PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønlandsudvalget 2013-14
GRU Alm.del Bilag 63
Offentligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14:04

2 ÅR EFTER STARTEN PÅ

NAKUUSA

ELSE CHRISTENSEN

KØBENHAVN

2014

SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA

Afdelingsleder: Anne-Dorthe Hestbæk

Afdelingen for børn og familie

ISSN: 1396-1810

e-ISBN: 978-87-7119- 228-5

Layout: Hedda Bank

Forsidefoto: Polfoto

Netpublikation

Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

Tlf. 33 48 08 00

[email protected]

www.sfi.dk

SFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLD

FORORD

RESUMÉ

INDLEDNING

Youth Forum i oktober 2011

SFI’s første rapport: NAKUUSA – vi vil og vi kan

SFI’s anden rapport: Ung i det grønlandske samfund

SFI’s tredje rapport: 2 år efter starten på NAKUUSA

SFI’s sidste rapport, der følger NAKUUSA

DE UNGE I DENNE UNDERSØGELSE

Alder, skoleklasse og uddannelse

Bopæl

Familieforhold og bolig

Popularitet og venner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Drømme om fremtiden

Ændringer fra 2011 til 2013

DE UNGES OPMÆRKSOMHED PÅ SOCIALE FORHOLD

Vigtigt, at unge tager del i debatten

Har også i 2013 en nogenlunde viden

De unge har deres viden fra flere forskellige kilder

Sociale forhold, som de unge ser

Tidligt forbrug af cigaretter, hash og alkohol

Forældres brug af alkohol og hash

Seksuelle overgreb

Druk og kriminalitet

Svag skolegang, ingen uddannelse og intet arbejde

Unges psykiske vanskeligheder

Unge hjælper unge

Sammenfatning

SOCIALE PROBLEMER, DER SKAL GØRES NOGET VED

Problemfyldt brug af alkohol, cigaretter og hash

Seksuelle overgreb

Individuelle problemer

Sammenfatning

HVEM HAR ANSVARET FOR AT HANDLE

SAMMENFATNING

Svar på de fem spørgsmål

RELEVANT LITTERATUR

SFI-RAPPORTER SIDEN 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORORD

Gennem de senere år har man i Grønland i stigende grad været opmærk-

som på børns rettigheder, specielt de rettigheder, der er formuleret i

FN’s børnekonvention. Departementet for Familie og Justitsvæsen,

Grønlands Selvstyre samt UNICEF Danmark gennemfører således i fæl-

lesskab projektet NAKUUSA, der sigter på at forbedre børns vilkår og

sikre deres grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med FN’s

Børnekonvention.

Projektet NAKUUSA løber fra 2011 til 2015. Det indeholder en

række aktiviteter, som fx Børnetopmøde i Ilulissat, etablering af et Bør-

nepanel og årlig deltagelse i eksisterende begivenheder, eksempelvis Bar-

nets dag og Børnekonventionens fødselsdag. En del af projektet under-

søger børn og unges viden om og holdning til sociale muligheder og so-

ciale vanskeligheder. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

udarbejder hvert år en mindre rapport om de unges viden og holdninger.

Rapporternes formål er blandt andet at bidrage til debat om de emner

som fx selvværd, tilknytning og opdragelse, fritid, overgreb og misbrug,

samt seksualitet, der bliver belyst, i NAKUUSAs aktiviteter.

Arnavaraq Jørgensen fra UNICEF Danmark og Klaus Møller fra

Departementet for Familie og Justitsvæsen takkes for godt samarbejde

undervejs.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapporten er udarbejdet af seniorforsker, mag.art. Else Chri-

stensen. Cand.jur. Inger Koch-Nielsen, tidligere forskningsleder ved SFI,

har været ekstern referee på rapporten.

Undersøgelsen er iværksat på foranledning af UNICEF Dan-

mark og Departementet for Familie og Justitsvæsen.

København, maj 2014

AGI CSONKA

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESUMÉ

Gennem de senere år har man i Grønland arbejdet på at sikre børns ret-

tigheder, specielt de rettigheder, der er formuleret i FN’s børnekonventi-

on. Departementet for Familie og Justitsvæsen, Grønlands Selvstyre

samt UNICEF Danmark gennemfører således i fællesskab projektet

NAKUUSA, der sigter på at forbedre børns vilkår og sikre deres grund-

læggende rettigheder i overensstemmelse med FN’s Børnekonvention.

En del af dette arbejde handler om at arbejde for, at børn skal have viden

om sociale muligheder og sociale vanskeligheder. Projektet løber fra

2011 til 2015 og SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd udar-

bejder i alt fire rapporter, der følger denne del af NAKUUSA.

Denne rapport er den tredje af de fire rapporter. Rapportens

hovedspørgsmål er, om der er sket ændringer med hensyn til viden om

og holdning til sociale spørgsmål for en gruppe unge, der i 2011 deltog i

Youth Forum i Ilulissat i Grønland.

Siden 2011 har der i forbindelse med projektet NAKUUSA fo-

regået en række aktiviteter, der sigter på at involvere unge mere i debat

om sociale spørgsmål, herunder at de får en bedre viden om sociale for-

hold og mere aktivt forholder sig til spørgsmål om sociale muligheder og

sociale problemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER

Der er ikke sket ændringer med hensyn til, hvad de unge selv mener, de

ved om sociale muligheder og sociale problemer. Der er dog den bias, at

en forudsætning for at deltage i Youth Forum var såvel viden om som

interesse for sociale forhold. De unge, der deltog i Youth Forum, har

derfor formentlig allerede i 2011 haft en større viden end deres jævnald-

rende. Der er dog sket den ændring, at de unge i 2013 anfører langt flere

kilder til deres viden.

Der er ikke sket nogen ændringer med hensyn til, hvor meget de

unge taler om sociale problemer. Cirka hver fjerde ung finder det svært

at tale om sociale problemer og taler kun sjældent om dem – det gælder

både i 2011 og i 2013.

De unge har stort set samme prioritering af alvoren af sociale

problemer i 2011 og i 2013. De nævner unges tidlige start med forbrug af

cigaretter, hash og alkohol samt forældres brug af alkohol og hash som

de største problemer. Dernæst kommer seksuelle overgreb mod børn

samt druk og kriminalitet. I 2013 er der dog flere unge, der nævner det

som et problem, at der er mange unge, der ikke får nogen erhvervsud-

dannelse efter folkeskolen.

Både i 2011 og i 2013 fremhæver de unge, at ansvaret for at

handle med henblik på at få løst de sociale problemer først og fremmest

ligger hos forældrene. Det er de færreste unge, der mener, at ansvaret

ligger hos landspolitikere eller kommunalpolitikere. I 2011 mener mange

unge desuden, at politiet har et stort ansvar for at handle, mens de unge i

2013 i højere grad mener, at unge selv har et ansvar, ligesom de i højere

grad peger på et ansvar hos psykologer, skoler samt ansatte i departe-

menter og kommuner.

PERSPEKTIVER

En forsigtig tolkning af undersøgelsens resultater tyder på, at de unge ser

det at have ansvar for at løse sociale problemer som noget, der i høj grad

er knyttet til konkrete personer. De ser det ikke som et ansvar, der er

knyttet til et lands struktur, organisation eller politiske ledelse.

Det kan derfor være relevant i højere grad at dreje de unges op-

mærksomhed i retning af, at de i højere grad bliver opmærksomme på

samspillet med samfund og individer, så det bliver muligt også at anvise

politiske reformer og beslutninger som en del af løsningen af eventuelle

vanskeligheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Undersøgelsens resultater må læses med det forbehold, at det

kun er ganske få unge, som er indgået i undersøgelsen. Undersøgelsen

handler om unge, der deltog i Youth Forum, den siger ikke noget gene-

relt om alle unge.

GRUNDLAG

Undersøgelsen bygger på et spørgeskema med lukkede svarmuligheder.

•

Skemaet blev besvaret af 37 unge af 39 unge, der deltog i Youth Fo-

rum i 2011

Samme skema blev besvaret i 2013 af 28 unge, der alle havde delta-

get i Youth Forum i 2011.

De unge har fået stillet samme spørgsmål under Youth Forum i 2011 og

i 2013 med henblik på at undersøge, om der er sket ændringer i de unges

svar.

Rapporten skal læses med det udgangspunkt, at der var 37 unge

(af de 39 unge, der deltog i Youth Forum), der besvarede spørgsmålene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 1

INDLEDNING

Denne rapport er den tredje i rækken af i alt fire rapporter, hvor SFI –

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd følger arbejdet i projektet

NAKUUSA (på dansk: Lad os være stærke).

Mange børn i Grønland har et svært liv (Christensen, Kristensen

& Baviskar, 2009) – det kan både være på grund af forældrenes livsstil (fx

med et stort forbrug af alkohol eller hash), omsorgssvigt, konflikter med

jævnaldrende og børnenes egen livsstil, der også kan indeholde skadelige

elementer.

Aktuelt er det grønlandske samfund meget optaget af at ændre

forholdene og af at opbygge bedre livsvilkår for børn og unge.

NAKUUSA er en del af dette arbejde. Projektets formål er at forbedre

børns vilkår og at sikre deres grundlæggende rettigheder i overensstem-

melse med FN’s Børnekonvention.

NAKUUSA gennemføres af Departementet for Familie og Ju-

stitsvæsen, Grønlands Selvstyre og UNICEF Danmark. Projektet blev

påbegyndt i januar 2011 og forventes at slutte i 2015. NAKUUSA består

af en række aktiviteter, der skal sikre, at børns vilkår og rettigheder styr-

kes i Grønland. Såvel de afsluttede, de igangværende og de fremtidige

projekter er beskrevet på projektets hjemmeside www.nakuusa.gl, hvor

der både er en grønlandsk og en dansk tekst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NAKUUSAs overordnede formål er, at børns vilkår og rettighe-

der skal styrkes. For at det skal lykkes, har man opstillet fire hovedområ-

der for arbejdet (www.nakuusa.gl). De fire hovedområder er:

•

Holdningsbearbejdelse og socialt ansvar

Gennemgang af lovgivningen på børneområdet

Styrkelse af frivilliges rolle

Styrkelse af evalueringspraksis.

Denne rapport ligger inden for hovedområdet holdningsbearbejdelse og

socialt ansvar, idet den undersøger børn/unges viden om og holdning til

sociale muligheder og sociale vanskeligheder.

NAKUUSAs arbejde tager udspring i FN’s Børnekonvention.

Projektet har visioner om, at børn og unge skal have større kendskab til

deres rettigheder, at forældre skal støttes, så de på bedste vis tager ansvar

for deres børn, samt at samfundet skal sikre de bedst tænkelige vilkår for

børn og unges opvækst og udvikling (www.nakuusa.gl).

For at fremme sine formål ønsker NAKUUSA blandt andet at

få mere debat og diskussion om Grønlands børn og unge. Dette ønske er

en del af baggrunden for den foreliggende rapport og for de tre øvrige

SFI-rapporter om NAKUUSAs arbejde.

YOUTH FORUM I OKTOBER 2011

Den første store aktivitet i projektet NAKUUSA var et børnetopmøde –

Youth Forum – som blev afholdt i Ilulissat i oktober 2011. Man ønskede,

at deltagerne i topmødet skulle være cirka 40 unge i alderen 13-15 år fra

alle dele af Grønland.

I løbet af 2011 blev børn/unge i alderen 13-15 år via opslag

samt informationer via nettet og i pressen opfordret til at melde sig til at

deltage. Kriteriet for at kunne deltage i Youth Forum var, at de unge alle-

rede ved markeringen af ønsket om at deltage i topmødet skulle have

gjort sig nogle tanker om børn og unges forhold, ligesom de i tilmeldin-

gen kort skulle beskrive, hvad de tænkte. Tilsvarende skulle de redegøre

for, hvad der var deres begrundelse for, at de gerne ville deltage, og for,

hvilke tanker de gjorde sig om børn og unges vilkår. Endelig var det et

ønske, at de unge skulle have gjort sig nogle overvejelser over, hvordan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de ville viderebringe erfaringerne fra topmødet, når de kom hjem efter

mødet. Det sidste var, fordi arbejdet var planlagt til at skulle vedkomme

alle børn/unge i Grønland, hvorfor man ville sikre sig, at tankerne, ide-

erne og diskussioner fra mødet kom ud i landet. 149 børn/unge tog

imod opfordringen og meldte sig – det svarer til cirka 6 pct. af alle 13-15-

årige i Grønland.

Ud over de individuelle begrundelser for et ønske om at deltage

og de krav om interesse, der blev stillet, var der yderligere det kriterium,

at topmødet skulle gennemføres med unge fra hele Grønland, dvs. med

børn/unge fra såvel byer som bygder i alle fire store kommuner. Det

betød, at man var nødt til at udvælge deltagerne, så de så bredt som mu-

ligt kunne dække hele landet.

For de unge, som levede op til kriterierne for deltagelse, blev der

derfor udvalgt unge fra alle dele af Grønland (byer og bygder), således at

deltagerkredsen havde kontakt med alle kommuner. Selvom der selvføl-

gelig ikke på nogen måde var tale om en repræsentativ udvælgelse, var

hele Grønland dækket af deltagerkredsen. I alt 39 børn/unge kom til at

være med i Youth Forum.

SFI’S FØRSTE RAPPORT: NAKUUSA – VI VIL OG VI KAN

Med udgangspunkt i hovedområdet om holdningsbearbejdelse og socialt

ansvar blev de unge bedt om at udfylde et spørgeskema om deres hold-

ning til og viden om sociale spørgsmål. Skemaet blev udfyldt af de unge

som en del af ugens program.

I alt 37 af de unge udfyldte spørgeskemaet. Blandt disse 37 var

der 22 piger og 15 drenge – forskellen afspejler blandt andet, at der var

langt flere piger end drenge, der søgte om deltagelse i Youth Forum og

blev optaget.

På baggrund af de udfyldte spørgeskemaer blev der udarbejdet

en rapport (Christensen, 2012), som redegjorde for de 37 unges viden

om og holdninger til sociale muligheder og (især) sociale problemer,

hvorvidt de unge talte med jævnaldrende om sociale problemer, samt de

unges vurdering af problemerne (hvor alvorlige, de unge mener, proble-

merne er), hvilket problemer der bør gøres noget ved, og hvem der har

ansvaret for at gøre noget. Desuden blev der indhentet informationer, så

der kunne gives en kort beskrivelse af de unge selv og deres familier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapporten formidler resultaterne fra børnetopmødet. Der er så-

ledes ikke tale om udsagn, som kan læses som dækkende for alle

børn/unge i Grønland. Resultaterne dækker kun de 37 unge, der har ud-

fyldt spørgeskemaet. Det skal i den forbindelse understreges, at rappor-

ten ikke gengiver private erfaringer eller indeholder personlige oplysnin-

ger. De unge er udelukkende spurgt om deres viden og deres holdning,

ikke om deres egne erfaringer. Rapporten er tilgængelig på www.sfi.dk og

kan udskrives.

SFI’S ANDEN RAPPORT: UNG I DET GRØNLANDSKE

SAMFUND

I oktober 2012 blev der indsamlet data til en ny rapport i forbindelse

med NAKUUSA. I alt 373 unge fra de tre ældste klasser i fire skoler i

byer og to skoler i bygder fra alle fire kommuner blev bedt om at udfylde

et spørgeskema med stort set samme indhold som det skema, de unge fra

Youth Forum havde udfyldt. Ligesom i forbindelse med den første rap-

port med unge, der havde deltaget i Youth Forum, var der en stor del af

de unge, der angav, at de fandt det vigtigt, at unge var med i debatten om

sociale problemer, samtidig med at det var de færreste unge, der havde

talt med andre unge om problemerne.

De unge var desuden karakteriserede ved, at de i høj grad havde

en normativ viden om sociale problemer. Det vil sige, at deres viden

primært handlede om, hvad der var rigtig og forkert adfærd, og ved et

ønske om, at folk begyndte at opføre sig anderledes, mens der kun i

mindre grad blev formuleret en viden om indholdet i og konsekvenserne

af den adfærd, der blev karakteriseret som ”forkert”. Et eksempel var det

forhold, at mange forældre (efter de unges opfattelse) havde alkoholpro-

blemer, og at dette blev karakteriseret som et socialt problem, samtidig

med at det var sparsomt, hvad der blev formuleret om den betydning,

forældres alkoholproblemer kunne have for deres børn. De unge har

formentlig alligevel vidst en hel del om betydningen. I undersøgelsen

tolkes svarene som et udtryk for, at de ikke har været vant til at tale om

sådanne forhold.

De unge mente, der var mange sociale problemer, som det var

vigtigt, der blev gjort noget ved. De udpegede markant forældrene som

dem, der var ansvarlige for, at der skete noget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapporten udkom i foråret 2013 og er tilgængelig på www.sfi.dk,

hvorfra den kan udskrives.

SFI’S TREDJE RAPPORT: 2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA

Den foreliggende rapport, som er den tredje i rækken af rapporter, som

følger projektet NAKUUSA, er en opfølgning af svarene fra de unge på

Youth Forum. Målet er at undersøge, om der er sket ændringer i de un-

ges viden og vurderinger.

I efteråret 2013 blev der igen taget kontakt til de 37 unge, der

havde udfyldt et spørgeskema på Youth Forum. Kontakten blev taget af

Departementet for Familie og Justitsvæsen, som har haft forbindelse

med de unge, og som har de unges navne og adresser (SFI har ikke haft

adgang til navne og adresser).

Det viste sig, at en del af de unge var flyttet siden Youth Forum

i Ilulissat. Nogle var flyttet sammen med forældrene, og man havde ikke

den nye adresse, andre var flyttet til Danmark uden forældrene (muligvis

på efterskole). Det lykkedes at få kontakt med 28 af de oprindelige 37

unge, og disse 28 unge udfyldte alle et nyt spørgeskema.

Blandt de 28 unge, der deltog i opfølgningen efter Youth Forum,

var der 19 piger og 9 drenge. Der er således 3 piger og 6 drenge, som det

ikke er lykkedes at få med i opfølgningen.

OPFØLGNINGENS FORMÅL

Opfølgningen ser på, om der er sket ændringer i de unges viden og hold-

ninger siden afholdelsen af Youth Forum i oktober 2011. Specielt under-

søges det:

•

Om de unge i dag mener, de har en bedre viden om sociale mulig-

heder og problemer, end de havde i 2011

Om de unge i dag i højere grad taler om sociale problemer

Hvordan de unge i dag vurderer sociale problemer, om der er sam-

me prioritering af problemernes sværhedsgrad

Om de unge i dag har samme vurdering af, hvilke sociale problemer

der bør gøres noget ved

Hvem de unge i dag mener primært har ansvaret for at handle, så

problemerne kan blive afhjulpet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Da der er så få unge med i undersøgelsen, kan der kun blive tale om en

deskriptiv analyse, der fokuserer på, hvordan de unge i dag svarer, sam-

menlignet med dengang de deltog i topmødet.

De unges svar er ikke desto mindre et signal om, hvordan de

unge tænker i dag i forhold til for 2 år siden. Et forbehold er dog, at det

ikke er alle de unge, der deltog i Youth Forum, der også besvarer det nye

spørgeskema.

Det skal understreges, at alle resultater kun kan betragtes som

dækkende for de 28 unge, der udfyldte det seneste spørgeskema i efter-

året 2013.

METODE

De unge udfyldte et tilsendt spørgeskema eller blev interviewet telefonisk

af en medarbejder fra Departementet for Familie og Justitsvæsen.

Skemaet var en lettere forkortet udgave af det skema, der blev

anvendt på Youth Forum. Der var således spørgsmål om de unges egen

vurdering af deres viden om sociale muligheder og problemer, i hvilket

omfang de talte med andre om sociale problemer, hvad de i særlig grad

ser som sociale problemer for unge i Grønland, hvilke problemer de me-

ner, der bør gøres noget ved, og hvem der har ansvaret for at gøre noget.

Desuden var der nogle spørgsmål, der kunne klargøre de unges egne

forhold med hensyn til uddannelse og ønsker for fremtiden samt deres

forældres sociale forhold.

Der var ikke nogen spørgsmål om de unges egne erfaringer med

hensyn til sociale problemer. Der blev udelukkende spurgt om deres vi-

den, vurderinger og holdninger.

SFI’S SIDSTE RAPPORT, DER FØLGER NAKUUSA

Den samledes serie af rapporter afsluttes med en fjerde og sidste rapport,

der forventes at udkomme i 2015. Der vil her være tale om en rapport,

der bygger på stort set samme spørgeskema, der sendes til elever i de tre

ældste klasser på forskellige skoler fra alle dele af Grønland.

I lighed med den foreliggende rapport er det målet at undersøge,

om der er sket ændringer i almindelige skoleelevers holdninger og vurde-

ringer med hensyn til sociale problemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 2

DE UNGE I DENNE

UNDERSØGELSE

I alt 28 af de 37 unge, der udfyldte et spørgeskema, da de deltog i Youth

Forum i 2011, har også deltaget i denne undersøgelse. Det er ikke nogen

stor andel af de unge, der har deltaget begge gange – i alt 76 pct. af de

unge, der udfyldte et spørgeskema under Youth Forum, udfyldte også

denne undersøgelses spørgeskema.

Ifølge medarbejderne fra NAKUUSA skyldes den lave andel af

unge, der deltog begge gange, at der for en del unge havde været en ræk-

ke flytninger, og at man ikke havde de unges seneste adresse.

For at undersøge, om det er en tilfældig del af de unge fra Youth

Forum, der deltager begge gange, sammenholdes oplysninger om alder

og skoleklasse, bopæl, familieforhold, socialt netværk, venner fra skolen,

popularitet, uddannelsesplaner og drømme om fremtiden. Disse oplys-

ninger karakteriserer de unge på en række områder og gør det dermed

sandsynligt, at man kan sammenligne svarene fra de unge i denne under-

søgelse med svarene fra de unge, der deltog i Youth Forum.

Undersøgelsens mål er at få et signal om, i hvilket omfang det er

muligt at tale om ændringer i de unges viden om og holdning til sociale

problemer, herunder at se på, om der kan være svar knyttet til bestemte

grupper unge, eller om svar og reaktioner kan antages at være fordelt

tilfældigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ALDER, SKOLEKLASSE OG UDDANNELSE

De unge, der deltog i den første undersøgelse, fordelte sig på den måde,

at 11 var født i 1996, 19 var født i 1997, og 8 var født i 1998. De unge,

der udfyldte denne undersøgelses spørgeskema, fordeler sig lidt anderle-

des, idet 7 er født i 1996, 12 er født i 1997, og 8 er født i 1998.

Det fremgår, at det især er de ældste børn, der er faldet fra un-

dersøgelsen, mens specielt de yngste fortsat deltager. Dette svarer til op-

lysningen om, at der primært er tale om, at de unge er flyttet og ikke har

kunnet findes, idet unge, der fx er på efterskole i Danmark, eller som er

gået i gang med en uddannelse, oftere vil være flyttet. 15 af de 28 unge,

der har udfyldt spørgeskemaet, går ikke længere i skole. Af de resterende

går 1 ung i 9. klasse, og 12 unge går i 10. klasse.

De unge, der ikke længere går i skole, oplyser alle, at de er gået i

gang med en uddannelse. I alt 19 af de unge har allerede planer for deres

videre uddannelse, 7 har endnu ikke helt klare planer, men regner med, at

de får det, mens kun 2 unge endnu ikke har nogen planer. Sammenlignet

med forholdene for jævnaldrende unge i Grønland er det en ekstraordi-

nært stor del af de unge, der har planer om en uddannelse eller allerede

er i gang med en uddannelse.

BOPÆL

Langt de fleste af de unge, der er med i denne undersøgelse, bor i Qaasu-

itsup Kommunia. Det samme var tilfældet i 2011, se tabel 2.1.

TABEL 2.1

Unge i undersøgelsen fordelt efter bopælskommune særskilt for undersøgelses-

år. Antal.

Kommune

Qaasuitsup Kommunia

Qeqqata Kommunia

Kommuneqarfik Sermersooq

Kommune Kujalleq

I alt

Antal 2011

Antal 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De unge, som ikke er med i den fortsatte undersøgelse, og hvor

NAKUUSA ikke har haft den aktuelle adresse, er i høj grad unge fra

Kommuneqarfik Sermersooq.

I 2011 var der 28 unge, der boede i en by, og 10 unge, der boede

i en bygd. I 2013 finder vi, at i alt 20 af de deltagende unge bor i en by,

mens 7 unge bor i en bygd (og én ung har ikke oplyst, om vedkommende

bor i en by eller en bygd). Det betyder, at der fortsat er nogle unge fra

bygder, der er med i undersøgelsen.

FAMILIEFORHOLD OG BOLIG

I 2011 var der 32 unge af 36 unge i undersøgelsen, som i spørgeskemaet

havde oplyst bopæl, der boede sammen med en eller begge forældre,

mens 3 boede på skolehjem, og 1 boede på en døgninstitution.

I 2013 finder vi, at 17 af de unge oplyser, at de bor sammen med

begge deres forældre. 2 bor sammen med deres mor og hendes mand, 1

bor hos en mor, som er enlig, og 1 bor hos en enlig far. Det vil sige, at

der samlet er 21 af de nu 28 unge, der i 2013 bor sammen med en eller

begge forældre.

1 ung oplyser at bo hos noget familie, 3 bor på skolehjem (børn

fra bygder bor ofte på skolehjem i en by, mens de afslutter deres skole-

gang i folkeskolen), 2 bor i egen bolig, og 1 bor på en anden måde (ikke

oplyst hvordan).

Bortset fra de 2 unge, som i 2013 bor i egen bolig, er der er såle-

des ikke de store ændringer med hensyn til, hvordan de unge bor.

Det ringe omfang af ændringer gælder også for oplysningerne

om forældrenes arbejdsforhold. I 2011 var der 29 unge, hvis mor havde

et arbejde, og 30 unge, hvis far havde et arbejde. I 2013 gælder det, at 23

af de 28 unge oplyser, at deres mor har et arbejde, mens 30 oplyser, at

deres far har et arbejde.

Det fremgår, at der ikke er nogen tydelige forskelle mellem de

unge, der deltog i såvel 2011 som 2013. I begge tilfælde er der tale om

rimeligt velfungerende unge fra rimeligt velfungerende familier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

POPULARITET OG VENNER

For at finde ud af, hvad der i særlig grad lægges vægt på, når unge skal

vurdere, hvad der betyder noget for, om man er populær blandt jævnald-

rende, er der både i 2011 og i 2013 stillet en række spørgsmål om, hvad

der betyder noget for, om man er populær eller ej. Se tabel 2.2, hvor sva-

rene henholdsvis i 2011 og 2013 er oplyst i procenter, og hvor udsagnene

om, hvad der betyder noget for populariteten, er anført i rækkefølge efter,

hvor der er givet flest, næstflest osv. positive svar i 2013.

TABEL 2.2

Andelen af unge i undersøgelsen, der angiver, at bestemte egenskaber betyder

noget for, om man er populær eller ej, særskilt for undersøgelsesår. Procent.

Det har betydning, hvis man er:

Sød og venlig

God til at sige sin mening, når noget bliver drøftet

God til at finde på noget at lave sammen

God til at holde på en hemmelighed

En, der ikke siger for meget om andre

En med mange venner

God til sport

Dygtig i skolen

En, der ser godt ud

En med smart tøj

En, der har en flot mobiltelefon

Antal i alt

Anm.: Der er mulighed for flere svar fra hver enkelt ung.

2011

36*

2013

Der er ikke sket de store ændringer i, hvad der svares henholdsvis i 2011

og 2013. Den eneste undtagelse er udsagnet om, at det har en betydning

for populariteten, hvis man lader være med at sige for meget om andre. I

2011 er 80 pct. af de unge enige i dette udsagn, mens det kun gælder for

61 pct. i 2013. Måske er det et udtryk for, at man taler mere om andre,

efterhånden som man bliver ældre.

I 2011 blev der fundet enkelte forskelle mellem piger og drenge.

Der var en større andel af pigerne, for hvem det betød noget at sige sin

mening, når noget blev drøftet, ligesom pigerne lagde større vægt på, at

man lod være med at sige for meget om andre og i højere grad end dren-

gene lagde vægt på, at det betød noget, at man var god i skolen. Drenge-

ne lagde i højere grad end pigerne vægt på betydningen af, at man var

god til sport. Allerede i 2011 var der flere piger end drenge med i under-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

søgelsen, og da forskellen er endnu mere markant i 2013, er der i 2013

ikke medtaget en opdeling efter køn.

De unge er desuden spurgt om, hvorvidt de mest er venner med

piger eller med drenge. Her er der sket en ændring, idet langt de fleste i

2013 angiver, at de både er venner med piger og drenge, i alt 21 unge

(svarende til 75 pct.) giver dette svar.

DRØMME OM FREMTIDEN

I 2011 blev de unge spurgt om deres drømme i fremtiden. I 2013 blev

spørgsmålene gentaget. I tabel 2.3 er svarene listet op, således at den

drøm, der var flest unge, der havde, står øverst, og de øvrige drømme

derefter er anført i faldende rækkefølge.

TABEL 2.3

Andelen af unge i undersøgelsen, der angiver at have bestemte drømme, særskilt

for undersøgelsesår. Procent.

Drømmer om at:

Være et glad menneske

Få en uddannelse

Synes, at livet er spændende

Hjælpe andre

Komme ud at rejse

Bo i Grønland

Få børn

Få en fast partner

Få min uddannelse i Grønland

Antal i alt

2011

2013

100

Igen finder vi stort set samme andel af unge inden for de fleste af de

nævnte mulige drømme, både i 2011 og i 2013. Lidt større andel nævner i

2013, at de drømmer om at bo i Grønland, at de drømmer om at få en

fast partner, og at de drømmer om at få børn. Alle tre svar kan ses som

et udtryk for, at de unge er blevet lidt ældre.

Når flere drømmer om at bo i Grønland, kan der være tale om,

at de er blevet opmærksomme på, at det er vigtigt at bo i landet, for at

det fortsat kan eksistere. Men det behøver selvfølgelig ikke at være det,

der er sket – antallet af besvarelser er så lille, at de måske slet ikke skal

tolkes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ønsket om at få en fast partner og om at få børn er med større

sandsynlighed noget, der er knyttet til det, at de unge er blevet ældre.

ÆNDRINGER FRA 2011 TIL 2013

Målet med at beskrive de unge, der deltog i undersøgelsen henholdsvis i

2011 og 2013, var specielt at se på, om det var en særlig del af de unge,

som var faldet ud af undersøgelsen. Det mest markante her er, at det især

er de ældste unge, der ikke længere er med, mens det ikke tyder på, at det

er unge med særlige holdninger eller særlig sociale forhold, der ikke læn-

gere er med.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 3

DE UNGES OPMÆRKSOMHED PÅ

SOCIALE FORHOLD

Ligesom i 2011 er emnet i denne del af skemaet først nogle spørgsmål

om, hvor vigtigt den unge synes, det er, at der er unge med i den sociale

debat, herunder hvilken interesse de selv har i debatten, og hvorvidt de

taler med andre om sociale muligheder og sociale problemer. Hertil

kommer nogle spørgsmål om, hvor meget den unge selv synes, hun/han

ved om sociale forhold, og hvor hun/han har sin viden fra. Endelig er

der en række spørgsmål om, hvilke sociale forhold de unge i særlig grad

ser som sociale problemer.

VIGTIGT, AT UNGE TAGER DEL I DEBATTEN

I alt 24 af de 28 unge mener i 2013, at det ubetinget er vigtigt, at de unge

tager del i debatten, mens de sidste 4 mener, det er vigtigt. Svarene var

stort set de samme i 2011.

8 af de unge (29 pct.) svarer, at de interesserer sig meget for at

tale om sociale muligheder og sociale problemer, 16 unge (57 pct.) inte-

resserer sig i nogen grad for at tale om det sociale, mens 4 unge (14 pct.)

kun interesserer sig en lille smule for at tale om sociale muligheder og

sociale problemer. Disse svar ligner i høj grad svarene fra de unge i 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I 2011 var der 34 af de 37 unge, der svarede, at det meget eller i høj grad

interesserede dem at tale om sociale muligheder og sociale problemer.

11 af de unge (39 pct.) taler ifølge oplysningerne fra 2013 meget

med andre unge om sociale muligheder og sociale problemer, mens 9 (32

pct.) taler om det engang imellem. Det vil sige, at næsten 75 pct. taler

meget eller engang imellem om sociale problemer og sociale muligheder.

De resterende 8 unge (28 pct.) taler henholdsvis sjældent eller aldrig om

sociale muligheder og sociale problemer.

Det samme ses i svarene på spørgsmålet om, hvorvidt den unge

synes, det er let eller svært at tale om sociale muligheder og sociale pro-

blemer. Her er der ligeledes 20 unge (62 pct.), der enten synes, dette er

meget let eller for det meste let at tale om, mens 8 unge (29 pct.) finder

det svært at tale om sociale muligheder og sociale problemer.

Heller ikke i forhold til disse spørgsmål findes der markante for-

skelle mellem svarene i 2011 og svarene i 2013.

HAR OGSÅ I 2013 EN NOGENLUNDE VIDEN

De unge er også blevet bedt om at svare på et spørgsmål om, hvor meget

de synes, de i dag ved om unges sociale muligheder og sociale problemer,

se tabel 3.1.

TABEL 3.1

Unge i undersøgelsen fordelt efter angivelse af, hvor meget de ved om sociale

muligheder og sociale problemer, særskilt for undersøgelsesår. Procent.

Omfang af viden

Jeg har en god viden

Jeg har en nogenlunde god viden

Jeg ved kun lidt

Jeg har ingen viden

Antal i alt

2011

2013

I 2013 er der ingen unge, der svarer, at de overhovedet ikke har nogen

viden om sociale muligheder og problemer. Men der er dog ikke sket

nogen bemærkelsesværdige ændringer: Både i 2011 og i 2013 er der godt

20 pct. af de unge, der kun har lidt viden eller ingen viden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DE UNGE HAR DERES VIDEN FRA FLERE FORSKELLIGE

KILDER

Ligesom i 2011 er de unge blevet spurgt om, hvorfra de har deres viden.

Det vil være forventeligt, at der på dette punkt kan være forskel på de

unges svar (simpelthen fordi de er blevet ældre), selvom der ikke er for-

skelle mellem deres svar om, hvor meget de ved om sociale muligheder

og problemer, se tabel 3.2.

TABEL 3.2

Andelen af unge i undersøgelsen, der har deres viden om sociale muligheder og

sociale problemer fra bestemte kilder, særskilt for undersøgelsesår. Procent.

Har sin viden fra:

Skolen

Forældrene

Udsendelser i radio

Udsendelser i tv

Internet

Kammerater

Avisen

Antal i alt

Anm.: Hver enkelt af de unge har kunnet angive flere kilder til viden.

2011

2013

Her er der sket store ændringer fra 2011 til 2013. Der er lige mange unge,

der i 2011 og i 2013 svarer, at de har viden fra forældrene. Men på alle de

øvrige svarmuligheder (skole, tv, radio, internet, aviser) er der flere unge i

2013 end i 2011, der angiver at have fået deres viden derfra. Svarene af-

spejler, at de unge i større udstrækning har brugt de forskellige mulighe-

der, der er for at få mere viden. Svarene afspejler formentlig også, at de

unge er blevet 2 år ældre og dermed har opsøgt eller er stødt på flere kil-

der til viden.

SOCIALE FORHOLD, SOM DE UNGE SER

Ligesom 2011 er der i spørgeskemaet en liste med 19 forskellige udsagn,

der handler om henholdsvis sociale muligheder og sociale problemer.

Ved hvert udsagn kan den unge svare ”enig”, ”delvis enig”, ”uenig” eller

eventuelt ”ved ikke”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I det følgende gennemgås svarene på samme måde som i 2011.

Udsagnene er inddelt i grupper efter, hvad de handler om.

TIDLIGT FORBRUG AF CIGARETTER, HASH OG ALKOHOL

Ligesom i 2011 er det store flertal af de unge i 2013 enige i, at unge i

Grønland generelt starter tidligt med at ryge cigaretter, ryge hash og

drikke alkohol. De unge anser dette for et socialt problem.

•

86 pct. af de unge (24) er enige i, at det er et problem, at mange un-

ge tidligt begynder at ryge cigaretter

75 pct. (21) er enige i, at det er et problem, at en del unge meget tid-

ligt begynder at drikke alkohol

71 pct. (20) er enige i, at det er problem, at en del unge meget tidligt

begynder at ryge hash.

De unge, der ikke er enige i disse tre udsagn, er i langt de fleste tilfælde

delvist enige. Kun når det drejer sig om de unges tidlige forbrug af hash,

er der 5 unge, der svarer, at de ikke ved, om de er enige (de svarer ikke,

at de er uenige).

Fordelingen af svarene er de samme som i 2011. Et tidligt star-

tende forbrug af cigaretter, hash og alkohol anses generelt som et socialt

problem og som noget, man gerne vil have ændret (Niclasen & Bjerre-

gaard, 2011). Det ville derfor have været overraskende (og måske også

bekymrende), hvis de unge havde ændret holdning på dette område.

FORÆLDRES BRUG AF ALKOHOL OG HASH

Et stort forbrug af alkohol og hash hos forældrene var også et forhold,

som de unge var opmærksomme på og karakteriserede som et socialt

problem i 2011. I 2013 nævnes disse forhold igen som et socialt problem,

de unge har øje for.

•

61 pct. af de unge (17) er enige i, at en hel del unge har problemer,

fordi deres mor og/eller far har alkoholproblemer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

57 pct. (16) er enige i, at en hel del unge har problemer, fordi deres

mor og/eller far ryger hash.

Svarene afspejler igen den grønlandske virkelighed (Christensen, Kristen-

sen & Baviskar, 2009), og fordelingen ligger tæt op ad de svar, der kom i

2011.

SEKSUELLE OVERGREB

Seksuelle overgreb mod børn og unge har i tiltagende grad været diskute-

ret i Grønland gennem de seneste år, ligesom der er etableret en institu-

tion (Saaffik), der skal arbejde med børn og unge udsat for seksuelle

overgreb og informere om overgreb i hele landet.

•

64 pct. af de unge (18) er enige i, at en hel del unge har det svært,

fordi de har været udsat for seksuelle overgreb.

Her er der lidt færre, der er enige, end der var i 2011, hvor i alt 76 pct. af

de unge var enige. Det skal dog bemærkes, at udsagnet er, at der er en hel

del unge, der har det svært, fordi de har været udsat for seksuelle over-

greb. Det er således ikke et udsagn, der forholder sig til, hvor mange un-

ge der har været udsat for overgreb.

DRUK OG KRIMINALITET

Druk og kriminalitet og deraf følgende kontakt med politiet er også no-

get, der diskuteres i Grønland. Igen er alle enige om, at der – i og med at

der bliver drukket meget af i hvert fald en del af de unge – også vil være

en del voldelig opførsel og en del kriminalitet (fortrinsvis tyveri og hær-

værk).

•

71 pct. af de unge (20) er enige i, at en hel del unge har problemer

med politiet på grund af druk og voldelig opførsel

68 pct. (19) er enige i, at en hel del unge har problemer med politiet

på grund af kriminalitet, fx tyveri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Igen ligger fordelingen af svarene tæt op ad de svar, der blev givet i 2011.

Dog er der flere, der er enige i, at en hel del unge har problemer med

politiet på grund af kriminalitet, fx tyveri. I 2013 er 68 pct. enige, mens

der i 2011 var 50 pct., der var enige.

SVAG SKOLEGANG, INGEN UDDANNELSE OG INTET

ARBEJDE

Svag skolegang, ingen uddannelse efter folkeskolen og vanskeligheder

med at finde lønnet arbejde er også nogle vanskeligheder, der drøftes i

den grønlandske offentlighed. De unge fik også præsenteret tre udsagn,

der handlede om dette.

•

86 pct. (24) svarede, at de var enige i, at der er alt for mange unge

uden nogen faglig uddannelse efter folkeskolen

39 pct. af de unge (11) er enige i, at det er et problem, at mange un-

ge er for dårlige til at læse

50 pct. af de unge (14) er enige i, at der er alt for mange unge, der

står uden noget arbejde, når de er gået ud af skolen.

Samlet set er der en lidt større opmærksomhed på vanskeligheder for-

bundet med det forhold, at mange unge i Grønland ikke har nogen faglig

uddannelse efter folkeskolen. I 2011 var der 63 pct. af de unge, der hav-

de denne opfattelse, mens der var 86 pct. i 2013. Forskellen kan være et

udtryk for, at de unge er blevet ældre, og at de er blevet opmærksomme

på forholdet, fordi de nu selv står i den situation, at de skal finde ud af at

få en mere erhvervsrettet uddannelse efter folkeskolen.

Der var stort set en lige stor andel af de unge i henholdsvis 2011

og 2013, der mente, at det er et problem, at mange unge er dårlige til at

læse, og at mange unge står uden noget arbejde, når de er gået ud af skolen.

UNGES PSYKISKE VANSKELIGHEDER

Igen spørges der her til nogle relativt kendte forhold, som drøftes og ken-

des af mange i Grønland. De unge mener, at der til en vis grad er tale om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sociale problemer, men dog ikke så massivt som i forbindelse med udsag-

nene om brug af alkohol og hash hos såvel unge som deres forældre.

•

46 pct. af de unge (13) er enige i, at mange unge overvejer eller for-

søger selvmord

43 pct. af de unge (12) er enige i, at mange unge synes, de har brug

for mere hjælp fra andre, end de får

25 pct. af de unge (7) er enige i, at mange unge har det psykisk dår-

ligt og går og har det svært

64 pct. af de unge (18) er enige i, at mange unge har svært ved at

klare sig rent følelsesmæssigt, hvis de skal bo i en anden by end de-

res familie for at få en uddannelse.

Der er ingen ændring i andelen af unge, der mener, at det er et problem,

at mange unge overvejer eller forsøger selvmord. Det samme gælder for

udsagnet om, at mange unge synes, de har brug for mere hjælp fra andre,

end de får.

Der er en mindre andel af de unge, der i 2013 svarer, at de er

enige i, at mange unge går og har det psykisk dårligt. I 2011 var der 39

pct. af de unge, der svarede, at de var enige.

Hvad angår enigheden i det sidste udsagn om, at unge har svært

ved at klare sig rent følelsesmæssigt, hvis de skal bo i en anden by end

deres familie, er der sket en stor ændring. I 2011 var der 39 pct., der var

enige, mens 64 pct. er enige i 2013. Den øgede enighed på det sidste

punkt kan måske ses som et udtryk for, at de unge nu er så gamle, at de i

højere grad er klar over, på hvilken måde det kan være svært at bo væk

fra familien, så de på den måde er mere opmærksomme på, at der kan

være tale om et socialt problem. Familien betyder virkelig meget for

grønlændere, og det at savne familien er et tema, der ofte berøres, når

grønlændere taler om at være væk fra familien.

UNGE HJÆLPER UNGE

For også at få et billede af de unges vurdering af potentielle ressourcer

indeholder spørgeskemaet en række udsagn om forhold, som man i den

almindelige debat sædvanligvis anser for at være gældende og for at være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en positiv del af den traditionelle grønlandske kultur. Det er udsagn, der

handler om kammeratskab, om at hjælpe hinanden og om at dele.

•

43 pct. af de unge (12) er enige i, at unge som regel har et godt

kammeratskab

29 pct. (8) er enige i, at unge ofte har den holdning, at man ikke skal

blande sig i andre menneskers liv

46 pct. (13) er enige i, at de unge for det meste er gode til at hjælpe

hinanden, når noget er svært

43 pct. (12) er enige i, at unge som regel er gode til at dele det, de

har, med andre.

I 2011 var der en lidt større andel af de unge, nemlig 57 pct., der var eni-

ge i, at unge som regel har et godt kammeratskab. Andelen af unge, der

er enige i, at man ikke skal blande sig i andre menneskers liv, er uforan-

dret, og det samme gælder for andelen af unge, der er enige i, at unge for

det meste er gode til at hjælpe hinanden. Der er heller ikke sket nævne-

værdige ændringer i andelen af unge, der er enige i, at unge som regel er

gode til at dele det, de har, med andre.

SAMMENFATNING

De unges opmærksomhed på sociale problemer og sociale muligheder

eller ressourcer svarer for det meste til, hvad de svarede i 2011.

Forskellene er (med forbehold for de små tal) følgende:

•

Lidt færre unge er enige i, at der er en hel del unge, der har det svært,

fordi de har været udsat for seksuelle overgreb

Lidt flere er enige i, at en hel del unge har problemer med politiet på

grund af kriminalitet, fx tyveri

Flere unge er enige i, at det er et problem, at der er alt for mange

unge uden nogen faglig uddannelse efter folkeskolen

Færre unge er enige i, at mange unge har det psykisk dårligt og går

og har det svært

Flere unge er enige i, at mange unge har svært ved at klare sig følel-

sesmæssigt, hvis de skal bo i en anden by end deres familie for at få

en uddannelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Både i 2011 og 2013 er det kun knap halvdelen af de unge, der er enige i,

at der findes de potentielle ressourcer, der nævnes i udsagnene om kam-

meratskab, om at hjælpe hinanden og om at dele.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 4

SOCIALE PROBLEMER, DER

SKAL GØRES NOGET VED

Kapitel 3 gennemgik de unges vurderinger af, hvilke forhold de opfatte-

de som sociale problemer. Dette kapitel fokuserer på, hvilke af de nævn-

te problemer, de unge mener, der skal gøres noget ved.

Svarene opgøres på samme måde som ved undersøgelsen med

data fra 2011 for at se, om der er sket ændringer. Tabel 4.1 viser, hvor

stor en andel af de unge (i procent), der henholdsvis i 2011 og i 2013

svarer ”ja, der skal gøres noget” for hvert af de udsagn, der angiver et

socialt problem.

Ligesom i 2011 er der et flertal af de unge, der mener, der skal

gøres noget ved de nævnte sociale problemer. Faktisk er der en øget ten-

dens til at ønske, at der sker noget. I 2011 var der enkelte områder, hvor

det ”kun” var godt halvdelen af de unge, der ønskede, at der skulle hand-

les for at der kunne blive gjort noget ved det pågældende problem (unge

uden faglig uddannelse efter folkeskolen, unge uden arbejde efter skolen,

og unge, der har det psykisk dårligt). I 2013 var der flere, der mente, der

skulle handles på sådanne sociale problemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TABEL 4.1

Andelen af unge i undersøgelsen, der angiver, at de mener, der skal gøres noget

ved bestemte sociale problemer, særskilt for undersøgelsesår. Procent.

Socialt problem

Unge begynder tidligt at drikke alkohol

Unge begynder tidligt at ryge cigaretter

Unge begynder tidligt at ryge hash

Unge har det svært pga. seksuelle overgreb

Unge har det svært pga. forældres alkoholproblem

Unge har problemer med politi pga. kriminalitet

Unge har problemer med politi pga. druk og vold

Unge overvejer eller forsøger selvmord

Unge har det svært pga. forældres hashproblem

Mange unge er for dårlige til at læse

Unge uden faglig uddannelse efter folkeskolen

Mange unge uden arbejde efter skolen

Mange unge har det psykisk dårligt

Antal unge i alt

2011

2013

PROBLEMFYLDT BRUG AF ALKOHOL, CIGARETTER OG HASH

Ligesom i 2011 er unges tidlige forbrug af alkohol, cigaretter og hash

områder, som næsten alle unge ønsker, der bliver handlet over for. Det

samme gælder problemet med forældre, der har et stort forbrug af alko-

hol og hash. Alkoholforbruget er ganske vist faldet inden for de seneste

år (der drikkes mindre pr. person, end der gør i Danmark), men alligevel

er der i en hel del tilfælde tale om et forbrug, som har negative konse-

kvenser for børn og unge.

Det er interessant, at der i forhold til i 2011 er flere unge, der i

2013 nævner forældres brug af hash som et område, der bør handles på.

Der tales i Grønland om, at hash er blevet et stigende problem, ligesom

der findes mere hash, når folk, der ankommer med fly fra Danmark, un-

dersøges, og det kan muligvis være det, der afspejles i de unges udtalelser.

SEKSUELLE OVERGREB

Næsten samtlige unge nævner i 2013, at seksuelle overgreb, som fører til,

at unge har det svært, bør være et område, hvor der handles for at undgå

problemerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Seksuelle overgreb er i langt højere grad blevet noget, man taler

om og ønsker stoppet. Aktuelt er der indhentet nogen viden om, hvor

stor en andel af børn og unge der bliver udsat for seksuelle overgreb

(Pedersen & Bjerregaard, 2012). Desuden har fx den private organisation

Bedre Børneliv aktuelt fået fondsmidler til at igangsætte en informati-

onskampagne om seksuelle overgreb. Bedre Børneliv har containere med

såvel materialer som mødefaciliteter, der bliver sejlet rundt til forskellige

byer, hvor befolkningen kan få øget viden, ligesom de kan få mulighed

for måske for første gang at drøfte deres egne erfaringer.

Selvstyret i form af Departementet for Familie og Justitsvæsen

har også aktiviteter i gang. Dels har de projekter, der sætter fokus på an-

delen af børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, dels har de

igangsat et projekt, der indhenter information om seksuelle overgreb

med henblik på at lære at forebygge overgrebene. Og endelig har de et

stort behandlings-/terapiprojekt i gang, hvor der i flere byer er tilbud om

gruppeterapi til mennesker, der som børn har været udsat for seksuelle

overgreb.

INDIVIDUELLE PROBLEMER

I modsætning til 2011 er de unge i 2013 i højere grad opmærksomme på

de mere individuelle problemer og giver udtryk for, at der efter deres

mening bør gøres noget for at afhjælpe problemerne. 82 pct. peger på

det forhold, at mange unge har det psykisk dårligt og går og har det svært,

som et område, hvor der bør handles. I 2011 var det kun godt halvdelen

af de unge, der havde den opfattelse.

Den øgede opmærksomhed på individuelle problemer kan dels

hænge sammen med, at de unge nu selv er blevet 2 år ældre og derfor i

højere grad selv kender til problemerne eller til jævnaldrende, der har det

sådan. Dels en sammenhæng med, at der nok er kommet en øget op-

mærksomhed på sådanne forhold, og endelig hænge sammen med, at der

er oprettet familiecentre i alle kommuner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SAMMENFATNING

De unge har så at sige alle den opfattelse, at der bør gøres noget ved de

sociale problemer. Hvor det i 2011 var flertallet, der mente, der burde

gøres noget ved de fleste sociale problemer, mener flertallet i 2013, at der

bør gøres noget ved hvert enkelt af de nævnte sociale problemer.

Forklaringen er formentlig primært, at de unge er 2 år ældre og

derfor har mere viden om de forhold, hvilket i særligt grad har genereret

flere udsagn om, at der skal handles i forhold til problemerne. De unge

ved mere om hash, de ved mere om kontakt med politiet i forbindelse

med druk og kriminalitet, ligesom de formentlig i langt højere grad er

opmærksomme på de problemer, det kan medføre, at der er mange unge,

der ikke har nogen videre uddannelse efter folkeskolen og (eventuelt som

en følge deraf) ikke har fundet noget arbejde efter skoletiden. Samtidig er

de unge mere vidende om, hvordan nogle unge kan have det psykisk dår-

ligt og have et svært liv.

En måske mere perspektivrig forklaring kunne være, at de unge

har lært af den debat, der i stigende grad finder sted i Grønland om net-

op sådanne forhold. Undersøgelsen har dog ikke data, som gør det mu-

ligt at udtale sig kvalificeret om dette.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 5

HVEM HAR ANSVARET FOR AT

HANDLE

Dette kapitel indeholder oplysninger om, hvem de unge mener har an-

svaret for at handle. For at belyse dette har vi i spørgeskemaet opstillet

en liste over forskellige personer, som hver især muligvis kan anses for at

have del i ansvaret for at handle på de forskellige problemer.

For hver personkreds har de unge mulighed for at svare, at de

pågældende enten ”i høj grad” eller ”i nogen grad” har ansvar, alternativt

at de pågældende ”intet ansvar” har. Næsten ingen af de unge bruger

kategorien ”intet ansvar”.

For at sammenligne svarene med de unges svar i 2011 er der i

tabel 5.1 opstillet en liste over de forskellige mulige personkredse, der

kan have ansvar for at handle i forhold til de enkelte problemer. Andelen

af unge (i procent), der henholdsvis i 2011 og 2013 har svaret, at den på-

gældende kreds af personer ”i høj grad” har ansvar for at handle, er an-

ført, så det er muligt at se, om der er sket forandringer i løbet af de 2 år.

Det fremgår af tabel 5.1, at der såvel i 2011 som i 2013 er flest

unge, der mener, at det primært er forældrene, der har ansvaret for, at de

kan ske noget på ét eller flere af de nævnte områder. Denne opfattelse er

i overensstemmelse med flere af NAKUUSAs aktiviteter i de to seneste

år, hvor der i særlig grad har været fokus på forældrene, og på, at de skul-

le være mere aktive til at tage vare på deres børn (www.nakuusa.gl).

Henholdsvis 57 pct. og 43 pct. af de unge mener, at landspolitikere og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommunalpolitikere i høj grad har et ansvar. Dette kan muligvis ses som

et udtryk for, at de unge endnu ikke har så meget viden om politik og fx

om forholdet med handling og økonomi. Det er heller ikke en debat, der

virker særlig fremtrædende i Grønland (efter min opfattelse fra møder,

aviser, tv og radio).

TABEL 5.1

Andelen af unge i undersøgelsen, der angiver, at bestemte personkredse i høj grad

har ansvaret for, at der handles på områderne med sociale problemer, særskilt

for undersøgelsesår. Procent.

Personkreds med høj grad af ansvar

Forældre

Politiet

De unge

Psykologer

Skolen

Ansatte i forskellige departementer

Landspolitikkerne

Kommunalpolitikere

Ansatte i kommunen

Antal i alt

2011

2013

For alle de øvrige nævnte personkredse adskiller de unges udsagn i 2013

sig fra udsagnene i 2011. Det er interessant, at de unge i 2013 i mindre

grad mener, at politiet i høj grad har et ansvar. Dette er der 39 pct., der

mener, hvor der i 2011 var 53 pct. (alle forskelle skal selvfølgelig læses

med det forbehold, at det handler om ganske få unge, både i 2011 og i

2013). Det kan (med lidt forsigtighed) læses som et udtryk for, at de unge

er blevet mere opmærksomme på kompleksiteten i de nævnte sociale

problemer.

Ellers er det interessant, at en stor del af de unge i 2013 i højere

grad mener, at psykologer, de unge selv, skolen, ansatte i de relevante

departementer og ansatte i kommunerne i høj grad har et ansvar for, at

der kan ske noget. I alle tilfælde er der flere unge i 2013 end i 2011, der

mener, at der i høj grad er et ansvar hos de nævnte personkredse.

En (forsigtig) tolkning kan være, at de unge i et vist omfang ser

det i høj grad at have et ansvar som et ansvar knyttet til konkrete perso-

ner og ikke som et ansvar knyttet til et lands struktur, organisation eller

politiske ledelse (jævnfør, at landspolitikere og kommunalpolitikere i

mindre grad anføres i høj grad at have et ansvar).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 6

SAMMENFATNING

Denne rapport undersøger, om der siden afholdelsen af Youth Forum i

oktober 2011 er sket ændringer i de unges viden og holdninger på en

række områder vedrørende sociale muligheder og sociale problemer.

Der er formuleret følgende fem spørgsmål, som ønskes besvaret:

Mener de unge selv, at de i dag har en bedre viden om sociale mu-

ligheder og problemer, end de havde i 2011?

Taler de unge i dag i højere grad om sociale problemer, end de gjor-

de i 2011?

Hvordan vurderer de unge i dag sociale problemer? Har de samme

vurdering af problemernes sværhedsgrad?

Har de unge i dag har samme vurdering som i 2011 med hensyn til,

hvilke sociale problemer der bør gøres noget ved?

Hvem mener de unge i dag, det er, der primært har ansvaret for at

handle, så problemerne kan blive afhjulpet?

Svarene på de fem spørgsmål skal ganske kort sammenfattes her. Samti-

dig skal det understreges, at der er meget få unge med i undersøgelsen.

Der er derfor ikke tale om universelle resultater, der gælder for alle unge i

Grønland. Undersøgelsen – og dermed svarene – handler udelukkende

om de unge, der har svaret på skemaet henholdsvis i 2011 og i 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SVAR PÅ DE FEM SPØRGSMÅL

•

Spørgsmål 1. Mener de unge selv, at de i dag har en bedre viden om

sociale muligheder og problemer, end de havde i 2011?

Der er ikke sket nogen ændringer med hensyn til, hvad de unge selv me-

ner, de ved om sociale muligheder og sociale problemer. De unge havde

en forholdsvis god viden i 2011 og har bevaret deres viden – eller vurde-

ringen af deres viden – i 2013. Der er dog sket den ændring, at de unge i

2013 anfører langt flere kilder til deres viden. Formentlig er det derfor

sådan, at de unge reelt ved mere, end de gjorde tidligere, samtidig med at

de selv både i 2011 og i 2013 har vurderet, at de har en rimelig god viden

(se kapitel 3).

•

Spørgsmål 2. Taler de unge i dag i højere grad om sociale problemer,

end de gjorde i 2011?

Heller ikke svarene på spørgsmålene om, hvor meget de unge taler om

sociale problemer, har ændret sig nævneværdigt fra 2011 til 2013. De unge

interesserer sig for sociale muligheder og sociale problemer. Cirka 75 pct.

af de unge taler enten meget eller en gang imellem om sociale muligheder

og problemer. De fleste synes, det er meget let eller for det meste let at tale

om, mens 29 pct. finder det svært at tale om (se kapitel 3).

•

Spørgsmål 3. Hvordan vurderer de unge i dag sociale problemer?

Har de samme vurdering af problemernes sværhedsgrad?

Grundlæggende har de unge samme vurdering af sociale problemer i hen-

holdsvis 2011 og 2013. Dog er der to ændringer. For det første er de unge

i højere grad opmærksomme på det problem, der ligger i, at en hel del un-

ge har kontakt med politiet på grund af kriminalitet og tyveri. For det an-

det er der i 2013 flere unge, der mener, det er et problem, at så mange un-

ge ikke får nogen erhvervsuddannelse efter folkeskolen (se kapitel 3).

•

Spørgsmål 4. Har de unge i dag har samme vurdering som i 2011

med hensyn til, hvilke sociale problemer der bør gøres noget ved?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Både i 2011 og i 2013 mener flertallet af de unge, at der bør gøres noget

ved alle de sociale problemer, der er nævnt i undersøgelsen. Ønsket om

handling er dog lidt større i 2013 – specielt tre emner nævnes af mange

(og af flere end i 2011) som noget, der skal gøres noget ved. Det handler

om unge, der har det svært på grund af forældrenes hashproblemer, unge

uden nogen faglig uddannelse efter folkeskolen og det forhold, at mange

unge har det psykisk dårligt (se kapitel 4).

•

Spørgsmål 5. Hvem mener de unge i dag, det er, der primært har

ansvaret for at handle, så problemerne kan blive afhjulpet?

På spørgsmålene om, hvem der primært har ansvaret for at handle, er der

en række ændringer. Men både i 2011 og i 2013 peges der først og frem-

mest på forældrene. Samtidig finder vi, at der i 2013 er færre unge, der me-

ner, at det er politiets ansvar at handle, og flere unge, der mener, at det i

højere grad er de unge selv, psykologer, skolen, ansatte i forskellige depar-

tementer og ansatte i kommunen, der har ansvar for at handle. Både i 2011

og i 2013 er der færrest unge, der mener, at det er landspolitikerne eller

kommunalpolitikerne, der har ansvar for at handle (se kapitel 5).

Ovenstående kan ses som et signal om, hvordan de unge tænker

i dag i forhold til for 2 år siden. For det første bærer svarene præg af, at

de unge er blevet 2 år ældre, og at de dermed tænker anderledes og ser

anderledes på tingene på visse punkter. For det andet viser svarene, at de

unge fortsat er engagerede og vidende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RELEVANT LITTERATUR

Bjerregaard, P. & I.K. Dahl-Petersen (red.) (2008):

Befolkningsundersøgelsen

i Grønland 2005-2007. Levevilkår, livsstil og helbred.

København: Sta-

tens Institut for Folkesundhed.

Brochmann, H. (1992):

Bygden i Diskobugten.

København: Gyldendal.

Christensen, E. (2013):

Ung i det grønlandske samfund. Unges viden om og hold-

ning til sociale problemer og muligheder.

København: SFI – Det Nati-

onale Forskningscenter for Velfærd, 13:16.

Christensen, E. (2012):

NAKUUSA – vi vil og vi kan. En opfølgning på

Youth Forum i Ilulissat 2011.

København: SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd, 12:12.

Christensen, E., L.G. Kristensen & S. Baviskar (2009):

Børn i Grønland.

En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel.

København: SFI

– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 09:01.

Curtis, T., F.B. Larsen, K. Helweg-Larsen & P. Bjerregaard (2002): “Vio-

lence, Sexual Abuse and Health in Greenland”.

International Jour-

nal of Circumpolar Health,

61, 2, s. 110-123.

Departementet for Familie, Kirke, Kultur og Ligestilling (2011):

Redegørel-

se om børne- og ungestrategien.

Nuuk: Departementet.

Folkver, P. & F. Hvilsom (1994):

Af den indre styrke. Beretninger om liv og død

trehundrede kilometer nord for polarcirklen.

Nuuk: Atuakkiorfik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Heinrich, J. (2010):

Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse 1932-64.

Ph.d.-afhandling. Ilisimatusarfik. KVUG (Kommissionen for

Videnskabelige Undersøgelser i Grønland).

Joelsen, A. (2010):

Komparativ undersøgelse af primær socialisering i det traditio-

nelle Grønland og dagens Grønland gennem det sociale netværk Facebook.

Bacheloropgave. Nuuk. Ilisimatusarfik. Afdeling for Samfunds-

videnskab, Sociologi.

Kahlig, W. & N. Banerjee (red.) (2007):

Børn og unge i Grønland – en antologi.

Nuuk: MIPI.

Karsberg, S. (2012):

En undersøgelse af forekomsten af potentielt traumatiserende

oplevelser og post traumatisk stress syndrom blandt grønlandske unge.

Kø-

benhavn: Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Uni-

versitet.

NAKUUSA & MIO (2012):

Med kærlig hilsen …

Nuuk: NAKUUSA og

MIO.

Nathansen, K.M. (2004):

Fra ’den gode skole’ til ’det gode liv’: En diskussion om

styrkelse af den personlige udvikling i Grønland gennem en koordineret op-

bygning af emotionelle og sociale kompetencer i hjem, daginstitution og skole.

København: Danmarks Pædagogiske Universitet.

Niclasen, B.V. & Bjerregaard, P. (red.) (2011):

Folkesundhed blandt skolebørn.

København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Uni-

versitet.

Niclasen, B., K. Løngaard, L. Laursen & C. Schnohr (2007): ”Health on

the Top. Results from the HBSC study in Greenland in 2006”.

[Original: Sundhed på Toppen. Resultater fra HBSC undersøgel-

sen i Grønland i 2006].

Inussuk Arctic Research Journal,

1:2007.

Pedersen, C.P. & Bjerregaard, P. (2012):

Det svære ungdomsliv. Unges trivsel i

Grønland 2011 – en undersøgelse blandt de ældste folkeskoleelever.

SIF’s

Grønlandstidskrifter nr. 24.

Pedersen, J.M. (2001): Grønlandske skolebørn ryger – en trussel for livet.

[Greenlandic Children Smoke – a Threat for Life] I: Jørgensen,

P.S., B.E. Holstein & P. Due (red.):

Sundhed på vippen.

Køben-

havn: Hans Reitzels Forlag.

Pedersen, J.M. (1997):

Sundhedsadfærd blandt grønlandske skolebørn.

[Health

Behaviour among Greenlandic Schoolchildren]. DIKE’s Grøn-

landsskrifter, nr. 8, København.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Schiermacher, M. (2010):

Den moderne qivittog – En tilstand af permanent mid-

lertidighed.

Specialeafhandling. Københavns Universitet. Institut

for Antropologi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SFI-RAPPORTER SIDEN 2013

SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelte

rapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå af

listen nedenfor.

13:01

Kjeldsen, M.M., H.S. Houlberg & J. Høgelund:

Handicap og be-

skæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2012.

176 sider. ISBN: 978-

87-7119-141-7. e-ISBN: 978-87-7119-142-4. Vejledende pris:

170,00 kr.

Liversage, A., R. Bille & V. Jakobsen:

Den danske au pair-ordning.

281 sider. ISBN: ISBN 978-87-7119-143-1. e-ISBN: 978-87-

7119-144-8. Vejledende pris 280,00 kr.

Oldrup, H., A.K. Høst, A.A. Nielsen & B. Boje-Kovacs:

Når

børnefamilier sættes ud af deres lejebolig.

222 sider. ISBN: 978-87-

7119-145-5. e-ISBN: 978-87-7119-146-2. Vejledende pris: 220,00

kr.

Lausten, M., H. Hansen & V.M. Jensen:

God praksis i forebyggende

arbejde – samlet evaulering af dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelse

som alternativ til anbringelse.

173 sider. ISBN: 978-87-7119-147-9. e-

ISBN: 978-87-7119-148-6. Vejledende pris: 170,00 kr.

13:02

13:03

13:04

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13:05

13:06

13:07

13:08

13:09

13:10

13:11

13:12

13:13

13:14

13:15

13:16

Christensen, E.:

Ilasiaq. Evaluering af en bo-enhed for udsatte børn.

sider. ISBN: 978-87-7119-149-3. e-ISBN: 978-87-7119-150-9.

Vejledende pris: 70,00 kr.

Christensen,

E.:

Ilasiaq.

Meeqqanut

aarlerinartorsiortunut

najugaqatigiiffimmik nalilersuineq.

88 sider. ISBN: 978-87-7119-151-6.

e-ISBN: 978-87-7119-152-3. Vejledende pris: 70,00 kr.

Lausten, M., D. Andersen, P.R. Skov & A.A. Nielsen:

Anbragte 15-

åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra tredje dataindsamling af

forløbsundersøgeslen af anbragte børn født i 1995.

153 sider. ISBN: 978-87-

7119-153-0. e-ISBN: 978-87-7119-154-7. Vejledende pris: 150,00 kr.

Luckow, S.T. & V.L. Nielsen:

Evaluering af ressource- og risikoskema.

Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.

90 sider. e-ISBN:

978-87-7119-156-1. Netpublikation.

Winter, S.C. & V.L. Nielsen (red.):

Lærere, undervisning og

elevpræstationer i folkeskolen.

265 sider. e-ISBN: 978-87-7119-158-5.

Netpublikation.

Kjeldsen, M.M. & J. Høgelund:

Handicap og beskæftigelse i 2012.

Regionale forskelle.

59 sider. ISBN: 978-87-7119-159-2. e-ISBN: 978-

87-7119-160-8. Vejledende pris: 60,00 kr.

Manuel, C. & A.K. Jørgensen:

Systematic review of youth crime prevention

intervention – published 2008-2012.

309 sider. e-ISBN: 978-87-7119-

161-5. Netpublikation.

Nilsson, K. & H. Holt:

Halvering af dagpengeperioden og akutpakken.

Erfaringer i jobcentre og A-kasser.

80 sider. e-ISBN: 978-87-7119-162-2.

Netpublikation.

Nielsen, A.A. & V.L. Nielsen:

Evaluering af projekt SAMSPIL. En

udvidet mødregruppe til unge udsatte mødre.

66 sider. e-ISBN: 978-87-

7119-163-9. Netpublikation.

Graversen, B.K., M. Larsen & J.N. Arendt:

Kommunernes rammevilkår

for beskæftigelsesindsatsen.

146 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 168-4.

Netpublikation

Bengtsson, S. & S.Ø. Gregersen:

Integrerede indsatser over for mennesker

med psykiske lidelser. En forskningsoversigt.

106 sider. ISBN: 978-87-

7119-169-1. e-ISBN: 978-87-7119-170-7. Vejledende pris: 100,00 kr.

Christensen, E.:

Ung i det grønlandske samfund. Unges holdning til og viden

om sociale problemer og muligheder.

58 sider. e-ISBN: 978-87-7119-171-4.

Netpublikation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13:17

13:18

13:19

13:20

13:21

13:22

13:23

13:24

13:25

13:26

13:27

Christensen,

E.:

Kalaallit

inuiaqatigiivini

inuusuttuaqqat.

Inuusuttuaqqat inoqatigiinnermi ajornartorsiutit periarfissallu pillugit

ilisimasaat isummertariaasaallu.

66 sider. e-ISBN: 978-87-7117-172-

1. Netpublikation.

Vammen, K.S. & M.N. Christoffersen:

Unges selvskade og

spiseforstyrrelser. Kan social støtte gøre en forskel?

156 sider. ISBN: 978-87-

7119-173-8. e-ISBN: 978-87-7119-174-5. Vejledende pris: 150,00 kr.

Fridberg, T. & M. Damgaard:

Volunteers in the Danish Home Guard

2011.

120 sider. ISBN: 978-87-7119-175-2. e-ISBN: 978-87-7119-

176-9.

Luckow, S.T., T.B. Jakobsen, A.P. Langhede & J.H. Pejtersen:

Bedre

overgange for udsatte unge. Midtvejsevaluering af efterværnsinitiativet 'Vejen til

uddannelse og beskæftigelse'.

98 sider. ISBN: 978-87-7119-177-6. e-

ISBN: 978-87-7119-178-3. Vejledende pris: 90,00 kr.

Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen:

Hjemløshed i Danmark 2013.

National kortlægning.

182 sider. ISBN: 978-87-7119-179-0. e-ISBN:

978-87-7119-180-6. Vejledende pris: 180,00 kr.

Jacobsen, S.J., A.H. Klynge & H. Holt:

Øremærkning af barsel til fædre.

Et litteraturstudie.

82 sider. ISBN: 978-87-7119-181-3. e-ISBN: 978-

87-7119-182-0. Vejledende pris: 80,00 kr.

Thuesen, F., H.B. Bach, K. Albæk, S. Jensen, N.L. Hansen & K.

Weibel:

Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver

ansatte.

216 sider. ISBN: 978-87-7119-183-7. e-ISBN: 978-87-

7119-184-4. Vejledende pris: 210,00 kr.

Larsen, M. & H.S.B. Houlberg:

Lønforskelle mellem mænd og kvinder

2007-2011.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-185-1. e-ISBN: 978-

87-7119- 186-8. Vejledende pris: 170,00 kr.

Larsen, M. & H.S.B. Houlberg:

Mere uddannelse, mere i løn?

50 si-

der. e-ISBN: 978-87-7117-188-2. Netpublikation.

Damgaard, M., Steffensen, T. & S. Bengtsson:

Hverdagsliv og leve-

vilkår for mennesker med funktionsnedsættelse. En analyse af sammenhæn-

ge mellem hverdagsliv, samliv, udsathed og type og grad af funktionsnedsæt-

telse.

193 sider. ISBN: 978-87-7119-189-9. e-ISBN: 978-87-7119-

190-5. Vejledende pris: 190,00 kr.

Holt, H. & K. Nilsson:

Arbejdsfastholdelse af skadelidte medarbejdere.

Virksomhedernes rolle og erfaringer.

100 sider. ISBN: 978-87-7119-

191-2. e-ISBN: 978-87-7119-192-9. Vejledende pris: 100,00 kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13:28

13:29

13:30

13:31

13:32

13:33

13:34

13:35

13:36

13:37

13:38

Rosdahl, A., T. Fridberg, V. Jakobsen & M. Jørgensen:

Færdighe-

der i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark.

410 sider.

ISBN: 978-87-7119-193-6. e-ISBN: 978-87-7119-194-3. Vejle-

dende pris: 400,00 kr.

Rosdahl, A., T. Fridberg, V. Jakobsen & M. Jørgensen:

Færdighe-

der i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark. Sammenfat-

ning af resultater fra PIAAC.

62 sider. ISBN: 978-87-7119-195-0.

e-ISBN: 978-87-7119-196-7. Vejledende pris: 60,00 kr.

Christensen, E.:

Børn i Mælkebøtten. Fra socialt udsat til mønsterbryder?

125 sider. ISBN: 978-87-7119-197-4. e-ISBN: 978-87-7119- 198.

Vejledende pris: 120,00 kr.

Christensen, E.:

Meeqqat Mælkebøttenimiittut. Isumaginninnikkut

aarlerinartorsiortumiit ileqqunik allanngortitsisumut?

149 sider. ISBN:

978-87-7119-199-8. e-ISBN: 978-87-7119- 200-1. Vejledende

pris: 140,00 kr.

Bengtsson, S., H.E.D. Jørgensen & S.T. Grønfeldt:

Sociale tilbud

til mennesker med sindslidelse. Den første kortlægning på personniveau.

130 sider. ISBN: 978-87-7119-201-8. e-ISBN: 978-87-7119- 202-

5. Vejledende pris: 130,00 kr.

Benjaminsen, L., J.F. Birkelund & M.H. Enemark:

Hjemløse borge-

res sygdom og brug af sundhedsydelser.

206 sider. ISBN: 978-87-7119-

203-2. e-ISBN: 978-87-7119-204-9. Vejledende pris: 200,00 kr.

Larsen, L.B. & S. Bengtsson:

Talblindhed. En forskningsoversigt.

175

sider. ISBN: 978-87-7119-205-6. e-ISBN: 978-87-7119- 206-3.

Vejledende pris: 170,00 kr.

Larsen, M.:

Lønforskelle mellem mænd og kvinder i industrien. Medar-

bejdere med håndværkspræget arbejde eller operatør- og monteringsarbej-

de.978-87-7119-207-0.

Netpublikation.

Bille, R., M.R. Larsen, J. Høgelund & H. Holt:

Falcks partner-

skabsmodel på sygedagpengeområdet. Evaluering af et offentligt-privat sam-

arbejde.

234 sider. ISBN: 978-87-7119-208-7. e-ISBN: 978-87-

7119-209-4. Vejledende pris: 230,00 kr.

Kjeldsen, M.M. & J. Høgelund:

Effektmåling af Forebyggelsesfondens

projekter.

96 sider. ISBN: 978-87-7119-210-0. e-ISBN: 978-87-

7119-211-7. Vejledende pris: 90,00 kr.

Björnberg, U. & M.H. Ottosen (red.):

Challenges for Future Family

Policies in the Nordic Countries.

260 sider. ISBN: 978-87-7119-212-4.

e-ISBN: 978-87-7119- 213-1. Vejledende pris: 250,00 kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13:39

13:40

13:41

13:42

14:01

14:02

14:03

14:04

14:05

14:06

14:07

14:08

Christoffersen, M.N. & A. Højen-Sørensen:

Børnehavens normerin-

ger. En forskningsoversigt over opgørelsesmetoder.

116 sider. e-ISBN:

978-87-7119-214-8. Netpublikation.

Holt, H., V. Jakobsen & S. Jensen:

Virksomheders sociale engagement.

Årbog 2013.

170 sider. ISBN: 978-87-7119-216-2. e-ISBN: 978-

87-7119-217-9. Vejledende pris: 170,00 kr.

Aner, L.G., A. Høst, W. Alim, A. Amilon, I.K. Nielsen & C.L.

Rasmussen:

Boligsociale indsatser og huslejestøtte. Midtvejsevaluering af

Landsbyggefondens 2006-2010 pulje.

220 sider. ISBN: 978-87-7119-

218-6. e-ISBN: 978-87-7119-219-3. Vejledende pris: 220,00 kr.

Bengtsson, S. & S. G. Knudsen:

Integration af behandling og social

indsats over for personer med sindslidelse. Evaluering af seks forsøg.

124

sider. ISBN: 978-87-7119-220-9. e-ISBN: 978-87-7119-221-6.

Vejledende pris: 120,00 kr.

Bach, H. B. & M. R. Larsen:

Dagpengemodtageres situation omkring

dagpengeophør.

135 sider. e-ISBN: 978-87-7119-223-0. Netpublika-

tion.

Loft, L. T. G.:

Parinterventioner og samlivsbrud. En systematisk forsk-

ningsoversigt.

81 sider. e-ISBN: 978-87-7119-225-4. Netpublikati-

on.

Aner, L. G. & H. K. Hansen:

Flytninger fra byer til land- og yderom-

råder. Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flytninger fra bykommuner

til land- og yderkommuner – Mønstre og motiver.

169 sider. e-ISBN:

978-87-7119-226-1. Netpublikation.

Christensen, E.:

2 år efter starten på Nakuusa.

154 sider. e-ISBN:

978-87-7119-228-5. Netpublikation.

Christensen, E.:

NAKUUSA aallartimmalli ukiut marluk qaangiun-

neri.

158 sider. e-ISBN: 978-87-7119-228-5. Netpublikation.

Bengtsson, S., L. B. Larsen & M. L. Sommer:

Døvfødte børn og de-

res livsbetingelser.

147 sider. ISBN: 978-87-7119-232-2. e-ISBN:

978-87-7119-233-9. Vejledende pris: 140,00 kr.

Larsen, L. B., Bengtsson, S. & M. L. Sommer:

Døve og døvblevne

mennesker. Hverdagsliv og levevilkår.

169 sider. ISBN: 978-87-7119-

234-6. e-ISBN: 978-87-7119-235-3. Vejledende pris: 160,00 kr.

Oldrup, H. & A. Højen-Sørensen:

De aldersopdelte fokusområder i

ICS. Kvalificeringen af den socialfaglige metode.

189 sider. e-ISBN: 978-

87-7119-236-0. Netpublikation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14:09

14:10

14:11

Fridberg, T. & L. S. Henriksen:

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-

2012.

291 sider. ISBN: 978-87-7119-237-7. e-ISBN: 978-87-

7119-238-4. Vejledende pris: 290,00 kr.

Lauritzen, H. H.:

Ældres ressourcer og behov i perioden 1997-2012.

Nyeste viden på baggrund af ældredatabasen.

142 sider. ISBN: 978-87-

7119-239-1. e-ISBN: 978-87-7119-240-7. Vejledende pris: 140,00

kr.

Larsen, M. R. & J. Høgelund:

Litteraturstudie af handicap og beskæfti-

gelse.

202 sider. ISBN: 978-87-7119-241-4. e-ISBN: 978-87-7119-

242-1. Vejledende pris: 200,00 kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files