Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 1
Offentligt
Punkt 9
Energitilsynets møde den 23. september 2013
Dato: 12. september 2013
Sag: 12/12292
Afd.: Engros &
Transmission
Sagsbehandler:
MARH/HGO
Benchmark-analyse af Energinet.dks effektivitet
Sekretariatet for
Energitilsynet
Resumé
1. De europæiske regulatorer besluttede i 2012 at få gennemført en
benchmarkanalyse af de europæiske eltransmissionsvirksomheders (el-
TSO’eres) omkostningsniveau og effektivitet. En tilsvarende analyse
blev udarbejdet i 2008.
2. Analysen er gennemført og udarbejdet af et konsortium af 3 uafhængige
konsulenthuse – Frontier Economics, Consentec og Sumicsid.
3. Benchmarkanalysen opgør de deltagende el-TSO’eres effektivitet baseret
på omkostninger til netudbygning, drift og vedligehold, administration
mv. i forhold til de enkelte transmissionsnets størrelse.
4. Benchmarkanalysen er finansieret af de 16 deltagende europæiske
energiregulatorer, herunder SET, og omfatter i alt 21 europæiske el-
TSO’ere.
5. Benchmarkanalysen bygger på data fra 2007–2011. Energinet.dk’s
eltransmissionsvirksomhed opnår, sammen med 7 andre el-TSO’ere, den
den højest mulige effektivitetsscore på 100 pct. blandt de deltagende el-
TSO’ere.
6. Konsulentkonsortiets analyse viser, at Energinet.dk har reduceret både de
samlede omkostninger og enhedsomkostningerne til drift (OPEX) og
kapital (CAPEX) i forhold til el-transmissionsnettets størrelse fra 2008 til
2011.
7. Resultatet er en forbedring i forhold til den første benchmarkanalyse fra
2008, hvor Energinet.dk opnåede en effektivitetsscore under
gennemsnittet. Benchmarkanalysen fra 2008 indikerede således, at
Energinet.dk havde et større uudnyttet effektiviseringspotentiale.
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
tlf.
mail
web.
4171 5400
[email protected]
www.energitilsynet.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indstilling
8.
På baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering indstilles,
- at Energitilsynet tager orienteringen til efterretning
- at Energitilsynets formand sender
bygningsministeren til orientering.
analysen
til
klima,
energi-
og
Side 2 af 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sagsfremstilling
De europæiske el-transmissionsvirksomheder (el-TSO’ere) er reguleret af
nationale og europæiske regler. Disse regler indeholder typisk krav om, at e-TSO’erne
skal være omkostningseffektive - ofte i kombination med, at regulator kan stille
konkrete effektivitetskrav til det enkelte selskab i forbindelse med den økonomiske
regulering.
9.
Det er vanskeligt at bestemme og vurdere omkostningseffektivitet uden et
solidt sammenligningsgrundlag. Da de fleste europæiske lande kun har et eller meget få
el-transmissionsselskaber, besluttede de europæiske regulatorer i 2008 at tage initiativ
til en international benchmarkanalyse af de europæiske el-TSO’ere.
10.
Benchmarkanalysen bygger på en række definerede omkostningsarter, der
skal afspejle de relevante omkostninger ved at etablering/udbygning, drift (inkl.
administration af nettet og IT) og vedligeholdelse af et transmissionsnet. Omkostninger
til markedsunderstøttende opgaver, drift af kontrolsystemet, planlægning af nettet eller
alle offshore relaterede omkostninger indgår derimod ikke i benchmarken.
11.
2008 benchmark
Analysen blev gennemført og udarbejdet af det uafhængige konsulentfirma
Sumicsid. Benchmarkanalysen byggede på el-transmissionsvirksomhedernes investe-
ringsomfang i perioden 1965-2006 og driftsomkostninger for året 2006. Der deltog 22
el-TSO’ere fra 17 europæiske lande i analysen.
12.
Analysen fra 2008 viste, at Energinet.dk’s omkostningseffektivitet – baseret
på de nævnte investeringsdata for perioden 1965-2006 og driftsomkostningerne i 2006
– lå under gennemsnittet af de analyserede selskaber i forhold til både det totale
omkostningsniveau og driftsomkostninger. Analysen indikerede således, at der var et
uudnyttet effektiviseringspotentiale hos Energinet.dk.
13.
14.
Benchmarkanalysen fra 2008 blev gennemført relativ kort efter fusionen af
Eltra og Elkraft i 2005. Det kan have haft indflydelse på Energinet.dk’s placering i
benchmarken.
Analysen blev behandlet i Tilsynet i oktober 2009. Tilsynet oversendte
efterfølgende analysen til Energinet.dk’s ejer, dvs. den daværende klima- og
energiminister, ved brev af 28. oktober 2009 fra Energitilsynets formand.
15.
I brevet orienterede formanden om resultatet af analysen. Det fremgik bl.a. af
brevet, at der var et større uudnyttet effektiviseringspotentiale i Energinet.dk. Se bilag
1.
16.
Den daværende klima- og energiminister indgik efterfølgende en aftale med
Energinet.dk om fremtidlige effektiviseringer, samt at Energinet.dk løbende skulle
orientere ministeren om udviklingen. Desuden blev der implementeret konkrete
effektivitetsmål i Energinet.dk’s strategiske målsætninger.
17.
Side 3 af 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285017_0004.png
2013 Benchmark
I 2011 besluttede regulatorerne i regi af CEER (Cooperation of European
Energy Regulators) at få udarbejdet en ny benchmarkanalyse baseret på data fra de
mellemliggende år. Analysen er finansieret af de deltagende landes
reguleringsmyndigheder, herunder af SET, og gennemført af et uafhængigt
konsulentkonsortium bestående af Frontier Economics, Consentec og Sumicsid.
Sumicsid var ansvarlig for gennemførelsen og udarbejdelsen af benchmarkanalysen fra
2008.
18.
Analysen er baseret på DEA-metoden (Data Envelopment Analysis) til at
beregne selskabernes effektivitetsscore. Det er den samme metode som blev brugt i
analysen fra 2008. DEA metoden er nærmere bekrevet i boks 1.
19.
Boks 1. DEA metoden
DEA metoden kræver ganske få antagelser om strukturen i data og lader dermed i høj grad data tale
for sig selv. DEA metoden er en benchmarking metode, som estimerer en effektiv produktionsgrænse
(også kaldet front) af forskellige produktionsenheder, i dette fald eltransmissionsselskaber.
Hvis et selskab ligger under fronten betyder det, at lignende selskaber kan producere det samme out-
put til færre omkostninger eller et højere output til de samme omkostninger. Et selskab som ligger
under fronten har en ineffektivitet, som er defineret som den korteste afstand mellem selskabet og
produktionsfronten.
Specifikationen af skalaafkast i DEA, dvs. hvad et selskabs størrelse forventes at betyde for dets
effektivitet, bygger på en antagelse om ikke-aftagende skalaafkast. Dvs. at det antages, at det kan
være en ulempe at være lille, mens det ikke kan være en ulempe at være stor.
I en DEA model beregnes et selskabs effektivitet normalt ikke på baggrund af alle selskaber der
benchmarkes. Hvert selskab sammenlignes med en kombination af de bedste selskaber (kaldet for
peers) med en lignede profil. Disse peers, som ligger på produktionsfronten, er 100 pct. effektive.
Med et lavt antal aktører vil der også være et lavt antal peers. Med DEA metoden er det derfor
naturligt, at der er flere selskaber, som opnår den højeste mulige effektivitet af 100 pct.
Resultatet af benchmarkanalysen i 2013 er, at Energinet.dk opnår den højest
mulige omkostningseffektivitet (100 pct.), sammen med 7 andre TSO’ere. Det er ikke
ualmindeligt med en relativ lav differentiering mellem virksomhederne i en DEA
model, jf. boks 1. Benchmarkanalyserne er vedlagt.
20.
Side 4 af 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285017_0005.png
Figur 1 viser Energinet.dks placering i forhold til de andre virksomheder.
Benchmarken indeholder også en analyse af udviklingen i omkostninger fra 2008-
2011.
21.
Figur 1: Resultat Effektivitet (21 selskaber)
22.
Energinet.dk
Øvrige selskaber
Kilde: TSO specific report – Summary Data e3grid2012 for Energinet.dk.
Anm. De øvrige TSO’ere er::
50Hertz (Tyskland), Amprion (Tyskland), TransnetBW (Tyskland), Tennet DE
(Tyskland), ADMIE (Grækenland), APG (Østrig), CEPS (Tjekkiet), CREOS (Luxemborg), Elering (Estland),
Elia (Belgien), Energinet.dk (Danmark), Fingrid (Finland), National Grid (England), SHETL (England), SPTL
(England), PSE Operator (Portugal), REN Portugal), REE (Spanien), RTE (Frankrig), Statnett (Norge),
Svenska Kraftnett (Sverige), TenneT NL (Holland).
Figur 2 og 3 viser udviklingen i unit costs (enhedsomkostninger) for
henholdsvis driftomkostninger (OPEX) og kapitalomkostninger (CAPEX). Et lavt unit
cost index er udtryk for en bedre omkostningseffektivitet, da unit cost udtrykker, hvor
mange penge en virksomhed bruger på drift og investeringer målt i forhold til nettets
størrelse. Figurerne viser også gennemsnittet af de øvrige TSO’ere i analysen.
23.
24.
Figur 2 viser, at alle TSO’ere i gennemsnit har sænket deres
driftsomkostninger i løbet af de sidste år. Energinet.dk udviser dog et relativt større
fald i unit costs for driften end gennemsnittet, dvs. at Energinet.dk ifølge
konsulentkonsortiets beregning også relativt er blevet bedre til at drive deres net i
forhold til referenceåret 2008.
Ifølge undersøgelsen har Energinet.dk forbedret omkostningseffektiviteten
både absolut og relativt i forhold til de andre TSO’ere. Energinet.dk.s effektivitetsscore
for unit costs (OPEX) er den næstbedste i 2011, blandt de 21 deltagende TSO’ere.
25.
Side 5 af 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1285017_0006.png
Figur 2. Udvikling i ENDK’s unit costs OPEX
Kilde: TSO specific report – Summary Data e3grid2012 for Energinet.dk
26.
Figur 3 viser, at den gennemsnitlige udvikling af unit costs for
kapitalomkostninger blandt de 21 TSO’ere har været stigende over perioden.
Energinet.dk har imidlertid ifølge undersøgelsen reduceret unit costs for
kapitalomkostninger efter 2009, dvs. at Energinet.dk er blevet bedre til at købe og
bygge nyt net, også relativt i forhold til de øvrige TSO’ere. Energinet.dk’s
effektivitetsscore for unit cost (CAPEX) er den femtebedste i undersøgelsen.
27.
Figur 3. Udvikling i ENDK’s unit costs CAPEX
Kilde: TSO specific report – Summary Data e3grid2012 for Energinet.dk
Side 6 af 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Omkostningsarter/drivere
Den anvendte model i benchmarkanalysen tager højde for, at der er forskelle
mellem de forskellige TSO’ere/lande. Den gennemførte benchmarkanalyse bygger
først og fremmest på transmissionsnettenes størrelse som omkostningsdriver for den
enkelte TSO. I benchmarken er dette defineret som ”normalized grid”, hvor de enkelte
TSO’eres net er opgjort og beskrevet på et fælles grundlag, der gør det muligt at
sammenligne dem.
28.
Herudover er der justeret for forskelle i de enkelte nets kompleksitet (jo mere
komplekst et net er, jo højere omkostninger vil dette i sig selv give anledning til) målt
ved antallet af såkaldte ”knæk”-master i nettet; områder med høj befolkningstæthed (jo
flere områder med høj befolkningstæthed et net skal dække, jo højere omkostninger vil
dette i sig selv give anledning til) samt for forskelle i de enkelte landes generelle
lønniveau.
29.
Disse tre faktorer er delvist forskellige fra analysen fra 2008. I 2008 var
faktorerne transmissionsnettets størrelse, befolkningstæthed (målt på en lidt anderledes
måde) og andel af vedvarende energi i landet.
30.
TSO’ere og regulatorer har som en del af processen haft mulighed for at
kommentere den anvendte metode, validere datagrundlag mv. Der har bl.a. været
gennemført en række fælles workshops mellem den udførende konsulentvirksomhed,
TSO’erne og de nationale regulatorer, bl.a. om ændringer i modellen i forhold til sidste
benchmark-analyse i 2008.
31.
Side 7 af 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vurdering
Benchmarkanalysen opgør de deltagende el-TSO’eres effektivitet baseret på
omkostninger til netudbygning, drift og vedligehold, administration mv. i forhold til de
enkelte transmissionsnets størrelse baseret på investeringsdata for perioden 1965-2011
og omkostningsdata for perioden 2007-2011.
32.
Den anvendte benchmarkmodel i analysen er meget lig den anvendte model i
benchmarkanalysen fra 2008. SET vurderer derfor, at det er rimeligt at sammenligne
resultaterne fra de to analyser.
33.
Ifølge benchmarkanalysen fra 2013 er Energinet.dk blandt de mest
omkostningseffektive el-TSO’ere i benchmarken målt på omkostninger til drift,
netudbygning mv. set i relation til transmissionsnettets størrelse. Energinet.dk opnår
således en effektivitetsscore på 100 pct. sammen med 7 andre el-TSO’ere.
34.
Resultaterne viser også, at den væsentligste omkostningsdriver for
Energinet.dk er ”normalized grid”, dvs. først og fremmest nettets størrelse. De to andre
omkostningsdrivere i modellen transmissionsnettets kompleksitet og områder med høj
befolkningstæthed, kan kun forklare en mindre del af Energinet.dk’s omkostninger.
35.
Den dynamiske analyse i benchmarkanalysen viser, at Energinet.dk fra 2008
til i dag har forbedret effektiviteten i el-transmissionsnettet. Energinet.dk er på
driftssiden blevet mere omkostningseffektiv i driften af transmissionsnettet – også
relativt mere end de andre el-TSO’ere i benchmarken. Energinet.dk har ifølge
undersøgelsen således øget omkostningseffektiviteten i driften relativt mere end de
øvrige el-TSO’ere og er i 2011 den næstbedste af de deltagende TSO’ere.
36.
Resultatet af den dynamiske analyse af kapitalomkostninger viser en generel
stigning i unit costs til kapitalomkostninger fra 2008-2011 blandt de deltagende el-
TSO’ere. Derimod falder Energinet.dk’s unit cost til kapitalomkostninger fra 2009.
37.
Side 8 af 9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indstilling
38.
På baggrund af vedlagte sagsfremstilling og vurdering indstilles,
- at Energitilsynet tager orienteringen til efterretning
- at Energitilsynets formand sender analysen til klima-, energi- og
bygningsministeren til orientering.
Side 9 af 9