Grønlandsudvalget 2013-14
GRU Alm.del Bilag 46
Offentligt
1347611_0001.png
1347611_0002.png
1347611_0003.png
1347611_0004.png
1347611_0005.png
1347611_0006.png
1347611_0007.png
1347611_0008.png
1347611_0009.png
1347611_0010.png
1347611_0011.png
1347611_0012.png
Sælfangstens betydning for detgrønlandske samfundMedlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og LandbrugHøring om sælfangst i Folketinget,13. marts 2014
Naalakkersuisut støtter bæredygtig udnyttelse af alleressourceroNår fangsten erindenfor bæredygtighedsgrænsen,bør alleprodukter kunneeksporteres,inkl. sælprodukter udenhandelsforhindringeroGrønland er et land af kontrasteroKultur og traditioner4000 år tilbage i tiden.oGrønland er en del af denmoderne verdenoFortsat afhængig af egne naturressourcer, inkl. marineressourceroDerfor fokus på den store natur og dennes rigdom af hensynkommende generationeroUnderstrege betydningen af ensund økosystembaseretforvaltning af alt ressourceudnyttelse i vore farvande.oDetstigende antal sæleri vores havområder er de størstekonkurrentertil vores fiskere og fangere
Øgede sælbestande ~øget risiko forsygdommeblandt sæler og andre dyr ~ Negativeeffekter for mennesker.Uanset om vi er grønlændere, danskere ellercanadiere,alles ansvarfor at holdesælbestande sunde og på et optimaltudnyttelsesniveau
Danmark og andre europæiske lande har ogsåstoreproblemer med deres sælbestandeForstyrrer fiskerei deres daglige erhverv,ligesom voresfiskere bliver forstyrret
Sælerne er nogle af vore store fornybare ressourcer iNorden, som man kan og bør øge udnyttelsen af.FAO’s prognose om et globalt behov for halvanden ganghøjere fødevareproduktion viser nødvendigheden af at kiggeuudnyttede og under-udnyttede proteinkilderbåde afterrestriske og marine kilderHerudover er sælskindet etunikt produkt,der er anvendeligbåde i modeverdenen og møbelproduktion m.v.
Bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af sæler i2010Hjemmel til at fastsætte yderligere regler omfangstmetoder og fangstudstyr, fangstrapportering oganskydninger samt regler om udnyttelseI mere end 25 år har Grønlands Selvstyre væretnødsaget til atsubsidiere indhandlingaf sælskind viaFinansloven.Tilskuddet er på 26,7 mio. kr. i år.Pelsmarkedet reagerede kraftigt på EU’s forbud fra 1983og i 2009 og dissesGreat Greenland A/S’ omsætning:2005;63 mio. kr.,(året før EU-forslaget om forbud)2013;15 mio. kr.
- Det ernødvendigt at reagerefor at sikre fangeres indtjening og vorestraditioner og den meget specifikke know-how, som knytter sig tilsælskindsprocessen- Sæler har været dengrundlæggende ernæringfor grønlandskefamilier,- Sæler har dækket inuitsamfundets behov forfornødenhedersom tøj,brændstof til belysning og opvarmning, seletøj, piske, flydebøjer til jagt påhavet, og materiale til telte og kajakker- Provenufra sæler er i dag også

livsgrundlaget for mange

grønlandske familier, især i yderdistrikter

-

Provenuet faldet drastisk

pga. den faldende pris på sælskind på detinternationale marked, de

gentagne kampagner for beskyttelse af

sæler og handelsforhindringer i industrialiserede lande.

- Fangst af grønlandssæler og klapmyds

ofte på

avisforsiderne

grundet

den kommercielle fangst af sælunger på de canadiske og norskeynglepladser- Af den grund faldt de kommercielle fangster af disse sæler dramatisk
- Udenlandske, herunder danske dyrerettighedskampagner har haftødelæggende virkninger for inuit samfund,hvis indtægter primærtstammede fra sæljagt i 80’erne

- Forbud mod sælskind

som iværksattes af Det Europæiske ØkonomiskeFællesskab (ECC) i 1982-83ødelagdedybest set sælskindsmarkedet, ogværdien af sælskindfaldt betydeligt- Anti-sælfangst kampagnernefrarøvede helt utilsigtet Inuitterne deressourcer, som de var fuldstændig afhængige af for at kunne bevare dereskulturelle selvstændighed og supplement til selvforsørgelse

2006;

Europa Parlamentetserklæringom forbud mod import, eksport ogsalg af alle sælprodukter fra grønlandssæler og klapmyds på det indremarked, som førte til;

2008;

Kommissionensforordnings-forslagtil Europa-Parlamentet omforbud mod import, transit og eksport af alle sælprodukter inklusiv frahvalros- Forslag medundtagelser,herunder produkter fra Inuit fangst

2009;

Europa-Parlamentet vedtogforordningen2009 for at harmoniserereglerne- Inden implementeringen ses konsekvenserne allerede på det globalesælskindsmarked

2010;

vedtog Kommissionenimplementeringsforordningaf forbud ogundtagelser

2012;

blev Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug godkendt somcertificerende myndighedsælprodukter.
- Inuit-undtagelsen giver dog Grønland mulighed for eksport tilEU forudsat disse er certificeret i henhold til forordningen af2010-Effekten af Inuit undtagelsen udeblevet-DERFOR tid til at handle anderledes.-DERFOR en global kommunikationsstrategi,før det bliverfor sent-DERFORstå sammen og forene kræfter, for at protesteremod de forskellige handelshindringer imod sælprodukter, menogså for at gøre verden opmærksom på Inuit undtagelsen- Vil give engavnlig økonomisk virkning for det kystnæresamfundved at øge eksporten af sælprodukter
Naalakkersuisut støtter kampagnen”Støt Fangerne”og projektet”InuitSila” via Finansloven i2013 og 2014For at fremme vores sælprodukter, ønsker vi at deltage i en

global

kampagne,

som involverer andre internationale aktører påsælskindmarkedDet er netop formålet medinformationskampagnemed titlen "7

Veje til

Sila",

som har arrangeret flere tiltag

Sælressourcerne er ikke anderledes proteinressource end andre

i enverden hvor der fortsat er problemer medfødevaresikkerhediudviklingslandeneJeg håber, at I alle får opdateret viden om sælfangstens betydning forGrønland og i resten af verden, hvorsælerne er en overset ressource,ikke mindst i Danmark og Europa.Tak for opmærksomheden.