Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 15
Offentligt

Grønne nationalregnskaberog det grønne BNPMetoder og muligheder

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNPUdgivet af Danmarks Statistik24. september 2013Oplag: 225Printet hos PRinfoParitasFoto: Mads Jensen, Scanpix

Trykt udgave:Pris: 165,00 kr. inkl. 25 pct. momsKan købes påwww.schultzboghandel.dkeller[email protected]ISBN 978-87-501-2084-1

Pdf-udgave:Kan hentes gratis påwww.dst.dk/publ/GrønNatBNPISBN 978-87-501-2083-4

Adresser:Danmarks StatistikSejrøgade 112100 København ØTlf. 39 17 39 17e-post:[email protected]www.dst.dk

Forfatter:Ole GravgårdChefkonsulent i Danmarks Statistik.Kontoret for Nationalregnskab[email protected]

� Danmarks Statistik 2013Du er velkommen til at citere fra denne publikation.Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik.Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug.Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelseaf denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik.Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl.Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN,har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

ForordDenne publikation er udarbejdet i Danmarks Statistik på baggrund af tilskuds-finansiering fra Miljøministeriet.Rapporten er udarbejdet og redigeret af Ole Gravgård med bidrag og hjælp fraAnna Andriianets, Bo Siemsen, Linn Holm, Marianne Winther, Niels Ploug,Nura Deveci, Peter Rørmose og Thomas Olsen, alle fra Danmarks Statistik.Fra Miljøstyrelsen og Miljøministeriet har Signe Krarup, Jørgen Schou og IdaSøndergaard henholdsvis Thomas Nicolai Pedersen bidraget.En tak rettes til følgegruppen bestående af Søren Bjerregaard, Økonomi- ogIndenrigsministeriet, Christoffer Bertelsen, Udenrigsministeriet, Morten Lade-gaard Petersen og Jesper Sørensen, NaturErhvervstyrelsen, Jesper Tranberg ogEva Juul Jensen, begge fra Naturstyrelsen samt Mia Rasmussen, Finansmini-steriet.De tabeller og figurer, der gengives i denne publikation, er medtaget for at illu-strere indholdet og anvendelsen af grønne nationalregnskaber. Tabellerne ogfigurerne er imidlertid udarbejdet på forskellige tidspunkter og i forskelligesammenhænge. De bør derfor som udgangspunkt kun betragtes som fiktiveeksempler og bør ikke uden videre anvendes til konkrete analyser eller konklu-sioner.Danmarks Statistik, september 2013Karin Ravn /Ole Berner

INDHOLDSFORTEGNELSESammendrag..........................................................................................................71. Indledning........................................................................................................112. Centrale politiske initiativer til måling af den samfundsmæssigeudvikling...........................................................................................................142.1 FN .................................................................................................................. 142.2 EU .................................................................................................................. 152.3 OECD............................................................................................................. 192.4 Verdensbanken .............................................................................................. 222.5 Stiglitz-Sen-Fitoussi-kommissionen ............................................................... 232.6 Nordisk Ministerråd ........................................................................................ 263. Mål for samfundets udvikling.........................................................................273.1 Traditionelle mål og målesystemer ................................................................Økonomi ........................................................................................................Miljø ...............................................................................................................Sociale forhold ...............................................................................................Bæredygtighed ..............................................................................................Grønne nationalregnskaber...........................................................................272829323333

3.2 Sammenvejningsproblematikken................................................................... 353.3 Økonomiske velfærdsindikatorer ................................................................... 383.4 ”Grønt BNP” og ”ægte opsparing” ................................................................. 423.5 Lykkemål ........................................................................................................ 444. SEEA – System of Environmental-Economic Accounting...............................484.1 Indledning ...................................................................................................... 484.2 SEEA Central Framework.............................................................................. 524.3 SEEA Water.................................................................................................. 584.4 SEEA Energy ................................................................................................. 604.5 SEEA Experimental Ecosystem Accounting.................................................. 624.6 SEEA Applications and Extensions ............................................................... 645. Grønne nationalregnskaber i praksis............................................................665.15.25.35.4EU ................................................................................................................. 66OECD............................................................................................................ 67Danmark ....................................................................................................... 68Andre lande .................................................................................................. 72

6. Grønne nationalregnskaber og deres anvendelse.......................................766.1 Energi, drivhusgasser og luftforurenende stoffer .......................................... 766.2 Vare- og materialestrømme samt affald ........................................................ 836.3 Vand og spildevand ....................................................................................... 906.4 Miljøbeskyttelse, produktion af grønne produkter og miljørelaterede skatter 936.5 Miljø- og økonomiprofiler ............................................................................... 966.6 Globale miljø- og ressourcepåvirkninger fra forbruget ................................. 101

7. Det ”grønne BNP” - miljømæssige justeringer af nationalregnskabet.....1047.1 Det traditionelle nationalregnskab ................................................................ 1047.2 Begrundelser for et ”grønt BNP” ................................................................... 1107.3 Udtømning af naturressourcer ...................................................................... 1137.4 Forurening og miljøforringelser ..................................................................... 1177.5 Defensive miljøbeskyttelsesomkostninger.................................................... 1237.6 Det ”grønne BNP” i praksis ........................................................................... 1247.7 Et ”grønt BNP” for Danmark? ....................................................................... 126Bilag............................................................................................................133

Litteratur............................................................................................................138

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -7

SammendragBehovet forbedre mål

Der er en betydelig interesse for at konstruere målesystemer for den sam-fundsmæssige udvikling, som ikke kun inddrager økonomiske aktiviteter, menogså sociale og miljømæssige forhold. Interessen er bl.a. baseret på en erken-delse af, at det traditionelle nationalregnskab og opgørelsen af bruttonational-produktet, BNP, kommer til kort, når det drejer sig om at belyse befolkningensvelfærd samt aspekter af bæredygtig udvikling.FN, OECD, EU og Verdensbanken har alle igangsat initiativer med henblik påat udvikle nye måleværktøjer. Dertil kommer, at fx den højt profilerede Stiglitz-Sen-Fitoussi-kommission har peget på behovet for bedre statistik og ændretfokus. I Norden har miljøministrene via Nordisk Ministerråd besluttet at styrkedet tværsektorielle arbejde med grønne velfærdsmål.De traditionelle målesystemer, der benyttes til belysning af økonomi, miljø ogsociale forhold, omfatter nationalregnskabet, miljøstatistik/miljøindikatorersamt sociale indikatorer. Disse traditionelle værktøjer er som hovedregel éndi-mensionale. I modsætning hertil går indikatorsæt for bæredygtig udviklingsamt grønne nationalregnskaber på tværs af områderne, idet førstnævnte bely-ser økonomi, miljø og sociale forhold og sidstnævnte sammenhængen mellemøkonomi og miljø. Det er dog karakteristisk, at disse tværgående systemer ikkesøger at sammenveje forskellige forhold med henblik på at komme frem til etenkelt tal, som kan opfattes som et facit for udviklingen.Grønne nationalregnskaber (miljøøkonomiske regnskaber) er en betegnelse forselvstændige regnskaber for miljørelaterede forhold, herunder naturressourcer,der opstilles i tilknytning til nationalregnskabet under anvendelse af sammeafgrænsninger, definitioner og klassifikationer. Derved kan sammenhængenmellem økonomi og miljø belyses på en logisk måde.”State of the art” for grønne nationalregnskaber erSEEA, System of Environ-mental-Economic Accounting,som er publiceret af FN og en række andre in-ternationale organisationer. Systemet består af flere dele, hvoraf den vigtigste,SEEA Central Framework,er vedtaget som en såkaldt statistisk standard. Denudgør dermed det grundlag, som officielle nationale statistikinstitutioner vilbenytte ved opstilling af grønne nationalregnskaber.Der er tre overordnede typer af regnskaber iSEEA, Central Framework:1. Regnskaber for fysiske strømme2. Regnskaber for miljømæssige transaktioner3. Aktivkonti for beholdninger af naturressourcerRegnskaber for fysiske strømme omfatter regnskaber for energi, vand, materia-lestrømme, luftemissioner og affald mv. Disse regnskaber giver et billede aføkonomiens fysiske omfang, dets materiale- og energiomsætning og dets på-virkning af miljøet. Regnskaberne muliggør fx analyser af sammenhængen mel-lem ressourceforbrug og affaldsgenerering, ligesom forskellige indikatorer forressourceproduktivitet umiddelbart kan beregnes.For de miljømæssige transaktioner er det miljøbeskyttelsesomkostninger, pro-duktion af grønne produkter og miljørelaterede skatter, der er i fokus. Opgørel-

Politiske initiativer

Traditionelle mål

Grønnenationalregnskaber

SEEA System ofEnvironmental-EconomicAccounting

8-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

serne er blandt andet interessante i tilknytning til begreberne grøn økonomi oggrøn vækst.Ved hjælp af aktivkontiene belyses omfanget af og udviklingen i naturressour-cer som energi, mineraler, vand, skov, land og fisk mv. Regnskaberne medvir-ker til at belyse forskellige forhold som fx forsyningssikkerhed, bæredygtig ud-vikling og nationalformue.De grønnenationalregnskaber giveroverblik og mangeanalysemuligheder

Organisering af information fra de grønne nationalregnskaber i såkaldte miljø-og økonomiprofiler er en nem og hurtig måde at danne et fuldt konsistentoverblik over erhvervenes og husholdningernes bidrag til forskellige økonomi-ske eller miljømæssige parametre. Derved kan et erhvervs bidrag til fx densamlede værditilvækst og beskæftigelse sammenholdes med samme erhvervsbidrag til det samlede ressourceforbrug og miljøbelastning.På baggrund af de grønne nationalregnskaber kan der endvidere foretages enlang række analyser af afkoblingen mellem økonomisk vækst på den ene side ogmiljøpåvirkninger og ressourceforbrug på den anden side. Også analyser af debagvedliggende årsager til udviklingen i fx energiforbrug og luftemissionersamt beregninger af forbrugets fodaftryk i form af miljøbelastning i Danmarkog andre lande kan foretages.

Økosystemer

I lyset af den store interesse, der er for at belyse økosystemerne, er der i til-knytning tilSEEAudarbejdet et oplæg,SEEA Experimental Ecosystem Ac-counts,til, hvordan regnskaber for økosystemer kan udarbejdes. Som navnetantyder, er der tale om eksperimentelle regnskaber, og der forestår et betyde-ligt arbejde med at videreudvikle og teste økosystemregnskaberne, inden dekan indgå som en del af den officielle statistik.Blandt de efterhånden mange lande, der har gjort en stor indsats for at udviklegrønne nationalregnskaber, kan nævnes Tyskland, Italien, Norge, Nederlande-ne og Sverige. Uden for Europa arbejder fx Australien løbende på at udvikle sitgrønne nationalregnskab.EU’s statistikinstitution, Eurostat, har haft afgørende indflydelse på, at de eu-ropæiske lande i praksis er begyndt at implementere de grønne nationalregn-skaber. Et vigtigt element heri er den EU-lovgivning, som forpligter de enkeltemedlemslande, herunder Danmark, til at udarbejde og indberette grønne nati-onalregnskaber. Lovgivningen omfatter i øjeblikket kun regnskaber for luft-emissioner, materialestrømme og miljørelaterede skatter, men det forventes, atogså energiregnskaber og regnskaber for miljøbeskyttelsesomkostninger samtproduktion af grønne produkter vil blive omfattet af lovgivningen.Danmarks Statistik har skitseret, hvad et mere omfattende grønt nationalregn-skab for Danmark kan indeholde, og hvordan det ville kunne implementeresved hjælp af en gradvis indfasning over tre år. Et fuldt omfattende grønt natio-nalregnskab for Danmark vil indeholde regnskabsmoduler for energi, vare- ogmaterialestrømme, drivhusgasser, emissioner af luftforurenende stoffer, vand,spildevand, arealanvendelse og arealdække, affald, miljøbeskyttelsesomkost-ninger, produktion af grønne produkter, miljørelaterede skatter og subsidier,beholdninger af olie og naturgas, skov, fisk samt land/jord.Det er vigtigt at understrege, at hensigten med at opstille et grønt nationalregn-skab ikke er, at alle miljø- og naturressourceforhold skal værdisættes således, atet ”grønt BNP” kan beregnes. I stedet belyses miljø- og ressourceforholdene

Grønne nationalregnskaberinternationalt

Skitse til et fuldtgrønt nationalregnskabfor Danmark

Et grønt nationalregnskabindeholder ikke et”grønt BNP”

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -9

ved hjælp af de enheder (tons, kubikmeter mv.), der sædvanligvis benyttes istatistiksammenhæng, og regnskabet fremkommer via de bogholderimæssigesammenhænge, logiske strukturer og klassifikationer, som regnskabssystemetindeholder.Det ”grønne BNP”

Betegnelsen det ”grønne BNP” er en populær og generel betegnelse for justere-de nationalregnskabsmål fremkommet ved, at der fra de traditionelle national-regnskabsaggregater er foretaget fradrag, og i visse tilfælde tillæg, for miljø-mæssige faktorer.I modsætning til det grønne nationalregnskab sigter det ”grønne BNP” på atsammenfatte den økonomiske og miljømæssige udvikling i et enkelt tal.Det ”grønne BNP” baseres dermed på, at alle de forhold, der ønskes belyst iopgørelsen, værdisættes.

Justeringer afnationalregnskabet

Det ”grønne BNP” er ikke nogen veldefineret eller entydig størrelse. Der findesforskellige forslag til, hvad der skal justeres for, og hvordan justeringerne skalberegnes. Sædvanligvis fremhæves dog tre typer af justeringer:•••Et fradrag i nationalregnskabsaggregaterne for værdien af den udtøm-ning af naturressourcer, der har fundet sted i perioden.Et fradrag for værdien af den forringelse af miljøet, der har fundet stedpga. forurening mv.En justering for såkaldte defensive udgifter i form af udgifter til forure-ningsbekæmpelse mv., så disse ikke giver et positivt bidrag til det”grønne BNP”.

Formålet med ogfortolkning af det”grønne BNP”

Det præcise formål med at beregne et ”grønt BNP” varierer noget. Vægten kanfx lægges på at belyse velfærden i den betragtede periode eller på længere sigt itilknytning til en bæredygtig udvikling. Det fremgår ikke altid i praksis, hvaddet præcise formål er, og undertiden sker der også en sammenblanding af deforskellige begreber.Forskellige forhold gør dog, at det er problematisk i praksis at fortolke et ”grøntBNP” som et velfærdsmål eller som et mål knyttet til bæredygtighed. I bedstefald kan beregningen af den såkaldte ”grønne opsparing” give en grov indikati-on af, hvorvidt der sker en nedgang i værdien af det samlede kapitalapparatinklusive naturkapitalen, således at grundlaget for fremtidens velfærd forrin-ges. Omvendt er det forbundet med meget stor usikkerhed og risiko at fortolkeen positiv ”grøn opsparing” som en indikator på, at udviklingen er svagt bære-dygtig. Og i forhold til vurdering af miljømæssig bæredygtighed kan indikato-ren ikke anvendes, da en stigning i det ”grønne BNP” og en positiv ”grøn op-sparing” meget vel kan dække over, at en lang række miljøforhold er blevetforringet, og at naturressourcer er blevet udtømt.

Det ”grønne BNP” eren økonomisk indikator

Det er formentlig mest hensigtsmæssigt at opfatte det ”grønne BNP” som enpragmatisk baseret økonomisk indikator, der ud over at måle omfanget af detraditionelle økonomiske aktiviteter også inkluderer en økonomisk vurde-ring/vægtning af de ændringer i naturressourcer og økosystemkapital, der harværet i perioden. Dermed kan indikatoren være med til at sætte fokus på nogleaf miljø- og ressourceforholdene i relation til økonomiske analyser.

10-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNPVanskeligheder veddet ”grønne BNP”

Ved en vurdering af anvendelsesmulighederne for ”det grønne BNP”, er derimidlertid en række forhold, man skal være opmærksom på•••Usikkerheden ved beregningen af et ”grønt BNP” er meget stor.Størrelsen af det ”grønne BNP” varierer afhængigt af valg af antagelserog værdisætningsmetoder.Det ”grønne BNP” vil altid være partielt, da det i praksis ikke er muligtat opgøre og værdisætte alle miljø- og naturressourceforhold. Der erdermed også en fare for, at det ”grønne BNP” præsenterer sig som etobjektivt og enkelt mål for udviklingen, mens det i praksis kan væresvært at overskue, hvad det dækker over og ikke mindst, hvad der ikkeer med i opgørelsen.Hvis ”det grønne BNP” opfører sig ”pænt”, dvs. uden for store år-til-årudsving, vil anvendelsen af det ”grønne BNP” som en samlet indikatorfor den økonomiske udvikling oftest ikke føre til nogen opsigtsvækken-de anderledes vurdering af udviklingen, end de tilsvarende traditionellenationalregnskabsaggregater gør.Hvis der derimod er meget store udsving fra år til år i det ”grønneBNP”, er det ofte udtryk for en stor usikkerhed i beregningerne. Der-med bliver det problematisk at fortolke og anvende det ”grønne BNP”.Et ”grønt BNP” for Danmark vil generelt ikke kunne benyttes til atbenchmarke Danmark i forhold til andre lande. Det skyldes dels, at detikke er almindeligt at beregne et ”grønt BNP”, dels at de metoder og an-tagelser, der ligger bag opgørelserne, ikke er harmoniserede via klareretningslinjer og internationale standarder.

•

Ikke en del af denofficielle statistik

Især den store usikkerhed og manglen på bredt accepterede værdisætningsme-toder gør, at det ”grønne BNP” indtil videre ikke kan indgå som en del af denofficielle statistik på samme måde som det traditionelle nationalregnskab elleret grønt nationalregnskab, der er opstillet efter retningslinjerne iSEEA CentralFramework.Det ”grønne BNP” og justeringerne af det traditionelle nationalregnskab forværdisatte miljø- og ressourceforhold må dermed indtil videre være genstandfor en fortsat forskningsmæssig indsats, hvor validiteten, fortolkningen og an-vendelsen af det ”grønne BNP” analyseres og diskuteres yderligere. Dette vil isig selv være nyttigt og kan måske med tiden føre til, at der opnås en basis forkonsensus om metoderne til justering af nationalregnskabet og en fortolkningaf resultaterne.Det må i øvrigt vurderes, at et naturligt skridt i retning af at bringe det ”grønneBNP” tættere på den officielle statistik vil være at opstille et grønt nationalregn-skab i henhold tilSEEA Central Framework.Det vil i sig selv have stor værdisom grundlag for analyser af sammenhængen mellem økonomi og miljø, mendet vil også sikre konsistensen og kvaliteten af de grundlæggende data, der skalligge bag et eventuelt ”grønt BNP”.

Fortsat forsknings-mæssig indsats

Muligt udgangspunkti et grøntnationalregnskab

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -11

1. IndledningMåling afsamfundets udvikling

Allerede i 1600-tallet arbejdede man på at opstille mål for samfundets udvik-ling. Arbejdet udsprang først og fremmest af behovet for at kunne vurdere detenkelte lands styrke i forhold til andre landes og for at kunne belyse grundlagetfor at opkræve skatter. Dermed var det også dengang landenes produktion ogindkomst, der var i fokus for målingen. Det var dog først i 1930’erne, at man viaudviklingen af nationalregnskaberne begyndte systematisk at måle samfundetsproduktion og indkomst. Baggrunden var 1930’ernes økonomiske krise, beho-vet for statslig regulering af økonomien og udviklingen af den keynesianskemakroteori.Nationalregnskabet og herunder bruttonationalproduktet, BNP, blev fra startenaf udviklet udelukkende som et redskab til at måle samfundets produktion ogindkomst, altså et rent økonomisk værktøj. Ret hurtigt startede diskussionenimidlertid, om udviklingen i den nationale indkomst kunne fortolkes som enændring i den nationale velfærd. Den teoretiske diskussion blev blandt andetstartet i 1940 af økonomen John Hicks i tidsskriftetEconomica(Vanoli, 2005).John Hicks er bl.a. kendt for sine betragtninger om den ”sande” indkomst(”hickske” indkomst)1, et begreb, der har klare paralleller til senere tiders dis-kussion om bæredygtighed. Også økonomen Simon Kuznets bidrog til den tid-lige diskussion med argumenter for, at nationalindkomsten skulle være et målfor den økonomiske velfærd. Kuznets mente derfor, at visse forbrugsudgifter,der ikke direkte skaber velfærd (defensive udgifter) ikke skulle indregnes somforbrug i nationalregnskabet, og at visse dele af husholdningernes produktiontil eget forbrug derimod skulle medtages i nationalregnskabet. Kuznets ideerblev senere taget op af fx Nordhaus og Tobin (1972) i forbindelse med deresempirisk baserede arbejde med at udvikle velfærdsindikatorer.Kritikken af nationalregnskabet tog fart i 1970’erne i forbindelse med den tidsvoksende miljø- og ressourcebevidsthed, som blandt andet kom til udtryk iudgivelsen afGrænser for Vækst (1972).Diskussionen om grænser for vækst ogden samtidige indsats for at beregne mere omfattende nationalregnskabsbe-greber (”Measure of Economic Welfare, MEW”, i USA og ”Net National Welfa-re, NNW”, i Japan) satte som hovedregel mennesket og menneskets velfærd icentrum. Naturen og ressourcerne sås i den sammenhæng hovedsageligt somen forudsætning for og et input til at sikre menneskers velfærd. Med Brundt-landrapporten i 1987 blev der yderligere sat fokus på ikke blot de nuværendegenerationers velfærd, men også de fremtidige generationers, ligesom ogsåfordelingsaspektet inden for generationer blev fremhævet.Selvom det bl.a. på baggrund af debatten i 1940’erne og 1950’erne længe harstået klart, at BNP og de andre nationalregnskabsaggregater ikke kan opfattessom et mål for velfærden, har diskussionen herom, og ikke mindst ønsket om atopstille alternative eller justerede mål for udviklingen, været tilbagevendende.Ikke mindst i de senere år har diskussionerne om ressourceknaphed, klimaæn-dringer og andre globale miljøudfordringer udfordret det i den offentlige debatellers dominerende synspunkt, at det er den økonomiske vækst, målt ved BNP,der er den vigtigste målsætning for den samfundsmæssige udvikling. Ønsketom en udvikling, der tilgodeser ikke blot de økonomiske, men også miljømæs-sige og sociale vilkår for menneskeres liv, har naturligt ført til en efterspørgsel1Den ”sande” eller ”hickske” indkomst kan defineres som det maksimale forbrug, man kan have i en periode uden, at man er

Nationalregnskabog velfærd

Grænser for vækst

Efterspørgsel efteralternative mål

ringere stillet ved periodens slutning, end man var ved starten.

12-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

efter indikatorer og mål, der i modsætning til BNP ikke blot er rettet mod atmåle produktionen, men som belyser samfundsudviklingen i bred forstand.”Beyond GDP”

Der er således i øjeblikket en betydelig interesse for at gå "Beyond GDP", dvs.gå ud over det traditionelle nationalregnskabs afgrænsning. Den stigende inte-resse både på europæisk og internationalt plan har inden for de senere år givetsig udtryk i forskellige højt profilerede initiativer som fx ”Beyond GDP” og Stig-litz-Zen-Fitoussi-kommissionen. Begreber som ”Grøn Vækst” og ”Grøn Øko-nomi” er også kommet på den politiske dagsorden, samtidig med at stadig hyp-pigere offentliggørelser af målinger og rangordninger af landenes velfærd oglykke tiltrækker sig opmærksomhed.På baggrund af den stigende interesse for og opmærksomhed om de alternativemål for udviklingen i samfundet er det fundet hensigtsmæssigt i denne rapportat give en beskrivelse af de forskellige indfaldsvinkler til måling af udviklingenmed særlig vægt på det grønne nationalregnskab og det ”grønne BNP”.Rapporten sigter mod at give et overblik over såvel de traditionelle mål for ud-viklingen som nyere og alternative mål, som er dukket op i kølvandet af kritik-ken af de traditionelle mål. Et andet sigte er at beskrive nogle af de vigtigstemetoder, principper og antagelser, der ligger bag de forskellige mål, samt atbelyse nogle af de praktiske anvendelsesmuligheder eller mangel på samme,som målene indebærer.Vi har forsøgt at gøre fremstillingen let forståelig og så lidt teknisk som muligt.Håbet er, at alle, der er interesserede i at få et overblik over de forskellige typeraf måleværktøjer og indikatorer, herunder særligt de grønne nationalregnska-ber og det ”grønne BNP”, kan følge fremstillingen. Det kan dog visse stedervære gået ud over præcisionen, idet det ikke har været muligt at beskrive alledetaljer og aspekter ved de forskellige mål.

Et samlet overblikover mål for udviklingen

Grønne nationalregnskaberog ”grønt BNP”

I denne rapport benytter vi generelt termen ”grønt nationalregnskab” for dentype regnskaber, der blandt statistikere kaldes miljøøkonomiske regnskabereller environmental-economic accounts. ”Grønt BNP” bruges som en nogetupræcis term for forskellige indikatorer eller aggregater, der er beregnet ud fraet af de traditionelle nationalregnskabsbegreber ved at foretage fradrag ellertillæg for værdien af forskellige miljø- eller naturressourceforhold. Undertidenbenytter vi i denne rapport termen ”miljø” noget upræcist, idet det ind mellemunderforstås, at også naturressourcer er en del af miljøet i bred forstand.Publikationen præsenterer i kapitel 2 en oversigt over nogle centrale politiskeinitiativer, der har peget på behovet for mål for den samfundsmæssige udvik-ling i bred forstand, dvs. mål, der i tillæg til de økonomiske forhold også omfat-ter sociale og/eller miljømæssige aspekter. Kapitlet omtaler højt profileredeinitiativer fra FN, EU, OECD og Verdensbanken samt den såkaldte Stiglitz-Sen-Fitoussi-kommission. Også et nyt initiativ fra Nordisk Ministerråd omtales.Kapitel 3 indeholder en oversigt over de forskellige mål og målesystemer, somanvendes i forhold til økonomi, sociale forhold og miljø. Kapitlet gennemgårførst de traditionelle mål, som almindeligvis er en del af den officielle statistik.Det drejer sig om nationalregnskaber, miljøstatistik, miljøindikatorer, socialeindikatorer og bæredygtighedsindikatorer. Også de grønne nationalregnskaberbeskrives kort som en del af den traditionelle statistik. De grønne nationalregn-skaber beskrives mere uddybende i kapitel 4-6.

Kapitel 2: Centrale politiskeinitiativer

Kapitel 3: Traditionelle ogalternative mål ogmålesystemer

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -13

Dernæst omtales nogle af de alternative mål for udviklingen. Der er tale ommål, som kun i begrænset omfang er en del af den officielle statistik. Omtalenindledes med en gennemgang af den sammenvejningsproblematik, der er knyt-tet til flere af de alternative mål. Sammenvejningsproblematikken dækker overdet forhold, at meget forskellige områder, der traditionelt måles i forskelligeenheder, sammenvejes ved hjælp af en fælles måleenhed, fx kroner.Kapitlet fortsætter med en kort omtale af velfærdsindikatorer, ”grønt BNP” oglykkemål. Det ”grønne BNP” tages desuden under mere grundig behandling ikapitel 7.Kapitel 4: SEEA, System ofEnvironmental-EconomicAccounting

Kapitel 4 giver en oversigt overSEEA, System of Environmental-EconomicAccounting,som er et system for grønne nationalregnskaber udviklet af FN isamarbejde med Eurostat, OECD, Verdensbanken, IMF og FAO og med ek-spertbistand fra bl.a. en række nationale statistikinstitutioner, herunder Dan-marks Statistik.SEEAer beskrevet i en række indbyrdes sammenhængendepublikationer, og der er desuden en tæt tilknytning mellemSEEAog en rækkeandre statistiske systemer og klassifikationer, herunder ikke mindstSNA, Sy-stem of National Accounts.Kapitel 5 beskriver, hvor langt arbejdet med grønne nationalregnskaber erkommet internationalt og i Danmark. Kapitlet omtaler indledningsvis de aktivi-teter, der er i gang i EU og OECD med henblik på international implementeringaf regnskaberne.Kapitel 6 præsenterer udvalgte grønne nationalregnskaber og deres anvendel-se, hovedsageligt med fokus på danske forhold. Kapitlet indledes med at viseudvalgte regnskabs- og analyseresultater for energi, drivhusgasser og luftforu-renende stoffer, vare- og materialestrømme samt vand og spildevand. Derefterpræsenteres regnskaber for miljøbeskyttelsesaktiviteter og produktion af grøn-ne produkter. Som alternativ til disse områdespecifikke regnskaber og anven-delser vises derefter, hvordan regnskaberne kan danne udgangspunkt for op-stilling af såkaldte miljø- og økonomiprofiler for brancher eller sektorer. Kapit-let sluttes af med eksempler på, hvordan regnskaberne kan benyttes til såkaldtefodaftryksberegninger, dvs. beregninger af fx forbrugets globale miljøpåvirk-ninger.Kapitel 7 gennemgår først den kritik af nationalregnskabet og de begrundelser,der ligger bag ønsket om at beregne et ”grønt BNP”. Dernæst beskrives de kon-krete justeringer af nationalregnskabet, der oftest foreslås, og også de forskelli-ge værdisætningsmetoder, der kan benyttes til den værdisætning af ikke-markedsomsatte miljø- og ressourceforhold. Kapitlet omtaler også de få tiltag,der i praksis har været gjort for at beregne det ”grønne BNP” samt en række afde fortolkningsmæssige problemer, der er knyttet til det ”grønne BNP”. Kapit-let og dermed publikationen munder ud i nogle overvejelser omkring mulighe-derne for at beregne og anvende et ”grønt BNP” i en dansk sammenhæng.

Kapitel 5: Grønnenationalregnskaberi praksis

Kapitel 6: Grønnenationalregnskaberog deres anvendelse

Kapitel 7: Det ”grønneBNP”

14-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

2. Centrale politiske initiativer til måling af den sam-fundsmæssige udviklingI dette kapitel omtales nogle centrale politiske initiativer, som især i de senereår har fokuseret på behovene og mulighederne for alternative målestokke. Deinitiativer, der er medtaget, har hovedsageligt deres udspring i de internationa-le organisationer FN, EU, OECD og Verdensbanken. Hertil kommer det franskeinitiativ, der førte til dannelsen af den såkaldte Stiglitz-Sen-Fitoussi-kommission. Også Nordisk Ministerråds beslutning om at øge anvendelsen afmere dækkende indikatorer i de politiske beslutningsprocesser omtales.

2.1 FNRio+20: ”The futurewe want”

I juni 2012 blev Rio+20-konferencen, opfølgningen på FN-konferencen i 1992om bæredygtig udvikling, afholdt i Rio. Mere end 100 statsledere og næsten500 politikere deltog sammen med organisationer og andre grupper. Konferen-cen mundede ud i et slutdokumentThe future we want2, som efterfølgende erblevet tiltrådt af FN’s generalforsamling.I slutdokumentets paragraf 38 fremføres det, at der er behov for bredere målfor udviklingen, som kan supplere BNP, og derved give et bedre beslutnings-grundlag. På det grundlag opfordrer slutdokumentet FN’s statistiske kommis-sion til i samarbejde med andre relevante FN-enheder og andre organisationerat iværksætte et program baseret på eksisterende initiativer for udvikling afsådanne mål. Flere steder i slutdokumentet nævnes det i øvrigt, at der er etbehov for relevante og rettidige data om de forskellige dimensioner i bæredyg-tig udvikling.Konferencen beskæftigede sig ikke med de praktiske aspekter og problemermed sådanne alternative mål for udviklingen. Der blev dog afholdt såkaldteside-events, hvor fxSEEA(se nedenfor og kapitel 4) blev præsenteret som etsystem til organisering af statistik relateret til grøn økonomi og bæredygtigudvikling.

Behov for bredere mål

High Level Forum onOfficial Statistics

I forlængelse af konferencen i Rio og som led i FN’s statistiske kommissions44. samling i New York i februar 2013 afholdtes et ”High-Level Forum on Offi-cial Statistics”, der var dedikeret til en første drøftelse af mandatet fra Rio+20vedrørende bredere mål for udviklingen. Formålet var, at nationale statistikin-stitutioner og internationale organisationer kunne dele viden og drøfte erfarin-ger og igangværende aktiviteter vedrørende alternative mål for udviklingensom supplement til BNP.”High-Level Forum on Official Statistics” viste, at der på trods af efterspørgslenefter mere omfattende mål for udviklingen ikke i statistiske kredse er bred kon-sensus om hverken behovet for eller udformningen af et justeret BNP-mål, dvs.et ”grønt BNP”. Derimod blev det fremhævet, at det er nødvendigt at involverede statistiske fagmiljøer i diskussionen af, hvordan bæredygtig udvikling måles,og at det er vigtigt at diskutere sammenhængen mellem det, vi sigter efter ogdet, vi måler på.

Arbejdsprogram forudviklingen af bredere mål

På baggrund af drøftelserne i forummet har FN’s statistiske kommission,UNSC, besluttet at nedsætte en ”Friends of the Chair”-gruppe, der skal udar-2www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/66/288&referer=http://sustainabledevelopment.un.org/futurewewant.html

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -15

bejde et arbejdsprogram for udviklingen af bredere mål for udviklingen og ind-gå i dialog med øvrige FN-organer med det formål at sikre, at statistiske hensyninkluderes i udviklingen af FN’s 2015-mål for bekæmpelse af fattigdom og sultmv.Gruppen skal i dette arbejde inddrage allerede eksisterende viden, erfaringerog aktiviteter. Gruppen skal også udarbejde et teknisk ”review” af eksisterendeindsatser for at identificere ”best practices”. Gruppen skal rapportere tilbage tilKommissionen ved dens session i 2014.Post 2015

Rio-mødets slutdokumentThe future we wantskal ses i sammenhæng medFN’s arbejde med overordnede globale udviklingsmål, ”Millenium Develop-ment Goals”. Arbejdet hermed er i øjeblikket koncentreret om den såkaldtepost-2015-dagsorden, der skal fastsætte målene for bæredygtig udvikling. Dettesker bl.a. i lyset af en erkendelse af, at målfastsættelsen og opfølgningen på denmå baseres på, at man rent faktisk er i stand til at måle udviklingen, og at manderfor opbygger regnskabs- og statistiksystemer tilstrækkeligt tidligt i proces-sen. Formålet er, at man ikke ender med en række post-2015-mål, som manikke kan følge op på3.I 2012 afholdte FN’s generalforsamling et “high-level” møde om ”Happinessand Well-Being: Defining a New Economic Paradigm”. Generalsekretær BanKi-moon erklærede på mødet, at verden har brug et nyt økonomisk paradigme,der tager hensyn til de tre søjler (økonomi, sociale forhold og miljø) i bæredyg-tighedsbegrebet.Det skal også nævnes, at FN’s miljøprogram, UNEP, har arbejdet med begrebetgrøn økonomi, herunder udviklet en række indikatorer for udviklingen henimod en grøn økonomi4. UNEP, Verdensbanken og OECD har desuden i fælles-skab i regi af ”Green Growth Knowledge Platform” (se afsnittet om OECD ne-denfor) udarbejdet et samlet forslag til indikatorer for grøn vækst.5

Nyt paradigme:Happinessand Well-being

Grøn økonomi

2.2 EUStrategi forbæredygtig udvikling

EU’s strategi for bæredygtig udvikling, der blev lanceret af Det Europæiske Rådi Gøteborg i 2001 og fornyet i juni 2006, opstiller en række målsætninger, sompå kort og lang sigt skal føre EU i retning af bæredygtig udvikling. Med afsæt idisse kort- og langsigtede mål og en række tilhørende indikatorer, der afrap-porteres løbende, udarbejder Eurostat hvert andet år en fremskridtsrapport.Eurostat har til dato offentliggjort fire fremskridtsrapporter – i 2005, 2007,2009 og 20116. Rapporterne indeholder en kvantitativ vurdering af, om EUbevæger sig i den rigtige retning i forhold til målene i strategien for bæredygtigudvikling. BNP indgår i indikatorsættet som én ud af ni headline indikatorer.I oktober 2012 besluttede Rådet, at EU’s bæredygtighedsstrategi skal fornyessenest i 2014, hvilket højst sandsynlig også vil få indflydelse på det tilhørendeindikatorsæt, og man vil formodentlig i den sammenhæng forsøge at adressere”Beyond GDP”-debatten.3www.post2015hlp.org/wp-content/uploads/2013/05/UN-Report.pdf4www.unep.org/greeneconomy/Portals/88/documents/research_products/MeasuringProgress.pdf5www.greengrowthknowledge.org/SiteCollectionDocuments/Paris%20Conference/GGKP%20Moving%20towards%20a

%20Common%20Approach%20on%20Green%20Growth%20Indicators.pdf6http://epp.eurostat.ec.europa.eu/cache/ITY_OFFPUB/KS-31-11-224/EN/KS-31-11-224-EN.PDF

16-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNPEuropa 2020-strategi

I forbindelse med EU’s ”Europa 2020-strategi” (se boks 1) og andre initiativervedrørende en udvikling mod en mere ressourceeffektiv og ”low-carbon” øko-nomi er det udtrykt, at der er et stort behov for at udvikle informationssyste-mer, herunder grønne nationalregnskaber, som på en konsistent måde kombi-nerer miljømæssige og økonomiske aspekter.Som en del af ”Europa 2020-strategien” er der udviklet et monitoreringssy-stem, som måler udviklingen på en række parametre, der svarer til EU’s mål-sætninger på området. Samtidig med disse aktiviteter har Kommissionen satforskellige initiativer i gang, der skal komme med forslag til mål og indikatorerfor ressourceeffektivitet og naturkapital. I oktober 2012 udgav Eurostat en pub-likation om udviklingen i headline-indikatorerne knyttet til EU 2020-strategienpå EU-niveau såvel som på nationalt niveau7.

Boks 1. EU’s 2020-strategiEU 2020-strategien (vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 2010) skal sætte en fællesdagsorden frem mod 2020.De vigtigste målsætninger i strategien er udtrykt i form af fem overordnede mål på EU-plan, hvori mål for BNP ikke indgår.De fem mål er:

1.2.3.

75 pct. af befolkningen i aldersgruppen 20-64 år skal være i arbejde.3 pct. af EU’s BNP skal investeres i forskning og udvikling.Energi og klimamålsætninger:•••Udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 20 pct. i forhold til 1990.Andelen af vedvarende energikilder skal øges i det samlede energiforbrugtil 20 pct.Energieffektiviteten skal øges med 20 pct.

Andelen af kortuddannede skal være under 10 pct., og andelen af 30-34 årige,der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse øges til mindst40 pct.Reduktion af fattigdommen ved at løfte mindst 20 millioner mennesker ud afrisiko for fattigdom eller social udstødelse.

For at nå målene i EU 2020-strategien har medlemsstaterne forpligtet sig til at nå natio-nale mål, som er defineret via de nationale reformprogrammer.Kilde: Communication from the Commission, Europe 2010 - A strategy for smart, sustainable and inclusive growth.Brussels, 3.3.2010 COM(2010) 2020 finalhttp://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:2020:FIN:EN:PDF

”Beyond GDP”-konferencen

EU-Kommissionen har igangsat ”Beyond GDP” (”BNP og mere”)-initiativet, derudspringer af en konference afholdt i 2007 af EU-Kommissionen, EU-Parlamentet, Romklubben, OECD og Verdensnaturfonden. Formålet med kon-ferencen var at klarlægge, hvordan udviklingen måles bedst muligt, og hvordanindikatorer for fremskridt, velstand og velfærd kan integreres i beslutningspro-cesserne og medvirke til den offentlige debat.

7http://epp.eurostat.ec.europa.eu/cache/ITY_OFFPUB/KS-SF-12-039/EN/KS-SF-12-039-EN.PDF

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -17”BNP og mere. Måling affremskridt i en verden iforandring”

I august 2009 offentliggjorde EU-Kommissionen en meddelelse (BNPog mere.Måling af fremskridt i en verden i forandring (Kommissionen for de Europæi-ske Fællesskaber, 2009)).Meddelelsen kan opfattes som et svar på ”BeyondGDP”-konferencens efterspørgsel efter, at de ideer, der blev fremsat på konfe-rencen, skulle omsættes i konkret handling.Meddelelsen skitserer en såkaldt ”Roadmap” med fem handlingsområder forforbedring af indikatorerne til måling af fremskridt, således at der tages hensyntil befolkningens opfattelse af udviklingen og til nye tekniske og politiske udvik-lingstræk. Det overordnede mål er at udvikle mere vidtspændende indikatorer,som giver en mere pålidelig videnbase, der kan bidrage til at forbedre den of-fentlige debat og politiske beslutningstagning.Boks 2 indeholder en kort beskrivelse af de fem indsatsområder.

Et indeks for miljøet

På det miljømæssige område er et af indsatsområderne (område et) at udvikleétindeks for miljøet. Det skal have samme rolle i forhold til miljøet, som BNPhar i forhold til økonomien. Man kan sige, at det er en slags BNP for miljøet,men ikke et ”grønt BNP” opfattet som et samlet (økonomisk) mål for økonomiog miljø.I forlængelse heraf omfatter indsatsområde fem en inddragelse af miljøet i na-tionalregnskabet. Der lægges op til, at der skal arbejdes med grønne national-regnskaber (miljøøkonomiske regnskaber) i form af såkaldte satellitregnska-ber/hybridregnskaber (se kapitel 4 og 5), der kobler fysiske data for miljøet tilnationalregnskabet. Desuden nævnes det, at man skal arbejde med værdisæt-ning af miljøforhold, dvs. at man tager et skridt i retning af det ”grønne BNP”.Det erkendes dog, at værdisætning af miljøforhold på makroniveau er vanske-ligt, og at man endnu ikke har tilstrækkelig viden til at kunne gøre det.Parallelt hermed beskrives i indsatsområde fire behovet for at udbygge EU’sindikatorsystem for bæredygtig udvikling med yderligere forhold, herunder atder også arbejdes med naturens tålegrænser og tærskelværdier. Mens der såle-des i indsatsområde et og til dels fem satses på sammensatte indikato-rer/indeks, afspejler indsatsområde fire en ”resultattavle”, hvor man beskriverde enkelte områder hver for sig.De sociale aspekter er eksplicit adresseret i indsatsområde to, der vedrører for-deling og ulighed (i øvrigt også relateret til miljøforhold), men de indgår ogsånaturligt i indsatsområde fire vedrørende en resultattavle for bæredygtig udvik-ling.Indsatsområde tre vedrører ”næsten realtidsinformation”, dvs. det forhold atinformationer om både miljø og sociale forhold bør foreligge så tidligt, at dekan være til nytte for beslutningstagen og overvågning. Det er et område, derhar været (og er) meget fokus på i forhold til den økonomiske statistik, men deter oplagt, at også for miljø og sociale forhold øges relevansen af indikatorerne,når data foreligger hurtigt.Bortset fra, at der rejses et vist forbehold vedrørende de eksisterende mulighe-der for at anvende monetær værdisætning af miljøforhold på makroplan, vur-derer Kommissionen, at der ikke er uoverkommelige tekniske hindringer for atudvikle indsatsområderne.

Grønnenationalregnskaber

Indikatorer forbæredygtig udvikling

Sociale aspekter

Rettidige informationer

18-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

Boks 2. Beyond GDP – EU-Kommissionens roadmap for måling af frem-skridt og forbedring af indikatorer1.Tilføjelse af miljømæssige og sociale indikatorer til BNPKommissionen vil præsentere et indeks for miljøpres, som sammenfatter udviklingen på miljøområdet på sammemåde, som BNP gør det på det økonomiske område. Indekset skal afspejle forurening og anden skade på miljøetinden for EU. Indekset skal til en start offentliggøres årligt for EU og medlemsstaterne. Hvis tiltaget får succes, ermålet på længere sigt at offentliggøre det sideløbende med BNP og en række sociale indikatorer. Derved kan detvurderes, om EU’s politikker og øvrige indsatser fører til det ønskede miljøbeskyttelsesniveau, og om der gøresafbalancerede fremskridt hen imod de sociale, økonomiske og miljømæssige mål. Som supplement til dette omfat-tende indeks forskadeellerprespå miljøet er der mulighed for at udvikle en omfattende indikator for miljømæs-sigkvalitet.Kommissionen vil også fortsætte sit arbejde med indikatorer, som måler de miljømæssige virkningeruden forEU (økologisk fodspor).

2.Næsten realtidsinformation til beslutningstagningen

Data er i mange tilfælde for gamle til, at de kan give brugbar information om fx hurtigt skiftende faktorer som fxluft- og vandkvalitet eller arbejdsforhold. Kommissionen vil derfor søge at opnå mere aktuelle miljømæssige ogsociale data. Det kan fx opnås gennem "now-casting", som benytter statistiske teknikker svarende til dem, derbruges til prognoser. EEA har f.eks. til hensigt at udarbejde kortsigtede prognoser over drivhusgas-emissionerbaseret på de kortsigtede energistatistikker.

3.Mere nøjagtig rapportering om fordeling og ulighederMan skal i stigende grad være opmærksom på fordelingsaspekter og nødvendigheden af at måle forskelle. Desu-den udvises der stadig større opmærksomhed omkring sammenhængen mellem social udstødelse og miljømæssi-ge afsavn.

4.Udvikling af en europæisk resultattavle for bæredygtig udviklingDet er et problem, at EU's indikatorer for bæredygtig udvikling, SDI-indikatorerne, ikke fanger den seneste udvik-ling på vigtige områder, som endnu ikke er godt dækket af officielle statistikker. Der er derfor brug for et merekoncist og ajourført datasæt og en resultattavle for bæredygtig udvikling. Den skal baseres på EU's SDI og kaneventuelt også omfatte andre kvantitative og kvalitative oplysninger fx om erhvervsmæssige og politiske foran-staltninger. Desuden er der brug for at styrke indsatsen for at fastlægge – og regelmæssigt opdatere - tærskelvær-dier for de vigtigste forurenende stoffer og fornyelige ressourcer.

5.Inddragelse af miljø- og socialanliggender i nationalregnskaberneDet Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner af juni 2006 EU og medlemsstaterne til at lade nationalregn-skaberne omfatte centrale aspekter af bæredygtig udvikling. Kommissionen vil fremme arbejdet hen imod, atnationalregnskaberne kommer til at omfatte centrale aspekter af bæredygtig udvikling. På længere sigt forventesdet, at mere integrerede regnskaber for miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter vil danne grundlag forindikatorer på højt niveau.På mikroniveau anses en værdiansættelse af omkostningerne ved miljøskader og fordele af miljøbeskyttelsegrundlæggende som sund, men det erkendes, at det vil kræve yderligere forskning og testning, hvis resultaterneskal omsættes til makroniveau.På det sociale område agter Kommissionen at gøre større brug af indikatorer, som fremhæver socialt relevantespørgsmål, som fx husstandenes disponible indkomst og et justeret tal for disponibel indkomst.Kilde: Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber, 2009

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -19

2.3 OECDMeasuring the Progressof Societies

OECD har siden 2008 været vært for det globale samarbejde “Measuring theProgress of Societies”, der sigter mod at skabe opmærksomhed og mobiliserepolitisk opbakning til bedre mål for udviklingen. Et element i dette er udviklin-gen af økonomiske, sociale og miljømæssige indikatorer. Projektet er åbent foralle interesserede og fungerer hovedsageligt gennem kommunikation påhjemmesiden Wikiprogress8.Konkret iværksatte OECD i 2011 det såkaldte ”Better Life Initiative” med detformål at opstille et sæt internationalt sammenlignelige velfærdsindikatorer,som kan benyttes af udviklede lande. Initiativet, der bl.a. tager udgangspunkt iStiglitz-Sen-Fitoussi-kommissionens arbejde (se nedenfor), har afholdt et antalregionale og internationale konferencer. På det fjerde OECD ”World Forum onStatistics, Knowledge and Policy”, afholdt i New Delhi i oktober 2012, blev detkonkluderet, at der især er fem områder, som generelt er væsentlige for menne-skers velfærd, og som samtidig mangler et begrebsmæssigt og statistisk funda-ment.De fem områder er:1. Bedre indikatorer for ledelse og civilt engagement (governance and civicengagement).

Better Life Initiative

Behov for bedreindikatorer og mål

Det omfatter områder som korruption, lovgivningsprocesser, adgang til dom-stolene og andre offentlige tjenester, institutionernes troværdighed og demo-kratiske processer.2. Bedre mål for sociale forbindelser.

Sociale forbindelser er væsentlige for menneskers liv, dels via samværet medandre, dels via funktionen som socialt sikkerhedsnet. Nogle statistikinstitutio-ner samler oplysninger om de sociale forbindelser, men metoderne og fokusvarierer.3. Bedre mål for kvaliteten af job.

Der er et behov for at gå ud over en simpel tælling af, hvor mange menneskerder er i job. Forhold der også bør belyses er: formelle og kontraktmæssige for-hold, stress, arbejdsulykker, medindflydelse, løn og frynsegoder samt videre-uddannelse.4. Bedre mål for personlig sikkerhed.

Dette omfatter almindelig og andre former for kriminalitet, vold mod kvinder,børn og særlige etniske grupper, politiets tilstedeværelse samt væbnede kon-flikter.5. Bedre mål for sundhedsmæssig status.

I mange udviklede lande er sundhedsstatistikken mangelfuld, idet det fx ersvært eller umuligt at relatere dødsårsager til forhold som uddannelse ellerindkomst. Også forhold som handicap og mental sundhed er ofte dårligt dæk-ket af statistikken.

8www.wikiprogress.org/index.php/Wikiprogress.org:About

20-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNPSubjektive mål, fordelingog bæredygtighed

Ud over disse fem specifikke områder, som statistisk kræver udvikling, er deren række tværgående forhold, der ifølge OECD kræver opmærksomhed. Detomfatter subjektive mål, dvs. indikatorer baseret på respondenters selv-rapportering, som supplement til traditionelle mål baseret på objektive forhold,velfærdens fordeling og analyser af geografisk og befolkningsmæssig spredning.Hertil kommer bedre redskaber til måling af bæredygtighed med fokus påfremtidige generationer og på grænseoverskridende effekter af det enkeltelands adfærd og politiske beslutninger.Konklusionerne fra det fjerde OECD ”World Forum on Statistics, Knowledgeand Policy” omfatter også henvisninger til vigtigheden af, at informationer omvelfærden publiceres rettidigt og til vigtigheden af, at nationale statistikinstitu-tioner og andre statistikproducenter samarbejder med internationale organisa-tioner om indsamling og offentliggørelse af rettidige informationer om velfær-den.Det nævnes også, at det i lyset af det store arbejde, der forestår, og det pres somlægges på de statistiske institutioners budgetter, er væsentligt at gøre brug afalle tilgængelige data inklusive ikke-officielle data, og at der afsættes de nød-vendige ressourcer for at øge kvaliteten af sådanne data.I konklusionerne nævnes det også, at opstillingen af bedre målestokke og indi-katorer for udviklingen i velfærden ikke er et endemål i sig selv, men derimodet middel, der kan anvendes i forbindelse med refleksion over, hvilken typesamfund vi ønsker og til at påvirke beslutninger og adfærd i den retning. En-demålet er at ændre opfattelsen af velfærd og fremskridt fra at være implicitteog utydelige begreber til at være det eksplicitte og systematiske sigte for poli-tikudformningen på alle områder. Dette kræver, at man bevæger sig væk fraenkle proxyer som BNP hen imod indikatorsæt, som på en mere fuldstændigmåde afspejler de forhold, der har reel betydning for mennesker.Anvendelsen af sådanne nye målestokke i forbindelse med beslutningsproces-serne kræver, at man anerkender og måler de mange forbindelser mellem vel-færdens forskellige dimensioner, og at man er opmærksom på de mulige trade-offs mellem de forskellige mål. I stedet for en organisering af politikken og be-slutningstagningen i ”siloer”, hvor man fokuserer på sektorer, er det nødven-digt at anlægge et tværgående og multidimensionalt perspektiv. OECD opfor-drer således de enkelte lande til at vurdere deres politikudformning i det lys,idet de anfører, at en mere holistisk tilgang til udviklingen bør inddrage forholdsom fattigdom, velfærd og bæredygtig udvikling og i de hele taget bør sættemenneskers liv, deres behov, ambitioner og følelser i centrum.Et andet OECD-initiativ omfatter ”grøn vækst”. Begrebet dækker over ønsketom og troen på, at man kan fremme økonomisk vækst og udvikling og samtidigsikre, at kvaliteten og kvantiteten af vores naturressourcer og miljø bevares,således at naturen fortsat kan levere de bidrag, som vores velfærd er helt af-hængig af.OECD præsenterede i 2011 en strategi for ”grøn vækst”, som bygger på en er-kendelse af, at naturkapitalen er en vigtig produktionsfaktor, og at væksten måske på en måde, så kritiske lokale, regionale og globale miljømæssige tærsklerikke overskrides.

Rettidige informationerom velfærd mv.

Ikke-officielle data

Endemålet for densamfundsmæssigeudvikling

Velfærdens mangedimensioner

Grøn vækst

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -21Indikatorer for”grøn vækst”

I relation til strategien har OECD udarbejdet rapporten”Towards GreenGrowth: Monitoring Progress, OECD indicators”(OECD, 2011), som præsen-terer en ramme for måling af udviklingen og en liste med indikatorer. Der ermedtaget 25 indikatorer. For at øge fokuseringen og lette kommunikationenmed beslutningstagere, presse og almenheden er der desuden opstillet et min-dre antal ”headline-indikatorer”, som sigter mod at sammenfatte de centraleelementer af den grønne vækst.Headline-indikatorerne omfatter: 1) CO2-produktivitet, 2)Ikke-energi materia-leproduktivitet, 3) Multifaktorproduktivitet, 4) Indeks for naturressourcer, 5)Ændringer i arealanvendelse og arealdække og 6) Luftforurening (PM 2,5).

Behov for videreudviklingaf indikatorerne

Nogle af OECD’s indikatorer for grøn vækst er endnu ikke færdigudviklede.OECD peger på fire områder, hvor der er behov for videreudvikling:•Der er behov for flere branchefordelte data, så der kan foretages bedre mil-jøøkonomiske analyser og internationale sammenligninger af erhvervs-strukturen.Der er behov for at forbedre de fysiske data for beholdninger og strømme afnaturaktiverne. OECD nævner, at det gælder fx for arealanvendelse og mi-neralressourcer.Der er behov for bedre analyser af økonomiens materialestrømme, herun-der af det indenlandske forbrugs fodaftryk ved indregning af materialefor-bruget i andre lande via importen.Der er behov for monetær værdisætning af ændringer i naturaktiverne,således at der bl.a. kan udvikles nye mål for multifaktorproduktiviteten, op-stilles mere dækkende statuskonti (formueopgørelser) og tages de førsteskridt mod beregning af justerede indkomstmål.

•

SEEA Core Set formiljøøkonomiske data

OECD arbejder desuden på at udvikle et såkaldt ”SEEA Core Set” for miljøøko-nomiske data, som alle OECD-lande bør implementere. Som navnet antyder, erdisse data relateret tilSEEA Central Framework(se kapitel 4). Udvælgelsen afdisse data er baseret på, at de skal være direkte relevante for OECD’s strategifor grøn vækst og tilsvarende nationale og internationale politikområder. Andrekriterier for udvælgelsen er, at datasættet skal kunne indgå fx i analyser af densamlede formue inkl. naturkapital, at data er tilgængelige og at data så vidtmuligt kan opstilles med en klassifikation, så der opnås sammenlignelighedmed nationalregnskabet.Arbejdet med ”SEEA Core Set” har indtil nu ført til et forslag om, at sættet skalindeholde data for udslip af drivhusgasser (CO2, N2O, CH4 og HFC) samt par-tikelforurening målt som PM 2,5 fra hovedgrupper af brancher samt hushold-ninger. Desuden skal sættet indeholde fysiske og monetære aktivkonti for føl-gende naturressourcer: olie, naturgas, metalliske mineraler og tømmer. Aktiv-kontiene indeholder information om årets åbnings- og slutbeholdning samtændringer i løbet af perioden (se kapitel 4).

22-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

2.4 VerdensbankenVerdensbanken har en lang tradition for måling af udviklingen i alle verdenslande med opgørelsen af de såkaldte ”World Development Indicators” og medkonceptet ”ægte opsparing”.World DevelopmentIndicators

”World Development Indicators” består af mere end 1000 indikatorer for 216økonomier og er en samling af relevante, højt kvalificerede og internationaltsammenlignelige statistikker. Indikatorerne berører emner som sundhed, ud-dannelse, fattigdom, miljø og klimaforandringer. Statistikkerne har til formål atoplyse politikere, udviklingsspecialister og offentligheden om udviklingen ogkvaliteten af folks liv i håbet om at reducere fattigdom og løse verdens mestpresserende udfordringer på udviklingsområdet.Verdensbanken har gennem mange år arbejdet med begrebet ”ægte opsparing”(”genuine savings” eller ”net adjusted savings”). Beregninger af ”ægte opspa-ring” for en lang række lande offentliggøres på Verdensbankens hjemmeside oger bl.a. benyttet som udgangspunkt for publikationenThe Changing Wealth ofNations - Measuring Sustainable Development in the New Millenium(WorldBank, 2011). Begrebet ægte opsparing beskrives yderligere i kapitel 3 og 7.I 2012 udgav Verdensbanken rapportenInclusive Green Growth,hvori derargumenteres for udviklingen af supplerende indikatorer til BNP (”ægte op-spring”). Indikatorerne skal indikere, om væksten er bæredygtig på lang sigt.Rapporten understreger desuden, at grøn vækst er nødvendig for at opnå entilstrækkeligt hurtig udvikling for verdens fattige.I 2010 igangsatte Verdensbanken et omfattende program, Waves (Wealth Ac-counting and the Valuation of Ecosystem Services). Waveshar til formål atfremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at naturressourcerne integreres ide nationale økonomiske regnskaber.Programmet har til tre målsætninger:1.Etablere grønne nationalregnskaber (environmental accounts) i seks tilti lande og indarbejde disse i den politiske planlægning i landene2.Udvikle internationalt vedtagne retningslinjer for økosystemregnskaber3.Promovere de grønne nationalregnskaber gennem et globalt partner-skabSiden lanceringen i 2010 har Waves opbygget et internationalt partnerskab,meden bred sammensætning af FN-agenturer, internationale organisationer,NGO’er og akademikere. I partnerskabetindgår fem udviklingslande, der søgerat implementere de grønne nationalregnskaber samt en række donorlande.Sidstnævnte støtter arbejdet gennem overførsel af viden til de fem landeog/eller yder finansielle bidrag til arbejdet med Waves. Danmark indtrådte i2012 som partnerland med et tilsagn om at bidrage med 10 mio. kroner tilWaves.

Ægte opsparing og TheChanging Wealth ofNations

Grøn vækst

Waves

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -23

2.5 Stiglitz-Sen-Fitoussi-kommissionenThe Commission on theMeasurement of EconomicPerformance and SocialProgress

Stiglitz-Zen-Fitoussi-kommissionen eller The Commission on the Measure-ment of Economic Performance and Social Progress, som er det officielle navn,blev nedsat i 2008 af den daværende franske præsident Nicolas Sarkozy. Bag-grunden var angiveligt Sarkozys utilfredshed med de eksisterende statistiskeinformationer om økonomi og samfund.Kommissionens opgave var at identificere begrænsningerne ved at anvendeBNP som indikator for økonomisk og samfundsmæssig udvikling og at vurderehvilken anden information, der er nødvendig for at skabe et mere dækkendebillede, herunder hvordan sådan en information præsenteres. Endeligt fikkommissionen til opgave at vurdere, i hvilken grad den nødvendige informati-on er til rådighed.Kommissionens formand var professor Joseph Stiglitz. Desuden medvirkedeprofessor Amartya Sen, professor Jean-Paul Fitoussi samt yderligere en langrække anerkendte eksperter.

BNP’s begrænsninger

BNP, livskvalitet ogbæredygtig udvikling

Kommissionens endelige rapport på næsten 300 sider (hvortil kommer enrække tekniske baggrundsrapporter) indeholder en grundig gennemgang afforskellige aspekter vedrørende fortolkningen og anvendelsen af BNP, herun-der anvendelsen af BNP til måling af aspekter som livskvalitet samt bæredygtigudvikling og miljø.Rapporten advokerer generelt for et skift væk fra en for ensidig fokusering påmål for ”produktionen” mod en bredere måling af nuværende og fremtidigegenerationers velfærd, dvs. en mere omfattende vurdering af den samfunds-mæssige udvikling.Rapporten gør opmærksom på, at den eksisterende statistik på den ene sideindeholder en rigdom af information, men at der på den anden side også ermange mangler. Fx at der er for lidt fokus på miljøforhold og indkomstforde-ling. Rapporten indeholder derfor 12 konkrete anbefalinger (se boks 3).De ti første anbefalinger er direkte rettet mod at opstille bedre mål for aspekter,der har betydning for livskvaliteten eller mod at måle livskvaliteten direkte.Anbefaling 11 er rettet mod måling af bæredygtighed, og anbefaling 12 vedrørermiljøforhold specifikt.Til brug for vurdering af bæredygtighed anbefaler kommissionen, at man an-vender et velidentificeret ”instrumentbræt” med indikatorer, hvis udviklingerbør kunne opfattes som udtryk for ændringer i underliggende ”beholdninger”.Kommissionen anlægger således en kapitalbaseret tilgang til bæredygtighed,dvs. den underliggende opfattelse er, at bæredygtighed i praksis drejer sig om,hvor stor en mængde kapital/ressourcer, der efterlades til de fremtidige gene-rationer.Kommissionen understreger, at vurderingen af bæredygtighed er komplemen-tær til spørgsmålet om løbende velfærd eller økonomisk performance, og at deto sider skal holdes adskilt og undersøges separat. Undertiden prøver man atkombinere den løbende velfærd og bæredygtighed i den samme indikator, ogdet leder til forvirring. Det svarer til at kombinere målingen af hastighed medmåling af benzinstanden i en bil. Begge dele er vigtige, men bør ikke blandessammen.

Fra produktion til velfærd

12 anbefalinger

Livskvalitet,bæredygtighed og miljø

Bæredygtighedensunderliggende kapital

Bæredygtighed kontraøjeblikkelig velfærd

24-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNPFysiske indikatorer ogkritiske niveauer

Med hensyn til den miljømæssige dimension af bæredygtighed anbefaler kom-missionen, at der opstilles et veldefineret sæt af fysiske indikatorer, idet detunderstreges, at der specielt er behov for fysiske indikatorer, der viser, hvor tætvi er på kritiske niveauer af miljøødelæggelse. Kommissionen fremhæver isærbehovet for at medtage en indikator for drivhusgasser, der kan vise, hvor tæt vier på det kritiske niveau for klimaændringer.Kommissionens tilgang er således at se på hver type beholdning separat (stærkbæredygtighed) og vurdere, om beholdningerne nærmer sig de kritiske mini-mumsniveauer. Denne tilgang står i modsætning til en tilgang, hvor man opgøralle beholdninger i værdimæssige ækvivalenter gennem monetær værdisætningaf dem. Ved værdisætningen og den monetære sammenvejning antager manimplicit, at der er substitutionsmuligheder for de forskellige typer kapital. Ennedgang i naturkapital kan således opvejes ved at øge værdien af den faste real-kapital (svag bæredygtighed).Kommissionen mener, at en monetær værdisætning af ikke-markedsomsattegoder (miljøgoder) er vigtig, fordi der er en fare for, at de manglende værdierkan føre til, at beslutningstagerne handler som om, at miljøet slet ingen betyd-ning har, og at de dermed ignorerer de miljømæssige aspekter.Kommissionen mener dog også, at vi i dag er meget langt fra at være i stand tilat konstruere monetære værdier for miljøgoder, som på makroniveau med ri-melighed kan sammenlignes med markedsværdier for andre kapitalgoder. Her-til kommer, at det i et bæredygtighedsperspektiv er et problem, at der ikke ernogen sikkerhed for, at de værdier, der fremkommer, afspejler betydningen afmiljøgoderne for de fremtidige generationer.Konklusionen er derfor, at et monetært indeks for bæredygtighed har sin pladsi et indikatorsæt for bæredygtighed, men med dagens viden om værdisætningaf ikke-markedsomsatte miljøgoder bør et sådant monetært indeks kun medta-ge de forhold, som har en tilknyttet en observerbar pris og værdi. Således vildet være relevant at inkludere ændringer i værdien af visse naturressourcer, fxfossile energiressourcer, mens fx værdien af ændringer i økosystemer ikkemedtages.Med hensyn til det ”grønne BNP”, argumenterer kommissionen for, at det ikkekan anvendes til at måle, om udviklingen er bæredygtig, hvilket står i modsæt-ning til, hvad der ofte forventes. I bedste fald kan det vise, hvad der kan produ-ceres uden at risikere den miljømæssige bæredygtighed. Det fortæller os ikke,hvor langt under eller over et sådant produktionsniveau, vi befinder os, og derer en række ting, det ikke siger noget om.Givet vores nuværende uvidenhed på dette område tilsiger et forsigtighedsprin-cip derfor, at man for de miljømæssige aspekter af bæredygtighed opstiller ogbetragter fysiske indikatorer. Sideløbende hermed bør man foretage en forsk-ningsmæssig indsats med henblik på at blive bedre til den monetære værdisæt-ning af miljøet.Kommissionen fremfører i øvrigt følgende interessante pointer vedrørendemåling af bæredygtighed.

Stærk kontra svagbæredygtighed

Monetær værdisætning

De fremtidigegenerationers opfattelse

Medtag kun de værdier,der kan observeres

”Grønt BNP” er ikke etbæredygtighedsmål

Fysiske indikatorer formiljømæssigbæredygtighed

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -25

Boks 3. Stiglitz-Sen-Fitoussi-kommissionen - 12 anbefalinger1.Se på indkomst og forbrug i stedet for på produktion, når den materielle velstand skal vurderes

Materiel velstand er tættere knyttet til nettonationalindkomsten (NNI), husholdningernes indkomst samt for-bruget end til produktionen (BNP).Husholdningers indkomst udvikler sig ofte på en anden måde end BNP gør og typisk med en lavere vækstrate.Formueopgørelser (beholdninger) er væsentlige for en vurdering af den økonomiske bæredygtighed og defremtidige forbrugsmuligheder.

Understreg husholdningsperspektivet

Mål for indkomst og forbrug bør suppleres med formuemål

Læg mere vægt på fordelingen af indkomst, forbrug og formue

Mål for den samlede eller gennemsnitlige indkomst, forbrug og formue er ikke tilstrækkelig til at vurdere ud-viklingen.Inkluder ikke-markedsmæssige aktiviteter ved opgørelsen af indkomst

Husholdningernes egen produktion af varer og tjenester bør medtages i opgørelserne af udviklingen.Der bør tages skridt til at forbedre målingen af livskvalitet

Målingen bør omfatte forhold som sundhed, uddannelse, personlige aktiviteter, miljø, sociale forhold, politiskstemme og sikkerhed.Målingen af livskvalitet bør inkludere indikatorer for ulighed i fordelingen af livskvaliteten

Ulighed i livskvalitetens fordeling bør vurderes på tværs af socioøkonomiske grupper, køn og generationer.Der bør laves undersøgelser af, hvordan forskellige områder af betydning for livskvaliteten spiller sammen

På grund af samspilseffekter er konsekvenserne for enkeltindivider af at være mindre begunstiget på flere om-råder større end summen af de enkelte effekter. Dette bør der tages hensyn til ved beslutningstagen og ud-formning af politikker.Statistikinstitutioner bør tilvejebringe informationer, så der kan aggregeres på tværs af livskvalitetsdimensioner ogderved muliggøre konstruktion af forskellige indeks

Det anses for muligt at aggregere på tværs af et antal livskvalitetsindikatorer, hvis statistikinstitutionerne tilve-jebringer de nødvendige data, fx for den andel af tid, folk anser at de i overvejende grad har en negativ følelsesamt forskellige mål for livsforholdene og folks præferencer.10.Statistikinstitutionerne bør gennemføre spørgeskemabaserede undersøgelser, der måler folks subjektive livsopfat-telse og prioriteringer

Forskning har vist, at det er muligt at måle folks subjektive vurdering af livskvalitet. Den subjektive livskvalitetomfatter forhold som glæde, tilfredshed, stolthed, smerte og uro. Kvantitativ måling af den subjektive velfærddanner også udgangspunkt for en forståelse af, hvad der har betydning for livskvaliteten.11.Vurdering af bæredygtighed kræver et velidentificeret instrumentbræt med indikatorerDe enkelte komponenter i et sådant instrumentbræt bør være fortolkelige som ændringer i underliggende ”be-holdninger”. Et monetært indeks af bæredygtighed har sin plads i et sådant instrumentbræt, men, som tinge-ne står nu, bør et sådant indeks primært fokusere på de økonomiske aspekter af bæredygtighed. Det er vigtigtat skelne mellem opgørelser af velfærden her og nu og bæredygtighed, hvor fremtidige generationers velfærdtages i betragtning.12.De miljømæssige aspekter af bæredygtighed kræver en separat opfølgning baseret på et veldefineret sæt af fysiskeindikatorer. Der er specielt et behov for en tydelig indikator for, hvor tæt vi er på kritiske niveauer af miljøødelæg-gelse

Da det ofte er vanskeligt at sætte værdier på miljøet, er der brug for et sæt fysiske indikatorer til vurdering afmiljøets tilstand. Det er specielt vigtigt, hvor der er tale om irreversible miljøpåvirkninger fx i relation til kli-maforandringer og udtømning af fiskebestande. Kommissionen fremhæver især behovet for at medtage indi-katorer for drivhusgasser, og for hvor tæt vi er på det kritiske niveau for klimaændringer.Kilde: Stiglitz m.fl. 2009

26-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNPBæredygtighed må målesved fremskrivninger

For det første kræver måling af bæredygtighed, at der foretages fremskrivnin-ger for at få belyst de fremtidige generationers muligheder. Bæredygtighedenkan ikke måles alene på bagrund af observationer ex post. Derved afviger må-lingen sig fra almindelig statistisk praksis.For det andet kræver måling af bæredygtighed, at man først besvarer normativespørgsmål. Det skyldes, at der er forskellige opfattelser af, hvilke aspekter afbæredygtighed, der er de vigtigste. Bæredygtighedsmålene vil afhænge af, hvadman lægger vægten på.For det tredje inkluderer måling af bæredygtighed, at man inddrager en van-skelig håndterbar international dimension. Opgaven er ikke bare at måle bære-dygtighed for hvert land isoleret set. Problemet er globalt for så vidt angår ihvert fald de miljømæssige aspekter. Det drejer sig derfor om at måle hvertlands bidrag til global bæredygtighed eller det modsatte.

Bæredygtigheder normativ

Den internationale /globale dimension

2.6 Nordisk MinisterrådStyrkelse af dettværsektorielle arbejdemed grønne velfærdsmål

De nordiske miljøministre har med udgangspunkt i bl.a. ”Beyond GDP”-arbejdet og Rio +20-slutdokumentet besluttet at styrke det tværsektorielle ar-bejde med grønne velfærdsmål og med at måle socioøkonomiske fremskridt påen mere holistisk måde.Miljøministrene besluttede i februar 2013 at etablere en ad-hoc gruppe forsupplerende velfærdsmål, bl.a. med det formål at øge anvendelsen af meredækkende indikatorer i de nordiske politiske beslutningsprocesser. I den for-bindelse har Ministerrådet lagt op til at støtte et høj-niveau-arrangement ommiljørelaterede velfærdsindikatorer.I Nordisk Ministerråds regi er der også tidligere udarbejdet rapporten ”Usingthe right environmental indicators - Tracking progress, raising awareness, andsupporting analysis” (Hass og Palm, 2012), som giver et overblik over, hvordanforskellige miljøindikatorer og regnskabssystemer bedst kan anvendes i forbin-delse med beslutningstagen.En konklusion heri er, at komplekse sammensatte indikatorer typisk kun eranvendelige til at skabe opmærksomhed, ikke som redskaber til at overvågeeller udvikle politikker. Desuden konkluderes det, at økosystemer bedst beskri-ves ved hjælp af fysiske regnskabssystemer samt, at det ikke i øjeblikket er mu-ligt, at indarbejde monetære værdier for økosystemer i regnskabssystemerne.

Ad hoc gruppe forsupplerende velfærdsmål

”Using the rightEnvironmental Indicators”

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -27

3. Mål for samfundets udviklingI dette kapitel gives en oversigt over nogle af de mål for samfundets udvikling,som internationale organisationer, statistikinstitutioner og forskere arbejdermed. Oversigten, der på ingen måde er udtømmende, sigter først og fremmestpå at illustrere og kategorisere målene efter deres primære fokusområder og demetoder, der benyttes ved opstillingen.Traditionelle målog officiel statistik

Først gennemgås i afsnit 3.1 nogle ”traditionelle”, dvs. alment accepterede ogofte anvendte statistik- og regnskabssystemer. De er typisk kendetegnet ved, atde er éndimensionale og ”kun” belyser ét område. Det er fx nationalregnskabetfor økonomien, miljøindikatorer for miljøet og indikatorsystemer for de socialeforhold.Blandt de traditionelle mål medtages dog også flerdimensionale bæredygtig-hedsindikatorer, der går på tværs af økonomi, miljø og sociale forhold. Også degrønne nationalregnskaber (miljøøkonomiske regnskaber), som giver en tvær-gående beskrivelse af økonomi og miljø, medtages. De har en noget korteretradition bag sig, men er efterhånden bredt accepterede som hørende til detinternationale officielle statistiksystem, og de baserer sig på anerkendte regn-skabsmæssige principper.

Alternative mål ogsammenvejninger

Fælles for alle de ”traditionelle” mål og målesystemer er, at de benytter de en-heder, der er naturlige for de pågældende områder. Dvs. at traditionelle øko-nomiske størrelser regnes i kroner, mens fx miljørelaterede forhold typisk reg-nes i tons eller kubikmeter. Til forskel herfra findes en række ”alternative målførst og fremmest i form af velfærdindikatorer og ”grønt BNP”, som benyttersammenvejninger af de forskelligartede forhold ved hjælp af en fælles måleen-hed, typisk økonomiske værdier.I afsnit 3.2 redegøres for de generelle forhold omkring sådanne sammenvejnin-ger. Derefter gennemgås i afsnit 3.3 og 3.4 tankegangen og principperne bagberegningen af henholdsvis økonomiske velfærdsindikatorer samt ”grønt BNP”og ”ægte opsparing”, som har en række fællestræk og alle er baseret på sam-menvejning ud fra faktiske og hypotetiske økonomiske værdier.Endelig indeholder afsnit 3.5 en beskrivelse af såkaldte lykkemål, som adskillersig fra de øvrige mål ved primært at være baseret på en opgørelse af folks sub-jektive opfattelse af lykken eller tilfredsheden med tilværelsen.

3.1 Traditionelle mål og målesystemerOfficiel statistik

De traditionelle mål og målesystemer, som omtales her, har været anvendt afstatistikinstitutioner og andre statistikproducenter i mange år. De indgår typisksom en del af den officielle statistik, og de er karakteriseret ved, at der er bredkonsensus om deres gyldighed for de områder, de er konstrueret til at dække.Målene eller målesystemerne kan som udgangspunkt beskrives som værendeensidige eller éndimensionalei den forstand, at de hver især dækker et enkeltområde under anvendelse af traditionelle målemetoder og de naturlige enhederfor området, dvs. økonomi måles i kroner og miljø i tons og kubikmeter. Endelvis undtagelse er bæredygtighedsindikatorerne, hvor man inkluderer indika-torer for forskellige områder, men for hvert område bruger man dog den natur-lige enhed, og man prøver normalt ikke at sammenveje de forskellige områder.

Èndimensionale mål

28-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

ØkonomiUdviklingen af samfundsøkonomien er det område, der i den politiske og of-fentlige debat får mest opmærksomhed, og samtidig er det et område for hvil-ket, der gennem nationalregnskabssystemet findes meget gennemarbejdede ogbredt accepterede metoder til at måle og overvåge udviklingen.Nationalregnskabet

Nationalregnskabssystemet, SNA (System of National Accounts)9er et interna-tionalt standardiseret makroøkonomisk multi-purpose regnskabssystem, derindeholder sammenhængende konti for økonomiske aktiviteter og aktiver. Atdet er et multi-purpose system indebærer, at det indeholder en lang række in-formationer om forskellige aspekter af økonomien (produktion, indkomst, for-brug, investeringer, formue, kapitalapparat m.m.), og at det er bredt dækkende,således at det kan anvendes til mange forskellige typer analyser. Kapitel 7 in-deholder en yderligere omtale af nationalregnskabet og dets kontosystem, her-under de forskellige nationalregnskabsaggregater.Mens nationalregnskabet leverer en stor del af de data og aggregater (indikato-rer), som benyttes til økonomiske analyser, ligger den egentlige vurdering afden økonomiske udvikling uden for nationalregnskabssystemet. Når der såle-des sædvanligvis er meget fokus på udviklingen i BNP (den økonomiske vækst),skyldes det ikke, at nationalregnskabssystemet som sådan lægger en særlig storvægt på BNP. Nationalregnskabet omfatter da også en lang række andremakroøkonomiske aggregater fx nettonationalproduktet (NNP), nettonational-indkomsten, opsparing og investeringer mv. (se kapitel 7).Årsagen til, at der er fokus på BNP, må snarere findes i, at BNP er et mål, der ipraksis har været forholdsvis let at beregne, og der er således opstået en tradi-tion for at fokusere på dette tal. I modsætning hertil har visse af de andremakroøkonomiske aggregater, som fx NNP, krævet et mere udbygget national-regnskab, som ikke alle lande har været i stand til at udfylde.

BNP

Mange andreøkonomiske mål

Selvom nationalregnskabet sammenfatter en stor del af de økonomiske stati-stikker og selvom det er nationalregnskabet og især BNP, der er i fokus vedvurdering af den overordnede økonomiske udvikling, benyttes der i praksis enlang række øvrige økonomiske statiststikker og aggregater til vurdering af ud-viklingen (hvoraf nogle også vises i - eller beregnes på baggrund af - national-regnskabet). Det gælder således udviklingen i beskæftigelse, arbejdsløshed,betalingsbalance, produktivitet, inflation, udviklingen i de offentlige finanser,industriens omsætning og husholdningernes forbrug.Afhængigt af de aktuelle forhold og konjunkturerne har disse enkeltområderstørre eller mindre bevågenhed i den offentlige debat. Således var der tidligereen betydelig opmærksomhed omkring betalingsbalancen, mens denne får min-dre opmærksom i øjeblikket. I andre perioder er det især arbejdsløsheden ogbeskæftigelsen, fokus retter sig imod.

Måling aføkonomiens ubalancer

Det er ikke mindst i de senere år blevet klart, at en egentlig overvågning ogstyring af økonomien ikke kan baseres på nationalregnskabet eller økonomiskeenkeltindikatorer alene. Mens der således stadig er meget fokus på BNP, somen overordnet målestok og sigtelinje for udviklingen, har der ikke mindst i EU-9Den seneste udgave af det internationale nationalregnskabssystem erSystem of National Accounts 2008(2008 SNA)

udgivet af FN i samarbejde med en række andre internationale organisationer. EU’s udgave af 2008 SNA er ESA 2010, somfølger 2008 SNA med hensyn til definitioner og regnskabsregler mv., men som også indeholder visse mere konkrete reglervedrørende klassifikationer og praktisk implementering og præsentation af regnskaberne rettet mod EU-forhold.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -29

regi også været fokus på at måle sundhedstilstanden af og evt. ubalancer i øko-nomien.Et eksempel er den såkaldte edp-forordning (Excessive deficit procedure), dersigter mod at sikre, at medlemmer af den Økonomiske og Monetære Union harsunde offentlige finanser i den forstand, at budgetunderskuddet ikke overstiger3 pct. af BNP, og at den offentlige gæld ikke overstiger 60 pct. af BNP.EU vedtog i 2011 den såkaldte six-pack, en pakke med retsakter til styrkelse afbudgetdisciplinen, koordinering af den økonomiske politik samt overvågning afmakroøkonomiske ubalancer. Sidstnævnte er baseret på et såkaldt ”score-board”, der sammen med en konkret økonomisk vurdering af et medlemslandsøkonomi kan vise, om et medlemsland er på vej ud i en situation med ufor-holdsmæssig stor makroøkonomisk ubalance. Scoreboardet omfatter følgendeindikatorer: betalingsbalancens løbende poster, nettoaktiver over for udlandet,eksportmarkedsandel, nominelle enhedslønomkostninger, real effektiv valuta-kurs, udviklingen i arbejdsløsheden, den private sektors gæld, kreditgivningentil den private sektor, huspriser samt den offentlige gæld.Disse tiltag er udtryk for en stigende erkendelse af, at der også på det makro-økonomiske område isoleret set er behov for at se ud over BNP og inddragemange forskellige indikatorer i en analyse og vurdering af økonomiens sund-hedstilstand generelt og i forhold til de politisk vedtagne målsætninger, fx omdet offentlige underskud, om statsgælden mv.Kvalitetssikring

Det skal også nævnes, at der, i tilknytning til udviklingen af disse advarselssy-stemer, er opstået et øget fokus på kvaliteten af de informationer, der anvendestil og fremkommer af nationalregnskabet. Der er således fra EU’s side iværksatkontrolforanstaltninger og revisionsprocesser med henblik på at sikre kvalite-ten og anvendeligheden af de økonomiske data.MiljøFor miljøet og naturressourcerne foreligger der ikke på helt samme måde somfor økonomien en samlet systemmæssig fremstilling, som redegør for miljøetsstruktur og kvalitet mv. eller for de indbyrdes sammenhænge mellem de for-skellige miljøområder. Det skyldes, at natur- og miljøforhold er yderst kom-plekse og omfattende, og at der ikke for samtlige miljøforhold kan anvendes enfælles målestok på samme måde som der for økonomiens vedkommende kananvendes kroner eller euro. Hertil kommer, at udviklingen af miljøstatistik ogmiljøindikatorsystemer er en forholdsvis ny disciplin, der ikke har helt densamme lange tradition bag sig, som fx nationalregnskabssystemet har.

Miljøstatistik

Miljøstatistik benyttes til at præsentere bearbejdede og systematiserede data,oftest med et forholdsvist stort detaljeringsniveau. Miljøstatistikken fremtræ-der typisk neutralt og utolket i den forstand, at der ikke a priori er taget stillingtil om det er godt eller skidt, hvis tallene bevæger sig i en bestemt retning.Det eneste alment accepterede system for organisering af miljøstatistik er for-mentlig det såkaldte ”FDES, A Framework for the Development of Environ-ment Statistics” udviklet af FN. FN’s statistiske afdeling har i 2012 færdiggjorten revision af FDES. Det reviderede FDES identificerer de forskellige kompo-nenter i miljøet (flora, fauna, vand, luft, jord, forskellige naturressourcer, øko-systemer mv.) og relaterer miljøstatistikken til kategorier, der er nyttige i for-bindelse med analyser, bl.a. via DPSIR-modellen (se nedenfor). Herved afspej-ler FDES også, at de miljømæssige problemer oftest er menneskeskabte. I for-

FDES

30-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

bindelse med revisionen af FDES er der udviklet et ”core set” af miljøstatistik,dvs. et begrænset antal miljøstatistikker, som betragtes som værende af højrelevans og prioriterede områder for de fleste lande. I øvrigt er FDES bygget opomkring seks områder, se boks 4. Inden for hvert område er det på forskelligeniveauer beskrevet hvilke statistikker, der indgår.

Boks 4. Framework for the Development of Environmen-tal StatisticsFDES’ 6 hovedområder1.2.3.4.5.6.Miljøets tilstand og kvalitetMiljømæssige ressourcer og deres brugResidualerEkstreme begivenheder og naturkatastroferMennesker og miljømæssig sundhedstilstandMiljøbeskyttelse, regulering og engagement

Kilde: United Nations, 2013

Miljøindikatorer

Ud over FDES er de indikatorsystemer, der i mange lande er opbygget til belys-ning og overvågning af miljøforholdene, det nærmeste, man kommer en samletog systematisk fremstilling af miljøforholdene.Miljøindikatorer adskiller sig fra miljøstatistik ved at være udvalgte eller særligtkonstruerede variable, der primært er rettet mod kommunikation af udvalgtemiljøaspekter. Miljøindikatorerne indgår ofte i politiske styrings- og kontrol-processer samt i overvågningsprogrammer og er derfor specifikke i forhold tilde processer, de er en integreret del af. Udarbejdelse af miljøindikatorer er idag en integreret del af den miljøstatistik og miljøinformation, der udarbejdesaf officielle statistikproducenter i mange lande.Opbygningen af miljøindikatorsystemer og udvælgelsen af de indikatorer, derskal indgå indeholder i højere grad end miljøstatistikken en tolkning af virke-ligheden. Miljøindikatorerne skal samtidigt reducere den kompleksitet, somofte er afspejlet i miljøstatistikken og de bagvedliggende basisdata.Isoleret set kan indikatorerne betragtes som deskriptive miljøstatistiske variab-le, men oftest vil indikatorerne systemmæssigt være koblet direkte eller indi-rekte til en politisk beslutningsproces eller en kontrol- og overvågningsproces.Dermed bliver indikatorerne i højere grad normative. Indikatorerne bør der-med også være retningsgivende og entydige i den forstand, at enhver ændring ien indikators værdi bør kunne karakteriseres som et fremskridt eller et tilbage-skridt.De forskellige enkeltindikatorer, der indgår i miljøindikatorsæt, er typisk ikkesystemmæssigt forbundet via logiske regnskabsmæssige sammenhænge ogidentiteter. Indikatorsættene er derimod oftest kendetegnet ved, at de er frem-kommet gennem en udvælgelsesproces, hvor producenterne af sættene harudvalgt nogle indikatorer og fravalgt andre.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -31DPSIR

Mens der for selve indikatorudvælgelsen og konstruktionen ikke findes nogetgenerelt system, benyttes det såkaldte DPSIR-system dog ofte som redskab tilorganisering af og indordning af enkeltindikatorerne. DPSIR beskriver de for-skellige led i årsags-virkningskæden fra de samfundsmæssige drivkræfter (driv-ing forces) over miljøpåvirkningerne (pressures), miljøtilstandsændringer (sta-tes) og virkninger på levevilkårene (impacts) til de samfundsmæssige reaktio-ner (responses) herpå.Ud over at indikatorerne kan være udformet, så de blot beskriver udviklingeninden for et givent miljøområde, er de ofte konstrueret eller sat ind i en sam-menhæng, så de kan benyttes som ”performance indikatorer”. Sidstnævntebelyser, hvor langt det pågældende område befinder sig fra en given målsæt-ning. Målsætningerne kan være absolutte mål (en given miljøkvalitet eller enmaksimal udledning) fastsat ud fra videnskabelige eller politiske krav, eller dekan være formuleret som effektivitets- eller produktivitetsmålsætninger. Someksempel på det sidste kan nævnes afkoblingsindikatorer, fx i form af CO2ud-slip pr. enhed BNP eller energiforbrug pr. enhed BNP. Her sættes miljø- ogressourcevariablene i forhold til et mål for den økonomiske aktivitet, og et fald iindikatorens værdi fra en periode til en anden tolkes som entydigt positivt.

Tilpasning tildet politiske fokus

De miljøindikatorer, der betragtes, er i høj grad bestemt af den aktuelle debatog af hvad, der har politisk bevågenhed. Man ser således, at indikatorsættenesindhold og udformning bliver tilpasset over tid, efterhånden som miljøproble-merne ændrer sig, og det politiske fokus skifter. Som eksempel kan nævnes, atdet Europæiske Miljøagenturs, EEA’s, seneste indikatorrapport,Environmen-tal Indicator Report 2012,i langt højere grad end tidligere indikatorrapporterfokuserer på økosystemer og grøn økonomi. EEA har ud fra en bruttoliste be-stående af 200 miljøindikatorer, der dækker 12 miljøtemaer, udvalgt et mindreantal, som EEA har anset for at være velegnede til at beskrive forholdene om-kring økosystemer og grøn økonomi.I Danmark udarbejdes der hvert fjerde år en miljøtilstandsrapport, som merespecifikt viser udviklingen i en række parametre på miljøområdet (senest indenfor følgende temaer: jord, luft, vand, hav, klima og energi, natur og biodiversi-tet, naturressourcer, miljø og sundhed, forbrug og miljøpolitik).Formålet med miljøtilstandsrapporten er at give en bredt dækkende faktuelbeskrivelse af miljø- og naturtilstanden samt de påvirkninger, som er årsagenhertil. Såvel tilstand som påvirkninger relateres til politisk vedtagne målsæt-ninger herfor. Miljøtilstandsrapporten udgør en del af det faglige grundlag forudformning af natur- og miljøindsatsen i Danmark. Rapporten sætter fokus påde miljøområder, som vurderes at indgå centralt i miljøindsatsen i de kom-mende fire år.

Danskmiljøtilstandsrapport

Miljøindeks

For at reducere den kompleksitet, som et stort antal miljøindikatorer fremviser,lægges der fra forskere og andre et betydeligt arbejde i at opstille miljøindeks,som sammenfatter udviklingen ved at sammenveje de forskellige enkeltindika-torer.Ved at reducere kompleksiteten bliver det betydeligt lettere at kommunikerebudskaberne og skabe opmærksomhed om miljøforholdene. Som eksempler påsammenvejede indeks, der har haft stor succes i forhold til kommunikation ogopmærksomhedseffekt, kan nævnes ”det økologiske fodaftryk” og de såkaldtematerialestrømsindikatorer.

Reduktion afkompleksiteten

32-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

Et andet formål med indeksene kan være at afveje forskellige områder over forhinanden. I sidstnævnte tilfælde accepterer man eksplicit, at forskellige miljø-hensyn kan afvejes. Udformningen af miljøindeksene og afvejningsmetodernespænder vidt. Det er lige fra forholdsvis enkle og generelt accepterede sam-menvejninger af relativt ensartede områder ved hjælp af naturvidenskabeligemetoder (fx sammenvejning af udslip af CO2, N2O og CH4ved hjælp af CO2-ækvivalenter) til kontroversielle sammenvejninger af forskellige miljøområder(fx udslip af drivhusgasser og forurening af vandløb) ved hjælp af beregnedeøkonomiske værdier.I afsnit 3.2 nedenfor er der givet en mere udførlig beskrivelse af den sammen-vejningsproblematik, der er knyttet til konstruktionen af indeksene.Sociale forholdFor det sociale område er der en lang tradition for at anvende indikatorer. I deskandinaviske lande begyndte man i 1970’erne at gennemføre regelmæssigemålinger af indikatorer på befolkningens levevilkår. I Danmarks gennemførtesden første levevilkårsundersøgelse af Socialforskningsinstituttet i 1976. Denblev fulgt op af tilsvarende undersøgelser i 1976 og 2000 og fra Danmarks Sta-tistik i 2012. Fokus var på indikatorer for befolkningens økonomiske- og ar-bejdsmarkedsmæssige situation, deres helbred og sociale relationer.SILC - Statistics on Incomeand Living Conditions

Et særligt fokus i denne og andre undersøgelser er på de dårligst stillede. Der erogså fokus på det, der i Danmark og andre lande er blevet afløseren for tidligeretiders store levevilkårsundersøgelser: Eurostats årlige måling af indkomst oglevevilkår SILC (Statistics on Income and Living Conditions).Her ses bl.a. på fattigdom, alvorlige materielle afsavn og lav arbejdsintensitet.Indikatoren for det, der kaldes ”risiko for fattigdom”, er andelen af befolknin-gen, der har en indkomst på under 60 procent af medianindkomsten. Alvorligematerielle afsavn måles ud fra svaret på ni spørgsmål, som handler om fraværaf en række goder som ferie borte fra hjemmet, telefon, bil etc. og restancer påbetalinger af bl.a. husleje, varme og el. Lav arbejdsintensitet er defineret ved ensituation, hvor en person arbejder mindre end 25 pct. af det, man vil arbejde,hvis man har et almindeligt fuldtidsjob.I SILC findes der derudover også indikatorer for kvaliteten af folks boliger ogbefolkningens tilfredshed med det område, deres bolig ligger i med hensyn tilbl.a. støj, uro og personlig sikkerhed. Desuden måles der på befolkningens sub-jektivt oplevede sundhedstilstand.

Livskvalitetsindikatorer

I forbindelse med den økonomiske krise fra 2008 kom der ekstra fokus på ud-viklingen af andet end økonomiske indikatorer for den samfundsmæssige si-tuation og udvikling. I den forbindelse iværksatte Eurostat et arbejde med ud-vikling af såkaldte ”livskvalitetsindikatorer” (Quality of Life Indicators). Detresulterede i et omfattende sæt af indikatorer, der dækker otte områder: mate-rielle levevilkår, arbejdsmarkedsplacering eller anden hovedaktivitet, sundhed,uddannelse, fritid og sociale relationer, økonomisk og fysisk sikkerhed, politiskindflydelse og grundlæggende rettigheder samt miljø. Desuden opereres dermed en niende og sammenfattende indikator, som omhandler den generellelivssituation.De første resultater af dette arbejde findes på Eurostats hjemmeside. Der ar-bejdes videre i de kommende år med at få data på de områder, som ikke blevdækket i første omgang.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -33

BæredygtighedInternationale organisationer og mange lande har efterhånden i en del år ar-bejdet med at opstille indikatorsæt for bæredygtig udvikling. Fokus er på de trehovedområder, som er omtalt ovenfor: økonomi, miljø og sociale forhold.Forskellige indikatorsætfor bæredygtighed

I praksis findes der stort set lige så mange forskellige indikatorsæt for bæredyg-tig udvikling, som der findes organisationer og lande med bæredygtighedsstra-tegier. Det afspejler formentlig, at der ikke er nogen entydig definition på,hvordan bæredygtighed måles i praksis, og at der er forskel mellem lande mht.hvilke områder, der er af størst betydning. Selvom indikatorsættene er forskel-lige, er der dog en del indikatorer, der går igen i de forskelige sæt. Det gælder fxBNP på det økonomiske område og udslip af CO2på klimaområdet.Som for miljøindikatorsættenes vedkommende mangler der oftest en overord-net ramme og teori bag udvælgelsen af de indikatorer, der indgår i belysningenaf bæredygtighed. Indikatorsættene fremtræder derfor tit som en blandet sam-ling af tilgængelig information, der med mellemrum også ændres i takt med, atdet politiske fokus ændrer sig fra et område til et andet.

Bæredygtighedstemaer

Typisk er indikatorerne ordnet efter temaer i forskellige niveauer: headline-indikatorer og mere detaljerede indikatorer. Indikatorsættene er i sagens naturtypisk meget heterogene med et stort antal indikatorer på det detaljerede ni-veau. Det afspejler den kompleksitet, der er forbundet med bæredygtighedsbe-grebet, men det gør også, at det er svært at bevare overblikket, selvom hoved-budskaberne er repræsenteret af headline-indikatorer.Når bæredygtighedssættene indeholder et stort antal heterogene indikatorer,der hver især opgøres i de enheder, der er naturlige for de pågældende områdermuliggør det i højere grad, at begrebet ”stærk bæredygtighed” kan belyses, idetde enkelte typer naturkapital kan betragtes hver for sig. I modsætning hertilstår bæredygtighedsmål som fx ”ægte opsparing” (se afsnit 3.4 og kapitel 7), derer fremkommet gennem økonomisk værdisætning og aggregering til en enkeltindikator. Her er der tale om rent økonomiske mål, der kan benyttes til at bely-se såkaldt ”svag bæredygtighed”. Heri ligger fx, at en nedgang i den økonomi-ske værdi af en naturressource eller et miljøområde kan opvejes af en stigning iden økonomiske værdi af fx realkapital i form af bygninger og maskiner mv.I Danmark har der siden den første danske bæredygtighedsstrategi i 2001 væ-ret tradition for at følge udviklingen hen imod målene i strategien via et sæt afindikatorer. Strategierne har alle siden 2001 indeholdt målsætninger, der be-rørte alle tre ben i bæredygtighedsbegrebet og således indeholdt indikatorer påbåde det økonomiske, sociale og det miljømæssige.Til den seneste strategi fra 2009 er der ikke offentliggjort et indikatorsæt, menselve strategien indeholder en række indikatorer, herunder udviklingen i BNP.Det seneste opdaterede sæt af bæredygtighedsindikatorer er således fra 2008og relaterer sig til målsætningerne i bæredygtighedsstrategien fra 2002. Heriindgår BNP som en ud af 13 nøgleindikatorer i et indikatorsæt på i alt 87 indi-katorer.Grønne nationalregnskaberMens bæredygtighedsindikatorerne fokuserer på økonomi, miljø og socialeforhold fokuserer de grønne nationalregnskaber (miljøøkonomiske regnskaber)udelukkende på økonomi og miljø. De fungerer som redskaber for opbygning afet sammenhængende og konsistent informationsgrundlag, der kan bruges til at

Stærk og svagbæredygtighed

Danskbæredygtighedsstrategi

34-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

vurdere sammenhængen mellem økonomi og miljø. Dermed kan de fx bidragetil, at økonomisk politik, miljøpolitik og forskellige sektorpolitikker kan fast-lægges og vurderes i sammenhæng. Som eksempel kan nævnes, at et udbyggetgrønt nationalregnskab kan benyttes som grundlag for en analyse af sammen-hængen mellem økonomisk aktivitet, energiskatter, energiforbrug og udslip afCO2ikke blot på nationalt niveau, men også for de enkelte brancher i økonomi-en. Kapitel 6 giver forskellige eksempler på anvendelsen af grønne national-regnskaber.SEEA Central Frameworksom statistisk standard

Grønne nationalregnskaber har med vedtagelsen i 2012 afSEEA, CentralFrameworksom en såkaldt statistisk standard opnået en status blandt nationa-le statistikinstitutioner, som formelt kan sammenlignes med den status somnationalregnskabssystemetSNA 2008,har i den internationale statistikverden.Vedtagelsen af såvelSNA 2008somSEEA, Central Frameworksom internati-onale statistiske standarder er foretaget af FN’s statistiske kommission.Selvom grønne nationalregnskaber opbygget i henhold tilSEEA, CentralFrameworksåledes er anerkendt og accepteret som regnskaber, der kan indgåsom officiel statistik, er der i praksis et stykke vej igen inden kendskabet tilSEEA, Central Frameworkog implementeringen af systemet når et omfang,som kan sammenlignes med nationalregnskabssystemet. I mange lande erudviklingen af grønne nationalregnskaber dog et højt prioriteret område, somman har sat betydelige ressourcer af til at udvikle.Metoden til opstilling af grønne nationalregnskaber i henhold tilSEEA, CentralFrameworker, at man udvider nationalregnskabssystemet med konti for miljøog naturressourcer, dvs. opbygger såkaldte satellitregnskaber til nationalregn-skabet Det, der kan belyses ved hjælp afSEEA, Central Frameworker bl.a.,hvordan vores økonomiske aktiviteter er afhængige af og påvirker mængden affornybare og ikke-fornybare ressourcer som fossile energikilder og mineraler,fisk, skove mv. Dertil kommer information om de mængder af affald og luft-emissioner mv., der følger med produktion og forbrug.Oplysningerne vedrørende miljø og naturressourcer indpasses i de definitioner,klassifikationer og kontostrukturer, som almindeligvis benyttes i nationalregn-skabet, men uden at man af den grund ændrer i det traditionelle nationalregn-skab. Som eksempel kan nævnes en opgørelse af CO2-udslip, hvor man benytternationalregnskabets brancheklassifikation og afgrænsninger af de økonomiskeaktiviteter. En sådan opgørelse kan umiddelbart sammenholdes med oplysnin-ger fra nationalregnskabet om produktionsværdier eller værditilvækst i de en-kelte brancher. Man kan derfor beregne fx sammenhængende indikatorer forCO2-intensiteter (udslip pr. enhed økonomisk aktivitet) og foretage analyser afsammenhængen mellem økonomisk vækst og CO2-udslip.I lighed med det traditionelle nationalregnskab omfatterSEEA, CentralFrameworkbåde såkaldte strømregnskaber (fx udslip af drivhusgasser) ogaktivkonti (fx beholdning af naturressourcer). Begge dele er nødvendige, hvisman vil have et dækkende billede af sammenhængen mellem økonomi og miljøog vil belyse både den øjeblikkelige situation og inddrage fx bæredygtigheds-aspekter.Det er væsentligt at være opmærksom på, at tankegangen iSEEA, CentralFrameworker, at man måler de forhold, der er i fokus ved hjælp af de måleen-heder, der er naturlige at anvende for de pågældende områder. Mens de øko-nomiske forhold naturligt måles i kroner, vil miljøområdet typisk blive målt

Et områdeunder udvikling

Satellitregnskaber for miljøog naturressourcer

Samme principper ogdefinitioner som inationalregnskabet

Strømme og beholdninger

Separate fysiske ogmonetære regnskaber

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -35

ved hjælp af tons, kubikmeter, hektar, o.l. Det er således ikke fælles måleenhe-der, men i stedet fælles definitioner, klassifikationer og kontostrukturer, derbinder oplysningerne om miljø og økonomi sammen og derved gør dem tilgæn-gelige for analyser af sammenhængene.Anvendelsen af de forskellige måleenheder i de forskellige regnskaber iSEEACentral Frameworkbetyder, at man som udgangspunkt ikke ændrer på demakroøkonomiske aggregater, herunder BNP, som de er defineret i national-regnskabet, og man ikke søger at opstille sammensatte aggregerede indeks, dersammenfatter hele udviklingen. Dette er et bevidst valg iSEEA, CentralFrameworkud fra en erkendelse af, at de eksisterende aggregeringsmetoder fxi form af monetær værdisætning af miljøforhold endnu er forbundet med forstor usikkerhed og for mange fortolkningsproblemer, når de skal anvendes påmakroniveau.SEEA, Central Frameworkog øvrige SEEA-regnskaber er beskrevet mere ud-førligt i kapitel 4, mens eksempler på anvendelsen af grønne nationalregnska-ber er vist i kapitel 5.

3.2 SammenvejningsproblematikkenMange af de traditionelle mål og målesystemer accepteres generelt som gyldigei forhold til de områder, de er konstrueret til at måle. Samtidig er der dog, somogså kapitel 2 viste, en udbredt erkendelse af, at målene ofte er utilstrækkelige,bl.a. fordi de er for ensidige. Der er således et behov for og ønske om at belyseflere sider af udviklingen samtidig.Svært at overskue storemængder information

Indikatorsystemer for bæredygtig udvikling og grønne nationalregnskaber for-søger at imødekomme behovet for en mere dækkende beskrivelse af udviklin-gen. Den store mængde information, som systemerne præsenterer opfattes dogofte som uoverskuelig, og det betragtes ofte også som et problem, at systemerneikke giver nogen anvisning på, hvordan de forskellige områder skal afvejes iforhold til hinanden.Ved præsentationen af en stor mængde information følger desuden det pro-blem, at de enkelte indikatorer eller variable kan vise en meget forskellig ogundertiden modsatrettet udvikling. Der er således et behov for, at man sam-menfatter og forenkler informationen for de enkelte områder gennem sam-menvejning og beregning af enkelte sammensatte indeks.Behovet for på denne måde at reducere kompleksiteten, gælder både inden foret enkelt område, fx miljøet, og på tværs af områder, fx miljø, sociale forhold ogøkonomi. Det grundlæggende spørgsmål i denne sammenhæng er naturligvis,om der eksisterer vægte, der på en meningsfuld og acceptabel måde kan benyt-tes til at sammenveje forskelligartede faktorer, der ellers ikke umiddelbart kansammenlignes.

Modsatrettede udviklinger

Behov for at reducerekompleksiteten

36-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNPKrav tilaggregerede indeks

Opstillingen af aggregerede indeks for udviklingen kræver to ting:1.Der skal være detaljerede data og informationer til rådighed for de en-keltforhold, der har betydning for vores opfattelse af udviklingen.

2. Der skal være en anvendelig og accepteret aggregeringsmetode til rå-dighed, så enkeltdelene kan vejes sammen.Værdier som vægte

For økonomien er det oplagt at benytte pengemæssig værdi til sammenvejnin-gen. Det er også det, man gør i nationalregnskabet, når værdien af forskelligetyper varer og tjenester lægges sammen. Vi har vænnet os til at benytte de mar-kedsværdier, som observeres og indsamles i det statistiske system, og det giversjældent anledning til diskussion.Nogle overvejelser giver det dog undertiden anledning til, fx når det diskuteres,hvorledes den offentlige produktion og det offentlige forbrug skal måles. Her erder ikke nogen markedsværdi, der kan observeres, og man har i stedet traditionfor at opgøre værdien ud fra de omkostninger, der er forbundet med at frem-bringe de offentlige tjenester. Man kan imidlertid argumentere for, at omkost-ningerne ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af udviklingen i den of-fentlige produktion, fx fordi man så ikke tager højde for den produktivitetsud-vikling, der finder sted. I stedet bør man se på mængden og kvaliteten af detjenester, der produceres. En sådan output-baseret måling af den offentligeproduktion er ikke ukompliceret, og metoderne hertil er stadig under udvik-ling. Det væsentlige i denne sammenhæng er imidlertid, at man ved at rejsediskussionen samtidig stiller spørgsmålstegn ved den pengemæssige vægt, somman har en lang tradition for at benytte i nationalregnskabet til sammenvej-ning af den offentlige produktion og det offentlige forbrug med andre typerproduktion og forbrug.Brugen af økonomiske værdier (eller omkostninger) som vægte ses ikke blot iforbindelse med sammenvejning af økonomiske forhold som produktion ogforbrug, men også i forbindelse med, at man ønsker at afveje miljømæssigeforhold over for økonomiske forhold.

Økonomiske målfor miljø mv.

Man skal her være opmærksom på, at resultatet af beregninger, der benytterøkonomiske værdier til vægtning af miljø- og naturressourceforhold, kun børfortolkes som rent økonomiske mål. Målene udtrykker således den faktiskeeller hypotetiske økonomiske værdi af de pågældende miljø- og naturressource-forhold, men siger ikke nødvendigvis noget om miljøforholdene i fysisk for-stand.Man skal også bemærke, at de økonomiske værdier for miljøet ofte er rent hy-potetiske økonomiske værdier, da der typisk er tale om ikke-markedsomsatteforhold. Værdierne er hypotetiske, ikke blot fordi de ikke kan observeres, menfordi der i sagens natur simpelthen ikke eksisterer nogen markedspris ellermarkedsværdi for goder, der ikke omsættes på et marked.I kapitel 7 er der en yderligere omtale af fortolkningsproblemer ved en sådanhypotetisk værdisætning.

Hypotetiske værdier

Materialestrømme:sammenvejning ved hjælpaf vægt i tons

Et alternativ til at benytte pengemæssig værdi til at måle økonomiens omfangog udvikling finder man i det såkaldte EW-MFA (Economy-Wide Material FlowAccounting). I stedet for den pengemæssige værdi benytter man her ”vægten” (itons) til sammenvejning.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -37

Således opgøres der et indeks for et lands indenlandske materialeforbrug, Do-mestic Material Consumption, DMC, ved at lægge vægten af importerede varersammen med vægten af de naturressourcer, der udvindes fra naturen, og ende-lig at trække vægten af de varer, vi eksporterer fra. Herved fås et indeks for,hvor stor en mængde varer og materialer økonomien i den pågældende periodehar beslaglagt på det geografiske område, som landet udgør.Mens de færreste mennesker synes, det er underligt at opgøre, hvor mange tonsolie eller hvor mange tons kunstgødning, der er anvendt i en periode, er dermindre konsensus om det acceptable eller fornuftige i at lægge vægten af deforskellige produkter sammen og benytte resultatet som en indikator for, hvorstort det samlede ressourceforbrug har været i perioden. Selvom tons er ennaturlig enhed til opgørelse af vægten af produkter, og selvom det ud fra enfysisk betragtning giver god fornuft at beregne den samlede vægt af forskellig-artede varer og materialer, resulterer det ikke nødvendigvis i en let forståeligeller let fortolkelig og bredt accepteret indikator for ressourceforbruget.Det problematiske er, at man implicit antager, at forbruget af en type vare erlige så godt eller lige så skadeligt som forbruget af en anden type vare. Det eraltså lige meget, om vi forbruger 1 tons skadelige kemikalier eller 1 tons grus.De indgår på samme måde i vægtningen.DMC er således et eksempel på, at man benytter vægte, der i sig selv er logiskeog fuldt acceptable, men som mange alligevel finder fejlagtige i forhold til det,man ønsker at måle.Økologisk fodaftryk:sammenvejning vedhjælp af areal

En anden sammensat indikator for menneskers forbrug af naturressourcer er”det økologiske fodaftryk”. Her omregnes ressourceforbruget til det areal, somer nødvendigt for, at naturen kan forny de naturressourcer, der anvendes i for-bindelse med befolkningens forbrug. Man benytter altså arealforbruget somvægt på de forskellige typer ressourcer og varer, vi forbruger.Det økologiske fodaftryk har haft en betydelig kommunikativ succes. De årligeoffentliggørelser af de enkelte landes økologiske fodaftryk skaber således en delomtale i medierne. Men selvom det økologiske fodaftryk har skabt debat ogopmærksomhed om vores (over-)forbrug, har det samtidig været udsat for enkraftig kritik fra videnskabeligt hold. Kritikken har bl.a. anfægtet de antagelser,som beregningerne er baseret på og desuden stillet spørgsmålstegn ved detmeningsfulde i at benytte det økologiske fodaftryk som bæredygtighedsindika-tor for enkelte lande, da man derved ser bort fra den internationale arbejdsde-ling.Det økologiske fodaftryk er et eksempel på et indeks, som har opnået stor ud-bredelse og kendskab på trods af, at de benyttede vægte er svært forståelige, oguden at der er bred videnskabelig opbakning bag dem.

Human DevelopmentIndex: sammenvejning vha.geometrisk gennemsnit

Endelig skal nævnes det sammenvejede indeks ”Human Development Index(HDI)”, som i starten af 1990’erne blev udviklet af FN’s Udviklingsprogram,UNDP og som offentliggøres for alle lande i forbindelse med den årlige udgivel-se af “Human Development Report”. Indekset er konstrueret ved en sammen-vejning af (normaliserede) enkeltindeks for bruttonationalindkomst pr. capita,forventet levetid og antal års skolegang. Der er altså tale om et indeks, der ind-drager både økonomiske forhold og sociale forhold. Beregningen af indeksetforegår ved at tage det geometriske gennemsnit af de indgående enkelte indeks.Indekset har bl.a. været kritiseret for, at det ikke inddrager tilstrækkeligt man-

38-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

ge af de forhold, der har betydning for udviklingen, bl.a. miljøforhold, ligesomberegningerne af indekset som et gennemsnit over de indgående enkeltindekshar været kritiseret (Kovacevic, 2011).Kommunikativ fordelbaseret på antagelser ognormative valg

Eksemplerne ovenfor viser, at de sammenvejede indeks generelt kan anvendesmed succes til at simplificere og kommunikere komplekse forhold, men samti-dig er det uundgåeligt, at man baserer indeksene på en lang række mere ellermindre tilfældige antagelser. Fastsættelsen af vægtene vil altid implicit ellereksplicit være forbundet med normative valg. Dette gælder også i de tilfælde,hvor man vægter de forskellige størrelser lige meget. Dermed er det ogsåuundgåeligt, at de resulterende indeks vil blive udsat for kritik, og at de oftestvil mangle bred opbakning og konsensus.Et andet problem er, at selvom indeksene søger at sammenfatte mange forskel-lige forhold for derved at give et dækkende billede af udviklingen, så vil indek-sene aldrig kunne inddrage alt af betydning. Indeksene vil altid være ”partielle”og udvælgelsen af de forhold, der skal indgå i indekset, vil naturligvis påvirkedet billede, som indeksene tegner af udviklingen. Den partielle information gørsig naturligvis også gældende for statistik, indikatorsystemer og regnskaber iøvrigt. I disse tilfælde er det dog ofte mere åbenlyst, at der er tale om partielinformation, fordi enkeltdelene præsenteres separat.Arbejdet med sammenvejning af forskelligartet information i enkelte indeks erprimært foregået i forskningsmiljøer og til dels i internationale organisationer.Dette hænger sammen med, at de sammenvejningsmetoder, som benyttes, oftehar en eksperimentel karakter og er baseret på subjektive eller normative op-fattelser og vurderinger, som normalt ikke anses for at være acceptable i for-bindelse med officiel statistik.

Partielle indeks

Sammenvejede indeks erikke en del af denofficielle statistik

3.3 Økonomiske velfærdsindikatorerDe såkaldte velfærdsindikatorer, som man i universitetsmiljøer begyndte atberegne i 1970’erne, udgør formentlig de første eksempler på indikatorer ellerindeks, der går ud over nationalregnskabets afgrænsning og som konsekventbenytter økonomisk værdisætning til sammenvejning af de forskelligartedeforhold.Værdien af forhold,der har betydningfor velfærden

Formålet med velfærdsindikatorerne er at komme frem til et samlet mål for enrække af de forhold, der antages at have betydning for vores velfærd. Der ersåledes ikke tale om, at man søger at opgøre menneskers subjektive opfattelseaf velfærden (se afsnittet om lykkemåling nedenfor).Beregningen af velfærdsindikatorerne er tæt knyttet til nationalregnskabsopgø-relserne, idet man typisk tager udgangspunkt i nationalregnskabet og derefterforetager visse fradrag og tillæg. Selvom det ikke er hensigten med national-regnskabet at belyse velfærden, er udgangspunktet for velfærdsindikatorerne,at i hvert fald dele af nationalregnskabet beskriver forhold, som har direktebetydning for vores velfærd.Ved måling af den velfærd befolkningen oplever i et givet år (”her og nu”-velfærden) er det forbruget, der tages udgangspunkt i, men det justeres, såledesat de dele, der ikke betragtes som velfærdsskabende, udelades. Til gengældsupplerer man forbrugsopgørelsen med andre forhold, som anses for afgørendefor velfærden. Det gælder fx fritid og husholdningsproduktion.

Baseret pånationalregnskabet

Begynder med forbruget

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -39En velfærdsindikator forDanmark

Som eksempel kan nævnesEn velfærdsindikator for Danmark 1970-1990(Jensen m.fl., 1995), som blev udviklet af Danmarks Statistik for Rockwoolfon-dens Forskningsenhed. Her blev velfærdsindikatoren beregnet som:Velfærdsindikator=Offentligt og privat forbrug fra nationalregnskabet-defensive udgifter (politi, forsvar, sundhedsvæsen,naturgenopretning mv.)-omkostninger ved forurening-køb af varige forbrugsgoder+ afkast af varige forbrugsgoder+ afkast af offentlig kapital+ værdien af husholdningsproduktion+ værdien af fritid

Værdisætning baseret påantagelser og skøn

For at foretage justeringerne er det nødvendigt, at samtlige størrelser opgøres ikroner. For de forhold, der ikke omsættes på et marked og derfor ikke har enobserverbar værdi, fx fritiden, blev der foretaget en værdisætning baseret påantagelser og skøn. Som følge af den gennemførte værdisætning må en sådanvelfærdsindikator fortolkes som en økonomisk indikator, dvs. et udtryk for denøkonomiske værdi af forhold, der har betydning for den oplevede velfærd.Først fratrækkes de såkaldte defensive udgifter, dvs. udgifter som indgår i nati-onalregnskabet, men som blot er beklagelige udgifter, som vi helst var foruden.Som eksempler kan nævnes transportudgifter som følge af for stor afstand mel-lem hjem og arbejde, udgifter til politi og forsvar og udgifter til forebyggelse afforurening eller til genopretning af ødelagt natur. Fradraget fra forbruget sker,fordi det antages, at disse udgifter blot har afværget en velfærdsforringelse,som ellers ville være sket, hvis afgifterne ikke var blevet afholdt. De skal derforikke medregnes til det velfærdsskabende forbrug.Afgrænsningen af, hvad der betragtes som defensive udgifter, er ikke enkel ogder kan argumenteres for, at en lang række af de andre udgifter, der indgår idet private og offentlige forbrug også har en defensiv karakter. En stor del afvores udgifter til mad, tøj og opvarmning kan således også opfattes som udgif-ter, der afbøder velfærdsforringelser, som ville optræde, hvis udgifterne ikkeblev afholdt.

Defensive udgifter

Velfærden ”her og nu”

Justeringen af forbrugsopgørelsen for de varige forbrugsgoder hænger sammenmed, at der er tale om at måle den løbende ”her og nu”-velfærd. Velfærdsbidra-get fra købet af en ny bil skal derfor fordeles over det antal år, køberen har glæ-de af den nye bil. Det sker ved at trække anskaffelsesudgiften ud i købsåret ogtillægge et beregnet afkast i de efterfølgende år, så længe bilen har værdi.For det offentlige tillægges et årligt afkast af den offentlige kapital. Det betyder,at indikatoren for velfærden bliver påvirket i opadgående retning svarende til etberegnet velfærdsbidrag fra offentlige bygninger, hospitaler, og veje mv.

Husholdningsproduktion

Tillægget for værdien af husholdningsproduktionen foretages for at skabe enbalance i opgørelsen i forhold til en række af de ydelser, der både produceres påmarkedet og uden for markedet i husholdningerne. Nationalregnskabet med-regner værdien af fx børnepasning, rengøring og madlavning, når disse tjene-ster produceres af virksomheder, men ikke når det er husholdningerne selv, derfrembringer tjenesterne til eget forbrug. I forhold til en velfærdsbetragtninggiver det imidlertid ikke mening at antage, at denne type tjenester er velfærds-

40-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

fremmende, når de produceres markedsmæssigt, men ikke når de frembringes ihusholdningerne. Derfor tillægges der en beregnet værdi af husholdningspro-duktionen til velfærdsindikatoren.Værdien af fritid

Der foretages også et tillæg for værdien af fritid. Årsagen er den oplagte, at om-fanget af fritid har stor betydning for menneskers velfærd, og at ændringer ifritidens omfang derfor også bør afspejle sig i velfærdsindikatoren. Det skal iøvrigt bemærkes, at iEn velfærdsindikator for Danmark – 1970-1990blevværdien af fritid opgjort på baggrund af den timeløn efter skat, der kunne væretjent, hvis timerne var anvendt på arbejde i stedet for på fritid. Resultatet var,at værdien af fritid blev meget høj, faktisk så høj, at de fleste andre korrektio-ner, herunder fradraget for omkostningerne ved forurening og fradraget fordefensive udgifter, størrelsesmæssigt ”drukner” og stort set er uden indflydelsepå udviklingen i velfærden. Hertil kommer, at den høje værdi af fritid og denrelativt stabile udvikling heri bevirker, at velfærdsindikatoren som helhed ud-vikler sig mere jævnt og har en betydeligt mere afdæmpet vækst end det privateforbrug og BNP.Endelig skal det nævnes, atEn velfærdsindikator for Danmark 1970-1990ogsåinddrog omkostningerne ved forurening i beregningen af indikatoren. I mod-sætning til de defensive omkostninger er der her tale om at opgøre eksternalite-ter knyttet til forbrug og produktion, dvs. omkostninger som ikke i forvejen ermedtaget i nationalregnskabet. I praksis blev værdien af eksternaliteterne be-regnet som de omkostninger, der skulle til for at nedbringe visse typer forure-ning (SO2, NOx, bly, kvælstof, fosfor, pesticider og spildevand) til et acceptabeltniveau. Såvel fastsættelsen af det acceptable niveau som selve omkostningsop-gørelsen blev foretaget under anvendelse af en betydelig grad af skøn og anta-gelser. Det skal bemærkes, at omkostninger til reduktion af udslip af drivhus-gasser ikke indgik i opgørelsen. Det skyldtes en betragtning om, at virkningenaf disse udslip skulle ses på lang sigt, og at de i den betragtede periode derforikke øvede direkte indflydelse på velfærden.Inspirationen til arbejdet med den danske velfærdsindikator stammede fratilsvarende velfærdsindikatorer for USA og Japan. Arbejdet med disse påbe-gyndtes allerede i halvfjerdserne.

Omkostningerved forurening

MEW og NNW

De mest kendte projekter vedrørende opstilling af velfærdsmål ud fra national-regnskabet blev igangsat af Nordhaus og Tobin (1972) samt den såkaldte NNWMeasurement Committee i Japan (1974). Nordhaus og Tobin kaldte deres målfor MEW, Measure of Economic Welfare, mens det japanske mål blev kaldtNNW, Net National Welfare.I store træk er princippet for velfærdsmålingen den samme i MEW, NNW ogden danske velfærdsindikator, hvilket også betyder, at de alle tre fokuserede påden løbende ”her-og-nu”-velfærd.

Bæredygtigt MEW

Nordhaus og Tobin opstillede også en variant af deres velfærdsmål, nemligMEW-S Sustainable Measure of Economic Welfare, som grundlæggende adskil-ler sig fra de tre andre mål ved at fratrække et beløb svarende til de investerin-ger, der burde være afholdt for at sikre, at de fremtidige forbrugsmulighederbliver bevaret under hensyntagen til befolkningsudvikling og en vis teknologiskudvikling. MEW-S sammenblandede således mål for den løbende velfærd medmål knyttet til bæredygtighed.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -41ISEW

Beslægtet hermed er Daly og Cobb’s ”Index of Sustainable Economic Welfare,ISEW” (Daly og Cobb, 1990), hvor der også foretages fradrag for udtømning afikke-fornybare ressourcer, langsigtede miljøforringelser og ændringer i be-holdningen af det menneskeskabte kapitalapparat i form af bygninger, maski-ner og transportmidler mv.Senere er ISEW videreudviklet til ”Genuine Progress Indicator, GPI”. Sidst-nævnte findes i forskellige varianter, men fælles er, at udgangspunktet er nati-onalregnskabets opgørelse af det private forbrug og at der derefter justeres forforhold, der enten påvirker velfærden her og nu eller på længere sigt via æn-dringer i kapitalapparatet. Som eksempel kan nævnes den beregning af GPI,som staten Maryland løbende udfører10. GPI’et for Maryland beregnes ved atjustere det private forbrug for beregnede værdier af en række størrelser relate-ret til økonomiske, miljømæssige eller sociale forhold. Justeringerne omfatterfx beregnede værdier for omfanget af eller ændringer i indkomstfordeling, vari-ge forbrugsgoder, arbejdsløshed, beholdningen af fast realkapital (bygninger,maskiner mv.), forurening, arealændringer, klimaændringer, ozonlags-nedbrydning, udtømning af ikke-fornybare energiressourcer, husholdnings-produktion, kriminalitet, defensive miljøomkostninger, fritid, uddannelsesni-veau og tidsforbrug til pendling11.Man kan betegne de beskrevne velfærdsindikatorer som ”objektive” i den for-stand, at man foretager en statistisk opgørelse eller måling af de forhold, deranses for at have betydning for velfærden. Det skal dog bemærkes, at udvælgel-sen og afgrænsningen af, hvad der skal tillægges eller fradrages, ikke er baseretpå specielle systemmæssige afgrænsninger eller konkrete definitioner, men istedet på antagelser og normative valg. Hertil kommer naturligvis, at værdi-sætningen af de ikke-markedsomsatte forhold som forurening og fritid natur-ligvis også indebærer en række subjektive antagelser og skøn.Sammenblandingen af mål for bidraget til den løbende velfærd med forhold(investeringer mv.), der påvirker den fremtidige velfærd rejser visse problemer,idet det ikke er helt klart, hvordan sådanne mål skal fortolkes. På den ene sidefortæller målene os ikke nødvendigvis noget om den velfærd, vi oplever her ognu, da der jo er foretaget visse fradrag for omkostninger, som ikke har fundetsted i virkeligheden. På den anden side giver det ikke nødvendigvis noget godtbillede af den velfærd, de fremtidige generationer vil opleve. Det ville som mi-nimum kræve, at der faktisk afholdtes investeringer til at opretholde de forskel-lige typer kapital, herunder naturkapitalen, intakt. Og disse investeringer fore-tages ikke nødvendigvis i virkeligheden.Tilbage står, at disse mål for bæredygtig velfærd formentlig bedst kan benyttestil belysning af hypotetiske spørgsmål som”Hvilket aktuelt velfærdsniveau ermuligt under forudsætning af, at vi tager hensyn til og bevarer de fremtidigegenerationers velfærd?”Men man skal altså være opmærksom på, at der ertale om belysning af hypotetiske tilstande, idet det hverken afspejler det fakti-ske nuværende velfærdniveau eller det fremtidige.

GPI, GenuineProgress Indicator

Objektive mål baseretpå normative valg

Sammenblanding af”her og nu”-velfærdog bæredygtighed

Hypotetisk velfærd

10www.green.maryland.gov/mdgpi/

11www.sustainwellbeing.net/gpi.html

42-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNPSvag bæredygtighed

I det omfang velfærdsindikatorerne fortolkes som mål, der er knyttet til bære-dygtighed, er der tale om, at det bagvedliggende bæredygtighedsbegreb ”svagbæredygtighed”, hvor det er ligegyldigt, hvilken type kapital, menneskeskabteller naturgivent, der er til rådighed, blot den samlede beregnede værdi af alkapital bevares intakt.Disse karakteristika har velfærdsmålene fælles med flere af de øvrige mål, somer baseret på justeringer af nationalregnskabsmål. Det gælder også ”grøntBNP” og ”ægte opsparing”, se næste afsnit og kapitel 7.

3.4 ”Grønt BNP” og ”ægte opsparing”Økonomiske mål ogværdier for miljøet

I lighed med velfærdsindikatorerne baseres det såkaldte ”grønne BNP” på, atalle de forhold, der ønskes belyst i opgørelsen omfattes af en monetær værdi-sætning. Også fremgangsmåden med at tage udgangspunkt i et eksisterendenationalregnskabsaggregat og derefter foretage tillæg eller fradrag er fælles forvelfærdsindikatorerne og det ”grønne BNP”. Som velfærdsindikatorerne mådet ”grønne BNP” og den ”ægte opsparing” betragtes som rent økonomiske målfor udviklingen, da det er faktiske eller hypotetiske økonomiske værdier af mil-jø- og ressourceforhold, der justeres for.Det ”grønne BNP” er som sådan ikke nogen veldefineret eller entydig størrelse,idet man i forskellige sammenhænge kan støde på forskellige opfattelser ogfremstillinger af, hvad begrebet dækker over ligesom den præcise betegnelsekan variere noget.At ”grønt BNP” er en upræcis betegnelse understreges af, at det er sjældent, atdet er BNP, der justeres: I praksis er det i stedet et af de andre nationalregn-skabsaggregater, fx nettonationalproduktet, NNP, eller nettoopsparingen, derdanner udgangspunkt for justeringerne.Det ”grønne BNP” kan derfor i bredeste forstand betragtes som en generel be-tegnelse for justerede nationalregnskabsaggregater typisk fremkommet ved, atman har foretaget et fradrag i de traditionelle aggregater for at tage højde fornogle af de miljø- og naturressourcerelaterede omkostninger, der ellers ikke ertaget hensyn til.Man skal i den sammenhæng også være opmærksom på, at det ”grønne BNP”sædvanligvis ikke betegner, hvad BNP (eller andre nationalregnskabsmål) villevære, hvis økonomien var grøn, men blot udtrykker, at nationalregnskabsag-gregaterne er justeret for beregnede værdier af visse miljø- og naturressource-forhold.

”Grønt” BNP er ikke nogenveldefineret størrelse

De tre typiske justeringerbag det ”grønne BNP”

Følgende tre forhold nævnes sædvanligvis i forbindelse med justeringerne:1) Fradrag for udtømningen af naturressourcerDet traditionelle nationalprodukt er overvurderet, fordi det ikke tagerhensyn til, at vi bruger vores naturressourcer op. Mens det således tæl-ler positivt i nationalproduktet, når vi sælger olie og naturgas udvundetfra Nordsøen regnes det ikke som en omkostning, at vi har nedbragt vo-res kapitalbeholdning ved at udtømme Nordsøen.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -43

2) Forringelser af miljøets kvalitet som følge af forurening pga. økonomiskaktivitetTilsvarende er det traditionelle nationalprodukt overvurderet, fordi detikke tager hensyn til, at miljøet forringes fx pga. forurening fra de øko-nomiske aktiviteter.3) Fradrag for defensive udgifterVed beregningen af det traditionelle nationalprodukt medregnes aløkonomisk produktion, men en del af denne produktion afbøder i vir-keligheden blot nogle af de skader, der er forårsaget af produktionenandre steder. Miljøbeskyttelsesaktiviteter mv. er således blot såkaldtedefensive aktiviteter og disse bør ikke medregnes positivt til national-produktet.Beregningen af detgrønne nationalprodukt

Beregningen af et ”grønt BNP” kan fx foretages på følgende måde ud fra dettraditionelle BNP:BNP, bruttonationalprodukt-Forbrug af fast realkapital= NNP, nettonationalproduktet-Forbrug af naturkapital (udtømning af naturressourcer)-Forurening og miljøforringelser pga. økonomisk aktivitet=”Grønt NNP”-Defensive miljøudgifter afholdt af husholdninger og det offentlige=”Grøn NNI, nettonationalindkomst”Som det fremgår, er det ikke et grønt BNP, men et ”grønt NNP” eller et ”grøntNNI”, der beregnes, da det ikke giver nogen mening kun at fratrække miljøju-steringerne fra BNP og udelade det traditionelle fradrag af forbruget af fastrealkapital.I den her viste opstilling er justeringen for de defensive miljøudgifter indførtsom et trin mellem NNP og NNI (idet det samtidigt er antaget, at der ikke ernogen overførsler af løn mv. til og fra udlandet). I kapitel 7 gives en mere udfør-lig omtale af de forskellige nationalregnskabsbegreber og justeringerne af dem.

Justeringer gennem helenationalregnskabetskontostruktur

Som følge af nationalregnskabets kontostruktur og den bogholderimæssigesammenhæng mellem de forskellige nationalregnskabsaggregater vil man kun-ne foretage helt tilsvarende justeringer af mange af de andre nationalregn-skabsaggregater.Da det fx gælder, at indkomsten er lig forbrug plus opsparing, kan der beregnesen ”grøn” miljøjusteret nettoopsparing ud fra det grønne NNI ved at fratrækkedet private og offentlige forbrug:

”Grøn opsparing”

”Grøn nettoopsparing”= ”Grøn NNI” – privat og offentlig forbrugsudgift.Alternativt kan man starte fra nationalregnskabets traditionelle opsparingsbe-greb og dernæst foretage de tre justeringer vist ovenfor. Resultatet vil være detsamme.

”Ægte opsparing”

I praksis er den her viste beregning af ”grøn nettoopsparing” tæt knyttet tilbegrebet ”ægte opsparing” (genuine savings), som er blevet markedsført afVerdensbanken. Den ”ægte opsparing” indeholder dog endnu en justering, idet

44-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

der foretages et tillæg for investeringerne i humankapital. I det traditionellenationalregnskab betragtes udgifterne til uddannelse som løbende forbrug.Imidlertid kan disse ifølge ”ægte opsparings”-tankegangen betragtes som eninvestering i humankapitalen, og i så fald er det nødvendigt at lægge dem tiligen. Det skal dog også bemærkes, at målet for ”ægte opsparing” ikke foretagerdet ovenfor viste fradrag for defensive miljøudgifter.Idet beregningen af ”ægte opsparing” inddrager andre justeringer end de rentmiljømæssige, er der betydelige lighedspunkter mellem ”ægte opsparing” og debredere mål for bæredygtighed/velfærd, ISEW og GPI, som blev omtalt i forrigeafsnit.Det ”grønne BNP” og ”ægte opsparing” beskrives yderligere i kapitel 7.

3.5 LykkemålMåling af densubjektive opfattelse

Sideløbende med arbejdet med at opstille ”objektive” velfærdsmål baseret påjusteringer af nationalregnskabet, har forskere i stigende grad fokuseret på atmåle menneskers egne subjektive opfattelser af deres lykke og tilfredshed medtilværelsen.Generelt er denne type mål baseret på interviewundersøgelser eller responden-ternes selvrapportering af deres lykke eller tilfredshedsniveau. Det kan fx væreud fra simple spørgsmål som: ”alt i alt, hvordan vil du sige, at du har det: Megettilfreds, Tilfreds eller Ikke tilfreds”?

OECD retningslinjer

OECD har i marts 2013 publiceret retningslinjer for, hvordan man måler sub-jektiv lykke. Publikationen er frembragt i forbindelse med det i kapitel 2 omtal-te ”OECD - Better Life Initiative”. Disse retningslinjerGuidelines on Measu-ring Subjective Well-being12er et forsøg på at opstille internationale retnings-linjer for, hvorledes subjektive data om lykke eller tilfredshed kan indsamles,publiceres og analyseres.Retningslinjerne vedrører også, hvorledes de subjektive data kan anvendes irelation til overvågning og beslutningstagen. Også de nationale statistikinstitu-tioners rolle i relation til sådanne data berøres.Hovedformålene med retningslinjerne er at:••Øge kvaliteten af de subjektive lykkemål indsamlet af statistikinstitutionerØge anvendeligheden af data og sammenligneligheden på tværs af landeved at etablere fælles begreber, klassifikationer og metoder til anvendelsei statistikinstitutionerneRådgive og give assistance til brugerne af data om subjektiv lykke

•Definition afsubjektiv lykke

I publikationen defineres subjektiv lykke som:“God mental tilstand, der inklu-derer menneskers forskellige evalueringer, positive og negative, om deres livog deres følelsesmæssige reaktioner på indtryk.”

12/www.oecd.org/statistics/guidelines-on-measuring-subjective-well-being.htm

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -45

Retningslinjerne inkluderer først og fremmest mål for, hvordan menneskeroplever deres liv og generelle trivsel. Målene omfatter tre elementer:•LivsevalueringEn reflekterende vurdering af en persons liv eller særlige aspekter af det,som generel tilfredshed med finansiel status, civil status, helbred m.m.Umiddelbar påvirkningEn persons følelser eller følelsesmæssige tilstand målt på et bestemt tids-punktEudomaniaFølelsen af mening og formål med livet

•

Indikatorer for densubjektive lykke

Målingen baseres på et sæt af indikatorer, der giver oplysninger om disse for-hold. Retningslinjerne inkluderer derimod ikke subjektive mål for objektivebegreber, så som vurdering af helbred eller luftkvalitet.Hensigten med lykkemålene er at se på udviklingen over tid, spredningen påtværs af forskellige grupper i samfundet og på tværs af lande.

Et supplementtil eksisterende,traditionelle mål

OECD understreger, at de subjektive lykkemål ikke skal erstatte vigtige økono-miske, sociale og miljømæssige indikatorer, men derimod supplere de alleredeeksisterende mål.Et led i anvendelsen af de subjektive lykkemål er at afdække forbindelsen mel-lem den subjektive oplevede tilfredshed og nogle af de faktorer, som indgår i detraditionelt anvendte mål fx BNP eller indkomst.

Manglende sammenhængmellem subjektiv lykke ogindkomst/forbrug

Her viser det sig bl.a., at der for udviklede lande ikke er nogen snæver sam-menhæng eller med andre ord, at de antagelser, der oftest gøres om, at velfær-den/lykken hænger sammen med indkomstens eller forbrugets størrelse, ikkeholder stik, eller i hvert fald at der ikke er nogen snæver sammenhæng, nårman når over et vist niveau for indkomst eller forbrug.Som eksempel på empiriske lykkemålinger kan nævnes, at premierministerDavid Cameron i 2010 bad statistikbureauet i UK, The Office of National Stati-stics, ONS, om at foretage en måling af befolkningens lykke som led i projektetMeasuring National Well-being: Life in the UK, 201213.I praksis foregik ONS’ undersøgelse ved at tilføje fire spørgsmål til forbrugs-/husholdningsundersøgelsen i 2011/12. De 200.000 personer, der deltog i un-dersøgelsen blev bedt om at besvare følgende fire spørgsmål på en skala fra 0 til10:1.2.3.4.Hvor tilfreds er du med din tilværelse i dag?Hvor lykkelig følte du dig i går?Hvor ængstelig følte du dig i går?I hvilken udstrækning føler du, de ting du gør i dit liv, er umagen værd?

Measuring NationalWell-being i UK

13www.ons.gov.uk/ons/rel/wellbeing/measuring-national-well-being/first-annual-report-on-measuring-national-well-being/art-

measuring-national-well-being-annual-report.html

46-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

Rapporten kombinerer de indsamlede data for den subjektive lykke med objek-tive økonomiske data. Rapporten viser, at graden af tilfredshed med tilværel-sen (spørgsmål 1) følger udsving i BNP med en forsinkelse på et til to år.Undersøgelsen viser også, at lykke varierer i overensstemmelse med etniskbaggrund, køn og sundhed. Kvinder viste en større tendens til at være meretilfredse med tilværelsen end mænd, men rapporterede samtidig et højere ni-veau af ængstelse.Rapportens konklusioner understreger, at lykkeniveauet varierer på tværs afindivider, og at der er behov for forskellige indikatorer for trivsel, der kan af-spejle tilfredsheden med de forskellige aspekter af livet. Rapporten gør dermedogså op med ideen om, at lykken eller tilfredsheden kan opgøres ud fra ét en-kelt mål.Gross NationalHappiness i Bhutan

Mens OECD’s retningslinjer og meget af den vestlige lykkeforskning koncentre-rer sig om opgørelsen af den subjektive lykke, har man i Bhutan udviklet detsåkaldte Gross National Happiness (GNH) Index14, der bygger på bhutanesiskkultur og historie. GNH-indekset er flerdimensionelt i den forstand, at det ikkekun er baseret på den subjektivt oplevede lykke eller tilfredshed, men også in-deholder objektivt målbare forhold.Udviklingen af GNH blev påbegyndt under den fjerde konge af Bhutan JigmeSingye Wangchuck i begyndelsen af 1970'erne ud fra en betragtning om, at enstigning i BNP ikke var den eneste meningsfulde målsætning for Bhutan og atvisse faktorer, der øger BNP, har negative konsekvenser fx på miljøområdet.Formålet med GNH er således at opnå en afbalanceret udvikling i alle de facet-ter af livet, som er afgørende for befolkningens lykke.Begrebet Gross National Happiness omfatter fire søjler:----Fair socioøkonomisk udvikling (bedre uddannelse og sundhed),Bevarelse og fremme af en levende kultur,Miljøbeskyttelse ogGod regeringsførelse.

Til målingen af de fire søjler benytter man i Bhutan Gross National HappinessIndex, GNHI. Senest er det beregnet på baggrund af interviews med godt 7.000bhutanesere. Man har spurgt til deres livsbetingelser og opfattelse af tilværel-sen inden for ni domæner målt ved 33 klynger af indikatorer, som hver især ersammensat af 124 variable.De ni domæner er psykisk velbefindende, afbalanceret tidsforbrug, samfundetsvitalitet, kulturel mangfoldighed, økologisk modstandskraft, levestandard, hel-bred, uddannelse og god regeringsførelse.For hver indikator indplaceres svarpersonerne på en skala fra ”unhappy” til”deeply happy”. De forskellige indikatorer og hovedområder vægtes dereftersammen til et samlet mål for lykkeniveauet. De enkelte områder indgår medlige stor vægt, da man ikke vil sige, at det ene område er vigtigere end det an-det.

14www.grossnationalhappiness.com

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -47

Den seneste opgørelse af GNHI-indekset viste, at 10,4 pct. var ‘unhappy’, 47,8pct. var ‘narrowly happy’, 32,6 pct. var ‘extensively happy’ og 8,3 pct. var ‘de-eply happy’.Formålet med GNHI er at give et samlet billede af, om bhutaneserne overord-net set er tilfredse med deres livsvilkår. Men det er nok så vigtigt, at de enkelteindikatorer, der indgår i GNHI, viser om de tilhørende specifikke områder haret tilstrækkeligt højt niveau. Hvis det ikke er tilfældet, diskuterer embedsmændpå distriktsniveau, hvor der er behov for tiltag for at forbedre forholdene for demennesker, der endnu ikke er karakteriseret som lykkelige/tilfredse.Et eksempel på at man søger at balancere materiel udvikling med andre forholder, at arbejdstidens længde indgår som en delindikator i GNHI. I Bhutan regnerman med en arbejdsdag på otte timer. Hvis man arbejder mere end det, bliverman i GNH-opgørelsen kategoriseret som ”tidsberøvet”. Når det samlede GNHIopgøres vil tidsrøveriet opveje den stigning i indkomsten, der følger af merar-bejdet.Et andet eksempel er, at det i kategorien ”god regeringsførelse” opgøres, hvorlangt svarpersonerne i undersøgelsen har til det nærmeste sundhedscenter,hvordan de kommer af med deres affald, og om elektricitet og vand er tilgænge-ligt. Er forholdene ikke i orden, trækker det ned i GNHI og viser, at myndighe-derne bør gøre noget for at forbedre dem.

48-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

4. SEEA – System of Environmental-Economic Accounting4.1 IndledningDette kapitel giver en oversigt overSEEA, System of Environmental-Economic-Environmental Accounting,som er et system for grønne national-regnskaber (miljøøkonomiske regnskaber) udviklet af FN i samarbejde medEurostat, OECD, Verdensbanken, IMF og FAO og med ekspertbistand fra bl.a.en række nationale statistikinstitutioner.Et værktøj tilat organisere data ommiljø og økonomi

SEEA kan karakteriseres som et værktøj til at organisere data om miljø og øko-nomi. Til det brug indeholder SEEA et sæt af internationalt anerkendte begre-ber, definitioner, klassifikationer, regnskabsregler og tabeller til brug for op-bygning af international sammenlignelig statistik på området.SEEA er langt hen ad vejen opbygget efter samme grundprincipper som SNA,System of National Accounts, dvs. FN’s internationale retningslinjer for natio-nalregnskaber. Det betyder, at afgrænsninger, definitioner, klassifikationer ogregnskabsregler mv. går igen i SEEA og SNA. Derved opnås, at det er nemmereat koble og sammenligne den information om økonomien, der er i national-regnskabet med data og statistik på miljøområdet.På samme måde som det ikke er hensigten med nationalregnskabet, at det skalføre frem til ét enkelt tal, der kan tolkes som årets økonomiske resultat, er for-målet med SEEA heller ikke at komme frem til et enkelt tal eller en enkelt indi-kator fx i form af et ”grønt BNP”. Tværtimod er det et gennemgående træk vedSEEA, at det som et ”multi-purpose”-system præsenterer en lang række infor-mationer for de forskellige miljø- og ressourcerelaterede områder. Det er såle-des ikke indbygget i systemet, at et område er vigtigere end et andet, eller at deenkelte områder fx luft og vand skal vægtes mod hinanden eller sammenvejes.SEEA sigter mod at være bredt dækkende i den forstand, at man ved hjælp afSEEA kan belyse stort set alle områder i krydsfeltet mellem økonomi og miljø,uanset hvilket miljø eller naturressourceområde, der er tale om. Men fokus erpå interaktionen mellem miljø og økonomi. Det betyder på den anden side, atSEEA ikke giver en detaljeret naturvidenskabelig beskrivelse af processer ellerforhold, der foregår i naturen.Selvom SEEA er et bredt favnende system, er det samtidigt et modulært ogfleksibelt system, der muliggør, at landene kan implementere de dele af det,som de finder vigtigst og nyttigst under hensyntagen til de begrænsninger ipenge og ressourcer, der er. Lande med mange naturressourcer vil således na-turligt starte med at opstille SEEA-regnskaber for udvalgte naturressourcer,mens andre, mindre ressourcerige lande, typisk vil starte med SEEA-regnskaber for udslip af drivhusgasser og luftforurenende stoffer.

Samme definitioner ogklassifikationer som inationalregnskabet

”Multi-purpose”-system

Fokus på interaktionenmellem økonomi og miljø

25 år med SEEA

Arbejdet med SEEA i FN-regi har stået på i mere end 25 år. Den første versionaf SEEA blev publiceret i starten af 1990’erne. Den blev startskuddet til en ko-ordineret og fokuseret indsats med videreudvikling og erfaringsopbygning un-der inddragelse af eksperter fra først og fremmest internationale organisationerog nationale statistikinstitutioner.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -49SEEA 2003

Arbejdet i 1990’erne og starten af 2000-tallet førte frem til udgivelsen af SEEA2003 (United Nations m.fl.2003), som i forhold til den første SEEA version erlangt mere gennemarbejdet og omfattende samtidigt med, at den præsentererkonkrete eksempler og resultater fra grønne nationalregnskaber i forskelligelande.SEEA 2003 er en beskrivelse af datidens ”best practice”. Det betyder også, atden ikke fremtræder som en autoritativ standard for, hvordan statistikinstituti-oner eller andre skal opbygge regnskaberne. Specielt i dens beskrivelse af værd-isætning af ikke-markedsomsatte miljøgoder samt beregning af alternativenationalregnskabsaggregater (”grønt BNP”) præsenteres forskellige mulighederog de forskellige fordele og ulemper fremlægges.Som følge af SEEA 2003’s karakter af ”best practice”, og den hurtige udviklingpå området, iværksatte FN kort efter udgivelsen af SEEA 2003 en formaliseretproces mod at revidere og udvikle SEEA 2003 hen imod en statistisk standard,dvs. et entydigt sæt retningslinjer for, hvordan grønne nationalregnskaber børopbygges baseret på international erfaring og konsensus. Dette arbejde resul-terede i publikationenSEEA Central Framework,som i marts 2013 blev vedta-get som en statistisk standard af FN’s statistiske kommission.En statistisk standard i FN’s statistiske system er kendetegnet ved, at den harværet gennem en lang proces med drøftelser i ekspertgrupper, en global høringomfattende alle FN’s medlemslande samt en godkendelse i FN’s statistiskekommission, hvor statistikinstitutioner fra alle FN’s medlemslande er repræ-senteret. Selvom landene ikke er forpligtede til at følge FN’s standarder er dertradition for, at de gør det. Hertil kommer, at standarderne har betydning forden lovgivning og de retningslinjer, som benyttes i EU.Et eksempel herpå, er, at den statistiske standard SNA, System of National Ac-counts, udgør grundlaget for alle landes arbejde med nationalregnskaber. Medenkelte tilpasninger og praktiske uddybninger er SNA direkte overført til euro-pæiske forhold i ENS, det europæiske nationalregnskabssystem, som udgørgrundlaget for de lovpligtige indberetninger af nationalregnskabsdata fra EU-medlemslandene til Eurostat.Tilsvarende er det nuSEEA, Central Framework,der er udgangspunktet for demoduler, der indgår i EU-lovgivningen om europæiske miljøøkonomiske regn-skaber og i det hele taget for EU’s strategi for udvikling af regnskaberne (sekapitel 5).Arbejdet med at udvikle SEEA til en statistisk standard har - som i øvrigt arbej-det med SEEA 2003 - været støttet af eksperter fra de internationale organisa-tioner og fra nationale statistikinstitutioner, herunder også Danmarks Statistik.Arbejdet har ført til udvikling af flere forskellige SEEA publikationer ud overSEEA Central Framework.Nogle har stadig karakter af ”best practice”, somder altså ikke er fuldstændig enighed om i statistisk sammenhæng.

Best practice

SEEA Central Framework

Statistiske standarder

50-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

Figur 4.1 giver en oversigt over publikationerne.Figur 4.1

SEEA’s rolle i FN’s statistiske system

SEEA Central Frameworkpræsenterer de overordnede principper, som degrønne nationalregnskaber bør opbygges efter. Et væsentligt element er, somogså nævnt ovenfor, den tætte tilknytning mellem SNA, System of NationalAccounts, ogSEEA, Central Framework,via anvendelsen af de samme prin-cipper, klassifikationer og kontostrukturer.SEEA Central Frameworker temmelig oversigtspræget, idet den fokuserer påde generelle principper for de forskellige typer af regnskaber og præsenterernogle ret generelle tabeller for fx energiregnskaber og vandregnskaber.SEEA Water ogSEEA Energy

Som supplement tilSEEA Central Frameworkfindes publikationerneSEEAWaterogSEEA Energy.Disse supplererSEEA Central Frameworkved at giveen mere udførlig beskrivelse af principper mv. for vand- hhv. energiregnska-berne. Desuden præsenterer de to publikationer en række mere detaljerede ogsupplerende tabeller, se nedenfor.De tre omtalte SEEA publikationers karakter af standarder er som nævnt opnå-et via en lang proces. Undervejs i denne proces er der visse områder inden forde grønne nationalregnskaber, der er blevet sorteret fra, fordi der ikke harkunnet opnås konsensus om anvendelsen af en metode eller et princip, ellerfordi de er forbundet med for stor usikkerhed. Dette gælder fx for regnskaberfor økosystemer og for beregningen af et ”grønt BNP” baseret på en monetærværdisætning af fx forurening.I erkendelse af den store interesse, der er for at beskrive økosystemer og deresbetydning for økonomien og mennesker mere generelt, samt den hastige vi-densopbygning, der finder sted på området, er publikationenSEEA Experi-

”Grønt BNP” ogøkosystemer ikke medtagetsom del af den statistiskestandard

SEEA ExperimentalEco-system Accounting

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -51

mental Ecosystem Accountingunder udvikling. Publikation beskriver ”state ofthe art” på området, men den vil foreløbig ikke blive søgt vedtaget som en stati-stisk standard.SEEA Applicationsand Extensions

Som supplement tilSEEA, Central Framework, SEEA-WaterogSEEA-Energyarbejder FN’s statistiske afdeling i samarbejde med ekspertgrupperne på atfærdiggøre en supplerende publikation,SEEA Applications and Extensions,som i højere grad end standarderne, fokuserer på, hvordan regnskaberne kananvendes til analyser og i forbindelse med beslutningstagen på områder, hvorsammenhængen mellem miljø og økonomi er i fokus.Figur 4.1 viser også, at der er en tæt tilknytning ikke bare mellem SEEA ogSNA, men også mellem SEEA og FN’s systemer til organisering og udvikling afgrundlæggende energi- og miljøstatistik. Således er der en tæt sammenhængmellemSEEA WaterogIRWS,som er FN’sInternational Recommendationsfor Water Statistics.Og der er tilsvarende en tæt sammenhæng mellemSEEA-EnergyogInternational Recommendations for Energy Statistics, IRES.Anbefalingerne for de specifikke statistikområder, IRWS og IRES, angiver degrundlæggende principper og enheder mv., der bør anvendes ved indsamlingog produktion af statistikken, mens SEEA bringer statistikken et skridt videre iretning af at gøre den sammenlignelig og konsistent med den økonomiske sta-tistik. En anden væsentlig berigelse af statistikken, som regnskaberne biddra-ger med, er, at de forskellige typer statistik og data bringes ind i en fælles ram-me. Derved opnås en betydelig grad af kvalitetssikring, et bedre overblik oganalytiske muligheder.Fra statistik til regnskaber

SEEA og andrestatistiksystemer

Fra statistik til regnskaber

Figur 4.2

Kilde:http://unstats.un.org/unsd/envaccounting/WWAP_UNSD_WaterMF.pdf

Der er også en vis naturlig sammenhæng mellem SEEA på den ene side ogFDES, Framework for the Development of Environment Statistics.Denne erdog endnu ikke helt så udviklet som sammenhængen mellem SEEA, IRWS ogIRES.Klassifikationer

Endelig skal det nævnes, at det er et gennemgående træk ved SEEA, at der,hvor det er relevant, anvendes de samme klassifikationer for fx brancher ogprodukter, som anvendes i SNA. Disse klassifikationer fxISIC, InternationalStandard Industrial Classification of All Economic Activities,for brancher ogCPC, Central Product Classification,for produkter er også en del af FN’s stati-

52-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

stiske system og anvendes af de fleste lande evt. med mindre landespecifikkemodifikationer.I en række tilfælde er der dog også udviklet særlige mere detaljerede miljø-eller ressourcerelaterede klassifikationer til brug for miljø- og energistatistik-ken og SEEA. Det gælder fxISEC, International Classification of Energy Sta-tistics.Hvor det er relevant, er der i sådanne tilfælde udviklet ”broer”, hvorafforbindelsen til de øvrige klassifikationer fremgår. Det gælder fx for forbindel-sen mellem ISEC og CPC.Ud over de nævnte SEEA-publikationer findes der også et par ældre publikati-oner, bl.a. en publikation, der beskriver regnskaber for fisk og fiskeri samt enpublikation, der giver anvisninger på operationalisering af regnskaberne ipraksis.I de næste afsnit gives en kort introduktion til de seneste og mest relevanteSEEA-publikationer.

4.2Kernen i et grøntnationalregnskab

SEEA Central Framework

Med vedtagelsen afSEEA Central Frameworksom en statistisk standard måde integrerede og sammenhængende tabeller, retningslinjer og metoder mv.,der er beskrevet i publikationen, betragtes som kernen i de grønne nationalenationalregnskaber, som statistikinstitutioner, herunder Danmarks Statistik,naturligt vil beskæftige sig med.Der er tre overordnede typer af regnskaber iSEEA, Central Framework:1. Regnskaber for fysiske strømme2. Regnskaber for miljømæssige transaktioner3. Aktivkonti for beholdninger af naturressourcer

Tre typer af regnskaber

Regnskaber forfysiske strømme

De fysiske strømregnskaber beskriver tre typer af strømme:•Naturlige inputs fra miljøet til økonomienDe naturlige inputs benyttes iSEEA Central Frameworksom betegnel-se for naturressourcer og forskellige stoffer som fx ilt og næringsstoffer,der kommer fra naturen og anvendes i produktionsprocesserne. Natur-ressourcerne omfatter fx råolie, naturgas, mineraler og biomasse i formaf fx træ.Produkter inden for økonomienProdukterne produceres og anvendes i økonomien. Det gælder fx ener-giprodukter, fødevarer og kemiske produkter.Residualer fra økonomien til miljøetSEEA benytter betegnelsen residualer for de materialer mv., derstrømmer fra økonomien til miljøet. Det dækker fx over emissioner tilluft, vand, jord samt affald og spildevand m.m.

•

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -53

De tre typer af strømme er illustreret i figur 4.3.Figur 4.3

Fysiske strømme af naturlige inputs, produkter og residualer

Kilde: SEEA Central Framework

Naturlige inputs, produkterog residualer

I praksis belyses de fysiske strømme af naturlige inputs, produkter og residua-ler ved opstilling af såkaldte supply-use-tabeller (tilgang-anvendelsestabeller).Ved hjælp af disse tabeller organiseres informationen om oprindelse (fx bran-cher eller husholdninger), destination (fx miljøet) og om den fysiske mængde afde pågældende naturlige inputs, produkter eller residualer.Tabel 4.1 illustrerer det generelle format for SEEA’s supply-use-tabeller.Den øverste del af tabellen viser tilgangen af naturlige inputs, produkter ogresidualer, mens den nederste del viser anvendelsen af samme. Tilgang og an-vendelse vises for kategorierne: brancher, husholdninger, akkumulering, restenaf verden og miljøet.Akkumulering dækker over strømme til og fra kapitalapparatet mv. På tilgangs-siden benyttes kategorien til at bogføre residualer, der fx opstår i forbindelsemed nedrivning og skrotning af udtjente bygninger og maskiner. På anvendel-sessiden benyttes kategorien til at bogføre produkter, der ophobes i økonomien(investeringer) og fx affald, der deponeres på lossepladser.Supply-use-tabellerne giver en ramme for at samle al information vedrørendede fysiske strømme mellem den indenlandske økonomi, andre lande og miljøet.Da materialebalanceprincippet skal overholdes, vil der ved en konsistent udfyl-delse af regnskabet for hver kategori gælde, at tilgang skal være lig anvendelse.Ved at organisere de fysiske strømdata på denne måde i regnskaberne bliverdet muligt at tjekke, om alle relevante strømme er medtaget i opgørelsen, ogom der er indbyrdes konsistens og sammenhæng, således at de bogholderi-mæssige identiteter (tilgang=anvendelse) overholdes.Da det samtidig er det samme princip og de samme kategorier (bortset fra ”mil-jøet”), som benyttes i nationalregnskabet, er det desuden muligt at sammen-koble de fysiske data i SEEA med de økonomiske data fra nationalregnskabet.

Fysiske supply-use tabeller

54-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNPTabel 4.1

Generelt format for fysiske supply-use tabeller, tonsIndustriesSupply tableNaturalinputsProductsResidualsOutputResidualsgenerated byindustryResidualsResidualsgenerated by from scrappingfinal house- and demolitionhold con-of producedsumptionassetsImportsFlows fromthe environ-mentTotal supplyof naturalinputsTotal supplyof productsTotal supplyof residualsHouseholdsAccumulationRest of theworldEnvironmentTotal

Use tableNaturalinputsProductsExtraction ofnatural inputsIntermediateHouseholdconsumption final consump-tionCollection &treatment ofwaste andother residu-alsGross capitalformationAccumulationof waste incontrolledlandfill sitesExportsTotal use ofnatural inputsTotal use ofproductsResidual flowsdirect toenvironmentTotal use ofresiduals

Residuals

Kilde: SEEA Central Framework

Regnskaber formiljømæssige transaktioner

Regnskaberne for miljømæssige transaktioner beskriver de transaktioner mel-lem forskellige økonomiske enheder (erhverv, husholdninger, det offentlige),der er relateret til miljøet.Regnskaberne omfatter følgende hovedkategorier•••Miljøbeskyttelsesaktiviteter (miljøbeskyttelsesomkostninger)Produktion af grønne produkterMiljørelaterede skatter

Aktiviteter tilmiljøbeskyttelse

Regnskaberne for miljøbeskyttelsesaktiviteter belyser samfundets miljørelate-rede indsats for at forhindre eller afbøde virkningerne af forurening mv. Regn-skaberne giver bl.a. oplysninger om de samlede nationale udgifter, og hvorledesde finansieres. Regnskabet omfatter både de løbende transaktioner og kapital-transaktioner herunder investeringer i miljøbeskyttelsesudstyr.Regnskaberne for miljøbeskyttelse kan betragtes som et udtræk af national-regnskabet af de aktiviteter, der har med miljøbeskyttelse at gøre. I henhold tilde bogholderimæssige sammenhænge i nationalregnskabet kan produktionenaf en vare eller tjeneste opgøres som summen af de omkostninger, der er med-gået til at producere den pågældende vare eller tjeneste. Da dette også gælderfor miljøbeskyttelsestjenesterne, opgøres produktionen af miljøbeskyttelsestje-nesterne i regnskaberne som summen af forbrug i produktionen, lønninger,produktskatter og forbrug af fast realkapital med tillæg af et overskud af pro-duktionen.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -55

En del af regnskabet viser desuden, hvem der umiddelbart bruger miljøbeskyt-telsen. Det omfatter en opdeling på, om miljøbeskyttelsen bruges af erhvervenesom input til forbrug i produktionen, går til investeringer eller om det er hus-holdningerne eller det offentlige, der bruger miljøbeskyttelsen. Også overførs-ler til udlandet vises. En anden del af regnskabet viser for hver af brugerne,hvem det er, der betaler for miljøbeskyttelsen, fx om en del af husholdninger-nes miljøbeskyttelse betales af det offentlige.Produktion afgrønne produkter

Regnskaberne for produktion af grønne produkter (Environmental Goods andServices Sector, EGSS) beskriver produktion, beskæftigelse, eksport mv. i virk-somheder, der defineres som procenter af grønne produkter. Regnskaberneafspejler således den del af produktion, beskæftigelse og eksport, som på bag-grund af passende definition af hvad, der er grønne produkter kan identificeresog udskilles fra eksisterende statistikker.Grønne produkter omfatter vare- og/eller serviceydelser, som:•måler, kontrollerer, genopbygger, forebygger, behandler, minimerer,forsker i og indhenter viden om miljømæssige skader på luft, vand ogjord samt håndterer problemer med affald, støj, biodiversitet og land-skaber. Dette indebærer renere teknologier, produkter og serviceydel-ser, der forebygger eller reducerer forurening.måler, kontrollerer, genopbygger, forebygger, behandler, minimererog forsker i ressourceudnyttelse, primært ved optimering af teknologi-er, produkter og tjenester som minimerer brugen af naturressourcer.

•

Det skal bemærkes, at afgrænsningen af, hvad der i praksis skal opfattes somgrønne produkter, er vanskelig, og at forskellige lande benytter forskellige af-grænsninger. Dette vanskeliggør naturligvis også sammenligninger af sådannestatistikker på tværs af lande. Der arbejdes dog fx i Eurostat-regi på at standar-disere definitionerne, således at der opnås større sammenlignelighed.Miljørelaterede skatter

Regnskabet for miljørelaterede skatter viser for økonomien som helhed, elleropdelt på brancher og husholdninger, hvilken type miljørelaterede skatter,myndighederne opkræver, og hvem der betaler dem.En miljørelateret skat defineres iSEEA Central Frameworksom en skat, der errelateret til en fysisk enhed (eller proxy herfor), som påvirker miljøet negativt.Som eksempel kan nævnes en CO2afgift, der er relateret til det fysiske udslip afCO2pr. enhed forbrugt energi. Pr. konvention inkluderes alle energi- og trans-portskatter. Ud over disse to grupper opdeles de miljørelaterede skatter i foru-reningsskatter og ressourceskatter.I praksis afgrænses de miljørelaterede skatter ved at se på samtlige skatter, derbetales og det afgøres i hvert enkelt tilfælde, om det grundlag som skatten fast-sættes på, kan siges at have en negativ påvirkning af miljøet.Tabel 4.2 viser en opgørelse af miljørelaterede skatter fordelt på de fire hoved-grupper energi, transport, forurening og ressourcer samt på afgiftstype dvs.produktskatter, andre produktionskatter og indkomstskatter mv.Et mere detaljeret regnskab ville også indeholde en beskrivelse af hvem (bran-cher og husholdninger), der betaler de miljørelaterede skatter.

56-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNPTabel 4.2

Miljørelaterede skatter fordelt på typer af afgift, mio. kr.Type of environmental taxTaxes on Other taxesproducts on productionType of taxTaxes on incomeCorporationsEnergy taxesCarbon taxesTaxes on fuel used fortransportOther energy taxesTransport taxesPollution taxesResource taxesTotal environmental taxesNon-environmental taxesTotal taxesShare of environm. taxesKilde: SEEA Central Framework

TotalOther Capitalcurrent taxestaxes

House-holds30012 6004 6004 7003 3004 9001 10090019 500198 800218 3009,8%

10 8004 6004 7001 5002 60040020014 00079 00093 00017,7%

1 500

1 5008005004003 20015 40018 60020,8%

23 00023 0000,0%

74 00074 0000,0%

1 4002003001 9004005 800 1 6007 700 2 00032,8% 25,0%

300100

Aktivkonti for beholdningeraf naturressourcer

Aktivkontiene er balanceopgørelser for naturressourcerne, der viser sammen-hængene mellem åbningsbeholdninger og slutbeholdninger og redegør for æn-dringerne i løbet af den periode, der betragtes.Aktivkontiene for naturressourcer kan opstilles i fysiske enheder for at belysede tilstedeværende mængder af naturressourcer og ændringerne i dem. Opstil-ling af balancerne i fysiske enheder giver overblik over ressourcetilgængelighedog er nyttige ved vurderinger af bæredygtighed.I mange tilfælde er det også muligt at opstille regnskaberne i monetære enhe-der, hvorved den værdimæssige udvikling kan følges og de samlede værdier afbeholdningerne kan indgå i formueopgørelser, der omfatter både produceredeaktiver som maskiner og bygninger mv. samt ikke-producerede aktiver i formaf jord og naturressourcer. Opstilling af balancerne i værdier bidrager til enopgørelse af den samlede nationalformue og er også nødvendig, hvis man øn-sker at beregne justerede nationalregnskabsaggregater i form af et ”grøntBNP”.

Fysiske og monetære

Aktivkontienes poster

Tabel 4.3 viser de poster, der generelt indgår på aktivkontiene. Kontiene inde-holder altid en åbningsbeholdning øverst og en slutbeholdning nederst. Deændringer, som regnskaberne desuden redegør for, omfatter bl.a. udvinding,naturlig vækst, nye fund, tab ved katastrofer og omvurderinger alt efter omaktivkontoen vedrører en fornybar eller en udtømmelig ressource, og om der ertale om en fysisk eller monetær konto.Kontoen skal altid balancere således, at slutbeholdningen svarer til åbningsbe-holdningen plus ændringerne i løbet af perioden.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -57Tabel 4.3

Generel aktivkonto

Kilde: SEEA Central Framework

Som nævnt kan aktivkontiene også i mange tilfælde opstilles i monetære enhe-der. Det gælder i de tilfælde, hvor markedsværdierne kan observeres, fordi dersker en omsætning på et marked (fx jordarealer), eller fordi der findes genereltaccepterede metoder til at tilknytte værdier ved hjælp af beregninger (fx olie ognaturgas i undergrunden).SEEA, Central FrameworkogSNAanbefaler, at man til værdisætning i de til-fælde, hvor værdierne ikke kan observeres benytter en såkaldt nutidsværdibe-regning ud fra de fremtidige afkast fra ressourcen og udvindingsomkostninger-ne. Ved en sådan beregning er det nødvendigt at gøre en del antagelser bl.a. omden fremtidige udvindingsprofil og fremtidige priser og omkostninger. Desu-den skal der fastsættes en diskonteringsrate. Denne type beregninger vil derforaltid være forbundet med stor usikkerhed.I de tilfælde hvor det er muligt at værdiansætte naturressourcerne og ændrin-ger i beholdningen af disse, beskriverSEEA, Central Framework,hvordan demakroøkonomiske mål, fx nettonationalproduktet, kan justeres for udtømnin-gen af naturressourcerne.Implementering af SEEACentral Framework

SEEA, Central Frameworkudgør en integreret sammenhængende regnskabs-serie, men regnskaberne er opbygget, så de kan implementeres helt eller delvis.Afhængig af specifikke miljømæssige problemstillinger, og de tilgængelige res-sourcer til arbejdet, kan landene således vælge kun at implementere udvalgteregnskaber.Lande med mange naturressourcer kan ved at udvikle aktivkonti sætte fokus påudtømning af ressourcer i forhold til økonomisk og miljømæssig bæredygtighedog dermed skabe rammerne for en politikudvikling på området.For andre lande kan det være hensigtsmæssigt at implementere fysiske materi-alestrømregnskaber med særligt fokus på de materialetyper, der udgør de stør-ste ressourcemæssige eller miljømæssige udfordring.For lande, der har fokus på økonomiske styringsmidler for at begrænse forure-ningen, vil konti for miljørelaterede skatter og miljøbeskyttelseskonti kunne

58-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

være en tidlig prioritet sammen med fysiske strømregnskaber for luftforure-nende stoffer mv.

4.3 SEEA WaterOrganisering af hydrologiskog økonomisk information

SEEA Water(Systemof Environmental-Economic Accounting for Water)elleri kort form SEEA-W er et regnskabssystem for vandressourcer knyttet til ogfuldt konsistent medSEEA, Central Framework.Regnskabssystemet giver dekonceptuelle rammer til organisering af hydrologisk og økonomisk informationrelateret til vand på en sammenhængende og konsistent måde.Inden for rammerne af SEEA-W beskrives det hydrologiske kredsløb og sam-spillet med økonomien, som den er beskrevet i nationalregnskabet. Figur 4.4illustrerer det hydrologiske system øverst og de økonomiske aktiviteter nedersti figuren. Forbindelsen mellem de to systemer udgøres bl.a. af indvinding afvand og tilbageledning af spildevand.

Statistisk standard

SEEA-W blev vedtaget som statistisk standard på det 38. møde i FN’s Statisti-ske Kommission i 2007.I lighed medSEEA Central FrameworkindeholderSEEA-Wde tre overordne-de typer regnskaber:1. Regnskaber for fysiske strømme af vand2. Regnskaber for miljømæssige transaktioner knyttet til vand3. Aktivkonti - balancer for beholdninger af vand

Tre typer regnskaberfor vand

Supply-use tabeller

I første del af SEEA-W beskrives med udgangspunkt i supply-use-tabeller forvand, først og fremmest det fysiske flow af vand fra natur til økonomi, flowetinden for økonomien mellem erhverv og husholdninger samt flowet af vand fraøkonomien tilbage til naturen. Ved at knytte disse oplysninger til oplysningerom fx branchernes produktion fås et grundlag for at analysere, hvordan deøkonomiske aktiviteter påvirker vandmiljøet.Første del af SEEA-W præsenterer endvidere dels regnskaber for flowet af foru-renende stoffer udledt til vandmiljøet via spildevand, dels en beskrivelse afaspekter knyttet til vandsektorens økonomi.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -59Figur 4.4

Det hydrologiske system og økonomien

Kilde: SEEA-W

Vandsektorens økonomi er først og fremmest beskrevet ved supply-use-tabelleropgjort i monetære enheder, men skatter og afgifter på indvinding og forbrug afvand, samt rettigheder til at indvinde vand er også inkluderet. Desuden indgårder regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter og forvaltning af vandressourcen.SEEA–W beskriver også specifikke beholdningsopgørelser for vand. Som degenerelle aktivkonti (jf. tabel 4.3) indeholder aktivkontiene for vand poster foråbnings- og slutbeholdning af vandressourcen samt ændringerne heri i løbet afperioden.Kvaliteten af vand

I anden del af SEEA-W diskuteres dels aspekter knyttet til kvaliteten af vand ogværdisætning af vandressourcer, dels præsenteres anvendelser af SEEA-W.I SEEA-W skelnes mellem typer af vand, fx grundvand og overfladevand lige-som konsekvenserne af at opgøre flowene for kalenderår og ikke for det hydro-logiske år gennemgås.Vandressourcens geografiske placering i forhold til efterspørgslen og regionalevandregnskaber er også vigtigt aspekter, der omtales i SEEA-W. De regionalevandregnskaber kan følge de administrative enheder, som de økonomiske

60-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

regnskaber typisk følger, eller de kan følge afstrømningsområder, der vil væreden naturlige afgrænsning af vandressourcen.InternationalRecommendations forWater Statistics

I relation til SEEA-W findes som tidligere nævnt publikationenInternationalRecommendations for Water Statistics(IRWS), der understøtter implemente-ringen af SEEA-W i form af principper, koncepter, definitioner og præciserin-ger af hvilke data, der er nødvendige til opstillingen af et vandregnskab.

4.4 SEEA EnergySEEA Energy, System of Environmental-Economic Accounting for Energyeller blot SEEA-E, er et regnskabssystem for energirelateret information, der erknyttet til og fuldt konsistent medSEEA, Central Framework.International standard

På det 44. møde i FN’s Statistiske Kommission i februar 2013 blev det besluttetat vedtage SEEA-E som en statistisk standard relateret tilSEEA, CentralFramework.SEEA-E hænger sammen med publikationenInternational Recommendationsfor Energy Statistics(IRES). Begge publikationer beskriver, hvordan informa-tion om energi kan organiseres, sådan at efterspørgslen fra forskellige bruger-grupper efter energirelateret information kan imødekommes.SEEA-E uddyber sammenhængen mellem den primære energistatistik og desåkaldte energibalancer på den ene side og energiregnskaberne på den andenside.

InternationalRecommendations forEnergy Statistics

Energy StatisticsCompilers manual

PublikationenEnergy Statistics Compilers Manual(ESCM), der i skrivendestund er under udarbejdelse, vil indeholde detaljerede beskrivelser relateret tilden praktiske indsamling af energidata samt opstillingen af primære energista-tistikker, energibalancer og energiregnskaber. ESCM vil således understøttebåde IRES og SEEA-E.De tre generelle typer af regnskaber går igen iSEEA-E:1. Regnskaber for fysiske strømme af energi2. Regnskaber for miljømæssige transaktioner relateret til energi3. Aktivkonti - balancer for beholdninger af energiressourcerSEEA-E beskriver en række af koncepter, definitioner og klassifikationer rela-teret til energi i overensstemmelse med de tilsvarende begreber i SEEA CentralFramework og SNA, hvorved informationen om energi, økonomi og miljø kanintegreres.

Tre typer regnskaber

Produktion og forbrug samtreserver af energi

Inden for rammerne af SEEA-E beskrives alle aspekter af produktion og for-brug af energi samt reserver af energi og samspillet med nationaløkonomien iøvrigt.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -61Figur 4.5

Illustration fra SEEA-E af strømmene af energi

Kilde: SEEA-E

Supply-use tabeller

SEEA-E beskriver med udgangspunkt i supply-use-tabeller flowet af primærenergi (naturlige inputs) indvundet fra naturen, flowet af energiprodukter in-den for økonomien og flowet af restprodukter (residualer) tilbage til naturen.Som i de generelle supply-use-tabeller (tabel 4.1) præsenteret iSEEA CentralFrameworkindeholder supply-use-tabellerne for energi på både tilgangssidenog anvendelsessiden de tre hovedtyper naturlige inputs, produkter samt kate-gorierne brancher, husholdninger, akkumulation, resten af verden og miljøet.Den samlede tilgang og den samlede anvendelse af hver type energi vil være lighinanden, ligesom der skal være balance for brancher, husholdninger og øvrigekategorier. For en given branche skal det samlede input af naturlige inputs ogenergiprodukter således være lig det samlede output af energiprodukter ogenergiresidualer.Supply-use-tabellerne for energi kan opstilles i både fysiske enheder (fx joules)og i værdier. Supply-use-tabellerne i værdier vil man typisk kun opstille forenergiprodukterne, da det er disse, der er markedsomsatte og dermed har enobserverbar værdi. Ved at benytte principperne fra SEEA og SNA sikres det, atsupply-use-tabellerne for energi er konsistente med de traditionelle supply-use-tabeller i nationalregnskabet.

Naturlige inputs, produkterog residualer

Tilgang = anvendelse

Fysiske og monetæretabeller

62-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNPAktivkonti for energi

Aktivkontiene for energiressourcer indeholder som den generelle aktivkontofraSEEA Central Framework(se tabel 4.3) åbnings- og slutbeholdninger samtde relevante ændringer i perioden. Aktivkontiene for energiressourcer kan ty-pisk opgøres i både fysiske enheder og i værdier.

4.5 SEEA Experimental Ecosystem AccountingEksperimentelleregnskaber forøkosystemer

Som tidligere nævnt er der en række områder i relation til de grønne national-regnskaber, som endnu ikke er udviklede i tilstrækkelig grad, og hvor der ikkeer opnået international konsensus om, hvordan de skal behandles. Et af disseområder er regnskaber for økosystemer.Selvom økosystemer og økosystemtjenester ikke længere er nye begreber, erinkluderingen af disse begreber i en nationalregnskabsmæssig sammenhængforholdsvis ny. Der findes kun få praktiske erfaringer med opbygning af regn-skaber for økosystemtjenester og økosystemkapital.

Ikke en statistisk standard

Økosystemregnskaber indgår således heller ikke som en del af den statistiskestandardSEEA, Central Framework.I stedet er en særlig publikationSEEA,Experimental Ecosystem Accountingunder færdiggørelse fra FN’s side.Med færdiggørelsen afSEEA, Experimental Ecosystem Accountingvil der fore-ligge i hvert fald en skitse til, hvorledes sådanne regnskaber kan opstilles i fysi-ske og monetære enheder.

Erfaringer fra detEuropæiske Miljøagentur

For de fysiske økosystemregnskabers vedkommende er der trukket på erfarin-ger og hentet inspiration fra det Europæiske Miljøagentur, EEA, som har op-bygget en del erfaring med at beskrive økosystemer i fysiske termer også i enregnskabsmæssig sammenhæng.For værdisætningen og de monetære økosystemregnskaber er udviklingen til-svarende foregået i et samarbejde med Verdensbanken og dets Waves-projekt(Wealth Accounting and Valuation of Ecosystem Services), se også kapitel 2.Økosystemregnskaberne beskriver tilstanden og udstrækningen af økosyste-merne med udgangspunkt i den kapacitet, som økosystemerne har i relation tilat levere benefits til mennesker. Hertil kommer en beskrivelse af de aktuelle ogpotentielle benefits, som rent faktisk leveres. Formålet med at opstille regnska-berne er at belyse interaktionen mellem økosystemerne på den ene side ogøkonomiske og andre menneskelige aktiviteter på den anden side.De ressourceregnskaber for skov, areal, jord og vand, som er omfattet afSEEA,Central Framework,er tæt knyttet til økosystemregnskaberne, men hvorSEEA, Central Frameworkser isoleret på de enkelte naturressourcer, er fokus iøkosystemregnskaberne på helheden af økosystemerne med udgangspunkt iinteraktionen mellem de enkelte elementer i økosystemerne samt en beskrivel-se af de alternative, og ofte konkurrerende tjenester, som økosystemerne leve-rer til samfundet.SEEA Experimental Ecosystem Accountingbeskriver både fysiske økosystem-regnskaber og principper for økonomisk værdisætning af økosystemerne ellerændringer i disse. Da omtalen af værdisætningen og de monetære regnskaberfor økosystemer dog er meget generel, er fokus i det følgende imidlertid på de

Waves

Tilstand og udstrækningaf økosystemer ogbenefits fra dem

Kobling til SEEACentral Framework

Fysiske og monetære

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -63

fysiske regnskaber. I kapitel 7 omtales i øvrigt forskellige værdisætningsprin-cipper, som også er relevante i forbindelse med økosystemerne.Definition af økosystemer

SEEA, Experimental Ecosystem Accountingdefinerer økosystemer som ”Dy-namiske komplekser af biotiske samfund, der interagerer med hinanden indenfor deres ikke-levende miljø”. Mere centralt for opbygningen af økosystem-regnskaber står imidlertid definitionen af økosystemkapital og økosystemtjene-ster.Økosystemkapital er geografiske områder, der indeholder en kombination afbiotiske og abiotiske komponenter og andre karakteristika, som fungerer isammenhæng. Økosystemkapitalen måles ud fra to parametre. Dels ud fra øko-systemets tilstand, dels ud fra økosystemets udstrækning.Økosystemets tilstand afspejler den generelle kvalitet af økosystemkapitalenmålt ved forskellige karakteristika for økosystemet. Økosystemets udstrækningmåles ved det areal økosystemet udgør (antal hektar).

Økosystemkapital

Økosystemtjenester

Til vurdering af økosystemkapitalen kan endvidere benyttes et mål for de frem-tidige økosystemtjenester, som økosystemet forventes at levere, da disse ”for-ventede” økosystemtjenester vil være en funktion af økosystemets tilstand ogudstrækning. De forventede økosystemtjenester måles ved at aggregere allefremtidige tjenester, som økosystemkapitalen kaster af sig.Økosystemtjenester udgøres overordnet set af økosystemernes bidrag til debenefits, som tilfalder mennesker som følge af økonomisk aktivitet mv. Hvertøkosystem leverer typisk en række forskellige økosystemtjenester.Økosystemtjenesterne opdeles iSEEA Experimental Ecosystem Accountingitre typer:1.Forsynende (naturlige inputs/goder)Omfatter materialer, der kan indvindes/høstes fra økosyste-merne, fx afgrøder og tømmer.2.Regulerende tjenesterOmfatter tjenester fra de naturlige processer, fx binding af kul-stof, træers filtrering af luft og beskyttelse mod oversvømmelse.3.Rekreative (kulturelle)tjenesterOmfatter benefits fra friluftsliv, rekreation og æstetiske værdier.Økosystemtjenesterne kan i øvrigt opdeles i de benefits, der er forbundet medSNA-produkter, altså de varer og tjenester, som er omfattet af nationalregn-skabet (mad, tøj, bolig mv.), og ikke-SNA tjenester, som falder udenfor, fordi detypisk ikke er genstand for omsætning på et marked.

Abiotiske tjenester

Ud over økosystemtjenesterne leveres der en række andre tjenester fra miljøettil økonomien. Det drejer sig om ”abiotiske tjenester” som fx mineraler og fos-silenergi samt sol-, vind- og bølgeenergi. Disse er typisk omfattet af regnska-berne iSEEA, Central Framework.Som udgangspunkt for regnskaberne operererSEEA, Experimental EcosystemAccountingmed forskellige geografiske opdelinger, dels simple kvadratnet,dels baseret på arealdække og økosystemtyper.

Geografisk opdeling

64-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNPTabeller til præsentationaf økosystemkapitalog -tjenester

SEEA, Experimental Ecosystem Accountingpræsenterer forskellige forslag tiltabeller til organisering af informationen om økosystemkapitalen og økosy-stemtjenesterne. Tabellerne vedrører alle en beskrivelse af økosystemtjenester-ne i fysiske enheder. Principielt vil tabellerne mere eller mindre uændrede ogsåkunne opstilles for de tilsvarende værdier, forudsat at man kan finde pålideligemetoder til værdisætningen.Mens man kan forudse, at de kommende år vil bringe gode fremskridt mht. defysiske økosystemregnskaber, er det langt mere usikkert, hvor langt man gene-relt vil kunne komme mht. at berige regnskaberne med værdier af økosystem-tjenesterne og økosystemkapitalen. Det må i hvert fald forudses, at sådanneregnskaber fortsat vil have en ren eksperimentel karakter i mange år fremover.

Fortsat udvikling aføkosystemregnskaber

4.6 SEEA Applications and ExtensionsAnvendelsen af SEEA

PublikationenSEEA Applications and Extensionsillustrerer nogle af de anven-delsesmuligheder, som regnskaberne iSEEA Central Frameworkbyder på irelation til politiske problemstillinger og miljøøkonomiske analyser.Blandt aktuelle emner, som tages op i publikationen, er bæredygtig udvikling,miljøpåvirkninger fra produktion og forbrug, forureningsbekæmpelse, klima-ændringer, forsyningssikkerhed på vand- og energiområdet, ressourceproduk-tivitet, produktion af grønne produkter, miljøafgifter og subsidier samt opgø-relse af den samlede nationale formue inklusive naturkapitalen.

Indikatorer

SEEA Applications and Extensionsbeskriver bl.a., hvordan de grønne natio-nalregnskaber udgør et godt udgangspunkt for at udlede miljø- og bæredygtig-hedsindikatorer. Nogle indikatorer kan direkte aflæses af regnskaberne. Detgælder fx de samlede emissioner fra økonomien eller det samlede energifor-brug. Andre indikatorer kan beregnes ved at udlede forholdet mellem data fraforskellige regnskaber eller ved at kombinere aggregater og indikatorer fra degrønne nationalregnskaber med aggregater, fx BNP, fra nationalregnskabet.Som eksempel på sådanne indikatorer bør effektivitets- eller produktivitetsin-dikatorer (fx energiproduktivitet eller emissionsintensitet) særligt fremhæves.Uanset om de opstilles aggregerede for hele økonomien eller mere detaljeredepå brancheniveau, er fordelen, at konsistensen i forhold til nationalregnskabetpr. automatik er sikret, da begge sæt regnskaber er baserede på de samme defi-nitioner, principper og klassifikationer.Indikatorer tjener flere forskellige formål og retter sig mod forskellige mål-grupper. Detaljeringsgraden, der kræves til fx analyse af komplekse indbyrdespåvirkninger mellem miljø og økonomi, er meget forskellig fra den detalje-ringsgrad, der er behov for ved opstilling af indikatorer rettet mod den offentli-ge debat.

Tilpasning til formålog målgruppe

SEEA, Applications and Extensionsfremhæver derfor, at det er vigtigt, at indi-katorernes udformning svarer til hensigten med anvendelsen, og at det ud fraSEEA, Central Frameworker muligt at tilpasse indikatorerne til bestemte for-mål og målgrupper bl.a. ved at vælge et passende aggregeringsniveau for dedata, der trækkes ud af SEEA til brug for indikatorerne.Med udgangspunkt i den såkaldte informationspyramide illustrerer figur 4.6,hvorledes de forskellige horisontale lag i pyramiden typisk retter sig mod for-

Informationspyramiden

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -65

skellige målgrupper, og hvordan informationen på hvert niveau har forskelligeformål og egenskaber.Figur 4.6

Informationspyramiden

Kilde: SEEA Applications and Extensions, Consultation Draft

Analyseteknikkerog -modeller

Ud over præsentation af hvordan SEEA-regnskaberne kan anvendes direkte, fxsom grundlag for konsistente indikatorsystemer, giver publikationen en detal-jeret gennemgang af forskellige analyseteknikker baseret bl.a. på en kobling afde grønne nationalregnskaber med input-output-tabeller og modeller.I erkendelse af at analyser og udarbejdelse af indikatorer desuden kan kræveandre mere detaljerede data end de data, der er indeholdt iSEEA, CentralFramework,giverSEEA, Applications and Extensionsforslag til supplerendedatakilder. Ligeledes diskuteres hvilke antagelser, der kan benyttes i forbindel-se med forskellige analyser.

Miljøprofiler

I stedet for at bruge en traditionel emnebaseret tilgang til præsentation af in-formationen fra de grønne nationalregnskaber kan man benytte en sektororien-teret tilgang. Ideen er at kombinere de konsistente oplysninger fra forskelligeregnskaber til at danne miljøprofiler for sektorer (brancher, grupper af bran-cher, husholdninger mv.).SEEA, Applications and Extensionsillustrerer bl.a., hvordan data fraSEEACentral Frameworkkan udvides, opdeles og klassificeres med henblik på atlevere en sammenhængende profil for husholdningernes adfærd og miljøpå-virkninger.

Tværgående analyser

Et andet eksempel på anvendelse af SEEA regnskaber er præsentation af miljø-økonomiske data for tværgående økonomiske aktiviteter, fx turisme, transporteller sundhed.SEEA, Applications and Extensionsviser, hvordan det er muligtat danne et integreret datasæt til analyse af en bestemt aktivitet ved at kombi-nere økonomiske data for brancher med information indeholdt i de fysiskesupply-use-tabeller.I kapitel 6 i nærværende publikation gives der eksempler på anvendelser af degrønne nationalregnskaber i en primært dansk sammenhæng, bl.a. i relation tiloverordnede indikatorer dannet på baggrund af regnskaberne og mere detalje-rede analyser baseret på regnskaberne og input-output-modeller.

66-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

5. Grønne nationalregnskaber i praksisI dette kapitel gives en kort oversigtspræget status for arbejdet med grønnenationalregnskaber i de internationale institutioner Eurostat og OECD samt iDanmark og udvalgte andre lande. Omtalen af aktiviteterne i EU omfatter ogsåen beskrivelse af den EU-lovgivning, som forpligter de enkelte medlemslande,herunder Danmark, til at udarbejde og indberette grønne nationalregnskaber.Den eksisterende og planlagte EU-lovgivning omfatter kun visse dele af et merekomplet grønt nationalregnskab. I afsnittet om Danmark skitseres, hvorledes etbredt dækkende grønt nationalregnskab for Danmark i løbet af en tre-årig peri-ode vil kunne implementeres.

5.1 EUEn mangeårig aktiv indsatsfra Eurostat

Eurostat har i mange år arbejdet med grønne nationalregnskaber. Eurostat harsåledes været aktiv på området siden arbejdet med SEEA begyndte og har gen-nem årene udarbejdet manualer og guidelines på området. En del af disse ermed mindre revisioner direkte indarbejdet iSEEA Central Framework.Detgælder fx for regnskaberne for miljøbeskyttelsesomkostninger, produktion afgrønne produkter (EGSS, Environmental Goods and Services Sector) samt mil-jørelaterede skatter, der er udarbejdet af Eurostat i samarbejde med OECD.Eurostat har på en række miljøregnskabsområder udarbejdet indberetningsta-beller med tilhørende retningslinjer, som er blevet sendt ud til medlemslande-ne. Det gælder fx for luftemissioner, miljørelaterede skatter, produktion afgrønne produkter (EGSS) og materialestrømme. På det seneste er også miljøre-laterede subsidier kommet til. Indtil videre har landenes indberetninger af degrønne nationalregnskabsoplysninger til Eurostat været frivillig.I 2011 blev der imidlertid indført en Råds-og Parlaments forordning15, som gør,at samtlige medlemslande fra september 2013 er forpligtigede til årligt at udar-bejde og indsende regnskaber for flg. tre moduler/regnskaber:•••Modul 1. LuftemissionerModul 2. Miljørelaterede skatterModul 3. Materialestrømme

Indberetninger framedlemslandene påfrivillig basis

Nu også lovpligtigeindberetninger

I maj 2013 sendte Kommissionen et forslag til Rådet og Parlamentet om udvi-delse af lovgivningen om de europiske miljøøkonomiske regnskaber med yder-ligere tre moduler:•••Modul 4. MiljøbeskyttelsesomkostningerModul 5. Produktion af grønne produkter (Environmental Goods andServices Sector, EGSS)Modul 6. Energiregnskaber

Kommissionen forventer, at Rådet og Parlamentet vil afslutte behandlingen ogvedtage lovforslaget i løbet af 2015, hvorefter landene skal indberette de treyderligere moduler fra 2017.

15Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -67European Strategy forEnvironmental Accountsbaseret på SEEACentral Framework

Eurostat arbejder i øjeblikket på at opdatere den såkaldteESEA, EuropeanStrategy for Environmental Accounts,som fastlægger de overordnede ret-ningslinjer for arbejdet med grønne nationalregnskaber i det europæiske stati-stiske system. Et hovedelement i strategien vil være, at det europæiske arbejdeskal følge retningslinjerne i den statistiske standardSEEA, CentralFramework.Det ligger således i oplægget til strategien, at EU prioriterer princippet om atopbygge satellitregnskaber til nationalregnskabet på de områder, der er omfat-tet af den statistiske standard, og at man på den anden side ikke foreløbig sæt-ter økosystemregnskaber, værdisætning af forurening mv. og beregning af et”grønt BNP” på arbejdsplanen.Det kan i øvrigt forventes, at ESEA vil beskrive hvilke moduler, der på et seneretidspunkt (efter 2017) kan indgå i lovgivningen om de europæiske miljøøko-nomiske regnskaber. Følgende regnskabsmoduler har været nævnt som kandi-dater: Skov, vand, affald og miljørelaterede subsidier.

”Grønt BNP” ogøkosystemregnskaberer udeladt

Fokus på brugen afregnskaberne

Strategien forventes derudover at fokusere på brugen af de grønne national-regnskaber, herunder at forskellige brugere har forskellige behov (jf. informati-onspyramiden omtalt i kapitel 3), og at dette nødvendiggør, at de grønne natio-nalregnskaber præsenteres og kommunikeres på forskellig vis, således at deforskellige brugergrupper nås.Andre områder, som strategien forventes at berøre, er sikring af kvaliteten ogrettidigheden af de data, der indgår i de grønne nationalregnskaber.Endelig skal det i forbindelse med EU nævnes, at det Europæiske Miljøagentur,EEA, i en årrække til analyseformål har anvendt de grønne nationalregnskaberi form af fx luftemissionsregnskaber og materialestrømsregnskaber. EEA harbl.a. anvendt disse regnskaber til sammenligning af miljøpåvirkninger fra pro-duktion og forbrug i medlemslande og på EU-27 niveau16.EEA har desuden stået bag udviklingen af en stor del af principperne bag ogudformningen af de fysiske økosystemregnskaber, som er omtalt i afsnit 5.5SEEA, Experimental Ecosystem Accounts.

Kvalitetssikring

Det EuropæiskeMiljøagentur

5.2 OECDUdarbejdelse afSEEA Core Set

OECD statistiske afdeling har sat udviklingen af – og indsamling af - et ”SEEACORE set” af tabeller på dets arbejdsprogram. Det sker på baggrund af OECD’s”Green Growth Strategy”, arbejdet med at udvikle indikatorer for grøn vækstsamt OECD’s involvering i arbejdet med internationalt at implementereSEEACentral Framework,jf. kapitel 2.”SEEA Core set” udarbejdes ud fra kriterier om, at informationen, som indsam-les via tabellerne, skal være relevant først og fremmest i relation til OECD’s”Green Growth Strategy”, men også i relation til nationale formueopgørelser,der inkluderer naturressourcer mv. (ikke-producerede, ikke-finansielle akti-ver). Et yderligere kriterium er, at data skal være tilgængelige og konsistente.

Relevans for grøn vækstog formueopgørelser

16Se fx EEA publikationenEnvironmental Pressures from European Consumption and Production.

www.eea.europa.eu/highlights/how-to-measure-the-environmental

68-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNPLuftemissioner ognaturressourcer

Disse kriterier har ledt til, at OECD foreslår at man starter med at lade ”SEEACore set” bestå af luftemissioner (drivhusgasser og PM 2.5) samt aktivkonti forudvalgte naturressourcer (olie, naturgas, metalliske mineraler og tømmer).For luftemissionerne foreslår OECD, at man starter med en simpel/aggregeretudgave af de skemaer, som Eurostat benytter. For aktivkontiene for naturres-sourcer vil det evt. være nødvendigt at starte med ikke-officielle data og at ud-vikle nogle standardantagelser, som man beder landene anvende ved værdi-sætningen af naturressourcerne.OECD har planlagt at opnå enighed med medlemslandene i oktober 2013 omovenstående og om de specifikke tabeller til indsamling af data. Tabellerneplanlægges derefter sendt ud i fjerde kvartal 2013.

Kobling tilEurostats arbejde

5.3 DanmarkDanmarks Statistik

Arbejdet med grønne nationalregnskaber er i Danmark hovedsageligt foregået iDanmarks Statistik.Danmarks Statistik begyndte allerede i 1970’erne at udarbejde fysiske og mone-tære energiregnskaber i tilknytning til nationalregnskabet. Baggrunden varenergikrisen, og behovet for at kunne udarbejde detaljerede energi-økonomiskeanalyser.I 1993 indgik Danmarks Statistik i et udviklingsarbejde finansieret af det Stra-tegiske Miljøforskningsprogram sammen med bl.a. Forskningscenter Risø ogDanmarks Miljøundersøgelser vedrørende et satellitregnskab til nationalregn-skabets input-output-tabeller. Arbejdet mundede ud i de første regnskaber forudslip af CO2, SO2og NOx, og tilhørende input-output analyser.I 1999 blev luftemissionsopgørelserne og de tilhørende input-output analyseren del af Danmarks Statistiks løbende produktion med en regelmæssig årligpublicering under betegnelsenMiljøøkonomisk Regnskab for Danmark.Publi-kationen indeholdt også en opgørelse af de fysiske reserver af olie og naturgas iNordsøen. I 2001 skete der en udvidelse, således at der til det miljøøkonomiskeregnskab blev tilføjet regnskaber for vandindvinding og vandforbrug, monetæ-re aktivkonti for olie og naturgasreserverne i Nordsøen samt miljørelateredeskatter og subsidier. I 2008 skete der en yderligere udvidelse, idet også materi-alestrømsregnskaber blev en del af den løbende publicering af det danske mil-jøøkonomiske regnskab.Danmarks Statistiks opbygning af det miljøøkonomiske regnskab foregik medbetydelig finansiel støtte fra Det Strategiske Miljøforskningsprogram, Eurostatog bl.a. Nationalbankens Jubilæumsfond. Valget af områder for hvilke regn-skaberne er opbygget har dels været bestemt af ikke blot områdernes relevans,men også af, om de grundlæggende data har været tilgængelige, og om bereg-ningsmetoder og principper internationalt har været tilstrækkeligt udviklet.Den løbende publicering af regnskaberne for luftemissioner, vand, energireser-ver, materialestrømme og miljørelaterede skatter og subsidier fortsatte indtil2010, hvor arbejdet i Danmarks Statistik med det miljøøkonomiske regnskabblev nedlagt af budgetmæssige årsager. Udarbejdelsen afEnergiregnskabet forDanmarkfortsattes dog, da det indgår som en integreret del af nationalregn-skabet.

Energikrise ogenergiregnskaber

StrategiskeMiljøforskningsprogram

Løbende udgivelse afMiljøøkonomisk Regnskabfor Danmark

Ekstern finansiering

Budgetproblemerog nedlæggelse

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -69

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte miljøøkonomiske regnskaber,som blev offentliggjort af Danmarks Statistik frem til 2010 som led i den lø-bende publicering.Energiregnskab

Energiregnskabet viser for mere end 30 energivarer produktion, import og ek-sport samt forbrug af energi i brancher og husholdninger.Energiregnskabet omfatter energiforbruget i fysiske mængder, bruttoenergi-forbruget samt opgørelser i værdier opgjort i basispriser, avancer, energi-, CO2-og SO2-afgifter, moms og køberpriser. Regnskabet er opstillet for alle år fra1966 og frem.Energiregnskabet udarbejdes fortsat årligt.

Luftemissioner

Regnskabet for emissioner til luft blev udarbejdet for 8 kemiske stoffer (CO2,SO2, NOX, CH4, N2O, NMVOC, NH3og CO).Emissionsregnskabet viste branchernes og husholdningernes udslip af de på-gældende stoffer. I tilknytning til emissionsregnskabet blev der foretaget for-skellige input-output beregninger til belysning af sammenhængen mellem deforskellige økonomiske aktiviteter og luftemissionerne.

Vand

Vandregnskabet gav en sammenhængende beskrivelse af alle strømme af vandknyttet til danske økonomiske aktiviteter og for Danmark under ét. Regnskabetindeholdt oplysninger om erhvervenes indvinding af vand, forbruget af vandfra egen indvinding og ledningsført vand og såkaldt endelig anvendelse af vand.Desuden blev der i tilknytning til regnskabet offentliggjort resultater fra input-output analyser af vandforbruget.Selvom vandregnskabet ind til 2010 var en del af Danmarks StatistiksMiljø-økonomiske regnskab for Danmarkvar tidsserien for regnskabet kun ført fremtil og med 2005, idet omlægninger i forbindelse med strukturreformen vanske-liggjorde indsamlingen af de nødvendige data.

Skatter og subsidier

Regnskabet for miljøskatter og miljøsubsidier viste, for dansk økonomi somhelhed, hvilke anvendelser i henhold til nationalregnskabet (privat forbrug,offentligt forbrug, investeringer og input i erhverv mv.), der er pålagt miljørela-terede skatter eller modtager miljørelaterede subsidier.Regnskabet viste miljøskatterne og -subsidierne fordelt på nationalregnskabetsbrancher samt privatforbruget (husholdninger) og andre endelige anvendelser.

Olie og gasreserverne

Regnskabet for olie og naturgas, der blev opstillet til 2010, indeholdt en opgø-relse af beholdninger og beholdningsændringer af olie og naturgas i Nordsøen ibåde fysiske mængder og værdi. Regnskabet redegjorde for sammenhængenmellem åbningsbeholdning (1. januar) og slutbeholdning (31. december) sam-me år, idet forskellen mellem de to beholdninger forklaredes af indvinding, nyefund og omvurderinger.Regnskabet for vare- og materialestrømme indeholdt information om den dan-ske økonomis afhængighed af varer og materialer. Regnskabet viste, hvordanressourcer og varer strømmer ind i, igennem og ud af økonomien igen. Som endel af materialestrømsregnskaberne beregnedes og offentliggjordes overordne-

Materialestrømme

70-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

de ressourceindikatorer som DMI (direkte materialeinput) og DMC (direktematerialeforbrug).Pilotprojekter for andremiljøregnskabsområder

Ud over arbejdet med ovenstående miljøregnskabsområder, der var en del afden løbende offentliggjorte statistik, har Danmarks Statistik i perioden fra mid-ten af halvfemserne og frem til nu udført en række pilotprojekter på baggrundaf økonomisk støtte fra bl.a. Eurostat. Pilotprojekterne har bl.a. omfattet udvik-ling og test af regnskaber relateret til skov, spildevand, affald, miljøbeskyttel-sesomkostninger, miljømotiverede subsidier, omsættelige CO2-kvoter samtforskellige metoder til analyse af udviklingen i luftemissioner og beregning afde globale fodaftryk fra det danske forbrug.Det skal også nævnes, at Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Erhvervsstyrelsenved hjælp af et konsulentfirma i 2012 udarbejdede den første omfattende dan-ske statistik for produktion af grønne produkter (EGSS). Statistikken blev of-fentliggjort i november 2012.Metodemæssigt læner statistikken sig op ad de anbefalinger, som Eurostat erkommet med. Den resulterende EGSS-statistik omfatter en opgørelse af pro-duktion, beskæftigelse, værditilvækst samt eksport fordelt på 22 grupper afbrancher for perioden 2005-2010.

En dansk statistik forproduktion af grønneprodukter (EGSS)

EU-lovgivning og nytmiljøøkonomisk regnskabfra Danmarks Statistik

Fra september 2013 er Danmark lovmæssigt forpligtet til at indberette tre mo-duler for miljøøkonomiske regnskaber i henhold til den forordning om europæ-iske miljøøkonomiske regnskaber, som blev omtalt ovenfor i afsnit 5.2.Udarbejdelsen og indberetningen af de tre moduler udføres af Danmarks Stati-stik.

Luftemissioner

For luftemissioner vil indberetningen omfatte emissioner for følgende 14 stof-fer: CO2, CO2fra biomasse, CH4, NOx, N2O, SO2, NMVOC, CO, NH3, PM2.5,PM10, PFC, HFC, SH6. Indberetningerne til Eurostat omfatter i 2013 reference-årene fra 2008 til 2011. Danmarks Statistik vil dog offentliggøre en længeretidsserie.For miljøskatternes vedkommende vil opgørelsen følge samme princip somblev anvendt af Danmarks Statistik indtil 2010, dvs. med en opdeling af de mil-jørelaterede skatter på erhverv og husholdninger, samt efter om skatterne errelateret til energi, transport, forurening eller ressourcer. Referenceårene i denførste indberetning er 2008 til 2011, men også på dette område vil DanmarksStatistik offentliggøre en længere tidsserie. Opgørelsen omfatter ikke miljørela-terede subsidier.Materialestrømsregnskaberne vil blive opgjort på helt samme måde som deregnskaber, der blev offentliggjort frem til 2010. Indberetningen omfatter refe-renceårene 2008 til 2011, men den offentliggjorte tidsserie vil også i dette til-fælde være længere.Ud over de nævnte tre moduler og det energiregnskab, som udarbejdes i til-knytning til nationalregnskabet, har Danmarks Statistik ikke planlagt yderlige-re arbejde med de miljøøkonomiske regnskaber som led i den faste, regelmæs-sige produktion af dansk officiel statistik.

Miljørelaterede skatter

Materialestrømme

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -71Skitse til opbygning af etdækkende grøntnationalregnskabfor Danmark

Danmarks Statistik har imidlertid skitseret, hvorledes et dækkende grønt nati-onalregnskab kunne opbygges over en periode på tre år. Skitsen omfatter samt-lige de områder, der falder inden for kernen i et officielt grønt nationalregnskabi henhold tilSEEA, Central Frameworkog som har interesse i en dansk sam-menhæng, se tabel 5.1.Blandt disse områder er regnskaber for materialestrømme, drivhusgasser,emissioner af luftforurenende stoffer samt miljøskatter allerede omfattet afgældende EU-lovgivning og regnskaberne publiceres fra september 2013.Tilbage står en række områder:vand, spildevand, affald, arealanvendelse ogarealdække, miljøbeskyttelsesomkostninger, produktion af grønne produkter(EGSS), miljørelaterede subsidier, olie og naturgas, skove, fisk, og jord,somdet også vil være nødvendigt at opstille regnskaber for, hvis det ønskes, at derfor Danmark foreligger et dækkende grønt nationalregnskab i henhold til ker-nen i den internationale standard.Arbejdet med etablering af et dækkende grønt nationalregnskab for Danmark,der dækker alle de nævnte områder, vil mest hensigtsmæssigt foregå faseopdeltmed en gradvis indførelse af de forskellige regnskabsmoduler. Faseopbygnin-gen vil sikre en gradvis erfaringsopbygning, og at fx regnskabet for spildevandkan udvikles på baggrund af og konsistent med regnskabet for tilgang og an-vendelse af vand.

Tabel 5.1

Skitse til opbygning af et dækkende grønt nationalregnskab for DanmarkKerneom råder i et grønt nationalregnskab for Danm ark

år 0

år 1

år 2

år 3

Ressourceforbrugog forurening

Økonomiskeaktiviteter

Naturressourcer

EnergiVare- og materialestrømmeDrivhusgasserEmissioner af luftforurenende stofferVandSpildevandArealanvendelse og arealdækkeAffaldMiljøbeskyttelseomkostningerProduktion af grønne produkter (EGSS)MiljøskatterMiljørelaterede subsidierOlie og naturgasSkoveFiskLand/jordRegnskab eksistererRegnskab udvidesRegnskab etableres

Placeringen over de tre år af de enkelte regnskabsmoduler er foretaget ud fradels et skøn over hvilke dele, der umiddelbart er størst efterspørgsel efter, delsud fra at sikre en nogenlunde jævn fordeling af arbejdsindsatsen med imple-menteringen. Bemærk at de fleste regnskaber vil kunne etableres forholdsvishurtigt, da de stort set alle kan baseres på eksisterende data samtidigt med, atder eksisterer enten danske erfaringer med regnskaberne og/eller retningslin-jer fra Eurostat vedrørende opbygning. For regnskabet vedrørende produktionaf grønne produkter (EGSS) vil implementeringen dog strække sig over to år.Dette skyldes, at et dækkende regnskab på dette område kræver, at der indsam-les nye data fra virksomhederne gennem en spørgeskemaundersøgelse.

72-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

5.4 Andre landeDe fleste europæiske lande udarbejder i et eller andet omfang grønne national-regnskaber. Blandt de europæiske lande, der har de mest omfattende grønnenationalregnskaber findes Tyskland, Italien, Norge, Nederlandene og Sverige.Uden for Europa er Australien et eksempel på et land, der aktivt løbende arbej-der på at udvikle sit grønne nationalregnskab.Opbygningen og udarbejdelsen af regnskaberne i disse lande ses som en del afen international trend, der i høj grad siden starten af 1990’erne har været dre-vet af den hastige metodemæssige opbygning og erfaringsudveksling, og hvorman i høj grad er gået efter de lavthængende frugter, således at man først harudviklet regnskaberne på de områder, hvor data har været tilgængelige og res-sourcekravene mindst. For de lande, der er medlemmer af EU udgør de eksiste-rende og kommende krav til indberetninger til Eurostat, samt den metodemæs-sige og finansielle støtte fra Eurostat, naturligvis også en del af baggrunden.Tyskland

De grønne nationalregnskaber udarbejdet i henhold til SEEA spiller i Tysklandi dag en stor rolle i forbindelse med planlægning og overvågning af miljøpoli-tikken og den nationale tyske strategi for bæredygtig udvikling.De tyske grønne nationalregnskaber præsenteres i en årlig rapport, der omfat-ter følgende områder:•••••••••••Makroøkonomisk oversigtØkonomisk indeksEnergiLuftemissionerRåstofferVandSpildevandAffaldArealanvendelseMiljøbeskyttelsesomkostningerSkovregnskaber

Desuden udarbejdes der sektorspecifikke moduler med sammensætning af dataog analyser for•••

Transport og miljøHusholdninger og miljø samtLandbrug og miljø

Til overvågning af den tyske nationale bæredygtighedsstrategi opdateres derdesuden årligt en række indikatorer, hvoraf hovedparten er baseret på informa-tion fra de grønne nationalregnskaber og nationalregnskabet.Det tyske statistikbureau har derudover udgivet en lang række publikationermed analyseresultater baseret på de grønne nationalregnskaber.Italien

Det italienske statistikbureau, Istat, udarbejder en række forskellige grønnenationalregnskaber. Som i andre EU-lande produceres regnskaberne hovedsa-geligt på nationalt plan. Der arbejdes dog aktivt på også at udarbejde regnska-berne på regionalt plan. Tabel 5.2 giver oversigt over de regnskaber, der pro-duceres i Italien på nationalt og regionalt plan.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -73

Italien har gennem årene specielt været aktive med hensyn til udvikling afregnskaber for materialestrømme, luftemissioner og miljøbeskyttelsesomkost-ninger og, som det ses af tabellen, har man på de fleste regnskabsområder in-deholdt iSEEA, Central Frameworkenten allerede en løbende produktion afregnskaberne eller man er i gang med at udvikle dem.Tabel 5.2

Italiens grønne nationalregnskaber

Nederlandene

Det var i Nederlandene i 1990’erne at de såkaldte NAMEA-regnskaber (Natio-nal Accounting Matrix including Environmental Accounts) blev udviklet ognavngivet. Man er senere stort set gået væk fra at anvende betegnelsen NA-MEA, men principperne fra datidens nederlandske NAMEA-regnskaber er heltde samme som genfindes i de fysiske satellitregnskaber iSEEA, CentralFramework.Det nederlandske statistikbureau, CBS, har senest offentliggjort publikationenEnvironmental Accounts of the Netherlands 2010,hvor der gives overblik overde seneste udviklinger i miljøøkonomiske tal, baseret på en lang række SEEA-

74-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

regnskaber. Publikationen dækker en stor del af de regnskaber og konti, derhører tilSEEA, Central Framework.Det nederlandske statistikbureau opstiller regnskaber for:Fysiske Strømme:•Energiforbrug•Vand og spildevand•Materialestrømme•Affald•Regnskaber for drivhusgaser•Drivhusgaser fra produktion•Den lokale luftforurening og grænseoverskridende luftforurening•Kvartalsvise CO2 emissionsregnskaber•Regionale vandregnskaberNaturressourcer:•Olie og naturgasbeholdningerRegnskaber for miljørelaterede transaktioner:•Miljørelaterede skatter og subsidier•CO2 emissionstilladelser•Miljøbeskyttelsesomkostninger•Produktion af grønne produkter (EGSS)Det nederlandske statistikbureau arbejder løbende på at udvide regnskabssy-stemet med nye områder, forbedre kvaliteten af de eksisterende regnskaber ogopstille længere tidsserier.Det nederlandske statistikbureau publicerer også resultater af forskellige analy-ser baseret på regnskaberne. De viser fx, hvordan et veludviklet system af mil-jøregnskaber kan bruges til at belyse miljøøkonomiske problemstillinger.Blandt analyserne kan nævnes et studie af, hvordan husholdninger med for-skellige karakteristika, såsom husstandsstørrelse og disponibel indkomst, på-virker miljøet forskelligt. En anden analyse har undersøgt trade-offs mellemden økonomisk udvikling og udviklingen i miljøkvalitet.Sverige

I Sverige udarbejder Statistiska Centralbyrån, SCB, regnskaber for følgendeområder:••••••••••EnergiforbrugMaterialestrømmeUdslip til luft og vandMiljørelaterede afgifterMiljørelaterede subsidierProduktion af grønne produkter (EGSS)MiljøbeskyttelsesomkostningerAffaldKemikalierNaturressourcer

Det kan bemærkes, at SCB, formentlig som det eneste statistikbureau, ogsålaver regnskaber for kemikalier. Det er et område, som principielt falder indenfor SEEA Central Framework, men som ikke er beskrevet eksplicit i den stati-stiske standard.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -75

SCB har i lighed med de tyske og nederlandske statistikbureauer opstillet tvær-gående regnskaber og analyser af husholdningers miljøpåvirkning. Også densvenske landbrugssektors bæredygtighed har været analyseret med udgangs-punkt i oplysninger fra de grønne nationalregnskaber.Regnskaberne anvendes i Sverige også som delvis grundlag for opstilling ogopdatering af bæredygtighedsindikatorer.Australien

Det australske Bureau of Statistics, ABS, har løbende udarbejdet regnskaber forvand og energi samt miljøbeskyttelsesomkostninger, ligesom det ressourcerigeland opstiller aktivkonti for en række naturressourcer. Derudover har der væretudført en række pilotprojekter på området.Senest har ABS som anerkendelse af atSEEA, Central Frameworker blevetvedtaget som en statistisk standard, udgivet publikationenCompleting the Pic-ture - Environmental Accounting in Practice.Publikationen giver en oversigtover tilgængelige regnskaber og viser, hvorledes regnskaberne kan udviklesyderligere.Publikationen fokuserer desuden på, hvordan en række væsentlige tværgåendepolitikområder kan belyses på baggrund af de grønne nationalregnskaber fx••••••

Forhindring af og tilpasning til klimaforandringBæredygtighedPlanlægning for Great Barrier Reef-områdetPlanlægning for Murray-Darling BasinGrøn vækstPlanlægning på affaldsområdet

Desuden offentliggøres der regelmæssigt temaspecifikke publikationer, derpræsenterer data til belysning af de mest aktuelle miljøøkonomiske problem-stillinger.

76-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

6. Grønne nationalregnskaber og deres anvendelseDette kapitel supplerer beskrivelsen afSEEA Central Frameworki kapitel 5,idet det giver en kort præsentation af udvalgte grønne nationalregnskaber ogderes anvendelse.Præsentation sigter mod at beskrive nogle af de hovedelementer, som grønnenationalregnskaber indeholder, og de muligheder for information og analyseraf sammenhængene mellem økonomi og miljø, som regnskaberne åbner. Detskal dog bemærkes, at præsentationen på ingen måde er udtømmende i forholdtil at belyse alle typer af grønne nationalregnskaber og deres anvendelsesmu-ligheder.Baseret påfaktiske regnskaber

Præsentationen i dette kapitel er hovedsageligt bygget op omkring faktiskegrønne regnskaber for Danmark udviklet enten som led i Danmarks Statistiksløbende offentliggørelse af regnskaber eller som led i pilotprojekter af mereeksperimentel natur. For visse af regnskabernes vedkommende er der desudensuppleret med eksempler fra grønne nationalregnskaber udført af andre insti-tutioner i Danmark eller udlandet. Hvor andet ikke er angivet er kilden Dan-marks Statistik.Det skal dog understreges, at selvom de fleste af de tal, tabeller og figurer, dergengives i dette kapitel stammer fra konkrete regnskaber, så er de udviklet påforskellige tidspunkter og i forskellige sammenhænge. En del af oplysningernekan derfor være forældede. De bør derfor som udgangspunkt kun betragtessom fiktive eksempler og bør ikke uden videre anvendes til konkrete analyser.De tre første afsnit nedenfor er baseret på grønne nationalregnskaber for føl-gende områder:•••Energi, drivhusgaser og luftforurenende stofferVare- og materialestrømme samt affaldVand og spildevand

Det er eksempler

De følgende afsnit

Dernæst følger et afsnit om regnskaber for miljøbeskyttelse, produktion afgrønne produkter og miljørelaterede skatter. Afsnit 6.5, går på tværs af de for-skellige områder, idet det indeholder såkaldte miljø- og økonomiprofiler forhovedgrupper af brancher og for husholdningerne.Endelig præsenterer det sidste afsnit beregninger af globale miljø- og ressour-cepåvirkninger fra det danske forbrug. Beregningerne foretages med udgangs-punkt i de grønne nationalregnskaber under anvendelse af en såkaldt input-output-model.

6.1 Energi, drivhusgasser og luftforurenende stofferEnergiproduktion og energiforbrug er af selvstændig interesse i forhold til ana-lyser af branchernes og husholdningernes økonomi og ved belysning af forholdsom fx forsyningssikkerhed. I sidstnævnte sammenhæng er det også af interes-se at se på udviklingen i de fysiske mængder og i værdierne af de beholdningeraf råolie og naturgas, der findes i Nordsøen. Dertil kommer, at energiforbrugetsomfang og sammensætning er af afgørende betydning for udslippet af drivhus-gasser og en lang række luftforurenende stoffer.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -77Energiproduktionog –forbrug

Energiregnskabet viser for alle energivarer produktion, import og eksport samtforbrug af energi forårsaget af danske økonomiske aktiviteter. Forbruget erfordelt på husholdninger og erhverv. Energiregnskabet følger nationalregnska-bets klassifikationer og definitioner. På det mest detaljerede niveau indeholderenergiregnskabet således informationer for 117 forskellige brancher.Energiregnskabet omfatter energiforbruget i fysiske mængder, bruttoenergi-forbruget samt opgørelser i værdier opgjort i basispriser, avancer, energi-, CO2-og SO2-afgifter, moms og køberpriser.Regnskabet opstilles, så det er sammenligneligt over tid. Det gør det muligt atvise tidsserier for produktion og forbrug af energi og sammenholde dette medde økonomiske størrelser i nationalregnskabet. Det kan være for økonomiensom helhed eller for de enkelte brancher.Regnskabet kan dermed anvendes i en lang række analyser, der relaterer sig tilenergi- og miljøøkonomiske spørgsmål. Herunder forsyningssikkerhed, af-hængighed af fossil energi, energiintensitet, energiproduktivitet, anvendelse afvedvarende energi og analyse af effekten af energiafgifter.Energiregnskabet opgjort i fysiske enheder er et direkte sidestykke til de mone-tære opgørelser i nationalregnskabet og kan sammenholdes med for eksempelproduktionsværdierne, hvormed de enkelte erhvervs energiintensitet (ellerenergiproduktivitet) belyses. Figur 6.1 viser et eksempel på dette.

Mængder og værdier

Tidsserier

Analyser

Figur 6.1

Energiforbrug ift. produktionsværdi, udvalgte brancher, indeks 2000=100.

En anden anvendelsesmulighed er, for de enkelte brancher at sammenholdeudgifterne til energi med nationalregnskabets tal for erhvervenes samlede pro-duktionsomkostninger. Dermed kan det analyseres, hvor stor en andel af om-kostningerne, der er knyttet til energiforbruget fordelt på forskellige energity-per. Det kan fx også analyseres, i hvilket omfang erhvervene anvender vedva-rende energi.Modelberegninger

Som følge af den tætte sammenhæng med nationalregnskabet kan energiregn-skabet indgå i modelberegninger baseret på nationalregnskabets input-output-tabeller. Således er det ved hjælp af det brancheopdelte energiregnskab muligtat forklare årsagssammenhænge, der ikke umiddelbart fremgår af den grund-

78-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

læggende energistatistik, fx sammenhængen mellem eksporten af danske pro-dukter og de forskellige branchers energiforbrug.Drivhusgasser ogluftforurenende stoffer

Emissionsregnskabet viser udslip af de luftforurenende stoffer, der er forårsa-get af virksomhedernes og husholdningernes energiforbrug samt udslip, derstammer fra aktiviteter, der ikke relaterer sig til energianvendelse. Regnskabetkan anvendes i analyser af klima- og miljøøkonomiske spørgsmål, herunderårsagerne til udviklingen i udslip af drivhusgasser og luftforurenende stoffer.Opstillingen af emissionsregnskab for Danmark foretages ved at tage udgangs-punkt i energiregnskabet for Danmark samt branche- og energivarespecifikkeemissionskoefficienter. Emissionsregnskabet opstilles på det mest detaljeredeniveau efter nationalregnskabets brancheklassifikation, der omfatter 117 bran-cher. Der suppleres desuden med oplysninger om ikke-energirelaterede udslip.Idet emissionsregnskabet følger nationalregnskabets afgrænsninger, opstillesdet efter det såkaldte residensprincip. Det betyder, at alle emissionerne forår-saget af danske residenter i Danmark og udlandet regnes med. Andre emissi-onsopgørelser følger derimod territorialprincippet og medregner emissionerforårsaget af både residenter samt ikke-residenter inden for det danske territo-rium. Forskellen mellem de to typer af opgørelser er især knyttet til, om danskeinternationale transportaktiviteter (skibsfart, luftfart og vejtransport) medtageseller ej.Figur 6.2 viser udviklingen i CO2-udslippene opgjort efter de to principper. Denøverste kurve viser de totale udslip fra danske økonomiske aktiviteter inklusivehele den dansk opererede skibsfart og luftfart (residensprincippet). Den neder-ste kurve viser udslippene opgjort efter territorieprincippet, dvs. ud fra Dan-mark som geografisk område. Endelig indeholder figuren også en kurve forudviklingen i BNP (2005-priser, kædede værdier), så udviklingen i emissioner-ne kan sammenholdes med BNP med henblik på at belyse, om der har væretafkobling mellem den økonomiske vækst og udslippene. Det ses, at der ikke harværet nogen afkobling, hvis nationalregnskabets residensprincip lægges tilgrund.Udviklingen i Danmarks BNP og CO2-udslipIndeks 1990=100180170160150140130120110100908019901992199419961998200020022004200620082010

Kobling tilenergiregnskabet

Residensprincippet

Afkoblingsanalyse

Figur 6.2

CO2i altBNP

CO2ekskl. bunkring i udlandet

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -79Dekomponeringaf udviklingen

Emissionsregnskabet kan eksempelvis også kobles med nationalregnskabet ogenergiregnskabet i en såkaldt dekomponeringsanalyse, som belyser de økono-miske og tekniske årsager til udviklingen i fx udslip af CO2 fra et år til et andet.Figur 6.3 viser som et eksempel resultatet af en dekomponering af CO2-emissionerne fra el- og varmeforsyningen og øvrige erhverv. Analysen omfatterafkoblingen af udslippene fra den økonomiske vækst i perioden fra 1966 til2006.De enkelte søjler viser, hvor meget lavere eller større CO2-emissionen fra er-hvervene var i det pågældende år i forhold til, hvad de ville have været, hvisudslippene havde fulgt den økonomiske vækst og alt andet i øvrigt havde væretsom det var i 1966.De faktorer, der har medvirket til udviklingen, er i analysen opdelt i energiin-tensitet, skift til andre energityper og øvrige faktorer. Sidstnævnte omfatterskift i sammensætningen af den økonomiske aktivitet.Figur a angiver de tre faktorers samlede påvirkning af CO2-emissionerne. Søj-lerne i figur a er således summen af søjlerne i de tre øvrige figurer. Hver søjle erunderopdelt i emissioner fra elforsyning, varmeforsyningen og øvrige erhverv.Analysen viser, at erhvervslivets CO2-udledning i 2006 er godt 30 mio. tonsmindre, end den ville have været, hvis udledningen havde fulgt med væksten iproduktionen siden 1966 (figur a). Den relative afkobling mellem vækst ogCO2-emissioner har altså sparet 30 mio. tons CO2. Særligt en betydelig redukti-on i erhvervenes energiintensitet (energiinput pr. produceret enhed) har truk-ket i retning af mindre udledninger (figur b). I retning af lavere CO2-udledninger har også trukket, at energiforbrugets sammensætning har ændretsig i retning af mindre CO2-intensive energityper (figur c).Til gengæld har de øvrige faktorer, dvs. ændringer i økonomiens struktur sam-let set, trukket i retning af at øge udledningen fra forsyningserhvervene. Detskyldes især, at en stigende produktion af el til eksport har trukket emissioner-ne opad. (figur d).

80-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNPFigur 6.3

Bidrag til lavere CO2-udledning fra hhv. el- og varmeforsyning samt øvrige erhvervFigur a

Bidrag i altmio. ton

Figur b

Bidrag fra lavere energiintensitetmio. ton

1967

1970

1973

1976

1979

1982

1985

1988

1991

1994

1997

2000

2003

2006

1967

1970

1973

1976

1979

1982

1985

1988

1991

1994

1997

2000

20032003

Elforsyning

Varmeforsyning

Øvrige erhverv

Elforsyning

Varmeforsyning

Øvrige erhverv

Figur c

Bidrag fra skift i energitypermio. ton

Figur d

Bidrag fra øvrige faktorermio. ton

50-5

2015105

-10-15

0196719701973197619791982198519881991199419972000200320061967197019731976197919821985198819911994199720002006

-5

Elforsyning

Varmeforsyning

Øvrige erhverv

Elforsyning

Varmeforsyning

Øvrige erhverv

Kilde: Vækst, Klima og konkurrenceevne. Økonomisk Tema, Nr. 7, August 2008, Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Fodaftryk:forbrugets påvirkninger

Emissionerne fra erhvervene opgøres traditionelt på baggrund af deres produk-tion. Emissionernes omfang og oprindelse registreres derved ud fra de produk-tionsprocesser, der umiddelbart forårsager udslippene. Der er dog en stigendeinteresse for også at belyse, hvorledes emissionerne hænger sammen med for-bruget. Emissionsregnskaberne er meget velegnede til at foretage sådanne be-regninger af forbrugets ”fodaftryk”, da de direkte og indirekte sammenhængemellem forbrug og produktion kan spores via nationalregnskabet.Figur 6.4 viser således emissionerne fra den danske produktion fordelt på typeraf efterspørgsel, dvs. privat og offentligt forbrug, eksport og investeringer mv.Af figuren ses, at det især er eksporten og forbruget, der har forårsaget CO2-udslippene.

2006

1050-5-10-15-20-25-30-35

50-5-10-15-20-25

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -81Figur 6.4

CO2-udslip skabt af forskellige typer efterspørgsel120Mio. tons CO2Eksport

100

Investeringer mv.

80Offentligt forbrug60Privat forbrugindirektePrivat forbrug,direkte

0199019931996199920022005

En opgørelse af emissionerne fra forbruget omfatter også, at emissioner knyttettil udenrigshandlen estimeres, idet det er nødvendigt at trække det samledeeksportrelaterede udslip fra og lægge det importrelaterede udslip til.Figur 6.5 sammenstiller emissionerne beregnet efter både en forbrugstilgang ogen produktionstilgang. Det ses, at de produktionsbaserede emissioner er bety-deligt større end de forbrugsbaserede, når man medregner udslip fra den dan-ske internationale transport. Dette hænger sammen med, at udslippene fra deinternationale transportaktiviteter i høj grad er forbundet med den danske ek-sport, og at de derved fraregnes, når emissionerne opgøres efter forbruget.Afsnit 6.7 giver en mere udtømmende beskrivelse af opgørelser af miljøpåvirk-ninger efter forbrugsprincippet på basis af grønne nationalregnskaber.Figur 6.5

CO2-udslip efter produktions- og forbrugstilgangen1201101009080706050403020100Million tonnes CO2

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006Consumption basedProduction based, otherProduction based, international transport

Beholdninger afolie og naturgas

Regnskabet for olie og naturgas giver en oversigt over beholdninger og behold-ningsændringer af olie og naturgas i Nordsøen i både mængde og værdi. Regn-skabet redegør for sammenhængen mellem åbningsbeholdning (1. januar) ogslutbeholdning (31. december) samme år, idet forskellen udgøres af indvinding,nye fund og omvurderinger. Regnskabet for olie og naturgas er koblet medenergiregnskabet omtalt ovenfor, idet tallene for indvinding af olie og naturgas

82-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

i beholdningsregnskabet også optræder som produktion af energi i regnskabetfor produktion og forbrug.Regnskabet består af to dele: regnskab for de fysiske beholdninger af olie ognaturgas i Nordsøen og regnskab for værdien af samme. Regnskaberne fokuse-rer på de såkaldte reserver, som er de mængder af olie og naturgas, som kanindvindes under de givne økonomiske forhold og med kendt teknologi. Regn-skaberne er illustreret i tabel 6.1 og 6.2.Fysisk opgørelse

De fysiske opgørelser af olie- og naturgasreserverne har direkte relevans i for-hold til analyser af fx den fremtidige selvforsyningsgrad mv., idet reservernesstørrelse kan sammenholdes med skøn over den fremtidige udvinding af olie ognaturgas og skøn for energiforbruget i Danmark.Fysisk balance for oliereserverne199820002006mio M3

Tabel 6.1

2007

2008

Åbningsbeholdning

...................

212,5150,05,057,513,8

237,5144,030,063,521,1

256,5203,07,046,519,8

229,0184,03,042,018,1

203,0177,02,024,016,7

Igangværende og besluttet indvinding. .Planlagt indvinding. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Mulig indvinding1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Indvinding (nettoproduktion)...........

Nye fund og anden økonomiskopståen (+)/forsvinden (-). . . . . . . . . . . . .Slutbeholdning......................

-3,2195,5140,05,050,5

80,6297,0177,08,0112,5

-7,7229,0184,03,042,0

-7,9203,0177,02,024,0

13,7200,0129,42,268,4

Igangværende og besluttet indvinding. .Planlagt indvinding. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Mulig indvinding1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1 Ikke-kommercielle fund er ikke inkluderet.

Tabel 6.2

Værdien af olie og naturgas199820002006mio. kr.

2007

2008

Åbningsbeholdning (1)Indvinding (2)

..................

61 0253 164-1 770-6 32449 7664,3

72 60326 41816 750134 663197 59915,3

277 80647 352-2 735103 908331 627pct.

331 62747 774-13 79884 670354 72621,0

354 72653 30741 53048 674391 62223,2

............................

Nye fund og anden økonomiskopståen (+)/forsvinden (-) (3). . . . . . . . . . . . . .Omvurdering (4)..................................

Slutbeholdning (5)=(1)-(2)+(3)+(4)

Værdien af slutbeholdningen i pct. af BNPVærdisætning

20,4

Værdisætningen af olie- og naturgasreserverne skal ifølge nationalregnskabetogSEEA, Central Frameworkopgøres til gældende markedspris. Da de danskeolie- og naturgasfelter ikke handles på et marked, er det dog ikke muligt at ob-servere en markedsværdi. Værdien af olie- og naturgasreserverne må derfor

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -83

opgøres indirekte. Til sådanne indirekte opgørelser benyttes i nationalregnska-bet og SEEA som hovedregel en såkaldt nutidsværdiberegning, hvor de skøn-nede fremtidige økonomiske overskud (ressourcerenten) fra udvindingen afolie- og gas tilbagediskonteres til nutiden. Reservernes værdi antages at svaretil de tilbagediskonterede fremtidige overskud fra udvindingen.Sammen med øvrige beholdningsopgørelser af menneskeskabte og naturgivneaktiver (maskiner, transportmidler, bygninger, hhv. skove, fisk mv.) kan be-holdningsopgørelserne i kroner indgå i en samlet opgørelse af den danske kapi-tal/formue.Opgørelsen af værdien af udtømningen af reserverne kan direkte indgå i enjustering af makroøkonomiske aggregater som fx nettonationalproduktet (sekapitel 7), der derigennem reduceres med et beløb svarende til den beregnedeøkonomiske omkostning, der er forbundet med, at ressourcens samlede værdibliver mindre som følge af udtømningen.

6.2 Vare- og materialestrømme samt affaldVare og materialestrømme

Regnskaber for vare- og materialestrømme beskriver økonomiens afhængighedaf varer og materialer. Regnskaberne giver et fundament til forståelse af deoverordnede sammenhænge mellem på det ene side ressourceforbrug og påden anden side generering af affald og andre uønskede restprodukter. Materia-lestrømsregnskaberne er desuden væsentlige til belysning af udviklingen i øko-nomiens eller enkelte branchers ressourceeffektivitet, dvs. om brancherne medtiden bliver i stand til at producere det samme med et mindre materialeforbrug.Vare- og materialestrømsregnskaber kan opstilles på forskellige måder og medforskellig detaljeringsgrad afhængigt af det præcise formål med regnskaberne.Regnskaberne kan opstilles for økonomien som helhed og med fokus på deoverordnede samlede strømme eller på et mere detaljeret plan, hvor input ogoutput i enkelte brancher af specifikke varer og materialer belyses.Vare- og materialestrømme bruges i denne sammenhæng som udtryk for defysiske varer og materialer, der er knyttet til økonomiske aktiviteter og økono-miske transaktioner. Der er således tale om, at man opgør de fysiske strømmeaf materialer i takt med at de udvindes fra naturen og de forarbejdede varer itakt med, at de importeres eller eksporteres.De overordnede materialestrømsregnskaber (EW-MFA, Economy-Wide Mate-rial Flow Accounts) giver umiddelbart et billede af, hvor meget økonomien rentfysisk lægger beslag på, og hvordan dette udvikler sig over tid, se figur 6.6, derviser udviklingen i direkte materialeinput i Danmark pr. capita. Materiale-strømsregnskabet opgøres i tons (vægt).

Direkte materialeinput

Det direkte materialeinput, DMI, er beregnet som summen af dansk ressource-udvinding og importen. Summeret over materialetyper giver DMI et billede afomfanget af de varer og materialer, der i en given periode strømmer ind i øko-nomien.En anden indikator i EW-MFA er det såkaldte materialeforbrug, DMC, somsvarer til det direkte materialeinput, DMI, men fratrukket eksporten af materi-aler. DMC udtrykker således den mængde af materialer, der bruges indenlands.

84-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

Opgørelsen i figur 6.6 viser, at det danske materialeinput i perioden fra 1993 til2008 steg med 28 pct. pr. capita. Stigningen omfattede især ikke-metalliskemineraler (bl.a. grus og sand) samt fossilenergi.Figur 6.6

Udviklingen i direkte materialeinput pr. capita40353025201510501993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007* 2008*BiomasseFossile energikilderMetalliske mineralerAndre produkterIkke-metalliske mineralerTons pr. capita

Efter krisens indtræden i 2008 skete der et fald i materialeforbruget på grundaf faldet i den økonomiske aktivitet. Det sidste fremgår af figur 6.7, der viserudviklingen i både BNP og DMC. Det ses, at materialeforbruget er faldet nogetmere end BNP. Dette hænger blandt andet sammen med at den samlede mate-rialeforbrugsudvikling er meget afhængig af bygge- og anlægsaktiviteterne, somfaldt i perioden.Figur 6.7

Udviklingen i Danmarks BNP og direkte materialeforbrug (DMC)1301201101009080706050BNP: Index 2000 = 100DMC DK: Index 2000

Kilde: Euostat

Ressourceproduktivitet

Opgørelsen af materialeforbruget indgår også som nævneren i indikatoren forressourceproduktivitet (BNP/direkte materialeforbrug, DMC). Denne indikatorhar af EU-Kommissionen været udpeget som en hovedindikator til belysning afressourceeffektivitet/ressourceproduktivitet i forbindelse med det såkaldteflagship-initiativEt ressourceeffektivt Europaunder Europa 2020-strategien,jf. kapitel 2.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -85

Indikatoren skal overordnet belyse, om vi over tid er i stand til at have økono-misk vækst uden at ressourceforbruget af den grund stiger. Figur 6.8 præsente-rer udviklingen i ressourceproduktivitet for EU-27. Figuren viser en generelstigning i ressourceproduktiviteten. Den særligt kraftige stigning fra 2008dækker over, at der har været et fald i BNP, men et endnu stærkere fald i mate-rialeforbruget bl.a. på grund af den faldende byggeaktivitet.Figur 6.8

Ressource-produktivitet (BNP/DMC) i EU-27, 2000-2009

Kilde: Eurostat, Statistics in Focus 22/2012

Som følge af at der for mange lande opstilles regnskaber for materialestrøm-mene efter de internationale retningslinjer, er det umiddelbart muligt at sam-menligne materialeinputtet i forskellige lande. Dette er gjort i figur 6.9. Detfremgår, at materialeinputtet pr. capita i Danmark ligger en del højere end iTyskland, Spanien, Frankrig og Storbritannien, og noget højere end i Sverige.Det skyldes bl.a., at Danmark har en stor udvinding af olie og naturgas og iøvrigt en stor import af fossilenergi. Baggrunden for Finlands høje tal er detfinske skovbrugs store høst af biomasse. Tallene er fra 2005, og skibe og flysbunkring i udlandet er her ikke medregnet.Figur 6.9

Direkte materialeinput (DMI) pr. capita for udvalgte lande. 2005Tons pr. capitaUKSEFIFRESDEDK05101520253035Import404550

Ressourceindvinding

Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat.

86-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

Af andre anvendelsesmuligheder for materialestrømsregnskabet kan nævnesberegning af en fysisk handelsbalance, der belyser om importen af materialeroverstiger eksporten af materialer. Samlet set er en positiv fysisk handelsbalan-ce udtryk for, at vi materialemæssigt er afhængige af udlandet i den forstand, atde varer vi importerer, vejer mere end de varer, vi eksporterer.Regnskaberne kan desuden kobles til affaldsopgørelser og derved forklare ogbelyse fremkomsten af affaldsmængderne.Affald

Affaldsregnskaberne redegør for, hvor forskellige typer affald kommer fra, oghvordan affaldet bortskaffes. Både oprindelsen og bortskaffelsen af affaldet erklassificeret på samme måde som de økonomiske aktiviteter i nationalregnska-bet, dvs. efter brancher og husholdninger. Dertil kommer kategorier for importog eksport. Også miljøet optræder som en kategori, således at der kan redegø-res for det affald, der ender dér. Affaldsregnskaberne har en tæt tilknytning tilmaterialestrømsregnskaberne, idet affaldsgenereringen kan ses og beskrivessom resultatet af materialeanvendelse i økonomien. Derved kan affaldsregn-skaberne tilføre ekstra information og yderligere opdelinger af de data, derbelyses ved den traditionelle affaldsstatistik.Affaldsregnskaberne kan bruges til analyser af, om der fx sker en afkoblingmellem økonomisk vækst og genererede affaldsmængder. Tilsvarende kan for-skellige branchers affaldsintensitet beregnes til belysning af, hvor godt bran-cherne udnytter de varer og råstoffer, de benytter i produktionen.På samme måde som med energiforbrug og luftemissioner kan affaldsregnska-berne i kombination med forskellige antagelser udnyttes til modelberegninger,der viser direkte og indirekte affaldsmængder genereret af forskellige økonomi-ske aktiviteter. Ved opstilling af tidsserier af affaldsregnskaber kan udviklingeni affaldsmængderne dekomponeres på en sådan måde, at man får et billede afde drivkræfter, der ligger bag udviklingen i affaldsmængderne, fx hvor megetder skyldes den økonomiske vækst, og hvor meget der skyldes ændringer i for-brugssammensætningen.Koblet med modeller og scenarier for den økonomiske udvikling vil affalds-regnskaberne kunne bidrage til at beregne fremtidige affaldsmængder.Tabel 6.3 giver en oversigt over, hvorledes affaldsmængderne hænger sammenmed de samlede strømme af varer og materialer i økonomien. Tabellens øverstedel viser den samlede tilgang (input) af materialer til brancher, husholdningerog offentligt forbrug. Tilgangen består for hver branche mv. af dansk ressource-indvinding og import af varer svarende til det direkte materialeinput, DMI.Hertil kommer en tilgang af danske varer til anvendelse i brancher og hushold-ninger mv. samt mindre mængder materialer, som er genbrug af affald mv.Sidstnævnt indgår ikke i EW-MFA ovenfor, der opgøres for den samlede øko-nomi, men medtages her for at få et billede af de enkelte branchers samledeanvendelse af materialer. Sammenlagt er vare- og materialeanvendelsen pågodt 296 mio. tons.Den nederste del af tabellen viser, hvorledes disse 296 mio. tons bliver trans-formeret i økonomien til andre varer, affald, luftemissioner og andre residua-ler, herunder fordampning af vand (output). De 11,7 mio. tons affald udgørknap 4 pct. af de samlede materialemængder, der er omsat i økonomien.

Afkobling mellem vækstog affaldsmængder

Direkte og indirekteaffaldsmængder

Fremskrivninger

Sammenhæng mellemmaterialestrømme ogaffaldsmængder

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -87

Tabel 6.4 viser hvorledes de 11.7 mio. tons affald fordeler sig på materialetyper.Fordelingen er beregnet på baggrund af materialestrømsregnskabet bl.a. ved atudnytte information om, hvor store mængder materialer de enkelte virksomhe-der har købt.Forspalten viser nationalregnskabets brancher, husholdninger (privat forbrug)og offentligt forbrug. Tabellens hoved viser de enkelte typer af affald. Dissetyper er ikke helt de samme, som affaldsfraktionerne i Miljøstyrelsens systemfor affaldsdata. Dette er bl.a. udtryk for, at materialestrømsregnskabet mulig-gør, at en større del af affaldsdatasystemets blandede kategorier som fx ”for-brændingsegnet affald” kan estimeres som fx papir eller plastic. Dette betyderpå den anden side, at affaldsfraktionerne ”Forbrændingsegnet” og ”Ikke-forbrændingsegnet” fra Miljøstyrelsens system for affaldsdata ikke optræder iaffaldsregnskabet, da det i regnskabet er ”opløst” og fordelt på de specifikkeaffaldstyper.

88-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

Tabel 6.3

Affald repræsenteret inden for et fuldstændigt materialestrømsregnskab for Danmark (1999)InputIndenlandsk indvinding

Biomasse

Grus,sandmv.

Fossilenergi

Import

DMI,Danske GenbrugDirekte produkterMaterialeInput135 69117 3539 0412 4188251 716152437167 6334 42010172 0624 64721 54210 60180 010749231332521118 6324 5003123 135

Inputi alt

1.000 tons

12345678

Landbrug, fiskeri og råstofindvinding. . . . . .Industri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Energi- og vandforsyning. . . . . . . . . . . . . . . .Bygge og anlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Handel, hotel og restauration. . . . . . . . . . . . .Transport, lager og kommunikation. . . . . . .Finansiering og forretningsservice. . . . . . . .Offentlige og personlige tjenester. . . . . . . . .Industri i alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Privat forbrug. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Offentligt forbrug. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .I alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

32 00000000032 0000032 000

78 57200000078 5720078 572

20 84700000020 8470020 847Output

4 27117 3539 0412 4188251 71615243736 2144 4201040 643

878

140 33739 77319 64282 4281 5731 947484958287 1438 92013296 075

Danskeprodukter

Affald

Kulstofog svovlfra luft-emission-er1.000 tons

Andet

Outputi alt(= inputi alt)

12345678

117 43726 8375 74075 9230002225 93900225 939

472 1101 3103 0646731402981 6539 2942 402411 701

1 2892 0578 2563093841 46411530114 1743 108017 283

21 5658 7694 3363 13251734371-99837 7353 409941 153

140 33739 77319 64282 4281 5731 947484958287 1438 92013296 075

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -89

Tabel 6.4

Nationalregnskabsmæssig opdeling af affaldsdata. Danmark (1999)

Papir

Glas

Plastik

Mad-

affald

Jern og

metal

Gummi

Træ

Diverse

Rengø-

rings-

midler,

vaske-

midler

Organ-

iske

kemi-

kalier

1.000 tons1234567Landbrug, fiskeri og råstofindv.. . .Industri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Energi- og vandforsyning. . . . . . . . .Bygge og anlæg. . . . . . . . . . . . . . . .Handel, hotel og restauration. . . . .Transport, post og tele. . . . . . . . . . .Finansiering og forretningsservice5391,70,75,8217,963,10,1262,5082,1272,50,21,9

376,3

48,2

0,0

424,5

Smøre-

olie

11397,20,577,8119,49,14,841

660,8

24,9

0,3

686,0

1,4196,50,20,256,30,41,119,1

275,2

355,5

0,0

630,7

13,9254,12,92,78719,622,418,7

421,3

122,1

0,1

543,5

Andet

farligt

affald,

klinisk

affald,

CFC

3,443,30,10,355,810,63,7

108,2

2,4

0,0

110,6

4,9103,9021,88520,65,48,6

250,2

95,6

1,6

347,4

Slagger,

flyve-

aske,

sand

1,926,9022,61813,417,959

159,7

871 2,3

1033

Slam

01,6000000

1,6

0,1

0,0

1,7

Have-

affald,

jord

022,400,30,900,53,2

27,3

7,5

0,0

34,8

I alt

...............................8 Offentlige og personlige tjenester.

243,6111,6

Industri i alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

1 039,4

Husholdninger

. . . . . . . . . . . . . . . .

Offentlige

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

323,6

0,0

Industri og forbrug i alt

. . . . . . . .

1 363,0

Uorgan-

iske

kemi-

kalier

Andet

olie- og

kemi-

kalie-

affald

Beton

cement,

mursten,

asbest

og andet

bygge-

affald

1.000 tons

12345678

Landbrug, fiskeri og råstofindv.. . . . . .Industri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Energi- og vandforsyning. . . . . . . . . . . .Bygge og anlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Handel, hotel og restauration. . . . . . . .Transport, post og tele. . . . . . . . . . . . . .Finansiering og forretningsservice. . . .Offentlige og personlige tjenester. . . .

Industri i alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Husholdninger

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Offentlige

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Industri og forbrug i alt

. . . . . . . . . . .

017,700,100,60,21,1

19,7

0,5

0,0

20,5

5,45,80,225,52,59,80,71,2

51,1

8,9

0,0

60,1

027,30,7000,100

28,1

0,1

0,0

28,1

021,400,21,200,78,3

31,8

4,6

0,0

36,5

0002 716,10001,5

2 717,6

82,5

0,0

2 800,2

025,61 29915,300027

1 366,9

0,0

1 367,0

0815,31,61,5001 346,7

1 436,1

0,2

0,0

1 436,4

0231091,40000

322,4

454,8

0,0

777,2

472 1101 309,63 063,8672,7140,22981 652,9

9 294,2

2 402,5

4,2

11 700,9

90-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

6.3 Vand og spildevandHovedformålet med vandregnskabet er at give en sammenhængende beskrivel-se af alle strømme af vand knyttet til danske økonomiske aktiviteter. Vandregn-skabet giver mulighed for at aflede konsistente indikatorer fx til evaluering afudviklingen i vandforbruget som følge af ændringer i den økonomiske politikeller økonomiens struktur.Vandregnskabet kan opstilles både i fysiske enheder (kubikmeter) og i værdier(millioner kroner).Som en naturlig forlængelse af vandregnskabet kan der opstilles et spilde-vandsregnskab. Tilsammen giver de to regnskaber en sammenhængende be-skrivelse af alle strømme af vand og det hermed forbundne spildevand. Opgø-relsen knyttes til de danske økonomiske aktiviteter og vandet følges fra det ind-vindes til det bliver ledt tilbage til naturen i form af renset spildevand.Det danske vandregnskab og tilhørende spildevandsregnskab opstilles somudgangspunkt for Danmark under ét. Til brug for detaljerede analyser er detdog muligt at afspejle den regionale dimension. Dette gælder også i relation tilopstilling af det monetære vandregnskab, idet lokale vandpriser varierer bety-deligt.Vandregnskaberne indgår naturligt på samme måde som regnskaberne forenergi, luftemissioner, materialestrømme og affald i analyser af, om der finderen afkobling sted mellem økonomisk vækst på den ene side og ressourceforbrugog miljøpåvirkninger på den anden. På baggrund af regnskaberne kan der påkonsistent vis beregnes vandintensiteter for brancher og for økonomien underét. Tilsvarende udgør vandregnskabet et naturligt udgangspunkt for analyser afvandforbrugets og spildevandets direkte og indirekte sammenhæng med deøkonomiske aktiviteter.Vandindvindningog vandforbrug imængder og værdier

Vandregnskabet viser vandindvinding og vandforbrug opgjort i såvel mængder(kubikmeter) som værdier. Der skelnes mellem strømme af grundvand, over-fladevand og ledningsført vand, der leveres af vandforsyningen. Det monetæreregnskab redegør for leverancerne fra vandforsyningsbranchen til brancher oghusholdninger.Regnskabet danner udgangspunkt for beskrivelsen af de overordnede sam-menhænge mellem vandindvinding og vandforbrug i erhvervene og hushold-ningerne.

Sammenhæng mellem deøkonomiske aktiviteterog vandforbrug

Som eksempel på en analytisk præsentation af vandregnskabet viser tabel 6.5,hvordan erhvervenes endelige forbrug af vand kan henføres til forårsagendeendelige anvendelser, der udgøres af privat forbrug, offentligt forbrug, investe-ringer mv. samt eksport. Hver branches vandforbrug vises opdelt efter hvilkentype forbrug (endelig anvendelse), der direkte og indirekte ligger bag. Det sesfx, at landbrugets store vandforbrug i overvejende grad hænger sammen medeksporten af varer og tjenester. Det hænger sammen med, at landbrugets pro-dukter eksporteres efter, at de er blevet forarbejdet i andre brancher, fx i slagte-rier og mejerier mv.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -91Tabel 6.5

Erhvervenes endelige forbrug af vand fordelt på forårsagende endelig anvendelse. 2005PrivatforbrugOffentligt Investeringerforbrugmv.Eksport afvarer ogtjenesterI alt

mio. m3

Erhverv i alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding.2 Industri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3 Energi- og vandforsyning. . . . . . . . . . .heraf vandforsyning. . . . . . . . . . . . . .4 Bygge- og anlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . .5 Handel, hotel og restauration. . . . . . .6 Transport, post og tele. . . . . . . . . . . . .7 Finansiering og forretningsservice. . .8 Offentlige og personlige tjenester. . .

112,539,514,545,441,10,15,51,31,54,8

35,13,02,13,52,80,00,80,30,624,8

15,84,46,61,71,30,41,60,20,70,3

232,8164,452,38,26,10,04,91,41,10,5

396,2211,375,458,751,30,512,93,23,830,4

Som eksempel på andre anvendelser af vandregnskabet kan nævnes, at detmonetære regnskab for vand kan anvendes til analyser af, hvordan ændringer ipriserne på vand slår igennem i økonomien.Spildevand

Spildevandsregnskabet opgjort i mængder (kubikmeter) er tæt forbundet medvandregnskabet jf. tabel 6.6. Det fysiske regnskab for spildevand tager ud-gangspunkt i erhvervenes og husholdningernes endelige forbrug af vand(651.160 tusinde kubikmeter). Regnskabet viser dernæst, hvordan den vand-mængde, der ikke anvendes til produkter (fx sodavand) eller fordamper (95.163tusinde kubikmeter) enten bliver udledt af erhvervene selv (180.679 tusindekubikmeter) eller bliver opsamlet som spildevand og behandlet i offentlige ren-seanlæg (375.317 tusinde kubikmeter). Opgørelsen foretages for hvert erhvervog for husholdningerne.Spildevandregnskabet kan også opstilles i værdier, så betalingen til spilde-vandsbranchen for udledningen af spildevand fremgår. I tabel 6.7 er de fysiskemængder spildevand vist sammen med de tilsvarende betalinger for rensnin-gen.Såfremt de grundlæggende data findes, kan spildevandsregnskabet suppleresmed oplysninger om indholdet af forurenende stoffer i spildevandet. Figur 6.10viser en sådan opgørelse fra de nederlandske miljøøkonomiske regnskaber.Fokus er her på de procentvise ændringer i perioden.

Betalinger knyttettil spildevand

92-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

Tabel 6.6

Fysisk vand- og spildevandsregnskab. 2003EndeligtvandforbrugAnvendt iproduktermv.1.000 m3

Udledning tiloffentligtkloaksystem

EgenUdledning

I altHusholdninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Industri i alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Landbrug, gartneri og skovbrug. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Fiskeri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Råstofindvinding. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Føde-, drikke- og tobaksvareindustri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Tekstil-, beklædning- og læderindustri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Træ-, papir- og grafisk industri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kemisk industri og plastindustri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Sten-, ler- og glasindustri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Jern- og metalindustri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Møbelindustri og anden insudtri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Energi- og vandforsyning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Bygge og anlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Autohandel, service og tankstationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Engroshandel undtagen med biler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Detailhandel og reparationsvirksomhed, undtagen biler. . . . . . . . . .Hoteller og restauranter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Transport. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Post and tele. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Finansiering og forsikring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Udlejning og ejendomsformidling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Forretningsservice. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Offentlig administration. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Undervisning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Sundhedsvæsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Sociale institutioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ...............................

651 160248 054403 106140 38064 5593 68939 6197 1459 55514 6635 9095 53051756 7336711 7626 4981 9433 4853 5342754542 2171 1332 04814 2413 4896 9266 131

95 1637 05788 10672 357224 8793324756931 27679286 4811592592289850463216292035099613

375 317228 627146 69012 53412714925 0825 9337 98711 2454 3884 88633921 7805121 7086 3931 9153 3883 0142714482 1851 1171 95714 0383 4396 8285 025

180 67912 369168 31055 48964 4303 5379 6588791 0942 72524456515028 4730281200471000061000494

0109050010091509170920092309260027093600400945005000510052005500600964006509700972097500800085198539

9009 Foreninger, kultur og renovation

Tabel 6.7

Udledning af spildevand og betaling af spildevandsafgift 2002 og 200320021.000 m3

2003375 317228 627146 69012 81059 86121 78051213 4043 2853 75031 288

20021.000 DKK

20035 137 3933 589 1331 548 260168 938643 90121 7446 482146 40936 07141 741482 975

Erhverv og husholdninger i altHusholdninger12345678Erhverv i altLandbrug, fiskeri og råstofudvindingIndustriEnergi- og vandforsyningBygge- og anlægHandel, hotel og restaurationTransport, post og teleFinansiering og forretningsserviceOffentlige og personlige tjenester

397 115230 706166 40913 85572 71025 08057114 6253 3173 97332 277

4 841 2043 395 1751 446 029149 873663 30415 7915 568130 93630 19436 737413 627

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -93Figur 6.10

Emissioner til vand. Procentvis ændring, 2009-2010

Kilde: Environmental accounts of the Netherlands 2011

6.4 Miljøbeskyttelse, produktion af grønne produkter og miljørelate-rede skatterAfsnit 4.1. indeholder en kort generel beskrivelse af regnskaberne for miljøbe-skyttelse, produktion af grønne produkter og miljørelaterede skatter. Her viseset par eksempler på noget af den information, der er indeholdt i sådanne regn-skaber.Landesammenligning afmiljøbeskyttelses-omkostningerne

Figur 6.11 viser som eksempel en sammenligning af de udgifter som det offent-lige har afholdt til miljøbeskyttelse i forskellige EU-lande. Omkostningerne erher opgjort som procent af BNP. Opgørelsen viser, at omkostningerne liggermellem � og 1� pct. af BNP, og at der er ganske stor spredning mellem lande-ne. For Danmark viser figuren omkostninger på knap 0,75 pct. af BNP.Ved sådanne internationale sammenligninger skal man dog være opmærksompå, at der kan være nationale forskelle med hensyn til, hvordan man præcistafgrænser miljøbeskyttelsesaktiviteterne, og hvordan man i praksis foretageropgørelserne.

Figur 6.11

Offentlige omkostninger til miljøbeskyttelse i EU lande, 2009. Pct. af BNP

Kilde: Eurostat

94-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

Figur 6.12 viser en international sammenligning af eksporten af grønne varer(dvs. eksklusive tjenester), hvoraf det fremgår, at Danmark indtager en fører-position blandt landene i EU15. Over 10 pct. af den totale danske vareeksport ergrøn, men det tilsvarende tal for landene i EU15 i gennemsnit kun er lidt over 6pct.Figur 6.12

Dansk eksport af grønne varer sammenlignet med EU-15DanmarkLuxembourgTysklandItalienØstrigUKFinlandEU-15SverigeSpanienFrankrigPortugalBelgienGrækenlandNederlandeneIrland

Pct.

Kilde: ”Grøn produktion - og dens betydning for dansk økonomi”. Energistyrelsen/ Klima-, Energi- og BygningsministerietErhvervsstyrelsen /Erhvervs- og Vækstministeriet og Miljøstyrelsen/Miljøministeriet (2012).

Statistikken kan anvendes til analyser af, om værditilvækst og produktivitetadskiller sig fra andre erhvervsområder. Som det fremgår af figur 6.13 voksedesåvel bruttoværditilvæksten (BVT) som produktiviteten hurtigere i den grønneproduktion end i økonomien som helhed fra 2005 til 2009. Imidlertid udvisteden samlede økonomi en meget betydelig vækst i værditilvæksten og dermedogså i produktiviteten fra 2009 til 2010, hvilket betød, at den samlet set over-halede væksten i den grønne sektor for perioden 2005 til 2010 set som helhed.Figur 6.13

Udvikling i bruttoværditilvækst og produktivitet i den grønne produktion og i den samledeproduktion. Indeks 2005 = 100.125120115110105100200520062007200820092010Kilde: ”Grøn produktion - og dens betydning for dansk økonomi”. Energistyrelsen/ Klima-, Energi- ogBygningsministeriet Erhvervsstyrelsen /Erhvervs- og Vækstministeriet og Miljøstyrelsen/Miljøministeriet (2012).

BVT, grønBVT, alleProduktivitet, grønProduktivitet, alle

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -95Miljørelaterede skatterog subsidier

Hovedformålet med regnskaber for de miljørelaterede skatter og subsidier er atgive en sammenhængende beskrivelse af, hvor store miljørelaterede skatter deforskellige brancher og husholdningerne mv. er pålagt, og hvem der modtagersubsidierne. De enkelte afgifter og subsidier er i regnskaberne overordnet ind-delt i, hvad der er relateret til forurening, energi, transport eller ressourcer.Opgørelsen kan anvendes i en række analyser, der relaterer sig til miljøøkono-miske spørgsmål, fx princippet om at forureneren betaler. Som eksempel kannævnes, at det er muligt at belyse hver enkelt branches energiforbrug og udslipaf drivhusgasser eller forurenende stoffer på den ene side (fra energi- og ud-slipsregnskabet, jf. ovenfor) og de samme branchers betaling af skatter knyttettil energiforbrug, CO2, SO2og NOx.Også de miljørelaterede skatter og subsidiers betydning for det samlede skatte-tryk og for belastningen af de enkelte brancher og husholdninger kan opgøresud fra regnskaberne. Oplysningerne om de miljørelaterede skatter har såledesogså været anvendt i forskellige økonomiske modeller, herunder i generelleligevægtsmodeller.

Danmarksgrønne skattetryk

Figur 6.14 viser en international sammenligning af miljøskatterne som pct. afBNP. Det fremgår, at Danmark ligger i top mht. grønt skattetryk.Internationale opgørelser af det grønne skattetryk fordelt på erhverv kan benyt-tes til analyser af fx miljøskatternes påvirkning af konkurrenceevne.

Figur 6.14

Miljøskatter efter type, EU-medlemslande, Norge og Island, 2009 (% af BNP)

Kilde: Eurostat.http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/product_details/publication?p_product_code=KS-SF-11-067

96-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

6.5 Miljø- og økonomiprofilerSamtidig præsentation afdata om økonomi og miljø

Miljøprofiler er et simpelt værktøj til at samle information fra nationalregnska-bet og de grønne nationalregnskaber. Ved hjælp af miljøprofilerne illustreres deenkelte branchegruppers betydning i forhold til det samlede ressourceforbrug,miljøbelastningen eller bidraget til økonomien.Nedenfor præsenteres to typer af miljøprofiler. Det drejer sig først om profiler,hvor opgørelser af forskellige branchegruppers og husholdningers ressource-forbrug og miljøbelastning sammenlignes med økonomiske oplysninger i formaf produktionsværdi, værditilvækst og beskæftigelse. Dernæst vises profiler, derviser forskellige aspekter af et enkelt af miljøregnskabets områder, nemligenergi.

Forskellige temaeri profilerne

I profilerne i figur 6.15 vises for forskellige temaer hver af hovedgruppernesandel af totalen for samtlige hovedgrupper for det pågældende tema. De tema-er, der indgår i hovedgruppernes profil, er:1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.Faktisk energiforbrugBruttoenergiforbrugUdledning af CO2Udledning af drivhusgasser (opgjort som Global Warming Potential, GWP)Udledning af SO2Udledning af NOxBetaling af miljøskatter (efter tilbageførsler)Endeligt forbrug af vandErhvervets samlede produktionsværdiErhvervets bidrag til værditilvækstenErhvervets samlede beskæftigelse

Hurtigt ogkonsistent overblik

Ved hjælp af profilerne får man et hurtigt overblik over en bestemt hovedgrup-pes bidrag til forskellige økonomiske eller miljømæssige temaer/indikatorer.Fordelen ved at opstille miljøprofilerne ud fra regnskaberne er, at alle informa-tionerne er dannet ud fra de samme definitioner og klassifikationer således, atde er konsistente og umiddelbart sammenlignelige. Samtidigt gør den ensarte-de og regnskabsmæssige opstilling, at profilerne meget hurtigt kan dannes, nårregnskaberne foreligger.Af profilen forlandbrug, skovbrug og fiskerises fx, at denne erhvervsgruppestår for en tredjedel af det samlede endelige vandforbrug og 11 pct. af det sam-lede bidrag til drivhuseffekten. Sidstnævnte er opgjort ved sammenvejning afudslippet af forskellige drivhusgasser ud fra, hvor stor deres drivhuseffekt er iforhold til CO2(Global Warming Potential). De økonomiske indikatorer i profi-len viser, at hovedgruppen står for 2 pct. af den samlede produktionsværdi, 1pct. af værditilvæksten og 3 pct. af beskæftigelsen.Industriprofilenviser, at 11 pct. af bruttoenergiforbruget og 6 pct. af CO2-udledningen kom fra industrien. Industrien betalte 4 pct. af de samlede miljø-skatter i Danmark. Til sammenligning stod industrien for 19 pct. af den samle-de produktionsværdi, 12 pct. af værditilvæksten og 12 pct. af beskæftigelsen.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -97

Forsyningsvirksomhedtegnede sig for 19 pct. af det faktiske energiforbrugmen kun for 1 pct. af bruttoenergiforbruget. 21 pct. af det samlede bidrag tildrivhuseffekten kom fraforsyningsvirksomhed,mens kun 1 pct. af SO2-udledningen kom herfra.Forsyningsvirksomhedbetalte 2 pct. af miljøskatter-ne.Handel og transportdækker over aktiviteter inden for dels engros- og detail-handel og dels land-, sø-, og lufttransport.Handel og transportstår for halvde-len af bruttoenergiforbruget, primært som følge af de dansk opererede skibesaktiviteter i udlandet og følgelig for 47 pct. af dansk økonomis bidrag til driv-huseffekten. Stort set hele udledningen af SO2og NOxer også knyttet til dedansk opererede skibes aktiviteter i udlandet.Handel og transportstår for11 pct. af de samlede miljøskatter. Til sammenligning står sektoren for 22 pct.af den samlede produktionsværdi, 18 pct. af værditilvæksten og 25 pct. af be-skæftigelsen.Privat og offentlig servicestår for 7 pct. af bruttoenergiforbruget, for 9 pct. afde samlede miljøskatter og for 5 pct. af det endelige vandforbrug. Til sammen-ligning står sektoren for 46 pct. af den samlede produktionsværdi, 59 pct. afværditilvæksten og 53 pct. af beskæftigelsen.Husholdningerstår for 23 pct. af bruttoenergiforbruget og for 12 pct. af CO2-udledningen. Derudover står husholdningerne for 40 pct. af det endelige vand-forbrug. Til sammenligning betaler husholdningerne 54 pct. af de samlede mil-jøskatter.Udbygningsmuligheder

Det skal bemærkes, at miljøprofilerne naturligvis kan udvides med andre mil-jøtemaer, efterhånden som de grønne nationalregnskaber udbygges. Således vildet være muligt at inkludere fx indikatorer for affald, spildevand, arealanven-delse, materialeforbrug mv. i profilerne.Det skal også bemærkes, at profilerne her er opstillet for nogle hovedgrupper afbrancher og husholdninger. På det mest detaljerede plan vil regnskaberneimidlertid som udgangspunkt foreligge med en detaljeringsgrad svarende tilbranchegrupperingen i nationalregnskabet, dvs. 117 forskellige brancher. Der-ved kan der i princippet opstilles 117 miljø- og økonomi profiler.

Høj detaljeringsgrad

98-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNPFigur 6.15

Miljø- og økonomiprofiler for erhverv og husholdninger 2009 (vand 2005, skatter 2008)

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -99Energiprofiler

Hvor ovenstående profiler tager udgangspunkt i en række aspekter knyttet tilressourceforbrug og miljøbelastning samt økonomi, tager profilerne nedenfor ifigur 6.16 alene udgangspunkt i aspekter knyttet til forbruget af energi. Profi-lerne muliggøres af, at energiregnskabet, jf. afsnit 6.2, rummer oplysninger idels fysiske enheder og dels i monetære enheder.Med udgangspunkt i hovedgrupperne vises for hver af disse:1. Vedvarende energis andel af det faktiske energiforbrug2. Energiudgiftens andel af alle input3. Energi-, CO2- og SO2-skatternes andel af energiinput (for husholdnin-ger privat forbrug)4. Energi-, CO2- og SO2-skatternes andel af alle input (for husholdningerprivat forbrug)Af profilerne fremgår det fx, at inden forlandbrug, skovbrug og fiskeriudgørforbruget af vedvarende energi 6 pct. af det faktiske energiforbrug. Udgiften tilenergi udgør 10 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Energiskatterneudgør 16 pct. af gruppens energiudgifter.Industriensforbrug af vedvarende energi udgør 1 pct. af det faktiske energifor-brug. Udgiften til energi udgør samlet set 8 pct. af forbruget i produktionen.For industrien som helhed udgør energiskatterne en halv pct. af sektorens sam-lede forbrug i produktionen.Inden forbygge og anlægudgør udgiften til energi 3 pct. af det samlede for-brug i produktionen. Energiskatterne tegner sig for 39 pct. af energiudgiften.ForHandel og transporter udgiften til energi 10 pct. af forbruget i produktio-nen. Energiskatterne udgør 13 pct. af energiudgiften.14 pct. af husholdningerne forbrug af energi kommer fra vedvarende energikil-der. Udgiften til energi udgør 9 pct. af det samlede private forbrug. Energiskat-terne udgør knap en tredjedel af husholdningernes energiudgift. Samtidigt ud-gør energiskatter ca. 3 pct. af det samlede private forbrug.

100-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNPFigur 6.16

Energiprofiler for erhverv og husholdninger 2011

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -101

6.6 Globale miljø- og ressourcepåvirkninger fra forbrugetMiljøpåvirkningergennem importen

Gennem importen af varer og tjenester giver forbruget i et land anledning tilemissioner og andre miljøpåvirkninger i andre lande. Dette forhold har gen-nem en årrække givet anledning til diskussioner om, hvordan landenes emissi-oner egentlig skal opgøres, og hvordan landenes emissioner egentlig skal sam-menlignes.Det har specielt været kritiseret, at rige lande i Vesten kan ”eksportere” deresmest forurenende produktion til Østeuropa eller Kina og derefter importere desamme produkter og således få eget emissionsregnskab til at se pænere ud,mens det ser værre ud i de lande, som nu eksporterer produkter fra den forure-nende produktion.Grundlæggende kan et lands emissioner og andre miljøpåvirkninger opgøresud fra to principper:•Produktionsprincippet opgør de emissioner, der direkte er knyttet tillandets produktionsaktiviteter, dvs. at emissioner uden for landetsgrænser knyttet til produktionen af importvarer ikke medregnes. Pro-duktionsprincippet er det princip, der oftest benyttes, når et landsemissioner og øvrige miljøpåvirkninger skal opgøres.Forbrugsprincippet opgør de emissioner, der er genereret med henblikpå at tilfredsstille dets indenlandske endelige efterspørgsel (forbrug oginvesteringer mv.) uanset, hvor i verden produkterne er produceret.Emissioner fra produktionen til eksport medregnes ikke, mens emissi-oner uden for landets grænser knyttet til produktionen af importvarermedregnes.

Eksport af forurening

Produktionsprincippetkontra forbrugsprincippet

•

Forbrugsprincippet sigter mod at opgøre samtlige (globale) emissioner, derskabes via forbrug og investeringer i fx Danmark. Tankegangen er, at emissio-ner i de andre lande, der kan tilskrives den danske import ikke ville have fundetsted, hvis der ikke i Danmark havde været efterspørgsel efter netop disse pro-dukter. Man kan også udtrykke det, som at forbrugsprincippet sigter på at op-gøre den del af de globale emissioner eller andre miljøpåvirkninger, som dendanske indenlandske endelige efterspørgsel har givet anledning til.Fodaftryk

Beregninger af emissioner eller andre miljøpåvirkninger efter forbrugsprincip-pet går også under betegnelsen ”fodaftryk” eller ”footprint”, fx ”Ecological foot-print” eller ”Carbon footprint”.Opgørelser efter produktionsprincippet er sædvanligvis det letteste, da detknytter sig til umiddelbart observerbare størrelser (fx energiforbruget i bran-cher og husholdninger), og det er også det princip, der benyttes som udgangs-punkt i de grønne nationalregnskaber.Det er betydeligt mere kompliceret at foretage opgørelser efter forbrugsprin-cippet, men da de grønne nationalregnskaber direkte kan kobles til national-regnskabets opgørelser af forbrug, produktion, eksport og import, er det imid-lertid også muligt at beregne skøn over det danske forbrugs fodaftryk på bag-grund af regnskaberne.Første led i opgørelsen af fodaftrykket er at medtage husholdningernes direktemiljøpåvirkninger, som de er opgjort i de grønne nationalregnskaber.

102-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNPModelberegning

Næste led er at opgøre miljøpåvirkningerne fra dedanskevirksomheder skabtaf det danske forbrug. Dette kan gøres ved at koble de grønne nationalregnska-ber med en såkaldt input-output-model. Det er en matematisk udvidelse af dedetaljerede input-output-tabeller, som Danmarks Statistik offentliggør årligt iforbindelse med nationalregnskabet. Tabellerne giver i sig selv et meget detal-jeret billede af leverancer mellem brancher og fra brancher til endelig anven-delse. Ved beregningerne udskilles den del af produktionens miljøpåvirkninger,der er knyttet til det danske forbrug og investeringer fra den del af miljøpåvirk-ningerne, der er knyttet til eksporten. Ved opgørelsen tages der hensyn til alleindirekte virkninger gennem branchernes leverancer af produkter til hinanden.Tredje led er at opgøre miljøpåvirkninger i udlandet skabt af den danske im-port. Også her kan man koble de grønne nationalregnskaber med input-output-modeller og derved beregne de afledte miljøpåvirkninger. Ofte benytter man enantagelse om, at den teknologi, hvormed importen er produceret, er den sam-me som den danske teknologi, der havde været brugt, hvis importen i stedethavde været produceret i Danmark. Beregningerne kan så foretages ved hjælpaf danske data uden at kende noget som helst til forholdene i de lande, hvorvores import kommer fra.

Inddragelse af udenlandskegrønne nationalregnskaber

Ulempen ved den nævnte antagelse og metode er, at de teknologiske forhold ide lande, vi importerer fra ofte er forskellige fra de danske forhold. Derved kanberegningerne skyde langt ved siden af. En mere præcis metode er derfor atinddrage informationer fra udenlandske grønne nationalregnskaber og input-output-tabeller mv. Efterhånden som de grønne nationalregnskaber udbygges imange lande, øges mulighederne således for mere præcise beregninger af fod-aftrykkene.Tabel 6.8 viser en beregning af CO2-indholdet i den danske import. Beregnin-gen er foretaget på basis af oplysninger fra grønne nationalregnskaber og emis-sionsintensiteter mv. fra de forskellige lande, som Danmark importerer pro-dukter fra.Resultaterne af beregningerne muliggør også, som det fremgår af tabellen, atman i højere grad identificerer, i hvilke lande udslippene finder sted. Såledesses det, at hvis man ser bort fra emissionerne fra den store mængde olie, somdanske skibe og fly bunkrer i udlandet, så er Tyskland, Kina og Sverige de lan-de, hvor den danske import skaber de største CO2-emissioner.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -103Tabel 6.8

CO2indhold i importen til Danmark, 2005 fordelt på lande1.000 tons CO2

I alt inkl. bunkring i udlandetheraf skibe og flys bunkring i udlandetI alt ekskl. bunkring i udlandetTysklandKinaSverigeRuslandPolenNederlandeneUKBelgienItalienUSAFrankrigSpanienFinlandØvrige landeKilde: Rørmose m.fl., 2010.

77 15752 58024 5773 5052 8901 6461 5531 4201 2921 0108517256425775014847 482

I tabel 6.9 indgår tallene for CO2-emissionerne fra den danske import i bereg-ningen af de samlede danske CO2-emissioner efter forbrugsprincippet. Bereg-ningen foretages ved at lægge de direkte emissioner fra det danske private for-brug sammen med emissionerne fra produktionen i Danmark. Hertil læggesemissionerne i udlandet knyttet til den danske import, og endelig fratrækkesemissionerne knyttet til den danske eksport.De direkte emissioner fra det private forbrug omfatter de emissioner, der ska-bes via husholdningernes brug af benzin og diesel til biler samt fyringsolie,naturgas og brænde mv. til opvarmning og øvrig husholdning.Det ses, at den forbrugsbaserede opgørelse af CO2-emissionerne giver en sam-let dansk emission på 70,5 mio. tons CO2, mens den produktionsbaserede op-gørelse viser en samlet dansk emission på 62,1 mio. tons. svarende til den di-rekte emission i husholdningerne på 13,3 mio. tons tillagt udslippet fra produk-tionen i Danmark på 48,8 mio. tons.Tabel 6.9

CO2-udslip knyttet til det danske forbrug1.000 tons

12345

Dansk forbrug og investeringer mv. (=2+3+4-5)Direkte fra privat forbrugFra produktionen i DanmarkI udlandet fra produktionen af import til DanmarkFra eksporten

70 46713 32848 75977 15768 777

104-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

7. Det ”grønne BNP” - miljømæssige justeringer afnationalregnskabetBetegnelsen det ”grønne BNP” er en populær og generel betegnelse for justere-de nationalregnskabsmål fremkommet ved, at der fra de traditionelle national-regnskabsaggregater er foretaget fradrag, og i visse tilfælde tillæg, for miljø-mæssige faktorer.I modsætning til det grønne nationalregnskab omtalt i kapitlerne 4-6 er hensig-ten med det ”grønne BNP” at sammenfatte den økonomiske og miljømæssigeudvikling i et enkelt tal. Det ”grønne BNP” baseres dermed på, at alle de for-hold, der ønskes belyst i opgørelsen omfattes af en monetær værdisætning.Det ”grønne BNP” er ikke nogen veldefineret eller entydig størrelse, idet derfindes forskellige forslag til, hvad der skal justeres for, og hvordan justeringer-ne skal beregnes. Det er faktisk også sjældent BNP, men i stedet et af de andrenationalregnskabsbegreber, der er udgangspunktet for justeringerne.Heraf følger også, at den præcise betegnelse for resultatet af justeringerne vari-erer. Således støder man på udtryk som ”udtømningsjusteret NNP”, ”udtøm-nings- og forureningsjusteret NNP”, ”bæredygtig nationalindkomst” og ”ægteopsparing”.Når betegnelsen ”grønt BNP” har vundet frem som en almindelig term for demiljøjusterede aggregater, skyldes det formentlig, at det netop er BNP, som denmiljøorienterede kritik af nationalregnskabet oftest retter sig mod. Dette hæn-ger på sin side sammen med, at BNP er det mest citerede nationalregnskabs-mål, og at BNP er det mål, som oftest forbindes med nationalregnskabet.Dette kapitel giver en oversigt over ”grønt BNP”, herunder dets baggrund i kri-tikken af det traditionelle bruttonationalprodukt, BNP, samt nogle af de teore-tiske og praktiske problemer, der er forbundet med begrebet.Da det grønne BNP udspringer af en kritik af det traditionelle nationalregnskabog BNP, gives indledningsvis en kort introduktion til nogle hovedtræk ved nati-onalregnskabet og beregningen af BNP og andre nationalregnskabsaggregater.Til sidst i kapitlet præsenteres nogle aspekter af opstilling af et grønt BNP ipraksis og nogle overvejelser i relation til en evt. udarbejdelse af et ”grønt BNP”for Danmark som en del af den officielle statistik.

7.1 Det traditionelle nationalregnskabEt helhedsbilledeaf økonomien

Nationalregnskabet er et samlet system af makroøkonomiske regnskaber, dersigter mod at give et helhedsbillede af økonomien. Det viser, hvorledes der somresultat af en produktionsproces skabes indkomst, som dernæst fordeles ogomfordeles for derefter at give anledning til efterspørgsel efter varer og tjene-ster til forbrug og investering. Systemet omfatter desuden regnskaber for detilhørende finansielle transaktioner samt de beholdninger af reale og finansielleaktiver og passiver, som findes ved henholdsvis begyndelsen og slutningen afden periode, som nationalregnskabet opstilles for.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -105System of NationalAccounts, SNA, ogdet Europæiskenationalregnskabssystem,ENS

Principperne for opstilling af nationalregnskaber er grundlæggende beskrevet iFN’s nationalregnskabssystem SNA, System of National Accounts. I Danmarkfølger vi lige som andre EU-lande i praksis den udmøntning af principperne,som er fastlagt af EU gennem ENS, det Europæiske Nationalregnskabssystem,og det tilhørende såkaldte transmissionsprogram, som foreskriver præcis hvil-ke nationalregnskabsdata, der løbende skal indberettes af medlemslandene tilEurostat.For at sikre sammenligneligheden over tid og mellem lande fastholdes de stati-stiske standarder, som SNA og ESA, i længere perioder uden ændringer. Menmed mellemrum revideres de efter et grundigt forarbejde for at tage højde fornye økonomiske fænomener og praktiske erfaringer.Således betød overgangen fra SNA 1968 til SNA 1993, at der blev lagt merevægt på de såkaldte statuskonti, dvs. de konti, der beskriver værdien af kapital-beholdningerne, herunder også værdien af naturressourcer, der benyttes i øko-nomien og hvortil, der er knyttet et ejerskab.

Værdien afnaturressourcerneer inkluderet inationalregnskabs-systemet

De kapitalbeholdninger, der er beskrevet i nationalregnskabet efter SNA 1993,omfatter således ud over menneskeskabt kapital i form af maskiner, bygningerog transportmidler fx også energiressourcer, jord/land og såkaldte kultiveredeaktiver. De sidste udgøres af biologiske aktiver som fisk, landbrugsbesætninger,afgrøder, plantager og skove mv., hvor reproduktionen af aktivet er undermenneskelig kontrol, se også nedenfor. Den øgede fokus på kapitalapparatop-gørelserne og herunder ikke mindst naturkapitalen, der blev introduceret vedovergangen fra SNA 1968 til SNA 1993 skabte principielt et betydeligt bedregrundlag for at analysere økonomisk bæredygtighed, da netop udviklingen ikapitalapparatet er afgørende for de fremtidige produktions- og forbrugsmu-ligheder.SNA 1993 bliver i disse år afløst af SNA 2008. Således vil Danmarks Statistikfra september 2014 offentliggøre nationalregnskabet efter principperne i SNA2008 og den tilsvarende europæiske version, ESA 2010.En af nyskabelserne i SNA 2010 er, at det foreskrives, at landene skal medregnevisse typer af forskning og udvikling som investeringer, dvs. at udgifter tilforskning og udvikling ikke længere betragtes som en løbende driftsudgift, meni stedet som noget, der bidrager positivt til opbygning af den samlede behold-ning af kapital og derigennem til de fremtidige produktions- og forbrugsmulig-heder. Der tages dermed endnu et skridt i retning af, at oplysninger fra natio-nalregnskabet kan medvirke til at belyse den økonomiske bæredygtighed.Det skal imidlertid også bemærkes, at selvom nationalregnskabssystemerneSNA og ENS beskriver aktivkonti for de omtalte typer af naturressourcer, så erdet ikke ensbetydende med, at regnskaberne i praksis opstilles i landene. Danetop statuskontiene for naturressourcer ikke er omfattet af EU’s program forlovpligtig transmission af nationalregnskabsdata til Eurostat, er det ikke et kravat disse regnskaber opstilles, og af ressourcemæssige årsager undlader de flestelande, herunder Danmark, derfor at opstille regnskaberne. Visse lande, fx Au-stralien opstiller regnskaberne for naturressourcer, der er af særlig interesse. IAustraliens tilfælde gælder det fx regnskaber for olie, gas, metalliske og ikke-mineraler samt tømmer.

SNA 2008 ogENS 2010

Forskning og udviklingbetragtes nu som eninvestering

I praksis opgøresikke alt

106-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNPAfgrænsningen afnationalregnskabet

Nationalregnskabet er afgrænset til at omfatte økonomiske størrelser i traditio-nel forstand, dvs. strømme og beholdninger, som har en observerbar økono-misk værdi.Varer og tjenester opgøres som den markedsbestemte værdi. Såfremt der ikkekan observeres en markedsværdi, opgøres værdien med udgangspunkt i mar-kedsprisen på et nærliggende marked eller ud fra omkostninger ved produktio-nen. Fx fastsættes der en lejeværdi for ejerboliger med udgangspunkt i husle-jen, der betales for tilsvarende lejeboliger, og produktionen af offentlige tjene-ster opgøres som den markedsbestemte værdi af de medgåede ressourcer.Nationalregnskabet medtager alle økonomiske aktiviteter, der har fundet sted iløbet af året uanset karakteren af aktiviteterne. Der er ikke i nationalregnska-bet indbygget nogen stillingtagen til, om aktiviteterne er gode eller dårlige.Hvis aktiviteten medfører en økonomisk transaktion medregnes den i national-regnskabet ellers ikke.Der betyder, at der ud over almindelig vare- og tjenesteproduktion indgår ille-gale aktiviteter, herunder sort arbejde, smugling og narkohandel, ligesom ogsåprostitution indgår. Det er ikke karakteren af aktiviteten, der er afgørende, menderimod, at der faktisk finder en økonomisk transaktion sted.Tilsvarende medtages politi, redningskorps, forsvar og miljøbeskyttelsesaktivi-teter i nationalregnskabet. Ikke fordi der er taget stilling til om disse aktiviteterer gode eller dårlige, men fordi de er forbundet med en økonomisk aktivitet.

Markedspriser og -værdier

Alle økonomisketransaktioner er omfattet afnationalregnskabet

Anvendelsen afnationalregnskabet

Nationalregnskabet spiller en vigtig rolle i forbindelse med økonomiske analy-ser. International sammenlignelighed er vigtigt, og derfor er det også vigtigt atudviklingen og fastsættelsen af retningslinjerne for denne type statistik foregårpå koordineret vis i en international kontekst, som beskrevet ovenfor. På EU-plan er dette særlig vigtigt, da nationalregnskaberne også bruges til administra-tive formål, fx fastlæggelsen af medlemslandenes årlige betalinger til EU.Nationalregnskabstallene udarbejdes primært med henblik på at tilvejebringeet datagrundlag for vurderinger af økonomiens strukturelle og konjunkturmæs-sige udvikling. I praksis betyder det, at nationalregnskabet benyttes som kildetil en række økonomiske indikatorer.I den offentlige debat er det oftest bruttonationalproduktet, BNP, der som målfor den samlede størrelse af økonomien bliver fremhævet. Normalt anlæggesder samtidigt en normativ fortolkning gående ud på, at det er godt når BNPstiger og dårligt, når BNP falder.

BNP er ikkenationalregnskabetshovedresultat

Det skal imidlertid understreges, at en sådan anvendelse og normativ fortolk-ning af BNP, som det mest centrale nationalregnskabsbegreb og som udtryk forårets økonomiske resultat, ikke er noget, der er indbygget i selve nationalregn-skabet. Tilsvarende må ønsket om en konstant positiv vækst i BNP ses som enpolitisk målsætning og ikke som noget, der kan afledes af nationalregnskabssy-stemet.BNP er således også langt fra den eneste indikator for den økonomiske udvik-ling, der fremgår af nationalregnskabet. Produktionsværdier, import, eksport,privat og offentligt forbrug, investeringer, produktivitet, og beskæftigelse mv.er eksempler på andre økonomiske indikatorer, der kan afledes eller beregnesmed udgangspunkt i det samlede nationalregnskabssystem.

Mange andreøkonomiske indikatorer

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -107Oversigt overnationalregnskabetsløbende konti

Tabel 7.1 præsenterer en oversigt over nationalregnskabets løbende konti, dvskontiene for produktion, indkomstdannelse, allokering, fordeling samt anven-delse af indkomst. Også kapitalkontoen, som viser opsparingen, fremgår aftabel 7.1. På disse konti findes de nationalregnskabsaggregater, som dannerudgangspunkt for miljømæssige justeringer i forbindelse med beregning af det”grønne BNP”.På produktionskontoen bogføres den samlede produktionsværdi for samtligevarer og tjenester, der er produceret, tillige med forbruget i produktionen afvarer og tjenester. Forskellen mellem disse, justeret for produktskatter minus -subsidier, udgør bruttonationalproduktet, BNP. Fratrækkes yderligere forbru-get af fast realkapital i perioden fås nettonationalproduktet, NNP.

Produktion

108-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNPTabel 7.1

Nationalregnskabets løbende konti, mio. kr.201112345671234567123451234Konto 1: ProduktionProduktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Produktskatter minus produktsubsidier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Tilgang fra Danmark i alt (1+2). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Forbrug i produktionen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Bruttonationalprodukt, BNP (3¶4). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Forbrug af fast realkapital. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Nettonationalprodukt, NNP (5¶6). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Konto 2.1.1: IndkomstdannelseBruttonationalprodukt, BNP. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Produktskatter minus produktsubsidier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Bruttoværditilvækst (1¶2). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Andre produktionsskatter minus –subsidier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Bruttofaktorindkomst, BFI (3¶4). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Aflønning af ansatte (residente producenters udgifter). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Bruttooverskud af prod. og blandet indk. (5¶6). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Konto 2.1.2: Allokering af primær indkomstBruttooverskud af produktionen og blandet indkomst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Aflønning af ansatte (modtaget af residente lønmodtagere). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Produktions- og importskatter minus -subsidier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Formueindkomst fra udlandet, netto. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Bruttonationalindkomst, BNI (1+2+3+4). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Konto 2.2: Fordeling af sekundær indkomstBruttonationalindkomst, BNI. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Løbende indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet, netto. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Soc. bidrag og ydelser samt andre løb. overf. fra udl., nettoDisponibel bruttonationalindkomst (1+2+3). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3 228 991251 4413 480 4321 688 9141 791 518297 0221 494 4961 791 518251 4411 540 077-411 540 118991 165548 953548 953981 084255 49449 3051 834 8371 834 8374 015-39 6911 799 1621 799 1621 382 651416 510416 5103 961420 471311 7343 579-735105 893

Konto 2.4: Anvendelse af disponibel indkomst1 Disponibel bruttonationalindkomst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2 Forbrugsudgift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3 Bruttoopsparing (1¶2). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1234567IndkomstdannelseKonto 3.1: KapitalBruttoopsparing. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kapitaloverførsler fra udlandet, netto. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Ændr. i nettoformue forårs. af opsp. og kap.overf. (1+2). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Faste bruttoinvesteringer mv.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Lagerforøgelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Anskaff. af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver, netto. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Fordringserhvervelse, netto (3¶4¶5¶6). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

På kontoen for indkomstdannelse startes med bruttonationalproduktet, der vedfradrag af produktskatter minus subsider bliver til bruttoværditilvækst. Tagesder også højde for andre produktionsskatter minus subsidier viser kontoen,hvorledes værditilvæksten anvendes til aflønning af ansatte, og hvor meget derherefter er tilbage som bruttooverskud og blandet indkomst.På kontoen for allokering af primær indkomst er udgangspunktet bruttoover-skud og blandet indkomst af produktionen. Hertil lægges modtagne lønninger,produktions- og importskatter minus subsidier samt modtagen formueind-komst fra udlandet. Derved fremkommer bruttonationalindkomsten, BNI.

Allokering afprimær indkomst

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -109Omfordeling

På kontoen for fordeling af sekundær indkomst startes med bruttonational-indkomsten, BNI, og ved at tillægge løbende skatter og ydelser modtaget fraudlandet, netto, fås den disponible bruttonationalindkomst.Kontoen for anvendelse af den disponible indkomst viser derefter, hvor stor endel af denne, der er anvendt til forbrug og hvor stor en del, der er sparet op.Når der til bruttoopsparingen tillægges kapitaloverførsler fra udlandet, netto,fås et udtryk for de samlede ændringer i nettoformuen. Dette vises på kapital-kontoen, hvoraf det også fremgår, hvor stor en del, der er anvendt til investe-ringer og lageropbygning mv. Saldoposten er herefter den såkaldte fordrings-erhvervelse.På samme måde som der ud fra bruttonationalproduktet kan beregnes et net-tonationalprodukt ved fradrag af forbrug af fast realkapital, kan der gøres til-svarende ved de andre bruttobegreber. Således kan der beregnes en disponibelnettonationalindkomst og en nettoopsparing.Fradraget for forbrug af fast realkapital fra bruttonationalindkomsten kan be-grundes i et ønske om at beregne et hicksk indkomstmål (opkaldt efter økono-men John Hicks, se også kapitel 1). Det belyser, hvilke forbrugsmuligheder, derhar været i perioden under forudsætning af, at der er blevet sat midler af til atopretholde produktionsapparatet i samme tilstand, som det havde ved perio-dens begyndelse.Ved fradrag af de faktiske forbrugsudgifter fra nettonationalindkomsten frem-kommer dernæst nettoopsparing, som kan ses som den ”sande” opsparing. Deter med udgangspunkt heri, at man ved yderlige justeringer uden for national-regnskabets ramme kan komme frem til den såkaldte ”ægte opsparing”, der udover hensyntagen til forbruget af fast realkapital også tager højde for andreforhold, der påvirker det samlede kapitalapparat i bred forstand. ”Ægte opspa-ring” omtales yderligere nedenfor.Det skal bemærkes, at på grund af den sammenhængende struktur i national-regnskabets kontosystem er den logiske følge af at foretage ændringer et sted isystemet, at der skal foretages tilsvarende ændringer på efterfølgende konti isystemet. Det betyder, at en ændring i et nationalregnskabsaggregat vil medfø-re, at andre nationalregnskabsaggregater også ændres. Reducerer man såledesnettonationalproduktet, så ændres nettoindkomsten og nettoopsparingen til-svarende.Ud over de løbende konti indeholder nationalregnskabssystemet som nævntogså statuskonti/aktivkonti. Her præsenteres information om åbnings- og slut-beholdning af aktiverne samt de ændringer, der sker mellem begyndelsen ogslutningen af perioden. Som aktiver medtages, som også nævnt, en række na-turressourcer.Kriteriet for om en naturressource medregnes som kapital i nationalregnskabeter, at der er et ejerskab til naturressourcen, og at det kan antages, at naturres-sourcen giver ejermanden et økonomisk afkast. Således er fx forekomster afolie og naturgas og andre mineraler principielt inkluderet ligesom fx jordarea-ler er det, såfremt der er etableret et ejerforhold.Disse naturressourcer går i nationalregnskabet under betegnelsen ikke-producerede aktiver, fordi tilstedeværelsen af aktiverne ikke direkte er et resul-

Anvendelse af indkomst tilforbrug og opsparingÆndringer i nettoformuen

Brutto- og nettobegreber

Hicks-indkomst

Nettoopspring og”ægte opsparing”

Nationalregnskabs-aggregaterne hængersammen

Statuskonti forkapitalapparatet

Ejerskab og økonomiskafkast bestemmer omen naturressourcemedregnes

110-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

tat af en produktionsproces, hvor man under anvendelse af arbejdskraft ogkapital har frembragt aktiverne.I modsætning hertil står fx landbrugets stambesætninger og kultiverede skove.Denne type naturressourcer betegnes i nationalregnskabet som produceredeaktiver, da deres reproduktion i overvejende grad er under menneskelig kon-trol.En aktivkonto for ennaturressource

Tabel 7.2 illustrerer en simplificeret og fiktiv aktivkonto for naturressourcer,hvor såvel udvinding som nye fund og kapitalgevinster optræder som ændrin-ger mellem åbningsbeholdningen og slutbeholdningen.Aktivkonto for en naturressource, mio. kr.Åbningsbeholdning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .- Udvinding. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .+ Nye fund og anden økonomisk opståen (+)/forsvinden (-)............................

Tabel 7.2

354 76250 00041 53048 674394 966

+ Omvurdering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Slutbeholdning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Det grundlæggende princip i opstillingen af en aktivkonto for en naturressour-ce og en aktivkonto for realkapital i form af bygninger og maskiner mv. er detsamme, dvs. slutbeholdning er lig åbningsbeholdning plus ændringer. Der erimidlertid forskel på visse af ændringsposterne. For naturressourcer indgår fxudvinding og nye fund. For realkapitalen er det poster som anskaffelser og salgsamt afskrivninger, der er relevante.Brug af ikke-produceredenaturressourcer regnesikke som enproduktionsomkostning

Mens skelnen mellem om en naturressource betragtes som værende producereteller ikke-produceret ikke har betydning i forhold til statuskontiene, har denbetydning i forhold til nationalregnskabets såkaldte løbende konti, der beskri-ver produktionen. Ændringer i de ikke-producerede aktiver bogføres nemligikke samtidigt på produktionskontoen, da de netop ikke betragtes som knyttettil produktionen. Derved indgår fx forbruget af de ikke-producerede aktiver(udvinding) heller ikke som en omkostning ved produktionen, men bogføreskun i forbindelse med statuskontiene. Det er netop dette forhold, der ud fra enmiljømæssig synsvinkel bl.a. kritiseres ved nationalregnskabet, se afsnit 7.2.

7.2 Begrundelser for et ”grønt BNP”To tilgange til beregning afet ”grønt BNP”

Arbejdet med at justere nationalregnskabet, så det tager højde for miljømæssi-ge forhold, tager udgangspunkt i to forskellige tilgange. Den ene er en teoretiskog matematisk tilgang, som opstiller konsistente og velfunderede modeller, derafspejler hypotetiske økonomier. Den anden tilgang er mere pragmatisk ogempirisk orienteret.De teoretiske modeller tager udgangspunkt i den økonomiske teori for at findeen velfunderet sammenhæng mellem ressourcer, miljøet og nationalregnska-bet. Som regel betragtes en artikel af Weitzman (1976) som udgangspunktet forudviklingen af denne type modeller. Artiklen forsøgte at svare på, hvorfor bådeforbrug og investeringer (der sås bort fra udenrigshandel) bør indgå i opgørel-sen af nationalproduktet, når det kun er forbruget, som indgår i de teoretiskemål for nytte. Det grundlæggende økonomiske mål er jo at maksimere forbru-get. Weitzmans svar var, lidt forsimplet, at for at maksimere den tilbagediskon-terede værdi af forbruget på lang sigt, skal produktionen også gå til investerin-

Teoretiske modeller for detkorrekte velfærdsmål

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -111

ger, fordi investeringerne er nødvendige for løbende at vedligeholde det kapi-talapparat, der skal til for at producere forbrugsgoderne. På den baggrund ud-ledes også, at NNP er et korrekt mål for velfærden.Weitzmans artikel havde ikke noget eksplicit miljømæssigt fokus, men lagdegrunden for en lang række senere artikler, som kædede miljøaspektet sammenmed velfærdsmål og nettonationalproduktet, NNP.Udtømmeligenaturressourcer

Udvidelser af den grundlæggende Weitzman-model med udtømmelige natur-ressourcer udspringer især fra Hartwick (1990). Udgangspunktet er nu, at pro-duktionen ikke alene afhænger af kapital og arbejdskraft som i den grundlig-gende model, men også af at der trækkes på en udtømmelig naturressource.Som i den mere simple model opstilles en produktionsfunktion (men nu ogsåmed naturressourcetræk) og en nyttefunktion, og det antages at økonomienudvikler sig optimalt, så forbrug og velfærd maksimeres. Modellen fører fremtil, at det korrekte mål for velfærden er summen af NNP og et justeringsled, derudtrykker værdien af ændringerne i naturressourcerne. Det er således vist, atdet er nødvendigt at korrigere nettonationalproduktet for værdien af ændrin-gerne naturressourcerne, eller med andre ord at beregne et ”grønt BNP”, for atkomme frem til et korrekt velfærdsmål.En anden gren af modeller byggende på Weitzman (1976) udspringer i Sverigemed Mäler (1991) som det centrale udgangspunkt og senere med bidrag især afAronsson og Löfgren. Generelt sigter de på at inkludere de flow af services, sommiljøet leverer direkte til befolkningen, som derved får en øget velfærd pga.miljøet. Samtidigt tages højde for, at forurening kan forringe dette flow, og aten del af produktionen sættes ind på at modvirke disse forringelser i de miljø-mæssige tjenester. Modellerne bygger, som de øvrige teoretiske modeller, på enlang række forsimplende antagelser om økonomiens indretning og udvikling.Modeludledningerne fører nu frem til, at målet for den økonomiske velfærdfremkommer ved at tillægge værdien af flowet af miljømæssige tjenester tilNNP. I de tilfælde hvor modellen også inddrager investeringer i bekæmpelse afforurening, skal disse investeringer også medtages i velfærdsmålet, mens deløbende udgifter til miljøbeskyttelse ikke skal medregnes. Inkluderes forure-ningen også i modellens nyttefunktion bliver resultatet, at omkostningerneherved skal fratrækkes enten med de marginale afværgeomkostninger eller desamfundsmæssige omkostninger ved forureningen. På grund af forudsætnin-gerne i modellen er de to typer omkostninger helt det samme.På baggrund af de teoretiske modeller er det også muligt at komme frem tiludtryk for den ”ægte opsparing” som summen af ændringen i værdien af alle deaktiver, inklusive naturkapitalen, der er medtaget i modelformuleringen. Til-svarende kan man på baggrund af modellerne udlede, at det justerede (grønne)NNP repræsenterer det maksimale, der kan forbruges i en periode uden at nyt-ten (velfærden) fremover bliver mindre, og hvis den ”ægte opsparing” er (ved-varende) negativ, er udviklingen ikke bæredygtig.Der findes også mere avancerede modeller, fx Weitzman (1997), hvor fx tekno-logiske fremskridt er indbygget. I disse tilfælde er det nødvendig med yderlige-re justeringer for at komme frem til korrekte økonomiske velfærdsmål.

Miljøets tjenester

Justeringer af NNP

”Ægte opsparing”

De teoretiske modellersanvendelighed i praksis

Modellerne har stor intuitiv appel, men troværdigheden og anvendeligheden erstærkt afhængig af især to forhold. Dels bygger de på en række strenge og for-simplende forudsætninger om de økonomier, de skal gælde for, og dels forud-

112-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

sættes det, at det er muligt at implementere dem i praksis, herunder at lave enfornuftig værdisætning af de miljøaspekter, der typisk skal justeres for.Det er fra mange sider (fx Aronsson m.fl., 2004) blevet fremhævet at modeller-nes initiale antagelse om, at økonomien er karakteriseret ved fuldkommenkonkurrence, markeder i ligevægt og et optimalt udviklingsforløb ikke holder ipraksis. Det er dermed også uklart, hvad det egentligt er for en størrelse, viberegner, når vi justerer det faktiske nationalprodukt, som netop repræsentereren økonomi med markedsfejl. Det er således ikke åbenbart, hvordan modeller-nes anvisning på beregning af velfærdsmål skal fortolkes, når der slækkes på demeget restriktive antagelser.Common sensebegrundelser fordet ”grønne BNP”

Som alternativ til den teoretisk baserede begrundelse ser man ofte mere sim-ple ”common-sense”-baserede begrundelser, som fører frem til justeringerne afde eksisterende nationalregnskabsbegreber. I det store og hele fører de teore-tisk begrundede og de ”common sense” baserede justeringer frem til sammeresultat.Mens de ”common sense”-baserede begrundelser for at foretage justeringer afdet traditionelle nationalregnskab umiddelbart kan synes løsere funderede ogmåske som dårligere begrundede end de teoretisk funderede, bør det bemær-kes, at det traditionelle nationalregnskab og de aggregater og indikatorer, derfremgår heraf, i og for sig, også i vid udstrækning er baseret på ”common sen-se”-betragtninger og på, hvad man internationalt har kunnet opnå enighed om.Det traditionelle nationalregnskab, som det er udmøntet i SNA og ENS og im-plementeret rundt om i verden, er således ikke snævert knyttet til en bestemtøkonomisk teoridannelse eller på teoretiske modeller med udgangspunkt i nyt-tefunktioner og velfærdsmål.I sig selv diskvalificerer en grøn justering af BNP baseret på ”common sense”-betragtninger således ikke de resultater, der kan opnås. En skepsis overfor re-sultaterne må derfor snarere hænge sammen med argumenternes generellelogiske sammenhæng, kvaliteten af de beregninger, der i praksis foretages samtmulighederne for at fortolke og anvende resultaterne i henhold til formålet.

Justering for tre forhold

Som allerede omtalt i afsnit 3.4 er der tre forhold, der sædvanligvis nævnes iforbindelse med justeringerne:•

Fradrag for udtømningen af naturressourcerDet traditionelle nationalprodukt er overvurderet, fordi det ikke tagerhensyn til, at vi bruger vores naturressourcer op. Mens det således tæl-ler positivt i nationalproduktet, når vi sælger olie og naturgas udvundetfra Nordsøen, regnes det ikke som en omkostning, at vi har nedbragtvores kapitalbeholdning ved at udtømme Nordsøen.

•

Forringelser af miljøets kvalitet som følge af forurening pga. økonomiskaktivitetTilsvarende er det traditionelle nationalprodukt overvurderet, fordi detikke tager hensyn til, at miljøet forringes fx pga. forurening fra de øko-nomiske aktiviteter. Her kan man enten argumentere for fradraget udfra en betragtning om omkostninger, indkomst eller velfærd. Helt sva-rende til at vi bruger af naturkapitalen, når vi opbruger naturressour-cerne, kan man sige, at vi opbruger økosystemkapitalen, når vi forrin-ger vores miljø, og at de tilsvarende omkostninger bør afspejles ved be-

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -113

regningen af nationalproduktet. Alternativt kan man formulere detsom, at forureningen reducerer vores velfærd, og derfor bør der foreta-ges et fradrag svarende til velfærdsforringelsen.•

Fradrag for defensive udgifterVed beregningen af det traditionelle nationalprodukt medregnes aløkonomisk produktion, men en del af denne produktion afbøder i vir-keligheden nogle af de skader, der er forårsaget af produktionen andresteder. Miljøbeskyttelsesaktiviteter mv. er således blot såkaldte defen-sive aktiviteter, og disse bør ikke medregnes positivt til nationalproduk-tet.

Det første og det sidste forhold er i og for sig allerede dækket af nationalregn-skabet, men der foreslås en ændret behandling af dem. Det andet forhold liggeruden for nationalregnskabets traditionelle afgrænsning.Miljøomkostningerskal medtages

Begrundelserne kan, som antydet, knyttes til en generel betragtning om, at vibør medregne alle omkostninger, herunder nedslidningen af kapitalapparatet,når vi beregner nettonationalproduktet og de øvrige nationalregnskabsaggrega-ter, eller det kan knyttes til, at vi ønsker at beregne et mere sigende mål forvelfærden. Begrundelserne er naturligvis ikke gensidigt udelukkende, idet kapi-talapparatets, herunder naturkapitalens, størrelse har betydning også for denfremtidige velfærd.Som alternativ/supplement til de ovennævnte tre typer af justeringer kan manogså støde på forslag om, at man til nationalproduktet lægger hele det afkastsom naturen leverer til økonomien og til menneskers velfærd, jf. også omtalenaf de teoretiske modeller ovenfor. Benyttes økosystemterminologien betyderdet, at man opgør værdien af samtlige af de økosystemtjenester, som naturenyder som bidrag til økonomien og menneskers velfærd, og at man lægger disseværdier til ved beregningen af det justerede nationalprodukt. Når økosystem-kapitalen reduceres på grund af forurening mv. bogføres dette som et forbrugaf økosystemkapital, og fremtidige perioders økosystemtjenester vil tilsvarendevære mindre på grund af den formindskede økosystemkapital.I modsætning til ”blot” at registrere ændringerne i form af forurening mv. ogforbrug af de ikke-fornybare ressourcer er en sådan totalopgørelse af økosy-stemtjenesterne naturligvis betydeligt mere ambitiøs og i praksis formentligurealistisk at gennemføre. Det må også forventes, at en opgørelse af værdien afsamtlige tjenester, som naturen yder, vil give et så stort beløb, at de øvrige ele-menter i regnskabet bliver relativt betydningsløse. I så fald vil det føre til pro-blemer med anvendelsen af de fremkomne regnskaber i relation til vurdering afden kortsigtede udvikling og strukturelle forhold.Der ses i det følgende bort fra totalopgørelser af værdien af økosystemtjene-sterne, og beskrivelsen fokuserer i stedet på de tre ovenstående forslag til juste-ringer.

Det samlede afkastfra naturen

Ændringer kontratotalopgørelse

7.3 Udtømning af naturressourcerVed beregningen af nettonationalproduktet, NNP, indgår den fulde markeds-værdi af naturressourcer som fx olie og naturgas, og der regnes ikke med nogenomkostning i forbindelse med, at der er brugt af naturressourcerne ved udtøm-ningen.

114-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

Dette står i kontrast til, at der foretages fradrag for forbruget af fast realkapitali form af bygninger, anlæg, maskiner, og transportmidler mv., der er anvendtved produktionen. Der er således en asymmetri i forhold til, hvordan naturka-pital og menneskeskabt kapital behandles i nationalregnskabet. Som også om-talt i afsnit 7.1 er denne asymmetri i nationalregnskabet begrundet med, at denene type kapital er fremkommet som følge af en produktionsproces, mens denanden type kapital ikke er.Lægger man i stedet vægt på, at naturressourcerne ikke er et frit og gratis gode,som man blot kan bruge løs af, bør værdien af udtømningen af naturressour-cerne fradrages, når nettonationalproduktet beregnes.Udtømning afnaturressourcer fratrækkes

Øverste del af tabel 7.3 viser princippet for justering af produktionskontoen.Tabellen viser, at BNP beregnes på sædvanlig vis ved at trække forbrug i pro-duktionen fra og tillægge produktskatter minus subsidier, jf. også afsnit 7.1.Tages der også højde for omkostningerne ved sliddet på denne faste realkapitalfremkommer nettonationalproduktet, NNP.Beregningen af det ”udtømningsjusterede nettonationalprodukt” foregår deref-ter ved at fratrække værdien af den udtømning af naturressourcer, der er fore-gået i perioden. Forbruget af naturressourcer behandles altså parallelt medforbruget af fast realkapital, og der er indført en symmetri i omkostningsopgø-relsen.Fortolkningen af det udtømningsjusterede nettonationalprodukt er, at det for-tæller os, hvor stor en del af produktionen, der er til overs til forbrug mv. i pe-rioden, når der er taget højde for omkostningerne ved, at kapitalapparatet erblevet nedslidt i perioden. Her benyttes blot et udvidet kapitalapparatbegreb,der ud over den menneskeskabte kapital også omfatter den kapital, som natur-ressourcerne udgør.Det justerede nettonationalprodukt er derved forbundet med den såkaldte”hickske” eller ”sande” indkomst”, jf. ovenfor, som også er tæt knyttet til for-muleringen om svag bæredygtighed. Ved svag bæredygtighed betragtes formu-en/kapitalapparatet under ét, og det tillades at én type kapital erstatter en an-den type, blot den samlede værdi af kapitalapparatet holdes intakt. Et udtøm-ningsjusteret nettonationalprodukt af en vis størrelse kan således dække over,at der i løbet af perioden er sket en betydelig udtømning af naturressourcerne,og at disse derfor er utilgængelige for de fremtidige generationer, men at der tilgengæld er produceret en betydelig mængde varer og tjenester, som så til gen-gæld er til rådighed.Det skal bemærkes, at nettonationalproduktet er et udtryk for periodens pro-duktionsresultat, og at det, uanset om det er justeret for udtømningen eller ej,ikke isoleret set kan anvendes til at sige noget om, hvorvidt udviklingen i perio-den rent faktisk er (svag) bæredygtig eller ej. Til det brug er det nødvendigt atsammenligne bl.a. med det faktiske forbrug for at se, om man har holdt sig påden rigtige side af den ”hickske”/”sande” indkomst.

Udtømningsjusteretnettonationalprodukt

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -115Tabel 7.3

Justering af nationalregnskabets løbende konti og udtømning af naturressourcer, mio. kr.

116-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

Det er derfor hensigtsmæssigt at føre justeringen for udtømningen igennem ihele nationalregnskabets kontostruktur, som også vist i tabel 7.3. Derved frem-kommer bl.a. en udtømningsjusteret nettoopsparing på kontoen for anvendel-sen af den disponible indkomst. Såfremt denne er positiv kan det indikere, atder samlet set ikke er forbrugt for meget i perioden, og at udviklingen i perio-den i den forstand har været bæredygtig. En sådan fortolkning forudsætternaturligvis, at man har inkluderet alle typer af kapital og naturressourcer i be-regningerne.Tillæg for nye fund?

Hvorvidt der ud fra denne tankegang bør foretages et tillæg til nationalproduk-tet, når der gøres nye fund af naturressourcer eller af andre grunde foretagesopjusteringer af værdierne, synes der at være forskellige holdninger til i littera-turen.Et argument for at medregne nye fund positivt og opjustere nationalproduktet,når de finder sted, kan tage sit udgangspunkt i en ren økonomisk betragtningog ønsket om at belyse den ”hickske” indkomst. Hvis vi i løbet af perioden harfundet nye beholdninger af naturressourcer, er vi rigere end vi troede og kanderfor også, alt andet lige, forbruge mere. Den ”hickske” indkomst er dermedstørre, og vi bør justere nationalproduktet op.Modsat kan man naturligvis argumentere for, at de nye fund jo i virkelighedenogså var til stede i starten af perioden, men at vi på grund af manglende videnherom blot ikke har indregnet dem. Registreringen af værdien af de nye fundhar derfor i højere grad karakter af en slags revision af værdien af beholdnin-gen ved såvel begyndelsen som slutningen af perioden.

Reale kapitalgevinster

Noget tilsvarende gør sig gældende ved forekomsten af reale kapitalgevinster iforbindelse med ressourcen. Hvis værdien af fx råolie stiger mere end de øvrigepriser i økonomien, vil ejeren af ressourcen opleve en stigning i formuen ogdermed også i forbrugsmulighederne, alt andet lige.Uanset om man ønsker kun at tage højde for udtømningen af ressourcerne,eller man også vil inddrage stigninger i ressourcens værdi, er forudsætningenfor at justere nationalregnskabets løbende konti naturligvis, at der foretages enmeningsfuld økonomisk værdisætning af den udtømning af naturressourcer,der finder sted.I visse tilfælde kan der observeres markedsværdier. Det gælder fx jordarealerog skov, der bliver handlet. Man kan i sådanne tilfælde bruge de observeredemarkedsværdier til at sætte værdi på hele naturressourcen og på ændringer idenne.

Værdisætning afressourcen

Beregning afressourcerente ognutidsværdi

I andre tilfælde må man benytte nærtliggende markedsomsatte goder til at be-regne værdierne. En typisk fremgangsmåde er at beregne den såkaldte ressour-cerente som forskellen mellem salget af den udvundne ressource og samtligeomkostninger, der har været forbundet med udvindingen. Ud fra antagelser omfremtidig udvinding og fremtidige priser mm. foretager man en nutidsværdibe-regning gennem at tilbagediskontere al fremtidig ressourcerente, som ressour-cen kaster af sig. Ifølge økonomisk teori vil disse tilbagediskonterede fremtidigenettoindtægter netop svare til ressourcens værdi.Forudsat at de fysiske og monetære data er til rådighed, er det således muligt atsætte en værdi på udtømningen af de ikke-fornybare ressourcer, men værd-isætningen vil i sagens natur være baseret på en række antagelser, og den vær-

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -117

di, der beregnes for ressourcen og ændringerne heri, vil være stærkt påvirket afdisse antagelser. Følgelig vil også de udtømningsjusterede aggregater varierebetydeligt.Stor variation i deberegnede værdier

Således er det i forbindelse med detMiljøøkonomiske Regnskab for Danmark(Danmarks Statistik, 2010) opgjort, at værdien af olie og naturgas i Nordsøenvarierer med op til 50 pct. alene som følge af mindre variationer i den diskonte-ringsrate og den afkastrate for produceret kapital, der anvendes ved beregnin-gen. Dertil kommer, at det er muligt at variere andre af de parametre, fx denforventede fremtidige ressourcerente, og derved få en yderligere variation i denberegnede værdi af ressourcen.For fornybare ressourcer kan der i princippet også beregnes en udtømning,hvis der er tale om, at høsten af naturressourcen overstiger det bæredygtigeudbytte/vækst. Usikkerheden på justeringerne vil her ofte være endnu størreend for ikke-fornybare ressourcer, da det i praksis vil være svært at vurderepræcis, hvor stor udtømningen er målt i fysiske enheder. Hertil kommer såefterfølgende usikkerheden ved selve værdisætningen.

Brug af fornybareressourcer

7.4 Forurening og miljøforringelserUden fornationalregnskabetsafgrænsning

Mens justeringerne for udtømningen af naturressourcerne vedrører forhold forhvilke, der allerede foreligger oplysninger i nationalregnskabet, vedrører juste-ringer for miljøforringelser på grund af forurening mv. forhold, der ligger heltuden for det traditionelle nationalregnskabs afgrænsning.Begrundelsen for at fratrække værdien af forringelserne i miljøets kvalitet franationalproduktet er, at den øgede forurening på grund af den økonomiskeaktivitet er en omkostning, der reducerer den løbende indkomst og velfærden.Forringelser af miljøet kan også opfattes som en nedgang i økosystemkapitalen,ikke ulig den nedgang der sker, når vi bruger naturressourcer. Uanset den præ-cise begrundelse kan der argumenteres for, at der skal foretages et fradrag inationalregnskabsaggregaterne svarende til værdien af den forure-ning/økosystemforringelse, der finder sted.

Forskelligeværdisætningsmetoder

I praksis er der endnu ikke i nationalregnskabsmæssig eller statistisk sammen-hæng udviklet metoder, der generelt kan anvendes til værdisætning af forure-ning/ændringer i økosystemkapitalen. Ganske vist findes der for enkeltståendeområder og projekter metoder, der kan bruges til værdisætning, men det erstadig uklart om og hvorledes de i givet fald kan opregnes, anvendes og fortol-kes i en makroøkonomisk sammenhæng.Principielt kan der tages udgangspunkt i tre forskellige typer af værdier:- ”Skadesomkostningerne” (”damage costs”) kan opgøres som omkostnin-gerne som følge af de påvirkninger på produktion, kapitalapparat eller men-nesker, som miljøforringelserne giver.- ”Vedligeholdelsesomkostningerne” (”maintenance cost”) er de omkostnin-ger, der ville have været forbundet med at bevare miljøet uændret ved entenat undgå forureningen eller ved at genoprette miljøet.

118-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

- ”Betalingsviljen” (willingness to pay, WTP) er det beløb, folk vil betale forat undgå forureningen. Alternativt kan man opgøre, hvilket beløb folk vilkræve for at acceptere forureningen (willingness to accept, WTA).En situation, hvor et områdes drikkevand løbende bliver forurenet af udslip fraen fabrik, kan anvendes til at illustrere metoderne.Skadesomkostninger

Skaderne fra forureningen kan manifestere sig på forskellig vis. Nogle af ska-derne kan have givet sig udtryk i, at den faktiske produktion i perioden harværet mindre end den ville have været i en situation uden forurening. Fx kanhøstudbyttet i landbruget være mindre eller udgifterne til dyrlæger være større.Sådanne omkostninger er der allerede taget højde for ved beregningen af BNPog de øvrige nationalregnskabsaggregater.Tilsvarende kan forureningen have reduceret værdien af realkapitalen fx vedkorrosionsskader på maskiner og anlæg. Også naturressourcerne eller naturka-pitalen i videre forstand kan være påvirket af forureningen, fx kan der ske på-virkning af jordkvaliteten eller skovenes tilstand. I nogle tilfælde vil en sådanforringelse allerede være indregnet i forbruget af fast realkapital ved udarbej-delsen af nationalregnskabet. I andre tilfælde er det nødvendigt at anslå værdi-en af forringelserne for også at kunne tage højde for disse ved justeringerne.Man må i hvert enkelt tilfælde se på, hvorledes beregningerne af forbruget affast realkapital er beregnet i nationalregnskabet for at afgøre, om yderligerejusteringer er nødvendige.I tillæg hertil kan vandforureningen have indflydelse på menneskers sundhedog medføre ekstra sygedage, hospitalsindlæggelser og dødsfald mv. Indenværdisætningen kan foretages, er det nødvendigt at anslå i hvilket omfang, for-ureningen har disse sundhedsmæssige konsekvenser. Dette må baseres på an-vendelse af såkaldte dose-response-funktioner o.l. Ud over den usikkerhed, derer på selve værdisætningsdelen, vil der ofte også være en meget betydelig usik-kerhed knyttet til opgørelsen af de sundhedsmæssige skader.Det skal også bemærkes, at sådanne sundhedsmæssige omkostninger kan for-tolkes, som om det er humankapitalen, der er blevet forringet af forureningen,snarere end at det er økosystemerne i sig selv. Man kan i så fald argumenterefor, at man ikke skal justere for disse omkostninger i forbindelse med et ”grøntBNP”, hvor man i øvrigt ikke inkluderer ændringer i humankapitalen. Omvendtkan vægten lægges på, at omkostningerne ved de sundhedsmæssige skader skalses som en indikator for den ændring i økosystemtjenesterne, der er forårsagetaf forureningen. I så fald er det oplagt at justere for omkostningerne.

Vedligeholdelses-omkostninger

Vedligeholdelsesomkostningerne opgøres som det, det ville koste at undgå for-ureningen. Det kan være ved at fjerne eller rense for forureningen, inden van-det når aftagerne. Der vil typisk være forskellige metoder til at fjerne forure-ningen fra vandet. En mulighed er at opgøre omkostningerne ved at rense van-det ved hjælp af filterløsninger eller lignende. En anden mulighed er at opgøreomkostningerne ved at ændre forurenerens produktionsprocesser, så forure-ningen ophører.Anvendelse af vedligeholdelsesomkostningerne til at justere nationalregnska-bet for forureningen fortolkes formentlig bedst, som et forsøg på at belyse enhypotetisk situation, hvor man forestiller sig at omkostningerne til at undgåeller fjerne forureningen faktisk var afholdt. Hvis omkostningerne tænkes in-ternaliseret ved at pålægge ejeren af fabrikken at fjerne forureningen, må man

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -119

endvidere forestille sig, at omkostningerne helt eller delvis bliver overvæltet påpriserne på de produkter fabrikken fremstiller.Så længe der er tale om kun at justere for mindre omkostninger, er det ikke såproblematisk at foretage de simple justeringer af nationalproduktet, da forskel-len mellem det traditionelle nationalprodukt og det justerede nationalproduktikke vil være stor.Hvis imidlertid de forhold, der skal justeres for, har et stort omfang (fx om-kostninger ved at forhindre den samlede vandforurening i Danmark) bliverjusteringerne problematiske. I sådanne tilfælde bør man genberegne hele dettraditionelle nationalregnskab under hensyntagen til den ændrede efterspørg-sel og udbud, der følger af en internalisering af forureningen. Dermed bevægervi os væk fra simple justeringer af det eksisterende nationalregnskab over modomfattende modelberegninger af, hvordan økonomien ville have set ud, oghvilket nationalprodukt vi ville have haft, hvis der faktisk var taget højde forforureningen.Betalingsvillighed

Alternativt kan det opgøres, hvilken betalingsvillighed der er for at undgå foru-reningen. Det opgøres altså, hvor meget drikkevandsaftagerne angiver, at de vilbetale for at undgå forureningen af vandet, eller hvor meget de vil acceptere ikompensation for at tåle det forurenede vand. Man kommer derved frem til enhypotetisk værdi for drikkevandet set fra efterspørgselssiden.Anvendes denne type værdier til justeringerne, må det bemærkes, at de frem-komne estimater normalt ikke vil være direkte sammenlignelige med de mar-kedsværdier, der i øvrigt anvendes i nationalregnskabet. Ved betalingsviljeop-gørelser er det drikkevandaftagernes præferencer, der belyses. De fremkomneværdier vil som regel være udtryk for en gennemsnitlig betalingsvilje og dervedtages der ikke hensyn til den prisdannelse, der normalt finder sted, når udbudog efterspørgsel mødes på et marked. I økonomisk terminologi vil man sige, atbetalingsviljeestimaterne vil indeholde det såkaldte forbrugeroverskud. Detteer udtryk for forskellen mellem den maksimale pris en forbruger er villig til atbetale for et produkt, og den pris som forbrugeren faktisk betaler for produktet.Som alternativ til at spørge direkte til forbrugernes betalingsvilje er det under-tiden også muligt at afsløre præferencerne og betalingsviljen for visse rekreati-ve tjenester ved at anvende den såkaldte rejseomkostningsmetode eller denhedoniske prismetode. Disse metoder har hver især deres fordele og ulemper,men det er kendetegnende for dem, at deres anvendelighed og validitet ofte vilvære begrænset til et ganske specifikt område, og at der ikke er megen erfaringmed at anvende metoderne i en makroøkonomisk sammenhæng.Uanset hvilken af værdisætningsmetoderne der anvendes, er det sædvanligvisnødvendigt også at forholde sig til både en geografisk og tidsmæssig fordelingaf de omkostninger, der er forbundet med forureningen. Således vil skadesom-kostningerne typisk fordele sig over tid, og de vil i nogle tilfælde også rammeandre landes økonomier.

Manglendesammenlignelighed medmarkedspriserne inationalregnskabet

Tidsmæssig fordeling afomkostninger ogskadevirkninger

Mht. den tidsmæssige fordeling vil en tilgang til justeringerne, der fokuserer påden øjeblikkelige indkomst eller velfærd se bort fra skadevirkninger, der findersted i fremtiden, mens en tilgang, der fokuserer på bæredygtighedsaspektet vilindregne den tilbagediskonterede værdi af de fremtidige skadesomkostninger.

120-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

I overensstemmelse med nationalregnskabsprincipperne for opgørelsen af for-bruget af fast realkapital (maskiner, bygninger mv.) er det mest oplagt at an-vende det sidstnævnte princip. Men det er nødvendigt eksplicit at tage stillingtil dette efter, at det præcise formål med miljøjusteringerne er fastlagt.Geografisk fordeling

Mht. den geografiske fordeling af skadesomkostningerne vil man ud fra en tra-ditionel nationalregnskabstankegang udelukke de omkostninger, som påføresandre lande, mens man vil indregne skadesomkostninger, som påføres via for-urening mv. fra andre lande. Det kan dog ikke udelukkes, at man også kan ar-gumentere for andre opgørelsesprincipper afhængigt af den præcise begrundel-se for at foretage justeringerne.Sammenfattende kan man sige, at der eksisterer forskellige værdier for forure-ningen alt efter hvilke principper og synsvinkler, man lægger til grund, og detkan næppe afgøres, hvilken type og hvilke antagelser, der bør bruges ved enjustering af nationalregnskabet uden at forholde sig til, hvorledes man ønskerat fortolke det resultat, der kommer ud af justeringerne, herunder om det er enmåling af årets indkomst og velfærd eller et bæredygtighedsmål, man ønsker.Med udgangspunkt i et ønske om at afspejle de omkostninger, der er forbundetmed, at miljøet forringes som følge af de økonomiske aktiviteter viser tabel 7.5,hvorledes justeringerne kan foretages. Justeringerne er her foretaget ved atbetragte miljøforringelserne parallelt til den forringelse af den faste realkapitalog den udtømning af naturressourcerne, der finder sted. Denne forringelse kanopfattes som et forbrug af økosystemkapital, der skal bogføres på samme mådesom forbruget af de øvrige typer kapital.På produktionskontoen fører justeringerne for de tre typer kapital frem til,hvad der her kaldes et”grøntnettonationalprodukt”. En anden mere præcisbetegnelse kunne være et ”udtømnings- og forureningsjusteret nettonational-produkt”.Ved at følge kontosystemet og foretage justeringen for alle nettobegrebernekommer man til sidst frem til den ”grønne nettoopsparing” og den ”grønneændring i nettoformue”. I dette fiktive tilfælde ses det, at opsparingen her ernegativ, som udtryk for at vi i perioden sammenlagt har brugt mere end voresindkomst, når vi tager hensyn til forbruget af de forskellige typer af kapital.Når samtlige omkostninger ved forureningen i eksemplet her indføres alleredepå produktionskontoen, og derved påvirker nettonationalproduktet, antagesdet implicit, at hele omkostningen ved forureningen skyldes erhvervenes pro-duktionsaktiviteter. Da en del af forureningen imidlertid i praksis skyldes hus-holdningernes forbrugsaktiviteter, kan man argumentere for, at sidstnævnteomkostninger ikke skal fradrages på produktionskontoen, men fx først på kon-toen for allokering af indkomst, således at de beregnede omkostninger vedhusholdningernes forurening reducerer den grønne nettonationalindkomst ogde efterfølgende grønne aggregater. I det viste eksempel i figur 7.5 er der ikketaget hensyn til en sådan opdeling.Det skal bemærkes, at der ved den her gennemførte justering ikke er foretageten gennemført justering for de tjenester, som økosystemerne leverer. Hvis det-te ønskes, må der foretages en værdisætning af alle økosystemtjenesterne, ogdisse skulle så lægges til produktionsværdien på produktionskontoen. I detomfang økosystemtjenesterne bliver brugt af erhvervene, skal de dernæst træk-kes fra igen som forbrug i produktionen. Det gælder fx alle de økosystemtjene-

Mange forskelligeopgørelser er mulige

Eksempel

Et ”grøntnettonationalprodukt”

”Grøn nettoopsparing”

Skelnen mellem forureningfra produktionog fra forbrug

Justering forøkosystemernestjenester

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -121

ster, der bruges af landbruget i forbindelse med produktion af afgrøder og hus-dyr. Tilbage bliver de økosystemtjenester, der anvendes af husholdningerne fxen del rekreative og kulturelle tjenester. Værdien af disse økosystemtjenestervil hæve bruttonationalproduktet og de heraf afledte nationalregnskabsaggre-gater. Som nævnt tidligere er det næppe praktisk muligt at foretage en sådanopgørelse, og det er også usikkert, hvorledes resultatet i praksis vil kunne an-vendes.

122-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNPTabel 7.4

Justering af nationalregnskabets løbende konti for udtømning af naturressourcer ogmiljøforringelser, mio. kr.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -123

7.5 Defensive miljøbeskyttelsesomkostningerVed beregningen af det traditionelle nationalprodukt medregnes al økonomiskproduktion. En del af denne produktion er rettet mod at forhindre eller afbødenogle af de skader på miljøet, der er forårsaget af produktionen via forurening.Forskel på hvem derafholder miljøbeskyttelses-omkostningerne

Når erhvervene afholder løbende udgifter til miljøbeskyttelse, bogføres det inationalregnskabet som forbrug i produktionen, og derved fratrækkes disseomkostninger ved opgørelsen af BNP. Modsat forholder det sig, hvis det er detoffentlige eller husholdningerne, der afholder omkostningerne. I disse tilfældeindgår omkostningerne som offentligt og privat forbrug, og de vil blive med-regnet i BNP. Ud fra et ønske om, at BNP skal afspejle velfærden, kan man ar-gumentere for, at det er uhensigtsmæssigt med denne asymmetri, hvor miljø-beskyttelsesomkostningerne i nogle tilfælde medregnes og i andre ikke. Umid-delbart vil det være mere konsekvent at foretage en justering ved at fratrækkeogså det offentlige og husholdningernes miljøbeskyttelsesomkostninger fraBNP. Derved opnår man, at miljøbeskyttelsesomkostningerne under alle om-stændigheder ikke påvirker BNP /velfærdsmålet positivt.En sådan ompostering er imidlertid ikke uden problemer. Det er vanskeligt atafgrænse, identificere og opgøre miljøbeskyttelsesaktiviteterne, idet det kræverat man definerer præcist, hvad der menes med miljøbeskyttelse. Der er dogefterhånden en del erfaring med dette, og opgørelse af miljøbeskyttelsesaktivi-teter (som selvstændige regnskaber) er et område som det må forventes, at alleEU-lande fremover vil opgøre som led i en udvidelse af EU-forordningen omEuropæiske Miljøøkonomiske Regnskaber (se kapitel 5).Det er desuden ikke nødvendigvis fuldt korrekt, at et erhvervs løbende køb afmiljøbeskyttelsesprodukter ikke bidrager til BNP. Sædvanligvis må vi forvente,at en del af omkostningerne overvæltes på prisen af de produkter, som erhver-vet producerer og derigennem vil der være et positivt bidrag til BNP. En fuld-stændig rensning af BNP for miljøbeskyttelsesaktiviteterne vil derfor omfatteen beregning også af disse afledte effekter, og det vil kræve brug af en rækkeantagelser og modelberegninger.

Svært at afgrænseog opgøre

Svært at indpassejusteringernei det samledenationalregnskabssystem

Endeligt er det vanskeligt på en meningsfuld måde at indpasse et sådant fra-drag og opretholde konsistensen og de grundlæggende identiteter i det samledekontosystem som nationalregnskabet udgør, herunder at BNP skal kunne be-regnes fra både produktionssiden, anvendelsessiden og indkomstsiden.Hvis miljøbeskyttelsesomkostninger afholdt af det offentlige og husholdnin-gerne således ikke længere skal regnes som offentligt eller privat forbrug (ogderved indgå i BNP fra anvendelsessiden), bliver det nødvendigt enten at redu-cere den samlede produktion tilsvarende eller at øge inputtet et andet sted. Ibegge tilfælde vil det regnskab, der fremkommer være svært fortolkeligt, da detikke afspejler de transaktioner, der findes i virkeligheden. Hertil kommer at nårman reducerer for miljøbeskyttelsesaktiviteterne på produktions- og anvendel-sessiden, er det nødvendigt også at gøre dette på indkomstsiden.Antag fx at det offentlige har ansat 500 arbejdere til at foretage rensning af enstrand. I det traditionelle nationalregnskab vil denne miljøbeskyttelsesaktivitetindgå som offentlig produktion og offentligt forbrug og derved øge BNP frasåvel produktionssiden som anvendelsessiden. Samtidigt vil lønudbetalingen tilde ansatte blive bogført som en indkomst, hvilket tilsvarende indgår i BNP, nårdette betragtes fra indkomstsiden.

124-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

Såfremt man nu beslutter ikke at medregne miljøbeskyttelsesaktiviteten somproduktion og offentligt forbrug, reduceres BNP opgjort fra produktionssidenog fra anvendelsessiden. For at bevare konsistensen i nationalregnskabssyste-met er det imidlertid nødvendigt også at reducere BNP tilsvarende fra ind-komstsiden, dvs. at man må foretage et fradrag i de samlede lønninger svaren-de til lønudbetalinger til de 500 arbejdere, der har foretaget strandrensningen.Svært at fortolke

Det er oplagt, at en sådan praksis vil give et samlet billede af økonomien, der ersvært fortolkeligt. Det vil reducere mulighederne for sammenhængende analy-ser af økonomien, ligesom det fx vil være svært at bruge det justerede national-regnskab som udgangspunkt for modelberegninger, fx fremskrivninger af for-skellige miljøtiltags virkninger på vækst i produktion, indkomst og forbrug ogbeskæftigelse.Ønsker man alligevel at foretage en justering for miljøbeskyttelsesomkostnin-gerne afholdt af det offentlige og husholdninger, er det formentlig mest logiskat undlade at foretage det ekstra fradrag på produktionskontoen, men i stedetforetage det på kontoen for allokering af primær indkomst, således at nettona-tionalindkomsten er det første nationalregnskabsaggregat, der påvirkes af ju-steringen. Det er en sådan postering, der er vist i afsnit 3.4.

7.6 Det ”grønne BNP” i praksisSjældent i praksis

Selvom nationalregnskabet og BNP, som nævnt, i mange år har været kritiseretsom værende mangelfuldt, og selvom der ikke har været mangel på forslag til,hvordan nationalregnskabet principielt kan justeres, er det i praksis ikke al-mindeligt at foretage justeringerne, og ingen lande opgør det ”grønne BNP”som en del af den officielle statistik.Det nærmeste man kommer på en officiel implementering af det ”grønne BNP”,er nok det storstilede projekt, der mundede ud irapporten China Green Natio-nal Study Report 2004.Rapporten blev færdiggjort i 2006 af State Environ-mental Protection Administration of China (SEPA) og det nationale statistikbu-reau, National Bureau of Statistics of China (NBS). Rapporten indeholder enfysisk opgørelse af forureningen samt en værdisætning heraf på basis af bereg-nede vedligeholdelsesomkostninger og omkostninger ved skadevirkningerne.Opgørelsen er foretaget ud fra analyser af forurening fra 42 brancher fordelt på3 regioner i Kina.Beregningerne viste, at det nationale økonomiske tab forbundet med forure-ningen udgjorde ca. 3 pct. af det kinesiske BNP. Det understreges i rapporten,at opgørelsen er partiel, da en stor del af forureningen samt omkostningerneved ressourceforbruget ikke er medtaget. Senere er omkostningerne opgjort afChina's Ministry of Environmental Protection (MEP) for året 2010. Resultatetvar her miljømæssige omkostninger i en størrelsesorden svarende til 3,5 pct. afBNP17.Projektet har på den ene side været kritiseret for at være for partielt, idet man-ge miljø- og ressourceforhold ikke har været inkluderet og værdisat. På denanden side har projektet også i en periode ligget underdrejet, angiveligt fordiman fra regeringsside, lokalt såvel som centralt, var utilfreds med, at en juste-17Sewww.gov.cn/english/2006-09/11/content_384596.htm

Kinesiske erfaringer

www.rfa.org/english/commentaries/energy_watch/greengdp-02132012120520.html

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -125

ring for voksende forureningsomkostninger ville føre til en forsvindende vækst,i hvert fald i visse provinser, når denne måles ved hjælp af det ”grønne BNP”.Man kan i øvrigt bemærke, at projektet gik under betegnelsen ”Green GDP”,men at vægten ved præsentationen ikke blev lagt på det ”grønne BNP”, eller etaf de andre nationalregnskabsaggregater, men i stedet på, at udtrykke de sam-lede miljøomkostninger som en pct. af det traditionelle BNP.Fra fagligt/statistisk side har der været peget på de mange praktiske problemeri relation til indsamling og forarbejdning af data og ikke overraskende også irelation til værdisætningen af forureningen. Alfsen m.fl. (2006) samt Rauch ogChi (2010) konkluderede således, at de metodiske og teoretiske vanskelighedergør det opnåede resultat meget usikkert, og at Kina i stedet med udgangspunkti SEEA (jf. kapitel 4) burde udvikle et pålideligt, omfattende og transparentregnskabssystem, der giver et mere detaljeret og præcist billede af miljøet ogøkonomien end et enkelt tal i form af et ”grønt BNP” kan gøre det.Ægte opsparing”

Den i tabel 7.5 viste beregning af ”grøn nettoopsparing” er tæt knyttet til dettidligere nævnte begreb ”ægte opsparing” (se også kapitel 2 og 3), som forment-lig er det alternative mål, der i praksis kommer tættest på et ”grønt BNP” ogsom samtidigt er implementeret i praksis.Sammenlignet med den ”grønne” nettoopsparing indeholder beregningerne af”ægte opsparing” dog typisk endnu en justering, idet der foretages et tillæg forinvesteringerne i humankapital. Målet er således ikke kun ”grønt”.Den ægte opsparing fremkommer derved på følgende måde:”Ægte opsparing”= ”Grøn” nettoopsparing+ Udgifter til uddannelse= Nettoopsparing– Forbrug af naturkapital (udtømning af naturressourcer)– Forringelser af naturkapital som følge af forurening mv.+ Udgifter til uddannelse”Ægte opsparing” er især blevet markedsført af Verdensbanken under navnene”genuine savings” eller ”adjusted net savings”. Verdensbanken foretager løben-de summariske opgørelser af den ægte opsparing for en stor del af verdens lan-de og præsenterer resultaterne på deres hjemmeside18.”Ægte opsparing” præsenteres af Verdensbanken som en bæredygtighedsindi-kator. Hvis den ”ægte opsparing” er negativ tyder det på, at den samlede for-mue, inklusive de dele af naturkapitalen og humankapitalen, der fokuseres på iberegningerne, er for nedadgående. Da det udhuler grundlaget for den fremti-dige velfærd, er udviklingen ikke bæredygtig.

Danmarks”ægte opsparing”

Herhjemme har De Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS) desuden foretagetberegninger af den ægte opsparing for Danmark.19Den første opgørelse blev18http://web.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/TOPICS/ENVIRONMENT/EXTEEI/0,,contentMDK:20502388~menuPK:11877

78~pagePK:148956~piPK:216618~theSitePK:408050,00.html19

www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Arbejdspapirer/%C6gteOpsparing_arbejdspapir_endelig%20version.pdf

126-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

offentliggjort i 1998 og den anden i 2013. I 2013-opgørelsen tages der ud overændringer i realkapitalen og den finansielle kapital også højde for ændringer ihuman- og videnkapital, olie- og gasreserverne i Nordsøen, klimapåvirkninger,luftforurening, grundvand, samt ændringer i skove og fiskebestande.DØRS konkluderer på baggrund af beregningerne, at udviklingen i Danmarkhar været (svagt) bæredygtig i perioden 1990-2009. Det skyldes, at der harværet en pæn positiv opsparing som følge af stigninger på gennemsnitligt 5 pct.af BNP i realkapitalen. Hertil kommer et årligt bidrag på mere end 10 pct. afBNP fra opbygning af human- og videnkapital.I modsat retning trækker skaderne fra klimapåvirkninger, der af DØRS er be-regnet til at udgøre ca. 6 pct. af BNP årligt. Heri indgår blandt andet forventedefremtidige omkostninger forbundet med vandstandsstigninger, mere ekstremevejrforhold og en risiko for katastrofale udfald som smeltning af indlandsisenmv. Af mindre betydning for opgørelsen af den ægte opsparing har det, at manhar medtaget værdien af udtømningen i Nordsøen samt de øvrige miljøforhold.Ændringer knyttet til skove og fisk er i praksis helt uden betydning for de gen-nemførte beregninger. Det skal bemærkes, at konklusionen om (svag) bæredyg-tig udvikling i Danmark i den nævnte periode fokuserer på bæredygtighedeninden for Danmarks grænser. Beregningerne tager således ikke hensyn til fxressourceforbruget i udlandet afledt af de danske økonomiske aktiviteter.

7.7 Et ”grønt BNP” for Danmark?Ønsket om et bedrenationalregnskabsmål

En beregning af et ”grønt BNP” for Danmark må udspringe af et ønske om at”rette op” på nogle af de mangler, der er ved det traditionelle nationalregnskabi forhold til at belyse den økonomiske udvikling i bred forstand, velfærd ellerbæredygtighed.Et mål, der også afspejler miljøforhold giver naturligvis et mere dækkende bil-lede af de forhold, der har betydning for menneskers velfærd end de traditio-nelle nationalregnskabsaggregater gør. Men samtidigt skal man være opmærk-som på, at man ikke kan antage, at omfanget af de økonomiske transaktionerog de økonomiske værdier entydigt siger noget om vores velfærd, uanset omder er justeret for påvirkningerne af miljø og naturressourcer.De teoretiske modellers udsagn om, at det ”grønne BNP” er et korrekt mål forvelfærden (nytte) bygger på meget restriktive antagelser, der ligger langt fravirkeligheden. Dertil kommer, at der naturligvis er mange andre forhold, derogså har betydning for velfærden, men som ikke belyses af det ”grønne BNP”.Her kan nævnes forhold som indkomstfordeling, arbejdsløshed og forskelligesociale forhold.I relation til bæredygtighed må det erkendes, at bæredygtighed er et megetkomplekst begreb, der næppe kan belyses ved hjælp af en enkelt indikator,uanset om en økonomisk værdisætning af visse miljøforhold er inkluderet. Ibedste fald kan indikatoren dog muligvis pege på om udviklingen på de udvalg-te områder, der er medtaget i indikatoren, går i en retning, derikkeer (svag)bæredygtig.

Det grønne BNP kan ikkeuden videre fortolkes somet velfærdsmål

”Grønt BNP” somøkonomisk indikator

Den mest oplagte fortolkning af det ”grønne BNP” er derfor formentlig, at deter en pragmatisk baseret økonomisk indikator, der ud over at måle omfanget afde traditionelle økonomiske aktiviteter også inkluderer en økonomisk vurde-

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -127

ring/vægtning af de ændringer i naturressourcer og økosystemkapital, der harværet i perioden. Naturressourcerne og økosystemkapitalen vurderes dermedpå lige fod med realkapitalen og den finansielle kapital og på basis af hypoteti-ske priser eller omkostninger.At det ”grønne BNP” eller den ”ægte opsparing” må fortolkes udelukkende somøkonomiske indikatorer understreges af, at en stigning i det ”grønne BNP” ogen positiv ”ægte opsparing” meget vel kan dække over, at en lang række miljø-forhold er blevet forringet, og at naturressourcer er blevet udtømt. De overord-nede indikatorerne giver os derfor ikke noget præcist billede af, hvad der egent-lig er sket i miljøet. Derimod viser det, hvad det samlede resultatet er, når æn-dringerne i miljøforholdene ud fra økonomiske betragtninger vejes sammenmed de traditionelle og observerbare økonomiske størrelser.En partiel indikator

Et ”grønt BNP” vil altid være en partiel indikator, idet det ikke er muligt at tagehensyn til alle miljøforhold. Det ville indebære et uoverskueligt stort arbejdealene at indarbejde alle nationale miljøpåvirkninger. Hertil kommer miljøpå-virkningerne i udlandet, hvis man også ønsker, at indikatoren skal afspejle dis-se. Beregningen af et ”grønt BNP” må derfor i praksis baseres på, at man inklu-derer de miljø- og naturressourceforhold, som man på forhånd antager, skaltilordnes størst økonomisk værdi (omkostninger).Man kan desuden kun afspejle en del af naturens og økosystemernes betyd-ning, når man foretager den økonomiske værdisætning. Dels vil markedsværdi-erne som oftest tillægge fremtiden mindre vægt end nutiden, dels er det megetsvært at fange økosystemernes livsunderstøttende funktioner meningsfuldt viaøkonomisk værdisætning.

Anvendelsen af det”grønne BNP”

Ved en vurdering af hvordan et evt. ”grønt BNP” for Danmark kan tænkes an-vendt i den politiske proces eller som udgangspunkt for den almindelige sam-fundsmæssige debat i Danmark som supplement eller alternativ til det traditi-onelle BNP (eller de andre nationalregnskabsaggregater), skal man være op-mærksom på, at det sjældent erniveauetaf BNP, men i stedetudviklingeniBNP, der har interesse. Fokus er som regel på, om væksten i BNP er for lille,ikke på hvad det aktuelle niveau for BNP er.På kort sigt vil de konjunkturbetingede ændringer i den økonomiske aktivitetnormalt overskygge effekterne af de strukturelle udviklingstendenser. Dette vilformentlig også gøre sig gældende i forbindelse med et ”grønt BNP” for Dan-mark. Under normale omstændigheder sker ændringerne i påvirkningen afmiljøet/naturens tilstand forholdsvis langsomt, og dermed vil værdien af disseændringer også ske langsomt. Det må derfor forventes, at påvirkningen fra degrønne justeringer i det enkelte år vil være forholdsvis små i forhold til de kon-junkturbestemte ændringer i BNP mv.Til belysning af dette forhold kan man tage udgangspunkt i den beregning af”ægte opsparing” som De Økonomiske Råds Sekretariat foretog 2013, jf. oven-for. Ser man udelukkende på de miljømæssige justeringer, som indgår i bereg-ningen af den ”ægte opsparing”, dvs. undlader at indregne de positive effekterfra opbygningen af human- og videnkapitalen, synes beregningerne at tyde på,at der årligt skal foretages et fradrag af en størrelsesorden på 3-4 pct. af BNPfra de forskellige nettobegreber i nationalregnskabet, hvis man ønsker at juste-re for forbruget af miljø og naturressourcer.

128-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

Med den anvendte afgrænsning og metode vil dette for Danmarks vedkom-mende føre til, at det ”grønne BNP” vil ligge på et nogenlunde konstant lavereniveauend det tilsvarende traditionelle nationalregnskabsaggregat, nettonati-onalproduktet, men den gennemsnitligevæksti det ”grønne BNP” vil ikke væreafgørende forskellig fra den vækst, der kan afledes af det traditionelle aggregat.I kontrast hertil har man i Norge konstateret, at ændringerne i de beregnedeværdier for de meget store olie- og gasreserver ofte har samme størrelsesordensom BNP i øvrigt, bl.a. fordi sådanne beregninger baseres på meget fluktueren-de skøn over de fremtidige oliepriser. Indføring af så store og meget usikre ju-steringer fører ifølge Norges statistikbureau til resultater, der i praksis er uan-vendelige (Statistics Norway, 2006).Sammenlagt fører dette til den lidt paradoksale konklusion, at hvis det ”grønneBNP” opfører sig ”pænt”, dvs. uden for store år til år udsving, vil anvendelsen afdet ”grønne BNP” som en samlet indikator for den økonomiske udvikling ikkeføre til nogen opsigtsvækkende anden vurdering af udviklingen end de tilsva-rende traditionelle nationalregnskabsaggregater gør. Omvendt hvis der er me-get store udsving fra år til år, kan det meget vel være problematisk at anvendedet ”grønne BNP” til politikformål.Betydningen af at opstille et ”grønt BNP” for Danmark må således forventes atvære størst i relation til langsigtede analyser af den historiske udvikling og somgrundlag for langsigtede fremskrivninger af udviklingen.Dertil kommer, at beregningen af den ”grønne opsparing” (eller ”ægte opspa-ring”) kan give en indikation af, hvorvidt der sker en nedgang i værdien af detsamlede kapitalapparat inklusive naturkapitalen, således at vi forringer grund-laget for fremtidens velfærd. Her skal man dog være opmærksom på, at opgø-relsen af den ”grønne opsparing” altid vil være partiel og at de værdisætnings-metoder og antagelser, man benytter, vil have stor indflydelse på resultatet. Detvil derfor være forbundet med meget stor usikkerhed at fortolke entiv ”grøn opsparing” som en indikator på at udviklingen er (svagt) bæredygtig.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -129Datagrundlagog beregning

Ønsker man at beregne et ”grønt BNP” for Danmark, er der behov for følgendehovedgrupper af data/beregninger:•Det traditionelle nationalregnskabDette offentliggøres løbende af Danmarks Statistik. I visse tilfælde vildet dog være nødvendigt at dykke ned i de underliggende ikke-offentliggjorte basisdata. Det gælder fx, hvis der skal korrigeres for mil-jøbeskyttelsesomkostninger, eller det skal afgøres, hvilke omkostnin-gerne ved forureningen, der allerede er indregnet i nationalregnskabet.•

Data om naturressourcer og miljøpåvirkninger mv.Basisdata opgjort i fysiske enheder hentes typisk fra forskellige styrel-ser (Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen) og Forskningsin-stitutioner, fx Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE. Der kan væretale om administrative data eller forskningsdata.

•

Værdisætning af naturressourcer på basis af nationalregnskabsmæssigeprincipperDette vedrører først og fremmest naturressourcerne, der principielt al-lerede er omfattet af nationalregnskabet. Danmarks Statistik har såle-des erfaring med beregning af fx værdien af olie- og naturgas i Nordsø-en samt udtømningen af denne.

•

Værdisætning af miljøpåvirkningerVærdisætning af miljøpåvirkninger (opfattet som ikke-markedsomsattegoder og eksternaliteter) er et forskningsområde i udvikling. Eksperti-sen på området findes på universiteter og andre forskningsinstitutio-ner.

Det må vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt at begynde med, så vidt mu-ligt, at opstille de nødvendige fysiske data for naturressourcer og miljøpåvirk-ninger i et grønt nationalregnskab i henhold tilSEEA Central Framework,jfkapitel 4, inden værdisætningen foretages. Derved kan det sikres, at de pågæl-dende data indlejres på en konsistent måde og at de data, der skal anvendes tildet ”grønne BNP” har en tilstrækkelig høj kvalitet. Dertil kommer, at det i høje-re grad bliver muligt at koble de miljømæssige justeringer ikke blot til det over-ordnede nationale niveau, men også til fx de enkelte brancher i økonomien.Opstilling af et grønt nationalregnskab i henhold tilSEEA Central Frameworkvil således være det første naturlige skridt, inden man går i gang med det”grønne BNP”.Konkret viste de beregninger, der blev foretaget i forbindelse med DØRS’ be-regninger af ”ægte opsparing”, at de mest betydningsfulde miljøjusteringer vartilknyttet klimaændringerne og i mindre grad luftforurening og udtømningen afolie og gas fra Nordsøen. Værdien af ændringer i miljøforhold knyttet til grund-vand, skove og fisk er ifølge DØRS’ opgørelse meget små og derfor i praksisuden betydning i en makroøkonomisk sammenhæng.Holder man sig til disse få justeringer, er opgaven med at beregne et ”grøntBNP” for Danmark forholdsvis begrænset. Spørgsmålet er naturligvis, om manved at benytte andre værdisætningsmetoder eller ved at inddrage andre forholdvil komme til andre konklusioner.

130-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

DØRS’ beregninger tager udgangspunkt i udtømnings- og skadesomkostnings-opgørelser. Dette er formentlig også det mest oplagte, når det drejer sig om atforetage justeringer, der skal afspejle de omkostninger, der er forbundet medbrug af naturkapitalen. Drejes fokus i stedet i retning af, at de justerede målskal afspejle en hypotetisk bæredygtig situation eller udgøre et mere rendyrketvelfærdsmål, hvor forbrugernes såkaldte forbrugeroverskud også indgår i værd-isætningen, kan det i stedet være relevant at anvende enten vedligeholdelses-omkostninger (”maintanence costs”) eller betalingsviljer (wtp/wta) ved opgø-relsen.Endelig er der spørgsmålet om, hvorvidt der bør foretages et fradrag for detoffentliges og husholdningernes miljøbeskyttelsesomkostninger ud fra betragt-ningen om, at der bør være symmetri i forhold til, at virksomhedernes miljøbe-skyttelsesomkostninger er fratrukket ved beregningen af nationalproduktet.Som der er redegjort for, kan dette dog være forbundet med visse regnskabs-tekniske problemer. Fradraget vil i givet fald formentlig skulle ske på ind-komstkontiene.Kvaliteten af et”grønt BNP”for Danmark

Uanset om man vil holde sig til de simple justeringer på basis af det eksisteren-de nationalregnskab og skadesomkostningsopgørelser, eller om man går i ret-ning af mere omfattende modelberegninger, der også tager højde for fx afledteeffekter, er det nødvendigt at overveje kvaliteten af de beregninger, der frem-kommer.Ved vurdering af om en statistik kan betegnes som officiel statistik, er det udover de institutionelle og metodemæssige forhold omkring statistikproduktio-nen kriterier somrelevans, pålidelighed, aktualitet og punktlighed, sammen-hæng og sammenlignelighed, samt tilgængelighed og klarhed,der normaltlægges til grund.Et ”grønt BNP” vil være relevant i den forstand, at det imødekommer en efter-spørgsel. Hvorvidt det så isoleret set faktisk giver et meget bedre grundlag forat vurdere udviklingen, og et bedre beslutningsgrundlag for politikfastsættelseend de traditionelle nationalregnskabsaggregater, er som nævnt ovenfor tvivl-somt.Derimod kan beregningen af et ”grønt BNP” have en vis pædagogisk effekt, idetdet henleder opmærksomheden på, at produktions- og forbrugsaktiviteter fak-tisk har en sammenhæng med brugen af naturressourcer og ændringer i miljø-et.Mht. pålidelighed må det forventes, at en opgørelse af de miljø- og naturres-sourcerelaterede justeringer vil være forbundet med en betydelig usikkerhed,selvom forskningen på området kan anvise metoder, der kan anvendes vedopgørelserne.Usikkerheden vil i mange tilfælde komme ind allerede ved de fysiske opgørel-ser. Usikkerheden vil derefter blive øget yderligere, når man kommer til såvelomkostningsberegninger eller betalingsviljeopgørelserne. Uanset den værdi-sætningsmetode, der bliver valgt vil tallene i betydelig grad være påvirket af deantagelser, der må gøres ved værdisætningen.Ideelt set bør en statistik være baseret på internationale retningslinjer, herun-der klassifikationer, definitioner og metoder. Sådanne findes ikke i dag, og detvil ikke kunne forventes, at de opstilles inden for en overskuelig fremtid.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -131

Et ”grønt BNP” baseret på nationalregnskabet kan naturligvis ikke offentliggø-res hurtigere end det traditionelle nationalregnskab. Det endelige årlige natio-nalregnskab offentliggøres i dag med ca. tre års forsinkelse i forhold til det år,det gælder. Dertil kommer at kvartalsvise og foreløbige nationalregnskaberoffentliggøres kort efter udgangen af det år eller kvartal, de vedrører.Da de miljømæssige justeringer generelt set vil kunne udarbejdes sideløbendemed opgørelsen af det traditionelle nationalregnskab, er der næppe noget tilhinder for, at et ”grønt BNP” vil kunne offentliggøres sammen med det endeligeårlige nationalregnskab, dvs. efter tre år. Derimod er det mere tvivlsomt, omdet vil være muligt at beregne justeringer for forurening mv. med en meget korttidsfrist, således at man fx kan følge offentliggørelsen af de kvartalsvise og fore-løbige nationalregnskaber.Den forholdsvise lange produktionstid vil dog næppe være et stort problem, daanvendelsen af det ”grønne BNP” må antages at være knyttet til analyser ogovervågning af de strukturelle forhold i økonomien og den historiske udviklingsnarere end de konjunkturmæssige forhold.Nationalt vil det umiddelbart være muligt at sammenligne det ”grønne BNP”med det tilsvarende traditionelle mål, i hvert fald hvis man ser bort fra, at derevt. kan være forskelle i de værdisætningsprincipper, der indgår i beregninger-ne. Således kan den ”ægte opsparing” umiddelbart sammenlignes med detsædvanlige opsparingsbegreb fra nationalregnskabet.Et ”grønt BNP” for Danmark vil derimod generelt ikke kunne benyttes til atbenchmarke Danmark i forhold til andre lande, dels fordi det ikke er alminde-ligt at beregne et ”grønt BNP”, dels fordi de metoder og antagelser, der liggerbag opgørelserne ikke er harmoniserede.20Dette hænger igen sammen med, atder ikke findes generelle retningslinjer og internationale standarder for, hvor-ledes et ”grønt BNP” skal beregnes.Et væsentligt kvalitetskriterium for en statistik er, at den er veldokumenteretog gennemsigtig. I betragtning af den betydelige kompleksitet, der vil væreforbundet med beregning af et omfattende ”grønt BNP” for Danmark, er der enfare for, at det vil blive meget svært at gennemskue, hvad det ”grønne BNP”egentlig er udtryk for. Dels vil det være baseret på nationalregnskabet, som forde fleste i forvejen er ganske uigennemskueligt (men dog veldokumenteret ogbaseret på internationale retningslinjer). Dels vil det omfatte en sammenvej-ning af forskellige ressource- og miljøforhold på basis af ikke-observerbarehypotetiske værdier. Der er således en fare for, at det ”grønne BNP” vil præsen-tere sig som et objektivt og enkelt mål for udviklingen, mens det i praksis vilvære meget svært at overskue, hvad det dækker over, hvilke miljøforhold, derer med og, ikke mindst, hvilke ting, der ikke er med.Det er tvivlsomt, om man i nær fremtid vil kunne opnå bred konsensus om,hvilke principper, metoder, antagelser og konkrete afgrænsninger for et ”grøntBNP”, der skal anvendes.

20Som en undtagelse hertil kan nævnes Verdensbankens arbejde med at opgøre ”ægte opsparing” for alle lande. Da det her

er samme institution, der foretager opgørelsen for alle lande sikres en ensartethed i opgørelsen, således at det giver mening,at sammenligne på tværs af lande. Til gengæld må det vurderes, at der er en ekstra stor usikkerhed knyttet til opgørelsernefor de enkelte lande, da det kun i begrænset omfang har været muligt for Verdensbanken, at basere opgørelsen på nationaledata og ekspertise.

132-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNPEt ”grønt BNP”som officiel statistik?

Derfor må det også forventes, at de justerede nationalregnskabsaggregater framange sider vil blive mødt med skepsis, og at det vil være svært at opnå en ge-nerel konsensus om tallene, hvilket i sig selv indtil videre vil diskvalificere det”grønne BNP” som en del af den officielle statistik.Derimod er der naturligvis intet til hinder for, at man på et forskningsmæssigtplan foretager sådanne beregninger og justeringer og derefter diskuterer validi-teten, fortolkningen og anvendelsen af resultaterne. Dette har i sig selv en storværdi og kan måske med tiden føre til, at der opnås en tilstrækkelig basis for atopnå konsensus om metoderne til justering af nationalregnskabet og en for-tolkning af resultaterne.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -133

BilagTeoretiske modeller som grundlag for det ”grønne BNP”

I en mere matematisk formulering (optimal kontrol teori) kan Weitzmans kon-klusion udledes som�� −�� = �� + ��̇0∞

Under bibetingelsen

Opgaven er altså at maksimere forbrugetCtilbagediskonteret med diskonte-ringsfaktorenrunder den bibetingelse, at produktionenFdeles mellem for-brugetCog nettoinvesteringen��̇, hvorper den relative pris mellem kapital ogforbrugsgoder. Løsningen giver�� = �� + ��̇

hvorHer Hamiltonfunktionen. Man ved fra Pontryagins maksimumprincip, atHamiltonfunktionen er maksimeret på ethvert tidspunkt langs det optimaleudviklingsforløb. Derfor er nationalproduktetNNPganske enkelt det, som encentral planlægger (”social planner”) ville vælge at maksimere i hver periodefor at maksimere nutidsværdien af det samlede fremtidige forbrug.�� = �� + ��̇

hvilket præcis er den mådeNNPopgøres på i nationalregnskabet, når der sesbort fra udenrigshandel i modellen.Hermed er sammenhængen mellem velfærden repræsenteret ved forbrugetCogNNPetableret. Ved at udvide modellen med visse miljøaspekter kan sam-menhængen mellem miljø, velfærd og NNP etableres. Der eksisterer et væld afforskellige modeller med udvidelser af denne helt simple sammenhæng mellemvelfærd og BNP (NNP).En model med en udtømmelig ressourceUdvidelser af den grundlæggende Weitzman-model med udtømmelige natur-ressourcer udspringer især fra Hartwick (1990). Der kan det antages, at pro-duktionen afhænger ikke alene af kapital og arbejdskraft som før, men også afmuligheden for at kunne trække på en udtømmelig naturressource. I en simpeløkonomi,��(��, ��) = �� + ��̇

hvorRer ressourcer, der er omkostningsfrie at udvinde. Så bliver Hamilton-funktionen til�� = ��(��) + ��(��̇ − ��)

134-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

Her erFRen pris på naturressourcen, som naturligt vil stige gradvist efterhån-den som ressourcen bliver mere og mere knap.Hamiltonfunktionen maksimeres på ethvert tidspunkt langs det udviklingsfor-løb, der maksimerer den tilbagediskonterede værdi af alle fremtidige nyttermed diskonteringsfaktoren r. Det optimale udviklingsforløb bestemmes af deinitiale betingelser og følgende dynamiske efficiensbetingelseṙ��= ��,��̇��= �� − ��

hvor den første er Hotellings regel og den anden er Ramseys regel.For ikke at forvirre bruges herfra betegnelsen Økonomisk Velfærds Mål (ØVM)for den justerede NNP opgørelseØ�� = �� + ��

i overensstemmelse med fx Hamilton (1996), som i stedet forØVMbruger be-tegnelsen Measure of Economic Welfare (MEW) for justerede NNP størrelser.Det er faktisk et velfærdsmål, idet udledningen jo starter med at maksimere ennyttefunktion, og det vil derfor ikke være helt korrekt at kalde resultatet for etgrønt BNP eller lignende.Vi har nu et bud påØVM,som bliverØ�� = �� + ��̇ − ��̇ = ��(��̇ − ��)

Bemærk her at��̇ − ��er et udtryk for ændringen i den reale formue i dennemodel. Ved at bruge de to dynamiske efficiensbetingelser og differentiere Ha-miltonfunktionen mht. tiden t fås følgende udtryk for udviklingen over tid

Heraf kan man konkludere, atØVMog Hamiltonfunktionen topper på sammetidspunkt (der hvor ændringen i den reale formue er 0), og at ændringerne harsamme fortegn på ethvert tidspunkt. Derfor kanØVMbetragtes som en anven-delig velfærdsindikator. Endvidere kan det vises, at1��̇��̇Ø�� =��

Heraf ses det, at ændringerne iØVMhænger sammen med ændringerne i Ha-miltonfunktionen med en simpel skalafaktor. Skalafaktoren aftager i værdi, nårforbruget begynder sit fald langs det optimale udviklingsforløb.En anden gren af modeller byggende på Weitzman (1976) udspringer i Sverigemed Mäler (1991) som det centrale udgangspunkt og senere med bidrag især afAronsson og Löfgren. Generelt sigter de på at inkludere de flow af services, sommiljøet leverer direkte til befolkningen i deres nyttefunktion, men samtidigmed at forurening kan forringe dette flow, og at en del af produktionen kansættes ind på at modgå disse forringelser i de miljømæssige tjenester.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -135

Modellerne bygger på en række simplificerende antagelser1.Ingen teknologiske fremskridt.2.Produktionsfunktionen F har faldende aflønning af produktionsfakto-rerne.3.Der er et enkelt produkt, som enten kan forbruges, investeres eller bru-ges til forureningsbekæmpelse4.Arbejdsmarkedet antages at være i ligevægt, så arbejdskraftens vel-færdseffekter indgår ikke5.Diskonteringsraten r er konstant.NyttenUanses for at være en stigende funktion af både forbrugetCog miljø-mæssige tjenesterB.De miljømæssige tjenester måles i passende enheder, somikke nødvendigvis er økonomiske. Endvidere antages det, atBalene omfatterrene ikke-markedsmæssige tjenester, som kommer forbrugerne til gode. Her-ved undgås problemer med dobbeltregning via indirekte miljømæssig værdi ide goder, som erhvervene producerer til forbrugerne. Det antages emissionerneeikke ophober sig i naturen, og at de er en funktion af produktionen= ��(��).Den miljømæssige service antages at være negativt afhængig af niveauet af for-urening��(��) = ��0− ��

hvorB0er den bedste service som miljøet vil kunne levere på et givet tidspunktuden påvirkning af forurening, mens faktorenαangiver, hvor meget servicenforringes for hver enhed af forureningene,som udledes.Samfundsplanlæggerens problem er nu at maksimere nytten�� (��, ��)��−�� ,0∞

For skyggeprisen på kapitalγkan nutidsværdien af Hamiltonfunktionen bereg-nes på følgende måde�� = �� + ��̇ = ��(�� − ��)

��. ��. ��̇ = �� − ��

Som angivet i Hamilton (1996) opgøres Hamiltonfunktionen i nytteenheder,(utils), så den må transformeres til forbrugsenheder for at give et udtryk, somer bedre i overensstemmelse med traditionelle nationalregnskabsaggregater.Det gøres i to trin.i.ii.Alle flows i Hamiltonfunktionen af forbrug, miljømæssig service og in-vesteringer værdisættes ved deres skyggepriser i nytteenhederDet fremkomne udtryk divideres igennem med forbrugets marginalenytteUCfor at komme frem tilØVMi forbrugsenheder. Ved på dennemåde at skalere med forbrugets marginale nytte fås korrekte relativepriser mellem flows i modellen på ethvert tidspunkt.Ø�� = �� + ��̇ +��

Hermed fremkommer udtrykket for den økonomiske velfærd

136-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

Således måles den økonomiske velfærd altså som summen afNNP (C+��̇)ogværdien af flowet af miljømæssige tjenester. Det kommer naturligvis ikke somden helt store overraskelse, men der er mange muligheder for at udbygge den-ne model til at tage højde for andre miljømæssige problemstillinger. Flows afforurening kan meget enkelt inkluderes og giverØ�� = �� + ��̇ − �� +�� 0

Her er

ning, hvilket giver den korrekte værdisætning af forureningen iØVM.Den næste oplagte udvidelse af modellen er at tillade, at den producerede en-hed kan investeres i kapital til nedbringelse af forureningenKa,og bruges somløbende afværgeomkostningafor at reducere forureningen til et velfærdsopti-merende niveau således at�� = ��(��, ��, ��)

��

den marginale samfundsmæssige omkostning ved en enhed forure-

Ved at introducere en ny kontrolvariabelmfor investeringer i forureningsbe-kæmpelseskapital, og definere�� = −1/��som den marginale forureningsbe-kæmpelsesomkostning, kan man regne sig frem til følgende udtryk̇Ø�� = �� + ��̇ + ��− �� +�� 0

Bemærk for det første at alle investeringer tæller på den positive side af vel-færdsmålet. Investeringer i afværgeforanstaltninger tæller altså ikke som endefensiv udgift. Selvom nogle forfattere mener, at det burde være tilfældet. Tilgengæld indgår den løbende udgift til forureningsbekæmpelse ikke i udtrykket.For det tredje fratrækkes den løbende forurening værdisat enten med de mar-ginale afværgeomkostninger og de samfundsmæssige omkostninger ved foru-reningen. Begge disse priser er ens og svarer til den optimale miljøafgift ellerPigou-skat.Hvis det antages, at modellen indeholder både en udtømmelig ressource og enforurening, som ophober sig, kan vi komme frem til endnu en interessant mo-del. Det kunne være spørgsmålet om CO2-forureningen, der skulle undersøgespå denne måde. Nu er R mængden af en ressource, som udvindes og bruges(fossile brændsler), mensSer beholdningen af ressourcen. Ressourcen indgår iproduktionen�� = ��(��, ��, ��)og der er en omkostning ved produktionen af res-sourcen�� = ��(��).Denne måde at se på udtømmelige ressourcer følger tidligerearbejde af Hartwick (1990) og Hamilton (1993). Det kan vises, at følgendesammenhænge mellem stock og flow af forureningen og miljøtjenesten gælder��̇ = ��(��, ��) − ��(��), �� = ��0− ��(�� − ��0)

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -137

Her er X0den initiale størrelse af stocken af forurening, mens d(X) angiver,hvor meget naturen er i stand til at mindske stocken (ved at optage CO2). Somtidligere er B tjenesten fra miljøet. Her erβden rate, hvormed servicen fra mil-jøet falder, mens ophobningen af forureningskomponenten fortsætter. Model-len kan skrives op som et maksimeringsproblem under bibetingelser Hvis mandefinerer ressourcerentennsom�� = ��− ��− ��, kanØVMvises at væreØ�� = �� + ��̇ − ��(�� − ��) − �� + ��

hvor vi tidlige er stødt på�� = −1/��som den marginale forureningsbekæm-pelsesomkostning. Dette udtryk siger at emissionerne formindsker velfærden,mens naturens egen renseproces er med til at forøge velfærden. Med passendeantagelse kan man herudfra opskrive et udtryk for denægte opsparing (GS).�� = ��̇ − ��(�� − ��) − ��

Den ægte opsparing er altså lig med ændringen i den reale værdi af alle hånd-gribelige aktiver. Et grønt nationalindkomstmål må derfor defineres som sum-men af al den produktion, der ikke enten investeres eller bruges til at afværgeforureningen og ændringen i aktivernes reale værdi̇�� = �� − �� − �� + ��̇�� = �� + �� − ��(�� − ��) − ��

En vigtig egenskab vedNNP,når det defineres på denne måde, er, at det repræ-sentererdet maksimale, der kan forbruges i en periode uden, at nytten frem-over bliver mindre.Det er vist, at hvisGSer (vedvarende) negativ, er udviklin-gen ikke bæredygtig.

138-Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

LitteraturAlfsen, Knut H., Julie L. Hass, Hu Tao og Wu You, 2006.International Expe-riences with Green GDP.Statistics Norway (2006/32).Aronsson, Thomas, Karl-Gustaf Löfgren og Kenneth Backlund, 2004.WelfareMeasurements in Imperfect Markets,New Horizons in Environmental Eco-nomics. Edward Elgar.Australien Bureau of Statistics, 2012.Completing the picture – environmentalaccounting in practice.Canberra.Daly, H. E. og J.B. Cobb, 1990.For the Common Good – Redirecting the Econ-omy toward Community, the Environment and a Sustainable Future.BeaconPress, Boston, Massachusetts.Danmarks Statistik, 1990.Økonomi og miljø i statistisk belysning– redegørel-se til Regeringens udvalg for miljø og udvikling fra Arbejdsgruppen vedrørendestatistisk belysning af forholdet mellem økonomi og miljø. Betænkning nr.1210. Oktober 1990.Danmarks Statistik, 2010.Miljøøkonomisk regnskab for Danmark.StatistiskeEfterretninger. Miljø og Energi. 2010:1.Dasgupta, P. et. al., 2013.Green National Accounts in India, A Framework.AReport by an Expert Group Convened by the National Statistical Organization,Ministry of Statistics and Programme Implementation, Government of India.Den Europæiske Union, 2013.Europaparlamentets og Rådets forordning(EU) Nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regional-regnskabssystem i Den Europæiske Union (EØS-relevant tekst).Den Eu-ropæiske Unions Tidende L 174/1, 26.6.2013EEA (European Environment Agency), 2012.Environmental indicator report,2012 – Ecosystem resilience and Resource Efficiency in a Green Economy inEurope.Copenhagen.European Commission, Food and Agricultural Organization, InternationalMonetary Fund, Organisation for Economic Co-operation and Development,United Nations, World Bank, 2012.System of Environmental-Economic Ac-counting, Central Framework.White cover publication. New York.European Commission, Organisation for Economic Co-operation and Devel-opment, United Nations, World Bank, 2013.System of Environmental-Economic Accounting 2012. Experimental Ecosystem Accounting.New York.European Commission, International Monetary Fund, Organisation for Eco-nomic Co-operation and Development, United Nations and World Bank, 2009.System of National Accounts 2008.New York.Hamilton, Kirk, 1993.Resource depletion, resource discoveries, and net na-tional product.CSERGE Working Paper GEC 93-22.Hamilton, Kirk, 1996.Pollution and pollution abatement.Review of Incomeand Wealth, Wiley Blackwell, vol. 42(1), pages 13-33, March.

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP -139

Hass, Julie and Viveka Palm, 2012:Using the right environmental indicators –tracking progress, raising awareness, and supporting analysis – Nordic per-spectives on indicators, statistics and accounts for managing the environmentand the pressures from economic activities.TemaNord 2012:535.Hartwick, John M., 1990.Natural resources, national accounting and eco-nomic depreciation.Journal of Public Economics,Elsevier, vol. 43(3), pages291-304, December 1990.Jensen, Peter Rørmose med bidrag af Anne Berit Hallam, Jens Hauch, Elisa-beth Møllgaard og Ole Gravgård Pedersen, 1995.En velfærdsindikator forDanmark 1970-1990 - Forbrug, miljø, husholdningsarbejde og fritid.Rock-woolfondens Forskningsenhed. København.Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber, 2009.BNP og mere - Målingaf fremskridt i en verden i forandring.Meddelelse fra Kommissionen til Rådetog Europa-Parlamentet, Bruxelles, den 20.8.2009Kovacevic, Milorad, 2011. Review of HDI Critiques and Potential Improve-ments, UNDP Research Paper2010/33. United Nations Development Pro-gramme.Lind, Steffen og Poul Schou, 2013:Ægte opsparing.Arbejdspapir 2013. DeØkonomiske Råds Sekretariat, København.Meadows, Donella. H., Dennis L. meadows, Jørgen Randers, William W. Beh-rens III, 1972. Grænser for vækst (The limits to growth). Gyldendal.Mäler, Karl-Göran, 1991.National Accounts and Environmental resources.Environmental and Resource Economics, Springer, vol. 1(1), pp 1-15.NNW Measurement Committee, 1997.Measuring Net National Welfare ofJapan.Economic Council of Japan.Nordhaus, William and James Tobin, 1972.Is Growth obsolete?Economic Re-search: Retrospect and Prospect Vol 5: Economic Growth. National Bureau ofEconomic Research.OECD,2011. Towards Green Growth. Monitoring Progress, OECD Indicators.Pedersen, Ole Gravgård, Flemming Møller og Niels Christensen, 2002.Infor-mationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning.Danmarks Statistik ogDanmarks Miljøundersøgelser. København.Rauch, Jason N. and Ying F. Chi, 2010.The Plight of Green GDP in China.TheJournal of Sustainable Development Vol. 3, Issue 1, pp. 102-116.Peter Rørmose. Thomas Olsen og Dennis Hansen, 2010:CO2Emissions Em-bodied in Danish Import. A Unidirectional Trade Model with 51 Countries.Paper prepared for the 19th International Conference on Input-output Tech-niques, 21-25 June, 2010 in Sydney, Australia.Statistics Netherlands, 2011. Environmental Accounts of the Netherlands 2010.The Hague.