Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 105
Offentligt
Klima-, energi- og bygningsministerens orientering tilKlima-, Energi- og Bygningsudvalget om væsentlige fofor-hold vedrørende landets el og gasforsyningel-
Side 1
IndholdIndhold ....................................................................................................................................... 2Indledning .................................................................................................................................. 42. Det indre marked for el og gas............................................................................................... 4REMIT-forordningen ............................................................................................................. 4EU’s infrastrukturpakke......................................................................................................... 43. Regulering af el- og gasmarkedet .......................................................................................... 5Eftersyn af reguleringen m.v.................................................................................................. 5Implementering af engrosmodellen ....................................................................................... 6Udbud af bevillinger til forsyningspligtig virksomhed.......................................................... 6Forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelserne ............................................................................... 7Smart grid og Smart energy ................................................................................................... 7Fjernaflæste elmålere og timeafregning................................................................................. 7Datahub .................................................................................................................................. 8Udvikling af det nordiske elmarked....................................................................................... 8Etablering af et nordisk slutbrugermarked og øget forbrugerfleksibilitet.............................. 94. Gas- og el- produktion, import og eksport............................................................................. 9Elproduktion, -import og -eksport i Danmark i 2012 ............................................................ 9Gasproduktion, -forbrug, -eksport og -import i Danmark i 2012 .......................................... 95. Infrastruktur og forsyningssikkerhed ................................................................................... 10Nordisk netplanlægning og integration af vedvarende energi i Norden .............................. 10Opfølgning på retningslinjer for udbygning og kabellægning af eltransmissionsnettet. ..... 10Status for konkrete transmissionsprojekter .......................................................................... 10Udbygning af gasinfrastrukturen mod Tyskland ................................................................. 11Gasforsyningssikkerheden ................................................................................................... 12Gas fra Norge ....................................................................................................................... 13Gaslagre ............................................................................................................................... 13EU-forordning om gasforsyningssikkerhed ......................................................................... 136. Beredskab på energiområdet................................................................................................ 14Cybertrusler.......................................................................................................................... 147. Elproduktion......................................................................................................................... 14Udbygning med havvindmøller ........................................................................................... 14Oplæg om vindmølleudbygning på land.............................................................................. 15Statslige arealer .................................................................................................................... 15Revision af værditabs- og køberetsordningerne................................................................... 15Status for kommunernes planlægning for vindmøller.......................................................... 16Statslig information.............................................................................................................. 16Bølgekraft............................................................................................................................. 16Solceller ............................................................................................................................... 17Solvarme .............................................................................................................................. 18Biomasse og biogas.............................................................................................................. 19Strategisk energiplanlægning i kommunerne....................................................................... 198. Offentlige serviceforpligtelser (PSO) .................................................................................. 20PSO-omkostninger i 2012.................................................................................................... 20Udviklingen i PSO-omkostninger til miljøvenlig elproduktion........................................... 21Spotprisen på el plus PSO-tariffen i perioden 2011 - 2013 ................................................. 229. Øvrige forhold...................................................................................................................... 23Side 2
Administration af kommuners indberetning og afgivelse af erklæring efterelforsyningslovens §§ 37 og 37 a......................................................................................... 23
Side 3
IndledningI henhold til § 3 i lov om elforsyning og § 4 i lov om naturgasforsyning skal klima- og ener-giministeren orientere et af Folketinget nedsat udvalg om væsentlige forhold vedrørende lan-dets el- og naturgasforsyning gennem udarbejdelse af en årlig redegørelse. Formålet med denårlige redegørelse er at systematisere og styrke informationen til folketingsudvalget om væ-sentlige forhold i el- og gassektorernes udvikling i det forløbne år samt om planlagte aktivite-ter i det kommende år og på længere sigt.I forhold til den Energipolitiske Redegørelse fokuserer denne orientering på en uddybning afde væsentligste konkrete forhold og tiltag i forbindelse med forberedelsen og udmøntningenaf lovgivningen på el- og naturgasområdet. Desuden afgives en orientering om udviklingen ien effektiv udnyttelse af energien via energispareindsatsen på el- og gasområdet,det sker i denårlige Energispareredegørelse til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget.
2. Det indre marked for el og gasDet indre marked for el og gas er underlagt en omfattende regulering for at sikre forbruger-hensyn og et velfungerende marked. På en række områder kan markedskræfterne ikke regule-re markedet, fordi aktørerne er naturlige monopoler, som elnetvirksomheder og naturgasdi-stributionsselskaber. Derfor er der en statslig regulering suppleret med et uafhængigt tilsyn, iDanmark Energitilsynet.Den danske lovgivning på området gennemfører EU’s 3. liberaliseringspakke. Pakken er im-plementeret i el- og naturgasforsyningslovene samt i en række bekendtgørelser.
REMIT-forordningenDen 28. december 2011 er den nye forordning om integritet og gennemsigtighed på energi-markederne (”REMIT – Regulation on Energy Market Integrity and Transparency”) trådt ikraft.Forordningen indeholder forbud mod insiderhandel og markedsmanipulation (tilsammen:markedsmisbrug) ved handel med energiprodukter på de europæiske energiengrosmarkeder.Forordningen supplerer tilsvarende forbud mod markedsmisbrug i den gældende finansiellelovgivning. REMIT-forordningen tildeler det nye agentur for samarbejde mellem energiregu-leringsmyndigheder ACER (Agency for the Cooperation of Energy Regulators) en central rol-le som overvågningsmyndighed. Agenturet vil efter forslaget stå for indsamling og udvekslingaf relevante data for at overvåge markederne. Energitilsynet får i Danmark opgaven med atsikre overholdelsen af forordningen i Danmark.Selv om der er tale om en forordning, der gælder umiddelbart i medlemslandene, kræver deleaf forordningen gennemførelse i dansk lovgivning. Dette gælder hovedsagelig Energitilsynetsundersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser og sanktionsmuligheder. Lov nr. 642 af 12. juni2013 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, straffeloven og retspleje-loven gennemfører de relevante bestemmelser i forordningen.
EU’s infrastrukturpakkeRådet vedtog den 21. marts 2013 forordningen om retningslinjer for transeuropæisk energiin-Side 4
frastruktur. Forordningen har til formål at fremme udbygningen af grænseoverskridende euro-pæisk energiinfrastruktur. Det sker ved, at godkendelsesprocedurer i medlemslandene strøm-lines for at reducere sagsbehandlingstiden for projekter af fælles interesse. Baggrunden forforordningen er, at der er behov for en større intensiv indsats for at modernisere og udvide deneuropæiske energiinfrastruktur, at sammenbinde netværk over grænser for at møde de fællesmålsætninger for CO2-reduktion og vedvarende energi og bidrage til forsyningssikkerhed ogeffektive energimarkeder.Forordningen fastlægger procedurer for udvælgelse af relevante projekter af fælles interessegennem regionale fora. Disse fora har, parallelt med forhandlingerne om forordningen, gen-nemgået relevante projekter baseret på projekter, der indgår i de europæiske systemansvarligevirksomheders10 årsplaner. En første samlet europæisk liste over projekter blev offentliggjortmedio oktober 2013.Rådet har endvidere vedtaget et nyt samlet infrastrukturfinansieringsinstrument ”ConnectingEurope Facility” (CEF), som omfatter transport, energi og ICT (Information and Communica-tion Technologies, herunder udrulning af bredbånd). I forordningen afsættes der 5,2 mia EURtil energiprojekter af fælleseuropæisk interesse.
3. Regulering af el- og gasmarkedetEftersyn af reguleringen m.v.Som opfølgning på energiaftalen af 22. marts 2012 har klima-, energi- og bygningsministerenigangsat et dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor med hen-blik på at sikre incitamenter til grøn omstilling, omkostningseffektivitet, konkurrence og for-brugerbeskyttelse. Der foreligger et kommissorium for arbejdet, og der er nedsat et eksterntudvalg. Udvalget har i løbet af 2013 afrapporteret på tre områder.Med vedtagelsen af Lov nr. 1352 om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsy-ning af21. december 2012 skal bevillinger til forsyningspligtig virksomhed fremover tildelesefter udbud. I forbindelse med udbuddetorienteres de kunder, som har været på det tidligereforsyningspligtprodukt om deres valgmuligheder. Udvalget afleverede på den baggrund i fe-bruar 2013 et forslag til klima-, energi- og bygningsministeren om, hvilke elementer der børtages hensyn til i kommunikationen til elkunderne om de nye forhold.I maj 2013 afleverede udvalget forslag til en fremtidig regulering af forsyningspligten til kli-ma-, energi- og bygningsministeren. Forslaget byggede videre på nogle af de grundlæggendeændringer af forsyningspligten, som allerede var gennemført med ændringen af elforsynings-loven fra december 2012. Der foreslås en regulering af forsyningspligten, som i højere gradlægger op til, at forbrugerne selv træffer et aktivt og informeret valg af elprodukt og elleve-randør, og som vurderes at ville stimulere konkurrencen på detailmarkedet for el. Modellenbygger på øget konkurrence og fri prisdannelse, men samtidig indføres nogle tiltag, som un-derstøtter forbrugernes stilling på markedet.Det forventes i forlængelse heraf, at klima-, energi- og bygningsministeren fremsætter et lov-forslag, der følger op på udvalgets anbefalinger i forårssamling 2013/2014.Side 5
I september 2013 har udvalget endvidere udarbejdet en statusrapport, der omhandler udval-gets afsluttede arbejder og beskrivelse af de analyser, som udvalget har igangsat. Statusrap-porten er sendt til Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets orientering.Arbejdet afsluttes i 2014 og skal munde ud i en rapport med en analyse af den nuværende re-gulering af elforsyningen ledsaget af konkrete anbefalinger til ændringer af lovgivningen.
Implementering af engrosmodellenLov om elforsyning blev ændret med lov nr. 575 af 18. juni 2012, der trådte i kraft den 1. juli2012.Ændringen handlede om indførelse af en ”engrosmodel” på elmarkedet, der vil have virkningfra den 1. oktober 2014. Herefter vil alene elhandelsvirksomhederne have den løbende kon-takt til forbrugerne om levering af el. Engrosmodellen kræver en væsentlig udbygning af dendatahub, som Energinet.dk udvikler og driver. Datahubben indeholder kundeoplysninger ogforbrugsoplysninger.I perioden frem mod overgangen til engrosmodellen vil en række bekendtgørelser skulle ud-stedes og andre skal revideres for at understøtte engrosmodellen. Endvidere skal der etableresen forsikringsordning for elhandelsvirksomhedernes indbetaling af elafgifterne til told- ogskattemyndighederne. Arbejdet med bekendtgørelserne er påbegyndt, og ventes afsluttet i lø-bet af foråret 2014.Det er besluttet at udskyde implementeringen af engrosmodellen et år til den 1. oktober 2015.Baggrunden for udskydelsen er dels, at branchen har meldt tilbage, at opgaven er større ogmere kompleks end først antaget, og at der derfor er brug for et år mere til implementeringen.Hertil kommer, at en ændring af forsyningspligtreguleringen vil kræve basale ændringer i da-tahubben, som vil betyde, at fristen 1. oktober 2014 ikke vil kunne overholdes. En udskydelsekræver en ændring af lov om elforsyning, som vil kunne indarbejdes i det ovenfor nævnte lov-forslag, som følger op på reguleringsudvalgets anbefalinger.
Udbud af bevillinger til forsyningspligtig virksomhedLov om elforsyning blev ændret den 21. december 2012 med lov nr. 1352 om udstedelse afforsyningspligtbevillinger. Lovændringen gjorde det muligt at gennemføre udbud af bevillin-ger. Den 15. januar 2013 blev 24 elbevillinger af i alt 37 eksisterende bevillinger og alle 3 be-villinger på naturgasområdet sendt i udbud.Udbud af den type bevillinger er ikke omfattet af EU's udbudsdirektiv, bortset fra at det skalsikres, at der ikke diskrimineres nationalt. Det hensyn blev sikret ved, at udbuddet blev an-nonceret i EU-Tidende. Der kom dog ingen udenlandske bud. Erfaringen med udbuddet på el-siden var, at der ikke var konkurrence om de mindste bevillingsområder. Her kom typisk kunét tilbud fra den nærmeste større forsyningspligtvirksomhed. Der var en vis konkurrence medto til fire tilbud på de mellemstore bevillingsområder, og kun ét tilbud på de største bevil-lingsområder, nemlig fra den hidtidige bevillingshaver.Bevillingerne er blevet overdraget til de fremtidige bevillingshavere ved udløb af de hidtidigebevillinger, typisk pr. 1. maj 2013.I efteråret 2013 blev endnu to bevillinger på elområdet ud-Side 6
budt. Den ene bevilling udløb den 30. september 2013 mens den anden bevilling udløber den31. december 2013. De to nye bevillinger udløber imidlertid allerede pr. 30. september 2014,fordi hele elmarkedet reorganiseres 1. oktober 2014 med den planlagte indførelse af engros-modellen.Såfremt det besluttes at udskyde implementeringen af engrosmodellen til den 1. oktober 2015,vil de bevillinger, der udløber inden denne dato, skulle udbydes på ny.På gassiden var erfaringen, at alle tre hidtidige bevillingshavere bød på alle tre bevillinger.Naturgas Fyn vandt alle tre bevillinger. Den nye bevilling løber over en 3-årig periode til den30. april 2016.
ForbrugerbeskyttelsesbekendtgørelserneSom følge af udbuddet af forsyningspligtbevillinger blev bekendtgørelserne om forbrugerbe-skyttelse i medfør af henholdsvis lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning ændret iforåret 2013, fordi der ikke hidtil havde været krav om en skriftlig aftale mellem forbrugerneog de forsyningspligtige virksomheder. Det er der nu. Der er dog fortsat ikke krav om, at for-brugerne skal underskrive aftalen, før den træder i kraft. Denne bestemmelse skal sikre, atforbrugerne ikke skal risikere at opleve afbrud i leverancen på grund af en evt. manglende un-derskrift.
Smart grid og Smart energyDet fremgår af energiaftalen af 22. marts 2012, at der skal udarbejdes en samlet strategi foretablering af smarte elnet i Danmark samt at der søges indgået aftale med netselskaberne omudrulning af fjernaflæste timeelmålere.I april 2013 lancerede regeringen en Smart Grid strategi med initiativer målrettet såvel ener-gibranchen og myndigheder, herunder udvikling af en model for timeafregning samt udrul-ning af fjernaflæste målere. Fjernaflæste målere i kombination med timeafregning er en vigtigforudsætning for, at man kan udnytte de muligheder, smart grid udgør. Strategien pegede ogsåpå vigtigheden af, at smart grid i højere grad skal indtænke hele energisystemet. Med den sti-gende mængde vind i el-systemet kan fjernvarme- og gassystemerne bruges til at lagre el fravindkraft i andre energiformer til senere brug. Sammentænkning af el-, gas- og varmesekto-rerne kaldes ”Smart energy”.Udviklingen af smart energy løsninger vil involvere mange aktører og brancher, der ikkenormalt arbejder tæt sammen. Derfor er det besluttet at etablere et pilotpartnerskab for smartenergy med fokus på fleksibilitet på tværs af el-, gas- og varmesystemerne. Partnerskabet, derskal samle branchens aktører, igangsættes i 2014.
Fjernaflæste elmålere og timeafregningEnergistyrelsen og Energinet.dk har i samarbejde med Dansk Energi opdateret den samfunds-økonomiske analyse af fordele og omkostninger ved en generel udrulning af fjernaflæste el-målere i Danmark. Analysen fra marts 2013 viser, at der er en positiv samfundsøkonomi vedat få udrullet fjernaflæste målere til de husstande, der endnu ikke har fået installeret en fjern-aflæst måler. Analysen viser, at målerudrulning og indførsel af timeafregning i alt har en posi-tiv værdi for samfundet på 10 mio. kr. årligt.Side 7
I forlængelse af smart grid strategien blev der foretaget ændringer af lov om elforsyning somdel af lov nr. 642 af 12. juni 2013, som kan sikre en generel udrulning af fjernaflæste elmåleremed timeregistrering til alle forbrugere. Efter lovændringen får klima-, energi- og bygnings-ministeren hjemmel til at udstede regler, der kan sikre, at der installeres fjernaflæste måleremed timeregistrering hos alle slutbrugere af el inden udgangen af 2020.Dermed opfyldes EU-rettens krav om, at der skal installeres fjernaflæste elmålere hos mindst 80 pct. af forbrugerneinden 2020, hvis der i øvrigt kan påvises en positiv samfundsøkonomi af en sådan udrulning.De gældende tekniske krav til fjernaflæste målere forventes videreført uændret i den kom-mende bekendtgørelse, suppleret med regler om dækning af netvirksomhedernes meromkost-ninger ved installation af målerne og formidling til datahubben af de betydeligt øgede data-mængder, der vil komme i fremtiden. Et udkast til bekendtgørelse er efter gennemført høringblevet forelagt Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg. Bekendtgørelsen ventes ud-stedt i december 2013.Omkring halvdelen af landets elforbrugere har allerede fjernaflæste elmålere med mulighedfor timeaflæsning. Funktionaliteten bruges dog endnu ikke til afregningsformål. Dette mulig-gøres med et nyt datahåndteringssystem, den såkaldte 3. afregningsgruppe, der skal sikre enpålidelig og dog prisbillig afregning. Systemet udvikles af Energinet.dk og forventes sat i drifti 2015.
DatahubVed Lov nr. 622 af 11. juni 2010 blev der skabt hjemmel til, at Energinet.dk kunne etablere etcentralt IT-system - datahub - til håndtering af forbrugsmåledata i elmarkedet. Datahub-ben blev sat i drift den 1. marts 2013, og den harstort set fungeret efter hensigten. Det har dogværet en stor opgave at få migreret de store mængder data, der ligger til grund for datahubben,og der har derfor været en del fejl i datagrundlaget, som Energinet.dk i samarbejde med bran-chen er ved at få styr på. Dette har i nogen grad påvirket selskabernes balanceafregning.Energinet.dk har foretaget en undersøgelse blandt elleverandørerne for at se, om datahubbensidriftsættelse har medført forkerte regninger. Undersøgelsen viste bl.a., at en række kunderhar fået forsinkede regninger eller à conto regning i stedet for afregning af faktisk forbrug.Det skyldes bl.a. udfordringer i aktørernes interne processer samt problemer med migrering afdata i forbindelse med indførelse af datahubben. En række elkunder har desuden modtagetforkerte regninger, som er opstået i forbindelse med at kunden er flyttet eller har skiftet elle-verandør. Fejl er hurtigt blevet rettet. Endelig har der været udfordringer med performance påsystemet, som Energinet.dk har rettet, og udfordringer med udsendelser af rykkere for målin-ger, som Energinet.dk i en periode har været nødt til at udsende manuelt.
Udvikling af det nordiske elmarkedDe nordiske energiministre støtter de nordiske regulatorers (NordREG) videre arbejde medudviklingen af et harmoniseret og effektivt nordisk slutbrugermarked og enedes i 2013 om, atde nødvendige initiativer til implementering af et harmoniseret slutbrugermarked iværksættesi de respektive lande. Danmark er langt fremme med implementeringen af NordREGs anbefa-linger. Arbejdet med et effektivt harmoniseret slutbrugermarked, hvor markedshindringer re-duceres således, at elhandlere lettere kan etablere virksomhed i hele Norden, og hvor elkunderfrit kan vælge elleverandør, ligger således i forlængelse af det danske arbejde med implemen-teringen af engrosmodellen.Side 8
Forbrugerfleksibilitet er vigtig for en effektiv anvendelse af elektricitet og har betydning forintegration af mere vedvarende energi. Forbrugerfleksibilitet er højt på dagsorden i de nordi-ske lande. Som opfølgning på energiministrenes beslutning om at se nærmere på potentialetfor forbrugerfleksibilitet fra mødet i Hell i 2012 er der iværksat en ekstern undersøgelse, somskal se på potentialet for forbrugerfleksibilitet i det nordiske elmarked og mulige strategier forat udnytte dette potentiale. Der lægges særligt vægt på forbrugernes rolle heri, samt hvordanman bedst kan udnytte samspillet mellem elmarkedet og de øvrige energimarkeder i Norden.Analysen skal være færdig i 2014.
Etablering af et nordisk slutbrugermarked og øget forbrugerfleksibili-tetDe nordiske energiministre var på deres møde i Hell enige om at udvikle det nordiske elmar-ked yderligere, og at arbejdet med udviklingen af et fælles nordisk slutbrugermarked skalfortsætte med fuld styrke. De nordiske lande støtter etableringen af et fælles og effektivt nor-disk slutbrugermarked, men med forståelse for at udviklingen nationalt kan ske i forskelligetempi. De nordiske regulatorer (NordReg)redegjorde på mødet for udviklingen i implemente-ringen af et fælles nordisk slutbrugermarked.Forbrugerfleksibilitet er vigtig for en effektiv anvendelse af elektricitet, og har betydning forintegration af mere vedvarende energi. Forbrugerfleksibilitet er højt på dagsorden i de nordi-ske lande. I foråret 2012 igangsatte de nordiske statsministre et initiativ for grøn vækst. Somopfølgning på delelementer af dette initiativ har de nordiske regulatorer NordReg (i DanmarkEnergitilsynet), de nordiske systemansvarlige TSO’er (i Danmark Energinet.dk) og andrecentrale markedsaktører givetinput til, hvordan de nordiske lande kan bidrage til at øge for-brugerfleksibilitet og fremme samarbejdet om forbrugerfleksibilitet inden for det nordiskeelektricitetsmarked. Tilbagemeldingerne viser, at der findes et potentiale for øget samarbejdemellem de nordiske lande.
4. Gas- og el- produktion, import og eksportElproduktion, -import og -eksport i Danmark i 2012Der blev i 2012 netto produceret 29.037 GWh i Danmark, hvilket er 13 % mindre end i 2011,hvor produktionen var 33.382 GWh. Nettoimporten af el i 2012 var på 5.214 GWh, mens der i2011 var en nettoimport på 1.318 GWh.
Den danske produktion af naturgas var i 2012 på 5,46 mia. Nm3, ekskl. forbrug offshore,hvilket er ca. 10 % mindre i forhold til 2011.Det indenlandske naturgasforbrug, ekskl. forbrug offshore, faldt i 2011 med 7,8 % til 3,08mia. Nm3. Nettoeksporten af naturgas i 2012faldt med ca. 1 % som følge af fald i eksporten tilHolland, Sverige og Tyskland.
Gasproduktion, -forbrug, -eksport og -import i Danmark i 2012
Side 9
5. Infrastruktur og forsyningssikkerhedNordisk netplanlægningog integration af vedvarende energi i NordenNordiske netinvesteringer er nødvendige for at opretholde en god forsyningssikkerhed, mind-ske flaskehalse i elnettet samt bidrage til integration af mere vedvarende energi i det nordiskeenergisystem. Det er vigtigt med en fællesnordisk planlægning, da investeringer i et land kanhave stor påvirkning af udviklingen i resten af Norden.Større netinvesteringer bør ses i fællesnordisk sammenhæng og samfundsøkonomisk gevinst for hele Norden er central, når investe-ringsbeslutningerne forberedes.En vigtig opgave for de nordiske TSO’ere et at implementere tekniske og operative løsninger,som understøtter integrationen af fluktuerende vedvarende energi. De nordiske TSO’ere vur-derede i deres status for 2013, at den forventede mængde vindkraft på 15-20 GW i 2020 kanintegreres uden forstyrrelser i elsystemets funktionsstabilitet og pålidelighed. De nordiske mi-nistre noterede med tilfredshed TSO’ernes arbejde i 2013 hermed samt status for planlagtenordiske netinvesteringer.
Opfølgning på retningslinjer for udbygning og kabellægning afeltransmissionsnettet.Klima- og Energiministeriet meddelte i januar 2011 Energinet.dk tilladelse til at forstærke 400kV-strækningen fra Kassø ved Åbenrå til Tjele ved Viborg. Forbindelsen vil trinvis blive satidrift i perioden 2012-2015. Anlægsarbejderne er opdelt i tre etaper, og er påbegyndt sydfrapå station Kassø i marts 2011. De gamle master og ledninger fjernes, efterhånden som de treetaper færdiggøres. Den første etape, Kassø-Revsing, markerer idriftsættelsen af de første 65km. Der er rejst ca. 300 master, og nedtagning af gamle master er fuldført på første etape.Næste strækning forventes at blive igangsat i sommeren 2014.Handlingsplanen for kabellægning af hele 132 og 150 kV-nettet, der blev udarbejdet i et sam-arbejde mellem Energinet.dk og de regionale transmissionsselskaber i april 2009, er underimplementering. Der er nu kabellagt ca. 300 km transmissionskabelstrækninger. Som følge afenergiaftalen af 22. marts 2012 og solcelleaftalen af 15. november 2012 udskydes nogle af defremtidige projekter til den anden side af 2020, så der opnås en besparelse på transmissionsta-riffen i årene før 2020. Besparelserne i energiaftalen blev opgjort for året 2020, hvor udskudteinvesteringer i kabelhandlingsplanen som følge af de to aftaler andrager i alt 140 mio.kr.Projekterne gennemføres i stedet på den anden side af 2020 og der stiles fortsat imod, atden samlede kabellægning er tilendebragt i 2030. Energinet.dk har i maj 2013 offentliggjortden opdaterede kabelhandlingsplan med de nye økonomiske forudsætninger.Planen for forskønnelse af 400 kV-nettet blev udarbejdet i et samarbejde mellem Energinet.dkog plan- og miljømyndighederne i april 2009. Planen er under implementering. Der er udpeget6 strækninger i 400 kV-nettet, hvor der foretages forskønnelse. Energinet.dk har i november2013 fået klima-, energi- og bygningsministerens tilladelse til det tredje projekt med kabel-lægning af eksisterende luftledninger i Vejle Ådal. Som følge af solcelleaftalen udskydes detre projekter, der ikke er påbegyndt.
Status for konkrete transmissionsprojekterUdvidelse af forbindelsen mellem Jylland og Norge med en fjerde forbindelse, Skagerrak 4,på 700 MW blev godkendt efter lov om Energinet.dk i august 2010. Projektet skal ses i sam-Side 10
menhæng med udvidelsen af transmissionsforbindelsen mellem Jylland og Tyskland. Forbin-delsen planlægges i drift ultimo 2014. Projektet forløber planmæssigt, og søkablet til Norge ernu udlagt. Forbindelsen er central ved den fortsatte udbygning med vindkraft og bidrager til atforbedre funktionen af det nordiske elmarked.Energinet.dk har i marts 2013 indsendt ansøgning til klima-, energi- og bygningsministerenom tilladelse til bygning af ilandføringsanlægget til havvindmølleparken Kriegers Flak på 600MW. Energinet.dk er ved pålæg forpligtet til at være klar med nettilslutningen den 1. juli2018, hvor de første havmøller skulle være klar til at levere strøm. Energinet.dk har i startenaf august 2013 igangsat udbud af de tekniske komponenter for at sikre leverancen af de nød-vendige komponenter.Den endelige placering af de tilhørende stationsanlæg på Sjælland af-venter Naturstyrelsens igangværende VVM-proces.Energinet.dk har i november 2013 som opfølgning på pålæg søgt om tilladelse til etablering afilandføringsanlægget for havvindmølleparken Horns Rev 3 på 400 MW til idriftsættelse se-nest den 31. december 2016.VVM-arbejdet er påbegyndt, og de første borgermøder har væretafholdt.Energinet.dk og den hollandske TSO TenneT har gennem flere år arbejdet på et forprojekt tilet elkabel mellem Danmark og Holland på 700 MW. Kabelprojektet kaldes COBRA-cable.Energinet.dk forventer, at hele udviklingsfasen kan afsluttes i sidste halvdel af 2014.Herefter vil endelig investeringsbeslutning kunne træffes og ansøgning kunne fremsendes tilrelevante myndigheder.Energinet.dk og den engelske TSO National Grid har i 2012 gennemført et feasibility studie,som indikerer, at der kan være samfundsøkonomiske gevinster ved at etablere en elektriskforbindelse mellem Danmark og England.Energinet.dk og National Grid udarbejder i øjeblik-ket Letter of Intent og Co-operation Agreement til fremme af projektet.
Udbygning af gasinfrastrukturen mod TysklandDen daværende klima- og energiministergodkendte i foråret 2010 udbygning af gasinfrastruk-turen mod Tyskland. Udbygningen er nødvendig af hensyn til den fremtidige forsyningssik-kerhed og konkurrenceforholdene på det danske og svenske gasmarked på grund af det for-ventede fald i den danske Nordsøproduktion i årene fremover.Den 1. oktober 2013 blev en ny kompressorstation ved Egtved og dubleringen af den eksiste-rende gastransmissionsledning fra den dansk/tyske grænse ved Ellund til Egtved idriftsat.Herved vil importkapaciteten være forøget til ca. 310.000 m3i timen på afbrydelige vilkår.Kapaciteten vil være begrænset indtil den planlagte udbygning i Nordtyskland er gennemført.Den samlede anlægsinvestering for kompressorstation og ledningsdublering er på ca. 1,5 mia.kr. Energinet.dk har fået støtte på knap ca. 750 mio. kr. fra EU-Kommissionen, som led iEU’s økonomiske genopretningsplan. Hermed er den danske del af udbygningen færdiggjort.For at opnå en tilstrækkelig importkapacitet fra Tyskland skal der gennemføres en tilsvarendeudbygning i Nordtyskland. Udbygningen omfatter etablering af en transmissionsledning fraGreifswald til Heidenau. Denne ledning gør det muligt at transportere russisk gas fra de to pa-rallelle gasrør i Nord Stream-projektet fra i landføringen ved Greifswald til Nordvesteuropa.Begge Nord Stream-ledninger er nu idriftsat med en samlet kapacitet på ca. 55 mia. m3natur-Side 11
gas årligt. Herudover omfatter udbygningen forøget kompressorkapacitet ved Achim i Nord-tyskland. Dette vil betyde, at importkapaciteten til Danmark på ca. 310.000 m3i timen kan fåspå uafbrydelige vilkår fra 1. oktober 2014.Den sidste fase i den tyske udbygning sker ved etablering af en ny kompressorstation vedQuarnstedt i Slesvig-Holsten og dublering af den eksisterende transmissionsledning fra Fock-beck i Nordslesvig til Ellund. Ifølge Gasunie Deutschland, som står for udbygningen i Tysk-land, er myndighedsgodkendelserne ved at være på plads. Selskabet forventer, at den fuldeudbygning vil kunne idriftsættes ved udgangen af 2015. Herved forventes den samlede im-portkapacitet forøget til minimum 450.000 m3naturgas på uafbrydelige vilkår.
GasforsyningssikkerhedenGasforsyningssikkerheden til det danske og svenske marked vil være under pres indtil denfulde udbygning af importkapaciteten fra Tyskland forventes idriftsat i 2015/16 på grund afforventningen om en fortsat faldende gasproduktion i Nordsøen. I 2013 har Energinet.dk såle-des to gange måtte erklære varsling om en presset forsyningssituation, som kan føre til erklæ-ring om nødforsyning af det danske marked. Da Sverige er fuldtud afhængigaf gasleverancervia det danske gastransmissionssystem, erklærede Sverige ligeledes varsling om en forringetforsyningssituation.Den første varsling blev erklæret den 18. marts 2013 og afblæst den 27. marts 2013. Gasfor-syningen og gasforbruget var normalt for årstiden, men baseret på en vejrprognose med for-ventning om en længere periode med forholdsvist koldt vejr var der risiko for, at der i de togaslagre ikke ville være tilstrækkelige mængder til at dække forbrugernes gasbehov. I et nor-malt år stiger temperaturen sædvanligvis i marts og april, og behovet for træk på lagrene fal-der. Såfremt forholdet ikke ændrede sig, ville de kommercielle lagerkunders gaslagre i be-gyndelsen af april være brugt, og der ville dermed være risiko for, at der ikke ville være til-strækkelig gas til forsyning af forbrugerne.Gasproduktionen i Nordsøen i landføres enten via Tyra-ledningen til behandlingsanlæggetved Nybro eller eksporteres til Holland via Nogat-ledningen. Gasproduktionen i Nordsøen ikombination med import fra Tyskland og træk på gaslagrene er tilstrækkelig til at dække detdanske og svenske gasforbrug. På baggrund af Energinet.dk’s varsling om en presset forsy-ningssituation kunne der efter tre døgn konstateres en væsentlig ændring i forsyningssituatio-nen med en markant prisforskel mellem den nordiske gasbørs (GPN) og den hollandske gas-børs (TTF). Energinet.dk kunne samtidig konstatere, at leverancerne til Nybro blev øget påbekostning af reducerede leverancer til Holland og et faldende træk på gaslagrene. Den 27.marts 2013 afblæste Energinet.dk varslingen om en presset forsyningssituation. Energinet.dkvurderede, at markedet via reaktioner på prissignalerne havde vist, at det var muligt at forøgeleverancerne fra Nordsøen, hvorfor risikoen for mangel på gas var blevet betydeligt mindre.Den anden varsling blev erklæret den 29. april 2013 og afblæst den 13. maj 2013. Varslingenvar fysisk begrundet i et 100 % udfald af gasleverancerne fra Nordsøen og en efterfølgendereduktion i udtrækskapaciteten på gaslageret ved Stenlille. Forsyningen af markedet blev sta-biliseret efter, at leverancerne fra Nordsøen gradvis blev genetableret efter 6 døgn. Energi-net.dk bidrog til sikring af forsyningen ved at foretage en planlagt marginal justering af degasmængder, som selskabet har i gaslagrene til brug for nødforsyningssituationer, idet dekommercielle gasmængder i gaslagrene stort set var brugt. Energinet.dk afblæste først vars-Side 12
lingen efter, at forsyningen fra Nordsøen var stabiliseret, og der var genetableret et tilpasfyldningsniveau i gaslagrene.
Gas fra NorgeMærsk Olie & Gas har sammen med den norske offshore-systemoperatør Gassco arbejdet pået projekt, som kunne forbinde den danske og norske gasinfrastruktur i Nordsøen. Dette pro-jekt er opgivet, og der er for nærværende ingen kendte projekter med at forbinde den danskeog norske infrastruktur i Nordsøen. DONG Energy E&P Norge AS påbegyndte i starten af2011 produktionen på Trym-feltet i den norske del af Nordsøen. Produktionen bliver behand-let på Harald-platformen og eksporteret gennem det danske rørledningsnet. Der blev i 2012eksporteret ca. 600 mio. m3gas via den danske infrastruktur i Nordsøen. Produktionen bidra-ger således til forsyningssikkerheden af det danske og svenske marked.
GaslagreNaturgaslageret i Ll. Torup er etableret i 1980’erne i forbindelse med indførelse af naturgas iDanmark. Lageret består af syv underjordiske kaverner, som er hulrum udskyllet i salthorsteni undergrunden.På grund af kavernernes og brøndinstallationernes alder er der behov for vedligeholdelse afanlægget. Ved at fylde de eksisterende kaverner med vand (genudskylning) opnås der sikker-hed for, at kavernerne er tømte for gas, hvorefter de nødvendige vedligeholdelsesarbejder kangennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Vedligeholdelsesarbejdet omfatter bl.a. kontrol afforingsrør for tæring, udskiftning af gasproduktionsrør, brøndhoved og montering af en un-derjordisk sikkerhedsventil.Energinet.dk afsluttede i september 2013 udskylningen af den første kaverne. Projektet er for-løbet efter planen, og Energinet.dk skal nu tage stilling til, om projektet skal fortsætte medgenudskylning af de resterende 6 kaverner.
EU-forordning om gasforsyningssikkerhedEuropa Parlamentets og Rådets forordning nr. 994/2010 om foranstaltninger til opretholdelseaf naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af Rådets direktiv 2004/67/EF blev vedtagetden 20. oktober 2010 og trådte i kraft den 3. december 2010.Energistyrelsen er i henhold til forordningen udpeget som kompetent myndighed, der skal sik-re gennemførelsen af de foranstaltninger, som er fastsat i forordningen. Energinet.dk har fort-sat ansvaret for varetagelsen af gasforsyningssikkerheden i samarbejde med distributionssel-skaber, lagervirksomheder m.v.I forbindelse med arbejdet er der etableret et tæt samarbejde med de svenske og tyske myn-digheder og transmissionsselskaber med henblik på at bestemme og koordinere risikobilledet iSverige og Nordtyskland samt konsultationer om landenes forebyggelsesplaner og nødforsy-ningsplaner.Forordningen lægger et loft på omfanget af medlemslandenes beskyttede kunder. Alle privat-kunder er beskyttede kunder. Hertil kommer fjernvarmeinstallationer i det omfang, at de leve-rer varme til privatkunder og forbrugere, eller som yder væsentlige sociale ydelser, hvis dissefjernvarmeinstallationer ikke kan skifte til andet brændsel.Side 13
For private virksomheder gælder, at små og mellemstore virksomheder og gasforbrugere, deryder væsentlige sociale ydelser, er beskyttede kunder under forudsætning af, at alle disse kun-der ikke udgør mere end 20 % af det endelige forbrug.Med henblik på sikre et administrationsgrundlag til at fastsætte hvilke gasforbrugere, der erbeskyttede kunder i henhold til forordningen, og hvilke kunder, der ikke kan sikres gasforsy-ning i tilfælde af en nødforsyningssituation, har Energistyrelsen den 27. september 2012 ud-stedt bekendtgørelse nr. 962 om varetagelse af forsyningssikkerheden.Bekendtgørelsen fastlægger, at virksomheder med et årligt gasforbrug, der overstiger den afEnergistyrelsen årligt offentliggjorte kubikmetergrænse, vil være ikke-beskyttede kunder. Forperioden 1. oktober 2013 - 30. september 2014 er kubikmetergrænsen fastsat til 4,7 mio. m3.
6. Beredskab på energiområdetCybertruslerBeredskabsarbejdet på energiområdet, herunder el- og naturgassektorerne, omfatter alle trus-ler, som kan medføre alvorlige forsyningsafbrydelser eller risiko herfor samt i øvrigt de hæn-delser, som er omfattet af den nationale beredskabsplan. Det er således et af beredskabetsformål at kunne indgå i det nationale beredskab med oplysninger og handlinger. I disse truslerindgår cyber angreb og andre cyber trusler i stigende grad. Selvom der ikke er tale om nyetrusler, er der i de senere år i stigende grad kommet en vurdering af, at disse trusler er alvorli-ge, dynamiske og stigende og kan have potentiel stor betydning for funktionaliteten i allesamfundssektorer, herunder energiområdet. For energiområdet er sådanne trusler i særlig gradrelevant i forhold til de automatiske overvågnings- og styringssystemer (såkaldte SCADA-systemer), der er centrale for samfundets energiforsyning, men truslernes relevans er ikke be-grænset til disse systemer.Energistyrelsen planlægger at udbygge reguleringen om beredskab med særskilte bestemmel-ser om cyber trusler og har et samarbejde om disse trusler med Center for Cybersikkerhed,PET, Energinet.dk og andre aktører på energiområdet.
7.ElproduktionUdbygning med havvindmøllerMed energiaftalen fra marts 2012 blev det besluttet at opføre to storskalaparker ved henholds-vis Horns Rev (400 MW) og Kriegers Flak (600 MW). Forundersøgelserne for de to parker eri fuld gang, og vil blive afsluttet i 2014.Der bliver i udbudsprocessen lagt vægt på at skabe øget konkurrence om bygning af parkerne,bl.a. ved at gennemføre en åben proces med dialog med de potentielle bydere. Efter at denvejledende forhåndsmeddelelse om de to udbud blev offentliggjort i februar 2013, har der væ-re gennemført en dialog med de potentielle tilbudsgivere om såvel forundersøgelser som ud-budsvilkår og nettilslutningsløsning. Der er en betydelig international interesse om disse ud-bud. For Horns Rev 3 blev udbudsbekendtgørelse med krav til prækvalifikation offentliggjorti december 2013. For Kriegers Flak offentliggøres udbudsbekendtgørelsen i 2. halvår 2014.Side 14
I energiaftalen indgår også etableringen af 500 MW kystnære havmølleparker. I november2012 blev der opnået enighed i forligskredsen om, at 450 MW skal udbydes i seks kystnæreområder - Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Sæby, Sejerøbugten, Smålandsfarvandet og Born-holm. Energistyrelsen forbereder udbudsprocessen og har i oktober 2013 offentliggjort vejle-dende forhåndsmeddelelse om udbuddet af de kystnære havmøller. Energinet.dk er i gangmed at gennemføre forundersøgelser i de seks områder. De resterende 50 MW kystnære hav-møller reserveres til forsøgsmøller. Forsøgsmøllestøtteordningen er anmeldt til EU-kommissionen efter statsstøttereglerne og afventer Kommissionens afgørelse af sagen.Anholt Havmøllepark på 400 MW er nu bygget færdig. Ijuni 2013 blev den sidste af de 111møller koblet på nettet. En lang række danske virksomheder har været involveret i projektet.
Oplæg om vindmølleudbygning på landI forlængelse af energiaftale 2012 er der udarbejdet et udkast til oplæg om vindmølleudbyg-ningen på land. Oplægget er udarbejdet i en interministeriel arbejdsgruppe under formandskabaf Energistyrelsen og med deltagelse af Naturstyrelsen. Relevante interessenter er blevet in-terviewet i forbindelse med arbejdet. Oplægget blev forelagt for forligskredsen den 19. juni2013, og afventer p.t. yderligere drøftelser i forligskredsen. Oplægget belyser bl.a. status forplanlægningen og redskaber til brug for planlægningen.
Statslige arealerBillund Kommune har i sit tillæg til kommuneplan 2009- 2021 udpeget et statsligt areal tilopstilling af vindmøller ved Sdr. Omme Statsfængsel. Området ved Statsfængslet, der er ejetaf Kriminalforsorgen, blev i forlængelse heraf udbudt af staten i 2010. European Wind In-vestment A/S er tildelt brugsretten til opstilling af vindmøller på arealet ved Sdr. Omme. Denvidere planlægning for projektet er foregået i dialog med kommunen og i god overensstem-melse med kommunens løbende indstillinger.Kommunen har i forslag til kommuneplan 2013-2035 ikke medtaget området. Naturstyrelsenhar på vegne af Energistyrelsen og Kriminalforsorgen bedt om en afklaring af kommunensplanlægningsmæssige begrundelser herfor. Ligeledes udestår en afklaring af, om området kanreduceres til at omfatte et færre antal møller.Der er gennemført en supplerende screening af statsligt ejede arealer med henblik på at identi-ficere flere egnede arealer til opstilling af vindmøller. Deudpegede screenede arealer er end-videre blevet miljøvurderet. Screeningen og miljøvurderingen har resulteret i 8 potentiellestatslige arealer.Det er op til de enkelte ejerministerier at beslutte, hvornår de enkelte arealerskal spilles ind i den kommunale planlægning. I forbindelse med offentliggørelsen af ”Oplægom vindmølleudbygningen på land” vil arealerne blive offentliggjort. Staten vil kun sende demulige arealer i udbud, hvis der er opbakning fra kommunerne til den videre planlægning foret konkret vindmølleprojekt.
Revision af værditabs- og køberetsordningerneVærditabs- og køberetsordningerne for vindmøller, som blev indført med vedtagelsen af VE-loven i slutningen af 2008, er blevet revideret i foråret 2013. Lovændringerne tager udgangs-punkt i forslag, som var indeholdt i evalueringer af ordningerne fra 2011 samt øvrige erfarin-ger med ordningerne.Side 15
I forhold til værditabsordningen betyder ændringerne bl.a., at ordningen fremover alene ved-rører værditab på beboelsesejendomme med tilhørende udendørsarealer. For så vidt angår kø-beretsordningen er der foretaget en længere række ændringer af ordningen med henblik på atgive bedre mulighed for et bredere ejerskab til vindmøllerne. Der er bl.a. indsat regler, somskal sikre en bedre oplysning om udbuddet, minimumsudbudsperioden er forlænget fra 4 til 8uger, udbuddet skal ske på et sent tidspunkt i processen, og der er indsat et loft over hvormange andele, de borgere, som bor tættest på møllen, kan købe med fortrinsret frem for andrekøbsberettigede.Værditabs- og køberetsordningerne gælder også for havvindmøller etableret uden for udbudog havvindmøller etableret i områder, som er reserveret til statslige udbud af arealer til kyst-nære havvindmølleparker.
Status for kommunernes planlægning for vindmøllerUltimo 2011 var der opstillet landvindmøller på i alt 3.081 MW. I 2012 og frem til ultimo juli2013 er der opstillet landmøller med en samlet effekt på 258 MW, mens der er nedtaget møl-ler på i alt 31 MW. Dvs. ultimo juli 2013 er den opstillede kapacitet på land 3.308 MW.En opgørelse primo 2012 viste, at kommunerne har kommuneplanlagt for ca. 1.600 nye MW.Af disse områder var kommunerne i februar 2012 i gang med en lokalplanproces for ca. 600MW. Det kan derudover oplyses, at kommunerne i 2012 og frem til ultimo juli 2013 har ved-taget lokalplaner med en kapacitet på op til 380 MW.
Statslig informationEnergistyrelsen oprettede i samarbejde med Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Energinet.dk, ogTrafikstyrelsen hjemmesidenwww.vindinfo.dk.Denne side er et samlet indgangspunkt tilstatslig information om vindmøller rettet mod hhv. borger, kommune og vindmølleopstiller.
BølgekraftDer er pr. 10. september 2013 seks bølgekraft demonstrationsprojekter, der har tilladelse tiltest på havet. Anlæggene ligger ved Hanstholm, Nissum Bredning i Nordjylland og ved Vin-deby på Lolland. En ansøgning til Energistyrelsen om etableringstilladelse til et fuldskalabølgekraftanlæg på 600 kW, som skal tilkobles havmølleparken Horns Rev II, er under be-handling. Hvis dette projekt realiseres, har det udsigt til at blive Danmarks første bølgekraft-anlæg, der kobles til en havmøllepark.I 2010 dannedes Partnerskab for bølgekraft, som er en sammenslutning af alle de vigtigstedanske bølgekraftudviklere, netværksorganisationer, Aalborg Universitet, Energinet.dk,DONG Energy m.fl. og støttet af EUDP-midler. Formålet med partnerskabet er at samle dendanske branche med henblik på at facilitere en mere systematisk erfaringsopsamling og un-derstøtte arbejdet med at løse nogle af de store fælles udfordringer, der findes på tværs af deforskellige teknologikoncepter. Partnerskabet lancerede i juni 2012 en bølgekraftstrategi,hvori indgik anbefalinger om forhøjet afregning, der anses som en forudsætning for, at bran-chen kan tiltrække de investeringer, der er nødvendige for at nå til et egentlig kommercieltstade.Til at understøtte en markedsmodning og kommercialisering af bølgekraftteknologien stiftedeAalborg Universitet, Hanstholm havn og Thisted Kommune i samarbejde i 2010 den er-Side 16
hvervsdrivende fond DanWEC (Danish Wave Energy Center), som er beliggende i Hanst-holm, hvor de sammen med branchen arbejder på at udvide og forbedre testforholdene forbølgekraftprojekter. DanWEC fik 13. juni 2012 tilsagn om støtte på 6,4 mio. kroner fra GreenLabs.
SolcellerDer er siden december 2012 vedtaget tre love (lov nr. 1390, lov nr. 900 og lov nr. 901) på sol-celleområdet, som har udmøntet politiske aftaler indgået mellem regeringen, Venstre, DanskFolkeparti, Enhedslisten og det Konservative Folkeparti.Lov nr. 1390 af 23. december 2012 (fremsat som L 86)Det indgik i energiaftalen af 22. marts 2012, at der skulle laves en analyse af modeller til støt-te af sol. Denne analyse blev fremskyndet og igangsat i sommeren 2012, da kombinationen afden årsbaserede nettoafregningsordning, privates anvendelse af de erhvervsmæssige skatte-fradragsregler samt et kraftigt prisfald på solcelleanlæg, havde medført en eksplosiv stigning iantallet af små solcelleanlæg i Danmark i 2012, der bevirkede et betydeligt utilsigtet statsligtprovenutab. Forligspartierne indgik 15. november 2012 den politiske aftale om en strategi forsolceller og øvrige små VE-anlæg, som inkluderede finansiering. Merbelastningen af hus-holdninger og virksomheder under ét som følge af finansiering af det statslige provenutab viaforsyningssikkerhedsafgiften kompenseres fuldt ud ved at reducere PSO og nettariffer m.v.gennem iværksættelse af en række billiggørelsesinitiativer.Lovforslag L 86 implementerede solaftalen af 15. november 2012 og blev fremsat den 20. no-vember 2012. Lovforslaget indebar forhøjede afregningspriser til solceller og små vedvarendeenergianlæg og afskaffelse af den årsbaserede nettoafregning, således at al nettoafregningfremadrettet bliver timebaseret. Der indførtes en overgangsordning på 20 år for alle dem, derhavde investeret i et solcelleanlæg inden fremsættelsestidspunktet, idet de nye afregningsvil-kår er mindre gunstige for de små solcelleanlæg. Med lovforslaget afskaffedes endvidere mu-ligheden for at lade små private solcelleanlæg isoleret set blive skattemæssig betragtet somselvstændig erhvervsvirksomhed. Lovforslaget blev vedtaget den 19. december 2012.Lov nr. 900 og 901 af 4. juli 2013 (fremsat som L 199 og L 221)Den 28. juni 2013 vedtog Folketinget to yderligere lovforslag L 199 (lov nr. 900 af 4. juli2013) og L 221 (Lov nr. 901 af 4. juli 2013) på solcelleområdet.Hensigten med lov nr. 900 af 4. juli 2013, som implementerede solaftalerne af 19. marts og11. juni 2013, er at hindre etablering af store anlæg opdelt i moduler og styre udgiften til denfortsatte udbygning med solceller inden for en ramme på ca. 800 MW i 2020.Med lov nr. 900 vil afregningen af el fra alle nye solcelleanlæg generelt være 60 øre/kWh i 10år fra nettilslutningen og 40 øre/kWh de efterfølgende 10 år. Solcelleanlæg i forbindelse medhusstande, der ikke er større end 6 kW per husstand, vil dog kunne søge tilsagn om adgang tilen højere støtte inden for en pulje på 20 MW årligt i 2013-2017. Den nye støtte kan kombine-res med timebaseret nettoafregning. Solaftalen af 11. juni indeholder desuden supplerende fi-nansiering samt kompenserende billiggørelsesinitiativer i forhold til solcelleudbygningen.De nærmere rammer for udmøntning af puljen vil blive fastsat ved bekendtgørelse i forbindel-se med de relevante lovbestemmelsers ikrafttræden. Der vil desuden tidligst kunne gives til-Side 17
sagn om adgang til puljen, når og i det omfang støtteordningen godkendes af EU-Kommissionen, og de relevante lovbestemmelser er sat i kraft. Puljen vil alene gælde for nyesolcelleanlæg, der ikke allerede er etableret.Lov nr. 900 indeholder endvidere to overgangsordninger for anlæg købt i forventning om, atstøttesatserne i lov nr. 1390 fra december 2012 og senere de reducerede satser i L 199, somfremsat den 20. marts 2013, ville blive sat i kraft i uændret form. Afregningssatserne i lov nr.900er ikke trådt i kraft og kan ikke sættes i kraft, før støtteordningerne er godkendt af EU-Kommissionen efter statsstøttereglerne.Lov nr. 901 af 4. juli 2013 (L 221), som trådte i kraft 1. august 2013, er en direkte udløber afden politiske aftale om en strategi for solceller og øvrige små VE-anlæg fra 15. november2012. Det var en præmis for indgåelsen af den politiske aftale og vedtagelsen af lov nr. 1390,at den ny støtteordning skulle tilgodese og ensarte de økonomiske vilkår for etablering af sol-celler i forskellige boligformer. Det var i den forbindelse et ønske, at de lovgivningsmæssigebarrierer i lov om afgift af elektricitet, lov om elforsyning, lov om leje og lov om leje af al-mene boliger, der hindrede lejere i at nettoafregne på lige vilkår med ejere og andelshavere,skulle fjernes.Lov nr. 901 fjerner disse barrierer, hvormed ikke kun ejere og andelshavere, men også lejereog udlejere på lejers vegne vil kunne nettoafregne el produceret på VE-anlæg i både eget oglejeres elforbrug. Dermed ligestilles ejeres og lejeres adgang til nettoafregning.Lov nr. 901 implementerede derudover allonge af 19. juni 2013, til solaftale af 11. juni 2013,således at klima-, energi- og bygningsministerens mulighed for at dispensere fra krav om sel-skabsmæssig udskillelse af kommunal el-produktion begrænses til en pulje på 20 MW. Dennærmere afgrænsning vil ske i en bekendtgørelse, og ordningen skal administreres af Energi-net.dk.Status for solcellerKlima-, energi- og bygningsministeren har med start i august 2013 fremsendt ugentlige sta-tusser for solcelleudbygningen. Pr. 18. november 2013 havde Energinet.dk registreret godt90.866 anlæg svarende til ca. 537 MW. Heraf er 88.627 af solcelleanlæggene tilmeldt denårsbaserede nettoafregningsordning, som var gældende for anlæg op til 6 kW, der var net-tilsluttet eller indgået købsaftale om senest den 19. november 2012. Til sammenligning varder ved årsskiftet til 2012 etableret ca. 3.000 solcelleanlæg i Danmark svarende til ca. 11MW.
SolvarmeSolvarme bliver stadig mere attraktivt i takt med stigende energiafgifter. Solvarmeområdet,særligt inden for storskala-solvarme til fjernvarmeforsyning, har oplevet stor vækst de senereår. I august 2013 skønnes der at være etableret ca. 310.000 m2solfangere fordelt på ca. 40fjernvarmeværker. Det svarer til mere end 7.500 husstandes årlige varmebehov. Solvarmen tilfjernvarmeforsyning dimensioneres typisk svarende til varmebehovet i sommerperioden, menkan ved anvendelse af sæsonlagre evt. i kombination med varmepumper dække en større delaf det årlige varmebehov.
Side 18
Der er ikke krav om registrering af private solvarmeanlæg, men det estimeres, at der har væreten tilvækst på 11.000 m2af mindre solfangere til husstande, institutioner m.v. i 2012.
Biomasse og biogasCa. 22 pct. af brændselsforbruget til el- og fjernvarmeproduktion på varmeværker, decentralekraftvarmeværker og centrale kraftvarmeværker var i 2011 baseret på biomasse (inkl. bio-nedbrydelig affald), mens tallet i 2012 var steget til knap 26 pct.De centrale kraftvarmeværker anvender udover kul og naturgas især træpiller, træflis og halm.På Studstrupværket samfyres halm med kul, mens Fynsværket og Avedøreværket har etable-ret separate halmkedler, hvor halmen brændes uden fossile brændsler. Enstedsværket er fornyligt lukket ned. Amagerværket anvender raffineret halm i form af halmpiller, som anvendesi en renoveret kedel, der også kan anvende kul, træpiller eller andre biopiller. På Avedørevær-kets blok 2 anvendes træpiller og halm. På Herningværket og Randersværket anvendes bl.a.flis. Tre større værker overvejer biomasse i større stil (Avedøre 1, Nordjyllandsværket ogStudstrupværket).På de centrale værker har der i 2012 været anvendt ca. 5,7 PJ halm, i omegnen af 6,6 PJ flisog andre trælignende restprodukter samt i størrelsesordenen af 20,2 PJ træpiller, dvs. i alt 32,5PJ. Der er tale om en stigning på ca. 7% i biomasseanvendelse på de centrale værker i forholdtil 2011.Med energiforliget fra marts 2012, blev der, udover forbedringen af de økonomiske ramme-vilkår for de centrale kraftvarmeværkers omstilling til biomasse i form af aftalefrihed for af-giftsfordelen ved anvendelse af biomasse, også aftalt forhøjede støttesatser til biogas til elpro-duktion samt til opgradering og afsætning af biogas via naturgasnettet, til transport, industriel-le processer og andre anvendelser. De nye satser og regler for biogassen blev vedtaget af fol-ketinget den 8. juni 2012 med lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi mv.De forhøjede støttesatser for så vidt angår el-produktion og opgradering er blevet godkendtved Europa-Kommissionens afgørelse af 14. november. Støtten til el-produktion gives til elproduceret fra 1. juli 2012, mens opgraderingsstøtten kan fås fra 1. december 2013. Støttenfor så vidt angår proces, transport og anden anvendelse, er endnu ikke trådt i kraft, da dennedel af ansøgning fortsat er under behandling i EU.Som opfølgning på energiaftalen blev der endvidere nedsat en Biogas Taskforce, som har tilopgave at ”undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på at sikre denforudsatte biogasudbygning frem mod 2020”. Biogas Taskforcen skal afrapportere ultimo2013 med en status over biogasudbygningen og forslag til, hvordan biogasudbygningen yder-ligere kan fremmes.
Strategisk energiplanlægning i kommunerneFormålet med at gennemføre strategisk energiplanlægning i kommunerne er, at kommunernegennem deres planlægning og administration kan understøtte den langsigtede omstilling afenergisystemet væk fra fossile brændsler, herunder understøtte realiseringen af energiaftalenaf 22. marts 2012. Kommunerne har samtidig en egeninteresse i at fremme grøn vækst, klima-og miljøvenlig energiforsyning, stabile energipriser m.v.Strategisk energiplanlægning i kommunerne (SEP) omfatter alle former for energiforbrug ogenergiforsyning inden for kommunernes geografiske område. SEP er i sit udgangspunkt hel-Side 19
hedsorienteret, langsigtet og fokuserer på strategiske valg og indsatser. Desuden er samarbej-de mellem myndigheder og aktører en nødvendig forudsætning. Det er frivilligt for kommu-nerne, om de vil udarbejde strategiske energiplaner.Energistyrelsen udarbejder vejledningsmateriale til kommunerne om energiplanlægning.Energistyrelsen offentliggjorde i april 2012 en vejledning i de første skridt i strategisk energi-planlægning (kortlægningsmetoder og datafangst), og i september 2013 offentliggjorde Ener-gistyrelsen den næste vejledning, der rådgiver i de næste skridt i planlægningen (styring afplanlægningsprocessen, analyse af systemændringer, scenarier for hele kommunen).For at understøtte energiplanlægningen i kommunerne er der i energiaftalen af 22. marts 2012afsat en pulje på 19 mio. kr. til strategisk energiplanlægning i kommunerne. Der er to ansøg-ningsrunder til puljen. Første ansøgningsrunde til puljen havde deadline den 3. juni2013,mens fristen for indsendelse til anden ansøgningsrunde var den 4. november2013. Der er lagtvægt på, at den samlede pulje anvendes til at fremme tværkommunalt samarbejde, f.eks. i for-bindelse med koordinering af anvendelse af lokale, begrænsede ressourcer eller koordineringaf fjernvarmeudbygning på tværs af kommunegrænserne. Planlægningsprojekterne gennemfø-res i 2014 og 2015. Der er i første ansøgningsrunde modtaget fem ansøgninger, som dækker85 af Danmarks 98 kommuner. Energistyrelsen har besluttet at give tilsagn om støtte fra pul-jen til alle fem projekter på baggrund af faglige vurderinger af projektbeskrivelserne.Der er brug for, at indsatsen på statsligt og kommunalt niveau koordineres. KL og Energisty-relsen har som følge heraf taget initiativ til Partnerskabet ”Omstilling af energien i kommu-nerne” med det sigte at understøtte den strategiske energiplanlægning i kommunerne samt atfremme en omstilling til et energisystem uafhængigt af fossile brændsler.
8. Offentlige serviceforpligtelser (PSO1)PSO-omkostninger i 2012Energistyrelsen har indhentet regnskabsoplysninger hos Energinet.dk om de ifølge elforsy-ningslovens §§ 8-9 afholdte udgifter til PSO. Fordelt på hovedområder har omkostningerne i2012 været som vist i tabellerne nedenfor, hvor der til sammenligning også er anført omkost-ningerne i 2007 til 2011. Som det fremgår, er tilskuddet til miljøvenlig elproduktion svingen-de. Alle tal er angivet i årets priser.Støtten til den miljøvenlige elproduktion gives dels som et fast pristillæg til f.eks. biomasseog landvind, delssom et pristillæg, der reguleres i forhold til markedsprisen, således at støttenreduceres, når markedsprisen stiger og omvendt. Det sker f.eks. for havvindmøller, der får enfast afregningspris. Overslagsmæssigt medfører denne regulering, at en stigning i markedspri-sen på 1 øre/kWh giver et fald i PSO-betalingen for forbrugerne på ca. 0,4 øre/kWh og om-vendt. Sammenhængen er dog ikke konstant og afhænger bl.a. af markedsprisen for el. Hertilkommer, at PSO-tarifferne løbende fastsættes på grundlag af skøn over markedspris og VE-produktion.2Ved afvigelser mellem skøn og faktiske forhold vil der være en over- eller un-derdækning, der reguleres i efterfølgende kvartaler.1
PSO er en forkortelse for betegnelsen ”Public Service Obligation.”
2
På grund af de meget varierende markedspriser på el, fastsætter Energinet.dk PSO-tarifferne fire gang om åretfor det kommende kvartal.Denaktuelle PSO-tarif fastsættes ca. 15 hverdage før, den træder i kraft, så netselska-
Side 20
Tabel 1 PSO-omkostninger i alt, mio.kr.2007Miljøvenlig elproduktion3.232Forsyningssikkerhed418Kompensation for CO2 afgiftForskning og udvikling mv.231I alt3.882
20081.0874242451.755
20092.9324262203.578
20102.244242852432.814
20112.611593972353.302
20124.158662192094.652
PSO-omkostningerne til den miljøvenlige elproduktion opdelt i vind, biomasse mv. samtkraftvarme har overslagsmæssigt været som angivet i tabel 2. Det fremgår bl.a., at omkost-ninger til vindkraft udgør omkring halvdelen gennem perioden.Tabel 2 PSO-omkostninger til miljøvenlig elproduktion, mio. kr.2007200820092010Vind1.6316481.2121.144Biomasse mv.424256436487Decentral kraftvarme1.1771831.284614I alt1.0872.9322.2443.232
20111.4736225162.611
20122.2276471.2854.158
Forbrugernes PSO-omkostninger pr. købt kWh fås som de samlede omkostninger divideretmed det samlede elkøb, som vist i tabel 3 og opdelt på de forskellige støtteområder. Værdier-ne er beregnet i forhold til et samlet elkøb på ca. 33–34 TWh.Tabel 3 PSO-omkostninger i øre pr. købt kWh32007 2008Vind2,04,9Biomasse mv.1,30,8Decentral kraftvarme3,60,6Forsyningssikkerhed1,31,3Forskning og udvikling mv.0,70,7I alt5,311,8
20093,71,33,91,30,710,8
20103,51,51,90,70,78,3
20114,51,91,60,20,78,8
20126,72,03,90,20,613,4
Udviklingen i PSO-omkostninger til miljøvenlig elproduktionI 2012 var den gennemsnitlige elmarkedspris betydeligt lavere end i 2011. Stigningen i PSO-omkostningerne fra 2011 til 2012 skyldes navnlig de lave priser på elmarkedet og en øgetproduktion af vindkraft.Som følge af de lave elpriser har tilskuddet til decentral kraftvarmeogså været relativt højt, da tilskuddet afhænger af elmarkedsprisen.berne - der opkræver tariffen hos kunderne - også kan nå at melde tariffen ud.Ændringen i tariffen sker ud fra enrække forudsætninger for det kommende kvartal, hvoraf forventningerne til markedsprisen på el er den, som harstørst indflydelse på ændringerne.3
Der er lagt et forbrug på 33 TWh/år til grund for beregningerne af alle årstal i tabellen.
Side 21
Spotprisen på el plusPSO-tariffen i perioden 2011-2013tariffenFra 2011 til 2012 er el-spotprisen plus PSO-tariffen faldet en smule, fra i gennemsnit at havespotprisenudgjort 45,14 øre/kWh i 2011 til i 2012 at have udgjort 44,42 øre/kWh. Dette tal er i 2013steget til 48,19 øre/kWh.4
4
2013-tallet dækker over gennemsnitlige priser fra januar til november 2013.tallet
Side 22
9. Øvrige forholdAdministration af kommuners indberetning og afgivelse af erklæring efter elforsyningslo-vens §§ 37 og 37 aKommunerne skal hvert år inden den 1. februar indberette størrelsen af vederlag eller udbetal-te udbytter fra el- og varmeforsyningsvirksomheder til Energitilsynet. Indberetningen doku-menterer, dels om der er modtaget midler, som skal modregnes i bloktilskuddene, og dels omoptjente midler fra el-, naturgas- og varmeforsyningsvirksomhed anvendes til andre aktivite-ter.For 2012 har Energitilsynet modtaget indberetning om registreringspligtige beløb på i alt1.289.533.640 kr.Mio. kr.År20064.37720077.08720081.862200931720101.41220111.65020121.290Tabel. Vederlag eller udbetalte udbytter fra kommunale el- og varmeforsyningsvirksomheder
Side 23
