GRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 50: Forelæggelsesnotat, ordførerindlæg og udvalgsbetænkning fra Lovudvalget i forbindelse med Inatsisartuts behandling af forslag om ændring af retsplejelov for Grønland (Styrket indsats for kredsretterne m.v.).

1. Forslagets indhold og formålDet har i en længere periode været vanskeligt at rekruttere og fastholde, faste uddannedekredsdommere til kredsretterne i Grønland. Rekrutterings- og fastholdelsesproblemerne erbl.a. en af årsagerne til, at der i dag ligger et stort antal verserende sager ved kredsretterne,som afventer domstolsbehandling.Formålet med forslaget er at gennemføre en række ændringer af retsplejelov for Grønland fordermed at nedbringe mængden af ophobede sager ved kredsretterne og sikre, at sager vedretterne i Grønland på længere sigt kan behandles inden for rimelige sagsbehandlingstidermed den fornødne kvalitet.De ændringer der foreslås gennemført, er følgende:

1.1 Overførelse af en række civile sagerKredsretterne er jf. § 55 i gældende retsplejelov for Grønland 1. instans for alle sager, derikke ved lov, landstingslov eller landstingsforordning er henlagt til Retten i Grønland som 1.instans.Forslaget indebærer, at en række civile sager vil blive overført fra kredsretterne til Retten iGrønland. De civile sager, der foreslås overført, er sager, hvor der er en tvist mellem flereparter, som ofte omhandler et pengekrav. Det kan f.eks. være afskedigelsessager, sager ommangler ved fast ejendom eller sager om reparation af en bådsmotor. Kompleksiteten isagerne kan således være meget varierende.Familieretlige sager, faderskabssager og skiftesager vil fortsat skulle behandles ikredsretterne.Forslaget indebærer, at verserende ubehandlede sager, som ligger ved kredsretterne skaloverflyttes til og behandles af Retten i Grønland.Parterne i de civile sager vil dog fortsat kunne aftale, at en retssag, som hører under Retten iGrønland, skal behandles af kredsretterne jf. § 202 i retsplejelov for Grønland.

1.2 Afskaffelse af den særlige inkassoprocesKapitel 22 i retsplejelov for Grønland om behandling af inkassosager indeholderbestemmelser om en særlig smidig behandling af retssager i ikke-tvistige sager om inddrivelseaf pengekrav, hvor kreditor ønsker tvangsfuldbyrdelse i umiddelbar forlængelse afdomsafsigelsen.Den særlige inkassoproces omfatter både en civil retssag og i umiddelbar forlængelse afdomsafsigelsen en fuldbyrdelse af dommen. Det er en forudsætning for processen, at sammedomstol, behandler og afsiger dom i retssagen og herefter forestår tvangsfuldbyrdelsen afpengekravet på grundlag af dommen. For en mere uddybende beskrivelse af inkassoprocessenhenvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3.____________FM 2014/135J.nr. 01.25.01/14FM-LABU-0001352

Såfremt de civile sager overføres til Retten i Grønland, vil dette indebære, at den særligeinkassoproces i kapital 22 i retsplejelov for Grønland ikke kan opretholdes, da det vil væreRetten i Grønland, der fremover behandler og afsiger dom i civile retssager, menskredsretterne fortsat skal fuldbyrde pengekravet på grundlag af dommen. Sager, der i dagafgøres efter den særlige inkassoproces, skal derfor fremover afgøres efter de almindeligeregler om behandling af civile sager, herunder om tvangsfuldbyrdelse.

1.3 Øget mulighed for midlertidig beskikkelse af kredsdommereForslaget indebærer en række ændringer, som skal give en øget mulighed for midlertidigbeskikkelse af kredsdommere.Forud for retsvæsensreformen i 2010 blev hvervet som kredsdommer varetaget somdeltidsbeskæftigelse og uden krav om juridisk embedsmandseksamen eller andre særligeuddannelsesmæssige kvalifikationer.Den grønlandske retsvæsenskommission vurderede, at der for at sikre en faglig styrkelse afkredsretterne og af hensyn til borgernes retssikkerhed skulle indføres et krav om, atkredsdommeren skulle gennemgå en særlig kredsdommeruddannelse.Ved vedtagelsen af den nye retsplejelov var det forventet, at der ville forløbe noget tid efterreformens ikrafttræden 1. januar 2010, før der var et tilstrækkeligt antal uddannedekredsdommere til, at samtlige kredsdommerstillinger kunne besættes.På den baggrund lavede man en overgangsordning, hvorefter hidtidige kredsdommere, derikke ønskede ansættelse i fast stilling, kunne beskikkes som midlertidige kredsdommere i enovergangsperiode på 3 år.Overgangsordningen blev i forbindelse med retskredsændringen i 2013, udvidet så den løberfrem til 2016.Forslaget indebærer, at denne overgangsperiode forlænges med yderligere 2 år frem til 2018.Efter den gældende § 747 i retsplejelov for Grønland er det et krav, at personer, der beskikkessom midlertidige kredsdommere, har virket som kredsdommere op til overgangsordningensikrafttræden. Forslaget indebærer, at det fremover også vil være muligt for personer, dertidligere, men ikke op til overgangsordningen har virket som kredsdommere, at blivebeskikket som midlertidige kredsdommere.Ud over de nævnte ændringer foreslås følgende frister udvidet:____________FM 2014/135J.nr. 01.25.01/14FM-LABU-0001353

Den absolutte frist for, hvor længe en stilling som kredsdommer kan holdes midlertidig jf. §17, stk. 3 i retsplejelov for Grønland, foreslås udvidet fra 5 år til 8 år.Fristen for, hvor længe en person kan være midlertidig beskikket som yderligerekredsdommer ved en kredsret jf. § 18, stk. 2 i retsplejelov for Grønland, foreslås udvidet fra 2år til 5 år.Det skal i den forbindelse bemærkes, at gældende bestemmelse om, at en midlertidigbeskikkelse bortfalder, når der udnævnes en fastansat uddannet kredsdommer, opretholdes.

1.4 Mulighed for midlertidig beskikkelse af danske domstolsjuristerDer er på den danske finanslov afsat i 20 mio. de næste 3 år til oprettelse af en task forcebestående af bl.a. danske domstolsjurister, som beskikkes som midlertidige kredsdommere ogdermed skal medvirke til at nedbringe sagsbunkerne ved kredsretterne i Grønland.I den gældende retsplejelov for Grønland er der ikke hjemmel til, at danske domstolsjuristerkan beskikkes som midlertidige kredsdommere, hvorfor det med forslaget foreslås, at derskabes det fornødne hjemmelsgrundlag hertil.Hensigten er, at danske domstolsjurister sendes til Grønland for at behandle på forhåndudvalgte sager, der egner sig til behandling af danske jurister uden forudgående kendskab tillokale forhold og det grønlandske sprog.

1.5 Udvidelse af mulighederne for at anvende beskikkede hjælpedommereI henhold til § 20 i retsplejelov for Grønland kan der beskikkes midlertidige hjælpedommere,når det er nødvendigt ved ledighed i en stilling eller ved kredsdommerens forfald, og det ikkehar været muligt at beskikke en midlertidig kredsdommer. Beskikkelsen kan ske for indtil 1 årad gangen. Der er mulighed for genbeskikkelse, men beskikkelse kan efter gældende ret kunske for 3 år i alt.Forslaget vil indebære, at fristen for hvor længe en person kan være beskikket sommidlertidig hjælpedommer, udvides fra 3 år til 6 år. Herved får kredsretterne mulighed forefter 3 år at beholde en (nu) erfaren hjælpedommer i yderligere 3 år frem for at skullebeskikke en ny og mindre erfaren.Samtidig gives der med forslaget mulighed for, at hjælpedommere i særlige tilfælde kanbeskikkes til at foretage hovedforhandlinger. Det er forudsat, at beskikkelse til at foretagehovedforhandlinger alene vil kunne komme på tale for erfarne hjælpedommere iukomplicerede sager.____________FM 2014/135J.nr. 01.25.01/14FM-LABU-0001354

2. HøringssvarJustitsministeriet har sendt lovforslaget i høring til en række myndigheder, organisationerm.v.Følgende har afgivet høringssvar:Advokatrådet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen,Domstolsstyrelsen, Forsvarerforeningen i Grønland, Grønlands Landsret, GrønlandskeAdvokater, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder,Kredsdommerforeningen, Politimesteren i Grønland, Præsidenten for Vestre Landsret,Præsidenten for Østre Landsret, Retspolitisk Forening, Retten i Grønland, Rigsadvokaten ogRigspolitiet.Departementet for Familie og Justitsvæsen har foretaget en supplerende høring af en rækkemyndigheder og organisationer m.v. i Grønland.Følgende har afgivet høringssvar:Foreningen Bedre Børneliv, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Departementetfor Finanser og Indenrigsanliggender, Departementet for Erhverv, Råstoffer ogArbejdsmarked, Departementet for Sundhed og Infrastruktur, KANOKOKA og KommuneKujalleq.Høringssvarene er vedlagt sombilag 1til betænkningen.Udvalget er bekendt med, at enkelte af høringsparterne pga. en teknisk fejl fraJustitsministeriet er blevet hørt senere end de øvrige, med en frist for afgivelse af høringssvarden 27. marts 2014, dvs. dagen efter, at forslaget blev 1. behandlet i Inatsisartut.Udvalget finder det dog uacceptabelt, at udvalget først har modtaget de sidste indkomnehøringssvar på begge sprog få dage før udvalgets frist for afgivelse af betænkningen. Dette ersærlig uheldigt, da lovforslaget skal førstebehandles i Folketinget lige umiddelbart efter 2.behandlingen i Inatsisartut, hvilket har givet udvalget meget begrænset mulighed for atforlænge udvalgets behandling af beslutningsforslaget.

Kredsdommerforeningen og Landsdommeren i deres høringssvar har udtrykt betænkelighederved, at en række af de civile sager overføres til Retten i Grønland.Udvalget har på den baggrund afholdt møder med Landsdommeren, Formanden forKredsdommerforeningen og Dommeren ved Retten i Grønland med henblik på at få uddybetderes høringssvar og få afdækket fordele og ulemper ved forslaget - hovedsagligt overførelsenaf de civile sager til Retten i Grønland. Udvalget har endvidere i forbindelse med udvalgetsbehandling haft møde med Naalakkersuisoq for Familie og Justitsvæsen.4. SamrådUdvalget har som led i udvalgets behandling afholdt samråd med Naalakkersuisoq for Familieog Justitsvæsen den 4. april 2014. Kopi af samrådsindkaldelsen og Naalakkersuisoq forFamilie og Justitsvæsens talepapir er vedlagt nærværende betænkning sombilag 2.5. Udvalgets overvejelser5.1 Indledende bemærkningerDet skal indledningsvis bemærkes, at det høje antal af verserende sager ved kredsretterne er etproblem, som har haft udvalgets opmærksomhed, og de som følge heraf langesagsbehandlingstider. Udvalget har bl.a. i sin beretning til EM 2012/80 (ændring afretskredsene) givet udtryk for sin bekymring over sagsbehandlingstiderne. Udvalgetbemærker bl.a. følgende:Udvalgets bekymring bestyrkes af, at Justitsministeren i sin besvarelse af en rækkespørgsmål stillet af Lovudvalget gennem Naalakkersuisut, oplyser, at der findeskriminalsager, som af politiet er sendt til berammelse ved kredsretterne så langt tilbagesom i 2005, som fortsat afventer berammelse.Dette forekommer udvalget at ligge betydeligt ud over, hvad der i et retssamfund kanbetragtes som acceptabelt og må nødvendigvis give anledning til en afdækning afproblemernes omfang.

5.2 Øget mulighed for beskikkede kredsdommere og anvendelse af hjælpedommereEn offentliggjort statistik over modtagne, afsluttede og verserende sager for alle kredsretternei perioden 2010-2013 er vedlagt nærværende betænkning sombilag 3.Det fremgår afstatistikken, at den stigende sagsmængde (i kombination med behovet for oplæring i de nyesagsområder, som fogedområdet, der blev indført med retsvæsensreformen) har bevirket etøget antal af verserende sager fra 2009 til 2011. I 2012 og 2013 er der derimod er sket et fald i

antallet af verserende sager. Udvalget kan dog konstatere, efter den seneste kontroloptælling,at der fortsat er et betydeligt efterslæb på 6.347 verserende sager ved kredsretterne1.Der er aktuelt ansat 7 faste kredsdommere ved kredsretterne. Derudover er der ansat 4midlertidige kredsdommere, som ikke er fuldtidsansatte - stillingerne udgør tilsammen ca. 2beskikkede kredsdommerstillinger.Fra det seneste uddannelsesforløb 2011-2013 har én kandidat bestået eksamen påkredsdommeruddannelsen og har fået fast ansættelse som kredsdommer. Så vidt vides ermindst én deltager indstillet til reeksamen til sommer. Det forventes, at der påbegyndes endnuet uddannelsesforløb i efteråret 2014, som i lighed med de tidligere forløb påtænkes 2-årigt.Det er planen, at der optages 6 deltagere.Det er udvalgets forståelse, at en bemanding på 12-14 kredsdommere vil være enforudsætning for, at kredsretterne, med en uændret sagsgang, vil kunne holde trit med antalletaf indkomne sager. En nedbringelse af den eksisterende sagsbunke vil kræve yderligerebemanding.Henset til de hidtidige vanskeligheder med at fastholde og rekruttere kredsdommere, og detaktuelle antal af faste og midlertidige kredsdommere, må udvalget konstatere, at der synes atvære et presserende behov for, at der iværksættes effektive tiltag til at få nedbragtsagsbunkerne og de lange sagsbehandlingstider hos kredsretterne.Udvalget finder det derfor meget positivt, at der de næste 3 år er afsat 20 mio. kr. på dendanske finanslov med henblik på at få løst problematikken. Udvalget kan derfor fuldt udtilslutte sig de elementer i forslaget, der angår øget mulighed for beskikkelse afkredsdommere og anvendelse af hjælpedommere, herunder oprettelse af en task force afdanske domstolsjurister.Lovudvalget skal dog understrege, at der er tale om midlertidige løsninger, og det betyder,som udvalget også påpegede i sin beretning til EM12/80, at der også fremover må afsættes defornødne ressourcer til løbende at gennemføre et tilstrækkeligt antal uddannelsesforløb til atkunne sikre kredsretterne det fornødne rekrutteringsgrundlag. Dette er en forudsætning for atkunne implementere et af de centrale elementer i retsvæsensreformen: dén faglige styrkelse afkredsretterne, som ikke blot Retsvæsenskommission, men også Inatsisartut og Folketinget,anså for ubetinget nødvendig2.

5.3 Overførelse af en række civile sagerDe ændringer, der angår overførelsen af alle civile sager, bortset fra navnlig familieretligesager, faderskabssager og skiftesager, til Retten i Grønland, har været genstand for indgåendedrøftelse og grundige overvejelser i udvalget.Udvalgets drøftelse har fokuseret på den samme afvejning af de to modsatrettede hensyn, somkommer til udtryk i lovbemærkningerne:På den ene side hensynet til at sikre borgerne en forsvarlig domstolsbehandling med rimeligesagsbehandlingstider. Udvalget har, bl.a. på baggrund af oplysningerne fra Rådet forGrønlands Retsvæsen bemærket, at der ligger et stort antal sager ved kredsretterne, ogkredsretterne reelt ikke har tid til at behandle ret mange andre civile sager end familieretligesager. Samtidig fremgår det af lovbemærkningerne, at kredsdommerne ikke harforudsætningerne for at kunne afgøre civile tvister på de mangeartede lovgivningsområder,som civilretten dækker over, på et ønskeligt kvalitetsniveau.På den anden side hensynet til at fastholde nærhedsprincippet, der bygget på et princip om, atder skal være let og tilgængelig adgang til domstolene. Borgerne skal serviceres lokalt ogkredsdommerne skal rekrutteres blandt den stedlige befolkning. Det forudsættes, atkredsdommerne tilhører lokalsamfundet og kender sproget, kulturen og befolkningen iretskredsen. Det er af stor betydning på grund af de sproglige, samfundsmæssige og kulturelleforskelle, der gør sig gældende ikke bare mellem Danmark og Grønland, men også mellem deforskellige egne i Grønland.

5.3.1 Forslagets betydning for NærhedsprincippetDet fremgår af lovbemærkningerne, at det er Justitsministeriets opfattelse, atnærhedsprincippet i tilstrækkelig grad vil kunne tilgodeses ved om nødvendigt, at sætteRetten i Grønland ved kredsretternes tingssteder. Derudover bemærkes det, at ogsåfjernkommunikation i væsentlig grad vil kunne bidrage til at sikre en hensigtsmæssig ogfleksibel domstolsbehandling, hvor der tages hensyn til de særlige geografiske forhold iGrønland som følge af de store afstande, rejsetider mv. Endelig lægges der vægt på, athovedparten af de civile sager anlægges ved kredsretten i Nuuk, at og disse sager således ikkevil få nogen betydning for nærhedsprincippet.Det grønlandske retssystem er, som nævnt, kendetegnet ved et nærhedsprincip, som kommertil udtryk i både fysisk og ideel forstand.Retskredsændringen, der trådte i kraft i 2013, bevirkede en vis indskrænkning af det fysiskenærhedsprincip, idet man som følge af kommunalreformen gennemførte en regionalisering,hvorved de 18 kredsretter blev lagt sammen til 4 kredsretter, svarende til de 4 grønlandske____________FM 2014/135J.nr. 01.25.01/14FM-LABU-0001358

kommuner. Lovudvalget lagde i sin beretning til forslaget om retskredsændringen bl.a. vægtpå, at det var en forudsætning for ændringen, at man opretholdt bitingstederne, hvorretsmøderne kunne afholdes. Selvom kredsretterne i dag foretager rejser til tingstederne ogbitingsteder, har retskredsændringen alt andet lige betydet, at de enkelte byer og bygder,henset til de store afstande i Grønland, rejsetider m.v., ikke betjenes så ofte som førhen. Detvar derfor også forudsat i forslaget om retskredsændringen, at regionaliseringen villeindebære en øget brug af videokonferenceudstyr.For en del civile sagers vedkommende vil det således ikke have den store betydning i forholdtil det fysiske nærhedsprincip, om retten sættes i Nuuk, hvor Retten i Grønland er placeret,eller en af de øvrige kredsretter, idet sagen under alle omstændigheder vil blive afviklet underanvendelse af videokonference. Yderligere anlægges som nævnt hovedparten af de civilesager ved kredsretten i Nuuk. Udvalget har dog noteret sig Landsdommerens bemærkning tildenne problemstilling:Uagtet det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at Retten i Grønland vilrejse rundtog behandlecivile sager, der ikke afvikles under anvendelse af videokonference, må det forventes, at enforholdsvis stor del af sagerne vil blive behandlet pr. videokonference, idet Retten i Grønland ikke iøvrigt har anledning til, at rejse rundt. Dette i modsætning til kredsretterne, der rejser til bitingstedernei alle byer for behandling af kriminalsager, familieretlige sager, fogedsager med videre.

I forhold til det ideelle nærhedsprincip, der kommer til udtryk ved, at kredsdommerenrekrutters blandt den stedlige befolkning og forudsættes at have kendskab til sprog, kultur ogbefolkning i retskredsen, vil forslaget få en langt større betydning for nærhedsprincippet.Der er generelt stor mangel på dobbeltsprogede jurister i Grønland, hvorfor det kan væreforbundet med visse vanskeligheder for Retten i Grønland at rekruttere dobbeltsprogedejurister. Det må på den baggrund lægges til grund, at mange af de civile sager, der bliveroverført fra kredsretterne til Retten i Nuuk, vil blive behandlet af dansksprogede jurister, somikke har et særligt kendskab til sproget, kulturen og samfundet i de enkelte retskredse og somofte kun bliver i Grønland i nogle få år.Forslaget formodes på den baggrund at medføre en væsentlig indskrænkning i det ideellenærhedsprincip.

5.3.2 Forslagets betydning for rekrutteringen af kredsdommereUdvalget har noteret sig, at der fra både Landsdommeren og Kredsdommerforeningen erudtrykt bekymring for, at overførelsen af de civile sager til Retten i Grønland vil bevirkeøgede rekrutteringsproblemer, idet stillingen som kredsdommer vil blive mindre attraktiv. Tildenne problemstilling anfører Dommeren ved Retten i Grønland følgende:Det er overvejet, om kompetenceændringen vil medføre vanskeligheder med at rekrutterefremtidige kredsdommere. Retten i Grønland finder ikke, at er noget erfaringsmæssigt belægherfor. Der er derimod erfaring for, at det er forbundet med vanskeligheder succesfyldt

5.3.3 Kapaciteten i Retten i GrønlandEn anden problemstilling, der har været drøftet i udvalget, er hvorvidt overførelsen af decivile sager vil øge sagsbehandlingstiden yderligere på de verserende sager, og hvorvidtRetten i Grønland har de fornødne ressourcer til at løfte opgaven.Dommeren ved Retten i Grønland har under sit møde med udvalget givet udtryk for, atoverførelsen af de civile sager, efter hendes opfattelse, ikke vil øge sagsbehandlingstiderne.Begrundelse herfor er, at hvis en række af de civile bliver behandlet ved Retten i Grønlandsom 1. instans, vil de dommerfuldmægtige få et bedre erfaringsgrundlag for at behandlesagerne, hvilket vil give mere flow i behandlingen af sagerne. Derudover vil Retten iGrønland spare tid på at give vejledning i behandlingen af de civile sager til kredsretterne.For så vidt angår spørgsmålet om de fornødne ressourcer har udvalget i øvrigt noteret sigfølgende udmelding i høringssvaret fra Dommeren ved Retten i Grønland:Det er anført, at Retten i Grønland vil have kapacitet til at behandle de civile sager, derstraks overføres fra kredsretterne og de sager, der bliver anlagt som følge af lovforslaget.Retten i Grønland vil dog være nødt til i opstartsfasen at trække på udsendte, danske kollegeri henhold til bunkebekæmpelsesbeviIlingen. Kompetenceændringen vil på sigt ikke betydebehov for udvidelse af bevillingen til de grønlandske første instanser, men vil betydeen vis omfordeling af ressourcerne til de enkelte enheder.

Udvalgets skal dog bemærke, at forslaget må formodes at indebære et øget behov forressourcer til tolkebistand henset til, at de fleste jurister ved Retten i Grønland vil væredansksprogede, hvilket vil indebære behov for tolkebistand, hvis blot en parterne ergrønlandsksprogede. Det skal i den forbindelse nævnes, at Landsdommeren påpeger et behovfor yderligere personale til Retten i Grønland til behandling af de civile sager afekspeditionsmæssig karakter, og at han nævner, at det kan være forbundet medvanskeligheder at rekruttere tilstrækkeligt kontorpersonale til domstolene.

de alm. civile sager, som foreslås overført til kredsretterne). Udvalget har noteret sig disse fejli årsstatistikken og konstateret, at der reelt er et mindre antal verserende civile sager, end de1300 der var opgjort pr. 30. juni 2013, og som bl.a. dannede baggrund for redegørelsen fraDomstolsstyrelsen til Rådet for Grønlands retsvæsen.Landsdommeren påpegede også denne fejl i statistikken under sit møde med Lovudvalget ogoplyste, som det tillige fremgår af hans høringssvar, at det er vurderingen, at 580 sager reeltikke er udtryk for et bunkebekæmpelsesproblem i forhold til de civile sager, idet Retten iGrønland har opgjort den ideelle løbende sagsbeholdning for civile sager til 500 sager og etrealistisk mål til 750 sager.Forsvarerforeningen i Grønland bemærker ligeledes de fejlbehæftede tal. Samtidig efterlyserforeningen flere faktuelle oplysninger og argumenter, der underbygger forslaget. Bl.a. pegerForsvarerforeningen på, at der mangler oplysninger og tal for, om problemerne med de mangeverserende civile sager gør sig gældende for alle 4 kredsretter. Samtidig ønskerForsvarerforeningen en afklaring af, om der reelt er problemer med behandlingen af alle dekategorier af de civile sager, som foreslås overført til Retten i Grønland.Forsvarerforeningen bemærker bl.a. følgende:Det fremgår ikke af høringsmaterialet hvor mange af disse påståede 8.000 sager der er henholdsviskriminalsager, familieretlige sager, fogedsager, civilsager eller øvrige kategorier. Det fremgårendvidere heller ikke hvordan denne påståede ikke dokumenterede pukkel af sager skulle være fordeltpå de 4 retskredse, eller om problemstillingen kan indsnævres til måske kun - eller primært – at høretil Sermersooq Kredsret.Forsvarerforeningen finder ganske enkelt ikke, at Justitsministeriet har løftet sin bevisbyrde for, atder foreligger et problem, med så væsentlige mangler at det bør eller kan medføre så indgribendeændringer i den grønlandske retspleje. Bevisbyrden findes heller ikke løftet for, at et så bredt områdesom det der her blot kaldes ”civile retssager”, i sin helhed er et problem der kan/skal/bør overføres.Bevisbyrden er derfor heller ikke løftet for, at det påståede problemområde er af en sådan karakter, atdet ikke kan løses i Kredsretternes regi.

På den begrænsede tid udvalget har haft til rådighed til udvalgsbehandling har det ikke væretmuligt at indhente nærmere oplysninger om evt. problemer med behandlingen af de enkeltesagskategorier. En nærmere empirisk-statistisk redegørelse herfor vil uden tvivl kræveomfattende undersøgelser, og muligvis forudsætte mere effektive registreringsværktøjer endRetten i Grønland i dag benytter, som grundlag for opgørelsen af deres statistikker.Udvalget har dog indhentet følgende statistik over verserende sager for hver enkelt kredsret i2013.Heraf fremgår det, at ca. halvdelen af de verserende sager hører til Sermersooq kredsret og ca.en fjerdedel hører under Qaasuitsup kredsret:____________11FM 2014/135J.nr. 01.25.01/14FM-LABU-000135

5.3.5 Yderligere overvejelserDet har ydermere indgået i udvalgets overvejelser, at de foreslåede ændringer, der påvæsentlige områder gør op med den grønlandske retspleje og anbefalingerne iretsvæsenskommissionens betænkning, skal gennemføres inden retsvæsensreformen er fuldtud implementeret, og det har været muligt at bemande kredsretterne med det fornødne antalbeskikkede kredsdommere, som er en forudsætning for, at kredsdommerne kan holde trit medde indkomne sager.Ligeledes har de tiltag der blev gennemført med retskredsændringen kun haft begrænsetvirketid. Hensigten med retskredsændringen var at skabe mulige rammer for at rekrutterefuldtidsansatte kredsdommere og skabe fagligt udviklende miljøer med høj kvalitet isagsbehandlingen og acceptable sagsbehandlingstider. Ændringen trådte først i kraft i 2013,og det er reelt for tidligt at vurdere, hvorvidt ændringen har haft den forventede effekt,herunder om den har givet bedre rammer for rekruttering af kredsdommerne.

Forslaget lægger til dels til grund, at overførelsen af de civile sager kun skal have enmidlertidig karakter. Udvalget finder det dog ikke særlig sandsynligt, at kredsretterne vil fåkompetencen til at behandle de civile sager tilbage, når først de er blevet overført til Retten iGrønland.Dommeren ved Retten i Grønland påpeger i den forbindelse følgende i sit høringssvar:I de tvister, hvor indgående kendskab til den grønlandske kultur og til det grønlandske sprogvurderes at være en forudsætning for domstolsbehandling af høj kvalitet, vil parterne - ogRetten i Grønland - have mulighed for gennem § 202 at henvise tvister til kredsretterneslokale behandling.Kredsretterne vil derfor også efter en gennemførelse af lovforslaget have behov for kendskab til debasale civilprocessuelle principper og til dele af civilretten. Dette kendskab er også en forudsætningfor på et kvalificeret grundlag at kunne afgøre adhæsionsspørgsmål i kriminalprocessen, afkode ogvurdere indsigelser i fogedretten og gennemføre skiftesagsbehandling, navnlig i insolvente boer og forat kunne lede processen i de familieretlige tvister. Retten i Grønland vil fortsat skulle undervisefremtidige kredsdommere i civilprocessens grundprincipper og i dele af civilretten.

Udvalget skal hertil bemærke, at en overførelse af de civile sager alt andet lige må betyde, atkredsdommerne får et mindre erfaringsgrundlag med behandlingen af de civile sager, og atforudsætningerne for, at kredsdommerne i fremtiden vil kunne løse de civile sager må blivemindre.5.3.6 Mulige løsningerPå baggrund af udvalgets anførte overvejelser sammenholdt med de indkomne høringssvar serudvalget 2 mulige løsninger på at få nedbragt mængden af ophobede sager ved kredsretterneog sikre, at sager ved retterne i Grønland på længere sigt kan behandles inden for rimeligesagsbehandlingstider med den fornødne kvalitet.1) at udvalget indstiller, at forslaget vedtages i den foreliggende form, og at de civilesager, bortset fra navnlig familieretlig sager, faderskabssager og skiftesager, dermedoverføres fra kredsretterne til Retten i Grønland.2) at udvalget fremsætter et ændringsforslag til beslutningsforslaget, således atændringen, der medfører obligatorisk værneting ved Retten i Grønland for alle civilesager, bortset fra navnlig familieretlige sager, faderskabssager og skiftesager, udgår afforslaget, samt at der efter en 3- årig periode, skal foretages en evaluering af, hvorvidtændringerne, der indebærer øget mulighed for beskikkede kredsdommere oganvendelse af hjælpedommere, har haft en tilstrækkelig effekt på nedbringelsen afsagsbunkerne ved kredsretterne og de lange sagsbehandlingstider.

5.4 Øvrige bemærkningerUdvalget har, bl.a. på baggrund af Landsdommeren og Forsvarerforeningen i Grønlandshøringssvar noteret sig, at der synes at være et behov for at henlede Kredsretternesopmærksomhed på reglerne i § 56 i retsplejelov for Grønland. Bestemmelsen foreskriver, atkredsdommeren skal henvise en sag til behandling ved Retten i Grønland, hvis1) sagen angår særlige vanskelige faktiske eller retlige spørgsmål,2) sagen er principiel karakter eller3) sagen har særlig indgribende betydning for en partDet er udvalgets formodning, at en øget opmærksomhed på bestemmelsen og evt. nærmerevejledning i fortolkning af bestemmelsen, vil kunne reducere sagsmængderne hoskredsretterne yderligere og medvirke til, at sagerne hurtigere overføres til Retten i Grønland.

6. Udvalgets indstillingerEt flertal i udvalgetbestående af Siumut skal om forslaget bemærke:Flertallet i udvalget mener, at der ved beslutningen af, om forslagets skal vedtages iforeliggende form, skal lægges afgørende vægt på hensynet til at sikre borgerne en forsvarligdomstolsbehandling med rimelige sagsbehandlingstider. Flertallet har noteret sig, at detsandsynligvis ikke vil være muligt for Folketinget at behandle forslaget på forårssamlingen,såfremt Inatsisartut vedtager et så omfattende ændringsforslag, som mindretallet fremsætter.Henset til det pressende behov for at få iværksat effektive tiltag til at få nedbragtsagsbunkerne og de lange sagsbehandlingstider hos kredsretterne, mener flertallet ikke, atbehandlingen af forslaget skal forsinkes yderligere. Flertallet skal opfordre til, atlovændringen revurderes efter en 3-årig periode.Ovennævnte udvalgsflertal indstillerpå denne baggrund forslaget til vedtagelse

Et mindretal i udvalgetbestående af Inuit Ataqatigiit skal om forslaget bemærke:Mindretallet i udvalget finder i lighed med flertallet, at der er en pressende behov for, at deriværksættes effektive tiltag til at få nedbragt sagsbunkerne og de lange sagsbehandlingstiderhos kredsretterne. For mindretallet er det afgørende, at det ideelle nærhedsprincip indtil viderefastholdes, samt at ændringerne, der gennemføres, fortsat er i overensstemmelse medanbefalingerne i retsvæsenskommissionens betænkning. Mindretallet mener derfor, atændringen, der medfører obligatorisk værneting ved Retten i Grønland for alle civile sager,bortset fra navnlig familieretlige sager, faderskabssager og skiftesager, skal udgå af forslaget.____________FM 2014/135J.nr. 01.25.01/14FM-LABU-00013514

Forslag til inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til lov omændring af retsplejelov for Grønland, dog således at ændringen, der medfører obligatoriskværneting ved Retten i Grønland for alle civile sager, bortset fra navnlig familieretlige sager,faderskabssager og skiftesager, udgår af forslaget, samt at der efter en 3- årig periode, skalforetages en evaluering af, hvorvidt de øvrige elementer i forslaget, har haft en tilstrækkeligeffekt på nedbringelsen af sagsbunkerne ved kredsretterne og de lange sagsbehandlingstider.Med disse bemærkninger og med den i betænkningen anførte forståelse skal udvalgetovergive forslaget til 2. behandling.

1934

165

559

1

56

399

84

137

580

2332

100

6347