1.

Ved brev af 7. februar 2014 til Justitsministeriet har Folketingets Ind-fødsretsudvalg fremsat ønsker til den fremtidige håndtering af sager, ihvilke der er spørgsmål om, hvorvidt en ansøger om dansk indfødsret vednaturalisation skal stilles over for et krav om løsning fra sit hidtidige stats-borgerskab som betingelse for at opnå dansk indfødsret.Folketingets Indfødsretsudvalg oplister i sit brev af 7. februar 2014 firegrupper af sager, som udvalget ønsker at få forelagt, herunder med henblikpå udvalgets vurdering af, om der i de pågældende sager skal dispenseresfra kravet om løsning.Justitsministeriet har noteret sig udvalgets ønsker til den fremtidige be-handling af disse sager, og ministeriet vil på den baggrund fremadrettetbehandle de pågældende sager som beskrevet i det følgende.

2.

For så vidt angår de sager, som udvalget anmoder om at få forelagt imedfør af punkt 1 i udvalgets brev af 7. februar 2014, har Justitsministerietforstået udvalgets ønske sådan, at forelæggelse skal ske af sager, som efterministeriets hidtidige praksis ville blive optaget på et lovforslag om ind-fødsrets meddelelsemedkrav om løsning, mens sager, i hvilke ansøgerenefter hidtidig praksis ville blive optagetudenkrav om løsning, fortsat op-tages, uden at sagen forelægges for udvalget.I forhold tilvietnamesiskeogirakiskestatsborgere skal Justitsministerietgenerelt bemærke, at de vanskeligheder, som disse ansøgere har oplevetmed at blive løst fra deres hidtidige statsborgerskaber, efter det for mini-steriet oplyste typisk udspringer af ansøgernes manglende besiddelse afvisse identitetsdokumenter. For så vidt angår vietnamesiske statsborgere

henvises der i den forbindelse til Justitsministeriets brev af 27. januar 2014til Folketingets Indfødsretsudvalg (Alm. del – bilag 47) og for så vidt an-går irakiske statsborgere til ministeriets besvarelse af 22. april 2014 afspørgsmål nr. 38 af 31. januar 2014 fra Folketingets Indfødsretsudvalg.Med henblik på at give udvalget et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag i sa-ger om vietnamesiske og irakiske statsborgere vil Justitsministeriet forudfor forelæggelse for udvalget af sager vedrørende ansøgere fra disse tolande indhente oplysninger fra Udlændingestyrelsen og fra den pågælden-de ansøger selv om, hvilke identitetsdokumenter den pågældende er i be-siddelse af.I forhold tilrussiskestatsborgere er det ikke på samme måde muligt påforhånd at vurdere, om en given ansøger må forventes at få vanskelighedermed at blive løst fra sit hidtidige statsborgerskab. De problemer, Justitsmi-nisteriet er blevet gjort bekendt med i forhold til Rusland, har således væ-ret af meget forskellig art. Ministeriet vil derfor ikke forlods kunne giveudvalget oplysninger, som kan give udvalget grundlag for at vurdere, omen given konkret ansøger vil opleve problemer med at blive løst.Henset til det begrænsede antal russiske statsborgere, der erfaringsmæssigtikke har kunnet blive løst inden for fristen, jf. Justitsministeriets besvarelseaf 22. april 2014 af spørgsmål nr. 40 af 31. januar 2014 fra FolketingetsIndfødsretsudvalg, og henset til Danmarks konventionsmæssige forpligtel-se til at begrænse dobbelt statsborgerskab1, skal ministeriet foreslå, at ud-valget som udgangspunkt først får forelagt sager vedrørende russiskestatsborgere, når ansøgeren har gjort ministeriet opmærksom på, at den på-gældende har oplevet problemer i forhold til løsningsprocessen, eller når1

Efter artikel 1, stk. 1, i Europarådets konvention af 6. maj 1963 om begrænsning af til-fælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt for personer med dobbelt statsborgerret mi-ster statsborgere, som har nået myndighedsalderen, og som af egen fri vilje, enten gennemnaturalisation, option eller generhvervelse, opnår statsborgerret hos en anden part, dereshidtidige statsborgerret. De kan ikke få tilladelse til at beholde denne.Det følger dog af artikel 16 i Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsbor-gerret, at en kontraherende stat ikke må gøre en persons erhvervelse eller bevarelse afstatsborgerret betinget af, at vedkommende giver afkald på eller fortaber fremmed stats-borgerret, såfremt afkald eller fortabelse ikke er mulig eller ikke med rimelighed kan på-kræves.Af bemærkningerne til konventionens artikel 16 (Explanatory Report, punkt 99) fremgårfølgende: ”This provision seeks to ensure that a person is not prevented from obtaining orholding a nationality because it is not possible or is difficult to lose another nationality.The existence of unreasonable, factual or legal requirements is to be assessed in each par-ticular case by the national authorities of the State Party whose nationality the person isseeking to acquire. […]”2

ministeriet i forhold til den konkrete ansøger i øvrigt er blevet opmærksompå, at der kan være særlige vanskeligheder.

3.

For så vidt angår punkt 2 i udvalgets brev af 7. februar 2014 skal Ju-stitsministeriet for god ordens skyld henlede udvalgets opmærksomhed på,at det – som det fremgår af ovennævnte besvarelse af spørgsmål nr. 40 fraFolketingets Indfødsretsudvalg – i de perioder, for hvilke det er muligt atforetage fyldestgørende og retvisende udtræk af ministeriets databaser, harværet mindre end 10 % af de ansøgere fra de pågældende lande, som erblevet stillet over for et krav om løsning, der ikke er blevet løst inden forfristen.Henset dels til Danmarks konventionsmæssige forpligtelse til at begrænsedobbelt statsborgerskab, dels til at en betydelig del af de ansøgere, som eromfattet af et vedtaget lovforslag med krav om løsning, antageligvis hariværksat en proces i retning af at blive løst, og at denne proces kan vise sigat kunne afsluttes inden vedtagelsen af et nyt lovforslag, skal Justitsmini-steriet foreslå, at forelæggelse af disse sager begrænses til tilfælde, hvoransøgeren har gjort ministeriet opmærksom på, at den pågældende har op-levet problemer i forhold til løsningsprocessen, eller hvor ministeriet i for-hold til den konkrete ansøger i øvrigt er blevet opmærksom på, at der kanvære særlige vanskeligheder.

4.

I forhold til punkt 3 i udvalgets brev af 7. februar 2014 vil Justitsmini-steriet i forlængelse af, at den årlige frist for løsning udløber med udgan-gen af april måned, sende udvalget en oversigt over antal ansøgere fordeltpå lande, der ikke er blevet løst inden for fristen.For god ordens skyld bemærkes, at Justitsministeriet normalt ikke vil havenoget nærmere kendskab til baggrunden for, at den enkelte ansøger ikke erblevet løst fra sit hidtidige statsborgerskab, herunder til i hvilken udstræk-ning den enkelte ansøger rent faktisk har gjort et forsøg på at blive løst.I den udstrækning Justitsministeriet bliver opmærksom på tendenser til, atvisse nationaliteter eller persongrupper møder særlige problemer i forbin-delse med løsningsprocessen, vil ministeriet ledsage oversendelsen af denævnte oversigter med oplysninger herom.

5.

For så vidt angår punkt 4 i udvalgets brev af 7. februar 2014 har Ju-stitsministeriet noteret sig udvalgets ønske, og ministeriet vil på den bag-grund første gang i maj måned 2014 rette henvendelse til de ansøgere, som3

ikke er blevet løst fra deres hidtidige statsborgerskab ved fristens udløbmed udgangen af april 2014.Justitsministeriet vil i den forbindelse orientere de pågældende ansøgereom, at hvis de i forbindelse med en anmodning om genoptagelse fremsen-der dokumentation for deres eventuelle bestræbelser på at blive løst fra de-res hidtidige statsborgerskab, vil ministeriet under forudsætning af, at an-søgerne fortsat opfylder betingelserne i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6.juni 2013, forelægge sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg med hen-blik på, at udvalget kan tage stilling til, om der kan dispenseres fra kravetom løsning.