GRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 17: Lovudkast til anordninger og lovforslag om ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn, fra social-, børne- og integrationsministeren

Resuméafden europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse ogfuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed1. IndledningDen europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser omforældremyndighed (Europarådskonventionen) trådte i kraft i forhold til Danmark i 1991 i for-bindelse med ikrafttrædelsen af lov om af lov om international fuldbyrdelse af forældremyn-dighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) (børnebortførelsesloven), jf. lovbe-kendtgørelse nr. 375 af 6. april 2010.Ved tiltrædelsen af konventionen tog Danmark forbehold for, at den ikke skulle gælde forGrønland, jf. pkt. 3.Grønlands Selvstyre har anmodet om, at der gennemføres en generel ajourføring af den familie-retlige lovgivning for Grønland. Som et led i dette sættes børnebortførelsesloven1og konventi-onen i kraft for Grønland.2. Konventionen2.1. FormålEuroparådskonventionen af 1980 har bl.a. til formål at sikre, at afgørelser om forældremyndig-hed og samvær anerkendes og fuldbyrdes i andre kontraherende stater og at fremme det interna-tionale samarbejde om sådanne sager.2.2. AnvendelsesområdeKonventionen finder anvendelse på børn under 16 år, som ikke har ret til selv at bestemme,hvor de vil bo ifølge loven i det land, hvor det har bopæl eller statsborgerskab, eller ifølge lo-ven i modtagerstaten (artikel 1, litra a).I konventionen omfatter begrebet ”afgørelse om forældremyndighed” en afgørelse, der er truf-fet af en myndighed, i det omfang den angår omsorgen for barnets person, herunder retten til atbestemme hvor barnet skal bo, eller om samvær med barnet. Begrebet ”myndighed” omfatterbåde judicielle og administrative myndigheder (artikel 1, litra b og c).1

Begrebet ”ulovlig bortførelse” omfatter bortførelse af et barn i strid med en afgørelse om for-ældremyndighed over barnet, der er truffet, og som kan fuldbyrdes i en kontraherende stat. Be-grebet ”ulovlig bortførelse” omfatter også undladelse af at tilbagegive et barn, når tiden forudøvelse af samvær m.v. med barnet er udløbet (artikel 1, litra d).2.3. CentralmyndighederHver kontraherende stat udpeger en centralmyndighed. Centralmyndighederne samarbejderindbyrdes og fremmer samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i deres respektive sta-ter. Som et led i dette samarbejde skal centralmyndighederne bl.a. modtage og videresende an-modninger efter konventionen (artikel 3).2.4. Anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighedEn afgørelse om forældremyndighed, der er truffet i en kontraherende stat, skal anerkendes og,hvis den kan fuldbyrdes i oprindelsesstaten, fuldbyrdes i en anden kontraherende stat (artikel7).I tilfælde af ulovlig bortførelse skal centralmyndigheden straks tage skridt til, at barnet tilbage-gives til forældremyndighedsindehaveren. Det er dog en betingelse, at barnet og dets forældrepå det tidspunkt, da sagen blev indledt i den stat, hvor afgørelsen blev truffet, eller på tidspunk-tet for den ulovlige bortførelse - hvis dette var tidligere - kun var statsborgere i den pågældendestat, og barnet havde sin bopæl på statens område. Det er endvidere en betingelse, at anmod-ningen om tilbagegivelse er indgivet til en centralmyndighed inden seks måneder efter denulovlige bortførelse (artikel 8).Hvis der mellem forældremyndighedsindehaveren og en anden person foreligger en samværsaf-tale, som er officielt bekræftet af en kompetent myndighed, eller myndigheden har truffet ensamværsafgørelse, og barnet, efter at være blevet ført til udlandet, ikke gives tilbage til foræl-dremyndighedsindehaveren ved udløbet af den aftalte periode, skal barnet efter artikel 8 tilba-gegives til denne.I sager, der ikke er omfattet af artikel 8, og hvor anmodningen er indgivet til en centralmyndig-hed inden seks måneder efter den ulovlige bortførelse, kan anerkendelse og fuldbyrdelse kunnægtes i nogle nærmere angivne situationer (artikel 9). Det gælder bl.a., hvis der er tale om en”udeblivelsesdom”, og sagsøgte ikke har fået forkyndt stævningen eller modtaget et tilsvarendedokument, uden at dette er begrundet i, at sagsøgte har holdt sit opholdssted skjult, eller hvisafgørelsen er uforenelig med en afgørelse om forældremyndigheden, som kunne fuldbyrdes imodtagerstaten inden bortførelsen.Artikel 10, stk. 1, indeholder yderligere grunde til at nægte anerkendelse og fuldbyrdelse:Afgørelsens virkninger vil være åbenbart uforenelige med grundlæggende principper imodtagerstaten for familiers og børns retsforhold.Afgørelsens virkninger er på grund af ændrede forhold ikke længere forenelige med,hvad der er bedst for barnet.Da sagen blev anlagt i oprindelsesstaten var barnet statsborger i modtagerstaten ellerhavde bopæl der, og havde ikke en tilsvarende tilknytning til oprindelsesstaten, ellerbarnet var statsborger i både oprindelsesstaten og modtagerstaten og havde bopæl imodtagerstaten.Side 2 af 3

Afgørelsen er uforenelig med en afgørelse, der er truffet i modtagerstaten, eller som kanfuldbyrdes i denne stat.Disse nægtelsesgrunde gælder også for samværsafgørelser. Den kompetente myndighed i mod-tagerstaten kan dog træffe bestemmelse om omfanget og udøvelsen af samværet (artikel 11).2.5. FremgangsmådenEn anmodning om anerkendelse eller fuldbyrdelse af en forældremyndighedsafgørelse i en an-den kontraherende stat skal ledsages af en række dokumenter, herunder en kopi af afgørelsenog dokumentation for forkyndelse af stævning m.v., hvis der er tale om en udeblivelsesdom(artikel 13).Den kompetente myndighed i modtagerstaten skal som udgangspunkt høre barnet, hvis der skaltræffes afgørelse om, hvorvidt anerkendelse eller fuldbyrdelse skal nægtes under henvisning til,at afgørelsens virkninger ikke længere er forenelige med, hvad der er bedst for barnet på grundaf ændrede forhold (artikel 15).3. ForbeholdVed ratifikationen af konventionen erklærede Danmark i henhold til artikel 24, stk. 1, at kon-ventionen ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Efter artikel 24, stk. 3, kan en stat til en-hver tid tilbagekalde sådanne territoriale forbehold. I forbindelse med ikraftsættelsen af kon-ventionen for Grønland vil det territoriale forbehold vedrørende Grønland blive tilbagekaldt.4. KonventionssamarbejdetKonventionen er i kraft mellem Danmark og følgende stater: Andorra, Belgien, Bulgarien, Cy-pern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Letland, Liech-tenstein, Litauen, Luxembourg, Makedonien, Malta, Moldova, Montenegro, Norge, Polen, Por-tugal, Rumænien, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyr-kiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn og Østrig.Ved ikrafttrædelse af konventionen for Grønland vil den finde anvendelse mellem Grønland ogdisse stater.5. IkraftsættelseKonventionen vil blive sat i kraft for Grønland samtidig med anordning om ikrafttræden forGrønland af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (interna-tionale børnebortførelser). Der henvises til resuméet af denne anordning.