GRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 46: Talepapirer og præsentationer fra Grønlandsudvalgets høring om sælfangst den 13. marts 2014 i Landstingssalen.

Vi har i Dyrenes Beskyttelse tidligere talt for at man skal være opmærksomme pånuancerne i fangst af havpattedyr – og dette er jo så en glimrende lejlighed til endnuengang at opfordre til et mere nuanceret syn på tingene.Dyrevelfærd handler vel grundlæggende om to ting: Hvordan dyret lever – og hvordandyret dør. Det første er selvfølgelig allermest aktuelt, når vi har dyrene i vores varetægtog derved meget direkte definerer deres livsbetingelser. Det andet – dyrets død – eraktuelt næsten ligegyldigt hvordan vi omgås dyr. Selv kæledyret lever ikke evigt og vikan blive tvunget til at tage stilling til hvordan dyret skal dø. Tydeligst træder dyrets dødmåske frem, når vores omgang med dyret i vidt omfang er begrænset til netop dyretsdød – som tilfældet er når vi snakker jagt eller fangst.

Er sælfangst god dyrevelfærd? Et simpelt spørgsmål. Og svaret … ja og nej. Lydermåske enkelt men er det ikke.Grønlandsk sælfangst spænder fra det bedste til det værste, når vi snakker om sælensdød. Fra det nådige hovedskud med øjeblikkeligt bevidsthedstab til den lange ogpinefulde dødskamp i nettet under isen.Det ER derfor ingen simpel sag at tage stilling til dyrevelfærden i sælfangsten.

Grønland er et traditionelt fangersamfund i en verden i konstant udvikling. Tilsvarendeer fangersamfundet i udvikling. Og selve fangsten er i udvikling. Motorbåde, rifler ogpenthritgranater er ikke specielt traditionelle våben. Det er formentlig heller ikkespecielt traditionelt at afsætte sælskind i Europa eller andre steder påverdensmarkedet.

Dyrenes Beskyttelse sætter ikke spørgsmålstegn ved Grønlands ret til at udnytteGrønlands naturressourcer – heller ikke ved retten til at udnytte den ressource somsælerne er. Men Dyrenes Beskyttelse SÆTTER spørgsmålstegn ved dét produkt –sælskindet – som forsøges afsat i Danmark og det øvrige Europa. Især når dele afproduktet stammer fra dyr aflivet med metoder, som ligger langt fra god dyrevelfærd –metoder som faktisk ville være ulovlige efter dansk lov.Grønland har sin egen dyreværnslov - Landstingslov om dyreværn – som på mangemåder minder om den danske dyreværnslov.Med én meget væsentlig undtagelse!Landstingslov om dyreværn undtager havpattedyr fra forbuddet mod at aflive dyr veddrukning. I denne lov hedder det (§ 13) at ”den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, atdyret aflives så hurtigt og smertefrit som muligt. Aflivning ved kvælning og hængning erforbudt.Aflivning ved drukning af andre dyr end havpattedyr er tillige forbudt.”Dette er givet intet tilfælde. Omkring hver femte sæl fanget i Grønland er fanget i net.

Alene dét at dén form for aflivning er forbudt ifølge den danske dyreværnslov burdebekymre enhver dansker, som ønsker at købe produkter fremstillet af grønlandsksælskind. Dyrenes Beskyttelse mener, at vi har en god dyreværnslov i Danmark og athandel i Danmark med produkter, hvis fremstilling ville overtræde den danskedyreværnslovgivning er problematisk.

Dyrenes Beskyttelse vil derfor på det kraftigste opfordre til at Grønland spænderdyreværnsbrillerne på og ser fangsten efter i sømmene. Grønland vil gerne sælgeprodukter med oprindelse i den grønlandske natur og har muligheden for at fremstillefangstprodukter med et indhold af god dyrevelfærd. Den mulighed udnyttes bare sletikke i dag, hvor det at købe grønlandske sælskindsprodukter er en pakkeløsning – dukan kun få den gode dyrevelfærd sammen med den dårlige.

Dyrenes Beskyttelses talepapir til Grønlandsudvalgets høring om sælfangst i

Grønland d. 13. marts 2014