GRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 58: Udkast til forslag til lov for Grønland om udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt, fra justitsministeren

Lov for Grønland om udlændinges adgang til opholds- ogarbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt§ 1.Der kan efter ansøgning gives opholds- og arbejdstilladelse til en ud-lænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse til at udførearbejdsopgaver omfattet af en tilladelse meddelt efter inatsisartutlov ombygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter, når betingelserne i inat-sisartutlovens §§ 10 a, 10 c, 10 d, 10 f, 10 g og § 11, nr. 2 og 3, er opfyldt.Stk. 2.Opholds- og arbejdstilladelse efter stk. 1 kan meddeles med hen-blik på midlertidigt ophold for højst 1 år med mulighed for forlængelse isamme tidsrum, jf. dog stk. 3.Stk. 3.Opholds- og arbejdstilladelse efter stk. 1 kan ikke forlænges udover 5 år.Stk. 4.Tilladelse efter stk. 1 skal være opnået inden indrejsen i Grønland.Efter indrejsen kan ansøgning herom kun indgives, hvis ingen særligegrunde taler herimod.§ 2.Udlændingen skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning efter§ 1 betale 610 kr.Stk. 2.For indgivelse af ansøgning om forlængelse af en opholds- og ar-bejdstilladelse efter § 1 skal udlændingen senest samtidig med ansøgnin-gens indgivelse betale 690 kr.Stk. 3.For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag omfattet af§ 1 skal udlændingen senest samtidig med ansøgningens indgivelse betale795 kr.

Stk. 4.Beløb indbetalt efter stk. 3 tilbagebetales, hvis ansøgningen omgenoptagelse imødekommes.Stk. 5.En ansøgning kan afvises, hvis beløbet efter stk. 1-3 ikke er betalt.Stk. 6.De beløb, der er angivet i stk. 1-3, reguleres fra og med 2015 engang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en sats-reguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes til det nærmeste beløb,som er deleligt med 5 kr.Stk. 7.Justitsministeren fastsætter regler om indbetaling af de beløb, derer angivet i stk. 1-3, og om tilbagebetaling af sådanne beløb.§ 3.En ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter § 1 skal ved-lægges udtalelse fra Naalakkersuisut om, hvorvidt betingelserne i § 1, stk.1, er opfyldt.Stk. 2.Udlændingestyrelsen kan uden udlændingens samtykke til brugfor sagens behandling videregive oplysninger fra ansøgningen om op-holds- og arbejdstilladelse efter § 1 til Naalakkersuisut.Stk. 3.Udlændingestyrelsen videregiver uden udlændingens samtykkeoplysning om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter § 1 til Naa-lakkersuisut og til Politimesteren i Grønland.§ 4.Afgørelser efter denne lov træffes af Udlændingestyrelsen, hvis af-gørelser kan påklages til Justitsministeriet.§ 5.Udlændingeloven finder i øvrigt anvendelse på personer, der medde-les opholds- og arbejdstilladelse efter denne lov.§ 6.Ind- og udrejse af Grønland for udlændinge, der omfattes af dennelov, tilrettelægges efter forhandling mellem Naalakkersuisut og Rigspoliti-et.§ 7.Loven træder i kraft den 1. juli 2014.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning2. Inatsisartutlov om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekteri Grønland (storskalaloven)2.1. Storskalalovens formål samt anvendelsesområde2.2. Storskalalovens regulering af udenlandske ansattes løn- og ansæt-telsesvilkår2.3. Storskalalovens regulering af arbejdsskadesikring, behandling afsyge og tilskadekomne mv.2.4. Storskalalovens regulering af tilsyn og rapportering mv.2.5. Storskalaprojekter i Grønland3. Udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i Grønland ianlægsfasen af et storskalaprojekt3.1. Gældende ret3.2. Behovet for lovgivning3.3. Forslag om adgang til opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen afet storskalaprojekt3.4. Særlig hurtig og smidig ansøgningsprocedure3.5. Særligt om fastsættelse af vilkår for udenlandske arbejdstageresind- og udrejse samt for opholdet i Grønland3.6. Forholdet til de for Grønland gældende udlændingeregler4. Betaling4.1. Gældende ret4.2. Forslag om betaling for indgivelse af ansøgning om opholds-og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse i anlægsfasen af etstorskalaprojekt mv.4.3. Beløbsstørrelser og indbetaling mv.5. Forholdet til internationale forpligtelser6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige6.1. Merudgifter på Justitsministeriets område6.2. Merudgifter på Beskæftigelsesministeriets område6.3. Merudgifter på Erhvervs- og Vækstministeriets område.7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder mv.12. Sammenfattende skema3

1. IndledningInatsisartutlov (landstinglov) nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- oganlægsarbejder ved storskalaprojekter, som ændret ved inatsisartutlov nr.13 af 29. november 2013 (herefter benævnt storskalaloven), har til formålat fremme investeringer i og gennemførelse af storskalaprojekter af særligbetydning for Grønlands økonomiske udvikling.Der er tale om erhvervsprojekter inden for bl.a. råstofsektoren og energiin-tensiv industri af en sådan størrelse, at projekterne hverken ressourcemæs-sigt eller kompetencemæssigt kan løftes af de virksomheder og med denarbejdsstyrke, der er til stede i Grønland. Omfattet af storskalaloven erherefter erhvervsprojekter, når omkostningerne forbundet med projektetsanlægsaktiviteter overstiger 5 mia. kr., og behovet for arbejdskraft oversti-ger den egnede, ledige og tilgængelige arbejdskraft, der er til rådighed iGrønland, eller kravene til teknisk og økonomisk kapacitet hos virksomhe-der, der udfører omhandlede anlægsaktiviteter, overstiger grønlandskevirksomheders kapacitet i denne henseende.Som følge af behovet for udenlandsk arbejdskraft i forhold til en realise-ring af storskalaprojekter samt for at undgå, at interesserede virksomhederog investorer fravælger Grønland af økonomiske grunde, herunder somfølge af det grønlandske lønniveau, giver storskalaloven mulighed for, atder i bygge- og anlægsfasen af et storskalaprojekt kan anvendes uden-landsk arbejdskraft på løn- og ansættelsesvilkår, som afviger fra de vilkår,på hvilke der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter de gældenderegler.Udlændinge- og grænsekontrollen, herunder reglerne om opholds- og ar-bejdstilladelser, er et sagsområde, som Grønlands Selvstyre endnu ikke harovertaget, og som således hører under rigsmyndighederne.Det er på den baggrund nødvendigt, at der ved rigslovgivning etableres ensærskilt hjemmel til, at udenlandske arbejdstagere i forbindelse med an-lægsfasen af et storskalaprojekt kan meddeles opholds- og arbejdstilladelsei Grønland på andre vilkår end dem, der gælder efter udlændingeloven,som denne er sat i kraft for Grønland.

Med lovforslaget skabes en sådan hjemmel. Formålet med dette lovforslager således at muliggøre, at udenlandske arbejdstagere kan meddeles op-holds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt på de vilkår,som følger af storskalaloven.Lovforslaget er i overensstemmelse med selvstyrelovens § 17, stk. 1, sendttil Grønlands Selvstyre til udtalelse. Det bemærkes, at det er aftalt medNaalakkersuisut, at der sker en parallel behandling af forslaget i Inatsisar-tut og Folketinget.2. Inatsisartutlov om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekteri Grønland (storskalaloven)2.1. Storskalalovens formål samt anvendelsesområdeEfter storskalalovens § 1 har loven til formål at fremme investeringer i oggennemførelsen af storskalaprojekter af særlig betydning for Grønlandsøkonomiske udvikling og at gøre dette under hensyntagen til befolknin-gens interesser.Det fremgår af lovens § 4, stk. 1, at der ved projekter i lovens forstand skalforstås projekter, der omfatter en af følgende aktiviteter:--Udnyttelse af mineralske råstoffer i henhold til tilladelse meddelt efterråstofloven (råstofprojekt), jf. § 4, stk. 1, nr. 1.Industrivirksomhed baseret på anvendelse af elektricitet produceret afet eller flere vandkraftanlæg i henhold til tilladelse meddelt efter vand-kraftloven, jf. § 4, stk. 1, nr. 2.Udnyttelse af vandkraft til produktion af elektricitet i henhold til tilla-delse meddelt efter vandkraftloven, jf. § 4, stk. 1, nr. 3.

Et projektselskab er en virksomhed eller en gruppe af virksomheder, somvil gennemføre et storskalaprojekt, jf. storskalalovens § 4, stk. 2.Efter storskalalovens § 3 finder loven alene anvendelse påanlægsaktivite-terudøvet i forbindelse med et storskalaprojekt. Ved anlægsaktiviteter for-stås bygge- og anlægsarbejder og tilknyttede aktiviteter i forbindelse medetableringen af et projekts projektanlæg, idet tilknyttede aktiviteter dog ik-ke omfatter madlavning, kantinedrift, rengøring, lokal transport i forbin-delse hermed og lignende arbejde og tjenesteydelser, jf. lovens § 5, stk. 3.5

Et projekt anses for et storskalaprojekt, når anlægsomkostningerne vedprojektet overstiger 5 mia. kr., og projektets behov for arbejdskraft ved ud-førelsen af anlægsaktiviteter overstiger den egnede, ledige og tilgængeligearbejdskraft, der er til rådighed i Grønland, eller projektets krav til tekniskeller økonomisk kapacitet hos virksomheder, der udfører anlægsaktiviteter,overstiger grønlandske virksomheders kapacitet i denne henseende.2.2. Storskalalovens regulering af udenlandske ansattes løn- og ansættel-sesvilkår2.2.1.Storskalalovens kapitel 5 indeholder en regulering af udenlandskearbejdstageres løn- og ansættelsesforhold, mindsteløn og kollektive over-enskomster mv.Ved en udenlandsk arbejdstager forstås efter storskalalovens § 10, stk. 1,enhver arbejdstager, der sædvanligvis udfører sit arbejde uden for Grøn-land (stk. 1, nr. 1), der i en bestemt periode udfører arbejde i Grønland om-fattet af en tilladelse meddelt efter storskalaloven (stk. 1, nr. 2), og somudfører arbejdet i henhold til en aftale herom med projektselskabet, pro-jektselskabets aftalepart eller projektselskabets aftaleparts aftalepart mv.(stk. 1, nr. 3).Ved aftalepart som nævnt i lovens § 10, stk. 1, nr. 3, forstås den entrepre-nør, leverandør eller tjenesteyder, som projektselskabet eller projektsel-skabets aftalepart har indgået aftale med, jf. lovens § 10, stk. 2 og 3.Det betyder, at både udenlandske arbejdstagere, der indgår aftale om an-sættelse med storskalaprojektselskabet selv, og udenlandske arbejdstagere,der indgår aftale om ansættelse med storskalaprojektselskabets aftaleparter(entreprenører, leverandører og tjenesteydere) eller storskalaprojektselska-bets aftaleparters aftaleparter (underentreprenører, underleverandører ogundertjenesteydere), omfattes af storskalaloven.Efter storskalalovens § 10 a påhviler det storskalaprojektselskabet at sikre,at udenlandske arbejdstagere har løn- og ansættelsesvilkår samt arbejds-forhold, der er acceptable, objektivt og sagligt begrundede, og som er ioverensstemmelse med loven. Det gælder både i forhold til de udenlandskearbejdstagere, som storskalaprojektselskabet selv ansætter, og i forhold tilde udenlandske arbejdstagere, som projektselskabets aftaleparter samt afta-leparters aftaleparter ansætter.

Efter storskalalovens § 10 f kan der i en aftale mellem en udenlandsk ar-bejdstager og dennes arbejdsgiver ikke ske fravigelse til ugunst for ar-bejdstageren af løn- og ansættelsesvilkår fastsat ved en kollektiv overens-komst indgået af arbejdstagerens arbejdstagerorganisation i medfør af lo-vens § 10 b, stk. 2 og 3, som gælder for den pågældende arbejdstager. Detsamme gælder i forhold til en udenlandsk arbejdstager, der efter aftalemellem arbejdstageren og arbejdsgiveren er omfattet af løn- og ansættel-sesvilkår fastsat ved en sådan kollektiv overenskomst.Ifølge storskalalovens § 10 g, stk. 1, må løn- og ansættelsesvilkår og ar-bejdsforhold for udenlandske arbejdstagere i øvrigt ikke være i strid medden i Grønland gældende lovgivning eller de internationale forpligtelser,som påhviler Grønland, jf. nærmere pkt. 5 nedenfor. Endvidere gælder al-mindelig kollektiv arbejdsret i Grønland, herunder i forhold til forhandlingog indgåelse af kollektive overenskomster samt i forhold til foretagelse afkollektive kampskridt til støtte herfor, jf. lovens § 10 g, stk. 2.2.2.2.En udenlandsk arbejdstager kan efter § 10 b, stk. 1, være medlem afen grønlandsk arbejdstagerorganisation, en udenlandsk arbejdstagerorgani-sation eller vælge slet ikke at være medlem af en arbejdstagerorganisation.En udenlandsk arbejdstager, der ikke er medlem af en arbejdstagerorgani-sation, har mulighed for at forhandle egne løn- og ansættelsesvilkår.De grønlandske, henholdsvis udenlandske, arbejdstagerorganisationer har– i overensstemmelse med almindelig kollektiv arbejdsret i Grønland –forhandlings- og konfliktretten for deres respektive medlemmer, herunderret til at forhandle og indgå en kollektiv overenskomst og andre aftaler omløn- og ansættelsesvilkår samt ret til at foretage kollektive kampskridt tilstøtte for indgåelse af en kollektiv overenskomst på deres medlemmersvegne, jf. storskalalovens § 10 b, stk. 2 og 3.Det er samtidig præciseret i storskalalovens § 10 b, stk. 4, at grønlandskearbejdstagerorganisationer kan foretage kollektive kampskridt over for engrønlandsk eller udenlandsk arbejdsgiver til støtte for indgåelse af en kol-lektiv overenskomst for udenlandske arbejdstagere, der er medlem af enanden grønlandsk eller udenlandsk arbejdstagerorganisation eller ikke ermedlem af nogen arbejdstagerorganisation, i det omfang en adgang dertilfølger af almindelig kollektiv arbejdsret i Grønland. En grønlandsk ar-bejdstagerorganisation kan dog alene foretage kollektive kampskridt overfor en arbejdsgiver, hvis organisationen forinden over for arbejdsgiveren7

har dokumenteret, at lønnen efter den ønskede kollektive overenskomstsvarer til lønnen efter en overenskomst, der gælder for hele Grønland (løn-nen skal klart fremgå af denne overenskomst), og som er indgået mellemde mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Grønland inden for det ar-bejdsfaglige område, som den ønskede kollektive overenskomst skal om-fatte, jf. lovens § 10 b, stk. 5.Eventuel benyttelse af kollektive kampskridt skal ifølge bemærkningernetil bestemmelsen i § 10 b, stk. 5, endvidere være i overensstemmelse medGrønlands internationale forpligtelser, herunder de forpligtelser, som på-hviler Grønland efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ogde ILO-konventioner, der finder anvendelse i Grønland.2.2.3.I storskalalovens § 10 c, stk. 1, er det fastlagt, at løn- og ansættel-sesvilkårene for udenlandske arbejdstagere skal overholde en række mini-mumskrav. Er de krav til løn- og ansættelsesforhold, som følger af dennævnte bestemmelse opfyldt, anses løn- og ansættelsesforholdene for ac-ceptable, jf. lovens § 10 a, stk. 1.Efter lovens § 10 c, stk. 1, har en udenlandsk arbejdstager krav på engrundløn pr. time, der som minimum svarer til den grundløn med tillæg afakkordafsavnstillæg pr. time, som er fastsat i kollektive overenskomstermellem de mest repræsentative grønlandske arbejdsmarkedsparter.I overenskomsten mellem Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) og Suli-nermik Inuutissarsiute-qartut Kattuffiat (SIK) vedrørende bl.a. timelønsan-satte bygningshåndværkere gældende for perioden 1. april 2013 til den 31.marts 2016 er grundlønnen fastsat til 82,91 kr. pr. time (2014-niveau) forufaglærte over 18 år, mens akkordafsavnstillægget udgør 7 kr. pr. time(2014-niveau).Efter storskalalovens § 10 c, stk. 2, skal arbejdsgiveren sørge for og afhol-de udgifterne forbundet med de udenlandske arbejdstageres kost og logi,arbejdsbeklædning, frirejser og forsikring. Ved opgørelsen af en uden-landsk arbejdstagers løn kan arbejdsgiveren indregne værdien af udgiftertil kost og logi, arbejdsbeklædning, frirejser og forsikring med et maksime-ret beløb, der fastsættes ved bekendtgørelse af Naalakkersuisut, jf. lovens§ 10 c, stk. 3 og 4. Beløbet skal ifølge bemærkningerne til § 10 c, stk. 4,fastsættes på grundlag af Naalakkersuisuts skønsmæssige vurdering af densamlede værdi af de omtalte udgifter, hvorved det sikres, at værdien ikke

fastsættes uforholdsmæssigt højt af arbejdsgiveren med den konsekvens, atgrundlønnen til en udenlandsk arbejdstager udhules.2.2.4.Storskalalovens § 10 d vedrører optjening af ferie. Der er tale om enregulering, der fraviger den almindelige ferielovgivning i Grønland, somikke finder anvendelse for udenlandske arbejdstagere omfattet af storskala-loven, jf. storskalalovens § 14.Efter § 10 d, stk. 1, optjener en udenlandsk arbejdstager omfattet af stor-skalaloven ferie fra arbejdsforholdets begyndelse i Grønland. Optjenings-året er kalenderåret, idet optjeningsåret for en udenlandsk arbejdstager, derudfører arbejdere i Grønland i en kortere periode end 12 måneder, dog vilsvare til denne kortere periode.En udenlandsk arbejdstager vil ved normalbeskæftigelse 40 timer ugentligoptjene ret til 200 ferietimer i optjeningsåret (svarende til 5 ugers ferie), jf.§ 10 d, stk. 2. 200 ferietimer er det maksimale, der kan optjenes. Denneregulering svarer i øvrigt til, hvad der gælder efter § 4, stk. 1, i den grøn-landske ferielov.Efter storskalalovens § 10 d, stk. 3, skal optjent ferie afholdes i ferieåret(som udgangspunkt inden for 12 måneder efter optjeningsåret). Tidspunk-tet for feriens afholdelse bestemmes af arbejdsgiveren efter forhandlingmed arbejdstageren, idet arbejdsgiveren dog ikke kan kræve, at ferien af-holdes efter arbejdets udførelse, ligesom arbejdsgiveren har pligt til at ladearbejdstageren afholde den optjente ferie i sammenhæng. I § 10 d, stk. 4,er det reguleret, hvordan den feriegodtgørelse, som den udenlandske ar-bejdstager har optjent, skal opgøres. Arbejdsgiveren skal give den uden-landske arbejdstager mulighed for at afholde sin ferie i hjemlandet i for-bindelse med til- og fratrædelsesrejser, jf. storskalalovens § 10 d, stk. 5.2.2.5.Efter storskalalovens § 10 e kan Naalakkersuisut fastsætte nærmerebestemmelser om de forhold, som er reguleret i lovens §§ 10 a-10 d, her-under om afgrænsningen af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparterog relevante overenskomster, om arbejdstagerorganisationers forhand-lings- og konfliktret, om opgørelse af løn og grundløn pr. time efter kollek-tive overenskomster og om ferie.Enhver tvist vedrørende storskalalovens §§ 10-10 g afgøres af Retten iGrønland i 1. instans efter de for Grønland gældende grønlandske og dan-ske regler samt tilladelsesvilkår, herunder storskalaloven og tilladelse9

meddelt efter storskalaloven, og i øvrigt efter indgåede og anvendelige af-taler og kollektive overenskomster, medmindre andet følger af Grønlandsinternationale forpligtelser, jf. storskalalovens § 10 h.2.3. Storskalalovens regulering af arbejdsskadesikring, behandling af sygeog tilskadekomne mv.Efter storskalalovens § 11, nr. 2, skal et projektselskab ved indhentelsen aftilbud på anlægsarbejder og tildelingen af ordrer herom kontraktligt for-pligte tilbudsgiver og aftalepart til at tegne lovpligtig arbejdsskadeforsik-ring og erhvervssygdomsforsikring. Det betyder, at en udenlandsk arbejds-tager, der ansættes til at udføre arbejde i Grønland i forbindelse med etstorskalaprojekt, er sikret mod følger af arbejdsskader efter den i Grønlandgældende lov om arbejdsskadesikring. Denne pligt for tilbudsgiveren ogaftaleparten til at afholde udgifterne til forsikringsdækning skal tilligefremgå af den ansættelsesaftale, som indgås med den udenlandske arbejds-tager.Ved et projektselskabs indhentelse af tilbud på anlægsarbejder og tildelingaf ordrer herom skal selskabet endvidere stille krav om, at tilbudsgiver ogaftalepart kontraktligt forpligtes til at tegne forsikring til sikkerhed for be-taling af udgifter til evakuering, transport og behandling af syge og tilska-dekomne arbejdstagere, jf. storskalalovens § 11, nr. 3. Denne pligt for til-budsgiveren og aftaleparten til at afholde udgifterne til den nævnte forsik-ringsdækning skal tillige fremgå af den ansættelsesaftale, som indgås meden udenlandsk arbejdstager.Transport af syge og tilskadekomne mv., der udgør en del af sundhedsom-rådet, er et selvstyreanliggende. Grønlands Selvstyre varetager derfor så-danne opgaver og har indgået aftale med Air Greenland A/S herom. I med-før af den grønlandske råstoflov, jf. inatsisartutlov nr. 7 af 7. december2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, skal sund-heds- og beredskabsplaner i øvrigt være godkendt af råstofmyndigheden(Råstofstyrelsen), før rettighedshaveren kan påbegynde aktiviteter i hen-hold til en tilladelse. Rettighedshaveren skal i den forbindelse sikre bl.a., atberedskab til evakuering af syge og tilskadekomne til behandlingssted (sy-gehus) er etableret.

2.4. Storskalalovens regulering af tilsyn og rapportering mv.Efter storskalalovens § 7, stk. 1, kan Naalakkersuisut meddele et projekt-selskab, der efter stk. 2 skal være et aktieselskab med hjemsted i Grønland,tilladelse til, at selskabets indhentelse af tilbud på anlægsaftaler og tilde-ling af ordrer herom skal ske på vilkår fastsat efter storskalaloven (dvs. enstorskalatilladelse). Naalakkersuisut skal i sådanne storskalatilladelserfastsætte de nærmere vilkår vedrørende bl.a. storskalaprojektselskabetsindhentelse af tilbud på anlægsaftaler og tildeling af ordrer herom, herun-der om de vilkår, som storskalaprojektselskabet skal stille over for sine af-taleparter, jf. lovens § 7, stk. 5, 1. pkt.I tilknytning til Naalakkersuisuts meddelelse af en sådan tilladelse vil der –udover de vilkår, som fastsættes efter storskalaloven – blive fastsat vilkårom bl.a. sikkerhed og sundhed, uhelds- og ulykkesrapportering, skat samtmiljømonitorering. I tilfælde, hvor storskalaprojektet – udover at være om-fattet af storskalaloven – tillige omfattes af råstofloven, jf. inatsisartutlovnr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betyd-ning herfor, vil de omhandlede vilkår blive fastsat efter denne lov. Derhenvises herom i øvrigt til pkt. 2.3 ovenfor.Efter storskalalovens § 17, 1. og 2. pkt., fører Naalakkersuisut tilsyn medstorskalalovens overholdelse, og Naalakkersuisut kan i den forbindelsemeddele påbud om overholdelse af storskalaloven, bestemmelser fastsat imedfør af storskalaloven samt vilkår fastsat i storskalatilladelser. Påbudkan meddeles såvel til projektselskabet som andre, der udfører anlægsakti-viteter omfattet af storskalatilladelsen, jf. § 17, 3. pkt. (dvs. storskalapro-jektselskabets aftaleparter og disses aftaleparter).Det vil således påhvile storskalaprojektselskabet at påse, at selskabets afta-leparter og aftaleparters aftaleparter opfylder bl.a. de for tilladelsen fastsat-te vilkår, og opfyldes de nævnte vilkår mv. ikke, vil der kunne meddelespåbud til storskalaprojektselskabet om at få rettet op herpå.Efter storskalalovens § 18, stk. 1, skal storskalaprojektselskabet regelmæs-sigt rapportere til Naalakkersuisut om anlægsaktiviteterne, herunder ombl.a. økonomiske forhold, antal beskæftigede, sikkerhedsforhold og sund-hedsforhold. Der vil i tilladelsen til storskalaprojektselskabet i øvrigt blivefastsat vilkår om, at selskabet skal offentliggøre kollektive overenskom-ster, som de udenlandske arbejdstagere omfattes af, jf. § 10 b, stk. 2 og 3,

samt oplysninger om generelle løn- og ansættelsesvilkår for de udenland-ske arbejdstagere, der ikke omfattes af en kollektiv overenskomst.2.5. Storskalaprojekter i Grønland2.5.1.Nedenfor redegøres kort for jernmineprojektet ved Isukasia, alumi-niumsprojektet ved Maniitsoq og de tilhørende to vandkraftværker ved Ta-sersiaq og Tarsartuup Tasersua og Kvanefjeldsprojektet. Disse tre projek-ter forventes at blive storskalaprojekter.2.5.2.Vedrørende jernmineprojektet ved Isukasia fremgår følgende afNaalakkersuisuts ”Råstofredegørelsen 2013”:”London Mining Greenland A/S indleverede i 2012 deres an-søgning om udnyttelse. Efterfølgende blev der afviklet en of-fentlighedsfase med høringer og offentlige borgermøder. Sel-skabets ansøgning har – sammen med de indkomne hørings-svar – efterfølgende varet under behandling af de relevantemyndigheder.En eventuel mine vil kunne producere knap 15 millioner tonsmalmkoncentrat om året. Hvis projektet bliver etableret, for-venter man, at der i anlægsfasen vil blive tilknyttet mere end3.000 ansatte (peak-niveau). Når mineprojektet bliver en reali-tet og går fra anlægsfasen til selve driftsfasen, forventer sel-skabet, at minens beskæftigelse vil være mellem 680 til 810personer.Isuakasia-projektet er et så stort anlægsprojekt, at den lokalearbejdsstyrke ikke er tilstrækkeligt til at kunne rekruttere detønskede antal medarbejdere. Af selv samme årsag vil der væreet stort behov for udefrakommende arbejdskraft i anlægsfasen.Naalakkersuisut forventer, at projektet vil få en betydelig ind-virkning på Kommuneqarfik Sermersooq’s udvikling, herunderde lokale virksomheder i kommunen, da de vil have gode mu-ligheder for at blive underleverandører til projektet både i an-lægs- og driftsfasen. Men de omkringliggende kommuner for-ventes ligeledes at få en andel af opgaverne, både deres virk-somheder og deres borgere som ansatte.”I forhold til behovet for udenlandsk arbejdskraft til det nævnte projekt harNaalakkersuisut mere uddybende oplyst, at behovet for udenlandsk ar-bejdskraft ved London Mining Greenland A/S’ jernmineprojekt i Isukasiabl.a. fremgår af selskabets socioøkonomiske rapport om ”Vurdering afsamfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for LondonMining Greenland A/S” (VSB rapporten). Anlægssummen udgør i alt 2,3512

mia. USD (ca. 14 mia. kr.) fordelt over ca. 3½ år. Der forventes i projek-tets anlægsfase i alt 300 beskæftigede i år 1, 2.000 beskæftigede i år 2,3.300 beskæftigede i år 3 og 2.000 beskæftigede i år 4. 7-10 pct. af de be-skæftigede i den omhandlede anlægsfase forventes at bestå af grønlandskarbejdstagere.Naalakkersuisut har endvidere oplyst, at den nærmeste by til jernminepro-jektet i Isukasia er Nuuk beliggende 150 km væk. Området mellem mine-området og Nuuk er ubeboet (eneste bebyggelse er nogle spredte fritids-hytter).Naalakkersuisut har endelig oplyst, at de udenlandske arbejdstagere, der ijernmineprojektets anlægsfase vil være behov for, vil være velkvalificere-de bygge- og anlægsarbejdere.2.5.3.Vedrørende aluminiumsprojektet ved Maniitsoq og de tilhørende tovandkraftværker ved Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua fremgår følgendeaf ”Redegørelse om rammevilkår for realisering af storskalaerhvervspro-jekter i Grønland”:”Aluminiumsprojektet baserer sig på et aluminiumsværk vedManiitsoq og to vandkraftværker ved Tasersiaq og TarsartuupTasersua, samt tilhørende infrastruktur. Elektriciteten føres fravandkraftværkerne gennem transmissionsledninger til Maniit-soq, hvor aluminiumsværket og tilhørende havnefacilitetertænkes placeret. Selve råstoffet til aluminiumsværket, alumini-umsoxid (alumina), sejles til Grønland fra alumina-raffinaderier i udlandet, der udvinder aluminiumsoxid af jord-arten bauxit.…Anlægsperioden for vandkraftværkerne forventes at være 4-5år, og 2-3 år for aluminiumsværket. Anlæg af vandkraftvær-kerne og aluminiumsværket forventes at medføre et behov på ialt 2.600 arbejdere. Derudover forventes et behov på yderligere500 arbejdere til anlæggelse af lokal infrastruktur og boliger.…Foruden samlede investeringer til anlæg af vandkraft, trans-missionslinjer og aluminiumsværket på ca. 20 mia. kr., er desamlede nødvendige infrastrukturinvesteringer anslået til atudgøre i alt omkring 2,3 mia. kr. til anlæg af op til 700 nye bo-liger, udvidelse af kapaciteten i den offentlige service, bygge-modning, vej mellem by og aluminiumsværket samt havn ved13

aluminiumsværket. De samlede anlægsinvesteringer beløbersig derfor til ca. 22,3 mia. kr.”Naalakkersuisut har i forhold til realiseringen af dette potentielle storska-laprojekt oplyst, at forhandlingerne har ligget stille i en længere periode,men at forhandlingerne – med vedtagelsen af forslaget til ændring af stor-skalaloven – nu er genoptaget.2.5.4.Vedrørende Kvanefjeldprojektet, der omfatter det australske selskabGreenland Mineral and Energy Ltd.’s efterforskning af sjældne jordarterog uran, fremgår det af Naalakkersuisuts ”Råstofredegørelsen 2013” bl.a.,at:”I øjeblikket arbejder selskabet på at udarbejde en ansøgningom udnyttelse. Greenland Mineral and Energy Ltd. har gennemflere år haft efterforskningsaktiviteter og anvendt grønlandskarbejdskraft og lokale virksomheder. Der har været etableretprogram for uddannelse af grønlandske formænd. Derudoverhar selskabet på forskellig vis været synlig i Narsaq og nærlig-gende bygder og fåreholdersteder, idet de har været i dialogmed lokale borgere omkring dele af projektets udformning.Lokal arbejdskraft vil kunne finde ansættelse ved minen og ianlægsperioden. Imidlertid må det forventes, at der også vilvære behov for tilkaldt arbejdskraft i anlægsperioden og idriftsfasen, da visse dele af oparbejdningsprocessen vil forud-sætte personer med særlige kompetencer. Minen og dens opar-bejdningsanlæg vil tillige kræve, at der tages særlige forholds-regler for at sikre arbejdernes sikkerhed og sundhed.”Greenland Mineral and Energy Ltd. har den 24. marts 2014 indgået en ik-ke-bindende samarbejdsaftale med China Non-Ferrous Metal Industry’sForeign Engineering and Construction Co. Ltd. om mineprojektet vedKvanefjeld vedrørende forarbejdning af sjældne jordarter. Greenland Mi-neral and Energy Ltd. har i forbindelse med offentliggørelsen af samar-bejdsaftalen oplyst, at de fremadrettet vil sætte øget fokus på at etablere etsamarbejde med en passende uran-partner til Kvanefjeldprojektet.Ifølge det oplyste, ventes Kvanefjeldprojektet at opfylde betingelsen i stor-skalaloven om, at anlægsomkostningerne skal overstige fem mia. kr. Derer dog en vis usikkerhed knyttet til oplysningerne om størrelsen af anlægs-udgifterne ved projektet.

3. Udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i Grønland ianlægsfasen af et storskalaprojekt3.1. Gældende ret3.1.1.Et af de sagsområder, der fremgår af liste II i bilaget til lov nr. 473af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre, og som Grønlands Selvstyreendnu ikke har overtaget, er udlændinge- og grænsekontrolområdet. Detforhold, at udlændinge- og grænsekontrolområdet er angivet under sammenummer i bilag II, medfører, at områderne, hvis de ønskes overtaget afGrønlands Selvstyre, skal overtages samtidigt, jf. § 2, stk. 2, i lov omGrønlands Selvstyre. Omfattet af udlændinge- og grænsekontrolområdet eropholdsområdet, herunder asylområdet, samt opnåelse af visum til Grøn-land og udøvelse af grænsekontrollen i Grønland.Indtil udlændinge- og grænsekontrolområdet måtte blive overtaget afGrønlands Selvstyre, hører området under rigsmyndighederne. Det er såle-des Udlændingestyrelsen, der behandler sager om bl.a. ophold i Grønland,og Politimesteren i Grønland, som er ansvarlig for grænsekontrollen.3.1.2.Grønland og Danmark betragtes som adskilte rejse- og opholdsom-råder. Det indebærer, at en opholdstilladelse i Grønland ikke giver ret tilophold i Danmark og omvendt.Betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse i Grønland er fastsat iudlændingeloven, som denne er sat i kraft ved anordning nr. 150 af 23. fe-bruar 2001 om ikrafttræden for Grønland af udlændingeloven.Statsborgere fra de skandinaviske lande – Finland, Island, Norge og Sveri-ge – kan efter lovens § 1 og § 14, stk. 1, nr. 1, frit indrejse, opholde sig ogtage arbejde i Grønland uden opholds- og arbejdstilladelse. Andre udlæn-dinge skal have opholds- og arbejdstilladelse for at tage beskæftigelse iGrønland.3.1.3.Efter § 46, stk. 1 og 4, i den for Grønland gældende udlændingelovbehandles ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland af Ud-lændingestyrelsen, der til brug for sagens behandling kan indhente en udta-lelse fra Naalakkersuisut.Den sagsbehandling, som Udlændingestyrelsen foretager på området, ertilrettelagt efter aftale med Naalakkersuisut.

Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse kan indgives til Politimestereni Grønland, en dansk repræsentation i udlandet eller Udlændingestyrelsen.Indgives ansøgningen til Politimesteren i Grønland eller en dansk repræ-sentation i udlandet, videresendes den til Udlændingestyrelsen til viderebehandling.Opholds- og arbejdstilladelse skal som altovervejende hovedregel væreopnået, inden udlændingen indrejser i Grønland, medmindre udlændingenallerede opholder sig lovligt i Grønland, jf. lovens § 9, stk. 7.Der kan efter § 9, stk. 2, nr. 3, i den for Grønland gældende udlændingelovgives opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse i Grønland, hvis væ-sentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for atimødekomme en sådan ansøgning. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der iGrønland er mangel på personer, der kan udføre den pågældende type ar-bejde.Efter fast praksis stilles der efter § 9, stk. 2, nr. 3, krav om, at udlændin-gens arbejde foregår på sædvanlige grønlandske løn- og ansættelsesvilkår.Udlændingen skal derfor medsende en kopi af den indgåede ansættelsesaf-tale eller et konkret tilbud om ansættelse, hvoraf løn- og ansættelsesvilkå-rene fremgår.Udlændingestyrelsen forelægger efter aftale med Naalakkersuisut – når detpågældende arbejde er af en sådan karakter, at der kan være grundlag for atmeddele opholds- og arbejdstilladelse, og det på baggrund af en udtalelsefra den stedlige kommunalbestyrelse i Grønland er godtgjort, at det ikkehar været muligt at anvise grønlandsk arbejdskraft eller personer med sær-lig tilknytning til Grønland med de efterspurgte kvalifikationer til den om-handlede ansættelse, jf. herved §§ 2-6 i inatsisartutlov nr. 27 af 30. oktober1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland – den med ansøg-ningen fremsendte ansættelsesaftale eller -tilbud for Naalakkersuisut medanmodning om, at Naalakkersuisut vurderer, om de i aftalen indeholdteløn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter grønlandske forhold.Er det Naalakkersuisuts vurdering, at løn- og ansættelsesvilkårene er sæd-vanlige efter grønlandske forhold, vil Udlændingestyrelsen som altoverve-jende hovedregel meddele udlændingen den ansøgte opholds- og arbejds-tilladelse. Er det derimod Naalakkersuisuts vurdering, at der ikke er taleom sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, vil Udlændingestyrelsen iværk-sætte partshøring af udlændingen og eventuelt tillige høring af arbejdsgi-16

veren. Såfremt der i den forbindelse ikke fremkommer oplysninger, der gi-ver anledning til fornyet høring af Naalakkersuisut, meddeler Udlændinge-styrelsen udlændingen afslag på dennes ansøgning om opholds- og ar-bejdstilladelse.3.2. Behovet for lovgivningDe minimumsvilkår, som en udenlandsk arbejdstager er sikret ved storska-lalovens §§ 10 a, 10 c, 10 d, 10 f, 10 g og § 11, nr. 2 og 3, jf. pkt. 2.2 og2.3 ovenfor, svarer ikke til de løn- og ansættelsesvilkår, der er sædvanlige iGrønland i dag. Udenlandske arbejdstagere, der skal udføre arbejdsopga-ver i anlægsfasen af et storskalaprojekt, kan derfor ikke meddeles opholds-og arbejdstilladelse i Grønland efter den for Grønland gældende udlændin-gelovs § 9, stk. 2, nr. 3.Der er på den baggrund behov en særskilt hjemmel, hvis der skal kunnemeddeles opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge, der skal udføre ar-bejdsopgaver i anlægsfasen af et storskalaprojekt på de vilkår, som følgeraf storskalaloven.Med lovforslaget foreslås det på den baggrund at etablere en sådan særskilthjemmel i form af en særlig lov for Grønland om udlændinges adgang tilopholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt, jf. nær-mere pkt. 3.3-3.5 nedenfor. Efter forslaget skal en sådan særlig hjemmelsupplere reglerne i den for Grønland gældende udlændingelov, herundersåledes at de almindelige bestemmelser i udlændingeloven om bl.a. ind-dragelse og udvisning vil finde tilsvarende anvendelse i sager om opholds-og arbejdstilladelse, der er meddelt efter de foreslåede bestemmelser i lov-forslagets § 1, jf. pkt. 3.6 nedenfor.3.3. Forslag om adgang til opholds- og arbejdstilladelser i anlægsfasen afet storskalaprojekt3.3.1.Det foreslås, at udlændinge, der skal udføre arbejdsopgaver omfattetaf en tilladelse meddelt efter storskalaloven, og som har indgået aftale ellerfået tilbud om ansættelse i den forbindelse, kan meddeles opholds- og ar-bejdstilladelse i Grønland, hvis betingelserne om løn- og ansættelsesvilkårmv. i storskalalovens §§ 10 a, 10 c, 10 d, 10 f, 10 g og § 11, nr. 2 og 3, eropfyldt, jf. lovforslagets § 1, stk. 1.

3.3.2.Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, vil bl.a. finde anvendelse iforhold til udlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i forbin-delse med jernmineprojektet ved Isukasia, jf. herom pkt. 2.5.2 ovenfor.Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, vil endvidere efter sin ordlydsom udgangspunkt kunne finde anvendelse i forhold til meddelelse af op-holds- og arbejdstilladelse i forbindelse med storskalaprojekter vedrørendeudvinding af uran og andre radioaktive mineraler samt sjældne jordarter.Regeringen finder, at spørgsmålet om udvinding og eksport af visse særli-ge råstoffer kan rejse udenrigs-, forsvars- eller sikkerhedspolitiskespørgsmål, hvilket eksempelvis gør sig gældende for så vidt angår udvin-ding og eksport af uran og andre radioaktive mineraler. Naalakkersuisut ogregeringen er i den forbindelse enige om, at der skal udarbejdes en samar-bejdsaftale om det fremtidige praktiske samarbejde vedrørende udvindingog eksport af uran og andre radioaktive mineraler. En aftale herom forven-tes færdiggjort i 2. halvdel af 2014.Det forudsættes på den baggrund, at meddelelse af opholds- og arbejdstil-ladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, i forbindelse medstorskalaprojekter, som vedrører udvinding af uran og andre radioaktivemineraler, først vil kunne finde sted, når den nævnte samarbejdsaftale erindgået. Dette gælder uanset omfanget af udvindingen af radioaktive mine-raler, og uanset om de radioaktive mineraler alene udvindes som et bipro-dukt, idet storskalaprojektet hovedsageligt vedrører udvinding af andre rå-stoffer.Det kan efter regeringens opfattelse samtidig ikke udelukkes, at såkaldtesjældne jordarter potentielt kan rejse lignende spørgsmål af udenrigs-, for-svars- eller sikkerhedspolitisk karakter afhængigt af bl.a. den teknologiskeudvikling, den globale efterspørgsel, markedets tilpasningsevne, geopoliti-ske forhold og konkrete omstændigheder relateret til det enkelte projekt.Disse forhold ændrer dog ikke ved den gældende kompetencefordelingmellem selvstyret og rigsmyndighederne på råstofområdet, hvor selvstyrethar den lovgivende og udøvende magt.Regeringen forudsætter på den baggrund, at meddelelse af opholds- og ar-bejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, i forbindelsemed storskalaprojekter, som vedrører sjældne jordarter, herunder som bi-produkt, først vil kunne finde sted, når der er opnået enighed mellem Naa-

lakkersuisut og regeringen om gensidig informationsudveksling om sådan-ne projekter.Det bemærkes i øvrigt, at et eventuelt øget erhvervssamarbejde mellemGrønland og Danmark om udvindingen af mineraler, herunder sjældne jor-darter, ikke vil indebære ændring i det bærende princip for selvstyret om,at udnyttelse af råstofressourcer skal ske på lige og kommercielle vilkåruden særfordele for nogen enkelt investor eller investorland.3.3.3.Det foreslås, at opholds- og arbejdstilladelser meddeles med henblikpå midlertidigt ophold for højst 1 år med mulighed for forlængelse i sam-me tidsrum, idet der dog ikke vil kunne ske forlængelse af en tilladelseomfattet af loven ud over 5 år, jf. lovforslagets § 1, stk. 2 og 3.Til brug for Udlændingestyrelsens vurdering af, om betingelserne vedrø-rende løn- og ansættelsesvilkår er opfyldt, vil en ansøgning om opholds-og arbejdstilladelse skulle vedlægges en udtalelse fra Naalakkersuisut, jf.lovforslagets § 3, stk. 1.Er betingelserne opfyldt, og er der ikke i øvrigt noget til hinder for, at ud-lændingen meddeles opholds- og arbejdstilladelse i Grønland, herunderf.eks. fordi udlændingen er indberettet til Schengeninformationssystemetsom uønsket, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, i den for Grønland gældende udlændin-gelov, eller fordi udlændingen ikke er i besiddelse af et gyldigt pas, vil Ud-lændingestyrelsen meddele den omhandlede tilladelse.3.3.4.Opholds- og arbejdstilladelse efter lovforslagets § 1 skal være opnå-et inden indrejsen i Grønland, jf. lovforslagets § 1, stk. 4, 1. pkt. Ansøg-ning herom kan indgives efter den særlige hurtige og smidige procedurebeskrevet nedenfor i pkt. 3.4 eller på sædvanlig vis, dvs. ved indgivelse afansøgningsskema om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland med bilagvia en dansk repræsentation i ansøgers hjemland.Efter indrejse kan der alene indgives ansøgning om opholds- og arbejdstil-ladelse efter lovforslagets § 1, hvis ingen særlige grunde taler herimod, jf.lovforslagets § 1, stk. 4, 2. pkt.Udlændingestyrelsens afgørelser vil efter lovforslaget kunne påklages tilJustitsministeriet, jf. lovforslagets § 4.

3.3.5.Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 1, 3 og 4 og bemærknin-gerne hertil.3.4. Særlig hurtig og smidig ansøgningsprocedure3.4.1.Naalakkersuisut har over for Justitsministeriet tilkendegivet et ønskeom, at ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge, derskal udføre arbejdsopgaver omfattet af en tilladelse meddelt efter storska-laloven, behandles efter en særlig hurtig og smidig ansøgningsprocedure,således at det sikres, at der er adgang til den nødvendige arbejdskraft, nårbehovet herfor opstår.Der vil efter aftale med Naalakkersuisut derfor blive etableret en særligansøgningsprocedure, hvorefter udlændingen kan meddele arbejdsgiverenfuldmagt til at varetage sine interesser i forbindelse med en ansøgning omopholds- og arbejdstilladelse til at udføre arbejdsopgaver omfattet af en til-ladelse meddelt efter storskalaloven, og hvorefter arbejdsgiveren herefterkan indgive ansøgningen på vegne af udlændingen.3.4.2.Som led i etableringen af den særlige ansøgningsprocedure vil derblive udviklet en digital ansøgningsløsning, som – udover at lette ansøg-ningsprocessen – generelt vil være med til at sikre, at der ved ansøgningenafgives de nødvendige oplysninger og dokumentation til brug for sagensbehandling.Det er hensigten, at arbejdsgiveren digitalt skal indgive én ansøgning påvegne af en gruppe af udenlandske arbejdstagere. I ansøgningen skal derfor hver enkelt udlænding angives vedkommendes fulde navn, fødselsdato,nationalitet, adresse (i hjemlandet) samt ansættelsens varighed.Udlændingestyrelsen vil til brug for indgivelsen af ansøgninger efter densærlige ansøgningsprocedure udarbejde en fuldmagtsblanket på engelsk,hvoraf det fremgår, at udlændingen med sin underskrift giver samtykke til,at arbejdsgiveren repræsenterer den pågældende.Arbejdsgiverens ansøgning skal for hver enkelt af de udlændinge, ansøg-ningen omfatter, vedhæftes ovennævnte fuldmagtsblanket, den med hverenkelt udlænding indgåede ansættelseskontrakt/tilbud om ansættelse samtfarvekopi af hver enkelt udlændings pas (alene den side i passet, som in-deholder relevante persondata og foto).

Arbejdsgiveren skal endvidere for hver enkelt udlænding vedhæfte en ud-talelse fra Naalakkersuisut om, hvorvidt betingelserne om løn- og ansæt-telsesvilkår mv. efter storskalaloven er opfyldt.3.4.3.Udlændingestyrelsen udfærdiger en afgørelse for hver enkelt udlæn-ding, som sendes til arbejdsgiveren. Som bilag til en afgørelse, hvorvedder meddeles opholds- og arbejdstilladelse, vedlægges en beskrivelse pågrønlandsk, dansk og engelsk af betingelserne for den meddelte opholds-og arbejdstilladelse samt relevante udlændingeretlige regler, herunder reg-lerne om bortfald og inddragelse samt udvisning ved ulovligt ophold.Det påhviler arbejdsgiveren at uddele afgørelsen og bilaget til den uden-landske arbejdstager. Udlændingestyrelsen oplyser Grønlands Politi ogNaalakkersuisut om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelser.De udenlandske arbejdstagere vil ikke få udstedt et opholdskort.3.4.4.Afgørelser, hvor der meddeles afslag på ansøgning om opholds- ogarbejdstilladelse, sendes til udlændingen.Det bemærkes, at en udenlandsk arbejdstager, der har behov for at ansøgeom Schengen-visum til brug for gennemrejse (transitvisum) i Danmark el-ler et andet Schengen-land, vil skulle ansøge herom på sædvanlig vis, detvil sige via en repræsentation i udlandet. Det er i den forbindelse som ud-gangspunkt et krav, at udlændingen møder personligt op og indgiver an-søgning om visum på en repræsentation i det land, hvor udlændingen harsin lovlige bopæl. Lovforslaget tilsigter ingen ændringer heraf.3.5. Særligt om fastsættelse af vilkår for udenlandske arbejdstageres ind-og udrejse samt for opholdet i Grønland3.5.1.Som anført under pkt. 2.5 ovenfor om behovet for udenlandsk ar-bejdskraft i anlægsfasen af kommende storskalaprojekter i Grønland, her-under i forbindelse med anlæg af jernmineprojektet ved Isukasia, må detforventes, at et betydeligt antal udenlandske arbejdstagere vil have behovfor at indrejse og tage midlertidigt ophold i Grønland med henblik på an-sættelse i projektets anlægsfase.Efter storskalalovens § 11, nr. 4, 1. pkt., skal storskalaprojektselskabet vedindhentelsen af tilbud på anlægsarbejder og tildelingen af ordrer om an-lægsarbejder stille krav om, at tilbudsgiveren og aftaleparten kontraktligt21

forpligtes til at sikre, at de udenlandske arbejdstagere forlader Grønland,når de ikke længere er beskæftiget på storskalaprojektet. Om nødvendigtskal tilbudsgiveren og aftaleparten bære udgifterne til arbejdstagerneshjemrejse, jf. lovens § 11, nr. 4, 2. pkt.For at sikre, at de udenlandske arbejdstageres indrejse i Grønland, trans-port fra stedet for indrejse til arbejdsstedet samt senere udrejse af Grønlandforløber på en hensigtsmæssig og effektiv måde, herunder med henblik påat sikre, at de pågældende arbejdstagere ikke uden et Schengen-visum ud-rejser af Grønland til Danmark eller andre Schengen-lande, vil Naalakker-suisut i et tillæg til storskalaprojekttilladelsen fastsætte nærmere vilkårherom, som det herefter vil påhvile projektselskabet og dette selskabs afta-leparter samt aftaleparters aftaleparter at overholde.3.5.2.Det foreslås i tilknytning hertil fastsat, at ind- og udrejsen af Grøn-land for udlændinge, der omfattes af dette forslag til lov for Grønland omudlændinges adgang til opholds- og arbejdstilladelse i anlægsfasen af etstorskalaprojekt, skal tilrettelægges efter forhandling mellem Naalakker-suisut og Rigspolitiet, jf. lovforslagets § 6. Formålet hermed er at sikre, atgrænsekontrollen i forbindelse med tredjelandsstatsborgeres ind- og udrej-se af Grønland kan forløbe smidigt og effektivt og ved brug af mindst mu-lige ressourcer fra politiets side.Det forventes, at Naalakkersuisut i medfør af den foreslåede bestemmelse– efter forhandling med Rigspolitiet – i vilkårene for projekttilladelsen vilfastsætte vilkår bl.a. om transportmåde samt ankomst- og afgangstidspunktfor transport ind og ud af Grønland, herunder om den videre transport tilog fra arbejdsstedet i Grønland.3.5.3.Der vil af Naalakkersuisut i et tillæg til storskalaprojekttilladelsen iøvrigt blive fastsat vilkår om, at de udenlandske arbejdstagere under deresophold i Grønland skal bo og arbejde i bestemte områder. Også i den tre-partsaftale (den såkaldte Impact Benefit Agreement (IBA)), som efter stor-skalalovens § 9, stk. 3, skal indgås mellem Naalakkersuisut, projektselska-bet og andre relevante offentlige myndigheder, herunder den stedligekommune, inden Naalakkersuisut kan meddele en storskalaprojekttilladel-se efter storskalalovens § 7, vil der blive fastsat nærmere vilkår om bl.a.disse forhold.Naalakkersuisut har i øvrigt oplyst, at der efter behov løbende kan ske ju-stering af de vilkår for projektselskabets tilladelse, som måtte være nød-22

vendige for efterlevelse af den for Grønland gældende lovgivning, jf. stor-skalalovens § 20, stk. 3.3.6. Forholdet til de for Grønland gældende udlændingeregler3.6.1.Reglerne i udlændingeloven, jf. anordning nr. 150 af 23. februar2001 om ikrafttræden for Grønland af udlændingeloven, vil efter lovfors-laget finde tilsvarende anvendelse på udlændinge, der meddeles opholds-og arbejdstilladelse efter dette lovforslag, jf. forslagets § 5.Det betyder, at de generelle regler i den for Grønland gældende udlændin-gelov om bl.a. afvisning, udelukkelse, udvisning, nægtelse af forlængelseaf opholdstilladelse samt inddragelse vil finde anvendelse også i forhold tiludlændinge, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse efter lovforslagets§ 1.Tilsvarende vil sanktionsbestemmelserne i kapitel 9 i den for Grønlandgældende udlændingelov finde anvendelse. I medfør heraf kan bl.a. en ud-lænding, der arbejder uden fornøden tilladelse, idømmes foranstaltningerefter kriminalloven for Grønland. Det samme gælder en arbejdsgiver, derbeskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse.3.6.2.Efter den for Grønland gældende udlændingelovs § 11, stk. 3, kan enudlænding med opholdstilladelse meddelt med henblik påvarigtophold –f.eks. en familiesammenført udlænding – opnå tidsubegrænset opholdstil-ladelse efter 3 års ophold. Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelseer – udover nævnte tidsmæssige krav – betinget bl.a. af, at grundlaget foropholdstilladelsen stadig er til stede.En opholdstilladelse i Grønland meddelt af beskæftigelses- eller erhvervs-mæssige grunde, jf. den for Grønland gældende udlændingelovs § 9, stk. 2,nr. 3, gives med henblik påmidlertidigtophold. Personer, der har en sådanopholdstilladelse, vil derfor ikke opfylde kravet om ophold meddelt medhenblik på varigt ophold i medfør af den for Grønland gældende udlæn-dingelovs § 11, stk. 3.Efter lovens § 11, stk. 4, kan en udlænding imidlertid meddeles tidsube-grænset opholdstilladelse, uanset at opholdskravet i § 11, stk. 3, ikke er op-fyldt, hvis væsentlige hensyn afgørende taler herfor.

Efter praksis kan en udlænding opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter§ 11, stk. 4, hvis udlændingen lovligt har boet i Grønland i 7 år og i heledenne periode har haft opholdstilladelse af beskæftigelses- eller erhvervs-mæssige grunde efter § 9, stk. 2, nr. 3, i den for Grønland gældende ud-lændingelov. Grundlaget for opholdstilladelsen skal i alt væsentligt haveværet det samme gennem alle 7 år, ligesom de øvrige betingelser for tids-ubegrænset opholdstilladelse skal være opfyldt.Af forarbejderne til storskalaloven fremgår det, at det ikke er hensigten, atdenne praksis for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse skal gæl-de for udenlandske arbejdstagere, der skal udføre arbejdsopgaver omfattetaf en tilladelse meddelt efter storskalaloven. Baggrunden herfor er, at deudenlandske arbejdstageres ophold i Grønland i anlægsfasen af et storska-laprojekt vil være af midlertidig karakter. Af forarbejderne fremgår i denforbindelse, at der vil være tale om ophold af typisk 6-12 måneders varig-hed som led i turnusordninger fordelt over en samlet anlægsperiode påmellem 2 til 5 år, og det er således ikke hensigten, at de udenlandske ar-bejdstageres ophold i Grønland skal være af mere permanent karakter.Som en konsekvens af forslaget om, at en opholds- og arbejdstilladelsemeddelt efter de i lovforslaget indeholdte bestemmelser ikke kan forlæn-ges ud over 5 år, jf. lovforslagets § 1, stk. 3, og pkt. 3.3 ovenfor, vil ud-lændinge med en sådan opholds- og arbejdstilladelse ikke kunne meddelestidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11, stk. 4, i den for Grønland gæl-dende udlændingelov, eftersom de pågældende ikke opfylder den tidsmæs-sige betingelse om 7 års ophold i Grønland.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, stk. 3, og bemærkningerne hertil.3.6.3.Efter den for Grønland gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 4,kan der gives opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde taler derfor.Efter praksis meddeles der i medfør af bestemmelsen opholdstilladelse tilbl.a. medfølgende familiemedlemmer til udlændinge, der har opholdstilla-delse af beskæftigelses- eller erhvervsmæssige grunde i medfør af den forGrønland gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 3.En opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4, i den for Grønland gældendeudlændingelov, er efter praksis betinget bl.a. af samliv på fælles bopæl.Af London Mining Greenland A/S’ socioøkonomiske rapport om ”Vurde-ring af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for24

London Mining Greenland A/S” (VSB rapporten) fremgår om indkvarte-ring af udenlandske arbejdstagere i anlægsfasen af storskalaprojektet, at depågældende skal bo i mineområdet i indkvarteringskomplekser med sove-sale, kantine og rekreative områder mv.Det er på den baggrund ikke forventningen, at udenlandske arbejdstagere,der meddeles opholds- og arbejdstilladelse i medfør af den foreslåede be-stemmelse i lovforslagets § 1, vil opfylde betingelsen om fælles bopæl formeddelelse af opholdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer efter §9, stk. 2, nr. 4, i den for Grønland gældende udlændingelov. Det sammegælder i forhold til andre fremtidige storskalaprojekter.4. Betaling4.1. Gældende retDer skal ikke i dag betales for Udlændingestyrelsens behandling af en an-søgning om opholds- eller arbejdstilladelse i medfør af den for Grønlandgældende udlændingelov. Heller ikke Justitsministeriets behandling af enklage over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen efter den for Grøn-land gældende udlændingelov forudsætter betaling.En udlænding, der til en dansk repræsentation i udlandet indgiver ansøg-ning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland, opkræves af repræsenta-tionen et gebyr for repræsentationens bistand i forbindelse med ansøgnin-gens behandling, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1195 af 13. december2012 om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten. Gebyret udgørpr. 1. januar 2014 610 kr.4.2. Forslag om betaling for indgivelse af ansøgning om opholds- og ar-bejdstilladelse med henblik på beskæftigelse i anlægsfasen af et storskala-projekt mv.Som anført under pkt. 2.5 om behovet for udenlandsk arbejdskraft i an-lægsfasen af kommende storskalaprojekter i Grønland, herunder arbejds-kraftbehovet i forbindelse med anlæg af jernmineprojektet ved Isukasia,må det forventes, at et betydeligt antal udenlandske arbejdstagere vil havebehov for at indrejse og tage midlertidigt ophold i Grønland med henblikpå ansættelse i projektets anlægsfase.

Udlændingestyrelsens behandling af ansøgninger om opholds- og arbejds-tilladelse i forbindelse med sådanne projekter vil – i forhold til det relativtbegrænsede antal sager, som styrelsen behandler i dag om opholds- ellerarbejdstilladelse i Grønland – medføre væsentlige meromkostninger forstyrelsen.Det foreslås på den baggrund, at indgivelsen af ansøgninger om opholds-og arbejdstilladelser efter den foreslåede bestemmelse i § 1 skal betingesaf betaling af et beløb på 610 kr. (2014-niveau), der dækker Udlændinge-styrelsens skønnede udgifter forbundet med behandlingen af sådanne an-søgninger, jf. lovforslagets § 2, stk. 1.Det foreslås endvidere, at der skal betales et beløb på 690 kr. (2014-niveau) for indgivelse af ansøgning om forlængelse af en opholds- og ar-bejdstilladelse og et beløb på 795 kr. (2014-niveau) for en ansøgning omgenoptagelse af en sag omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 1, jf.lovforslagets § 2, stk. 2 og 3. Beløbet for en ansøgning om genoptagelsevil efter forslaget blive tilbagebetalt, hvis ansøgningen om genoptagelseimødekommes, jf. lovforslagets § 2, stk. 3 og 4.Det foreslås endelig, at en ansøgning kan afvises, hvis beløbet ikke er ind-betalt, jf. lovforslagets § 2, stk. 5. Det samme gælder anmodninger omgenoptagelse.Der vil i givet fald blive vejledt om de nævnte beløb på udlændingemyn-dighedernes hjemmesidewww.nyidanmark.dk.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.4.3. Beløbsstørrelser og indbetaling mv.Beløbsstørrelserne efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 2,stk. 1-3, er fastsat således, at beløbet dækker udgifterne forbundet med Ud-lændingestyrelsens behandling af ansøgninger om opholds- og arbejdstil-ladelse samt ansøgninger om forlængelse af en sag. Beløbsstørrelsen foransøgning om genoptagelse er endvidere fastsat med et adfærdsreguleren-de sigte og er i overensstemmelse med beløbet for ansøgning om genopta-gelse på udlændingeområdet i Danmark.Indeholdt i gebyrerne er endvidere et standardadministrationsgebyr til Sty-relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på 160 kr. pr. sag.26

Der vil i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovforsla-gets § 2, stk. 7, blive fastsat regler om indbetaling mv.5. Forholdet til internationale forpligtelserILO (FN's Internationale Arbejdsorganisation) har vedtaget en række kon-ventioner, som fastsætter fælles internationale standarder for arbejdstager-rettigheder og social sikkerhed. Konventionerne har karakter af internatio-nale traktater, som skal ratificeres af medlemslandene for at være juridiskbindende.Danmark har ratificeret 72 ILO-konventioner (56 er i kraft), hvoraf noglehar virkning for Grønland.Folkeretligt har Danmark som rigsmyndighed ansvaret over for ILO for, atriget, herunder Grønland, lever op til de internationale forpligtelser, somfølger af ILO’s konventioner og medlemskabet af ILO. Det følger samtidigaf selvstyreloven, at det er selvstyrets opgave at sikre, at selvstyrets lov-givning og administrationen heraf ikke er i strid med de internationale for-pligtelser, der følger af folkeretlige aftaler og andre internationale regler,som til enhver tid er bindende for riget. Det gælder dermed også i forholdtil bindende ILO konventioner.ILO har vedtaget otte kernekonventioner, som vedrører universelle ar-bejdstager- og menneskerettigheder, således som det fastslås i ILO’s er-klæring fra 1998 om grundlæggende principper og rettigheder i arbejdet.Kernekonventionerne indeholder grundlæggende arbejdstagerrettighederom organisationsfrihed og om retten til at føre kollektive overenskomst-forhandlinger; afskaffelse af alle former for tvangsarbejde; reel afskaffelseaf børnearbejde; og afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til be-skæftigelse og erhverv.Alle ILO’s medlemslande er forpligtede til at respektere principperne iILO’s kernekonventioner, uanset om de otte kernekonventioner er ratifice-ret eller ej.Danmark har ratificeret samtlige otte kernekonventioner. Heraf er der treILO-kernekonventioner, som Danmark gennem årene har ratificeret medvirkning for Grønland, og som Grønland i dag rapporterer på til ILO. Derer enighed mellem den danske regering og Naalakkersuisut om, at Grøn-27

land er forpligtet til at respektere principperne i ILO’s otte kernekonventi-oner.Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked har ved brev af22. januar 2014 til Beskæftigelsesministeriet oplyst, at departementet for-bereder et mandat fra Naalakkersuisut til udarbejdelse af forslag til Inatsi-sartutbeslutning om udtalelse om tiltrædelse af ILO-konventionerne nr. 98(om organisationsretten og den kollektive forhandlingsret), nr. 100 (om li-geløn), nr. 111 (om ansættelse og beskæftigelse), nr. 138 (om mindstealderfor adgang til beskæftigelse) og nr. 182 (om de værste former for børnear-bejde), og at forelæggelsen af forslaget for Inatsisartut forventes at findested i løbet af efterårssamlingen 2014.Tiltrædelse af de nævnte ILO-konventioner vil bl.a. indebære, at Grønlandherefter forpligter sig til regelmæssigt at rapportere til ILO om implemen-teringen og overholdelsen af konventionerne, ligesom disse rapporter vilindgå i opfølgningen fra ILO’s eget overvågningssystem.For en oversigt over ILO-konventioner gældende for Grønland henvisesder i øvrigt til beskæftigelsesministerens svar af 21. februar 2013 påspørgsmål nr. 167 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg.Storskalaloven hviler på et grundlæggende princip om, at internationalekonventioner og aftaler skal sikres overholdt. Det fremgår af den redegø-relse, der lå til grund for loven, og siden af lovens bemærkninger. Yderli-gere er det i storskalalovens § 10 g, stk. 1, udtrykkeligt fastsat at løn- ogansættelsesvilkår samt arbejdsforhold for udenlandske arbejdstagere, derudfører arbejdsopgaver omfattet af en tilladelse meddelt efter storskalalo-ven, ikke må være i strid med de for Grønland gældende retsregler ellerGrønlands internationale forpligtelser.Af lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår i den forbindelse, atGrønlands internationale forpligtelser bl.a. omfatter ILO-forpligtelser ogde forpligtelser, som følger af Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention (EMRK). Dette må således også være retningsgivende for eventu-elle fortolkningstvister. Endvidere er det i storskalalovens § 10 g, stk. 2,præciseret, at almindelig kollektiv arbejdsret i Grønland gælder for uden-landske arbejdstagere, grønlandske og udenlandske arbejdsgivere, grøn-landske og udenlandske arbejdstagerorganisationer og kollektive overens-komster for udenlandske arbejdstagere, herunder for forhandling og indgå-

else af sådanne kollektive overenskomster og kollektive kampskridt tilstøtte herfor.I et notat sendt til Folketingets Beskæftigelsesudvalg den 12. marts 2013har Beskæftigelsesministeriet behandlet storskalaloven og de relevanteILO-forpligtelser i relation hertil. I notatet fandt Beskæftigelsesministerietdet relevant at se på kernekonventionerne nr. 87 og 98 om foreningsfrihedog retten til at føre kollektive forhandlinger, kernekonvention nr. 111 omforbud mod forskelsbehandling i beskæftigelse og erhverv, konvention nr.94 om brug af arbejdsklausuler og konvention nr. 169 om oprindelige folksrettigheder.Der blev for hver konvention af Beskæftigelsesministeriet udarbejdet envurdering i forhold til, om storskalaloven kan antages at være i strid medbestemmelserne i konventionerne. Det blev på baggrund af vurderingernekonkluderet, at storskalaloven ikke strider mod de bindende internationaleforpligtelser, der følger af ILO’s konventioner og medlemskabet af ILO.Beskæftigelsesministeriet fandt dog anledning til i notatet at bemærke, atden faktiske udmøntning af loven også kan have betydning i forhold tilILO-forpligtelserne, og at en vurdering heraf selvsagt måtte afvente denegentlige udmøntning af loven.Ved inatsisartutlov nr. 13 af 29. november 2013 om ændring af storskala-loven er adgangen til at udøve kollektive kampskridt blevet præciseret, så-ledes at det af loven nu klart fremgår, at grønlandske organisationer kanudøve kollektive kampskridt over for såvel grønlandske som udenlandskearbejdsgivere. En sådan adgang indgik også i Beskæftigelsesministerietstidligere vurdering af storskalaloven sammenholdt med relevante ILO-konventioner, dog som antagelser ud fra lovens principper om lovens for-enelighed med ILO-konventioner og almindelig kollektivt arbejdsret. End-videre fremgår det af lovens forarbejder, at en arbejdstagerorganisationsudøvelse af kollektive kampskridt skal være i overensstemmelse medGrønlands internationale forpligtelser, herunder EMRK og de ILO-konventioner, der finder anvendelse i Grønland.De gennemførte ændringer af storskalaloven ændrer derfor ikke på, at stor-skalaloven efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse er inden for ram-merne af de internationale forpligtelser, som følger af ILO’s konventionerog medlemskabet af ILO.

Også EMRK indeholder bestemmelser om foreningsfrihed. Der henvisesherom til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til Naalakkersuisuts for-slag om ændring af storskalaloven, der blev fremsat den 16. september2013.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige6.1. Merudgifter på Justitsministeriets områdeDer vil være merudgifter som følge af Udlændingestyrelsens behandling afansøgninger om opholds- og arbejdstilladelser. Udgifterne til dette vurde-res at udgøre 1,4 mio. kr. årligt, og herudover 0,2 mio. kr. årligt til it-tilretninger. Udgifterne til Udlændingestyrelsens sagsbehandling af ansøg-ningerne vil blive gebyrfinansieret, jf. punkt 4.2.Der vil endvidere være merudgifter for politiet. Konkret forventes det, atder bl.a. vil skulle etableres en mindre politistation i direkte tilknytning tilanlægsprojektet. Endvidere vil der forventeligt skulle foretages en perso-nalemæssig opnormering af Grønlands Politi. Udgifterne skønnes at kunneudgøre op til ca. 11 mio. kr. årligt. Udgifterne vil blive finansieret med enmerbevilling til politiet i takt med, at de konkrete storskalaprojekter igang-sættes.6.2. Merudgifter på Beskæftigelsesministeriets områdePå Beskæftigelsesministeriets område vil der være merudgifter forbundetmed Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med arbejdsmiljøet i Grønland. Detvurderes umiddelbart, at der vil være merudgifter for Arbejdstilsynet påsamlet set op til 1,4 mio. kr. årligt i anlægsfasen. Det forventes umiddel-bart, at udgifterne i driftsfasen vil være mindre. Hertil kommer en en-gangsudgift på 0,5 mio. kr. til nødvendig kompetenceudvikling i Arbejds-tilsynet. Arbejdstilsynets udgifter vil blive finansieret ved indførelse af etgebyr.6.3. Merudgifter på Erhvervs- og Vækstministeriets områdeDer vil være merudgifter på Erhvervs- og Vækstministeriets område bl.a.som følge af tilsyn med skibstrafikken, farvandsmærkning og overvågningsamt eksportkontrol. De eventuelle merudgifter kan ikke estimeres på nu-værende tidspunkt, da det afhænger af tilrettelæggelsen af det konkretestorskalaprojekt. Udgifterne vil blive brugerfinansieret.30

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget skønnes at have positive økonomiske konsekvenser for er-hvervslivet.8. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borger-ne.9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.11. Hørte myndigheder mv.[…]12. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterIngenNegative konsekvenser/merudgifterLovforslaget forventes at med-føre visse merudgifter på Ju-stitsministeriet, Beskæftigel-sesministeriet og Erhvervs- ogVækstministerietsområde.Der henvises til det anførteunder pkt. 6Lovforslaget forventes at havevisse administrative konse-kvenser på Justitsministeriets,Beskæftigelsesministeriets ogErhvervs- og Vækstministeri-ets område. Der henvises til31

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Efter det foreslåedestk. 1kan der efter ansøgning gives opholds- og ar-bejdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud omansættelse til at udføre arbejdsopgaver omfattet af en tilladelse meddelt ef-ter storskalaloven, når betingelserne om løn- og ansættelsesvilkår samt ar-bejdsskadesikring mv. i storskalalovens §§ 10 a, 10 c, 10 d, 10 f, 10 g og §11, nr. 2 og 3, er opfyldt.Om storskalalovens regulering af løn- og ansættelsesvilkår samt arbejds-skadesikring mv. henvises der til pkt. 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindeligebemærkninger.Opholds- og arbejdstilladelser udstedes af Udlændingestyrelsen, jf. lov-forslagets § 4.Det forudsættes, at meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter denforeslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, i forbindelse med storskalaprojekter,som vedrører udvinding af uran og andre radioaktive mineraler, først vilkunne finde sted, når der er indgået en aftale mellem regeringen og Naa-lakkersuisut om det fremtidige praktiske samarbejde vedrørende udvinding32

og eksport af uran og andre radioaktive mineraler. Dette gælder uanset om-fanget af udvindingen af radioaktive mineraler, og uanset om de radioakti-ve mineraler alene udvindes som et biprodukt, idet storskalaprojektet ho-vedsageligt vedrører udvinding af andre råstoffer.Regeringen forudsætter endvidere, at meddelelse af opholds- og arbejdstil-ladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, i forbindelse medstorskalaprojekter, som vedrører sjældne jordarter, herunder som bipro-dukt, først vil kunne finde sted, når der er opnået enighed mellem Naalak-kersuisut og regeringen om gensidig informationsudveksling om sådanneprojekter.Der henvises til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Hvis lovforslaget vedtages, vil der blive etableret en særlig ansøgningspro-cedure med henblik på en hurtig og smidig behandlingen af ansøgningerom opholds- og arbejdstilladelse til udenlandske arbejdstagere, der skaludføre arbejdsopgaver omfattet af en tilladelse meddelt efter storskalalo-ven. Der henvises nærmere til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Som alternativ hertil kan en ansøgning – af udlændingen selv – indgives tilen dansk repræsentation i udlandet på det almindelige ansøgningsskema(GL/AR1 Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland på bag-grund af lønarbejde) vedlagt en udtalelse fra Naalakkersuisut, kopi af an-sættelseskontrakt/ansættelsestilbud samt farvekopi af pas (alene den side ipasset, som indeholder relevante persondata og foto). I det omfang en så-dan ansøgning måtte blive indgivet til Udlændingestyrelsen uden den i lov-forslagets § 3, stk. 1, omhandlede udtalelse fra Naalakkersuisut, vil Ud-lændingestyrelsen selv indhente udtalelsen fra Naalakkersuisut.Efter det foreslåedestk. 2kan opholds- og arbejdstilladelse efter stk. 1,meddeles med henblik på midlertidigt ophold for højst 1 år med mulighedfor forlængelse i samme tidsrum, idet der dog ikke vil kunne ske forlæn-gelse af en tilladelse ud over 5 år, jf. det foreslåedestk. 3.I alle tilfælde meddeles opholds- og arbejdstilladelsen højst for kontraktpe-riodens varighed og indtil 3 måneder før udløbsdatoen i udlændingens pas.Efter det foreslåedestk. 4, 1. pkt.,skal opholds- og arbejdstilladelse efterstk. 1 være opnået, inden udlændingen indrejser i Grønland. Efter indrejse33

kan ansøgning herom således kun indgives, hvis ingen særlige grunde talerherimod, jf. det foreslåede2. pkt.Særlige grunde, der vil tale imod, at en ansøgning kan indgives i Grønland,omfatter bl.a. tilfælde, hvor det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylderbetingelserne for at få opholds- og arbejdstilladelse efter lovforslagets § 1– f.eks. fordi udlændingen allerede har fast ophold i Grønland som fami-liesammenført – eller hvor udlændingen opholder sig ulovligt i Grønlandeller har fået fastsat en udrejsefrist.Til § 2Efter det foreslåedestk. 1skal udlændingen betale et beløb på 610 kr.(2014-niveau) for indgivelse af ansøgning om opholds- og arbejdstilladelseefter lovforslagets § 1.Efter det foreslåedestk. 2skal der betales et beløb på 690 kr. (2014-niveau) for indgivelse af ansøgning om forlængelse af en opholds- og ar-bejdstilladelse meddelt efter den foreslåede § 1.For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag omfattet af den fo-reslåede § 1, skal der betales et beløb på 795 kr. (2014-niveau), jf. det fo-reslåedestk. 3.Det følger af de foreslåede bestemmelser, at beløbene skal være betalt se-nest samtidig med indgivelsen af ansøgningen. Ansøgningen vedlæggesdokumentation for indbetalingen, f.eks. i form af udskrift fra netbank ellerbankkvittering mv.Betalingen anses for rettidig, hvis indbetaling er sket senest samtidig medindgivelsen ansøgningen. Det gælder, selv om beløbet eventuelt først sene-re krediteres Udlændingestyrelsens eller repræsentationens konto.Efter det foreslåedestk. 4skal et beløb indbetalt efter stk. 3 tilbagebetales,hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.Beløbet vil således skulle tilbagebetales, hvis Udlændingestyrelsen genop-tager sagen til realitetsbehandling.Der sker ikke tilbagebetaling, hvis ansøgningen frafaldes.

Det følger af det foreslåedestk. 5,at en ansøgning eller klage afvises, hvisbeløbet efter stk. 1-3 ikke er betalt.Udlændingestyrelsen vil som første led i sagsbehandlingen kontrollere, omder senest samtidig med ansøgningens indgivelse er sket indbetaling af detpligtige beløb. Hvis det ikke er sket, herunder hvis ikke det fulde beløb erindbetalt, skal Udlændingestyrelsen træffe afgørelse om afvisning af an-søgningen.I tilfælde, hvor en arbejdsgiver digitalt indgiver ansøgning på vegne af engruppe af udenlandske arbejdstagere, og hvor gebyret ikke er betalt, her-under hvor det indbetalte beløb ikke dækker samtlige de udlændinge, somansøgningen omfatter, forudsættes det, at Udlændingestyrelsen straks gørarbejdsgiveren opmærksom herpå med angivelse af en frist for beløbetsindbetaling. Hvis arbejdsgiveren ikke retter op på den manglende betalinginden fristens udløb, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om afvisningaf ansøgningen.Efter det foreslåedestk. 6reguleres de beløb, der er angivet i stk. 1-3, fraog med 2015 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf.lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes til detnærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.Efter det foreslåedestk. 7fastsætter justitsministeren regler om indbetalingaf de beløb, som er angivet i stk. 1-3, og om tilbagebetaling af sådanne be-løb.Til § 3Efter det foreslåedestk. 1skal en ansøgning om opholds- og arbejdstilla-delse vedlægges udtalelse fra Naalakkersuisut om, hvorvidt betingelserne i§ 1 er opfyldt.Udtalelsen fra Naalakkersuisut har til formål at afklare, om den grønland-ske storskalalovs betingelser om løn- og ansættelsesvilkår samt arbejds-skadesikring mv., jf. storskalalovens §§ 10 a, 10 c, 10 d, 10 f, 10 g og § 11,nr. 2 og 3, er opfyldt.Indgives ansøgningen efter den særlige hurtige og smidige procedure, jf.herom bemærkningerne til § 1 og pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, skal udtalelsen fra Naalakkersuisut vedlægges den digitaleansøgning.En ansøgning, som indgives på et almindeligt ansøgningsskema via endansk repræsentation i udlandet, skal ligeledes vedlægges en udtalelse fraNaalakkersuisut. Der henvises herom i øvrigt til bemærkningerne til lov-forslagets § 1.Udlændingestyrelsen kan i forbindelse med sagens behandling uden ud-lændingens samtykke videregive oplysninger fra ansøgningen til Naalak-kersuisut, jf. lovforslagetsstk. 2.Det vil f.eks. kunne være relevant i til-fælde, hvor den med ansøgningen indgivne udtalelse fra Naalakkersuisutikke er fyldestgørende, og der derfor viser sig behov for en supplerendeudtalelse.I de tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen i henhold til den foreslåede be-stemmelse i § 3, stk. 2, videregiver oplysninger fra ansøgningen med bilagtil Naalakkersuisut, skal Udlændingestyrelsen overholde persondatalovensregler om overførsel af personoplysninger til tredjelande.Udtalelsen fra Naalakkersuisut vil som altovervejende hovedregel blivelagt til grund ved Udlændingestyrelsens vurdering af den konkrete sag.Hvis det er åbenbart, at der er sket en fejl i forbindelse med Naalakkersui-suts udfærdigelse af udtalelsen, skal Udlændingestyrelsen dog anmodeNaalakkersuisut om en ny udtalelse.Finder Naalakkersuisut, at betingelserne for meddelelse af opholds- og ar-bejdstilladelse i anlægsfasen af et storskalaprojekt ikke er opfyldt, forud-sættes det, at Naalakkersuisut indhenter en udtalelse fra den pågældendearbejdsgiver. Hvis Naalakkersuisut uanset arbejdsgiverens eventuelle be-mærkninger fastholder, at betingelserne ikke er opfyldt, afgiver Naalakker-suisut en begrundet udtalelse til Udlændingestyrelsen.Udlændingestyrelsen anmoder herefter – i overensstemmelse med forvalt-ningslovens regler herom – udlændingen eller arbejdsgiveren, når ansøg-ning er indgivet af denne i henhold til fuldmagt, om at fremkomme medeventuelle bemærkninger inden for en nærmere fastsat frist. Når udlændin-gen eller arbejdsgiveren har fremsat bemærkninger, eller når fristen herforer udløbet, træffer Udlændingestyrelsen, om fornødent efter fornyet høringaf Naalakkersuisut, afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

Efter det foreslåedestk. 3videregiver Udlændingestyrelsen uden udlæn-dingens samtykke oplysning om meddelelse af opholds- og arbejdstilladel-se efter den foreslåede bestemmelse i § 1 til Naalakkersuisut og til Politi-mesteren i Grønland.Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i samarbejde med Rigspolitiet til-vejebringer en underretningsform, som kan understøtte og smidiggøre po-litiets indrejse- og paskontrol.Oplysning om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til Naalakker-suisut giver de grønlandske myndigheder mulighed for et løbende kend-skab til antallet af meddelte opholds- og arbejdstilladelser samt mulighedfor at sammenholde sådanne oplysninger med oplysninger fra projektsel-skabets rapporteringer mv., jf. storskalalovens §§ 17 og 18.Til § 4Efter den foreslåede bestemmelse træffes afgørelser efter denne lov af Ud-lændingestyrelsen med klageadgang til Justitsministeriet.Det svarer til, hvad der gælder i dag for så vidt angår Udlændingestyrel-sens afgørelser om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland efter reglerne iden for Grønland gældende udlændingelov.Til § 5Efter den foreslåede bestemmelse finder reglerne i udlændingeloven, jf.anordning nr. 150 af 23. februar 2001 om ikrafttræden for Grønland af ud-lændingeloven, i øvrigt tilsvarende anvendelse på personer, der meddelesopholds- og arbejdstilladelse efter denne lov.Efter § 10, stk. 1, i den for Grønland gældende udlændingelov kan der –medmindre særlige grunde taler derfor – ikke gives opholds- og arbejdstil-ladelse, hvis (1) udlændingen uden for Grønland er dømt for et forhold,som kunne medføre udvisning fra Grønland efter §§ 22, 23 eller 24 i denfor Grønland gældende udlændingelov, såfremt pådømmelsen var sket iGrønland, (2) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføreudvisning fra Grønland efter reglerne i lovens kapitel 4, (3) udlændingener tredjelandsstatsborger og indberettet til Schengeninformationssystemetsom uønsket, eller (4) udlændingen på grund af smitsom sygdom eller al-

vorligere sjælelig forstyrrelse må antages at frembyde fare eller væsentligeulemper for sine omgivelser.Den for Grønland gældende udlændingelov indeholder endvidere reglerom bl.a. bortfald og inddragelse af opholds- og arbejdstilladelser, udvis-ning, ind- og udrejsekontrol samt sanktionsbestemmelser, som alle ligele-des finder anvendelse i sager om opholds- og arbejdstilladelse efter lov-forslagets § 1.Der henvises herom i øvrigt til pkt. 3.6 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Til § 6Efter den foreslåede bestemmelse tilrettelægges ind- og udrejse af Grøn-land for udlændinge, der omfattes af denne lov, efter forhandling mellemNaalakkersuisut og Rigspolitiet.Det forudsættes, at der etableres et samarbejde mellem Naalakkersuisut ogRigspolitiet med det formål at fastlægge generelle retningslinjer for deudenlandske arbejdstageres ind- og udrejse af Grønland. Det forudsættesendvidere, at Naalakkersuisut efter forhandling med Rigspolitiet løbendeog efter behov foretager de fornødne justeringer af retningslinjerne.Til § 7Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2014.