GRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 46: Talepapirer og præsentationer fra Grønlandsudvalgets høring om sælfangst den 13. marts 2014 i Landstingssalen.

Først vil jeg sige tak for invitationen. Det glæder mig at få mulighed for at tale i dag påvegne af de grønlandske sælfangere. Jeg håber vores stemme vil blive hørt, selvom viikke er så mange og selvom vi lever langt væk herfra.Siden EU’s forbud mod import af sælskindsprodukter, er den grønlandske eksportblevet ramt hårdt. Den europæiske lovgivning stempler sælfangst som amoralsk ogkun få forbrugere kender til den såkaldte Inuit-undtagelse. Selv med den undtagelsefra forbuddet der giver Grønland lov at sælge skind, er salget af sælskind til udlandetstyrtdykket, til 10% af hvad vi solgte før forbuddet.10%. Forestil jer, hvis den danske svineeksport faldt med 90 % på få år. Det ville væreet tab på næsten 30 milliarder om året.Som I sikkert ved er situationen i Grønland at Selvstyret har lavet støtteopkøb afsælskind, så fangerne i nogle bygder og byer stadig kan sælge deres skind. Det harselvfølgelig afbødet de allerværste konsekvenser for sælfangerne og deres familier,men i KNAPK har vi kikket på hvad konsekvenserne rent faktisk har været af EU’sforordning.Vores undersøgelse viser desværre meget klart, at konsekvenserne har væretvæsentligt større end vi havde frygtet. På ganske få år er antallet af fangere dererhverver sig ved sælfangst faldet med 34 %.34 %. Forestil jer, hvis 34 % af arbejdspladserne i landbruget forsvandt. Det ville væreover 20.000 arbejdspladser der forsvandt med et hug.

Det er naturligvis en helt uholdbar situation for vores erhverv. Vi spørger os selv:hvordan ville det se ud hvis ikke Selvstyret havde indført støtteopkøb af sælskind?Hvordan vil det se ud fremover, hvis der ikke bliver gjort noget ved situationen nu?I skal vide at sælfangst er en afgørende del af fangerkulturen og af fangererhvervet.Sælen er det eneste dyr som vi kan fange næsten hele året. Det er det bytte vi vendertilbage til når der ikke er andre dyr at fange. Det er på mange måder fundamentet forfangerlivet. Vi ved endnu ikke hvilke konsekvenser de dramatiske følger af EU'sforbud har på fangerkulturen som sådan, vi kan endnu ikke se hvilke konsekvenserdet har for mulighederne for selv at tjene til livets opretholdelse i vores enorme landssmå bygder. Men vi kan se at de fangere der holder ved, de der stadig ernære sig vedat sælge sælskind, de har mistet 33 % af deres indkomst fra sælskind.33 %. Forestil jer det. Og forestil jer så hvordan de skal købe benzin til båden.Ammunition til rensdyrriflen. Eller net til laksefiskeriet.Det er ikke et nemt job at være fanger. Du skal kende naturens gang. Dyreneskommen og gåen. Du skal være heldig med vejret. Og så skal du have penge, en bådkoster penge. Motor og vedligehold koster penge. Penge som salget af skind fra dyr viogså spiser, tidligere har været en god kilde til. Vi er selvstændige erhvervsdrivendeog vi klarer os som regel. Det eneste vi kræver er at vi har samme vilkår som alleandre. Vi ønsker at vi har både ret og mulighed for at handle med Europa, at vi på ligefod med andre borgere i denne verden har mulighed for at afsætte vores produkter ogdermed brødføde os selv. Og vi håber på at vi ikke skal bringe FN Konventionen omoprindelige folks rettigheder i spil. Kære venner i rigsfælleskabet. Danmark erGrønlands stemme i EU. Danmarks stemme har været savnet. Eller har i hvert faldikke kunne høres. Alle - også i EU - har i årevis vidst at forordningen ikke fungererefter hensigten. Vi håber fra i dag af at I hører os og taler vores sag i EUI KNAPK har vi hele tiden være i mod EU’s forbud. Vi mener forordningen erdiskriminerende og skadelig. Sæljagt bliver stemplet som moralsk forkert og selvomman har lavet en undtagelse, har man også stadigvæk stigmatiseret selve jagten ogdermed produkterne.Forestil jer, at det du og dine forfædre har levet af i århundreder bliver stemplet somforkasteligt og barbarisk.Det er sådan et stempel vi føler EU’s forbud sætter på vores fangst. Men jeg vilalligevel godt have lov at citere forordningen. For da Inuit-undtagelsen blev indført, varhensigten soleklar. Der står: ”De grundlæggende økonomiske og sociale interesserhos de inuitsamfund, der jager sæler til deres underhold, bør ikke påvirkes i negativretning.” Kan det siges klarere? Importforbuddet måtte ikke gå ud over detgrønlandske samfund og andre inuitsamfund. 90% tab af eksport, og selv med støttefra Selvstyret 34 % fald i antallet af sælfangere og 33 % fald i indkomsten fra sælskindhos dem der er tilbage. Det er mildt sagt, at vores samfund er påvirket i negativretning.Jeg håber I forstår alvoren af de tal jeg har præsenteret i dag. Hvis vi skal gøre osforhåbninger om at have et sælfangererhverv i fremtiden skal der ske noget nu.KNAPK /

Sælfangsten i Grønland er 100 % bæredygtig. Den er fundament for et helt erhverv affangst og fiskeri. Den spiller en væsentlig rolle for mange menneskers mulighed forselverhvervelse i landets små bygder. Sælen er central i vores kultur og har væretaltafgørende for at der overhovedet bor mennesker i Grønland. Og ikke mindst,sælkød er sundt og nærende, og en stor delikatesse. Vi grønlændere vil blive ved medat jage sæl. Og som med alle vores byttedyr vil vi med stor respekt sørge for, at derogså er en sund bestand til generationer efter os. Men skal vi bevareerhvervsmulighederne i sælfangst, har vi brug for hjælp. Vi har brug for hjælp fra delande, der var medvirkende til at EU’s forbud i sin tid blev indført.Fra KNAPK ønsker vi at danske og europæiske politikere tager deres ansvar på sig,og hjælper os med at bibeholde en bæredygtigt livsform. En livsform og et erhvervsom er grundlaget for den grønlandske kultur, som giver mange mennesker mad påbordet og som i øvrigt er et godt alternativ til et arbejde i den måske kommende mine-og olieindustri.Jeg må jeg sige det klart. Det er et problem for Grønland, at Danmark i forbindelsemed EU’s importforbud, sidder i midten med en dobbeltrolle. Vi har stadig svært ved atse om Rigsfælleskabet i enighed kæmper for de grønlandske fangeres interesser.Forestil Jer, at et andet land skulle varetage Jeres interesser i EU.Vi mener EU har et ansvar for at rette op på fejltagelserne, og set i lyset af Danmarksmoralske og praktiske ansvar, mener vi at danske politikere bør gå forrest i den kamp.Efter vor opfattelse bør de danske og grønlandske regeringer, sammen med relevanteinteresseorganisationer hurtigst muligt mødes og diskutere EU’s importforbud og ogsåkonsekvenserne af WTO’s seneste udmeldinger.Som sagt er vi i KNAPK imod EU’s diskriminerende forordning og vi mener at denhurtigst muligt må afskaffes helt. Men vi kan nu se, at der allerede er noglevoldsomme skader på det grønlandske samfund. Skader som vi mener EU børkompensere for. Vi foreslår at man laver en dybdegående undersøgelse af skaderne,og mulighederne for at udbedre dem, ved for eksempel nye erhvervsmuligheder forfangerne.Tiden er knap. Vi vil af med forordningen, men vi kan ikke lade det ideelle være detgodes fjende. Der skal handles nu. Vi mener at Danmark og EU som absolutminimum, her og nu, skal afsætte midler til en omfattende oplysningskampagne derkan genoprette forståelsen og tilliden til den bæredygtige grønlandske fangst.Forestil Jer, at vi kan få forbrugerne i Europa til at forstå, at sælskind fra Grønland ikkebare er 100 % bæredygtige. Men at vi faktisk bruger alt fra dyret. At det mest etiske ogmiljøvenlige du kan gøre er at købe sælskind. Forestil Jer at vi ikke bare kan sælgevores produkter igen, men at selve produktet kan bidrage til, at det modernebymenneske får en lille smule større forståelse for den natur, vi alle trods alt stadigomgiver os med. Forestil Jer at den grønlandske fangerkultur stadig eksistere om 20

Først vil jeg sige tak for invitationen her til salen. Det glæder mig at kunne præsentere de grønlandskesælfangeres forhold i dag.Siden EU’s forbud mod indførelse af grønlandske sælskind til Europa er sælfangerne og dermedsælskindsafsætningen i Grønland endnu engang hårdt ramt. EU's regulativ om forbud af sælskindtrådte i kraft i 2010. Af den grund kan vi se dalende og markant færre afsatte skind i perioden 2008-2012. Denne tilstand har uden tvivl influeret på antallet af sælfangerne.KNAPK har derfor undersøgt nærmere på antallet af sælfangerne, for at se på hvad forbuddet betyderfor sælfangernes antal og dermed sælskindsindhandlingen og hvorledes udviklingen har set ud i denneperiode.Sælfangere i hele Grønland fordelt efter fødselsår 2008-2012Fødselsår/År2008 %2009 %2010 %2011 %20-293 100267267030-3951 100367121411040-49166 10012877104634850-59370 100330892707319660-69476 100415873677726670-79259 100236912138215080-89218 100182831858513290-9929 10051 17649 16947I alt1572 100138088121177849Skema 1: Samtlige sælfangere i hele Grønland i perioden 2008-2012 fordelt i årtierKilde: GGs tal om indhandling af sælskind i Grønland.

På skemaet kan ses det samlede indtjening ved salg af sælskind for hele Grønland. I 2008 har fangernesolgt for 25.921.146 gennemsnitlig har hver sælfanger tjent 16.489. I 2012 er der solgt for 11.199.600og gennemsnitsindtjeningen er på 10.810 kr. for hver sælfanger, og det er tal der i forvejen fårsubsidier fra Selvstyret for at kunne muliggøre en sælfangers indtjening.Det fortæller om hvor lidt en sælfanger tjener, en sælfanger der har familie der skal brødfødes og fårtil at fungere til daglig, en række udgifter der skal dækkes som husleje, el varme, brændstof til både,ammunition fangstudstyr mv. det kan ingen leve for pr. år.Ud fra disse oplysninger må EU stoppe et øjeblik og tænke sig om, for der er ingen tvivl om at ensælfanger er hård ramt, enhver kan regne ud at man ikke kan leve af 16.489 kr eller 10.810 kr om året.Fremtiden tegner ud, jeg synes vi har et fælles ansvar til at løse problematikken.Jeg skal ikke glemme at sige at både GG og Copenhagen Fur er vores gode samarbejdspartnere, derogså gør et godt stykke arbejde for at fremme salget af sælskind i Grønland.