Sammenfatning:

Straffelovens almindelige regler om videregivelse af fortrolige oplysningergælder for folketingsmedlemmerne med hensyn til fortrolige oplysninger, somde modtager som led i deres hverv. Såvel spørgsmålet om, hvorvidt enoplysning er fortrolig, som spørgsmålet om, hvorvidt en videregivelse eruberettiget efter straffelovens regler, afhænger af konkrete vurderinger. Derskelnes ikke i lovgivningen mellem ”fortrolige” og ”særlig fortrolige”oplysninger el. lign. I den konkrete vurdering af, om en videregivelse af enfortrolig oplysning er uberettiget, herunder om den sker i berettigetvaretagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv, indgårogså en vurdering af oplysningens karakter. Vurderingen af, om lovgivningenom videregivelse af fortrolige oplysninger i et givet tilfælde er overtrådt,henhører i sidste ende under domstolene.Justitsministeren har oplyst, at det har karakter af en vejledning af udvalgetsmedlemmer om, at materialet efter ministeriets opfattelse indeholderoplysninger af fortrolig karakter, når Justitsministeriet oversender materiale tiludvalget med angivelse af, at der er tale om fortrolige oplysninger.Justitsministeriet har tidligere udtalt, at det må anses for tvivlsomt, om etmedlem af Folketinget begår en strafbar overtrædelse af de almindelige reglerom tavshedspligt, hvis fremdragelsen af de pågældende oplysninger sker somled i den pågældendes redegørelse for sin opfattelse af et lovforslag eller deleheraf eller med henblik på at orientere de øvrige medlemmer af Folketingetom lovforslagets konsekvenser i bestemte situationer.Samtidig tilkendegav Justitsministeriet, at strafansvar i alt fald næppe kanantages at foreligge, hvis fremdragelsen af oplysningerne sker som led i enbegrundelse for, at der foreslås konkrete ændringer i det pågældendelovforslag. Ministeriet gav også udtryk for, at der må være en meget bredmargin for, hvornår udtalelser, der fremsættes i Folketinget, ikke kan siges atvære fremsat i berettiget varetagelse af ”åbenbar almen interesse”.Justitsministeriet har i en nyere besvarelse til Indfødsretsudvalget oplyst, atder er visse oplysninger om ansøgere om dansk indfødsret – bl.a. vurderinger

af, om de pågældende er til fare for statens sikkerhed – som ikke i praksis vilblive fremsendt til udvalget.Folketingets formand kan give henstillinger om gennemførelsen afFolketingets forhandlinger og herunder henstille, at medlemmerne er særligvarsomme i omgangen med visse oplysninger.

Indhold:

1.

Indfødsretsudvalget har ved brev af 13. juni 2013 rettet henvendelse tilFolketingets Præsidium vedrørende retningslinjerne forfolketingsmedlemmers videregivelse af ”materiale af særligfortrolighedskarakter” i forbindelse med behandlingen af sager om meddelelseaf dansk indfødsret.Indfødsretsudvalget har tidligere ved brev af 3. februar 2012 rettethenvendelse til Præsidiet om emnet og anmodet Præsidiet om at præcisere,hvad der er retningslinjerne for, hvordan medlemmer af Folketinget underdebatter i Folketingssalen og under den øvrige behandling af lov- ogbeslutningsforslag og sager under almindelig del kan inddrage og dermedviderebringe oplysninger, der er stemplet fortrolige.Lovsekretariatet udarbejdede i den forbindelse et notat af 23. februar 2012 omfortrolighed og tavshedspligt, som Folketingets formand vedlagde sinbesvarelse af 1. marts 2012 på Præsidiets vegne til Indfødsretsudvalget.Formanden fremdrog i sit brev til udvalget visse hovedpunkter fraLovsekretariatets notat.Formanden anførte herunder bl.a., at personsager, hvori der indgåroplysninger af fortrolig karakter, og som har været behandlet iIndfødsretsudvalget, som udgangspunkt vil kunne tages op til drøftelse iFolketingssalen, uden at dette vil indebære en strafbar tilsidesættelse afreglerne om tavshedspligt. Endvidere anførte formanden, at strafansvarimidlertid ikke vil kunne udelukkes i tilfælde, hvor de oplysninger, der måtteblive videregivet i forbindelse med behandlingen af et indfødsretslovforslag,har en særlig fortrolighedskarakter, eller hvor der foreligger særligefortrolighedshensyn, herunder f.eks. hensynet til statens sikkerhed. Endeligpåpegede formanden, at den endelige afgørelse af, om tavshedspligten i etkonkret tilfælde er overtrådt, henhører under domstolene.I sit nye brev til Præsidiet har Indfødsretsudvalget anmodet om enpræcisering af, hvad der er retningslinjerne for, i hvilket omfang medlemmeraf Folketinget under debatter i Folketingssalen og under den øvrigebehandling af lov- og beslutningsforslag og under almindelig del kan inddrageog dermed viderebringe oplysninger ”af en særlig fortrolighedskarakter”.Indfødsretsudvalget har i den forbindelse oplyst, at oplysninger ”af en særlig

fortrolighedskarakter” i udvalget primært forstås som de sager, som afJustitsministeriet er stemplet fortroligt, fordi de er forelagt for udvalget ihenhold til § 21 i cirkulæreskrivelsen om naturalisation fra 2008 eller § 21 iden nye aftale om indfødsret, som trådte i kraft den 15. juni 2013 (jf. nucirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation), de såkaldtePET-sager.Efterfølgende har Indfødsretsudvalget den 13. juni 2013 efter ønske fra Jan E.Jørgensen (V) stillet en række spørgsmål til justitsministeren om sammeproblemstilling (REU alm. del – spørgsmål nr. 68-72 (folketingsåret 2012-13)).Justitsministeren har besvaret spørgsmålene den 23. september 2013.Præsidiets besvarelse af Indfødsretsudvalgets brev af 13. juni 2013 ogLovsekretariatets endelige udarbejdelse af dette notat har afventetjustitsministerens besvarelse af de nævnte spørgsmål, hvilketLovsekretariatet tidligere har drøftet med udvalgets sekretær.

2.

Lovsekretariatet kan generelt fortsat henholde sig til indholdet af sit notat af23. februar 2012 og til de hovedsynspunkter derfra, som Folketingets formandfremdrog i sit brev af 1. marts 2012 til Indfødsretsudvalget, og som udvalgetogså omtaler i sin nye henvendelse til Præsidiet.Lovsekretariatet kan endvidere generelt tilslutte sig de retsopfattelser, derkommer til udtryk i justitsministerens besvarelser af de ovennævntespørgsmål.Som det er anført, er Folketingets medlemmer omfattet af straffelovensgenerelle regler med hensyn til fortrolige oplysninger, som de modtager somled i deres hverv.En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse erbetegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholdeden for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, jf.straffelovens § 152, stk. 3. Hvis en oplysning ikke ved lov eller anden gyldigbestemmelse er betegnet som fortrolig, afhænger spørgsmålet omoplysningens eventuelle fortrolighed således af en konkret vurdering af, omde nævnte væsentlige hensyn foreligger. Det kan f.eks. være hensynet tilbeskyttelsen af enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold ellerhensynet til statens sikkerhed. En given oplysning kan naturligvis også værefortrolig både af hensyn til beskyttelsen af enkeltpersoners private forhold ogaf hensyn til statens sikkerhed.Forvaltningslovens § 27 – som ikke direkte gælder for Folketinget, idetFolketinget ikke er en del af den offentlige forvaltning – indeholder en

opregning af en række af de hensyn, der kan føre til, at en oplysning erfortrolig.Som det også påpeges i justitsministerens besvarelse af Indfødsretsudvalgetsspørgsmål nr. 68, skelnes der ikke i de relevante bestemmelser omfortrolighed og tavshedspligt m.v. mellem ”fortrolige” og ”særlig fortrolige”oplysninger el. lign.Lovsekretariatet noterer sig i den forbindelse det, som justitsministeren haranført i sin besvarelse af Indfødsretsudvalgets spørgsmål nr. 68 om, at dethar karakter af en vejledning af udvalgets medlemmer om, at materialet efterministeriets opfattelse indeholder oplysninger af fortrolig karakter, nårJustitsministeriet oversender materiale til udvalget med angivelse af, at der ertale om fortrolige oplysninger. Lovsekretariatet noterer sig endvidere, atministeren har anført, at der ikke i den forbindelse skelnes mellem ”fortrolige”og ”særlig fortrolige” oplysninger el. lign.

3.

I samme forbindelse bemærker Lovsekretariatet, at en stempling ellertilsvarende påtegning af et dokument som fortroligt normalt alene angiver, atden, som har foretaget påtegningen, opfatter dokumentets indhold somfortroligt.Lovsekretariatet må antage, at det er velbegrundet i hensyn, somlovgivningens regler om tavshedspligt skal varetage, når Justitsministerietforetager en sådan påtegning af dokumenter i forbindelse med sager omindfødsret eller i øvrigt betegner oplysninger i sådanne sager som fortrolige.Endvidere påpeger Lovsekretariatet, at det ved flere lejligheder erforekommet, at Folketinget har henstillet til ministrene, at der ydes denne formfor vejledning om karakteren af dokumenters indhold.Som det er beskrevet både i Lovsekretariatets tidligere notat og ijustitsministerens besvarelser, er virkningen af, at en oplysning er fortrolig, atuberettiget videregivelse eller udnyttelse af oplysningen kan straffes efterstraffelovens § 152. Det følger af straffelovens § 152 e, at § 152 ikke omfattertilfælde, hvor den pågældende enten er forpligtet til at videregive oplysningeneller handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af egeteller andres tarv.

4.

Som det også er beskrevet både i Lovsekretariatets tidligere notat og ijustitsministerens besvarelser, vil vurderingen af, om der er sket enovertrædelse af straffelovens regler om videregivelse af fortrolige oplysninger– herunder af, om der er handlet i berettiget varetagelse af åbenbaralmeninteresse, jf. straffelovens § 152 e – skulle foretages konkret, ogkarakteren af den fortrolige oplysning vil indgå i denne vurdering.

Det afhænger således både af en konkret vurdering, om en oplysning erfortrolig i straffelovens forstand – uden for de tilfælde, hvor fortrolighedenberor på, at oplysningen ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnetfor fortrolig – og om en videregivelse af oplysningen er uberettiget.Lovsekretariatet har dog noteret sig, at justitsministeren i sin besvarelse afspørgsmål nr. 68 har fremdraget ministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1 af27. oktober 1988 fra Folketingets Indfødsretsudvalg om behandling afoplysninger af fortrolig karakter i Folketingssalen i forbindelse med behandlingaf indfødsretslovforslag.Heri udtalte Justitsministeriet bl.a., at det må anses for tvivlsomt, om etmedlem af Folketinget begår en strafbar overtrædelse af de almindelige reglerom tavshedspligt, hvis fremdragelsen af de pågældende oplysninger sker somled i den pågældendes redegørelse for sin opfattelse af et lovforslag eller deleheraf eller med henblik på at orientere de øvrige medlemmer af Folketingetom lovforslagets konsekvenser i bestemte situationer.Endvidere tilkendegav Justitsministeriet, at strafansvar i alt fald næppe kanantages at foreligge, hvis fremdragelsen af oplysningerne sker som led i enbegrundelse for, at der foreslås konkrete ændringer i det pågældendelovforslag. Ministeriet gav også udtryk for, at der må være en meget bredmargin for, hvornår udtalelser, der fremsættes i Folketinget, ikke kan siges atvære fremsat i berettiget varetagelse af ”åbenbar almen interesse”.Justitsministeriet henviste i den forbindelse også til den beskyttelse affolketingsmedlemmers ytringsfrihed, der har fundet udtryk i grundlovens§ 57, 2. pkt., hvoraf det følger, at intet folketingsmedlem kan drages retligt tilansvar for sine ytringer i Folketinget uden samtykke fra dette.Justitsministeriet udtalte ydermere, at det på den baggrund var ministerietsopfattelse, at personsager, hvori der indgår oplysninger af fortrolig karakter,og som har været behandlet i Indfødsretsudvalget, vil kunne tages op tildrøftelse i folketingssalen, uden at dette vil indebære en strafbartilsidesættelse af reglerne om tavshedspligt.Lovsekretariatet har imidlertid noteret sig, at justitsministeren i besvarelsen afspørgsmål nr. 68 afslutningsvis har påpeget, at Justitsministeriet ikke i praksisvil oversende oplysninger af en sådan fortrolig karakter som beskrevet iministerens brev til Folketingets formand af 30. maj 2013 tilIndfødsretsudvalget, og at dette således gælder i forhold til vurderinger af, omen ansøger om dansk indfødsret udgør en fare for statens sikkerhed.

6.

Som det fremgår af Lovsekretariatets notat af 23. februar 2012 og afFolketingets formands brev af 1. marts 2012 til Indfødsretsudvalget – og somudvalget selv anfører i sin nye henvendelse til Præsidiet og justitsministerenligeledes har anført i besvarelserne af de ovennævnte spørgsmål – henhørerafgørelsen af, om tavshedspligt i et konkret tilfælde er overtrådt, i sidste endeunder domstolene.Som ligeledes nævnt kan formanden med hjemmel i forretningsordenenkomme med henstillinger til medlemmerne om forhandlingernesgennemførelse. Formanden kan herunder, som det tidligere er sket, henstille,at Folketingets medlemmer under de offentlige forhandlinger, der finder sted iFolketingssalen, udviser forståelse for de særlige hensyn, der i enkelte typeraf sager taler for fortrolighed – i sager om indfødsret bl.a. hensynet tilbeskyttelse af følsomme oplysninger om enkeltpersoner og hensynet tilmyndigheders muligheder for at varetage deres opgaver – og som følge herafer særligt varsomme med omgangen med oplysninger, hvis videregivelse kanvære i konflikt med disse hensyn.

NOTAT

Sammenfatning:

Indhold:

1.

2.

3.

4.

6.