PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 136
Offentligt

Energistyrelsen

Miljørapport

Juli 2012

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i områ-

det vest for 6 15’ Ø i den danske del af Nordsøen med

henblik på efterforskning af olie og gas, og udbud af tilla-

delser til injektion af CO

i eksisterende oliefelter med

henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PROJEKT

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i den danske

del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og udbud af tilladelser til

injektion af CO

i eksisterende oliefelter med henblik på EOR.

Project no. 206509

Version -2405

Udarbejdet: mxj, esb, rob, dre,

ada

Checked by jbn

Approved by mxj

NIRAS A/S

Sortemosevej 2

3450 Allerød

Reg. No. 37295728

FRI, FIDIC

www.niras.dk

P: 4810 4200

F: 4810 4300

E: [email protected]

D: +45 48104670

E: [email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLD

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

1.7

1.8

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

Ikke teknisk resumé ................................................................................... 1

Baggrunden for planen og formålet med miljørapporten ............................ 1

Scoping ....................................................................................................... 1

Eksisterende forhold i planområdet ............................................................ 2

Vurdering af påvirkninger ............................................................................ 3

Afværgeforanstaltninger ............................................................................. 4

Alternativer .................................................................................................. 4

Overvågning ............................................................................................... 4

Høring ......................................................................................................... 5

Indledning ................................................................................................... 5

Planens indhold og aktiviteter ................................................................. 6

Indledning ................................................................................................... 6

Efterforskning og indvinding ....................................................................... 7

Injektion af CO

i eksisterende oliefelter (EOR) ......................................... 8

Seismiske undersøgelser og andre forundersøgelser ................................ 8

Efterforskningsboringer ............................................................................... 9

3.5.1

3.5.2

3.5.3

3.5.4

3.5.5

3.5.6

3.5.7

3.5.8

Fysisk tilstedeværelse af boreriggen ........................................ 10

Udledning af materialer ............................................................. 10

Støj i forbindelse med boreoperationen .................................... 12

Etablering af brønde til produktion og produktionsstøtte .......... 12

Etablering af platforme m.v. til behandling af produktionen ..... 13

Etablering af rørledninger m.v. til eksport af kulbrinter ............. 14

Bortskaffelse ............................................................................. 15

Uforudsete hændelser / større uheld ........................................ 15

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

4.9

Eksisterende forhold, Karakteristik af plan området ........................... 16

Generelt om planområdet: ........................................................................ 16

Natura 2000 .............................................................................................. 17

Plankton .................................................................................................... 18

Bundfauna................................................................................................. 18

Fisk og gydeområder ................................................................................ 18

Blæksprutter.............................................................................................. 20

Havpattedyr............................................................................................... 20

Fugle ......................................................................................................... 21

Kulturarv (marinarkæologi) ....................................................................... 22

4.10 Befolkning/Socio-økonomiske aspekter ................................................... 22

5.1

5.2

6.1

Miljøbeskyttelsesmål ............................................................................... 22

Internationale og nationale mål................................................................. 22

Sammenhæng med andre planer og strategier ........................................ 24

Vurdering af væsentlige påvrikninger på miljøet ................................. 24

Marine pattedyr ......................................................................................... 25

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i den

danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og udbud af

tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLD

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

6.1.1

Afværgeforanstaltninger ........................................................... 27

Fugle ......................................................................................................... 28

Fisk, fiskeæg og –larver og gydeområder ................................................ 29

Natura 2000 .............................................................................................. 30

Fiskeri ....................................................................................................... 31

Sandsynlige grænseoverskridende påvirkninger...................................... 32

Afværgeforanstaltninger ......................................................................... 32

Alternativer ............................................................................................... 34

Overvågning ............................................................................................. 34

Referencer ................................................................................................ 35

Bilag A: Resume af høring i scopingfasen.

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i den

danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og udbud af

tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IKKE TEKNISK RESUMÉ

1.1

Baggrunden for planen og formålet med miljørapporten

Energistyrelsen planlægger nye udbud i området vest for 6 15’ Ø med henblik

på efterforskning og produktion af olie og gas, samt en separat udbudsrunde for

mulig udnyttelse af tilladelser til injektion af CO

(for at øge olieindvindingen) i

eksisterende oliefelter vest for 6 15’ Ø. Planen vil medføre en stigning i de nu-

værende aktiviteter i området, men der påbegyndes ikke nye typer af aktivitets-

former. Der forekommer dog ikke i dag injektion af CO

med det formål at øge

indvindingen af olie.

Planen omfatter forskellige aktiviteter, som er beskrevet i detaljer i kapitel 3.

Disse aktiviteter involverer efterforskningsaktiviteter (primært geologiske under-

søgelser), produktions-aktiviteter og injektion af CO

i eksisterende oliefelter for

at stimulere produktionen af kulbrinter. Denne CO

vil også blive deponeret i

oliefeltet.

Planen er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK. Nr.

936 af 2009/09/24) med vejledning (nr. 9664 af 18.06.2006), og miljøvurderingen

er gennemført i overensstemmelse hermed. Formålet med miljøvurderingen er at

identificere, beskrive og vurdere de sandsynlige væsentlige påvirkninger af pla-

nen på miljøet.

1.2

Scoping

Første trin i miljøvurderingsprocessen er at udføre en scoping dvs. at afklare

miljørapportens omfang og detaljeringsgrad samt identificere de påvirkninger,

der kan have en væsentlig indvirkning på miljøet. I denne fase blev der gennem-

ført en høring af et scoping notat hos berørte myndigheder. Et engelsk resume

blev sendt i høring i berørte nabolande. Et resumé af høringssvar og kommenta-

rer kan ses i bilag A.

Det blev konkluderet, at miljørapporten skulle lægge vægt på påvirkninger af

marine havpattedyr samt fiskeæg og larver som følge af støj fra seismiske un-

dersøgelser og nedramning af rør i forbindelse med konstruktion af brønde. Der-

udover skulle påvirkningen af fugle, som følge af øget støj, lys, forstyrrelser fra

sejlads og kollisioner med faste strukturer, vurderes nærmere. Det blev også

konkluderet af påvirkningen af fiskeri og andre socioøkonomiske aktiviteter kun-

ne have en indvirkning. De potentielle påvirkninger har sandsynligvis grænse-

overskridende effekter og dette aspekt blev også anset for væsentligt. Potentielle

påvirkninger på vand- og luftkvalitet og andre dyregrupper blev ikke vurderet

som væsentlige.

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.3

Eksisterende forhold i planområdet

Der er indsamlet data om den aktuelle status for havmiljøet i planområdet. Data

stammer fra videnskabelige tidsskrifter, databaser, offentliggjorte undersøgelser

og VVM-undersøgelser, som er gennemført i forbindelse med miljøvurderinger af

projekter vedrørende udvidelse af eksisterende oliefelter i området. Sammenfat-

ningen omfatter de grupper af organismer, som anses for at være de vigtigste for

miljøvurderingen af planen.

Der er ikke udpeget Natura 2000-områder i projektområdet; det nærmeste områ-

de ligger i den tyske del af Nordsøen (Doggerbanke - DE1003301) og berører

den sydvestlige del af planområdet.

Marsvin er den mest almindeligt forekommende hval i Nordsøen. Den anses for

at være både rastende og ynglende i Nordsøen (Reijnders & Lankester, 1990).

En undersøgelse gennemført af Mærsk Olie og Gas A/S over en treårig periode

(2006-2009) har påvist, at arten forekommer indenfor planområdet (Mærsk Olie

og Gas A/S, 2011).

Hvidnæse og vågehval blev også observeret i planområdet i løbet af den treårige

undersøgelse udført af Mærsk Olie og Gas A/S (Mærsk Olie og Gas, 2011). An-

dre hvaler er også almindeligt forekommende i Nordsøen. De mest almindeligt

forekommende arter af sæler er gråsæl og spættet sæl. Spættet sæl yngler

langs den engelske kyst og i Vadehavet mens gråsæl yngler i den nordlige en-

gelske, samt hollandske og tyske del af Vadehavet.

Der er ingen udpegede vigtige fugleområder (Important Bird Areas - IBA) men

omkringliggende områder som Skagerrak, Tyske Bugt, Vadehavet og dele af

Doggerbanke anses for vigtige. Planområdet bruges hovedsageligt af fugle fra

efteråret til foråret. Det drejer sig især om mallemuk, ride, alkefugle og kjover.

Men ingen af disse forekommer i antal af regional betydning (Stone

et al.1995).

Lomvie og ride kan dog forekomme i moderate til høje antal indenfor planområ-

det (Ollason

et al.

1997). Fælles for disse arter er, at de er vidt udbredte over

hele Nordsøen i vinterhalvåret, og populationen i planområdet er relativ lav

sammenlignet med andre dele af Nordsøen. Dog er det sandsynligt, at lomvie

kan forekomme i området om sommeren efter yngleperioden.

Mere end 10 millioner landfugle trækker hvert år mellem ynglepladser i Skandi-

navien og Rusland og overvintringsområder i syd og vest Europa og Afrika.

Trækket er generelt bredt og hverken land- eller havfugle bruger koncentrerede

trækruter, der passerer planområdet.

Fiskebestandene i Nordsøen inddeles i seks fiskesamfund baseret på statistiske

analyser fra ICES International Bottom Survey Database (Callaway

et al.

2002).

Tre af disse samfund blev identificeret i projektområdet inklusiv de mest alminde-

ligt forekommende arter på 50-100 m dybde: sild, kuller, hvilling, grå knurhane,

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

håising, ising og rødspætte. I den sydlige del af Nordsøen på vanddybder mindre

end 50 m er de mest almindelige kommercielle arter: sild, brisling, hvilling, he-

stemakrel, stribet fløjfisk, sand kutling, grå knurhane, ising og glastunge.

Doggerbanke området har mange arter til fælles med den sydlige del af Nordsø-

en, dog er sild og brisling ikke almindeligt forekommende her, mens rødspætte

og makrel forekommer hyppigt.

Æg og larver fra torsk, rødspætte håising, ising, grå knurhane og stribet fløjfisk

er registreret i planområdet (Mærsk Olie og Gas, 2011). Gydeområder for tobis

(Ammodytidae) er også rapporteret fra den norske sektor tæt på grænsen til

planområdet (DONG Energy, 2011).

Doggerbanke, som ligger tæt på planområdet, og Fisker Banke er områder med

høj forekomst af fiskeæg og larver, hovedsageligt af arterne torsk, rødspætte og

håising. Eftersom alle stadier af æg og larver forekommer, tyder det på, at områ-

det er både gyde- og opvækstområde med begrænset tilførsel fra nærliggende

gydeområder (Munk

et al.,

2009).

1.4

Vurdering af påvirkninger

Planens forventede sandsynlige miljøpåvirkninger er vurderet på baggrund af

aktiviteter beskrevet i kapitel 3, opsummering af eksisterende data i kapitel 4

samt internationale og nationale mål for planområdet sammenfattet i kapitel 5.

I løbet af de sidste 50 år er der gennemført intensive efterforsknings- og produk-

tionsaktiviteter i området, og havmiljøet er allerede under pres på grund af disse

aktiviteter. Derfor er der lagt vægt på den eksisterende situation i planområdet i

forbindelse med vurdering af planens påvirkninger.

I scoping fasen blev der som tidligere nævnt identificeret de miljøparametre og

påvirkninger, som skulle vurderes nærmere i denne miljørapport:



Påvirkning af havpattedyr forårsaget af øget støjniveau og forstyrrelse.

Påvirkning af fugle forårsaget af øget støjniveau og øget tiltrækning til plat-

forme, skibe og andre strukturer.

Påvirkninger af fisk (herunder æg og larver) forårsaget af øget støjniveau.

Påvirkning af Natura 2000 naturtypen “rev” forårsaget af øget sediment-

spredning.

Påvirkning af fiskeriet som følge af øget forstyrrelsesniveau og forbudszoner.



Det er sammenfattende vurderet, at planen kan medføre påvirkninger af marine

pattedyr, fugle og fisk, men at ingen af disse vurderes at være væsentlige på

bestandsniveau. Planen vil sandsynligvis øge presset på det marine miljø, hvilket

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i kombination med andre planer kan forårsage kumulative påvirkninger. Det øge-

de støjniveau fra seismiske undersøgelser, nedramning og skibstrafik kan poten-

tielt påvirke især havpattedyr, fisk og fiskelarver samt fugle.

Det er endvidere vurderet, at det ikke er sandsynligt at væsentlige påvirkninger

vil forekomme i de nærmest beliggende Natura 2000 områder.

Det vigtigste socioøkonomiske aspekt af planen er potentiel påvirkning af fiskeri-

et. Planen vil begrænse fiskeriet i projektområdet yderligere på grund af forbuds-

zoner omkring platforme, rørledninger og under anlægsarbejdet. Licensområdet

er ikke særlig vigtigt for fiskeriet og dette alene begrænser effekten af forbuds-

zonerne. Det berørte område er skønnet at være mindre end 1 % af det totale

areal af planområdet og effekten vurderes at være mindre væsentlig.

Seismiske undersøgelser og pæleramning kan påvirke pattedyr op til hundrede

kilometer væk og påvirkningerne vil krydse grænser til nabolandene. Men det

forventes ikke at planen vil øge niveauet væsentligt sammenholdt med den eksi-

sterende situation.

1.5

Afværgeforanstaltninger

Der foreslås ingen særlige afværgeforanstaltninger af selve planen. Afværgefor-

anstaltninger anses dog for vigtige for at mindske påvirkningen af havmiljøet fra

de forskellige aktiviteter, som indgår i planen. Iværksættelse af nye aktiviteter vil l

kræve VVM eller anden godkendelse fra Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, og

der vil i den forbindelse blive opstillet en række krav og afværgeforanstaltninger i

forbindelse med de forskellige aktiviteter.

1.6

Alternativer

0-alternativet defineres som den situation, hvor aktiviteterne i området fortsat

udføres på daglig basis, men ikke forøges. I dette tilfælde vil den nuværende

miljøstatus være uændret, hvis planen ikke vedtages. Ingen andre alternativer til

planen er blevet taget i betragtning.

1.7

Overvågning

Der er ikke foreslået overvågning af planens effekter. Der kan dog opstå kumula-

tive effekter ud i fremtiden, som følge af tyske og engelske planer for store off-

shore vindmølleparker på Doggerbanke. I den forbindelse kan det overvejes om

der skal opstilles et moniteringsprogram for havpattedyr og fugle i den sydvestli-

ge del af planområdet, hvis de engelske og tyske planer bliver realiseret..

Herudover forudsættes, at rettighedshavere i forbindelse med udnyttelsen af

tilladelser efter undergrundsloven tilvejebringer det nødvendige faglige grundlag

for at kunne vurdere, om planlagt efterforskning og indvinding kan påvirke natur-

forholdene i området, herunder kunne:

1) afvise skade på Natura 2000-områder (inkl. i andre lande)

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2) sikre, at yngle- eller rasteområder for arter på habitatdirektivets bilag IV ikke

beskadiges eller ødelægges

3) sikre at forekomster af fugle ikke påvirkes i et omfang, så det kan have betyd-

ning for bestandene.

Det faglige grundlag skal være tilstrækkeligt til at kunne vurdere evt. påvirkning

over året.

1.8

Høring

Miljørapporten er sendt til offentlig høring sammen med forslag til plan for ud-

buddet. Den offentlige høring vil vare elleve uger efter offentliggørelsen af denne

miljørapport. Når den offentlige høring er afsluttet vil planen blive revideret og

ajourført under hensyntagen til indkomne bemærkninger fra myndigheder og

offentligheden. Høringsperioden varer 11 uger i perioden d. 10. juli til d. 25. sep-

tember 2012.

Der vil blive udarbejdet en sammenfattende redegørelse, som stilles til rådighed

for de hørte myndigheder (og offentliggøres), hvoraf det fremgår hvordan resulta-

terne af høringen er blevet indarbejdet i planen for udbuddet før planen færdig-

gøres med henblik på vedtagelse.

Spørgsmål vedrørende miljøvurderingen af planen kan rettes til:

Energistyrelsen

Amaliegade 44, 1256 København K

Tlf.: +45 33926700,

E-post:

[email protected],

Hjemmeside:

www.ens.dk

INDLEDNING

Energistyrelsen planlægger nye udbud for tildeling af tilladelser i området vest for

6 15’ Ø med henblik på efterforskning og indvinding af olie og gas samt i en

separat mulig udbudsrunde for udbud af tilladelser til injektion af CO

(for at øge

olieindvindingen) i eksisterende oliefelter vest for 6 15’ Ø (se figur 1). Planen vil

medføre en stigning i forhold til det nuværende aktivitetsniveau i området, men

der påbegyndes ikke nye typer af aktivitetsformer.

I henhold til EU’s SEA Direktiv (Directive 2001/42/EC of the European Parlia-

ment and of the Council of 27 June 2001 on the assessment of the effects of

certain plans and programmes on the environment) er der udarbejdet en

miljøvurdering, som er omfattet af denne miljørapport.

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU’s SEA Directive er blevet indført i den danske lovgivning i lov om miljøvurde-

ring af planer og programmer (LBK. Nr. 936 af 2009/09/24) med tilhørende vej-

ledning (nr. 9664 af 18.06.2006). Denne rapport er udarbejdet i overenstemmel-

se med den danske lovgivning og identificerer og beskriver og vurderer den

sandsynlige væsentlige påvirkninger på miljøet af denne plan og dens alternati-

ver.

For at afgrænse omfang og indhold af miljørapporten er der gennemført en sco-

ping, som er rapporteret i et scoping notat. Her er de forskellige miljøparametre

af planen som kan forventes at have en påvirkning på miljøet blevet identificeret

og gennemgået, for at belyse om de er sandsynlige og væsentlige. De påvirk-

ninger, som er vurderet at kunne have en sandsynlig væsentlig indvirkning på

miljøet, er omfattet af vurderingen i denne rapport, og beskrevet nærmere i kapi-

tel 6 sammen med eventuelle grænseoverskridende effekter. En oversigt over

svarene i høring af scopingfasen er vist i bilag A.

PLANENS INDHOLD OG AKTIVITETER

3.1

Indledning

Planen omfatter de aktiviteter, som vil være resultatet af udbud i det danske EEZ

område vest for 6 15’ Ø med henblik på:

Efterforskning og indvinding af olie- og gas

Injektion af CO

i eksisterende oliefelter med henblik på at øge indvin-

dingen af olie (EOR: Enhanced oil recovery).

Figur 1 viser afgrænsningen af planområdet. Området omfatter samtlige danske

olie- og gasproducerende felter, hvor omfattende efterforsknings- og indvin-

dingsaktiviteter har fundet sted over de sidste 50 år. Planen vil derfor føre til en

stigning i det nuværende aktivitetsniveau, men ikke til iværksættelse af nye akti-

vitetsformer. Der forekommer dog ikke i dag injektion af CO

med det formål at

øge indvindingen af olie (EOR).

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1: Afgrænsning af planområdet.

3.2

Efterforskning og indvinding

Efterforskningsaktiviteter omfatter hovedsageligt geologiske kortlægninger ved

hjælp af:

Vurdering og tolkning af eksisterende data

Seismiske undersøgelser og andre forundersøgelser

Efterforskningsboringer

Indvindingsaktiviteter iværksættes i strukturer, hvor den geologiske kortlægning

og efterforskningsboring har påvist tilstedeværelsen af kulbrinter, og omfatter

hovedsageligt:

Boring af brønde til produktion og produktionsstøtte

Etablering af platforme og andre strukturer til behandling af produk-

tionen og transport af kulbrinter

Etablering af rørledninger m.v. til eksport af kulbrinter

Seismiske undersøgelser (3D/4D) gennem produktionsfasen

Aktiviteterne er beskrevet mere detaljeret i afsnit 3.4 og 3.5.

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3

Injektion af CO

i eksisterende oliefelter (EOR)

Injektion af CO

i eksisterende oliefelter kan ske ud fra to motiver: for at øge

produktionen af kulbrinter, eller for at bortskaffe CO

. Så længe feltet producerer,

må det forventes, at en andel af det injicerede CO

vender tilbage sammen med

de producerede kulbrinter. Denne CO

vil blive adskilt fra kulbrinterne før de

transporteres videre og CO

vil blive injiceret tilbage i reservoiret. Ved produktio-

nens ophør vil feltet således indeholde en vis mængde CO

. Under forudsætning

af, at feltets brønde forsegles på forsvarlig vis, og at feltets kulbrintefælde fortsat

er intakt, vil CO

-mængden blive tilbageholdt, i princippet i ubegrænset tid.

Bortset fra aktiviteterne forbundet med transport af flydende CO

til (evt. også

fra) feltet, ses der ikke - under ovenstående forudsætninger - at være andre mil-

jøpåvirkninger forbundet med CO

-injektion end dem, der opstår i forbindelse

med efterforskning og produktion af kulbrinter. Risici forbundet med uheld og

efterfølgende storskalaudslip af CO

vurderes at være mere sikkerhedsbetonede

(dvs. risiko for menneskeliv) end miljømæssige. Det er valgt at se bort fra en evt.

påvirkning af det nationale regnskab for CO

-udslip.

Miljøpåvirkninger af CO

-injektion er således omfattet af den følgende gennem-

gang.

3.4

Seismiske undersøgelser og andre forundersøgelser

Seismiske undersøgelser udføres for indhente viden om de geologiske strukturer

under havbunden. De anvendes både i efterforskningsøjemed men også i pro-

duktionsfasen (3D/4D seismik) for at holde øje med udviklingen i det produce-

rende oliereservoir, således at produktionen kan optimeres.

Under de nuværende regler er seismiske undersøgelser ikke omfattet af krav om

en formel miljøvurdering (VVM), men undersøgelserne er ikke tilladt uden enten

en forundersøgelsestilladelse (§ 3) eller eneretstilladelse (§ 5) fra Energistyrel-

sen. Herudover skal metoden og programmet for den seismiske undersøgelse

godkendes af Energistyrelsen efter § 28 i Undergrundsloven. Energistyrelsen

opstiller typisk en række krav til seismiske undersøgelser bl.a. med henblik på

beskyttelse af miljøet.

Seismiske undersøgelser i olie- og gasindustrien offshore udføres ved hjælp af

luftkanoner monteret på undersøgelsesfartøjet eller trukket efter dette. Luftkano-

nerne udsender regelmæssige lydimpulser, som reflekteres fra havbunden og fra

geologiske lag under havbunden. De reflekterede impulser opsamles af et stort

antal mikrofoner, som trækkes efter undersøgelsesfartøjet i en række parallelle

kabler. I nogle tilfælde kan kablerne også udlægges på havbunden. Lydreflek-

sionerne optages og kan derefter analyseres for at danne et ”billede” af geologi-

en under havbunden.

I forskningsmæssigt øjemed udføres seismiske undersøgelser af de dyberelig-

gende jordlag undertiden ved hjælp af eksplosioner. Sprængstoffer anvendes for

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nuværende ikke i olie- og gasindustrien, hvor interessen samler sig om de til-

gængelige jordlag ned til 6.000 m dybde, og her er luftkanoner tilstrækkelige.

Energistyrelsens standardkrav til seismiske undersøgelser omfatter bl.a. anbefa-

linger fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi til forebyggelse af skades-

virkninger fra det lydgivende udstyr på havpattedyr. Et standardvilkår for god-

kendelse af seismiske undersøgelser er at selskaber anvender en såkaldt ’soft-

start’ procedure, der giver havpattedyr, så som marsvin og delfiner, mulighed for

at forlade området inden trykbølgerne når det operationelle niveau. Udførelse af

seismiske undersøgelser kan også medføre praktiske gener for fiskeriaktiviteter,

og derfor er der fastsat krav bl.a. om varsling og tilstedeværelse af en fiskerisag-

kyndig ombord på undersøgelsesfartøjet.

Forundersøgelserne (borestedsundersøgelser) udføres for at sikre at boreopera-

tioner kan udføres forsvarligt. De kan bl.a. omfatte 2D og 3D seismik af de øver-

ste lag under borestedet, penetrationstest i havbunden, sidescan sonar og mag-

netometer/gradiometerundersøgelser; optagelse af små havbundsprøver kan

også kom på tale i visse situationer. Forundersøgelserne udføres med henblik på

at øge kendskabet om havbunden og de øverste lag under havbunden ved bore-

stedet, med henblik på at sikre at boreriggen kan anbringes og boringen udføres

på forsvarlig vis. Forundersøgelserne af denne art påvirker kun en mindre areal

på havbunden og anses ikke at indebære væsentlige miljøpåvirkninger.

3.5

Efterforskningsboringer

Efterforskningsboringer udføres for at påvise tilstedeværelsen af kulbrinter base-

ret på oplysningerne om de geologiske strukturer indhentet via de seismiske

undersøgelser m.m. Hvis kulbrinter viser sig at være til stede, kan der udtages

prøver eller i heldigste fald udføres produktionstest.

I planområdet, hvor havdybderne typisk er fra 30 – 70 m, kan boringerne udføres

fra jack-up borerig, som hviler på tre eller fire ben på havbunden. (Nærmere

beskrivelse af boreoperationer findes f.eks. i Mærsk Olie og Gas, 2011, Vurde-

ring af virkningen på miljøet fra yderligere olie- og gasaktiviteter i Nordsøen).

De miljømæssige relevante aspekter af boreoperationen er:

Fysisk tilstedeværelse af boreriggen (emissioner til luft/vand fra bo-

ringen, energiproduktion og beboelse, fysisk tryk fra benene på hav-

bunden, evt. udslip af kemikalier fra riggen, herunder smøremidler

på riggens ben).

Udledning af materialer fra boreoperationen: borespåner, boremud-

der, overskydende cement og ’completion fluids’, emissioner til luft

og vand, fordampning af flygtige stoffer fra oliebaseret boremudder

og kulbrinter fra brønden.

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støj i forbindelse med boreoperationen og test af brønde samt afledt

skibstrafik, seismisk undersøgelse i forbindelse med testning. Forud

for test boring udføres et såkaldt site survey, som er en akustisk un-

dersøgelse (3D/4D) af det øverste lag af havbunden og ikke nær så

kraftig som de seismiske undersøgelser. Men støjniveauet vurderes

at være tilstrækkeligt til at medføre påvirkninger af miljøet.

Disse gennemgås nærmere i det følgende.

Med undtagelse af de fysiske påvirkninger af havbunden vil andre typer af bore-

udstyr (semi-submersible, boreskib etc.) give forskellige støjniveauer, men de

samme former for påvirkninger af miljøet.

3.5.1

Fysisk tilstedeværelse af boreriggen

Boreriggens ben hviler på havbunden. Benene er monteret med en form for sko,

såkaldte ”spud cans”, for at fordele vægten og modvirke indsynkning i havbun-

den. Et samlet areal på flere hundrede kvadratmeter og nogle gange et større

areal vil blive påvirket af de tre spudcans, som kan synke adskillige meter ned i

havbunden. Riggens ben kan trækkes op og ned ved hjælp af motorer med

tandhjul og tandbelagte skinner på benene. Systemet kræver smøring, og de

nedsænkede dele af tandskinnerne på benene vil være belagt med smøremid-

del, som i en vis udstrækning kan frigives til havet. Der stilles derfor typisk krav til

sammensætningen af smøremidlerne.

Boreriggen udgør en punktkilde for emissioner til luft og udledninger til vand. Når

der bortses fra emissioner i forbindelse med boreaktivitet og prøveproduktion fra

brønden, udgøres emissionerne til luft overvejende af udstødningsgasser fra

energifremstilling, typisk fra dieselmotorer, såvel som ved fordampning fra olie-

baseret mudder. Ved anvendelse af marint diesel vil udslipsgasserne udover

og NOx også indeholde SO

. Ved anvendelse af svovlfattig diesel reduceres

udslippet væsentligt.

Bortset fra udledninger i forbindelse med selve boreoperationen (se afsnit 3.5.2)

består udledningerne til vand overvejende af spildevand fra beboelse og af

drænvand fra dæk, maskinrum m.v. I Nordsøområdet er det ikke tilladt at udlede

drænvand med et olieindhold på over 10 mg/l, og riggen skal være udrustet med

udskilningstank med olieudskiller eller andet udstyr, som kan sikre, at kravet

overholdes.

Boreriggen serviceres af forsyningsskibe og helikoptere, hver med deres emissi-

oner af støj og luftforurenende stoffer samt - for skibenes vedkommende - ud-

ledninger af sanitært spildevand til havet og evt. lænsevand.

3.5.2

Udledning af materialer

Havmiljøloven forbyder bortskaffelse af affald til havet. For borerigge kan der dog

gives tilladelse fra Miljøstyrelsen til at bortskaffe materialer fra selve boreoperati-

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

onen. Tilladelsen indeholder normalt en række vilkår, bl.a. til opfyldelse af inter-

nationale aftaler for beskyttelsen af havet mod forurening, som Danmark har

tiltrådt. Vigtigst i denne sammenhæng er Oslo- og Pariskonventionen

(”OSPAR”), hvis kommission har vedtaget en lang række anbefalinger, bl.a. for

at begrænse forurening af havet med kemikalier.

Boreoperationen producerer borespåner – findelt materiale fra undergrunden. Til

smøring og køling under boreoperationen, og til transport af borehulsmaterialet,

og til at forhindre udstrømning af formationsmateriale og -væsker til borehullet

anvendes boremudder. Borespånerne udskilles fra boremudderet inden udled-

ning, men indeholder boremudderrester. Desuden kan det blive nødvendigt at

udlede boremudder under boreoperationen.

Normalt bores efterforskningsbrønde ved hjælp af vandbaseret boremudder,

men under særlige forhold (eller ved boring af afvigende produktionsbrønde) kan

det være ønskeligt at anvende oliebaseret boremudder. I henhold til OSPAR er

det ikke tilladt at udlede olieholdigt boremudder. Dette kan enten blive opsamlet

og taget til land til bortskaffelse, eller blive injiceret i brønden. Normalt er det ikke

muligt at injicere boremudder i en efterforskningsboring til bortskaffelse.

Udover borespåner og -mudder kan der blive tale om udledning af andre stoffer i

forbindelse med boringen, f.eks. overskydende cement fra installation af forings-

rør eller fra midlertidig brøndlukning, og overskydende kompletteringsvæske

(hvis brønden skal efterlades med mulighed for at vende tilbage og færdiggøre

som produktionsbrønd).

For alle stoffer gælder, at de er underkastet OSPARs regler for klassificering,

som i Danmark opdeles i tre kategorier, grønne, gule, og røde. De danske myn-

digheder kræver, at udledning af ”røde” stoffer begrænses mest muligt, og at der

fortrinsvis anvendes/udledes ”grønne” stoffer.

Miljøstyrelsens standardkrav for udledninger i forbindelse med boreoperationer

omfatter krav om rapportering af mængden og arten af de udledte stoffer.

Emissioner til luften fra boreoperationer består hovedsageligt fra energigenere-

rende motorer (turbiner eller dieselmotorer), og volatile kulbrinter, som fordamper

fra oliebaseret mudder og kulbrinter, som stammer fra selve boringen. Emissio-

ner til luften er ikke i sig selv underlagt regulering, men Energistyrelsen har etab-

leret sundheds- og sikkerheds regler for emissioner relateret til brugen af olieba-

seret mudder. Inspektioner og godkendelse af borerigge før påbegyndelse af

operationer i det danske område, sikrer at energi genererende motorer overhol-

der de nuværende emissions regler. Officielle eller frivillige begrænsninger kan

også forekomme i forhold til de tilladte typer af brændstof for at begrænse emis-

sioner af SO

etc.

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.5.3

Støj i forbindelse med boreoperationen

Boreoperationen forårsager en vis mekanisk støj, som forplantes fra borestren-

gen til vandet. Skibsaktivitet vil også forårsage støj og inden der påbegyndes en

efterforskningsboring vil en site survey blive udført. Dette indebærer akustiske

undersøgelser af de øverste lag i havbunden, hvilket medfører støj.

Den væsentligste støjkilde i løbet af operationen er dog nedramningen af det

første foringsrør (lederør eller ”conductor”). Det er et hult stålrør, typisk med ca.

70 cm diameter (Mærsk Olie og Gas, 2011), som bankes ned i havbunden ved

hjælp af en hydraulisk hammer på boreriggen eller bores ned i havbunden. Ope-

rationen kan vare over flere døgn. Brønden bores derefter inden for foringsrøret.

Støjniveauet under nedramningen er højt nok til at påvirke havpattedyr væsent-

ligt, og derfor stilles der en række krav til forebyggelse af skader på havpattedyr.

dyr i nærheden.

3.5.4

Etablering af brønde til produktion og produktionsstøtte

For at etablere produktion fra en kulbrinteforekomst bores et antal brønde, hvor-

fra de producerede fluider føres til en produktionsinstallation. Der kan også blive

behov for at bore brønde til nedpumpning af vand eller gas for at støtte væske-

produktionen, idet trykket i reservoiret falder, efterhånden som produktionen

fortsætter. Det overvejes for tiden at tage CO

i anvendelse til produktionsstøtte,

idet CO

foruden at virke trykforøgende også nedsætter olieviskositeten, således

at tilstrømningen mod produktionsbrønden forøges.

I princippet bores produktionsbrønde efter samme metode som efterforsknings-

brønde, med følgende forskelle:

Der er typisk en længere og mere afbøjet brøndprofil hos produktions-

brønde end ved efterforskningsbrønde. En produktionsbrønd kan afbø-

jes i en horisontal retning og nogle gange også opad, og ved slutdybden

kan den nå op til 10 km fra udgangspunktet, således at man fra én in-

stallation kan producere fra flere forekomster inden for det tilgængelige

område

I produktionsbrønde anvendes ofte oliebaseret boremudder for at opti-

mere boreydelsen og maksimere brøndens længde.Ii nogle tilfælde kan

brønde blive anvendt til bortskaffelse af oliebelagte borespåner eller

mudderrester, som efter findeling nedpumpes i brønden til bortskaffelse i

formationen.

For at optimere produktionsegenskaberne af brønden, stimulering kan

også forekomme – nedpumpes væsker og kemikalier under højt tryk - for

at øge væskestrømningen mod brøndene. Denne form for færdiggørelse

kan også anvendes på efterforskningsbrønde.

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I løbet af produktionsbrøndenes levetid kan der opstå behov for vedligeholdelse

for at opretholde eller optimere produktionen. Aflejringer og voks udfældninger

skal fjernes. Beskadiget eller nedslidt isenkram i brøndene kan blive udskiftet,

brøndene kan blive stimuleret indtil flere gange, eller der kan blive boret nye

sidespor ud af hovedsporet for at producere fra nye områder i reservoiret.

3.5.5

Etablering af platforme m.v. til behandling af produktionen

I planområdet er der hidtil etableret faste platforme til produktion af kulbrintefore-

komsterne. Flydende produktionsinstallationer er ikke anvendt hidtil, og der fin-

des kun tre produktionsinstallation på havbunden (Regnar, SCB-1, SCB-2). Ad-

skillige produktionsplatforme behandler kulbrinter fra satellitfelter, hvorfra de

producerede væsker føres i stålrør liggende på havbunden eller nedgravet i hav-

bunden. Det forventes, at produktionsinstallationer for fremtidige forekomster vil

følge samme mønster.

Produktionsinstallationer kan bestå af en eller flere platforme, evt. forbundet med

gangbroer. Foruden emissioner og udledninger fra beboelsen, som ikke adskiller

sig væsentligt fra emissioner fra borerigge og skibe i almindelighed, vil der være

emissioner og udledninger i forbindelse med produktion og behandling af kulbrin-

terne.

Produktionsudledningerne udgør sædvanligvis:

emissioner i forbindelse med energiproduktion (gasturbiner, die-

selmotorer)

emissioner fra sikkerhedsmæssig afbrænding af kulbrinter (”fla-

ring” og ”cold venting”)

udledninger fra adskillelse af kulbrinter og vand fra undergrun-

den (”produktionsvand”) samt injiceret havvand.

lejlighedsvis udledning (enten direkte eller via produktionssy-

stemet) af overskydende stimuleringsvæsker m.v. når genstimu-

lerede brønde bringes tilbage i produktion

Udledning af produktionskemikalier er kun tilladt i henhold til tilladelse fra Miljø-

styrelsen og er underkastet samme OSPAR-kemikalievurderingsregler og rap-

porteringskrav som for boreoperationer.

Der har i mange år været stor fokus på udledning af produktionsvand. Kravene til

det tilladte olieindhold er skærpet i årenes løb (p.t. 30 mg dispergeret olie per

liter produktionsvand) og der er også opstillet krav til reduktion af de absolutte

mængder, som udledes. Det sidstnævnte har fået voksende interesse, efterhån-

den som de producerende felters stigende alder medfører, at de producerede

væsker får et stedse stigende vandindhold. I princippet kan et oliefelt fortsætte

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med at producere, indtil vandindholdet er 100 %, og visse danske felter er nu op

på over 90 %.

Produktionsvandets indhold af opløste stoffer fra råolien, især aromatiske kul-

brinter og navnlig PAH’er, har været genstand for undersøgelse og krav om re-

duktion. Det er endnu ikke påvist, at udledning af produktionsvand under de

forhold, der gælder i den danske del af Nordsøen, medfører negative påvirknin-

ger af miljøet, men stoffernes iboende egenskaber (nogle af dem carcinogene

eller mutagene) giver anledning til bekymring.

Som alternativ til udledning, kan produktionsvand blive pumpet tilbage i under-

grunden, enten til den producerende formation eller til en anden egnet geologisk

struktur, hvis en sådan findes. I nogle af de danske kalkfelter (f.eks. Dan-feltet)

er det dog ikke muligt med den nuværende teknologi at reinjicere vandet på

grund af reservoirets manglende porøsitet. I sådanne tilfælde er udledning den

eneste praktiske mulighed.

I forbindelse med etablering af produktionsinstallationerne anvendes flydekraner

og andre fartøjer. Installation sejles typisk ud til sitet og løftes på plads, hvorefter

platformbenene sømmes fast til havbunden med metalspyd på op til 2 m i diame-

ter. Denne operation medfører mulige støjgener for evt. havdyr i nærområdet.

Den fysiske tilstedeværelse af faste installationer vil også betyde, at der er en

risiko for fuglekollisioner f.eks. fordi at fuglene tiltrækkes af lys eller, at de har

mulighed for at bruge en platform som ”trædesten” i forbindelse med migration.

3.5.6

Etablering af rørledninger m.v. til eksport af kulbrinter

Produktionsinstallationerne forbindes til satellitplatforme og til fastlandet ved

hjælp af stålrør nedsænket eller nedgravet i havbunden. Foruden olie- og gas-

ledninger kan der være tale om ledninger for transport af injektionsvand, løftegas

m.m., eller om hydraulikledninger. Olieprodukter kan også blive ført via rørled-

ning til lastebøje (eller flydende produktionsfartøj, FPSO) og derfra til tankskib.

Inden nedlægning af olierør m.v. vil der normalt foretages en havbundsundersø-

gelse, sædvanligvis ved sidescan sonar. Nedlægning af olierør medfører grave-

aktivitet på havbunden, og det kan være nødvendigt at kaste sten oven på røret

(”rock dumping”) for at stabilisere og beskytte det.

Olierør gennemskylles og tryktestes inden idriftsættelse, og dette kan resultere i

udledning af kemikalier så som iltfjerner, korrosionsinhibitor m.v. Udledninger af

denne art kræver tilladelse af Miljøstyrelsen og er underkastet OSPAR-reglerne.

Hvis råolien eksporteres via tankskib i stedet for gennem en rørledning til land,

kan der forekomme emissioner af flygtige kulbrinter (VOC) fra tankskibet mens

olien lastes. Moderne tankskibe kan være udrustet med udstyr som kan opsamle

og udnytte disse kulbrinter. Flygtige kulbrinter udledes også som en fraktion af

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbrændingsemissionerne fra kraftproduktion (turbiner, dieselmotorer) på skibe

og produktionsinstallationer.

I visse situationer kan det blive nødvendigt at nedgrave kommunikationskabler

eller elkabler i havbunden. Der har været overvejelser om at forsyne platforme

med strøm via kabel, men indtil videre er det ikke forsøgt.

Omkring alle faste og flydende anlæg og rørledninger på havbunden etableres

sikkerhedszoner, hvor skibsfart er ekskluderet (anlæg) eller reguleret (rørlednin-

ger: ankrings- og fiskeriforbud). Det forventes, at rør fra nye felter føres til eksi-

sterende eksportledninger til land, idet det forventes, at der er kapacitet nok.

3.5.7

Bortskaffelse

For alle ovennævnte installationer gælder, at de i henhold til OSPAR-reglerne

skal fjernes, når aktiviteterne ophører. Den Internationale Maritime Organisation

(IMO), som er FNs særlige agentur for sikkerhed indenfor skibsfart, herunder

også forebyggelse af havforurening fra skibe, har også opstillet retningslinjer, der

fastsætter generelle restriktioner for bortskaffelse.

Der er endnu ikke bortskaffet olie- og gasinstallationer fra den danske sektor af

Nordsøen, men erfaringer fra bortskaffelser i de norske og britiske sektorer viser,

at dette kan foregå uproblematisk og uden større miljøpåvirkninger. Bortskaffelse

indebærer, at benene overskæres, hvorefter installationens øvre del (”topsides”)

overflyttes ved hjælp af løftekran i ét eller flere stykker til en flydeponton og sej-

les til et egnet ophugningssted. De tilbageværende ben afmonteres ved over-

skæring et par meter under havbunden, således at der ikke er tilbageværende

rester, som kan være til gene for bundslæbende fiskeriredskaber.

Operationen forudsætter, at installationen først klargøres mest muligt således, at

der ikke frigives tilbageværende rester af olie eller kemikalier under nedtagnin-

gen. Konstruktionslicensen for installation vil normalt indeholde krav om havmil-

jøbeskyttende foranstaltninger under nedtagningen. På baggrund af den nuvæ-

rende viden vurderes det, at bortskaffelse af faste installationer vil have meget

begrænsede miljømæssige effekter. Det er dog svært på nuværende tidspunkt at

forudsige de nøjagtige omstændigheder omkring bortskaffelsen. Det er f.eks.

svært at vurdere, i hvilket omfang de faste installationer vil have en positiv rev-

lignende effekt.

Effekterne af bortskaffelse bør derfor vurderes efter det gældende regelsæt på

det tidspunkt, hvor nedbrydningen foretages.

3.5.8

Uforudsete hændelser / større uheld

Større uheld kan omfatte tab af kemikalier under transport til/fra en installation,

ukontrolleret udslip fra en brønd (”blowout”) og ildebrand og eksplosion på en

borerig eller produktionsinstallation. Endelig kan der ske skade/korrosion på en

olie- eller gaseksportledning med udslip til følge.

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljømæssigt set vil de væsentligste påvirkninger opstå fra udslippet af kemikali-

er og olie i forbindelse med sådanne hændelser.

Effekterne af sådanne hændelser er svære at forudsige, da det er svært at vur-

dere omfanget af en uheldshændelse, og hvordan et uheld vil udvikle sig. De

vurderinger, der er lavet i forhold til indvinding af kulbrinter i Nordsøen konklude-

rer dog, at det er usandsynligt, at uheld vil have signifikante langtidseffekter på

fisk, havpattedyr, fugle mv. på bestandsniveau (Mærsk olie og Gas, 2011;

DONG Energy, 2011).

Det er muligt at mindre emissioner eller udledninger vil kunne ske under sådan-

ne hændelser uden at kunne begrænses eller afværges, men det er svært at

vurdere graden af den mulige miljøpåvirkning af disse.

EKSISTERENDE FORHOLD, KARAKTERISTIK AF PLAN OMRÅDET

4.1

Generelt om planområdet:

Undersøgelsesområdet er den danske del af Nordsøen afgrænset af 6° 15’ østlig

længde og EEZ (Exclusive Economic Zone) grænserne mod Norge i nord, Stor-

britannien i vest og Tyskland mod syd (figur 2). Vanddybden varierer fra ca. 40 m

i syd til ca. 70 m i nord med en forholdsvis lille dybdegradient (Mærsk Olie og

Gas, 2011).

Den oceanografiske cirkulation domineres af indstrømmende vand fra Nordatlan-

ten nord om Shetlandsøerne (primær indstrømningsrute) og igennem den Engel-

ske Kanal (sekundær). Desuden er der en betydelig ferskvandstilførsel fra de

store europæiske floder, som for eksempel Elben, Rhinen og Themsen. Ligesom

det udstrømmende vand fra Østersøen gennem Kattegat/Skagerrak har et redu-

ceret saltindhold.

Cirkulationen i Nordsøen er mod uret og foregår primært langs kysterne. Ind-

kommende Atlanterhavsvand strømmer sydover langs den engelske kyst og

fortsætter nordover langs den danske vestkyst. Cirkulationen i den centrale del

af Nordsøen, inklusive aktivitetsområdet, er svag og domineres primært af tide-

vandsbevægelser og sekundært af vindinducerede overfladestrømme (Mærsk

Olie og Gas, 2011).

Saliniteten gennem hele vandsøjlen i aktivitetsområdet er forholdsvis stabil (34,5

- 35 ‰) hele året. Der forekommer dog temperaturrelateret lagdeling i sommer-

halvåret. Denne lagdeling i aktivitetsområdet står i kontrast til opblandet vand

over Dogger Banke, og der dannes en oceanografisk front mellem de to vand-

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

masser i sommermånederne, som kan medføre opvæld af næringsrigt vand og

planktonopblomstring og dertilhørende tilstedeværelse af fisk og fugle.

4.2

Natura 2000

Der ligger ingen Natura 2000-områder inden for aktivitetsområdet. Det nærme-

ste Natura 2000-område er det tyske område Dogger Bank (DE 1003-301), som

afgrænser projektområdet mod syd (se figur 2). Dogger Banke-området strækker

sig ind i den hollandske del af Nordsøen (NL 2008-001 Dogger Bank). En del af

Dogger Banke ligger også i den britiske del af Nordsøen, dette område er udpe-

get som potentiel Natura 2000 område. Ansøgning for udpegningen er indsendt

til den europæiske kommission i August 2011 (JNCC).

Figur 2. Kort over planområdet med de tilstødende Natura 2000 områder.

Dogger Banke er en sand banke, hvilket er udpeget som beskyttelsesområde i

Tyskland, Holland og muligvis Storbritannien. Udpegningsgrundlaget for Natura

2000-området er naturtype 1110 (sandbanker med lavvandet vedvarende dække

af havvand) og arterne marsvin (1351), spættet sæl (1365) og gråsæl (1364, kun

i den hollandske del) (Mærsk Olie og Gas, 2011).

Henover Dogger Banke er vandsøjlen opblandet hele året. Vandmassen består

af relativt varmt vand fra den Engelske Kanal opblandet med ferskvand. Nord for

banken dominerer relativt koldt Atlantisk Vand og en oceanografisk front opstår

hvor koldt høj-salint Atlantisk Vand møder varmt ferskvandspåvirket vand fra

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kanalen. Phytoplankton produktion foregår hele året, dette understøtter en høj

biomasse af arter på højere trofiske niveauer (JNCC, 2011).

Et andet nærliggende Natura 2000-område er den danske del af ’Sydlige Nord-

sø’ (DK00VA347) og den tyske ’Sylter Außenriff (DE1209301) beliggende ca. 50

km fra det sydvestlige hjørne af aktivitetsområdet. Udpegningsgrundlaget er

naturtype 1110 (sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) og

arterne marsvin og spættet sæl. Udover habitatområder omfatter Natura 2000-

området tillige et EF-fuglebeskyttelsesområde. Udpegningsgrundlaget er

rødstrubet lom, sortstrubet lom og dværgmåge

Nordvest for aktivitetsområdet (ca. 25 km) ligger Natura 2000-området Jyske

Rev, Lillefiskerbanke (DK00VA257), hvor udpegningsgrundlaget er naturtype

1170 (rev).

4.3

Plankton

Den centrale Nordsø og aktivitetsområdet kan karakteriseres som mellem- til

højproduktivt med store lokale variationer. Planteplanktonproduktionen (primær-

produktionen) anslås til ca. 150-250 g kulstof pr. kvadratmeter havoverflade pr.

år, og fra 200 til 1.400 mg kulstof pr. kvadratmeter havoverflade pr. dag (Skogen

& Moll 2000; North Sea Task Force 1993a).

Vandlopper udgør den vigtigste komponent i zooplankton-samfundet i Nordsøen.

De højeste koncentrationer findes ved de oceanografiske fronter, hvor primær-

produktionen er størst.

Fiskeæg og – larver, muslingelarver, gopler mm., kan ikke bevæge sig uafhæng-

igt af vandstrømme og udgør derfor per definition også en del af plankton.

4.4

Bundfauna

ICES (2007) identificerede flere forskellige bundfaunasamfund i Nordsøen. I

aktivitetsområdet blev der identificeret to forskellige bundfaunasamfund:

Amphiura/Spiophanes-samfundet, findes omkring Dogger Banke i 35-50

m dybde

Myriochele/Paramphinome-samfundet, findes i den centrale og nordlige

Nordsø på dybder større end 50 m

4.5

Fisk og gydeområder

Fiskebestanden i Nordsøen er blevet inddelt i seks fiskesamfund på baggrund af

statistisk analyse af ICES International Bottom Survey Database (Callaway

et al.

2002).

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tre af disse fiskesamfund kan findes i aktivitetsområdet: .

På vanddybder på 50 - 100 m er de hyppigste arter: sild, kuller, hvilling,

grå knurhane, håising, ising og rødspætte.

I den sydlige Nordsø på dybder under 50 m er arterne sild, brisling, hvil-

ling, hestemakrel, stribet fløjfisk, sandkutling, grå knurhane, ising og

glastunge hyppige.

I Dogger Banke-området findes mange af de samme arter som i den

sydlige Nordsø, dog er sild og brisling ikke hyppige her, hvorimod rød-

spætte og makrel forekommer.

Æg og larver fra torsk, rødspætte, håising, ising, grå knurhane og stribet fløjfisk

er fundet i aktivitetsområdet (Mærsk Olie og Gas, 2011). I den norske sektor tæt

på aktivitetsområdets grænse er der rapporteret om gydepladser for tobis

(DONG Energy, 2011).

Gydepladser i Nordsøen er ofte koncentreret omkring front zoner mellem vand-

masser med forskellige karakteristika. Disse fronter er lokaliseret ud for kysterne

i Storbritannien, Holland, Tyskland, Danmark (som følge af ferskvandstilførelse

fra floder) og Norge (opstår pga. udstrømmende mindre saltholdigt vand fra

Østersøen), derudover er en front lokaliseret syd for Dogger Banke og den

strækker sig nord langs 5° østlig længde (Munk et al., 2009).

Der findes en stor udbredelse af fiske æg og larver på Dogger Banke og Lillefi-

skerbanke, primært af arterne torsk, rødspætte og håising. Æg og larver er fun-

det på alle udviklingsstadier hvilket indikerer at bankerne er både gyde og opfo-

stringslokalitet og der foregår begrænset transport fra nærliggende gydeområder

(Munk et al., 2009).

Gydesæsonen ligger primært om vinteren og i det tidlige forår, men det varierer

mellem arterne. Gydesæsonen for de mest almindelige arter er (Mærsk Olie og

Gas, 2011):

Torsk (Januar-April)

Rødspætte (December-Maj)

Ising (Januar-August)

Håising (Januar-Maj)

Grå knurhane (April-August)

Stribet fløjfisk (Januar-August)

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.6

Blæksprutter

Den hyppigst forekommende art af blæksprutter i Nordsøen er

Alloteuthis subu-

lata.

Den migrerer sydover i sommermånederne for at yngle i den varmere lav-

vandede del af Nordsøen og senere nordpå til dybere områder for at overvintre.

Dette bekræftes af data analyser fra ICES International Bottom Trawl Survey

(IBTS) for vinteren (januar/februar) 2008 og 2009, German Small Scale Bottom

Trawl Survey (GSBTS) samt IBTS fra sommer månederne juli/august i 2007 og

2008 (Oesterwind et al., 2010).

4.7

Havpattedyr

Marsvin (Phocoena

phocoena)

er den hyppigst forekommende art af havpattedyr

i projektområdet, den betragtes både som residerende og ynglende i Nordsøen

(Reijnders & Lankester, 1990). Mærsk Olie og Gas (2011) udførte over en tre-

årig periode (2006-2009) et studie der viser at marsvin forekommer i aktivitets-

området, men den generelle forekomst og densitet af marsvin i Norsøen er ikke

velkendt.

Analyse af data fra SCAN undersøgelsen (Small Cetacean Abundance in the

North Sea) i 1994 rapporterede marsvin i store dele af Nordsøen med undtagel-

se af Den Engelske Kanal og den sydlige Nordsø (Hammond et al., 2002). Hvid-

næse (Lagenorhynchus

albirostris)

og vågehval (Balaenoptera

acutorostrata)

findes hovedsageligt i den nord vestlige del af Nordsøen. Disse fordelinger blev

verificeret i 2005 af SCAN II projektet. Dog er den højeste koncentration af mar-

svin i 2005 observeret i den sydlige Nordsøen, hvor det foretrukne område i

1994 var ved den nord østlige kyst af Storbritannien og i vandet omkring Dan-

mark.

Et andet studie af Teilmann et al. (2008) finder højeste koncentrationer af mar-

svin i Skagerrak, nær Skagen og i Vadehavet omkring Natura 2000 området

’Sydlig Nordsø’ samt omkring Dogger Banke.

Andre havpattedyrsarter ofte observeret i Nordsøen er hvidnæse og hvidside (L.

albirostris

L. acutus),

øresvin (Tursiops

truncates),

grindehval (Globicephala

melaena),

vågehval (B.

acutorostrata)

og spækhugger (Orcinus

orca)

(Reijnders

& Lankester, 1990). Af disse arter er det kun hvidnæse og vågehval som er ob-

serveret i aktivitetsområdet i løbet af det tre-årige studie udført af Mærsk Olie og

Gas (2011).

Sæler er også hyppigt forekommende i Nordsøen hvor de mest almindelige arter

er gråsæl (Halechoerus

grypus)

og spættet sæl (Phoca

vitulina).

Den spættede

sæl yngler langs den engelske kyst og i Vadehavet mens gråsælen yngler i den

nordlige England og i den hollandske og tyske del af Vadehavet. Hammond et al.

(2001) har vist at spættet sæl fouragerer op til 60 km fra deres landgangssted

mens Tougaard et al. (2006) har observeret at sælerne har tilbagelagt op til 250

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

km. Gråsæler tilbagelægger både lange og korte distancer (typisk 40 km) før de

vender tilbage til landgangsstedet 2-3 dage senere (Hammond et al., 2001).

Det foretrukne bytte for spættet sæl er tobis, heltling, sild, brisling, fladfisk og

blæksprutter mens gråsæl foretrækker tobis, torskefisk og fladfisk i nævnte ræk-

kefølge (Hammond et al., 2001). Begge sælarter forekommer i aktivitetsområdet

(Mærsk Olie og Gas, 2011).

4.8

Fugle

Der er ikke udpeget nogen vigtige fugleområder (IBA) indenfor planområdet men

vigtige områder, som Skagerrak/Norske Rende, Tyske Bugt, Vadehavet og Dog-

ger Banke, ligger rundt om planområdet.

I de nærliggende Natura 2000-områder på Dogger Banke er der fundet betyden-

de andele af den britiske population af Lomvie men det er ikke en regulær fore-

komst (Kober

et al.

2010). Øget overvågning på den britiske og tyske del af Dog-

ger Banke viser også indikationer på temporalt høje densiteter af rødstrubet lom

(Ib Krag Petersen

pers. com.).

Der er også fundet indikationer af overvintrene

populationer af den globalt nær-truede hvidnæbbet lom på Dogger Banke

(Bemmelem

et al.

2011). Det kan ikke udelukkes at nogen af disse forekomster

vil kunne forskyde sig ind i planområdet fra tid til anden.

Den østlige del af Tyske Bugt og dele af det danske vadehav (Vadehavet ligger

ca. 140 km fra planområdets sydøstlige hjørne (figur 2)) huser omkring 22 % af

den biogeografiske population af rødstrubet lom (Knust

et al.

2003). Arten bruger

området til furagering, rest og overvintring. Nordvest for planområdet findes der

vigtige strømskel langs den britiske kyst. Disse er vigtige for fugle på grund af

opblomstring af primærproducenter langs skellene.

Planområdet bruges hovedsageligt af fugle fra efteråret til foråret. Det drejer sig

især om mallemuk, ride, alkefugle og kjover. Men ingen af disse forekommer i

antal af regional betydning (Stone

et al.1995).

Lomvie og ride kan dog forekom-

me i moderate til høje antal indenfor planområdet (Ollason

et al.

1997). Fælles

for disse arter er, at de er vidt udbredte over hele Nordsøen i vinterhalvåret, og

populationen i planområdet er relativ lav sammenlignet med andre dele af Nord-

søen. Dog er det sandsynligt, at lomvie kan forekomme i området om sommeren

efter yngleperioden. I de seneste år har der ydermere været bekymringer om

tendenser til negative populationsudviklinger for disse arter i Nordsøen (JNCC,

2009).

Mere end 10 millioner landfugle trækker hvert år mellem ynglepladser i Skandi-

navien og Rusland og overvintringsområder i syd og vest Europa og Afrika.

Trækket er generelt bredt og hverken land- eller havfugle bruger koncentrerede

trækruter, der passerer planområdet. Dette er bekræftet af radarundersøgelser

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udført i forbindelse med opførelsen af havvindmølleparker i Tyske Bugt (Knust

al.

2003).

4.9

Kulturarv (marinarkæologi)

Ved slutningen af sidste istid var planområdet sandsynligvis fastland. Umiddel-

bart efter at isen trak sig tilbage fra det danske område blev det centrale Nordsø

område overskyllet af havet og hele Nordsø området blev overskyllet omkring

8000 år før nu (Erbs-Hansen et al., 2011). Der vil derfor sandsynligvis ikke være

spor af tidlige fastboende samfund. Der kan maksimalt være forekomst af red-

skaber mm. fra jæger-samler kulturer samt fossile fund som f.eks. træ og mam-

muttænder.

Det har ikke været muligt at finde oplysninger om skibsvrag i området.

4.10

Befolkning/Socio-økonomiske aspekter

Ressourcerne, der hentes fra Nordsøen, ud over olie og gas, er sand, grus, ral

og sten. Disse aktiviteter foregår kun langs kysterne for at minimere transport-

omkostningerne og foregår derfor langt fra aktivitetsområdet.

Nordsøen er et vigtigt trafikområde for skibstrafik til - og fra de store europæiske

havne på Nordsøens kyster og for transittrafik til - og fra Østersøen. Det skøn-

nes, at der på et hvilket som helst tidspunkt befinder sig mindst 500 skibe på

over 100 bruttoregistertons i fart på Nordsøen (Lange, 1991; Mærsk Olie og Gas,

2011). De vigtigste skibsruter ændrer sig hele tiden, og der tegner sig derfor ikke

noget generelt billede af skibstrafikken i aktivitetsområdet.

Nordsøen er som helhed et vigtigt fiskeområde, men den samlede mængde fisk

fanget i aktivitetsområdet udgjorde ikke mere end 10 % af den samlede mæng-

de landet fisk i Danmark i 2008. De mest almindelige arter, der fiskes i aktivitets-

området, og deres andel af, hvad der blev landet i Danmark i 2008 var: tobis (4

%), brisling (10 %), rødspætte (4 %), sild (0,4 %), torsk (1 %), jomfruhummer (6

%). Tallene varierer dog væsentligt fra år til år (Mærsk Olie og Gas, 2011).

Turisme er vigtig på Nordsøens kyststrækninger specielt i Danmark, Norge og

syd for Vadehavet.

MILJØBESKYTTELSESMÅL

5.1

Internationale og nationale mål

De relevante internationale og nationale beskyttelsesmål, som relaterer sig til

denne plan, omfatter:

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oslo- og Paris-konventionen (OSPAR)

Havstrategidirektivet

Offshore miljøhandlingsplaner

NEC-direktivet

Lov om beskyttelse af havmiljøet

Natura 2000

Oslo- og Paris-konventionen (OSPAR)

OSPAR-konventionen blev vedtaget i 1998 som erstatning for Oslo (1972) og

Paris (1974) konventionerne. Konventionen for beskyttelse af det marine miljø i

det nordøstlige Atlanterhav, som blev underskrevet i Paris i 1992, omfatter EU’s

medlemslande. OSPAR-konventionens parter skal gøre den nødvendige indsats

for at forhindre og fjerne forurening samt beskytte det marine miljø ved brug af to

principper: forsigtighedsprincippet og forurener betaler princippet. Konventionens

parter skal desuden sikre anvendelsen af den nyeste teknologi og de bedste

teknologiske løsninger.

Miljøstrategien for det nordøstlige Atlanterhav omfatter seks strategier, som be-

skæftiger sig med de væsentligste trusler inden for OSPAR-konventionens om-

råde, herunder en offshore strategi. Målet med offshore-strategien er: at reduce-

re olieindholdet i processvand, som udledes til det marine miljø, til et niveau,

hvor udledningen ikke er til skade for det marine miljø i 2020; at udfase udled-

ningen af offshore kemikalier, som kan substitueres eller indeholder stoffer, som

kan substitueres d. 1. januar 2017, med undtagelse af de kemikalier, hvor det på

trods af en omfattende indsats viser sig ikke at være muligt at substituere af

tekniske eller sikkerhedsmæssige årsager (OSPAR anbefalinger 2006/3).

Havstrategidirektivet

har til formål at beskytte det marine miljø i Europa.

Havstrategirammedirektivet blev vedtaget I 2008 og implementeret i dansk lov-

givning i 2010 (Lov om Havstrategi nr. 522 af 26/05/2010). Målet er god økolo-

gisk tilstand i alle europæiske marine områder i 2020. De enkelte medlemslande

forpligtes til at udvikle en strategi for de marine områder for at nå målet. Strate-

gien skal revurderes hvert 6. år.

Offshore miljøhandlingsplaner

er blevet udarbejdet siden 2005 af Miljøministe-

riet i samarbejde med danske offshore operatører, for at beskytte det marine

miljø i den danske del af Nordsøen. Planerne angiver at miljøpåvirkningerne fra

offshore aktiviteter skal være inden for rammerne af national og international

lovgivning.

NEC-direktivet

har til formål at begrænse udledningen af forsurende og eutrofie-

rende forureningsstoffer og ozondannende stoffer for at forbedre beskyttelsen af

miljøet og menneskers sundhed. EU-medlemslande skal årligt afrapportere in-

formationer om emissioner og prognoser for fire almindelige luftforurenende

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stoffer: SO

, NO

, NMVOC og NH

. NEC-direktivet angiver stofspecifikke lov-

mæssigt bindende emissionsgrænser for hvert af disse stoffer og for hvert enkelt

land.

Lov om beskyttelse af havmiljøet

(LBK nr. 929 of 24/09/2009) har til formål at

forhindre og reducere forurening af det marine miljø forårsaget af skibsfart og

olieplatforme. En række marine miljøkonventioner er implementeret i denne lov.

Natura 2000

er et EU netværk af naturbeskyttelsesområder etableret som en del

Habitat Direktivet

fra 1992. Målet med netværket er en langsikret sikring af

truede arter og naturtyper. Det består af habitatområder udpeget i henhold til

Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesområder udpeget i henhold til

Fuglebeskyt-

telsesdirektivet

fra 1979. Habitatdirektivets artikel 6 omhandler bevarelse og

beskyttelse af disse områder. Planer og projekter må ikke indvirke væsentligt på

områderne i forhold til bevaringsmålsætningen.

5.2

Sammenhæng med andre planer og strategier

Der er taget hensyn til de miljøbeskyttelsesmål og miljøhensyn, som nævnes i

ovenstående afsnit 5.1, i forbindelse med udarbejdelsen af planen og miljørap-

porten. Beskrivelsen af aktiviteter i forbindelse med efterforskning og produktion

og injektion af CO

er lavet med reference til de eksisterende konventioner og

regler. OSPAR-konventionen lægges f.eks. til grund, når bortskaffelse af mate-

rialer beskrives.

I forbindelse med udformningen og gennemførelsen af denne plan vil en række

specifikke love regulere de miljømæssige påvirkninger (se også kapitel 7) blandt

andet lovgivning om emissioner. Lovgivningen relaterer til de konventioner og

planer, som nævnes ovenfor.

De eneste kendte andre planer og projekter i området involverer store vindmøl-

leparker på Doggerbanke. Både i de tyske og især britiske dele kendes til planer

for op til 9 GW vindmølleparker (Forewind). Oplysningerne om disse projekter er

ikke tilstrækkelige til at vurdere om disse planer sammen med denne plan kan

bevirke kumulative effekter, men det indikerer et fremtidigt højere pres på det

marine miljø, hvor et øget niveau af støj fra seismiske undersøgelser, nedram-

ning og støj fra skibe kan have en potentiel påvirkning på især pattedyr, fisk og

fiskelarver og fugle.

VURDERING AF VÆSENTLIGE PÅVRIKNINGER PÅ MILJØET

I dette kapitel beskrives og vurderes de væsentlige miljømæssige påvirkninger,

der har en vis sandsynlighed for at forekomme.

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Planen omfatter nye udbud i området vest for 6 15’ Ø med henblik på efter-

forskning og produktion af olie og gas, samt mulig udnyttelse af tilladelser til

injektion af CO

(for at øge olieindvindingen) i eksisterende oliefelter vest for 6

15’ Ø. Det vil medføre en (ukendt) stigning i aktivitetsniveauet, men ikke til nye

former for aktivitet i området. I de seneste 50 år har der været intensive efter-

søgnings- og produktionsaktiviteter i området. Derfor er der ved vurderingen lagt

vægt på de sandsynlige effekter som planen vil medføre i forhold til den eksiste-

rende situation i området i dag.

De sandsynlige påvirkninger blev identificeret under scoping processen og inklu-

derer:



Påvirkninger på marine pattedyr som følge af et øget støj- og forstyrrelsesni-

veau

Påvirkninger på fugle som følge af et øget støjniveau og øget tiltrækning til

platforme, fartøjer og andre strukturer

Påvirkninger på fisk (inklusiv æg og larver) som følge af et øget støjniveau

Påvirkninger på Natura 2000 naturtypen ”rev” som følge af øget sediment-

spredning. Effekter på andre Natura 2000 forhold er inkluderet i afsnittene

om fugle og marine pattedyr



Påvirkninger på fiskeriet som følge af et øget forstyrrelsesniveau og flere

forbudszoner

Andre sandsynlige påvirkninger som for eksempel på vand- og luftkvalitet blev

under scoping processen vurderet til ikke at være væsentlige.

Planens forventede sandsynlige påvirkninger er blevet identificeret på baggrund

af de aktiviteter, der beskrives i kapitel 3, beskrivelsen af eksisterende viden i

kapitel 4 og de nationale og internationale forhold, der beskrives i kapitel 5. På-

virkningerne er blevet vurderet som positive eller negative og betydningen af de

enkelte påvirkninger sammenlignet med den eksisterende situation er vurderet

som: ingen, mindre, moderat eller omfattende. Hvor stort et område, der påvirkes

vurderes som lokal, regional eller international (grænseoverskridende).

6.1

Marine pattedyr

Lyd er meget vigtigt for marine pattedyr. Alle marine pattedyr har en veludviklet

høresans og mange kommunikerer ved hjælp af lavfrekvente lyde. Det gælder

især bardehvaler og sæler. Tandhvaler navigerer og finder føde ved at udsende

højfrekvente lyde, der reflekteres fra faste genstande på samme måde som en

skibssonar.

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Planen kan medføre et øget aktivitetsniveau, der kan betyde en generel stigning

af den støj, der udsendes fra platforme, fartøjer, helikoptere og seismisk under-

søgelsesaktivitet. Støjniveauet fra platforme vurderes at være lavt (Mærsk Olie

og Gas, 2011). Stigningen i trafik forventes at være lille sammenlignet med det

nuværende niveau, men da det nuværende niveau kan være betydeligt er det

vanskeligt at vurdere betydningen af de sandsynlige fremtidige ændringer i for-

hold til den miljømæssige base line og størrelsen af den effekt som en lille stig-

ning i støjniveauet giver på de marine pattedyr.

Øget støjniveau fra platform og fartøjer mm.

Positiv eller negativ

Negativ

Påvirkning

Mindre

Varighed

Langvarig

Geografisk påvirkning

Lokal for platforme,

regional for fartøjer

En anden type støj er den der udsendes ved nedramning af rør under efterforsk-

nings- og produktionsboringer og fundamenter under opførsel af platforme og

støj, der udsendes under seismiske undersøgelser. Støjen fra disse kilder er ret

kraftig.

Det er påvist, at støj fra seismiske undersøgelser og nedramning af rør og fun-

damenter potentielt kan forårsage fysiske skader (som for eksempel permanente

høreskader (H. Gray and K.V Warebeek, 2011) eller død), og at støjen kan for-

styrre marine pattedyr. Fysiske skader vil sandsynligvis kun ses hos individer tæt

på støjkilden, mens dyrene kan forstyrres i afstande på op til flere hundrede ki-

lometer fra støjkilden. Derfor stilles der en række krav til forebyggelse af skader

på havpattedyr (se afsnit 6.1.1).

Under opførelsen af Horns Rev Havmøllepark i Nordsøen blev tætheden af mar-

svin i området undersøgt under og efter nedramningsaktiviteter. Undersøgelsen

viste, at der var en væsentlig påvirkning på tætheden af marsvin i området om-

kring Horns Rev. Under nedramningen kunne det konstateres, at marsvinene

forsvandt i referenceområder, der lå op til 15 km fra nedramningsområdet

(Dong

Energy et al., 2006).

Marine pattedyr vender som regel tilbage til det påvirkede område få timer efter,

at de støjende aktiviteter er ophørt. Da der ikke er noget der tyder på, at planom-

rådet er vigtigere for marine pattedyr end andre nærliggende områder, og fordi

der ikke er yngleområder for sæler i nærheden af planområdet, vurderes det, at

påvirkningen af en enkeltstående nedramningshændelse har mindre betydning.

Seismiske undersøgelser kan skræmme dyrene væk fra større områder i mange

uger eller måneder. Den væsentlige påvirkning af de seismiske undersøgelser er

ikke de fysiske skadevirkninger, der kan ramme få individer, men den adfærds-

mæssige effekt, som de forringende kommunikationsmuligheder og det mulige

øgede stressniveau, undersøgelserne kan forårsage hos dyr på et meget større

område på hundredvis af kvadratkilometer eller mere.

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Seismiske undersøgelser vil forekomme løbende gennem hele produktionsperi-

oden og selvom aktiviteterne er kortvarige vil de formentlig skabe hyppigere

forstyrrelser som følge af planen.

Påvirkningen vurderes at være moderat på det individuelle niveau på grund af

den øgede risiko for fysiske skadevirkninger på marine pattedyr som støjen kan

forårsage. På populationsniveau vurderes der ikke at være en væsentlig påvirk-

ning.

Øget støjniveau fra nedramning og seismiske undersøgelser

Positiv eller negativ

Negativ

Påvirkning

Varighed

Geografisk påvirkning

Regional som følge af

forstyrrelse, lokal som

følge af fysiske ska-

devirkninger

Mindre som følge af Kortvarige

forstyrrelse, moderat

som følge af fysiske

skadevirkninger

Hvis afværgeforanstaltninger anvendes i tilstrækkelig grad vil det øgede støj- og

forstyrrelsesniveau som planen medfører ikke i væsentlig grad påvirke marine

pattedyr, der er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder i Nord-

søen, eller er beskyttet på Habitatdirektivets bilag IV.

Dog skal det nævnes, at de afværgeforanstaltninger, som kendes på nuværende

tidspunkt kun kan reducere risikoen for fysiske skadevirkninger. Foranstaltnin-

gerne kan ikke mindske de adfærdsmæssige konsekvenser som støjen medfører

på større afstand fra støjkilden.

6.1.1

Afværgeforanstaltninger

For at eliminere risikoen for fysiske skadevirkninger på marine pattedyr skal af-

værgeforanstaltninger opstilles i forbindelse med realisering af de enkelte aktivi-

teter (se også kapitel 7).

De almindeligt anvendte afværgeforanstaltninger ved nedramning i forbindelse

med olie- og gasefterforskning er:



Brug af ”langsom start” (soft-start) procedure, der sikrer, at nedramning

først sker på fuld kraft efter en periode ved lav kraft, som ikke vil udsen-

de støj, der er så kraftig, at den kan skade marine pattedyr. Nedramnin-

gen ved lav kraft vil får de marine pattedyr til at forlade området.

Med hensyn til seismiske undersøgelser kan afværgeforanstaltninger inkludere

tiltag som (JNCC, 2010; Boertmann et al., 2011):



Det udstyr, der bruges (airguns) bør ikke være kraftigere end nødvendigt

for at gennemføre undersøgelsen.

Undersøgelsen bør udsættes, hvis marine pattedyr observeres inden for

en sikkerhedszone på 500 m fra udstyret.



Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



En ”langsom start” (soft-start) procedure bør anvendes.

I visse tilfælde skal der være trænede observatører af marine pattedyr

om bord på undersøgelsesfartøjet. Det bør først tillades, at undersøgel-

serne startes når der er sikkerhed for, at der ikke er marine pattedyr i

området (500 meter fra lydkilden).

Det vurderes, at afværgeforanstaltninger altid er nødvendigt i et eller andet ni-

veau når der er nedramningsaktivitet eller foretages seismiske undersøgelser i

licensområdet. Niveauet og gennemførslen af afværgeforanstaltninger bør vur-

deres i forhold til de konkrete projekter (se også kapitel 7).

6.2

Fugle

Da der ikke foregår koncentreret fugle migration gennem planområdet forventes

det, at påvirkninger af permanente installationer som ”trædesten” for migrerende

fugle vil være mindre. Fugle der migrerer gennem området eller foretager daglige

migrationer indenfor området kan kollidere med platforme, fartøjer mm. eller de

kan tiltrækkes af lyset fra disse strukturer, men det er usandsynligt, at det vil

påvirke fuglene på populationsniveau.

Det er muligt, at der i planområdet vil være mindre områder med højere tæthed

af rastende fugle da mallemuk, ride, alk og kjove optræder i moderate til høje

antal lokalt i området, og der er indikationer på at området ligeledes anvendes

for rastende lomvie, rødstrubet lom og den hvidnæbbede lom. Men da antallet af

fuglene er lavt sammenlignet med antallet i andre dele af Nordsøen vurderes

det, at det er usandsynligt, at en øget risiko for kollisioner vil have en påvirkning

på populationsniveau.

Øgede kollisioner af migrerende eller rastende fugle med strukturer eller brug af

strukturer som ”trædesten”

Positiv eller negativ

Negativ

Påvirkning

Mindre

Varighed

Langvarig

Geografisk påvirkning

Lokal/regional

De områder indenfor planområdet, hvor der er aktiviteter i dag er sandsynligvis

ikke særligt vigtige for fødesøgende, rastende, overvintrende fugle eller fugle,

der skifter fjer. De fugle, der sandsynligvis påvirkes mest er alke, lommer og

mallemukker. Fugle, især alke, der foretager svømmende migrationer i sensom-

meren, kan muligvis forstyrres af et øget støjniveau og fartøjsaktivitet i området,

men det er usandsynligt, at dette vil have en påvirkning på populationsniveau.

Øget forstyrrelse af rastende, fødesøgende, overvintrende fugle og fugle, der skif-

ter fjer som følge af et øget støjniveau og fartøjsaktivitet

Positiv eller negativ

Negativ

Påvirkning

Mindre

Varighed

Langvarig

Geografisk påvirkning

Lokal/regional

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De eneste andre kendte planer og projekter i området er havvindmølleparker på

Doggerbanke. Både i den tyske og især i den britiske del af området er der pla-

ner om at opføre op til 9 GW store havvindmølleparker (Forewind). Da der kan

være et betydeligt antal af lommer og alke i disse områder kan aktiviteter i for-

bindelse med havvindmølleparkerne sprede fuglene i dele af Doggerbanke om-

rådet. Dette kan potentielt øge betydningen af planområdet for fuglene, og det

kan måske betyde, at den forventede påvirkning af planen i forhold til det nuvæ-

rende niveau stiger fra mindre til moderat. Dette kan betyde, at afværgeforan-

staltninger bør overvejes.

Det bør også nævnes, at der ikke findes relevant viden om undervandshørelse

hos fugle og effekter af undervandsstøj, men at det er muligt, at dykkende fugle

kan påvirkes af høje støjniveauer. Dette emne behandles ikke yderligere i denne

rapport.

6.3

Fisk, fiskeæg og –larver og gydeområder

Den type støj, der er relevant i forbindelse med planen og som med en vis sand-

synlighed kan påvirke fisk er den støj, der udsendes i forbindelse med nedram-

ning og etablering af fundamenter og under seismiske undersøgelser.

Den nuværende viden giver ikke et klart billede af reaktionen hos fisk på støj fra

nedramning af rør og fundamenter.

Flere studier viser, at fisk reagerer på og påvirkes af støj fra nedramning. Det er

vist, at fisk kan skades fysisk af støjen, hvis de er indespærrede og ikke kan

undslippe. Det er også blevet vist, at voksne fisk forlader områder med et højt

støjniveau, hvis de ikke er indespærrede (Dong Energy, 2011).

Der kan potentielt forekomme markante adfærdsmæssige reaktioner på ned-

ramning i en afstand på op til 500 m fra kilden hos arter som sild og brisling, som

er almindeligt forekommende i licensområdet (Mærsk, 2011).

Seismiske undersøgelser kan også have en påvirkning på adfærden hos fisk,

men omfanget af denne påvirkning varierer. En norsk rapport indikerer effekter i

en afstand på mere end 33 km, hvorimod australske undersøgelser ikke viste en

adfærdsmæssig effekt i en afstand på 2 km fra kilden. Undersøgelser i Skotland

viste, at de fisk, der blev iagttaget tilsyneladende havde stærkere undvigelsesre-

aktioner på en søjle af luftbobler og mudder end på støjen fra udstyr, der bruges

til seismiske undersøgelser (airguns).

Voksne fisk er i stand til at forlade områder med et højt støjniveau. Derfor er det

usandsynligt, at voksne fisk vil blive påvirket af øget støj i planområdet i en grad,

der vil give en påvirkning på populationsniveau. Rekrutteringen af voksne fisk fra

æg og larver og de enkelte arters livscyklus spiller dog en vigtig rolle. Det bety-

der blandt andet, at en effekt på voksne fisk kan være vigtigere hos arter med en

relativ lang levetid og et relativt lille antal afkom.

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Øget niveau af støj på voksne fisk

Positiv eller negativ

Negativ

Påvirkning

Mindre

Varighed

Kortvarig

Geografisk påvirkning

Lokal

Fiskeæg og –larver er i modsætning til voksne fisk en del af planktonet. Plank-

tonorganismer kan ikke aktivt bevæge sig på tværs af strømme i vandet og som

et resultat af dette kan plankton ikke ”flygte” fra områder med et højt støjniveau.

Undersøgelser har vist, at kraftig støj kan forårsage fysiske skadevirkninger og

død hos fiskeæg og –larver, men støjen fra nedramning kan dog kun skade den

relativt lille mængde æg og larver, som med en vis sandsynlighed vil være i

nærheden af nedramningsstedet.

Fiskeæg og –larver kan ikke undvige trykbølgen fra det udstyr, der anvendes til

seismiske undersøgelser (airguns) og kan blive dræbt indenfor en afstand på ca.

2 m fra udstyret. Ikke-dødelige skader kan forårsages indenfor en afstand på ca.

5 m (Boertmann et al., 2011). Dette betyder, at den volumen af vand, hvori fi-

skeæg- og larver påvirkes er meget lille. Det konkluderes, at den øgede dødelig-

hed som seismiske undersøgelser kan forårsage vil være lille. Den øgede døde-

lighed vil være ubetydelig sammenlignet med de naturlige mortalitetsrater hos

æg og larver hos de fleste arter af fisk (Gausland, 2003) og påvirkninger på po-

pulationsniveau vil sandsynligvis være ubetydelige.

Man skal dog huske på, at gydeområder i visse perioder kan have høj tæthed af

gydende fisk, fiskeæg og –larver. Påvirkninger af seismiske undersøgelser og

andre aktiviteter, der udsender kraftig støj kan være større i disse områder. Som

en konsekvens af dette må der ikke udføres seismiske undersøgelser i visse

dele af Lofoten-Barentshavet i torsk og silds gydeperioder (Boertmann et al.,

2011).

En række forskellige arter gyder i Nordsøen og i planområdet. Alle arterne har

dog pelagiske æg og bortset fra lige omkring selve gydetidspunktet vil æg og

larver være spredt ud over store områder. På den baggrund vurderes det, at

ødelæggende effekter på koncentrerede mængder af æg og larver, som følge af

den øgede aktivitet i planområdet, er meget usandsynlige.

Øget påvirkning af støj på fiskeæg, –larver og gydeområder

Positiv eller negativ

Negativ

Påvirkning

Mindre

Varighed

Kortvarig

Geografisk påvirkning

Lokal

6.4

Natura 2000

Overordnet set kan det antages, at planen ikke vil føre til øgede aktiviteter inde i

Natura 2000-områderne i Nordsøen.

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Inde i planområdet vil der være aktiviteter, der vil resultere i en øget sediment-

spredning. Det er estimeret, at det område, der påvirkes kraftigt af sediment-

spredningen som følge af disse aktiviteter er begrænset til en zone på maksimalt

100 m fra arbejdsområdet (Dong Energy, 2011). Længere væk fra arbejdsområ-

det vil påvirkningen være lille.

Det vurderes, at de undersøgelsesaktiviteter og det konstruktionsarbejde som

planen vil medføre inde i planområdet ikke har et omfang, der kan medføre se-

dimentspredning eller andre påvirkninger, som kan påvirke bevaringsstatus for

de naturtyper (som for eksempel rev) inde i Nordsøens Natura 2000-områder.

Det er derfor usandsynligt, at planen vil medføre væsentlige påvirkninger på de

nærliggende Natura 2000-områder.

En mulig aktivitet, der har forbindelse med planen og som muligvis kan resultere

i en påvirkning af Natura 2000-områder er anlæggelse af rør til eksport af kul-

brinter fra området. De eksisterende forbindelser fra licensområdet til Jyllands

kyst krydser dog ikke Natura 2000-områder, og det er ikke særligt sandsynligt, at

det er nødvendigt at anlægge en ny forbindelse.

Kraftig støj fra aktiviteter i planområdet kan potentielt påvirke nærliggende Natu-

ra 2000-områder i dansk, tysk og britisk farvand. Men det er ikke sandsynligt, at

dette vil have en væsentlig påvirkning på bevaringsstatus for de beskyttede na-

turtyper og arter.

6.5

Fiskeri

Det primære socio-økonomiske aspekt af planen er effekten på fiskeriet i områ-

det. Planen vil medføre yderligere begrænsninger for fiskeriet i licensområdet på

grund af forbudszoner omkring platforme, rørføringer og under anlægsarbejde.

Licensområdet er ikke specielt vigtigt for fiskeriet og det alene begrænser effek-

ten på fiskeriet i området.

Fiskeri vil sandsynligvis blive forbudt i en 500 m zone omkring platforme og i en

200 m zone på hver side af rørføringer. Nogle rørføringer er dog stærke nok til at

modstå påvirkninger fra bundslæbende redskaber, og omkring disse vil der ikke

være forbudszoner.

Det er indlysende, at forbudszoner vil have betydning for fiskeriets muligheder i

licensområdet. Det areal, der kan komme til at indgå i forbudszoner vil dog være

mindre end 1 % af licensområdets samlede areal. Betydningen af effekten på

fiskeriet vil derfor være meget lille.

Øget forstyrrelse og øget areal af forbudszoner

Positiv eller negativ

Negativ

Påvirkning

Mindre

Varighed

Langvarig

Geografisk påvirkning

Regional

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.6

Sandsynlige grænseoverskridende påvirkninger

Det er vurderet ovenfor, at planen kan have mindre påvirkninger på marine pat-

tedyr, fugle og fisk. Ingen af disse påvirkninger vurderes dog at være væsentlige

eller at have grænseoverskridende karakter. Planen vil øge presset på det mari-

ne miljø, hvilket i sammenhæng med andre planer kan forårsage kumulative

påvirkninger som følge af et øget niveau af støj fra seismiske undersøgelser,

nedramning og fra fartøjer på især marine pattedyr, fiskeæg og –larver og fugle.

Ingen af disse påvirkninger er dog, som tidligere nævnt, vurderet til at være væ-

sentlige.

Det primære socio-økonomiske aspekt af planen er påvirkningerne på fiskeriet.

Planen vil medføre yderligere begrænsninger for fiskeriet i planområdet på grund

af forbudszoner omkring platforme, rørføringer og under anlægsarbejde, men

effekten vil kun være lokal.

AFVÆRGEFORANSTALTNINGER

Eventuelle afværgeforanstaltninger skal forebygge, begrænse og så vidt muligt

opveje enhver væsentlig negativ indvirkning på miljøet som følge af planens

gennemførelse.

Gennemførelse af planen sker i flere trin fra forundersøgelser til anlæg og kon-

struktion af offshore installationer og er underlagt en række love og bekendtgø-

relser, som opstiller en række krav og grænseværdier for at beskytte miljøet. De

forskellige afværgeforanstaltninger, som er anført i kapitel 6, forventes at indgå i

myndighedernes vurdering af godkendelse (Miljøstyrelsen og Energistyrelsen).

Bygherren er endvidere forpligtet til at følge en detaljeret miljøhandlingsplan,

som omfatter risici, sundhed og sikkerhed.

I det følgende gives en kort oversigt over lovgivning af de aktiviteter, som indgår i

planen. Det antages at samtlige aktiviteter, som planen indeholder, er omfattet af

eksisterende lovgivning, og derfor er der ikke beskrevet specifikke afværgefor-

anstaltninger for selve planen.

Før forundersøgelserne iværksættes i projektområdet skal bygherren ansøge

Energistyrelsen om godkendelse af forundersøgelses-programmet. I forbindelse

med godkendelse af programmet skal Energistyrelsen sikre at bestemmelserne i

VVM-bekendtgørelsen er overholdt. Indehaveren af tilladelsen skal sikre at for-

undersøgelserne gennemføres på en ordentlig måde, så de ikke udgør en urime-

lig hindring for andre licensindehaveres aktiviteter i henhold til Undergrundslo-

ven, herunder andre indehavere af forundersøgelsestilladelser, fiskeri aktiviteter

og andre økonomiske aktiviteter. Energistyrelsen kan påbyde indehaveren af

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilladelsen at koordinere aktiviteten med andre licensindehaveres aktiviteter i

området.

De miljøkrav, som skal opfyldes på et offshoreanlæg, er fastsat i Undergrundslo-

ven (lovbekendtgørelse nr. 256 af 11. juni 2002 om anvendelse af den danske

undergrund) og Havmiljøloven (lovbekendtgørelse nr. 925 af 28. september 2005

om beskyttelse af havmiljøet).

Miljøstyrelsen fastsætter krav til mængden af stoffer og materialer, som kan ud-

ledes til atmosfæren og havet (det eksterne miljø), mens Energistyrelsen udar-

bejder designkrav, som offshore anlæg skal opfylde for at leve op til princippet

om at anvende den bedste tilgængelige teknologi (BAT) for at reducere skadeli-

ge miljøpåvirkninger.

Ansøgninger til Energistyrelsen om godkendelse af en udbygningsplan for olie-

og gasfelter i henhold til Undergrundsloven og etablering af rørledninger i hen-

hold til Kontinentalsokkelloven (lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november

2005 om den kontinentale sokkel) skal være ledsaget af en miljøvurdering (VVM)

og en redegørelse for de foranstaltninger, som træffes for at mindske miljøpå-

virkningen, bl.a. ved hjælp af BAT. Detaljerede regler er fastsat i bekendtgørelse

nr. 684 af 23. juni 2011 om miljøvurdering (VVM), konsekvensvurdering med

hensyn til internationale naturtyper og bevarelse af visse arter i forbindelse med

offshore projekter med efterforskning og udvinding af kulbrinter, lagring i under-

grunden, rørledninger mv.

I forbindelse med godkendelse af dybdeboringer skal Energistyrelsen gennemfø-

re en screening for at vurdere om der skal udarbejdes en VVM.

De betingelser, som Energistyrelsen stiller i forbindelse med godkendelse af

f.eks. seismiske undersøgelser, er baseret på de nyeste data og oplysninger om

havpattedyr i det danske offshore område. Mærsk Olie og Gas A/S har som en

del af firmaets forpligtelser i henhold til arbejdsprogrammet gennemført to over-

vågningsprogrammer omhandlende forekomst og adfærd af marsvin og andre

dyr. Data er endnu ikke offentliggjort. Men Energistyrelsen og Naturstyrelsen er i

gang med at evaluere resultaterne for at afklare om der er behov for yderligere

foranstaltninger for at forbedre beskyttelsen af havpattedyr.

Derfor antages det, at de miljøparametre og påvirkninger, som er beskrevet i

kapitel 6, vil blive reguleret gennem den ovenfor nævnte lovgivning, og derfor er

der ikke beskrevet særlige afværgeforanstaltninger for selve planen.

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ALTERNATIVER

0-alternativet kan defineres som situationen i dag, hvor der i kraft af allerede

tildelte tilladelser foregår væsentlige efterforsknings- og indvindingsaktiviteter,

men hvor der ikke tildeles nye licenser i henhold til den foreslåede plan. I den

situation vil miljøtilstanden i området være uændret.

0-alternativet kan også beskrives som en fremtidig situation, hvor planen ikke er

gennemført og hvor de eksisterende aktiviteter er aftagende, fordi olie og gas

ressourcen er faldende. I det tilfælde vil 0-alternativet med stor sandsynlighed

have en positiv påvirkning af miljøet.

I forhold til materielle goder og befolkning vil dette alternativ formentlig have en

negativ indvirkning, fordi planen forventes at bidrage positivt til samfundsøkono-

mien (kulbrinte skat og arbejdspladser off- og onshore).

Der er ikke valgt andre alternativer til planen.

OVERVÅGNING

Overvågning af en plan beskriver generelt hvordan udviklingen af udvalgte pa-

rametre kan overvåges i størrelse, rum og tid som følge af planen.

Der er ikke foreslået et specifikt overvågningsprogram af planen, hovedsageligt

fordi kortlægning og overvågning vil indgå som en del af de VVM-undersøgelser,

der skal gennemføres i forbindelse med planens realisering samt i henhold til de

krav, der er nævnt i kapitel 7. Men planen kan potentielt, sammen med de frem-

tidige planer for havvindmølleparker ved Dogger Banke, medføre en yderligere

påvirkning af det marine miljø i planområdets sydvestlige del især med hensyn til

støj, som kan øge påvirkninger på fugle og havpattedyr.

I den forbindelse kan det overvejes om der skal opstilles et moniteringsprogram

for havpattedyr og fugle i den sydvestlige del af planområdet, hvis de engelske

og tyske planer bliver realiseret.

Herudover forudsættes, at udbudsvinderen i forbindelse med udnyttelsen af tilla-

delsen efter undergrundsloven tilvejebringer det nødvendige faglige grundlag for

at kunne vurdere, om planlagt efterforskning og indvinding kan påvirke naturfor-

holdene i området, herunder kunne:

1) afvise skade på Natura 2000-områder (inkl. i andre lande).

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2) sikre, at yngle- eller rasteområder for arter på habitatdirektivets bilag IV ikke

beskadiges eller ødelægges.

3) sikre at forekomster af fugle ikke påvirkes i et omfang, så det kan have betyd-

ning for bestandene.

Det faglige grundlag skal være tilstrækkeligt til at kunne vurdere evt. påvirkning

over året.

REFERENCER

Bemmelen et al., 2011: van Bemmelen, R., Geelhoed, S., and Leopold, M. 2011:

Shortlist Masterplan Wind. Ship-based monitoring of seabirds and cetaceans.

IMARES - Institute for Marine Resources & Ecosystem Studies

Boertmann et al., 2010: Boertmann, D., Tougaard, J., Johansen, K. & Mosbech,

A. 2010. Guidelines to environmental impact assessment of seismic activities in

Greenland waters. 2nd edition. National Environmental Research Institute, Aar-

hus University, Denmark. 42 pp. – NERI Technical Report no. 785.

http://www.dmu.dk/Pub/FR785.pdf

Callaway et al., 2002: Callaway R., Alsvåg J., de Boois I., Cotter J., Ford A., Hinz

H., Jennings S., Kröncke I., Lancaster J., Piet G., Prince P. and Ehrich S. 2002:

Diversity and community structure of epibenthic invertebrates and fish in the

North Sea. ICES Journal of Marine Science 59, 1199-1214.

Gray,H. & Waerebeek, K. V. (2011) Postural instability and akinesia in a pantrop-

ical spotted dolphin, Stenella attenuata, in proximity to operating airguns of a

geophysical seismic vessel. Journal for Nature Conservation.

Dong Energy et al. 2006: Danish Offshore Wind – Key Environmental Issues.

Published by Dong Energy, Vattenfall, The Danish Energy Authority and The

Danish Forest and Nature Agency. November 2006.

Dong Energy, 2011 et al.: Hejre Udbygningsprojekt: Vurdering af virkninger på

miljøet (VVM) for Hejre-feltet – udbygning og produktion.

Erbs-Hansen et al., 2011: Erbs-Hansen, D.R., Knudsen, K.L., Gary, A.C., Gyl-

lencreutz, R. & Jansen, E. 2011. Holocene climatic development in Skagerrak,

eastern North Atlantic: Foraminiferal and stable isotopic evidence. The Holo-

cene, doi:10.1177/0959683611423689.

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

The Environmental offshore action plans,

http://www.mst.dk/English/Industry/offshore_activities/

Fuglebeskyttelsesdirektivet/ Birds Directive,

http://ec.europa.eu/environment/nature/legislation/birdsdirective/index_en.htm

Gausland, 2003: Report for Norwegian Oil Industry Association (OLF): Seismic

Surveys Impact on Fish and Fisheries. Ingebret Gausland. March 2003.

Hammond et al., 2001: Hammond, P.S., Gordon, J.C.D., Grellier, K., Hall, A.J.,

Northbridge, S.P., Thompson, D. & Harwood, J. 2001. Background information

on marine mammals relevant to SEA2. Strategic Environmental Assessment

Tehnical Report TR_006. 71 pp.

Hammond et al., 2002: Hammond, P.S., Berggren, H., Benket H., Borchers D.L.,

Collet A., Heide-Jorgensen M.P., Heimlich S., Hibyt A.R., Leopold M.F., Oien, N.

Abundance of harbour Porpoise and other cetaceans in the North Sea and adja-

cent waters. Journal of Applied Ecologu 2002, 39: 361-376.

Havstrategidirektivet/ The European Union's Marine Strategy Framework Direc-

tive,

http://europa.eu/legislation_summaries/maritime_affairs_and_fisheries/fisheries_

resources_and_environment/l28164_en.htm

Habitatdirektivet/ Habitats Directive,

http://ec.europa.eu/environment/nature/legislation/habitatsdirective/index_en.htm

ICES 2007: Structure and dynamics of the North Sea benthos. ICES Cooperative

Research Report no. 288, 259 p.

JNCC:

http://jncc.defra.gov.uk/page-4534#DoggerBank

JNCC, 2009: JNCC, (2009), UK Seabirds in 2008, ISBN 978 1 86107 611 3

JNCC, 2010: Joint Nature Conservation Committee (JNCC) guidelines for mini-

mising the risk of injury and disturbance to marine mammals from seismic sur-

veys. August 2010.

JNCC, 2011: Offshore Special Area of Conservation: Dogger Bank. SAC Selec-

tion Assessment Document. Joint Nature Conservation Committee (JNCC), 26

August 2011.

Knust et al., 2003: Knust, R., Dalhoff, P., Gabriel, J., Heuers, J., Hüppop, O. &

Wendeln, H. 2003. Investigations to avoid and reduce possible impacts of the

wind energy parks on the marine environment in the offshore areas of the North

and Baltic Sea. Final report, R & D plan 200 97 106, 443 pp.

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kober et al., 2010: Kober, K., Webb, A., Win, I., Lewis, M., O‟ Brien, S., Wilson,

L.J., Reid, J.B. 2010. An analysis of the numbers and distribution of seabirds

within the British Fishery Limit aimed at identifying areas that qualify as possible

marine SPAs. JNCC report No. 431.

Köller et al., 2006:

Offshore Wind Energy: Research on Environmental Impacts

Julia Köller, Johann Köppel,

Dr.

Wolfgang Peters.

Springer Verlag, 2006.

Lange, R. (ed.) (1991): Environment Northern Seas. pp. 63.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK. Nr. 936 af 2009/09/24)

med tilhørende vejledning (nr. 9664 af 18.06.2006).

Lov om havstrategi (LOV nr. 522 af 26/05/2010.

Lov om beskyttelse af havmiljøet/ The marine Environment Protection Act

(LBK nr 929 of 24/09/2009)

Natura 2000,

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Natura2000/

http://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/index_en.htm

Munk et al. 2009: Munk, P., Fox, C.J., Bolle, L.J., van Damme, C.J.G., Fossum,

P. & Kraus, G. 2009. Spawning of North Sea fishes linked to hydrographic fea-

tures. Fisheries Oceanography 18, 458-469.

Mærsk Olie og Gas A/S, 2011: Vurdering af virkningen på miljøet fra yderligere

olie- og gasaktiviteter i Nordsøen.

NEC-direktivet/ The NEC-directive,

http://rod.eionet.europa.eu/instruments/522

North Sea Task Force, 1993: North Sea Subregion 7a Assessment Report 1993.

Oesterwind et al., 2010: Oesterwind D., Hofstede R., Harley B., Brendelberger H.

and Piatkowski U. 2010: Biology and meso-scale distribution patters of North

Sea cephalopods. Fisheries Research 106, 141-150.

Ollason et al., 1997: Ollason, J. G., Bryant, A. D., Davis, P. M., Scott, B. E., and

Tasker, M. L. 1997.Predicting seabird distributions in the North Sea: the conse-

quences of being hungry. ICES Journal of Marine Science, 54: 507–517.

OSPAR-konventionen/ The OSPAR Convention,

www.ospar.org

SCANS-II 2005: http://biology.st-andrews.ac.uk/scans2/inner-furtherInfo.html

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skogen M.D & Moll A. 2000: Interannual variability of the North Sea primary

productions: comparison from two model studies. Continental Shelf Research 20,

129-151.

Stone et al., 1995: Stone, C.J., Webb, A., Barton, C., Ratcliffe, N., Reed, T.C.,

Tasker, M.L., Camphuysen, C.J. and Pienkowski, M.W. 1995: An atlas of seabird

distribution in north-west European waters. Joint Nature Conservation Commit-

tee, Monkstone House, City Road,Peterborough PEI lJY, United Kingdom.

Teilmann et al., 2008: Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K.,

Berggren, P. & Desportes, G. 2008: High density areas for harbour porpoises in

Danish waters. National Environmental Research Institute, University of Aarhus.

84 pp. – NERI Technical Report No. 657.

http://www.dmu.dk/Pub/FR657.pdf

Tougaard et al. 2006: Tougaard,J., Tougaard, S., Jensen, R. C., Jensen, T.,

Adelung, D., Liebsch, N. & Müller, G. (2006) Harbour seals on Horns Reef be-

fore, during and after construction of Horns Rev Offshore WInd Farm. Final re-

port to Vattenfall A/S. Biological Papers from the Fisheries and Maritime Mu-

seum no. 5. Esbjerg, Denmark.

Undergrundsloven. LBK nr. 960 af 13/09/2011 - Bekendtgørelse af lov om an-

vendelse af Danmarks undergrund.

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG A,

Resumé af høring i scopingfasen

Energistyrelsen sendte et scoping notat af januar 2012 i høring hos relevante

danske myndigheder. Desuden blev et orienteringsbrev med et resume af sco-

ping notatet sendt til nabolandene Tyskland, Holland, England og Norge, hvor

landende blev opfordret til at komme med kommentarer og tilkendegive deres

interesse i den efterfølgende høring af forslag til plan med miljøvurdering. Ske-

maet nedenfor giver et overblik over de indkomne kommentarer samt Energisty-

relsens svar på kommentarerne.

Respondent

Miljøstyrelsen,

Miljøministeriet.

Kommentarer

Miljøstyrelsen påpegede at kapi-

tel 3 skulle suppleres med ”ud-

ledte kemikalier” i beskrivelsen af

produktionsvand og at nmVOC

også skal nævnes som en mulig

parameter i tillæg til NOx og SO

Landesamt für Bergbau, Energie

und Geologie forventer ingen

påvirkninger af planen på “the

German North Sea sector”. På-

peger at videnskabelige under-

søgelser vil være nødvendige

hvis en fremtidig produktion

forventes at nå ”the Economic

Zone of Germany”.

Landdag of Schleswig-Holstein

understregede at alle partier har

stemt imod lagring af CO

i un-

dergrunden. Derfor anmoder de

om oversættelse af alle doku-

menter til Landesamt für Berg-

bau, Energie und Geologie in

Niedersachsen, som er den

ansvarlige myndighed og som

skal gennemføre den offentlige

høring.

Bemærkninger

Miljørapporten er blevet

suppleret i forhold til kom-

mentaren.

Government of

Schleswig-Holstein

Taget til efterretning.

Ministerium für Wis-

senschaft, Wirtschaft

und Verkehr des

Landes Schleswig-

Holstein, Germany

LBEG ( Landesamt

für Bergbau, Energie

und Geologie)

Miljørapporten vil blive over-

sat til tysk for at imødekom-

me forespørgslen. Denne

plan omfatter “kun” aktiviteter

som injektion af CO

i eksi-

sterende oliefelter for at

forøge indvindingen (EOR:

Enhanced oil recovery).

Denne aktivitet skal ikke

forveksles med pumpning af

i undergrunden for at

oplagre det. Denne aktivitet

er reguleret af EU’s CCS-

direktiv. For at undgå mis-

forståelser fremhæves det i

miljørapporten at der er tale

om EOR.

Miljørapporten vil blive sendt

til de nederlandske myndig-

Netherlands

Holland ønsker at deltage i mil-

jøvurderingsproceduren, da

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grænseoverskridende miljøpå-

virkninger med en vis sandsyn-

lighed kan forekomme.

England

Norway, Ministry of

Environment

Ingen respons.

De relevant norske myndigheder

er blevet hørt og har ingen kom-

mentarer.

heder på engelsk, således at

de kan sende den i offentlig

høring (11 uger).

Taget til efterretning.

Energistyrelsen

Strategisk miljøvurdering i forbindelse med udbud i området vest for 6 15’ Ø i

den danske del af Nordsøen med henblik på efterforskning af olie og gas, og

udbud af tilladelser til injektion af CO

i eksisterende felter med henblik på EOR.