ForslagtilLov om ændring af lov om dansk indfødsret(Dansk indfødsret til unge født og opvokset i Danmark m.v.)§1I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004,som ændret ved lov nr. 542 af 24. juni 2005 og lov nr. 647 af 12. juni2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”eller moderen” til: ”, moderen eller med-moderen”.2.§ 1, stk. 1, 2. pkt.,ophæves.3.Efter § 3 indsættes:”§ 3 A.En udlænding, der er født her i riget og opfylder betingelserne istk. 2, erhverver dansk indfødsret ved over for statsforvaltningen, Rigsom-budsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgiveskriftlig erklæring herom.Stk. 2.Erklæring kan afgives af personer, der1) har aflagt folkeskolens afgangsprøve med et samlet karaktergen-nemsnit på mindst 02 (efter 7-trins-skalaen), eller er fyldt 18 år,2) ikke er fyldt 19 år,3) på erklæringstidspunktet har bopæl her i riget,

4) har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 12 år, heraf sam-menlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år,5) ikke er idømt følgende sanktioner:a) bøde på 3.000 kr. eller derover (eller 20 dagbøder og deroverfor overtrædelse af straffeloven),b) bøde for spirituskørsel,c) bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer,d) bøde for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13,e) betinget eller ubetinget fængselsstraf, ellerf) forvaring, anbringelses- eller behandlingsdom eller ungdoms-sanktion,6) ikke er meddelt tiltalefrafald med vilkår, jf. retsplejelovens § 723,7) ikke er meddelt advarsel efter lov om euforiserende stoffer, og8) ikke er sigtede for en lovovertrædelse.Stk. 3.En udlænding, som på grund af en sigtelse for en lovovertrædel-se ikke kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring, jf. stk. 2, nr. 8,kan afgive ny erklæring inden for 1 år efter, at der er truffet endelig af-gørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 19 år, hvisden pågældende ved afgørelsen ikke er blevet idømt en sanktion omfat-tet af stk. 2, nr. 5, litra a-f, eller meddelt tiltalefrafald eller advarsel ef-ter stk. 2, nr. 6 og 7.”4.I§ 4 A, stk. 1,ændres ”§§ 3 og 4” til: ”§§ 3-4”.5.I§ 4 A, stk. 2, 1. pkt.,ændres ”§§ 3 og 4” til: ”§§ 3-4”.6.I§ 4 A, stk. 3,ændres ”§§ 3 og 4” til: ”§§ 3-4”.7.I§ 4 A, stk. 4, 1. pkt.,ændres ”§ 3 eller § 4” til: ”§§ 3, 3 A eller 4”.8.I§ 5, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter ”§§ 3”: ”, 3 A”.9.I§ 12, stk. 1,indsættes efter1. pkt.:”Ved afgivelse af erklæring om dansk indfødsret betales et gebyr på 1.100kr.”10

.

§ 12, stk. 4,indsættes efter ”§§ 3”: ”, § 3 A”.

som sagen vedrører, og den person, til hvem den pågældende oplyser athave det slægtskab, som danner grundlag for en konstatering af dansk ind-fødsret eller en opnåelse af dansk indfødsret, medvirke til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå slægtskabet, såfremt dette ikke påanden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret. Udgifter til foreta-gelse af dna-undersøgelser afholdes af den, som sagen vedrører. Justitsmi-nisteren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved foretagelseaf dna-undersøgelser til brug for behandlingen af sager om dansk indføds-ret.”§2Loven træder i kraft den 1. maj 2014.Stk. 2.§ 1, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2, har virkningfor børn, der fødes efter lovens ikrafttræden.§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig an-ordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med deændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning og baggrund2. Gældende ret3. Lovforslagets indhold4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser5. Ligestillingsmæssige konsekvenser6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.8. Administrative konsekvenser for borgere9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer12. Sammenfattende skema3

1. Indledning og baggrund1.1.Som anført i regeringsgrundlaget fra oktober 2011, ”Et Danmark, derstår sammen”, skal reglerne om statsborgerskab bruges aktivt til at fremmeintegration. Regeringen vil sende det tydelige signal, at udlændinge, derhar boet i Danmark i flere år, og hvor integrationen er lykkedes, kan blivedanske statsborgere.Det fremgår endvidere af regeringsgrundlaget, at unge, som er født og op-vokset i Danmark, og som består folkeskolens afgangsprøve med gennem-snitskarakteren 2, skal tilbydes automatisk dansk statsborgerskab, med-mindre de er dømt for alvorlig kriminalitet. Unge, som er født og opvokseti Danmark, skal dog uanset bestået folkeskoleeksamen automatisk tilbydesstatsborgerskab som 18-årige, medmindre de er dømt for alvorlig krimina-litet.Formålet med lovforslaget er bl.a. at udmønte regeringens initiativ om let-tere adgang til statsborgerskab for unge, som er født og opvokset i Dan-mark.Forslaget indebærer, at unge udlændinge, som er født og opvokset i Dan-mark, gives mulighed for under visse betingelser at opnå dansk indfødsretved at afgive erklæring herom. Ved indførelse af en erklæringsadgangfremstår erhvervelse af dansk indfødsret som et tilbud til den unge, samti-dig med at den unge får mulighed for at erhverve dansk indfødsret på enbåde enkel og hurtig måde.1.2.Forslaget indebærer endvidere en ændring af indfødsretslovens § 1,stk. 1, således at et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis mo-deren eller faderen er dansk, uanset om barnet er født i eller uden for ægte-skab. Efter den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 1, stk. 1, er-hverver et barn født i udlandet, uden for ægteskab, kun dansk indfødsretved fødslen, hvis moderen er dansk.Denne del af forslaget fremsættes på baggrund af Den Europæiske Menne-skerettighedsdomstolens dom af 11. oktober 2011 i sagenGenovese modMalta(53124/09). Ved dommen har Den Europæiske Menneskerettig-hedsdomstol taget stilling til de maltesiske regler om statsborgerskab,hvorefter børn født uden for Malta og uden for ægteskab kun kunne opnåmaltesisk statsborgerskab, hvis deres moder var malteser.

Det kan udledes af dommen, at forskelsbehandling ved adgangen til at op-nå statsborgerskab, som alene beror på, om den pågældende er født indenfor eller uden for ægteskab, vil være i strid med Den Europæiske Menne-skerettighedskonventions artikel 14 i sammenhæng med artikel 8.På den baggrund foreslås indfødsretslovens § 1, stk. 1, ændret således, at etbarn uanset om det er født i eller uden for ægteskab erhverver dansk ind-fødsret ved fødslen, hvis moderen eller faderen er dansk.Et barn født i udlandet, uden for ægteskab, af en udenlandsk mor og danskfar vil derved fremover også erhverve dansk indfødsret ved fødslen.1.3.Herudover indebærer forslaget en ændring af indfødsretslovens § 1,stk. 1, således at et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvismedmoderen er dansk.Forslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 652 af 12. juni 2013 om æn-dring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andrelove (Medmoderskab m.v.), hvorved bl.a. bestemmelserne i børnelovenudvides til ikke blot at omfatte faderskab og moderskab, men til også atomfatte medmoderskab. Der henvises nærmere til lov nr. 652 af 12. juni2013 om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og for-skellige andre love (Medmoderskab m.v.) som fremsat af social- og inte-grationsminister Karen Hækkerup den 10. april 2013 (FT-tidende, TillægA, s. 1 ff.).1.4.Endvidere indeholder lovforslaget en bestemmelse om afholdelse afudgifter til oversættelse af udenlandske dokumenter til brug for behandlin-gen af sager om dansk indfødsret. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11,og bemærkningerne hertil.1.5.Endelig indeholder lovforslaget en bestemmelse om foretagelse afdna-undersøgelser til brug for behandlingen af sager om dansk indfødsretsamt en bestemmelse om, at udgifter til foretagelse af dna-undersøgelserafholdes af den, som sagen vedrører. Herudover indeholder den foreslåedebestemmelse en bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte nærmereregler om fremgangsmåden ved foretagelse af sådanne dna-undersøgelser.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil.2. Gældende ret.5

2.1 Forholdet til grundlovens § 44Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få dansk indfødsretuden ved lov. Bestemmelsen indebærer, at det ikke kan overlades til admi-nistrative myndigheder eller til domstolene at træffe afgørelse om tildelingaf dansk indfødsret til udenlandske statsborgere og statsløse personer.Grundlovens § 44, stk. 1, antages dog ikke at være til hinder for, at der vedlov fastsættes bestemmelse om, at dansk indfødsret opnås automatisk, nårvisse faste kendsgerninger er til stede. Således er der f.eks. i den gældendeindfødsretslov regler om, i hvilke tilfælde dansk indfødsret erhverves vedfødslen, ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab og ved adop-tion.Bestemmelsen i grundlovens § 44, stk. 1, er heller ikke anset at være tilhinder for fastsættelse af bestemmelser om udlændinges ret til at erhvervedansk indfødsret, når nogle bestemte betingelser er opfyldt. Sådanne be-stemmelser om erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af erklæringfremgår af indfødsretslovens §§ 3 og 4, hvorefter nordiske statsborgere ogtidligere danske statsborgere under visse betingelser kan erhverve danskindfødsret ved afgivelse af erklæring herom over for statsforvaltningen,Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland.Der bliver ikke derved af myndighederne truffet afgørelse om tildeling afindfødsret, idet det blot af myndighederne konstateres, om de betingelser,der er fastsat i loven, er opfyldt.Såfremt betingelserne for at afgive erklæring ikke er til stede, kan danskindfødsret kun tildeles ved lov (naturalisation).2.2. Erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen.Bestemmelsen i indfødsretslovens § 1 om erhvervelse af dansk indfødsretved fødslen bygger på et afstamningsprincip, hvorefter forældrenes stats-borgerskab har betydning for, om en person erhverver dansk indfødsretved fødslen.Det følger således af § 1, stk. 1, i lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendt-gørelse nr. 422 af 7. juni 2004 med senere ændringer, at et barn erhververdansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk. Er bar-

nets forældre ikke gift, og er kun faderen dansk, erhverver barnet kundansk indfødsret, hvis det er født her i riget.Bestemmelsen i indfødsretslovens § 1, stk. 1, fik sin nuværende ordlyd veden ændring af indfødsretsloven i 1998 (Lov nr. 1018 af 23. december 1998om ændring af lov om dansk indfødsret, lov om offentlig auktion ved auk-tionsledere og lov om vagtvirksomhed (Ratifikation af Europarådskonven-tionen af 6. november 1997 om statsborgerret og ophævelse af krav omdansk indfødsret m.v.)).Ved lovændringen skete der en vis ligestilling mellem børn født af gifte ogugifte forældre. Ændringen betød, at børn, der er født her i riget, af såvelgifte som af ugifte forældre erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvisenten barnets moder eller fader er dansk. Efter de indtil da gældende reglererhvervede børn født uden for ægteskab kun dansk statsborgerskab vedfødslen, hvis moderen var dansk.Ligestillingen mellem børn af gifte og ugifte forældre omfatter dog kunbørn født her i landet, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt. Et barn født i udlandet uden forægteskab erhverver således kun dansk indfødsret ved fødslen, hvis mode-ren er dansk.2.3 Erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring2.3.1.De gældende bestemmelser om erhvervelse af dansk indfødsret vedafgivelse af erklæring fremgår af indfødsretslovens §§ 3 og 4, hvorefternordiske statsborgere og tidligere danske statsborgere under visse betingel-ser kan erhverve dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring herom overfor statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsom-budsmanden i Grønland.2.3.2.Det følger af indfødsretslovens § 3, stk. 1, at den, der er statsborger iFinland, Island, Norge eller Sverige og opfylder betingelserne i stk. 2, ogstk. 3, erhverver dansk indfødsret ved over for statsforvaltningen, Rigsom-budsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgiveskriftlig erklæring herom.Ifølge § 3, stk. 2, kan erklæring afgives af personer, der er fyldt 18, menendnu ikke 23 år, på erklæringstidspunktet har bopæl her i riget, har haftbopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år

inden for de sidste 6 år, er ustraffede og ikke idømt foranstaltninger efterstraffelovens kapitel 9 og ikke er sigtede for en lovovertrædelse.Bopælskravet anses som udgangspunkt for opfyldt, når den erklærende harhaft bopæl her i riget i 10 år, også selvom den pågældende i periodenjævnligt har været på ferieophold og andre kortvarige ophold i udlandet.Dog medtages ved beregningen af, om den erklærende har været ude aflandet i sammenlagt mere end 1 år inden for de sidste 6 år, også almindeli-ge ferieophold, idet alle udenlandsrejser – med undtagelse af f.eks. week-endophold – medtages ved beregningen.Herudover følger det af § 3, stk. 3, at erklæring kan afgives af personer,der har erhvervet statsborgerret i Finland, Island, Norge eller Sverige påanden måde end ved naturalisation, er fyldt 18 år, har haft bopæl her i rigeti de sidste 7 år og ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf eller foran-staltning, der kan ligestilles med frihedsstraf.I forhold til kravet i § 3, stk. 2, om, at den erklærende på erklæringstids-punktet skal have haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, herafsammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, ligestilles bopæl i et andetnordisk land med bopæl her i riget, dog kun i det omfang bopælstiden i detandet nordiske land ligger mindst 5 år forud for erklæringens afgivelse ogfør den erklærendes fyldte 16. år, jf. § 3, stk. 4.Personer, som på grund af en sigtelse for en lovovertrædelse ikke kan er-hverve dansk indfødsret ved erklæring i medfør af § 3, stk. 2, kan afgiveny erklæring inden for 1 år efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen,selv om den pågældende forinden er fyldt 23 år, hvis den pågældende ikkefindes skyldig i lovovertrædelsen, jf. § 3, stk. 5.Bestemmelsen i § 3 har sin oprindelse i indfødsretsloven fra 1898 (lov nr.42 af 19. marts 1898 om Erhvervelse og Fortabelse af Indfødsret), hvoref-ter en person, der ikke ved fødslen havde erhvervet dansk indfødsret, mendog var født her i riget, og som vedblivende havde haft sit hjemsted herindtil det fyldte 19. år, automatisk erhvervede dansk indfødsret, medmin-dre den pågældende forinden havde afgivet erklæring om ikke at ville er-hverve dansk indfødsret og ved fyldestgørende attest havde godtgjort athave statsborgerskab i et andet land.I 1950 (lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret) blev den automa-tiske erhvervelse af dansk indfødsret erstattet af en erklæringsadgang for8

bl.a. udlændinge mellem 21 og 23 år, der var født i Danmark og vedbli-vende havde haft deres bopæl her.I 1968 (lov nr. 399 af 11. december 1968 om ændring af lov om dansk ind-fødsret) blev kravene om fødested samt vedblivende bopæl i Danmark æn-dret, således at den erklærende vedblivende skulle have haft bopæl i Dan-mark fra det fyldte 16. år og derudover tidligere haft bopæl i Danmark isammenlagt mindst 5 år. Særligt for statsløse og personer, der kunne godt-gøre at ville miste deres hidtidige statsborgerskab ved erhvervelsen afdansk indfødsret, blev der stillet krav om bopæl i mindst 5 år inden erklæ-ringens afgivelse og derudover bopæl i Danmark i en sammenlagt periodepå mindst 5 år.I 1998 (lov nr. 1018 af 23. december 1998 om ændring af lov om danskindfødsret, lov om offentlig auktion ved auktionsledere og lov om vagt-virksomhed) blev kravet om vedblivende bopæl fra det fyldte 16. år ændrettil et krav om bopæl her i landet i mindst 5 ud af de sidste 6 år. Formåletmed lovændringen var at give den unge mulighed for at opholde sig i op til1 år i udlandet i den periode, hvor studieophold, sabbatår m.v. typisk fin-der sted, uden at miste muligheden for at erhverve dansk indfødsret vedafgivelse af erklæring.I 1999 (lov nr. 1102 af 29. december 1999 om ændring af lov om danskindfødsret) blev kravet om, at den erklærende skal være ustraffet, indført.I 2004 (lov nr. 311 af 5. maj 2004 om ændring af indfødsretsloven) fik § 3sin nuværende affattelse. Erklæringsmuligheden blev i den forbindelse be-grænset til statsborgere i de andre nordiske lande, dvs. Finland, Island,Norge og Sverige.Erhverver en person dansk indfødsret i medfør af § 3, tilkommer indføds-retten som udgangspunkt også den pågældendes børn, jf. indfødsretslovens§ 5.2.3.3.Det følger af indfødsretslovens § 4, stk. 1, at har nogen, som vedfødslen har erhvervet dansk indfødsret, og som har boet her i riget indtildet fyldte 18. år, mistet indfødsretten, generhverver han, såfremt han harhaft bopæl her i de sidste 2 år, indfødsretten ved over for statsforvaltnin-gen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grøn-land at afgive skriftlig erklæring herom.

Det følger endvidere af § 4, stk. 2, at den, der har mistet dansk indfødsretog derefter vedblivende har været statsborger i et nordisk land, generhver-ver indfødsretten, når han efter at have taget bopæl her i riget over forstatsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombuds-manden i Grønland afgiver skriftlig erklæring herom.Begge bestemmelser har deres oprindelse i lov nr. 252 af 27. maj 1950 omdansk indfødsret.Erhverver en person dansk indfødsret i medfør af § 4, tilkommer indføds-retten som udgangspunkt også den pågældendes børn, jf. indfødsretslovens§ 5.2.3.4.Erhvervelse af dansk indfødsret i medfør af §§ 3 og 4 er betinget af,at den, som afgiver erklæring, godtgør, at den pågældende derved mistersit statsborgerskab i andre stater, jf. § 4 A, stk. 1.Erklæring om erhvervelse af indfødsret i medfør af §§ 3 og 4 kan ifølge §4 A, stk. 2, alene afgives af personer, som på tidspunktet for erklæringensafgivelse har lovligt ophold her i riget. Det følger endvidere af § 4 A, stk.2, at erklæring dog ikke kan afgives, hvis der verserer en sag mod den på-gældende, hvor der af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om udvis-ning, eller hvor anklagemyndigheden som vilkår for et tiltalefrafald harfastsat, at den pågældende udvises.Af indfødsretslovens § 4 A, stk. 3, følger det, at erklæring om erhvervelseaf indfødsret i medfør af §§ 3 og 4 ikke kan afgives ved værge eller af for-ældremyndighedens indehaver.Endelig følger det af § 4 A, stk. 4, at en erklæring afgivet efter lovens § 3eller § 4 afvises af den myndighed, som erklæringen er fremsat over for,hvis myndigheden ikke finder, at betingelserne for at erhverve dansk ind-fødsret ved erklæring er opfyldt. Afvisning af en erklæring kan påklages tilJustitsministeriet.3. Lovforslagets indhold3.1. Erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslenBestemmelsen i indfødsretslovens § 1, stk. 1, om erhvervelse af dansk ind-fødsret ved fødslen, foreslås ændret med henblik på at ligestille børn født i10

og uden for ægteskab. Efter den gældende bestemmelse erhverver et barnfødt i udlandet, uden for ægteskab, kun dansk indfødsret ved fødslen, hvismoderen er dansk.Med den foreslåede ændring vil et barn – uanset om det er født i eller udenfor ægteskab – erhverve dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen ellermoderen er dansk.Et barn født i udlandet, uden for ægteskab, af en udenlandsk mor og danskfar vil således fremover også erhverve dansk indfødsret ved fødslen.Med lovforslaget indføres endvidere et medmoderbegreb i indfødsretslo-vens § 1, stk. 1, således at et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen,hvis medmoderen er dansk.I forhold til begrebet medmoder henvises der til børnelovens §§ 27 og 27a, der indføres ved lov nr. 652 af 12. juni 2013 om ændring af børneloven,lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love (Medmoderskabm.v.).3.2. Erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring for unge som er født ogopvokset i Danmark.Der foreslås indført en ny bestemmelse i indfødsretslovens § 3 A, hvorvedunge får mulighed for under visse betingelser at erhverve dansk indfødsretved afgivelse af en erklæring herom over for statsforvaltningen, Rigsom-budsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland.Denne del af lovforslaget har til formål at give unge udlændinge, som erfødt og opvokset i Danmark og således har haft et godt grundlag for at ind-leve sig i danske forhold, mulighed for at opnå dansk indfødsret på en en-kel og hurtig måde.I den foreslåede erklæringsbestemmelse opregnes en række betingelser,som den unge skal opfylde for at kunne erhverve dansk indfødsret i hen-hold til bestemmelsen.Erklæringsadgangen i den foreslåede bestemmelse i § 3 A er således be-tinget af, at den unge er født i Danmark, har aflagt folkeskolens afgangs-prøve med et samlet karaktergennemsnit på mindst 2 (efter 7-trins-skalaen), eller er fyldt 18 år, ikke er fyldt 19 år, på erklæringstidspunktet11

har bopæl i Danmark, har haft bopæl i Danmark i sammenlagt mindst 12år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, ikke er idømt el-ler meddelt en række nærmere fastsatte sanktioner og ikke er sigtet for enlovovertrædelse. Der henvises til lovforslagets § 1 nr. 3 (§ 3 A) samt be-mærkningerne hertil.Hvis betingelserne for at afgive erklæring ikke er til stede, kan dansk ind-fødsret kun tildeles ved lov (naturalisation), jf. pkt. 2.1 ovenfor. Der er ik-ke mulighed for i en erklæringsbestemmelse at indføre en dispensations-adgang.Dette betyder, at en person, som ikke opfylder betingelsen i indfødsretslo-vens § 3 A, stk. 2, nr. 1, om at have aflagt folkeskolens afgangsprøve medet samlet karaktergennemsnit på mindst 02 (efter 7-trins-skalaen) – ogendnu ikke er fyldt 18 år – kun vil kunne opnå dansk indfødsret ved lov(naturalisation).Danmark har tiltrådt FN’s konvention af 13. december 2006 om rettighe-der for personer med handicap (Handicapkonventionen). Efter konventio-nen har personer med handicap ret til på lige fod med andre at erhvervestatsborgerskab.Handicapkonventionen er ikke til hinder for, at der i forbindelse med an-søgninger om indfødsret kan stilles betingelser over for personer, der eromfattet af konventionen, på samme måde som der kan stilles betingelserover for personer, der ikke er omfattet af konventionens anvendelsesområ-de. De betingelser, der stilles, må dog ikke medføre diskrimination i for-hold til personer omfattet af konventionen.I det omfang en person er omfattet af handicapkonventionens anvendel-sesområde, og betingelserne for erhvervelse af dansk indfødsret – sam-menholdt med handicappet – udgør en barriere for, at den pågældende kanopnå statsborgerret, skal der være mulighed for dispensation fra disse be-tingelser.På den baggrund vil en ansøgning om naturalisation fra en person, som ik-ke på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år, og som – med undtagelse afkravet om at have aflagt folkeskolens afgangsprøve med et samlet karak-tergennemsnit på mindst 02 (efter 7-trins-skalaen) – på ansøgningstids-punktet opfylder betingelserne i den foreslåede erklæringsbestemmelse i §3 A, blive forelagt Folketingets Indfødsretsudvalg, såfremt den pågælden-12

de ikke har aflagt folkeskolens afgangsprøve med det nævnte karaktergen-nemsnit som følge af en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellek-tuel funktionsnedsættelse. Det forudsættes i den forbindelse, at den pågæl-dende aldersmæssigt svarer til personer, der har aflagt folkeskolens af-gangsprøve.Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren lægeligt diagnosticeres med langva-rig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og påden baggrund ikke har kunnet opfylde betingelsen om at have aflagt folke-skolens afgangsprøve med et samlet karaktergennemsnit på mindst 02 (ef-ter 7-trins-skalaen).Ansøgningen vil blive forelagt Folketingets Indfødsretsudvalg med hen-blik på udvalgets stillingtagen til dispensation fra de betingelser i cirkulæ-reskrivelsen om naturalisation, som ikke følger af den foreslåede bestem-melse i § 3 A.På Justitsministeriets og statsforvaltningens hjemmesider vil der blive gi-vet oplysning og vejledning om, hvordan unge, som er født og opvokset iDanmark, vil kunne opnå dansk indfødsret. Der vil bl.a. blive vejledt omproceduren for erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring,herunder hvilke betingelser den unge skal opfylde for at kunne erhvervedansk indfødsret efter den foreslåede erklæringsbestemmelse.I den forbindelse vil det endvidere fremgå af Justitsministeriets og stats-forvaltningens hjemmesider, at personer, som ikke er fyldt 18 år og som pågrund af en langvarig funktionsnedsættelse ikke har aflagt folkeskolens af-gangsprøve med et samlet karaktergennemsnit på mindst 02 (efter 7-trins-skalaen), og derfor ikke kan erhverve dansk indfødsret ved afgivelse af er-klæring i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 3 A, i stedet har mu-lighed for at ansøge om dansk indfødsret ved naturalisation, jf. ovenfor.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelserDet vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med Danmarks inter-nationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention og handicapkonventionen.Som nævnt under de almindelige bemærkninger pkt. 1.2., foreslås ændrin-gen af § 1, stk. 1 – hvorefter et barn, uanset om det er født i eller uden forægteskab, erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller mode-ren er dansk – på baggrund af Den Europæiske Menneskerettighedsdom-13

stolens dom af 11. oktober 2011 i sagenGenovese mod Malta(53124/09).For så vidt angår handicapkonventionen henvises til de almindelige be-mærkninger pkt. 3.2.5. Ligestillingsmæssige konsekvenserEfter den gældende indfødsretslov erhverver børn født i udlandet uden forægteskab kun dansk indfødsret ved fødslen, hvis moderen er dansk. Lov-forslaget betyder, at børn født i udlandet uden for ægteskab tillige vil er-hverve dansk indfødsret ved fødslen, hvis alene faderen er dansk. Lovfors-laget har på den baggrund positive ligestillingsmæssige konsekvenser.Lovforslaget vurderes endvidere at have positive konsekvenser for ligestil-ling af kvindelige par med par af forskelligt køn, idet lovforslaget indebæ-rer, at en dansk medmoder vil kunne aflede sit statsborgerskab til sinebørn.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget vil medføre en øget mængde erklæringssager i statsforvalt-ningen. Merudgifterne forbundet med behandling af de yderligere sager fi-nansieres ved et gebyr på 1.100 kr. pr. erklæringssag.Lovforslaget vurderes i øvrigt ikke at have økonomiske eller administrati-ve konsekvenser for det offentlige af betydning.7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet.8. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget vil bevirke, at flere personer erhverver dansk indfødsret vedfødslen. Disse personer vil således ikke længere være henvist til at søgeom dansk indfødsret ved naturalisation.Endvidere vil lovforslaget bevirke, at unge, som er født og opvokset iDanmark, under visse betingelser vil kunne opnå dansk indfødsret ved af-givelse af erklæring.9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndighe-der og organisationer m.v.:Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International,Børnerådet, Børns Vilkår, Danes Worldwide, Dansk Arbejdsgiverforening,Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde KorsLandskontoret, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, DanskeHandicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Den DanskeDommerforening, Det Centrale Handicapråd, DIGNITY – Dansk Institutmod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimina-tion, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen afOffentlige Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningenaf Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Indvandrerrådgivnin-gen, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening,Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsad-vokater, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation,Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut(Grønlands Selvstyre), Politiforbundet i Danmark, Præsidenterne for Østreog Vestre Landsret, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Retssikkerheds-fonden, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombuds-manden i Grønland, Rigspolitiet, Rotary Denmark, Rådet for Etniske Mi-noriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, samtlige byretter,statsforvaltningen, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesstyrelsen, UNHCRog Ægteskab uden Grænser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 1, stk. 1, 1. pkt.)Det foreslås, at et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis med-moderen er dansk.I forhold til begrebet medmoder henvises der til børnelovens §§ 27 og 27a, der indføres ved lov nr. 652 af 12. juni 2013 om ændring af børneloven,lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love (Medmoderskabm.v.).Der tilsigtes ikke med den foreslåede bestemmelse ændringer i det eksiste-rende faderbegreb og moderbegreb i indfødsretsloven, som bygger på etafstamningsprincip.16

Der henvises i øvrigt til pkt. 1.3, 2.2 og 3.1 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til nr. 2 (§ 1, stk. 1, 2. pkt.)Efter indfødsretslovens § 1, stk. 1, erhverver et barn dansk indfødsret vedfødslen, hvis faderen eller moderen er dansk. Er barnets forældre ikke gift,og er kun faderen dansk, erhverver barnet kun dansk indfødsret, hvis det erfødt her i riget.Bestemmelsen i indfødsretslovens § 1, stk. 1, om erhvervelse af dansk ind-fødsret ved fødslen, foreslås ændret med henblik på at ligestille børn født iog uden for ægteskab. Med ændringen foreslås§ 1, stk. 1, 2. pkt.– hvoref-ter et barn født i udlandet uden for ægteskab ikke erhverver dansk indføds-ret ved fødslen, hvis kun faderen er dansk – ophævet.Den foreslåede ændring indebærer, at et barn erhverver dansk indfødsretved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk. Der skabes således medden foreslåede ændring en fuldstændig ligestilling i forhold til erhvervelseaf dansk indfødsret mellem børn født i og uden for ægteskab.Der henvises i øvrigt til pkt. 1.2, 2.2 og 3.1 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til nr. 3 ( § 3 A)Med den foreslåede bestemmelse i§ 3 Aindføres en adgang for unge ud-lændinge til at opnå dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring.Det er efter den foreslåede bestemmelse i§ 3 A, stk. 1,en betingelse, atden unge er født i Danmark (”her i riget”).De betingelser, der i øvrigt skal være opfyldt for at opnå dansk indfødsretefter bestemmelsen, fremgår af§ 3 A, stk. 2.Det er således en betingelse, at den unge har aflagt folkeskolens afgangs-prøve med et samlet karaktergennemsnit på mindst 2 (efter 7-trins-skalaen), eller er fyldt 18 år, jf. den foreslåede bestemmelse i§ 3 A, stk. 2,nr. 1.

Unge, der har aflagt folkeskolens afgangsprøve med et samlet karakter-gennemsnit på mindst 2, vil dermed kunne opnå dansk indfødsret fra dettidspunkt, hvor afgangsprøven er aflagt med det nævnte karaktergennem-snit, såfremt de pågældende opfylder de øvrige betingelser i § 3 A, stk. 2.Såfremt den unge ikke har aflagt folkeskolens afgangsprøve med et samletkaraktergennemsnit på mindst 2, vil den pågældende først fra det fyldte 18.år kunne opnå dansk indfødsret ved erklæring, forudsat at de øvrige betin-gelser i § 3 A, stk. 2, er opfyldt, idet der dog henvises til pkt. 3.2 i de al-mindelige bemærkninger for så vidt angår personer omfattet af FN’s Han-dicapkonvention.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 3 A, stk. 2, nr. 2,kan erklæring aleneafgives indtil det fyldte 19. år.Det er i henhold til den foreslåede bestemmelse i§ 3 A, stk. 2, nr. 3,desu-den en betingelse for at opnå dansk indfødsret ved erklæring, at den ungepå erklæringstidspunktet har bopæl her i riget. Det bemærkes, at et kravom bopæl i Danmark på erklæringstidspunktet også er indeholdt i de gæl-dende erklæringsbestemmelser i indfødsretsloven.Ved vurderingen af, om en person har bopæl i Danmark, lægges oplysnin-gerne i Det Centrale Personregister som udgangspunkt til grund. Efter lovom det centrale personregister forstås ved ”bopæl” det sted (bolig), hvor enperson regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende pågrund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne harsine ejendele. Fraflytning til udlandet skal dog først anmeldes ved ophold iudlandet over 6 måneder, og det er forudsat, at statsforvaltningen m.v. an-moder den erklærende om nærmere oplysninger om ophold i udlandet.Den foreslåede bestemmelse i§ 3 A, stk. 2, nr. 4,indeholder desuden etkrav om, at den unge har haft bopæl i Danmark i sammenlagt mindst 12 år,heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år. Kravet om mindst 5års ophold inden for de sidste 6 år foreslås med henblik på at give den un-ge mulighed for at opholde sig i op til 1 år i udlandet i den periode, hvorstudieophold m.v. typisk finder sted, uden derved at miste muligheden forat erhverve dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring. Der kan også væretale om flere kortere ophold i udlandet, men der må ikke inden for de om-handlede 6 år være tale om mere end sammenlagt 1 års ophold i udlandet.Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse på dette punkt svarer til den

gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 3, stk. 2, om erklæringsad-gang for nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år.Af de foreslåede bestemmelser i§ 3 A, stk. 2, nr. 5-8,følger et vandels-krav. Af bestemmelsen istk. 2, nr. 5,fremgår således de idømte sanktio-ner, der vil udelukke en person fra at opnå dansk indfødsret ved afgivelseaf erklæring i medfør af den foreslåede § 3 A.Det følger desuden af de foreslåede bestemmelser i§ 3 A, stk. 2, nr. 6 og 7,at personer, der er meddelt tiltalefrafald med vilkår, jf. retsplejelovens §723, eller er meddelt advarsel efter lov om euforiserende stoffer ikke vilkunne opnå indfødsret efter bestemmelsen. Endvidere følger det af den fo-reslåede bestemmelse i§ 3 A, stk. 2, nr. 8,at erklæring ikke kan afgives afpersoner, der er sigtede for en lovovertrædelse.Det foreslåede vandelskrav er fastsat i overensstemmelse med de sanktio-ner, der efter den gældende cirkulæreskrivelse om naturalisation udelukkeropnåelse af dansk indfødsret ved naturalisation eller er til hinder herfor ien bestemt periode.Det følger af den foreslåede bestemmelse i§ 3 A, stk. 3,at personer, sompå grund af en sigtelse for en lovovertrædelse ikke kan erhverve dansk ind-fødsret ved erklæring, jf. stk. 2, nr. 8, kan afgive ny erklæring inden for 1år efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældendeforinden er fyldt 19 år, hvis den pågældende ved afgørelsen ikke er blevetidømt en sanktion omfattet af stk. 2, nr. 5, litra a-f, eller meddelt tiltalefra-fald eller advarsel efter stk. 2, nr. 6 og 7.Hvis den unge idømmes eller meddeles en sanktion, der ikke er omfattet afstk. 2, nr. 5-7 - f.eks. en bøde på 500 kr. for butikstyveri – vil den pågæl-dende således kunne afgive erklæring på ny, jf. den foreslåede bestemmel-se i§ 3 A, stk. 3.Til nr. 4 (§ 4 A, stk. 1)Efter den gældende bestemmelse i § 4 A, stk. 1, er erhvervelse af danskindfødsret i medfør af §§ 3 og 4 betinget af, den, som afgiver erklæring,godtgør, at den pågældende derved mister sit statsborgerskab i andre stater.Den foreslåede ændring af§ 4 A, stk. 1,indebærer, at erhvervelse af danskindfødsret i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 3 A på tilsvarende19

vis er betinget af, at den, som afgiver erklæring, godtgør, at den pågælden-de derved mister sit statsborgerskab i andre stater.Til nr. 5 (§ 4 A, stk. 2)Efter den gældende bestemmelse i § 4 A, stk. 2, kan erklæring om erhver-velse af indfødsret alene afgives af personer, som på tidspunktet for erklæ-ringens afgivelse har lovligt ophold her i riget. Erklæring kan dog ikke af-gives, hvis der verserer en sag mod den pågældende, hvor der af anklage-myndigheden er nedlagt påstand om udvisning, eller hvor anklagemyndig-heden som vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den pågældende udvi-ses.Med den foreslåede ændring af§ 4 A, stk. 2,vil bestemmelsen tillige om-fatte erklæringer afgivet i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 3 A.Til nr. 6 (§ 4 A, stk. 3)Efter den gældende bestemmelse i § 4 A, stk. 3, kan erklæring om erhver-velse af indfødsret i medfør af §§ 3 og 4 ikke afgives ved værge eller afforældremyndighedens indehaver.Med den foreslåede ændring af§ 4 A, stk. 3,vil erklæring om erhvervelseaf indfødsret i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 3 A på tilsvarendevis ikke kunne afgives ved værge eller af forældremyndighedens indeha-ver.Det bemærkes i den forbindelse, at erklæring om erhvervelse af dansk ind-fødsret fra en person under 18 år dog kræver samtykke fra forældremyn-dighedens indehaver. Hvis der er fælles forældremyndighed kræves sam-tykke fra begge indehavere af forældremyndigheden, idet der er tale om endisposition af væsentlig betydning vedrørende barnets forhold, jf. foræl-dreansvarslovens § 3, stk. 1.Til nr. 7 (§ 4 A, stk. 4)Efter den gældende bestemmelse i § 4 A, stk. 4, afvises en erklæring afgi-vet efter lovens § 3 eller § 4 af den myndighed, som erklæringen er frem-sat over for, hvis myndigheden ikke finder, at betingelserne for at erhvervedansk indfødsret ved erklæring er opfyldt. Afvisning af en erklæring kanpåklages til Justitsministeriet.20

Med den foreslåede ændring af§ 4 A, stk. 4,vil bestemmelsen tillige om-fatte erklæringer afgivet i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 3 A.Til nr. 8 (§ 5, stk. 1)Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, at erhverver en per-son indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af §§ 3 eller 4, tilkom-mer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn,medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattetaf erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhver-velse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i forældremyndighe-den over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. Foret adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efterdansk ret.Med den foreslåede ændring af§ 5, stk. 1,vil bestemmelsen tillige omfattepersoner, som erhverver dansk indfødsret i henhold til den foreslåede be-stemmelse i § 3 A.Til nr. 9 (§ 12, stk. 1)Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, betales et gebyr på 1.000kr. ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation. Denærmere regler om gebyrets betaling og undtagelser herfra er fastsat i be-kendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1995 om brugerbetaling i forbindelse mednaturalisation, som ændret ved bekendtgørelse nr. 173 af 3. marts 2011.Der betales i dag ikke gebyr ved afgivelse af erklæring om dansk indføds-ret.Med den foreslåede bestemmelse i§ 12, stk. 1,indføres en gebyrbetalingpå 1.100 kr. ved afgivelse af erklæring om dansk indfødsret.Endvidere medfører den foreslåede ændring, at justitsministeren kan fast-sætte nærmere regler om gebyrets betaling og undtagelser herfra, jf. hervedden gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, 2. pkt., der med den foreslåedeændring bliver § 12, stk. 1, 3. pkt.Til nr. 10 (§ 12, stk. 4)

Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 4, at til brug for kon-stateringen af, om en person kan erhverve indfødsret ved erklæring efter§§ 3 og 4, kan den myndighed, der modtager erklæringen, indhente oplys-ninger, også i elektronisk form, fra Det Centrale Kriminalregister.Med den foreslåede ændring af§ 12, stk. 4,vil bestemmelsen tillige findeanvendelse i forhold til erklæringer afgivet i henhold til den foreslåede be-stemmelse i § 3 A.Til nr. 11 (§ 12, stk. 6 og 7)Det foreslås, at der i indfødsretslovens§ 12, stk. 6,indsættes en bestem-melse, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at udgifter til oversættelse af uden-landske dokumenter til brug for behandlingen af sager om dansk indfødsretafholdes af den, som sagen vedrører.Oversættelse af udenlandske dokumenter vil bl.a. kunne være relevant iforhold til ansøgninger om naturalisation, ansøgninger om bevis for og be-varelse af dansk indfødsret samt ved erhvervelse af dansk indfødsret vederklæring.I det omfang, at det følger af den nordiske sprogkonvention, at statsborge-re i et andet nordisk land kan indsende dokumenter, der er affattet på denpågældendes eget sprog, vil der ikke blive stillet krav om oversættelse.Med den foreslåede bestemmelse i§ 12, stk. 7,præciseres det, at det tilbrug for behandlingen af sager om dansk indfødsret kan kræves, at den,som sagen vedrører, og den person, til hvem den pågældende oplyser athave det slægtskab, som danner grundlag for en konstatering af dansk ind-fødsret eller en opnåelse af dansk indfødsret, medvirker til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå slægtskabet, såfremt dette ikke påanden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret.Den foreslåede bestemmelse skal bl.a. ses i sammenhæng med, at indføds-retslovens § 1, stk. 1, 2. pkt. – hvorefter et barn født i udlandet uden forægteskab ikke erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis kun faderen erdansk – foreslås ophævet. Et barn født i udlandet, uden for ægteskab, af enudenlandsk mor og en dansk far vil derved fremover også erhverve danskindfødsret ved fødslen.

Med denne ændring af indfødsretslovens § 1, stk. 1, forventes det bl.a., atJustitsministeriet vil modtage flere sager, hvor personer anmoder om bevisfor deres danske indfødsret (statsborgerretsbevis), og at det i flere sagerfremover vil kunne forekomme, at det slægtskab, som danner grundlag for,at den, som sagen vedrører, har dansk indfødsret, eventuelt ikke kan ansesfor tilstrækkeligt dokumenteret gennem de dokumenter mv., der fremlæg-ges.På den baggrund findes det hensigtsmæssigt, at det fremgår udtrykkeligt afindfødsretsloven, at det kan kræves, at sagens person og den person, tilhvem den pågældende oplyser at have det krævede slægtskab, deltager i endna-undersøgelse med henblik på at fastslå slægtskabet.En dna-undersøgelse kan alene kræves, såfremt slægtskabet ikke på andenmåde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret. Dette kan bl.a. være til-fældet, hvis der ikke fremlægges dokumentation for det krævede slægt-skab, hvis de dokumenter, der fremlægges, ikke kan ægthedsvurderes, ellerhvis der i den konkrete sag er omstændigheder, der indikerer, at det kræ-vede slægtskab ikke foreligger.Ændringsforslaget indebærer alene, at det præciseres, at det efter en kon-kret vurdering i den enkelte sag kan kræves, at den, som sagen vedrører,og den person, til hvem den pågældende oplyser at have det krævedeslægtskab, deltager i en dna-undersøgelse.Såvel den, som sagen vedrører, som den anførte slægtnings undladelse afat medvirke til en dna-undersøgelse kan efter en konkret vurdering af deoplysninger, der foreligger i sagen, komme sagens person til skade og vilsåledes bl.a. kunne føre til, at der meddeles afslag på opnåelse af danskindfødsret, eller at det meddeles, at Justitsministeriet ikke kan konstatere,hvorvidt vedkommende har erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, og atder derfor ikke kan udstedes et bevis for vedkommendes danske indføds-ret. I vurderingen heraf kan der bl.a. lægges vægt på, med hvilken usikker-hed de foreliggende oplysninger i sagen fastslår slægtskabet, og om der fo-religger særlige forhold, der kan begrunde den manglende medvirken.Kravet om, at den, som sagen vedrører, og den anførte slægtning medvir-ker til en dna-undersøgelse, er knyttet til den konkrete sag om dansk ind-fødsret. Et krav om deltagelse i en dna-undersøgelse bortfalder således,hvis sagen om dansk indfødsret efterfølgende frafaldes.

Af den foreslåede bestemmelse fremgår endvidere, at udgifter til foretagel-se af dna-undersøgelser afholdes af den, som sagen vedrører.Den foreslåede bestemmelse indeholder desuden en bemyndigelse til, atjustitsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden vedforetagelse af dna-undersøgelser til brug for behandlingen af sager omdansk indfødsret.Der vil med hjemmel i denne bestemmelse i en bekendtgørelse blive fast-sat regler om, hvilken fremgangsmåde der skal anvendes ved foretagelse afdna-undersøgelser, herunder i forhold til hvor udtagelse af spyt- ellerblodprøver eller andre tilsvarende prøver skal finde sted, samt hvor selvedna-analysen skal foretages. Fremgangsmåden vil kunne fastsættes i over-ensstemmelse med den fremgangsmåde, der bl.a. anvendes på familie-sammenføringsområdet, hvorefter foretagelse af mundskrab bl.a. foretagesaf læger på danske repræsentationer i udlandet, mens selve dna-analysenforetages af Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, KøbenhavnsUniversitet, efter anmodning fra udlændingemyndighederne.Til § 2Bestemmelsen fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det foreslås,at loven træder i kraft den 1. maj 2014.Indfødsretslovens § 1, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2,har virkning for børn, der fødes efter lovens ikrafttræden.Til § 3Den foreslåede § 3 indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-land, men at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerneog Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forholdtilsiger.Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov om dansk indfødsret, jf. lov-24

bekendtgørelse nr. 422 af 7. juni2004, som ændret ved lov nr. 542af 24. juni 2005 og lov nr. 647 af12. juni 2013, foretages følgendeændringer:§ 1.Et barn erhverver dansk ind-fødsret ved fødslen, hvis faderen el-ler moderen er dansk. Er barnetsforældre ikke gift, og er kun fade-ren dansk, erhverver barnet kundansk indfødsret, hvis det er fødther i riget.Stk. 2. (…)1.I§ 1, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”ellermoderen” til: ”, moderen ellermedmoderen”.2.”§1, stk. 1, 2. pkt.”ophæves.

sidste 6 år,5) 5) ikke er idømt følgende sanktio-ner:a) a) bøde på 3.000 kr. eller derover(eller 20 dagbøder og derover forovertrædelse af straffeloven),b) b) bøde for spirituskørsel,c) c) bøde for overtrædelse af lov omeuforiserende stoffer,d) d) bøde for overtrædelse af straffe-lovens kapitel 12 og 13,e) e) betinget eller ubetinget fængsels-straf, ellerf) f) forvaring, anbringelses- ellerbehandlingsdom eller ungdoms-sanktion,6) 6) ikke er meddelt tiltalefrafaldmed vilkår, jf. retsplejelovens §723,7) 7) ikke er meddelt advarsel efterlov om euforiserende stoffer, og8) 8) ikke er sigtede for en lovover-trædelse.

§ 4 A.Erhvervelse af dansk ind-fødsret i medfør af §§ 3 og 4 er be-tinget af, at den, som afgiver erklæ-ring, godtgør, at den pågældendederved mister sit statsborgerskab iandre stater.Stk. 2.Erklæring om erhvervelseaf indfødsret i medfør af §§ 3 og 4kan alene afgives af personer, sompå tidspunktet for erklæringens af-givelse har lovligt ophold her i ri-get. Erklæring kan dog ikke afgi-ves, hvis der verserer en sag modden pågældende, hvor der af ankla-gemyndigheden er nedlagt påstandom udvisning, eller hvor anklage-myndigheden som vilkår for et til-talefrafald har fastsat, at den på-gældende udvises.Stk. 3.Erklæring om erhvervelseaf indfødsret i medfør af §§ 3 og 4kan ikke afgives ved værge eller afforældremyndighedens indehaver.Stk. 4.En erklæring afgivet efterlovens § 3 eller § 4 afvises af denmyndighed, som erklæringen erfremsat over for, hvis myndighedenikke finder, at betingelserne for aterhverve dansk indfødsret ved er-klæring er opfyldt. Afvisning af enerklæring kan påklages til Ministe-

§ 5.Erhverver en person indfødsret8.I§ 5, stk. 1, 1. pkt.,indsættes ef-ved afgivelse af erklæring i medfør ter ”§§ 3”: ”, 3 A”.af §§ 3 eller 4, tilkommer indføds-retten også den pågældendes barn,herunder adoptivbarn, medmindredet udtrykkeligt er angivet, at etbarn ikke skal være omfattet af er-hvervelsen af indfødsret. Det er enforudsætning for et barns erhver-velse af dansk indfødsret, at den er-klærende har del i forældremyndig-heden over barnet, og at barnet erugift, under 18 og bosat her i riget.For et adoptivbarn er det tillige enbetingelse, at adoptionen har gyl-dighed efter dansk ret.Stk. 2.Ud over de i stk. 1 nævntebetingelser er det endvidere en be-tingelse for, at et barn kan omfattesaf erhvervelsen af dansk indfødsret,at det godtgøres, at barnet ved er-hvervelsen mister sit statsborger-skab i andre stater, medmindre denanden af barnets forældre fortsathar statsborgerskab dér og ligeledeshar del i forældremyndigheden.

§ 12.Ved indgivelse af ansøgningom dansk indfødsret ved naturalisa-tion betales et gebyr på 1.000 kr.Ministeren for flygtninge, indvan-drere og integration fastsætternærmere regler om gebyrets beta-ling og undtagelser herfra.Stk. 2.Ministeren for flygtninge,indvandrere og integration kan fast-sætte nærmere regler om gennem-førelsen af denne lov.Stk. 3.Ministeren for flygtninge,indvandrere og integration kan hosskattemyndigheder og andre myn-digheder indhente de oplysninger,også i elektronisk form, om ansøge-re om dansk indfødsret og dissesbørn, som er nødvendige for at be-handle ansøgningerne.Stk. 4.Til brug for konstateringenaf, om en person kan erhvervedansk indfødsret ved erklæring ef-ter §§ 3 og 4 kan den myndighed,der modtager erklæringen, indhenteoplysninger, også i elektroniskform, fra Det Centrale Kriminalre-gister.Stk. 5.(Udelades).