GRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 41: Årsberetning 2012 vedrørende behandling af klager over politiet i Grønland

IndholdsfortegnelseForord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .51.1.12.2.12.2Almindelig virksomhed i 2012. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Sagsstatistik og konkrete klagesager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Statistik over indkomne politiklagenævnssager . . . . . . . . . . . . . . . . 8Statistik over afgjorte politiklagenævnssager . . . . . . . . . . . . . . . . . 82.2.1 Statistik over afgjorte adfærdssager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92.2.2 Statistik over afgjorte kriminalsager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102.33.3.13.23.3Statistik over sager afgjort af Rigsadvokaten . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Gennemgang af konkrete sager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Lovens kapitel 2 – adfærdsklager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Lovens kapitel 3 – kriminalsager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Sager som politimesteren har indledt af egen drift . . . . . . . . . . . . 19Supplerende oplysninger vedrørende sager omtalt i tidligereberetninger3.4Undersøgelser omfattet af § 17, stk. 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22Supplerende oplysninger vedrørende sager omtalt i tidligereberetninger3.5Sager behandlet af Rigsadvokaten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

ForordTil Grønlands Landsting, Folketinget og JustitsministerenEfter § 33 i lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og krimi-nalsager vedrørende politipersonale i Grønland skal Rigsadvokaten afgive enårlig beretning om behandlingen af de sager, der er nævnt i lovens kapitel 2og 3. Det drejer sig om behandlingen af klager over politipersonalets adfærd itjenesten, behandlingen af kriminalsager imod politipersonale samt undersø-gelser af tilfælde, hvor en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligttil skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var ipolitiets varetægt.I overensstemmelse hermed afgiver jeg herved beretning for året 2012.I beretningen er medtaget Politiklagenævnet i Grønlands delberetning.København, februar 2014

1. Almindelig virksomhedi 20121.1 IndledningPolitiklagenævnsordningen i Grønland trådte i kraft den 1. januar 2000, ogRigsadvokaten har siden afgivet en årlig beretning om behandling af politi-klagenævnssager i Grønland. De tidligere beretninger er tilgængelige på ankla-gemyndighedens hjemmesidewww.anklagemyndigheden.dk.Beretningernefor 2000, 2001 og senest 2002 indeholder en detaljeret gennemgang af detregelsæt, som ordningen bygger på, og en beskrivelse af politiets og anklage-myndighedens organisation og opgaver. Lov nr. 905 af 23. december 1998 ombehandling af klager og kriminalsager vedrørende politipersonalet i Grønlandmed tilhørende bekendtgørelser og cirkulærer er optrykt i bilagsdelen til disseberetninger.Ved lov nr. 305 af 30. april 2008, der trådte i kraft den 1. januar 2010, er dervedtaget en ny retsplejelov for Grønland. Reglerne om behandling af klager ogkriminalsager vedrørende politipersonalet i Grønland er dog fortsat reguleretsærskilt i loven fra 1998.I den nu foreliggende beretning er der foretaget en gennemgang af udvalgtepolitiklagenævnssager fra 2012. Herudover indeholder beretningen sagsstati-stik over de konkrete sager.

2. Sagsstatistik og konkreteklagesager2.1 Statistik over indkomne politiklagenævnssagerDer er i 2012 indkommet 15 politiklagenævnssager mod 18 sager i 2011. Derer herudover iværksat én undersøgelse efter bestemmelsen i § 17, stk. 2, somomhandler sager, hvor personer er afgået ved døden eller kommet alvorligt tilskade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politi-ets varetægt.Tabel 1. Indkomne politiklagenævnssager hos politimesteren1Indkomne politiklagenævnssager iKlager over politipersonalets adfærdKriminalsager mod politipersonale2)Undersøgelser efter § 17, stk. 2I alt sager omfattet af ordningen2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012136(0)120179128698(1)11887(3)116

2.2.1 Statistik over afgjorte adfærdssagerStatistikken over afgjorteadfærdssagerindeholder oplysninger om klager, derer forligt i politidistriktet (notitssager), tilbagekaldte klager og afviste klager.Endvidere indgår der oplysninger om sager, hvor der enten har været grundlagfor at kritisere den enkelte polititjenestemand og/eller ”systemet” eller grund-lag for i øvrigt at beklage forholdet.Der er i 2012 afgjort i alt 4 adfærdssager. I 2 af disse sager blev klagen afvist.De 2 øvrige sager blev afgjort som notitssager. Afgørelserne er ikke påklagettil Rigsadvokaten.Tabel 4. Afgjorte adfærdssagerAfgjorte adfærdssager iKlagen forligt i politidistriktet1)Klagen tilbagekaldtKlagen afvist som ubegrundet2)Ej kritik, men forholdet beklaget3)Grundlag for kritik4)Systemkritik5)Andet6)I alt2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 201210912001320510008008200111021211001610620009107100090071001920200004

Noter:1) Notitssager.2) Gruppen omfatter bl.a. sager, der er grundløse, sager hvor undersøgelsen ikke har underbygget klagen,og sager hvor der er modstridende oplysninger (“uafgjort”).3) Gruppen omfatter sager, hvor forholdet er beklaget over for klager, selvom der ikke har været grundlagfor kritik af polititjenestemandens adfærd.4) Gruppen omfatter sager, hvor der er udtalt kritik af polititjenestemandens adfærd.5) Gruppen omfatter bl.a. sager, hvor der er udtalt kritik af tilrettelæggelsen af generelle procedurer.6) Gruppen omfatter bl.a. sager, hvor sagen er blevet henlagt.

2.2.2 Statistik over afgjorte kriminalsagerStatistikken over afgjortekriminalsagerindeholder oplysninger om sager, hvoranmeldelsen er afvist uden realitetsbehandling, og sager, hvor efterforsknin-gen er indstillet, eller påtale er opgivet. Endvidere indgår der oplysninger omde sager, hvor politimesteren eller Rigsadvokaten har fundet, at der var til-talegrundlag.Der er afgjort 11 kriminalsager i 2012, heraf 3 færdselssager.Der fandtes tiltalegrundlag i 3 af de 11 sager. To af disse sager omhandledeovertrædelse af færdselsloven. Den ene sag blev afgjort med et udenretligtbødeforelæg. Den anden sag blev afgjort i retten med en bøde, som dog bort-faldt på grund af lang sagsbehandlingstid. Begge sager er nærmere omtalt iafsnit 3.2.Den tredje sag omhandlede bedrageri i forbindelse med en tjeneste-rejseafregning. Den pågældende blev ved kredsrettens dom, som blev stadfæ-stet af Grønlands Landsret, idømt 20 dages betinget anstaltsanbringelse samten tillægsbøde på 5.000 kr. for bedrageri. Den pågældende sag er nærmereomtalt iafsnit 3.3.Tabel 5. Afgjorte kriminalsagerAfgjorte kriminalsager iAnmeldelsen afvist1)Efterforskning indstillet/påtale opgivet2)3)Tiltalegrundlag4)Andet5)I alt3104 (1)203 (2) 111 (1)12 (2)39104 (1)3 (3)024 (1)073 (2)12005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 201212023110

2.3 Statistik over sager afgjort af RigsadvokatenDer er i 2012 indkommet en kriminalsag til behandling i 1. instans hos Rigs-advokaten. Sagen omhandler mulig misbrug af en tjenestetelefon og er nær-mere omtalt iafsnit 3.3.Sagen er fortsat verserende.Tabel 7. Fordelingen af indkomne politiklagenævnssager hos RigsadvokatenSag indkommet iSagen påklaget af–polititjenestemanden–borgeren–politiklagenævnetSager behandlet af Rigsadvokateni 1. instansI alt00222234010000110000000000100100000000002005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Klage over politiets magtanvendelse i forbindelse med en anholdelse(55PM-00173-00008-11)En mindreårig klager K klagede over politiets magtanvendelse i forbindelsemed en anholdelse. K anførte i klagen bl.a., at politiassistent P1 havde tagethårdt fat i hans hals samt væltet ham omkuld med magt, hvorved K blev påførtsmerter i ryggen.Det fremgår af sagen, at anmelder A kontaktede politiet og oplyste, at hanhavde tilbageholdt K, som tidligere havde begået butikstyveri. A oplyste undersamtalen, at K nu gik til angreb på A, hvorfor han anmodede om politiets assi-stance. En patruljevogn med politiassistent P1 og politibetjent P2 blev hereftersendt til stedet.Polititjenestemændene forklarede samstemmende, at K ved patruljens an-komst fremstod opfarende og oprørt, ligesom han nægtede at efterkommepolitiets anvisninger. Med baggrund heri foretog P1 anholdelse af K, som blevilagt håndjern.Ifølge polititjenestemændenes forklaring skubbede K – på vej ud af forret-ningen – til en af de ansatte, hvilket bevirkede, at den pågældende var ved atfalde, ligesom K flere gange udtalte, at han nok skulle huske personalet påstedet.P1 forklarede, at han herefter kortvarigt tog fat om K’s hals samt ved brystre-gionen med henblik på at få K ud af forretningen for at undgå, at denne ret-tede yderligere angreb mod ansatte eller kunder. På grund af pladsforholdenepå stedet var det ikke muligt for polititjenestemændene at gå med K imellemsig. P1 oplyste, at han slap grebet, så snart de havde passeret det sted i forret-

ningen, hvor der befandt sig kunder og ansatte, og at han det sidste stykke udtil patruljebilen alene havde fat i K’s arm.Med baggrund i klagen rettede politimesteren skriftlig henvendelse til K’smor, der var værge for K, og anmodede hende om at oplyse, hvorvidt K efterføl-gende var blevet undersøgt af en læge. Politimesteren anmodede samtidig omat modtage samtykke til, at han i bekræftende fald kunne indhente oplysningerhos lægen om resultatet af undersøgelsen.K’s mor reagerede ikke på henvendelsen.Politimesteren fandt ikke, at K’s klage var understøttet af oplysningerne isagen. Under hensyn til det oplyste om K’s adfærd på stedet, herunder at hanefter anholdelsen bevidst skubbede til en ansat, vurderede politimesteren, atden magt, som P1 havde anvendt, havde været nødvendig i situationen.Politimesteren fandt derfor ikke grundlag for at kritisere P1’s adfærd.Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse.Klage over politiassistents adfærd (notitssag)(55PM-00171-00001-12)En klager K oplyste under en anholdelse, at politiassistent P var skyld i, at hunofte havde selvmordstanker.K blev på baggrund heraf efterfølgende indkaldt til en samtale på politista-tionen. Under samtalen oplyste hun, at hun året forinden havde kontaktet po-litiet, da hun var blevet bortvist fra sit kollegium. Hun havde i den forbindelsetalt med P på dennes kontor.En måneds tid senere havde hun siddet på en grillbar, da hun bemærkede, aten patruljevogn med P som fører kørte forbi. Hun havde fået øjenkontakt medP, der herefter kørte forbi grillbaren ca. 5 gange. K forklarede endvidere, at Pefterfølgende tog telefonisk kontakt til hende, og at der herefter udvikledesig et kærestelignende forhold. K oplyste, at hun bl.a. en enkelt gang havdekørt med P i patruljevognen under dennes vagt, ligesom K på P’s opfordringvar kommet ind på politistationen, hvor P var alene. Kort efter kom en kontor-assistent imidlertid til stede, hvorfor P bad hende om at gå. På vejen ud havdeP kysset hende. Senere ringede P til K og bad hende om at komme igen, hvilkethun afslog. Ifølge K blev P herefter sur og meddelte K, at deres forhold slut-tede. P fortsatte imidlertid med at ringe til K hver dag, selvom han lovede ikkeat ringe mere.På baggrund af K’s oplysninger blev der indhentet teleoplysninger vedrø-rende K’s telefon. Det fremgik heraf, at K’s telefonnummer først var blevetaktiveret nogle måneder efter, at P angiveligt skulle have kontaktet hende.Eksempel 2

P afgav en udtalelse i anledning af sagen. Det fremgik heraf, at det var kor-rekt, at han og K havde haft et intimt forhold.K blev indkaldt til en samtale og orienteret om, at det oplyste telefonnummerikke indeholdt nogen brugbare oplysninger. Hun blev samtidig orienteret om,at den af P udviste adfærd i tjenesten, var uacceptabel. K angav, at hun var fuldtud tilfreds med det foretagne, samt at hun ikke ønskede yderligere foretaget.Politimesteren indstillede herefter til Politiklagenævnet, at sagen blev hen-lagt. Politimesteren angav i den forbindelse samtidig, at han fandt P’s opførseli tjenestetiden helt uacceptabel, og at han derfor havde i sinde at lade P’s dag-lige leder tage en adfærdskorrigerende samtale med P, hvorunder P ville bliveoplyst om, at kæresteforhold skal plejes i fritiden, samt at det klart er i strid medgodt myndighedsarbejde at tage uopfordret personlig kontakt til personer,som politiet tidligere har haft en tjenstlig opgave med. Politimesteren angavendvidere, at P ligeledes ville blive oplyst om, at eventuelle fremtidige tilfælde,hvor politistationen eller politiets køretøjer blev anvendt til kærestelignendeforhold, ville bevirke, at der blev iværksat en disciplinær sanktion.Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse.Politimesteren har oplyst, at der efterfølgende er afholdt en samtale med P.

Hastighedsoverskridelse i patruljevogn(55PM-00172-00007-10)I forbindelse med en færdselskontrol blev en polititjenestemand P målt til atkøre 71 km/t i en patruljevogn på en strækning, hvor den tilladte hastighed var40 km/t. Hastighedsmålingen blev foretaget ved brug af laser. P blev sigtet forovertrædelse af færdselslovens hastighedsbestemmelse.Der blev efter forelæggelse for Politiklagenævnet udfærdiget et bødefore-læg, som blev forkyndt for P.P ønskede at se kontrolarket for laseren, idet han ikke kunne erkende resulta-tet af målingen. Kontrolarket kunne imidlertid ikke findes, og de polititjeneste-mænd, der havde udført færdselskontrollen, kunne ikke huske, om apparatetblev kontrolleret efter forskrifterne, inden færdselskontrollen blev iværksat.Sagen blev herefter forelagt for Rigspolitiets Færdselsafdeling med henblikpå at få oplyst, om der – selvom der ikke skulle være foretaget den nødvendigekontrol af apparatet – kunne fastlægges en mindstehastighed for den fore-

tagne kørsel. Det fremgik af svaret fra Rigspolitiet, at det ikke var muligt på detforeliggende grundlag at fastlægge en mindstehastighed.På baggrund af de nye oplysninger blev sagen på ny forelagt for Politiklage-nævnet med indstilling om, at sagen blev henlagt på bevisets stilling.Politiklagenævnet tiltrådte indstillingen, men udtalte samtidig kritik af, atkontrollen ikke var udført i overensstemmelse med retningslinjerne. Politiklage-nævnet udtalte endvidere kritik af, at Grønlands Politi ikke havde sørget forløbende at uddanne polititjenestemænd i brug af laser, hvilket var kommetfrem under sagen.Politimesteren har i øvrigt oplyst, at der planlægges undervisning af politi-tjenestemænd i 2014 i brug af laser. Det skal samtidig sikres, at det kun erpolititjenestemænd, der har deltaget i et godkendt kursus, der benytter laser iforbindelse med hastighedsmålinger.Herudover har politimesteren oplyst, at de øvrige færdselssager, hvor bor-gere har vedtaget og betalt bøder i anledning af den nævnte færdselskontrol,er blevet genoptaget, og bøderne er blevet tilbagebetalt.Anmeldelse om vold i forbindelse med en anholdelse(55PM-00174-00005-11)En borger rettede telefonisk henvendelse til rådighedsvagten hos politiet oganmeldte, at en kommunefoged K og dennes to sønner S1 og S2 var i færd medat begå vold mod en anholdt A i form af bl.a. spark. Ca. en halv time senereringede K ligeledes til rådighedsvagten og oplyste, at A havde begået hærværkmod K’s hus, hvorfor K havde pacificeret A ved brug af håndjern. K anmodedei den forbindelse om politiets assistance.Da der ikke længere var tumult på stedet, vurderede politiet, at der ikke varbehov for akut udrykning til stedet i form af chartring af helikopter eller båd.Det fremgår endvidere af sagen, at K’s søn S1 tidligere på dagen havde stjåleten kasse øl fra en forretning i bygden. Han var på dette tidspunkt bl.a. sammenmed A. S1 og A gik herefter sammen hen til en tredje person med den stjålnekasse øl.Efterfølgende indfandt K sig på stedet i sin egenskab af kommunefoged.K medtog kassen med øl og leverede den tilbage til forretningen. Han opret-tede ikke en sag angående tyveriet.Herefter gik S1 og A i retning mod K’s hus. På vej derhen sagde A til S1, at hanville slå K, ligesom han via SMS gav udtryk for det samme overfor flere andre.Da de nåede hen til K’s hus, kastede A sten og flasker gennem ruderne på huset,Eksempel 2

der herved blev knust. S1 forsøgte på dette tidspunkt at få A til at slappe af. Ihuset var endnu en søn S2 til stede.Herefter opstod der tumult mellem på den ene side A og på den anden sideK, S1 og S2, og A blev i den forbindelse ilagt håndjern.K forklarede, at han under anholdelsen havde tildelt A slag og spark i selv-forsvar, idet A havde gjort udfald mod K, før det lykkedes at få A ilagt håndjern.A forklarede derimod, at han var helt passiv, da han blev anholdt af K, og athan frivilligt fik pålagt håndjern. A forklarede videre, at K herefter havde tildeltham en lussing og væltet ham omkuld, hvorefter K havde sagt til S1 og S2, at deskulle tæve A. A blev herefter ifølge sin egen forklaring sparket flere gange ihovedet og på kroppen, men han kunne ikke udtale sig om, hvem der sparkedeham eller antallet af spark. A forklarede endelig, at det var K, der herefter stop-pede voldsudøvelsen.Der blev i forbindelse med sagen afhørt adskillige vidner, som havde diverge-rende opfattelser af hændelsesforløbet.To vidner forklarede bl.a., at de kunne se, at både K, S1 og S2 udøvede voldmod A.Ingen af disse vidner havde dog set K tildele A slag eller spark efter, han varilagt håndjern. Derimod fremgik det af flere af forklaringerne, at K forhindredeS1 og S2 i at udøve yderligere vold, ligesom han efterfølgende hjalp A medbehandling.Politimesteren lagde ved sagens afgørelse til grund, at der i forbindelse medanholdelsen af A opstod tumult, og at et vidne samt S2 hjalp med at lægge A ihåndjern. Politimesteren lagde videre til grund, at S1 og S2 – efter at A havdefået håndjern på – udsatte A for vold, inden K fik standset dem.Politimesteren tilsidesatte således A’s forklaring om, at han var helt passiv,som utroværdig, idet det fremgik af sagen, at A var fuld, at han var vred på K,og at han var gået hen mod K’s hus med det formål at udøve vold mod K.I politimesterens vurdering af, hvorvidt K’s magtanvendelse var gået udoverdet nødvendige, indgik, at K aldrig havde modtaget nogen form for uddan-nelse i selvforsvar eller magtanvendelse. Politimesteren fandt på den baggrund,at det måtte forventes, at der – i større omfang end ved uddannede polititjene-stemænd – blev anvendt slag og spark frem for specielle magtanvendelsesgrebi forsøget på at pacificere en gerningsmand.Det var endvidere politimesterens opfattelse, at K burde have optaget rap-port i anledning af tyveriet af ølkassen. Politimesteren fandt dog ikke, at Kkunne kritiseres herfor, da han ikke havde modtaget uddannelse i forbindelsemed sit virke som kommunefoged.

Politimesteren bemærkede i den forbindelse, at Politimesterembedet arbej-dede på at få etableret en uddannelse af kommunefogederne.Efterforskningen i sagen blev herefter – for så vidt angik K – indstillet.Politiklagenævnet var efter omstændighederne enig i politimesterens afgø-relse.K opsagde efterfølgende sin stilling, hvorfor der ikke var mulighed for atforfølge sagen disciplinært.Politimesteren har supplerende oplyst, at der blev gennemført en genereluddannelse af politikredsens kommunefogeder i 2012. Uddannelsesforløbetbestod af et teoretisk modul af en uges varighed og et praktisk modul af enuges varighed. På det teoretiske modul blev kommunefogederne bl.a. undervisti retsplejeloven, kriminalloven, magtanvendelse, håndtering af psykisk sygesamt de nærmere regler for anholdelse. I forbindelse med det praktiske modulgjorde kommunefogederne tjeneste på en politistation. Der var på daværendetidspunkt ansat 50 kommunefogeder, hvoraf 36 gennemførte uddannelsen. Deresterende vil skulle gennemgå uddannelsen på et senere tidspunkt.Anmeldelse mod politiassistent i anledning af indleveret hittegods(55PM-00174-00007-11)En borger B indgav anmeldelse til politiet i anledning af, at hun ca. et år tidli-gere havde henvendt sig til politiet med 600 kr., som hun havde fundet ud forGrønlandsbanken. Hun oplyste, at hun havde indleveret beløbet som hittegodstil en navngiven politiassistent P. Den pågældende havde oplyst hende om,at hun kunne henvende sig til politiet et år senere, hvor hun ville få pengeneudbetalt, såfremt ingen i den mellemliggende periode havde gjort krav herpå.Det fremgår af sagen, at der ikke ved søgning i kassebogen sås en tilførsel på600 kr., ligesom det ikke fremgik af døgnrapporten for den pågældende dag,at B havde indleveret pengene.Der blev foretaget afhøring af P, der efterfølgende var blevet afskediget afandre årsager. P forklarede, at han ikke erindrede at have modtaget 600 kr.indleveret som hittegods.B kunne ikke fremvise en kvittering eller anden dokumentation for, at pen-gene var indleveret til politiet.Politimesteren standsede herefter efterforskningen i sagen, idet han vurde-rede, at der ikke var formodning for, at et kriminelt forhold var begået.Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse.Eksempel 3

Færdselsuheld i forbindelse med bakning(55PM-00172-00005-10)En politiassistent P var impliceret i et færdselsuheld i tjenesten.Ifølge skadesanmeldelsen, som P udfærdigede, ramte P som fører af patrulje-vognen under bakning et bagfrakommende køretøj.I forbindelse med en efterfølgende afhøring blev P sigtet for overtrædelse affærdselsloven ved under kørsel i tjenesten at have bakket uden at sikre sig, atdette kunne ske uden unødig ulempe for andre.P nægtede sig skyldig og forklarede, at han havde orienteret sig i spejlene,inden han påbegyndte bakningen. Han forklarede videre, at der er megetkuperet på uheldsstedet, så han mente, at den bagvedkørende bil havde væretskjult af en bakke. Patruljebilen blev efter hans forklaring ramt efter, at han varophørt med at bakke.Modparten i uheldet M forklarede, at patruljevognen, der kørte et stykkeforan ham, pludselig stoppede op og efterfølgende bakkede ind i ham.Det fremgik endvidere af M’s skadesanmeldelse til forsikringsselskabet, atP kørte 30-40 meter foran M, da P pludselig stoppede og begyndte at bakke.M havde holdt stille, da han blev påkørt af patruljevognen.Politimesteren indstillede til Politiklagenævnet, at der blev rejst tiltale modP for overtrædelse af færdselsloven i anledning af færdselsuheldet.Politiklagenævnet var enig i politimesterens indstilling.P er efterfølgende blevet dømt i overensstemmelse med tiltalen. Da der påtidspunktet for hovedforhandlingen var forløbet knap 2 år og 5 måneder sidengerningstidspunktet, hvilket ikke skyldtes P’s forhold, bortfaldt bøden.

Kørsel på brandvej i strid med skiltning(55PM-00172-00002-11)En borger B indgav anmeldelse om, at en politibetjent P havde kørt ad enbrandvej i strid med skiltningen på stedet.Baggrunden for anmeldelsen var, at P havde standset B og sigtet ham forovertrædelse af færdselsloven ved at have kørt bil med et lille barn, der ikke varfastspændt under kørslen. I umiddelbar forlængelse af politiforretningen kørteP i strid med skiltningen på stedet ad brandvejen.P erkendte forseelsen, hvorfor sagen blev afgjort med et bødeforelæg på500 kr. Sagen havde forud været forelagt for Politiklagenævnet, som var enigi afgørelsen.P blev endvidere gjort bekendt med, at politimesteren fandt det særdelesuhensigtsmæssigt, at politipersonale begår færdselsforseelser, og at det er et

3.3 Sager som politimesteren har indledt af egen driftEfter bestemmelsen i § 17, stk. 1, iværksætter politimesteren efter anmeldelseeller af egen drift efterforskning, når der er en rimelig formodning om, at poli-tipersonale i tjenesten har begået en kriminel handling.Efterforskningen iværksættes i almindelighed på grundlag af en anmeldelsefra en borger. Politimesteren indleder imidlertid også en efterforskning, nårman bliver bekendt med oplysninger om et formodet kriminelt forhold. Der eri dette afsnit beskrevet 4 sager, hvor politimesteren har indledt efterforskningaf egen drift.Efterforskning i anledning af forsvunden hash fra et våbenskab(55PM-00174-00008-11)I forbindelse med politimesterembedets besøgsrejse til en lokalstation blev detved kontrol af hashkoster konstateret, at der manglede ca. 1 kg. hash. Hashenfremgik af en kosterrapport, men var ikke fysisk at finde på politistationen.Der blev herefter indledt efterforskning, hvorved Rigspolitiets Rejsehold bi-stod.Ifølge efterforskningen måtte det antages, at hashen havde været på politi-stationen, da politiassistent P blev ansat.P var på det tidspunkt, hvor det blev konstateret, at der manglede hash,sigtet for handel med hash i en anden sag, herunder hash tilhørende politiet.P blev herefter sigtet og afhørt i den konkrete sag. Han nægtede sig skyldig ogforklarede, at alle havde adgang til hashen, som lå i et våbenskab, hvortil allepolititjenestemænd på lokalstationen havde nøgle.Politimesteren foretog afhøring af yderligere seks polititjenestemænd medtilknytning til politistationen. Der fremkom imidlertid ikke oplysninger, der gavanledning til at sigte andre i anledning af den forsvundne hash.Efterforskningen i sagen klarlagde, at alle med adgang til politistationenkunne skaffe sig adgang til narkotikakosterne, da nøglen til våbenskabet på da-værende tidspunkt lå i et uaflåst nøgleskab. Udover de polititjenestemænd, derhavde været tilknyttet lokalstationen, havde det derfor også været muligt forsåvel kontorpersonale som rengøringspersonale at skaffe sig adgang til hashen.Politimesteren standsede på den baggrund efterforskningen i sagen, ligesomhan opgav påtale mod P.Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse.Eksempel 1

Politimesteren har i øvrigt oplyst, at der som følge af sagen er blevet indkøbtet ekstra pengeskab, som kun den daglige leder har adgang til. Der er ikke iforbindelse med efterfølgende kontroller af hashkoster på lokalstationen kon-stateret uregelmæssigheder.Politimesteren har endvidere oplyst, at han – bl.a. som følge af den konkretesag – har indskærpet retningslinjerne for opbevaring og registrering af hashfor alle ansatte i Grønlands Politi, herunder hvordan narkotika skal opbevaressamt hvem, der skal have adgang hertil. Det er samtidig indskærpet, at politietsegenkontrol skal gennemføres i overensstemmelse med reglerne ikke mindstfor at mindske risikoen for, at polititjenestemænd kommer under unødig mis-tanke.Eksempel 2

Bedrageri i forbindelse med tjenesterejseafregninger(55PM-00174-00004-10)Rigspolitiets Revisionsenhed stillede i forbindelse med en generel revisionspørgsmål til en tjenesterejseafregning, som politikommissær P havde indle-veret.Afregningen indikerede, at reglerne for modtagelse af time/dagpenge ikkevar fulgt.På denne baggrund besluttede politimesteren at indlede efterforskning i sa-gen, og der blev bl.a. indhentet yderligere tjenesterejseafregninger vedrørendeP. Rigspolitiets Rejsehold assisterede med efterforskningen af sagen.En efterfølgende gennemgang af P’s tjenesterejseafregninger viste, at P iflere tilfælde havde søgt om og oppebåret time/dagpenge uden at være beret-tiget hertil.Politimesteren fandt, at P herved havde gjort sig skyldig i bedrageri og rejstetiltale herfor.Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse.P blev efterfølgende ved kredsrettens dom, som blev stadfæstet af GrønlandsLandsret, idømt 20 dages betinget anstaltsanbringelse samt en tillægsbøde på5.000 kr. for bedrageri.

manglede godt 600 gram hash. Den fundne hash var anført i kosterrapporter,men var forsvundet fra politistationen.Politimesteren iværksatte i den anledning efterforskning, hvorved Rigs-politiets Rejsehold bistod. Efterforskningen førte ikke til, at der kunne rettesen konkret mistanke imod nogen eller opklaring af, hvad der måtte være sketmed den omhandlede hash. Efterforskningen viste, at alle med adgang til po-litistationen havde haft adgang til hashen.To måneder forud for politimesterembedets kontrol var ansvaret for hashko-sterne overdraget fra en politiassistent til en anden. I den forbindelse blev derkonstateret nogle uregelmæssigheder, men der var ikke blevet fulgt op herpå.Politimesteren indstillede efterforskningen i sagen, idet efterforskningsmu-lighederne måtte anses for udtømte.Politiklagenævnet var enig i politimesterens afgørelse.Der blev ikke som følge af sagen indledt disciplinær forfølgning, men der blevafholdt en tjenstlig samtale med den daglige leder af politistationen, idet derved overdragelsen af ansvaret for hashkosterne burde have været fulgt op påde konstaterede uregelmæssigheder.Politimesteren har i øvrigt oplyst, at han siden denne sag har indskærpet ret-ningslinjerne for opbevaring og registrering af hash for alle ansatte i GrønlandsPoliti. Der henvises tilsag nr. 55PM-00174-00008-11gengivet ovenfor.Efterforskning i anledning af oplysninger om, at politiet skulle være involve-ret i hashleverancer til en bygd(55PM-00175-00026-11)En politiassistent P kom i forbindelse med en tjenstlig bygdetur i kontakt medet ægtepar Æ, der boede og drev en frikirke i bygden. De fortalte P, at det varalmindelig kendt blandt de unge, at politiet var involveret i hashleverancer.Da P vendte retur efter tjenesterejsen, indberettede han oplysningerne til sinregionsleder.På baggrund heraf indledte politimesteren efterforskning i sagen. Det blevbesluttet, at P i forbindelse med en efterfølgende tjenesterejse til bygden skulleforetage afhøring af blandt andre Æ samt andre relevante personer.Under afhøringerne af Æ kom det frem, at oplysningerne om hashleveran-cerne kom fra en navngiven person K. K bekræftede over for politiet, at han iforbindelse med en samtale med en bekendt angående hashproblemerne i byg-den havde sagt noget i stil med, at politiet også var med i det. K forklarede dog,at han ikke havde nogen konkret mistanke mod politiet, og at han ikke havdebelæg for sin påstand om, at politiet deltog i hashleverancerne til bygden.Eksempel 4

Dødsfald som følge af selvmord(55PM-00175-00001-12)En borger rettede telefonisk henvendelse til politiet og oplyste, at der var hus-spektakler mellem hans forældre. Ca. en time senere rettede han fornyet hen-vendelse til politiet og oplyste, at hans far F, der nu befandt sig alene på bo-pælen, havde oplyst, at han ville begå selvmord ved at skyde sig med en riffel.Politiet iværksatte herefter en indramning af adressen. Forinden og samtidighermed forsøgte politiets forhandlere at opnå telefonisk kontakt til F, ligesomindsatsholdet rykkede tættere på adressen for at forbedre muligheden for atkomme i dialog med F. Fra indgangsdøren til bopælen kom politiet herefter idialog med F.F tilkendegav, at han ønskede, at politiet skulle forlade stedet. Politiet an-modede F om at oplyse et telefonnummer, som han kunne kontaktes på. På ettidspunkt reagerede F imidlertid ikke længere på politiets spørgsmål, og derlød et skud.Da politiet herefter trængte ind i huset, blev F fundet skudt i hovedet. Hanafgik senere ved døden.Politimesteren standsede med Politiklagenævnets tiltræden efterforskningeni sagen. Politimesteren vurderede, at der ikke var grundlag for at antage, at F’sdød kunne anses som en følge af politiets indgriben, idet det måtte antages, atF havde begået selvmord.Det bemærkes i øvrigt, at sagen er afgjort i 2013.

3.5 Sager behandlet af RigsadvokatenDer er i lovens kapitel 5 indsat regler om Rigsadvokatens behandling af ad-færdsklager og kriminalsager vedrørende politimesteren eller politipersonale,som gør tjeneste ved politimesterembedet (embedets juridiske personale oget mindre antal polititjenestemænd, der gør tjeneste i politimesterembedetssekretariat). Rigsadvokaten har efter loven også mulighed for at bemyndige enstatsadvokat til at foretage efterforskningen i disse sager, men har indtil viderevalgt selv at behandle sådanne sager.Rigsadvokaten har i 2012 modtaget en sag til behandling i 1. instans. Bag-grunden herfor er, at politimesteren fandt, at han var inhabil i den konkretesag. Sagen verserer fortsat.Mulig overtrædelse af kriminalloven i forbindelse med benyttelse aftjenestemobiltelefon(RA-2012-362-0006)I forbindelse med en gennemgang af politikredsens telefonregninger for tjene-stetelefoner konstaterede politimesteren, at der på en af telefonerne tilhø-rende en vicepolitikommissær P havde været et uforholdsmæssigt stort inter-netforbrug.Politimesteren indstillede på baggrund heraf til Rigspolitiet, at der bleviværksat disciplinærforfølgning mod P.På baggrund af indberetningen resolverede Rigspolitiet imidlertid, at Rigs-advokaten skulle anmodes om at undersøge, om der forelå et strafbart forhold.Sagen er fortsat verserende hos Rigsadvokaten.Eksempel 1

siden ordningens indførelse i 2000, men klagesagstallet pr. indbygger i forholdtil Danmark er dog fortsat noget højere.3 af de afgjorte kriminalsager er afdækket ved revision fra Rigspolitiet ogPolitimesterembedet. En af sagerne vedrørte en polititjenestemands urigtigetjenesteafregninger, hvor der er rejst tiltale mod pågældende for tjeneste-forsømmelse og bedrageri til en samlet værdi af i alt kr. 8.500. De to øvrigesager vedrørte begge, at der ved kontrollen af hashkoster på 2 politistationerblev konstateret uregelmæssigheder, idet der manglede hash for så vidt angikhenholdsvis ca. 1.000 gram og 649 gram i forhold til fortegnelserne i kosterpro-tokollerne. I begge tilfælde måtte det på baggrund af den gennemførte efter-forskning konstateres, at det ikke var muligt at finde frem til, hvordan hashenvar forsvundet, og hvem der kunne være skyld heri, idet alle med adgang til depågældende politistationer havde kunnet skaffet sig adgang til narkokosterne,da nøglen til skabet, hvor narkokosterne var låst ned, lå i et uaflåst nøgleskabpå politistationen, som alle ansatte havde adgang til.På baggrund af sagerne har Politimesterembedet indskærpet, hvorledeshashkoster skal opbevares, og hvem der skal have adgang til nøgler til hash-kosterne, og det er således nu udelukkende den daglige leder af den lokalepolitistation, der har nøgle hertil.I de øvrige afgjorte kriminalsager er efterforskningen indstillet, idet der ikkehar været rimelig formodning for, at kriminelt forhold var begået.I en enkelt af de afgjorte adfærdssager, der blev afgjort som notitssag, erfundet anledning til at påtale en polititjenestemands adfærd, mens der i restenaf de afgjorte sager ikke har været grundlag for hverken kritik eller beklagelse.I de to afgjorte § 17 stk. 2-sager, tilskadekomst ved politiets varetægt, er derikke fundet anledning til kritik.Nævnet har i alle sager været enig med Politimesteren i bevisbedømmelsenog sagernes afgørelse.Politiklagenævnet har i årets løb afholdt 4 møder til afgørelse af sager og harherudover afgjort sager på skriftligt grundlag.Nævnet har deltaget i møde med Politimesterembedet i Nuuk i april måned.På mødet blev der foruden drøftelse af aktuelle og generelle problemstillingeri relation til behandling af klagesager orienteret om organisationsændringeni Grønlands Politi, hvorefter politiregionerne var reduceret fra 5 til 4, regionerder nu følger kommunegrænserne og drøftet etablering af samarbejde medDen Uafhængige Politiklagemyndighed.Nævnet har endvidere deltaget i møde i Nuuk i oktober måned med DenUafhængige Politiklagemyndighed sammen med Politimesterembedet, hvor

StikordsregisterAdfærdsklagerAdfærdsklager2000.9f, 2000.16f, 2000.51ff, 2001.14f, 2002.13f, 2002.32ff,2003.14ff, 2004.14ff, 2005.13ff, 2006.13ff, 2009.10f, 2009.13ff, 2011.14ff,2012.12.ff– anden ukorrekt adfærd2000.51f, 2002.32ff, 2009.18, 2011.16f, 2011.17f,2011.19, 2012.13f– magtanvendelse2001.43f, 2002.37f, 2003.14f, 2004.15, 2005.14f, 2006.15f,2009.14f, 2009.15f, 2011.15, 2011.16, 2011.18f, 2011.19f, 2011.21f,2012.12f– notitssager2000.16f, 2001.14, 2002.13f, 2012.13f– over for dispositionsklager2000.43f, 2001.41f– sagens afgørelse2000.21f, 2000.45, 2001.20f, 2002.18f– sprogbrug2001.44ff, 2001.59f, 2002.33f, 2003.15, 2004.14, 2004.15,2005.13f, 2006.14f, 2009.13f, 2009.16f–tavshedspligt2009.13f– åbenbart grundløs2000.52Anklagemyndighedens opbygning2002.23ff– Politimesteren i Grønland2000.30, 2001.28, 2002.24f– Rigsadvokaten2000.30, 2001.28, 2002.24fBisidderbeskikkelse– i adfærdsklagesager2000.47f, 2001.15, 2002.14f– i kriminalsager2000.48ff, 2001.18, 2002.15fDelberetning fra Politiklagenævnet2000.63ff, 2001.57ff, 2002.43ff, 2003.24f,2004.25ff, 2005.22, 2006.24, 2009.33ff, 2009.36f, 2011.33f, 2011.35ff, 2012.24Disciplinærsager2000.23ff, 2001.22f, 2002.19ff, 2011.26, 2011.28Efterforskning– § 17, stk. 12004.16, 2009.33ff, 2009.36f, 2011.27ff, 2012.19ff– § 17, stk. 22000.10, 2000.17, 2000.22, 2000.36f, 2000.58ff, 2001.15,2012.22, 2001.21, 2001.51ff, 2002.14f, 2002.39ff, 2003.18f, 2004.18ff,2005.20f, 2006.21f, 2009.6ff, 200926ff, 2011.29ff– afgørelsen2000.32, 2000.45, 2001.30– politiklagenævnets anmodning2000.15, 2000.44f, 2000.53, 2000.63f,2001.13, 2001.42, 2001.56, 2001.58, 2002.39fFærdselsloven– mindre færdselsuheld2000.57f, 2000.64, 2001.46f, 2001.58f, 2012.18

– færdselssager2000.47f, 2002.38f, 2003.17f, 2011.23f, 2012.14f, 2012.18f– færdselsuheld2000.56, 2002.38f, 2003.18, 2009.21fInhabilitet2000.50Initiativsager2000.44, 2000.62, 2001.49f, 2001.56, 2002.41f, 2004, 16f, 2005.19,2006.19fKlageadgang2000.20, 2000.32, 2000.39f, 2000.50, 2001.18f, 2001.30, 2001.35f,2002.15fKlageordninger2000.30ff, 2001.29ff, 2002.24ffKriminalloven– andre anmeldelser2000.54, 2000.56, 2001.50f, 2002.34ff, 2011.25f,2011.26, 2012.17, 2012.20f– anmeldelser om vold2001.48ff, 2001.56, 2001.60f, 2002.34ff, 2004.17,2011.22f, 2012,15ff– kriminalsager2000.10, 2000.17, 2000.22, 2000.45, 2000.54ff, 2001.15,2001.21, 2001.46ff, 2002.14f, 2002.19f, 2002.26f, 2002.34f, 2003.16,2004.15ff, 2005.17ff, 2006.18f, 2006.22, 2009.11ff, 2009.18ff, 2011.22f,2012.14ff– kriminalsager ctr. klagesager2000.44Notitssager2000.52f, 2002.13f, 2011.14fOmgørelsesfrister2000.40, 2000.50, 2001.37Partsbegrebet2000.39, 2001.35, 2002.26fPolitiets opbygning2000.27f, 2001.25f, 2002.22fPolitiklagenævnet– kompetenceområde2000.15f, 2000.44ff, 2001.13f, 2002.12f, 2011.20– nævnets sammensætning2000.15, 2000.68, 2001.12, 2001.67, 2002.57,2003.29, 2004.30, 2005.28, 2006.29– sagsgangen i klagenævnssag2000.18f, 2000.20ff, 2001.16f, 2001.19ff,2002.16ffPolitiklagenævnsordningen– begrebet ”i tjenesten”2000.43, 2001.39ff– væsentlige elementer2000.14f, 2001.11f, 2002.10fPrioritering af kriminalsager og klagesager2000.46fRigsadvokatens behandling af klager2000.41, 2001.37f, 2006.22, 2011.32,2012.23Statistiske oplysninger2000.11f, 2000.63, 2001.9, 2001.38, 2001.57, 2002.8f,2003.9f, 2004.9ff, 2005.9ff, 2006.9ffm, 2009.31f, 2012.8ff– § 17, stk. 22000.33ff, 2001.33, 2002.29f, 2003.12, 2004.12, 2005.11,2006.11, 2009.9ff, 2012.10f