Sælfangstens betydning for det grønlandske samfund

Kære Udenrigsminister, folketingsmedlemmer, oplægsholdere og tilhørere.Det er mig en glæde at få mulighed for at orientere jer om sælfangstens betydning fordet grønlandske samfund.Først og fremmest støtter Naalakkersuisut bæredygtig udnyttelse af alle ressourcer. Nårfangsten er indenfor bæredygtighedsgrænsen, bør alle produkter kunne eksporteres,inkl. sælprodukter uden handelsforhindringer.Grønland er et land af kontraster. Vi har kultur og traditioner, der går 4000 år tilbage itiden. Det grønlandske samfund er tillige en del af den moderne verden ogudviklingslandene i dag, hvor vi i juni 2009 fik Selvstyre. Det betyder for eksempel, at vier og fortsat vil være meget afhængig af vore egne naturressourcer, herunder de marineressourcer. Det betyder, at vi må holde fokus på at tage os af den store natur og dennesrigdom, således at fremtidige generationer også kan få gavn af disse.Jeg må i denne sammenhæng understrege betydningen af en sund økosystembaseretforvaltning af alt ressourceudnyttelse i vore farvande. Det stigende antal sæler i voreshavområder er de største konkurrenter til vores fiskere og fangere.Øgede bestande kan give øget risiko for sygdomme blandt sæler, hvilket kan væresundhedsfarligt for andre sæler og andre dyr vi udnytter. Og i sidste ende kan det harnegative effekter på mennesker som forbrugere. Uanset om vi er grønlændere,danskere eller canadiere, så har vi alle et ansvar for at holde vore sælbestande sundeog på et optimalt udnyttelsesniveau. Jeg kan forstå, at Danmark og andre europæiskelande også har store problemer med deres sælbestande, der forstyrrer fiskere i deresdaglige erhverv, ligesom vores fiskere bliver forstyrret.Sælerne er nogle af vore store fornybare ressourcer i Norden, som man kan og bør øgeudnyttelsen af. FAO’s prognose om et globalt behov for halvanden gang højerefødevareproduktion viser nødvendigheden af at kigge på uudnyttede og under-udnyttede proteinkilder både af terrestriske og marine kilder. Herudover er biproduktetsælskindet et unikt produkt, der er anvendelig både i modeverdenen ogmøbelproduktion.Grønlands Selvstyre vedtog en bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af sæler i2010. Den gav hjemmel til bl.a. at fastsætte yderligere regler om fangstmetoder ogfangstudstyr, fangstrapportering og anskydninger samt regler om udnyttelse.I mere end 25 år har Grønlands Selvstyre været nødsaget til at subsidiere indhandlingaf sælskind via Finansloven. Pelsmarkedet reagerede kraftigt på EU’s introduktion afforbud både i 1983 og i 2009. Tilskuddet er på 26,7 mio. kr. i år. EU-forbuddetskonsekvenser kan ses på Great Greenland A/S’ omsætning, som i 2005,året før EU-

forslaget om forbud blev taget op var på 63 mio. kr. I 2013 var omsætningen tilsammenligning på blot 15 mio. kr.Vi befinder os i dag i en situation, hvor det er nødvendigt at reagere for at sikre dels degrønlandske fangeres indtjening, dels vores traditioner og den meget specifikke know-how, som knytter sig til sælskindsprocessen. Vi ved alle sammen, at sæler har væretden grundlæggende ernæring for grønlandske familier, specielt om vinteren, når andrebyttedyr vandrer sydpå eller til åbne vandområder. Ud over mad og næringsstoffer formennesker og hunde, har sæler dækket inuitsamfundets behov for fornødenheder somtøj, brændstof til belysning og opvarmning, seletøj, piske, flydebøjer til jagt på havet, ogmateriale til telte og kajakker.Det provenu, som stammer fra indhandling af sælskind er selve livsgrundlaget formange grønlandske familier, især i yderdistrikter. Imidlertid kan vi desværre konstatere,at dette provenu gennem nogle år er faldet drastisk pga. den faldende pris på sælskindpå det internationale marked, de gentagne kampagner for beskyttelse af sæler oghandelsforhindringer i industrialiserede lande.I 70’erne og 80’erne var grønlandssæler og klapmyds ofte på avisforsiderne grundetden intense debat om den kommercielle fangst af sælunger på de canadiskeynglepladser. Dels på grund af denne debat og den deraf følgende nedadgåendeefterspørgsel på sælskind, og dels på grund af forvaltningsreguleringer af fangsten, faldtde kommercielle fangster af disse sæler dramatisk.Udenlandske, herunder danske dyrerettighedskampagner har haft ødelæggendevirkninger for inuit samfund, hvis indtægter primært stammede fra sæljagt i 80’erne.Forbud mod sælskind som iværksattes af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab(ECC) i 1982-83 ødelagde dybest set sælskindsmarkedet, og værdien af sælskind faldtbetydeligt. Anti-sælfangst kampagnerne frarøvede helt utilsigtet Inuitterne deressourcer, som de var fuldstændig afhængige af for at kunne bevare deres kulturelleselvstændighed.I 2006 vedtog Europa Parlamentet en erklæring anmodende EU Kommissionen omudarbejdelse af en forordning, der skulle forbyde import, eksport og salg af allesælprodukter fra grønlandssæler og klapmyds på det indre marked. Det førte tilKommissionens forordnings-forslag til Europa-Parlamentet om forbud mod import,transit og eksport af alle sælprodukter inklusiv fra hvalros i 2008. Forslaget endte opmed at indeholde undtagelser, hvad angik produkter fra bl.a. Inuitternes fangst.Europa-Parlamentet vedtog forordningen i september 2009, der da var blevet til etforbud mod import af sælprodukter til EU samt forbud mod behandling og fremstilling afsælprodukter i EU medlemslandene. Selv om dette forbud indeholder en specifikundtagelse for sælprodukter fra Inuit fangst, har det haft en alvorlig indvirkning på detglobale sælskindsmarked. Endelig i august 2010 vedtog Kommissionen en forordningenvedrørende gennemførelsen af forbuddet. Gennemførelsesforordningen fastsætterbetingelserne for markedsføring på EU-markedet af sælprodukter.På grund af Inuit-undtagelsen kan sælskind fra Grønland stadig eksporteres til EU ogmarkedsføres, hvis skindene er certificeret i henhold til forordningen af 2010.

Imidlertid har det gennem de seneste par år kunnet konstateres, at selv med Inuitundtagelsen, så er gennemførelsesforordningen ødelæggende for en del af økonomienfor Grønlands sælskindsindustri – en del, der er baseret på en bæredygtig udnyttelse afen rigelig vedvarende marin ressource.Derfor mener jeg, at tiden er inde til at handle anderledes. Det er tid til at sætte sig vedbordet og definere en global kommunikationsstrategi, før det bliver for sent. Vi er nødt tilat stå sammen og forene vore kræfter, ikke blot for at protestere mod de forskelligehandelshindringer imod sælprodukter, men også for at gøre verden opmærksom på Inuitundtagelsen.Dette kan have en gavnlig økonomisk virkning ved at øge eksporten af sælprodukter.Det er i denne sammenhæng, at Naalakkersuisut støtter kampagnen Støt Fangerne, ogKNAPKs demonstration d. 1. maj 2012 mod den afgørelse, der blev truffet afDebenhams Group (ejeren af Magasin du Nord) til at stoppe alt salg af skindprodukterog projektet Inuit Sila fra 2013 med midler fra Finansloven, og igen i år.Ud over hvad vi har gjort for at fremme vores sælprodukter, ønsker vi at deltage i englobal kampagne, som involverer andre internationale aktører på sælskindmarked. Deter netop formålet med informationskampagne med titlen "7 Veje til Sila", som hararrangeret flere tiltag. Sælressourcerne er ikke anderledes proteinressource end andre ien verden hvor der fortsat er problemer med fødevaresikkerhed i udviklingslandene.Jeg håber, at I alle får opdateret viden om sælfangstens betydning for Grønland og iresten af verden, hvor sælerne er en overset ressource, ikke mindst i Danmark ogEuropa.Tak for opmærksomheden.

Medlem af Naalakkersuisut Finn Karlsens tale i forbindelse med høring om

sælfangst i Folketinget d. 13. marts 2014

Sælfangstens betydning for det grønlandske samfund