Grønlandsudvalget 2013-14
GRU Alm.del Bilag 69
Offentligt
Bilag 1
Kommissorium for Forsoningskommissionen i Grønland
Indledning
Grønland er en tidligere koloni, der med grundlovsændringen i 1953 fik ændret status og blev en del af
Rigsfællesskabet. Grønland har siden udviklet sig til at blive et selvstyrende land. Det grønlandske samfunds
udvikling er i høj grad præget af et tankesæt, der er en direkte følge af kolonihistorien. Det har sat sit præg
på folket og samfundets udvikling.
Det grønlandske folk har et fælles ansvar for at bidrage til en positiv udvikling. I et mangfoldigt samfund skal
der herske respekt for borgernes forskellige erindringer og opfattelser af begivenheder, historiske handlinger
og beslutninger igennem tiden. Det er vigtigt at diskutere disse forhold og skabe forståelse for deres
betydning for nutidens samfundsforhold samt folkets levevilkår – til gavn for den enkeltes og det grønlandske
folks selvbevidsthed.
Forsoningsprocessen skal bidrage til at viden om samfundsforhold og forståelse borgerne imellem forøges.
En større bevidsthed om eget udgangspunkt giver en forbedret mulighed for et inkluderende og respektfuld
samfund og en tryg udvikling.
Idet Naalakkersuisut, med udgangspunkt i regeringsgrundlaget, ønsker at forsoning finder sted i
befolkningen, nedsættes en kommission til at forestå processen. Kommissionen understøttes af et
sekretariat.
Kommissorium
I koalitionsaftalen står:
For at lægge afstand til koloniseringen af vort land, er det nødvendigt at der finder
forsoning og tilgivelse sted. Der udarbejdes en handlingsplan for dette.
Kommissionen skal igangsætte aktiviteter der skal afdække kultur- og samfundsmæssige udfordringer i
samfundet der afstedkommer spændingsforhold, som følge af den koloniale arv.
For at skabe indblik i sammenhænge skal kommissionen indsamle viden og arbejde målrettet ud fra to
overordnede indfaldsvinkler:
a)
Interne sociologiske problemstillinger
b)
Historisk udvikling og kulturel interaktion i Grønland samt mellem Grønland og Danmark
Målet for kommissionens arbejde er at skabe dialog og indblik omkring den socio-historiske udvikling i
Grønland, således at man som samfund tager ved lære af konsekvenserne omkring egne handlinger for
derigennem at skabe bedre rammer for fremtiden.
Arbejdsproces
Gennem igangsættelse af forskellige projekter skal der arbejdes for at skabe forståelse for diversiteten i
samfundet.
Kommissionen skal konkretisere og tilrettelægge de forskellige projekter, deres mål og delmål. I forbindelse
med projekter kan der nedsættes arbejdsgrupper, der skal bidrage til kommissionens aktiviteter samt
handlingsplaner for forøget forsoning.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen understøttet af sekretariatet fastlægger en overordnet strategi samt arbejdsplan for
aktiviteterne og indsamlingen af viden. I denne arbejdsplan skal indgå offentlige, inddragende
arrangementer.
Kommissionen skal løbende formidle sit arbejde via en til formålet oprettet hjemmeside. Kommissionen skal i
øvrigt afgøre, hvordan viden, resultater og anbefalinger mest hensigtsmæssigt formidles.
Kommissionen skal aflevere årlig statusrapport og skal i udgangspunktet afslutte sit arbejde i udgangen af
2017, med mulig forlængelse, hvor kommissionen fremlægger sit samlede arbejde og anbefalinger i en
betænkning. Hvis kommissionen har grund til at forlænge sit arbejde, kan kommissionen fremsætte sit
begrundede ønske til Naalakkersuisut, der efterfølgende vil vurdere anmodningen for ønsket.
Sammensætning
Forsoningskommissionen består af 4-6 medlemmer der udpeges af Naalakkersuisut. Medlemmerne skal
have relevante faglige og personlige kompetencer til at indgå i arbejdet. De nærmere arbejdsforhold
fastlægges i en kontrakt.
Majoriteten af medlemmerne skal bo i Grønland af både administrative, økonomiske og logistiske hensyn
samt ud fra et nærhedsprincip.
Kommissionen kan inddrage ressourcepersoner til at bidrage og indgå i de relevante arbejdsgrupper eller
aktiviteter som kommissionen igangsætter. Ressourcepersonerne skal udpeges efter deres relevante
kompetencer passende til de forskellige aktiviteter der iværksættes.
Naalakkersuisut kan i samråd med kommissionen udpege 2-3 internationale ressourcepersoner til at indgå i
arbejdsgrupper. Desuden kan Naalakkersuisut udpege æresmedlemmer til at indgå i kommissionen.
De repræsenterede partier i Inatsisartut har muligheden for at nedsætte en politisk udpeget følgegruppe,
hvor hvert parti kan udnævne én faglig relevant repræsentant. Følgegruppen kan kommentere, anbefale,
eller stille forslag om mulige initiativer, emner og temaer. Kommissionen skal vurdere følgegruppens input,
og afgør suverænt prioriteringerne i sit arbejde.
2