PRESSEMEDDELELSE
Nuuk og København, d. 9. juli 2014
Uran i Grønland: Kontroversiel lovændring stækker borgernes rettigheder
I midten af juni foreslog den grønlandske regering, Naalakkersuisut, ændringer i Råstofloven, der
undergraver borgernes ret til aktindsigt i sager om uranudvinding og anden minedrift i Grønland
[1]. Forslaget ventes fremlagt til vedtagelse ved Landstingets, Inatsisartuts, efterårssamling.
Avataq, Det Økologiske Råd, NOAH og Vedvarende Energi advarer mod denne kontroversielle
beslutning, der i strid med Aarhus-konventionen vil reducere borgernes adgang til miljøinformation,
deres inddragelse i beslutningsprocesserne, og deres mulighed for retslig efterprøvning og
klageadgang.
Mikkel Myrup, formand for Avataq udtaler:
”Grønlandske og danske politikere har forsvaret ophævelsen af uranforbuddet med, at Grønland
indfører de højeste miljøstandarder for uranudvinding i verden. Dette klinger hult, når
Naalakkersuisut nu vil give afkald på at følge Aarhus-konventionens bestemmelser.”
Forslaget om at fjerne aktindsigt blev fremsat samtidig med en ekspert-workshop i Nuuk, der skulle
forberede den fremtidige lovgivning på uranområdet [2]. Deltagerne har hidtil været
hemmeligholdt, men nu er det kommet frem, at repræsentanter for det australske mineselskab,
Greenland Minerals and Energy, GME, der ejer det enorme Kuannersuit/Kvanefjeld
uranmineprojekt, har deltaget i workshoppen [3]. Den danske forskningsinstitution, DIIS, stod for at
lede workshoppen, som var hermetisk lukket for offentligheden.
Bo Normander, formand for Det Økologiske Råd udtaler
”Det er uhørt, at et kontroversielt mineselskab som GME deltager direkte i en hemmelig
lovgivningsproces, hvortil repræsentanter for civilsamfundet er forment adgang. Det vil klæde den
grønlandske regering at involvere uafhængige eksperter og repræsentanter fra civilsamfundet i
planlægningen af reguleringen af uranminedriften.”
”Samtidig undrer vi os over, at DIIS som en uafhængig forskningsinstitution, har involveret sig i at
organisere dette seminar, uden at sørge for en tilstrækkeligt bred sammensætning af deltagere”.
For nylig kom det frem, at Kuannersuit-projektets malmkoncentrationsanlæg i løbet af minens
levetid vil kunne producere op mod 900 millioner tons giftigt affald. Hertil kommer snesevis af
millioner tons stærkt radioaktivt affald fra raffinaderiet [4]. Dette skal ses i lyset af, at der ikke
hidtil er blevet ryddet op efter nogen uranmine i verden på en forsvarlig måde.
1