Datahubben og liberaliseringen af elmarkedet

1. Liberaliseringen af detailmarkedet for elektricitet

Udviklingen af et liberaliseret elmarked har været initieret af og understøttet af EU-direktiverom det indre marked, senest med 3. liberaliseringspakke. Liberaliseringen ses som et middeltil at sikre forbrugerne øget konkurrence. Siden 1996 har de største elforbrugere frit kunnevælge leverandør. Mange har gjort brug af den mulighed, og der er udviklet virksomheder,som har fokuseret på at servicere disse store forbrugere.Elreformen, der havde virkning fra den 1. januar 2000, var første større skridt i retning af enliberalisering af detailmarkedet. Allerede fra 1996 havde de store industrikunder som nævnthaft frit leverandørvalg, men ellers varetog lokalt afgrænsede distributionsvirksomheder bådedrift af distributionsnettet og salg af el til forbrugerne i netområdet. Med elreformen blev di-stributionsvirksomhederne udskilt i netvirksomheder og elhandelsvirksomheder, der var ejetaf netvirksomhederne. For at sikre forbrugerne blev der samtidig indført en forsyningspligt,idet de nyetablerede elhandelsvirksomheder skulle søge bevilling til at varetage forsynings-pligtig virksomhed. Bevilling til forsyningspligtig virksomhed indebærer, at elhandelsvirk-somheden har pligt til at levere el mod betaling til enhver forbruger, der ikke har en anden le-veringsaftale. Fra 2003 fik alle forbrugere ret til frit at vælge leverandør. Efter det tidspunktbegyndte der at komme nye leverandører på markedet, som ønskede at levere el også til demindre forbrugere.

2. Øget kompleksitet

I takt med liberaliseringen stiger kompleksiteten på markedet imidlertid. Før elreformen i2000 havde hver forbruger relation til én eldistributionsvirksomhed, der tog sig af både handelog transport af el. Efter elreformen blev disse virksomheder udskilt i netvirksomheder og el-handelsvirksomheder.Når forbrugerne frit kan vælge elleverandør, skal leverandørerne have handelsrelation til hverenkelt forbrugers netvirksomhed. Selv om der over årene er sket en betydelig konsolideringpå elmarkedet, er der aktuelt ca. 70 netvirksomheder og 60 elhandelsvirksomheder, der opere-rer på tværs af netområderne.Denne kompleksitetgav anledning til vanskeligheder med korrekt dataudveksling mellemmarkedets aktører og skabte barrierer for nye aktører. Systemet er desuden omkostningstungt,fordi de involverede aktører alle skal udvikle og vedligeholde et omfattende it-beredskab.Side 1

Figur1 viser et forenklet billede med blot 2 netvirksomheder og 3 elhandelsvirksomheder pådetailmarkedet. I virkeligheden skalsom nævnt op mod 70 netvirksomheder kunne interageremed et næsten tilsvarende antal elhandelsvirksomheder.Det var baggrunden for, at der blev gennemført et udredningsarbejde om etablering af en cen-tral datahub jf. rapporten Stamdataregister og datahub til håndtering af måledata i det danskeelmarked, 2009.Formålet med datahubben skulle således være at sikre en betydelig forenkling i kommunikati-onen mellem markedsaktørerne, der både skulle sikre større klarhed og færre kommunikati-onsfejl og reducerede fremtidige it-omkostninger hos markedsaktørerne. Dette modsvares af,at Energinet.dk pålægges at udvikle og drive en datahub. Energinet.dk blev pålagt opgavenfor at sikre en uvildig aktør, som allerede som systemansvarlig virksomhed havde et samar-bejde med alle de relevante virksomheder i markedet, og som samtidig blev anset for at haveden nødvendige faglige kapacitet til at påtage sig opgaven.Med etablering af en central datahub øges omkostningernetil udvikling og drift af komplice-rede it-systemer hos Energinet.dk, men den samlede omkostning vil blive mindre end vedfortsat decentrale løsninger. Samtidig vil markedet kunne fungere mere effektivt, hvilket erhovedfromålet med datahubben.

Datahub-løsningen er således motiveret af, at aktører i markedet efterspurgte et centralt regi-ster, hvorfra de kunne indhente alle relevante måledata til afregningsformål og håndtere leve-randørskift, uden at de nødvendigvis skulle have kontaktflade til flere forskellige netvirksom-heder. Dette behov kunne imødekommes med en central datahub, hvor alle måledata lagres ogudveksles, og hvor leverandørskift kan registreres og aktiveres.Datahubben sammenknytter engros- og detailmarkedet, og den skal tillige være brobygger tiludenlandske markeder, når detailmarkedet ikke længere er et nationalt anliggende. Datahub-ben er dermed et centralt instrument til understøttelse af det overordnede projekt om liberali-sering af elmarkedet.Samtidig sikrer etableringen af en central datahub som nævnt, at fremtidige investeringer i it-systemer begrænses, fordi behovet for systemudvikling og systemvedligeholdelse koncentre-res ét sted, nemlig hos Energinet.dk. I overgangsperioden vil markedsaktørerne dog have om-kostninger til tilpasning af deres it-systemer, så de kan spille sammen med datahubben, lige-som fremtidige ændrede krav til markedets funktion også vil kunne medføre it-omkostningerhos markedsaktørerne. Men samlet set vil de fremtidige it-omkostninger til understøttelse af etliberaliseret elmarked være mindre med datahubben end uden datahubben.Det fremgik af lovforslaget, at etableringsomkostningerne forventedes at ligge i intervallet 30– 85 mio. kr. og de fremtidige driftsomkostninger på 5-13 mio. kr. Det store spænd i de øko-nomiske overslag afspejlede, at der var tale om et innovationsprojekt, idet der ikke var en til-svarende datahub i drift noget andet sted i verden. Undervejs blev projektet udvidet på flereområder bl.a. for at sikre forbrugerne adgang til egne forbrugsdatavia datahubben.I december 2010 blev Folketingets EnergipolitiskeUdvalg orienteret om, at mere detaljeredeskøn baseret på konkrete tilbud fra it-leverandører indikerede, at etableringsomkostningerneville beløbe sig til 114 mio. kr.Projektet blev under navnet DataHub idriftsat den 1. marts 2013. De samlede udviklingsom-kostninger beløb sig til 115 mio. kr. Dertil kommer en årlig driftsomkostning på 20 mio. kr.Side 3

3. Engrosmodellen

Trods den øgede liberalisering på elmarkedet gikmarkedsudviklingen imidlertid fortsat lang-somt. Det blev af både konkurrencemyndighederne, Forbrugerrådet og de nye elhandelsvirk-somheder set som en væsentlig hindring for markedsudviklingen, at forbrugerne skulle mod-tage 2 regninger, hvis de valgte en anden elleverandør end den, der var koncernforbundet medderes netvirksomhed. Derfor blev det i juni 2012 besluttet at gennemføre den såkaldte en-grosmodel. Hermed blev grunden lagt til et paradigmeskift på det danske elmarked. Med en-grosmodellen bliver elhandelsvirksomhederne de centrale aktører på markedet set fra forbru-gernes side, idet netvirksomhederne og Energinet.dk bliver underleverandører til elhan-delsvirksomhederne.Med lov nr. 575 af 18. juni 2012 vedtog Folketinget at lægge rammerne for en ændring af de-tailmarkedet for el med indførelse af engrosmodellen.Datahubben er en forudsætning for en omkostningseffektiv gennemførelse af engrosmodellen,hvor relationerne mellem markedsaktørernekompliceres yderligere. Engrosmodellen kræverdog en udvidelse af datahubbens funktionalitet.I lovforslaget blev nævnt et estimat for it-udviklingsomkostningerne til supplerende funktio-naliteter i datahubben på 40 mio. kr. Dette beløb er efterfølgende justeret til 44 mio. kr. Her-udover nævnte lovforslaget, at Energinet.dk ville have omkostninger til udvikling af markeds-forskrifter og understøttelse af markedet. Disse omkostninger var ikke specificeret i lovforsla-get, da de følger af Energinet.dk’s grundlæggende opgaver.I konsekvens af reglerne i årsregnskabsloven, jf. afsnit 7. nedenfor, har Energinet.dk efterføl-gende opstillet et ”projekt” for implementeringen af engrosmodellen, hvori de samlede om-kostninger til alle opgaver vedrørende engrosmodellen, som den er fastlagt i lovændringen, erbudgetteret til 110 mio. kr. inklusive 15 pct. ”usikkerhed”. Dertil kommer en årlig driftsom-kostning på ca. 9 mio. kr. Det skal understreges, at kun de faktiske omkostninger opkrævesover tarifferne.Såfremt det vedtages, at implementeringen af engrosmodellen udskydes 1 år, vil det medføreøgede omkostninger, der vil blive fastlagt i et supplerende budget. De øgede omkostningersom følge af udskydelsen omfatter skønsmæssigt 5 årsværk og andre omkostninger i Energi-net.dk til bemanding af projektet i en længere periode, justeringer af forskrifter og samarbejdemed 130 net- og elhandelsvirksomheder vedrørendederes projektudvikling, samt øget betalingaf it-leverandøren af DataHub-systemet, fordi leverandøren skal fastholde sin bemanding påopgaven over en længere periode. Det samlede økonomiske estimat er 10-13 mio. kr.

Til trods for det frie forbrugsvalg for alle elforbrugere fra 2003 har mobiliteten på markedetværet lav. Det gav anledning til en voksende kritik af systemet med forsyningspligtige virk-somheder. Forsyningspligten blev set som en sovepude for forbrugerne, og dermed en væsent-lig hindring for markedsudviklingen. I 2012 vurderedes det, at omkring 85 pct. af elforbru-gerne fortsat aftog elektricitet fra de forsyningspligtige virksomheder.Dette er baggrunden for, at elreguleringsudvalget,som blev nedsat med Energiaftalen framarts 2012,efter kommissoriet som sin første opgave skulle analysere forsyningspligtregule-ringen og komme med forslag til en ændret regulering.Reguleringseftersynet har analyseret elmarkedet i Danmark og vore nabolande og på den bag-grund anbefalet en ændring af forsyningspligtreguleringen, der indebærer, at bevilling til for-syningspligtig virksomhed forsvinder, og at alle elhandelsvirksomheder i stedet skal have enleveringsforpligtelse over for husholdningsforbrugere. Afviklingen af forsyningspligten erendnu et markant skridt i retning af et liberaliseret elmarked.Forsyningspligten – der aktuelt gælder for alle forbrugere, ikke blot husholdningsforbrugerne– har været en grundlæggende forudsætning for datahubben til regulering af de it-mæssigtkomplicerede flytninger. En stor del af datahubbens eksisterende processer er derfor byggetop om forsyningspligten. En ændring af forsyningspligtreguleringen indebærer således æn-dringer i datahubbens basale funktioner. Fastlæggelse af de nødvendige ændringer forudsæt-ter, at markedsforskrifterne udvikles, således at de understøtter lovgivningens krav, og at derefterfølgende gennemføres den nødvendige it-mæssige udvikling af datahubben.Tilsvarende kræves der ændringer i de omkring 130 netvirksomheder og elhandelsvirksomhe-ders systemer. Integration og test mellem datahub og aktørernes systemer er helt central forprojektets samlede succes. Derfor er det nødvendigt at fastholde nøglekompetencer hos it-leverandøren i hele projektperioden. Fastlæggelse af de nødvendige ændringer forudsætter, atmarkedsforskrifterne udvikles, således at de understøtter lovgivningens krav, og således at derefterfølgende gennemføres den nødvendige it-mæssige udvikling af datahubben.De øgede omkostninger som følge af ændringen af engrosmodellen ved afskaffelse af de be-villingsregulerede forsyningspligtige virksomheder omfatter skønsmæssigt 15-20 årsværk iEnerginet.dk til omskrivning af forskrifter og samarbejde med markedsaktørerne, øget testbe-hov samt øgede omkostninger til dækning af andre driftsomkostninger og betaling af eksterneaktører, herunder it-leverandøren af DataHub-systemet. Det samlede overslag på de øgendeomkostninger er ca. 50 mio. kr., hvoraf omkostningerne til it-udvikling udgør ca. 25 mio.kr.,og de resterende 25 mio. kr. vedrører projektledelse, aktørinddragelse og et testforløb isamarbejde med markedsaktørerne. Det bemærkes, at skønnet er forbundet med store usikker-heder, som vurderes at kunne påvirke omkostningerne med +/- 10 mio. kr.Usikkerheden i beløbsfastsættelsen skal ses i forhold til mulighederne for at vælge forskelligeløsningsmodeller for datahubbens funktionalitet. Hvis der indbygges en mere kompleks løs-ning i datahubben, vil det muliggøre en simplere løsning hos hver enkelt aktør. Dette vil af-stedkomme større omkostning hos Energinet.dk centralt, men omvendt give anledning til enmindre implementeringsomkostning hos de enkelte aktører.

5. Fjernaflæste målere med timeafregning

Over de senere år har en række netvirksomheder installeret fjernaflæste elmålere med mulig-hed for timeaflæsning hos deres forbrugere, således at ca. 50 pct. af elforbrugerne primo 2013havde disse målere. Målernes potentiale har imidlertid ikke kunnet udnyttes til timeafregning,fordi procesomkostningerne til verificering og behandling af data har været for høje. Timeaf-regning har reelt kun været en mulighed for de ca. 47.000 forbrugere med et forbrug over100.000 kWh. Hovedparten af forbrugerne har ikke haft mulighed for at udnytte fordelene vedde fjernaflæste elmålere. For at give alle forbrugere mulighed for at blive timeafregnet harbranchen og Energinet.dk haft et samarbejde le om udvikling af nye processer i datahubben,den såkaldte ”3. afregningsgruppe” også kaldt ”fleksafregning”, der kunne sikre en omkost-ningseffektiv løsning, specielt beregnet til forbrugere med mindre forbrug.Emnet er behandlet i regeringens Smart Grid Strategi fra april 2013, hvor der står: ”DanskEnergi og Energinet.dk opfordres til at udvikle en model for timeafregning. Dansk Energi op-fordres til at lave en model for variable tariffer, der afspejler de potentielle gevinster ved atflytte elforbruget væk fra perioder med kapacitetsbegrænsning i nettet. Begge modeller børkunne træde i kraft samtidig med engrosmodellen i 2014.” I praksis har udviklingsarbejdetsom nævnt været i gang i længere tid.Med beslutningen om, at alle elforbrugere skal have installeret fjernaflæste elmålere med mu-lighed for timafregning inden udgangen af 2020, bliver behovet for fleksafregning forstærket,da den er en forudsætning for, at det fulde potentiale i de fjernaflæste målere kan udnyttes afforbrugerne, og dermed en forudsætning for at opnå de samfundsøkonomiske gevinster, derindgår i smart grid strategien. IT-udviklingen er sket parallelt medudviklingen af engrosmo-dellen. Reglerne vedrørende fleksafregning er således indarbejdet i Energinet.dk’s forskrifterom engrosmodellen, der er sendt i høring november 2013.De fjernaflæste målere har flere formål: 1) De sikrer forbrugerne løbende adgang til egne for-brugsdata, 2) de styrker netvirksomhedernes mulighed for at overvåge og optimere driften afnettene, og 3) de indgår som element i smart grid udviklingen, der styrker indpasningen af elfra vedvarende energi på en måde, så omkostningstunge investeringer i netforstærkninger be-grænses mest muligt.I forhold til datahubben skal der dels udvikles processer, der kan håndtere afregning på basisaf den store mængde timedata på en sikker og omkostningseffektiv måde, dels skal kapacite-ten i datahubben udvides markant. Det sker med udviklingen af funktionen ”fleksafregning”,tidligere kaldt den 3. afregningsgruppe. Hidtil har timeafregning reelt kun været et alternativfor de ca. 47.000 forbrugere med et forbrug over 100.000 kWh. Med fleksafregning vil detteblive muligt for alle forbrugere med fjernaflæste målere.

Med fuld udrulning af programmet for fjernaflæste målere, går man fra godt 3,2 mio. årligeindberetninger af målt forbrug til 1,2 mia. indberetninger, hvis indberetningerne sker på dags-basis, stigende til 28 mia. årlige indberetninger, hvis de sker på timebasis.Fleksafregning estimeres til at kræve ca. 5 mio. kr. i udviklingsomkostninger i 2014 og 2015samt omkostninger til kapacitetsudvidelse i datahubben på ca. 35 mio. kr. Herudover må for-ventes øgede driftsomkostninger til dækning af øget lagerplads og højere licensbetaling. Deøgede driftsomkostninger er ikke estimeret på nuværende tidspunkt.Det er målet, at fleksafregningen skal være i funktion inden udgangen af 2015, så de ca. 50pct. af forbrugerne, der allerede har fået installeret fjernaflæste målere, kan udnytte dem tiltimeafregning og dermed få økonomisk fordel af timebaserede tariffer.

6. Videreudvikling af datahubben

Datahubben er et instrument til understøttelse af liberaliseringen af elmarkedet. Det indebæ-rer, at markedsmæssige tiltag, der ikke allerede er dækket af datahubben, ofte vil medføre be-hov for en videreudvikling af datahubben. Hertil kan komme ønsker fra brugerne af datahub-ben, dvs. markedsaktørerne, om forbedring af datahubbens funktionalitet, eller krav fra myn-digheder.På nuværende tidspunkt er der estimeret udviklingsomkostninger i størrelsesordenen 30-35mio. kr. for tiltag, der forventes gennemført senest inden udgangen af 2015. Estimaterne for-udsætter, at ændringerne gennemføres i sammenhæng med en udskydelse af engrosmodellenogændringen af forsyningspligten, således at det opbyggede projektteam kan varetage de eks-tra udviklingsopgaver uden væsentlige meromkostninger.I estimatet indgår beløb til at følge op på ønsker fra markedsaktørerne vedrørende forbedringaf informations-flowet i datahubben og en forbedret håndtering af de processer, der kræver in-teraktion mellem aktørerne, samt forbedrede muligheder for at rette inddateringsfejl, der ty-pisk opstår ved leverandørskift eller adresseændringer (flytninger).Forventede ændringer som følge af myndighedskrav omfatter særlige krav til håndtering afmålere i forbindelse med solcelleafregningen. Hertil kommer et behov for udvikling af data-hubben for at imødekomme krav fra Datatilsynet i medfør af persondataloven vedrørende 3.parts adgang til data, samt styrkelse af it-sikkerheden og i øvrigt et beredskab til løbende atkunne imødekomme evt. myndighedskrav om forbedret sikkerhed.

7. Generelt om Energinet.dk’s økonomi.

Den økonomiske regulering af Energinet.dk’s økonomi bygger på hvile i sig selv-princippet.Energitilsynet påser, at kun nødvendige omkostninger ved en effektiv drift og nødvendig for-rentning henset til kapitalbehovet, blandt andet som følge af nyinvesteringer, dækkes via tarif-ferne. Herudover gælder det, at Energinet.dk’s regnskabsaflæggelse skal følge årsregnskabs-lovens regler, der dog kan suppleres med krav fra Energitilsynet om yderligere oplysninger.Den økonomiske regulering indebærer, at Energinet.dk ikke har en basisbevilling, men påårsbasis indregner de nødvendige omkostninger og forrentning i tarifferne. For at opfylde års-Side 7

regnskabslovens regler baserer Energinet.dk sin økonomiske styring på definerede projekterud fra de opgaver, som enten direkte fremgår af lovgivningen, eller som naturligt følger aflovgivningen. Projekterne skal godkendes af Energinet.dk’s bestyrelse.Udviklingen af datahubben dækkes via Energinet.dk’s tarif. Det er dog ikke ensbetydendemed, at der sker en tarifforhøjelse, hver gang et projekt gennemføres, idet Energinet.dk’s tarifer sammensat af mange elementer, hvor nogle stiger og andre falder over tid. Det vil også gø-re sig gældende fremadrettet. Energinet.dk forventer, at fastholde transmissions- og systemta-rif på det aktuelle niveau over de kommende år – hvilket primært skyldes de løbende effekti-viseringer og besparelser, der er indeholdt i billiggørelsestiltagene fra energiaftalen.Energinet.dk understreger, at de ovenfor nævnte økonomiske estimater er behæftet med enusikkerhed, der bl.a. skyldes, at en række af kravene ikke er kendte i en detalje, der gør detmuligt at vurdere omfanget af de konkrete løsninger, ligesom der ikke er gennemført en dia-log med it-leverandør om konsekvenser af udskydelse og ændring af datahubben. Generelt erder regnet med, at der vælges konkrete løsninger, der begrænser ændringsbehovet i datahub-ben i forhold til de overordnede målsætninger.