PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønlandsudvalget 2013-14
GRU Alm.del Bilag 66
Offentligt

Grønlandsudvalget

Folketingets Økonomiske Konsulent

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

31. juli 2014

Danmarks Nationalbank: Aktuelle tendenser i den Grønlandske økonomi

Sammenfatning

Grønland står over for betydelige økonomiske problemer, siger Natio-

nalbanken. Aktiviteten er for nedadgående, efter nogle indikatorer at

dømme endda ganske kraftigt.

Fiskeriet,

som er det altdominerende

eksporterhverv, har vigende fangster af rejer, formentlig klimatisk be-

tinget, og andet traditionelt fiskeri har ikke kunnet kompensere herfor.

Der er ikke mange forhold i fiskeriet, der peger på vækst, men for-

søgsfiskeri efter makrel kan vise sig at få stor betydning.

Bygge- og anlægsvirksomheden

er i tilbagegang efter nogle år

med et højt aktivitetsniveau, og aktiviteten ved udvinding og efter-

forskning af råstoffer er faldet kraftigt. Der er aktuelt ingen miner i drift.

Udviklingen har betydet, at

arbejdsløsheden

stiger, og folketallet

falder, da fraflytningen er større end fødselsoverskuddet.

Takket være

gunstige priser

på fisk og skaldyr er økonomien i

store dele af fiskeriet god, og det har bidraget til, at der har været små

overskud på landskasseregnskaberne i 2012 og 2013.

Bloktilskuddet

udgør ca. 60 pct. af landsstyrets indtægter. Den offentlige gæld er

fortsat beskeden. Bruttogælden udgør ca. 5 pct. af bruttonationalpro-

duktet, BNP, men de selvstyreejede aktieselskaber har dog en gæld

på ca. 3 mia. kr., der ikke indgår i tallet.

Rapporten fra Københavns Universitet ”Til

gavn for Grønland,

februar 2014”

er ret pessimistisk mht. Grønlands muligheder for at

være ”selvkørende” og uden bloktilskud fra Danmark.

1/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Indledning

Nationalbanken har i sin senest udsendte Kvartalsoversigt (2. kvartal, juni

2014) en artikel med titlen ”Aktuelle

tendenser i den grønlandske økono-

mi”.

I artiklen beskrives de økonomiske problemstillinger, der aktuelt berører

Grønland.

Nedenfor er et lettere redigeret (og mere læsbart) referat af indholdet i Natio-

nalbankens vurdering, men det kan allerede nu ”røbes” at ”Grønland står

overfor betydelige økonomiske problemer”, som det siges af Nationalbanken.

Artiklen har for øvrigt været nævnt i pressen. I

bilag 1

er en lille faktaboks om

Grønland.

2. Nøgletal for Grønland.

Tabel 1

nedenfor er angivet de økonomiske nøgletal for Grønland.

Tabel 1.

Nøgletal (forsyningsbalance), realvækst i pct.

2006

BNP, pct.

Privat forbrug, pct.

Offentligt forbrug, pct.

Bruttoinvesteringer i alt

- Ekskl. investeringer i

råstofefterforskning

Eksport, pct.

Import, pct.

Kilde: Grønlands Statistik

Note: Der er kun tal til og med

2012

fra Grønlands Statistik

5,4

0,7

3,4

-0,6

1,6

-0,5

-5,4

2007

3,4

0,8

8,3

30,8

17,7

-3,3

11,9

2008

2,1

-0,9

2,2

46,0

37,2

8,1

22,7

2009

-0,7

-0,4

3,7

-23,7

-23,4

-11,3

-14,6

2010

2,5

1,8

-1,4

75,2

4,2

12,5

37,6

2011

4,0

1,5

-1,0

31,0

20,2

-5,8

12,3

2012

-0,9

-0,2

-2,2

-42,0

-13,3

-3,7

-31,1

Den økonomiske aktivitet har været for nedadgående i 2012. For 2013 og

2014 er der dog en del tegn på, at tilbagegangen fortsætter.

Tilbagegangen kommer efter en årrække med stærk vækst,

jf. tabel 1.

Fra

2003

til

2011

steg aktiviteten i gennemsnit med lidt over 3 pct. om året, pri-

mært som følge af stærkt stigende investeringer.

I 2012, det seneste år dækket af nationalregnskabsoplysninger,

faldt inve-

steringerne imidlertid kraftigt.

Faldet var særlig kraftigt, med over 60 pct.,

for investeringerne i mineral- og olieefterforskning, men også de traditionelle

investeringer i bygninger og anlæg faldt markant.

2/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I 2013 og 2014 vurderes investeringsfaldet at fortsætte. Efterforskningsaktivi-

teten er droslet yderligere ned (jf. afsnittet om råstoffer nedenfor), ligesom

bygge- og anlægsinvesteringerne går tilbage.

I de seneste år har både det

offentlige

og det

private forbrug

været stagne-

rende og

eksporten

vigende, men til stigende priser på eksporten af fisk og

skaldyr,

jf. figur 1. Værdimæssigt bestod over 90 pct. af den samlede va-

reeksport i 2013 af fisk og skaldyr,

så prisudviklingen har meget stor betyd-

ning.

Figur 1.

Eksportpriser for fisk og skaldyr

Kilde: Grønlands Statistik

Den gunstige prisudvikling på fisk har betydet, at den grønlandske

handels-

balance

er blevet forbedret fra et underskud på 2,7 mia. kr. i 2011 til et un-

derskud på 1,9 mia. kr. i 2013, og at indtjeningen har været god i store dele af

fiskeriet. Det har afbødet de værste konsekvenser for indkomster og skatter af

den mængdemæssige tilbagegang.

Den generelle

inflation

opgjort som årsvæksten i forbrugerprisindekset er på

1,3 pct. og dermed en anelse højere end den danske, som var 1,0 pct.

3. Seneste konjunkturtendenser viser tilbagegang i 2013 og 2014.

Et af tegnene på yderligere tilbagegang i aktiviteten er, at

fragtmængderne

såvel til som fra Grønland med Royal Arctic Line, RAL, fortsat falder betragte-

ligt, jf.

figur 2.

3/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2.

Fragt til og fra Grønland med Royal Arctic Line

Kilde: Royal Arctic line

Det antyder, at både den indenlandske efterspørgsel og eksporten er vigende.

Det bemærkes, at hovedparten af varerne i den indenlandske efterspørgsel

(med olie som den vigtigste undtagelse) importeres og fragtes med RAL, som

også står for så godt som hele eksporten af fisk og skaldyr.

I den seneste 12-måneders periode er både de indad- og de udadgående

fragtmængder ca. 10 pct. lavere end i den forudgående 12-måneders periode.

Provenuet af indførselsafgifter tyder endvidere på, at det private forbrug stag-

nerer eller falder, jf.

figur 3.

Figur 3.

Indførselsafgifter

Kilde: Grønlands Statistik

4/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det samlede afgiftsprovenu er faldet med ca. 10 pct. det seneste år. Det skyl-

des især et fald i provenuet af tobaks- og alkoholafgifter, mens de øvrige im-

portafgifter ligger forholdsvis fladt.

Der findes ikke en løbende statistik over udviklingen i

arbejdsløsheden,

men

der er en månedlig opgørelse af antallet af registrerede arbejdssøgende. Det

er en optælling af de personer, der i løbet af en måned mindst én gang har

henvendt sig til kommunen med ledighed som problem.

Opgørelsen viser i de første fire måneder af 2014, at

antallet af arbejdssø-

gende har været væsentligt større

end i de tilsvarende måneder sidste år,

hvilket passer med billedet af en svag konjunktur. Opgørelsen har dog vist sig

vanskelig at fortolke, da den bl.a. påvirkes af den administrative praksis i

kommunerne, skriver Nationalbanken.

4. Offentlige finanser

Hovedposterne i

Landskassens

regnskab fremgår af

tabel 2.

Tabel 2.

Landskassens hovedposter

Mio. kr.

1. Driftsudgifter

2. Lovbundne udgifter

3. Tilskud

4. Anlægsudgifter

5. Udgifter i alt

6. Aftalte indtægter (bloktil-

skud mv.)

7. Direkte skatter

8. Indirekte skatter

9. Andre indtægter

10. Indtægter i alt

11. Faktisk DAU-saldo (10)-(5)

12. DA-saldo

13. Stigning i uforbrugte midler i

Anlægs- og renoveringsfonden

14. DAU-saldo korrigeret

(11)+(13)

2007

2.604

788

1.530

1.003

5.925

2008

2.787

837

1.592

930

6.144

2009

2.870

850

2.330

808

6.859

2010

2.984

852

1.634

719

6.189

2011

2.685

870

1.897

1.095

6.547

2012

2.735

879

2.009

969

6.591

2013

2.720

984

2.150

597

6.452

2014

2.694

1.043

2.242

779

6.757

3.555

850

740

514

5.659

-267

-28

146

-121

3.661

876

792

498

5.827

-317

-93

-229

3.799

828

776

509

5.913

-946

-511

-859

3.828

1.019

772

567

6.187

-2

203

214

212

3.864

1.135

800

593

6.392

-156

148

-8

3.922

1.143

860

601

6.526

-65

150

-82

-147

3.976

1.051

824

672

6.523

-198

-127

3.980

1.035

1.013

776

6.803

-100

-53

Kilde: Landskassens regnskaber og finanslov for 2014

Siden 2010 har der været overskud på drifts- og anlægsbudgettet (jf. punkt 12

ovenfor, DA-saldo), og det gælder også i 2012 og 2013 trods den svage kon-

5/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

junktursituation. Derimod har der været svingende overskud/underskud på

DAU-saldoen (drift, anlæg og udlån, jf. punkt 11 og 14 ovenfor).

En vigtig årsag til overskuddet på drifts- og anlægsbudgettet er, at den vigtig-

ste indtægtskilde,

bloktilskuddet på 3,6 mia. i 2014 fra den danske stat,

ikke påvirkes af den økonomiske udvikling i Grønland, men reguleres årligt

med stigningen i det generelle pris- og lønindeks på den danske finanslov.

Indtægterne fra partnerskabs- og fiskeriaftaler med EU er heller ikke konjunk-

turafhængige (226 mio. kr. i 2013).

Bloktilskuddet udgør ca. 60 pct. af

landskassens indtægter.

Finansloven for

2014

og budgetoverslagene for årene frem til 2017 rummer

omtrentlig

balance

på drifts- og anlægsbudgettet. Det forudsætter, at de sam-

lede udgifter realt holdes i ro, hvilket vil kræve en meget fast styring. Niveauet

for de offentlige udgifter i Grønland er dog så højt, at det må anses for muligt,

skriver Nationalbanken.

På lidt længere sigt får Grønland en udfordring, når de store fødselsårgange

fra 1960’erne og 70’erne nærmer sig eller når pensionsalderen. Økonomisk

Råd har beregnet en finansindikator, som viser, at der er behov for en fast-

holdt

opstramning

af finanspolitikken med ca. 1 mia. kr., hvis den offentlige

gæld som andel af BNP ikke skal stige frem til 2040. Det er samme størrel-

sesorden som Selvstyrets provenu fra direkte skatter, så det er en ret stor op-

stramning. Skal opstramningen ske på indtægtssiden, vil det kræve et bredere

erhvervsgrundlag end det nuværende, fx knyttet til råstofudvinding.

Grønland har et gunstigt udgangspunkt, da den

offentlige bruttogæld

er be-

skeden, 600 mio. kr. eller

ca. 5 pct. af BNP.

Det hører dog med, at erhvervsdrivende aktieselskaber ejet af Selvstyret har

bruttogæld på ca. 3 mia. kr.,

et tal der vil stige i de kommende år, bl.a.

som følge af modernisering af flåden i Royal Arctic Line og bygning af en ny

containerhavn i Nuuk.

5. Fiskeri

Mulighederne for at udvide fiskeriet på en bæredygtig måde er begrænsede.

Den vigtigste art i fiskeriet er

rejer.

Fiskeriet følger den biologiske rådgivning

og er certificeret som bæredygtigt. Alligevel har kvoterne været faldende i de

senere år. Hovedårsagen er formentlig klimaændringer, da rejerne fiskes sta-

digt længere mod nord.

6/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fiskeriet af

hellefisk

er steget svagt i de senere år, hvilket især afspejler stør-

re fangster i det indenskærs fiskeri i fjorde og tæt på kysten. Biologerne ud-

trykker bekymring for, om dette fiskeri er bæredygtigt.

Der er stigende forekomst af

torsk

i farvandene ved Vestgrønland, men bio-

logerne tilråder forsigtighed med direkte fiskeri herpå, så der kan opbygges en

gydebestand i de grønlandske farvande.

Mulighederne for at udvide det samlede fiskeri efter de traditionelle arter må

alt i alt anses for

begrænsede,

men der vil til stadighed ske forskydninger

mellem fiskeriet af de enkelte arter. Selv om de grønlandske farvande er vidt-

strakte, kender biologerne i alle væsentlige hovedtræk forekomsterne af fisk

og skaldyr.

Klimaændringerne

har imidlertid betydet, at

makrel,

og muligvis også andre

stimefisk, i en periode om sommeren kan findes i stort tal i grønlandsk far-

vand. I 2013 var der et forsøgsfiskeri på ca. 60.000 tons makrel, og i 2014 er

kvoten for dette fiskeri øget til 100.000 tons. Fiskeriet er ensidigt fastlagt fra

grønlandsk side med henblik på at blive anerkendt som kyststat og dermed få

del af den fælles kvote for makrel i Nordatlanten.

Denne kvote deles fra og med 2014 mellem EU, Norge og Færøerne. Omfan-

get af forsøgsfiskeriet har fået de nuværende kvotelande til at forbyde lande-

nes fartøjer at tage del i fiskeriet af makrel ved Grønland. Det er uklart, hvor-

dan problemet bliver løst. Der er en risiko for, at makrellen bliver overfisket,

da kvoten i forbindelse med aftalen med Færøerne blev sat op og overstiger

den biologiske rådgivning uanset størrelsen af det grønlandske fiskeri.

Såfremt konflikten om makrel finder en løsning, der indebærer en grønlandsk

kvoteandel, har makrelfiskeriet mulighed for at give et solidt vækstbidrag til

den grønlandske økonomi. Makrelfiskeriet er i 2014 pålagt en afgift, som på

finansloven med senere ændringer er indtægtsført med 95 mio. kr. Hvis ind-

tægtsmålet ikke bliver nået, vil det bidrage til at skabe et underskud på de of-

fentlige finanser i 2014.

6. Råstofudvinding

Udvinding af råstoffer er den mest realistiske mulighed for at udvide det grøn-

landske erhvervsgrundlag.

Et højt omkostningsniveau, i overkanten af det danske, en geografisk meget

spredt befolkning med dertil hørende smådriftsulemper, høje transportom-

7/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kostninger og ikke mindst et lavt uddannelsesniveau gør det vanskeligt at ud-

vikle internationalt konkurrencedygtige traditionelle erhverv. Derfor er råstof-

udvinding vigtig.

Uddannelsesniveauet

er lavt, men stigende. I 2012 havde mere end halvde-

len af befolkningen mellem 25 og 59 år ingen formel uddannelse ud over fol-

keskolen. Det er uden tvivl det største strukturproblem i Grønland. En mulig-

hed for beskæftigelse ved råstofaktiviteter kan give et vigtigt bidrag til at højne

uddannelsesniveauet.

I 2010 og 2011 var der en betydelig efterforskning af

olie

og andre kulbrinter i

farvandene ved Vestgrønland. Efterforskningsomkostningerne udgjorde ca. 5

mia. kr., som indgår som en del af investeringerne i olie- og mineralefterforsk-

ning i nationalregnskabet. Der blev fundet spor af kulbrinter, men utilstrække-

ligt til kommerciel udnyttelse. Siden er der ikke udført efterforskningsboringer i

grønlandsk farvand, men selskaberne har dog ikke opgivet deres licenser. I

stedet er aktiviteten sat på vågeblus.

Udvinding af kulbrinter fra tjæresand og fra undergrunden via fracking andre

steder i verden har mindsket selskabernes interesse for kulbrinter fra områder

med meget høje efterforsknings- og udvindingsomkostninger, som det er til-

fældet ved en miljømæssig forsvarlig udvinding i de grønlandske farvande.

Der er aktuelt ikke minedrift i Grønland. I 2013 lukkede den eneste aktive mi-

ne, en guldmine i Sydgrønland med ca. 80 ansatte, efter nogle års drift med

underskud det meste af tiden.

For de

mineralske råstoffer

har der imidlertid været en betydelig efterforsk-

ningsaktivitet i en årrække, og i forlængelse af efterforskningen har Grønland

givet udvindingstilladelser til to projekter, dels et stort

jernprojekt

ved Nuuk-

fjorden, dels et mindre

rubinprojekt.

Det betyder dog ikke, at projekterne er

på skinner. Der mangler at blive færdiggjort såkaldte Impact Benefit Agree-

ments, IBA-aftaler, og ikke mindst leder selskaber med udvindingstilladelser

efter investorer til at finansiere projekterne.

Der er yderligere et selskab, der har indgivet en ansøgning om tilladelse til at

udvinde såkaldt

sjældne

jordarter i Sydgrønland.

Generelt er efterforskningsaktiviteten trappet ned i de seneste par år. Hoved-

årsagen er formentlig, at mange råstofpriser er

faldet

fra et meget højt niveau

i 2010-11,

jf. figur 4,

og at nye miner er igangsat, eller ved at blive det, andre

steder i verden.

8/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det har hos nogle iagttagere ført til en bekymring for, om vinduet for etable-

ring af nye miner er ved at blive lukket for en tid.

Figur 4.

Metalpriser på metalbørsen i London

Anm.: Sammenvejning af priserne på aluminium, kobber, bly, nikkel, tin og zink.

Kilde: Grønlands Statistik

I den forbindelse nævnes det stadigt oftere, at det kan blive nødvendigt at

nedsætte investorernes risiko ved de pågældende projekter, fx via offentlige

investeringer i infrastruktur, som ikke har nævneværdig nytte, når den pågæl-

dende mine er tømt. Set med

investorøjne

er det selvfølgelig attraktivt, hvis

Selvstyret eller den danske stat påtager sig noget af risikoen ved et projekt

uden at få andet end en marginal del i det forventede afkast.

7. Rapporten ”Til gavn for Grønland”

februar 2014

offentliggjorde et udvalg nedsat af Københavns Universitet og

Universitet i Nuuk med Minik Rosing som formand rapporten ”Til gavn for

Grønland”.

Den påpeger bl.a., at udvinding af mineralske råstoffer

ikke

vil kunne sikre, at

Grønland bliver økonomisk uafhængigt af Danmark. Selvstyreloven indebæ-

rer, at halvdelen af de årlige grønlandske indtægter i form af selskabsskatter

og royalties fra udvinding af råstoffer ud over en bagatelgrænse skal modreg-

nes i bloktilskuddet.

9/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapporten har vakt betydelig opsigt i Grønland, men resultatet kan næppe an-

fægtes.

Den meget omtalte planlagte jernmine i bunden af Nuukfjorden var oprindeligt

af selskabet beregnet at give 28 mia. kr. til Selvstyret i selskabsskatter og

royalties over en periode på 15 år, dvs. 2 mia. kr. årligt i gennemsnit. Dette

provenu vil derfor nedbringe bloktilskuddet med ca. 1 mia. kr. årligt.

Skønnet forudsætter vel at mærke, at der ikke opstår ubehagelige overraskel-

ser i forbindelse med projektet. Der skal derfor permanent være en række så-

danne storskalaprojekter i gang, før bloktilskuddet går i nul. Den nuværende

lave efterforskningsaktivitet er i den forbindelse et dårligt tegn for fremtiden.

Udvinding af mineralske råstoffer vil kunne mindske den økonomiske afhæn-

gighed af Danmark, men indtægter, der indebærer ophør af det danske blok-

tilskud er ikke sandsynlige uden udvinding af olie og gas.

Med venlig hilsen

Niels Hoffmeyer / Agnete Nielsen

10/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1.

11/11