Referat af Rådet for Grønlands Retsvæsens møde den 15.-16. august

2013 i Tasiilaq

Deltagere:Forhenværende Højesteretsdommer Per Walsøe (formand)Departementschef Anne Kristine Axelsson, JustitsministerietLandsdommer Søren Søndergård Hansen, Grønlands LandsretDommer Birgit Skriver, Retten i GrønlandPolitimester Bjørn Tegner BayDirektør Hans Jørgen Engbo, Kriminalforsorgen i GrønlandHelga Rosing, Forsvarerforeningen i GrønlandAdvokat Anders Meilvang, AdvokatrådetVicedirektør Annette Esdorf, Direktoratet for KriminalforsorgenDirektør Charlotte Münter, DomstolsstyrelsenFuldmægtig Ellen Kjærgaard, Grønlands Selvstyre (som stedfortræder forSusie Martin Kjeldsen)Seniorrådgiver Kent Fridberg, Grønlands SelvstyreProfessor, dr. jur., Flemming Balvig, Københavns UniversitetAdjunkt Linda Kjær Minke, Syddansk UniversitetKontorchef Frederik Gammeltoft, JustitsministerietSekretær Klaus Toftgaard, JustitsministerietFraværende:Bjarne Petersen, Kanukoka (de grønlandske kommuners landsforening)Til brug for mødet var der udarbejdet følgende

dagsorden:

Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

1. Kort almindelig orientering fra politimesteren2. Kort almindelig orientering fra landsdommeren og dommeren vedRetten i Grønland3. Kort almindelig orientering fra direktøren for kriminalforsorgen4. Orientering fra Justitsministeriet om status for ændring af retskred-sene i Grønland5. Kredsdommerordningen er under voldsomt pres. (Notat fra Dom-stolsstyrelsen om nødvendige tiltag på kort og langt sigt vil være hosmedlemmerne senest den 1. august 2013.)6. Orientering fra kriminalforsorgen om resocialiserende tiltag i anstal-terne i Grønland7. Orientering fra Domstolsstyrelsen om status for udpegning af enlandsforsvarer8. Status vedrørende forslag til ændringer i kriminalloven9. Status vedrørende mulig forsøgsordning med konfliktmægling iGrønland10. Status vedrørende mulig undersøgelse af tvangsindgreb i kriminal-retsplejen11. Ændringer i straffeloven og retsplejeloven siden sidste møde12. Status vedrørende mulighederne for finansiering af en undersøgelseaf retsbevidstheden i Grønland13. Status vedrørende arbejdet med en database med lovgivning forGrønland14. Problemer vedrørende oversættelse15. Status vedrørende spørgsmålet om ikraftsættelse for Grønland afdødsboskifteloven og ægtefælleskifteloven16. Status vedrørende honorering af medlemmerne i Dommerrådet17. Sagsbehandlingstiden i forbindelse med mentalobservationer og for-anstaltningsændringssager18. Behovet for en lukket institution for børn og unge19. Eventuelt

Ad dagsordenens punkt 1:

Bjørn Tegner Bay

oplyste, at der hvad angår kriminalitetsbilledet fra2012 til nu ikke er de store udsving i forhold til gennemsnittet. Der er sketet lille fald i personfarlig kriminalitet og en lille stigning i berigelseskrimi-nalitet. Personfarlig kriminalitet er stadig den største udfordring for politietog anklagemyndigheden.

Bjørn Tegner Bay oplyste desuden, at man pt. er ved at planlægge en om-bygning af politigården i Nuuk. Ombygningen, der forventes at være fær-dig inden for et år, vil betyde, at der på Nuuk politigård kommer en vagt-central, der kan betjene hele Grønland.Hvad angår rekruttering af nye politibetjente oplyste Bjørn Tegner Bay, atder til de sidste 3 hold har været mange ansøgere, og det har derfor ikkeværet vanskeligt at besætte pladserne med velegnede kandidater. Der erdog 3 byer, hvor det fortsat er vanskeligt at rekruttere betjente. Der er ikkeproblemer med rekruttering af jurister til embedet.Bjørn Tegner Bay oplyste endvidere, at det Kriminalpræventive Råd harværet en succes. Der afholdes 2-3 møder om året. Dog er der en udfordringmed at udbrede kendskabet til rådet i offentligheden.Bjørn Tegner Bay oplyste endelig, at kommunefogederne har fået en løn-forbedring, men at der fortsat er bygder, hvortil det er svært at rekruttere.

Ad dagsordenens punkt 2:

Vedr. Grønlands Landsret:

Søren Søndergård Hansen

gennemgik statistiske oplysninger, som ogsåfindes på landsrettens hjemmeside. Han oplyste bl.a., at der for så vidt an-går civile ankesager i 2012 blev modtaget 39 sager, mens 38 sager blev af-sluttet. For så vidt angår kriminalsager blev der i 2012 modtaget 135 sagerog afsluttet 138 sager. Der var ved udgangen af 2012 13 verserende civileankesager og 12 verserende kriminalretlige ankesager.Søren Søndergård Hansen oplyste i den forbindelse, at Grønlands Landsretfor så vidt angår kriminalsager har fastsat et mål om, at ankesager i Nuuker hovedforhandlet inden for 4 til 6 uger, og at sager uden for Nuuk er ho-vedforhandlet inden for 3 måneder. De 4-6 uger kan holdes, mens det erlidt mere vanskeligt at overholde målsætningen på 3 måneder.Søren Søndergård Hansen oplyste endvidere, at der er 2 jurister i landsret-ten, hvoraf den ene pt. er konstitueret i Vestre Landsret. Der skal derforeventuelt ansættes en vikar for en del af perioden.Derudover oplyste Søren Søndergård Hansen, at der i efteråret 2012 forførste gang medvirkede landsdommere fra Danmark ved behandling af an-3

kesager fra Retten i Grønland. Desuden medvirkede der landsdommere fraDanmark i foråret 2013. Med den nuværende produktion må det forventes,at der skal medvirke landsdommere fra Danmark ca. 2 gange om året.Søren Søndergård Hansen oplyste endelig om den samfundstjenesteunder-søgelse, som Grønlands Landsret har taget initiativ til. Undersøgelsen, derendnu ikke er færdig, har til formål at kortlægge praksis på området. Un-dersøgelsen varetages af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fraGrønlands Landsret, Politiet i Grønland, Kriminalforsorgen i Grønland ogDepartementet for Erhverv.

Kent Fridberg

påpegede, at Landstinget har anmodet om, at der sker enudvidelse af anvendelsesområdet for samfundstjeneste, således at det mu-lige timeantal hæves fra 240 til 300. Han henviste endvidere til, at under-søgelser fra Danmark har vist, at der er en sammenhæng mellem antallet afegnethedsvurderinger og antallet af domme til samfundstjeneste.

Annette Esdorf

tilføjede i den forbindelse, at man den seneste tid i Dan-mark flere gange har udvidet pligten til at foretage personundersøgelse.Hun anbefalede, at man gjorde det samme i Grønland, idet det formentligvil øge antallet af domme til samfundstjeneste.Vedr. retten i Grønland:

Birgit Skriver

oplyste – med henvisning til skriftligt materiale udleveretpå mødet (vedlagt referatet som bilag 1) – at situationen ved kredsretterneer alvorlig. Der er mere end 8000 verserende sager, og der er for få kreds-dommere til at behandle sagerne. Tilliden til domstolene er derfor falden-de.Birgit Skriver oplyste endvidere, at kredsreformen er trådt i kraft siden sid-ste møde, og at man har forlænget ordningen med midlertidige kredsdom-mere.Hun oplyste desuden, at retten i Grønland fortsat arbejder med sine strate-giske mål om bl.a. kompetenceudvikling og efteruddannelse af rettens per-sonale. Man arbejder samtidig med kompetenceudvikling af forsvarernefor at sikre et ensartet højt niveau for alle aktører. Endelig arbejder manmed lederudvikling, idet en god lokal ledelse er en forudsætning for, at de4 kredsretter kan fungere effektivt.

Birgit Skriver oplyste, at der stadig ikke er et elektronisk sagsbehandlings-system, men der er nedsat en lokal arbejdsgruppe, der i første omgang ar-bejder på at lave en kravsspecifikation. Der er ikke en finansiering påplads af et sagsbehandlingssystem.For så vidt angår resten af 2013 oplyste Birgit Skriver, at man forventer athave 1200 flere verserende sager ved udgangen af 2013.Endelig oplyste Birgit Skriver, at der er kommet flere civile sager ved Ret-ten i Grønland, idet kredsretterne i højere grad er blevet opmærksomme påmuligheden for at henvise sager hertil.

Ad dagsordenens punkt 3:

Hans Jørgen Engbo

oplyste, at han pr. 1. juli 2013 er tiltrådt som leder afKriminalforsorgen i Grønland.Han oplyste, at der den sidste tid er iværksat flere nye initiativer, bl.a. ved-rørende en ny grunduddannelse for anstaltsbetjente.Han oplyste endvidere, at den såkaldte ”venterkø” nu er blevet fjernet. Detbetyder, at man kan indkalde til afsoning med det samme, når man modta-get dommen med fuldbyrdelsesordre. Endvidere kan man tilbyde tidligereafsoning. I den forbindelse pegede Hans Jørgen Engbo dog på, at det fort-sat er et problem, at der kan gå meget lang tid fra dommen afsiges, tilKriminalforsorgen modtager dommen, og denne tid er også ventetid forden dømte.Hans Jørgen Engbo oplyste endvidere, at den midlertidige anstalt i SøndreStrømfjord (Kangerlussuaq) lukker til september næste år og udtrykte sam-tidig – belært af erfaringen – frygt for, at en ny pukkel da vil kunne opstå,men han er klar over, at der i flerårsaftalen ikke er afsat midler til forlæn-get åbningstid for anstalten. Han oplyste endvidere, at der vil komme 10yderligere pladser, når anstalten i Ilulissat står klar efter ombygning næsteår.

Kent Fridberg

påpegede i den forbindelse, at Grønlands Landsting tidli-gere har udtrykt stor bekymring over en eventuel lukning af den midlerti-dige anstalt i Søndre Strømfjord.

Anette Esdorf

tilføjede hertil, at der er mange frihedsberøvede i Grønlandset i forhold til befolkningstallet. Derfor kunne der efter hendes opfattelsevære grund til i højere grad at anvende samfundstjeneste i stedet for an-staltsanbringelse.

Hans Jørgen Engbo

oplyste, at Kriminalforsorgen i Grønland har kapaci-tet til at modtage flere samfundstjenestedømte.Hans Jørgen Engbo pegede endvidere på, at den nuværende organisatori-ske struktur af kriminalforsorgen i Grønland med fordel kan ændres. Efterhans opfattelse ville det således give bedre mening, hvis Kriminalforsor-gen i Grønland var at betragte som en samlet myndighed, idet de lokalemyndigheder er så små, at det ikke giver mening at betragte dem som selv-stændige enheder. Hans Jørgen Engbo oplyste, at man efter hans opfattelseburde tage initiativ til at ændre dette, og han henviste i den forbindelse tilde foreløbige overvejelser om en dansk regionsmodel.Af særlige problemer pegede Hans Jørgen Engbo bl.a. på, at der er enkelteforvaringsdømte, hvor det ikke fremgår af dommen, at forvaringen skalske i Anstalten ved Herstedvester. Det er et problem, fordi der ikke er ensærlig forvaringsafdeling i Grønland. De eksisterende anstalter, der er åb-ne, kan således ikke give de tilbud, som kan gives i Anstalten ved Her-stedvester.Hans Jørgen Engbo pegede endvidere på udfordringerne med fortsat køns-driftdæmpende behandling ved overførsel af indsatte fra Anstalten vedHerstedvester.Af kommende initiativer nævnte Hans Jørgen Engbo, at man vil videreud-vikle beskæftigelsestilbuddene i anstalterne. Desuden vil man se på beho-vet for justeringer mv. af de omkring 30 bekendtgørelser på området, somer udstedt i medfør af kriminalloven.Endelig nævnte Hans Jørgen Engbo, at Kriminalforsorgens principprogramefter hans opfattelse ikke passer på de særlige grønlandske forhold. Mankunne derfor overveje at udvikle et principprogram særligt for Grønland.

Annette Esdorf

oplyste kort om status om etablering af en ny anstalt iNuuk og omdelte præsentation af den nye anstalt (vedlagt referatet som bi-lag 2).

Ad dagsordenens punkt 4:

Anne Kristine Axelsson

oplyste, at retskredsreformen er trådt i kraft den1. januar 2013 i overensstemmelse med ønsket fra Grønlands Selvstyre oganbefalingen fra Rådet for Grønlands Retsvæsen.

Birgit Skriver

redegjorde i den forbindelse for, at de bygningsmæssigeforhold er ved at blive tilpasset på baggrund af retskredsreformen.

Ad dagsordenens punkt 5:

Charlotte Münter

redegjorde generelt for baggrunden for og indholdet afnotatet fra Domstolsstyrelsen af 7. august 2013 om indsatsen ved kredsret-terne i Grønland.På baggrund heraf var der en drøftelse af notatets enkelte punkter.Til spørgsmålet omkring forkyndelse var der generelt enighed om at anbe-fale, at det nærmere undersøges, om der kan indføres en ordning med tele-fonforkyndelse. Denne skal dog – bl.a. på baggrund af bemærkningerne fra

Helga Rosing

– tilrettelægges således, at der tages hensyn til forholdene iGrønland.Der var endvidere enighed om at følge udviklingen i Danmark for så vidtangår digital forkyndelse med henblik på rådets vurdering af mulighedernefor på sigt at indføre en ordning med forenklet digital forkyndelse i Grøn-land.Rådet støttede generelt, at der ansættes stævningsmænd som nærmere fo-reslået i notatet fra Domstolsstyrelsen. Det vil i den forbindelse skulleovervejes, hvorledes ordningen skal udmøntes, herunder hvorledes ordnin-gen finansieres og dobbelthonorering undgås.

Søren Søndergård Hansen

bemærkede, at rekruttering af stævningsmænd kan være vanskelig i detgrønlandske samfund og anbefalede i den forbindelse, at opgaven bliverhos politiet.Rådet havde endvidere en samlet drøftelse af forslaget om en særlig fasttrack-uddannelse for kredsdommere og forslaget om at flytte de civile sa-ger fra kredsretterne til retten i Grønland.

Til spørgsmålet om overflytning af de civile sager anførte

formanden,

atdet nøje må overvejes, om der er grundlag for at bryde med de principperom nærhed m.v., der ligger til grund for den nugældende ordning.Det blev under drøftelserne anført, at det – i lyset af den betydelige ophob-ning af sager og de vanskeligheder, der i øvrigt er med at få sagerne be-handlet – kan vise sig nødvendigt at overflytte de civile sager til Retten iGrønland. Det blev i den forbindelse også fremhævet, at en flytning af decivile sager kan være med til at hæve kvaliteten af den øvrige sagsbehand-ling ved kredsretterne, bl.a. fordi det vil frigive ressourcer til at fokuserepå de kriminalretlige sager m.v.. Desuden blev det fremhævet, at en flyt-ning af sagerne ikke bør afvente effekten af en task-force, og at man såle-des er nået til et punkt, hvor der må findes en samlet løsning, der tagerhøjde for såvel den løbende behandling af sagerne som afviklingen afsagsbunkerne.På denne baggrund var der i Rådet et flertal, der tilsluttede sig forslaget omat flytte de civile sager fra kredsretterne til Retten i Grønland.Et medlem af rådet -

Søren Søndergård Hansen

- fremhævede dog, atman først reelt kan vurdere, om det vil være nødvendigt at fjerne de civilesager fra kredsretterne, når sagsbunkerne er afviklet. Han anførte endvide-re, at der allerede er mulighed for at overføre sager fra kredsretterne tilRetten i Grønland, og at denne adgang kan benyttes i endnu højere gradend i dag. Desuden anførte han, at stillingen som kredsdommer vil blivemindre attraktiv uden de civile sager, hvilket vil kunne gøre det endnusværere at rekruttere kredsdommere.Rådet havde i denne forbindelse også en drøftelse af, om skiftesager i givetfald også ville skulle flyttes til retten i Grønland. Der var i den forbindelseenighed om at anbefale, at skiftesagerne forbliver hos kredsretterne. Detblev endvidere påpeget, at der kan være grund til at afvente de aktuelleovervejelser omkring den nærmere udformning af skiftereglerne i Dan-mark.Der var – i tilknytning til anbefalingen om at flytte de civile sager - enig-hed om at anbefale, at en lovændring udformes således, at de allerede an-lagte sager (sagsbunkerne) også overføres til Retten i Grønland. Endviderebemærkede rådet, at det i forbindelse med en flytning af de civile sagersamtidig bør overvejes at indføre en mulighed for efter en konkret vurde-ring at tilbageføre sager til kredsretterne, idet man dog skal være varsom8

med at indføre en generel ordning, der i praksis vil komme til at afhængeaf enkelte kredsdommeres faglige kvalifikationer.På baggrund af drøftelserne om overflytning af civile sager var der endvi-dere enighed om at anbefale en fast track-uddannelse af kredsdommeresom nærmere foreslået i notatet fra Domstolsstyrelsen, og som vil indebæ-re, at civilret ikke eller kun i begrænset omfang skal indgå i pensum.Der var desuden enighed om at anbefale nedsættelsen af task forces forbåde civile sager og kriminalsager. Det blev i den forbindelse besluttet, atder af Domstolsstyrelsen nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanterfra Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen og Direktoratet for Kriminalforsor-gen, der nærmere skal undersøge, hvorledes task forces nærmere kan etab-leres. Arbejdsgruppen skal høre de relevante myndigheder i Grønland iforbindelse med sine overvejelser.Endelig var der en drøftelse af tiltagene om brug af tidligere kredsdomme-re, ændring af betingelserne for at blive kredsdommer og yderligere befø-jelser til hjælpedommerne, jf. pkt. 7.1-7.3 i notatet fra Domstolsstyrelsen.Der var enighed om at anbefale disse tiltag, idet

Anders Meilvang

be-mærkede, at der måtte tages højde for, at de tidligere kredsdommere ikkehar de uddannelsesmæssige kvalifikationer, som kræves i dag.

Ad dagsordenens punkt 6:

Annette Esdorf

henviste til det fremsendte notat af 4. juni 2013 om reso-cialiserende tiltag på Kriminalforsorgens område i Grønland. Hun anførtepå baggrund heraf, at der både inden for og uden for anstalterne er indførtresocialiserende tiltag i overensstemmelse med kriminalloven og anbefa-lingerne fra Retsvæsenskommissionen.Hun tilføjede dog, at der i den midlertidige anstalt i Nuuk ikke i fuldt om-fang er mulighed for at gennemføre de ønskede resocialiserende tiltag.Annette Esdorf tilføjede endvidere, at det er forudsat i bemærkningerne tilkriminalloven, at der skal nedsættes et Centralt Koordinationsudvalg vedr.Kriminalforsorgen med repræsentanter fra ledelsen af Kriminalforsorgen iGrønland, Socialdirektoratet, Sundhedsdirektoratet samt eventuelt Kanu-koka. Endvidere er det forudsat, at der skal nedsættes et Centralt Kontakt-udvalg for Retsvæsenet vedrørende Kriminalsager. Udvalget skal bestå af

landsdommeren i Grønland, dommeren ved Retten i Grønland, Politime-steren i Grønland og direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland.Rådet anbefalede, at begge de nævnte udvalg nedsættes. Rådet bemærke-de, at udvalgene bør nedsættes af direktøren for Kriminalforsorgen i Grøn-land.

Helga Rosing

efterlyste handlingsplaner for unge, der afsoner.

Hans Jørgen Engbo

bemærkede i den forbindelse, at det følger af loven,at der skal laves handleplaner, og at man har en målsætning om at øge an-tallet.Hans Jørgen Engbo oplyste endelig, at der efter hans opfattelse kan lempespå praksis omkring sanktioner ved positive urinprøver efter udgang.

Ad dagsordenens punkt 7:

Charlotte Münter

henviste til Domstolsstyrelsens notits af 9. august 2013om status for landsforsvarerordningen. Hun oplyste i den forbindelse, atstillingen forventes slået op i efteråret 2013.På baggrund af spørgsmål fra

Helga Rosing,

om der er afsat tilstrækkeligeressourcer til landsforsvareren, blev det oplyst, at der er afsat ekstra mid-ler.Til spørgsmålet om behovet for uddannelse af flere forsvarere blev det an-ført, at Domstolsstyrelsen og dommeren ved Retten i Grønland blandt an-det har drøftet mulighederne for at fritage for kravet om undervisning imoduler, hvis den pågældende i stedet har modtaget individuel undervis-ning og oplæring hos landsforsvareren (den alternative uddannelsesmodel).Rådet vedtog at anbefale den alternative uddannelsesmodel.

Ad dagsordenens punkt 8:

Kent Fridberg

oplyste, at han ikke havde udarbejdet materiale til punktetvedrørende ændringer i den danske straffelov. Han vil snarest fremsendematerialet.

Søren Søndergaard Hansen

Anders Meilvang

fremlagde notat af 6.august 2013 vedrørende gennemgang af ændringer af den danske retspleje-lov vedtaget siden Den Grønlandske Retsvæsenskommission afsluttede sitarbejde.Herpå fulgte en generel drøftelse af bl.a. forholdet mellem dansk og grøn-landsk lovgivning.Der var i rådet enighed om, at ændringer i den danske retsplejelov som ud-gangspunkt også bør gennemføres i Grønland, medmindre der foreliggersærlige forhold.Rådet anmodede herefter Søren Søndergaard Hansen og Anders Meilvangom

senest den 31. januar 2014

at udmønte konkrete forslag til de enkeltepunkter i notatet. Rådet anmodede endvidere om, at der i den forbindelseforetages en nærmere prioritering af forslagene, og at det indgår i overve-jelserne, at notatet omfatter lovændringer gennem 10 år.

Anne-Kristine Axelsson

bemærkede, at spørgsmålet om ændringslovesikrafttræden i Grønland drøftes løbende med selvstyret, og at der gennem-føres ændringer i overensstemmelse med selvstyrets ønsker.

Søren Søndergaard Hansen

bemærkede, at Justitsministeriet tidligere harudleveret lovforslagene med generelle bemærkninger til de lovændringer,der er angivet i pkt. A) i notatet. Han foreslog, at nye medlemmer modta-ger det samme materiale fra ministeriet. Desuden anmodede han om, at Ju-stitsministeriet fremsender tilsvarende materiale til de lovændringer, der erangivet under pkt. B) og C) i notatet.På forslag fra

Anders Meilvang

besluttede Rådet endvidere at nedsætte enarbejdsgruppe om retsmægling i Grønland. Gruppen består af AndersMeilvang, Birgit Skriver, Søren Søndergård Hansen og Linda Kjær Minke.

Ellen Kjærgaard

anmodede rådet om at overveje og drøfte en henvendel-se fra Inatsisartut (Grønlands lovgivende forsamling) om eventuel ændringaf kriminallovens § 77, stk. 1, nr. 2, samt § 78, stk. 1 og 2, således at depågældende bestemmelser (om hhv. voldtægt og kønslig udnyttelse) udvi-des til også at omfatte forhold begået inden for ægteskab. Hun henviste iden forbindelse til, at tilsvarende ændringer for nylig er foretaget i dendanske straffelov.

Anne Kristine Axelsson

oplyste, at ændringerne i den danske straffelov erdel af en større revision af lovens kapitel om seksualforbrydelser. Hun an-førte på den baggrund, at der – i stedet for kun at fokusere på et enkeltelement – kunne være grund til at foretage en mere samlet vurdering afændringernes relevans for den grønlandske kriminallov.Rådet besluttede herefter at anbefale, at der foretages en samlet vurderingaf ændringerne i den danske straffelovs kapitel om seksualforbrydelser.Rådet anbefalede i den forbindelse, at også de af Ellen Kjærgaard nævnteændringer medtages i overvejelserne.

Ad dagsordenens punkt 9:

Bjørn Tegner Bay

gennemgik styregruppens indstilling vedrørende even-tuel implementering af konfliktråd i Grønland. Han oplyste, at styregrup-pen indstiller, at der iværksættes en forsøgsordning, hvor konfliktmæglinger et supplement til foranstaltning, men med en samtidig mulighed for, atkonfliktmægling kan være et alternativ til foranstaltning for de 15-17-årige.Bjørn Tegner Bay oplyste, at finansieringen af en forsøgsordning ikke erpå plads.

Anne Kristine Axelsson

bemærkede, at den foreslåede forsøgsordning af-viger fra den danske ordning om konfliktråd, hvor der ikke er mulighedfor, at konfliktmægling kan være et alternativ til straf for de 15-17-årige.Hun bemærkede i den forbindelse, at det vil være mere omkostningstungtat gennemføre en model, der afviger fra den danske, og at der ikke er aktu-elle overvejelser om at ændre den danske ordning.

Flemming Balvig

anførte, at der efter hans opfattelse er en udvikling igang, hvor flere og flere lande anvender konfliktmægling som alternativ tilstraf.Efter en drøftelse af spørgsmålet besluttede rådet at indstille til Justitsmini-steriet og selvstyremyndighederne, at der iværksættes en forsøgsordningsom beskrevet af styregruppen, og at der i den forbindelse tilvejebringesden nødvendige finansiering. Rådet bemærkede, at det er forudsat i be-mærkningerne til den grønlandske retsplejelov, at der skal iværksættes enforsøgsordning med konfliktmægling.

Ad dagsordenens punkt 10:

Der var ikke udarbejdet materiale til dette punkt.

Flemming Balvig

oplyste, at han snarest ville følge op på status for punk-tet.

Ad dagsordenens punkt 11:

Klaus Toftgaard

henviste til det inden mødet udsendte notat af 24. juli2013 om ændringer i retsplejeloven og straffeloven siden rådets møde i2012.Rådet henstillede til Justitsministeriet, at Justitsministeriet fremover udar-bejder en liste over de ændringer i retsplejeloven og straffeloven, som ergennemført i den foregående samling, og at listen fremsendes til rådet se-nest 6 måneder inden mødet. Justitsministeriet skal i den forbindelse ved-lægge lovforslagene og de generelle bemærkninger hertil.

Kent Friberg

påtog sig i den forbindelse at gennemse ændringer af dendanske straffelov med henblik på at udarbejde vurdering til rådet om,hvorvidt tilsvarende ændringer bør gennemføres i Grønland.Rådet bemærkede, at materialet vedrørende vurdering af ændringer i dansklovgivning bør sendes ud senest 3 måneder før mødet.

Ad dagsordenens punkt 12:

Linda Kjær Minke

oplyste, at der endnu ikke er kommet en afklaring påmuligheden for finansiering af en undersøgelse af retsbevidstheden i Grøn-land. Hun oplyste, at det vil være nærliggende at søge midler hos Justits-ministeriets forskningskontor og Nordisk Råd, men at det i den forbindelseer afgørende, at det grønlandske selvstyre også bidrager økonomisk. Manafventer derfor en positiv tilkendegivelse fra selvstyret herom. Hun frem-hævede i den forbindelse, at det er vigtigt med en hurtig tilkendegivelse fraselvstyret, idet Flemming Balvig i 2014 (men ikke derefter) vil have mu-lighed for at lave undersøgelsen som led i sin ansættelse på KøbenhavnsUniversitet.

Kent Fridberg

Ellen Kjærgaard

påtog sig at følge op på spørgsmåletom finansiering i forhold til de grønlandske selvstyremyndigheder.13

Rådet anbefalede, at der gennemføres en undersøgelse af retsbevidsthedeni Grønland og udtrykte i den forbindelse håb om, at det grønlandske selv-styre vil bidrage økonomisk til undersøgelsen.

Linda Kjær Minke

bemærkede endelig, at ansøgningen om forsknings-midler skal sendes på vegne af rådet. Hun påtog sig lave et udkast til an-søgning, som herefter sendes til formanden til videre foranstaltning.

Ad dagsordenens punkt 13:

Kent Fridberg

oplyste, at der nu er blevet etableret en database med lov-givning for Grønland. Databasen indeholder dog ikke lovbekendtgørel-se/datasammenskrivninger eller dansk lovgivning med virkning for Grøn-land. Kent Fridberg oplyste, at han vil drøfte databasens indhold medLandsstyrets retschef.

Anders Meilvang

foreslog – med renteloven som eksempel – at der ud-færdiges anordningsbekendtgørelser. Rådet henstillede i den forbindelse tilJustitsministeriet, at der i relevant omfang udfærdiges anordningsbekendt-gørelser som foreslået af Anders Meilvang.

Ad dagsordenens punkt 14:

Bjørn Tegner Bay

oplyste, at der i kriminalsager generelt ikke er proble-mer vedrørende oversættelse. Alle anklageskrifter bliver nu oversat tilgrønlandsk.

Anders Meilvang

bemærkede, at officielle erklæringer fra selvstyret børforeligge på grønlandsk.

Ad dagsordenens punkt 15:

Kent Fridberg

oplyste, at Landsstyret har taget kontakt til rigsmyndighe-derne med henblik på en eventuel anordning for Grønland af dødsboskifte-loven.

Frederik Gammeltoft

oplyste i den forbindelse, at sagen pt. er underovervejelse i Justitsministeriet.

For så vidt angår ægtefælleskifteloven oplyste Kent Fridberg, at han vilundersøge sagens status og herefter orientere rådet skriftligt.

Ad dagsordenens punkt 16:

Anne Kristine Axelsson

oplyste, at der nu er fundet en afklaring vedrø-rende honorering af offentlighedsrepræsentanterne i Dommerrådet. Ju-stitsministeriet har således besluttet, at der kan ske hononering med entimetakst svarende til kvotatimelønnen for lønramme 37 for statens tjene-stemænd i Grønland.

Ad dagsordenens punkt 17:

Bjørn Tegner Bay

oplyste, at ventetiden på retspsykiatriske undersøgelserfortsat er et stort problem. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er på 6-8 måneder, og der er navnlig problemer med at få gennemført de ambulan-te mentalundersøgelser hurtigt nok.

Anders Meilvang

oplyste supplerende, at problemet også gør sig gælden-de i sager vedrørende ændring af eksisterende foranstaltningsdomme.Rådet opfordrede på den baggrund til, at der iværksættes tiltag for at frem-skynde de retspsykiatriske undersøgelser.I forbindelse med drøftelserne blev det påpeget, at der ofte sker tilbagehol-delse i anstalt i forbindelse med mentalobservation, uanset at sagen megetvel kan ende med en dom til anbringelse.Rådet vedtog i den forbindelse, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skaludarbejde et notat om de spørgsmål, som tilbageholdelse af psykisk sygemv. i anstalterne rejser. Annette Esdorf, Bjørn Bay og Hans Jørgen Engbomeldte sig til at deltage i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppens notat skal vide-resendes til formanden til videre foranstaltning.

Ad dagsordenens punkt 18:

Ellen Kjærgaard

redegjorde for arbejdet med at oprette en lukket institu-tion for børn og unge. Forventningen er, at institutionen kan åbne i okto-ber eller november 2013. Den skal ligge i Sisimiut, og der er opslået enstilling som forstander.

Ad dagsordenens punkt 19:

På foranledning fra

formanden

blev det drøftet, om der var grundlag foren henstilling fra Rådet til de grønlandske retsmyndigheder om i videreomfang at anvende samfundstjeneste.

Hans Jørgen Engbo

oplyste i den forbindelse, at Kriminalforsorgen iGrønland har ressourcer til at lave flere personundersøgelser, ligesom derogså er ressourcer til at fuldbyrde flere domme til samfundstjeneste.Rådet besluttede, at der skulle indhentes statistiske oplysninger om per-sonundersøgelser og samfundstjeneste, hvorefter spørgsmålet skulle be-handles igen på næste møde.

Hans Jørgen Engbo

påtog sig at indhente destatistiske oplysninger.Det blev besluttet, at næste møde skal afholdes i Ilulissat, således at rådetkan besøge den udvidede anstalt. Mødet afholdes så vidt muligt ultimo au-gust/primo september 2014.Endelig blev det aftalt, at formanden afholder et møde med Lovudvalget,med deltagelse af øvrige rådsmedlemmer fra Nuuk.