifikationer og skal være uaf-hængige af myndigheds-, organisations-, erhvervs- og politiske interesser. Formanden for Klima-rådet og de øvrige medlemmer er således ikke i udøvelsen af deres hverv underlagt instruktionsbe-føjelser fra evt. arbejdsgivere. Klimarådet udpeges i overensstemmelse med lov om ligestilling.Istk. 4foreslås, at Klimarådet udpeges for en periode af 4 år. For at muliggøre en vis kontinuitetblandt medlemmerne foreslås det, at genudpegning kan ske én gang. Af hensyn til den praktisketilrettelæggelse af Klimarådets funktionalitet foreslås, at hvis formanden eller et medlem udtræderaf rådet før periodens udløb, kan afløseren udpeges for mindre end 4 år.Til § 4Til bistand for Klimarådet foreslås det istk. 1,at der oprettes et sekretariat, hvis opgave det er atudarbejde de evalueringer og analyser m.v., som Klimarådet finder hensigtsmæssige. Ud over atbetjene Klimarådet i dets arbejde omkring rådgivning af klima-, energi- og bygningsministeren,sørger sekretariatet for den praktiske tilrettelæggelse af Klimarådets møder, rejser, konferencer oglign. Sekretariatet betjener således Klimarådet i alle sager vedrørende rådets virksomhed. Sekreta-riatet bemandes af medarbejdere med ekspertise inden for rådets arbejdsfelt. Sekretariatet er un-derlagt Klimarådets instruktionsbeføjelser.Af den foreslåedestk. 2følger, at den daglige ledelse af sekretariatet forestås af en sekretariats-chef. Sekretariatschefen udnævnes af klima-, energi- og bygningsministeren efter indstilling fraKlimarådets formand.Det foreslås istk. 3,at Klimarådet kan inddrage ekstern ekspertise i sit arbejde, når rådet ikke selvbesidder den nødvendige sagkundskab, ligesom rådet vil kunne få udarbejdet eksterne analyserm.v. Dette sikrer, at Klimarådet til enhver tid kan få dækket sit behov for at få faglige input ellerudført faglige analyser m.v., i det omfang Klimarådet og dets sekretariat ikke selv måtte besiddedisse kompetencer.Til § 5

For at fremme en bred politisk og samfundsmæssig debat er det nødvendigt med gennemsigtighedog offentlighed om status for Danmarks klimapolitik. Det foreslås derfor istk. 1,at klima-, energi-og bygningsministeren udarbejder en årlig klimapolitisk redegørelse.Redegørelsen skal blandt andet beskrive status for en række forhold, som har til formål at give etsamlet overblik over klimapolitikken, herunder indhold og status for de nationale klimamålsæt-ninger og internationale klimaforpligtelser, et resumé af indholdet af Klimarådets evalueringer,analyser og anbefalinger m.v., og klima-, energi- og bygningsministerens stillingtagen til Klima-rådets anbefalinger m.v.Formålet med den klimapolitiske redegørelse er således at levere et opdateret og gennemsigtigtoverblik over de klimapolitiske rammer og over klimaindsatsen til gavn for erhvervslivet og civil-samfundet, når den klimapolitiske redegørelse bliver afgivet til Folketinget.Istk. 1, nr. 1foreslås, at den klimapolitiske redegørelse beskriver Danmarks historiske årlige driv-husgasudledning til atmosfæren, således at der etableres en samlet opgørelse over de drivhusgas-ser, der antages at bidrage til den menneskeskabte globale opvarmning. Hermed gives offentlighe-den et samlet overblik over status for Danmarks bidrag til den menneskeskabte globale opvarm-ning.Istk. 1, nr. 2foreslås, at redegørelsen skal præsentere fremskrivninger for Danmarks drivhusgas-udledninger. Ved fremskrivninger forstås estimater og beregninger for, hvordan drivhusgasudled-ningen forventeligt kan udvikle sig i fremtiden i et forventet basisforløb, hvori er indregnet allere-de vedtagne politikker, der er udmøntet i konkrete virkemidler, såkaldte ”basisfremskrivninger”.Istk. 1, nr. 3foreslås det, at der redegøres for planlagte klimatiltag og virkemidler og forventetfremtidig effekt heraf. Med en sådan redegørelse tilvejebringes en samlet oversigt over planlagteklimatiltag og virkemidler og forventet fremtidig effekt heraf.Istk. 1, nr. 4foreslås, at redegørelsen skal beskrive indhold og status for indfrielse af Danmarksnationale klimamålsætninger og internationale klimaforpligtelser. Herved skabes der klarhed overden overordnede politiske ramme for klimapolitikken, herunder fremdrift for de nationale klima-målsætninger.Hvad angår indhold og status for de nationale klimamålsætninger, pålægges klima-, energi- ogbygningsministeren fremover en forpligtelse til mindst hvert 5. år at udarbejde nationale klima-målsætninger med et tiårigt perspektiv. Den til enhver tid siddende klima-, energi- og bygnings-

minister forpligtes således til løbende overfor Folketinget at fremsætte nationale klimamålsætnin-ger. De politiske klimamålsætninger angående reduktion af de danske drivhusgasudledninger skaludarbejdes i lyset af videnskabens anbefalinger og skal som minimum være i overensstemmelsemed de til enhver tid gældende internationale klimaforpligtelser, der påhviler Danmark i henholdtil EU-retten eller internationale aftaler, som den danske stat er eller bliver aftalepart i, se i øvrigtafsnit 1.2. i de almindelige bemærkninger om den internationale ramme for klimapolitikken iDanmark.Istk. 1 nr. 5foreslås, at redegørelsen skal indeholde et resumé af de evalueringer, analyser og an-befalinger m.v., som Klimarådet har fremsendt eller udarbejdet i løbet af året til klima-, energi- ogbygningsministeren i medfør af § 2, stk. 4. Formålet med denne bestemmelse er at sikre offentlig-hed om Klimarådets anbefalinger m.v.Istk. 1, nr. 6foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren kommer med en redegørelse for ogstillingtagen til Klimarådets evalueringer, analyser og anbefalinger m.v., jf. § 2, stk. 4. Formåletmed denne bestemmelse er at sikre, at klima-, energi og bygningsministeren på regeringens vegne,og efter høring af relevante fagministerier, offentliggør sin stillingtagen til Klimarådets anbefalin-ger m.v.Istk. 2foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren afgiver den i stk. 1 nævnte redegørelsetil Folketinget.Til § 6Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 1. januar 2015.