PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønlandsudvalget 2013-14
GRU Alm.del Bilag 61
Offentligt

MENNESKE-

RETTIGHEDER

I GRØNLAND

STATUS 2014

Inuit Pisinnaatitaaffiinut Kalaallit Nunaata Siunnersuisoqatigiivi

Grønlands Råd for Menneskerettigheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MENNESKERETTIGHEDER I GRØNLAND – STATUS 2014

Tilrettelæggelse: Jonas Christoffersen (ansv.), Christoffer Badse og Lise Garkier

Hendriksen.

Tekstbidrag: Depheny Frost Rahman, Anne Ulrich Bertelsen, Maria Løkke

Rasmussen og Cathrine Poulsen-Hansen.

Oversættelse til grønlandsk: Bolette Papis, Hans-Pavia Rosing og Juaaka Lyberth.

Redaktionen er afsluttet i april 2014.

ISBN: 978-87-91836-96-1

EAN: 9788791836961

Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution.

Institut for Menneskerettigheder

Wilders Plads 8K

1403 København K

+45 3269 8888

www.menneskeret.dk

Grønlands Råd for Menneskerettigheder

Postboks 1290, Issortarfimmut 1A

3900 Nuuk

+299 34 69 47

www.humanrights.gl

Forsidefoto: Christoffer Badse

Kort over Grønland, side 11: Carol Spears / Wikimedia Commons /CC-BY-SA-3.0.

Tryk: Handy Print

Publikationen kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger for

eksempel store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke

kontraster.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLD

FORORD

RESUMÉ

1 GRØNLANDS BEFOLKNING OG SELVSTYRE

1.1 Befolkning og demografi

1.2 Det grønlandske selvstyre

1.3 Den lovgivende, udøvende og dømmende magt

1.3.1 Inatsisartut og Folketinget

1.3.2 Naalakkersuisut og Rigsombudsmanden i Grønland

1.3.3 Domstolene

1.4

Ombudsmandsinstitutioner

1.4.1 Ombudsmanden for Inatsisartut

1.4.2 Folketingets Ombudsmand

2 GENNEMFØRELSE AF MENNESKERETTEN

2.1 Overblik

2.1.1 Indhold og afgrænsning

2.2

Den internationale ramme

2.2.1 Valgfrihed ved gennemførelse af menneskerettigheder

2.2.2 De særlige grønlandske forhold

Den nationale ramme

2.3.1 Selvstyrets betydning

2.3.2 Grundloven sætter rammerne

2.3.3 Danmarks tiltræden af menneskeretlige forpligtelser med

betydning for Grønland

2.3.4 Grønlands tiltræden af menneskeretlige forpligtelser

2.3.5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for

Menneskerettigheder

Her kan menneskerettighederne styrkes i Grønland

2.4.1 Tiltræden af menneskeretlige aftaler som er tiltrådt af

Danmark

2.4.2 Øvrige menneskeretlige aftaler som ikke er tiltrådt af

Danmark

2.3

2.4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4.3

Menneskeretlig handlingsplan og monitorering af

menneskerettighedssituationen

3 BØRN

3.1 Overblik

3.1.1 Indhold og afgrænsning

3.2

3.3

Den internationale ramme

3.2.1 Børnekonventionen har afgørende betydning

Den nationale ramme

3.3.1 Beskyttelse efter grønlandsk lovgivning

3.3.2 Børnevelfærd

3.3.3 De primære aktører på børne- og ungeområdet

3.3.4 Rådgivning og støtte til børn og unge

3.3.5 Klageadgang vedrørende afgørelser om børn

Her kan menneskerettighederne styrkes i Grønland

3.4.1 Omsorgssvigt

3.4.2 Udsatte børnefamilier

3.4.3 Børns adgang til rådgivning og klageorganer

3.4.4 Juridisk faderløse

3.4

4 HANDICAP

4.1 Overblik

4.1.1 Indhold og afgrænsning

4.2

4.3

4.4

Den internationale ramme

4.2.1 FN’s Handicapkonvention sætter rammerne

Den nationale ramme

4.3.1 Den grønlandske lovgivning om personer med handicap

Her kan menneskerettighederne styrkes i Grønland

4.4.1 Tilgængelighed

4.4.2 Uddannelse

4.4.3 National gennemførelse og overvågning

5 RETSSIKKERHED

5.1 Overblik

5.1.1 Indhold og afgrænsning

5.2

5.3

Den internationale ramme

5.2.1 Retssikkerhed er en menneskeret

Den nationale ramme

5.3.1 Retssikkerhed i lovgivningen

5.3.2 Udfordringer i forhold til klarhed og gennemsigtighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.4

Her kan menneskerettighederne styrkes i Grønland

5.4.1 Uklarhed i forvaltningsstrukturen

5.4.2 Gennemsigtighed i forvaltningsprocesser

5.4.3 Åbenhed i lovgivningsprocesser og adgang til regler og

retspraksis

5.4.4 Retshjælp i forvaltningssager

5.4.5 Retssproget i Grønland

6 UDBREDELSE AF MENNESKERETTIGHEDER

6.1 Overblik

6.1.1 Indhold og afgrænsning

6.2

6.3

Den internationale ramme

6.2.1 Fra enkelte artikler til en samlet erklæring

Den nationale ramme

6.3.1 Folkeskoleloven som ramme for

menneskerettighedsuddannelse

6.3.2 Menneskerettighedsuddannelse i folkeskolens fag

6.3.3 Træning af offentlige ansatte i menneskerettigheder

6.3.4 Offentlig information om menneskerettigheder

Her kan menneskerettighederne styrkes i Grønland

6.4.1 Styrk undervisningen i børns rettigheder i folkeskolen

6.4.2 Træning af offentlige ansatte i menneskerettigheder

6.4.3 Samlet adgang til menneskerettighedsinformation

6.4

7 UDDANNELSE

7.1 Overblik

7.1.1 Indhold og afgrænsning

7.2

7.3

Den internationale ramme

7.2.1 Flere konventioner sikrer retten

Den nationale ramme

7.3.1 Folkeskolen

7.3.2 Den øgede efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft

Her kan menneskerettighederne styrkes i Grønland

7.4.1 Brug af ikke-pædagogisk uddannede timelærere

7.4.2 Frafald på ungdomsuddannelser

7.4.3 Udfordringer i bygdeskolerne

7.4

8 UDVINDINGSINDUSTRI

8.1 Overblik

8.1.1 Indhold og afgrænsning

8.2

Den internationale ramme

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8.2.1

8.3

Flere konventioner beskytter

Den nationale ramme

8.3.1 Introduktion til det grønlandske arbejdsmarked

8.3.2 Storskalaloven sætter rammerne

Her kan menneskerettighederne styrkes i Grønland

8.4.1 Behørig sikring af offentlige høringsprocesser

8.4.2 Udenlandske arbejdstageres geografiske bevægelsesfrihed

8.4.3 Kompetenceudviklingsområdet

8.4.4 Klageadgang

8.4

9 SUMMARY IN ENGLISH

10 SLUTNOTER

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORORD

Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder

udgiver med denne rapport for første gang en status for

menneskerettighedssituationen i Grønland på en række udvalgte områder.

Inspireret af den statusrapport, som Institut for Menneskerettigheder årligt har

udgivet for Danmark siden 2012, tager vi med denne publikation fat på en

systematisk og bred gennemgang af menneskeretlige problemstillinger i

Grønland. Vi har udvalgt syv emner: Gennemførelse af menneskeretten, børn,

handicap, retssikkerhed, udbredelse af menneskerettigheder, uddannelse og

udvindingsindustri.

Rapporten vil løbende blive opdateret og udvidet med nye temaer. Den vil indgå

i de beretninger, som Institut for Menneskerettigheder som national

menneskerettighedsinstitution for Grønland fra 2014 skal aflægge til Inatsisartut

og Folketinget om sin virksomhed og om udviklingen i

menneskerettighedssituationen i Grønland.

Rapporten er tilgængelig på dansk og grønlandsk på instituttets hjemmeside,

www.menneskeret.dk, og på hjemmesiden for Grønlands Råd for

Menneskerettigheder, www.humanrights.gl. På begge sider kan du også læse

mere om menneskerettigheder. Hvis du har forslag til forbedringer af rapporten

eller til nye emner, er du velkommen til at skrive til Institut for

Menneskerettigheder på [email protected] eller til Grønlands Råd for

Menneskerettigheder på [email protected].

Vi håber, at statusrapporten for 2014 vil bidrage til at styrke

menneskerettighederne i Grønland.

Jonas Christoffersen, direktør

Aaja Chemnitz Larsen, formand

Institut for Menneskerettigheder

Grønlands Råd for Menneskerettigheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESUMÉ

Menneskerettigheder spiller en rolle på mange forskellige områder. Arveret for

juridisk faderløse, arbejdsforhold for minearbejdere i udvindingsindustrien og

klarhed i forvaltningsstrukturer er eksempler, hvor rettigheder er på spil for det

enkelte menneske. Det er samtidig eksempler på, at det ikke altid er let at

afgøre, hvad der er menneskeretligt relevante problemstillinger.

I denne rapport giver Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for

Menneskerettigheder en status for menneskerettighedssituationen i 2014 i

Grønland på syv udvalgte områder.

Vi gør rede for de internationale og nationale menneskeretlige rammer inden for

områderne:

Gennemførelse af menneskeretten

Børn

Handicap

Retssikkerhed

Udbredelse af menneskerettigheder

Uddannelse

Udvindingsindustri

Rapporten giver et overblik og ridser en række menneskeretlige problemstillinger

op for hvert område. Derudover giver vi anbefalinger til, hvor

menneskerettighederne kan styrkes i Grønland på de syv områder. Det er

hensigten, at rapporten fremover løbende vil blive opdateret og efterhånden vil

blive udvidet med flere emner.

Rapporten giver først en kort introduktion om befolkning, selvstyre og

myndighedsstrukturen i Grønland. Derefter følger gennemgangen af de

menneskeretlige rammer og vores anbefalinger for hvert område.

Her i resuméet gennemgår vi kort de enkelte emner og de væsentligste

anbefalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gennemførelse af menneskeretten

Enhver stat skal sikre en tilstrækkelig menneskerettighedsbeskyttelse i forhold til

de internationale menneskerettighedskonventioner, men det er i høj grad op til

det enkelte land at vurdere, hvordan dette skal foregå.

Vi anbefaler, at en række konventioner, som gælder for Danmark, også skal

gælde for Grønland. Det gælder blandt andet Europarådskonventioner om

elektronisk databehandling af personoplysninger og om beskyttelse af børn mod

seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.

Vi anbefaler også, at Grønland går i dialog med Danmark om at tiltræde en række

dokumenter, som endnu ikke er tiltrådt af Danmark, for eksempel

tillægsprotokoller om individuel klageadgang under FN-konventioner som

Børnekonventionen og Handicapkonventionen.

Børn

Der bliver i stigende grad sat fokus på børns selvstændige rettigheder. Vi bekriver

hovedprincipperne i FN’s Børnekonvention og ser for eksempel på børns

muligheder for at få rådgivning og støtte og opnå klageadgang.

Vi anbefaler blandt andet, at Grønland fremover med faste mellemrum

offentliggør tal for vanrøgt, misbrug og vold mod børn. Vi anbefaler også, at

Grønland indfører en fattigdomsgrænse tilpasset grønlandske forhold og

målretter tiltag til fordel for udsatte børnefamilier. Desuden anbefaler vi, at

Danmark officielt anerkender, at Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention er krænket i forhold til en række grønlandske

personer født uden for ægteskab (de juridisk faderløse).

Handicap

Handicapkonventionens gennemførelse i Grønland indebærer nogle

udfordringer, især i forhold til tilgængelighed, uddannelsesmuligheder og ikke-

diskrimination.

Vi anbefaler blandt andet, at Grønland indfører et forbud mod diskrimination på

grund af handicap, og at der indsamles systematisk viden om forhold i relation til

tilgængelighed og uddannelse af handicappede. Vi anbefaler også, at Grønland

udarbejder en handlingsplan for, hvordan konventionen kan blive gennemført.

Retssikkerhed

En retsstat bygger på retsstatsprincipper og skal derfor basere sig på åbenhed i

lovgivningsprocesser, forudsigelighed og kvalitet i lovgivningen og lovmæssig

myndighedsudøvelse.

Vi anbefaler blandt andet, at Grønland styrker tydeligheden i sin

myndighedsstruktur og tager effektive skridt for at nedbringe

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sagsbehandlingstiderne i den offentlige forvaltning. Vi anbefaler også, at

Grønland i dialog med Danmark etablerer en samlet database over grønlandsk

lovgivning og rigslovgivning for Grønland. Desuden anbefaler vi, at Grønland og

Danmark nedsætter en retssprogskommission for at sikre en ensartet forståelse

af centrale juridiske begreber.

Udbredelse

En del af en stats menneskerettighedsforpligtelse går ud på at udbrede

kendskabet til menneskerettighederne i befolkningen.

Vi anbefaler blandt andet, at Grønland gennemfører en analyse af

menneskeretsuddannelsen i folkeskolen for at udvikle en handlingsplan for

området. En anden anbefaling er, at Grønland gennemfører en analyse af

menneskerettighedstræningen af offentligt ansatte og derefter udvikler en

strategi for området. Vi anbefaler også, at Grønland sikrer oversættelse til

grønlandsk af centrale menneskerettighedsdokumenter.

Uddannelse

Retten til uddannelse er en menneskerettighed i sig selv, samtidig med at

uddannelse er et uundværligt middel til at realisere beskyttelsen og respekten

for andre menneskerettigheder.

Vi anbefaler blandt andet, at Grønland evaluerer rejselærerordningen og tager

skridt til at muliggøre fjernundervisning i større omfang end hidtil. Vi anbefaler,

at Grønland kortlægger og adresserer årsagerne til frafald på

ungdomsuddannelser. Vi anbefaler også, at Grønland iværksætter partnerskaber

mellem by- og bygdeskoler for at sikre udveksling af erfaringer.

Udvindingsindustri

Der opstår en række udfordringer i forhold til blandt andet arbejdstageres og

lokalbefolkningens rettigheder ved fremtidige storskalaprojekter for

mineraludvinding.

Vi anbefaler blandt andet, at Grønland sikrer overholdelsen af udenlandske

arbejdstageres ret til geografisk bevægelsesfrihed. Vi anbefaler, at Grønland

styrker kompetenceudviklingen af ufaglærte arbejdere. Desuden anbefaler vi, at

Grønland går i dialog med Danmark om, at lov om mæglings- og klageinstitution

for ansvarlig virksomhedsadfærd sættes i kraft for Grønland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 1

1 GRØNLANDS BEFOLKNING OG

SELVSTYRE

1.1 BEFOLKNING OG DEMOGRAFI

Befolkningen i Grønland udgør ca. 56.282

personer, hvoraf 48.197

er bosat i 17

byer

og ca. 7.678

er bosat i ca. 57 bygder

, som er beliggende overvejende

langs den grønlandske vestkyst. Kun 3.500 mennesker er bosat i Østgrønland

fordelt på to byer og fem bygder.

Befolkningstallet i bygderne kan være ned til 5

personer.

Grønland er efter strukturreformen i 2009 opdelt i fire kommuner; Kujalleq,

Sermersooq, Qaasuitsup og Qeqqata.

1.2 DET GRØNLANDSKE SELVSTYRE

Grønland fik selvstyre den 20. juni 2009 ved lov nr. 473 af 12. juni 2009 om

Grønlands Selvstyre (selvstyreloven). Selvstyret er en udvikling af hjemmestyret,

der blev indført i maj 1979 efter indlemmelsen af Grønland i Rigsfællesskabet

bestående af Danmark, Grønland og Færøerne ved grundlovsændringen i 1953.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G R Ø N L A N D S B E FO L K N I N G O G SE L V ST Y R E

Selvstyrelovens § 21 giver mulighed for, at det grønlandske folk træffer

beslutning om selvstændighed. Forhandlinger om selvstændighed skal indledes

mellem regeringen og Naalakkersuisut (den grønlandske regering), og en aftale

om selvstændighed skal indgås med samtykke fra Inatsisartut og Folketinget

samt godkendes ved folkeafstemning i Grønland.

Selvstyreloven udgør sammen med grundloven fundamentet for Grønlands

forfatningsmæssige stilling. Selvstyrets lovgivende magt udøves af

Inatsisartut(det grønlandske parlament), mens den udøvende magt udøves af

Naalakkersuisut. Den dømmende magt udøves af kredsretterne, Retten i

Grønland samt Grønlands Landsret.

De grønlandske myndigheder er beskrevet

nærmere i afsnit 1.3 nedenfor.

Grønland har hjemtaget ansvaret for en lang række myndighedsopgaver, som

tidligere blev varetaget af Danmark, mens andre områder fortsat varetages af

Danmark. Grønland kan hjemtage sagsområder på tidspunkter enten fastsat af

selvstyret

eller fastsat af selvstyret efter forhandling med danske

myndigheder.

Når Grønland hjemtager et sagsområde, overtages den

lovgivende og udøvende magt samt forpligtelsen til finansieringen af

sagsområdet.

Ansvaret for overholdelsen af menneskerettighederne er fordelt på Danmark og

Grønland, fordi selvstyret medfører en fordeling af opgaver mellem Grønland og

Danmark. Da udenrigspolitikken er et dansk anliggende, vil Danmark – og ikke

Grønland – ifalde folkeretligt ansvar, såfremt Naalakkersuisut overtræder

internationale menneskerettigheder.

1.3 DEN LOVGIVENDE, UDØVENDE OG DØMMENDE MAG T

1.3.1 INATSISARTUT OG FOLK ETINGET

Grønlands lovgivende forsamling er Inatsisartut. Forsamlingen består af 31

folkevalgte medlemmer, der vælges for en fireårig periode.

Inatsisartut har som

minimum to ordinære samlinger hvert år.

Det parlamentariske år løber fra den

tredje fredag i september til samme fredag det efterfølgende år.

Inatsisartut

kan desuden indkaldes ekstraordinært.

Inatsisartut vedtager nye love samt

lovændringer og fører derudover tilsyn med Naalakkersuisut, vælger dennes

formand og vedtager finansloven.

Formandsskabet for Inatsisartut består af fire medlemmer samt en formand.

Dette præsidium har ansvaret for varetagelsen af en række opgaver til sikring af

hensigtsmæssige arbejdsbetingelser for Inatsisartut mv.

Det er Folketinget, der vedtager lovgivning på ikke-hjemtagne sagsområder. Det

foregår enten ved, at en dansk lov gælder direkte for både Danmark og

Grønland, eller ved – mere sædvanligt – at dansk lovgivning sættes i kraft for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G R Ø N L A N D S B E FO L K N I N G O G SE L V ST Y R E

Grønland ved kongelig anordning efter en bemyndigelse i den pågældende lov.

Ikraftsættelse af dansk lovgivning i Grønland forudsætter i praksis samtykke fra

Inatsisartut, således at ikraftsættelsen har demokratisk legitimitet i Grønland.

Loven oversættes af Rigsombudsmanden i Grønland, og Statsministeriet

forelægger via Rigsombudsmanden spørgsmålet om anordning for

Naalakkersuisut og indhenter samtykke fra Inatsisartut, inden Dronningen

anordner loven, som kundgøres i Lovtidende. Danske love indeholder derfor ofte

en bestemmelse om, at loven ikke gælder i Grønland, men senere kan sættes i

kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold

tilsiger.

1.3.2 NAALAKKERSUI SUT OG R IGSOMBUDSMANDEN I GR ØNLAND

Grønlands udøvende magt er Naalakkersuisut. Både medlemmerne og

formanden for Naalakkersuisut vælges af Inatsisartut. Naalakkersuisut består i

2014 af 9 medlemmer, der har ansvaret for følgende departementer:

Formandens departement

Departementet for Sundhed og Infrastruktur

Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked

Departementet For Fiskeri, Fangst og Landbrug

Departementet for Familie og Justitsvæsen

Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling

Departementet for Miljø og Natur

Departementet for Boliger

Landslægeembedet

Udenrigsdirektoratet

Rigsombudsmanden i Grønland er en institution under Statsministeriet og er den

danske regerings øverste repræsentant i Grønland.

Rigsombudsmanden

fungerer som bindeled mellem rigsmyndighederne og selvstyret, bortset fra på

de områder hvor andre danske myndigheder er repræsenteret i Grønland (politi,

retsvæsen, forsvar m.fl.).

Person- og familieretten er ikke overgået til Grønlands Selvstyre, så disse

områder administreres af Rigsombudsmanden i Grønland. Bevillinger vedrørende

separation, skilsmisse, adoption, navneændring, umyndiges midler,

ægtefællebidrag, fri proces, mv. gives af Rigsombudsmanden.

Rigsombudsmanden i Grønland har embede i Nuuk, men henvendelse kan ske

hos politiet, der behandler visse sager på vegne af Rigsombudsmanden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G R Ø N L A N D S B E FO L K N I N G O G SE L V ST Y R E

1.3.3 DOMSTOLENE

Det grønlandske retsvæsen hører under de danske domstole og administreres af

Domstolsstyrelsen. Domstolsstyrelsen fastsætter bevillingen til domstolene, der

beskæftiger ca. 70 medarbejdere.

Retsplejen i Grønland blev med lov nr. 305 af 30. april 2008 gennemgribende

reformeret med virkning fra 1. januar 2010, hvor en ny retsplejelov trådte i kraft.

Reformen medførte blandt andet, at retssager som udgangspunkt starter i

kredsretterne eller ved Retten i Grønland. Grønlands Landsret fungerer som

anden instans. Højesteret kan med Procesbevillingsnævnets tilladelse behandle

sager som tredje instans. Retten i Grønland har ansvaret for administrationen af

retsvæsenet.

Rådet for Grønlands Retsvæsen blev oprettet i 2008 for at sikre opfølgning på

reformerne i retspleje- og kriminalloven. Rådet består af 13 medlemmer og har

en højesteretsdommer som formand.

Rådet for Grønlands Retsvæsen har til

formål at varetage koordinationen mellem Naalakkersuisut og

rigsmyndighederne, herunder udvikle kriminal- og retsplejelovgivningen,

iværksætte forskning og følge de enkelte retsmyndigheders funktioner og

uddannelsesbehov.

Rådet mødes mindst én gang årligt, hvoraf mindst ét møde holdes i Grønland.

Rådet for Grønlands Retsvæsen har, som led i opgaven med at følge de enkelte

retsmyndigheders funktioner, en særlig mulighed for at føre et overordnet tilsyn

med overholdelsen af menneskerettighederne i det grønlandske retsvæsen.

1.4 OMBUDSMANDSINSTITUTI ONER

1.4.1 OMBUDSMANDEN FO R INATSISARTUT

Ombudsmanden for Inatsisartut har kompetence til at behandle klager over alle

dele af den offentlige forvaltning under Grønlands Selvstyre og kommunerne.

Ombudsmanden har kompetence til at tage sager op af egen drift, gennemføre

generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager samt undersøge

enhver institution, virksomhed eller ethvert tjenestested, der hører under

Ombudsmandens virksomhed.

Ombudsmanden blev etableret i 1995 og har 11

medarbejdere.

Ombudsmanden kan inddrage grundloven og de internationale

menneskerettigheder i sit almindelige virke,

ligesom Ombudsmandens

hovedopgave i det hele taget er at sikre overholdelse af princippet om lovmæssig

myndighedsudøvelse i den offentlige forvaltning. Ombudsmanden kan således

også behandle klager over ulovlig forskelsbehandling i den offentlige forvaltning.

Da menneskerettighederne har betydning for store områder af den offentlige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G R Ø N L A N D S B E FO L K N I N G O G SE L V ST Y R E

forvaltning, bidrager ombudsinstitutioner verden over i deres daglige virke til at

beskytte menneskers rettigheder.

Ombudsmanden kan give Inatsisartut og Naalakkersuisut meddelelse om

mangler ved gældende ret,

herunder blandt andet uoverensstemmelser med

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Ombudsmanden udfører desuden regelmæssige inspektioner af steder, hvor

personer er eller kan blive frihedsberøvet – både i sit almindelige virke og i sit

særlige virke som national forebyggende mekanisme under tillægsprotokollen til

FN’s torturkonvention (de såkaldte OPCAT-inspektioner).

Institutioner under

Kriminalforsorgen inspiceres dog af Folketingets Ombudsmand.

1.4.2 FOLKETINGETS OMBUDSM AND

Folketingets Ombudsmand har kompetence over for den offentlige forvaltning i

Grønland for så vidt angår de sagsområder, der ikke er hjemtaget. Hvis en dansk

myndighed har ansvaret for et sagsområde, har Folketingets Ombudsmand også

kompetence over for myndigheden. Folketingets Ombudsmand har primært

beskæftiget sig med forholdende for frihedsberøvede personer på

kriminalforsorgens anstalter i Grønland – dels i sit almindelige virke, dels i sit

særlige virke som national forebyggende mekanisme under tillægsprotokollen til

FN’s torturkonvention (de såkaldte OPCAT-inspektioner).

Folketingets

Ombudsmand har desuden kompetence over for Rigsombudsmanden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G E N N E M FØ R E L SE A F M E N N E SK E R E T T E N

KAPITEL 2

2 GENNEMFØRELSE AF

MENNESKERETTEN

2.1 OVERBLIK

2.1.1 INDHOLD OG AFGRÆN SNI NG

FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og efterfølgende

menneskerettigheds- konventioner angiver et sæt af umistelige grundlæggende

rettigheder, som alle mennesker besidder. Hvis hvert enkelt menneske i praksis

skal kunne nyde sine grundlæggende rettigheder, må de internationalt

anerkendte rettigheder forankres i de enkelte landes nationale retssystemer og

gennemføres på nationalt plan.

De internationale menneskerettighedskonventioner indeholder imidlertid meget

lidt regulering af, hvordan menneskerettighederne i praksis skal overføres til det

nationale retssystem. De enkelte stater har derfor stor valgfrihed til at beslutte,

hvordan de vil sikre en tilstrækkelig menneskerettighedsbeskyttelse. Der skal dog

være en effektiv beskyttelse i praksis.

En effektiv beskyttelse af menneskerettighederne forudsætter, at der er nogle

grundlæggende strukturelle rammer for, hvordan menneskerettighederne

håndhæves. For eksempel skal der sikres retssikkerhed og et velfungerende

parlamentarisk system. Nogle institutioner kan være med til at fremme den

menneskeretlige beskyttelse og kultur, såsom en national

menneskerettighedsinstitution (National Human Rights Institution, NHRI) eller

ombudsmandsinstitutioner.

Beskyttelsen af menneskerettigheder kan også styrkes ved, at der i befolkningen

er kendskab til menneskerettigheder og bevidsthed om muligheder for at

påberåbe sig sine menneskerettigheder ved retsanvendende myndigheder.

Inddragelse af borgere i demokratiske processer – såsom folkeafstemninger og

høringer i forbindelse med beslutninger – kan styrke menneskerettighedernes

gennemførelse. Ligeledes vil tilstedeværelsen af et aktivt civilsamfund, som

kender til og arbejder for at styrke menneskerettighederne, kunne bidrage til at

øge bevidstheden om menneskerettigheder og fremme den menneskeretlige

beskyttelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G E N N E M FØ R E L SE A F M E N N E SK E R E T T E N

Dette kapitel handler om gennemførelsen af menneskerettigheder i Grønland.

Kapitlet behandler temaerne: tiltræden af menneskeretlige forpligtelser samt

udarbejdelse af en menneskeretlig handlingsplan og monitorering af

menneskerettighedssituationen i Grønland.

2.2 DEN INTERNATIONALE RAMME

2.2.1 VALGFRIHED VED GENNE MFØRELSE A F MEN NESKE RETTIGHEDER

De internationale menneskerettighedskonventioner indeholder meget lidt

regulering af gennemførelsen af menneskerettigheder i det nationale retssystem.

FN’s Menneskerettighedskomité har fastslået, at FN’s konvention om borgerlige

og politiske rettigheder generelt overlader det til medlemsstaterne at vælge sin

egen metode til at implementere konventionens bestemmelser i sit nationale

system. Det samme har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslået

vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

En række internationale aftaler anbefaler og forpligter i nogle tilfælde

medlemsstater til at etablere institutioner til at varetage bestemte

menneskeretlige opgaver. FN’s Handicapkonvention fastlægger for eksempel, at

der skal udpeges et kontaktpunkt i centraladministrationen og en uafhængig

funktion med henblik på at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af

konventionen.

FN’s Parisprincipper om nationale

menneskerettighedsinstitutioner anbefaler, at FN’s medlemsstater opretter

nationale menneskerettighedsinstitutioner, som skal arbejde for at fremme og

beskytte menneskerettighederne på basis af et bredt mandat. Institutionen skal

være uafhængig og skal blandt andet kunne fremkomme med anbefalinger til at

fremme den menneskeretlige beskyttelse og afgive rapporter om

menneskeretlige emner.

2.2.2 DE SÆRLIGE GRØNLANDS KE FORHOLD

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i flere tilfælde accepteret

fortolkninger af konventionen med særlig hensyntagen til de lokale forhold.

Menneskerettighedsdomstolen har undertiden direkte udtalt, at forhold, der kan

accepteres i én sammenhæng, ikke altid vil kunne accepteres i en anden.

I 1993 udtalte en række stater i den såkaldte Wien-erklæring om

menneskerettighederne, at selvom betydningen af nationale og regionale

særegenheder og varierende historiske, kulturelle og religiøse baggrunde skal

tages i betragtning, er det staternes ansvar, uanset deres politiske, økonomiske

og kulturelle systemer, at fremme og beskytte alle menneskerettigheder og

fundamentale friheder.

Naalakkersuisut og Danmark skal således tilstræbe at

gennemføre menneskerettighederne fuldt ud i Grønland, men de stedlige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G E N N E M FØ R E L SE A F M E N N E SK E R E T T E N

forhold skal dog tages i betragtning ved fortolkningen og anvendelsen af

menneskerettighederne.

2.3 DEN NATIONALE RAMME

2.3.1 SELVSTYRETS BETYDNIN G

Det grønlandske folk blev med indførelsen af selvstyret officielt anerkendt af

Danmark som et folk i henhold til folkeretten.

Det grønlandske folk har dermed

fået ret til selvbestemmelse og kan træffe afgørelse om selvstændighed fra

Danmark på vilkår, der er nærmere fastlagt i selvstyreloven. Grønland er bundet

af en række menneskeretlige forpligtelser i henhold til grundloven og de

internationale menneskerettigheder, herunder Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, som er inkorporeret i Grønland, dvs. direkte

indskrevet i lovgivningen.

Menneskerettighederne kan påberåbes over for

myndighederne i Grønland eller Danmark afhængig af, om sagsområdet er

hjemtaget til Grønland eller ej.

Danmark har tiltrådt en række internationale menneskerettighedskonventioner

med territorialt forbehold for Grønland. Forskellige FN-organer har anbefalet

Danmark at ophæve forbeholdene, så konventionerne også gælder for Grønland.

2.3.2 GRUNDLOVEN SÆTTER RA MMERNE

Grundloven er gældende i alle dele af riget, herunder Grønland.

Grundloven beskytter en række menneskerettigheder. Særligt kan kapitel 8

fremhæves, der blandt andet indeholder retten til den fri og lige adgang til

erhverv (§ 74), arbejde på vilkår, der betrygger tilværelsen (§ 75), fri

undervisning i folkeskolen (§ 76), ytringsfrihed (§ 77), foreningsfrihed (§ 78) og

forsamlingsfrihed (§ 79). Uden for kapitel 8 regulerer grundloven magtbalancen

mellem de centrale statsmagter, således at individer kan påberåbe sig for

eksempel en ret til domstolsprøvelse (§§ 3 og 63), ligesom den regulerer

dommeres uafhængighed (§ 64) og offentlighed i retsplejen (§ 65).

2.3.3 DANMARKS TILTRÆDEN A F MENNESKERETLI GE FO RPLIGTELSER

MED BETYDNING FOR GR ØNLAND

Når Danmark har tiltrådt en traktat, vil den som udgangspunkt være bindende

for hele riget, dvs. for hele territoriet.

Det er den danske regering, der har

kompetence til at indgå internationale, menneskeretlige forpligtelser med

virkning for Grønland. Danmark kan dog i forbindelse med ratifikation af en

traktat eller konvention tage territorialt forbehold om, at den pågældende

traktat eller konvention ikke gælder for Grønland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G E N N E M FØ R E L SE A F M E N N E SK E R E T T E N

Inden der indledes forhandlinger om folkeretlige aftaler, som har særlig

betydning for Grønland, skal regeringen underrette Naalakkersuisut, jf.

selvstyrelovens § 13, stk. 1, således at Naalakkersuisut får mulighed for at

tilkendegive synspunkter, som ønskes inddraget i forhandlingerne.

Disse aftaler skal endvidere, inden de indgås eller opsiges, forelægges

Naalakkersuisut til udtalelse, jf. selvstyrelovens § 13, stk. 4. Finder regeringen det

nødvendigt at indgå en aftale uden Naalakkersuisuts tilslutning, sker dette i

videst muligt omfang uden virkning for Grønland. Det danske ressortministerium

forventes efterfølgende at indhente en udtalelse fra Naalakkersuisut om

eventuel ophævelse af forbeholdet og gennemførelse af traktaten i Grønland.

Ændringer i Grønlands traktatretlige forpligtelser skal forelægges

Naalakkersuisut til udtalelse, og Naalakkersuisut forelægger spørgsmålet for

Inatsisartut.

2.3.4 GRØNLANDS TILTRÆDEN AF MENNESKERETLIGE F ORPLIGTELSER

Selvstyreloven indeholder i kapitel 4 en fuldmagtsordning, som indebærer, at

Naalakkersuisut med fremmede stater og internationale organisationer på rigets

vegne kan forhandle og indgå folkeretlige aftaler, som alene vedrører Grønland

og fuldt ud angår overtagne sagsområder, jf. selvstyrelovens § 12, stk. 1.

Ordningen omfatter ikke folkeretlige aftaler, som berører forsvars- og

sikkerhedspolitikken, samt folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark, eller

som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation, hvoraf Kongeriget

Danmark er medlem, jf. selvstyrelovens § 12, stk. 4.

Fuldmagtsordningen giver endvidere efter § 14 mulighed for, at Grønland kan

søge medlemskab af internationale organisationer, der åbner adgang for

medlemskab for andre enheder end stater og sammenslutninger af stater (typisk

associeret medlemskab), hvor dette er foreneligt med Grønlands

forfatningsmæssige status. Regeringen kan efter anmodning fra Naalakkersuisut

beslutte at indgive eller støtte sådanne ansøgninger.

2.3.5 GRØNLANDS R ÅD FOR MENNESKERETTI GHEDER OG INSTITUT F OR

MENNESKERETTIGHEDER

Formålet med at oprette Grønlands Råd for Menneskerettigheder er at fremme

og beskytte menneskerettighederne i Grønland, idet rådet samtidig skal

medvirke til en generel videns- og kompetenceopbygning om

menneskerettigheder i Grønland. Rådet skal fungere i overensstemmelse med

FN’s Parisprincipper om nationale menneskerettighedsinstitutioner, der blandt

andet vedrører krav til nationale menneskerettighedsinstitutioners kompetence

og ansvar (mandat), sammensætning og garantier for uafhængighed og

pluralisme, arbejdsformer m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G E N N E M FØ R E L SE A F M E N N E SK E R E T T E N

Rådet skal deltage i overvågning af og rapportering om

menneskerettighedssituationen i Grønland, drøfte udarbejdelse af analyser og

forskning på menneskerettighedsområdet, yde rådgivning til Inatsisartut,

Naalakkersuisut, offentlige myndigheder og private aktører om

menneskerettigheder, fremme koordination af og bistand til civilsamfundets

arbejde med menneskerettigheder, støtte og fremme undervisning i

menneskerettigheder, medvirke til formidling af information om

menneskerettigheder, foreslå aktiviteter til styrkelse af menneskerettighedernes

gennemførelse i Grønland samt vurdere forløbet af hidtidige aktiviteter på

menneskerettighedsområdet i Grønland.

Institut for Menneskerettigheder er udpeget som national

menneskerettighedsinstitution for Grønland i 2014.

Institut for

Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder vil samarbejde

om indsatsen i Grønland, for eksempel om parallelrapportering til internationale

organer som FN og om den løbende udarbejdelse af en statusrapport for

menneskerettighedssituationen i Grønland. Instituttet vil herudover blandt andet

afgive høringssvar til Naalakkersuisut og Inatsisartut om nye lovforslags

overensstemmelse med menneskeretten. Derudover forventer instituttet at

fortsætte det hidtidige samarbejde med flere institutioner og organisationer i

Grønland, blandt andre Retten i Grønland og Børnerettighedsinstitutionen MIO.

2.4 HER KAN MENNESKERETT IGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND

2.4.1 TILTRÆDEN AF MENNESKERE TLIGE AFTALER SOM ER TILTRÅDT AF

DANMARK

Når Danmark tiltræder internationale traktater, gøres dette, som beskrevet

ovenfor i afsnit 2.3.3 og 2.3.4, som hovedregel med et territorialt forbehold for

Grønland og Færøerne. Dette afsnit omhandler menneskeretlige aftaler, som kan

sættes i kraft for Grønland ved at ophæve det territoriale forbehold. Aftalerne

vedrører det sociale område, arbejdsmiljø, databeskyttelse, beskyttelse af børn

og indsatsen mod menneskehandel og er nævnt i samme rækkefølge.

DEN EUROPÆISKE SOCIALPAGT

Danmark ratificerede Den Europæiske Socialpagt (1961) i 1965.

Danmark tog i

den forbindelse territorialt forbehold for Grønland. I 1996 blev socialpagten

revideret. Danmark undertegnede i 1996 den reviderede pagt, men har endnu

ikke ratificeret den, ligesom tillægsprotokollen til Den Europæiske Socialpagt af

18. oktober 1961 om et kollektivt klagesystem også er undertegnet, men endnu

ikke ratificeret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G E N N E M FØ R E L SE A F M E N N E SK E R E T T E N

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder, i modsætning til

Den Europæiske Socialpagt, ikke sociale rettigheder. I forhold til at styrke den

menneskeretlige beskyttelse kan Den Europæiske Socialpagt derfor ses som et

vigtigt supplement til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Pagten

indeholder således en lang række rettigheder, herunder retten til arbejde, retten

til sundhed, retten til social, juridisk og økonomisk beskyttelse samt retten til

uddannelse.

Medlemsstaterne skal ifølge Den Europæiske Socialpagt periodisk rapportere om

efterlevelse af denne. En uafhængig ekspertkomité udarbejder anbefalinger om

efterlevelse af Den Europæiske Socialpagt. Europarådets Ministerkomité kan om

nødvendigt komme med anbefalinger eller henstillinger til deltagerstater, som

ifølge Ministerkomitéen ikke efterlever deres forpligtelser efter Den Europæiske

Socialpagt.

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at:

Den Europæiske Socialpagt sættes i kraft for Grønland

ILO-KONVENTIONEN OM RAMMER FOR FREMME AF SIKKERHED OG SUNDHED

PÅ ARBEJDSPLADSEN

ILO-konventionen om rammer for fremme af sikkerhed og sundhed på

arbejdspladsen blev ratificeret af Danmark i 2008.

Danmark tog i forbindelse

med ratifikationen territorialt forbehold for Grønland.

Formålet med konventionen er at sikre et mere sikkert og sundt arbejdsmiljø ved

hjælp af en national arbejdsmiljøpolitik, et nationalt arbejdsmiljøsystem samt

nationale arbejdsmiljøprogrammer. Medlemsstaterne skal formulere en national

politik for at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø, som skal udarbejdes efter

konsultation med arbejdsmarkedets parter. Endvidere skal der etableres et

nationalt system vedrørende arbejdsmiljø indeholdende regler og

myndighedsbeføjelser på området. Arbejdsmiljøprogrammer skal offentliggøres

og skal indeholde mål og indikatorer for fremskridt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G E N N E M FØ R E L SE A F M E N N E SK E R E T T E N

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at:

ILO-konventionen om rammer for fremme af sikkerhed og

sundhed på arbejdspladsen sættes i kraft for Grønland

EUROPARÅDETS KONVENTION OM ELEKTRONISK DATABEHANDLING AF

PERSONOPLYSNINGER

Danmark ratificerede i 1989 Europarådets konvention om beskyttelse af det

enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af

personoplysninger.

Danmark tog i forbindelse med ratifikationen territorialt

forbehold for Grønland.

Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse

med elektronisk databehandling af personoplysninger har særligt til formål at

sikre retten til privatlivets fred i forbindelse med elektronisk databehandling af

personoplysninger.

Det fremgår af konventionens artikel 5, at personoplysninger som behandles

elektronisk skal a) indsamles og behandles rimeligt og lovligt, b) lagres til

nærmere bestemte og lovlige formål og må ikke anvendes på en måde, som er

uforenelig med disse formål, c) være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte

mere end, hvad der kræves til opfyldelsen af de formål, de er lagret til, d) være

nøjagtige og om nødvendigt føres ajour, og e) opbevares i en form, som ikke

muliggør identifikation af de registrerede personer længere end nødvendigt til

det formål, de er lagret til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G E N N E M FØ R E L SE A F M E N N E SK E R E T T E N

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at:

Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte

menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af

personoplysninger sættes i kraft for Grønland

EUROPARÅDETS KONVENTION OM BESKYTTELSE AF BØRN MOD SEKSUEL

UDNYTTELSE OG SEKSUELT MISBRUG

Danmark ratificerede i 2009 Europarådets konvention om beskyttelse af børn

mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.

Danmark tog i forbindelse med

ratifikationen territorialt forbehold for Grønland.

Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og

seksuelt misbrug har til formål at forebygge og bekæmpe seksuel udnyttelse og

seksuelt misbrug af børn og fremme det nationale og internationale samarbejde

på området. Konventionen indeholder en række regler om blandt andet

uddannelse af personer, der har kontakt med børn i deres arbejde, børns ret til

at blive hørt, hjælp til ofre, efterforskning og gennemførelse af straffesager og

forældelsesfrister. Herudover indeholder konventionen en række materielle

straffebestemmelser og bestemmelser vedrørende sanktioner.

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at:

Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel

udnyttelse og seksuelt misbrug sættes i kraft for Grønland

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G E N N E M FØ R E L SE A F M E N N E SK E R E T T E N

FN’S VALGFRI PROTOKOL TIL BØRNEKONVENTIONEN OM SALG AF BØRN,

BØRNEPROSTITUTION OG BØRNEPORNOGRAFI

Danmark ratificerede i 2003 en valgfri protokol til Børnekonventionen om salg af

børn, børneprostitution og børnepornografi.

Danmark tog i forbindelse med

ratifikationen territorialt forbehold for Grønland.

Den valgfri protokol til Børnekonventionen er rettet mod det stigende udbud af

børnepornografi på internettet og andre nye teknologiformer. Protokollen

indeholder en række bestemmelser, som udgør forbud mod salg af børn,

børneprostitution og børnepornografi ved at anvende en helhedsorienteret

tilgang og tage hånd om de medvirkende faktorer, herunder underudvikling,

fattigdom, økonomisk ulighed, uretfærdig samfundsøkonomisk struktur, dårligt

fungerende familier, manglende uddannelse, befolkningsbevægelser mellem by

og land, kønsdiskrimination, uansvarlig seksuel adfærd blandt voksne, skadelige

traditionsbundne ritualer, væbnede konflikter og handel med børn. Der sigtes

også efter at styrke det globale samarbejde blandt alle aktører og at forbedre

retshåndhævelsen på nationalt plan.

Naalakkersuisut har i 2012 anmodet Danmark om at ophæve

territorialforbeholdet for Grønland.

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at:

FN’s valgfri protokol til Børnekonventionen om salg af børn,

børneprostitution, og børnepornografi sættes i kraft for Grønland

HAAGERKONFERENCENS HAAGERBØRNEBESKYTTELSESKONVENTION

Haagerkonferencens konvention om kompetence, lovvalg, anerkendelse,

fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og beskyttelses-

foranstaltninger i forhold til børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen) er

indskrevet i dansk lovgivning (inkorporeret) ved lov nr. 434 af 8. maj 2006 om

Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. Danmark tog i forbindelse med

ratifikationen territorialt forbehold for Grønland.

Formålet med konventionen er at sikre, at børn med tilknytning til flere lande er

ligeså effektivt beskyttede som børn, der kun har tilknytning til et land.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G E N N E M FØ R E L SE A F M E N N E SK E R E T T E N

Konvention finder f.eks. anvendelse i sager om samvær, forældremyndighed og

børnebortførelse. Konventionen indeholder ikke materielle

børnebeskyttelsesregler, men skal supplere allerede gældende nationale og

internationale regler om beskyttelse af børn.

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at:

Haagerbørnebeskyttelseskonventionen sættes i kraft for

Grønland

EUROPARÅDETS KONVENTION OM ANERKENDELSE OG FULDBYRDELSE AF

AFGØRELSER OM FORÆLDREMYNDIGHED

Danmark ratificerede i 1991 den europæiske konvention om anerkendelse og

fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed.

Danmark tog i forbindelse

med ratifikationen territorialt forbehold for Grønland.

Konventionen vedrører anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser

om forældremyndighed, om barnets bopæl og om samvær. Endvidere vedrører

konventionen tilbagegivelse af børn, som ulovligt er ført til landet eller ulovligt

tilbageholdes i landet.

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at:

Europarådets konvention om anerkendelse og fuldbyrdelse af

afgørelser om forældremyndighed sættes i kraft for Grønland

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G E N N E M FØ R E L SE A F M E N N E SK E R E T T E N

EUROPARÅDETS KONVENTION OM ADOPTION AF BØRN

Danmark ratificerede i 2012 Europarådets reviderede konvention om adoption af

børn.

Danmark tog i forbindelse med ratifikationen territorialt forbehold for

Grønland.

Konventionen fastsætter en række minimumskrav til medlemsstaternes

behandling af adoptionssager, blandt andet i relation til krav om foretagelse af

undersøgelser, der sikrer, at en adoption er til barnets bedste, samt krav til

samtykke til adoption.

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at:

Konvention om adoption af børn sættes i kraft for Grønland

FN’S PROTOKOL OM FOREBYGGELSE, BEKÆMPELSE OG RETSFORFØLGNING AF

MENNESKEHANDEL

Danmark ratificerede i 2004 FN’s protokol om forebyggelse, bekæmpelse og

retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, til

supplering af FN’s konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende

organiseret kriminalitet.

Danmark tog i forbindelse med ratifikationen

territorialt forbehold for Grønland.

Protokollen tager sigte på at forebygge og bekæmpe menneskehandel, herunder

særligt handel med kvinder og børn, hvis bagmænd er en grænseoverskridende,

organiseret, kriminel gruppe. Endvidere tager protokollen sigte på at beskytte og

yde hjælp til ofrene for denne form for udnyttelse og fremme det internationale

samarbejde på området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G E N N E M FØ R E L SE A F M E N N E SK E R E T T E N

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at:

FN’s protokol om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af

menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, sættes i

kraft for Grønland

EUROPARÅDETS KONVENTION OM INDSATSEN MOD MENNESKEHANDEL

Danmark ratificerede i 2007 Europarådets konvention om indsatsen mod

menneskehandel.

Danmark tog i forbindelse med ratifikationen territorialt

forbehold for Grønland.

Konventionen har fokus på beskyttelse af ofre for menneskehandel. Det fremgår

således af præamblen, at respekt for rettigheder og beskyttelse af ofre samt

bekæmpelse af menneskehandel er af største vigtighed, ligesom indsatsen mod

menneskehandel skal være ikke-diskriminerende. Konventionen indeholder

bestemmelser om forebyggelse af menneskehandel og foranstaltninger til at

modvirke efterspørgslen. Derudover indeholder konventionen bestemmelser om

hjælp til ofre, herunder mulighed for opholdstilladelse, erstatning, hensyntagen

ved udsendelse m.v. Endelig foreskriver konventionen straffrihed for kriminalitet,

hvis en person er tvunget til at begå kriminalitet som offer for menneskehandel.

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at:

Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

sættes i kraft for Grønland

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G E N N E M FØ R E L SE A F M E N N E SK E R E T T E N

2.4.2 ØVRIGE MENNESKERETLI GE AFTALER SOM I KKE ER TILTRÅDT AF

DANMARK

Der findes en række menneskeretlige instrumenter, som Danmark ikke har

tiltrådt. Det er, som ovenfor nævnt, som udgangspunkt Danmark, der på vegne

af Grønland kan ratificere menneskeretlige dokumenter. Grønland har

bemyndigelse til at forhandle og indgå aftaler med fremmede stater og

internationale organisationer, så længe det omhandler forhold, som alene

vedrører Grønland inden for områder, som er fuldstændigt overtaget.

Dette

betyder, at Grønland ikke selvstændigt kan tiltræde internationale dokumenter,

såfremt de konventionssikrede rettigheder forpligter Danmark.

Følgende menneskeretlige dokumenter af relevans for Grønland er endnu ikke

ratificeret af Danmark:

FN’s konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungne forsvindinger,

herunder bestemmelser om individuel klageadgang

Den reviderede Europæiske Socialpagt af 1996

Tillægsprotokol om individuel klageadgang til FN’s Handicapkonvention

Tillægsprotokol om individuel klageadgang til FN’s konvention om økonomiske,

sociale og kulturelle rettigheder

Tillægsprotokol om individuel klageadgang til FN’s børnekonvention

Tillægsprotokol til Den Europæiske Socialpagt af 18. oktober 1961 om et

kollektivt klagesystem

Tillægsprotokol nr. 12 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om

et generelt diskriminationsforbud

FN’s konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungne forsvindinger

indeholder et absolut forbud mod tvangsforsvindinger. Konventionen fastslår, at

offeret eller pårørende har ret til retfærdighed og oprejsning, samt at

tvangsforsvindinger udgør en forbrydelse både i fredstid og krig, og at den i visse

tilfælde kan udgøre en forbrydelse mod menneskeheden. Konventionen indfører

et forbud mod hemmelige frihedsberøvelser og uofficielle tilbageholdelsessteder

som hemmelige fængsler samt forbud mod at overføre personer til lande, hvor

de risikerer tvangsforsvinding.

I modsætning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder

Den Reviderede Europæiske Socialpagt af 1996 sociale rettigheder. Den

reviderede socialpagt beskytter blandt andet retten til arbejde og arbejdstageres

rettigheder; retten til sundhed, sygesikring og velfærd samt familiens sociale,

juridiske og økonomiske beskyttelse.

Den individuelle klageadgang under visse FN-konventioner giver borgere i

medlemsstaterne mulighed for at klage til konventionernes ekspertkomitéer,

hvis borgeren i en konkret sag mener, at medlemsstaten har handlet i strid med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G E N N E M FØ R E L SE A F M E N N E SK E R E T T E N

konventionens bestemmelser. Et af flere krav for at få en sag optaget til

behandling er, at de nationale retsmidler skal være udtømt.

Den 12. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

indeholder et generelt forbud mod diskrimination. Forbuddet i protokollen

udvider beskyttelsen mod diskrimination til også at omfatte rettigheder, der ikke

er beskyttede af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at Grønland:

Går i dialog med Danmark om mulighederne for tiltræden af

centrale internationale menneskeretlige dokumenter, som endnu

ikke er ratificeret af Danmark

2.4.3 MENNESKERETLIG HA NDL INGSPLAN OG MONITORE RING AF

MENNESKERETTIGHEDSSI TUATIONEN

Der findes ikke internationale bindende regler for, hvordan stater i praksis skal

arbejde med og følge op på menneskeretlige anbefalinger nationalt. Hver enkelt

stat har således en stor valgfrihed i forhold til, hvordan arbejdet med

menneskerettighederne tilrettelægges. Internationale ekspertkomitéer fra f.eks.

FN og Europarådet, som overvåger den menneskeretlige situation i

medlemslandene, koncentrerer sig oftest om den menneskeretlige beskyttelse i

praksis. Ligeledes vil komitéer og domstole, som behandler enkeltsager, vurdere,

om der i den konkrete sag er tale om en menneskerettighedskrænkelse.

Ekspertkomitéerne afgiver således anbefalinger til, hvor den menneskeretlige

beskyttelse kan styrkes, men overlader det som oftest til medlemsstaten selv at

vurdere, hvorvidt der bør udarbejdes handlingsplaner eller andre tiltag, og hvilke

nationale myndigheder der skal gøre hvad.

Ved Verdenskonferencen om Menneskerettigheder, som blev afholdt i Wien i

1993, blev konceptet om en menneskeretlig national handlingsplan udviklet. Ved

konferencen vedtog de deltagende stater enstemmigt en anbefaling om, at hver

enkelt stat bør overveje at udarbejde en national handlingsplan, som

identificerer de tiltag, som staten vil foretage for at styrke den nationale

beskyttelse og udvikling af menneskerettigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G E N N E M FØ R E L SE A F M E N N E SK E R E T T E N

Et systematisk arbejde med menneskerettighederne i Grønland gennem

handlingsplaner, overvågning og evaluering forankret i et udvalg sammensat på

tværs af departementerne kan være en velegnet metode til at sikre et effektiv

menneskeretlig beskyttelse. Den systematiske tilgang kan give et overblik over

den nationale indsats, ligesom menneskerettighedsfremmende initiativer kan

kædes sammen med igangværende politiske aktiviteter. Desuden kan de største

menneskeretlige udfordringer i Grønland identificeres, og det kan klarlægges, om

der mangler viden inden for bestemte områder.

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at Grønland:

Udarbejder en national handlingsplan for menneskerettigheder i

Grønland i samarbejde med Grønlands Råd for

Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder

Opretter et udvalg på tværs af departementerne og med en

repræsentant fra hver kommune samt repræsentanter fra

Grønlands Råd for Menneskerettigheder til at koordinere

gennemførelsen af handlingsplanen og følge op på internationale

anbefalinger om menneskerettigheder

Vi anbefaler – med henblik på at styrke vidensgrundlaget – at:

Grønlands Råd for Menneskerettigheder i samarbejde med

Institut for Menneskerettigheder udpeger regionale rapportører

til periodevis at indgive rapporter på tematisk nærmere angivne

områder

Der foretages en årlig evaluering i Inatsisartut af

menneskerettighedssituationen i Grønland

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 3

3 BØRN

3.1 OVERBLIK

3.1.1 INDHOLD OG AFGRÆN SNI NG

Menneskerettighederne gælder for ethvert menneske og dermed også for

ethvert barn. De nationale retssystemer og retsregler har imidlertid traditionelt

været tilpasset voksne. Børn er blevet set som beskyttelsessubjekter for

eksempel i den familieretlige lovgivning, i værgemålslovgivningen og i den sociale

lovgivning. Det er dog siden vedtagelsen af FN’s konvention om barnets

rettigheder fra 1989 (herefter Børnekonventionen) blevet mere almindeligt

anerkendt, at børn har selvstændige rettigheder.

Kapitlet er ikke udtømmende, men indeholder anbefalinger i forhold til

omsorgssvigt, udsatte børnefamilier, børns adgang til rådgivning og klageorganer

samt problematikken om juridisk faderløse.

3.2 DEN INTERNATIONALE RAMME

3.2.1 BØRNEKONVENTIONEN HA R AFGØRENDE BETYDNIN G

De generelle menneskerettighedskonventioner beskytter ”enhver”, det vil også

sige ethvert barn. Konventionerne kan dog også indeholde særlige regler for

børn.

Med Børnekonventionen er der for alvor sat fokus på barnets individuelle,

selvstændige rettigheder. Konventionen tydeliggør barnets særlige behov for

beskyttelse og omsorg. Alle umyndige personer under 18 år er omfattet af

Børnekonventionen.

Danmark har ratificeret konventionen, der for Grønlands

vedkommende trådte i kraft den 11. maj 1993.

Børnekonventionen indeholder både borgerlige og politiske rettigheder samt

økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og den skal fortolkes i lyset af sine

fire generelle hovedprincipper: Ikke-diskrimination; varetagelse af barnets

bedste interesse; retten til livet, overlevelse og udvikling samt respekt for

barnets synspunkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BØRN

Princippet om at ethvert barn har ret til ikke at blive diskrimineret indebærer, at

børn ikke må forskelsbehandles på grundlag af deres eller deres forældres race,

hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller anden anskuelse, national, etnisk

eller social oprindelse, formueforhold, handicap, fødsel eller anden stilling.

Princippet om barnets bedste interesse dækker over at barnets bedste interesse

(tarv) skal komme i første række ved ethvert tiltag, som vedrører barnet.

Børnekonventionen fastlægger ikke, hvad der er det bedste for barnet. I

dagligdagen – inden for familielivet – er det først og fremmest forældrene, der

bestemmer dette. Kan forældrene imidlertid ikke udøve omsorgen for barnet,

eller er de uenige herom, skal de skilles, kan de ikke enes om

forældremyndighedens udøvelse og/eller samværet med barnet, skal barnet

have lægelig behandling eller andet, kan der være behov for, at det offentlige

træder til. Det offentlige (myndigheder, domstole mv.) er således forpligtet til at

tage stilling til, hvad der er bedst for barnet.

Børnekomitéen opfatter ”barnets udvikling” som et holistisk begreb. Det

betyder, at staten er forpligtet til give barnet beskyttende rammer inden for

hvilke, det kan vokse op sundt, fri for frygt og sult og med mulighed for at udvikle

sin personlighed og sine evner i videst muligt omfang.

Af Børnekonventionens vigtige bestemmelser kan flere fremhæves. Beskyttelsen

af retten til et privat- og familieliv, som også findes specifikt i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, beskytter barnets ret til respekt for sit privat- og

familieliv, sit hjem og sin korrespondance.

Artikel 5 i Børnekonventionen

beskytter retten til frihed og personlig sikkerhed,

artikel 12 barnets ret til at

udtrykke sig i alle forhold, der vedrører barnet, og artikel 13 sikrer retten til

effektive retsmidler ved krænkelse af konventionens rettigheder.

FN’s Børnekomité har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at behandle

individuelle klager om børns forhold, da hverken Danmark eller Grønland har

tiltrådt den 3. tillægsprotokol til Børnekonventionen om individuel klageadgang.

3.3 DEN NATIONALE RAMME

3.3.1 BESKYTTELSE EFTER GR ØNLANDSK LOVGIVN ING

Det følger af § 16 i selvstyreloven, at Naalakkersuisut er undergivet de

forpligtelser, der følger af traktater og andre internationale regler, som til enhver

tid er bindende for riget. Grønland tiltrådte i 1992, at Børnekonventionen skulle

gælde for Grønland. Naalakkersuisut er derved forpligtet til – ved udøvelsen af

den regeludstedende og administrative kompetence på overtagne sagsområder

– at tage positive skridt mod at gennemføre Børnekonventionen. På børne- og

ungeområdet findes denne forpligtelse desuden i Landstingsforordning om hjælp

til børn og unge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BØRN

Der er nedsat en børnerettighedsinstitution ved Inatsisartutlov nr. 11 af 22.

november 2011 om Børnetalsmand og Børneråd. Børnerettighedsinstitutionen

MIO ledes af Børnetalsmanden og består af Børnerådet og et sekretariat.

3.3.2 BØRNEVELFÆRD

I Grønland er der 56.282 indbyggere,

heraf bor 16.454 i Nuuk, 48.197 i byerne

og 7.678 i bygderne.

Af de bosatte er 13.613 personer under 16 år – omkring

en fjerdedel af befolkningen i Grønland er altså børn.

I 2012 var der 469

anmeldelser af husspektakler med børn, 704 generelle anmeldelser af vold og

279 anmeldelser af sædelighedsforbrydelser.

En undersøgelse foretaget af SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) i

samarbejde med det daværende Landsstyre fra 2008 har vist, at de fleste børn i

Grønland har et normalt og velfungerende liv. I Grønland er der mange fælles

aktiviteter for børn og voksne, og mange børn modtager stadig en opdragelse,

som involverer den traditionelle levevis. Der er imidlertid omkring en tredjedel af

børnene – altså knap 5.000 børn – der har alvorlige vanskeligheder.

Vanskelighederne der beskrives, er blandt andet manglende glæde ved livet og

ved skolen, mobning og at være uden for kammeratskabet. Men der er også børn

med trivselsproblemer grundet i seksuelle overgreb, fysiske overgreb på dem

selv og deres mødre og forældres alkoholproblemer eller forældres mangel på

økonomiske, sociale og personlige ressourcer.

3.3.3 DE PRIMÆRE AKTØRER P Å BØRNE- OG UNGEOMRÅDET

Børnetalsmandens overordnede opgave er at sikre og vurdere, om grønlandsk

lovgivning og praksis lever op til Børnekonventionen. Dette gøres blandt andet

ved at indsamle, udvikle og formidle information om børns vilkår.

Børnetalsmanden rådgiver og vejleder om børns vilkår, rettigheder og

klageadgang. Børnetalsmanden kan ikke træffe afgørelser i enkeltsager, men

kan komme med udtalelser og har adgang til information om børns vilkår i

offentlige og private institutioner.

Naalakkersuisut og UNICEF Danmark har indledt et femårigt samarbejde,

NAKUUSA, som begyndte 1. januar 2011. Formålet er at styrke børns vilkår og

rettigheder. Næste fokusområde for Nakuusa er, hvordan en voksen kan gøre en

forskel for, om et barn får et godt liv.

PAARISA er en del af Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse og varetager

forebyggende og sundhedsfremmende indsats, blandt andet gennem oplysning

og rådgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BØRN

3.3.4 RÅDGIVNING OG STØTTE TIL BØRN OG UNGE

Der findes flere telefonrådgivningslinjer for børn og unge i Grønland, og en liste

over disse findes på MIO’s hjemmeside mio.gl. Deres telefontider udgør for de

flestes vedkommende et par timer om eftermiddagen og aftenen på hverdage.

”Klar Besked!” er et forum på hjemmesiden, hvor børn og unge kan komme med

chatspørgsmål eller indlæg, som besvares efter 2-3 dage og lægges op i det

offentlige chatforum. MIO introducerede desuden i oktober 2013 en SMS-

rådgivning, som modtager ca. 200 henvendelser hver måned.

PAARISA administrerer den landsdækkende Børne- og Ungetelefon 134 til

forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn samt

Familierådgivningstelefonen. I 2010 var der 278 rådgivningssamtaler ved Børne-

og Ungetelefonen. Henvendelser angående ensomhed, selvmord, oplevet

seksuelt misbrug, misbrug af rusmidler og vold udgjorde tilsammen 41,6% af alle

problemområderne.

3.3.5 KLAGEADGANG VEDRØREN DE AFGØRELSER OM BØRN

I 1980 overtog Grønland det formelle ansvar for det sociale område.

Sagsbehandlingsfejl ved afgørelser vedrørende børn og unge kan i sidste instans

rettes til Ombudsmanden for Inatsisartut, når afgørelserne træffes af

grønlandske myndigheder.

I sager om tvangsmæssig anbringelse uden for hjemmet er det den kommunale

myndighed, der træffer afgørelse. Sådanne afgørelser kan indgives for Det

Sociale Ankenævn i Grønland.

Det Sociale Ankenævn er en administrativ

myndighed, hvis kompetence fremgår af § 8, stk. 1 og 2, i Landstingsforordning

nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation.

Afgørelserne om tvangsanbringelse af børn afgjort af Det Sociale Ankenævn kan

indbringes for Grønlands Landsret.

3.4 HER KAN MENNESKERETTIGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND

3.4.1 OMSORGSSVIGT

BAGGRUND

Af grønlandsk lovgivning fremgår det ikke tydeligt, at man ikke må afstraffe sine

børn fysisk, idet revselsesretten ikke – som i Danmark – er afskaffet. Der vil være

sammenhæng mellem børns vanskeligheder, som nævnt i afsnittet om

børnevelfærd, og omsorgssvigt i form af alle former for vold mod børn. Derfor vil

det være nærliggende at forbyde fysisk afstraffelse af børn for at fremhæve

børns særlige beskyttelsesbehov og for at tydeliggøre retsbeskyttelsen af børn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BØRN

I SFI-undersøgelsen fra 2008, som er nævnt ovenfor, konkluderes det, at

mødrene til 5 procent af børnene i undersøgelsen har kendskab til eller mistanke

om, at deres barn har været udsat for seksuelle overgreb. Antallet af børn udsat

for seksuelt omsorgssvigt antages dog at være større, idet 35 procent af

mødrene oplyser, at de selv var udsat for seksuelle overgreb, da de var børn.

2011 blev en trivselsundersøgelse foretaget i Grønland, hvor 481 unge på 15 år

og derover deltog. Undersøgelsen indikerede blandt andet, at én ud af seks unge

har haft seksuelt kontakt med eller er blevet kontaktet seksuelt af en voksen.

DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

Børnekonventionen indeholder ikke nogen specifik forpligtelse til at indføre et

revselsesforbud, men konventionslandene er forpligtet til at træffe alle passende

forholdsregler med henblik på at beskytte børn mod fysisk eller psykisk vold og

andre former for overgreb, mens barnet er i forældres eller andres varetægt.

FN's komité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder anbefalede i 2013,

at fysisk afstraffelse af børn i Grønland blev forbudt.

Deltagerstaterne til Børnekonventionen påtager sig at beskytte barnet mod alle

former for seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.

Der henvises i forbindelse

med seksuel udnyttelse og misbrug desuden til kapitel 2, afsnit 2.4.1, som

omhandler ikke-tiltrådte internationale aftaler.

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger – at

Grønland:

Med faste mellemrum offentliggør tal for vanrøgt, misbrug og

vold mod børn

Evaluerer ”Saaffik”, rådgivnings- og videnscenteret om seksuelt

misbrug af børn, beliggende i Nuuk, for at vurdere centrets

indflydelse på området

Går i dialog med Danmark om at gennemføre de nødvendige

lovændringer for at afskaffe revselsesretten i Grønland og

dermed sikre et udtrykkeligt forbud mod fysisk afstraffelse af

børn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BØRN

3.4.2 UDSATTE BØRNEFAMILIE R

BAGGRUND

Økonomisk fattigdom rammer børn og unge ufrivilligt og kan hindre dem i at

deltage i for eksempel fritidsaktiviteter og skoleudflugter, ligesom fattigdom kan

være en hindring for børns deltagelse i samfundslivet generelt. Økonomiske

ressourcer er én af problemstillingerne for mindretallet på en tredjedel af de

grønlandske børn i 2008 med alvorlige vanskeligheder.

Der foreligger flere undersøgelser af fattigdom, som påvirker børn i Grønland, og

hvor det forsøges at identificere økonomisk udsatte børnefamilier i Grønland.

En identifikation af denne sårbare gruppe kan være med til at sikre en mere

målrettet indsats.

DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

Deltagerstaterne til Børnekonventionen er forpligtet til i videst muligt omfang at

sikre barnets overlevelse og udvikling.

Staterne er forpligtet til at træffe

passende forholdsregler for at bistå forældrene og andre med ansvar for barnet i

at sikre barnet den levestandard, som kræves for barnets fysiske, psykiske,

åndelige, moralske og sociale udvikling. Bistanden skal ydes i overensstemmelse

med nationale forhold og inden for staternes evner.

Længerevarende

fattigdom med manglende deltagelse i samfundslivet kan have en negativ

indflydelse på barnets udvikling.

Børnekomitéen anbefalede i 2011, at indsatsen i Grønland styrkes for at

indsamle og analysere data vedrørende børnefattigdom.

FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder forpligter

blandt andet medlemsstaterne til, efter nationale forhold og evne, at sikre social

tryghed og beskyttelse samt sikre den nødvendige beskyttelse og bistand til alle

børn og unge. Staterne anerkender ethvert menneskes ret til en tilstrækkelig

levefod herunder ernæring, beklædning og boligforhold. Endvidere anerkender

staterne ethvert menneskes ret til at nyde den højst opnåelige fysiske og

psykiske sundhed.

FN’s komité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder anbefalede i 2013,

at man gennem uddannelse fremmer fattigdomsbekæmpelsen i fjerntliggende

byer og bygder i Grønland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BØRN

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger – at

Grønland:

Indfører en fattigdomsgrænse tilpasset de grønlandske forhold

På baggrund af fattigdomsgrænsen målretter tiltag til fordel for

økonomisk udsatte børnefamilier, herunder tiltag der sikrer

barnets mulighed for deltagelse i udviklende aktiviteter

3.4.3 BØRNS ADGANG TIL RÅD GIVNING OG KLAGEORGA NER

BAGGRUND

I Grønland findes en række udbydere af rådgivning til børn, unge og familier, som

nævnt ovenfor i afsnit 3.3.4. Der er dog ikke er en central institution, hvor barnet

eller den unge kan henvende sig, og det kan være vanskeligt for et barn at kunne

vurdere sin situation for at kunne manøvrere i tilbuddene. En anden risiko ved

ikke at have en samlet koordinering af indsatsen er, at hjælpeforanstaltningerne

kommer til at konkurrere indbyrdes om støttemidler.

Børnerettighedsinstitutionen MIO har ikke mandat til at behandle individuelle

klager.

Det har Ombudsmanden for Inatsisartut, som blandt andet behandler

sagsbehandlingsfejl.

Børnetalsmanden er forpligtet til at indsamle data på børne- og ungeområdet.

Gennem tiden har der været mange organisationer og institutioner, som har ført

statistikker over deres arbejde med børn og unge – for eksempel PAARISA’s

årsberetning for Børne- og Ungetelefonen. At alle disse forskellige tal for

fremtiden samles hos Børnetalsmanden vil i høj grad kunne bidrage til

overblikket over de menneskeretlige forhold for børn og unge i Grønland.

DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

Deltagerstaterne i Børnekonventionen har forpligtet sig til at indrette deres

regler, så Børnekonventionen overholdes.

Børnetalsmanden er Grønlands

uafhængige institution til overvågning af, om Grønlands forpligtelser i henhold

til FN’s Børnekonvention opfyldes. I FN’s Børnekomités generelle bemærkning

nummer 2 om rollen som international uafhængig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BØRN

menneskerettighedsinstitution anbefales det, at den uafhængige

menneskerettighedsinstitution kan behandle individuelle klager.

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger – at

Grønland:

Tydeliggør børns klageadgang, herunder ved at Ombudsmanden

for Inatsisartut og Børnerettighedsinstitutionen går i dialog om at

sikre, at børn får bedre kendskab til deres mulighed for –

eventuelt via Børnerettighedsinstitutionen – at henvende sig til

Ombudsmanden

I højere grad muliggør børn og unges klageadgang til

ombudsmanden ved at sikre en særlig kontaktperson med fokus

på klager fra børn og unge

Opretter en samlet rådgivningslinje, som er åben for

henvendelser hele dagen

Vi anbefaler – med henblik på at styrke vidensgrundlaget – at Grønland:

Koordinerer indsatsen og midlerne til at indsamle og offentliggøre

data på børne- og ungeområdet

3.4.4 JURIDISK FADERLØ SE

BAGGRUND

Personer født uden for ægteskab i Grønland før 1963 i Vestgrønland og før 1974 i

Nord- og Østgrønland kunne ikke – og kan fortsat ikke – opnå dom ved

faderskabssag om hvem, der er deres biologiske far med deraf følgende arveret

mv. Lov for Grønland om børns retsstilling (børneloven) blev ændret med

virkning fra 1963 for Vestgrønland og fra 1974 for Nord- og Østgrønland, men for

børn født inden lovændringerne er der fortsat ingen mulighed for at dømme den

biologiske far til at anerkende faderskabet.

I årene 1911-1941 blev under 9 procent af børn født i Grønland født uden for

ægteskab. Andelen af børn født uden for ægteskab steg til 16,6 procent i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BØRN

perioden 1941-1950, steg yderligere herefter og var på sit højeste i 1973 med 54

procent.

Der er med andre ord mange personer, som ikke har haft krav på at få

fastlagt deres fars identitet.

Den daværende Social-, Børne- og Integrationsminister har i oktober 2013

fremsat et lovforslag, der tager sigte på at afhjælpe den juridiske situation for

børn født uden for ægteskab i Grønland før 1963/1974. Formålet er at gøre det

muligt at få etableret faderskab af domstolene i de situationer, hvor den

formodede far fortsat lever. Det vil give samme retsvirkninger som faderskab

etableret for børn født uden for ægteskab efter 1963/1974.

DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

Den manglende adgang til at få etableret faderskab påvirker den juridisk

faderløses identitet og adgang til at få klarlagt den biologiske sandhed om sit

ophav. Den personlige identitet og afstamning er beskyttet af retten til privatliv i

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Beskyttelsen af

biologiske og juridiske familieforhold findes i retten til familieliv, der også

omfattes af artikel 8.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention trådte for Danmarks

vedkommende i kraft den 3. september 1953. Det må på baggrund af Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, antages, at retsstillingen for

de juridisk faderløse i Grønland er i strid med den internationale menneskeret og

har været det i årtier. Det gælder, dels fordi de grønlandske (nu voksne) børn

ikke har mulighed for at rejse faderskabssager og opnå juridisk anerkendelse af

deres familieforhold, dels fordi personerne ved denne afskæring af adgang til

anlæggelse af faderskabssag er blevet forskelsbehandlet i forhold til personer

født i ægteskab.

Det menneskeretlige udgangspunkt er, at stater, der har krænket

menneskerettighederne, så vidt muligt skal bringe den menneskeretsstridige

tilstand til ophør ved at stille de berørte mennesker i den situation, som de ville

have befundet sig i, hvis menneskerettighedskrænkelsen ikke havde fundet sted.

Staten kan dermed være forpligtet til at kompensere de berørte. Det er

imidlertid vanskeligt at gøre op, navnlig på et område som dette, fordi en fuld

gennemførelse af dette princip ville pålægge staten at sikre en fuld ligestilling

med tilbagevirkende og fuld arveretlig gennemslagskraft.

Begrundet i hensynet til de arvinger, som allerede har modtaget arv, er det efter

lovudkastet ikke muligt at genåbne allerede afsluttede dødsboer. Dette

medfører, at nogle børn født uden for ægteskab i Grønland før 1963/1974 ikke

arveretligt bliver ligestillet med børn født uden for ægteskab efter 1963/1974.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BØRN

Disse personer kan således lide et økonomisk tab som følge af krænkelsen af

retten til familieliv.

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at Danmark i dialog med Grønland:

Vedtager en ændring af lov for Grønland om børns retsstilling, så

de juridisk faderløse snarest muligt får adgang til at etablere

juridisk faderskab

100

Officielt anerkender, at de juridiske faderløses

menneskerettigheder har været krænket siden Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention trådte i kraft i 1953

Overvejer at kompensere de juridisk faderløse børn født uden for

ægteskab før 1963/1974 for dokumenterbare økonomiske tab

ved ikke-udbetalt arv

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 4

4 HANDICAP

4.1 OVERBLIK

101

4.1.1 INDHOLD OG AFGRÆN SNI NG

Personer med handicap er en meget sammensat gruppe. For nogle medfører et

handicap ikke ulige muligheder, men for mange gør det.

Dette kapitel behandler nogle af de væsentligste udfordringer, som Grønland har

i forhold til at beskytte og fremme rettigheder for personer med handicap i

Grønland: tilgængelighed, uddannelse samt national gennemførelse og

overvågning. Udfordringerne er valgt, enten fordi de har betydning for rigtig

mange mennesker med handicap, eller fordi de rammer nogle mennesker med

handicap særlig hårdt.

4.2 DEN INTERNATIONALE RAMME

4.2.1 FN’S HANDICAPKONVENT ION SÆTTER RAMMERNE

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap

(Handicapkonventionen) er den første retligt bindende globale konvention, som

alene omhandler personer med handicap. Handicapkonventionen slår fast, at

personer med handicap skal sikres retten til at nyde alle menneskerettigheder.

Det anerkendes som noget nyt, at et handicap opstår i mødet mellem en

funktionsnedsættelse og samfundsskabte barrierer, og at der opstilles klare

forpligtelser for stater til at afskaffe disse barrierer.

102

Handicapkonventionen

indebærer således et paradigmeskifte i sin tilgang til menneskerettigheder for

personer med handicap. Det er bevidst, at der er valgt en meget bred beskrivelse

af begrebet handicap i erkendelse af, at både milde og alvorlige handicap kan

føre til ulige muligheder.

103

Handicapkonventionen forpligter staterne til at fremme lige muligheder for

personer med handicap på alle livsområder, som reguleres af

menneskerettigheder, herunder i adgangen til uddannelse, sundhed, arbejde og

politisk medbestemmelse.

104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HANDICAP

Tilgængelighed har i konventionen status af en individuel rettighed. Retten til

tilgængelighed indbefatter blandt andet retten til ikke at blive diskrimineret.

Handicapkonventionen forudsætter, at diskrimination forbydes, og at der på alle

områder iværksættes rimelige tilpasninger.

105

Staten er altså forpligtet til at sikre

befolkningens individuelle ret til et samfund, der er tilgængeligt for dem.

Handicapkonventionen trådte i kraft for Grønland i 2009.

106

I 2012 vedtog

Inatsisartut at pålægge Naalakkersuisut at arbejde for Handicapkonventionens

implementering.

107

Danmark har undertegnet, men ikke ratificeret, den valgfri protokol til

konventionen om individuel klageadgang til handicapkomiteen, som åbnede for

undertegnelse den 30. marts 2007.

108

Den 26. februar 2014 blev forslag til

folketingsbeslutning nr. 58 om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af

13. december 2006 til konventionen om rettigheder for personer med handicap

fremsat i Folketinget.

109

En dansk ratifikation af den valgfri protokol etablerer en

adgang for enkeltpersoner, eller grupper af enkeltpersoner, til at klage til FN’s

komité om rettigheder for personer med handicap over påståede krænkelser af

Handicapkonventionen. Det er en forudsætning for, at komitéen kan behandle

en klage, at alle nationale retsmidler er udtømt. En dansk ratifikation vil desuden

give komitéen mulighed for at foretage undersøgelser på eget initiativ.

110

bemærkningerne til forslaget fremgår det, at Grønland og Færøerne endnu ikke

har taget stilling til eventuel deltagelse i den valgfri protokol.

111

4.3 DEN NATIONALE RAMME

4.3.1 DEN GRØNLANDSKE LOVGIVNING OM PERSON ER MED HANDICAP

Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 med senere ændringer om hjælp

til personer med vidtgående handicap indeholder en række bestemmelser, der

tager sigte på, at personer med handicap skal kunne føre et selvstændigt liv med

høj livskvalitet.

Der kan ydes hjælpeforanstaltninger til kompensation for væsentlig nedsat

funktionsevne til personer med vidtgående handicap. Hjælpeforanstaltninger kan

ydes som rådgivning, vejledning, støtte, pleje, tildeling af hjælpemidler eller

andet. Forordningens overordnede princip er, at personer med vidtgående fysisk

eller psykisk handicap skal sikres en tilværelse så tæt på det normale som

muligt.

112

I 2010 blev forordningen ændret, idet handicapforsorgen blev udlagt til

kommunerne.

113

Det er således i dag kommunalbestyrelsen, som træffer

beslutning om, hvilken hjælp der kan ydes. Det fremgår endvidere af lovens §

25a, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at fremsende statistiske oplysninger

mv., som Naalakkersuisut anmoder om.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HANDICAP

Loven indeholder ingen bestemmelser om adgang til uddannelse eller

tilgængelighed.

4.4 HER KAN MENNESKERETT IGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND

4.4.1 TILGÆNGELIGHED

BAGGRUND

I byggelovgivningen i Grønland er der fastsat krav til tilgængeligheden til byggeri,

se blandt andet Bygningsreglement 2006. Men kravene gælder hovedsageligt for

nybyggeri og ombygninger og ikke for eksisterende bygninger. Samtidig omfatter

byggelovgivningens tilgængelighedskrav ikke samtlige handicapgrupper, men

primært personer med bevægelseshandicap.

Det offentlige rum består af andet end offentligt byggeri, herunder ikke mindst

veje og fortove, som bør være tilgængelige for personer med handicap.

Grønlands geografi skaber særlige udfordringer her. Terræn og vejforhold kan

gøre adgang vanskelig, ligesom klima og sne kan have en betydning for

eksempelvis fortoves tilgængelighed.

En vigtig del af adgang til information udgøres af hjemmesiders tilgængelighed. I

Grønland, hvor geografien samt infrastrukturen skaber særlige udfordringer for

personers mobilitet, er det nærliggende, at vigtig information samt offentlige

tjenesteydelser findes tilgængelige digitalt. Dette gælder i høj grad for personer

med handicap, som kan have store vanskeligheder ved at transportere sig samt

komme ind i diverse bygninger.

DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

Efter Handicapkonventionen bør fokus rettes mod at skabe inkluderende

transport, så personer med handicap får lige muligheder for deltagelse i

samfundslivet, og behovet for individuel kompensation reduceres.

114

Staten har

pligt til at fremme adgangen for personer med handicap til fysiske omgivelser,

transportmuligheder, information, kommunikation og øvrige faciliteter, som er

tilgængelige for offentligheden. Der er tale om en central rettighed, som

udtrykker det grundlæggende princip, at samfundet skal indrettes, så personer

med handicap kan deltage på lige vilkår med andre. Det er væsentligt at være

opmærksom på, at tilgængelighed ikke alene omfatter fysisk tilgængelighed, men

også tilgængelighed til f.eks. information og teknologi.

Tilgængelighed til samfundet hænger tæt sammen med konventionens

beskrivelse af begrebet handicap som værende resultatet af mødet mellem

funktionsnedsættelse og barrierer i samfundet. Staterne skal sikre et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HANDICAP

inkluderende samfund gennem bevidstgørelse om personer med handicap og

ved at sørge for, at samfundet er indrettet, så personer med handicap kan leve

et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold.

115

Deltagerstaterne skal træffe passende foranstaltninger, hvilket omfatter

identifikation og afskaffelse af hindringer og barrierer for tilgængelighed.

Sammenholdt med forpligtelsen til at føre statistik og indsamle data indebærer

dette, at staterne er forpligtede til at foretage målinger af, i hvilket omfang

tilgængelighed for personer med handicap gennemføres.

116

Der er brug for tal og

viden for at identificere tilgængelighedsproblemer i samfundet og søge dem løst.

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger – at

Grønland:

Indsamler systematisk og omfattende viden om en række forhold

i relation til tilgængelighed, idet information om forholdene er en

forudsætning for at kunne iværksætte virksomme initiativer på

området

Indfører et forbud mod diskrimination på grund af handicap, som

fastslår, at manglende tilgængelighed til byggeri åbent for

offentligheden, kan udgøre diskrimination på grund af handicap.

Ved vurderingen af, om der er sket diskrimination, vil der skulle

tages hensyn til, om byggelovens krav er efterlevet, og om

sikringen af tilgængelighed vil indebære en uforholdsmæssig

byrde for ejeren af bygningen

Oplyser nøgleaktører om kravene til tilgængelighed, således at

det kan sikres, at disse udmøntes og overholdes i praksis

4.4.2 UDDANNELSE

BAGGRUND

Er der ikke adgang til inkluderende uddannelse, påhviler det kommunen at

tilbyde undervisning centralt i kommunen.

117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HANDICAP

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at henvise elever, der skal undervises i

specialklasser eller specialskoler til en skole i en anden kommune, se

inatsisartutlov om folkeskolen, § 40. At henvise til en anden kommune må

imidlertid holdes op imod hensynet til inklusion, og gør det desuden vanskeligt

for eleven at opretholde en tæt kontakt til familie, venner og lokalsamfund.

Det grønlandske skolevæsen består af en stor del mindre bygdeskoler, hvor

ansvaret hviler på ganske få undervisere. Det antages at være en udfordring at

tiltrække personale med forudsætninger for at varetage undervisningen af både

børn med og uden handicap på disse mindre skoler. Det er endvidere en

udfordring at tiltrække lærere med særlig ekspertise til specialskoler.

118

DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

Artikel 24 i Handicapkonventionen beskytter retten til uddannelse for personer

med handicap og præciserer, at denne ret skal virkeliggøres uden diskrimination.

Her tages blandt andet sigte på at opnå alle menneskers fulde personlige

udvikling og at gøre det muligt for personer med handicap at deltage på lige

vilkår med andre i samfundet. Disse mål skal opnås gennem skabelsen af et

inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer. Staterne skal sikre, at

personer med handicap kan udvikle deres personlighed, evner og kreativitet,

såvel som deres psykiske og fysiske formåen fuldt ud.

Personer med handicap må ikke udelukkes fra uddannelsessystemet på grund af

deres handicap. Ordet uddannelsessystem bruges for at understrege, at

bestemmelsen ikke bare omfatter grundskolen, men også undervisning på

mellemtrin og alle andre niveauer i uddannelsessystemet.

Det præciseres, at retten til inkluderende uddannelse også betyder, at børn med

handicap har ret til at modtage undervisning på skoler i deres lokalsamfund på

lige vilkår med andre børn.

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger – at

Grønland:

Indsamler data på området for at kunne målrette indsatsen

Indfører et forbud mod diskrimination på grund af handicap på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HANDICAP

uddannelsesområdet, samt en ret til inkluderende uddannelse og

effektiv støtte i det almindelige skolesystem

Arbejder for at undervisere opnår kompetencer for at undervise

elever med forskellige former for handicap. Dette gælder også

lærere i det almindelige skolesystem, som bør være i stand til at

undervise klasser, hvor der er elever både med og uden handicap

4.4.3 NATIONAL GENNEMFØREL SE OG OVERVÅGNI NG

BAGGRUND

Handicapkonventionen stiller krav om nytænkning på en lang række områder.

Det kan derfor være en fordel at indlede arbejdet med at implementere

konventionen ved at foretage en generel undersøgelse af, hvor Grønland ikke

lever op til konventionen, samt hvor der bør arbejdes i retning af forbedringer.

Dette arbejde kan munde ud i en handlingsplan, så det sikres, dels at arbejdet

ikke går i stå, dels at indsatsen er sammenhængende.

Handicapkonventionen stiller krav om en uafhængig institution til at overvåge

gennemførslen af konventionen. I det oprindelige forslag til

inatsisartutbeslutning skulle Viden- og Rådgivningscenter for handicap (IPIS)

overvåge gennemførelsen af konventionen i Grønland. I svarnotat afgivet af

Naalakkersuisut den 10. oktober 2012 bemærker Naalakkersuisut, at IPIS i sin

nuværende form ikke er en uafhængig institution og dermed ikke kan varetage

opgaven med at overvåge gennemførelsen af konventionen.

I Grønland findes flere handicaporganisationer og –foreninger. Det er uklart,

hvordan gennemførelses- og overvågningsprocessen skal inddrage

handicaporganisationerne og -foreningerne. Det betyder, at det i dag er en

udfordring at sikre repræsentation og inddragelse af handicaporganisationer i

gennemførelsen og overvågningen af gennemførelsen af Handicapkonventionen.

Personer med handicap og deres synspunkter vil derfor typisk være

underrepræsenterede blandt beslutningstagere. Inddragelsen af

interesseorganisationer skal rette op på denne ulige repræsentation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HANDICAP

DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

Staterne er forpligtede til effektivt at gennemføre Handicapkonventionen. I sine

eksaminationer af staterne har Handicapkomitéen understreget forpligtelsen for

stater til lave en handlingsplan for gennemførelsen af konventionen.

119

Lande skal ved ratifikation af konventionen nedsætte et kontaktpunkt i

centraladministrationen og en uafhængig funktion med henblik på at fremme,

beskytte og overvåge gennemførelsen af konventionen. Desuden skal landene

overveje at oprette eller udpege en koordinerende funktion i

centraladministrationen.

120

Kontaktpunktet skal sørge for den juridiske og praktiske implementering af

konventionens rettigheder. Kontaktpunktet bør sikre effektiv involvering af

civilsamfundet samt involvere den koordinerende mekanisme og den

uafhængige mekanisme.

Den koordinerende mekanisme skal lette tværgående indsatser i forskellige

sektorer på forskellige niveauer, og bør inkluderes i alle relevante beslutninger

vedrørende lovgivning og politikudvikling. Den koordinerende mekanisme er

afhængig af at have den nødvendige information, herunder information fra

civilsamfundet, særligt handicaporganisationer.

Handicapkonventionen, artikel 33, stk. 3, fastsætter, at det civile samfund, i

særdeleshed personer med handicap og de organisationer, der repræsenterer

dem, skal inddrages og deltage fuldt ud i overvågningsprocessen. Der er med

andre ord en stærk forpligtelse i konventionen til at personer med handicap, og

de organisationer som repræsenterer dem, løbende inddrages og deltager i

arbejdet med at overvåge konventionens gennemførelse. Det følger endvidere af

Handicapkonventionens artikel 4, at handicaporganisationer skal inddrages af

staterne i gennemførelsen af konventionen.

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger – at

Grønland:

Udarbejder en samlet og generel handlingsplan for hele

Handicapkonventionens anvendelsesområde for på den måde at

sikre overblik og en sammenhængende indsats

Inddrager Institut for Menneskerettigheder som en del af den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HANDICAP

ramme, som skal forestå overvågningen af gennemførelsen af

FN’s Handicapkonvention i Danmark, idet instituttet lever op til

principperne vedrørende nationale

menneskerettighedsinstitutioners uafhængige status

Prioriterer opbygningen af repræsentative

handicaporganisationer i Grønland, og inddrager disse både i

gennemførelsen af konventionen og i overvågningen heraf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 5

5 RETSSIKKERHED

5.1 OVERBLIK

5.1.1 INDHOLD OG AFGRÆN SNIN G

Retssikkerhed er det bærende fundament i ethvert demokratisk samfund.

Retssikkerhed kan overordnet set forklares som summen af de garantier, der

sikrer det enkelte individ mod vilkårlige og uforudsigelige indgreb fra statens

side. Retssikkerhed indgår som et af flere elementer, der tilsammen udgør

kernen i en retsstat. En retsstat kan kort defineres som et samfund, der bygger

på retsstatsprincipper, hvilket blandt andet vil sige, at der skal være åbenhed i

lovgivningsprocessen, forudsigelighed samt kvalitet og klarhed i lovgivningen og

lovmæssig og gennemsigtig myndighedsudøvelse. Myndigheders arbejde skal

være baseret på lov og skal overholde regler og principper om god

forvaltningsskik.

121

Dette kapitel behandler nogle af de udfordringer, der er i Grønland i relation til

retsstatsprincipperne. Det gælder uklarhed i forvaltningsstrukturen,

gennemsigtighed i forvaltningsprocesser, åbenhed i lovgivningsprocesser,

herunder adgang til lovgivning og retspraksis, retshjælp i verserende

forvaltningssager samt retssproget.

5.2 DEN INTERNATIONALE RAMME

5.2.1 RETSSIKKERHED ER EN MENNESKERET

Garantierne i retssikkerheden finder man blandt andet i menneskerettighederne,

hvor de er beskyttet i for eksempel Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention

122

og en række andre konventioner, såsom FN’s

konvention om borgerlige og politiske rettigheder.

Et indgreb skal have hjemmel i lovgivningen. Dette følger af legalitetsprincippet,

som er indeholdt i flere af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

bestemmelser, herunder artikel 8 om retten til familie- og privatliv.

123

Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udtalt, at der fra

legalitetsprincippet udgår følgende to krav: For det første skal retsregler være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

R E T SS I K K E R H E D

tilgængelige, dvs. at lovgivning, bekendtgørelser, administrative regler m.v. skal

udgives offentligt. For det andet skal retstilstanden på området være

forudsigelig, dvs. at lovgivningen skal være formuleret så tilstrækkeligt klart og

præcist, at de berørte personer har mulighed for at indrette sig efter den.

124

FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheders artikel 17 fastslår blandt

andet, at ingen må udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privatliv

eller familieliv, og at enhver har ret til lovens beskyttelse mod en sådan

indblanding eller sådanne angreb.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 13 sikrer enhver krav på

adgang til et effektivt nationalt retsmiddel og derved adgang til en effektiv

klageinstans i national ret. Det er tilstrækkeligt for at bestemmelsen finder

anvendelse, at personen har en rimelig begrundet klage.

125

Et effektivt nationalt retsmiddel behøver ikke nødvendigvis være en domstol,

men kan efter omstændighederne være et administrativt klageorgan. Det

afgørende er, at klageorganet er tilstrækkeligt uafhængigt og upartisk, har

kompetence til at underkende myndigheders indgreb og kan udbedre en

krænkelse, for eksempel ved at tilkende erstatning.

126

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 om retfærdig

rettergang indeholder blandt andet krav om, at en sigtet skal præsenteres for

sigtelsen snarest og udførligt, og på et sprog han eller hun forstår.

5.3 DEN NATIONALE RAMME

5.3.1 RETSSIKKERHED I LOVG IVNINGEN

Grundloven, der gælder for både Danmark, Færøerne og Grønland

127

, indeholder

en række bestemmelser af betydning for retssikkerheden. Grundloven beskytter

en række menneskerettigheder, blandt andet den personlige frihed,

ejendomsretten og boligens ukrænkelighed, som er væsentlige i forhold til at

borgernes retssikkerhed. De beskytter den enkelte mod ulovlige overgreb fra

statens side, for eksempel i forbindelse med mistanke om en forbrydelse.

128

Herudover indeholder Grundloven dog også helt centrale regler for, hvordan

forholdet mellem parlament, regering og domstole bør være.

129

Helt

grundlæggende indeholder grundloven – suppleret af selvstyreloven

130

– det

centrale retsstatsprincip, at statsmagten skal være opdelt mellem flere

statsorganer.

Det betyder for Grønland, at hver af statsmagterne har sine afgrænsede

beføjelser, og at ingen af dem har alle beføjelser alene:

131

Den lovgivende magt

er hos Inatsisartut og med hensyn til ikke-hjemtagne sagsområder hos

Folketinget og regeringen. Den udøvende magt er hos Naalakkersuisut og med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

R E T SS I K K E R H E D

hensyn til ikke-hjemtagne sagsområder hos regeringen. Den dømmende magt er

hos domstolene.

Den retlige ramme for retssikkerheden i Grønland finder man i praksis især i

sagsbehandlingsloven (grønlandske myndigheder)

132

, den danske forvaltningslov

(rigsmyndigheder)

133

, offentlighedslovene

134

, registerlovene

135

ombudsmandslovene

136

og i den grønlandske retsplejelov.

137

5.3.2 UDFORDRINGER I FORHO LD TIL KLARHED OG GE NNEMSIGTIGHED

I Grønland er det, som nævnt ovenfor, Naalakkersuisut, som har den udøvende

magt inden for de sagsområder, der er overtaget af Grønlands Selvstyre.

Ombudsmanden for Inatsisartut har i 2011 udtalt, at det kan være vanskeligt at

afgrænse de forskellige forvaltningsmyndigheders kompetenceområder fra

hinanden.

138

Baggrunden er etableringen af en enhedsforvaltning, dvs. at

Naalakkersuisut opfatter direktorater og styrelser inden for et sagsområde som

afdelinger inden for den overordnede forvaltningsmyndighed, departementet,

ikke som selvstændige forvaltningsmyndigheder. Dette er imidlertid ikke

gennemført konsekvent, ligesom Ombudsmanden for Inatsisartut har anset

Naalakkersuisuts opfattelse for tvivlsom.

139

Manglende klarhed om forvaltningsmyndighedsstrukturen inden for et

departements sagsområde i Grønland kan have væsentlige konsekvenser for den

generelle retssikkerhed og den lovmæssige myndighedsudøvelse. Det kan

således i praksis være vanskeligt at klage over forvaltningens afgørelser til andre

grene af forvaltningen, fordi klageinstansen er en del af samme forvaltning som

afgørelsesinstansen.

Uklarheden kan lede til problemer i forhold til sagsbehandlingsfejl og lange

sagsbehandlingstider samt retshjælp i verserende forvaltningssager, idet der kan

være større behov for juridisk bistand.

Overordnet set er der i Grønland nogle udfordringer i relation til

retsstatsprincippernes krav om tilgængelighed af lovgivningen og

forudsigelighed, dvs. kvalitet og klarhed, i lovgivningen. Lovgivningen bliver svært

tilgængelig, når hovedlove ikke sammenskrives med ændringslove i

lovbekendtgørelser, ligesom det er problematisk, at der ikke er adgang til

retspraksis, og at et forståeligt retssprog ikke er garanteret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

R E T SS I K K E R H E D

5.4 HER KAN MENNESKERETT IGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND

5.4.1 UKLARHED I FORVALT NI NGSSTRUKTUREN

BAGGRUND

140

I 2008 gennemførtes der en større reform af centraladministrationen. Reformen

medførte, at departementsbetegnelsen blev indført som betegnelse for de

øverste forvaltningsmyndigheder. Hvert departement ledes af et medlem af

Naalakkersuisut.

Inden for nogle departementsområder eksisterer der styrelser, der generelt

fungerer selvstændigt i forhold til departementerne.

På baggrund af en forespørgsel fra Ombudsmanden for Inatsisartut oplyste

Formandens Departement i 2008 og 2009, at alle disse styrelser ikke var

forvaltningsmyndigheder, men skulle anses som afdelinger i departementerne. I

Ombudsmandens årsberetning udtrykkes der tvivl omkring denne struktur, som

bekræftet i en sag om afskedigelse fra Skattestyrelsen, hvor ombudsmanden

fandt, at Skattestyrelsen måtte anses for at være en selvstændig

forvaltningsmyndighed under Departementet for Finanser.

141

Ombudsmanden oplever med jævne mellemrum, at forvaltningsmyndigheder er i

tvivl om deres egen status som forvaltningsmyndighed. I en anden sag om

afskedigelse af en medarbejder ved et sundhedsdistrikt blev det ikke oplyst den

afskedigede medarbejder, at vedkommende kunne påklage afgørelsen til

departementet. Den manglende vejledning var angiveligt begrundet i, at ledelsen

i sundhedsdistriktet ikke var klar over, at sundhedsdistriktet var en selvstændig

forvaltningsmyndighed under Departementet for Sundhed.

142

En sådan uklarhed omkring strukturen kan skabe forvirring for borgerne i forhold

til klageadgang, som det skete i ovennævnte sager. Endvidere kan uklarheden

lede til sagsbehandlingsfejl, idet reglerne om tavshedspligt, udveksling af

fortrolige oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder, aktindsigt og

klageadgang fra en underordnet forvaltningsmyndighed til en overordnet

forvaltningsmyndighed ikke i tilstrækkelig grad sikres.

DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

Manglende klarhed omkring forvaltningsmyndighedsstrukturen inden for et

departements sagsområde i Grønland kan have væsentlige konsekvenser for den

generelle retssikkerhed og den lovmæssige myndighedsudøvelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

R E T SS I K K E R H E D

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 13 sikrer enhver krav på

adgang til et effektivt nationalt retsmiddel. Borgeren er som følge af den uklare

forvaltningsstruktur ikke sikret adgang til vejledning om klageadgang, hvis et

forvaltningsorgan ikke selv er klar over sin egen status som

forvaltningsmyndighed, og derfor ikke kan vejlede om mulighederne for at klage.

Vi anbefaler – med henblik på at styrke vidensgrundlaget og fremme

den enkeltes menneskerettigheder – at Grønland:

Tager effektive skridt mod at tydeliggøre myndighedsstrukturen

og i den forbindelse vurderer behovet for eventuelle

strukturændringer i forvaltningen

5.4.2 GENNEMSIGTIGHED I FO RVALTNINGSPROCESSER

BAGGRUND

Det Sociale Ankenævns årsberetning fra 2010 vidner om en generel problematik

ved sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Årsberetningen indeholder

følgende generelle bemærkninger til sagerne i 2010: ”Kendelserne manglede

ofte angivelse af det korrekte lovgrundlag, og begrundelserne var meget

mangelfulde. Dertil kommer, at flere af afgørelserne, som ikke gav borgeren fuldt

medhold, burde have været skriftlige – også selv om dette ikke er et lovkrav”

143

Endvidere var notatpligten i den grønlandske offentlighedslov

144

ikke overholdt i

mange af sagerne.

145

Ombudsmanden for Inatsisartut peger på, at myndighederne ofte har vanskeligt

ved at håndtere de relativt indviklede regler i den grønlandske offentlighedslov,

som begrænser adgangen til aktindsigt, ligesom sagsbehandlingstiden generelt i

aktindsigtssager ofte er for lang.

146

Det Sociale Ankenævn, som er øverste instans på det sociale område, har en

gennemsnitlig sagsbehandlingstid på cirka 1 år.

147

Endvidere bemærkes det, at

Det Sociale Ankenævn har indført en ny procedure over for kommunerne, da

manglende indsendelse af akter i sager fra kommunernes side ofte er meget

problematiske, enten fordi kommunerne er meget lang tid om at indsende

sagens akter, eller at der slet ikke bliver indsendt akter, hvorfor sagerne ofte

bliver trukket i langdrag til skade for alle parter og ikke mindst borgerne. Der vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

R E T SS I K K E R H E D

derfor fremover være mulighed for at træffe afgørelse ”på det foreliggende

grundlag”, og det vil i de fleste tilfælde sige på baggrund af de oplysninger, som

klageren/borgeren har tilvejebragt.

148

Som eksempel kan sager om anbringelse af børn uden for hjemmet nævnes.

Retshjælpen IKIU oplyser, at de ”i flere tilfælde har mødt borgere, som ikke har

været tilstrækkeligt oplyst om den faktiske og retlige baggrund for anbringelsen

af børn udenfor hjemmet, ligesom de heller ikke har fået oplysninger om, hvilke

kriterier de skal opfylde, for at forvaltningen vil ophæve anbringelsen.”

149

IKIU

finder, at der ikke tvivl om, at der i en række tilfælde sker alvorlige

sagsbehandlingsfejl.

150

DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

Fejlbehæftet sagsbehandling og for lange sagsbehandlingstider kan lede til

ulovligt indgreb i borgernes familie- og privatliv. FN’s konvention om borgerlige

og politiske rettigheder, artikel 17, fastslår, at enhver har ret til lovens

beskyttelse mod en sådan indblanding eller sådanne indgreb.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at det påhviler de

statslige myndigheder at sikre opfyldelsen af grundlæggende

retssikkerhedsgarantier, for eksempel en persons adgang til bevismateriale til

brug for rettelse af faktuelle fejl.

151

Manglende garantier i ét led af

sagsbehandlingen kan eventuelt kompenseres ved andre instanser, for eksempel

hvis der rådes bod på en sagsbehandlingsfejl under en sag ved en national

domstol.

152

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at Grønland:

Sikrer og styrker kendskabet til reglerne om aktindsigt i den

grønlandske offentlighedslov i forvaltningen

Tager effektive skridt for at nedbringe sagsbehandlingstiderne

generelt i den offentlige forvaltning

Sikrer at Det Sociale Ankenævn samt andre besluttende nævn og

styrelser forpligtes til årligt at offentliggøre

sagsbehandlingstiderne i forbindelse med institutionens

årsberetning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

R E T SS I K K E R H E D

Indskærper over for kommunerne, at de er forpligtet til at

tilvejebringe anmodede sagsakter til brug for klagebehandling

5.4.3 ÅBENHED I LOVGIVNING SPROCESSER OG A DGANG TIL REGLER OG

RETSPRAKSI S

BAGGRUND

Naalakkersuisut har i 2011 offentliggjort retningslinjer for udarbejdelse af

lovgivning.

153

Retningslinjerne indebærer, at der ved regeludstedelsen skal være

tid til at foretage og bearbejde de nødvendige høringer.

Som udgangspunkt tilkommer det forslagsstilleren at vurdere, om der skal

gennemføres en høring, hvem der skal være høringspart, hvordan høringen skal

tilrettelægges, samt hvordan man vil forholde sig til indkomne høringssvar.

154

Ved en undersøgelse af høringsprocessen på www.naalakkersuisut.gl, fandt

Institut for Menneskerettigheder, at der i flere tilfælde var afveget fra

hovedreglen om 4 ugers høringsfrist

155

uden bemærkning om årsagen til denne

fravigelse.

Naalakkersuisut oplyste den 2. maj 2012, at de aktuelt var ved at vurdere, om de

forestående ændringer i danske offentlighedslov var formålstjenestelige at

gennemføre i den grønlandske offentlighedslov. § 17 i den nye danske

offentlighedslov af 12. juni 2013, pålægger myndighederne (departementer,

styrelser, centrale forvaltninger i kommuner og regioner m.fl.) at informere

borgerne om deres virksomhed på deres hjemmesider m.v.

156

En anden problematik handler om, at Grønland ikke opererer med

lovbekendtgørelser. Hovedlove bliver derfor ikke sammenskrevet med

efterfølgende lovændringer. Den manglende sammenskrivning af loven gør det

vanskeligt at få et overblik over, hvilken lovgivning, der er gældende. Tilsvarende

findes der ingen offentligt tilgængelig database over gældende og historisk

rigslovgivning for Grønland. Rigslovgivning for Grønland bliver offentliggjort på

dansk i Lovtidende, der siden 2008 har været elektronisk, og oversat til

grønlandsk af Rigsombudsmanden for Grønland, der lægger dokumenterne på

sin hjemmeside.

157

Dokumenter, der udelukkende vedrører Færøerne og/eller

Grønland, kan man dermed se og søge efter (på dansk) i Lovtidende, hvis de er

udstedt efter 31. dec. 2007. Dokumenterne er dog ikke tilgængelige i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

R E T SS I K K E R H E D

Retsinformation, og man kan derfor ikke få et overblik på hverken dansk eller

grønlandsk over, hvilke dokumenter er gældende og hvilke er historiske.

158

Der foreligger desuden lovgivning, som enten ikke er oversat fra dansk til

grønlandsk eller er af ringe sprogmæssig kvalitet.

159

Endvidere findes den manglende adgang til og systematik i forhold til retspraksis

problematisk. Der sker ingen systematisk offentliggørelse af relevante og

principielle afgørelser, og de der findes, er ikke altid oversat til grønlandsk eller

digitalt tilgængelige.

DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

Retsstatsprincipperne indebærer blandt andet åbenhed i lovgivningsprocessen,

samt stabilitet og lovmæssig myndighedsudøvelse. Det følger, som nævnt i

indledningen til dette kapitel, af forudsigelighedskravet indeholdt i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention, at regler skal være formuleret så

tilstrækkeligt klart og præcist, at de berørte personer har mulighed for at

indrette sig efter den pågældende regel. Kravet om hjemmel dækker ikke blot

over et krav om lovhjemmel, men også over et krav om lovkvalitet: Individet skal

have mulighed for at overskue og forudsige konsekvenserne af reglernes

anvendelse og beskyttes mod vilkårlige indgreb.

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at Grønland:

Udarbejder generelle regler for høringer, og at det sikres, at disse

overholdes

Indfører aktiv informationspligt i den grønlandske

offentlighedslov, således at grønlandske myndigheder på deres

hjemmesider skal giver borgerne information om myndighedens

opgaver m.v.

Sikrer at lovgivningen sammenskrives for at fremme

tilgængeligheden og klarheden af gældende ret i Grønland

Går i dialog med rigsmyndighederne om at udvikle en offentligt

tilgængelig samlet database for gældende og historisk grønlandsk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

R E T SS I K K E R H E D

lovgivning og rigslovgivning for Grønland.

Går i dialog med rigsmyndighederne om at udvikle en samlet

database for retspraksis, som findes både på dansk og grønlandsk

5.4.4 RETSHJÆLP I FORVALT N INGSSAGER

BAGGRUND

I Grønland kan man modtage retshjælp ved den selvejende retshjælpsinstitution

IKIU og et mindre antal advokater, hvis man opfylder de økonomiske betingelser

for at modtage retshjælp.

160

Baggrunden for at stifte IKIU var, at den almindelige ordning med offentlig

retshjælp ved advokater ikke dækkede behovet for retshjælp til borgere i

Grønland med lav indkomst. IKIU oplyser, at der fra 2011 til 2012 er sket næsten

en fordobling af henvendelser, og IKIU modtog således over 1000 henvendelser i

2012. Statistik over henvendelserne viser, at over 150 personer henvendte sig

med spørgsmål vedrørende det familie – og socialretlige område.

161

I henhold til IKIU’s vedtægter pkt. 3.3.4 ydes der ikke rådgivning i “sager, der

angår eller er under behandling ved en forvaltningsmyndighed, såfremt det må

antages, at vejledning og bistand i fornødent omfang gives af myndigheden.”

Vedtægterne er i tråd med bekendtgørelse om retshjælp ved advokater i

Grønland, hvoraf det fremgår, at der ikke tilbydes vederlagsfri retshjælp i

tilsvarende sager.

162

IKIU oplyser, at en ikke ubetydelig del af IKIU’s rådgivning angår forhold, som har

været behandlet af offentlige myndigheder, da der ofte forekommer fejl i

relation til manglende begrundelse, klagevejledning, partshøring eller lang

sagsbehandlingstid, eller fordi borgeren ikke mener, at vedkommende har fået

den nødvendige vejledning.

163

DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

Retssikkerhed i behandlingen af sager hos offentlige myndigheder handler blandt

andet om uvildighed, adgang til bisidder, borgervejledning, aktindsigt,

partshøring, begrundelse og klageadgang. Som nævnt i indledningen til dette

kapitel, har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anerkendt, at en

person skal have mulighed for at kunne forudsige med en rimelig grad af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

R E T SS I K K E R H E D

sikkerhed, hvilke følger en given handling vil kunne få. På baggrund af

problematikken diskuteret i afsnittet ovenfor om gennemsigtighed i

forvaltningsprocesser nødvendiggøres borgernes behov for at modtage retshjælp

i forvaltningssager yderligere.

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at Danmark i dialog med Grønland:

Udvider bekendtgørelse om retshjælp ved advokater i Grønland,

således at borgere i sager som angår eller er under behandling

ved en forvaltningsmyndighed ligeledes har adgang til at modtage

vederlagsfri retshjælp

5.4.5

RETSSPROGET I GRØNLA ND

BAGGRUND

Det grønlandske sprog er i medfør af selvstyreloven fra 2009 (§ 20) Grønlands

officielle sprog. Det danske sprog er imidlertid sammen med grønlandsk

retssprog efter den grønlandske retsplejelov (§ 95).

Retten skal afgøre, om retssagen skal foregå på grønlandsk eller dansk. Det

betyder, at der i mange sager ikke bliver oversat til grønlandsk, selvom den

tiltalte har grønlandsk som modersmål.

En kendelse fra Højesteret fra 2009 fastslog, at grønlændere med grønlandsk

som modersmål ikke havde krav på en skriftlig oversættelse af det anklageskrift,

de var tiltalt efter, hvis det måtte antages, at de forstod den tiltale, der var rejst

imod dem.

164

Den grønlandske retsplejelov garanterer, at retsakter skal udarbejdes på et

sprog, som tiltalte forstår, men den garanterer ikke, at retsakter udarbejdes på

grønlandsk, som er modersmål for de fleste indbyggere i Grønland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

R E T SS I K K E R H E D

DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 3, litra a, fastslår,

at en tiltalt skal præsenteres for tiltalen snarest og udførligt, og på et sprog han

eller hun forstår.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol statuerede i en afgørelse brud på

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, idet tiltalte ikke

forstod det sprog, som anklageskriftet var skrevet på.

165

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at Danmark i dialog med Grønland:

Nedsætter en grønlandsk retssprogskommission for at sikre en

ensartet forståelse af centrale juridiske begreber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

U D B R E D E L SE A F M E N N E S K E R E T T I G H E D E R

KAPITEL 6

6 UDBREDELSE AF

MENNESKERETTIGHEDER

6.1 OVERBLIK

6.1.1 INDHOLD OG AFGRÆN SNI NG

Staten skal ikke kun undgå, forebygge og afhjælpe menneskerettighedsovergreb,

men må udbrede kendskab til menneskerettighederne. Gennem

menneskerettighedsuddannelse, træning og information bidrager staten til at

fremme en universel respekt for og overholdelse af alle menneskerettigheder og

grundlæggende friheder. Samtidig hjælper staten til at forebygge

menneskerettighedskrænkelser og overgreb. Staten skal desuden arbejde for at

sikre den bredest mulige adgang til viden og information om

menneskerettighedsstandarder og principper.

Dette kapitel fokuserer på menneskerettighedsuddannelse i den grønlandske

folkeskole, træning af offentligt ansatte samt den offentlige adgang til

menneskerettighedsinformation i Grønland.

6.2 DEN INTERNATIONALE RAMME

6.2.1 FRA ENKELTE ART IKLER TIL EN SAMLET ERKLÆRING

Menneskerettighedsuddannelse optræder i flere af de centrale FN instrumenter.

Dels som en forpligtelse til at udbrede indholdet af instrumenterne, dels som en

integreret del af retten til uddannelse.

Allerede i indledningen til FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

opfordres ethvert menneske og samfundsorgan til at fremme rettighederne

beskrevet i erklæringen gennem undervisning og uddannelse.

Børnekonventionen forpligter på lignende måde staterne til at gøre principperne

og bestemmelserne i konventionen almindeligt kendt blandt børn og voksne.

Retten til uddannelse fremgår af FN’s verdenserklæring om

menneskerettigheder, FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle

rettigheder, samt Børnekonventionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

U D B R E D E L SE A F M E N N E S K E R E T T I G H E D E R

Som en integreret del af denne ret, påpeger instrumenterne, at uddannelse skal

sikre personlig udvikling og styrke respekten for og udbredelsen af

menneskerettigheder. Dertil skal uddannelse fremme forståelse og tolerance.

166

FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder uddyber, at

uddannelse også bør gøre det muligt for alle, at gøre en nyttig indsats i

samfundet. I en kommentar til Børnekonventionen uddyber FN’s Børnekomité,

at de menneskeretlige værdier også bør gennemstrømme skolehverdagen og

undervisningen.

167

Wien-erklæringen og dens handlingsprogram, som blev vedtaget på

Verdenskonferencen om menneskerettigheder i 1993, opfordrer alle lande til at

udvikle specifikke strategier og programmer for menneskerettighedsuddannelse

og for at sikre offentlig information om menneskerettigheder.

168

Erklæringen

anbefaler desuden et FN årti for menneskerettigheds.-uddannelse (1995-2004),

der har det brede formål at afdække behov, formulere strategier, styrke

programmer og kapacitet, samt udvikle læringsmaterialer til såvel formel som

uformel uddannelse.

169

Årtiet bliver efterfulgt af Verdensprogrammet for

menneskerettighedsuddannelse fase I og II. Første fase (2005-2009) fokuserer på

grundskoleuddannelse og ungdomsuddannelser, mens anden fase (2010-2014)

fokuserer på menneskerettighedstræningsprogrammer for lærere og

undervisere, embedsmænd, politi og militær.

FN’s erklæring om menneskerettigheder og træning fra 2011 systematiserer i vid

omfang de tidligere erklæringer og handleplaner. Den påpeger, at

menneskerettighedsuddannelse skal give såvel viden, færdigheder og forståelse,

samt udvikle holdninger og adfærd, der styrker de lærende til at bidrage til at

udvikle og fremme en universel menneskerettighedskultur.

170

6.3 DEN NATIONALE RAMME

6.3.1 FOLKESKOLELOVEN SOM RAMME FOR

MENNESKERETTIGHEDSUD DANNELSE

Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen nævner ikke

menneskerettigheder specifikt. Men i folkeskolens formålsparagraf beskrives

flere mål, som kan bidrage til at udbrede en universel menneskerettighedskultur.

Folkeskolen skal således, sammen med forældrene, være med til at fremme

åndsfrihed og tolerance hos eleven, styrke medansvar og samarbejde, og

tilgodese elever med særlige behov. Eleven skal lære selvstændig tænkning,

kritisk stillingtagen og at udtrykke egne meninger. Dertil skal eleven udvikle

forståelse for sin egen samfundsmæssige identitet, kultur og værdier, andre

kulturer, demokratisk tankegang og egne demokratiske rettigheder og pligter,

samt eget ansvar over for samfundets udvikling.

171

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

U D B R E D E L SE A F M E N N E S K E R E T T I G H E D E R

Ifølge folkeskoleloven udgøres skolernes demokratiske organer af en

skolebestyrelse, bestående af repræsentanter for forældre, lærere og elever, et

pædagogisk råd, bestående af skolens leder og alle medarbejdere, der varetager

undervisning og andre pædagogiske opgaver, samt af et elevråd.

172

6.3.2 MENNESKERETTIGHEDSUD DANNELSE I FOLKESKOL ENS FAG

Tre af folkeskolens fag nævner menneskerettigheder eller relaterede emner, der

kan bidrage til at udbrede en universel menneskerettighedskultur. Både yngste-,

mellem- og ældstetrinnet skal i stigende sværhedsgrad undervises i samfundsfag,

personlig udvikling og religion samt filosofi.

Elevernes egne rettigheder nævnes direkte som et læringsmål for personlig

udvikling for mellemtrinnet og ældstetrinnet. Menneskerettighederne og

baggrunden herfor listes som et direkte læringsmål for religion og filosofi for

ældstetrinnet.

173

6.3.3 TRÆNING AF OFFENTLIG E ANSATTE I MENNESKE RETTIGHEDER

Af den periodiske rapportering til FN’s børnekomite fremgår det, at en række

initiativer er udført til udbredelse af børns rettigheder i form af træning af blandt

andet sagsbehandlere, medlemmer af socialudvalg og kommunalbestyrelser,

samt det faglige personale hos politiet, folkeskolen, kriminalforsorgen og

forebyggelseskonsulenterne. De har både fokuseret på Børnekonventionen eller

på relaterede emner omkring børns forhold og national lov.

174

6.3.4 OFFENTLIG INFORMAT IO N OM MENNESKERETTIGH EDER

Af Grønlands lovtekniske retningslinjer fremgår det, at lovgivningsmagten skal

respektere borgernes ret til frit at kunne informere sig for at danne deres egne,

uafhængige meninger.

Med udgangspunkt i blandt andet grundlovens demokratiske principper angiver

retningslinjerne, at selvstyret skal give borgeren adgang til information og have

mulighed for bredt at følge med i samfundets anliggender.

175

Af den periodiske rapportering til FN’s Børnekomite fremgår det, at en række

initiativer er udført til udbredelse af børns rettigheder i form af

oplysningskampagner med tv spots og udgivelse af pjecer. Grønlands

børnerettighedsinstitution, MIO, har i april 2014 lanceret en smartphone-app til

børn om blandt andet Børnekonventionen.

176

Der findes ikke en samlet oversigt over og introduktion til

menneskerettighedsinstrumenter, mekanismer og rapporteringer. Men på

Naalakkersuisuts hjemmeside under Departement for Familie og Justitsvæsen,

præsenteres Børnekonventionen og Handicapkonventionen.

177

Her findes

konventionerne, tillægsprotokoller, eksaminationsrapporter, statsrapporter og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

U D B R E D E L SE A F M E N N E S K E R E T T I G H E D E R

parallelrapporter. De øvrige centrale menneskerettighedsinstrumenter samt

rapporteringer er umiddelbart ikke at finde på Naalakkersuisuts hjemmeside.

Det er kun få af de centrale menneskerettighedsinstrumenter, der er oversat til

grønlandsk.

6.4 HER KAN MENNESKERETT IGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND

6.4.1 STYRK UNDERVI SNINGEN I BØRNS RETTIGHEDER I FOLKE SKOLEN

BAGGRUND

Menneskerettighedsuddannelse er vigtig for barnets udvikling og trivsel.

Folkeskolen angiver en forholdsvis solid ramme for, at der skal arbejdes med

emner, som relaterer sig til opbygningen af en universel

menneskerettighedskultur, dog uden specifikt at nævne menneskerettigheder.

Dertil angiver loven en ramme for et skoledemokrati, der giver rum til, at

menneskerettigheder udleves i praksis i det lokale skolemiljø. Specifikke trinmål i

tre af folkeskolens fag præciserer undervisningen i børns rettigheder og

menneskerettigheder.

DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

Fase I af Verdensprogrammet for menneskerettighedsuddannelse anbefaler

staterne at udarbejde en handlingsplan for menneskerettighedsuddannelse i

folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Programmet anbefaler, at dette gøres

på grundlag af en situationsanalyse af de nationale forhold, der omfatter fem

centrale områder: 1. Uddannelsespolitik. 2. Støtte til implementering af

uddannelsespolitik. 3. Læringsmiljø. 4. Undervisning og læringsprocesser. 5.

Uddannelse og efteruddannelse af ansatte på skolerne.

178

Grønlands Råd for

Menneskerettigheder gennemfører i 2014 en undersøgelse af undervisningen i

menneskerettigheder i Grønland.

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger – at

Grønland:

Gennemfører en analyse af menneskerettighedsuddannelse i

folkeskolen med henblik på at udvikle en handlingsplan for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

U D B R E D E L SE A F M E N N E S K E R E T T I G H E D E R

menneskerettighedsuddannelse i folkeskolen

Overvejer at henvise til menneskerettighederne i

formålsparagraffen i Inatsisartutlov om Folkeskolen for eksempel

ved direkte at henvise til menneskerettighederne eller

Børnekonventionen

Arbejder for at lærerne og de personer, der uddanner lærerne,

opnår kompetencer til at undervise elever i menneskerettigheder,

her især Børnekonventionen. Eventuelt gennem efteruddannelse

af nuværende lærere og indførsel af decideret

menneskerettighedsundervisning på læreruddannelsen

6.4.2 TRÆNING AF OFFENTLIG E ANSATTE I MENNESKE RETTIGHEDER

BAGGRUND

Det er helt centralt, at staten og dens repræsentanter kender deres

menneskeretlige forpligtelser. Dette opnås blandt andet gennem træning af de

offentlige ansatte.

DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

Fase II af Verdensprogrammet for menneskerettighedsuddannelse anbefaler

staterne systemetisk at træne offentlige ansatte i menneskerettigheder.

Programmet anbefaler staterne at udvikle en strategi for

menneskerettighedstræning af fagfolk og på videregående uddannelser.

Programmet anbefaler, at strategien bygger på situationsanalyse af de

nuværende aktiviteter, og at strategien for træning af fagfolk som minimum

omfatter aktiviteter indenfor: 1. Træningspolitikker, 2. Træningsprocesser og

værktøjer, 3. Læringsmiljø og arbejdsmiljø.

179

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

U D B R E D E L SE A F M E N N E SK E R E T T I G H E D E R

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger – at

Grønland:

Gennemfører en analyse af menneskerettighedstræning af

offentlige ansatte for at udvikle en strategi herfor

6.4.3 SAMLET ADGANG TIL ME NNESKERETTIGHEDSINFO RMATION

BAGGRUND

Der findes ikke i øjeblikket ét samlet sted, hvor det er muligt at læse om

menneskerettigheder fra et grønlandsk perspektiv. Der mangler et sted, hvor det

er muligt at orientere om konventioner og andre instrumenter, der er gældende

for Grønland samt de løbende rapportereringer og eksaminationer ved

forskellige mekanismer.

DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

Wien-erklæringen og dens handlingsprogram, som blev vedtaget på

Verdenskonferencen om menneskerettigheder, opfordrer alle lande til at udvikle

specifikke strategier og programmer for at sikre offentlig information om

menneskerettigheder.

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder og imødekomme internationale anbefalinger – at

Grønland:

Sikrer oversættelse af centrale menneskerettighedsinstrumenter

til grønlandsk

Opretter en hjemmeside med samlet adgang til information om

gældende menneskerettighederne i Grønland, herunder adgang

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

U D B R E D E L SE A F M E N N E S K E R E T T I G H E D E R

til de centrale konventioner, grønlandske rapporteringer og

parallelrapporter samt nærværende statusrapport

Tager initiativ til at udarbejde en hjemmeside, der samler

informations - og undervisningsmateriale om

menneskerettigheder samt links til institutioner og

organisationer, der arbejder med menneskerettigheder i

Grønland

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 7

7 UDDANNELSE

7.1 OVERBLIK

7.1.1 INDHOLD OG AFGRÆN SNI NG

Befolkningen i Grønland er lille og er spredt ud over et stort geografisk område.

Mens befolkningstætheden i f.eks. Danmark er 130,6 indbyggere/km

2 180

befolkningstætheden i Grønland 0,14 indbyggere/km

(isfrie områder).

181

Landets befolkning er spredt ud over 17 byer og 57 bygder.

182

Indbyggertallet i

byerne er som nævnt i kapitel 1 opgjort til 48.197 personer og 7.678 personer i

bygderne.

183

I en rapport til ILO anføres det, at landets infrastruktur herudover er

krævende, idet de geografiske forhold medfører, at det kun er muligt at rejse

mellem bostederne via fly eller båd. Det er altså ikke muligt at pendle mellem

bostederne, der er spredt ud over hele den sydlige og vestlige kyst samt nogle få

steder på østkysten.

184

Disse rammebetingelser skaber nogle helt særlige

udfordringer for uddannelsesområdet.

Dette kapitel behandler nogle af de problematikker, der er i Grønland i relation

til uddannelsesområdet. Det gælder brugen af ikke-pædagogisk uddannede

timelærere, frafald på ungdomsuddannelserne og udfordringerne i

bygdeskolerne.

7.2 DEN INTERNATIONALE RAMME

7.2.1 FLERE KON VENTIONER S IKRER RETTEN

En række konventioner regulerer området for uddannelse, heriblandt FN’s

konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions 1. tillægsprotokol og FN’s konvention om

barnets rettigheder (Børnekonventionen), som alle fastslår barnets ret til

uddannelse.

Derudover opstiller Børnekonventionen en række mål for barnets uddannelse,

herunder at uddannelse skal have til hensigt at udvikle barnets muligheder i

relation til personlighed, evner, psykiske og fysiske formåen.

185

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDDANNELSE

Indholdet og rammerne for undervisningen skal tage sigte på den menneskelige

personligheds fulde udvikling og på at styrke respekten for menneskerettigheder

og grundlæggende friheder. På denne måde er uddannelse en menneskeret i sig

selv, samtidig med at uddannelse er et uundværligt middel til at realisere andre

menneskerettigheder.

186

7.3 DEN NATIONALE RAMME

7.3.1 FOLKESKOLEN

Grundlovens § 76 fastslår, at alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til

fri undervisning i folkeskolen. I Grønland fastsætter Inatsisartut de lovmæssige

rammer for folkeskolen og dens styrelse, mens de centrale administrative og

faglige funktioner varetages af Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og

Ligestilling. I 2012 blev en ny folkeskolelov vedtaget, hvor kommunerne fik

udvidet deres beføjelser på folkeskoleområdet.

187

Undervisningen i folkeskolen varetages af både seminaruddannede lærere og af

ikke-pædagogisk uddannede timelærere. Der var i skoleåret 2011/2012 996

grønlandske lærere, hvoraf 628 var uddannede lærere, og 266 var ikke-

pædagogisk uddannede timelærere.

188

Uddannede lærere ansat i folkeskolen

udgjorde i procent af det normerede antal lærerstillinger for skoleåret

2010/2011 67,3 procent. I byerne var det 72,3 procent og i bygderne 48,5

procent.

189

I skoleåret 2011/12 var der i alt 7.939 elever i folkeskolen, hvoraf 6.697 var fra

byerne og 1.228 fra bygderne.

190

I løbet af de seneste år er der igangsat en række initiativer af betydning for

uddannelsesområdet, herunder særligt Regional Udviklingsstrategi 2011

191

samt

Uddannelsesstrategi 2012.

192

Uddannelsesstrategien og den regionale

udviklingsstrategi peger blandt andet på tiltag som rejselærerordninger og

fjernundervisning for at løse lærermanglen og overvinde den vanskelige

infrastruktur.

7.3.2 DEN ØGEDE EFTERSPØRG SEL PÅ KVALIFICERET ARBEJDSKRA FT

Ca. 40 procent af arbejdsstyrken har en kompetencegivende uddannelse, mens

det er ca. 15 – 17 procent af en folkeskoleårgang, der fortsætter på en

ungdomsuddannelse direkte efter, at de har afsluttet folkeskolen. To år efter at

en årgang har forladt folkeskolen, er det ca. 43 procent, der har påbegyndt en

ungdomsuddannelse.

193

I Redegørelsen om regional udviklingsstrategi, 2011, peges der på, at et højnet

uddannelsesniveau i arbejdsstyrken vil lede til bedre velfærd, idet

produktiviteten vil øge, mens skattegrundlaget vil blive markant større og som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDDANNELSE

følge heraf, vil erhvervsindkomsten stige betydeligt. En faglært person tjener ca.

30 procent mere end en ufaglært, mens en person med en lang videregående

uddannelse tjener mere end dobbelt så meget som den ufaglærte.

194

Herudover

er uddannede personer ikke nær så udsatte på arbejdsmarkedet, og derved

mindskes risikoen for at blive afhængig af overførselsindkomst. 84 procent af

ledige i Grønland har ingen uddannelse.

195

7.4 HER KAN MENNESKERETT IGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND

7.4.1 BRUG AF IKKE -PÆDAGOGISK UDDANNEDE TI MELÆRERE

BAGGRUND

En særlig udfordring i Grønlands folkeskole er det generelle brug af ikke-

pædagogisk uddannede timelærere samt fordelingen af uddannede lærere

henholdsvis timelærere. I redegørelsen om den regionale udviklingsstrategi 2011

peges der på, at hovedparten af uddannede lærere findes på byskolerne, mens

bygdeskolerne i stor udstrækning må anvende timelærere i undervisningen, og at

problemet dog også findes på flere byskoler.

196

En undersøgelse om

sammenhængen mellem lærerdækning og gennemsnitskarakterer viser meget

tydeligt, at der er en sammenhæng mellem lærerdækningen og den

gennemsnitskarakter, der opnås af eleverne.

197

Lærerdækningen er henholdsvis

80 procent i byskoler og 40 procent i bygdeskoler.

198

Der er 26 skoler med under 15 elever fordelt på kommunerne således: Kommune

Kujalleq 9 skoler, Kommuneqarfik Sermersooq 3 skoler, Qeqqata Kommunia 1

skole og Qaasuitsup Kommunia 13 skoler. Af disse har 10 ingen uddannede

lærere ansat.

199

I Sermersooq Kommune er der etableret en rejselærerordning fra skoleåret

2010/11 i kommunen, hvor to rejselærere ansættes under forvaltningen, og

disse skal opholde sig i tre måneder på den pågældende skole.

200

Kommunen har

desuden oprettet forsøgsfjernundervisning januar 2010, hvor formålet er at

højne både elevers og læreres faglige niveau igennem fjernundervisning.

201

DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

Børnekonventionens artikel 28, stk. 1(c), om barnets ret til uddannelse omfatter,

at staten muliggør, at højere uddannelse er opnåelig for alle inden for rammerne

af deres evner og med alle passende midler. Den reelle dækning af uddannede

lærere og sammenhængen mellem lærernes uddannelsesniveau og elevernes

karakterer kan være en hindring i forhold til elevernes fremtidige mulighed for at

videreuddanne sig. Den lave dækning af uddannede lærere kan således hindre

opfyldelsen af retten til uddannelse, som den fremgår af FN’s konvention om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDDANNELSE

økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder artikel 13, nemlig at uddannelse

skal gøre det muligt for alle at gøre en nyttig indsats i samfundet. Retten til

uddannelse er ligeledes beskyttet i Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions 1. tillægsprotokol, artikel 2 samt i grundlovens

§ 76.

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at Grønland:

Evaluerer rejselærerordningen og overvejer at implementere den

i alle fire kommuner

Etablerer internetforbindelser i alle offentlige institutioner og

tager positive skridt mod at gøre internetforbindelser økonomisk

tilgængelige for alle borgere i deres hjem, således at

fjernundervisning både af lærere og elever muliggøres i større

omfang

7.4.2 FRAFALD PÅ UNGDOMSUD DANNELSER

BAGGRUND

Tal fra Grønlands statistik viser, at der i perioden 2005–2012 var 1335 aktive

uddannelsesforløb på erhvervsgrunduddannelserne og 1319 aktive

uddannelsesforløb på de gymnasiale uddannelser. Selvom antallet af

færdigeksaminerede studerende fra de grønlandske erhvervsgrunduddannelser

og gymnasiale uddannelser fortsat stiger, er frafaldet i samme periode steget

med 55 procent.

202

DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

Børnekonventionen artikel 28, stk. 1 (e) forpligter, stater til at træffe

forholdsregler for at opmuntre regelmæssig deltagelse i skolegang og begrænse

frafald.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDDANNELSE

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at Grønland:

Kortlægger og adresserer årsagerne til frafald

7.4.3 UDFORDRINGER I BYGDE SKOLERNE

BAGGRUND

Der findes i alt 84 folkeskoler i Grønland, heraf er 24 skoler i byerne, mens der

findes 60 skoler i bygderne. 85 procent af eleverne i folkeskolen i Grønland går i

byskoler, mens 15 procent går i bygdeskoler.

203

Der er betydelige variationer mellem niveauet i byer og bygder. Selv inden for

den samme by kan der være store forskelle mellem skoler. Det er tydeligt, at

byelever klarer sig mærkbart bedre end bygdeeleverne i fagene dansk og

engelsk.

204

En undersøgelse foretaget af Økonomisk Råd for Grønland peger på, at børn der

vokser op i bygder, har mindre sandsynlighed end børn fra byerne for at få en

kompetencegivende uddannelse.

205

Som konsekvens heraf er disse børn i højere

grad udsat for ledighed, idet ledighed er tæt knyttet til uddannelsesniveau. I

2010 var 84 procent af ledige ufaglærte.

206

Uddannelsesstrategien 2012 har som overordnet målsætning, at fra 2025 opnår

mindst 70 % af en given ungdomsårgang en erhvervskompetencegivende

uddannelse.

207

Som beskrevet i afsnit 7.4.1 om brug af ikke-pædagogisk

uddannede timelærere er der en sammenhæng mellem lærerdækning den

gennemsnitskarakter, der opnås af eleverne. Elevernes præstation er altså tæt

forbundet med lærerdækningen samt lærernes faglige kundskaber.

Anbefalingerne på området for brug af ikke-pædagogisk uddannede timelærere

gør sig derfor ligeledes gældende i nærværende afsnit.

Som følge af de store distancer og transportmulighederne i Grønland medfører

de meget små bygdeskoler naturligt nok, at mange elever bliver sendt på

elevhjem. I skoleåret 2010/2011 boede således i alt 264 elever på elevhjem.

208

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDDANNELSE

DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

Børnekonventionens artikel 28, stk. 1(c) om barnets ret til uddannelse omfatter,

at staten muliggør, at højere uddannelse er opnåelig for alle inden for rammerne

af deres evner og med alle passende midler. Bygdelevernes niveau i dansk og

engelsk er udslagsgivende for elevernes muligheder for at få en videregående

uddannelse. De risikerer således at blive afskåret fra både videregående

uddannelse ved grønlandske uddannelsesinstitutioner, danske

uddannelsesinstitutioner samt internationale uddannelsesmuligheder.

Af Børnekonventionens artikel 20(1) følger det, at et barn, der midlertidigt eller

konstant er afskåret fra sine familiemæssige omgivelser, har ret til særlig

beskyttelse og bistand fra statens side. Beskyttelsen af forholdet mellem

forældre og børn hører til kernen i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention artikel 8. Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol har udtalt i flere sager, at ”the mutual enjoyment

by parent and child of each other’s company constitutes a fundamental element

of family life”.

209

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at Grønland:

Iværksætter partnerskaber mellem bygdeskoler og byskoler for

derved at opnå erfaringsudveksling

Overvejer implementering af lærerbyt i fagene engelsk og dansk

mellem partnerskabsskoler i tidsbestemte perioder

Sikrer internetadgang på alle bygdeskoler

Undersøger og adresserer de mulige sociale udfordringer i

bygderne

Iværksætter tiltag for at understøtte den familiære relation

mellem børn på elevhjem og deres familier

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 8

8 UDVINDINGSINDUSTRI

8.1 OVERBLIK

8.1.1 INDHOLD OG AFGRÆN SNI NG

Den 21. juni 2009 trådte lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre i

kraft. Selvstyrets overtagelse af den fulde lovgivningskompetence og

myndighedsudøvelse på sagsområderne for arbejdsmarked, erhverv, råstoffer og

vandkraft har betydning i forhold til de forestående storskalaprojekter. Med

overførelsen af øget kompetence fulgte et skærpet behov for at styrke

erhvervsudviklingen og dermed skabelse af nye indtægtskilder med det formål at

gøre Grønland økonomisk mere selvbærende. Især udviklingen af råstofområdet

indeholder et potentiale for nye indtægter.

210

Grønlands Selvstyre har derfor

gennem de senere år arbejdet for at skabe et grundlag for udvikling af nye store

erhvervsprojekter inden for råstofsektoren.

I december 2012 blev Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og

anlægsarbejder ved storskalaprojekter (storskalaloven) vedtaget. Det

overordnede formål med storskalaloven er at fremme investeringer i og

gennemførelse af storskalaprojekter af særlig betydning for Grønlands

økonomiske udvikling og at gøre dette under hensynstagen til befolkningens

interesser.

211

Storskalaloven skulle herudover blandt andet også sikre, at der i projekternes

anlægsfaser kan anvendes udefra kommende arbejdskraft på socialt acceptable

vilkår.

212

Dette kapitel behandler nogle af de udfordringer, som kan opstå i forhold til de

forestående storskalaprojekter i Grønland. Det gælder behørig sikring af

offentlige høringsprocesser, udenlandske arbejdstageres ret til geografisk

bevægelsesfrihed, kompetenceudvikling og klageadgang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

U D V I N D I N G SI N D U S T R I

8.2 DEN INTERNATIONALE RAMME

8.2.1 FLERE KON VENTIONER B ESKYTTER

Lov om Grønlands Selvstyre § 16 fastslår, at Grønland er undergivet de

forpligtelser, der følger af folkeretlige aftaler og andre internationale regler, som

til enhver tid er bindende for riget.

Danmark har ratificeret en række ILO-konventioner (FN’s Internationale

Arbejderorganisation) med virkning for Grønland, som har særlig betydning for

de forestående storskalaprojekter.

213

Især har ILO-konventionerne nr. 87 om

foreningsfrihed og retten til at organisere sig samt ILO-konvention nr. 169 om

oprindelige folks rettigheder og stammefolk i selvstændige stater særlig relevans.

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ILO-konvention nr. 87 om

foreningsfrihed og retten til at organisere sig blev ratificeret med virkning for

Grønland i 1954.

214

Det fremgår af konventionens artikel 2, at arbejdere og

arbejdsgivere uden forskel af nogen art er berettiget til at oprette og til alene

under iagttagelse af den pågældende organisations bestemmelser at slutte sig til

organisationer efter eget valg og uden forudgående tilladelse.

215

Konventionen

fastslår endvidere, at den nationale lovgivning ikke må svække de i konventionen

hjemlede garantier og ej heller anvendes på en sådan måde, at de omhandlede

garantier forringes.

216

Grønland er således forpligtet til at træffe alle nødvendige

og egnede forholdsregler til sikring af arbejdernes og arbejdsgivernes frie ret til

at organisere sig, som det også fremgår af konventionens artikel 11. Ved en

lovændring af storskalaloven i november 2013 blev udenlandske arbejdstageres

ret til være medlem af en grønlandsk arbejdstagerorganisation, en udenlandsk

arbejdstagerorganisation eller valget om ikke at være medlem af nogen

arbejdstagerorganisation sikret.

217

I 1996 ratificerede Danmark ILO-konventionen nr. 169 om oprindelige folks

rettigheder og stammefolk i selvstændige stater med virkning for både Danmark

og Grønland.

218

Det fremgår af ILO-konvention 169, artikel 7, stk. 1, at det

grønlandske folk har ret til at deltage, såfremt det er hensigtsmæssigt, i alle

procesfaser vedrørende national og regional udvikling, der kan berøre dem

direkte. Regeringen skal i videst muligt omfang sikre, at der gennemføres

undersøgelser, i samarbejde med de pågældende folk, med henblik på at vurdere

de sociale, åndelige, kulturelle og miljømæssige konsekvenser for dem i

forbindelse med planlagte udviklingsaktiviteter, og at resultaterne af disse

undersøgelser skal betragtes som grundlæggende kriterier for gennemførelsen af

udviklingsaktiviteterne.

219

Konventionen fastslår herudover, at forbedring af

arbejds- og levevilkår og af sundheds- og uddannelsesniveauet for de

pågældende folk skal – med inddragelse af og i samarbejde med dem – have en

høj prioritet i planer for generel økonomisk udvikling i de områder, de bor i.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

U D V I N D I N G SI N D U S T R I

Særlige projekter for udvikling af de pågældende områder skal udformes på en

sådan måde, at de fremmer en sådan forbedring.

220

ILO-konventionen om oprindelige folks rettigheder og stammefolk i selvstændige

stater suppleres af FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder.

Deklarationen er ikke juridisk bindende, men er resultatet af 20 års forhandling

om oprindelige folks individuelle og kollektive rettigheder m.v.

221

FN’s konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i

beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsafgørelser på

miljøområdet (Århuskonventionen) blev vedtaget i 1998. Konventionen

indebærer blandt andet, at befolkningen har mulighed for at deltage i

beslutningsprocesser i større naturforvaltningsprojekter og har endvidere til

formål at sikre borgernes rettigheder på miljøområdet. Konventionens artikel 7

fastslår, at der skal fastsættes passende praktiske og/eller andre foranstaltninger

med henblik på offentlighedens deltagelse ved udarbejdelsen af planer og

programmer, der vedrører miljøet, og at dette udføres på en gennemsigtig og

retfærdig måde, efter at have stillet de nødvendige oplysninger til rådighed for

offentligheden.

222

Konventionen omfatter således adgangen til oplysninger, adgangen til at deltage

i beslutninger samt adgangen til at klage og få afgørelser prøvet ved domstolene.

Ved Danmarks ratifikation af konventionen blev der taget territorielt forbehold i

forhold til Grønland. Det blev oplyst, at Grønland er meget interesseret i at

fremme de fundamentale idéer og principper i konventionen, men at

konventionen var rettet mod lande med en større befolkning og en tilsvarende

større administration.

223

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er inkorporeret i Grønland, og

er således en del af grønlandsk lov.

224

Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions 4. tillægsprotokol, artikel 2, stk. 1 sikrer, at

enhver, der retmæssigt opholder sig på en stats territorium, har ret til

bevægelsesfrihed inden for dette territorium. Ligesom med adskillige andre

menneskerettigheder gælder det også her, at der er situationer, hvor

myndighederne kan begrænse bevægelsesfriheden, hvis det sker i

overensstemmelse med lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund.

Begrænsningerne kan være hensyn til den nationale sikkerhed eller den

offentlige tryghed, for at opretholde offentlig orden, for at forebygge

forbrydelse, for at beskytte den offentlige sundhed eller moral, eller for at

beskytte andres menneskerettigheder.

225

Også FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder, artikel 12 beskytter

denne ret til at færdes frit og til frit at vælge sit opholdssted ved lovligt ophold på

en stats område. Retten kan dog begrænses, såfremt begrænsningen er fastsat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

U D V I N D I N G SI N D U S T R I

ved lov og er nødvendig for at beskytte statens sikkerhed, den offentlige orden,

den offentlige sundhed eller sædelighed eller andres rettigheder og friheder.

226

Artikel 6 i FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som

er gældende for Grønland,

227

fastslår, at staten skal tage skridt for at opnå den

fulde virkeliggørelse af retten til at arbejde, hvilket omfatter

uddannelsesprogrammer og fremgangsmåder til opnåelse af en støt økonomisk,

social og kulturel udvikling samt fuld og produktiv beskæftigelse under forhold,

der tilsikrer den enkelte politisk og økonomisk frihed. Af FN’s konvention om

økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, artikel 13, følger det, at enhver har

ret til uddannelse, herunder forskellige former for teknisk og faglig uddannelse.

Endelig bør FN’s retningslinjer for erhverv og menneskerettigheder nævnes.

Retningslinjerne indeholder bestemmelser om blandt andet virksomheders

ansvar for at respektere menneskerettighederne, herunder adressere de

menneskeretlige konsekvenser af virksomhedens aktiviteter.

228

8.3 DEN NATIONALE RAMME

8.3.1 INTRODUKTION TIL DET GRØNLANDSKE ARBEJDSM ARKED

Der bor i Grønland ca. 37.619 personer i den arbejdsdygtige alder,

229

hvoraf ca.

26.791 er i arbejde.

230

Beskæftigelsen fordeler sig således: Bygge- og anlæg:

2.142, fiskeri: 1.469, handel og reparation: 5.102, industri: 1.046, offentlig

administration: 10.663, transport: 2.643 og øvrige beskæftigelser: 4.490.

231

Der

har fra 2007 til 2011 været en stigning i tildeling af sociale velfærdsydelser på

knap 11 procent.

232

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at der i 2012 var ca.

2.990 registrerede arbejdssøgende i de grønlandske byer, og at dette er en

stigning på ca. 200 i forhold til 2011, således at der ca. er 9.500 uden for

arbejdstyrken.

233

En opgørelse fra Grønlands statistik viser, at arbejdsløsheden i

Grønland er på 9,4 procent.

234

Beskæftigelsesministeriet har på området for uddannelsesniveauet i Grønland

oplyst, at af bosatte i Grønland har ca. 75 procent en uddannelse svarende til

folkeskole eller under, mens ca. 13 procent har en erhvervsuddannelse og ca. 8

procent en videregående uddannelse. Beskæftigelsesministeriet vurderer på

denne baggrund, at der blandt andet på grund af dette uddannelsesmæssige

efterslæb er ca. 2.000 stillinger besat med udenlandsk arbejdskraft,

hovedsageligt dansk og nordisk arbejdskraft (særligt Island).

235

8.3.2

STORSKALALOVEN SÆTTE R RAMMERNE

I efteråret 2011 nedsatte Naalakkersuisut en arbejdsgruppe, der havde til opgave

at fremkomme med en redegørelse om rammevilkårene for realiseringen af

storskalaprojekter i Grønland ved at undersøge de eksisterende

rammebetingelser. Arbejdsgruppen skulle undersøge, om der i den gældende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

U D V I N D I N G SI N D U S T R I

lovgivning var barrierer i forhold til at gennemføre storskalaprojekter.

Arbejdsgruppen skulle på baggrund heraf fremkomme med forslag til især

anlægsfasen for storskalaprojekterne.

236

Således blev storskalaloven til på

baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger i december 2012.

Storskalaloven blev mødt med kritik rettet mod udenlandske arbejdstageres løn-

og ansættelsesvilkår og blev ændret i november 2013.

237

Naalakkersuisut anfører i bemærkningerne til lovforslaget, at der med

lovændringen ønskes at præcisere, hvordan arbejdsretlige regler finder

anvendelse for udenlandske arbejdstagere i Grønland.

238

TREPARTSAFTALERNE

Det fremgår af storskalalovens § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1, at forud for at meddele

et projektselskab en tilladelse skal der ske en vurdering af henholdsvis virkningen

på miljø (VVM-redegørelse) og den samfundsmæssige bæredygtighed (VSB-

redegørelse) ved storskalaprojektet. Disse redegørelser skal forud for indgivelsen

til Naalakkersuisut have været i høring hos myndigheder, arbejdsmarkedets

parter og lokale foreninger og organisationer, som efter deres vedtægter har til

formål at varetage væsentlige interesser vedrørende samfundsmæssig

bæredygtighed

239

eller miljøbeskyttelse.

240

VSB-redegørelsen danner grundlag

for indgåelse af trepartsaftaler i form af Impact Benefit Agreements (IBA) mellem

selvstyret, andre myndigheder og projektselskabet.

241

Der skal således være

foretaget høring, inden en trepartsaftale kan indgås.

242

Det er et krav, at en

sådan trepartsaftale (IBA-aftale) skal være indgået, før der kan gives tilladelse til

et projekt. Af bemærkningerne fremgår det, at en VSB-redegørelse bør omfatte

en vurdering af virkningerne på samfundslivet i de berørte lokalsamfund,

herunder også beskæftigelsesmuligheder, den sociale ligevægt og de kulturelle

værdier.

243

Trepartsaftalerne er socioøkonomiske aftaler. De skal fremme samfundsmæssig

bæredygtighed, herunder beskæftigelse, uddannelse og videreuddannelse af

lokale, grønlandske arbejdstagere. Endvidere vil der blive fastsat bestemmelser i

IBA-aftalen om anvendelse af grønlandsk arbejdskraft, når det er objektivt og

sagligt begrundet i hensyn til tilgængeligheden af kvalificeret grønlandsk

arbejdskraft og grønlandske virksomheders kapacitet og kompetencer.

Storskalalovens § 9 indeholder endvidere en række regler, der direkte eller

indirekte varetager grønlandske arbejdstageres interesser. Det sker også ved at

fremme anvendelsen af grønlandske virksomheder i forbindelse med

storskalaprojekter.

244

Det fremgår af bemærkningerne til storskalaloven, at et væsentligt formål med

en VSB-vurdering er at få afdækket tilgængeligheden af kvalificeret grønlandsk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

U D V I N D I N G SI N D U S T R I

arbejdskraft og grønlandske virksomheders kapacitet og kompetencer i forhold

til hvad, der nødvendigt for at kunne gennemføre et storskalaprojekt.

245

I forhold til uddannelse følger det af storskalaloven § 9, stk. 4, at en

trepartsaftale skal indeholde relevante bestemmelser om uddannelse eller

videreuddannelse af grønlandsk arbejdskraft og om opbygning eller

videreudvikling af grønlandske virksomheders kompetencer og viden.

Det anføres i storskalaloven, at tvister omkring trepartsaftaler skal afgøres af

Retten i Grønland som første instans.

246

Storskalaloven indeholder imidlertid ikke

nogen bestemmelser om håndtering af klager fra andre end kontraktpartnerne.

Naalakkersuisut har afvist at fastsætte krav om virksomhedens håndtering af

klager. Af bemærkningerne til storskalaloven fremgår det, at der i forbindelse

med tildeling af hver enkelt tilladelse vil blive foretaget en vurdering af den

samfundsmæssige bæredygtighed af projektet, og at projektselskabets forhold

og vilkårene, der tilbydes de ansatte, også indgår i denne vurdering.

Naalakkersuisut udtaler på denne baggrund, at der derfor ikke er fundet

anledning til at fastsætte krav om, hvordan den private virksomhed håndterer

klager.

247

8.4 HER KAN MENNESKERETT IGHEDERNE STYRKES I GRØNLAND

8.4.1 BEHØRIG SIKRING AF O FFENTLIGE HØRINGSPRO CESSER

BAGGRUND

Det fremgår af Storskalaloven, at inden en storskalatilladelse kan meddeles, skal

Naalakkersuisut foretage høring ad to omgange. Naalakkersuisut skal

gennemføre høring af udkast til VVM-redegørelser og VSB-redegørelser, inden

redegørelserne kan godkendes af Naalakkersuisut. Høringen af redegørelserne

skal omfatte lokale offentlige myndigheder, grønlandske

arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer samt lokale foreninger

og organisationer, som efter deres vedtægter har til formål at varetage

væsentlige interesser vedrørende samfundsmæssig bæredygtighed eller

miljøbeskyttelse. Det er endvidere et krav, at der foretages høring af lokale

offentlige myndigheder, grønlandske arbejdsgiverorganisationer og

arbejdstagerorganisationer samt lokale foreninger og organisationer, som efter

deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige interesser vedrørende

samfundsmæssig bæredygtighed eller miljøbeskyttelse inden indgåelse af en

trepartsaftale. I forbindelse med høringen skal høringsparterne modtage

oplysninger, der kan danne baggrund for afgivelse af en udtalelse om forhold i

trepartsaftalen af væsentlig betydning for grønlandske virksomheder,

grønlandske arbejdstagere eller projektets indvirkning på samfundsmæssige eller

miljømæssige forhold.

248

Det er således et lovkrav, at der foretages høringer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

U D V I N D I N G SI N D U S T R I

både i forhold til VVM-redegørelser og VSB-redegørelser samt trepartsaftaler,

inden der kan meddeles tilladelse til projektet.

Det fremgår af Storskalalovens § 9, at i det omfang regler om foretagelse af VSB-

redegørelser ikke følger af anden lovgivning, skal denne foretages i

overensstemmelse med anerkendt god international praksis på området.

Tilsvarende bestemmelse for VVM-redegørelser findes ikke i Storskalaloven.

DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

Århuskonventionen har blandt andet til formål at sikre, at befolkningen har

mulighed for at deltage i beslutningsprocesser i større

naturforvaltningsprojekter. Århuskonventionen giver offentligheden adgang til

oplysninger om, og medvirken i beslutningsprocesser om lokale, nationale og

internationale miljøsager. Århuskonventionens artikel 6 foreskriver blandt andet,

at procedurer for offentlig deltagelse skal give offentligheden mulighed for at

fremkomme med enhver kommentar, oplysning, analyse eller mening, som

offentligheden finder relevant for den foreslåede aktivitet, samt sikre, at

resultatet af den offentlige deltagelse tages behørigt i betragtning ved den

endelige afgørelse. Som nævnt ovenfor gælder Århuskonventionen ikke for

Grønland.

ILO-konvention nr. 169 om oprindelige folks rettigheder, som er gældende for

Grønland, sikrer den grønlandske befolknings ret til inddragelse i procesfaser

vedrørende national og regional udvikling, der kan berøre dem direkte, og at

resultaterne af disse undersøgelser skal betragtes som grundlæggende kriterier

for gennemførelsen af disse aktiviteter.

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at Grønland:

Indgår i dialog med Danmark om, hvorvidt Århuskonventionen

bør sættes i kraft for Grønland

Sikrer, at der foretages løbende evaluering af høringsprocessen,

sådan at offentligheden tages behørigt i betragtning ved den

endelige meddelelse af storskalatilladelser

Inddrager uvildige eksperter i den indledende fase af

miljøvurderingen (VVM)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

U D V I N D I N G SI N D U S T R I

Inddrager uafhængige eksperter i vurderingen af den

samfundsmæssige bæredygtighed (VSB)

Indsætter bestemmelse i storskalaloven om, at VVM-redegørelser

skal foretages i overensstemmelse med anerkendt god

international praksis på området, såfremt regler omkring VVM-

redegørelser ikke følger af anden lovgivning

8.4.2

UDENLANDSKE ARBEJDST AGERES GEOGRAFISKE

BEVÆGELSESFRIHED

BAGGRUND

Det grønlandske Departement for Erhverv og Arbejdsmarked, (nu Departement

for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked) har oplyst, at Naalakkersuisut i en

tilladelse til gennemførelse af et storskalaprojekt vil fastsætte vilkår om, at

udenlandske arbejdstagere skal arbejde og bo i bestemte områder, samt at de

udenlandske arbejdstagere generelt skal opholde sig alene i disse områder.

249

Naalakkersuisut vil i trepartsaftalen med projektselskabet og den lokale

kommune fastsætte nærmere vilkår om disse forhold og om andre forhold

vedrørende de udenlandske arbejdstageres ophold i Grønland.

250

DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

På baggrund af udtalelsen fra det grønlandske Departement for Erhverv,

Råstoffer og Arbejdsmarked er det betænkeligt, at de udenlandske

arbejdstageres ret til geografisk bevægelsesfrihed ikke er afdækket. En

begrænsning af bevægelsesfriheden for udenlandske arbejdstagere, som

opholder sig retsmæssigt i Grønland, vil imidlertid ikke nødvendigvis være i strid

med den 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

artikel 2, stk. 1, om retten til geografisk bevægelsesfrihed samt FN’s konvention

om borgerlige og politiske rettigheder, artikel 12, stk. 1 om retten til at færdes

frit. Dette skyldes, at der inden for særlige områder kan gennemføres

restriktioner, som er indført ved lov, og som i et demokratisk samfund tjener

almenvellet.

251

Af Storskalalovens § 10, stk. 6, fremgår, at ansættelsesvilkår og

arbejdsforhold for udenlandske arbejdstagere, der anvendes ved udførelse af

storskalaprojektets aktiviteter, ikke må være i strid med de for Grønland

gældende retsregler eller Grønlands internationale forpligtelser. Det følger af

selvstyrelovens § 16, at det er selvstyrets opgave at sikre, at Grønlands

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

U D V I N D I N G SI N D U S T R I

lovgivning og administrationen heraf ikke er i strid med de internationale

forpligtelser, der følger af folkeretlige aftaler og andre internationale regler.

Vi anbefaler – med henblik på at sikre, at krænkelser af

menneskerettighederne undgås – at Grønland:

Nærmere vurderer, hvordan begrænsninger i den geografiske

bevægelsesfrihed for udenlandske arbejdstagere i

trepartsaftalerne vil kunne fastsættes inden for de

menneskeretlige rammer

Som led i sin deltagelse i trepartsaftalerne påser overholdelsen af

de udenlandske arbejdstageres ret til geografisk

bevægelsesfrihed

8.4.3

KOMPETENCEUDVIKLINGSOMRÅDET

BAGGRUND

De forestående storskalaprojekter vil betyde en øget efterspørgsel på kvalificeret

arbejdskraft. Det fremgår af Naalakkersuisuts efterårsafrapportering på

uddannelsesområdet, at aluminiumsværket i Maniitsoq vil kunne sikre ca. fire

procent af arbejdsstyrken arbejde enten direkte på smelteren eller i et af de jobs,

der vil blive oprettet i forbindelse med projektet. Men i gruppen af kvalificeret

arbejdskraft inden for de relevante fagområder, eksisterer der dog ingen reel

ledighed. Det vurderes på baggrund heraf, at det derfor vil være nødvendigt at

få uddannet ny arbejdskraft for ikke at risikere mangel på faglig arbejdskraft

inden for andre erhvervsområder.

252

Det fremgår af storskalaloven, at der som

udgangspunkt skal anvendes grønlandsk arbejdskraft ved udvindingsprojekter.

253

Det fremgår af redegørelsen om rammevilkår for realisering af

storskalaerhvervsprojekter i Grønland, at ca. 60 % af arbejdskraftbehovet i

driftsfasen vil kunne dækkes med ufaglært arbejdskraft, ca. 30 % med faglærte

arbejdere og 10 % med en længerevarende uddannelse.

254

"Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte" er en del af Naalakkersuisuts

langsigtede uddannelsesplan. Formålet med projektet er at sikre muligheden for,

at personer kan indgå i kompetenceudviklingsforløb for at mindske risikoen for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

U D V I N D I N G SI N D U S T R I

ledighed og samtidig imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft blandt andet

inden for den potentielle råstofindustri.

255

Råstofsektoren har et stort

beskæftigelsespotentiale. Naalakkersuisut peger derfor på at for at sikre, at

grønlandske arbejdere får del i de mange nye jobs, kræver det, at der er et stort

fokus på uddannelse af de unge, samt opkvalificering eller omskoling af de, der

allerede er i arbejdsstyrken. Det ses derfor som en vigtig prioritering i både

Naalakkersuisuts uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik.

256

Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte administreres i dag både af

Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur, og Ligestilling og af Departementet

for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Kurserne udvikles og gennemføres af

brancheskolerne, der sorterer under Departementet for Uddannelse, Kirke,

Kultur, og Ligestilling. Til gengæld er tilskudskontoen til Projekt

Kompetenceudvikling for Ufaglærte underlagt Departementet for Erhverv,

Råstoffer og Arbejdsmarked, hvilket medfører en række ulemper.

257

Der gælder forskellige administrative praksis og rutiner i de to departementer, og

sagsbehandlerne på de to områder arbejder uafhængigt af hinanden.

258

Dette

medfører problemer i forhold til brancheskolernes administration, idet en del af

den aktivitetsplan, som de aftaler med Departementet for Uddannelse, Kirke,

Kultur, og Ligestilling i forbindelse med finanslovsarbejdet, er afhængig af en

tilskudsbevilling fra Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked.

259

Konstruktionen vanskeliggør en overordnet politisk og strategisk styring af

efteruddannelsesområdet.

DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

Artikel 6 i FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

beskytter retten til at arbejde, og fastslår at for at opnå den fulde virkeliggørelse

af denne ret, skal staten tage skridt som blandt andet omfatter

uddannelsesprogrammer og fremgangsmåder til opnåelse af en støt økonomisk,

social og kulturel udvikling samt fuld og produktiv beskæftigelse under forhold,

der tilsikrer den enkelte politisk og økonomisk frihed.

Det anerkendes i FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle

rettigheders artikel 13 om retten til uddannelse at for at opnå den fulde

virkeliggørelse af denne ret, skal forskellige former for teknisk og faglig

uddannelse gøres alment tilgængelig med alle dertil egnede midler. Formålet

med retten til uddannelse er blandt andet, som det fremgår af konventionen, at

uddannelse skal gøre det muligt for alle at gøre en nyttig indsats i samfundet.

Det følger af artikel 7, stk. 2 i ILO-konvention nr. 169 om oprindelige folk og

stammefolk i selvstændige stater, at blandt andet uddannelsesniveauet for de

pågældende folk skal – med inddragelse af og i samarbejde med dem – have høj

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

U D V I N D I N G SI N D U S T R I

prioritet i planer for generel økonomisk udvikling i de områder, de bor i. Særlige

projekter for udvikling af de pågældende områder skal udformes på en sådan

måde, at de fremmer en sådan forbedring.

260

Den manglende samlede indsats i Grønland vanskeliggør muligheden for at

udvikle et tilgængeligt og funktionelt videreuddannelsessystem for især

ufaglærte personer.

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at Grønland:

Styrker kompetenceudviklingen af ufaglærte

Sikrer at de konkrete videreuddannelsestiltag kun henhører under

ét departement

8.4.4

KLAGEADGANG

BAGGRUND

Det anføres i Inatsisartutlov om bygge- og anlægsarbejder ved

storskalaprojekter, at tvister omkring trepartsaftalerne skal afgøres af Retten i

Grønland som første instans. Det fremgår imidlertid ikke af loven om områderne

for miljø og arbejdstagerforhold, som ikke er direkte nævnt i trepartsaftaler,

nyder samme domstolsadgang. Det må påregnes, at der kan opstå

menneskeretlige udfordringer på området for miljø og arbejdstagerforhold i

forbindelse med de potentielle storskalaprojekter, og at der på nuværende

tidspunkt ikke findes et organ, der har til hovedformål at kontrollere og håndtere

disse udfordringer.

DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE

OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) har udarbejdet

en række retningslinjer for multinationale virksomheder. Retningslinjerne er en

række ikke-bindende anbefalinger om ansvarlig virksomhedsadfærd fra de

tilsluttede lande til multinationale virksomheder, der opererer i eller ud af de

pågældende lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

U D V I N D I N G SI N D U S T R I

Danmark har tilsluttet sig retningslinjerne, hvilket medfører en forpligtelse til at

oprette såkaldte nationale kontaktpunkter, som skal arbejde for at fremme og

gennemføre retningslinjerne nationalt. Kontaktpunkterne skal blandt andet

udbrede kendskabet til retningslinjerne og behandle konkrete klager over

virksomheders brud på retningslinjerne.

Det er som udgangspunkt frivilligt for virksomheder, om de vil overholde

retningslinjerne, som ikke kan retshåndhæves. Dog kan nogle af de områder, der

dækkes af retningslinjerne, også være underlagt national lovgivning og

internationale forpligtelser. Retningslinjerne indeholder anbefalinger inden for

en række områder, herunder menneskerettigheder, miljø, arbejdstagerforhold

og antikorruption.

En virksomhed kan efter retningslinjerne deltage i klagesagsbehandlingen ved

kontaktpunkterne. I 2012 blev Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig

virksomhedsadfærd oprettet. Institutionen er det danske OECD-kontaktpunkt for

OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. Det anføres i § 13 i lov om

mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

261

, at loven

ikke gælder for Grønland, men at den ved kongelig anordning helt eller delvis kan

sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger.

Århuskonventionen fastslår, at det bør tilstræbes at sikre, at offentlige

myndigheder og deres ansatte yder offentligheden assistance til og vejledning i

at søge adgang til oplysninger, at deltage i beslutningsprocesser og at klage eller

søge domstolsprøvelse på miljøområdet.

262

Vi anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at Grønland:

Indgår i dialog med Danmark om, at lov om mæglings- og

klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd sættes i kraft

for Grønland, og at det i den forbindelse overvejes, hvordan det

bedst sikres, at Grønlands viden og erfaring inddrages

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SUMMARY IN

ENGLISH

Human rights plays a role in many different areas. Inheritance for legally

fatherless children, working conditions for miners in the extractive industries and

clarity in administrative structures are examples where rights are at stake for the

individual. At the same time, there are cases where it is not always easy to

determine what is a relevant human rights issue.

In this report, the Danish Institute for Human Rights and the Human Rights

Council of Greenland provide a snapshot of the human rights situation in

Greenland 2014, focusing on seven selected areas.

The report describes the international and national human rights frameworks

within the following areas:

Implementation of human rights

Children

Disability

Rule of law

Dissemination of human rights

Education

Extractive industries

The report provides an overview and raises a number of human rights issues for

each area. In addition, we provide recommendations on how human rights can

be strengthened in Greenland in the seven areas. It is our intention that this

report will be regularly updated in the future and will eventually be expanded to

include more topics.

The report begins with a brief introduction to Greenland’s population, autonomy

and authority structure. This is followed by a review of the human rights

framework and our recommendations for each area.

In this summary, we briefly describe the individual issues and key

recommendations.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SU M M A R Y I N E N G L I SH

Implementation of human rights

Every state must ensure adequate human rights protection in relation to the

international human rights conventions, but it is largely up to the individual state

to decide how this should be carried out.

We recommend that several human rights conventions that apply to Denmark

should also apply to Greenland. These include the Council of Europe conventions

on electronic processing of personal data and the protection of children against

sexual exploitation and sexual abuse.

We also recommend that Greenland enter into dialogue with Denmark to accede

to a number of international agreements that have not yet been adopted by

Denmark, such as the optional protocols on individual complaints mechanisms

under some UN conventions, such as the Convention on the Rights of the Child

and the Convention on the Rights of Persons with Disabilities.

Children

Increasing focus has been placed on children's independent rights. We describe

the main principles of the UN Convention on the Rights of the Child and examine,

for example, children’s possibilities to obtain counseling and support and to

access complaints procedures.

We recommend, among other things, that in the future, Greenland should

periodically publish data on child neglect, child abuse and violence against

children. We also recommend that Greenland introduce a poverty threshold

adjusted to Greenlandic conditions and take initiatives to help vulnerable

families with children. In addition, we recommend that Denmark officially

acknowledge that the European Convention on Human Rights has been violated

as concerns a number of Greenlandic persons born out of wedlock (the legally

fatherless children).

Disability

Implementation of the Convention on the Rights of Persons with Disabilities in

Greenland entails some challenges, especially in relation to accessibility,

educational opportunities and non-discrimination.

We recommend, among other things, that Greenland introduce a ban on

discrimination on grounds of disability, and that systematic knowledge be

gathered relating to accessibility and to education of persons with disabilities.

We also recommend that Greenland prepare a plan of action on how the

convention can be implemented.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SU M M A R Y I N E N G L I SH

Rule of Law

A state of law is built on the principles of the rule of law and must therefore rely

on transparency in legislative processes, predictability and quality in legislation

and in the exercise of legal authority.

We recommend, among other things, that Greenland strengthen the clarity of its

authority structure and take effective steps to reduce case processing times in

public administration. We also recommend that Greenland, in dialogue with

Denmark, establish a database containing the laws of Greenland and those laws

of the Kingdom of Denmark which also cover Greenland (Rigslovgivning). In

addition, we recommend that Greenland and Denmark establish a commission

for legal terminology that can ensure a uniform understanding of key legal

concepts.

Dissemination of human rights

Part of a state's human rights obligations is to spread awareness about human

rights among the population.

We recommend, among other things, that Greenland conduct an analysis of

human rights education in primary schools in order to develop an action plan for

this area. Another recommendation is that Greenland conduct an analysis of

human rights training of civil servants and then develop a strategy for the area.

We also recommend that Greenland ensure that key human rights documents

are translated into Greenlandic.

Education

The right to education is a human right in itself, while education is an

indispensable means of realizing the protection and respect for other human

rights.

We recommend, among other things, that Greenland evaluate the ‘traveling

teacher system’(rejselærerordningen)and take steps to allow distance learning to

a greater extent than previously. We recommend that Greenland identify and

take measures to find the causes and reduce pupils dropping out of school. We

also recommend that Greenland initiate partnerships between city and village

schools to ensure the exchange of experiences.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SU M M A R Y I N E N G L I SH

Extractive industries

A number of challenges arise in relation to the rights of workers and local

communities in connection with projected large-scale projects for mineral

extraction.

We recommend, among other things, that Greenland ensure compliance with

the right of foreign workers to geographic mobility. We recommend that

Greenland enhance the possibility for unskilled workers to develop their skills. In

addition, we recommend that Greenland enter into dialogue with Denmark for

Greenland’s implementation of the law on mediation and grievance mechanism

for responsible business practices.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SLUTNOTER

Grønlands Statistik, Grønlands befolkning 2014, 12. februar 2014, Befolkningen

pr. 1. januar 2005-2014, oversigt 1, side 1.

Grønlands Statistik, Grønlands befolkning 2014, 12. februar 2014, Befolkningen

i kommunerne 2014, oversigt 2, side 2.

Den danske regering, Rapport om ILO-konventionen 122 Beskæftigelsespolitik,

1964, for perioden som sluttede den 31. maj 2012, side 2. Tilgængelig på

Grønlands Arbejdsgiverforenings hjemmeside: www.ga.gl.

Grønlands statistik, Grønlands befolkning 2014, 12. februar 2014, Befolkningen

i kommunerne 2014, oversigt 2, side 2.

Rapport om ILO-konventionen 122 Beskæftigelsespolitik 1964 for perioden som

sluttede den 31. maj 2012, side 2. Tilgængelig på Grønlands

Arbejdsgiverforenings hjemmeside: www.ga.gl.

Tallene kan findes via Grønlands officielle turismesite: www.greenland.com.

Tallene kan findes via Østgrønlands officielle turismesite:

www.eastgreenland.com.

Greenland in Figures 2013, Statistics Greenland, 10th revised edition, March

2013, side 9. Population by Municipality, Town and Settlement.

Selvstyrelovens § 21, stk. 3.

Selvstyrelovens § 1.

Selvstyrelovens § 3, stk. 1, der henviser til bilag liste I.

Selvstyrelovens § 3, stk. 2, der henviser til bilag liste II.

Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut

§ 2, stk. 1.

Forretningsorden for Inatsisartut af 12. november 2010 med ændringer af 22.

september 2011 og 29. maj 2012 § 38, stk. 2.

Forretningsorden for Inatsisartut af 12. november 2010 med ændringer af 22.

september 2011 og 29. maj 2012 § 38, stk. 1.

Forretningsorden for Inatsisartut af 12. november 2010 med ændringer af 22.

september 2011 og 29. maj 2012 § 38, stk. 3.

Forretningsorden for Inatsisartut af 12. november 2010 med ændringer af 22.

september 2011 og 29. maj 2012 § 3, stk. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SLUTNOTER

Departementerne kan findes på Naalakkersuisuts hjemmeside:

www.naalakkersuisut.gl.

Flere informationer om Rigsombudsmanden findes på www.stm.dk under

Rigsombudsmanden i Grønland.

Tallene kan findes via Grønlands domstoles side: www.gl.dk.domstol.dk »

organisation

Oplysningerne kan findes via justitsministeriets hjemmeside. www.jm.dk »

Forside » Ministeriet » Råd » Rådet for Grønlands retsvæsen.

Bekendtgørelse af forretningsorden for Rådet for Grønlands Retsvæsen nr.

1179 af 9. december 2008.

Lov om Ombudsmanden for Inatsisartut nr. 8 af 3. december 2009 § 7,

herefter ombudsmandsloven.

Ombudsmandslovens §§ 15 og 16.

Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2010, side 7. Institutionen er

etableret 1. april 1995, jf. § 16 i landstingslov nr. 7 af 13. juni 1994 om

Landstingets Ombudsmand. Lovgrundlaget er nu Inatsisartutlov nr. 8 af 3.

december 2009 om Ombudsmanden for Inatsisartut.

For eksempel ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2010 afsnit 5, sag

01-1, og beretning for 2003, afsnit 5, sag 12-1.

Ombudsmandslovens § 11.

Ombudsmandslovens § 17.

Lennart Frandsen, Inspektionschef,

Detentioner i Grønland - et langvarigt

projekt,

Folketingets Ombudsmandsberetning 2010.

Dette afsnit svarer i det væsentlige til afsnittet ”Indhold og afgrænsning” i

”Gennemførelse af menneskeretten – status 2013”, et kapitel i

”Menneskerettigheder i Danmark – status 2013”, Institut for

Menneskerettigheder, 2013.

Dette afsnit er uddrag af afsnittet ”Staterne har stor valgfrihed ved

gennemførelsen af menneskerettigheder” i ”Gennemførelse af menneskeretten

– status 2013”, et kapitel i ”Menneskerettigheder i Danmark – status 2013”,

Institut for Menneskerettigheder, 2013.

FN’s Menneskerettighedskomité: General Comment No. 3: Implementation at

the national level, 29. juli 1981, og bl.a. Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, Silver m.fl. mod Storbritannien, afgørelse af 25.

marts 1983, app. nr. 7136/75, pr. 113; James m.fl. mod Storbritannien, ,

afgørelse af 21. februar 1986, app. nr. 57877/09, pr. 84 og senest Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol, M.S. mod Kroatien, afgørelse af 25.

april 2013, app. nr. 36337/10, pr. 105.

FN’s Handicapkonventions artikel 33.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SLUTNOTER

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

Melnychenko mod Ukraine,

afgørelse af 19. oktober 2004, app. nr. 17707/02, pr. 55 og Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol,

Py v. France,

afgørelse af 11. januar 2005, app. nr.

66289/01, pr. 46.

Verdenskonferencen om menneskerettigheder, Vienna Declaration and

Programme of Action, vedtaget 25 juni 1993, pr. 5.

Se præamblen i Lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre og

bemærkningerne hertil.

Anordning nr. 814 af 18. september 2001 om ikrafttræden for Grønland af lov

om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Traktatretskonventionen af 1969, artikel 29.

Parisprincipperne er medtaget i dansk oversættelse til lovforslaget bag lov nr.

553 af 18. juni 2012 om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale

Menneskerettighedsinstitution, dvs. lovforslag L 154, fremsat 11. april 2012.

Anordning nr. 393 af 23. april 2014 om ikrafttræden for Grønland af lov om

Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale

Menneskerettighedsinstitution.

Bekendtgørelse nr. 74 af 9. juli 1965 af Den Europæiske Socialpagt af 18.

oktober 1961.

Bekendtgørelse nr. 18 af 11. marts 2010 af ILO-konvention nr. 187 af 15. juni

2006 om rammer for fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

Bekendtgørelse nr. 59 af 16. maj 1991 af europæisk konvention af 28. januar

1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk

databehandling af personoplysninger.

Bekendtgørelse nr. 57 af 15. oktober 2010 af konvention af 25. oktober 2007

om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.

Konventionen er gennemført i Danmark ved lov nr. 319 af 28. april 2009 om

ændring af straffeloven og retsplejeloven.

Bekendtgørelse nr. 34 af 23. oktober 2003 af valgfri protokol af 25. maj 2000

til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende salg af børn,

børneprostitution og børnepornografi.

Se www.hcch.net for information om Danmarks ratifikation af konventionen.

Et forslag til Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder et

udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om

Haagerbørnebeskyttelseskonventionen afventer, at Naalakkersuisut forelægger

det for Inatsisartut. Det er ikke, som forventet, forelagt Inatsisartut i foråret

2014. Inatisartut,

Redegørelse for dagsordenen,

18. marts 2014, FM2014/2.

Bekendtgørelse nr. 103 af 17. oktober 1991 af den europæiske konvention af

20. maj 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om

forældremyndighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SLUTNOTER

Bekendtgørelse nr. 18 af 19. juni 2012 af den europæiske konvention af 27.

november 2008 om adoption af børn (revideret).

Bekendtgørelse nr. 11 af 29. april 2004 af FN-protokol af 15. november 2000

om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig

handel med kvinder og børn, til supplering af De Forenede Nationers konvention

af 15. november 2000 om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret

kriminalitet.

Bekendtgørelse nr. 15 af 2. marts 2010 af Europarådets konvention af 16. maj

2005 om indsatsen mod menneskehandel.

Selvstyrelovens § 12, stk. 1.

Dette afsnit svarer i det væsentlige til afsnit 4.3. i ”Gennemførelse af

menneskeretten – status 2013”, et kapitel i ”Menneskerettigheder i Danmark –

status 2013”, Institut for Menneskerettigheder, 2013.

Verdenskonferencen om menneskerettigheder, Vienna Declaration and

Programme of Action, del 2, vedtaget 12. juli 1993, A/CONF.157/23, pr. 71.

Dette afsnit svarer i det væsentlige til afsnittet ”Den internationale ramme” i

”Børn – status 2013”, et kapitel i ”Menneskerettigheder i Danmark – status

2013”, Institut for Menneskerettigheder, 2013.

Se for eksempel FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheders artikel

24.

Børnekonventionens artikel 1.

Bekendtgørelse nr. 90 af 7. oktober 1993. Børnekonventionen er offentliggjort

i Nalunaarutit 1993, Serie A, s. 309.

Børnekonventionens artikel 2.

Børnekonventionens artikel 3.

Manfred Nowak, “A

Commentary on the United Nations Convention on the

Rights of the Child, Article 6, The Right to Life, Survival and Development”,

Martinus Nijhoff Publishers, 2005.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Se bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

Z og andre mod

Storbritannien,

afgørelse af 10. maj 2001, app. nr. 29392/95 samt Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

E og andre mod Storbritannien,

afgørelse af 26. november 2002, app. nr. 33218/96.

Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge, § 3.

Grønlands statistik, Grønlands befolkning 2014, 12 februar 2014, Befolkningen

pr. 1. januar 2005-2014, oversigt 1, side 1.

Grønlands statistik, Grønlands befolkning 2014, 12 februar 2014, Befolkningen

i kommunerne 2014, oversigt 2, side 2.

Grønlands statistik, Grønlands befolkning 2014, 12 februar 2014, Befolkningen

i kommunerne 2014, oversigt 2, side 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SLUTNOTER

Politiet i Grønland, Årsstatistik 2012.

Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar,

”Børn i Grønland, en

kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel”,

SFI, 2008.

Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november 2011 om Børnetalsmand og Børneråd,

§§ 11 og 12.

Flere informationer er tilgængelige på Naalakkersuisuts hjemmeside:

www.naalakkersuisut.gl » Departementet for Familie- og Justitsvæsen med

overskriften ”Samarbejde med UNICEF” samt på UNICEF’s hjemmeside:

www.unicef.dk.

Naalakkersuisut,”Sundhedsvæsenets

årsberetning 2010”,

2010, side 22.

Årsopgørelsen Børne- og Ungetelefonen 2010, PAARISA.

Tilgængelig på Naalakkersuisuts hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl »

Lovgivning under Departementet for Familie- og Justitsvæsen.

Inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden for Inatsisartut,

§ 7, stk. 1.

Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge, §§ 39 og

10.

Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse

og organisation, § 8, stk. 3.

Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar, ”Børn

i Grønland, en

kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel”,

SFI, 2008, side 16.

Cecilia Petrine Pedersen og Peter Bjerregaard,

”Det svære Ungdomsliv, Unges

Trivsel i Grønland 2011 – en undersøgelse blandt de ældste Folkeskoleelever”,

SIF’s Grønlands tidskrifter nr. 24, Statens Institut for Folkesundhed København,

2012, side 11 samt 83 ff.

Børnekonventionens artikel 19.

Committee on Economic, Social and Cultural Rights, (17 May 2013,

E/C.12/DNK/CO/5), Concluding observations on fifth report, para. 14.

Børnekonventionens artikel 34.

Den danske forældreansvarslov, som afskaffede revselsesretten, trådte i kraft i

1997. Et forslag til Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder

anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven afventer, at

Naalakkersuisut forelægger det for Inatsisartut. Det er ikke, som forventet,

forelagt Inatsisartut i foråret 2014. Inatsisartut,

Redegørelse for dagsordenen,

18.

marts 2014, FM2014/2.

Se blandt andet Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar,

”Børn i Grønland, en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel”, SFI,

2008, side 123.

Cecilia Petrine Pedersen, Stine Schou Mikkelsen, Peter Bjerregaard,

“Ingen

børn skal vokse op i fattigdom”,

MIO, 2013 samt Hilmar Ögmundsson,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SLUTNOTER

”Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007”,

Skatte- og

Velfærdskommissionen, 2010.

Børnekonventionens artikel 6.

Børnekonventionens artikel 27.

Committee on the Rights of the Child reviews report of Denmark, The fourth

periodic report of Denmark, (CRC/C/DNK/4), comments 23, 24 & 54.

FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder artikel 10,

11 og 12. Offentliggjort ved bekendtgørelse nr. 5 af 14. januar 1976.

Committee on Economic, Social and Cultural Rights, (17 May 2013,

E/C.12/DNK/CO/5), Concluding observations on fifth report, para. 16.

Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november 2001 om Børnetalsmand og Børneråd.

Inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden for Inatsisartut,

§ 7, stk. 1.

Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november 2001 om Børnetalsmand og Børneråd §

8, stk. 3, nr. 1.

Børnekonventionens artikel 4.

General Comment No. 2: The Role of Independent National Human Rights

Institutions in the promotion and protection of the rights of the child

CRC/GC/2002/2, November 2002, nr. 13.

Lov nr. 197 af 16. juni 1962 om børns retsstilling i Grønland. Loven trådte i

kraft i Vestgrønland 1. juni 1963 og i Nord- og Østgrønland 1. juli 1974 ved kgl.

anordning nr. 241 af 6. maj 1974.

Jens Heinrich, Sniff Andersen Nexø, Linda Nielsen,

”Historisk udredning om

retsstillingen for børn født uden for ægteskab i Grønland 1914-1974”,

afgivet til

Statsministeriet d. 1. juni 2011.

Forslag til Lov om ændring af lov for Grønland om børns retsstilling og arvelov

for Grønland (Fastslåelse af faderskab til børn født uden for ægteskab før

ikrafttræden af lov for Grønland om børns retsstilling m.v.), lovforslag L16,

fremsat for Folketinget 2. oktober 2013. Se eventuelt også Institut for

Menneskerettigheders høringssvar af 5. december 2012 og instituttets brev til

Folketingets Grønlandsudvalg af 3. februar 2014.

Se blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

Marckx mod

Belgien,

afgørelse af 13. juni 1979, app. nr. 6833/74,.Brauer

mod Tyskland,

afgørelse af 28. maj 2009, app. nr. 3545/04,

Bäcklund mod Finland,

afgørelse af

6. juli 2010, app. nr. 36498/05, og

Grönmark mod Finland,

afgørelse af 6. juli

2010, app. nr. 17038/04.

100

Et lovforslag er fremsat for Folketinget d. 2. oktober 2013. Se om dette

ovenfor.

101

Kapitlet er baseret dels på en selvstændig statusrapport om rettigheder for

mennesker med handicap i Grønland, udarbejdet af Institut for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SLUTNOTER

Menneskerettigheder, men ikke udgivet, dels på information fra instituttets

hjemmeside om gennemførelse af FN’s konvention om rettigheder for personer

med handicap.

102

Se f.eks. Handicapkonventionens artikel 9 om tilgængelighed.

103

Handicapkonventionens præambel, litra e.

104

Handicapkonventionens præambel, litra b og c

105

Handicapkonventionens artikel 3 om generelle principper samt

Handicapkonventionens artikel 9 om tilgængelighed.

106

Handicapkonventionens artikel 45 samt bekendtgørelse nr. 35 af 15.

september 2009.

107

Se Inatsisartuts oversigt over samlinger, 18. mødedag, onsdag den 7.

november 2012, punkt 61. Tilgængelig på: www.inatsisartut.gl.

108

Mere Information om Handicapkonventionen kan findes gennem FN’s

hjemmeside: https://treaties.un.org.

109

Tidsplan og indhold af forslag til folketingsbeslutning nr. 58 om Danmarks

ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen om

rettigheder for personer med handicap kan findes på Folketingets hjemmeside:

www.ft.dk.

110

Institut for Menneskerettigheders høringssvar af 20. januar 2014,

Høring over

udkast til beslutningsforslag om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af

13. december 2006 til FN´s konvention om rettigheder for personer med

handicap,

j.nr. 540.10 /30130/MVL /DETS.

111

Se bemærkningerne til forslag til folketingsbeslutning nr. 58 om Danmarks

ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen om

rettigheder for personer med handicap, side 4.

112

Bemærkninger til landstingsforordning om hjælp til vidtgående handicappede,

side 1.

113

Inatsisartutforordning nr. 10 af 31. maj 2010 om ændring af

landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap

(Udlægning af til kommunerne).

114

Handicapkonventionens artikel 9.

115

Handicapkonventionens præambel, litra e samt artikel 9, stk. 1.

116

Handicapkonventionens artikel 31.

117

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 9. februar 1989 om kollegiepladser for

folkeskolens elever § 1.

118

Skatte- og Velfærdskommissionen ”Børn og unge”, Baggrundsrapport, 2011.

119

Handicapkonventionens artikel 33.

120

Handicapkonventionens artikel 33, stk. 1.

121

For en kort præsentation af retsstatsprincipper og retssikkerhed se for

eksempel Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundets

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SLUTNOTER

”Retssikkerhedsguide”,

2012, som er tilgængelig på www.menneskeret.dk under

emnet ”Lov og ret”.

122

For en kort gennemgang af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

praksis i forhold til retsstatsprincippet se Jon Fridrik Kjølbro,

”Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention – for praktikere”,

3. udg., Djøf’s Forlag, 2010, s.

277ff.

123

Se for eksempel stk. 2 i artikel 8, 9, 10 og 11 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention og artikel 1, stk. 2, i konventionens 1.

tillægsprotokol samt artikel 2, stk. 3, i konventionens protokol nr. 4.

124

Sunday Times mod Storbritannien,

afgørelse af 26. april 1979, pr. 49.

125

Jon Fridrik Kjølbro,

”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for

praktikere”,

3. udg., Djøf’s Forlag, 2010, s. 874, som henviser til sagen

Leander

mod Sverige,

dom af 26. marts 1987, pr. 78.

126

Jon Fridrik Kjølbro,

”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for

praktikere”,

3. udg., Djøf’s Forlag, 2010, s. 876.

127

Grundlovens § 1.

128

Grundlovens § 71 (personlig frihed og sikkerhed), § 72 (privat- og familieliv),

og § 73 (boligens ukrænkelighed).

129

Grundlovens §§ 12-27 (regeringen), §§ 28-58 (Folketinget) og §§ 61-65

(domstolene).

130

Lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre, § 1.

131

Grundlovens § 3 og lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre, § 1.

132

Landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige

forvaltning.

133

Forvaltningslov (lov nr. 571/1985), sat i kraft for Grønland ved kgl. anordning

nr. 1188 af 27. dec. 1994.

134

Landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om offentlighed i forvaltningen

(grønlandske myndigheder) og lov om offentlighed i forvaltningen (lov nr.

572/1985), sat i kraft for Grønland ved kgl. anordning nr. 1187 af 27. dec. 1994

(rigsmyndigheder).

135

Lov nr. 293 af 8. juni 1978 om private registre m.v. og lov nr. 294 af 8. juni

1978 om offentlige myndigheders registre.

136

Inatsisartutlov nr. 8 af 3. december 2009 om Ombudsmanden for Inatsisartut

(grønlanske myndigheder) og lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets

Ombudsmand (rigsmyndigheder).

137

Retsplejelov for Grønland, lov nr. 305 af 30. april 2008.

138

Anders Jørgensen,

”Forvaltningsmyndighedsstrukturen i den grønlandske

centraladministration”

i Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning 2011, side

27 ff.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SLUTNOTER

Anders Jørgensen,

”Forvaltningsmyndighedsstrukturen i den grønlandske

centraladministration”

i Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning 2011, side

31.

140

Dette afsnit er baseret på Anders Jørgensen,

”Forvaltningsmyndighedsstrukturen i den grønlandske centraladministration”

Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2011, side 27 ff.

141

Anders Jørgensen,

”Forvaltningsmyndighedsstrukturen i den grønlandske

centraladministration”

i Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2011,

side 31.

142

Anders Jørgensen,

”Forvaltningsmyndighedsstrukturen i den grønlandske

centraladministration”

i Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2011,

side 31.

143

Det Sociale Ankenævns årsberetning 2010, side 24.

144

Landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om offentlighed i forvaltningen, § 6.

145

Det Sociale Ankenævns årsberetning 2010, side 24.

146

Michael Mikkelsen,

”Generelle problemer i aktindsigtssager”

Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2011, side 23.

147

Det Sociale Ankenævns hjemmesides information om klageprocessen.

148

Det Sociale Ankenævn,”Ny procedure overfor kommunerne”, Det Sociale

Ankenævns hjemmeside, 2013.

149

Den selvejende retshjælpsinstitution IKIU’s årsberetning 2012, side 5.

150

Den selvejende retshjælpsinstitution IKIU’s årsberetning 2012, side 6.

151

Peer Lorenzen m.fl.,

”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med

kommentarer”,

3. udgave, DJØFs forlag, 2011, s. 725. .

152

Peer Lorenzen m.fl.,

”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med

kommentarer”,

3. udgave, DJØFs forlag, 2011, s. 726.

153

Naalakkersuisut, ”Lovtekniske

Retningslinjer – Retningslinjer for udarbejdelse

af regler i Grønlands Selvstyre”,

2011.

154

Naalakkersuisut, ”Lovtekniske

Retningslinjer – Retningslinjer for udarbejdelse

af regler i Grønlands Selvstyre”,

2011, side 22.

155

Naalakkersuisut,

”Lovtekniske Retningslinjer – Retningslinjer for udarbejdelse

af regler i Grønlands Selvstyre”,

2011, side 25.

156

Formanden for Naalakkersuisuts besvarelse af 2. maj 2013 af spm. nr.

36/2013 af 16. april 2013 fra medlem af Inatsisartut, Sara Olsvig.

157

Se Lovtidende.dk.

158

Retsinformation.dk. Læs om, hvilke dokumenter man ikke kan finde i

Retsinformation under ”hjælp”.

159

Ombudsmanden for Inatsisartuts beretning for 2011, side 33.

160

Bekendtgørelse nr. 1243 af 22. oktober 2013 om retshjælp ved advokater i

Grønland.

139

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SLUTNOTER

Den selvejende retshjælpsinstitution IKIU, Årsberetning 2012, side 1.

Bekendtgørelse nr. 1243 af 22. oktober 2013 om retshjælp ved advokater i

Grønland, § 5, stk. 3.

163

Den selvejende retshjælpsinstitution IKIU, Årsberetning 2012, side 3.

164

Ugeskrift for Retsvæsen, U2009.1171H, 2009

165

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

Brozicek mod Italien,

afgørelse

af 19. december 1989, app. nr. 10964/84.

166

Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, artikel 26, FN’s konvention om

økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, artikel 13, Børnekonventionens

artikel 29.

167

FN’s Komité for Barnets Rettigheder, General Comment No. 1 (2001) om

artikel 29.

168

Vienna Declaration and Programme of Action, pr. 33-34 og 78-82.

169

Plan of Action for the UN Decade for Human Rights Education, 1996,

A/51/506/Add.1.

170

UN Declaration on Human Rights Education and Training, A/RES/66/137/,

artikel 2. Se også Europarådets Charter on Education for Democratic Citizenship

and Human Rights Education.

171

Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen § 2.

172

Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen §§ 45, 50 og 51.

173

Læringsmål for Personlig Udvikling, Samfundsfag og Religion & Filosofi for

yngste-, mellem- og ældstetrinnet. Tilgængeligt på Undervisningsmiddelforlags

hjemmeside: www.ilinniusiorfik.gl » Katalog » Læringsmål.

174

Danmarks 3. rapport til FN’s Komité for Barnets Rettigheder, 2003; Danmarks

4. rapport til FN’s Komité for Barnets Rettigheder, 2008.

175

Lovtekniske retningslinjer, Retningslinjer for udarbejdelse af regler i

Grønlands Selvstyre, reviderede udgave 2011, Grønlands Selvstyre, Formandens

Departement, side 3.

176

Sermitsiaq.gl, 4. april 2014: ”Børn kan nu på mobilen lære om deres

rettigheder”.

177

Information kan findes gennem Departementet for Familie – og Justitsvæsens

side gennem: www.naalakkersuisut.gl.

178

UN World Programme for Human Rights Education, Plan of Action First Phase.

Også gengivet i OHCHR & UNESCO:

”Human Rights Education in Primary and

Secondary School Systems: A Self-assessment Guide for Governments”,

2012.

179

UN World Programme for Human Rights Education, Plan of Action, Second

Phase, 2012.

180

”Fakta om Danmark”. Tilgængelig via Norden.org’s hjemmeside:

www.norden.org.

162

161

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SLUTNOTER

Greenland in Figures 2013, Statistics Greenland, 10th revised edition, March

2013, side 6. Population.

182

Den danske regering, Rapport om ILO-konventionen 122

Beskæftigelsespolitik, 1964, for perioden som sluttede den 31. maj 2012, side 2.

Tilgængelig på Grønlands Arbejdsgiverforening: www.ga.gl.

183

Greenland in Figures 2013, Statistics Greenland, 10th revised edition, March

2013, side 6. Population.

184

Rapport om ILO-konventionen 122 Beskæftigelsespolitik 1964 for perioden

som sluttede den 31. maj 2012.

185

Børnekonventionens artikel 29.

186

Committee on Economic, Social and Cultural Rights General Comment no.13

(on article 13 the right to education). Se også Committee on Economic, Social

and Cultural Rights General Comment no. 11 (on article 14 plans of action for

primary education).

187

Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen.

188

Statistisk årbog 2012, Grønlands Statistik, Oversigt 1. Lærere i folkeskolen.

189

Statistisk årbog 2012, Grønlands Statistik, Oversigt 2. Uddannede lærere ansat

i folkeskolen i pct. af det normerede antal lærerstillinger.

190

Statistisk årbog 2012, Grønlands Statistik, Tabel 1. Elever i folkeskolen fordelt

på klassetrin.

191

Formandens Departement, Redegørelse om regional udviklingsstrategi, 2011.

192

Naalakkersuisut, Redegørelse om Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi 2012,

april 2012.

193

Formandens Departement, Redegørelse om regional udviklingsstrategi, 2011,

side 11.

194

Formandens Departement, Redegørelse om regional udviklingsstrategi, 2011,

side 11.

195

Økonomisk Råds rapport 2012, side 58.

196

Formandens Departement, Redegørelse om regional udviklingsstrategi, 2011,

side 20.

197

Formandens Departement, Redegørelse om regional udviklingsstrategi, 2011,

side 20.

198

KANUKOKA,

”Plan og visioner for uddannelse af fagfolk og undervisning i

bygder”

2011, KANUKOKA

s seminar 11.-13. september 2011.

199

Departementet for Uddannelse og Forskning, I, april 2012, side 19.

200

Kommuneqarfik Sermersooq, Udviklingsudvalgets dagsorden, mandag, den 3.

oktober 2011 kl. 12.00, side 152.

201

Ilulissat,

”Rapport samt status på opfølgningen og initiativer”,

Midtvejsevalueringen af folkeskolen november 2010 i Ilulissat.

181

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SLUTNOTER

Grønlands Statistik, Tabel 1. Uddannelsesforløb fordelt efter uddannelsesart,

status og år 2005–2012 samt Tabel 2. Samlet status på

erhvervsgrunduddannelserne fordelt på køn 2005–2012.

203

KANUKOKA, ”Plan

og visioner for uddannelse af fagfolk og undervisning i

bygder”

2011, KANUKOKA

s seminar den 11. – 13. september 2011.

204

Økonomisk Råds rapport 2010,

”Undersøgelser på uddannelsesområdet”,

Økonomisk Råd for Grønland, 1. rapport, side 105.

205

Økonomisk Råds rapport 2010,

”Undersøgelser på uddannelsesområdet”,

Økonomisk Råd for Grønland, 1. rapport, side 59.

206

Økonomisk Råds rapport 2012,

”Naturressourcer som vækststrategi”,

Økonomisk Råd for Grønland, 3. rapport, side 58.

207

Formandens Departement, Redegørelse om regional udviklingsstrategi, 2011,

Formandens Departement, side 9.

208

Videnscenter om Børn og Unge (MIPI), ”Nøgletal om børn og unge i Grønland

2011”, april 2012, tabel 7, side 21.

209

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

B mod Storbritannien,

afgørelse af 8. juli 1987, app. nr. 9840/82, pr. 60 samt Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol,

Andersson mod Sverige,

afgørelse af 25. februar

1992, app. nr. 12963/87, pr. 72.

210

Almindelige bemærkninger til Inatsisartutlov om bygge- og anlægsarbejder

ved storskalaprojekter af 5. oktober 2012, dok. EM2012/110, side 1.

211

Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder, § 1,

stk. 1.

212

Naalakkersuisut,

”Redegørelse om rammevilkår for realisering af

storskalaerhvervsprojekter i Grønland”,

29. marts 2012, side 8.

213

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksens svar på spørgsmål nr. 252 (alm.

del) 2012-2013, stillet af Beskæftigelsesudvalget den 18. marts 2013, (Oversigt

over gældende ILO-konventioner for Grønland).

214

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksens svar på spørgsmål nr. 252 (alm.

del) 2012-2013, stillet af Beskæftigelsesudvalget den 18. marts 2013, (Oversigt

over gældende ILO-konventioner for Grønland).

215

Bekendtgørelse nr. 16 af 23. april 1952 om Danmarks ratifikation af den af

den internationale arbejdskonference under dens 31. møde i San Francisco fra

den 17. juni til den 10. juli 1948 vedtagne konvention om foreningsfrihed og

beskyttelse af retten til at organisere sig.

216

Bekendtgørelse nr. 16 af 23. april 1952 om Danmarks ratifikation af den af

den internationale arbejdskonference under dens 31. møde i San Francisco fra

den 17. juni til den 10. juli 1948 vedtagne konvention om foreningsfrihed og

beskyttelse af retten til at organisere sig, artikel 8, stk. 2.

202

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SLUTNOTER

Inatsisartutlov nr. 13 af 29. november 2013 om ændring af inatsisartutlov om

bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter (Præcisering og ændring af

regler om udenlandske arbejdstageres løn- og ansættelsesvilkår, om kollektive

overenskomster og om udøvelse af arbejdsretlige rettigheder m.v.), § 10b.

218

Nalunaarutit, 1997, side 395.

219

Bekendtgørelse nr. 97 af 9. oktober 1997 af ILO-konvention nr. 169 af 28. juni

1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater.

220

Bekendtgørelse nr. 97 af 9. oktober 1997 af ILO-konvention nr. 169 af 28. juni

1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk I selvstændige stater, artikel 7,

stk. 2.

221

FN’s Generalforsamlings resolution af 13. september 2007 (61/295).

222

Bekendtgørelse af Århuskonventionen af 25. juni 1998 om adgang til

oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og

domstolsprøvelse på miljøområdet.

223

Danmarks reservation ift. Århuskonventionen kan findes gennem FN’s

hjemmeside: http://treaties.un.org.

224

Anordning nr. 814 af 18. september 2001 om ikrafttræden for Grønland af lov

om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

225

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions 4. tillægsprotokol, artikel 2,

stk. 3 og stk. 4.

226

FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheders artikel 12, stk. 3.

227

Nalunaarutit, 1999, Serie A, side 1.

228

UN, Guiding Principles on Business and Human Rights – Implementing the UN

”Protect, Respect, and Remedy” Framework, FN, 2011.

229

Greenland in Figures 2013, Statistics Greenland, 10th revised edition, March

2013, side 10. Population by Gender and Age. 1 January 2013.

230

Greenland in Figures 2013, Statistics Greenland, 10th revised edition, March

2013, side 16. Labour Force.

231

Greenland in Figures 2013, Statistics Greenland, 10th revised edition, March

2013, side 16. Employment by Trade.

232

Greenland in Figures 2013, Statistics Greenland, 10th revised edition, March

2013, side 31. Recipients of Social Benefits.

233

Beskæftigelsesministeriet, Notat om den grønlandske storskalalov og

Grønlands ILO-forpligtelser i relation hertil, marts 2013, Grønlandsudvalget 2012-

13 GRU Alm.del Bilag 33, side 1.

234

Greenland in Figures 2013, Statistics Greenland, 10th revised edition, March

2013, side 7.

235

Beskæftigelsesministeriet, Notat om den grønlandske storskalalov og

Grønlands ILO-forpligtelser i relation hertil, marts 2013, Grønlandsudvalget 2012-

13 GRU Alm.del Bilag 33, side 2.

217

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SLUTNOTER

Naalakkersuisut, Redegørelse om rammevilkår for realisering af

storskalaerhvervsprojekter i Grønland, 29. marts 2012, side 130.

237

Inatsisartutlov nr. 13 af 29. november 2013 om ændring af inatsisartutlov om

bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter (Præcisering og ændring af

regler om udenlandske arbejdstageres løn- og ansættelsesvilkår, om kollektive

overenskomster og om udøvelse af arbejdsretlige rettigheder m.v.).

238

Almindelige bemærkninger til forslag til Inatsisartutlov nr. 13 af 29. november

2013 om ændring af inatsisartutlov om bygge- og anlægsarbejder ved

storskalaprojekter (Præcisering og ændring af regler om udenlandske

arbejdstageres løn- og ansættelsesvilkår, om kollektive overenskomster og om

udøvelse af arbejdsretlige rettigheder m.v.), dok. EM 2013/105, bemærkninger

til § 9, side 1.

239

Storskalalovens § 8, stk. 2.

240

Storskalalovens § 9, stk. 2.

241

Storskalalovens § 9, stk. 3.

242

Storskalalovens § 9, stk. 5.

243

Almindelige bemærkninger til Inatsisartutlov om bygge – og anlægsarbejder

ved storskalaprojekter af 5. oktober 2012, dok. EM2012/110, bemærkninger til §

9, stk.2, side 46.

244

Storskalalovens § 7, stk. 5.

245

Almindelige bemærkninger til Inatsisartutlov om bygge – og anlægsarbejder

ved storskalaprojekter af 5. oktober 2012, dok. EM2012/110, bemærkninger til §

9, side 45.

246

Storskalalovens § 9, stk. 4.

247

Almindelige bemærkninger til Inatsisartutlov om bygge – og anlægsarbejder

ved storskalaprojekter af 5. oktober 2012, dok. EM2012/110, bemærkninger til §

9, stk. 2, side 36.

248

Storskalalovens § 9, stk. 5.

249

Justitsministeriets svar på spørgsmål nr. 21 (Alm. del) 2012-2013, stillet af

Grønlandsudvalget den 23. november 2012.

250

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksens svar på spørgsmål nr. 253 (Alm.

Del) 2012-13 i Samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg om storskala i

Grønland.

251

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions protokol 4, artikel 2, stk. 4.

252

Naalakkersuisut, Efterårsafrapportering af status på sektorprogrammet og

den ekstraordinære uddannelsesindsats (uddannelsesplanen) 2010, side 5.

253

Storskalalovens § 7, stk. 5.

254

Naalakkersuisut,

”Redegørelse om rammevilkår for realisering af

storskalaerhvervsprojekter i Grønland”,

29. marts 2012, side 80.

236

102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SLUTNOTER

Rapport om ILO-konventionen nr. 122 Beskæftigelsespolitik 1964 for perioden

som sluttede den 31. maj 2012, side 7. Tilgængelig på Grønlands

Arbejdsgiverforening: www.ga.gl.

256

Rapport om ILO-konventionen nr. 122 Beskæftigelsespolitik 1964 for perioden

som sluttede den 31. maj 2012, side 4. Tilgængelig på Grønlands

Arbejdsgiverforening: www.ga.gl.

257

Naalakkersuisut, Efterårsafrapportering af status på sektorprogrammet og

den ekstraordinære uddannelsesindsats (uddannelsesplanen) 2010, side 15.

258

Naalakkersuisut, Efterårsafrapportering af status på sektorprogrammet og

den ekstraordinære uddannelsesindsats (uddannelsesplanen) 2010, side 15.

259

Grønlands Selvstyre, Finanslov for 2013, , side 16 og side 419.

260

Bekendtgørelse nr. 97 af 9. oktober 1997 af ILO-konvention nr. 169 af 28. Juni

1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk I selvstændige stater, artikel 7,

stk. 2.

261

Lov nr. 546 af 18. december 2012 om mæglings- og klageinstitutionen for

ansvarlig virksomhedsadfærd.

262

Århuskonventionens artikel 13, stk. 2.

255

103