Grønlandsudvalget 2013-14
GRU Alm.del Bilag 69
Offentligt
1393520_0001.png
R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Samtlige ministerier mv.
Dato: 22. august 2014
J.nr.: 323-0001
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Indhold:
Naalakkersuisut præsenterer forslag til finanslov 2015
Uenighed om kommunal udligning og bloktilskud
Udbytte af makrelfiskeri under forventning
Forsoningskommissionen afholder sit første møde
Dansk-grønlandsk samarbejdsaftale styrker råstofudviklingen
Ændringsforslag til Råstoflov, begrænsning af mulighed for aktindsigt
Kronprinsparret besøger Grønland
***
Naalakkersuisut præsenterer Forslag til Finanslov 2015
Medlem af Naalakkersuisut for Finanser, Vittus Qujaukitsoq, præsenterede på et
pressemøde 19. august landsstyrets forslag til finanslov for 2015. Der budgetteres i
forslaget med et underskud på 84 mio kroner for 2015, mens der forventes overskud på
finanslov 2016.
Landsstyremedlemmet tegnede et dystert billede af de økonomiske perspektiver.
Økonomien er præget af afmatning, arbejdsløsheden er høj, og skatte- og afgiftsprovenuet,
herunder særligt fra afgifter på alkohol og tobaksvarer, har i de senere år været stadigt
nedadgående. Der kan i bedste fald forventes nulvækst i 2015 ovenpå de foregående
finansårs negative vækst. Alvoren skærpedes af konjunktursituationen og væsentlige
strukturproblemer.
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
E-mail: [email protected]
www.rigsombudsmanden.gl
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393520_0002.png
2
Tabel
Økonomiske nøgletal 2008-2014
2008
Realvækst i BNP, Pct.
Reg. arbejdssøgende,
gennemsnit pr. år
Inflationen i pct.
DAU-saldoen, mio.kr
DA-saldoen,mio.kr.
2,4
..
9,4
-317
-94
2009
-2,7
..
0,6
-946
-511
2010
4,9
2.844
2,3
-2
203
2011
3,2
3.440
2,2
-156
54
2012
-3,1*
3.660
4,3
-65
150
2013
-1,4*
3.669
0,9
47
1
2014
0,0*
3.950*
1,3*
-42
21
De med * markerede tal er skøn. Realvæksten i BNP i procent for 2012-2014 er Økonomisk Råds skøn. Registrerede arbejdssøgende er en ny opgørelsesmetode fra Grønlands Statistik fra
2010, derfor er der ingen ældre tal. Registrerede arbejdssøgende for 2014, er 1. kvartal + 2.-4.. kvartal fra året før. Inflationen er opgjort som stigningen i forbrugerprisindekset mellem to
år, fra juli til juli, undtagen for 2014 hvor det er fra januar til januar. DAU-saldoen og DA-saldoen er fra FL 2014.
Kilde: Grønlands Selvstyre
Det foreliggende forslag lagde op til en række effektiviseringer og besparelser i det
offentlige, men dette alene ville ikke være tilstrækkeligt til at skabe en holdbar økonomisk
udvikling. Landsstyret agtede derfor at fremlægge en redegørelse om reform af
velfærdsydelser på landstingets efterårssamling 2014, som led i en holdbarheds- og
vækstplan med fire reformspor:
Øget uddannelsesniveau
Omstilling til flerstrenget økonomi
Modernisering af den offentlige sektor gennem effektivisering og forbedret
økonomistyring
Reform af velfærdsydelser
Det fremgik af landsstyremedlemmets fremlæggelse, at forventningerne til råstofområdet
er nedjusteret, mens der satses på fiskeri- og turismeområderne. Det foreslås, at der
indføres ressourcebeskatning på flere dele af fiskeriet. Endvidere foreslås som reformtiltag
beskatning af pensionsindbetaling ved indbetalingstidspunktet og beskatning af
kapitalgevinster samt regulering af sociale ydelser efter den aktuelle indkomst.
I finanslovsforslaget er prioriteret en række områder:
Styrkelse af udenrigstjenesten og erhvervsfremmeindsatsen gennem oprettelse af
repræsentation i Beijing, udvidelse af Grønlands repræsentation i Washington og
flere midler til erhvervsfremme på udenrigsområdet
Erhvervsfremmetiltag målrettet enkelte sektorer, herunder gennemførelse af
makrelsurvey, etablering af GeoSurvey Greenland mhp at forankre viden på
råstofområdet i Grønland, opprioritering af landbruget i Grønland
Øget indsats for at bryde negativ social arv gennem forebyggelse og tidlig indsats
Ledighedsbekæmpelse, med fokus på bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed gennem
uddannelse og kompetenceudvikling
Øget indsats mod kræft og reinvestering i sygehusapparatur.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393520_0003.png
3
I nedenstående tabel ses en oversigt over DAU- og DA-resultater de seneste år samt i
finanslovsperioden 2015-18:
Tabel Oversigt over DAU-resultaterne 2009-2018
R2009
Drift, tilskud & lovbundne
6.052
Indtægter
Anlæg
Heraf anlæg
excl. udlån til
Nukissiorfiit
DAU
DA
544
950
515
418
-2
-207
721
161
-49
594
65
-149
438
-71
-78
619
-47
-21
519
84
74
479
-31
-31
478
-53
-49
482
-5
5
5.464
5.456
5.622
5.854
5.978
5.971
5.935
5.901
5.932
R2010
R2011
R2012
R2013
FL2014 FFL2015
BO2016
BO2017 BO2017
-
5.910
807
-
6.185
719
-
6.391
1.095
-
6.526
969
-
6.523
597
-
6.803
779
-
6.567
679
-
6.604
639
-
6.592
638
-
6.580
642
Kilde: Grønlands Selvstyre
Ganske forudsigeligt er landsstyrets forslag til finanslov modtaget med kritik af
oppositionen og kommentatorer. Mere overraskende er der også fremkommet kritik fra
egne rækker. I et åbent brev til landsstyret kræver Siumuts politiske ordfører, Karl-Kristian
Kruse, og gruppeformand Jens Immanuelsen, at landsstyret sænker priserne på brændstof.
Det hedder i det åbne brev bl.a.:
” I de senere år er livsvilkårene i samfundet blevet endnu
hårdere, idet politikerne vælger at hente midler fra borgernes lommer, som det første og
nemmeste løsning, og dette kan Siumut hverken eller vil acceptere.”
De to Siumutmedlemmer opfordrer til, at man sælger de selvstyreejede virksomheder for
at finansiere en nedsættelse af priserne. Endvidere opfordres til handling på råstofområdet:
”Naalakkersuisut må bane vej for, at vi hurtigere kan åbne for minedrift her i landet.
Abstrakte og hypotetiske debatter vedrørende minedrift må ophøre op. Vi mangler
handling på området.
Siumut efterlyser en bredere regeringsførelse, som befolkningen kan flokkes omkring, med
befolkningen i centrum, fordi vi vil arbejde for et samlet folk - et samlet land.”
Uro om kommunal udligning og bloktilskud
Spørgsmål vedr. udligning og den kommunale bloktilskudsordning har været sommerens
hedeste emne. Som opfølgning på koalitionsaftalens ordlyd om større ’lighed og balance’ i
Grønland, dvs udvikling af yderområder, indledte landsstyret drøftelserne med et forslag,
som i meget høj grad ville straffe hovedstadskommunen Sermersooq og den dynamiske
midtkommune Qeqqata. Iflg landsstyrets oprindelige forslag stod Sermersooq til at miste
56 millioner kroner, mens Qeqqata ville miste 12 millioner kroner. Til gengæld kunne
nordkommunen Qaasuitsup Kommunia og sydkommunen Kommune Kujalleq se frem til
mere støtte på henholdsvis 46 og 22 millioner kroner årligt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Den voldsomme omfordeling har været fulgt af spekulationer i pressen om underliggende
politiske motiver og af skarpe udmeldinger fra Kommuneqarfik Sermersooq, som bl.a. har
indrykket en annonce i de landsdækkende aviser med kommentaren ’nok er nok’.
Efter en serie af meget vanskelige forhandlinger løsnede landsstyret en smule op for
positionen, idet det fremgik af en pressemeddelelse fra landsstyremedlemmet for finanser,
Vittus Qujaukitsoq, at man nu ville søge forbedret datagrundlag mhp udarbejdelse af en
permanent model for den kommunale udligning med virkning fra 2016. Ordningen for
2015 ville derfor være midlertidig.
Forhandlinger vedr. kommunal udligning og bloktilskud 2015 brød sammen 11. august.
Landsstyret traf derfor 20. august beslutning om en midlertidig ordning for 2015, som
medfører, at Kommune Kujalleq modtager 23 mio. kr. og Qaasuitsup Kommunia modtager
34 mio. kr.
Midlerne kommer fra de to andre kommuner, som bidrager med 54 mio. kr. fra
Kommuneqarfik Sermersooq og Qeqqata Kommunia, der bidrager med 3 mio. kr.
Et centralt element i drøftelserne har været skatteindtægter fra offentligt ansatte, idet det
har været anført, at Kommuneqarfik Sermersooq lukrerede på det store antal offentlige
virksomheder i hovedstadskommunen. Landsstyrets beslutning blev at udligne med 100
procent. Denne beslutning, som borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq fandt var ’uden
nogen saglig begrundelse’, blev hilst velkommen af borgmester i Kommune Kujalleq. Han
opfordrede til, at man tog skridtet fuldt ud og indledte en decentralisering af offentlige
arbejdspladser. Et sådant tiltag ville kunne tilføre kommunerne viden og kompetencer,
således at der kunne skabes ’4 lokomotiver i stedet for 1’. Borgmesteren i Kommune
Kujalleq så i en udtalelse frem til, at en fremtidig, permanent udligningsordning ville
mindske uligheden i Grønland.
Makrelfiskeri
Forsøgsfiskeriet efter makrel ved Østgrønland indledtes medio juni. Der er udmeldt en
forsøgskvote på 100.000 tons, som er fordelt på 18 aktører. Ifølge tal fra Grønlands
Fiskerilicenskontrol var der ved udgangen af august fisket ca. 44.000 tons. Fiskeriet, der
generelt er gået noget langsommere end forudset, forventes at fortsætte til midt i
september. Grønlands Naturinstitut har fulgt udviklingen i fiskeriet nøje og har gennemført
biologiske undersøgelser i østgrønlandsk farvand.
Der er i Finanslov 2014 forudsat en indtægt på 90 mio kr fra afgift på makrelfiskeri. Dette
indtægtsmål kan ikke forventes nået på det foreliggende grundlag.
I forbindelse med forsøgsfiskeriet har det vist sig vanskeligt for de lokale aktører at
overholde Selvstyrets bekendtgørelse om bemanding af grønlandske fiskefartøjer. Reglerne
tilsiger, at mindst 60 procent af officerer og samtlige menige søfolk om bord skal have haft
fast bopæl i Grønland i min. 2 år. Det selvstyreejede aktieselskab Royal Greenland deltager
i forsøgsfiskeriet med 5 trawlere, og på 3 af disse har det ikke været muligt at opfylde
bemandingsreglerne, idet det har vist sig umuligt at finde lokal arbejdskraft med de rette
kvalifikationer. Det forventes dog, at der i løbet af et par år vil være muligt at bemande iflg
reglerne. Landsstyret har af taktiske grunde besluttet, at kun fartøjer fra NEAFC-lande kan
deltage i fiskeriet, og der deltager således islandske, caribiske, færøske og russiske fartøjer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
i fiskeriet. I forbindelse med forsøgsfiskeriet 2013 deltog der også kinesiske trawlere, men
disse har altså ikke fået adgang til årets forsøgsfiskeri.
Første møde i Forsoningskommission
Landsstyret offentliggjorde medio juli kommissorium for og navn på medlemmer af
forsoningskommissionen. Kommissionen er sammensat af alment anerkendte personer,
som ikke er kendt for politisk virksomhed eller tilknytning til noget bestemt parti.
Kommissorium og sammensætning fremgår af bilag til denne indberetning.
Forsoningskommissionen afholdt sit første møde i Ilulissat midt i august. Det meddeles, at
kommissionen agter at inddrage befolkningen, som skal kunne bidrage med forslag og
forventninger til, hvad det forestående arbejde skal omfatte. Kommissionen vil arbejde ud
fra princippet om, at der er forskel på, hvordan den koloniale virkelighed har været oplevet
og fortsat opleves - på forskellig tid og sted, på tværs af generationer, grupper og
enkeltpersoner, og man inviterer derfor befolkningen til at fortælle om oplevelser fra
kolonitiden. Ifølge KNR radioavis lægger forsoningskommissionen vægt på, at den
kolonialistiske historie bliver fortalt, lyttet til og anerkendt både i et fortids- og
nutidsperspektiv, idet der kan findes borgere, som der ikke har kendskab til virkningerne
fra kolonitiden, men alligevel lever i dem fysisk, psykisk og åndeligt. En synliggørelse af
disse virkninger skal kunne medvirke til en kollektiv og individuel heling.
Forsoningskommissionen er nedsat i opfølgning af koalitionsaftalen af marts 2013, hvori
det hedder:
” For at lægge afstand til koloniseringen af vort land, er det nødvendigt at der
finder forsoning og tilgivelser sted. Der udarbejdes en handlingsplan for dette”
Dansk-grønlandsk samarbejdsaftale styrker råstofudviklingen
Under et besøg i Grønland underskrev klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg
Petersen sammen med medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Råstoffer og
Arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard en samarbejdsaftale på råstofområdet. Aftalen løber
fra 1. januar 2015 til 31. december 2019 og afløser den femårige samarbejdsaftale.
Aftalen betyder, at GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og
Grønland, vil medvirke til at opbygge og sikre de geologiske kompetencer i Grønland i
form af rådgivning og konkrete forsknings- og markedsføringsprojekter. Ligeledes vil
GEUS understøtte opbygningen af geologiske kompetencer og viden i Grønland.
Indgåelsen af aftalen understøtter opbygningen af GeoSurvey Greenland (GSG) på
forsknings- og dataområdet. Efter planen vil GSG blive etableret den 1. januar 2016.
Lovgrundlaget for GSG vil blive behandlet på landstingets kommende efterårssamling.
Landsstyremedlemmet for Råstoffer pointerer i en udtalelse, at samarbejdsaftalen
dementerer påstande om, at GEUS’ engagement i Grønland skulle være under afvikling.
Aftalen markerer netop en fortsættelse af det konstruktive samarbejde.
Landsstyremedlemmet lægger ligeledes vægt på, at det i et samarbejde med GEUS vil være
muligt at opbygge de geologiske kompetencer i Grønland.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
Ændringsforslag til Råstoflov, begrænsning af mulighed for aktindsigt
Det er hen over sommeren fremgået, at landsstyret på landstingets efterårssamling agter at
fremsætte forslag til ændring af råstofloven. Ændringsforslaget indebærer bl.a., at
adgangen til aktindsigt i arbejdsdokumenter vedrørende råstofaktiviteter begrænses. Det
hedder i lovbemærkningerne herom:
”Såfremt der søges aktindsigt i disse, vil dette ofte
medføre udlevering af dokumenter, med væsentlige overstregninger, hvorfor disse derfor
sjældent bidrager til oplysning af borgerne.”.
Denne formulering er faldet flere medier for
brystet, og udlægges fx af Sermitsiaq således, at landsstyret ’agerer overlærer’ ved forlods
at beslutte hvilke oplysninger, borgerne kan have nytte af. Endvidere kritiseres det, at der
vil blive kortere tid til aktindsigt, eftersom dokumenter iflg. forslaget først vil kunne
udleveres, når myndighedsbehandling er afsluttet. Kritikere henviser til Siumuts ofte
gentagne løfter under valgkampen om at sikre fuld offentlighed og større åbenhed i
forvaltningen på råstofområdet, som også indgår i koalitionsaftalen
(”Der skal sikres
kendskab til alle de planer som virksomhederne indenfor området har, ligesom fuld
åbenhed i forvaltningen skal sikres ”),
og finder, at der er tale om løftebrud. Flere
miljøorganisationer har protesteret mod de foreslåede ændringer, og koalitionspartiet
Atassut har markeret, at man ikke er enig i Siumuts holdning i sagen. Også Dansk
Folkepartis Søren Espersen har i sit ugebrev behandlet forslaget, som han kalder
’udemokratisk og farligt’.
Landsstyremedlemmet for Råstoffer udtalte i sommerens løb til medierne, at dokumenter,
der udveksles mellem Råstofstyrelsen og Miljøstyrelsen for Råstofområdet, er interne
arbejdsdokumenter og derved undtaget fra aktindsigt. Denne udtalelse har fået
Landstingets Ombudsmand til at anmode Dpertamentet for Råstoffer om en udtalelse i
sagen,
”da rigtigheden af denne retsopfattelse muligvis vil kunne anfægtes.”
Kronprinsparret på besøg i Syd- og Vestgrønlandgrønland
DKH Kronprinsparret aflagde sammen med deres fire børn officielt besøg i Grønland i
dagene 1.-8. august 2014 med Kongeskibet Dannebrog. Besøget tog Narsarsuaq, og turen
gik til bygder og byer i Kommune Kujalleq: Igaliko, Narsaq, Alluitsup Paa, Nanortalik og
Qaqortoq , og i Kommuneqarfik Sermersooq: Paamiut, Qeqertarsuatsiaat og Nuuk.
Planen for besøget var udviklet i samarbejde med de berørte kommuner, og besøget havde
fokus på udvikling, uddannelse og styrkelse af børns og familiers vilkår. Der var tale om
en bred præsentation af den grønlandske virkelighed, og der blev besøgt såvel
virksomheder som institutioner på uddannelses-, kultur og socialområdet. Endvidere
aflagde kronprinsessen besøg i flere institutioner, der arbejder med
antimobbeprojektet Kammagiitta - Fri for Mobberi, som startede i 2009 i et samarbejde
mellem Grønlands Selvstyre, Mary Fonden og Red Barnet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393520_0007.png
7
Foto: Leiff Josefsen, Sermitsiaq
Der var overalt stor opmærksomhed og stor begejstring over det kongelige besøg.
De grønlandske kommuners landsforening, KANUKOKA, havde i samarbejde med
kommunerne ladet sy grønlandske nationaldragter til kronprinsparrets børn. Prins Christian
havde den traditionelle vestgrønlandske dragt, mens prinsesse Isabella var i østgrønlandsk
kvindedragt. Prinsesse Josephine og Prins Vincent, som under opholdet i Grønland blev
kaldt ved deres grønlandske navne, Ivalo og Minik, havde fået dragter fra Thule-området.
Med venlig hilsen
Mikaela Engell