PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 136
Offentligt

STRATEGISK MILJØVURDERING I FORBINDELSE MED UDBUD I

OMRÅDET VEST FOR 6° 15’ Ø I DEN DANSKE DEL AF NORDSØEN MED

HENBLIK PÅ EFTERFORSKNING EFTER OG PRODUKTION AF OLIE OG

GAS SAMT UDBUD AF TILLADELSER TIL INJEKTION AF CO

EKSISTERENDE OLIEFELTER MED HENBLIK PÅ EOR.

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE

AUGUST 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

STRATEGISK MILJØVURDERING I FORBINDELSE MED UDBUD I OMRÅDET VEST FOR 6°

15’ Ø I DEN DANSKE DEL AF NORDSØEN MED HENBLIK PÅ EFTERFORSKNING EFTER

OG PRODUKTION AF OLIE OG GAS SAMT UDBUD AF TILLADELSER TIL INJEKTION AF

I EKSISTERENDE OLIEFELTER MED HENBLIK PÅ EOR.

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

Telefon

Telefax

Hjemmeside

Udgivet:

33 92 67 00

33 11 47 43

www.ens.dk

August 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NDHOLD

1. INDLEDNING............................................................................................................................................ 1

2. BAGGRUND OG PROCES ...................................................................................................................... 3

2.1. De retlige rammer for miljøvurderingen ............................................................................................ 3

2.1.1. Scopingfase ............................................................................................................................. 3

2.1.2. Miljøvurdering .......................................................................................................................... 3

2.1.3. Offentliggørelse og høring ....................................................................................................... 4

2.1.4. Kravene til den sammenfattende redegørelse......................................................................... 4

2.2. Vedtagelse af planen ........................................................................................................................... 4

3. INTEGRERING AF MILJØHENSYN OG MILJØRAPPORTENS BETYDNING ....................................... 6

3.1. Integrering af miljøhensyn .................................................................................................................. 6

3.2. Miljørapportens betydning .................................................................................................................. 6

3.3. Tiltag som følge af miljørapport og høringssvar .............................................................................. 7

4. OFFENTLIGHEDSFASEN........................................................................................................................ 9

4.1. Høringssvar .......................................................................................................................................... 9

4.2. Overordnede bemærkninger til høringssvar ..................................................................................... 9

4.2.1. Detaljeringsniveau og datagrundlag for miljøvurderingen ....................................................... 9

4.2.2. Plan, miljøvurderinger og overvågningsprogrammer ............................................................. 10

4.2.2.1. SMV......................................................................................................................... 11

4.2.2.2. Plan ......................................................................................................................... 12

4.2.2.3. Overvågningsprogram ............................................................................................. 12

4.2.2.4. VVM......................................................................................................................... 13

4.2.2.5. VVM-screening m.m. ............................................................................................... 14

4.2.2.6. Konsekvensvurdering .............................................................................................. 14

4.2.2.7. Vilkårsstillelse.......................................................................................................... 14

4.2.3. Anvendelse af EOR i eksisterende oliefelter, herunder CO

EOR ......................................... 15

4.2.4. Støj og afværgeforanstaltninger ............................................................................................ 16

4.2.4.1. Seismiske undersøgelser ........................................................................................ 16

4.2.4.2. Afværgeforanstaltninger i forbindelse med støj og krav til ansøgningen ................ 18

4.2.4.3. Platforme og transport ............................................................................................. 20

4.2.5. Natura 2000 og naturkonsekvensvurdering ........................................................................... 20

4.2.6. Bilag IV arter .......................................................................................................................... 20

4.2.7. Vurdering af væsentlige påvirkninger på miljøet ................................................................... 20

4.2.8. Fiskeri .................................................................................................................................... 21

4.2.9. Manglende viden ................................................................................................................... 24

4.2.10. Socioøkonomiske konsekvenser af planen ......................................................................... 25

4.2.10.1. Erhvervsmæssigeffekt ........................................................................................... 25

4.2.10.2. Beskæftigelsesmæssigeffekt ................................................................................ 25

4.2.11. Aktivitetsniveau i planområdet ............................................................................................. 25

5. ALTERNATIVER .................................................................................................................................... 28

5.1. 0-alternativ .......................................................................................................................................... 28

5.2. Undersøgte alternativer..................................................................................................................... 28

6. OVERVÅGNING ..................................................................................................................................... 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. BILAG 1 - HVIDBOG ................................................................................................................................ 1

7.1. Ufuldstændig dokumentation og rapport .......................................................................................... 2

7.2. Lækager ................................................................................................................................................ 7

7.3. Injektion af CO

- ny aktivitet ............................................................................................................ 11

7.4. CO

slutdepot ..................................................................................................................................... 13

7.5. Kvantitativ beskrivelse af andre bestanddele i CO

....................................................................... 14

7.6. Boringscement egnet til CO

............................................................................................................ 15

7.7. CO

'ens påvirkning på overliggende lag ......................................................................................... 16

7.8. Oplysninger om sammensætningen af CO

og detaljer om injektionen....................................... 17

7.9. Konsekvenser efter lukning af lagret ............................................................................................... 18

7.10. Manglende beredskabs- og nødplan.............................................................................................. 19

7.11. Manglende erfaring med CO

injektion .......................................................................................... 20

7.12. Manglende beskrivelse af miljøpåvirkning ved CO

-injektion ..................................................... 22

7.13. Overvågningsprogram af CO

......................................................................................................... 23

7.14. Konsekvenser af skibsulykker........................................................................................................ 25

7.15. Mangel på beskrivelse af det værst tænkelige uheld ................................................................... 26

7.16. Transport af CO

- rørledning ......................................................................................................... 27

7.17. Forurening af drikkevand ................................................................................................................ 28

7.18. CO

'ens toksikologiske effekt......................................................................................................... 29

7.19. Blowouts - EU's klimamål ............................................................................................................... 30

7.20. Generel modvilje mod CO

deponering ......................................................................................... 31

7.21. Energipolitik ..................................................................................................................................... 32

7.22. Forsikring i forbindelse med CO

injektion ................................................................................... 33

7.23. Forlænge den skadelige emission af CO

..................................................................................... 34

7.24. Påvirkning på fauna og beskyttede område .................................................................................. 35

7.25. Bilag IV arter ..................................................................................................................................... 38

7.26. Konflikt med gældende lovgivning ................................................................................................ 40

7.27. Før udstedelse af tilladelser ........................................................................................................... 42

7.28. Generel modvilje mod planen ......................................................................................................... 44

7.29. Havstrategidirektivet ....................................................................................................................... 45

7.30. Internationale og nationale mål ...................................................................................................... 46

7.31. Mangel på detaljeret beskrivelse af geologien.............................................................................. 47

7.32. Jordskælv ......................................................................................................................................... 48

7.33. Planområdets aktuelle miljøsituation ............................................................................................ 50

7.34. Begrundelse for fravalg i scopingfasen ........................................................................................ 51

7.35. Kumulativ analyse ........................................................................................................................... 53

7.36. Støj: Seismiske undersøgelser og boringer .................................................................................. 54

7.37. Boring af brønde, installation af platforme og etablering af rørledninger.................................. 61

7.38. Overvågningsprogram af planen .................................................................................................... 65

7.39. Fiskeri ............................................................................................................................................... 66

7.40. Ønske om at blive inddraget i fremtidige godkendelsesprocedurer........................................... 68

7.41. Skibsfart ........................................................................................................................................... 69

7.42. Offentliggørelse af information ...................................................................................................... 70

8. ADRESSELISTE - HØRINGSPART ....................................................................................................... 71

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. INDLEDNING

Energistyrelsen har udarbejdet en miljørapport ”Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i områ-

det vest for 6 grader 15 minutter øst i den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie

og gas og udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende oliefelter med henblik på EOR”, juli 2012.

Rapporten blev i juli 2012 sendt i offentlig høring herunder hos myndigheder mv. i Norge, Tyskland, Ne-

derlandene og England. Høringssvar er indsendt efterfølgende til Energistyrelsen, som har behandlet

disse, og på den baggrund udarbejdet denne sammenfattende redegørelse.

Baggrunden for rapporten er, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet er ved at planlægge nye udbuds-

runder for nye tilladelser til efterforskning og produktion af olie og gas i den vestlige del af Nordsøen 125-

300 km vest for den jyske vestkyst. I området foregår der allerede olie- og gasproduktion. På baggrund af

enkelte olieselskabers overvejelser om at injicere CO

i eksisterende oliefelter med henblik på at øge

olieindvindingen fra felterne (EOR) omhandler rapporten også sådanne mulige aktiviteter.

I forbindelse med en offentlig plan om at indkalde ansøgninger skal der gennemføres en miljøvurdering

efter reglerne herom i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 939 af 3. juli

2013, jf. EU direktiv 2001/42/EF. Formålet med miljøvurderingen er at identificere, beskrive og vurdere

sandsynlige væsentlige påvirkninger af planen på miljøet og andre aktiviteter som eksempelvis fiskeri,

som kunne blive påvirket af aktiviteterne i planen. På baggrund af de indkomne høringssvar er der udar-

bejdet nærværende sammenfattende redegørelse, som stilles til rådighed for de hørte myndigheder og

offentliggøres. Her fremgår det, hvordan der i planen for udbuddene vil blive taget højde for resultatet af

høringen, før planen færdiggøres, jf. afsnit 3.1.

Den foreliggende miljørapport er alene en miljøvurdering af en plan for at give mulighed for, at selskaber

kan søge dels om tilladelse til efterforskning og produktion af olie og gas dels om tilladelse til injektion af

i eksisterende oliefelter med henblik på EOR. Gennemførelse af konkrete projekter er omfattet af

reglerne om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) . Sådanne projekter vil derfor gennemgå en grundig

miljømæssig vurdering på baggrund af konkrete oplysninger om de aktuelle projekter, hvilket også er

tilfældet for projekter med henblik på produktion af olie og gas.

Før der kan ske en indkaldelse af ansøgninger af tilladelser til efterforskning og produktion af olie og gas

og - hvis det i fremtiden skulle blive aktuelt - indkaldelse af ansøgninger om tilladelser til injektion af CO

oliefelter med henblik på EOR, vil klima-, energi- og bygningsministeren forelægge en redegørelse om

områder og generelle vilkår for Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg efter bestemmelserne i

undergrundsloven.

Ud fra de modtagne høringssvar m.v. synes der at være en opfattelse af, at den foreliggende miljørapport

omhandler konkrete projekter for injektion af CO

i oliefelterne med henblik på EOR. Det er ikke tilfældet.

Den tilvejebragte miljøvurdering har alene til formål at identificere, beskrive og vurdere sandsynlige væ-

sentlige påvirkninger fra kommende mulige aktiviteter efter regler herom i lovgivningen med det formål at

kunne anvende dem i udbuddet.

Bestemmelserne om VVM fremgår primært af Lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september 2011, Lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1101 af 18.

november 2005,

og Bekendtgørelse nr. 632 af 11. juni 2012 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale

naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i under-

grunden, rørledninger, m.v. offshore (VVM bekendtgørelsen).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Eventuelt fremtidige konkrete CO

-EOR projekter vil kun kunne blive godkendt, såfremt de kan gennemfø-

res sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt og efter gennemførslen af en vurdering af

virkninger på miljøet i henhold til VVM-reglerne. Hvis vurderingen er, at et projekt kan have væsentlige

grænseoverskridende påvirkninger, skal de(t) berørte naboland(e) høres efter bestemmelserne i ESPOO-

konventionen .

Herudover kan det oplyses, at der ikke er aktuelle overvejelser om injektion og lagring af CO

på landom-

råder i Danmark. I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslag i foråret 2011 om indførelse af

CCS-direktivet (direktiv 2009/31/EF) i den danske undergrundslov var der politisk enighed om, at inden

der kan lagres CO

på land i Danmark, skal der tages principiel stilling hertil ved en drøftelse i Folketings-

salen, når der er flere udenlandske erfaringer med teknologien. Sådanne erfaringer forventes tidligst at

foreligge frem mod 2020.

Konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. BAGGRUND OG PROCES

Energistyrelsen har sendt forslag til nye udbud i området vest for 6° 15’ Ø med henblik på efterforskning

og produktion af olie og gas samt separat udbud af tilladelser til injektion af CO

for at øge olieindvindin-

gen i eksisterende oliefelter vest for 6° 15’ Ø med tilhørende miljørapport i offentlig høring, jf. § 8 i miljø-

vurderingsloven. Miljørapporten har været fremlagt for offentligheden fra den 10. juli til den 25. september

2012. De modtagne høringssvar er blevet behandlet, og resultater heraf er afspejlet i denne redegørelse.

Forslag til nye udbud vest for 6° 15’ Ø med henblik på efterforskning og produktion af olie og gas samt en

separat udbudsrunde for mulig udnyttelse af tilladelser til injektion af CO

for at øge olieindvindingen i

eksisterende oliefelter vest for 6° 15’ Ø benævnes samlet plan og miljøvurderingen indeholder således er

overordnede vurderinger af påvirkninger fra de fremtidige aktiviteter i området vest for 6° 15’ Ø.

Planen danner grundlag for fremtidige udbud af områder til efterforskning og produktion af olie og gas

samt separat udbud af tilladelser til injektion af CO

(for at øge olieindvindingen) i eksisterende oliefelter

vest for 6° 15’ Ø. Konkret sker udbuddene ved offentlig indkaldelse af ansøgninger. Ansøgningsfristen vil

blive offentliggjort i Stats- og EU-tidende, når udkast til udbud har været forelagt et af Folketinget nedsat

udvalg.

2.1. De retlige rammer for miljøvurderingen

Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. EU direktiv 2001/42/EF skal offentlige myndig-

heders planer og programmer, der fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser, miljø-

vurderes, når myndigheden vurderer, at planen eller programmet kan få væsentlig indvirkning på miljøet. I

overensstemmelse hermed har Energistyrelsen udarbejdet en miljøvurdering af planen.

2.1.1. Scopingfase

I forbindelse med den indledende scoping af miljøvurderingen, som blev gennemført i perioden januar-

marts 2012, er de væsentligste og overordnede miljøpåvirkninger identificeret med henblik på nærmere

behandling. Alle relevante myndigheder i Danmark er blevet hørt med mulighed for at indsende kommen-

tarer til både plan og scoping. Desuden blev de tyske, nederlandske, britiske og norske myndigheder i

den indledende scopingfase orienteret om planen jf. ESPOO konventionen i relation til eventuelle græn-

seoverskridende effekter. Et engelsk resume blev senere sendt i høring i berørte nabolande. De tyske og

nederlandske myndigheder vurderede, at planen med tilhørende miljøvurdering skulle i offentlig høring i

henholdsvis Tyskland og Nederlandene. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra de britiske myndighe-

der, mens de norske myndigheder tog orienteringen til efterretning.

2.1.2. Miljøvurdering

Miljørapporten er udarbejdet med baggrund i resultaterne af scopingfasen. Miljørapporten omfatter en

indledende beskrivelse af de forventede projektaktiviteter i forbindelse med efterforskning og produktion

af olie og gas samt injektion af CO

for at øge olieindvindingen i eksisterende oliefelter vest for 6° 15’ Ø.

Dernæst beskrives miljøstatus i planområdet.

Miljøvurderingen træder ikke i stedet for en VVM-redegørelse for konkrete projekter, jf. VVM-

bekendtgørelsens § 4, stk.1, en VVM-screening af eksempelvis efterforskningsboringer, jf. VVM-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bekendtgørelsens § 4, stk.2, eller konsekvensvurderinger for aktiviteter, der måtte have væsentlige på-

virkninger på et habitat, jf. VVM-bekendtgørelsens § 9. I en eventuel senere VVM-redegørelse skal alle

relevante miljøfaktorer behandles, jf. afsnit 4.2.2 om plan, miljøvurderinger og overvågningsprogrammer.

Det blev i scoping-fasen konkluderet, at miljørapporten skulle lægge vægt på, hvorvidt marine havpattedyr

samt fiskeæg og larver blev påvirket som følge af støj fra seismiske undersøgelser og nedramning af rør i

forbindelse med konstruktion af brønde. Derudover skulle påvirkningen af fugle, som følge af øget støj,

lys, forstyrrelser fra sejlads og kollisioner med faste strukturer, vurderes nærmere. Det blev også konklu-

deret, at påvirkningen af fiskeri og andre socioøkonomiske aktiviteter kunne have en indvirkning. De po-

tentielle påvirkninger har sandsynligvis grænseoverskridende effekter, og dette aspekt blev også anset for

væsentligt. Potentielle påvirkninger på vand- og luftkvalitet og andre dyregrupper blev ikke vurderet som

væsentlige.

2.1.3. Offentliggørelse og høring

Miljørapporten har været fremlagt for offentligheden fra den 10. juli til den 25. september 2012. Herudover

blev miljørapporten sendt i høring hos de britiske, nederlandske, tyske og norske myndigheder. Til det

formål blev rapporten oversat til engelsk og tysk. De tyske myndigheder udbad sig længere høringsfrist til

den 15. oktober 2012.

2.1.4. Kravene til den sammenfattende redegørelse

I forbindelse med den endelige udstedelse af planen skal der foreligge en sammenfattende redegørelse i

henhold til § 9, stk. 2, i miljøvurderingsloven. Der skal redegøres for følgende:

•

Hvordan miljøhensyn er integreret i planen.

Hvordan miljørapport og udtalelser fra offentlighedsfasen er taget i betragtning.

Hvorfor planen er valgt på baggrund af de opstillede alternativer.

Hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentligste miljøpåvirkninger af planens gennemførel-

se.

2.2. Vedtagelse af planen

Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard har efter den offentlige høring besluttet at gennem-

føre plan for udbud af områder til efterforskning og produktion af olie og gas samt separat udbud af tilla-

delser til injektion af CO

for at øge olieindvindingen i eksisterende oliefelter vest for 6° 15’ Ø. Området

ses på figur 2.1.

I afsnit 3.1 og kapitel 4 i nærværende redegørelse beskrives blandt andet de vilkår, der vil og kan blive

stillet for at minimere påvirkningerne fra støj på havpattedyr i forbindelse med tilladelser til seismiske

undersøgelser og boringer. Vilkårene for disse aktiviteter er blandt andet et resultatet af den offentlige

høring af miljøvurderingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den endelige fastsættelse af planen med tilhørende miljørapport og sammenfattende redegørelse offent-

liggøres i henhold til miljøvurderingslovens bestemmelser på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.

Konkrete udbud i forbindelse med udbud i området vest for 6° 15’ Ø i den danske del af Nordsøen med

henblik på efterforskning og produktion af olie og gas offentliggøres i Stats- og EU-tidende, når en rede-

gørelse om områder og generelle vilkår har været forelagt Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsud-

valg.

Udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende oliefelter med henblik på EOR forventes først igang-

sat, når der er selskaber, som konkret udtrykker interesse herfor.

Figur 2.1 Kort over planområdet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. INTEGRERING AF MILJØHENSYN OG MILJØRAPPORTENS BETYDNING

3.1. Integrering af miljøhensyn

I dette afsnit redegøres for, hvordan miljøhensyn er integreret i ”Strategisk miljøvurdering i forbindelse

med udbud i området vest for 6 15’ Ø i den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning og

produktion af olie og gas og udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende oliefelter med henblik på

EOR.”, jf. miljøvurderingslovens § 9, stk. 2, nr. 1.

Der er gennemført en miljøvurdering sideløbende med udarbejdelse af planforslaget. Udarbejdelsen af

miljøvurderingen parallelt med planforslagene har efter Energistyrelsens vurdering medvirket til, at rele-

vante problemstillinger er blevet identificeret og afklaret tidligt. På den måde er der allerede i planforsla-

gene indarbejdet en række miljøhensyn for at undgå, reducere og/eller kompensere for eventuelle negati-

ve miljøpåvirkninger på omgivelserne. Disse miljøhensyn er beskrevet nærmere i kapitel 4, afsnit 3.1 og

tilhørende miljørapport.

På baggrund af den gennemførte høring er der foretaget nogle præciseringer i forhold til aktiviteter, der

væsentligt måtte påvirke havpattedyr (seismiske undersøgelser, nedhamring af foringsrør i forbindelse

med borearbejder og støjende aktiviteter i forbindelse med udbygningsaktiviteter), jf. afsnit 4.2.4. Af tabel

3.1 fremgår det, hvilke tiltag Energistyrelsen påtænker iværksat som følge af miljørapporten og de ind-

komne høringssvar.

Det er desuden præciseret, at en efterforsknings- og produktionstilladelse vil være undergivet de til en-

hver tid i Danmark gældende retsregler. Tilladelsen vil således ikke fritage rettighedshaveren fra at ind-

hente alle øvrige nødvendige tilladelser, der følger af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og

anden lovgivning i øvrigt, herunder miljølovgivning (blandt andet VVM og konsekvensvurdering).

Der er endvidere foretaget en indledende vurdering af, om der skal foretages en naturkonsekvensvurde-

ring jf. habitatdirektivet. Vurderingen fremgår af bilag 2, og konklusionen er, at der ikke skal foretages en

naturkonsekvensvurdering. Ved de konkrete projekter kan det imidlertid blive et krav, at der foretages en

naturkonsekvensvurdering.

3.2. Miljørapportens betydning

Miljørapporten og den efterfølgende høring har medvirket til at afdække de relevante problemstillinger i

forbindelse med udarbejdelse af planen for udbud i området vest for 6° 15’ Ø i den danske del af Nordsø-

en med henblik på efterforskning og produktion af olie og gas udbud, som forventes at blive offentliggjort

ultimo 2013, og udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende oliefelter med henblik på EOR. Rap-

porten har ligeledes medvirket til, at nogle natur- og miljømæssige hensyn er integreret i planen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3. Tiltag som følge af miljørapport og høringssvar

Tabel 3.1

Støj - havpattedyr

Med baggrund i det arbejde der pågår i forbindelse med havstrategidirektivet, herun-

der udarbejdelse af overvågningsprogrammer og indsatsplaner, jf. afsnit 4.2.2.3,

koordineres punkter 1a., 1b., 4. og 5., hvor det er relevant, med dette arbejde. Energi-

styrelsen revurderer praksis senest den 15. juli 2014, når de før nævnte overvåg-

ningsprogrammer og indsatsplaner foreligger.

Der stilles krav til, at ansøgere til tilladelser for seismiske undersøgelser og boringer

fremover dokumenterer lydspredningen i forbindelse med den planlagte undersøgelse

med en modellering. Ansøger skal ligeledes redegøre for, om alternative teknologier

metoder kan anvendes til udførelse af aktiviteten. Oplysninger om lydspredningen i

ansøgningen og anvendelse af alternative teknologier medtages i Energistyrelsens

vurdering af aktivitetens påvirkning på havpattedyr i undersøgelsesområdet.

1a. Krav om lydspred-

ningsmodeller i ansøg-

ning til seismiske

undersøgelser og

boringer, samt redegø-

relse for alternative

teknologier.

1b. Vejledning i forbindelse På baggrund af det arbejde, der pågår i forbindelse med havstrategidirektivet, jf. punkt

med seismiske under- 1 i denne tabel samt arbejdet, som igangsættes under punkt 1c., udarbejder Energi-

søgelser.

styrelsen en vejledning, hvor procedurer og vilkår for seismiske undersøgelser og

boringer vil fremgå.Vejledningen vil også beskrive afværgeforanstaltninger og forbe-

hold, som kan pålægges ansøger. Det er Energistyrelsens vurdering, at vilkår og

procedurer for seismiske undersøgelser og boringer i forhold til støj, vil variere af-

hængigt af lokalitet, tidspunkt på året og undersøgelsens varighed mm. Eksempelvis

kan et krav i forbindelse med godkendelse af en boring være, at støj i forbindelse med

nedhamring af foringsrør måles, hvis boringen planlægges udført i nærheden af et

internationalt naturbeskyttelsesområde. Af vejledningen vil det ligeledes fremgå, at

ansøger skal redegøre for anvendelse af alternative teknologier i forbindelse med

aktiviteten. Disse forhold vil blive vurderet endeligt i forbindelse med fastlæggelse af

nye procedurer, jf. punkt 1 ovenfor.

1c. Alternative teknologier

og nye typer afværge-

foranstaltninger.

Energistyrelsen igangsætter en udredning ultimo 2013 om alternative teknologier, der

kunne tænkes anvendt som supplement til eller erstatning for seismiske undersøgel-

ser og nye typer afværgeforanstaltninger med henblik på, at ansøger i sin ansøgning

om forundersøgelsestilladelse redegør for anvendelsesmuligheder for alternative

teknologier. Udredningen vil blive opdateret hvert andet år, således at det sikres, at

nye typer teknologier og afværgeforanstaltninger vurderes regelmæssigt, og hvis det

skønnes relevant, medtages i Energistyrelsens vejledning (punkt 1b) for seismiske

undersøgelser og boringer.

Energistyrelsen igangsætter i samarbejde med GEUS en udredning af seismiciteten i

planområdet. Formålet med udredningen er at vurdere, hvor mange og hvor små

jordskælv (på Richterskalaen), det er muligt at detektere med det nuværende netværk

af seismografer i ind og udland, samt mulighederne for en forbedring af detektionsni-

veauet. Udredningen forventes igangsat 4. kvartal 2013.

Hvis Energistyrelsen vurderer, at datagrundlaget i forbindelse med ansøgning om

udbygning (§ 10 i Undergrundsloven) er for sparsomt, vil Energistyrelsen fastsætte

Overvågning af seismi-

citet i planområdet.

Udbygning - base-

linestudie

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

krav om, at ansøger udfører baseline studie.

Kumulative effekter

I forbindelse med det arbejde, der pågår under havstrategidirektivet, vil Energistyrel-

sen revurdere praksis, jf. punkt 1 i denne tabel.

VVM-redegørelser og monitoreringsprogrammer kan koordineres med den overvåg-

ning, som igangsættes i forbindelse med havstrategidirektivet og på den måde være

med til at bidrage med viden om planområdet i Nordsøen. Dette afklares endeligt i

forbindelse med arbejdet om udarbejdelse af overvågningsprogrammer og indsatspla-

ner, jf. punkt 1 i denne tabel.

Energistyrelsen vil have fokus på de projektspecifikke detaljer ved et eventuelt konkret

-projekt (EOR), herunder eventuelle miljøpåvirkninger som måtte komme fra et

sådan projekt.

Øge viden om plan-

området.

-projekter (EOR)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. OFFENTLIGHEDSFASEN

I dette afsnit redegøres for, hvordan høringssvarene i forbindelse med offentlighedsfasen er behandlet af

Energistyrelsen, jf. miljøvurderingslovens § 9, stk. 2, nr. 1.

4.1. Høringssvar

I offentlighedsfasen er der indkommet høringssvar til planen og den tilhørende miljørapport. Høringssva-

rene er gengivet i resumeret form i bilag 1 ’Hvidbog’. De komplette høringssvar er ikke vedhæftet denne

redegørelse, da materialet er omfattende. Oplysninger om høringssvarene kan fås ved henvendelse til

Energistyrelsen,

[email protected]

eller Amaliegade 44, 1256 København K. Herudover vil høringssvarene

blive gjort tilgængelige på Energistyrelsens hjemmeside

www.ens.dk.

I løbet af høringsperioden er der indkommet 2 høringssvar fra Storbritannien, 8 fra Danmark og 829 fra

Tyskland. Mange af høringssvarene fra Tyskland er enslydende breve eller tilkendegivelse ved en under-

skriftsindsamling. 19 af tilkendegivelserne fra Tyskland optræder 2 gange, hvorved tilkendegivelser fra

Tyskland kommer ned på 810. Der er ikke indkommet høringssvar fra Nederlandene og Norge. Hørings-

svarene, som er indkommet i høringsperioden, er fra

borgere,

myndigheder, NGO’er, interesseorgani-

sationer, politikere og et universitet.

Alle høringssvar er vurderet og indarbejdet i planen i relevant omfang.

Energistyrelsens bemærkninger kan ses ved hvert høringssvar i hvidbogen, bilag 1, mens der henvises til

en samlet behandling af en række gennemgående emner, som præsenteres i dette kapitel, afsnit 4.2,

hvor Energistyrelsens svar, kommentar, præcisering og/eller vurdering til emnet kan findes. Ud for nogle

af høringssvarene i bilag 1 henvises til ét eller flere afsnit i dette kapitel.

I yderste kolonne i bilag 1 er der et eller flere tal, der refererer til den liste, der ses bagerst i bilag 1. Listen

er en oversigt over parter, som har afgivet høringssvar til miljørapporten og planen. Ved at sammenholde

tallet i kolonnen med tallet på listen er det muligt at finde den høringspart, som har afgivet netop dette

svar. Flere af høringsparterne har afgivet samme svar, hvorved der i listen bagerst i bilag 1 kan stå det

samme tal ud for flere høringsparter.

Energistyrelsen har bedt NIRAS, som er det konsulentfirma, der har udarbejdet miljøvurderingen for

Energistyrelsen, om at komme med deres vurdering af de gennemgåede tværgående problemstillinger

samt enkelte af høringssvarene, jf. bilag 1. NIRAS har i visse tilfælde rådført sig med Aarhus Universitet

(DCE– Nationalt Center for Miljø og Energi), som er Danmarks faglige eksperter på miljøområdet. Herud-

over har Energistyrelsen rådført sig med GEUS (De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og

Grønland) særligt i forbindelse med de høringssvar, som drejede sig om jordskælv i den danske del af

Nordsøen.

4.2. Overordnede bemærkninger til høringssvar

4.2.1. Detaljeringsniveau og datagrundlag for miljøvurderingen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Referencer og datagrundlag er indsamlet via søgninger i databaser for videnskabelige tidsskrifter (så som

Scopus og Web of Science) samt søgninger på google og google scolar. Viden er desuden indsamlet på

baggrund af de VVM-redegørelser, der tidligere er gennemført af DONG Energy og Mærsk Olie og Gas.

Herudover har Aarhus Universitet (DCE) suppleret med deres viden om datagrundlag for fugle og havpat-

tedyr. Der er udarbejdet en liste over den litteratur, som er anvendt i rapporten. Videnskabelige artikler er

gengivet ved benævnelse i selve rapporten. Der refereres ikke på samme måde som i videnskabelige

arbejder, da der ikke er et krav herom.

NIRAS og DCE har kendskab til undersøgelser og data, der foreligger i området, men som ikke er offent-

ligt tilgængelige endnu. En stor del af denne viden stammer fra miljøvurderinger af konkrete projekter

(VVM) samt forskningsprojekter for konkrete projekter i området. I muligt omfang er viden fra tilstødende

områder blevet inddraget. Tyske, norske og engelske hjemmesider er ikke blevet systematisk undersøgt

for relevant litteratur, idet resultatet af de foretagne søgninger er blevet vurderet tilstrækkeligt. Der er

således inddraget litteratur i et omfang, der vurderes tilstrækkeligt til at foretage en vurdering på et over-

ordnet niveau, og som kan ligge til grund for en beslutning om planens vedtagelse.

Ifølge Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer (nr. 9664 af 18/06/2006) bør Miljørapportens

detaljeringsniveau afpasses planens detaljeringsniveau. ”Det giver således ingen mening at gennemføre

en detaljeret miljøvurdering med præcise beregninger af de forventede påvirkninger, hvis planen fastlæg-

ger en overordnet rammebetingelse for fremtidige projekter (eller arealanvendelser). Netop usikkerheden i

miljøvurderingen kan afstedkomme en højere præcision i planen med det sigte at forebygge eventuelle

uønskede påvirkninger af miljøet”.

Det er vanskeligt at foretage vurderinger på baggrund af denne plan, hvor omfanget og sandsynligheden

for at aktiviteterne gennemføres, ikke er kendt. Det vides eksempelvis ikke, hvor der vil blive foretaget

seismiske undersøgelser, eller hvor eventuelle efterforskningsboringer vil blive udført. Dette er også

nævnt i miljørapporten og i og 4.2.11 i denne sammenfattende redegørelse.

På baggrund af NIRAS’ ovenstående vurdering og besvarelsen under afsnit 4.2.4 vurderer Energistyrel-

sen, at der er inddraget og refereret tilstrækkeligt til den eksisterende viden på de enkelte fagområder, og

at konklusionerne vedrørende de miljømæssige konsekvenser hviler på et forsvarligt grundlag.

4.2.2. Plan, miljøvurderinger og overvågningsprogrammer

Aktiviteter i forbindelse med offshore kulbrinteefterforskning, -produktion og sluttelig dekommissionering

af udtjente anlæg påvirker omgivelserne. For at kunne tillade aktiviteterne er det derfor en væsentlig for-

udsætning, at påvirkningerne identificeres og kontrolleres på en sådan måde, at konsekvenserne er mil-

jømæssigt forsvarlige.

De forskellige aktiviteter påvirker omgivelserne med varierende intensitet over forskellig tidslængde.

Seismiske undersøgelser og lægning af rørledninger er eksempler på aktiviteter af kortere varighed over

et stort areal. Boringer og etablering eller fjernelse af anlæg typisk er ligeledes af kortere varighed, men

medfører en mere intensiv påvirkning på en begrænset lokalitet. Produktion af kulbrinter medfører der-

imod en mere konstant, lokal påvirkning over meget lang tid, hvortil der kommer påvirkning fra den tilhø-

rende nødvendige infrastruktur i form af flyvning og skibstransport.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Påvirkningerne sker gennem udledninger og eventuelt spild til havet, emissioner til luften, ændringer i

undergrunden, samt den fysiske tilstedeværelse af konstruktioner og infrastruktur i havbund, vandsøjle og

luftrum.

Energistyrelsen har myndighedsansvar for følgende påvirkninger på klima og miljø: Emission til luften af

fra afbrænding af gas og dieselolie, aktiviteters påvirkning af forholdene i etablerede internationale

naturbeskyttelsesområder samt projekters indvirkning på miljøet og overvågning heraf.

Udledninger og eventuelt spild til havet forvaltes af Miljøministeriet, bl.a. på grundlag af vedtagelser i regi

af det internationale samarbejde under OSPAR konventionen .

Tilladelser, som meddeles til efterforskning og produktion af kulbrinter (eneretstilladelse), giver rettig-

hedshaveren eneret til at efterforske og producere olie og gas i tilladelsesområdet. Alle aktiviteter i forbin-

delse med denne virksomhed skal særskilt godkendes af Energistyrelsen og er undergivet de til enhver tid

i Danmark gældende retsregler. Dette betyder, at når rettighedshaveren får meddelt en eneretstilladelse

giver det ikke rettighedshaveren ret til at udføre aktiviteterne i forbindelse med efterforskningen og pro-

duktionen, uden at aktiviteten(erne) er godkendt af Energistyrelsen, f.eks. en boring. I forbindelse med

godkendelsen af aktiviteten foretager Energistyrelsen i samarbejde med andre myndigheder en konkret

vurdering af projektets påvirkning på miljøet. Dette kan føre til vilkår (blandt andet af miljø-, sikkerheds- og

sundhedsmæssig karakter) i godkendelsen, som rettighedshaveren skal følge, når aktiviteten igangsæt-

tes.

Sikkerhed og sundhed offshore reguleres af Offshoresikkerhedsloven (OSL) med tilhørende bekendtgø-

relser. Disse regulerer offshoreanlægs sikkerhed, arbejdsmiljøet samt andre forhold af sundhedsmæssig

betydning. Iværksættelse af konkrete aktiviteter i henhold til den kommende plan vil forudsætte tilladelse i

henhold til denne lovgivning.

4.2.2.1. SMV

Miljøvurdering af planer og programmer kaldes undertiden for SMV. SMV står for

Strategisk MiljøVurde-

ring. SMV er betegnelsen for miljømæssige vurderinger af planer, programmer og politiske mål. Dvs. en

vurdering af deres virkninger på miljøet.

Strategisk miljøvurdering af planer og programmer skal ses som en overbygning til bestemmelserne om

VVM. Strategisk miljøvurdering af planer og programmer foregår på niveauet før projektniveauet, hvor det

vurderes, om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse, og dermed også på et tidligere tidspunkt i beslut-

ningsprocessen.

Formålet med den strategiske miljøvurdering af planer og programmer er at sikre, at vurderingen af miljø-

konsekvenser og belysningen af mulige alternativer foregår, mens planerne stadig er under forberedelse

og behandles politisk, dvs. før de endeligt er vedtaget. Herved sikres et højt miljøbeskyttelsesniveau, og

at miljøhensyn bliver integreret ved udarbejdelsen af planer.

Fra 21. juli 2004 er der indført regler om, at alle planer og programmer, hvor rammer fastsættes for frem-

tidige anlægstilladelser til konkrete projekter, skal gennemgå en strategisk miljøvurdering. Dette sker nu

Oslo-Paris konventionen handler om beskyttelse af havmiljøet, og dækker det nordøstlige Atlanterhav. Den omfatter

15 lande heriblandt Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med baggrund i miljøvurderingsloven. Loven gennemfører EU-direktiv 2001/42/EF om vurdering af be-

stemte planers og programmers indvirkning på miljøet.

Loven foreskriver, at der skal foretages miljøvurderinger af planer og programmer, hvis gennemførelse

kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Loven retter sig mod de statslige, regionale eller kommunale

myndigheders planer eller programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det drejer sig især

om planer inden for en række sektorer, som fastlægger rammer for fremtidige anlæg samt om planer,

som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Der er med loven indført

pligt for myndighederne til at foretage miljøvurdering af disse planer og programmer samt til at inddrage

relevante miljømyndigheder for at få fastlagt omfanget og indholdet af miljøvurderingerne. Myndigheder

og offentligheden skal efterfølgende høres om udkast til plan eller program og om de udarbejdede miljø-

rapporter.

Detaljeringsniveauet for oplysninger i miljøvurderingen skal afpasses til den pågældende plan eller pro-

grams detaljeringsniveau. Alt andet lige vil en mere konkret og detaljeret plan give mulighed for at lave

mere detaljerede vurderinger. Valg af detaljeringsniveau afhænger også af, hvad der planlægges for, og

hvor væsentlig ændringen og påvirkningen er.

Denne plan er vurderet til at være af overordnet karakter, da omfanget og sandsynligheden for, at aktivite-

terne gennemføres, ikke er kendt. Det er vanskeligt på forhånd at vurdere udfaldet af en udbudsrunde,

dvs. hvor mange tilladelser der vil blive meddelt som resultat af udbudsrunden. Herudover vides det ek-

sempelvis ikke, hvor der vil blive foretaget seismiske undersøgelser, eller hvor eventuelle efterforsknings-

boringer vil blive udført. Dette afspejles i detaljeringsniveauet for oplysninger i miljørapporten og nævnes i

miljørapporten og i afsnit 4.2.11 i denne sammenfattende redegørelse.

4.2.2.2. Plan

Begrebet ”planer og programmer” omfatter forskellige benævnelser for planlægningsdokumenter mv.,

som tilvejebringes med hjemmel i lovgivningen. Det være sig planloven og dens plantyper, eller anden

lovgivning, som indeholder bestemmelser om tilvejebringelse af planer, programmer, strategier, hand-

lingsplaner, indsatsplaner, udbygningsplaner og lignende benævnelser.

Det afgørende vil være, om et planlægningsdokument har en sådan karakter eller et sådant indhold, at

det fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser i almindelighed eller aktiviteter, der kan påvirke

internationale naturbeskyttelsesområder.

4.2.2.3. Overvågningsprogram

Planen beskriver en række aktiviteter, der på et tidspunkt bliver så konkrete, at der foreligger et projekt,

som vil være underlagt krav om udarbejdelse af VVM-redegørelse. På det tidspunkt vil der for det konkre-

te projekt blive udført en række undersøgelser. Det kan være som baseline til at foretage vurderinger, jf.

tabel 3.1 punkt 3., men også som grundlag for at vurdere kumulative effekter på eksempelvis fugle og

havpattedyr. Vurdering af kumulative effekter på fremtidige projekter skal vurderes meget nøje, og af-

hængigt af projektets karakter og omfang kan Energistyrelsen stille krav om, at der bliver gennemført

moniteringsprogrammer. F.eks. er der i forbindelse med Energistyrelsens sagsbehandling af ’Vurdering af

virkninger på miljøet fra yderligere olie- og gasaktiviteter, juli 2011’, foretaget af

Mærsk Olie og Gas AS,

efterfølgende indgået en rammeaftale mellem Naturstyrelsen og Mærsk Olie og Gas A/S om et måle- og

moniteringsprogram af havpattedyrs aktiviteter i området sammenholdt med støjpåvirkningen. Program-

met skal gennemføres og afrapporteres senest 30. juni 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Desuden skal det bemærkes, at Danmark på baggrund af havstrategidirektivet “The Marine Strategy

Framework Directive” skal udarbejde overvågningsprogram og indsatsplaner med henblik på at opnå

miljømålet om god tilstand i Nordsøen. Ifølge Lov om havstrategi, jf. lov nr. 522 af 26/05/2010 pålægges

miljøministeren at udarbejde overvågningsprogrammer, som gør det muligt at følge udviklingen i havom-

rådernes tilstand. Overvågningsprogrammerne skal være opstillet og igangsat senest 15. juli 2014. De

skal give overblik over havområdernes miljøtilstand og sammen med basisanalyserne danner de grundlag

for udarbejdelsen af de indsatsprogrammer, der skal sikre opfyldelse af miljømålene. Miljøministeren

udarbejder indsatsprogrammer, som beskriver de foranstaltninger, der bedømmes nødvendige for at

kunne nå de fastsatte mål. Indsatsprogrammerne skal udarbejdes senest i 2015 og iværksættes senest i

2016.

Havstrategidirektivet beskæftiger sig med flere nye emner i forhold til havet, herunder betydningen af

kumulative effekter, lydpåvirkning og påvirkning fra marint affald. Direktivet pålægger endvidere medlems-

landene at foretage en indbyrdes og regional koordination af deres havstrategier for at sikre sammen-

hæng inden for de enkelte havområder. Kommende VVM-redegørelser og moniteringsprogrammer vil

blive koordineret med havstrategi-overvågningen, når det vurderes relevant, og på den måde være med til

at bidrage med viden om planområdet i Nordsøen.

Miljørapporten nævner også i kapitel 9, at der for det sydvestlige hjørne af planområdet kan blive behov

for opstilling af et moniteringsprogram for fugle og havpattedyr, hvis de tyske og engelske planer om

vindmøller bliver realiseret. Energistyrelsen vil derfor især i det område have fokus på monitering i forbin-

delse med projekter, hvor der er krav om udarbejdelse af VVM-redegørelse.

4.2.2.4. VVM

En VVM-redegørelse skal udarbejdes for et konkret projekt, som er omfattet af VVM-pligt. Det medfører,

at der skal gennemføres en række detaljerede undersøgelser, der skal belyse de miljømæssige konse-

kvenser af projektet også set i kumulation med eksisterende anlæg og andre planlagte aktiviteter. Hvis

projektet kan antages at påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde inden eller uden for dansk

område væsentligt, skal der i den forbindelse også gennemføres en konsekvensvurdering af påvirkninger

på internationale beskyttelsesområder. Denne konsekvensvurdering skal vise, at aktiviteten ikke vil skade

det internationale naturbeskyttelsesområde, før en tilladelse til projektet kan meddeles. Desuden må de

dyrearter, som er beskyttet i medfør af habitatdirektivet ikke forsætligt forstyrres i deres naturlige udbre-

delsesområde, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer,

med skadelige virkninger for arten eller bestanden og der er forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse

af deres yngle- eller rasteområder. Først når der foreligger et konkret projekt, kan der defineres et af-

grænset undersøgelsesområde, gennemføres beregninger af emissioner, støjudbredelse m.v., og der kan

gennemføres feltundersøgelser for at supplere viden om de eksisterende forhold og tilstand i det pågæl-

dende område.

Ved ansøgning om tilladelse til eller godkendelse af projekter til indvinding af kulbrinter og til etablering af

rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde skal der oftest udarbejdes en redegørel-

se om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM-redegørelse). Der skal foreligge en VVM-redegørelse,

inden Energistyrelsen kan give tilladelse til eller godkendelse af større projekter efter undergrundslo-

vens §§ 10, 17, 23 d, 23 k, 23 u og 28 og kontinentalsokkellovens § 4 samt § 2 i bekendtgørelse om visse

rørledningsanlæg til transport af kulbrinter på søterritoriet og på kontinentalsoklen. De nærmere regler om

dette findes i bekendtgørelse nr. 632 af 11. juni 2012 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende interna-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tionale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved efterforskning og produktion af kulbrin-

ter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore.

4.2.2.5. VVM-screening m.m.

Selvom et projekt falder uden for bestemmelserne om pligt til at udarbejde en fuld VVM redegørelse, kan

der dog stadig være tilfælde, hvor projektet falder under bestemmelserne for VVM-screening, som ek-

sempelvis en efterforskningsboring. Ved en VVM-screening foretages efter nærmere fastsatte kriterier en

vurdering af, hvorvidt et projekt kan forventes at få en væsentlig indvirkning på miljøet og dermed skal

underkastes en fuld VVM. Kriterierne, hvorefter vurderingen skal foretages, er indeholdt i VVM-

bekendtgørelsens bilag 1 og omhandler projektets karakteristika, projektets placering samt kendetegn ved

den potentielle miljøpåvirkning.

4.2.2.6. Konsekvensvurdering

Der er i miljørapporten, bilag 3, nævnt flere aktiviteter, der ikke nødvendigvis er omfattet af krav om VVM-

redegørelse. Det gælder f.eks. for seismiske undersøgelser, men som det også er nævnt i miljørappor-

tens kapitel 7, skal Energistyrelsen give en godkendelse, før aktiviteten kan iværksættes. Her vil der blive

opstillet vilkår, der har til hensigt at beskytte miljøet.

Hvaler og delfiner hører til de arter, der ifølge habitatdirektiv, direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper

samt vilde dyr og planter, kræver en streng beskyttelse. Disse arter må ikke forstyrres i deres naturlige

udbredelsesområde, især ikke i særligt følsomme perioder, hvor der er risiko for skadelige virkninger for

arten eller bestanden.

Når der ansøges om en godkendelse af f.eks. en efterforskningsboring, et indvindingsprojekt eller en

seismisk undersøgelse, skal ansøger indsende de nødvendige oplysninger om projektet i forhold til pro-

jektets påvirkning på internationale beskyttelsesområder, herunder Natura 2000-områder, for at Energisty-

relsen kan afgøre, om der skal foreligge en konsekvensvurdering. Ansøger skal desuden indsende de

nødvendige oplysninger om projektet i forhold til projektets påvirkning af beskyttede arter.

Projekter, der må antages at kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, kan kun

få tilladelse eller godkendelse, hvis der foreligger en konsekvensvurdering, som viser, at projektet ikke

skader naturbeskyttelsesområdet under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger. Energistyrelsen

afgør, om der skal indsendes en konsekvensvurdering sammen med ansøgning om tilladelse til projektet.

Afgørelsen baseres på baggrund af oplysninger om projektet i forhold til påvirkning af internationale na-

turbeskyttelsesområder. Hvis Energistyrelsen vurderer at et internationalt naturbeskyttelsesområde i en

nabostat påvirkes væsentligt, høres det pågældende lands myndigheder i henhold til ESPOO konventio-

nen,

4.2.2.7. Vilkårsstillelse

I forbindelse med en tilladelse eller en godkendelse kan der være knyttet vilkår med det formål at beskytte

natur, miljø og kulturarv. Sådanne vilkår kan medføre begrænsninger for projektet. F.eks. kan der i nogle

områder være tidsmæssige begrænsninger for, hvornår støjende aktiviteter kan udføres, for at sikre at

hvaler, herunder marsvin, ikke bliver forstyrret i perioder, hvor arten er særligt følsom over for forstyrrel-

ser, som f.eks. i parrings- og yngletiden.

Et standardvilkår i forbindelse med en godkendelse eller tilladelse er, at selskaberne skal anvende en

såkaldt soft start-procedure, når en støjende aktivitet skal udføres, f.eks. seismiske undersøgelser eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nedramninger af rør i havbunden. Ved en soft start-procedure øges lydniveauet fra lydkilden langsomt til

det operationelle niveau. Hvis der observeres havpattedyr i en afstand af mindre end 200 meter fra lydkil-

den, skal soft start-proceduren udsættes. Soft start-proceduren skal udføres efter et sæt ”best practice”

retningslinjer, der er udarbejdet af DCE.

Vilkårene, der stilles i forbindelse med tilladelse til eller godkendelse af aktiviteter på havet, er bl.a. base-

ret på nyeste data og oplysninger om tilstedeværelsen af og adfærden hos de havpattedyr, der lever i det

danske havområde. Energistyrelsen revurderer efter behov vilkårene, og, hvis det skønnes relevant, med-

tages ændringer i Energistyrelsens vejledning (tabel 3.1 punkt 1b) for seismiske undersøgelser og borin-

ger for at sikre, at habitatdirektivets krav om en streng beskyttelse af bl.a. hvaler og delfiner bliver over-

holdt.

4.2.3. Anvendelse af EOR i eksisterende oliefelter, herunder CO

EOR

Enhanced Oil Recovery (EOR) er en kendt teknik indenfor olie- og gasindustrien, som benyttes til at øge

olieindvindingen fra et givent felt. Den består i at nedpumpe en væske eller gas til oliereservoiret, som

øger strømningen af olien hen imod produktionsbrøndene. Den øgede strømning kan være resultat af

øget tryk eller nedsat viskositet i råolien.

I den danske del af Nordsøen har man hidtil benyttet vand eller naturgas som EOR-fluid. I visse tilfælde

kombineres vandinjektion med opsprækning af reservoirformation ved frakturering (”fracking”), for at kun-

ne opnå tilstrækkelig høje injektionsrater. På Tyra-feltet har man benyttet reinjektion af tør naturgas til at

fastholde den høje gasproduktion om sommeren, når afsætning til land falder. Formålet har været at kun-

ne trække kondensat (let råolie) ud af naturgassen svarende til procesanlæggets kapacitet.

Normalt ved vandinjektion har man en række brønde, hvor injektionen foregår, og en række brønde, hvor-

fra der produceres, og man forsøger at placere brøndene således, at der sker en ”sweeper”-effekt for at

feje kulbrinterne hen til produktionsboringerne.

Anvendelsen af disse teknikker (nedpumpning, genindvinding og adskillelse af gas- og væskefraktioner,

benyttelse af reservoirer som lagre) betragtes i dag som standardoperation i olie- og gasindustrien.

Eksempelvis i USA har man udnyttet CO

på samme måde som vand og naturgas og til samme formål.

kan derfor betragtes som blot én af flere muligheder, når der tænkes på EOR-løsninger.

Teknisk set er der meget lidt forskel på håndtering af CO

og håndtering af naturgas. Industrien har opar-

bejdet en høj grad af sikkerhed i håndteringen af naturgas, således at udslip sjældent forekommer. Her-

udover kan nævnes, at der skal foreligge beredskabsplaner i forbindelse med udførelse af eksempelvis

boringer og udbygninger til håndtering af blandt andet utilsigtede udslip. Udover brand- og eksplosionsfa-

ren ved naturgassen er den i mange olieprovinser forurenet med svovlbrinte (”sur gas”), hvilket gør indån-

ding livsfarlig. Der er således fokus på at imødegå det mindste udslip. Tilsvarende er også anvendelsen af

strengt kontrolleret, således at risikoen for udslip formindskes mest muligt, jf. bestemmelserne i un-

dergrundsloven om CCS. I Danmark er der ubetydelige mængder af svovlbrinte i den nuværende produk-

tion af naturgas.

Anvendelse af CO

til EOR-formål er derfor medtaget i miljøvurderingen, primært fordi den ikke tidligere er

anvendt til dette formål i Danmark, ikke fordi EOR-teknikken som sådan er ny. En af grundene til at man

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke tidligere har interesseret sig for CO

injektion i Danmark, er omkostningerne forbundet hermed, bl.a.

på grund af manglen på tilgængelige mængder af billig CO

Naturstyrelsen påpeger, at olieselskabernes overvejelser vedrørende økonomiske forhold omkring CO

kvoter og betaling for lagring af CO

kan spille en rolle i forhold til, om CO

-EOR vil blive anvendt. I tillæg

hertil gælder, at på eksisterende felter, hvor brøndforingerne og produktionsfaciliteterne ikke er konstrue-

ret til at tåle tilstedeværelsen af CO

, er der store økonomiske barrierer mod indførelsen af denne teknik,

idet der bliver behov for etablering af nye anlæg, der kan håndtere CO

. Det vil derfor være på et begræn-

set antal felter, hvor CO

EOR er en mulighed. Geologien skal også være af en sådan beskaffenhed, at

EOR er muligt og kan øge olieindvindingen.

På baggrund af at der ikke foreligger et konkret projekt, er miljørapporten ikke gået i detaljer med at be-

skrive påvirkningen af miljøet ved denne aktivitet. Miljørapporten behandler derfor CO

injektion overord-

net. Når der er konkrete projekter, vil påvirkningerne blive vurderet detaljeret i forbindelse med en VVM-

redegørelse.

Hvis et olieselskab beslutter sig for at anvende injektion af CO

for at øge indvindingen, skal der foreligge

en tilladelse fra Energistyrelsen. CO

injektion i undergrunden reguleres af CCS bestemmelserne i under-

grundsloven (§§ 23 – 23 v). Der skal foreligge en VVM redegørelse for projektet. I henhold til VVM be-

kendtgørelsens (nr. 632 af 11. juni 2012) § 3, stk.1, vil et konkret projekt for CO

EOR være underlagt

krav om en VVM-redegørelse, som belyser projektets påvirkning på miljøet. Hvis Energistyrelsen vurde-

rer, at projektet kan have væsentlige grænseoverskridende påvirkninger, bliver den pågældende nabostat

hørt i henhold til ESPOO konventionen.

I flere af høringssvarene påpeges, at der i SMV’en ikke er foretaget en risikovurdering i forbindelse med

injektion af CO

. Risiko for blow out forårsaget af CO

og vurdering af påvirkninger på miljøet efter en

sådan hændelse er ikke mulig at beskrive på det foreliggende grundlag. Det kan kun gøres i forbindelse

med vurdering af en konkret ansøgning om injektion af CO

i eksisterende oliefelter med henblik på EOR.

Gennemførelse af konkrete projekter med injektion og lagring af CO

i de eksisterende oliefelter i Nordsø-

en er omfattet af reglerne om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) i undergrundsloven, som beskrevet

ovenfor. Sådanne projekter vil derfor gennemgå en meget grundig miljø- og sikkerhedsmæssig vurdering

på baggrund af konkrete oplysninger om et aktuelt projekt.

Der er ligeledes flere høringssvar, som påpeger, at SMV’en ikke bygger på et tilstrækkeligt vidensgrund-

lag i forbindelse anvendelsen af EOR, herunder anvendelsen af CO

. Der er som forarbejde til planen og

miljørapporten blevet inddraget viden og erfaring med anvendelsen af EOR, herunder anvendelse af CO

som nævnt tidligere i dette afsnit.

4.2.4. Støj og afværgeforanstaltninger

4.2.4.1. Seismiske undersøgelser

I de indkomne høringssvar spørges der til, om al relevant viden er inddraget i forbindelse med udarbejdel-

sen af SMV’en. I forbindelse med en SMV er det ikke praktisk muligt at referere til samtlige undersøgelser

og videnskabelige artikler, der gennem tiden har beskæftiget sig med de enkelte faglige områder. I stedet

er det i SMV’en sikret, at der er inddraget og refereret tilstrækkeligt meget materiale til, at den eksisteren-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de viden på de enkelte fagområder er afspejlet, og det er sikret, at konklusionerne vedrørende de miljø-

mæssige konsekvenser hviler på et forsvarligt grundlag.

Som et eksempel på dette er det i de indkomne høringssvar kommenteret, at artiklen Lucke et al. 2009

“Temporary shift in masked hearing thresholds in a harbor porpoise (Phocoena phocoena) after exposure

to seismic airgun stimuli” ikke er inddraget. DCE har i den forbindelse vurderet, at denne artikel er yderst

relevant i forhold til effekter af airgunstøj på marsvin og burde have været inkluderet.

På baggrund af DCE’s ovenstående kommentarer er artiklen blevet gennemgået. Artiklen undersøger,

hvilket lydtryk der giver midlertidige hørenedsættelser hos et marsvin ved Fjord&Bælt i Kerteminde. Støj-

kilden er en seismisk luftkanon, og som sådan er artiklen relevant at inddrage i forbindelse med SMV’en.

Der er dog ikke noget i artiklen, der ændrer på den forudsætning, der indgår i SMV’ens vurderinger: at

støj fra seismiske undersøgelser er i stand til at forårsage midlertidige hørenedsættelser og permanente

høreskader hos marsvin. Artiklen ændrer dermed heller ikke på vurderingen af, at der ved gennemførsel

af seismiske undersøgelser vil være behov for at gennemføre afværgeforanstaltninger.

Høringssvarene indeholder også henvisninger til undersøgelser, der for eksempel beskriver andre sam-

mensætninger af bundfaunaen end den overordnede beskrivelse, der indgår i SMV’en. En mere detaljeret

beskrivelse af bundfaunaen i området vurderes ikke at føre til ændringer i SMV’ens konklusioner. Konklu-

sionen i scopingfasen vedrørende den forventede effekt på bundfaunaen og -flora var, at bundfaunaen og

-floraen ikke ændres væsentligt som følge af ændringen af aktivitetsniveau i forbindelse med planen.

Påvirkninger vurderedes derfor ikke at have så væsentlig betydning, at de skulle vurderes nærmere i

miljørapporten.

De indkomne høringssvar indeholder desuden en del bemærkninger til niveauet for afværgeforanstaltnin-

ger. I SMV’en beskrives det, at afværgeforanstaltninger kan inkludere tiltag som:

•

Det udstyr der bruges (airguns), bør ikke være kraftigere end nødvendigt for at gennemføre un-

dersøgelsen.

Undersøgelsen bør udsættes, hvis marine pattedyr observeres inden for en sikkerhedszone på

500 m fra udstyret.

En ”langsom start” (soft-start) procedure bør anvendes.

•

I visse tilfælde kan der stilles vilkår om, at der skal være trænede observatører af marine pattedyr om

bord på undersøgelsesfartøjet. Det bør først tillades, at undersøgelserne startes, når der er en rimelig

sikkerhed for, at der ikke er marine pattedyr i området (minimum 200 meter fra lydkilden).

Disse foreslåede afværgeforanstaltninger tager udgangspunkt i de guidelines, der findes for grønlandske

og engelske farvande.

Sikkerhedszonen afhænger af den konkrete aktivitet, dvs. støjniveauet, varigheden, tidspunkt på året mm.

Sikkerhedszonen vil altid være minimum 200 meter fra lydkilden, som følger "best practice" i henhold til

anbefalinger fra DCE.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forbindelse med fastsættelse af vilkår i en tilladelse til at gennemføre seismiske undersøgelser (eller

pælenedramninger) er blandt andet følgende punkter nævnt i de indkomne høringssvar. Energistyrelsen

er enig i, at disse punkter med fordel kan overvejes:

•

Der bør redegøres for, om det er nødvendigt at gennemføre seismiske undersøgelser, eller om

man i stedet kan anvende eksisterende data. Man skal dog her være opmærksom på, at eksiste-

rende data kan være svære at fremskaffe.

Der bør redegøres for, at det anvendte udstyr ikke er kraftigere end nødvendigt for at gennemfø-

re undersøgelsen, at varigheden af den støjende aktivitet ikke er længere end højest nødvendig,

og om det er muligt at anvende alternative metoder.

Det skal sikres, at der i forbindelse med konkrete seismiske undersøgelser er fastsat procedurer,

som skal overholdes i forbindelse med f.eks. opstart, linjeskift, pauser mv. Dette skal sikre, at der

ikke er marine pattedyr indenfor det område, hvor undersøgelserne kan forårsage skade.

•

Det kan, hvor det er relevant, undlades at gennemføre særligt støjintensive arbejder i bestemte områder

og på særligt følsomme tidspunkter. Det skal dog bemærkes, at der ikke er identificeret eksempelvis af-

grænsede yngleområder for havpattedyr eller områder med særlig høj koncentration af fiskeæg eller –

larver, der umiddelbart udløser krav om, at der ikke kan gennemføres seismiske undersøgelser i visse

perioder, eksempelvis i yngle- og parringstiden for marsvin. Det kan ikke afvises, at det i dele af planom-

rådet kan være relevant at tage hensyn til marsvin med unger, når der stilles vilkår til seismiske undersø-

gelser. Omvendt er det efter Energistyrelsens vurdering heller ikke relevant på forhånd at forbyde seismi-

ske undersøgelser i dele af planområdet eller på bestemte tidspunkter af året.

Hvis det i forbindelse med seismiske undersøgelser sikres, at der gennemføres afværgeforanstaltninger

på et tilfredsstillende niveau, er det Energistyrelsens opfattelse, at undersøgelser kan gennemføres med

mindre miljømæssige effekter til følge.

SMV’en giver ikke ”frit slag” i forhold til at gennemføre for eksempel seismiske undersøgelser i planområ-

det, men det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at lave en detaljeret vurdering af de kumulative effek-

ter af en konkret seismisk undersøgelse i forhold til de øvrige støjende aktiviteter i en given del af planom-

rådet. Energistyrelsen vil følge arbejdet i forhold til havstrategidirektivet,, jf. tabel 3.1 punkt 1 i denne re-

degørelse.

4.2.4.2. Afværgeforanstaltninger i forbindelse med støj og krav til ansøgningen

På baggrund af tidligere anvendte procedurer og ovenstående vurderer Energistyrelsen, at nedennævnte

procedurer indføres (og er allerede indført under den strategiske miljøvurderingsproces) i forbindelse med

seismiske undersøgelser og boringer i planområdet. Det skal dog nævnes at flere af nedenstående punk-

ter, eksempelvis soft-start proceduren, har været et vilkår i en årrække. De nedenstående vilkår vil indgå i

tilladelser til konkrete projekter:

•

Brug af ”langsom start” (soft-start) procedure, der sikrer, at seismiske undersøgelser og nedram-

ning først udføres ved fuld kraft efter en periode ved lav kraft, som sikrer, at der ikke udsendes

støj, der er så kraftig, at den kan skade marine pattedyr. Når udstyret kører for lav kraft, vil støjen

bevirke, at de marine pattedyr forlader området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Undersøgelsen/arbejdet og hermed soft-start proceduren skal udsættes, hvis marine pattedyr

observeres inden for en sikkerhedszone på minimum 200 m fra udstyret.

Soft-start proceduren skal foregå over mindst 20 minutter.

I tilfælde af at undersøgelsen/arbejdet afbrydes, og pausen er væsentlig skal soft-start procedu-

ren gentages.

I forbindelse med seismiske undersøgelser skal udstyret lukkes ned, når transit tiden mellem lin-

jerne overstiger 20 minutter. Inden påbegyndelse af næste linje skal udstyret startes langsomt op

igen og følge soft-start proceduren. Hvis transit tiden er mindre end 20 minutter, er det tilladt at

have udstyret tændt dog med nedsat styrke.

Det udstyr, der bruges (airguns/seismiske undersøgelser), bør ikke være kraftigere end nødven-

digt for at gennemføre undersøgelsen.

I visse tilfælde skal der være trænede observatører af marine pattedyr om bord på undersøgel-

sesfartøjet og på boreriggen. Eksempelvis, hvis undersøgelsen/boringen kan påvirke et interna-

tionalt naturbeskyttelsesområde væsentligt.

Der skal føres log over observationer af havpattedyr og afrapporteres i forbindelse med afslut-

ning af undersøgelsen.

Udstyret må ikke anvendes udenfor linjerne, undtagen i de ovennævnte tilfælde (soft-start proce-

dure lige før ankomst af skibet til undersøgelseslokaliteten og ved korte transitlinjer) og for

strengt nødvendige test af udstyr. I forbindelse med test af udstyr skal soft-start proceduren føl-

ges.

•

Det skal understreges, at der i forbindelse med hvert enkelt projekt vil blive foretaget en konkret vurdering

af projektets påvirkning på miljøet herunder påvirkning på havpattedyr. Ud over de nævnte vilkår kan

Energistyrelsen fastsætte yderligere vilkår, så som længere soft-start procedure, udsættelse af starttids-

punkt for aktiviteten, krav om VVM-redegørelse etc.

I ansøgningen skal der redegøres for, om det er nødvendigt at gennemføre seismiske undersøgelser,

eller om man i stedet kan anvende eksisterende data. I ansøgningen skal der redegøres for, at det an-

vendte udstyr ikke er kraftigere end nødvendigt for at gennemføre undersøgelsen, og at varigheden af

den støjende aktivitet ikke er længere end nødvendigt.

Kumulative effekter af støjpåvirkningerne er svære at håndtere i forbindelse med en SMV. Nogle støjende

aktiviteter vil tidsmæssigt og geografisk være adskilt så meget fra andre aktiviteter, at der ikke er risiko for

kumulative effekter. Ved andre støjende aktiviteter vil risikoen være stor. Minimering af kumulative effekter

kan derfor bedst ske i forbindelse med vilkårsstillelse til konkrete projekter og i forbindelse med VVM-

redegørelser. Energistyrelsen vil følge arbejdet i forhold til havstrategidirektivet, jf. tabel 3.1 punkt 1.

Endeligt skal det nævnes, at når konkrete seismiske undersøgelser skal godkendes af Energistyrelsen, vil

godkendelsen og vilkårsstillelsen være baseret på den nyeste viden om blandt andet afværgeforanstalt-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ninger for at minimere de miljømæssige effekter af seismiske undersøgelser. For at sikre at godkendelser

sker på baggrund af den nyeste viden igangsætter Energistyrelsen et studie, jf. tabel 3.1 punkt 1c.

4.2.4.3. Platforme og transport

Som baggrund for vurderingen af at øget støj fra platform og fartøjer mm. giver en mindre påvirkning på

havpattedyr, er det forudsat, at stigningen i aktivitet forventes at være lille sammenlignet med det nuvæ-

rende niveau. Der er en vis usikkerhed i forhold til, i hvilken grad det nuværende støjniveau påvirker hav-

pattedyr, ligesom det er usikkert, hvilke andre konkrete aktiviteter, der kan forårsage kumulative effekter i

forbindelse med støj fra en platform eller fartøjer i transport til og fra en platform.

Det er derfor også vigtigt at understrege, at der i forbindelse med en evt. anlæggelse af en ny platform

skal foretages konkrete vurderinger af, hvor meget støj platformen og transport til og fra platformen vil

generere, hvor meget støj, der i forvejen er i området, og hvilke aktiviteter og projekter, der kan forårsage

kumulative effekter. Disse aspekter skal belyses i VVM-redegørelsen for projektet. Den i SMV’en anlagte

vurdering af, at den forventede stigning i aktivitetsniveau kun vil medføre en mindre påvirkning, er ikke

ensbetydende med, at et konkret projekt uanset udformning, kumulative effekter mv. kun vil resultere i en

mindre påvirkning.

4.2.5. Natura 2000 og naturkonsekvensvurdering

I planen præciseres, at der ikke må forekomme væsentlige påvirkninger af Natura 2000-områder som

følge af planen. Desuden er der udarbejdet et bilag til miljørapporten, som beskriver overvejelserne om-

kring planens potentielle påvirkning af Natura 2000 områder i form af en indledende vurdering af, om der

skal foretages en naturkonsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivet. Forbehold og afværgeforan-

staltninger indarbejdes i planen for at sikre, at de kommende udbud er direkte bundet af forbeholdene. I

tilknytning til materialet som udarbejdes i forbindelse med de enkelte udbud vil forbehold og afværgefor-

anstaltninger fremgå i det omfang det vurderes relevant.

4.2.6. Bilag IV arter

Habitatdirektivet rummer ud over udpegningen af habitatområder endvidere en mere generel beskyttelse

af en række arter opført på habitatdirektivets bilag IV, som også gælder uden for Natura 2000-

områdernes grænser. Der er tale om arter på land i marine og ferske vandområder. Bestemmelserne er

som udgangspunkt meget restriktive og angiver, at der ikke må gives tilladelser eller vedtages planer

m.v., som kan beskadige eller ødelægge yngle- og rastepladser for visse dyrearter. Dette forbehold indar-

bejdes i planen.

4.2.7. Vurdering af væsentlige påvirkninger på miljøet

Der er i miljørapportens kapitel 6 valgt at bruge skemaer til at vise resultatet af vurdering af påvirkninger.

Dette er gjort for overskuelighedens skyld og for at trække konklusionerne frem. Det kan medføre, at de

fremstår mere konkrete og bombastiske i forhold til kvaliteten af den viden, der ligger til grund for konklu-

sionerne. Det beskrives dog flere steder i miljørapporten, at vidensgrundlaget er begrænset, men Energi-

styrelsen vurderer på baggrund af vurderinger fra NIRAS, at det er tilstrækkeligt til, at der kan foretages

de nødvendige vurderinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I de indkomne høringssvar gøres der på et par områder opmærksom på, at SMV’ens vurderinger baserer

sig på en begrænset mængde viden. Det drejer sig om ”Øget forstyrrelse af rastende, fødesøgende, over-

vintrende fugle og fugle, der skifter fjer som følge af et øget støjniveau og fartøjsaktivitet” og ”Øgede kolli-

sioner af migrerende eller rastende fugle med strukturer eller brug af strukturer som ”trædesten”.

Energistyrelsen er enig i, at der for begge områder ikke findes en større mængde dokumentation. Ved

vurderingen i forhold til rastende fugle mv. er der i SMV’en lagt vægt på, at de relevante arter er vidt ud-

bredte, og at andelen af fugle i planområdet er relativt lav sammenlignet med andre dele af Nordsøen.

Med hensyn til vurderingen af kollisioner mv. mellem fugle og faste strukturer i planområdet findes der en

del viden fra miljøovervågningsprogrammer i forbindelse med havvindmølleparker. Overordnet set kan

man sige, at kollisioner mellem fugle og faste strukturer har størst risiko for at have en væsentlig effekt i

områder, hvor der foregår en koncentreret fuglemigration, og hvor fugle med en lang livscyklus, som for

eksempel de fleste rovfugle, risikerer at kollidere med møllevinger (se f.eks. ”E.ON Vind Sverige AB.

Rødsand 2 Offshore Wind Farm Post Construction Studies on Migrating Red Kite/Landbirds”, DHI 2012).

Selv om mere viden om fugles kollisioner med og tiltrækning til faste strukturer på havet kunne forbedre

vidensgrundlaget på området, vurderes det, at det ikke er specielt relevant i forbindelse med SMV’en.

Dette skyldes især, at der ikke foregår koncentreret fuglemigration gennem planområdet, og at de faste

strukturer, der er tale om, ikke omfatter bevægelige delstrukturer (som møllevinger), som ofte udgør den

største risikofaktor i forhold til fuglekollisioner.

Med hensyn til støjniveauet fra pælenedramning og seismiske undersøgelser er vurderingen, at miljøpå-

virkningen vil være mindre som følge af forstyrrelse og moderat som følge af fysiske skadevirkninger og

kort varighed. Det er forudsat, at tætheden af hvaler ikke er stor i planområdet (på baggrund af eksiste-

rende materiale), og at det for hvert enkelt projekt bliver sikret, at der gennemføres afværgeforanstaltnin-

ger på et tilfredsstillende niveau.

I VVM-redegørelsen for Hejre feltet konkluderes det, at påvirkninger ikke vil være væsentlige på havpatte-

dyr ved ”pile driving before drilling” under forudsætning af, at der anvendes soft start procedure. De seis-

miske undersøgelser bliver reguleret via Energistyrelsens tilladelser, hvortil der knyttes en række vilkår.

Et ”worst case scenario”, hvor det f.eks. kunne tænkes, at Nordsøen var støjforurenet pga. opførelsen af

en eller flere havvindmølleparker, og at der var givet tilladelse til en række samtidige seismiske undersø-

gelser og boreoperationer i forskellige dele af Nordsøen kan muligvis resultere i en vurdering, der konklu-

derer, at de miljømæssige effekter på havpattedyr kan være væsentlige. En sådan vurdering vurderes

ikke relevant, da sandsynligheden for at en sådan situation opstår, ikke kendes.

Der mangler generelt viden om kumulative effekter, og miljørapporten nævner derfor også i kapitel 9, at

der for det sydvestlige hjørne kan iværksættes et overvågningsprogram af havpattedyr, hvis der opstår en

situation med et højt niveau af olie- og gas aktiviteter samtidig med, at der bliver etableret havvindmølle-

parker ved Dogger Banke.

4.2.8. Fiskeri

Vurderingen af planområdets betydning for fiskeriet er baseret på de fangster, den danske fiskerflåde gør

i området. Det har ikke været muligt at finde offentligt tilgængelige data for, hvor store mængder fisk, der

landes af andre flåder, eller hvor meget andre landes fiskerflåder trawler i planområdet. I SMV’en er det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskrevet, at planområdet ikke er vigtigere for den danske fiskerflåde end andre tilsvarende områder i

Nordsøen. Det blev på den baggrund vurderet, at det ikke er sandsynligt, at området udgør et særligt

vigtigt område for andre landes fiskerflåder. Det har dog ikke været muligt at finde offentligt tilgængelige

data, der kan understøtte eller afkræfte dette. Men en indikation af, at det formentlig forholder sig sådan

kan findes i offentlige tilgængelige data over forekomsten af f.eks. den kommercielt vigtige fladfisk rød-

spætte. International Council for the Exploration of the Sea (ICES) har data for det forsøgsfiskeri, der

blandt andet udgør en del af grundlaget for fastsættelse af kvoter. Figur 4.1 viser forekomsten af rødspæt-

te i Nordsøen i de seneste fem år. Figuren viser, at forekomsten af rødspætte i planområdet ikke er større

end i andre nærliggende områder i Nordsøen. Dette gør sig også gældende for andre kommercielt vigtige

arter som brisling, tobis, jomfruhummer og torsk, jf. figur 4.2, 4.3, 4.4 og 4.5. Tallet i % er angivet andel af

arten fanget i aktivitetsområdet i forhold til den samlede danske fangst af arten.

Figur 4.1 (Rødspætte)

Der foregår fiskeri i planområdet, også af andre fiskerflåder end den danske, men ud fra den foreliggende

viden er det svært at fastsætte en kvantificerbar grænse for, hvor vigtigt området er for fiskeriet. Vurderin-

gen i miljørapporten er, at planen ikke indeholder aktiviteter, der vil have en væsentlig negativ effekt på

fiskebestandene i området. Når dette sammenholdes med, at det areal, der kan komme til at indgå i for-

budszoner, vil være mindre end 1 % af planområdets samlede areal vurderes det, at betydningen af pla-

nen for de forskellige landes fiskeri i området vil være meget lille.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4.2 (Brisling 10%)

Figur 4.3 (Jomfruhummer 6%)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4.4 (Torsk 1%)

Figur 4.5 (Tobis 4%)

4.2.9. Manglende viden

Planen fastlægger en overordnet ramme for fremtidige projekter, og der er vanskeligheder forbundet med

at foretage vurderinger på en plan, hvor omfanget og sandsynligheden for, at projekterne gennemføres,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke er kendt. I de VVM redegørelser, der foreligger for eksisterende projekter i planområdet, er der fore-

taget en vurdering på baggrund af estimater af de koncentrationer eller størrelsen af udledninger, som

aktiviteter giver anledning til. Der er også i nogle tilfælde anvendt kvantitative metoder som modelleringer,

som et grundlag til at foretage vurderinger på. Det er ikke muligt at gøre det samme, når der skal miljø-

vurderes på en overordnet plan.

Miljøpåvirkningerne af de aktiviteter og projekter, der er omfattet af planen, er undersøgt i de VVM rede-

gørelser, der er udarbejdet for projekter beliggende i det pågældende planområde. Denne viden er sam-

men med viden fra forskningsprojekter og de data, der findes om de eksisterende forhold for de biologiske

parametre, blevet anvendt til at foretage en overordnet vurdering af planen. De oplysninger, der foreligger

om kemiske, fysiske og biologiske forhold i planområdet er generelt sparsomme, og ikke alle data er of-

fentligt tilgængelige. Det har imidlertid udgjort det bedst tilgængelige grundlag.

4.2.10. Socioøkonomiske konsekvenser af planen

Oil Gas Denmark har peget på, at de positive socioøkonomiske konsekvenser af planen ikke er belyst i

miljørapporten. Det er Energistyrelsens forventning, at nye tilladelser til efterforskning og produktion som

følge af planen vil have en positiv økonomisk virkning både for de kommende rettighedshavere, som

arbejder indenfor olie/gas sektoren, og på indtægter til staten i form af skatter og afgifter. Indvindingen af

kulbrinter har sammen med bl.a. energibesparelser og udnyttelsen af vedvarende energi siden 1997 bi-

draget afgørende til, at Danmark som eneste EU-land er nettoeksportør af energi. Hertil kommer afledte

effekter på beskæftigelsen offshore, men også på land i servicesektoren mm. Nedenstående underafsnit

er baseret på Energistyrelsens egne tal, samt rapporten " Den danske olie- og gassektors udvikling og

samfundsmæssige betydning (1992-2022", udarbejdet af Quartz+Co (2012) .

4.2.10.1. Erhvervsmæssigeffekt

Der var i 2012 19 felter, hvoraf 3 ikke producerede i 2012. Den direkte værdi, der er skabt i sektoren, er

værdien for de virksomheder, som af den danske stat har fået tildelt tilladelse med eneret til indvinding af

olie- og gas fra felterne. Idet den danske stat ejer olie- og gasforekomsterne i den danske undergrund,

betales i forbindelse med indvindingen forskellige skatter og afgifter til staten. Staten fik således i 2011

tilført DKK 30,3 milliarder direkte skatter og afgifter ved den produktion, der fandt sted i den danske del af

Nordsøen.

4.2.10.2. Beskæftigelsesmæssigeffekt

Der var ca. 1.700 personer (gennemsnit 2008-2010.), der var direkte beskæftiget med indvinding af olie

og gas i Danmark. Det vurderes endvidere, at der genereres 15.000 arbejdspladser fra aktiviteterne i

offshore olie- og gassektoren, ”1992-2022", udarbejdet af Quartz+Co (2012).

4.2.11. Aktivitetsniveau i planområdet

Siden 1983 er olieselskaber blevet inviteret til at ansøge om tilladelser til efterforskning og produktion af

olie og gas på dansk område i forbindelse med udbudsrunder. Der har i alt været afholdt seks udbuds-

runder i den vestlige del af Nordsøen. Af figur 4.6 fremgår det, hvor mange tilladelser der er blevet med-

delt under hver runde inden for planområdet, og at nogle af tilladelserne er blevet tilbageleveret efter en

årrække. Ud over de viste tilladelser er der givet nogle få tilladelser uden for de egentlige udbudsrunder.

Tre af disse er gældende for indeværende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En tilladelse til at efterforske og indvinde olie og gas til et givent område fører ikke nødvendigvis til et fund

og en senere udbygning af fundet. Dette afhænger af, om efterforskningsresultaterne er positive, og om

selskaberne vurderer, at en udbygning er økonomisk rentabel. Hvis resultaterne viser, at der ikke er olie

og gas i efterforskningsmålet, eller at mængderne af olie og/eller gas ikke er store nok til økonomisk at

bære en udbygning, tilbageleveres tilladelsen.

Figur 4.6 Antal aktive tilladelser fra de enkelte runder

Af tabel 4.2 fremgår det, hvor mange tilladelser, efterforsknings-/vurderingsboringer og udbygninger de

enkelte udbudsrunder har resulteret i hidtil. Tabellen omfatter kun oplysninger vedrørende planområdet.

Tabel 4.2 Tilladelser, efterforsknings-/vurderingsboringer og udbygninger fra hver runde

Runde(år)

Meddelte tilladelser

Efterforsknings- og vurderingsboringer

Udbygninger (indtil nu)

(1984)

(1986)

(1989)

(1995)

(1998)

(2006)

Tabellen giver en indikation af, at det er svært præcist at forudsige, hvor mange tilladelser en runde vil

resultere i. Antallet af meddelte tilladelser kan blandt andet afhænge af olieprisen, selskabernes interesse

for det danske område, tidsintervallet mellem runderne, samt hvor meget ledigt areal der kan søges på.

Det er også svært at forudsige, hvor mange konkrete projekter/aktiviteter en runde endeligt resulterer i.

Dette afhænger blandt andet af efterforskningsresultaterne, og hvilke efterforskningsmetoder der vurderes

nødvendige for at afklare et prospekts mulige indhold af olie og/eller gas.

Figur 4.7 viser, hvor mange produktionsboringer og efterforsknings- og vurderingsboringer, der er boret

de enkelte år. Figuren afspejler, at aktivitetsniveauet svinger over tid, og at boreaktiviteten toppede i

2002-2003, hvorefter den faldt de efterfølgende år.

Arbejdsprogrammerne for tilladelserne varierer afhængigt af, om der er tilgængelige eksisterende data fra

tilladelsesområdet, og hvilke aktiviteter, der er nødvendige for at afklare prospektiviteten for efterforsk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ningsmålet i tilladelsen. Erfaringerne fra de sidste runder har vist, at de aktiviteter, der skal udføres i de

enkelte tilladelser, ikke nødvendigvis udføres på samme tid, selvom tilladelserne er meddelt sammen i en

runde. Yderligere runder øger ikke nødvendigvis aktivitetsniveauet, men opretholder niveauet, og som det

fremgår af figur 4.7 er antallet af efterforskningsboringer fra runder faldet fra 2000.

Figur 4.7 Produktions-, efterforsknings- og vurderingsboringer pr. år

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

Ef terf orsknings-/vurderingsboringer udbudsrunder

Ef terf orsknings-/vurderingsboringer DUC

Produktionsboringer udbudsrunder

Produktionsboringer DUC

Fremadrettet forventes produktionen fra nogle af de eksisterende felter at ophøre, og at platformene på

disse felter skal nedtages. Nye fund fra en kommende runde, og som potentielt resulterer i en udbygning,

bevirker ikke nødvendigvis, at infrastrukturen i den danske del af Nordsøen ekspanderer, men snarere at

aktivitetsniveauet opretholdes, og at nye installationer erstatter gamle på andre lokaliteter.

Den næste planlagte udbudsrunde, 7. runde, som miljøvurderingen blandt andet omfatter, skal sikre, at

efterforskningsniveauet i den danske del af Nordsøen opretholdes. Herigennem sikres en effektiv udnyt-

telse af de danske naturressourcer gennem de mulige afledte nye fund til gavn for den danske samfunds-

økonomi og Danmarks forsyningssikkerhed.

Det er vanskeligt på forhånd at vurdere udfaldet af en udbudsrunde. Baseret på erfaringer fra tidligere

runder og interessetilkendegivelser fra olieselskaberne op til den kommende 7. runde er forventningen at,

den næste udbudsrunde vil resultere i et pænt antal nye tilladelser og et sandsynligt aktivitetsniveau som

efter 6. runde.

2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. ALTERNATIVER

5.1. 0-alternativ

0-alternativet kan defineres som situationen i dag, hvor der i kraft af allerede tildelte tilladelser foregår

væsentlige efterforsknings- og produktionsaktiviteter, men hvor der ikke tildeles nye licenser i henhold til

den foreslåede plan. I den situation vil miljøtilstanden i området være uændret.

0-alternativet kan også beskrives som en fremtidig situation, hvor planen ikke gennemføres, og hvor de

eksisterende aktiviteter er aftagende, fordi olie og gas ressourcen er faldende. I det tilfælde vil 0-

alternativet med stor sandsynlighed medføre en mere positiv miljømæssig tilstand, men vil samtidig have

en negativ indvirkning på samfundsøkonomien (kulbrinteskat og arbejdspladser off- og onshore) sam-

menholdt med gennemførelse af planen.

5.2. Undersøgte alternativer

Der er ikke undersøgt andre alternativer, fordi sådanne ikke findes eller vurderes relevante på nuværende

tidspunkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. OVERVÅGNING

Myndigheden skal jf. miljøvurderingslovens § 9, stk. 2, punkt 3, overvåge de væsentligste miljøpåvirknin-

ger af planen. Miljøvurderingen peger på, at der ikke er væsentlige miljømæssige påvirkninger ved reali-

seringen af planen.

Planens overordnede karakter betyder, at den primære overvågning af projektaktiviteter må knyttes til de

senere konkrete projekter, som realiseres på baggrund af planen og de nødvendige tilladelser. Både i

forbindelse med udbud og konkrete aktiviteter ved efterforskning og produktion skal arbejder, herunder

boringer, godkendes af Energistyrelsen i henhold til undergrundsloven.

Som det fremgår af afsnit 4.2.2.3 i denne redegørelse, skal de kumulative effekter fra fremtidige projekter

vurderes meget nøje, og afhængigt af projektets karakter og omfang kan Energistyrelsen stille krav om, at

der gennemføres moniteringsprogrammer.

Herudover skal Danmark på baggrund af havstrategidirektivet “The Marine Strategy Framework Directive”

udarbejde et overvågningsprogram og indsatsplaner med henblik på at opnå miljømålet om god tilstand i

Nordsøen, som det også fremgår af afsnit 4.2.2.3 i denne redegørelse. Direktivet beskæftiger sig med

flere emner, herunder betydningen af kumulative effekter, lydpåvirkning og påvirkning fra marint affald.

Direktivet pålægger endvidere medlemslandene at foretage en indbyrdes og regional koordination af

deres havstrategier for at sikre sammenhæng inden for de enkelte havområder. Kommende VVM-

redegørelser og moniteringsprogrammer kan koordineres med havstrategi-overvågningen, hvor det er

relevant, og på den måde være med til at bidrage med viden om planområdet i Nordsøen, jf. tabel 3.1.

I det sydvestlige hjørne af planområdet kan der blive behov for opstilling af et moniteringsprogram for

fugle og havpattedyr, hvis de tyske og engelske planer om vindmøller bliver realiseret. Energistyrelsen vil

derfor især i det område have fokus på monitering i forbindelse med projekter, hvor der skal foreligge en

VVM-redegørelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. BILAG 1 - HVIDBOG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.1. Ufuldstændig dokumentation og rapport

Nr.

Høringssvar

Dokumentationen for påstandene i miljørapporten er ufuldstændige.

Der mangler ofte de nødvendige bilag eller henvisninger til videnska-

belig dokumentation. Listen over referencer (MR fra s. 35) lever desu-

den ikke op til standarden for videnskabelige publikationer, da littera-

turhenvisningerne er for upræcise.

Især på grund af den mangelfulde bevisførelse for påstandene i miljø-

rapporten og manglen på vigtige nøgleoplysninger opfylder rapporten

ikke kravene til en ”strategisk miljøvurdering” for en plan med det

beskrevne omfang og vidtrækkende og grænseoverskridende virknin-

ger. Vi henviser især til konventionen om vurdering af virkningerne på

miljøet på tværs af landegrænserne og her specielt til artikel 4-6 og

appendiks II (Bundesgesetzblatt (Det tyske lovtidende), 2002).

Som følge af de ufyldestgørende oplysninger i miljørapporten kommer

vi til den konklusion, at projektets påvirkninger på det marine miljø i

den danske energistyrelses miljørapport (fra s.27) i de fleste tilfælde er

vurderet som værende uforholdsmæssigt små.

Svar (ENS)

Der er udarbejdet liste over det litteratur, der er anvendt i rapporten. Videnskabelige artikler

er gengivet ved benævnelse i selve rapporten. En miljøvurdering skal ikke referere på sam-

me måde som i videnskabelige arbejder.

Høringspart

DE_2 (NGO_DE)

Ifølge Vejledningen til lov om planer og programmer (nr. 9664 af 18/06/2006) bør Miljørap-

portens detaljeringsniveau afpasses planens detaljeringsniveau. ”Det giver således ingen

mening at gennemføre en detaljeret miljøvurdering med præcise beregninger af de forven-

tede påvirkninger, hvis planen fastlægger en overordnet rammebetingelse for fremtidige

projekter (eller areal-anvendelser). Netop usikkerheden i miljøvurderingen kan afstedkomme

en højere præcision i planen med det sigte at forebygge eventuelle uønskede påvirkninger

af miljøet”.

Det er vanskeligt at foretage vurderinger på baggrund af en plan, hvor sandsynligheden for

at omfanget af aktiviteterne ikke er kendt. Det vides ikke, hvor der evt. vil blive udført seis-

miske undersøgelser og heller ikke om og hvor efterforskningsboringer evt. vil blive gennem-

ført. Dette er også nævnt i miljørapporten. Som nævnt under afsnit 4.2.1 og 4.2.4, så ind-

drages og refereres tilstrækkeligt til den eksisterende viden på de enkelte fagområder, og

konklusionerne vedrørende de miljømæssige konsekvenser hviler på et forsvarligt grundlag.

Ved et konkret projekt, som falder ind under VVM-bestemmelserne vil der i VVM-

redegørelsen for projektet indgå detaljerede oplysninger om projektetes påvirkning på miljø-

et.

DE_2 (NGO_DE)

BUND Schleswig-Holstein kommer til den konklusion, at på grund af

ufuldstændige beviser og manglen på vigtige centrale oplysninger i de

i miljørapportens fremkomne postulater er kravene som stilles til en

strategisk miljøvurdering ikke opfyldt.

Se venligst afsnit 4.2.1.

DE_10 (NGO_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forbindelse med udarbejdelsen af miljørapporten af juli 2012 er væ-

sentlige publikationer og moniteringsrapporter til beskrivelse af beskyt-

telsesobjekterne i den tyske EEZ åbenbart ikke analyseret. Det bør der

efter BfN’s mening rettes op på, især da disse publikationer også

indeholder oplysninger om dele af det danske planområde.

Her skal det bemærkes, at de data, der blev anvendt til miljørapporten,

er delvist forældede (1994/95) og er baseret på antagelser om sæson-

bestemte spredningsmønstre i planen området. Havfugle (herunder

havænder, alke og lommer) bruger store dele af den Tyske Bugt og de

tilstødende nordlige havområder på forskellige tidspunkter og til for-

skellige formål og opholder sig hovedsageligt, men ikke udelukkende, i

de udpegede Natura 2000 - områder.

SMV-vurdering inddrager for det første ikke den nyeste viden (se

ovenfor), de enkelte aktiviteter optræder på grund af deres ikke illustre-

rede omfang / rækkevidde ikke kraftigt nok, og kan dermed ikke be-

dømmes som marginale eller som ikke-væsentlige.

Enkelte indholdskrav i lovgivningen ser ikke ud til at være overholdt

(eksempelvis ” en beskrivelse af, hvorledes vurderingen er gennem-

ført, herunder eventuelle vanskeligheder (som f.eks. tekniske mangler

eller mangel på knowhow), der er opstået under indsamlingen af de

krævede oplysninger.”) - Det virker til at være en meget forsigtig (poli-

tisk?) miljøvurdering uden krav, initiativer, foranstaltninger, alternativer,

overvågning eller andet, der kunne medvirke til en miljømæssig for-

bedring. - Når der ikke indgår alternativer, får miljøvurderingen en ret

”neutral” karakter uden diskussioner og afvejninger. Jeg tror derfor

ikke, at der kommer mange høringssvar til vurderingen. Måske skyldes

den lidt ”tamme” miljøvurdering, at Energistyrelsen allerede sætter

nogle passende rammer op for miljømæssige påvirkninger. I så fald

kunne rammerne godt tydeliggøres i miljøvurderingen. (eksempelvis

side 12 om støj: ”en række krav til forebyggelse af skader” – hvilke?).

Måske er det ”tamme” et udtryk for mangel på viden om miljøforholde-

ne i de specifikke områder – og det er jo meget reelt, hvis bare det er

Se venligst afsnit 4.2.1. og 4.2.4.

DE_8 (Myndighed_DE)

Se venligst afsnit 4.2.1 og afsnit 4.2.7.

DE_17 (Myndighed_DE)

Som nr.5.

DE_17 (Myndighed_DE)

Se venligst afsnit 4.2.1, 4.2.3, 4.2.4 og 4.2.7.

DK_1 (Universitet_DK)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

transparent.

Vi bemærkede udtalelsen i miljørapporten om, at det ikke var muligt at

finde oplysninger om vrag (formentlig skib eller fly) i planområdet. Vi vil

derfor rette Deres opmærksomhed på ’UK Hydrographic Office’ for at

indhente flere oplysninger, som kunne være relevante for dette projekt:

www.ukho.gov.uk

Helt overordnet finder vi det stærkt kritisabelt, at miljørapporten kun

dækker den første af disse aktiviteter, jf. afgrænsningen under sco-

ping. Vi kræver derfor, at der gennemføres en ny særskilt strategisk

miljøvurdering der dækker den anden del. Der er en lang række for-

hold vedrørende CO

-injektion og lagring i forbindelse med EOR som

miljørapporten ikke tager hensyn til. (Se detaljerne i brevet)

Miljørapporten undlader helt at omtale påvirkningerne fra injicering og

lagring af CO

Eventuelle miljømæssige konsekvenser som konsekvens af større

eller mindre udslip samt ved jævn udsivning af CO

fra brønde eller

reservoir bør beskrives/evalueres. Rapporten bør endvidere forholde

sig til forskellen på at bruge EOR i enkelte brønde og i mange brønde.

Naturstyrelsen er klar over at viden om konsekvenser af CO

udslip på

kort eller langt sigt er begrænset, men vi mener, at rapporten skal

belyse dette element grundigere.

Selve afsnit 3.3 er alene en overordnet beskrivelse af processer om-

kring brug af CO

. Rapporten anfører en række formodninger vedrø-

rende forsegling af brønde og reservoir, og begrundet i en forventning

til at disse formodninger holder stik foretages der ikke en vurdering af

eventuelle miljømæssige konsekvenser.

Taget til efterretning. Energistyrelsen vil i forbindelse med godkendelse af konkrete projekter

indhente oplysninger hos UK Hydrographic Office, hvis der er oplysninger om det område,

som projektet skal udføres i.

UK_2 (Myndighed_UK)

Se venligst afsnit 4.2.3. Rapportens formål er alene at belyse mulige miljømæssige konse-

kvenser af udbud af tilladelser til injektion af CO

med henblik på øget olieindvinding efter

bestemmelser herom i Undergrundsloven. Miljørapporten dækker også denne del.

Ved et konkret projekt, vil der skulle foreligge en i VVM-redegørelsen for projektet.

DK_5 (NGO_DK)

Se venligst afsnit 4.2.3.

DK_5 (NGO_DK)

Se venligst afsnit 4.2.3.

DK_7 (Myndighed_DK)

Se venligst afsnit 4.2.3.

DK_7 (Myndighed_DK)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Naturstyrelsen foreslår, at der for “The Marine Strategy Framework

Directive” gøres opmærksom på, at direktivet kræver at medlemslan-

dene beskriver god miljøtilstand på en lang række områder og opstiller

mål for hvordan denne miljøtilstand skal nås. Derefter skal medlems-

landene udarbejde et overvågningsprogram og indsatsplaner med

henblik på at opnå god tilstand. Direktivet beskæftiger sig med flere

nye emner herunder betydningen af kumulative effekter, lydpåvirkning

og påvirkning fra marint affald. Direktivet pålægger endvidere med-

lemslandene at foretage en indbyrdes og regional koordination af

deres havstrategier for at sikre sammenhæng inden for de enkelte

havområder.

Vedr. ”Increase in collision of migrating birds and resting birds with

structures o ruse of structures as ‘stepping stones’”

Det er Naturstyrelsens opfattelse, at viden på dette område er be-

grænset. Det bør fremgå af teksten at vurderingen bygger på begræn-

set dokumentation. Alternativt skal der henvises til relevant dokumen-

tation.

Vedr. ”Increase in disturbance of resting, feeding moulting and winte-

ring birds by increased level of noise and vessel activity”

Det er Naturstyrelsens opfattelse, at viden på dette område er be-

grænset. Det bør fremgå af teksten at vurderingen bygger på begræn-

set dokumentation. Alternativt skal der henvises til relevant dokumen-

tation.

Naturstyrelsen er opmærksom på at i forbindelse med denne SEA er

en række punkter, hvor viden om eksempelvis lyd og betydningen af

i havmiljøet er begrænset. Det vurderes at ville styrke rapporten

at tilføje et afsnit om manglende viden.

De oplysninger om ”The Marine Strategy Framework Directive”, som NST beskriver i sit

høringssvar er blevet inddraget i Energistyrelsens svar til flere af høringssvarene, som

vedrører monitering og kumulative effekter. På den måde indgår oplysningerne i den sam-

menfattende redegørelse og kan opfattes som et supplement til miljørapporten. Som det

fremgår af tabel 3.1 punkt 1 vil det arbejde der pågår i forbindelse med havstrategidirektivet,

herunder udarbejdelse af overvågningsprogrammer og indsatsplaner, koordineres med

punkterne 1a., 1b., 4. og 5. i tabel 3.1, hvor det er relevant.

DK_7 (Myndighed_DK)

Se venligst afsnit 4.2.7.

DK_7 (Myndighed_DK)

Se venligst afsnit 4.2.9.

DK_7 (Myndighed_DK)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at de positive socioøkonomiske effekter i form af

beskæftigelse og indtægter, som viI blive resultatet af udviklingen af

eksisterende og etablering af nye anlæg, ikke syntes medtaget i ana-

lysen. Der henvises til for eksempel "Den danske olie-og gassektors

udvikling og samfundsmæssige betydning (19922022)" af Quarts +

CO, maj 2012 samt Naturstyrelsens "Danmarks Havstrategi, Socio-

økonomiske analyse, 2012", vedlagt.

Oil Gas Denmark er af den opfattelse, at en koordinering mellem

denne Strategiske Miljøvurdering og Danmarks Havstrategi mangler.

Eksempelvis skrives flere steder noget om overvågningsprogrammer

(eksempel kapitel 1.7 og kapitei 9). Der ligger allerede med Havstrate-

gien en forpligtigelse i den sammenhæng til at udarbejde marineover-

vågningsprogrammer og indsatsprogrammer for det maritime miljø.

Der syntes derfor ikke behov for, at Energistyrelsen ligeledes laver

overvågningsprogrammer.

Kapitel5.1

VVM bekendtgørelsen (m. 639 af23-06-2012) bør også nævnes her.

Afsnittet vedrørende Havstrategidirektivet bør uddybes. Der er en del

relevante aktiviteter i gang i forhold til Havstrategidirektivet, hvorfor

ekstra foranstaltninger fra Energistyrelsen ikke anses for nødvendige.

Kapitel7

Der er flere steder anført betegnelsen Bygherre. Det er ikke helt klart,

hvad der menes med denne betegnelse, da den ikke sædvanligvis

anvendes indenfor branchen. Kan Energistyrelsen præcisere hvem

dette er?

Se venligst afsnit 4.2.10.

DK_8 (Brancheorg_DK)

Se venligst afsnit 4.2.2.3.

DK_8 (Brancheorg_DK)

Se venligst afsnit 4.2.2.3.

DK_8 (Brancheorg_DK)

Ordet bygherre forekommer to steder i rapporten (kapitel 7). Dette er en fejl. Første sted

bygherre forekommer, menes der rettighedshaver af en tilladelse. Det andet sted, hvor ordet

forekommer skal der i stedet stå: "Før forundersøgelserne iværksættes i projektområdet

skal ansøger ansøge Energistyrelsen om godkendelse af forundersøgelsesprogrammet."

DK_8 (Brancheorg_DK)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.2. Lækager

Nr.

Høringssvar

Den marine ekspert Professor Gary Shaffer fra Niels Bohr Instituttet i

København påviser i sin publikation offentliggjort i Nature geocience

den 2010/06/27 (Langtids effektivitet og konsekvenser ved kuldioxid-

teknologier) med sin analysemodel, at lagring i udtømte olie- og gas-

kaverner under havbunden ikke holder. Der må forventes lækagerater

på cirka 1 % om året. Når kavernerne ikke er tætte fører det til omfat-

tende forsuring af havet med katastrofale følger for livet i havet.

Svar (ENS)

Professor Gary Shaffer har i tidsskriftet "Nature Geoscience" fremlagt artiklen "Longterm

effectiveness and consequences of carbon dioxide sequestration". I artiklen præsenteres en

række beregninger, der illustrerer konsekvenser af udledning af CO

der er lagret i havet

eller i lag i undergrunden. I beregningerne antages, at noget af den CO

, der lagres i havet

eller i undergrunden, over tid lækker til havet og atmosfæren igen. Beregningerne antager

forskellige hastigheder, hvormed lagret CO

igen ville kunne lække til atmosfæren. Profes-

sor Gary Shaffer forholder sig ikke til tætheden af fremtidige lagre for CO

, men analyserer

konsekvenserne med en lækagerate på 1 %. Ud fra beregningerne konkluderes, at lagring

af CO

i dybhavet vil være en dårlig valgmulighed, da livet i dybhavet vil blive påvirket nega-

tivt, og CO2 lagret i dybhavet i løbet af nogle tusind år vil finde vej tilbage til atmosfæren.

Under antagelse om forskellige rater for lækage af CO

lagret i lag i undergrunden viser de i

artiklen præsenterede beregninger, at lagring af CO

i lag i undergrunden vil kunne reducere

atmosfærens indhold af CO

i forhold til referencescenariet (uden lagring af CO

). I artiklen

påpeges, at en direkte modellering af størrelsen af lækagen af CO

fra lag i undergrunden er

meget vanskelig at foretage. Beregninger for et scenarie med "moderat lækage" svarende til

at 1 procent af den lagrede CO

lækker til atmosfæren over en 100 års periode viser, at

indholdet af CO

i atmosfæren reduceres markant i mere end 10.000 år. Et scenarie med

"svag lækage" svarende til at 1 procent af den lagrede CO

lækker til atmosfæren over en

1000 års periode viser en endnu mere markant reduktion af indholdet af CO

i atmosfæren.

Det internationale klimapanel IPCC har i deres rapport fra 2005 "Carbon Dioxide Capture en

Storage" angivet, at de forventer, at det er højst sandsynligt, at 99 procent af lagret CO

vil

forblive lagret i en periode over 100 år, og at det er sandsynligt, at 99 procent vil forblive

lagret over 1000 år. Der er således god overensstemmelse i antagelser om størrelse af

lækage i IPCC's rapport og i beregningerne i artiklen fra Gary Shaffer. Det bemærkes i

øvrigt, at de projekter for injektion af CO

for øget olieindvinding, som der overvejes etable-

ret i Danmark ikke er tale om lagring af CO

i kaverner, men injektion af CO

i lag bestående

af meget tæt kalksten, som indeholder olie, gas og vand. Over disse lag ligger tætte lerlag,

som gennem millioner af år har tilbageholdt olie og gas, og også vil kunne tilbageholde

injiceret CO

Høringspart

DE_1_1 (Borger_DE)

DE_10 (NGO_DE)

DE_13 (NGO_DE og borger_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved reaktioner mellem det injicerede CO

/ dets urenheder og de

omgivende bjergarter kan der forekomme opløsningsprocesser i

formationerne. Skadelige stoffer og mikroorganismer som tidligere var

bundet i bjergarten, kan derved ændres og mobiliseres. Disse bioke-

miske processer kan forhøje skadepotentialet væsentligt, men dette

tages der ikke hensyn til i miljørapporten.

I USA findes der naturlige forekomster af CO

beliggende i porøse og permeable lag (sva-

rende til olie/gasfelter). Denne CO

produceres og anvendes til injektion i oliefelter til forbed-

ret indvinding (EOR) på en lang række oliefelter. Tilstedeværelsen af CO

i undergrunden

viser, at der findes tætte fælder, hvor CO

bliver tilbageholdt i lag i undergrunden.

I Sleipner feltet i Norge findes CO

sammen med hydrocarboner. Ca. 9 procent af gassen i

Sleipner feltet er CO

. Så også her er der geologiske formationer, som kan holde CO

-en

tilbage i lagene i undergrunden. For at kunne sælge naturgassen fra Sleipner feltet fjernes

, og denne reinjiceres, hvilket man i Norge har fundet forsvarligt.

Ved tilrettelæggelse og godkendelse af et konkret projekt i den danske del af Nordsøen vil

de rejste problemstiller blive konkret undersøgt. Det forekommer dog usandsynligt, at der

skulle være overlevende mikroorganismer i en mere end 60 millioner år gammel bjergart,

som er alderen på de kalklag, hvor CO

eventuelt vil blive injiceret for at øge olieindvindin-

gen fra lagene. Ved et konkret projekt i den danske Nordsø vil der blive foretaget en egentlig

miljøvurdering VVM.

DE_1_2 (Borger_DE)

Brugen af kuldioxid til optimering af indvinding fra olie- og gasfelter og

lagring af CO

anses også for meget kritisk. Idet kuldioxidet kan slippe

ud gennem havbunden er alle andre nabolande også påvirkede. Den

udstrømmende gas, der kommer fra industrianlæg og kraftværker, kan

forårsage omfattende skader på havmiljøet, da det indeholder kvæl-

stofoxider og svovlforbindelser. Projektet bliver derfor helt klart afvist.

Forudsætningen for injektion af CO

med henblik på øget olieindvinding er, at CO

bliver i

lagene i undergrunden. Der findes en meget lang række eksempler på, at lag i undergrun-

den tilbageholder gasser og væsker. I mange tilfælde indeholder lag i undergrunden olie,

gas og vand, og desuden et vist indhold af andre stoffer som eksempelvis kvælstof (N

) og

. Hvis bjergarterne var så gennemtrængelig, som det forudsættes, ville der ikke være

naturlige ansamlinger af gas eller af f. eks. kvælstof i undergrunden.

I et muligt fremtidigt konkret projekt omkring injektion af CO

for øget olieindvinding vil det

blive belyst, hvorledes den injicerede CO

vil bevæge sig i lagene i undergrunden, og hvor-

ledes den vil blive tilbageholdt i undergrunden.

DE_7 (NGO_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BfN anbefaler derfor på det kraftigste at være opmærksom på de

resultater vedrørende risici og lækagerater, som fremgår af et første

forskningsprojekt, der er udarbejdet af den tyske miljøstyrelse,

UBA21, om dette tema.

Ved ansøgning om gennemførelse af egentlige konkrete projekter vil der være fokus på

mulige lækagerater. Nedenstående er citat fra den tyske rapport, hvor den ikke vurderer

lækage som særligt sandsynligt. "After several decades to centuries a significant fraction of

the stored CO

is dissolved in the formation waters of the storage site. The resulting aque-

ous CO

solutions have a higher density than seawater and CO

dissolution is promoted by

convective mixing in thick and permeable sediment layers. Leakage risks are thus mini-

mized if CO

is stored in thick reservoir sediments having a high porosity and permeability.

After several centuries to millennia CO

may be converted into bicarbonate and authigenic

carbonate minerals by the reaction with sedimentary minerals. The permeability of sedi-

ments is enhanced by the dissolution of sedimentary carbonate minerals whereas the per-

meability of reservoir and cap sediments is reduced by the CO

-induced alteration of reac-

tive silicate phases. High contents of reactive silicate phases (feldspars, volcanic ashes,

etc.) in cap and reservoir sediments may thus help to mitigate the long-term risk of CO

leakage."

Den beskrevne mulighed for at injicere CO

med henblik på øget olieindvinding (EOR) vil

ske i et eksisterende oliefelt. Da olie og gas findes i lagene i undergrunden er lagene/fælden

tæt og kan tilbageholde olie og gas. Skulle der sive CO

op, vil der også sive olie og gas op,

og det er ikke tilfældet i dag.

Ved et konkret projekt vil der skulle foreligge en VVM-redegørelsen.

DE_8 (Myndighed_DE)

Injektionen af CO

til at øge olieindvinding (EOR) anses her fra som

kritisk. Det kan aldrig udelukkes, at der siver CO

op fra havbunden

eller at der slipper CO

under injektion ud i Nordsøen. En i SMV’en

påstået antagelse om, at det er givet at lagringsstrukturen og fælden

er tæt, tillader enhver tvivl.

DE_17 (Myndighed_DE)

Det forekommer helt upassende, at rapporten med hensyn til påvirk-

ningen på miljøet stort set begrænses til spørgsmål om lyd og seismi-

ske undersøgelser, mens der slet gås ind på de mulige konsekvenser

af lækager. Erfaringer fra andre projekter inden for råstofindvinding

eller lagring af store mængder kemiske substanser i naturlige formati-

oner viser, at lækage, udslip af stoffer, og / eller kemisk forurening af

miljøet ved ulykker forekommer igen og igen, og derfor ikke generelt

kan udelukkes.

Uheld eller ulykker kan forekomme i enhver industri. I olie- og gasindustrien arbejdes der

meget målrettet på at drive så sikkert en virksomhed som muligt. Da uheld dog ikke fuld-

stændig kan udelukkes, har såvel industrien som myndighederne etableret et stående be-

redskab til opsamling af olie fra havet efter et eventuelt udslip.

Miljørapporten har beskrevet den forventede miljøpåvirkning af aktiviteterne.

Påvirkning som følge af ukontrolleret udslip fra en boring (blow out) er ikke beskrevet, da det

afhænger af de konkrete forhold. Der har i Nordsøen været to uheld med større olieudslip, et

fra en boring (Ekofisk 1977) og et fra et anlæg (Piper Alfa). Begge disse uheld har ikke

medført nogen blivende miljøpåvirkning.

DE_20_5 (Borger_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er en meningstom sætning: ‘hvis CO

’en tilbageholdes effektivt,

så vil den blive, hvor den er’. Rapporten bagatelliserer den risiko for

udslip, som selvfølgelig eksisterer - og som omtales i alle væsentlige

rapporter om CO

-lagring. Fx skriver Global CCS Institute (2009) (2)

følgende (se svar)

Ved injektion af CO

for øget olieproduktion i eksisterende oliefelter injiceres CO

’en under

sådanne geologiske forhold, hvor der findes tætte geologiske formationer, som kan tilbage-

holde væsker og gasser i undergrunden. Herved adskiller sådanne projekter sig fra andre

projekter, hvor der injiceres og lagres CO

i lag, som ikke indeholder olie og gas, hvor det er

ekstra påkrævet at undersøge og kortlægge de lag, som skal sikre, at den injicerede CO

forbliver i undergrunden. I øvrigt vil der ved et eventuelt kommende konkret projekt om

injektion af CO

for øget olieindvinding blive foretaget konkrete vurderinger af en række

tekniske forhold knyttet til blandt andet tilbageholdelse af CO

i lagene i undergrunden.

Det vil ske, når der foreligger et konkret projekt. Det kan dog forudses, at der vil være behov

for ombygning af eksisterende anlæg eller etablering af nye anlæg i Nordsøen for at kunne

håndtere en strøm af CO

dels til injektion dels til håndtering af den blanding af CO

, olie,

gas og vand, der vil blive produceret. Den CO

, som vil komme op sammen med olie, gas

og vand, vil blive udskilt på anlæg i Nordsøen inden olien vil kunne sendes videre til salg.

Den hermed opsamlede CO

vil blive injiceret igen i de olieholdige lag. Etablering af sådan-

ne nye anlæg vil som alle anlæg i Nordsøen blive vurderet sikkerhedsmæssigt efter reglerne

herom i Offshoresikkerhedsloven.

DK_5 (NGO_DK)

Ved brug af CO

i forbindelse med EOR vil der opstå stærkt korrode-

rende forhold. Der burde derfor ske en vurdering af, hvilken indflydelse

det kan få for tæring af pipelines, tanke, foringer, cement, rør m.m., og

dermed øget risiko for uheld og udslip af olie, kemikalier og CO

til det

marine miljø og atmosfæren.

DK_5 (NGO_DK

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.3. Injektion af CO

- ny aktivitet

Nr.

Høringssvar

Injektion af CO

til forbedring af olieindvinding (EOR) udføres indtil nu

ikke i dette område. Med anvendelsen af EOR bliver metoden til olie-

indvinding betydelig ændret. I modsætning til de fremlagte oplysninger

i miljørapporten (juli 2012) påbegyndes således en ny form for aktivi-

tet. Det er derfor tvivlsomt, om den anvendte procedure der anvendes

til godkendelse af denne plan er lovlig.

På side 6 i miljørapporten bliver det fastslået, at planen ikke fører til

iværksættelse af nye aktivitetsformer, men at der i dag ikke forekom-

mer injektion med det formål at øge indvindingen af olie (EOR). Heraf

konkluderer vi, at EOR-injektioner må have været anvendt på et tidli-

gere tidspunkt. Det betyder, at der her allerede bør foreligge et kend-

skab til miljøpåvirkningerne. Det fremgår ikke af teksten, hvorfor der

ikke henvises til dette kendskab, hvilket anses for at være en svaghed

ved rapporten.

Svar (ENS)

Se venligst svar på nr. 31.

Høringspart

DE_1_2 (Borger_DE)

Olieselskabet Hess producerer fra et kalkfelt i USA Seminole San Andreas, hvor der har

været injiceret CO

i olieholdige lag i undergrunden siden 1983. Dette har i 30 år ikke resul-

teret i de beskrevne nævnte problemer omkring utætte boringer.

Såfremt der bliver et konkret projekt med CO

injektion for øget olieindvinding i den danske

del af Nordsøen, vil et sådant projekt blive konkret vurderet såvel sikkerheds- som miljø-

mæssigt. Blandt andet vil en fuldstændig VVM vurdering være nødvendig for gennemførelse

af et konkret projekt.

EOR metoder har fundet sted i Nordsøen over en længere årrække, hvor det har været vand

eller gas der er blevet injiceret, jf. afsnit 4.2.3 i den sammenfattende redegørelse og besva-

relsen af nr. 31 i denne hvidbog.

DE_2 (NGO_DE)

Information om injektionstryk og mængder, som maksimalt kan god-

kendes.

Det kan der ikke siges noget om, før der foreligger mulige konkrete projekter. Det vil dog

være tale om injektion i et oliefelt med en betydelig produktionshistorie og dermed tryk-

sænkning. Injektion af CO

vil afhjælpe denne tryksænkning men næppe hæve trykket over

det naturligt forekommende.

DE_6 (NGO_DE, Amter_DE, Kommu-

ner_DE, Interesseorg_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Man skriver, at ”planen vil medføre en stigning i forhold til det nuvæ-

rende aktivitetsniveau i området, men der påbegyndes ikke nye typer

af aktivitetsformer” (side 1), og at ”planen vil derfor føre til en stigning i

det nuværende aktivitetsniveau, men ikke til iværksættelse af nye

aktivitetsformer” (side 6). Men injektion af CO

(EOR) ville ikke alene

være en stigning i forhold til det eksisterende aktivitetsniveau, men det

ville også være iværksættelse af en ny type af aktivitetsformer. EOR

med injektion af CO

vil kræve store ombygninger og supplerende

teknologi på eksisterende produktionsplatforme.

Det virker som en alvorlig fordrejning, at miljørapporten her hævder, at

planen ikke vil føre til “iværksættelse af nye aktivitetsformer”. Den

efterfølgende sætning negerer påstanden, så man efterlades med det

indtryk, at injektion af CO

er en triviel sag.

Der er gennem mange år foretaget injektion af såvel gas som vand med henblik på at øge

olieindvindingen (EOR). Der har dog ikke tidligere været injiceret CO

hvilket også fremgår

af teksten i rapporten side 6 ("...Planen vil derfor føre til en stigning i det nuværende aktivi-

tetsniveau, men ikke til iværksættelse af nye aktivitetsformer. Der forekommer dog ikke i

dag injektion af CO

med det formål at øge indvindingen af olie (EOR))".

DK_3 (NGO_DK)

Se venligst svar til nr. 31.

DK_5 (NGO_DK)

Flere steder i rapporten (bl.a. s. 7 og s. 27) nævnes at den plan, der

beskrives i rapporten vil medføre en øget aktivitet, men ikke føre til

nye typer af aktiviteter. Naturstyrelsen mener, at såvel EOR som

lagring af CO

er nye aktiviteter, som derfor kræver særlig behandling.

Se venligst afsnit 4.2.3.

DK_7 (Myndighed_DK)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.4. CO

slutdepot

Nr.

Høringssvar

I følge miljørapporten (Kapitel 3.3) kan CO

bortskaffes indenfor ram-

merne af dette projekt. Det kan deponeres på ubestemt tid. Derved

opstår der et CO

slutdepot, hvis sikkerhed på lang sigt ikke er blevet

undersøgt og evalueret. Gennem injektionen af CO

sker der samtidig

en deponering af denne CO

. Det svarer til en regulær komprimering

af CO

, hvilket anses for betænkeligt.

Der ses ikke nærmere på risici og miljøpåvirkninger i forbindelse med

den langsigtede deponering af CO

(såsom lækager i produktions-

brønde og boringer eller utilstrækkelige forseglende lag).

Svar (ENS)

Mulige fremtidige konkrete projekter med injektion af CO

for øget olieindvinding vil også

kunne medføre varig lagring af CO

, hvorfor aspekter omkring lagring af CO

vil skulle vur-

deres og behandles i forbindelse med et konkret projekt om injektion af CO

for øget olieind-

vinding. Komprimering af CO

vil kun ske til de eksisterende trykforhold i reservoiret.

Høringspart

DE_1_2 (Borger_DE)

DE_1_3 (Interesseorg_DE)

DE_20_1 (Politiker_DE, Borger_DE))

Udslip som følge af lækager (fra boringer eller fra opsivning gennem lagene) anses som

meget usandsynlige i forbindelse med den allerede eksisterende indvinding af olie og gas og

i de miljø- og sikkerhedsvurderinger, der allerede har været gennemført i den forbindelse.

Projekter omkring injektion af CO

for øget olieindvinding vil alene finde sted i allerede eksi-

sterende oliefelter, som man har et særdeles godt kendskab til. Det gælder såvel de lag

som olien befinder sig i som de overliggende og omgivende lag. Risici i forbindelse med

konkrete projekter vil blive konkret vurderet, når såvel CO

strøm som det olie felt, der øn-

skes anvendt, er kendt.

Ved stillingtagen til eventuelt kommende projekter for injektion af CO

for øget olieindvinding

vil forhold omkring den langsigtede lagring af CO

i de olieholdige lag i undergrunden også

blive belyst. Det er Energistyrelsens forventning, at ud over tilladelse til injektion af CO

for

øget olieindvinding efter bestemmelserne herom i undergrundsloven også vil være behov for

udstedelse af en særskilt godkendelse til lagring af CO

efter bestemmelserne herom i

undergrundsloven.

DE_5 (Myndighed_DE)

Naturstyrelsen har ikke tidligere kommenteret aspekterne vedrørende

. Afsnit 3.3 i rapporten beskriver injektion af CO

i meget korte

vendinger. Afsnittet beskriver EOR, men i samme afsnit nævnes, at

der ved ophør af olieproduktionen vil finde en lagring af CO

sted. Det

er Naturstyrelsens opfattelse, at der er tale om to forskellige aktivite-

ter, og at de derfor skal behandles hver for sig. Denne opfattelse

bygger blandt andet på, at Naturstyrelsen ved møder med oliebran-

chen har forstået, at økonomien i det faktum, at der ved ophør af

olieproduktion lagres CO

, kan have betydning for, om EOR overho-

vedet påbegyndes.

Vi mener, der mangler afgrænsningskriterier for, hvornår der kan

undlades godkendelse af CO

-lagring efter Undergrundslovens § 23,

hhv. hvornår der vil være tale om CO

-lagring i Undergrundslovens og

CCS-direktivets forstand.

DK_7 (Myndighed_DK)

Dette vil der skulle tages stilling til i forbindelse med et muligt kommende konkret projekt.

DK_5 (NGO_DK)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.5. Kvantitativ beskrivelse af andre bestanddele i CO

Nr.

Høringssvar

Det mangler en kvantitativ beskrivelse af de "andre" bestanddele i det

injicerede CO

-affald, som en nødvendig forudsætning for at kunne

vurdere påvirkningerne på tætheden af de geologiske formationer, og

virkningerne på miljøet.

Svar (ENS)

Hvis der i fremtiden fremkommer et konkret projekt vil der foretages en kvantitativ beskrivel-

se.

Høringspart

DE_1_1 (Borger_DE)

DE_10 (NGO_DE)

Det fra forbrændingsprocessen stammende gas indeholder herudover

ukendte mængder af svovl, nitrogenoxider,

saltsyre og andre forsuringsmidler, således at de negative følger også

kan være ødelæggende for arter med kalkholdige skaller, herunder

plankton. I miljørapporten mangler enhver vurdering af dette. Det

fremgår ikke engang klart, hvilke ’andre’ stoffer udover CO

der ville

forventes at være og i hvilke mængder.

En beskrivelse af sammensætningen af en mulig kommende gas/væske for injektion, som i

helt overvejende grad vil bestå af CO

, kan først foretages, hvis der kommer et konkret

projekt.

DE_6 (NGO_DE, Amter_DE, Kommu-

ner_DE, Interesseorg_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.6. Boringscement egnet til CO

Nr.

Høringssvar

Der mangler oplysninger om et materiale, der er egnet til permanent

og sikkert at kunne lukke boringer og injektionsboringer i området.

Dokumenterede sikre lukningsmetoder efter injektion af CO

i under-

grunden.

Svar (ENS)

I USA produceres CO

fra lag i undergrunden fra en lang række boringer, der er udført på

samme måde som "almindelige" dybe boringer inkl. cementering af installerede foringsrør. I

USA og andre steder af verden har der i mere end 30 år været injiceret CO

i oliefelter med

henblik på øget olieindvinding. Erfaringer med cementering af foringsrør fra sådanne projek-

ter kan anvendes. Der pågår desuden internationalt et arbejde med at vurdere cement til

anvendelse til lukning af boringer med CO

-holdige væsker/gasser. Der foreligger således

internationale erfaringer der kan trækkes på i forbindelse med et muligt kommende konkret

projekt. Et eksempel herpå er det norske felt Sleipner med et naturligt indhold af CO

på 9

Høringspart

DE_1_2 (Borger_DE)

DE_10 (NGO_DE)

DE_13 (NGO_DE)

DE_6 (NGO_DE, Amter_DE, Kommu-

ner_DE, Interesseorg_DE)

Boringerne kan efter CO

-injektion ikke forsvarligt lukkes, fordi der til

nu ikke findes syrefast cement til boringer. De gamle boringer er foret

med stålrør, som også kan angribes af syre. Det er derfor sandsynligt

at der kan forekomme utætheder. Også

dette punkt behandles ikke i rapporten.

Se svar til nr. 40.

DE_6 (NGO_DE, Amter_DE, Kommu-

ner_DE, Interesseorg_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.7. CO

'ens påvirkning på overliggende lag

Nr.

Høringssvar

Der tages ikke hensyn til påvirkningerne af en varig virkning af CO

dets urenheder på de ovenliggende lag. Der er grund til at frygte en

ændring af bjergartsstrukturen, og dermed en forringelse af barriere

funktion af de overliggende lag.

Svar (ENS)

Sådanne forhold vil blive vurderet for eventuelt kommende konkrete projekter.

Høringspart

DE_1_2 (Borger_DE)

Overliggende lag af mergel og kalk, som pålideligt kan tilbageholde

kulbrinter, bliver opløst af syre og kan derfor blive destabiliseret ved

injektion af CO

og andre syrer. Derfor er det nødvendigt at kende den

nøjagtige sammensætning af det komprimerede CO

-affald. Dette er

der ingen oplysninger om i rapporten.

Når et konkret projekt eventuelt vil foreligge, kan der foretages en konkret vurdering af

mulige påvirkninger på overliggende dæklag fra CO

gas/væsken der konkret vil blive an-

vendt. Hovedbestanddelen i dæklagene over felterne i den danske Nordsø består af lermi-

neraler.

DE_6 (NGO_DE, Amter_DE, Kommu-

ner_DE, Interesseorg_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.8. Oplysninger om sammensætningen af CO

og detaljer om injektionen

Nr.

Høringssvar

Den sagkyndige kender hverken sammensætningen af CO

affaldet,

som skal injiceres i Nordsøen eller oplyser detaljer om den planlagte

injicering. Uden denne viden er det aldeles umuligt at vurdere de

forventede miljøskader.

Svar (ENS)

Der kan oplyses nærmere herom, når/hvis et konkret projekt foreligger.

Høringspart

DE_6 (NGO_DE, Amter_DE, Kommu-

ner_DE, Interesseorg_DE)

Information om injektionstryk og mængder, som maksimalt kan god-

kendes.

Oplysninger herom afhænger af et muligt kommende konkret projekt.

DE_6 (NGO_DE, Amter_DE, Kommu-

ner_DE, Interesseorg_DE)

Utilstrækkeligt vurderingsgrundlag for projektet: Ud over den grund-

læggende kritik ved brugen af EOR metoden i forhold til proces-

relaterede risici, tillader de beskrevne hovedpunkter i projektet i den

strategiske miljørapport kun en utilstrækkelig risikovurdering. Således

nævnes hverken de mulige dybtliggende geologiske følgevirkninger

ved centrale injektionstryk eller sammensætningen af gasserne som

planlægges injiceret.

Der vil kunne blive tale om injektion af CO

i allerede olie- og gasholdige lag, som ofte også

indeholder mindre mængder CO

og andre stoffer fra naturens side.

Injektionstryk og sammensætning af de injicerede gasser/væsker vil først kunne oplyses,

når et muligt kommende konkret projekt foreligger. Det vil dog være tale om injektion i et

oliefelt med en betydelig produktionshistorie og dermed tryksænkning.

Injektion af CO

vil afhjælpe denne tryksænkning men næppe hæve trykket over det natur-

ligt forekommende.

DE_12 (Brancheorg_DE)

Endvidere ses der helt bort fra, hvor CO

’en skal komme fra, under

hvilke omstændigheder det skal transporteres og under hvilket tryk det

skal injiceres. Ligeledes mangler også oplysninger om vilkår med

hensyn til overvågning af felterne, som er en forudsætning for en

tilladelse.

Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvor CO

’en skal komme fra, det vil afhænge af et

muligt kommende konkret projekt.

I forbindelse med godkendelse af et konkret projekt skal der også tages stilling til transport

af CO

’en.

Der er regler om overvågning af felterne i undergrundloven som vil blive fulgt i forbindelse

med godkendelse af et konkret projekt.

DE_20_1 (Politiker_DE, Borger_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.9. Konsekvenser efter lukning af lagret

Nr.

Høringssvar

Beskrivelse af mulige langsigtede konsekvenser efter lukning af lagret.

Svar (ENS)

Citat fra en tysk rapport, jf. svar på nr. 23: "After several decades to centuries a significant

fraction of the stored CO

is dissolved in the formation waters of the storage site. The result-

ing aqueous CO

solutions have a higher density than seawater and CO

dissolution is

promoted by convective mixing in thick and permeable sediment layers. Leakage risks are

thus minimized if CO

is stored in thick reservoir sediments having a high porosity and

permeability. After several centuries to millennia CO

may be converted into bicarbonate

and authigenic carbonate minerals by the reaction with sedimentary minerals. The permea-

bility of sediments is enhanced by the dissolution of sedimentary carbonate minerals where-

as the permeability of reservoir and cap sediments is reduced by the CO

-induced alteration

of reactive silicate phases. High contents of reactive silicate phases (feldspars, volcanic

ashes, etc.) in cap and reservoir sediments may thus help to mitigate the long-term risk of

-leakage."

Der kan henvises til amerikanske erfaringer fra produktion og injektion i de sidste 40 år. Det

skal understreges, at der ikke er et konkret dansk projekt.

Høringspart

DE_6 (NGO_DE, Amter_DE, Kommu-

ner_DE, Interesseorg_DE)

Manglende viden om langtidseffekter (fra langtidsstudier): Det er ikke

muligt klart at estimere kendte risici, især på grundlag af et begrænset

videnskabelig grundlag til de geologiske langtidsvirkninger. Således

eksisterer der kun et langtidsstudie af et EOR projekt i Weyburn /

CND, hvorved det detaljeret skulle sammenlignes med det danske

projekt (f.eks. geologiske formationer, anvendte tryk, gassammensæt-

ningen etc.)

DE_12 (Brancheorg_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.10. Manglende beredskabs- og nødplan

Nr.

Høringssvar

I tilfælde af lækager eller andre utilsigtede udslip af CO

mangler der

en beredskabs/nødplan. Af en sådan skal det fremgå hvilke foran-

staltninger, som er egnede til effektivt at kunne beskytte mennesker,

dyr, planter og miljøet mod de negative virkninger og skader forårsa-

get af CO

og dets urenheder.

Svar (ENS)

Et program for overvågning af injiceret CO2 skal foreligge for et muligt kommende konkret

projekt, ligesom der skal være en plan for afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af utilsigtet

udsivning af CO

. Dette følger af bestemmelser i undergrundsloven.

Høringspart

DE_1_2 (Borger_DE)

Beredskabsplaner for at kunne begrænse virkningerne af disse ulyk-

ker.

Se svar på nr. 50.

DE_6 (NGO_DE, Amter_DE, Kommu-

ner_DE, Interesseorg_DE)

Vi anser det for yderst vigtigt, at der udarbejdes en detaljeret bered-

skabsplan for større uheldshændelser (se også IWC, 2012).

Det vil ske for et konkret projekt efter bestemmelserne herom i offshoresikkerhedsloven.

DE_2 (NGO_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.11. Manglende erfaring med CO

injektion

Nr.

Høringssvar

I kapitel 1.1 fremhæves det, at der ikke påbegyndes nye typer af

aktiviteter. Der udføres dog på nuværende tidspunkt ikke injektioner til

forbedring af olieudvindingen, som det også bemærkes i kapitel 3.1.

Ø- og Halligkonferencen har generelle betænkeligheder over for lag-

ringsteknikken og over for injektionen af CO

for at stimulere produkti-

onen af kulbrinter. De risici, der er forbundet med denne teknik, er

endnu ikke tilstrækkelig undersøgt. Lagringen og anvendelsen af CO

indebærer hidtil ukendte risici.

Svar (ENS)

Der er gennem mange år foretaget injektion af såvel gas som vand med henblik på at øge

olieindvindingen. Der har dog ikke tidligere været injiceret CO

hvilket også fremgår af tek-

sten i rapporten side 6 ("...Planen vil derfor føre til en stigning i det nuværende aktivitetsni-

veau, men ikke til iværksættelse af nye aktivitetsformer. Der forekommer dog ikke i dag

injektion af CO

med det formål at øge indvindingen af olie (EOR))".

Der har siden 1970-erne været gennemført injektion af CO

for at fremme olieproduktionen

på en lang række oliefelter i USA og andre steder i verden. Der foreligger således erfaringer

fra disse projekter der kan trækkes på. Injektion og lagring af CO

finder desuden sted på to

felter på havet i Norge (Sleipner og Snøhvit).

I USA produceres CO

fra lag i undergrunden fra en lang række boringer, der er udført på

samme måde som "almindelige" dybe boringer inkl. cementering af installerede foringsrør. I

USA og andre steder af verden har der i mere end 30 år været injiceret CO

i oliefelter med

henblik på øget olieindvinding. Erfaringer med cementering af foringsrør fra sådanne projek-

ter kan anvendes.

Der pågår desuden internationalt et arbejde med at vurdere cement til anvendelse til lukning

af boringer med CO

-holdige væsker/gasser. Der foreligger således internationale erfaringer

der kan trækkes på i forbindelse med et muligt kommende konkret projekt. Et eksempel

herpå er den norske felt Sleipner med et naturligt indhold af CO

på 9 %.

Der er gennem mange år foretaget injektion af såvel gas som vand med henblik på at øge

olieindvindingen i de danske oliefelter i Nordsøen. Der har dog ikke tidligere været injiceret

hvilket også fremgår af teksten i rapporten side 6 ("...Planen vil derfor føre til en stig-

ning i det nuværende aktivitetsniveau, men ikke til iværksættelse af nye aktivitetsformer. Der

forekommer dog ikke i dag injektion af CO

med det formål at øge indvindingen af olie

(EOR))". Der har siden 1970-erne været gennemført injektion af CO

for at fremme oliepro-

duktionen på en lang række oliefelter i USA og andre steder i verden. Der foreligger således

erfaringer fra disse projekter der kan trækkes på.

DE_1_3 (Interesseorg_DE)

Høringspart

DE_1_3 (Interesseorg_DE)

I forbindelse med vurderingen af de væsentlige påvirkninger af miljøet

(kapitel 6) henvises blandt andet til erfaringer fra de seneste 50 år.

Der foreligger dog ingen undersøgelser eller erfaringer med injektion

eller deponering af CO

. Erfaringerne er utilstrækkelige som vurde-

ringsgrundlag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Manglende viden om langtidseffekter (fra langtidsstudier): Det er ikke

muligt klart at estimere kendte risici, især på grundlag af et begrænset

videnskabelig grundlag til de geologiske langtidsvirkninger. Således

eksisterer der kun et langtidsstudie af et EOR projekt i Weyburn /

CND, hvorved det detaljeret skulle sammenlignes med det danske

projekt (f.eks. geologiske formationer, anvendte tryk, gassammensæt-

ningen etc.)

Der haves indgående viden om de danske oliefelter, herunder om de geologiske forhold.

Denne viden kan sammen med erfaringer fra andre projekter vedrørende injektion af CO

danne baggrund for en vurdering af kommende konkrete projekter.

DE_12 (Brancheorg_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.12. Manglende beskrivelse af miljøpåvirkning ved CO

-injektion

Nr.

Høringssvar

Ø- og halligkonferencen savner i den omfattende miljørapport en

vurdering af virkningerne af injektion med CO

for at stimulere produk-

tionen af kulbrinter. I kapitel 3.3 konstateres det, at risici som følge af

storskalaudslip af CO

vurderes at være mere sikkerhedsbetonede

(dvs. risiko for menneskeliv) end miljømæssige. De mulige miljøpå-

virkninger af en CO

-injektion bliver dog ikke undersøgt i de efterføl-

gende punkter (kapitel 3.4 til 3.5). Det skal gøres bedre.

Svar (ENS)

Når et eventuelt kommende konkret projekt foreligger, kan der foretages de efterspurgte

vurderinger.

Der haves indgående viden om de danske oliefelter, herunder om de geologiske forhold.

Denne viden er indhentet gennem talrige kortlægninger, boringer og produktion af olie og

gas siden 1972.

Der haves også god viden om effekterne af injektion af store mængder vand, som siden

1980-erne har været injiceret i flere af de danske oliefelter med henblik på at øge olieindvin-

dingen. Det vides således, at det er muligt at injicere store mængder vand og samtidigt

producere olie fra felterne uden at dette har ført til udslip af hverken vand eller olie/gas.

Den indhentede viden om felterne vil sammen med erfaringer fra andre projekter omkring

injektion af CO

kunne anvendes til at foretage en vurdering af risici i forbindelse med injek-

tion af CO

i de danske oliefelter med henblik på øget olieindvinding.

En sådan vurdering vil ske for konkrete projekter.

Høringspart

DE_1_3 (Interesseorg_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.13. Overvågningsprogram af CO

Nr.

Høringssvar

Den danske CCS-lov (CCS-Ioven) kræver overvågningsprogrammer

for CO2-injektionanlæg og lagringsfaciliteter (§ 23 i), og i § 23 o står

der at: "CO

skal fuldstændigt og permanent være indelukket og

forseglet i CO

-lagret. " Et overvågningsprogram til at fastslå lækager

gennem fortrængt formationsvand eller udslip af CO

i planlægnings-

området nævnes ikke i rapporten. En permanent lukning af boringerne

er derfor tvivlsomt, fordi det indtil i dag ikke findes CO

resistent bore-

hulscement! De gamle boringer er foret med stålrør, der også kan

angribes af syre. Utætheder er derfor sandsynlige. Også dette punkt

tager miljørapporten ikke i betragtning.

Svar (ENS)

Olieselskabet Hess producerer fra et kalkfelt i USA Seminole San Andreas, hvor der har

været injiceret CO

i olieholdige lag i undergrunden siden 1983. Dette har i 30 år ikke resul-

teret i de beskrevne nævnte problemer omkring utætte boringer.

Såfremt der kommer et konkret projekt med CO

injektion for øget olieindvinding i den dan-

ske del af Nordsøen, vil et sådant projekt blive konkret vurderet såvel sikkerheds- som

miljømæssigt. Blandt andet vil en fuldstændig VVM vurdering være nødvendig for gennem-

førelse af et konkret projekt.

Høringspart

DE_1_1 (Borger_DE)

DE_1_2 (Borger_DE)

DE_10 (NGO_DE)

Desuden nævnes der ingen afværgeforanstaltninger eller et overvåg-

ningsprogram navnlig med hensyn til langtidsopbevaring af CO

Overvågningsforanstaltninger til at kunne opdage uheld i tide.

Program for overvågning og eventuelle afværgeforanstaltninger vil blive beskrevet for et

konkret projekt i tråd med krav herom i undergrundsloven.

Se svar på nr. 58.

DE_5 (Myndighed_DE)

DE_6 (NGO_DE, Amter_DE, Kommu-

ner_DE, Interesseorg_DE)

DE_6 (NGO_DE, Amter_DE, Kommu-

ner_DE, Interesseorg_DE)

Monitoringsprogram af havbunden i forbindelse med projektet, af

fortrængt formationsvand eller udstrømmende CO

for det område

som maksimalt kan påvirkes, for tidligt at kunne påvise opståede døde

zoner.

Der henvises til projekter omkring lagring i en salin aquifer (saltvandsholdige sandstenslag).

Injektion af CO

med henblik på EOR vil ske i oliezonen. Et udslip fra et sådant CO

EOR

projekt må derfor forventes at være en blanding af CO

, olie og gas og i givet fald være

meget nemt at opdage pga. den udsivende olie. Der vil for konkrete projekter være krav om

et monitoreringsprogram i tråd med angivelserne herom i undergrundsloven.

For konkrete projekter vil der i tråd med angivelserne i undergrundsloven være krav om

monitoreringsprogram og overvågning også efter lukningen af feltet.

Krav til nedlukning af lagret og krav om monitoreringsprogrammer

indtil at der ikke er fare for følger på grund af injektionen.

DE_6 (NGO_DE, Amter_DE, Kommu-

ner_DE, Interesseorg_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De gamle boringer er foret med stålrør, der også kan angribes af syre.

Utætheder er derfor sandsynlige og ville ikke blive opdaget ved en

egnet monitorering for at imødekomme det lovpligtige krav (”fuldkom-

men og permanent…forseglet”) . Også dette punkt tager miljørappor-

ten ikke i betragtning.

Se svar på nr. 57.

DE_20_5 (Borger_DE)

BfN hilser forslaget om eventuel monitering velkommen og vil være

taknemmelig for at få lov til at deltage i udviklingen af et moniterings-

program samt videreformidling af resultaterne.

Overvågningsprogram er først aktuelt ved et muligt kommende konkret projekt.

DE_8 (Myndighed_DE)

1.7 Overvågning

“Der er ikke foreslået overvågning af planens effekter.” Men iflg. Vej-

ledning om miljøvurdering (1) skal miljørapporten “... indeholde en

beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning –

altså et forslag til et egentlig overvågningsprogram.” (s. 20)

Planens effekter vil være tildeling af tilladelser til efterforskning og produktion af olie og gas.,

hvilket vil ske gennem en offentlig udbudsrunde. Alle tildelte tilladelser fremgår af Energisty-

relsens hjemmeside. I forbindelse med konkrete aktiviteter ved efterforskning og produktion

skal arbejder, herunder boringer, godkendes af Energistyrelsen i henhold til undergrundslo-

ven. Rettighedshaveren skal indhente de tilladelser og godkendelser, der i øvrigt er nødven-

dige i medfør af undergrundsloven og anden lovgivning. Det er først i forbindelse med kon-

krete aktiviteter at egentlige overvågningsprogrammer er relevante.

DK_5 (NGO_DK)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.14. Konsekvenser af skibsulykker

Nr.

Høringssvar

Den yderligere skibstrafik til at fragte CO

vil være betydelig. Mærsk

planlægger at bygge specialiserede fartøjer, som kan transportere

38.000 til 45.000 t CO

. Ved en typisk CO

-injektion på 1 million tons

pr. år i et gasfelt, går der omkring 20 til 25 transporter pr gas / olie felt.

Med indvindingsperioder på 20-30 år og flere olie- og gasfelter ville

flere tusinde skibstransporter være nødvendige, så der må regnes

med en betydelig ulykkesrisiko. Det skyldes især, fordi transport vil

foregå over hele året for at kunne opretholde et konstant injektions-

tryk. Rapporten beskæftiger sig ikke med konsekvenserne af sådanne

ulykker.

Svar (ENS)

Der foreligger ingen konkrete planer for, hvordan CO

i givet fald skal transporteres. Det vil

blive vurderet i forbindelse med mulige kommende konkrete projekter.

Høringspart

DE_1_1 (Borger_DE)

DE_2 (NGO_DE)

DE_6 (NGO_DE, Amter_DE, Kommu-

ner_DE, Interesseorg_DE)

DE_10 (NGO_DE)

DE_13 (NGO_DE, Borger_DE)

DE_17 (Myndighed_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.15. Mangel på beskrivelse af det værst tænkelige uheld

Nr.

Høringssvar

I miljørapporten mangler en beskrivelse af det værst tænkelige uheld

ved injektion af dette affald og en beskrivelse af det værst tænkelige

uheld i forbindelse med driften af depotet og mulige langsigtede følger

efter nedlukning af depotet.

Svar (ENS)

Projekter omkring efterforskning og produktion af olie og gas vurderes miljø- og sikkerheds-

mæssigt efter gældende lovgivning og regler herom. Projekter vil kun blive gennemført, hvis

det vurderes at kunne ske sikkerheds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt.

Høringspart

DE_1_1 (Borger_DE)

DE_10 (NGO_DE)

DE_13 (NGO_DE, Borger_DE)

Beskrivelse af de værst tænkelige enkelte ulykker under transport af

-holdigt affald til injektionsstedet (opdelt på skib og rørledning).

Der er tale om transport af CO

, som ellers ville være udledt til atmosfæren. Set ud fra

atmosfærens indhold af CO

, er der derfor ingen konsekvens af det værst tænkelige uheld.

DE_6 (NGO_DE, Amter_DE, Kommu-

ner_DE, Interesseorg_DE)

Gennemførelse af yderligere efterforskning (olie og gas) betyder trods

anvendelse af den største tekniske viden og omhyggelige forholdsreg-

ler en tilbageværende høj miljørisiko især i de marine områder. Det

viser uheld og nærved katastrofer på verdensplan, og ligeledes i

Nordsøen. Da risici med hensyn til sundhed og økologi (miljø) ikke

helt kan udelukkes, bør der tages afstand fra yderligere projekter

særligt i de marine områder.

Se venligst nr. 66

DE_19 (Politiker_DE)

De fysiske indgreb og risici ved transport af CO

i pipelines og/eller

med skib bør også vurderes

Det vil ske i forbindelse med et muligt kommende konkret projekt. Rapporten omhandler

alene planer om udstedelse af tilladelser efterforskning og produktion af olie og gas, samt til

injektion af CO

til øget olieindvinding efter undergrundslovens bestemmelser.

DK_5 (NGO_DK)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.16. Transport af CO

- rørledning

Nr.

Høringssvar

Skulle Nordtyskland være et muligt transitområde for et sådan projekt

ville dette være tvivlsomt om det var retsligt og praktisk muligt. Der

ville være en koncentreret forurening, hvis CO

-transporten skulle

foregå vha. lastbil pga. øget trafik og emissioner med.

Svar (ENS)

Der foreligger ingen konkrete planer for, hvordan CO

i givet fald skal transporteres. Det vil

blive vurderet i forbindelse med mulige kommende konkrete projekter.

Høringspart

DE_12 (Brancheorg_DE)

importafhængighed / etablering af rørledning: Ser man på den

danske Elproduktionsstruktur findes der i Danmark ikke tilstrækkelige

og mobiliserbare CO

ressourcer. Dette indebærer import af CO

derfor i sidste ende, at en rørlednings-baseret infrastruktur skal etable-

res. Et sådan projekt set i lyset af nutidens tilgængelige teknik skal

tages med et kritisk forbehold: Der er stadig stor risiko forbundet med

transport af CO

i rørledningen på trods af omfattende driftserfaring i

USA. Det gælder navnlig korrosionseffekten forårsaget af CO

samt

faren for lækager forårsaget af metaltræthed i stålet3. Skulle Nord-

tyskland være et muligt transitområde for et sådan projekt ville dette

være tvivlsomt om det var retsligt og praktisk muligt. Der ville være en

koncentreret forurening, hvis CO

-transporten skulle foregå vha. lastbil

pga. øget trafik og emissioner.

Miljørapporten har fuldstændig ignoreret godkendelsesforudsætnin-

gerne for den nødvendige transport af CO

’en som skal anvendes. Det

er fortsat uklart om det skal foregå med skib eller via rørledning. Et

eventuelt grænseoverskridende rørledningsnet har en betydelig på-

virkning på landskabet.

Da der ikke foreligger et konkret projekt vides det ikke hvorfra CO

til injektion for øget

olieindvinding vil komme fra. I USA er der gode erfaringer med transport af CO

i rørlednin-

ger.

Der kan anvendes rørledninger af almindelig stålkvalitet såfremt der ikke er et indhold af

vand i rørledningen sammen med CO

’en.

DE_20_1 (Politiker_DE, Borger_DE)

Der foreligger ingen konkrete planer for, hvordan CO

i givet fald skal transporteres. Det vil

blive vurderet i forbindelse med mulige kommende konkrete projekter.

DE_12 (Brancheorg_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.17. Forurening af drikkevand

Nr.

Høringssvar

Mulige følgevirkninger ved CO2-injekton under højt tryk: Den ønskede

fortrængning (ved EOR metoden), kan i en radius på op til 100 km

føre til en betydelig stigning af trykket i undergrunden.

1. Konkret er der en risiko for udsivning af formationsvand og uønsket

mobilisering af kulbrinter og tungmetaller. Fortrængningseffekten af

injicerede CO2 kunne medføre en saltvandsforskydning, som derved

kunne føre til en kystnær ’kædereaktion’ til forurening af grundvandet

på fastlandet af salint vand.

2. Denne risiko, som er svær at forudsige for de udpegede placeringer

taler efter vores mening helt klart imod anvendelsen af metoden.

Svar (ENS)

Der vil næppe være tale om injektion af CO

under et væsentligt højere tryk end det eksiste-

rende reservoirtryk. Det vil ved injektionen ikke være hensigtsmæssigt at overskride fraktur

propageringstrykket. CO

injektion foretages også for at opretholde trykket i reservoiret men

ikke for at hæve trykket i reservoiret. Samtidigt med CO

injektionen produceres der olie,

gas og vand fra lagene i undergrunden Dermed er der ingen udbredelse af den CO

-holdige

blanding af olie, gas og vand, og heller ingen udbredelse af tryk uden for de olie/gasholdige

lag hvorfra der produceres.

Høringspart

DE_12 (Brancheorg_DE)

DE_20_1 (Politiker_DE, Borger_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.18. CO

'ens toksikologiske effekt

Nr.

Høringssvar

, er ifølge en toksikologisk håndbog i højere koncentrationer en

hurtigt virkende gift. Instruktionerne for brandmænd ved CO

ulykker

respekterer disse toksiske effekter. Hvis indelukket CO

når op i

luften, er alle mennesker og dyr i området hurtigt døde, fordi CO

tungere end luft, og fordi det er toksisk. Det er ikke iltmanglen der er

dødsårsagen, men en forsuring af blodet (Handbuch der Toxikologie).

Svar (ENS)

Skulle der komme et konkret projekt med injektion af CO

vil nød- og beredskabsplaner for

anlæggene i Nordsøen blive tilpasset til, at der introduceres en ny risiko fra tilstedeværelsen

af CO

i ren form.

Høringspart

DE_20_8 (Borger_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.19. Blowouts - EU's klimamål

Nr.

Høringssvar

Store gas-’blowouts’ ved injektion af CO

-holdig affald under højt tryk

kan få en væsentlig indvirkning på EU’s klimamål. Dette er et andet

punkt, som ikke er vurderet i rapporten.

Svar (ENS)

En beskrivelse og vurdering af mulige risici ved blow-outs kan først foretages i forbindelse

med et muligt kommende konkret projekt for injektion af CO

for øget olieindvinding. Der vil

næppe være tale om injektion af CO

under et væsentligt højere tryk end reservoirtrykket.

Det vil ikke ved injektionen være hensigtsmæssigt at overskride fraktur propageringstrykket.

injektion sker også for at opretholde trykket i reservoiret ikke for at hæve det.

DE_10 (NGO_DE)

DE_20_2 (Borger_DE)

Miljørapporten tydeliggør ikke, at de danske energimyndigheder har

behandlet påvirkningerne af CO

injektion og transport af flydende

til felterne tilstrækkeligt, selv om myndighederne anser risikoen

for ulykker og efterfølgende storskala CO

udslip" med fare for men-

neskeliv for sandsynlig. En mulig påvirkning fra et udslip på det natio-

nale CO

-regnskab tages der oven i købet overhovedet ikke hensyn

til.

En beskrivelse af og vurdering af mulige risici ved blow-outs og andre mulige udslip kan først

foretages i forbindelse med et muligt kommende konkret projekt for injektion af CO

for øget

olieindvinding. Myndighederne (de danske) anser ikke storskala udslip af CO

for sandsynlig.

Der må være tale om et fejlcitat.

DE_20_1 (Politiker_DE, Borger_DE)

DE_6 (NGO_DE, Amter_DE, Kommu-

ner_DE, Interesseorg_DE)

Høringspart

DE_1_1 (Borger_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.20. Generel modvilje mod CO

deponering

Nr.

Høringssvar

Grundlæggende findes der ikke et sikkert opbevaringssted, hverken

for atomaffald eller CO

. Det ville give mere mening at adskille stoffet

og anvende kulstoffet til karbonisering af vindgas og tilføre det til

naturgasforsyningen.

Farvandene i Nordsøen er også berørte af potentielle udledninger

under indvinding, især ved den planlagte olieproduktion: Hvad enten

det er gennem udledning af produktionsvand, som er mistænkt for at

være kræftfremkaldende eller at være mutagene (se side 15 i

SMV’en), eller gennem udledning af oliebaseret boremudder eller ved

ukontrolleret udslip af CO

(havforsuring er i dag et af de største

problemer i oceanerne).

Udledninger til havet fra olie- og gasaktiviteter må kun ske efter godkendelse efter bestem-

melserne herom i Havmiljøloven. Det vil også gælde i forbindelse med et eventuelt kom-

mende projekt om CO

injektion for øget olieindvinding.

Der udledes ikke oliebaseret boremudder i den danske del af Nordsøen.

DE_17 (Myndighed_DE)

Svar (ENS)

Injektion af CO

i oliefelter forventes at kunne øge indvindingsgraden af olien, olie man ellers

ikke ville kunne producere. Nærværende plan udelukker ikke anden brug af CO2.

Høringspart

DE_20_7 (Borger_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.21. Energipolitik

Nr.

Høringssvar

Der mangler en strategisk vurdering af EORs betydning for energi- og

klimapolitikken i Danmark og Europa, herunder hvor den CO

, der

skal anvendes, skal komme fra. I Europa vil CO

i de krævede

mængder kun kunne skaffes fra energikrævende CO

-fangst i forbin-

delse med kraftværker og store industrianlæg. En sådan “CCS vej” vil

konkurrere med VE om investeringer og offentlig støtte samt fasthol-

de vores afhængighed af fossil energi. Se NOAHs kommentar til CO

EOR (4). Aminforurening ved CO

- fangst bør også vurderes.

Svar (ENS)

En sådan vurdering er uden for denne rapports formål, som alene er at belyse mulige miljø-

mæssige konsekvenser af udbud af tilladelser til efterforskning og produktion af olie og gas,

samt injektion af CO

med henblik på øget olieindvinding efter bestemmelser herom i Under-

grundsloven. Amin forurening kan først vurderes i forbindelse med et konkret projekt.

Høringspart

DK_5 (NGO_DK)

Wuppertal Instituttet har gennemført en CO

-EOR livscyklusvurdering

der viser, at for hvert ton CO

, der injiceres i forbindelse med CO

EOR, så udledes der fire gange så meget CO

til atmosfæren.

(Viebahn et al. 2010, s. 189)

I den omtalte rapport fra Wuppertal Institute angives (side 189) at der er et potentiale for

anvendelse af CO

injektion for øget olieindvinding i Nordsøen. Opfanges den anvendte CO

fra industrielle anlæg vil det medføre, at denne mængde CO

, der anvendes til injektion for

EOR, vil blive lagret og dermed fjernet fra atmosfæren. Den ekstra olie, der vil blive produce-

ret som følge af CO

injektionen, vil medføre udledning af CO

, når den anvendes, ligesom

olie produceret på anden måde vil gøre. Men der vil ske en lagring og dermed fjernelse af

fra atmosfæren fra de industrielle anlæg, hvor CO

’en opfanges fra.

DK_5 (NGO_DK)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.22. Forsikring i forbindelse med CO

injektion

Nr.

Høringssvar

Ligeledes mangler en stillingtagen fra forsikringsbranchen til forsikring

mod mulige skader forårsaget af de planlagte aktiviteter, samt bereg-

ninger af størrelsen af sikkerhedsstillelsen som kræves for at kunne

dække opståede skader forårsaget af aktiviteterne.

Svar (ENS)

Svar på spørgsmål 81-85:

Af den danske undergrundslov, fremgår følgende, som vil blive fulgt for et konkret projekt:

§ 23 q. En rettighedshaver til en CO

-lagringslokalitet skal stille gyldig og ikrafttrådt finansiel

sikkerhed eller tilsvarende for de anslåede omkostninger af alle forpligtelser, som følger af

tilladelsen til lagring af CO

. Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende skal jævnligt tilpasses

for at tage hensyn til ændringer i den vurderede risiko for udsivning og de anslåede omkost-

Udtalelse fra forsikringsbranchen i forbindelse med dækning af even-

tuelle skader forårsaget af de planlagte foranstaltninger.

ninger af alle forpligtelser, som følger af tilladelsen til lagring af CO

. Den finansielle sikker-

hed eller tilsvarende skal være gyldig og trådt i kraft, inden injektion i en CO

-lagringslokalitet

påbegyndes.

Stk. 2. Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende, jf. stk. 1, skal fortsat være gyldig og i kraft

Beregninger af sikkerheden i forbindelse med de planlagte foranstalt-

ninger, for at sikre omkostningerne i forbindelse med opståede ska-

der.

1) efter lukning af en CO

-lagringslokalitet i medfør af § 23 k, stk. 2, nr. 1 og 2, indtil ansvaret

for lagringslokaliteten overdrages til klima- og energiministeren, jf. § 23 o, og

2) efter tilbagekaldelse af en tilladelse til lagring af CO

, jf. § 23 m eller § 30, stk. 1,

a) indtil meddelelsen af en ny tilladelse til lagring af CO

til en anden rettighedshaver, eller

Farer og risici i forbindelse med CO2 lagring er ikke mulig at forsikre i

følge forsikringsbranchen, er hverken fremskridtsvenligt eller frem-

tidsorienteret, men er uforudsigelig fremtidstruende og derfor et skridt

i den forkerte retning.

b) hvis lokaliteten er lukket i medfør af § 23 n, stk. 1, indtil ansvarsoverdragelse har fundet

sted efter § 23 o, forudsat at betaling efter § 23 r har fundet sted.

Stk. 3. Klima- og energiministeren fastsætter nærmere regler for etablering, tilpasning og

opretholdelse af den finansielle sikkerhed eller tilsvarende samt beregning af dækningen af

denne.

§ 35. En rettighedshaver skal erstatte skader, der forvoldes ved den i henhold til tilladelse

udøvede virksomhed, selv om skaden er hændelig.

Stk. 2. Har skadelidte ved forsæt eller grov uagtsomhed medvirket til skaden, kan erstatnin-

gen nedsættes eller bortfalde.

DE_20_1 (Politiker_DE, Borger_DE)

DE_6 (NGO_DE, Amter_DE, Kommu-

ner_DE, Interesseorg_DE)

DE_6 (NGO_DE, Amter_DE, Kommu-

ner_DE, Interesseorg_DE)

Høringspart

DE_1_1 (Borger_DE)

DE_10 (NGO_DE)

Da skader som følge af dette projekt kan have grænseoverskridende

påvirkninger, vedrører dette spørgsmål direkte den tyske befolkning

og de tyske skatteborgere.

DE_20_5 (Borger_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.23. Forlænge den skadelige emission af CO

Nr.

Høringssvar

Svar (ENS)

Høringspart

I betragtning af de forventede dramatiske og uoprettelige skader på

miljøet ved EOR på den ene side, og allerede opnåede niveau af de

vedvarende energiformer på den anden side, består et uacceptabelt

misforhold til omfanget af forventede miljøskader forårsaget ved

denne metode til indvinding af den resterende gas, der også unødigt

resulterer i at forlænge den skadelige CO

-emission fra det fossile

brændsel gas.

Der haves indgående viden om de danske oliefelter, herunder om de geologiske forhold.

Denne viden er indhentet gennem talrige kortlægninger, boringer og produktion af olie og

gas siden 1972. Der haves også god viden om effekterne af injektion af store mængder

vand, som siden 1980-erne har været injiceret i flere af oliefelterne med henblik på at øge

olieindvindingen. Det vides således, at det er muligt at injicere store mængder vand og

samtidigt producere olie fra felterne uden at dette har ført til udslip af hverken vand eller

olie/gas. Den indhentede viden om felterne vil sammen med erfaringer fra andre projekter

omkring injektion af CO

kunne anvendes til at foretage en vurdering af risici i forbindelse

med injektion af CO

i de danske oliefelter med henblik på øget olieindvinding. En sådan

vurdering vil ske for konkrete projekter.

DE_20_3 (Borger_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.24. Påvirkning på fauna og beskyttede område

Nr.

Høringssvar

Hvis der skulle opstå lækager, selv om de kun er små, men fordelt

over et stort område, vil fiskeyngel (æg og larver) i planområdet og

det tilgrænsende Natura 2000-områder være alvorligt truet. En kun

lokal påvirkning på fiskeriet vil være usandsynlig. Lækager ville også

påvirke havpattedyrene og have katastrofale følger for kalkskallede

arter, herunder plankton. Virkningerne ville kunne nå helt ind i Ver-

densnaturarv ’Vadehavet’. Dette er slet ikke vurderet i miljørapporten.

Svar (ENS)

Hvis der i fremtiden bliver tale om konkrete projekter vedr. CO

-EOR, skal risiko for lækage

behandles i en VVM redegørelse. En mulig effekt på havpattedyr og andet dyreliv vil desu-

den også skulle behandles i en konsekvensvurdering, hvis relevant for det konkrete projekt.

Der skal i forbindelse med et konkret projekt desuden udarbejdes en plan for udbedrende

foranstaltninger, som skal beskrive hvorledes udsivning eller væsentlige uregelmæssighe-

der, som indebærer risiko for udsivning, håndteres.

Høringspart

DE_1_1 (Borger_DE)

DE_1_2 (Borger_DE)

DE_1_3 (Interesseorg_DE)

DE_10 (NGO_DE)

DE_13 (NGO_DE, Borger_DE)

DE_20_1 (Politiker_DE, Borger_DE)

Udstrømningen af formationsvand må ligeledes betragtes med kriti-

ske øjne. Formationsvand (som også ofte indeholder H

S og tungme-

taller eller kulbrinter) og CO

-holdigt havvand kan føre til dannelse af

døde zoner i det lokale økosystem i nærheden af havbunden. Hvis

gassen stammer fra forbrændingsprocesser, kan den også indeholde

svovloxider, nitrogenoxider, klorbrinte og andre syredannere. De

negative konsekvenser, også for kalkskaldannende arter inklusive

plankton, kan være fatale. Da der i projektområdet findes forekomster

af æg og larver fra torsk, rødspætte, håising, ising, grå knurhane og

stribet fløjfisk i alle udviklingsstadier, kan det ikke udelukkes, at pro-

jektet vil have alvorlige konsekvenser for fiskebestandene i Nordsøen,

også uden for projektområdet. En udelukkende lokalt begrænset

effekt på fiskeriet virker usandsynlig. Desuden må man formode, at

fødegrundlaget for havpattedyrene som følge heraf ligeledes forrin-

ges, da flere led og niveauer i fødekæden vil blive berørt (Krupp,

2011).

Hvis der i fremtiden bliver tale om konkrete projekter vedr. CO

-EOR, skal risiko for ud-

strømning af formationsvand behandles i en VVM redegørelse. Den mulige effekt et konkret

projekt kan have på økosystemet vil også skulle være omfattet af VVM redegørelsen. En

mulig effekt på havpattedyr og andet dyreliv vil desuden også skulle behandles i en konse-

kvensvurdering, hvis relevant for det konkrete projekt. Der skal i forbindelse med et konkret

projekt desuden udarbejdes en plan for udbedrende foranstaltninger, som skal beskrive

hvorledes udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder, som indebærer risiko for udsiv-

ning, håndteres.

DE_2 (NGO_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De planlagte aktiviteter vil påvirke levested for havpattedyr såsom

marsvin, hvidenæbbede delfiner, vågehvaler, gråsæler og spættede

sæler og fugle. Det berørte område er gyde- og opvækstområde for

de kommercielt udnyttede, stærkt truede fiskearter rødspætte og torsk

og andre fiskearter, som repræsenterer fødekilden for havpattedyr

gråsæl og spættet sæl. Alene gennem de nødvendige seismiske

undersøgelser bliver havmiljøet belastet betydeligt på grund af støjen.

Efterforskningsaktiviteterne og byggearbejde vil også føre til øget

sediment distribution. CO

’en repræsenterer også en risiko for dyre-

verdenen.

Der vil ved konkrete projekter vedr. offshore-produktion af kulbrinter altid skulle udarbejdes

en fyldestgørende redegørelse om vurdering af virkningerne på miljøet. Såfremt et projekt

må antages at kunne påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder, skal der

før der kan meddeles tilladelse, foreligge en konsekvensvurdering af projektets virkninger på

lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne og konsekvensvurderingen

skal vise, at projektet ikke vil skade området. Der skal desuden foretages afværgeforan-

staltninger, således at beskyttede arter ikke kommer til skade. For så vidt angår seismiske

undersøgelser, vil der i tilladelser hertil være vilkår om at foretage afværgeforanstaltninger

for at beskytte dyrene mod støj. I forbindelse med efterforsknings- og produktionsaktiviteter

vil sediment distribution være et emne, som også skal indgå i en VVM redegørelse. Et CO

EOR projekt vil desuden skulle overvåges for eventuelle udsivninger og der skal foreligge

planer for udbedrende foranstaltninger i tilfælde af udsivninger.

DE_20_1 (Politiker_DE, Borger_DE)

Danmark har ikke tilmeldt den del af Doggerbanke, der ligger i den

danske EEZ, hos EU-kommissionen som pSCI eller Natura 2000-

område.....Det ændrer dog ikke på den kendsgerning, at det i henhold

til nyere videnskabelige erkendelser forholder sig sådan, at den øst-

ligste del af Doggerbanke i den danske EEZ er et fortrukket opholds-

område og fødeområde for tandhvaler som f.eks. marsvin og den

mindste bardehval, vågehvalen (NERI, 2008; de Boer, 2010; Svee-

gaard, 2011; ITAW, 2011; ASCOBANS, 2012 a,b).

Områderne til den påtænkte efterforskning, grænser op til den tyske

del af Dogger Bank. Her lever blandt andet vågehvaler, hvidnæbbede

delfiner og marsvin, som ifølge EU-lovgivningen er særlig beskyttet.

De bliver alvorligt truet af de ovennævnte planer. Projektet bliver

derfor helt klart afvist.

AG-29 anbefaler et grænseoverskridende beskyttet områder (Natura

2000) i denne region for at beskytte naturtyper og arter.

Såfremt et projekt må antages at kunne påvirke udpegede internationale naturbeskyttelses-

områder, skal der før der kan meddeles tilladelse foreligge en konsekvensvurdering af pro-

jektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne og

konsekvensvurderingen skal vise, at projektet ikke vil skade området. Der skal desuden

foretages afværgeforanstaltninger, således at beskyttede arter ikke kommer til skade.

DE_2 (NGO_DE)

Se venligst nr. 90.

DE_7 (NGO_DE)

Se venligst nr. 90.

DE_7 (NGO_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dogger Banke er både på den tyske såvel som på den danske side et

foretrukket levested for marsvin, vågehval og andre hvalarter. Disse

er alle opført i habitatdirektivets bilag IV og står derfor under særlig

beskyttelse. De planlagte offshore-aktiviteter i den danske sektor er

derfor i strid med europæisk lovgivning.

Se venligst nr. 90.

DE_10 (NGO_DE)

Direkte påvirkninger af den tyske eksklusive økonomiske zone (EEZ):

Det er tydeligt at den førnævnte mulige påvirkning i en 100 km radius

ved injektion i undergrunden viser at den tyske EEZ, især det i forhold

til aktivitetsområdet sydligt beliggende Natura 2000-område (Dogger

Bank) – er direkte berørt af projektet.

Se venligst nr. 90.

DE_12 (Brancheorg_DE)

Afsnit 2: "I løbet af de sidste 50 år er der gennemført intensive efter-

forsknings- og produktionsaktiviteter i området, og havmiljøet er

allerede under pres på grund af disse aktiviteter." Dette er en på-

stand, som kræver en reference og en underbyggende forklaring. I

følge Danmarks Havstrategi i Basisanalysen kapitel 4 vurderes miljø-

tilstanden i den vestlige del af Nordsøen til at være god. Endvidere er

der i samme basisanalyse kapitel 5 anført at effekten af menneskelig

aktivitet er Iille. Påstanden syntes derfor ubegrundet.

Det er vigtigt, at miljøstanden også fremover er god. Det er derfor nødvendigt at træffe for-

holdsregler for at sikre dette, jf. svar på nr. 89 og 90. I miljørapportens ikke tekniske resume

står der også: ”I de seneste 50 år har der været intensive eftersøgnings- og produktionsakti-

viteter i området. Derfor er der ved vurderingen lagt vægt på de sandsynlige effekter som

planen vil medføre i forhold til den eksisterende situation i området i dag.” Denne tekst er

blevet strammet op til ”at havmiljøet allerede er under pres” i det ikke tekniske resume. Det

skal forstås sådan, at der må forekomme en påvirkning allerede i dag af disse aktiviteter, og

selvom påvirkningen formentlig er lille (da den del af Nordsøen har god økologisk tilstand),

så er der tale om et pres på miljøet.

Det skal understreges, at der ikke er tale om et konkret projekt. Hvis der bliver tale om kon-

krete projekter i nærheden af Natura 2000 området, Dogger Banke, vil dette skulle underka-

stes en VVM redegørelse og om nødvendigt en konsekvensvurdering i medfør af habitatdi-

rektivet. Hvis relevant vil der desuden iværksættes en Espoo-proces, hvor nabolandet invol-

veres i høringsprocessen.

DK_8 (Brancheorg_DK)

• Direkte påvirkninger af den tyske eksklusive økonomiske zone

(EEZ): Det er tydeligt at den førnævnte mulige påvirkning i en 100 km

radius ved injektion i undergrunden viser at den tyske EEZ, især det i

forhold til aktivitetsområdet sydligt beliggende Natura 2000-område

(Dogger Bank) – er direkte berørt af projektet. Uafhængigt af en

videregående juridisk gennemgang, er det i vores synspunkt tvivl-

somt, om et projekt med passende omfang og dokumenterede risici

bør godkendes uden en dybere involvering af et berørt naboland

DE_12 (Brancheorg_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.25. Bilag IV arter

Nr.

Høringssvar

I henhold til bilag IV i FFH-direktivet er alle hvalarter strengt beskytte-

de. De planlagte offshore-aktiviteter i den danske sektor udgør derfor

efter vores mening en overtrædelse af europæisk ret. Det betyder, at

nedenstående støjoplysninger ikke kun berører marsvin, men berører

alle hvalarter samt andre marine dyregrupper i projektområdet.

Svar (ENS)

Såfremt en aktivitet potentielt kan skade en hvalart eller andre beskyttede arter, skal der

udarbejdes en konsekvensvurdering for det konkrete projekt. Samtidig skal der foretages

afværgeforanstaltninger, således at beskyttede arter ikke skades. Det må i den forbindelse

understreges, at der endnu ikke er tale om konkrete projekter i forbindelse med kommende

udbud..

Høringspart

DE_2 (NGO_DE)

Inden der udstedes en tilladelse, bør det undersøges, om de oven-

nævnte Natura 2000-områder kan blive berørt heraf. Såfremt der ved

hjælp af objektive omstændigheder ikke kan udelukkes betydelige

forstyrrelser, bør der udføres en undersøgelse af foreneligheden med

FFH-direktivet. Alt efter resultaterne af undersøgelsen af forenelighe-

den og med forbehold for art. 6 kap. 4 i FFH-direktivet bifalder de

relevante nationale myndigheder iht. art. 6 kap. 3 i FFH-direktivet kun

planen eller projektet, når det er fastslået, at området som sådan ikke

forstyrres.

På trods af dette konkluderer SMV’en, at det ikke kan forventes, at

støj i forbindelse med planen vil medføre eventuelle varige påvirknin-

ger for populationsniveauet af marsvin (s. 30 i SMV’en). En sådan

konklusion er efter vores opfattelse derfor ikke holdbar.

De foreslåede afhjælpende eller afværgende foranstaltninger i forhold

til marsvin betragtes herfra som utilstrækkelige. SMV’en er dermed

utilstrækkelig i forhold til beskrivelse og evaluering af påvirkningerne

af de planlagte aktiviteter på det marine miljø og i form af nødvendige

afværgeforanstaltninger. I vores perspektiv er der betydelige behov

for forbedring. Det gælder især for marsvin som grænseoverskridende

population.

Projekter, som må antages at kunne påvirke Natura 2000 områder, vil udover en fuld VVM

skulle underkastes en konsekvensvurdering, som viser, at projektet ikke vil skade området.

DE_8 (Myndighed_DE)

Projekter, som må antages at kunne påvirke beskyttede arter, vil skulle underkastes en

konsekvensvurdering, som viser, at der ikke er varige påvirkninger. Der vil ved konkrete

projekter skulle foretages afværgeforanstaltninger for at beskytte de beskyttede arter.

DE_17 (Myndighed_DE)

100

Afhjælpende og afværgende foranstaltninger vil skulle vurderes for det konkrete projekt. Der

kan således, om nødvendigt, fastsætte vilkår om yderligere afværgeforanstaltninger.

DE_17 (Myndighed_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

101

I henhold til art. 12 kap. 1 bogstav b) i FFH-direktivet er enhver for-

sætlig forstyrrelse af de i bilag IV bogstav a nævnte dyrearter forbudt,

især i parrings-, yngle-, fælde-, overvintrings- og trækperioder. I hen-

hold til kommissionens vejledning24 skal der ved vurdering af en

forstyrrelse tages højde for virkningerne på bevaringsmålsætningerne.

Der er således tale om en forstyrrelse, hvis en beskyttet arts overle-

velseschancer, yngleresultat eller reproduktionsevne forringes af den

pågældende handling. Der kan også forekomme forstyrrelser fra

støjudledning, selvom ovennævnte tærskelværdi overholdes, især

fordi planområdet ligger umiddelbart i udkanten af marsvins hovedfo-

rekomst, som dannes i den tyske Nordsø i den særligt følsomme fase

af yngleperioden fra maj til minimum august.

Projekter, som må antages at kunne påvirke beskyttede arter, vil skulle underkastes en

konsekvensvurdering, som viser, at der ikke er varige påvirkninger. Der vil ved konkrete

projekter skulle foretages de nødvendige afværgeforanstaltninger, således at der ikke sker

skade på de i habitatdirektivet nævnte dyrearter.

DE_8 (Myndighed_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.26. Konflikt med gældende lovgivning

Nr.

102

Høringssvar

Det planlagte EOR-projekt er i konflikt med eksisterende regelsæt i

henhold til EU’s vandrammedirektiv og ’Wasserhaushaltsgesetz’.

Således peger de retslige rammer klart hen på at en bæredygtig

vandforvaltning skal have fortrinsret, og den dertilhørende beskyttelse

af grundvandet er efter vores mening i strid med EOR-projektet.

Principielt skal det overvejes at de retslige rammer for den eksiste-

rende vandforvaltning af tilgængelige grundvandsressourcer ikke er

opdelt. Således at de strenge bestemmelser for bæredygtigt vandfor-

valtning også gælder i det tyske søterritorium, hvor det konkrete

projekt kan medføre en risiko for en forværring af grundvandskvalite-

ten.

Svar (ENS)

Indledningsvis skal nævnes, at der ikke er tale om konkrete EOR-projekter i Nordsøen.

Hvis/når der bliver tale om konkrete projekter, skal disse vurderes enkeltvis bl.a. under hen-

syntagen til deres placering i området og formationens egnethed. For så vidt angår reglerne i

Vandrammedirektivet er disse i sig selv ikke til hinder for, at der injiceres CO

i oliefelterne. I

forbindelse med CCS-direktivets vedtagelse blev der i Vandrammedirektivet tilføjet et litra j til

artikel 11, stk. 3, hvorefter der kan fastsættes betingelser for injektion af CO

-strømme.

Vandrammedirektivet er ikke til hinder for, at der lagres CO

i undergrunden, blot injektionen

sker i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF (vandramme) og 2006/118/EF (beskyttel-

se af grundvand mod forurening og forringelse). Derudover kan nævnes, at da det i givet fald

vil være tale om EOR og ikke ren CO

-lagring, som vil forøge trykket i formationen som ved

ren lagringsvirksomhed, vil dette ikke kunne få virkninger på grundvandsressourcerne. Se

også svaret under nr. 73.

Der vil ved konkrete projekter vedr. offshore-produktion af kulbrinter altid skulle udarbejdes

en fyldestgørende redegørelse om vurdering af virkningerne på miljøet. Såfremt et konkret

projekt må antages at kunne få mærkbar skadevirkning på miljøet på tværs af landegræn-

serne, vil en sådan redegørelse også blive sendt til det potentielt berørte land i henhold til

Espoo-konventionen.

DE_2 (NGO_DE)

DE_12 (Brancheorg_DE)

103

Især på grund af den mangelfulde bevisførelse for påstandene i miljø-

rapporten og manglen på vigtige nøgleoplysninger opfylder rapporten

ikke kravene til en ”strategisk miljøvurdering” for en plan med det

beskrevne omfang og vidtrækkende og grænseoverskridende virknin-

ger. Vi henviser især til konventionen om vurdering af virkningerne på

miljøet på tværs af landegrænserne og her specielt til artikel 4-6 og

appendiks II (Bundesgesetzblatt (Det tyske lovtidende), 2002).

104

Planen om via komprimering af CO

at udvinde eksisterende fossile

brændstoffer fra ukonventionelle aflejringssteder med lav koncentrati-

on, skal i henhold til OSPAR-kommissionens beslutninger fra 2007

ikke betragtes som CCS og er derfor heller ikke underlagt de tekniske

forskrifter for CCS i dette havområde (OSPAR 2007a, OSPAR 2007b,

se også de ratificerede ændringer af OSPAR-konventionen fra 2007),

men udelukkende de øvrige OSPAR-forskrifter for offshore olie- og

gasindustrien generelt. Det betyder, at de miljømæssige risici ved

anvendelsen af CO

her er endnu større og mere ukontrollerbare, end

Såfremt der i fremtiden bliver tale om konkrete CO

-EOR projekter, vil disse være underlagt

reglerne om CO

lagring i den danske lovgivning, som implementerer CCS-direktivet.

DE_2 (NGO_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvis planen havde været underlagt CCS. Der er tale om falsk varebe-

tegnelse, da målet ikke er ekstraktion af CO

fra biosfæren, men i

stedet udvinding af olie og gas via pumpning, hvilket også ville kunne

udføres med klimaneutral kvælstofgas.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.27. Før udstedelse af tilladelser

Nr.

105

Høringssvar

Da det drejer sig om en afgørelse fra en offentlig myndighed om ud-

bud og udstedelse af tilladelser, som opfylder definitionen af "plan",

som defineret i Artikel 6, stk 3 Direktiv 92/43/EØF, er det allerede i

denne del af processen omkring tildelingen af tilladelser i henhold til

den relevante danske lovgivning og ikke i den efterfølgende godken-

delsesprocedure – at der, efter vores mening – skal udføres en kon-

sekvensvurdering i.S.d. FFH-RL i forhold til de tilstødende Natura

2000-områder i den tyske, hollandske og britiske EEZ, og ligeledes for

de strengt beskyttede arter (marsvin, havfugle).

Svar (ENS)

Venligst se den indledende naturkonsekvensvurdering (bilag 2).

Høringspart

DE_17 (Myndighed_DE)

106

Vi beder Dem derfor om, at før der gennemføres nye udbud af tilladel-

ser til efterforskning og indvinding af olie og gas, at undersøge de

ovenfor stillede spørgsmål. Forudsat at undersøgelserne skulle kom-

me til et positivt resultat og modbevise vore bekymringer og forbehold,

foreslås det at koble en konkret overvågning til de enkelte tilladelser,

og de deraf følgende aktiviteter, således at sikkerheden og effektivite-

ten af afværgeforanstaltninger af de trufne beslutninger kan overvå-

ges. Hvis resultaterne ikke bekræfter antagelserne, bør det være

muligt at tilbagekalde licenser (tilladelser) og / eller senere kunne

pålægge dem yderligere vilkår.

Tilladelserne gives som kombinerede tilladelser. Dette indebærer, at rettighedshaveren til en

tilladelse har ret til at få tilladelsen forlænget med henblik på indvinding, hvis rettighedshave-

ren erklærer sit fund kommercielt og agter at foretage indvinding. Det er endvidere en forud-

sætning, at det efterforskningsprogram, rettighedshaveren har påtaget sig, er gennemført.

Dette fremgår af undergrundlovens § 13, stk. 2. De arbejdsprogrammer, der er knyttet til

tilladelserne, er opbygget og beskrevet sådan, at selskaberne efter gennemførelse af hver

fase (og accept fra Energistyrelsen af, at arbejdsprogrammet er gennemført) enten kan

tilbagelevere tilladelsen til staten eller forpligte sig til yderligere efterforskningsarbejde. Hvis

selskaberne forpligter sig til yderligere efterforskningsarbejde, har de også ret til at gennem-

føre arbejdsprogrammerne. Naturligvis forudsat, at arbejdsprogrammet i øvrigt kan udføres i

overensstemmelse med lovgivningen, og at selskaberne ikke misligholder vilkårene, som er

fastsat i eneretstilladelsen. En tilladelse til efterforskning og produktion af olie og gas efter

undergrundslovens § 5 fritager således ikke selskaberne for at indhente de tilladelser og

godkendelser, der i øvrigt er nødvendige i medfør af undergrundsloven og anden lovgivning.

Hvis selskaberne bag en tilladelse ikke kan indhente de nødvendige tilladelser eller opfylde

de krav, som lovgivningen fastsætter, herunder miljø- og sikkerhedsmæssige krav, vil det i

sin yderste konsekvens kunne indebære, at selskaberne ikke vil kunne gennemføre et

arbejdsprogram eller få mulighed for at indvinde en eventuel forekomst.

DE_17 (Myndighed_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

107

Der er betydelige bekymringer forbundet med injektion af CO

for at

øge olieproduktionen. Af hensyn til en international natur- og miljøbe-

skyttelse anmodes der hermed om endnu engang at genoverveje

udbud af tilladelser til injektion af CO

til at øge olieproduktionen.

Der er på nuværende tidspunkt ikke tale om at udbyde konkrete projekter til injektion af CO

med henblik på EOR. Projekter som måtte blive meddelt på baggrund af et udbud skal

underkastes en fuld VVM og om nødvendigt konsekvensvurdering i medfør af habitat- og

fuglebeskyttelsesdirektiverne, som kan udgøre grundlaget for relevante vilkår for tilladelsen.

DE_17 (Myndighed_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.28. Generel modvilje mod planen

Nr.

108

Høringssvar

Derfor skal vi indtrængende opfordre den danske regering til at bringe

denne utroværdige disharmoni til ophør ved ikke at give yderligere

licenser til at efterforske efter ny olie og gas i den danske del af Nord-

søen og til ikke at give tilladelser til EOR med injektion af CO

i eksi-

sterende felter.

Med andre ord lade de skønnede ”efterforskningsressourcer” og ”tek-

nologiske ressourcer” (de blå dele af figuren herunder) forblive i un-

dergrunden - svarende til 0-alternativet.

Svar (ENS)

Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har stor værdi for det danske samfund i form af

skatteindtægter, effekterne på handels- og betalingsbalancen og via overskuddet fra olie- og

gassektoren. Indvindingen af kulbrinter har bidraget til, at Danmark har været selvforsynen-

de med energi siden 1997. Olie- og gasproduktionen skaber desuden arbejdspladser for

mange mennesker, både på land og offshore. Danmark har en meget ambitiøs målsætning

om at frigøre sig fra fossile brændsler, men det er vigtig samtidigt at efterforske aktivt efter

nye kilder af fossile brændsler, da fossile brændsler vil være en vigtig del af energisystemet i

Danmark i mange år endnu hen imod målet om at Danmark kan blive uafhængigt af fossile

brændsler.

Høringspart

DK_3 (NGO_DK)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.29. Havstrategidirektivet

Nr.

109

Høringssvar

Kapitel5.1

VVM bekendtgørelsen (m. 639 af23-06-2012) bør også nævnes her.

Afsnittet vedrørende Havstrategidirektivet bør uddybes. Der er en del

relevante aktiviteter i gang i forhold til

Havstrategidirektivet, hvorfor ekstra foranstaltninger fra Energistyrel-

sen ikke anses for nødvendige

Svar (ENS)

Kun de overordnede love, konventioner, planer, m.v. som beskriver miljøbeskyttelsesmål er

taget med. VVM-bekendtgørelsen beskriver ikke et overordnet mål som sådan, men udmøn-

ter nogle nærmere bestemmelser mht. at opnå disse mål. I rapporten er indarbejdet en

overordnet beskrivelse af de miljøbeskyttelsesmål, som bl.a. Havstrategidirektivet indehol-

der. Af tabel 3.1 punkt 1 fremgår det at Energistyrelsen vil når det er relevant koordinere

med overvågningsprogrammer som er igangsat i forbindelse med havstrategidirektivet.

Høringspart

DK_8 (Brancheorg_DK)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.30. Internationale og nationale mål

Nr.

110

Høringssvar

Ad 5.1 Internationale og nationale mål Miljørapporten undlader at

nævne danske og EU energi- og klimamål som selvfølgelig relaterer

sig til udvinding af kulbrinter og til fangst og lagring af CO

Svar (ENS)

Af vejledning nr. 9664 af 18. juni 2006 om miljøvurdering af planer og programmer fremgår

det "I rapporten skal beskrives hvordan der i planen er taget hensyn til relevante miljøbe-

skyttelsesmål, der er fastlagt på internationalt plan, fællesskabsplan eller medlemstatsplan”.

Denne vejledning blev anvendt, da kapitlet ”internationale og nationale miljøbeskyttelsesmål”

blev skrevet. Der blev valgt at fokusere på miljøbeskyttelsesmål, som er formuleret entydigt

og i forhold til miljøpåvirkninger fra aktiviteter, der kan forekomme som følge af planen.

Høringspart

DK_5 (NGO_DK)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.31. Mangel på detaljeret beskrivelse af geologien

Nr.

111

Høringssvar

Der eksisterer ikke en detaljeret vurdering af den geologiske under-

grund, herunder gamle boringer, revner og sprækker og oplysninger

om det størst mulige område, som kan påvirkes af trykspidser og CO

/ "andre" bestanddele fra injektionen.

Svar (ENS)

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke et konkret projekt. Når der foreligger et konkret

projekt vil der ske en vurdering af lokalitetens egnethed til at injicere CO

i strukturen. Jævn-

før undergrundslovens § 23f.: Undergrundens egnethed til geologisk lagring af CO

afgøres

på grundlag af en karakterisering og vurdering af det potentielle lagringskompleks og det

omgivende område. Stk. 2. En geologisk formation i undergrunden kan kun vælges som

-lagringslokalitet, hvis der under de påtænkte betingelser for anvendelse ikke er væ-

sentlig risiko for udsivning, og der ikke er væsentlig risiko for miljø og sundhed. Stk. 4.

Klima- og energiministeren fastsætter nærmere regler om kriterier for karakterisering og

vurdering af, om en geologisk formation er egnet som CO

-lagringslokalitet.

DE_6 (NGO_DE, Amter_DE, Kommu-

ner_DE, Interesseorg_DE)

DE_10 (NGO_DE)

DE_13 (NGO_DE, Borger_DE)

112

I forhold til miljøpåvirkninger undersøges kun flora og fauna, primært

med fokus på støj. Virkningen på geologiske forandringer som f.eks.

infiltration i grundvandet undersøges ikke. Her er der et efterslæb i

forhold til at inddrage hidtil ukendte farer.

Se nr. 111. En vurdering af påvirkninger på geologien ved at injicere CO

kan først foretages

når der foreligger et konkret projekt. Når der foreligger et konkret projekt vil der for projektet

også skulle foreligge en VVM.

DE_1_3 (Interesseorg_DE)

DE_1_2 (Borger_DE)

DE_1_3 (Interesseorg_DE)

Høringspart

DE_1_1 (Borger_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.32. Jordskælv

Nr.

113

Høringssvar

I det foreslåede tilladelsesområde og dets omgivelser, forekommer

der regelmæssigt, nogle gange flere om året, jordskælv på op til 4,7

på Richter-skalaen, som kan forårsage skader langt væk. Eftersom

overvågning af seismisk aktivitet i planområdet er relativt nyt, kan

århundred- eller årtusind-jordskælv være kraftigere, uden at vi har

registreret det. Således er stabiliteten af boringerne, især hvad angår

de ældre boringer, ikke givet.

Svar (ENS)

Den danske del af Nordsøen vest for 6° 15' østlig længde er ikke et område, hvor der kan

forventes særlig tektonisk aktivitet. Kendskabet til den yngre del af den geologiske lagserie i

området tyder heller ikke på særlig tektonisk aktivitet. Der er registreret enkelte jordskælv i

planområdet, bl.a. et på 3,3 i 1982 og et på 4,2 i 1993. Skælvene har ikke haft betydning for

sikkerheden. Boringer, der anvendes til produktion og injektion, overvåges løbende og er

forsynet med sikkerhedsudstyr til forhindring af udslip. Se venligst tabel 3.1 punkt 2.

Høringspart

DE_1_1 (Borger_DE)

DE_6 (NGO_DE, Amter_DE, Kommu-

ner_DE, Interesseorg_DE)

DE_10 (NGO_DE)

DE_13 (NGO_DE, Borger_DE)

114

Stort set uafklaret, men i undersøgelser beskrevet som en mulighed,

er risikoen for en seismologisk

hændelse med pludselige stigninger af havoverfladen, hvor Nordfris-

land ville være særlig hårdt ramt. Som svaghedspunkter anføres

ingeniørvidenskaben især boringer, hvor en hundredeprocent effektiv

-stabil forsegling ind til nu ikke er fundet. Jordskælv som følge af

injektion af CO

er stadig uudforsket. Dette gælder også i sammen-

hæng med risikoen for lækager og eksplosive gasudslip (blowouts)

ved eksisterende naturlig seismisk aktivitet i planområdet, som i den

vestlige del, den såkaldte Tornquist Zone, en geologisk deformations-

zone eller svaghed i et pladetektonisk grænseområde mellem det

baltiske Skjold i Skandinavien og det østlige Centraleuropa - er indtil

videre ikke blevet tilstrækkeligt videnskabelig undersøgt og er heller

ikke behandlet i miljørapporten.

115

Da det kan komme til en pludselig stigning af havoverfladen kunne jeg

også frygte en tsunami, da Vadehavet er et lavvandsområde (fladt)

Se venligst nr. 66 og 111

DE_20_6 (Borger_DE)

Se venligst nr. 66, 111 og 113.

DE_20_1 (Politiker_DE, Borger_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

116

Injektionen af CO

kan forårsage mikro-jordskælv. Ved at der dannes

sprækker og forkastninger i de ovenliggende lag, kan der opstå poten-

tielle lækagepassager og udslip af CO

kan ikke udelukkes i de lange

løb.

Se venligst nr. 66 og 113

DE_1_2 (Borger_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.33. Planområdets aktuelle miljøsituation

Nr.

117

Høringssvar

I miljørapporten anvendes planområdets aktuelle miljøsituation som

reference for vurderingen af de planlagte aktiviteter (se f.eks. MR s.

3). Denne fremgangsmåde er efter vores mening utilstrækkelig, da

referenceværdien bør være den gode miljøtilstand og en naturlig

bestandsstørrelse for de dyrepopulationer, der skal vurderes.

Svar (ENS)

Jf. vejledning nr. 9664 af 18. juni 2006 "Vejledning om miljøvurdering af planer og program-

mer": Miljøstatus er den miljøtilstand, som er i et planlagt område, inden de planlagte æn-

dringer implementeres. Miljøstatus er vigtig i flere henseender:

– Miljøstatus er den nuværende tilstand, som den planlagte udvikling skal vurderes i forhold

til. Miljøstatus udgør således en referenceramme for miljøvurderingen.

– Miljøstatus danner udgangspunkt for 0-alternativet, som altid skal vurderes.

Høringspart

DE_2 (NGO_DE)

118

Planens omfang fremgår ikke klart af de fremsendte dokumenter.

Planens omfang og påvirkningsgrad kan derfor ikke vurderes. Således

er det f.eks. uklart, i hvilket område, hvert enkelt type udbud vil foregå,

hvorved evalueringen af potentielle miljøpåvirkninger bliver vanskelig-

gjort.

Planen omfatter nye udbud i området vest for 6° 15’ Ø med henblik på efterforskning og

produktion af olie og gas, samt mulig udnyttelse af tilladelser til injektion af CO

(for at øge

olieindvindingen) i eksisterende oliefelter vest for 6° 15’ Ø. Den eneste afgrænsning indenfor

planområdet er at udbud af tilladelser til injektion af CO

(for at øge olieindvindingen) kun

kan foregå i eksisterende oliefelter vest for 6° 15’ Ø, som det også fremgår af titlen til miljø-

rapporten.

DE_17 (Myndighed_DE)

119

Der foreslås ingen specifikke afhjælpende eller afværgende foran-

staltninger for planen, selvom de anses for væsentlige (s. 5 af SEA).

Af miljørapportens afsnit 1.5 fremgår det: "Der foreslås ingen særlige afværgeforanstaltnin-

ger af selve planen. Afværgeforanstaltninger anses dog for vigtige for at mindske påvirknin-

gen af havmiljøet fra de forskellige aktiviteter, som indgår i planen. Iværksættelse af nye

aktiviteter vil kræve VVM eller anden godkendelse fra Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, og

der vil i den forbindelse blive opstillet en række krav og afværgeforanstaltninger i forbindelse

med de forskellige aktiviteter." Det er korrekt at afværgeforanstaltninger anses for at være

vigtige, men vil først være muligt at fastsætte når der foreligger et konkret projekt, hvor der

kan ske en konkret vurdering af projektets påvirkning på miljøet, og derved fastsættes af-

værgeforanstaltninger og krav på baggrund af en konkret vurdering. Det er vanskeligt på

nuværende tidspunkt i SMV'en at fastsætte afværgeforanstaltninger, da disse afhænger af

projektets karakter, omfang, varighed osv. Se afsnit 4.2.4 vedrørende afværgeforanstaltnin-

ger i forbindelse med støj.

DE_17 (Myndighed_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.34. Begrundelse for fravalg i scopingfasen

Nr.

120

Høringssvar

Ud over de påvirkninger, vi vil komme nærmere ind på nedenfor,

hedder det f.eks. på side 25: ”Andre sandsynlige påvirkninger som for

eksempel på vand- og luftkvalitet blev under scoping-processen vurde-

ret til ikke at være væsentlige". Der gives ingen begrundelse af nogen

art for denne vurdering. En sådan begrundelse er dog efter vores

mening absolut nødvendig og bør derfor gives efterfølgende.

Svar (ENS)

Begrundelsen for fravalg af påvirkninger på vand- og luftkvalitet i scopingprocessen var

følgende: Vand - Gennemførsel af planen vil betyde, at der vil være udledning af forskellige

stoffer til havet både i forbindelse med efterforskningsaktiviteter og anlæg og drift af indvin-

dingsinstallationer. Udledningerne vil blandt andet stamme fra: Borespåner, boremudder og

færdiggørelsesvæsker i forbindelse med boringer; Udslip af kemikalier som f.eks. smøre-

midler fra faste installationer og fartøjer; Sort og gråt spildevand; Produktionsvand (kulbrinter

og PAH). Det vurderes, at risikoen for, at påvirkningen af vandkvaliteten ændres væsentligt

som følge af ændringen af aktivitetsniveau i forbindelse med planen er lille. Påvirkninger af

planen på vandkvalitet vurderes derfor at være uden betydning. Luft - Gennemførsel af

planen vil betyde, at der vil være luftemissioner af CO

samt NOX og SO

både i forbindelse

med efterforskningsaktiviteter og anlæg og drift af indvindingsinstallationer. Emissionerne vil

blandt andet stamme fra: Emissioner fra transportaktiviteter; Emissioner fra produktion af

materiel; Emissioner fra el-produktion samt kompressorer; Emissioner fra sikkerhedsmæs-

sig afbrænding af kulbrinter (flaring); Emissioner fra oliebaseret boremudder, som dog ikke

udledes til havet. Der vil desuden være emissioner forbundet med brug af de kulbrinter, der

tilvejebringes i forbindelse med planen. CO

-emissioner er et globalt miljøproblem og en

øget udledning af CO

i forbindelse med planen betyder, at der skal reduceres andre steder

i Danmark og EU. Det vurderes, at risikoen for, at påvirkningen af luftkvaliteten ændres

væsentligt som følge af ændringen af aktivitetsniveau i forbindelse med planen er lille. På-

virkninger af planen på luftkvalitet vurderes derfor at være uden betydning.

Høringspart

DE_2 (NGO_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

121

Energistyrelsen har under scoping foretaget en problematisk ind-

skrænkning af miljørapportens genstandsområde. Vi finder det såle-

des kritisabelt, at planens klimapåvirkning helt udelades, samt at CO

EOR som en helt nye dimension i dansk energi- og klimapolitik, slet

ikke beskrives og vurderes i et strategisk perspektiv.

I scoping-fasen blev påvirkningen af luftkvaliteten vurderet som følger: Gennemførsel af

planen vil betyde, at der vil være luftemissioner af CO

samt NOX og SO

både i forbindelse

med efterforskningsaktiviteter og anlæg og drift af indvindingsinstallationer. Emissionerne vil

blandt andet stamme fra: Emissioner fra transportaktiviteter; Emissioner fra produktion af

materiel; Emissioner fra el-produktion samt kompressorer; Emissioner fra sikkerhedsmæs-

sig afbrænding af kulbrinter (flaring); Emissioner fra oliebaseret boremudder, som dog ikke

udledes til havet. Der vil desuden være emissioner forbundet med brug af de kulbrinter, der

tilvejebringes i forbindelse med planen. CO

-emissioner er et globalt miljøproblem og en

øget udledning af CO

i forbindelse med planen betyder, at der skal reduceres andre steder

i Danmark og EU.

Det vurderes, at risikoen for, at påvirkningen af luftkvaliteten ændres væsentligt som følge af

ændringen af aktivitetsniveau i forbindelse med planen er lille. Påvirkninger af planen på

luftkvalitet vurderes derfor at være uden betydning, og bliver ikke vurderet i miljørapporten.

Herudover kan der henvises til rapporten "Samfundsøkonomisk analyse af CCS/EOR i

Danmark, dec. 2012", som Energistyrelsen har fået udarbejdet og kan findes på

www.ens.dk.

DK_5 (NGO_DK)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.35. Kumulativ analyse

Nr.

122

Høringssvar

Som følge af det planlagte projekt må man i planområdet påregne en

kraftig øgning inden for skibstrafik, helikopterflyvninger samt intensive

byggearbejder. Mange havdyr reagerer på sådanne forstyrrelser med

en udpræget undgåelses- og flugtadfærd, og mange af livsfunktioner-

ne som f.eks. fødesøgning og yngleadfærd begrænses. Det er f.eks.

påvist, at udbredelsen af de sjældne og strengt beskyttede lommer

påvirkes kraftigt af skibstrafikken på grund af lommernes store flugtaf-

stand på flere kilometer (Mendel & Garthe 2010). Sådanne effekter

skal der tages højde for i en kumulativ analyse af de miljøpåvirkninger,

der kan forventes.

Det er især vigtigt, at der kan forekomme kumulative effekter med

andre lydkilder, hvis virkninger bør inddrages ved udarbejdelsen af et

omfattende støjdæmpningskoncept.

SMV'en fremlægger ikke om der er kumulative effekter mellem de

enkelte udbud.

Hertil kommer, at der ikke nævnes nogen form for tidshorisont for den

eksisterende og fremtidige produktion med og uden forbedret olieind-

vinding (EOR). Dette vanskeliggør at estimere, omfanget af (signifi-

kante) kumulative påvirkninger fra projekter i de tilstødende dele af

den tyske EØZ (havmølleparker).

Svar (ENS)

Se afsnit 4.2.4.

Høringspart

DE_2 (NGO_DE)

123

Se afsnit 4.2.4.

DE_2 (NGO_DE)

124

Se afsnit 4.2.4.

DE_17 (Myndighed_DE)

125

Det er vanskeligt at komme med en tidshorisont for fremtidig produktion på nuværende

tidspunkt og i denne SMV, da dette er afhængigt af antallet af fund, om fundene er økono-

misk rentable at udbygge, de tilstedeværende mængder i de enkelte fund, indvindingsgra-

den i reservoirbjergarten etc. Tidshorisonten for produktion med og uden EOR afhænger af

det konkrete projekt, og vil blive belyst i udbygningsplanen og VVM'en for et konkret projekt

når et projekt foreligger. For kumulative påvirkninger se afsnit 4.2.4.

DE_17 (Myndighed_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.36. Støj: Seismiske undersøgelser og boringer

Nr.

126

Høringssvar

Derudover findes der en lang række videnskabelige publikationer, som

påviser effekten af antropogen støj samt seismiske undersøgelser på

fisk (f.eks. Løkkeborg, 1991; Pearson et al., 1992; Skalski et al., 1992;

Turnpenny et al., 1994; McCauley et al., 2000, 2003; Popper, 2003;

Slotte et al., 2004). Vi anbefaler på det kraftigste en gennemgang og

analyse af denne litteratur.

Diskrete akustiske målinger sammenholdt med de geomorfologiske og

oceanografiske betingelser i planområdet er nødvendige for at kunne

udarbejde korrekte lydspredningsmodeller. De udgør grundlaget for at

kunne beregne konkrete tærskler for skader og forstyrrelser hos dyre-

ne og udarbejde hensigtsmæssige foranstaltninger for at undgå disse.

Den vurdering, der er fremlagt i rapporten, skal suppleres med oven-

nævnte, og vurderingen af miljøpåvirkningerne bør gentages med en

uvildig og objektiv indstilling til resultatet. Her bør man også inddrage

de særlige forhold, der gør sig gældende ved en lydkilde i bevægelse.

Det bør derfor undersøges, om der allerede er udført seismiske un-

dersøgelser i planområdet, hvis resultater kan anvendes. Så vidt vi

ved, har firmaet Wintershall for nogen tid siden udført seismiske un-

dersøgelser omkring Doggerbanke. Vi anmoder derfor om offentliggø-

relse af samtlige resultater af disse undersøgelser for at kunne anven-

de dem i forbindelse med planen. Dette falder efter vores mening ind

under det punkt i miljørapporten, der hedder: ”Vurdering og tolkning af

eksisterende data” (se MR s. 7).

Vi kræver derfor, at alle alternativer først undersøges, og at det i så

stort omfang som muligt undgås at anvende luftkanoner, samt at alle

disponible afværgeforanstaltninger skal anvendes bindende og derfor

skal forankres i den pågældende bygherres miljøhandlingsplan.

Svar (ENS)

Se venligst afsnit 4.2.1 og 4.2.4.

Høringspart

DE_2 (NGO_DE)

127

I forbindelse med konkrete projekter kan det være relevant at udarbejde lydspredningsmo-

deller, jf. tabel 3.1 nr. 1a.

DE_2 (NGO:DE)

128

Data, som gennem tiden er indsamlet, som en del af et arbejdsprogram i en eneretstilladel-

ser til efterforskning og produktion af kulbrinter, er de første fem år fortrolige, og hvis tilladel-

sen bliver tilbageleveret før er data fortrolige i 2 år fra det tidspunkt hvor de var tilvejebragt.

Dette gælder også data indsamlet i Wintershalls tilladelser. Data købes enten af rettigheds-

haveren eller GEUS, og har dermed en kommerciel værdi. Afsnittet 'Vurdering og tolkning af

eksisterende data' i miljørapporten vedrører rettighedshaverens vurdering og tolkning af

eksisterende data for at lokalisere evt. prospekter i området, og inden rettighedshaveren

selv indsamler nye data.

Det er relevant at undersøge, hvilke alternative teknologier, der kan anvendes, jf. tabel 3.1

nr. 1c. I tilladelserne stilles typisk vilkår om afværgeforanstaltninger og deres omfang (se

afsnit 4.2.4). Et vilkår i en tilladelse er et bindende krav for den, der får tilladelsen. Der stilles

normalt ikke krav til, hvorledes opfyldelsen af vilkåret skal styres.

DE_2 (NGO:DE)

DE_8 (Myndighed_DE)

129

DE_2 (NGO:DE)

DE_8 (Myndighed_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

130

Derudover findes der i dag brugbare metoder, der kan anvendes som

støjsvage alternativer til seismiske undersøgelser (Weilgart, 2010). Til

disse alternativer hører ud over et stort antal andre muligheder for

lydgiver og lydmodtager også den marine vibrationsteknologi, som

efterhånden er tilgængelig på markedet. Vi anbefaler på det kraftigste

at påbyde brugen af disse alternativer, indtil det eventuelt måtte blive

påvist, at de ikke er i stand til at give svar på de specifikke problemstil-

linger.

Det er absolut nødvendigt at udvikle passende lydspredningsmodeller,

hvor der anvendes diskrete akustiske målinger og tages hensyn til de

geomorforlogiske og oceanografiske betingelser.

Vi anser det også for ufravigeligt, at der udarbejdes og gennemføres

et omfattende moniteringsprogram, som integrerer de kumulative

miljøpåvirkninger fra alle antropogene aktiviteter i de danske og de

tilstødende EU-nabolandes farvande.

Med udgangspunkt i tidligere erfaringsværdier og gennemgang af

relevant litteratur (se kapitel 3.1) går BfN ud fra, at seismiske målinger

i reglen langt overskrider støjdæmpningsværdien for støjbegivenheder

(SEL) på 160 dB på 750 meters afstand fra emissionsstedet og kan

resultere i fysisk beskadigelse (midlertidig eller permanent forskydning

af høretærsklen) og endda til drab af marine pattedyr, især marsvin.

Det samme må antages at være tilfældet for nedramningsarbejder

f.eks. ved fundering af platforme uden tilstrækkelige støjminimerende

foranstaltninger.

Se venligst nr. 129

DE_2 (NGO_DE)

131

Se svar på nr. 127.

DE_2 (NGO_DE)

132

Se venligst afsnit 4.2.4..2.

DE_2 (NGO_DE)

133

Støj fra seismiske målinger og fra nedramningsaktiviteter afhænger af udformningen af det

konkrete projekt. Der kan derfor ikke generelt antages, at støjbegivenhederne overskrider de

nævnte værdier. Se venligst afsnit 4.2.4.2 og kapitel 6 i denne redegørelse.

DE_8 (Myndighed_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

134

Selvom tærskelværdien på 160 dB overholdes, fører undervandsstøj

til fordrivelse/forstyrrelse af havpattedyr inden for en større omkreds

(se afsnit 3.1 ). Derudover et det vigtigt at være opmærksom på, at

byggeriet af offshore-vindmølleparker fører til støjudledning til de tyske

og britiske EEZ, hvis kumulative effekt der skal tages højde for ved en

undersøgelse af foreneligheden med FFH-direktivet. Installationen af

boreplatforme til efterforsknings- eller indvindingsboringer kan – alt

efter sitet – ligeledes påvirke bevaringsmålsætningerne negativt især i

FFH-området ”Doggerbanke”, f.eks. levestedstypen ”sandbanker”

(kode 1110) samt derudover betyde forstyrrelser af morfodynamikken,

hydrodynamikken, arter og habitater, især benthoshabitater.

Foranstaltninger til forebyggelse og reduktion af de nævnte grænse-

overskridende virkninger er mulige og skal gennemføres (se kap. 4).

Det vedrører især støjdæmpende foranstaltninger i forbindelse med

seismiske undersøgelser og installation af platforme.

På grund af lydens spredning over et meget stort område virker de

afværgeforanstaltninger, der normalt anvendes ved seismiske under-

søgelser (f.eks. sikkerhedszoner, pinger, anvendelse af MMO’er, soft-

start procedurer)17 enten slet ikke eller kun i området umiddelbart

omkring seismikskibet. Ud over dette lille område er de nævnte foran-

staltninger kun i et begrænset omfang eller slet ikke egnede til at

afværge forstyrrelser. En kontrol af foranstaltningerne eller overholdel-

sen af sikkerhedszonerne er oftest kun mulig ved gode sigtbetingelser

samt om dagen.

Seismiske undersøgelser, hvor der anvendes luftkanoner i udpegede

og anerkendte beskyttelsesområder er i stærk modstrid til den euro-

pæiske arts- og naturbeskyttelseslovgivning efter habitat- og fugledi-

rektivet og er derfor ikke muligt at godkende.

Seismiske undersøgelser falder ikke ind under de nuværende regler

om krav for en formel Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM). Vi

anser påvirkningerne af seismiske undersøgelser for meget alvorlige,

Se venligst afsnit 4.2.4.2 og kapitel 6 i denne redegørelse.

DE_8 (Myndighed_DE)

135

Se afsnit 4.2.4 og tabel 3.1 nr. 1c.

DE_8 (Myndighed_DE)

136

Se afsnit 4.2.4 og tabel 3.1 nr. 1c.

DE_8 (Myndighed_DE)

137

Myndighederne/Energistyrelsen er opmærksom på, at der skal tages særlige hensyn i eller i

nærheden af habitat- og fuglebeskyttelsesområder, bl.a. beroende på udpegningsgrundlaget

for områderne, jf. afsnit 4.2.2 og 4.2.4.

DE_10 (NGO_DE)

138

I Danmark er VVM-direktivet implementeret i lovgivningen. Der er ikke krav om gennemfø-

relse af en VVM i forbindelse med seismiske undersøgelser.

DE_18 (Myndighed_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at vi beder om gennemførelse af en VVM.

139

Der lægges stor vægt på til at især lyd-intensive aktiviteter undlades

især med hensyn til havpattedyr. Der bør kun anvendes luftkanoner

med en optimeret størrelse og design, således at luftkanondesignet

skal sikre unødvendige frekvenser.

Afsnit 5.3.5: Det anbefales, at der ikke kun ses på de potentielle effek-

ter af undervandsstøj, men at tidsaspektet i påvirkningen også søges

vurderet. Specifikt er støjpåvirkningen iht. ramning af foringsrør. I det

omfang det er muligt bør påvirkningen vurderes i forhold til årstid - er

der perioder på året, hvor aktiviteten har større påvirkning end andre,

og i forhold til varighed - kan der blive tale om flere tæt på hinanden

følgende ramningsbegivenheder (af 8-12 timer) og hvilken konsekvens

kan dette i givet fald have.

Rapporten bør forholde sig til, at planen medfører en øget lydpåvirk-

ning i såvel intensitet (antal begivenheder), geografi (flere aktive felter)

og tid (mange aktiviteter der tidsmæssigt overlapper eller afløser

hinanden), og at disse aktiviteter finder sted samtidigt med, at der

også er øget aktivitet i andre sektorer (f.eks. havvindmøller og skibs-

fart), hvilket påfører lydsensitive organismer en betydeligt øget påvirk-

ning.

Vedr. “Increase in level of noise from pile driving and seismic sur-

veys.”

Der konkluderes, at Impact er Minor i forbindelse med forstyrrelse. I

afsnittet ovenfor beskrives, at en seismisk undersøgelse muligvis kan

holde havpattedyr bort fra et område i månedsvis, reducere dyrenes

kommunikationsafstand og øge stressniveauer. Hvis der på grund af

det øgede aktivitetsniveau pågår flere samtidige undersøgelser, er det

vanskeligt at forstå, hvordan påvirkningen kan vurderes som lille.

Det er relevant at undersøge, hvilke alternative teknologier, der kan anvendes, jf. tabel 3.1

nr. 1c. I tilladelserne stilles typisk vilkår om afværgeforanstaltninger og deres omfang, jf.

afsnit 4.2.4. Et vilkår i en tilladelse er et bindende krav for den, der får tilladelsen. Der stilles

normalt ikke krav til, hvorledes opfyldelsen af vilkåret skal styres.

Varigheden af nedramningsprojekter er vanskelig at påvirke, da varigheden er stærkt af-

hængig af det konkrete projekt. Det er Energistyrelsens vurdering at vilkår og procedurer for

seismiske undersøgelser og boringer i forhold til støj, vil variere afhængigt af lokalitet, tids-

punkt på året, undersøgelsens varighed mm. Eksempelvis kan et krav i forbindelse med

godkendelse af en boring være, at støj i forbindelse med nedhamring af foringsrør måles,

hvis boringen planlægges udført i nærheden af et internationalt naturbeskyttelsesområde.

DE_18 (Myndighed_DE)

140

DK_7 (Myndighed_DK)

141

Se venligst afsnit 4.2.4.

DK_7 (Myndighed_DK)

142

Se venligst afsnit 4.2.7.

DK_7 (Myndighed_DK)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

143

Kapitel3.4

Afsnit 2: Det er nævnt, at forundersøgelser ikke er omfattet af krav om

formel miljøvurdering. Det vil dog være relevant at nævne, at der skal

gennemføres konsekvensvurdering vedrørende internationale natur-

beskyttelsesområder, og vurdering af om en aktivitet vil forstyrre visse

beskyttede arter. Dette er ikke nyt, det var også en del af den tidligere

VVM bekendtgørelse. I afsnittet er anført flere paragraffer i parenteser.

Det er ikke helt klart hvilken lovgivning, der refereres til.

Energistyrelsen medgiver, at Kapitel 3.4, Afsnit 2 bør nævne konsekvensvurderinger vedrø-

rende naturbeskyttelsesområder samt at lovhenvisningerne i et vist omfang er upræcise.

Det præciseres hermed: Gennemførelse af seismiske forundersøgelser forudsætter tilladel-

se enten efter § 3 (forundersøgelsestilladelse uden eneret) i lov om anvendelse af Dan-

marks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september 2011, eller efter lovens §

5 (eneretstilladelse). Derudover skal udstyr, program og udførelsesmåde for de enkelte

undersøgelser godkendes efter undergrundslovens § 28.

En seismisk undersøgelse er ikke omfattet af bestemmelserne om miljøkonsekvensvurde-

ring (VVM-redegørelse) i bekendtgørelse nr. 632 af 11. juni 2012 om VVM, konsekvensvur-

dering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved

efterforskning og produktion af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. off-

shore. Seismiske undersøgelser er imidlertid omfattet af samme bekendtgørelses bestem-

melser om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og af

bekendtgørelsens bestemmelser om beskyttelse af visse arter, dvs. de arter, der er nævnt

habitatdirektivets bilag IV, litra a. Arterne omfattet af bilag IV, litra a, er bl.a. alle arter af

hvaler, herunder marsvin. I forhold til seismiske undersøgelser finder bestemmelserne

anvendelse i forbindelse med behandling af ansøgninger om godkendelse efter under-

grundslovens § 28.

DK_8 (Brancheorg_DK)

144

Seismiske undersøgelser med anvendelse af trykluftkanoner i udpe-

gede og anerkendte beskyttelsesområder står efter miljøorganisatio-

nernes vurdering i stærk modstrid med den tyske naturbeskyttelseslov

i henhold til FFH-direktivet og direktivet om beskyttelse af vilde fugle

og kan derfor ikke godkendes.

Til slut er der på side 7 i rapporten omtalt seismiske undersøgelser

gennem produktionsfasen, uden at der er angivet yderligere detaljer.

Såfremt der hermed menes yderligere undersøgelser ud over dem,

der er beskrevet i kapitel 3.4. i miljørapporten, vil vi hermed gøre

opmærksom på, at alle relevante aspekter i denne fælles udtalelse

også gælder for sådanne seismiske undersøgelser i produktionsfasen.

Her er det især vigtigt at være opmærksom på kumulative virkninger.

Myndighederne/Energistyrelsen er opmærksom på, at der skal tages særlige hensyn i eller i

nærheden af habitat- og fuglebeskyttelsesområder, bl.a. beroende på udpegningsgrundlaget

for områderne, jf. afsnit 4.2.2.

DE_2 (NGO_DE)

145

Der henvises til beskrivelsen i afsnit 3.4 i miljøvurderingen, der omfatter seismiske undersø-

gelser i produktionsfasen.

DE_2 (NGO_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

146

Desværre indeholder miljørapporten ingen oplysninger om de tekniske

specifikationer for de anvendte luftkanonsystemer. En vurdering af

virkningerne er kun mulig, når man kender udgangslydstyrken. For at

kunne udarbejde en prognose for de forventede støjemissioner er det

nødvendigt at kende de anvendte seismiske systemers tekniske

egenskaber. Det ideelle ville være en angivelse af en præcis modula-

tion under de givne hydrografiske betingelser. Nøjagtige måleværdier

er en stor mangel i miljørapporten. Det er derfor ikke muligt at foretage

en vurdering af miljøpåvirkningerne.

Det betyder, at ansøgninger om byggetilladelse på forhånd skal inde-

holde en omfattende beskrivelse af ansøgerens foranstaltninger til

undgåelse og minimering af støj. Udæmpede nedramningsarbejder

skal generelt undgås. Derudover skal alle støjintensive aktiviteter

koordineres tidsmæssigt og rumligt, så mobile dyregrupper får mulig-

hed for at undvige. Det er afgørende, at marsvinene altid kan finde

støjsvage eller støjfrie områder til fødesøgning og yngelpleje. Sluttelig

skal alle byggeprojekter suppleres med en uafhængig naturbeskyttel-

sesfaglig effektmonitering (se også kapitel 2.6).

Da der kun findes ganske få eller slet ingen målinger af undervands-

støj, som udgår fra boringer, er det ikke muligt at foretage en vurde-

ring af de boringsmetoder, der er angivet i rapporten. Det må dog

antages, at der alt efter undergrund vil forekomme en betragtelig

støjpåvirkning (BfN, 2011).

. Vi kræver derfor, at alle alternativer undersøges, og at der i så stort

omfang som muligt undgås at anvende luftkanoner. Alle disponible

afværge- og støjminimeringsforanstaltninger skal anvendes bindende

og skal derfor forankres i den pågældende bygherres miljøhandlings-

plan.

På baggrund af den foreliggende viden er der ved seismiske målinger

risiko for skader eller drab samt betragtelige forstyrrelser, såfremt der

ikke iværksættes egnede afværgeforanstaltninger, og såfremt de

I forbindelse med konkrete projekter kan det være relevant at udarbejde lydspredningsmo-

deller. Se tabel 3.1 nr. 1a og 1c.

DE_2 (NGO_DE)

147

Der stilles krav til VVM-redegørelse i forbindelse med ansøgning om "byggetilladelse",

hvilket dermed omfatter en beskrivelse af foranstaltninger til mitigering af støj. Se venligst

afsnit 4.2.2. og 4.2.4

DE_2 (NGO_DE)

148

Der er mulighed for at stille krav til at gennemføre relevante målinger i forbindelse med

tilladelser. Se venligst afsnit 4.2.2. og 4.2.4, samt tabel 3.1 nr. 1c.

DE_2 (NGO_DE)

149

Det er relevant at undersøge, hvilke alternative teknologier, der kan anvendes. Se tabel 3.1

nr. 1c. I tilladelserne stilles typisk vilkår om afværgeforanstaltninger og deres omfang, jf.

afsnit 4.2.4. Et vilkår i en tilladelse er et bindende krav for den, der får tilladelsen. Der stilles

normalt ikke krav til, hvorledes opfyldelsen af vilkåret skal styres.

DE_2 (NGO_DE)

150

Se venligst nr. 149.

DE_8 (Myndighed_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ovennævnte tærskelværdier ikke overholdes.

151

• Sikring af overholdelsen af støjdæmpningsværdien for det enkeltstå-

ende lydtrykniveau på 160 dB (SEL) på 750 meters afstand fra emis-

sionsstedet; især o fremlæggelse af et projektspecifikt støjdæmp-

ningskoncept i godkendelsesproceduren; gennemførelse af effektive

støjminimerende foranstaltninger og forflytningsforanstaltninger.

Koordinering af støjintensive arbejder med andre projekter for at mi-

nimere den samlede støjudledningsperiode eller sikre tilstrækkelige

undvigearealer uden støjudledning. Undladelse af særligt støjintensive

arbejder i bestemte områder og på særligt følsomme tidspunkter (se

kapitel 3.4), hvis disse er egnede til at udløse artsbeskyttelsesretligt

relevante forstyrrelser.

Se venligst nr. 149. Støj fra seismiske målinger og fra nedramningsaktiviteter afhænger af

udformningen af det konkrete projekt. Der kan derfor ikke generelt antages, at støjbegiven-

hederne overskrider de nævnte værdier. Vurdering af de kumulative effekter inddrages så

vidt muligt i konsekvensvurderinger efter habitatdirektivet. Myndighederne vil følge med i

udviklingen af støjdæmpende foranstaltninger, jf. tabel 3.1 nr. 1c. Der stilles krav i tilladel-

serne om at afværgende foranstaltninger skal følge "best practice" i henhold til anbefalinger

fra DCE. Se venligst afsnit 4.2.4.

DE_8 (Myndighed_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.37. Boring af brønde, installation af platforme og etablering af rørledninger

Nr.

152

Høringssvar

De underskrivende miljøorganisationer kræver derfor, at støjdæmp-

ningsværdien på 160 dB ikke overskrides, og at den tilpasses antallet

af lydimpulser (nedramningsslag), eller at der anvendes alternative,

støjsvage funderingsmetoder. Her skal der også tages højde for andre

byggepladser og antropogene støjkilder i nærheden. Derudover er det

vigtigt, at intensiteten af undervandsstøjen ved piloteringsarbejder

sænkes så meget som overhovedet muligt ved hjælp af alle til rådig-

hed stående tekniske støjreduktionsforanstaltninger. Der findes her

flere metoder, hvis effektivitet er blevet påvist i en lang række test og i

praktisk brug – som eksempler kan her nævnes boblegardin og koffer-

dam (Koschinski & Lüdemann, 2011).

Svar (ENS)

Se venligst svar til nr. 151.

DE_2 (NGO_DE)

153

Vi anbefaler derfor, at der udføres målinger ved sammenlignelige

projekter eller eksperimentelt, så der kan foretages en vurdering af

boringens virkning på havmiljøet.

Efterforsknings- og indvindingsplatforme

• Tilpasning af boretidsrummet

• Støjsvag installation af standrøret ved hjælp af boring i stedet for

støjintensiv nedramning

• Anvendelse af støjdæmpende foranstaltninger (f.eks. boblegardin)

ved installation af platforme eller anvendelse af støjsvage funderinger

(f.eks. suction buckets)

• Minimering af mængden af boreskærver

• Korrekt bortskaffelse af vandbaseret boreslam og vandbaserede

boreskærver enten ved dumpning på land eller ved rengøring

• Reduktion af kollisionsrisikoen for fugle (indirekte belysning af plat-

formen, ingen udstrålende lygter, afbrænding af kulbrinter kun ved

dagslys), i det omfang det ikke strider mod andre forskrifter

• Bortskaffelse af affald på land og behandling af spildevand.

Boringens virkning på havmiljøet er blevet belyst i VVM'er for udbygninger i den danske del

af Nordsøen. VVM'erne kan findes på http://www.ens.dk/da-

DK/UndergrundOgForsyning/Olie_og_gas/Miljoe/VVM/Sider/Forside.aspx.

I forbindelse med et konkret projekt ville der skulle foreligge en VVM redegørelse, som skal

belyse de væsentlige påvirkninger på miljøet. Det er først i forbindelse med et konkret pro-

jekt at der kan tages stilling til de listede punkter, og hvorledes miljøpåvirkningerne kan

minimeres, jf. afsnit 4.2.2.

DE_2 (NGO_DE)

154

DE_8 (Myndighed_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

155

En specifik vurdering af udledningen af stoffer under byggearbejderne

vil ikke blive foretaget her. Vi gør dog opmærksom på, at oplysninger-

ne i miljørapporten vedrørende udledning af stoffer generelt er meget

vage og ikke kvantitative. Det fremgår således ikke, hvilke stof- og

forureningsudledninger der forventes i hvilket omfang. Det nævnes, at

Miljøstyrelsen kan give tilladelse til bortskaffelse af materialer fra selve

boreoperationen. Det fremgår dog ikke tydeligt, om det rent faktisk er

meningen, og heller ikke, hvordan fremgangsmåden har været ved de

hidtidige planer. Også her ville mere detaljerede oplysninger og større

klarhed gøre miljørapporten mere troværdig.

Kvantitative oplysninger omkring udledte stoffer er først tilgængelige ved et konkret projekt.

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at give kvantitative oplysninger om udledte stof-

fer, da disse kan variere fra projekt til projekt både i art og mængde. Det er heller ikke muligt

på nuværende tidspunkt at oplyse, hvor mange projekter der vil komme, dette afhænger af

hvor mange tilladelser til efterforskning og produktion af olie og gas der meddeles, og hvilke

arbejder disse resulterer i. Det er et lovgivningsmæssigt krav at Miljøstyrelsen skal give

tilladelse til bortskaffelse af materialer fra selve borearbejdet i forbindelse med boreoperati-

onen. Herudover kan nævnes at for at mindske miljøpåvirkningerne fra udledningen af

kemikalierester substitueres miljøskadelige kemikalier med mindre miljøskadelige kemikali-

er, hvor det er muligt. Udledningen af olierester søges også begrænset. Regulering af

udledningen: Udledninger til havet reguleres af havmiljøloven og miljøministerens Offshore-

handlingsplan, der bl.a. sætter mål for udledningen af olieholdigt vand. Desuden har Dan-

mark gennem aftaler i den internationale havmiljøkonvention, OSPAR, forpligtet sig til at

regulere udledningerne i lighed med de øvrige Nordsølande.

Se svar til nr. 151.

DE_2 (NGO_DE)

156

Det skal helt klart udelukkes, at der ved start og i løbet af arbejdet

befinder sig havpattedyr i området.

De produktions relaterede udledninger er sædvanligvis:

- Udledning af rester af kulbrinter og vand fra undergrunden ("produkti-

onsvand")

og injiceret havvand. Vi går ud fra, at det er udelukket at der vil være

udledning af produktionsvand ( ”Zero emission”)til havet fra et nyt

produktionsanlæg. Designet af et produktionsanlæg skal være således

at der ikke vil blive udledt produktionsvand. Rensningsanlæg til pro-

duktionsvand hører til nutidens teknologi og skal installeres på anlæg-

get.

Det er bemærkelsesværdigt, at man ikke har villet anvende betegnel-

sen frakturering eller ”fracking” for den teknik, som anvendes: ”For at

optimere produktionsegenskaberne af brønden, stimulering kan også

forekomme – nedpumpes væsker og kemikalier under højt tryk – for at

øge væskestrømningen mod brøndene.”

DE_18 (Myndighed_DE)

157

Udledning af produktionsvand er omfattet af udledningstilladelser givet af Miljøstyrelsen. Der

er ikke et generelt forbud mod udledning af produktionsvand for nye installationer, men der

stilles krav til rensning m.v.

DE_18 (Myndighed_DE)

158

Stimuleringsteknikken, hvor der nedpumpes væsker og kemikalier under højt tryk for at øge

væskestrømningen mod brønden, kaldes også frakturering eller populært 'fracking'.

DK_3 (NGO_DK)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

159

”Det er endnu ikke påvist, at udledning af produktionsvand under de

forhold, der gælder i den danske del af Nordsøen, medfører negative

påvirkninger af miljøet, men stoffernes iboende egenskaber (nogle af

dem er carcinogene eller mutagene) giver anledning til bekymring.”

Når myndighederne har denne – efter vor mening helt berettigede –

bekymring, så må dokumentationspligten vendes om, så det bliver et

krav til producenterne af olie og gas, at de skal dokumentere, at deres

udledning af produktionsvand ikke medfører negative påvirkninger af

miljøet for at få tilladelse hertil.

Det anbefales, at de samlede bidrag fra de enkelte offshore operatio-

ner anskueliggøres (størrelsesordner for udledningsmængder af de

forskellige stoffer pr operation (boringer) eller pr. år (produktionsvand)

eller lignende må kunne fremskaffes) med det formål at kunne vurdere

offshoreaktiviteternes bidrag til den kumulative belastning af Nordsøen.

Vedr. “Increase in noise from platforms and vessel traffic etc.”

Det konkluderes, at Impact er Minor. Naturstyrelsen mener ikke, at der

i øjeblikket er viden til at konkludere dette, også hvad angår kumulative

effekter.

I forbindelse med VVM (Mærsk olie og gas, VVM juli 2011) er der anført at:

”Men det er i forbindelse med VVM undersøgelser vurderet, at koncentrationer er så lave at

de ikke udgør en signifikant risiko for miljøet.”

DK_3 (NGO_DK)

160

Dette vil indgå i forbindelse med arbejdet der foregår i havstrategidirektiv-regi, hvor overvåg-

ningsprogrammer og indsats planer skal foreligge 15. juli 2014.

DK_7 (Myndighed_DK)

161

Som baggrund for vurderingen af at øget støj fra platform og fartøjer mm. giver en mindre

påvirkning på havpattedyr, er det forudsat, at stigningen i aktivitet forventes at være lille

sammenlignet med det nuværende niveau. Det medgives, at der er en vis usikkerhed om-

kring, i hvilken grad det nuværende støjniveau påvirker havpattedyr, ligesom det er usikkert,

hvilke andre konkrete aktiviteter, der kan forårsage kumulative effekter i forbindelse med støj

fra en platform eller fartøjer i transport til og fra en platform.

Det er derfor også vigtigt at understrege, at der i forbindelse med en evt. anlæggelse af en

ny platform skal foretages konkrete vurderinger af, hvor meget støj platformen og transport

til og fra platformen vil generere, hvor meget støj, der i forvejen er i området, og hvilke aktivi-

teter og projekter, der kan forårsage kumulative effekter. SMVens vurdering af, at den for-

ventede stigning i aktivitetsniveau kun vil medføre en mindre påvirkning er ikke ensbetyden-

de med, at et konkret projekt uanset udformning, kumulative effekter mv. kun vil resultere i

en mindre påvirkning. Konkrete projekter skal godkendes efter gældende regler.

DK_7 (Myndighed_DK)

162

KapiteI3.5.1

Afsnit 3. Der står at det ikke er tilladt at udlede drænvand med et

olieindhold på over 10 mg/I

Nordsøområdet i forbindelse med boreoperationer. Her savnes en

Referencen er DONGs Hejre VVM (”DONG Energy 2011” – allerede i referencelisten). Ifølge

MARPOL reglerne er grænseværdien 15 ppm,

IMO 2012: se

http://www.imo.org/About/Conventions/ListOfConventions/Pages/International-Convention-

for-the-Prevention-of-Pollution-from-Ships-(MARPOL).aspx.

Miljøstyrelsen forlanger at ni-

DK_8 (Brancheorg_DK)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reference anført.

veauet måles men uden at nævne en grænseværdi.

163

KapiteI3.5.2

I afsnit 4 er det anført, at efterforskningsboringer normaIt bores med

vandbaseret boremudder, og kun under særlige forhold anvendes

oliebaseret mudder. Det er ikke korrekt. Begge dele anvendes, og

anvendelsen er underlagt forskellige reguleringer.

Energistyrelsen medgiver Oil Gas Denmark, at der både anvendes vandbaseret og oliebase-

ret mudder under borearbejde. Der skal dog en særlig begrundelse til (geologisk, boretek-

nisk) for at Energistyrelsen accepterer, at der anvendes oliebaseret mudder under borear-

bejdet. Den efterfølgende håndtering af mudderet er forskellig. Al udledning til havet foregår

efter tilladelse fra Miljøstyrelsen efter havmiljøloven. Udledning af oliebaseret mudder er ikke

tilladt, og mudder og borespåner opsamles og sejles i land.

DK_8 (Brancheorg_DK)

164

Kapitel3.5

Kan Energistyrelsen bekræfte, at dette afsnit også omfatter eventuel

testproduktion forbindelse med prøveboringer?

Ja, kapitlet dækker også testproduktion fra prøveboringer. Men dette er ikke gjort eksplicit i

teksten. En testproduktion består i, at det producerede olie og/eller gas (kan også indeholde

vand) enten kan samles op eller afbrændes fra riggen. Konkrete aktiviteter skal godkendes

og overholde gældende regler.

Der er i den danske sektor tre subsea-installationer: Én på Regnar feltet og to på Siri feltet

(SCB-1 og SCB-2).

DK_8 (Brancheorg_DK)

165

KapiteI3.5.5

Der er kun to, og ikke tre som beskrevet, installationer på havbunden

(Regnar og Stine).

Desværre mangler der oplysninger om, hvor mange platforme der

allerede er etableret, og hvor mange der stadig mangler at blive etable-

ret. Der er heller ikke angivet nogen måleværdier eller støjemissions-

prognoser, selvom der bør foreligge relevante data fra de tidligere

projekter. Disse oplysninger er absolut nødvendige for at kunne vurde-

re projektet og dets kumulative virkninger. I forbindelse med de føl-

gende betragtninger antages det, at den i miljørapporten beskrevne

piloteringsmetode (pile driving) ligner den metode, der anvendes ved

eksempelvis bygning af vindenergianlæg (VEA).

DK_8 (Brancheorg_DK)

166

Der er til nu etableret 64 installationer i den danske del af Nordsøen. Anvendelsen og desig-

net af installationerne varierer eller kan eksempelvis en installation anvendes til beboelse,

afbrænding (flare), wellhead, processering. Enkelte af installationerne er subsea installatio-

ner. For nuværende er det behæftet med for stor usikkerhed at udtale sig om, hvor mange

anlæg der vil blive etableret i fremtiden. Det afhænger af resultaterne fra efterforskningsar-

bejdet, om der bliver gjort fund og om der endeligt bliver besluttet at udbygge fundene.

DE_2 (NGO_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.38. Overvågningsprogram af planen

Nr.

167

Høringssvar

Vi anser det for at være et ufravigeligt krav, at der udarbejdes et omfat-

tende moniteringsprogram, som inddrager de kumulative miljøpåvirk-

ninger fra andre antropogene aktiviteter i de danske og de tilstødende

nabolandes farvande, og som på passende vis tager sigte på en ”befo-

re-after-strategi”, dvs. udfører sammenlignende undersøgelser før og

efter gennemførelsen af konkrete projekter.

Svar (ENS)

Se venligst afsnit 4.2.2.3.

DE_2 (NGO_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.39. Fiskeri

Nr.

168

Høringssvar

især de store Baumkurren-skibe der anvendes i den tyske flåde an-

vender det i dokumenterne beskrevne område regelmæssigt til fiskeri

efter fladfisk. Derfor er vi ikke enige udsagnene i afsnit 6.5 "fiskeri".

Området kan ikke samlet klassificeres som "ikke særlig vigtigt" for

fiskeriet. Ved sådan argumentation mangler ofte kvantitative grænser

for ”vigtig" eller "ikke vigtig".

De i afsnit 4.10 "befolkning / Socio-økonomiske aspekter" foreliggende

udsagn om fiskeriet tyder på, at der i den nuværende vurdering kun er

medtaget fangster fra den danske flåde.

Der bør i medfør af planen indgå standard afværge- og minimerings-

foranstaltninger i forhold til fiskeriet. Vi tænker her især på vilkår i

forbindelse med konstruktion og udlægning af rørledninger, der i mod-

sætning til platformene kan medføre et mærkbart tab af fiskeri-område.

Svar (ENS)

Se venligst afsnit 4.2.8.

Høringspart

DE_4 (Interesseorg_DE)

169

Se venligst afsnit 4.2.8.

DE_4 (Interesseorg_DE)

170

Der skal (som minimum) være indledt forhandlinger med fiskerne i.h.t. Fiskerilovens § 78,

stk.1, inden godkendelsen kan gives.

Af fiskeriloven fremgår blandt andet:

§ 77. Foranstaltninger eller indgreb, der kan forårsage ulemper eller hindre fiskeriet i salt-

vandsområder, gøre bundforholdene uegnede til fiskeri eller i øvrigt påvirke fauna og flora på

fiskeriterritoriet, må kun foretages efter tilladelse.

Stk. 2. Hvis foranstaltninger eller indgreb på fiskeriterritoriet, jf. stk. 1, ikke kræver tilladelse

fra anden myndighed i medfør af lovgivningen eller statens højhedsret over søterritoriet, må

foranstaltningerne kun foretages efter tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri.

Stk. 3. I tilfælde, hvor tilladelse udstedes af anden myndighed, sker dette efter forhandling

med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

§ 78. Der kan kun udstedes tilladelse til foranstaltninger eller indgreb, der kan få den i § 77,

stk. 1, nævnte virkning, når

1) der er taget endelig stilling til spørgsmålet om erstatning i forhold til de erhvervsfiskere,

der normalt udøver erhvervsmæssigt fiskeri på stedet, og hvis indtjening vil blive berørt af

foranstaltningen eller indgrebet,

2) der er indledt forhandlinger om eventuel erstatning mellem den, der gennemfører foran-

staltningen eller indgrebet, og de erhvervsfiskere, der normalt udøver erhvervsmæssigt

DE_4 (Interesseorg_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fiskeri på stedet, og hvis indtjening vil blive berørt af foranstaltningen eller indgrebet, eller

3) spørgsmålet om eventuel erstatning til de berørte erhvervsfiskere er blevet henvist til

afgørelse ved et nævn, jf. §§ 79 og 80.

Stk. 2. Ved tilladelse til råstofindvinding i henhold til lov om råstoffer gælder stk. 1 kun, når

tilladelsen vedrører råstofindvinding til brug for store enkeltstående anlægsarbejder, og

tilladelsen udstedes til bygherren.

171

Dette omfatter yderligere begrænsning for fiskeriet ved beskæring af

fiskeområder på grund af forbudszoner. Jeg frygter både direkte og

indirekte økonomiske ulemper for hele regionen og også for mig selv.

Da det handler om fiskeri i medlemsstaternes eksklusive økonomiske

zoner, som er et europæisk reguleret område, skal samtlige fiskeriakti-

viteter i medlemsstaterne med passende adgangsrettigheder ubetinget

medtages i vurderingen af virkningerne. Dette omfatter også flytning af

fiskeriet til andre områder under hensyntagen til kumulative effekter

ved tab af andre fangstområder til, f.eks. vindmølleparker, sand- og

grusudvinding, Natura 2000-områder osv.

Også overvejelserne af konsekvenser for fiskeriet synes ikke at være

tilstrækkelig beviskraftig, da der også her er en ikke forståelig be-

grænsning på spørgsmål om forbudszoner, dvs. en rummelig brugs-

begrænsning. Konsekvenserne af skader på økosystemet ved CO

eller forurenende udslip, blowouts, osv. bliver ikke undersøgt, selvom

at fiskeriet er afhængig af et samlet sundt, produktivt økosystem.

Se venligst nr. 170.

DE_20_1 (Politiker_DE, Borger_DE)

172

Se venligst nr. 170, samt afsnit 4.2.8.

DE_4 (Interesseorg_DE)

173

Se venligst nr. 170. En beskrivelse og vurdering af mulige påvirkninger ved blow-outs kan

først foretages i forbindelse med et muligt kommende konkret projekt. Projekter omkring

efterforskning og produktion af olie og gas vurderes miljø- og sikkerhedsmæssigt efter

gældende lovgivning og regler herom. Projekter vil kun blive gennemført, hvis det vurderes

at kunne ske sikkerheds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt. Rapporten omhandler alene plan

om udstedelse af tilladelser efterforskning og produktion af olie og gas, samt til injektion af

til øget olieindvinding efter undergrundslovens bestemmelser.

DE_20_5 (Borger_DE)

174

Nordsøen er en børnehave for mange fiskearter. Hvis der skulle opstå

lækager, selv om de kun er små, men fordelt over et stort område, vil

fiskeyngel (æg og larver) i planområdet og det tilgrænsende Natura

2000-områder være alvorligt truet. En kun lokal påvirkning på fiskeriet

vil være usandsynlig.

En beskrivelse og vurdering af mulige påvirkninger kan først foretages i forbindelse med et

muligt kommende konkret projekt. Se også svar på nr. 173. Såfremt der bliver et konkret

projekt med CO

injektion for øget olieindvinding i den danske del af Nordsøen, vil et sådant

projekt blive konkret vurderet såvel sikkerheds- som miljømæssigt. Blandt andet vil en

fuldstændig VVM redegørelse være nødvendig for gennemførelse af et konkret projekt.

DE_10 (NGO_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.40. Ønske om at blive inddraget i fremtidige godkendelsesprocedurer

Nr.

175

Høringssvar

Alt efter de planlagte projekters placering og intensitet er der mulighed

for naturbeskyttelsesretligt relevante grænseoverskridende virkninger

især

• såfremt der skal foregå aktiviteter umiddelbart omkring (ca. 10 km)

FFH-området "Doggerbanke“ eller ved grænsen til den tyske EEZ og

• ved seismiske målinger.

Skulle der være planer om sådanne aktiviteter, skal mulige grænse-

overskridende virkninger derfor undersøges. BfN beder hermed om at

måtte deltage i godkendelsesproceduren samt om at få tilsendt de

dertil nødvendige dokumenter på tysk.

Svar (ENS)

Af § 8, Stk. 5 i BEK nr 632 af 11/06/2012 (Bekendtgørelse om VVM, konsekvensvurdering

vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved efter-

forskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore)

fremgår det "Fremsendelse af oplysninger efter stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for

projekter omfattet af § 4, når den påtænkte aktivitet på tværs af landegrænserne må anta-

ges at have en mærkbar skadevirkning på miljøet i en anden stat, der ikke er medlem af

EU, men som har tiltrådt konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på

miljøet på tværs af landegrænserne (Espoo-konventionen)." Ved en Espoo-høring gives

offentligheden i alle de områder, der må antages at blive berørt af et påtænkt projekt, mu-

lighed for at deltage i processen om vurdering af projektets miljøpåvirkninger, dvs. også

områder beliggende i andre lande. Derfor vil Tyskland blive hørt i henhold til Espoo konven-

tionen, hvis et projekt må antages at have en mærkbar skadevirkning på miljøet i den tyske

sektor.

Se venligst nr. 175

DE_8 (Myndighed_DE)

176

Planområderne grænser op til den nordlige del af Luftwaffe EDD 46’s

øvelsesområde, således at die Luftwaffe’s øvelses- og udannelsesom-

råde kunne blive indskrænket. Derfor anmoder jeg om at blive inddra-

get i den videre proces.

I tilfælde af en høringsproces, er jeg hermed enig i, at borgerinitiativet

mod CO

-Endlager e. V. / Bundesverband Bürgerinitiativen Umwelt-

schutz (BBU) repræsenterer mine interesser.

DE_11 (Myndighed_DE)

177

Dette er noteret.

DE_1_1 (Borger_DE)

DE_20_2 (Borger_DE)

DE_20_3 (Borger_DE)

DE_20_4 (Borger_DE)

DE_20_5 (Borger_DE)

DE_20_7 (Borger_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.41. Skibsfart

Nr.

178

Høringssvar

Og netop denne sikkerhed for søfolk på deres skibe kan ikke sikres

ved et udslip, eller har jeg overset noget?

I de fra Dem fremsendte dokumenter fremgår det, at det ikke er for-

ventningen at der opføres nye platforme mv., men at den eksisterende

trafik og de nuværende aktiviteter kan øges. Det er derfor ikke for-

ventningen at der vil opstå nye barrierer for skibsfarten.

Området beliggende i den tyske EEZ og som støder op til produkti-

onsområderne, er der planlagt etablering af havmølleparker, hvoraf de

fleste er allerede er blevet godkendt. Indvindingsområderne i den

danske EEZ grænser derfor ikke direkte til de prioriterede områder til

skibstrafik i Tyskland og påvirker derfor ikke de vigtigste færdselsveje.

Svar (ENS)

Se venligst afsnit 4.2.2. og 4.2.3.

Høringspart

DE_20_2 (Borger_DE)

179

Af miljørapporten fremgår det at "Planen omfatter nye udbud i området vest for 6° 15’ Ø

med henblik på efterforskning og produktion af olie og gas, samt mulig udnyttelse af tilla-

delser til injektion af CO

(for at øge olieindvindingen) i eksisterende oliefelter vest for 6° 15’

Ø. Det vil medføre en (ukendt) stigning i aktivitetsniveauet, men ikke til nye former for

aktivitet i området." Hermed menes at planen kan medføre de samme former for aktiviteter,

som beskrevet i miljørapporten og som er udført de sidste årtier, eksempelvis udførelse af

efterforskningsboringer, produktionsboringer, seismiske undersøgelser og opførelse af nye

platforme. Planen medfører ikke nye aktivitetsformer end de allerede kendte. Det er for-

ventningen at planen vil medføre yderligere efterforskningsaktivitet, der i tilfælde af et posi-

tivt resultat, kan føre til opførelse af nye platforme udover de allerede opførte platforme. I

tilfælde af at de nævnte aktiviteter kan have mærkbar skadevirkning på miljøet vil nabosta-

ten blive hørt i henhold til Espoo konventionen. Derfor vil Tyskland blive hørt i henhold til

Espoo konventionen, hvis et projekt må antages at have en mærkbar skadevirkning på

miljøet i den tyske sektor.

DE_9 (Myndighed_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.42. Offentliggørelse af information

Nr.

180

Høringssvar

De på s. 33 i miljørapporten nævnte, hidtil endnu ikke offentliggjorte

resultater af arbejdsprogrammet fra Mærsk Olie og Gas A/S udgør

muligvis en vigtig informationskilde. Vi anmoder om, at disse resultater

omgående bliver gjort offentligt tilgængelige og videresendt til miljøor-

ganisationerne.

Svar (ENS)

Resultaterne er endnu ikke offentligt tilgængelige. På offshore-området er Miljøministeriet i

samarbejde med Mærsk Olie & Gas A/S i færd med at etablere et

moniteringsprogram, der blandt andet har til formål at belyse betydning og effekt af den støj,

der genereres i forbindelse med den almindelige drift og med specifikke offshore relaterede

aktiviteter.

Høringspart

DE_2 (NGO_DE)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. ADRESSELISTE - HØRINGSPART

Nr.

DK_1

DK_2

DK_3

DK_4

DK_5

DK_6

DK_7

DK_8

UK_1

UK_2

DE_1_1

Type

Universitet

Myndighed

NGO

Myndighed

NGO

Myndighed

Brancheorg.DK

Myndighed

Borger

Navn

Ivar Lyhne AAU

Erhvervsstyrelsen

Greenpeace Nordic

Forsvarets Bygnings- og etablissementstjeneste

NOAH

Kystdirektoratet

Naturstyrelsen

Olie Gas Danmark

Marine Management Organisation

English Heritage

Postnummer By

9100 Aalborg

2100 København Ø

2300 København S

9800 Hjørring

2200 København N

7620 Lemvig

2100 København Ø

1210 København K

Newcastle upon Tyne NE4 7YH

Guildford GU1 3EH

22303 Hamburg

25926 Ladelund

20095 Hamburg

25917 Lerck

25821 Bredtstedt

24937 Flensburg

25826 St, Peter Ording

25856 Wobbenbüll

22765 Hamburg

22765 T etenbüll

25899 Niebüll

14482 Potsdam

24939 Flensburg

24873 Havetoft

22765 Hamburg

65843 Sulzbach

Vej Husnummer

Fredrik Bajersvej 5

Langelinie Allé 17

Njalsgade 21G, 2. sal

Arsenalvej 55

Nørrebrogade 39, 1

Højbovej 1

Haraldsgade 53

Knabrostræde 30, stuen

Lancaster House, Hampshire Court

Eastgate Court, 195-205 Hign Street

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_1_1

Type

Borger

Navn

Postnummer By

Meyenswarft

25821 Bredtstedt

25826 St.Peter-Ording

25917 Stadum

24980 Nordhackstadt

25917 Leck

24994 Holt

24980 Wallsbüll

24852 Eggebek

24960 Glücksburg

25845 Nordstrand

24939 Flensburg

25923 Eilhöft

24114 Kiel

25917 Leck

25917 Achtrup

25836 Garding

24229 Schw~deneck

25813 Husum

25862 Joldelund

25917 Leck

03042 Cottbus

16259 Bad Freienwalde

24977 Grundhof

24939 Flensburg

25923 Humtrup

25821 Breklum

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_1_1

Type

Borger

Navn

Postnummer By

25917 Stadum

25421 Pinneberg

25917 Leck

25872 Ostenfeld

24939 Flensburg

53113 Bonn

Handewitt

12103 Serlin

25917leck

25856 Wobbenbüll

25862 Joldelund

24939 Flensburg

25596 Wacken

20357 Hamburg

24870 Ellingstedt

25821 Bredstedt

25917 Stadum

25988 Niebüll

25899 Dagebüll

25917 Leck

24941 Flensburg

24994 Medelby

25923 Süderlügum

221. 25899 Niebüll

24955 Harrislee

25821 Vollstadt

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_1_1

Type

Borger

Navn

Postnummer By

24852 eggebek

14195 Berlin

22298 Hamburg

25813 Husum

24256 Schlesen

24944 Flensburg

21039 Hamburg

24943 Ftensburg

24937 Flensburg

25821 Bredtstedt

24937 Flensburg

25826 St.Peter-Ording

24969 Grossenwiehe

24969 Großenwiehe

17121 Loitz

25917 Enge-Sande

25421 Pinneberg

25541 Brunsbüttel

24983 Handewitt

25821 Bredstedt

15848 Tauche

25938 Midlum

25832 T önning

Hurup, Flensborg

24943 Flensburg

25572 St.Margarethen

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_1_1

Type

Borger

Navn

Postnummer By

25924 Emm.-Horsbüll

25999 Kampen

03048 Cottbus

25845 Nordstrand

25862 Joldelund

25917 Leck

25988 Klixbüll

23867 Sülfeld

25917 Leck

16225 Eberswald

45141 Essen

24939 Flensburg

25882 T etenbüll

30175 Hannover

45141 Essen

25845 Nordstrand

48145 Münster

25899 Dagebüll

25862 Jotdeiund

25813 Husum

25917 Leck

17498 Dersekow

25842 Lütjenholm

25821 Bredtstedt

223. 25845 Nordstrand

18586 Göhren

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_1_1

Type

Borger

Navn

Postnummer By

25920 Stedesand

48143 Münster

20144 Hamburg

24943 Flensburg

25584 Holstenniendorf

25821 Bredtstedt

25917 Leck

25335 Elmshorn

25917 Leck

Payerstoft 7

25917 Stadum

25813 Husum

25917 Achtrup

24939 Flensburg

25821 Bredtstedt

25885 Ahrenviöl

25866 Mildstedt

15370 Patershagen

26571 Juist

29426 Kuhfelde

22869 Schenefeld

25917 Leck

33129 Delbrück

74078 Heilbronn

25813 Husum .

25845 Nordstrand

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_1_1

Type

Borger

Navn

Postnummer By

25917 Leck

25821 Breklum

24392 Blick

25813 Husum

25917 Leck

25813 Husum

25776 St. Annen

15848 Rietz-Neuendorf

17498 Dersekow

29471 Gartow

25836 Garding

25917 Enge-Sande

6230 Rodekro I DK

25917 Leck

25899 Dagebüll

25821 Bredstedt

25938 Wyk

25826 St.Peter-Ording

25882 Tetenbüll

25842 Lütjenholm

25813 Husum

26571 Juist

25917 Leck

24994 Jardelund

25856 Wobbenbüll

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_1_1

Type

Borger

Navn

Postnummer By

24937 Flensburg

25917 Achtrup

24994 Medelby

46537 Dinslaken

25917 Leck

25821 Breklum

25863 Garding

39539 Havelberg

24980 Schafflund

25917 Enge-Sande

24994 edelby

24105 Kiel

25917 Leck

25853 Dreisdorf

25862 Joldelund

13507 Berlin

25821 Bredtstedt

25917 Aventoft

24944 Flensburg

25878 Drage

24306 Plön

25821 Bredstedt

25541 Brunsbüttel

25917 Stadum

25862 Joldelund

25899 Dagebüll

51469 Berg.Gladbach

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_1_1

Type

Borger

Navn

Postnummer By

25541 Brunsbüttel

25899 Klixbüll

25813 Husum

25923 Humtrup

24392 Süderbrarup

222. 24392 Süderbrarup

24943 Flensburg

25878 Drage

25776 St. Annen

25776 St.Annen

25917 Leck

25923 Braderup

25821 Breklum

24969 Lindewitt

25832 Tönning

25821 Bredstedt

24955 Harrislee

25846 Nordstrand

25853 Dreisdorf

24259 Westensee

25856 Wobbenbüll

24937 Flensburg

25917 Enge-Sande

25917 Stadum

25938 Wyk

25899 Niebüll

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_1_1

Type

Borger

Navn

Postnummer By

25832 Tönning

25821 Bredstedt

25821 Bredtstedt

25813 Husum

24937 Flensburg

25927 Neukirchen

24994 Holt

24937 Flensburg

15848 Pfaffendorf

24980 Hörup

25923 Braderup

25856 Wobbenbüll

25938Wyk

24994 Medelby

24939 Flensburg

24539 Neumünster

25813 Husum

15345 Rehfelde

25923 Süderlügum

24980 Nordhackstadt

25917 Achtrup

25826 St.Peter-Ording

24969 Großenwiehe

24837 Schleswig

25832 Tönning

25938 Wyk

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_1_1

Type

Borger

Navn

Postnummer By

25917 Leck

25842 Langenhorn

25821 Breklum

24241 Blumenthal

24994 Medelby

38486 Apenburg

15345 Rehfelde

25842 Bargum

22303 Hamburg

24943 Flensburg

25813 Husum

24937 Flensburg

24943 Flensburg

25826 St.Peter-Ording

24943 Flensburg

25917 Leck

25866 Mildstadt

Tinningstedt

25917 Sprakebüll

23843 Bad Oldesloe

25917 Enge-Sande

25927 Neukirchen

25926 Ladelund

24943 Flensburg

25878 Drage

22589 Hamburg

25826 St.Peter-Ording

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_1_1

Type

Borger

Navn

Postnummer By

25917 Stadum

24955 Harrislee

25813 Husum

25917 Leck

25999 Kampen

24960 Munkbrarup

25923 Humptrup

25899 Niebüll

25862 Joldelund

24960 Munkbrarup

24944 Flensburg

124994 Osterby

24852 Langstadt

25524 Oelixdorf

24939 Flensburg

24937 Flensburg

25938 Dunsum

25821 Bredstedt

25821 Breklum

24613 Aukrug

25821 Breklum

25813 Husum

Tinningstedt

24941 Flensburg

24986 Satrup

25823 H um ptrup

25821 Bredtstedt

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_1_1

Type

Borger

Navn

Postnummer By

25821 Bredstedt

25917 Leck

171. 25917 Leck

15518 Tempelberg

25813 Husum

24994 Holt

25927 Neukirchen

25821 Bredstedt

25884 Viöl

21029 Hamburg

22119 Hamburg

24980 Nordhackstadt

24980 Schafflund

24944 Flensburg

25821 Bredstedt

25842 Langenhorn

24986 Satrup

25882 Tetenbüll

24939 Flensburg

22529 Hamburg

24944 Flensburg

25856 Wobbenbüll

25821 Breklum

17121 Loitz

25920 Ri.-Lindholm

N/A

24980 Schafflund

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_1_1

Type

Borger

Navn

Postnummer By

25917 Leck

25842 Lütjenholm

25872 Ostenfeld

25821 Breklum

24392 Süderbrarup

24983 Handewitt

15320 Neutrabbin

25524 Oelixdorf

83209 Prien

25821 Bredstedt

24939 Flensburg

21502 Geesthacht

24980 Meyn

25862 Goldebek

23552 Lübeck

25866 Mildstadt

25813 Husum

25842 Lütjenholm

25569 Kremperheide

25821 Bredtstedt

25938 Nieblum

25938 Wyk

24943 Flensburg

24326 Nehmten

24232 Schönkirchen

25878 Drage

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_1_1

Type

Borger

Navn

Postnummer By

26571 Juist

21039 Hamburg

24980 Schafflund

25923 Braderup

24969 lindewitt

1760 Copenhagen

25917 Stadum

20144 Hamburg

24980 Schafflund

24980 Meyn

25845 Nordstrand

25878 Drage

24326 Nehmten

25821 Bredstedt

25569 Kremperheide

25845 Nordstrand

20359 Hamburg

25821 Dörpum

25821 Bredtstedt

15526 Bad Saarow

25917 Leck

16341 Panketal

22415 Hamburg

15370 Patershagen

24939 Flensburg

15848 Rietz-Neuendorf

24955 Harrislee

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_1_1

Type

Borger

Navn

Postnummer By

24939 Flensburg

25842 Lütjenholm

313. 24937 Flensburg

25821 Breklum

24969 Lindewitt

25821 Bredtstedt

24114 Kiel

25938 Wyk

25924 Emm.-Horsbüll

69483 Wald-Michelbach

25899 Dagebüll, OT, Waygaard

25813 Husum

25917leck

25779 Glüsing

24969 Großenwiehe

24939 Flensburg

25852 Bordelum

25938 Wyk

20259 Hamburg

24943 Flensburg

22765 Hamburg

25917 Leck

29614 Soltau

15320 Neutrabbin

24994 Holt

25917 Leck

25842 Langenhorn

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_1_1

Type

Borger

Navn

Postnummer By

25917 Leck

24870 Ellingstedt

25853 Bohmstedt

25917 Achtrup

25884 Norstedt

220. 25826 St. Peter-Ording

24256 Schtesen

25980 Ramtum/Sylt

25856 Wobbenhüll

25899 Dagebüll

25821 Bredtstedt

25436 Uetersen

24943 Flensburg

25917 Tinningstedt

25826 St.Peter-Ording

25813 Husum

25866 Mildstedt

24980 Schafflund

25878 Seeth

25917 Leck

25821 Breklum

25882 T etenbüll

25917 Leck

20099 Hamburg

24994 Osterby

24976 Handewitt

24937 Flensburg

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_1_1

DE_1_2

DE_1_3

DE_2

Type

Borger

Interesseorg.

NGO

Navn

Postnummer By

24944 Flensburg

24943 Flensburg

25920 Ri. -Lindholm

24941 Flensburg

25524 Oelixdorf

25878 Seeth

25917 Leck

25821 Breklum

25917 Stadum

24980 Schafflund

25884 Norstedt

24980 Schafflund

Vej Husnummer

Insel und Hallig Konferenz

Regionalbüro Uthlande

BUND

Deepwave e.V.

Deutsche Umwelthilfe

Gesellschaft sum Rettung der Delphine e.V.

Gesellschaft zum Schutz der Meeressäugetiere e.V.

Greenpeace e.V.

Interbationaler Tierschutz-Fonds

M.E.E.R. e.V.

NABU-Naturschutzbund Deutschland e.V.

Schutzstation Wattenmeer

Whale and Dolphin Conservation Society

WWF Deutschland

25938 Midlum auf Föhr

25938 Midlum

28203 Bremen

20457 Hamburg

10178 Berlin

81375 München

25451 Quickborn

22767 Hamburg

22765 Hamburg

12161 Berlin

10117 Berlin

25813 Husum

81245 München

20095 Hamburg

Mühlenweg 1 0

Am Dobben 44

Bei den Mühren 69a

Hackescher Markt 4

Kornwegerstrasse 37

Kieler Strasse 2

Grosse Elbstr. 39

Max-Brauer-Allee 62-64

Bundesallee 123

Charitéstrasse 3

Hafenstrasse 3

Altostr. 43

Mönckebergstr. 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_3

DE_4

DE_5

DE_6

DE_7

DE_8

DE_9

DE_10

DE_11

Type

Myndighed

Interesseorg.

Myndighed

Kommune

Amt

NGO

Interesseorg.

NGO

Myndighed

NGO

Myndighed

Navn

Direktionsbereich Bundespolizei See

Verband der Deutschen Kutter - u. Küstenfischer e.V.

Bundesamt für Seeschifffahrt und Hydrographie

Gemeinde Ahrenshöft

Gemeinde Bargum

Gemeinde Bohmstedt

Gemeinde Breklum

Gemeinde Drelsdorf

Gemeinde Goldebek

Gemeinde Högel

Gemeinde Lamgenhorn

Gemeinde Lütjenholm

Gemeinde Ockholm

Gemeinde Struckum

Gemeinde Vollstedt

Stadt Bredstedt

Amt Schafflund

Amtes Mittleres Nordfriesland

Bürgerinitiative gegen CO2-Endlager e.V.

Bürgerinitiative gegen das CQ2-Endlagedr e.V.

Nordfriesischer Vereine. V.

AG-29

Bundesamt für Naturschutz

Wasser- und Schifffahrtsverwaltung des Bundes

BUND Schleswig-Holstein

Wehrbereichsverwaltung Nord

Postnummer By

23730 Neustadt

20459 Hamburg

20359 Hamburg

25853 Ahrenshöft

25842 Bargum

25853 Bohmstedt

25821 Breklum

25853 Drelsdorf

25862 Goldebek

25858 Högel

25842 Langenhorn

25842 Lütjenholm

25842 Ockholm

25821 Struckum

25821 Vollstedt

25821 Bredstedt

24980 Schafflund

24980 Schafffund

25821 Vollstedt

25917 Stadum

25821 Bredstedt

24103 Kiel

53179 Bonn

24106 Kiel

24103 Kiel

30001 Hannover

Vej Husnummer

Wiecksbergstrasse 54/0

Venusberg 36

Bernhard-Nocht-Str. 78

Dorfstrasse 35

Ant Ehrenmal 5

Norderende 24

Bredstedter Strasse 3

Wacholder Weg 7

Am Mühlenstrom 14

Flensburger Str. 25

Marktstraat 12

Peersweg 6

Westerdeich 2

Breklumer Koog 1

Breklumer Karkenweg 1

Hooger Str. 33

Tannenweg 1

Breklumer Karkenweg 1

Pferdekoppel 15

SüderstraBe 6

Burgstrasse 4

Konstantinstr. 10

Hindenburgufer 247

Lerchenstrasse 22

Postfach 163

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_12

DE_13

Type

Brancheorg.

Borger/Underskrift. BBU

Navn

BDEW

BDEW Landesgruppe

Postnummer By

20537 Hamburg

15324 Letschin

15320 Neutrebbin

48683 Ahaus

15890 Schersdorf

15299 Müllrose

18581 Lancken-Granik

15890 Schersdorf

29471 Gartov

16269 Wriezen

48703 Stadtlohn

20535 Hamburg

15848 Rietz-Neuendorf

24994 Bovlund

15848 Rietz-Neuendorf

24994 Böxlund

15324 Kienitz

25541 Brunsbüttel

16259 Oderaue

15324 Letschin OT Ortung

15848 Rietz-Neuendorf

04229 Leipzig

48565 Steinfurt

15320 Neutrebbin

Vej Husnummer

Normannenweg 34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_13

Type

Borger/Underskrift. BBU

Navn

Postnummer By

25917 Leck

15320 Neutrebbin

15890 ???

29416 Kuhfelde

50674 Köln

6340 Kruså

58507 ???

53113 Bonn

16269 Wriezen

25596 Wacken

15326 Neutrebbin

15324 Letschin

57439 Attendorm

15299 Müllrose

15848 Rietz-Neuendorf

48683 Akaus

16303 Schwedt

25554 Dammsleth

53721 Siegburg

38486 Apenburg

25541 Brunsbüttel

15848 Tauche

48599 Gronau

29439 Lückov

15324 Letschin

53113 Bonn

25572 St. Margarethen

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_13

Type

Borger/Underskrift. BBU

Navn

Postnummer By

04105 Leipzip

45147 Essen

15320 Neutrebbin

15345 Sternebeck

38114 Braunschweig

03046 Cottbus

24994 Bovlund

15320 Neuhardenberg

15320 Neutrebbin

03042 Cotbus

53332 Bornleim

58453 Witlen

29462 Wustow

15324 Sophienthal

15324 Letschin

15848 Beeskow

29416 Kuhfelde

39619 Arendsee

15324 Letschin

48599 Gronau

15320 Neutrebbin

25917 Leck

26135 Oldenburg

29410 Salzwedel

29413 Diesdorf

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_13

Type

Borger/Underskrift. BBU

Navn

Postnummer By

48712 Gescher

44791 Bochum

48683 Akaus

72373 Hechingen

48455 Bad Bertheim

25524 Strehne

15299 Müllrose

6340 Kruså

Salz Debel

29413 Diesdorf

15324 Letschin

48599 Gronau

25541 Brunsbüttel

48683 Akaus

48599 Gronau

25917 Leck

16303 Schwedt

48599 Gronau

15848 Rietz-Neuendorf

48683 Ahaus

15299 Mixdorf

16269 Wriezen

25525 Heiligenstedtenverkamp

29410 Salzwedel

03042 Cotbus

25541 Brunsbüttel

44145 Dortmund

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_13

Type

Borger/Underskrift. BBU

Navn

Postnummer By

15848 Tauche

03042 Cotbus

15848 Beeskow

12587 Berlin

48683 Ahaus

29416 Kuhfelde

16259 Oderaue

15306 Seelow

16303 Schwedt

20535 Hamburg

16303 Schwedt

48683 Ahaus

15890 Schersdorf

15324 Letschin

03042 Cotbus

15324 Letschin

16303 Schwedt

15324 Letschin

25541 Brunsbüttel

29410 Salzwedel

15324 Letschin

15848 Beeskow

48282 Emsdeffen

16269 Bliesdorf

44145 Dortmund

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_13

Type

Borger/Underskrift. BBU

Navn

Postnummer By

15234 Frankfurt

29416 Kuhfelde

25524 Strehne

16259 Oderaue

15320 Neuhardenberg

15324 Letschin

48149 Münster

53115 Bonn

15484 Pfaffendorf

25524 Strehne

58453 Witta

40595 Düsseldorf

25541 Brunsbüttel

15848 Rietz-Neuendorf

38486 Apenburg

29416 Kuhfelde

16225 Ebeswalde

59174 Kamen

03046 Cottbus

38486 Apenburg

25576 Brokdorf

16265 Bhisdorf

33602 Bielefeld

15299 Müllrose

15324 Letschin

22339 Hamburg

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_13

Type

Borger/Underskrift. BBU

Navn

Postnummer By

15299 Müllrose

16269 Wriezen

15848 Rietz-Neuendorf

25524 Strehne

04177 Leipzig

16303 Schwedt

29410 Salzwedel

16269 Wriezen

15299 Müllrose

15328 Zechin

15324 Letschin

24994 Böxlund

16259 Oderaue

29410 Salzwedel

15848 Rietz-Neuendorf

53225 Bonn

15324 Letschin

16303 Schwedt

15890 Schersdorf

57439 Attendorm

15324 Letschin

25541 Brunsbüttel

16464 Namen

16303 Schwedt

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_13

Type

Borger/Underskrift. BBU

Navn

Postnummer By

25917 Leck

29416 Kuhfelde

15324 Letschin

29416 Kuhfelde

04105 Leipzig

50737 Köln

15324 Letschin

18581 Lancken-Granik

16303 Schwedt

38486 Apenburg

29416 Kuhfelde

15324 Letschin

45147 Essen

48703 Stadtlohn

48291 Telyte

15299 Müllrose

15320 Neutrebbin

15324 Letschin

15848 Rietz-Neuendorf

48683 Ahaus

29416 Kuhfelde

15345 Hereholn

16269 Wriezen

14478 Potsdam

28410 Salzwedel

15848 Rietz-Neuendorf

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_13

Type

Borger/Underskrift. BBU

Navn

Postnummer By

15324 Sophienthal

15299 Müllrose

24983 Handewitt

03042 Cotbus

24994 Bovlund

16303 Schwedt

15320 Neuhardenberg

16303 Schwedt

16225 Ebeswalde

15526 Bad ?

48599 Gronau

15848 Rietz-Neuendorf

15299 ??

15320 Neutrebbin

15324 Letschin

15848 Rietz-Neuendorf

22085 Hamburg

15324 Letschin

25917 Leck

16303 Schwedt

03042 Cotbus

16269 Bliesdorf

47798 Krefeld

24980 Schafflund

24994 Böxlund

45239 Essen

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_13

Type

Borger/Underskrift. BBU

Navn

Postnummer By

29416 Kuhfelde

15320 Neutrebbin

48599 Gronau

10961 Berlin

46045 Oberhausen

04177 Leipzig

15848 Rietz-Neuendorf

48599 Gronau

16303 Schwedt

29410 Salzwedel

16269 Wriezen

48599 Gronau

15848 Rietz-Neuendorf

15324 Letschin

15848 Beeskow

12621 ?

15848 Beeskow

15324 Letschin

58130 ???

15320 Neutrebbin

24994 Bovlund

12587 Berlin

15848 Rietz-Neuendorf

25541 Brunsbüttel

25576 Brokdorf

53113 Bonn

24980 Schafflund

Vej Husnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_13

DE_17

DE_18

DE_19

DE_20_1

Type

Borger/Underskrift. BBU

Myndighed

Partier

Politiker

Borger

Navn

Postnummer By

16225 Ebeswalde

04603 Saara

Vej Husnummer

MELUR

Umweltbundesamt Fachgebiet II 2.3 Meeresschutz

Der Kreis Nordfriesland

Rüdiger Kohls c.fdr)

24106 Kiel

06844 Dessau

25813 Husum

25866 Mildstadt

25876 Wisch

25813 Husum

25899 Niebüll

25845 Nordstrand

25836 Garding

25938 Wyk

25872 Wittbek

25881 Tating

25813 Husum

25887 Winnert

25856 Hattstedt

25836 Garding

25826 St. Peter-Ording

25899 Niebüll

25821 Bredstedt

25836 Osterhever

25836 Garding

25872 Wittbek

25823 Süderlügum

25899 Niebüll

25836 Kspi.Garding

Mercatorstrasse 3

Wörlitzer Platz 1

Marktstrasse 6

Saarbeksweg

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_20_1

DE_20_2

DE_20_3

DE_20_4

DE_20_5

DE_20_6

DE_20_7

Type

Borger

Navn

Postnummer By

25813 Husum

25885 Wester-Qhrstedt

25836 Garding

25885 Wester-Qhrstedt

25813 Husum

25885 Oster-Ohrstadt

25866 Mildstedt

25924 Rodenäs

25845 Nordstrand

25746 Wessein

25953 Süderlügum

25845 Nordstrand

25836 Garding

25885 Wester-ührstadt

25832 Kotzenbüll

25813 Husum

25882 T etenbüll

25872 Wittbek

25885 Wester-Ohrstadt

25836 Garding

22767 Hamburg

38486 Klötze

33098 Paderborn

25813 Husum

25884 Norstedt

25541 Brunsbüttel

Vej Husnummer

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nr.

DE_20_8

DE_6 & 13

Type

Borger

Navn

Postnummer By

22045 Hamburg

39576 Stendal

Vej Husnummer

102