Kommunale klimaplaner i knibe

Kære Klima-, Energi- og bygningsudvalgEn meget stram tolkning af elforsyningsloven har gjort det svært forkommunerne at stille solceller op på lige fod med regionerne og andreoffentlige organisationer, og det skulle en ny bekendtgørelse råde bod på.Bekendtgørelsen giver kommunerne dispensation for en af de regler, derfør var en forhindring (§ 4), men kun for en begrænset mængde anlæg, ogkommunerne skal stadig udligne en del af en eventuel nettobesparelse viabloktilskuddet (jf. § 37 og 37a). Så mens regionerne og andre offentligeinstitutioner kan geninvestere eventuelle besparelser i nye grønne tiltag,skal kommunerne returnere store dele af gevinsten.Mange kommuner har investeret i solcelleanlæg som del af en samletklimastrategi eller et ESCO-projekt, og besparelser fra solcelleanlæggenehar været en vigtig faktor i forhold til at få råd til mere langsigtedeinvesteringer som f.eks. facadeisolering eller vinduesudskiftninger. Når 40-60% af disse overskud skal udlignes, ryger forudsætninger for disseprojekter, og kommunerne kan blive nødt til at sætte bremsen i med tab afCO2-besparelser og job til følge. For ESCO-projekterne vil det endvidere fåstore kontraktmæssige konsekvenser for de aftalte mål og den aftalteøkonomi. For hvem skal dække de tab, som følger af de ændredeforudsætninger?Med den ene hånd opmuntrer man kommunerne til at haveklimaambitioner og skabe grøn vækst og med den anden hånd river mantæppet væk under deres langsigtede planer.Og rigtig mange kommuner har handlet i god tro. Før det i december 2012blev almen kendt at elforsyningsloven også gjaldt solceller, var der ingenkommuner, der i deres vildeste fantasi kunne forestille sig, atelforsyningslovens §4 og §37a gjaldt noget så småt som solcelleanlæg.Derudover godkendte Energinet.dk i stor stil kommunale solcelleanlæg tilnettomålerordningen uden anmærkning, og der tilgik ikke kommunernenogen information om, at deres anlæg i princippet var ulovlige, hverken fraEnerginet.dk, Energitilsynet eller Energistyrelsen, heller ikke efterdecember 2012. Efter december 2012 er KL og Energistyrelsen i dialog omproblemerne, og alle håber på en generel løsning af problemet.I foråret 2013 er de eneste officielle udmeldinger om problematikkenEnergitilsynets ”Sekretariatsafgørelse om kommunernes årlige

indberetning om deres el- og varmevirksomhed mv. for 2012” fra 30. april2013, og den bestyrker kommunernes forhåbninger om en løsning. Heristår der nemlig følgende om indberetning af solceller:”Situationen forekommer uhensigmæssigt, hvorfor KL og Energistyrelsensammen har iværksat tiltag med henblik på at give en generel dispensationtil kravet om selskabsmæssig adskillelse…” og videre:”…Energistyrelsen (vil) i denne forbindelse endvidere undersøge, hvorvidtder er behov for at ændre i modregningsreglerne” og endelig:”…at kommunerne blot skal indberette som hidtil og ikke behøver atmedtage oplysninger om sådanne solcelleanlæg”.Først d. 19/6 med allongen til den politiske aftale om solceller var derindikation af, at der var risiko for at det blev en halv løsning. Og iforbindelse bekendtgørelse om ”…undtagelse af visse kommunalesolcelleanlæg fra elforsyningslovens krav om selskabsmæssig udskillelse”blev det endelig klart, at man fastholder kravet om udligning gennembloktilskud. Ikke kun for fremtidige anlæg, men også for alle eksisterendeanlæg.Vi er klar over, at regeringen med de her grænser forsøger at begrænseprovenutabet. Men det virker meget kortsigtet. Ingen af vores 68medlemskommuner har etableret solcelleanlæg for at tjene penge tilkommunekassen, men for at genere midler til nye ekstra energi- ogklimainitiativer, der ellers ikke havde været midler til. Det er oftesolcellerne, der trækker de tunge energiinvesteringer som isolering ogvinduesudskiftninger med. På den måde bliver gevinsten brugt til at skabearbejdspladser og ekstra energibesparelser, og begge dele er mærkesagerfor regeringen.Derudover er det urimeligt, at kommunerne som de eneste offentligeorganisationer skal være underlagt denne type begrænsninger pga. nogleparagraffer i elforsyningsloven, som er møntet på en helt anden situation.Vi skal derfor gentage vores opfordring fra 22/10-2013 at, der indføres enbagatelgrænse i elforsyningsloven, således at kravet om selskabsdannelseikke gælder mindre anlæg til eget forbrug, og at det kun er fortjenesten afsalget af strøm til nettet, der trækkes i bloktilskuddet. Alternativt foreslårvi, at de anlæg, der får dispensation fra kravet om selskabsdannelse, ogsåfritages for modregning i bloktilskuddet.Med venlig Hilsen