GRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 17: Lovudkast til anordninger og lovforslag om ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn, fra social-, børne- og integrationsministeren

§1I lov om umyndighed og værgemål (myndighedsloven), der er sat i kraft for Grønland vedanordning nr. 306 af 14. maj 1993, foretages følgende ændringer:1.Kapitel 2ophæves.2.§§ 33-35ophæves.3.§ 63, stk. 1, og stk. 2, 1. og 2. pkt.,ophæves.4.I§ 68, stk. 1 og 2,udgår: ”, forældremyndighed og samværsret”.§2I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 307 af14. maj 1993 og som ændret ved anordning nr. 321 af 26. april 1996, foretages følgende ændringer:1.Overskriften tilkapitel 1affattes således:”Anordningens anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser”.2.§ 1ophæves, og i stedet indsættes:”§ 1.Anordningen finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af forskelligt køn ogmellem to personer af samme køn.§ 1 a.Den, som er under 18 år, må ikke indgå ægteskab uden Rigsombudsmandens tilladelse.”3.I§ 34, stk. 2, 1. pkt.,udgår ”38,”.

4.§ 38ophæves.5.§ 54, stk. 4,ophæves.6.Overskriften tilkapitel 7affattes således:”Ikrafttrædelsesbestemmelser, internationale forhold m.v.”.7.Efter § 57 indsættes:”§ 58.Bestemmelser i internationale overenskomster finder ikke anvendelse på ægteskab mellemto personer af samme køn, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.”§3I lov om ægteskabets retsvirkninger, som sat i kraft for Grønland ved lov nr. 150 af 31. marts 1993,foretages følgende ændring:1.Efter § 63 indsættes:”§ 64.Bestemmelser i lovgivningen, der indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskabbestemt ved dennes køn, finder ikke anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn.Stk. 2.Bestemmelser i internationale traktater finder ikke anvendelse på ægteskab mellem topersoner af samme køn, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.”§4I retsplejelov for Grønland, lov nr. 305 af 30. april 2008, som ændret ved lov nr. 1388 af 23.december 2012, foretages følgende ændringer:1.§ 279, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:”Bidrag til et barn kan fastsættes af retten i forbindelse med dom til separation eller skilsmisseeller i forbindelse med dom om forældremyndighed over barnet eller om barnets bopæl.”2.§ 280, nr. 2-6,affattes således:”2) sager om forældremyndighed,3) sager om barnets bopæl,4) sager om samvær,5) sager om anden kontakt,6) sager om tilladelse til udenlandsrejse,”.3.I§ 283, stk. 2,indsættes efter »forældremyndighed«: »barnets bopæl, samvær, anden kontakteller tilladelse til udenlandsrejse«.4.I§ 284, stk. 1,indsættes efter »Sag«: »om ægteskab«.

5.I§ 284indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk.2.Sag om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, anden kontakt eller tilladelse tiludenlandsrejse anlægges ved retten i den retskreds, hvor barnet har bopæl. Hvis barnet ikke harbopæl her i riget, finder stk. 1, 3 og 4 tilsvarende anvendelse.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.6.I§ 286ændres »eller forældremyndighed« til: », forældremyndighed, barnets bopæl, samvær,anden kontakt eller tilladelse til udenlandsrejse«.7.§ 287, 1. pkt.,affattes således:»§287.Retten kan bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære en samtale med et barn,der skal finde sted efter forældreansvarsloven.«8.I§ 290, stk. 1,ændres »eller forældremyndighed« til: »forældremyndighed, barnets bopæl,samvær, anden kontakt eller tilladelse til udenlandsrejse«.9.I§ 598, stk. 1,indsættes efter nr. 3 som nyt nr.:”4) aftaler om forældremyndighed, der er anmeldt til eller godkendt af retten, statsforvaltningeneller en rigsombudsmand, aftaler om barnets bopæl eller samvær, der er indgået over for retten,statsforvaltningen eller en rigsombudsmand, samt aftaler om barnets bopæl eller samvær, når detudtrykkeligt i aftalen er bestemt, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse,”.Nr. 4-8 bliver herefter nr. 5-9.10.I§ 598, stk. 6,og§ 599, stk. 4,ændres »nr. 4-7« til: »nr. 5-8«.11.§ 599, stk. 5,affattes således:»Aftaler og afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, jf. § 598, stk. 1, nr. 1-4,kan fuldbyrdes straks, medmindre andet er aftalt eller bestemt.«12.I§ 631, stk. 1, 1. pkt.,ændres »og udøvelse af samværsret« til: », barnets bopæl og samvær«.13.I§ 631, stk. 1,indsættes efter 2. pkt.: ”Samvær med andre end barnets forældre kan kunfuldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder.”14.I§ 631, stk. 2,ændres ”samværsrettens” til ”samværets”.15.I§ 631indsættes somstk. 4:”Stk.4.Et barn, som har den fornødne alder og modenhed, skal under en samtale have mulighed forat give udtryk for sine egne synspunkter, medmindre det er til skade for barnet. Afholdes en samtalemed barnet, skal der deltage en børnesagkyndig eller en repræsentant for kommunen. § 287 findertilsvarende anvendelse.”16.I§ 632, stk. 2,indsættes efter »forældremyndighed«: », barnets bopæl«.

Indhold1. Indledning og baggrund2. Lovforslagets indhold og formål2.1. Forældreansvarslovgivningen2.2. Ægteskab mellem to personer af samme køn3. Forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v.3.1. Gældende ret – myndighedsanordningen m.v.3.1.1. Forældremyndighed3.1.2. Samvær3.1.3. Samtale med barnet3.1.4. Kredsdommerens behandling af sager om forældremyndighed og samvær3.1.5. Arbejdsaftaler3.1.6. Internationale overenskomster om forældremyndighed og samvær3.2. Forældreansvarsloven3.2.1. Forældremyndighed og barnets bedste3.2.2. Indehavere af forældremyndighed3.2.3. Barnets bopæl og varsling3.2.4. Samvær, tilladelse til udenlandsrejse, ret til orientering m.v.3.2.5. Midlertidige afgørelser3.2.6. Sagsbehandling3.2.7. Arbejdsaftaler og internationale overenskomster3.3. Social-, børne- og integrationsministerens overvejelser4. Internationalt samarbejde om forældreansvar, internationale børnebortførelser m.v.4.1. Gældende ret – retsplejelov for Grønland4.2. Haagerkonventionen af 1980, Europarådskonventionen af 1980 ogHaagerbørnebeskyttelseskonventionen4.2.1. Haagerkonventionen af 19804.2.2. Europarådskonventionen af 19804.2.3. Haagerbørnebeskyttelseskonventionen4.2.4. Børnebortførelsesloven4.2.5. Lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen5. Retsplejelov for Grønland5.1. Gældende ret5.2. Regeringens overvejelser5.3. Den foreslåede ordning6. Kriminalloven6.1. Gældende ret6.2. Regeringens overvejelser6.3. Den foreslåede ordning7. Ægteskab mellem to personer af samme køn7.1. Gældende ret – lov om registreret partnerskab7.2. Ægteskab mellem to personer af samme køn

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning og baggrundGrønlands Selvstyre har anmodet om, at den familieretlige lovgivning for Grønland ajourføres. Somet led i denne ajourføring sættes forældreansvarslovgivningen i kraft for Grønland. Dennelovgivning sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning. Ikraftsættelsen afforældreansvarslovgivningen forudsætter imidlertid, at der foretages enkelte ændringer aflovgivningen for Grønland, navnlig af retsplejelov for Grønland. Dette lovforslag indeholder disselovændringer.Endvidere sættes lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn i kraft for iGrønland ved dette lovforslag, men den deraf følgende ophævelse af lov om registreret partnerskabfor Grønland gennemføres ved kongelig anordning.2. Lovforslagets indhold og formål2.1. ForældreansvarslovgivningenReglerne for Grønland om forældremyndighed og samvær findes i lov om umyndighed ogværgemål (herefter myndighedsloven), der er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 306 af 14.maj 1993 (herefter myndighedsanordningen). Reglerne i anordningen suppleres af reglerne iretsplejelov for Grønland, jf. lov nr. 305 af 30. april 2008, navnlig kapitel 27 om sager om ægteskabeller forældremyndighed.Ved ajourføringen af forældreansvarslovgivningen for Grønland sættes følgende love i kraft forGrønland ved kongelig anordning:Forældreansvarsloven, jf. lov nr. 499 af 6. juni 2007, som ændret ved lov nr. 494 af 12. juni2009 og lov nr. 600 af 18. juni 2012 (herefter forældreansvarsanordningen).Lov nr. 793 af 27. november 1990 om international fuldbyrdelse afforældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), som ændret ved lovnr. 387 af 28. maj 2003, lov nr. 434 af 8. maj 2006 og lov nr. 500 af 6. juni 2007 (herefterbørnebortførelsesloven), Se lovbekendtgørelse nr. 375 af 6. april 2010.

Lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.Samtidig sættes følgende konventioner i kraft for Grønland:Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige aspekter af internationalebørnebortførelser (herefter Haagerkonventionen af 1980).Den europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse af og fuldbyrdelse afafgørelser om forældremyndighed (herefter Europarådskonventionen af 1980).Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse,fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse afbørn (herefter Haagerbørnebeskyttelseskonventionen).Som en konsekvens af dette foreslås det ved dette lovforslag, at reglerne om forældremyndighed ogsamvær i myndighedsanordningen ophæves (forslagets § 1), og at reglerne om domstolenesbehandling af sager om forældremyndighed og samvær i retsplejelov for Grønland ændres, såledesat de passer til reglerne i forældreansvarsloven m.v. (forslagets § 4). Samtidig foreslås det, at derforetages en enkelt ændring af kriminallov for Grønland (forslagets § 5).Endelig foretages der enkelte ændringer af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (herefterægteskabsloven) som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 307 af 14. maj 1993 (herefterægteskabsanordningen), således at der i overensstemmelse med forældreansvarsanordningen ikkelængere skal tages stilling til forældremyndighed ved separation og skilsmisse (forslagets § 2, nr. 3-5).Det overordnede formål med ajourføringen af forældreansvarslovgivningen for Grønland er atforbedre retsstillingen for børn i sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v.Ajourføringen indeholder følgende hovedelementer:Barnets ret til begge forældre og ikke forældrenes ret til barnet skal være det bærendeelement for alle afgørelser, der skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Uanset alderskal barnet inddrages i sagen, så dets perspektiv kan belyses.Forældre har som udgangspunkt fælles forældremyndighed, der kun kan ophæves, hvis derer holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold tilbarnets bedste.Forældres adgang til at anvende visse former for legemlig afstraffelse over for deres børnafskaffes (afskaffelse af ”revselsesretten”).En forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, får ret til orientering om barnetsforhold fra daginstitution, skole, social- og sundhedsvæsen m.v.Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, det ikke borhos, og for transporten i forbindelse med samvær. Samvær kan fastsættes sådan, at barnet erlige meget hos begge forældre (deleordning), og samvær kan begrænses eller ophæves, hvisdet er bedst for barnet.Det kan i særlige tilfælde bestemmes, at barnet har ret til samvær med andre end detsforældre, f.eks. med bedsteforældre.Reglerne i retsplejelov for Grønland for domstolenes behandling af sager om forældreansvarm.v. tilpasses til reglerne i forældreansvarsloven, som den sættes i kraft for Grønland,herunder med henblik på styrkelse af inddragelsen af barnet i sagsbehandlingen ogbelysning af barnets perspektiv.

Grønland indgår fremover i det internationale samarbejde om forældreansvar, herunder ominternationale børnebortførelser. I den forbindelse ændres kriminalloven sådan, at den, derulovligt fører et barn ud af riget, kan dømmes.2.2. Ægteskab mellem to personer af samme kønPå Efterårssamlingen 2010 vedtog Grønlands Landsting enstemmigt et beslutningsforslag, derpålagde Naalakkersuisut (Grønlands Regering) at rette henvendelse til den danske regering medhenblik på, at der i det danske Folketing fremsættes forslag til lov for Grønland om ægteskabsindgåelse og opløsning, således at der kan skabes et lovgrundlag for kirkelige vielser afhomoseksuelle par.Ved lov nr. 532 af 12. juni 2012 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov omægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab(Ægteskab mellem to personer af samme køn) fik to personer af samme køn mulighed for at indgåægteskab med hinanden. Ægteskabet, der kan indgås borgerligt eller kirkeligt, har sammeretsvirkninger som et ægteskab mellem to personer af forskelligt køn, idet dog bestemmelser idansk lovgivning, der indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved denneskøn, ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn. Loven gælder ikke forGrønland.Ved lovforslaget foretages de ændringer af lovgivningen for Grønland, der er nødvendige forindførelse af mulighed for, at to personer af samme køn kan indgå ægteskab i Grønland. Ægteskabetvil kunne indgås ved kirkelig eller borgerlig vielse.3. Forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v.3.1. Gældende ret – myndighedsanordningen m.v.Reglerne for Grønland om forældremyndighed og samvær findes i myndighedsanordningen, derbeskrives i det følgende.3.1.1. ForældremyndighedDet følger af anordningen, at barnets forældre har fælles forældremyndighed, hvis de er gift medhinanden ved barnets fødsel eller senere indgår ægteskab. Er forældrene separeret ved barnetsfødsel, har moren dog forældremyndigheden alene, medmindre samlivet mellem ægtefællernegenoptages. Er forældrene ikke gift med hinanden, har moren forældremyndighedenalene. Forældre, der ikke er gift med hinanden, eller som er separerede, kan med kredsdommerensgodkendelse aftale, at de skal have fælles forældremyndighed.Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, eller agter en af dem at ophævesamlivet, kan enhver af dem kræve, at den fælles forældremyndighed skal ophøre. Forældrene kanmed kredsrettens godkendelse aftale, hvem af dem der skal have forældremyndigheden alene. Hvisforældrene er uenige, eller nægtes godkendelse af deres aftale, afgør retten under særligt hensyn til,hvad der er bedst for barnet, hvem af forældrene, der skal have forældremyndigheden alene.

Ved separation eller skilsmisse skal der tages stilling til, hvem forældremyndigheden skaltilkomme. Forældrene kan med Rigsombudsmandens eller kredsrettens godkendelse aftale, at defortsat skal have fælles forældremyndighed, eller at en af dem skal have forældremyndighedenalene. Er forældrene uenige, afgør retten under særligt hensyn til, hvad der er bedst for barnet, hvemaf dem, der skal have forældremyndigheden alene.Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af kredsdommeren overføres til den af forældrene,der ikke har forældremyndigheden, eller til andre. Aftalen godkendes, medmindre den strider mod,hvad der er bedst for barnet.Hvis ugifte forældre ikke haft fælles forældremyndighed, kan kredsretten overføreforældremyndigheden fra moderen til faderen alene, hvis ændringen er bedst for barnet. Vedafgørelsen tages hensyn til faderens hidtidige forbindelse med barnet.Har forældrene fælles forældremyndighed, og dør den ene, forbliver forældremyndigheden hos denanden. Bor barnet ved dødsfaldet ikke hos den efterlevende, kan en anden i forbindelse meddødsfaldet anmode om at få forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvishensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at forældremyndigheden forbliver hos denefterlevende. Har en af forældrene forældremyndigheden alene, og dør denne, eller bevirker etdødsfald i øvrigt, at ingen har forældremyndigheden, bestemmes under hensyn til, hvad der er bedstfor barnet, hvem der skal have forældremyndigheden. Anmoder den efterlevende af forældrene omforældremyndigheden, imødekommes anmodningen, medmindre hensynet til, hvad der er bedst forbarnet, taler imod det. Afgørelser herom træffes af kredsretten.3.1.2. SamværBarnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at den, der ikke har del iforældremyndigheden, har ret til samvær med barnet. Afgørelser om samvær træffes af kredsretten,der kan afslå at fastsætte samvær eller ophæve en afgørelse eller aftale om samvær, hvis hensynettil, hvad der er bedst for barnet, taler derfor. Ved afgørelsen tages navnlig hensyn tilsamværsforælderens hidtidige forbindelse med barnet.3.1.3. Samtale med barnetEr et barn fyldt 12 år, skal der som udgangspunkt finde en samtale sted med barnet, før der træffesafgørelse i en sag om forældremyndighed eller samvær.3.1.4. Kredsdommerens behandling af sager om forældremyndighed og samværKredsdommeren afgørelser om forældremyndighed og samvær træffes som udgangspunkt ved dom,der efter retsplejelov for Grønland kan ankes til Grønlands Landsret. Midlertidige afgørelser ogafgørelser om afslag på at godkende en aftale om forældremyndighed træffes ikke ved dom, mensådanne afgørelser kan alligevel indbringes for landsdommeren.3.1.5. ArbejdsaftalerForældremyndighedsindehaverens adgang til at træffe afgørelse om barnets personlige forhold udfra barnets interesse og behov gælder ikke fuldt ud barnets ret til at indgå aftale om eget arbejde.

En mindreårig, der har indgået ægteskab, træffer således selv bestemmelse om indgåelse ogophævelse af arbejdsaftale.Når en mindreårig med tilladelse af forældremyndighedsindehaveren på egen hånd har påtaget siget arbejde, hvorved denne er blevet i stand til selv at forsørge sig selv, kan den mindreårige, der erfyldt 15 år, som udgangspunkt selv ophæve aftalen og påtage sig arbejde af lignende art,medmindre andet bestemmes af forældremyndighedens indehaver.Forældremyndighedsindehaveren kan ophæve en arbejdsaftale, som en mindreårig på egen hånd harindgået, såfremt hensynet til den mindreåriges opdragelse eller velfærd kræver det.Endelig gælder reglerne om arbejdsaftaler i myndighedsanordningen ikke, i det omfang andet følgeraf lovgivningens særlige regler om lærlingeforhold.3.1.6. Internationale overenskomster om forældremyndighed og samværRegeringen kan efter anordningen indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem danskog fremmed rets regler om forældremyndighed og samvær. Overenskomsten finder anvendelse iGrønland efter bekendtgørelse i Lovtidende. Endvidere kan social-, børne- ogintegrationsministeren fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske regler omforældremyndighed og samværsret.3.2. ForældreansvarslovenMyndighedsloven blev ophævet ved ikrafttrædelsen af lov nr. 387 af 14. juni 1995 omforældremyndighed og samvær den 1. januar 1996. Lov om forældremyndighed og samvær, derikke er blevet sat i kraft for Grønland, blev ophævet ved ikraftsættelsen den 1. oktober 2007 afforældreansvarsloven, jf. lov nr. 499 af 6. juni 2007.Det bemærkes, at ved ikraftsættelsen af forældreansvarsloven for Grønland opretholdes ihovedtrækkene den gældende myndighedsstruktur, hvorefter det hovedsageligt er retten, derbehandler sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v., jf. punkt 3.3. Efter § 55 iretsplejelov for Grønland er det kredsretten, der er 1. instans for disse sager.3.2.1. Forældremyndighed og barnets bedsteBørn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab.Forældremyndighedsindehaveren skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om detspersonlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skalbehandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller andenkrænkende behandling. Dermed vil forældres adgang til at anvende visse former for legemligafstraffelse over for deres børn – ligesom det skete i Danmark ved lov nr. 416 af 10. juni 1997 –blive afskaffet i Grønland. Forældre vil herefter ikke have nogen adgang til at anvende legemligafstraffelse over for deres børn, uden at dette kan medføre foranstaltninger efter den grønlandskekriminallov. Det fremgår således af kriminallovens § 88, 1. pkt., at for vold dømmes den, somforsætligt beskadiger eller krænker en andens legeme.

Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forholdenighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan dog træffe afgørelse omoverordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være.Har forældre fælles forældremyndighed, og er de uenige om forældremyndigheden, skal begge givesamtykke til, at barnet forlader landet, herunder udrejser til Danmark eller Færøerne, eller til, atbarnets ophold i udlandet, i Danmark eller på Færøerne forlænges ud over det aftalte, forudsatteeller fastsatte, medmindre der foreligger en afgørelse om barnets bopæl eller om tilladelse tiludenlandsrejse.Afgørelser efter anordningen skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og i alle forholdvedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed.3.2.2. Indehavere af forældremyndighedEr forældre gift med hinanden ved barnets fødsel, eller indgår de senere ægteskab, har de fællesforældremyndighed. Er ægtefællerne separeret ved barnets fødsel, har moderen dogforældremyndigheden alene, medmindre den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom ansessom barnets far. Har forældrene været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder før barnetsfødsel, har de fælles forældremyndighed.Når forældre ikke er gift med hinanden, har moderen forældremyndigheden alene, medmindre dehar indgået aftale om fælles forældremyndighed, jf. nedenfor. Endvidere har forældrene automatiskfælles forældremyndighed, når en mand anses for far til barnet ifølge anerkendelse eller dom, hvisforældrene har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnetsfødsel.Har forældre fælles forældremyndighed, fortsætter denne, selv om de ophæver samlivet eller erblevet separeret eller skilt.Forældre kan aftale, at de skal have fælles forældremyndighed, og forældre, der har fællesforældremyndighed, og som ikke lever sammen, kan aftale, at en af dem skal haveforældremyndigheden alene. Endelig kan forældre aftale, at forældremyndigheden skal overføres fraden ene forælder til den anden. Sådanne aftaler skal anmeldes til Rigsombudsmanden for at væregyldig. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, kan anmeldelse ske hertil.Er forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, ikke enige omforældremyndigheden, afgør retten, om den fælles forældremyndighed skal fortsætte, eller om en afdem skal have forældremyndigheden alene. Retten kan kun ophæve fælles forældremyndighed, hvisder er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnetsbedste.Retten kan efter anmodning fra en forælder, der ikke har forældremyndigheden, bestemme, at derskal være fælles forældremyndighed, eller overføre forældremyndigheden til denne.Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af Rigsombudsmanden overføres til andre endforældre. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, godkendes aftalen af retten.

Har forældre fælles forældremyndighed, og dør den ene forælder, forbliver forældremyndighedenhos den anden forælder. Har barnet ved dødsfaldet ikke bopæl hos den længstlevende forælder, kanen anden i forbindelse med dødsfaldet anmode retten om at få tillagt forældremyndigheden.Anmodningen kan kun imødekommes, hvis hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, atforældremyndigheden forbliver hos den længstlevende. Har barnet ved dødsfaldet bopæl hos denlængstlevende, og har denne forvoldt den anden forældremyndighedsindehavers død, kan en andenanmode retten om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvisdet er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos denlængstlevende.Har en forælder forældremyndigheden alene, og dør denne, eller bevirker et dødsfald i øvrigt, atingen har forældremyndigheden, bestemmer retten under hensyn til, hvad der er bedst for barnet,hvem der skal have forældremyndigheden. Anmoder den længstlevende forælder omforældremyndigheden, imødekommes anmodningen, medmindre hensynet til, hvad der er bedst forbarnet, taler imod det.Har en forælder forældremyndigheden alene, og har denne forvoldt den anden forælders død, kan enanden anmode retten om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes,hvis det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hosden længstlevende.3.2.3. Barnets bopæl og varslingHvis forældre har fælles forældremyndighed, og er de ikke enige om, hos hvem af dem barnet skalhave bopæl, afgøres dette af retten. Retten kan træffe afgørelse om, at barnet kan have bopæl hos enforælder, der har eller ønsker at få bopæl i udlandet eller i Danmark eller på Færøerne.En forælder, der vil ændre sin eller barnets bopæl til et andet sted her i landet eller i udlandet, skalunderrette den anden forælder herom senest 6 uger før flytningen. Manglende opfyldelse afvarslingspligten kan ikke sanktioneres, men vil kunne indgå som et element i afgørelsen af en sagom forældremyndighed m.v.3.2.4. Samvær, tilladelse til udenlandsrejse, ret til orientering m.v.Samvær og anden kontaktBarnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med denforælder, som det ikke har bopæl hos. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær medden forælder, som det ikke har bopæl hos. Begge forældrene har derfor et fælles ansvar fortransporten af barnet i forbindelse med samvær, hvorfor retten kun i særlige tilfælde kan fastsættevilkår om fordelingen af forældrenes ansvar for transporten.Er en forælder eller begge forældre døde, eller er en forælder ukendt, kan retten efter anmodningfastsætte samvær med barnets nærmeste pårørende, som det er knyttet til. Er der ikke eller kun iyderst begrænset omfang samvær med den forælder, barnet ikke har bopæl hos, kan retten efteranmodning fastsætte samvær med barnets nærmeste pårørende, som det er knyttet til.

Er et barn adopteret, kan retten i helt særlige tilfælde efter anmodning fra barnets oprindeligeslægtninge fastsætte samvær eller anden form for kontakt med disse, hvis barnet forud foradoptionen havde samvær eller anden form for kontakt med den, som anmoder om fastsættelse afsamvær m.v.Er der uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær, kan retten efter anmodning træffe afgørelseherom og fastsætte de nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed. Samværet fastsættes ud fraen konkret vurdering af barnets forhold, herunder barnets alder og udvikling, barnets holdning tilsamværet, samværsforælderens og barnets hidtidige kontakt. I praksis fastsættes der weekend- oghverdagssamvær, feriesamvær samt samvær i forbindelse med jul og nytår samt andre kulturelle ogreligiøse begivenheder. Der kan fastsættes vilkår for samværet, herunder at det skal foregå underovervågning el.lign.Retten kan afslå at fastsætte samvær og kan ændre og ophæve en aftale eller afgørelse om samvær.Afslag på samvær kommer normalt bl.a. på tale, hvis samværsforælderen har udsat barnet for voldeller anden grænseoverskridende adfærd, der er et højt konfliktniveau mellem forældrene, ellersamværsforælderen har misbrugsproblemer eller psykiske problemer. Navnlig til brug for afgørelserom afslag på eller ophævelse af samvær kan det være relevant at få foretaget en børnesagkyndigundersøgelse.I særlige tilfælde kan retten træffe bestemmelse om anden kontakt med barnet i form aftelefonsamtaler, brevveksling, elektronisk post, fotografier el. lign.Hvis barnet er anbragt uden for hjemmet efter reglerne herom i den sociale lovgivning, finderbestemmelserne om samvær og anden kontakt i anordningen ikke anvendelse,Tilladelse til udlandsrejseSelv om der er uenighed om forældremyndigheden mellem forældre, der har fællesforældremyndighed, kan retten træffe afgørelse om, at den ene forælder kan tage barnet med tiludlandet, Danmark eller Færøerne i en kortere periode.Orientering om barnet m.v.En forælder, som ikke har forældremyndighed over et barn, har ret til orientering om barnetsforhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privatpraktiserende læger og tandlæger. Denne forælder har desuden ret til at få udleveret dokumenter ombarnets forhold, hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner. Uanset denne orienteringsret måder ikke udleveres fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren.De omhandlede institutioner m.v. kan nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenterom barnets forhold, hvis det må antages at være til skade for barnet. Afgørelse herom kan påklagestil Det Sociale Ankenævn i Grønland.Rigsombudsmanden kan i særlige tilfælde efter anmodning fra forældremyndighedsindehavereneller fra en af de omhandlede institutioner m.v. fratage forælderen adgangen til at få orientering ogfå udleveret dokumenter efter om barnet.3.2.5. Midlertidige afgørelser

Under en sag om forældremyndighed kan retten efter anmodning bestemme, hvemforældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme, eller hos hvem af forældrene barnet midlertidigtskal have bopæl. Under en sag om barnets bopæl kan retten efter anmodning bestemme, hos hvemaf forældrene barnet midlertidigt skal have bopæl. Endelig kan retten under en sag omforældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt træffe afgørelse om midlertidigtsamvær eller anden kontakt. En midlertidig afgørelse gælder, indtil der foreligger en endelig aftaleeller afgørelse, som kan fuldbyrdes.Har forældre fælles forældremyndighed, og er der risiko for, at den ene af dem vil bringe barnet udaf landet og derved foregribe en afgørelse om forældremyndigheden, kan social-, børne- ogintegrationsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, midlertidigt tillægge den anden afforældrene forældremyndigheden alene.Er indehaveren eller begge indehavere af forældremyndigheden forhindret i at træffe bestemmelseom barnets personlige forhold, afgør retten, hvem forældremyndigheden skal tilkomme, så længeforhindringen varer.3.2.6. SagsbehandlingRetten og Rigsombudsmanden kan tilbyde forældre og børn børnesagkyndig rådgivning ellerkonfliktmægling ved uenighed om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær., og de kaniværksætte børnesagkyndige undersøgelser m.v.Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så detsperspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved samtaler med barnet,børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv. Dette gælderikke, hvis det må antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt eftersagens omstændigheder.Til brug for behandlingen af sager om forældrenes fælles ansvar for transport af barnet i forbindelsemed samvær kan retten få terminaladgang til de nødvendige økonomiske oplysninger om en parthos skatteforvaltningen. Denne bestemmelse sættes dog ikke i kraft på nuværende tidspunkt, da detendnu ikke er muligt at etablere en sådan terminaladgang.En anmodning om ændring af forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt kansom udgangspunkt afvises, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt. Formålet med dette er atundgå, at der konstant verserer sager om forældremyndigheden m.v., da det kan være til skade forbarnet, hele tiden at blive involveret i sådanne sager.Rigsombudsmandens afgørelser om kan påklages til social-, børne- og integrationsministeren.Social-, børne- og integrationsministeren kan bl.a. fastsætte regler om Rigsombudsmandensbehandling af sager om forældremyndighed.3.2.7. Arbejdsaftaler og internationale overenskomster

Myndighedsanordningens bestemmelser om arbejdsaftaler og internationale overenskomster (sepunkt 3.1.5 og 3.1.6) svarer med redaktionelle ændringer til bestemmelserne om arbejdsaftaler oginternationale overenskomster i forældreansvarsanordningen.3.3. Social-, børne- og integrationsministerens overvejelserForældreansvarsloven sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning til afløsning afbestemmelserne om forældremyndighed og samvær m.v. i myndighedsanordningen, og dissebestemmelser foreslås ophævet (forslagets § 1).Ved ikraftsættelsen af forældreansvarsloven for Grønland foretages der enkelte tilpasninger af loventil forholdene i Grønland. Det drejer sig navnlig om følgende:Den gældende ordning, hvorefter det er domstolene i Grønland, der afgør tvister omforældremyndighed og samvær, opretholdes og udvides til også at omfatte barnets bopæl,anden kontakt og tilladelse til udlandsrejse. Samtidig udvides Rigsombudsmandenskompetence til at behandle sager om aftaler om forældremyndighed til at omfatte alleaftalesituationer, herunder også overførsel af forældremyndighed til tredjemand. Endviderefår Rigsombudsmanden kompetence til at afgøre sager om fratagelse af orienteringsretten.Denne kompetencefordeling mellem domstolene i Grønland og Rigsombudsmandenmedfører, at bestemmelserne i forældreansvarsloven om, at alle sager om forældreansvarskal starte hos en administrativ myndighed – statsforvaltningen i Danmark – ikke sættes ikraft for Grønland.Muligheden for at aftale fælles forældremyndighed ved en ”omsorgs- og ansvarserklæring” iforbindelse med anerkendelse af faderskabet til barnet kan ikke sættes i kraft på nuværendetidspunkt, da erklæringen anvendes i forbindelse med registrering af faderskab efterbørneloven (lovbekendtgørelse nr. 1047 af 8. november 2012 med senere ændringer), derendnu ikke er sat i kraft for Grønland.Retterne og Rigsombudsmanden får mulighed for – men ikke pligt til – at tilbydebørnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling. Dette skyldes, at det grønlandskesamfund ikke indeholder de fornødne kompetencer til at gøre tilbuddet obligatorisk.Som følge af ikraftsættelsen af forældreansvarsloven foreslås retsplejelov for Grønland ændret, jf.forslagets § 4.Endvidere foreslås ægteskabsanordningen ændret, således at der i overensstemmelse medforældreansvarsanordningen ikke længere skal tages stilling til forældremyndighed ved separationog skilsmisse (forslagets § 2, nr. 3-5).4. Internationalt samarbejde om forældreansvar, internationale børnebortførelser m.v.4.1. Gældende ret – retsplejelov for GrønlandEfter § 283, stk. 2, i retsplejelov for Grønland afgøres det efter § 448 f i den danske retsplejelov, omen sag om forældremyndighed kan anlægges her i riget (Danmark og Grønland). Efter dennebestemmelse – herunder dens henvisning i stk. 4 til internationale overenskomster, navnligHaagerbørnebeskyttelseskonventionen (se pkt. 4.2.3. og 4.2.5) – at barnets tilknytning til riget erafgørende for domstolenes internationale kompetence. Sag om forældremyndighed eller barnetsbopæl kan således som udgangspunkt anlægges her i riget, hvis barnet har bopæl her eller i visse

tilfælde hvis barnet har ophold her, medmindre barnets bopæl eller ophold her er etableret ved enulovlig bortførelse eller tilbageholdelse. Som hovedregel kan en sag om forældremyndighedendvidere anlægges her i riget, hvis barnet ulovligt er ført til eller tilbageholdt i udlandet, og barnetumiddelbart inden havde bopæl her.Efter lovens § 598, stk. 1, nr. 8, kan tvangsfuldbyrdelse bl.a. ske på grundlag af retsafgørelser, derkan fuldbyrdes i den øvrige del af riget i henhold til traktater eller andre internationale forpligtelser.Dette indebærer bl.a., at afgørelser, der kan fuldbyrdes i Danmark efter Haagerkonventionen af1980, Europarådskonventionen af 1980 eller Haagerbørnebeskyttelseskonventionen også kanfuldbyrdes i Grønland på grundlag af disse konventioner. Dette indebærer ikke, at de øvrige dele afkonventionerne finder anvendelse i Grønland, og afgørelser truffet af myndigheder i Grønland kanderfor ikke fuldbyrdes i andre konventionsstater på grundlag af konventionerne.4.2. Haagerkonventionen af 1980, Europarådskonventionen af 1980 ogHaagerbørnebeskyttelseskonventionenHaagerkonventionen af 1980 og Europarådskonventionen af 1980 trådte i kraft i forhold tilDanmark i 1991 i forbindelse med børnebortførelseslovens ikrafttræden, mensHaagerbørnebeskyttelseskonventionen trådte i kraft ved ikraftsættelsen af lov omHaagerbørnebeskyttelseskonventionen i 2011.Ved tiltrædelsen af disse konventioner tog Danmark forbehold for, at de ikke skulle gælde forGrønland.Som et led i ajourføringen af den familieretlige lovgivning for Grønland sættesbørnebortførelsesloven og lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen i kraft for Grønland vedkongelig anordning. Samtidig sættes de tre tilknyttede konventioner i kraft for Grønland vedtilbagekaldelse af de territoriale forbehold vedrørende Grønland.4.2.1. Haagerkonventionen af 1980Haagerkonventionen af 1980 har til formål at sikre umiddelbar tilbagegivelse af børn, som erulovligt bortført til eller tilbageholdt i en kontraherende stat, og at sørge for, at forældremyndighedog samvær i en kontraherende stat bliver effektivt respekteret i andre kontraherende stater (artikel 1,stk. 1). Bortførelse eller tilbageholdelse af et barn anses for ulovlig, hvis den strider mod derettigheder, som tilkommer en person, en institution eller en anden myndighed somforældremyndighedsindehaver ifølge loven i den stat, hvor barnet havde bopæl umiddelbart førbortførelsen eller tilbageholdelsen (artikel 3). (I det følgende anvendes ”bortførelse” somsamlebegreb for ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse af et barn.). Konventionen gælder kun forbørn, der ikke er fyldt 16 år.Hver kontraherende stat udpeger en centralmyndighed. Centralmyndighederne samarbejderindbyrdes og fremmer samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i deres respektive stater forat opnå konventionens formål (artikel 6 og 7). Som et led i dette samarbejde skalcentralmyndighederne bl.a. undersøge, hvor et bortført barn befinder sig, sikre frivilligtilbagegivelse af barnet eller tilvejebringe en forligsmæssig løsning, indlede retlige elleradministrative skridt for at få barnet tilbagegivet, træffe foranstaltninger til at gennemføre og sikre

en reel udøvelse af samvær samt tilvejebringe eller gøre det lettere at opnå retshjælp og andenjuridisk bistand.Hvis et barn er blevet bortført, og hvis der, da sagen blev indledt i den kontraherende stat, hvorbarnet befinder sig, er gået mindre end et år fra den dag, da bortførelsen fandt sted, skal denkompetente myndighed bestemme, at barnet straks skal tilbagegives. Selvom etårsfristen eroverskredet, skal den kompetente myndighed bestemme, at barnet skal tilbagegives, medmindrebarnet er faldet til i sine nye omgivelser (artikel 12).Tilbagegivelse af barnet kan dog bl.a. nægtes, hvis der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen viludsætte barnet for fysisk eller psykisk skade, hvis barnet modsætter sig tilbagegivelsen, og barnethar nået en sådan alder og modenhedsgrad, at der bør tages hensyn til barnets mening, eller hvistilbagegivelse af barnet ikke vil være foreneligt med grundlæggende principper i den anmodede stattil beskyttelse af menneskelige friheder og rettigheder (artikel 13 og 20).Når de kompetente myndigheder i den kontraherende stat, hvortil barnet er blevet bortført, har fåetmeddelelse om, at der foreligger en ulovlig bortførelse, kan de ikke træffe afgørelse i en sag omforældremyndigheden m.v. over barnet, før det er bestemt, at barnet ikke skal tilbagegives,medmindre en anmodning om tilbagegivelse ikke indgives inden for en rimelig tid eftermodtagelsen af meddelelsen om den ulovlige bortførelse (artikel 16).En anmodning om, at der træffes afgørelse om samvær med et barn, der bor i en anden stat, kanindgives til centralmyndighederne. Dette indebærer ikke en forpligtelse til at anerkende ogfuldbyrde en afgørelse om samvær, der er truffet i en anden kontraherende stat, men forpligter alenemyndighederne i barnets bopæls- eller opholdsland til at behandle en anmodning om fastsættelse afsamvær, når anmodningen fremsættes gennem det administrative samarbejde.Statsborgere i kontraherende stater og personer, som har bopæl i disse stater, skal i sagervedrørende anvendelsen af konventionen have ret til retshjælp og juridisk rådgivning i enhver andenkontraherende stat på samme vilkår, som hvis de selv var statsborgere i og havde bopæl i denne stat(artikel 25).Konventionen finder kun anvendelse mellem kontraherende stater, herunder territoriale enheder, forså vidt angår ulovlige bortførelser eller tilbageholdelser, som finder sted efter dens ikrafttræden i depågældende stater henholdsvis territoriale enheder (artikel 35).Ifølge artikel 37 er konventionen åben for undertegnelse af de stater, der var medlemmer afHaagerkonferencen om International Privatret på tidspunktet for dens 14. samling. Dette indebærer,at disse stater umiddelbart kan tiltræde konventionen, hvorefter staterne er gensidigt forpligtede tilat samarbejde med hinanden efter konventionen. Konventionen kan herudover tiltrædes af ”enhveranden stat” (artikel 38). En sådan tiltrædelse får imidlertid alene virkning i forholdet mellem denstat, som har tiltrådt konventionen, og de kontraherende stater, som udtrykkeligt erklærer atacceptere af tiltrædelsen.4.2.2. Europarådskonventionen af 1980

Europarådskonventionen af 1980 har bl.a. til formål at sikre, at afgørelser om forældremyndighedog samvær anerkendes og fuldbyrdes i andre kontraherende stater og at fremme det internationalesamarbejde om sådanne sager.Konventionen finder anvendelse på børn under 16 år, som ikke har ret til selv at bestemme, hvor devil bo ifølge loven i det land, hvor det har bopæl eller statsborgerskab, eller ifølge loven imodtagerstaten (artikel 1, litra a).I konventionen omfatter begrebet ”afgørelse om forældremyndighed” en afgørelse, der er truffet afen myndighed, i det omfang den angår omsorgen for barnets person, herunder retten til at bestemmehvor barnet skal bo, eller om samvær med barnet. Begrebet ”myndighed” omfatter både judicielleog administrative myndigheder (artikel 1, litra b og c).Begrebet ”ulovlig bortførelse” omfatter bortførelse af et barn i strid med en afgørelse omforældremyndighed over barnet, der er truffet, og som kan fuldbyrdes i en kontraherende stat.Begrebet ”ulovlig bortførelse” omfatter også undladelse af at tilbagegive et barn, når tiden forudøvelse af samvær m.v. med barnet er udløbet (artikel 1, litra d).Hver kontraherende stat udpeger en centralmyndighed. Centralmyndighederne samarbejderindbyrdes og fremmer samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i deres respektive stater.Som et led i dette samarbejde skal centralmyndighederne bl.a. modtage og videresendeanmodninger efter konventionen (artikel 3).En afgørelse om forældremyndighed, der er truffet i en kontraherende stat, skal anerkendes og, hvisden kan fuldbyrdes i oprindelsesstaten, fuldbyrdes i en anden kontraherende stat (artikel 7).I tilfælde af ulovlig bortførelse skal centralmyndigheden straks tage skridt til, at barnet tilbagegivestil forældremyndighedsindehaveren. Det er dog en betingelse, at barnet og dets forældre på dettidspunkt, da sagen blev indledt i den stat, hvor afgørelsen blev truffet, eller på tidspunktet for denulovlige bortførelse - hvis dette var tidligere - kun var statsborgere i den pågældende stat, og barnethavde sin bopæl på statens område. Det er endvidere en betingelse, at anmodningen omtilbagegivelse er indgivet til en centralmyndighed inden seks måneder efter den ulovlige bortførelse(artikel 8).Hvis der mellem forældremyndighedsindehaveren og en anden person foreligger en samværsaftale,som er officielt bekræftet af en kompetent myndighed, eller myndigheden har truffet ensamværsafgørelse, og barnet, efter at være blevet ført til udlandet, ikke gives tilbage tilforældremyndighedsindehaveren ved udløbet af den aftalte periode, skal barnet efter artikel 8tilbagegives til denne.I sager, der ikke er omfattet af artikel 8, og hvor anmodningen er indgivet til en centralmyndighedinden seks måneder efter den ulovlige bortførelse, kan anerkendelse og fuldbyrdelse kun nægtes inogle nærmere angivne situationer (artikel 9). Det gælder bl.a., hvis der er tale om en”udeblivelsesdom”, og sagsøgte ikke har fået forkyndt stævningen eller modtaget et tilsvarendedokument, uden at dette er begrundet i, at sagsøgte har holdt sit opholdssted skjult, eller hvisafgørelsen er uforenelig med en afgørelse om forældremyndigheden, som kunne fuldbyrdes imodtagerstaten inden bortførelsen.

Artikel 10, stk. 1, indeholder yderligere grunde til at nægte anerkendelse og fuldbyrdelse:Afgørelsens virkninger vil være åbenbart uforenelige med grundlæggende principper imodtagerstaten for familiers og børns retsforhold.Afgørelsens virkninger er på grund af ændrede forhold ikke længere forenelige med, hvadder er bedst for barnet.Da sagen blev anlagt i oprindelsesstaten var barnet statsborger i modtagerstaten eller havdebopæl der, og havde ikke en tilsvarende tilknytning til oprindelsesstaten, eller barnet varstatsborger i både oprindelsesstaten og modtagerstaten og havde bopæl i modtagerstaten.Afgørelsen er uforenelig med en afgørelse, der er truffet i modtagerstaten, eller som kanfuldbyrdes i denne stat.Disse nægtelsesgrunde gælder også for samværsafgørelser. Den kompetente myndighed imodtagerstaten kan dog træffe bestemmelse om omfanget og udøvelsen af samværet (artikel 11).En anmodning om anerkendelse eller fuldbyrdelse af en forældremyndighedsafgørelse i en andenkontraherende stat skal ledsages af en række dokumenter, herunder en kopi af afgørelsen ogdokumentation for forkyndelse af stævning m.v., hvis der er tale om en udeblivelsesdom (artikel13).Den kompetente myndighed i modtagerstaten skal som udgangspunkt høre barnet, hvis der skaltræffes afgørelse om, hvorvidt anerkendelse eller fuldbyrdelse skal nægtes under henvisning til, atafgørelsens virkninger ikke længere er forenelige med, hvad der er bedst for barnet på grund afændrede forhold (artikel 15).4.2.3. HaagerbørnebeskyttelseskonventionenHaagerbørnebeskyttelseskonventionen har til formål at styrke beskyttelsen af et barns person ellerformue i internationale situationer, herunder sikre, at børn med tilknytning til flere lande er ligesåeffektivt beskyttede som børn, der kun har tilknytning til ét land. Konventionen finder anvendelsepå følgende sagsområder:Forældreansvar (forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.).Værgemål.Anbringelse af børn uden for hjemmet.På disse sagsområder indeholder konventionen navnlig regler om følgende:International kompetence.Lovvalg – fastlæggelse af hvilken lov der skal anvendes ved afgørelsen af sager, der eromfattet af konventionen.Fastlæggelse af efter hvilken lov forældreansvar ”efter loven” skal vurderes.Anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser (beskyttelsesforanstaltninger).Samarbejde mellem myndighederne i de kontraherende stater gennem centralmyndighederm.v.Konventionen finder anvendelse på børn, der ikke er fyldt 18 år.Konventionen beskrives nærmere i det følgende, dog ikke bestemmelserne om værgemål oganbringelse af børn uden for hjemmet, da lovforslaget ikke omfatter disse sagsområder.

Udgangspunktet for konventionens regler om international kompetence er, at myndighederne i denkontraherende stat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, har kompetence til at træffeforanstaltninger til beskyttelse af barnets person (artikel 5). Endvidere har myndighederne i denkontraherende stat, hvor flygtningebørn m.v. befinder sig, kompetencen til at træffebeskyttelsesforanstaltninger (artikel 6).I tilfælde af ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse af et barn bevarer myndighederne i denkontraherende stat, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted umiddelbart før bortførelsen ellertilbageholdelsen, kompetencen. Dette gælder dog ikke, hvis barnet har fået sædvanligt opholdssted ien anden stat, og alle forældremyndighedsindehavere udtrykkeligt eller stiltiende har affundet sigmed bortførelsen eller tilbageholdelsen (artikel 7).Konventionen giver ikke parterne i en sag om beskyttelse af et barns person mulighed for at indgåaftale om kompetence, men kompetencen til at behandle en sådan sag kan i visse situationeroverføres fra en kompetent myndighed i en kontraherende stat til en myndighed i en andenkontraherende stat (artikel 8 og 9).I hastetilfælde har myndighederne i den kontraherende stat, hvor barnet befinder sig, kompetence tilat træffe alle nødvendige beskyttelsesforanstaltninger (artikel 7 og 11).En myndighed i en kontraherende stat, der behandler en ægteskabssag (typisk en separations- ellerskilsmissesag), kan i visse situationer træffe foranstaltninger til beskyttelse af ægtefællernes fællesbarn, selvom barnet ikke har sædvanligt opholdssted i den pågældende stat (artikel 10). Detteforudsætter dog bl.a., at der er hjemmel hertil i national ret – hvilket der ikke er efter lovgivningenfor Grønland.De kontraherende staters myndigheder anvender ved afgørelsen af sager, der er omfattet afkonventionen, som udgangspunkt loven i deres egen stat (artikel 15).Tildeling eller ophør af forældreansvar som en følge af loven er undergivet loven i barnetssædvanlige opholdsstat, også selvom dette ikke er en kontraherende stat (artikel 16 og 20). Detteforældreansvar bevares, selvom barnet flytter til en anden stat. Anvendelsen af den udpegne lov kankun afvises, hvis anvendelse af denne lov åbenbart ville stride mod grundlæggende retsprincipperunder hensyntagen til barnets bedste (artikel 22).En kontraherende stat skal anerkende foranstaltninger, der er omfattet af konventionen, og som ertruffet i en anden kontraherende stat. En foranstaltning til beskyttelse af et barns person vil typiskvære en afgørelse (artikel 23). Anerkendelse kan dog bl.a. afslås, hvis foranstaltningen er truffet afen myndighed, der ikke havde kompetence til at træffe foranstaltningen, foranstaltningen blevtruffet, uden at barnet havde haft mulighed for at blive hørt, eller anerkendelsen åbenbart vil stridemod grundlæggende retsprincipper i den stat, som anmodningen rettes til, under hensyntagen tilbarnets bedste.En foranstaltning, der efter artikel 23 skal anerkendes, skal erklæres eksigibel i en kontraherendestat med henblik på fuldbyrdelse i den pågældende stat, medmindre de ovennævnte betingelser forat afslå at anerkende foranstaltningen er opfyldt. Fuldbyrdelsen af en eksigibel foranstaltning skerefter loven i den anmodede stat (artikel 26 og 28).

De kontraherende stater skal udpege en centralmyndighed til at varetage de opgaver, somkonventionen pålægger centralmyndighederne. Har staten flere selvstyrende territoriale enheder,kan der udpeges mere end én centralmyndighed (artikel 29). Centralmyndighederne samarbejderindbyrdes og fremmer samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i deres respektive stater(artikel 30). Centralmyndighederne skal endvidere fremme mindelige aftaler om beskyttelse af etbarn, yde bistand ved opklaringen af, hvor et barn befinder sig, når der er tegn på, at barnet harbehov for beskyttelse, samt modtage og videresende anmodninger m.v. efter konventionen (artikel31).Som et led i dette administrative samarbejde indeholder konventionen regler om udveksling afoplysninger. Der må dog ikke udveksles oplysninger, hvis dette vil kunne bringe barnets personeller formue i fare eller udgøre en alvorlig trussel mod et af barnets familiemedlemmer. Udvekslingaf oplysninger er herudover undergivet national ret (artikel 34-37).Myndighederne i den kontraherende stat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, eller hvor derer truffet en beskyttelsesforanstaltning, kan efter anmodning fra forældremyndighedsindehaverenm.v. udstede en attest, der angiver, i hvilken egenskab den pågældende har ret til at handle, oghvilke beføjelser der er tillagt den pågældende (artikel 40).Konventionen finder kun anvendelse på foranstaltninger, der er truffet i en stat, efter atkonventionen er trådt i kraft i forhold til den pågældende stat, og på anerkendelse og fuldbyrdelse afforanstaltninger, der er truffet efter dens ikrafttræden i forholdet mellem den stat, hvorforanstaltningen er truffet, og den stat, som anmodningen rettes til (artikel 53).Konventionen er åben for undertegnelse af de stater, der var medlemmer af Haagerkonferencen omInternational Privatret på tidspunktet for dens 18. samling. Bestemmelsen indebærer, at disse staterumiddelbart kan tiltræde konventionen, hvorefter staterne er gensidigt forpligtede til at samarbejdemed hinanden efter konventionen (artikel 57). Konventionen kan herudover tiltrædes af ”enhveranden stat” (artikel 58). En sådan tiltrædelse får imidlertid alene virkning i forholdet mellem dentiltrædende stat og de kontraherende stater, som ikke har gjort indsigelse mod denne tiltrædelseinden seks måneder efter modtagelsen af depositarens meddelelse om tiltrædelsen (artikel 63, litrab).4.2.4. BørnebortførelseslovenSom et led i ajourføringen af den familieretlige lovgivning for Grønland er der udarbejdet udkast tilanordning om ikrafttræden for Grønland af børnebortførelsesloven, hvorved børnebortførelseslovensættes i kraft med de ændringer, der følger af følgende ændringslove:Lov nr. 387 af 28. maj 2003 om ændring af lov om international fuldbyrdelse afforældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), lov om pas til danskestatsborgere m.v., udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning(Retshjælpsordning i børnebortførelsessager m.v.).Lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.Lov nr. 500 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge afforældreansvarsloven (Behandling af retssager om forældremyndighed ogtvangsfuldbyrdelse).

Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.Udkastet til børnebortførelsesanordning finder anvendelse på sager om anerkendelse ogfuldbyrdelse i Grønland af afgørelser om forældremyndighed, om, hvor barnet skal bo, samt omsamvær, der er truffet i en stat, der er omfattet af Grønlands samarbejde efterEuroparådskonventionen af 1980. Udkastet finder endvidere anvendelse på sager om tilbagegivelseaf børn, som ulovligt er ført til Grønland eller ulovligt tilbageholdes der, hvis barnet indtilbortførelsen eller tilbageholdelsen boede i en stat, der er omfattet af Grønlands samarbejde efterHaagerkonventionen af 1980.Efter udkastets § 3 skal der udpeges en centralmyndighed, der navnlig skal modtage og formidlehenvendelser i henhold til de to konventioner, herunder videresende anmodninger fra udlandet tildomstolene eller den kompetente administrative myndighed. Herudover skal centralmyndighedensamarbejde med centralmyndighederne i de øvrige kontraherende stater. Social-, Børne- ogIntegrationsministeriet er udpeget som centralmyndighed for konventionen for Danmark, ogministeriet forventes ligeledes at blive udpeget som centralmyndighed for Grønland.Betingelserne i de to konventioner for anerkendelse af udenlandske afgørelser og for tilbagegivelseaf bortførte børn er indarbejdet i anordningsudkastet. Der henvises til artikel 7-12 iEuroparådskonventionen af 1980 (se oven for), jf. udkastets kapitel 3, og artikel 11, 12 og 20 iHaagerkonventionen af 1980 (se oven for), jf. udkastets kapitel 4.Efter udkastets § 18 behandles sager, der er omfattet af de to konventioner, som udgangspunkt efterreglerne i kapitel 46 og 47 i retsplejelov for Grønland, jf. lovforslagets § 4. Udkastet indeholdernogle bestemmelser om domstolenes behandling af sager efter konventionen, der supplerer dissebestemmelser.En anmodning, der er omfattet af konventionerne, indgives til Retten i Grønland, der træfferafgørelse om anerkendelse af afgørelsen eller om tilbagegivelse af barnet. Er betingelserne foranerkendelse eller tilbagegivelse opfyldt, videresender retten sagen til fuldbyrdelse hos fogeden, jf.§ 597, stk. 3, i retsplejelov for Grønland (§ 12).Under behandlingen af sagen skal fogeden afholde en samtale med barnet efter reglerne herom iretsplejelov for Grønland (se den foreslåede nye bestemmelse i § 631, stk. 4, jf. forslagets § 4), ogkredsretten kan – efter forelæggelse fra fogeden – bestemme, at barnet skal anbringes hos en afforældrene eller på et neutralt sted ved de sociale myndigheders foranstaltning, når dette findespåkrævet (§§ 16 og 17).Der kan beskikkes en rettergangsfuldmægtig for den, der har indgivet anmodningen. Afgørelse omsalær m.v. til den beskikkede træffes efter samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt friproces, jf. kapitel 21 i retsplejelov for Grønland (§ 18).Hvis der er fremsat anmodning om tilbagegivelse af et barn, kan der ikke i Grønland træffesafgørelse i en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl, før anmodningen er behandlet (§ 19).Endvidere kan retten ikke træffe afgørelse om forældremyndighed og barnets bopæl, når det afcentralmyndigheden bliver oplyst, at barnet ulovligt opholder sig i Grønland, uden at der er indgivetanmodning om tilbagegivelse af barnet. Dette gælder dog ikke, hvis der har været rimelig tid til atfremsætte en sådan anmodning.

Anmodning om tilbagegivelse af et barn, som bor i Grønland, og som er bortført til udlandet ellertilbageholdt der, kan indgives til centralmyndigheden, der videresender anmodningen tilcentralmyndigheden i den konventionsstat, hvor barnet opholder sig. Spørgsmålet om tilbagegivelseaf barnet afgøres efter Haagerkonventionen af 1980, Europarådskonventionen af 1980 ellerHaagerbørnebeskyttelseskonventionen samt efter lovgivningen i det pågældende land.Hvis barnet er bortført til en stat, som Grønland ikke samarbejder med efter disse konventioner,varetages tilbagegivelsessagen af Udenrigsministeriet.Når et barn med bopæl i Grønland er bortført til eller tilbageholdt i udlandet, herunder et land derikke er omfattet af konventionssamarbejdet, kan social-, børne- og integrationsministeren træffebeslutning om, at handlingen er ulovlig, Under en sag om ophør af fælles forældremyndighedtræffes afgørelse herom dog af domstolene (§ 20).Social-, børne- og integrationsministeren kan yde retshjælp til indehaveren af forældremyndighedenover et barn, som ulovligt er ført fra Grønland til udlandet eller ulovligt tilbageholdes i udlandet, tildækning af omkostninger i forbindelse med handlinger af retlig karakter, der foretages med henblikpå tilbagegivelse af barnet. Herudover kan ministeren i særlige tilfælde yde retshjælp til dækning afomkostninger i forbindelse med handlinger af retlig karakter, der foretages med henblik påtilbagegivelse af et barn, selv om disse betingelser ikke er opfyldt (§ 20 a). Retshjælpen dækkernavnlig udgifter til advokat, rejse og oversættelse samt sagsomkostninger, som parten pålægges atbetale til modparten i udlandet (§ 20 b).Et tilsagn om retshjælp kan tilbagekaldes, når de forudsætninger, under hvilke den er givet, viser sigikke at være til stede eller at være bortfaldet (§ 20 c).Social-, børne- og integrationsministeren udpeger et antal rettergangsfuldmægtige, som ministerenkan anbefale forældremyndighedsindehaveren at benytte i sager om børnebortførelse (§ 20 d).Ved ikraftsættelsen af børnebortførelsesloven blev der i den dagældende myndighedslov indsat enbestemmelse, hvorefter begge forældre skal give samtykke til, at barnet forlader landet, hvis de harfælles forældremyndighed og er uenige om, hvem af dem der skal have forældremyndigheden overbarnet alene. Denne bestemmelse er videreført i § 3, stk. 2, i forældreansvarsloven, ogbestemmelsen er indeholdt i forældreansvarsanordningen.Ved ikraftsættelsen af børnebortførelsesloven blev endvidere straffelovens § 215 ændret, således atdet blev gjort strafbart ulovligt at føre et barn ud af landet. En tilsvarende bestemmelse foreslåsindsat i kriminallov for Grønland, jf. forslagets § 5.4.2.5. Lov om HaagerbørnebeskyttelseskonventionenSom et led i den ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland er der udarbejdet udkasttil anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen,hvorved loven sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.Efter § 1, stk. 1, i anordningsudkastet gælder bestemmelserne iHaagerbørnebeskyttelseskonventionen i Grønland. Konventionens bestemmelser bliver herved en

del af lovgivningen i Grønland. Dette medfører, at i en sag, der er omfattet af konventionen, og somhar den fornødne tilknytning til en anden konventionsstat, skal spørgsmål i relation til internationalkompetence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser afgøres efter konventionensbestemmelser.Konventionens bestemmelser finder ikke anvendelse i det indbyrdes forhold mellem Grønland ogFærøerne henholdsvis Grønland og Danmark.Efter § 2 udpeger social-, børne- og integrationsministeren en centralmyndighed, der navnlig skalsamt modtage og videresende anmodninger m.v., der er omfattet af konventionen. Der henvises tilkonventionens artikel 29-32, jf. oven for. Social-, børne- og integrationsministeren kan fastsætteregler for centralmyndighedens virksomhed, og – i samråd med vedkommende medlem afNaalakkersuisut (anbringelse af børn uden for hjemmet) eller vedkommende danske minister(justitsministeren i relation til værgemålssager) – om at overlade dele af centralmyndighedensopgaver til andre myndigheder. Social-, Børne- og Integrationsministeriet er udpeget somcentralmyndighed for konventionen for Danmark, der ikke har overladt centralmyndighedsopgavertil andre. Ministeriet forventes ligeledes udpeget som centralmyndighed for Grønland.Anvendelsesområdet for anordningen svarer til principielt til anvendelsesområdet for konventionen(se pkt. 4.2.3.), men i praksis forventes anordningen hovedsageligt anvendt på sager omforældreansvar (forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.).Sager om forældreansvar, der er omfattet af konventionen, behandles som udgangspunkt afdomstolene efter reglerne i kapitel 46 og 47 i retsplejelov for Grønland, jf. lovforslagets § 4.Udkastet indeholder nogle bestemmelser om domstolenes behandling af sager efter konventionen,der supplerer disse regler:Efter udkastet træffer domstolene ved beslutning afgørelse om overførsel af kompetence efterkonventionens artikel 8 og 9 (§ 3).Det er Retten i Grønland, der ved beslutning træffer afgørelse om anerkendelse af en foranstaltning,der er truffet i en anden kontraherende stat. Det er også Retten i Grønland, der træffer afgørelse omat erklære en sådan afgørelse eksigibel (at den kan fuldbyrdes). Finder Retten i Grønland, at detikke er muligt at behandle en sådan sag på forsvarlig måde, uden at en part har juridisk bistand, kanretten beskikke en rettergangsfuldmægtig for den pågældende. Hvis parten ikke opfylderbetingelserne for fri proces i § 254, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 3, i retsplejelov for Grønland, pålæggerretten parten at erstatte statskassen udgifterne i forbindelse med beskikkelsen (§§ 4 og 5). Enanmodning om at anerkende en afgørelse eller om at erklære en afgørelse eksigibel skal væreskriftlig og ledsaget af en udskrift af afgørelsen (§ 6).Når en afgørelse er blevet erklæret for eksigibel, kan den fuldbyrdes efter de almindelige regler omtvangsfuldbyrdelse i kapitel 46 og 47 i retsplejelov for Grønland, jf. lovforslagets § A.5. Retsplejelov for Grønland5.1. Gældende retEfter § 54, nr. 6, i retsplejelov for Grønland hører bl.a. forældremyndighedssager i Grønland underdomstolene. Efter myndighedsanordningen behandles sager om forældremyndighed og samvær af

kredsretten. I forbindelse med Rigsombudsmandens behandling af sager separation eller skilsmissetager Rigsombudsmanden dog stilling til godkendelse af en aftale mellem forældrene om fortsatfælles forældremyndighed eller om, hvem af dem forældremyndigheden skal tilkomme.Bidrag til et barn fastsættes i medfør af lovens § 279 af retten, når det sker i forbindelse med dom tilseparation eller skilsmisse eller i forbindelse med bestemmelse om, hvem der skal haveforældremyndigheden over børnene ved ophævelse af samlivet. I andre tilfælde fastsættes bidrag tilet barn af kredsdommeren.Reglerne om behandlingen af bl.a. sager om forældremyndighed og samvær ved de grønlandskedomstole fremgår af kapitel 27 (§§ 280-291) i retsplejelov for Grønland. Reglerne skal ses isammenhæng med myndighedsanordningens regler om forældremyndighed og samvær.Lovens § 280 indeholder nærmere bestemmelser om, hvilke sagstyper der skal behandles efterreglerne i kapitel 27. Bestemmelsens nr. 2-6 vedrører forskellige sager om forældremyndighed ogsamværsret.Ifølge lovens § 283, stk. 2, afgøres det efter § 448 f i den danske retsplejelov, om en sag omforældremyndighed eller barnets bopæl kan anlægges her i riget (Danmark og Grønland). Detfremgår i den forbindelse af § 448 f i den danske retsplejelov, at barnets tilknytning til riget erafgørende for domstolenes internationale kompetence. Sag om forældremyndighed m.v. kan såledessom udgangspunkt anlægges her i riget, hvis barnet har bopæl her eller i visse tilfælde, hvis barnethar ophold her, medmindre barnets bopæl eller ophold her er etableret ved en ulovlig bortførelseeller tilbageholdelse. Som hovedregel kan en sag om forældremyndighed m.v. endvidere anlæggesher i riget, hvis barnet ulovligt er ført til eller tilbageholdt i udlandet, og barnet umiddelbart indenhavde bopæl her. Bestemmelserne i § 448 f kan fraviges ved overenskomst med fremmed stat. Detteer sket ved lov om Haagerbørnebeskytelseskonventionsloven ogHaagerbørnebeskyttelseskonventionen, jf. punkt 4.2.3. og 4.2.5.Sag om bl.a. forældremyndighed anlægges ved sagsøgtes hjemting, jf. § 284, stk. 1, i retsplejelovfor Grønland. Har sagsøgte ikke hjemting her i riget, anlægges sagen ved sagsøgerens hjemting, jf.stk. 2. Har ingen af parterne hjemting her i riget, anlægges sagen ved den ret, som justitsministerenbestemmer, jf. stk. 3.Det følger endvidere af lovens § 286, at omstændigheder, som er eller kunne være gjort gældende ien tidligere sag om bl.a. forældremyndighed, der er pådømt i realiteten, ikke kan benyttes somgrundlag for at anlægge en ny sag.Herudover kan retten efter lovens § 287 bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære densamtale med et barn, der skal finde sted efter myndighedsanordningens § 25. Eftermyndighedsanordningens § 25 skal der som udgangspunkt, inden der træffes afgørelse i en sag omforældremyndighed eller samværsret, finde en samtale sted med barnet herom, hvis barnet er fyldt12 år. Samtalen kan undlades, hvis den må antages at være til skade for barnet eller uden nogenbetydning for afgørelsen.Det fremgår endelig af lovens § 290, stk. 1, at bl.a. en sag om forældremyndighed ikke kananlægges efter en parts død. Dør en af parterne, inden dommen afsiges, hæves sagen, jf. stk. 2.

§ 598 i retsplejelov for Grønland fastslår, at tvangsfuldbyrdelse bl.a. kan ske på grundlag af:domme og beslutninger afsagt eller truffet af domstole eller andre myndigheder iGrønland, hvis afgørelse efter lovgivningen kan tvangsfuldbyrdes (§ 598, stk. 1, nr. 1), ogforlig indgået for de pågældende myndigheder (§ 598, stk. 1, nr. 2, 1. led),domme, kendelser og beslutninger afsagt eller truffet af domstole eller andre myndighederi den øvrige del af riget, hvis afgørelser kan tvangsfuldbyrdes der, og forlig indgået for depågældende myndigheder (§ 598, stk. 1, nr. 3), ogretsafgørelser, der kan fuldbyrdes i den øvrige del af riget i henhold til traktater eller andreinternationale forpligtelser (§ 598, stk. 1, nr. 8).Endvidere følger det af lovens § 599, stk. 5, at bestemmelser om forældremyndighed ellersamværsret, der er truffet ved dom eller godkendt af retten eller af statsforvaltningen eller enrigsombudsmand kan fuldbyrdes straks, medmindre andet er bestemt i den afgørelse, som søgesfuldbyrdet.Bestemmelser om forældremyndighed og udøvelse af samværsret kan endvidere i medfør af lovens§ 631, stk. 1, fuldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder eller ved umiddelbar magtanvendelse.Fogeden er ikke ved valget af fuldbyrdelsesmåden bundet af rekvirentens anmodning. Fuldbyrdelsekan ikke ske, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare. Itvivlstilfælde kan fogeden udsætte fuldbyrdelsen på indhentelse af en sagkyndig erklæring.Det følger endvidere af lovens § 631, stk. 2, at fogeden kan tilkalde en uvildig person, eventuelt enrepræsentant for kommunen, til at varetage barnets tarv under sagen. Fogeden kan efteromstændighederne give en kortere udsættelse af tidspunktet for barnets udlevering ellersamværsrettens udøvelse.Endelig fremgår det af lovens § 632, stk. 2, 1. pkt., at forældremyndighed, værgemål og det socialeudvalgs beslutninger vedrørende børns ophold kan håndhæves af fogeden uden sædvanligttvangsfuldbyrdelsesgrundlag, hvis den berettigede i fogedretten kan godtgøre eller sandsynliggøresit krav mod den forpligtede. Fuldbyrdelse sker efter § 631.Sager om bl.a. forældremyndighed i Grønland er afgiftsfrie, jf. § 716, nr. 3, i retsplejelov forGrønland. Tilsvarende gælder for fogedforretninger vedrørende forældremyndighed og samvær, jf.lovens § 723, nr. 6.5.2. Regeringens overvejelserSom nævnt ovenfor under punkt 2.1. ajourføres forældreansvarslovgivningen i Grønland for atforbedre retsstillingen for børn i sager om forældremyndighed og samvær, herunder ved at sætteforældreansvarsloven i kraft og ophæve kapitel 2 om forældremyndighed og samvær imyndighedsanordningen.Forældreansvarsloven indeholder bestemmelser om en række sagstyper, som i dag ikke kendes iGrønland, og som derfor ikke er omfattet af reglerne i kapitel 27 i retsplejelov for Grønland.Endvidere er der i udkastet til forældreansvarsanordning lagt op til, at behandlingen i de fleste af deomhandlede sagstyper henlægges til domstolene, jf. punkt 3.3.

Som en konsekvens heraf bør reglerne i retsplejelov for Grønland om domstolenes behandling afsager om forældremyndighed m.v. samt om tvangsfuldbyrdelse af afgørelser og aftaler omforældremyndighed m.v. ændres.Endvidere bør bestemmelsen i § 284 i retsplejelov for Grønland om domstolenes stedligekompetence i bl.a. sager om forældremyndighed ændres, således at der – i lighed med hvad dergælder for domstolenes internationale kompetence – tages udgangspunkt i barnets bopæl og ikke iforældrenes. Reglerne om domstolenes stedlige kompetence i retsplejelov for Grønland vil på denmåde også komme til at svare til reglerne i den danske retsplejelov.5.3. Den foreslåede ordningBestemmelserne i § 54, nr. 6, og § 716, nr. 3, i retsplejelov for Grønland må antages at omfattesamtlige typer af sager nævnt i overskriften til lovens kapitel 27, dvs. sager om ægteskab ogforældremyndighed, jf. den nærmere opregning af forskellige sagstyper i lovens § 280, nr. 1-9.Bestemmelserne i § 54, nr. 6, og § 716, nr. 3, må således også antages at komme til at omfatte denye sagstyper, der med lovforslaget foreslås tilføjet sager om forældremyndighed. På den baggrundforeslås bestemmelserne ikke ændret.Derimod foreslås det, at lovens § 279 og § 723, nr. 6, ændres, således at bestemmelserne fremoverkommer til at omfatte ikke kun sager om forældremyndighed og samvær, men også sager ombarnets bopæl.Det foreslås endvidere, at en række af bestemmelserne i kapitel 27 i retsplejelov for Grønland ombehandlingen af bl.a. sager om forældremyndighed og samvær ved domstolene i Grønland ændres,således at disse regler fremover kommer til at gælde ikke kun for sager om forældremyndighed ogsamvær, men også for sager om barnets bopæl, anden kontakt end samvær og tilladelse tiludenlandsrejser.Herudover foreslås det, at der i lovens § 284, indsættes en ny bestemmelse (som stk. 2) omdomstolenes stedlige kompetence i disse sager, således at sager om forældremyndighed m.v. somudgangspunkt skal anlægges ved retten i den retskreds, hvor barnet har bopæl. Hvis barnet ikke harbopæl her i riget, bestemmes den stedlige kompetence efter de gældende regler. Sagen anlægges i såfald ved sagsøgtes hjemting. Har sagsøgte ikke hjemting her i riget, anlægges sagen vedsagsøgerens hjemting. Hvis ingen af parterne har hjemting her i riget, anlægges sagen ved den ret,som justitsministeren bestemmer. Reglerne om stedlig kompetence for sager om ægteskab foreslåsikke ændret.Udkastet til forældreansvarsanordningen giver mulighed for at fastsætte samvær med andre endbarnets forældre. I forhold til tvangsfuldbyrdelse foreslås, at et sådant samvær kun skal kunnefyldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder, og ikke ved umiddelbar magtanvendelse.Endelig foreslås det, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af retsplejelov for Grønland, at barneti overensstemmelse med FN-konventionen af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder(Børnekonventionen), som er tiltrådt af Grønland med virkning fra den 11. maj 1993, skal kunnegive udtryk for sine synspunkter i forbindelse med en sag om tvangsfuldbyrdelse af en afgørelseeller aftale om forældremyndighed m.v. Den foreslåede bestemmelse, som svarer til § 537, stk. 2, 1.og 2. pkt., i den danske retsplejelov, indebærer, at et barn, som har den fornødne alder og

modenhed, under en samtale skal have mulighed for at give udtryk for sine egne synspunkter,medmindre det er til skade for barnet. Afholdes en samtale med barnet, skal der deltage enbørnesagkyndig eller en repræsentant for kommunen. Der henvises i den forbindelse også til punkt3.2.1. Samtalen forudsættes afholdt på tilsvarende måde som samtaler under sager omforældremyndighed m.v. med de tilpasninger, der eventuelt måtte være foranlediget af, at samtalenafholdes som led i tvangsfuldbyrdelse. Det foreslås, at § 287 i retsplejelov for Grønland, somforeslås ændret ved lovforslagets § 4, nr. 7, finder tilsvarende anvendelse for disse samtaler. Detteindebærer, at fogeden kan bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære samtalen, og atfogeden, inden sagen afgøres, skal gøre parterne bekendt med indholdet af samtalen, medmindredette vil stride mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen.Det foreslås endelig, at bestemmelserne i retsplejelov for Grønland om tvangsfuldbyrdelse ændres,således at reglerne fremover også kommer til at gælde for afgørelser om barnets bopæl.6. Kriminalloven6.1. Gældende retDen grønlandske kriminallov indeholder i kapitel 17 (§§ 73-76) bestemmelser om forbrydelser ifamilieforhold.Kriminallovens § 76 angår unddragelse af forældremyndighed. Bestemmelsen fastsætter, at forunddragelse af forældremyndighed dømmes den, som unddrager en person under 18 år forældreseller anden rette vedkommendes myndighed eller forsorg eller bidrager til, at den pågældendeunddrager sig sådan myndighed eller forsorg.Efter bestemmelsen er det kriminelt for personer, som ikke indehaver nogen myndighed overbarnet, at unddrage dette fra forældres eller anden rette vedkommendes myndighed eller forsorg.Foretages unddragelsen af den ene af barnets forældre, kan bestemmelsen således kun findeanvendelse, hvis den anden forælder har forældremyndigheden alene, herunder midlertidigt.Bestemmelsen kan derimod ikke finde anvendelse over for barnets forældre, hvis de har fællesforældremyndighed, heller ikke selvom forældrene måtte være uenige om forældremyndigheden.Unddragelse af forældremyndighed vil kunne foreligge f.eks., hvis barnet udenforældremyndighedsindehaverens samtykke flyttes eller fjernes fra dets hidtidige opholdssted, ellerhvis barnet ikke bringes tilbage til et aftalt tidspunkt. Dette gælder, uanset om barnet frivilligt ellerufrivilligt unddrages denne myndighed.Den danske straffelov indeholder i § 215, stk. 1, en bestemmelse, der svarer til den grønlandskekriminallovs § 76. Herudover kriminaliserer § 215, stk. 2, i den danske straffelov den, der ulovligtfører et barn ud af landet. Den grønlandske kriminallov indeholder ikke en bestemmelse, der svarertil § 215, stk. 2, i den danske straffelov.6.2. Regeringens overvejelserMed ikraftsættelsen for Grønland af forældreansvarsloven vil reglerne i lovens § 3 om fællesforældremyndighed fremover også finde anvendelse i Grønland. Som beskrevet ovenfor i punkt3.2.1. indebærer dette bl.a., at hvis forældrene har fælles forældremyndighed og er uenige om

forældremyndigheden, skal begge give samtykke til, at barnet forlader landet, herunder udrejser tilDanmark eller Færøerne, medmindre der foreligger en afgørelse om, at barnets kan have bopæl ieller rejse til udlandet, Danmark eller Færøerne. Der skal også foreligge samtykke til, at barnetsophold i udlandet, i Danmark eller på Færøerne forlænges ud over det aftalte, forudsatte ellerfastsatte.En forælders overtrædelse af denne forpligtelse til at indhente den anden forælders samtykke til, atbarnet forlader landet, herunder udrejser fra Grønland til Danmark eller Færøerne, vil ikke værekriminelt efter den gældende bestemmelse i kriminallovens § 76, idet denne bestemmelse somnævnt i punkt 6.1 ovenfor ikke finder anvendelse over for forældre, som har del iforældremyndigheden.Der bør imidlertid også være mulighed for at anvende kriminallovens foranstaltninger over forforældre, som i strid med samtykkereglen i forældreansvarsanordningen bringer et barn til udlandet.Der er herved navnlig lagt vægt på hensynet til at forebygge, at børn føres ulovligt til udlandet, ogat de regler, der gælder for løsning af uenigheder om forældremyndigheden, søges omgået herved.Det bør derimod ikke være kriminelt i strid med samtykkereglen i forældreansvarsloven ulovligt atbringe et barn fra Grønland til Danmark eller Færøerne. I sådanne situationer vil det væretilstrækkeligt, at overtrædelsen af samtykkereglen i forældreansvarsanordningen kan imødegåscivilretligt.6.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at der i kriminalloven indsættes en ny bestemmelse, som kriminaliserer, at et barnulovligt føres ud af riget.Det vil efter den foreslåede bestemmelse være kriminelt, hvis en forælder i en situation, hvorforældrene har fælles forældremyndighed og er uenige om forældremyndigheden, rejser fraGrønland til udlandet med barnet, uden at den anden forælder har samtykket heri, eller derforeligger en afgørelse om, at barnet kan have bopæl i udlandet eller kan rejse til udlandet. Kortereferieophold i udlandet vil også være omfattet af bestemmelsen. Det vil derimod ikke være kriminelt,hvis en forælder, der har del i forældremyndigheden, tager barnet med til Danmark eller Færøerne.Den foreslåede bestemmelse vil ikke omfatte situationer, hvor en forælder, der har del iforældremyndigheden, forlænger barnets ophold i udlandet ud over det aftalte, forudsatte ellerfastsatte. Den danske straffelovs § 215, stk. 2, omfatter heller ikke sådanne situationer.Der henvises til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.7. Ægteskab mellem to personer af samme køn7.1. Gældende ret – lov om registreret partnerskabReglerne om registreret partnerskab for Grønland findes i anordning nr. 320 af 26. april 1996 omikrafttræden for Grønland af lov om registreret partnerskab som ændret ved anordning nr. 375 af 15.maj 2009 om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af lov om registreret partnerskab m.v.(herefter partnerskabsanordningen).

Efter anordningen kan to personer af samme køn lade deres partnerskab registrere. Et registreretpartnerskab har som udgangspunkt samme retsvirkninger som et ægteskab, og bestemmelser ilovgivningen, som omhandler ægteskab og ægtefæller, skal anvendes tilsvarende på registreretpartnerskab og registrerede partnere. Dog finder reglerne om ægtefæller i adoptionsloven, som sat ikraft for Grønland ved anordning nr. 410 af 21. april 2010, (herefter adoptionsanordningen), ikkeanvendelse på registreret partnerskab bortset fra, at en registreret partner kan adoptere den andenpartners barn (stedbarnsadoption), medmindre der er tale om et adoptivbarn fra et andet land.Endvidere finder reglerne i myndighedsanordningen om fælles forældremyndighed for ægtepar ikkeanvendelse på registreret partnerskab. Endelig finder bestemmelser i lovgivningen, der indeholdersærlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke anvendelse på registreretpartnerskab, ligesom bestemmelser i internationale traktater ikke finder anvendelse på registreretpartnerskab, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.Reglerne om indgåelse af ægteskab i ægteskabsanordningen finder tilsvarende anvendelse påregistrering af partnerskab, bortset reglerne om kirkelig vielse. Det er dog også en betingelse for atindgå registreret partnerskab i Grønland, at mindst en af parterne har tilknytning til Grønland ellerDanmark (bopæl i Grønland eller Danmark eller dansk statsborgerskab m.v.).Reglerne om separation og skilsmisse m.v. i ægteskabsanordningen og i retsplejelov for Grønlandfinder tilsvarende anvendelse på opløsning af registreret partnerskab. Registreret partnerskabindgået i Grønland kan dog under visse betingelser opløses i Grønland, selvom ingen af partnernebor i Grønland.Ved overenskomst med fremmed stat eller af social-, børne- og integrationsministeren kan derfastsættes regler om forholdet mellem grønlandsk og anden stats lovgivning om registreretpartnerskab.7.2. Ægteskab mellem to personer af samme kønMulighed for indgåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn blev indført i Danmark vedlov nr. 532 af 12. juni 2012 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov omægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab(Ægteskab mellem to personer af samme køn), der også fastlægger retsvirkningerne af sådanneægteskaber. Loven trådte i kraft den 15. juni 2012.Ægteskab mellem to personer af samme køn blev gennemført ved ændring af lov om ægteskabsindgåelse og opløsning (herefter ægteskabsloven), lov om ægteskabets retsvirkninger (herefterretsvirkningsloven) og retsplejeloven samt ved ophævelse af partnerskabsloven.I ægteskabsloven blev der indsat en ny § 1, der fastlægger, at loven finder anvendelse på ægteskabmellem to personer af forskelligt køn og mellem to personer af samme køn. Der blev endvidereforetaget enkelte konsekvensændringer af loven, og det blev fastlagt, at bestemmelser iinternationale overenskomster ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af sammekøn, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.

I retsvirkningsloven blev der indsat en bestemmelse, hvorefter bestemmelser i dansk lovgivning, derindeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke finderanvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn. Endvidere finder bestemmelser iinternationale traktater ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn,medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.Samtidig blev retsplejelovens bestemmelser i § 448 c om international kompetence til at behandlesager om separation og skilsmisse suppleret med en bestemmelse, hvorefter sag om ægteskabmellem to personer af samme køn kan behandles her i riget, når ægteskabet er indgået her og ingenaf ægtefællerne bor i et land med en lovgivning om ægteskab mellem to personer af samme køn, dersvarer til den danske.Endvidere blev lov om registreret partnerskab ophævet, dog således at den fortsat finder anvendelsepå partnerskaber, som er registreret før den 15. juni 2012.Endelig blev der indført mulighed for, at et partnerskab, der er indgået efter lov om registreretpartnerskab, efter parternes ønske kan omdannes til et ægteskab af kommunalbestyrelsen.Med loven fik par af samme køn mulighed for at indgå ægteskab i stedet for registreret partnerskabpå lige fod og med tilsvarende samme retsvirkninger som ægteskab mellem to personer afforskelligt køn, herunder kirkeligt eller borgerligt.Loven gælder ikke for Grønland, men bortset fra ændringen af retsplejeloven kan den ved kongeliganordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandskeforhold tilsiger.Samtidig med loven om ægteskab mellem to personer af samme køn blev lov om medlemskab affolkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 17. juni2009, ændret, således at en folkekirkepræst kan undlade at vie to personer af samme køn og kanundlade at meddele kirkelig velsignelse af et ægteskab mellem to personer af samme køn. Derhenvises til lov nr. 531 af 12. juni 2012 om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkeligbetjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie to personer af samme køn m.v.).Denne lov trådte også i kraft for Danmark den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Grønland, ogden kan ikke sættes i kraft for Grønland, da Grønlands Selvstyre har overtaget sagsområdet”Folkekirken og de fra folkekirken afvigende trossamfund”.7.3. Social-, Børne- og Integrationsministeriets overvejelserSom led i ajourføringen af den familieretlige lovgivning for Grønland og til opfyldelse afLandstingsbeslutningen fra 2010 foreslås det, at reglerne om ægteskab mellem to personer afsamme køn sættes i kraft for Grønland.Loven om ægteskab mellem to personer af samme køn indeholder hjemmel til at sætte den i kraftfor Grønland ved kongelig anordning, dog ikke ændringerne af retsplejeloven. Den måde, påhvilken ægteskabsloven og retsvirkningsloven er sat i kraft for Grønland, herunder at en rækkemellemliggende ændringer af de to love endnu ikke er sat i kraft for Grønland, medfører imidlertid,at hjemlen til at sætte ændringerne af de to love i kraft for Grønland ikke kan udnyttes. Det foreslåsderfor, at de ændringer af ægteskabsloven og retsvirkningsloven, der er nødvendige for at indføre

mulighed for ægteskab mellem to personer af samme køn i Grønland, gennemføres ved dettelovforslag.Det bemærkes, at Grønlands Landsting på Efterårssamlingen 2013 enstemmigt har vedtaget etforslag om ændring af kirkeloven for Grønland, der bl.a. giver præster m.v. mulighed for at blivefritaget for kirkelige handlinger, der strider imod den enkelte præsts teologiske forståelse. ILandstingets betænkning over forslaget er det bl.a. anført, at der med forslaget ”tages hånd om denødvendige forhold i kirken i Grønland således, at par af samme køn kan få adgang til en kirkeligvielse."7.4. Den foreslåede ordningDet foreslås, at reglerne om ægteskab mellem to personer af samme køn sættes i kraft for Grønlandved, at ægteskabsanordningen ændres, således at det præciseres, at den finder anvendelse påægteskab mellem to personer af forskelligt køn og mellem to personer af samme køn, og at dentilføjes en bestemmelse, hvorefter bestemmelser i internationale overenskomster ikke finderanvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn, medmindre medkontrahenterne tilsluttersig dette.I retsvirkningsloven for Grønland (lov om ægteskabets retsvirkninger, som sat i kraft for Grønlandved lov nr. 150 af 31. marts 1993) indsættes en bestemmelse, hvorefter bestemmelser ilovgivningen, der indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn,ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn. Dette vedrører navnligbestemmelserne om faderskab i lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland om børns retsstilling. Ianordningen indsættes endvidere en bestemmelse, hvorefter bestemmelser i internationale traktaterikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn, medmindremedkontrahenterne tilslutter sig dette. I forhold til partnerskabsanordningen indebærer dette bl.a., atreglerne om ægtefæller i adoptionsanordningen og forældreansvarsanordningen fuldt ud finderanvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn.I relation til ændringen af ændringen af retsplejelovens bestemmelser i § 448 c om internationalkompetence til at behandle sager om separation og skilsmisse bemærkes, at det ikke er nødvendigtat foretage en tilsvarende ændring af retsplejelov for Grønland. Dette skyldes, at efter § 283, stk. 1, iretsplejelov for Grønland afgøres det efter § 448 c i den danske retsplejelov, om en sag omægteskab kan anlægges her i riget (Danmark og Grønland).Ophævelsen af partnerskabsanordningen og ikraftsættelsen af bestemmelsen om omdannelse afpartnerskab til ægteskab sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning.8. Ligestillingsmæssige konsekvenserDet overordnede formål med ajourføringen af forældreansvarslovgivningen for Grønland er atforbedre retsstillingen for børn i sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v. Detteindebærer bl.a., at det bærende element i sager om forældreansvar skal være barnets ret til beggeforældre og ikke forældrenes ret til barnet, uanset om forældrene er eller har været gift medhinanden, og om de har boet sammen.

Med ajourføringen får ugifte forældre, der bor sammen, automatisk fælles forældremyndighed overbarnet, og ugifte ikke-samlevende forældre får lettere ved at aftale fælles forældremyndighed. Itvistsager bliver udgangspunktet, at forældrene har fælles forældremyndighed, og detteudgangspunkt kan kun fraviges, hvis forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnetsbedste.Med ajourføringen får barnet ret til kontakt med begge forældre, uanset om forældrene har væretgift med hinanden eller boet sammen, og uanset at barnet ikke tidligere har haft kontakt med denpågældende forælder.Med ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen for Grønland øges ligestillingen mellem mændog kvinder og mellem gifte og ugifte forældre med hensyn til forældremyndighed og samvær.Med forslaget om ægteskab mellem to personer af samme køn gennemføres en næsten fuldstændigligestilling af ægtepar uanset køn.Lovforslaget vurderes på denne baggrund at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser.9. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeAjourføringen af forældreansvarslovgivningen for Grønland har ikke økonomiske elleradministrative konsekvenser for grønlandske myndigheder. Reglerne i forældreansvarsanordningenom ret til orientering om barnet vil dog få betydning for skoler, børneinstitutioner, social- ogsundhedsvæsenet, private sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger.Ajourføringen af forældreansvarslovgivningen skønnes at medføre en mindre stigning i udgifternetil behandlingen af sager om forældremyndighed m.v. hos domstolene i Grønland, herunder i enovergangsperiode anlæggelse af sager om etablering af fælles forældremyndighed. Udgifterne hertilafholdes inden for de eksisterende rammer.10. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Ajourføringen af forældreansvarslovgivningen for Grønland har ikke økonomiske elleradministrative konsekvenser for erhvervslivet.11. Administrative konsekvenser for borgerneAjourføringen af forældreansvarslovgivningen for Grønland forenkler behandlingen af forældresaftaler om forældremyndighed. Endvidere giver ajourføringen forældre mulighed for at etablere ogbevare fælles forældremyndighed.Samtidig giver ajourføringen forældre, der ikke har del i forældremyndigheden, mulighed for at fåorientering om barnet.Endelig får par af samme køn mulighed for at indgå ægteskab i stedet for registreret partnerskab pålige fod og med tilsvarende samme retsvirkninger som ægteskab mellem to personer af forskelligtkøn.

12. Miljømæssige konsekvenserAjourføringen af forældreansvarslovgivningen for Grønland har ingen miljømæssige konsekvenser.13. Forholdet til EU-rettenAjourføringen af forældreansvarslovgivningen for Grønland indeholder ikke EU-retlige aspekter.14. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hosNaalakkersuisut (Formandens Departement), Grønlands Biskop, Rigsombudsmanden i Grønland,Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening,Kredsdommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,HK/Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, SIK, Politimesteren i Grønland,Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Grønlands Politiforening,Politiforbundet i Danmark, Nunatsinni Advokatit (Grønlandske Advokater), DanskeFAMILIEadvokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Advokatrådet,Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Forsvarerforeningen i Grønland, Institutfor Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, LGBT, Børnerådet,Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Mødrehjælpen, Red Barnet Danmark, Institut forMenneskerettigheder, Kvinderådet, Et barn to forældre, Foreningen Far til Støtte for Børn ogForældre, Familiens Forening, Landsforeningen Børn og Samvær, Landsorganisationen afKvindekrisecentre (LOKK), Mandecentret, Center for Familieudvikling, Barnets Tarv, Barnets TarvNu, Daspcan – Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling og Omsorgssvigt.Det sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindre Negative konsekvenser/merudgifterudgifterIngenIngen

om barnet.Par af samme køn får mulighedfor at indgå ægteskab i stedetfor registreret partnerskab pålige fod og med tilsvarendesamme retsvirkninger somægteskab mellem to personer afforskelligt køn.Miljømæssige konsekvenser IngenIngenForholdet til EU-rettenForslaget indeholder ingen EU-retlige aspekterBemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser§1(Myndighedsanordningen)Til nr. 1-4 (Kapitel 2, §§ 33-35, 63 og 68)Som følge af ikraftsættelsen af forældreansvarsloven, der indeholder bestemmelser ombehandlingen og afgørelsen af sager om forældremyndighed og samvær samt om arbejdsaftaler oginternationale overenskomster, ophæves de gældende bestemmelser for Grønland herom imyndighedsanordningen, der er beskrevet i punkt 3.1. i de almindelige bemærkninger.§2(Ægteskabsanordningen)Til nr. 1, 2, 6 og 7 (Overskriften til kapitel 1 og 7 samt §§ 1, 1 a og 58)Det gældende kapitel 1 i ægteskabsanordningen foreslås udvidet til også at omfatte en bestemmelse,der fastlægger lovens anvendelsesområde. Ægteskab har efter fast antagelse hidtil været forbeholdtpar af forskelligt køn. Med henblik på at give personer af samme køn mulighed for at indgåægteskab fastslås det i loven, at den finder anvendelse for ægteskab mellem to personer afforskelligt køn og mellem to personer af samme køn. En sådan bestemmelse om lovensanvendelsesområde foreslås indsat i begyndelsen af kapitel 1 i en ny § 1, jf. lovforslagets§ 2, nr. 2.Herved bliver det muligt for par af samme køn at indgå ægteskab ved en borgerlig vielse eller veden kirkelig vielse i folkekirken eller i et anerkendt eller godkendt trossamfund.Det foreslås i§ 2, nr. 1,at overskriften til anordningens kapitel 1 udvides til også at omfatte”anordningens anvendelsesområde”. Den gældende § 1 i anordningen om ægteskabsbetingelser forpersoner under 18 år videreføres uændret, men bliver herefter § 1 a. Om indholdet af den nye § 1 a.henvises til Folketingstidende 1968-69 tillæg A, sp. 866.Efter partnerskabsanordningens § 4, stk. 2, finder bestemmelser i internationale traktater ikkeanvendelse på det registrerede partnerskab, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette. Daanordningen ophæves, og da bestemmelsen foreslås videreført, er det nødvendigt at indsætte entilsvarende bestemmelse i ægteskabsanordningen. Det foreslås, at bestemmelsen indsættes i en ny§ 58.Ændringen af ordlyden af bestemmelsen har ingen indholdsmæssig betydning. Bestemmelsenforeslås indsat i anordningens kapitel 7, hvisoverskriftderfor foreslås ændret til”Ikrafttrædelsesbestemmelser, internationale forhold m.v.”

Det henvises til punkt 7 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 3-5 (§§ 34, 38 og 54)Efter ægteskabsanordningens § 34, stk. 2, kan bevilling til separation eller skilsmisse kun meddeles,såfremt ægtefællerne er enige om at ønske separation eller skilsmisse ved bevilling og enige omvisse vilkår. Det omfatter bl.a. § 38, der fastslår, at om forældremyndigheden over børnene iforbindelse med separation eller skilsmisse gælder reglerne i myndighedsloven for Grønland. Efterdisse regler skal der ved separation og skilsmisse tages stilling til forældremyndigheden. Da derefter forældreansvarsanordningen ikke skal tages stilling til forældremyndigheden ved separation ogskilsmisse, foreslås det, at § 38 ophæves, og at henvisningen til § 38 i § 34, stk. 2, udgår. Endeligforeslås§ 54, stk. 4,ophævet. Efter denne bestemmelse skal der under en separations- ellerskilsmissesag tages stilling til, hvem forældremyndigheden skal tilkomme, hvis der føranordningens ikrafttræden den 1. juli 1993 er truffet aftale eller afgørelse om forældremyndighed,der ikke skal gælde for en senere separation eller skilsmisse.Det henvises til punkt 3.3. i de almindelige bemærkninger.§3(Retsvirkningsloven for Grønland)Til nr. 1 (§ 64)Da et ægteskab mellem to personer af samme køn efter forslaget skal have samme retsvirkningersom et registreret partnerskab, er det nødvendigt at videreføre de gældende bestemmelser herom iforhold til ægteskaber mellem to personer af samme køn. Disse bestemmelser findes i dag i § 4 ipartnerskabsanordningen. Efter anordningens § 4, stk. 3, finder bestemmelser i lovgivningen, derindeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke anvendelse påregistreret partnerskab, og efter § 4, stk. 4, finder bestemmelser i internationale traktater ikkeanvendelse på registreret partnerskab, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette. Detforeslås, at disse bestemmelser videreføres i relation til ægteskab mellem to personer af samme kønved, at der i retsvirkningsloven for Grønland indsættes en bestemmelse (§64),hvorefterbestemmelser i lovgivningen, der indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemtved dennes køn, ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn, og atbestemmelser i internationale traktater ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer afsamme køn, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.Efter besemmelserne i anordningens § 4, stk. 1 og 2, gælder reglerne om adoption ogforældremyndighed ikke fuldt ud for registrerede partnere. Da disse regler skal gælde fuldt ud forægteskab mellem to personer af samme køn, foreslås de to bestemmelser ikke videreført.Det henvises til punkt 7 i de almindelige bemærkninger.§4(Retsplejelov for Grønland)Til nr. 1 (§ 279)Efter den gældende bestemmelse i§ 279fastsættes bidrag til et barn af retten, når det sker iforbindelse med dom til separation eller skilsmisse eller i forbindelse med bestemmelse om, hvem

der skal have forældremyndighed over børnene ved ophævelse af samlivet. I andre tilfældefastsættes bidrag til et barn af kredsdommeren.Udgangspunktet bliver i fremtiden, at der er fælles forældremyndighed uanset samlivsophævelse,separation eller skilsmisse, jf. forældreansvarsanordningens kapitel 2. Således vil der i fremtidenkunne være særskilte sager om barnets bopæl efter anordningens § 17. På den baggrund foreslåsdet, at bestemmelsen i § 279 om fastsættelse af bidrag til barnet også skal finde anvendelse i sagerom barnets bopæl.Der henvises i øvrigt til punkt 5 og 5.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 2 (§ 280, nr. 2-6)De foreslåede bestemmelser i§ 280, nr. 2-6,erstatter de gældende regler i retsplejelov for Grønlandom domstolenes saglige kompetence i sager om ægteskab og forældremyndighed. Bestemmelserneindeholder dels ændringer af sproglig karakter og samtidig tilføjelser af yderligere typer af sager,som er en konsekvens af, at domstolene i fremtiden også skal behandle særskilte sager om barnetsbopæl, anden kontakt end samvær og tilladelse til udenlandsrejse. De processuelle regler omforældremyndighedssager udvides til som en konsekvens heraf også at gælde disse sagstyper.Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 3 (§ 283, stk. 2)Den foreslåede ændring af§ 283, stk. 2,er en konsekvens af, at domstolene i fremtiden skalbehandle særskilte sager om barnets bopæl, anden kontakt end samvær og tilladelse tiludenlandsrejse, hvorfor disse sager skal nævnes i bestemmelserne. Samtidig foreslås bestemmelsenændret, så også sager om samvær nævnes. Bestemmelsen vil herefter indeholde en udtømmendeopregning af de typer af sager, som er omfattet af bestemmelsen.Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 4 (§ 284, stk. 1)Den foreslåede ændring af§ 284, stk. 1,er en konsekvens af forslaget i § 4, nr. 5, om indsættelse afet nyt stk. 2 i § 284 om stedlig kompetence i sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær,anden kontakt eller tilladelse til udenlandsrejse.Til nr. 5 (§ 284, stk. 2)Efter den gældende§ 284skal sager om forældremyndighed som udgangspunkt anlægges vedsagsøgtes hjemting.Den foreslåede ændring af bestemmelsen indebærer, at der i sager om forældremyndighed m.v. skaltages udgangspunkt i barnets bopæl og ikke i forældrenes bopæl. Reglerne om domstolenes stedligekompetence i sager om forældremyndighed m.v. foreslås reguleret i etnyt stk. 2,hvorefter dissesager som udgangspunkt skal anlægges ved retten i den retskreds, hvor barnet har bopæl.Hvis barnet ikke har bopæl her i riget, bestemmes den stedlige kompetence efter de gældenderegler, dvs. § 284, stk. 1, som ikke foreslås ændret og som fortsat er udgangspunktet i sager omægteskab, og § 284, stk. 2 og 3, som foreslås videreført uden ændringer i stk. 3 og 4. Sagenanlægges i så fald ved sagsøgtes hjemting. Har sagsøgte heller ikke hjemting her i riget, anlægges

sagen ved sagsøgerens hjemting, og hvis ingen af parterne har hjemting her i riget, anlægges sagenved den ret, som justitsministeren bestemmer.Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne tillovforslagets § 4, nr. 4, (§ 284, stk. 1).Til nr. 6 (§ 286)Den foreslåede ændring af§ 286er en konsekvens af, at domstolene i fremtiden skal behandlesærskilte sager om barnets bopæl, anden kontakt end samvær og tilladelse til udenlandsrejse,hvorfor disse sager skal nævnes i bestemmelsen. Samtidig foreslås bestemmelsen ændret, så ogsåsager om samvær nævnes. Bestemmelsen vil herefter indeholde en udtømmende opregning af desagstyper, som er omfattet af bestemmelsen.Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 7 (§ 287, 1. pkt.)Den foreslåede ændring af§ 287, 1. pkt.,er en konsekvens af, at reglerne om forældremyndighed ogsamvær i myndighedsanordningen ophæves ved ikraftsættelsen af forældreansvarsloven. Samtalermed barnet i forbindelse med sager om forældremyndighed m.v. vil således fremover skulleafholdes efter forældreansvarsanordningen og ikke myndighedsanordningen.Der henvises til punkt 3.2.6., 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 8 (§ 290, stk. 1)Den foreslåede ændring af§ 290, stk. 1,er en konsekvens af, at domstolene i fremtiden skalbehandle særskilte sager om barnets bopæl, anden kontakt end samvær og tilladelse tiludenlandsrejse, hvorfor disse sager skal nævnes i bestemmelserne. Samtidig foreslåsbestemmelserne ændret, så også sager om samvær nævnes.Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 9 (§ 598, stk. 1, nr. 4)§ 598 angiver, på hvilket grundlag tvangsfuldbyrdelse kan ske.Det foreslås at indsætte et nyt nummer (nr.4)i§ 598, stk. 1.Forslaget er for det første enkonsekvens af, at der fremover vil kunne indgås aftaler om barnets bopæl. For det andet indføresder med det foreslåede nye nr. 4 udtrykkelig hjemmel til, at aftaler om forældremyndighed, barnetsbopæl og samvær kan tvangsfuldbyrdes.Aftaler om forældremyndighed vil efter den foreslåede bestemmelse kunne tvangsfuldbyrdes, hvisde er anmeldt til eller godkendt af retten, statsforvaltningen eller en rigsombudsmand. Endvidere vilaftaler om barnets bopæl eller samvær kunne tvangsfuldbyrdes, hvis de er indgået over for retten,statsforvaltningen eller en rigsombudsmand, eller når det udtrykkeligt i en aftale er bestemt, at denkan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.Med henvisningen til statsforvaltningen og anvendelsen af betegnelsen ”en rigsombudsmand” sikresdet, at aftaler om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær kan fuldbyrdes uanset, om de erindgået i Danmark eller Grønland eller på Færøerne.

Loven tilsigter ikke nogen ændring af, at retternes, statsforvaltningens og en rigsombudsmandsafgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær (fortsat) vil kunne tvangsfuldbyrdesi medfør af § 598, stk. 1, nr. 1-3, der ikke foreslås ændret, jf. hertil også § 599, stk. 5, som affattetved lovforslagets § 1, nr. 11.Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne tillovforslagets § 4, nr. 10-12, 16 og 17, (§ 598, stk. 6, § 599, stk. 4 og 5, § 631, stk. 1, § 632, stk. 2,og § 723, nr. 6).Til nr. 10 (§ 598, stk. 6, og § 599, stk. 4)I relation til§ 598, stk. 6,og§ 599, stk. 4,er der tale om konsekvensændring som følge af forslagetom, at der indsættes et nyt nr. 4 i § 598, stk. 1, om tvangsfuldbyrdelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 9.Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne tillovforslagets § 4, nr. 11, 12, 16 og 17, (§ 599, stk. 4 og 5, § 631, stk. 1, § 632, stk. 2, og § 723, nr.6).Til nr. 11 (§ 599, stk. 5)Ændringen af§ 599, stk. 5,er en konsekvens af, at der fremover vil være særskilte aftaler ogafgørelser om barnets bopæl, hvorfor disse aftaler og afgørelser bør nævnes i bestemmelsen.Med den foreslåede ændring vil også aftaler og afgørelser om barnets bopæl kunne fuldbyrdesstraks, medmindre andet fremgår af den aftale eller afgørelse, som ønskes fuldbyrdet.Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne tillovforslagets § 4, nr. 9, 10, 12, 16 og 17 (§ 598, stk. 1, nr. 4, § 598, stk. 6, § 599, stk. 4 og 5, § 631,stk. 1, § 632, stk. 2, og § 723, nr. 6).Til nr. 12 (§ 631, stk. 1, 1. pkt.)De foreslåede ændringer af§ 631, stk. 1,er en konsekvens af, at der fremover vil være særskilteafgørelser om barnets bopæl, som skal tvangsfuldbyrdes, herunder ved foretagelse af umiddelbarefogedforretninger. Bestemmelsernes ordlyd skal derfor ændres, således at den også omfatterafgørelser om barnets bopæl.De foreslåede ændringer indebærer, at særskilte afgørelser om barnets bopæl fremover vil kunnetvangsfuldbyrdes efter de samme regler som afgørelser om forældremyndighed og samvær (§ 631,stk. 1), herunder ved umiddelbare fogedforretninger (§ 632, stk. 2), og at fogedforretningervedrørende afgørelser om barnets bopæl er afgiftsfri (§ 723, nr. 6) – i lighed med, hvad der gælderfor afgørelser om forældremyndighed og samvær.Der foreslås herudover ændringer af redaktionel karakter.Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne tillovforslagets § 4, nr. 9-11 og 16-17, (§ 598, stk. 1, nr. 4, § 598, stk. 6, § 599, stk. 4 og 5, § 632, stk.2, og § 723, nr. 6).Til nr. 13 (§ 631, stk. 1)

Det foreslåede nye 3. pkt. i§ 631, stk. 1,hænger sammen med, at der fremover vil være mulighedfor at fastsætte samvær med andre end barnets forældre. Der henvises tilforældreansvarsanordningens §§ 20 og 20 a. Ifølge den foreslåede bestemmelse kan et sådantsamvær kun fyldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder, men ikke ved umiddelbar magtanvendelse.Dette svarer til reglerne i § 536, stk. 2, i den danske retsplejelov.Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkningerTil nr. 14 (§ 631, stk. 2)Den foreslåede ændring af§ 631, stk. 2,er af redaktionel karakter.Til nr. 15 (§ 631, stk. 4)Med den foreslåede ny bestemmelse i§ 631kommer det udtrykkeligt til at fremgå af loven, atbarnet i overensstemmelse med FN-konventionen af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder(Børnekonventionen), som er tiltrådt af Grønland med virkning fra den 11. maj 1993, skal kunnegive udtryk for sine synspunkter under en sag om tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse eller en aftaleom forældremyndighed m.v. Den foreslåede bestemmelse, som svarer til § 537, stk. 2, 1. og 2. pkt.,i den danske retsplejelov, indebærer, at et barn, som har den fornødne alder og modenhed, under ensamtale skal have mulighed for at give udtryk for sine egne synspunkter, medmindre det er til skadefor barnet. Afholdes en samtale med barnet, skal der deltage en børnesagkyndig eller enrepræsentant for kommunen. Der henvises i den forbindelse også til punkt 3.2.1. i de almindeligebemærkninger.Samtalen forudsættes afholdt på samme måde som samtaler under sager om forældremyndighedm.v. med de tilpasninger, der eventuelt måtte være foranlediget af, at samtalen afholdes som led itvangsfuldbyrdelse. Det foreslås, at § 287 i retsplejelov for Grønland, som foreslås ændret vedlovforslagets § 4, nr. 7, finder tilsvarende anvendelse for disse samtaler. Dette indebærer, at fogedenkan bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære samtalen, og at fogeden, inden sagenafgøres, skal gøre parterne bekendt med indholdet af samtalen, medmindre dette vil stride mod dehensyn, der har ført til udelukkelsen.Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne tillovforslagets § 4, nr. 7, (§ 287, 1. pkt.).Til nr. 16 og 17 (§ 632, stk. 2, og § 723, nr. 6)Efter§ 632, stk. 2,kan forældremyndighed, værgemål og det sociale udvalgs beslutningervedrørende børns ophold håndhæves af fogeden uden sædvanligt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, hvisden berettigede kan godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod den forpligtede. Fuldbyrdelse skerefter § 631. Efter§ 723, nr. 6,er fogedforretninger vedrørende forældremyndighed og samværafgiftsfrie.De foreslåede ændringer af de nævnte bestemmelser er en konsekvens af, at der fremover vil væresærskilte afgørelser om barnets bopæl, som skal tvangsfuldbyrdes, herunder ved foretagelse afumiddelbare fogedforretninger. Bestemmelsernes ordlyd skal derfor ændres, således at de fremoverogså vil omfatte afgørelser om barnets bopæl.De foreslåede ændringer indebærer, at afgørelser om barnets bopæl fremover vil kunnetvangsfuldbyrdes efter de samme regler som afgørelser om forældremyndighed og samvær (§ 631,

stk. 1), herunder ved umiddelbare fogedforretninger (§ 632, stk. 2), og at fogedforretningervedrørende afgørelser om barnets bopæl er afgiftsfri (§ 723, nr. 6) – i lighed med, hvad der gælderfor afgørelser om forældremyndighed og samvær.Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne tillovforslagets § 4, nr. 9-12, (§ 598, stk. 1, nr. 4, § 598, stk. 6, og § 599, stk. 4 og 5, og § 631, stk. 1).§5(Kriminallov for Grønland)Til nr. 1 (§ 76)Efter den grønlandske kriminallovs§ 76dømmes for unddragelse af forældremyndighed den, somunddrager en person under 18 år forældres eller anden rette vedkommendes myndighed eller forsorgeller bidrager til, at den pågældende unddrager sig sådan myndighed eller forsorg.Bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor en person, som ikke har nogen myndighed overbarnet, unddrager dette fra forældres eller anden rette vedkommendes myndighed eller forsorg. Hvisunddragelsen foretages af den ene forælder, er det en betingelse for bestemmelsens anvendelse, atden anden forælder har forældremyndigheden alene, herunder midlertidigt. Bestemmelsen findersåledes ikke anvendelse over for barnets forældre, hvis de har fælles forældremyndighed, hellerikke selvom forældrene er uenige om forældremyndigheden.Det foreslås at der i bestemmelsen om unddragelse af forældremyndighed indsættes et nytstk. 2,som fastsætter, at ligeledes dømmes den, der ulovligt fører barnet ud af riget.Efter bestemmelsen vil det være kriminelt at føre et barn ud af riget, hvis dette er ulovligt efterlovgivningen om forældres og anden rette vedkommendes myndighed over personer under 18 år.Det betyder, at det med ikraftsættelsen for Grønland af forældreansvarsloven vil være kriminelt attage et barn med til udlandet, hvis dette er ulovligt efter forældreansvarslovens § 3. Det vil såledesvære kriminelt, hvis en forælder i en situation, hvor forældrene har fælles forældremyndighed og eruenige om forældremyndigheden, rejser til udlandet med barnet, uden at den anden forælder harsamtykket hertil, eller der foreligger en afgørelse om, at barnet kan have bopæl i eller rejse tiludlandet. Det vil derimod ikke være kriminelt, hvis en forælder, der har del i forældremyndigheden,i strid med forældreansvarslovens § 3 forlænger barnets ophold i udlandet ud over det aftalte,forudsatte eller fastsatte.Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse ikke alene i tilfælde, hvor en forælder bosætter elleropholder sig i udlandet med barnet i en længere periode, men også i tilfælde, hvor barnet tages medpå ferie eller et andet korterevarende ophold i udlandet, hvis dette er ulovligt efter lovgivningen omforældres og anden rette vedkommendes myndighed over personer under 18 år.Det foreslåedes stk. 2 omfatter ikke, at et barn ulovligt føres fra Grønland til Danmark ellerFærøerne. Det vil derfor ikke være kriminelt, hvis en forælder, der har del i forældremyndigheden,ulovligt fører barnet til Danmark eller Færøerne.Der henvises til punkt 6 i de almindelige bemærkninger.

§§ 6 og 7(Ikrafttræden og overgangsbestemmelser)Det foreslås i§ 6, stk. 1,at reglerne i loven om forældreansvar træder i kraft den 1. januar 2015.Samtidig ophæves bestemmelserne om forældremyndighed og samvær i myndighedsanordningen(se § 1), og forældreansvarsloven, børnebortførelsesloven og lov omHaagerbørnebeskyttelseskonventionen med tilhørende konventioner sættes i kraft for Grønland.Dette indebærer navnlig, at forældreansvarsanordningen også vil finde anvendelse på børn, der erfødt før dens ikrafttræden, og at anordningen og ændringerne af retsplejelov for Grønland (§ 4) ogsåvil finde anvendelse på verserende sager om forældremyndighed og samvær.To bestemmelser om forældremyndighed i forældreansvarsanordningen finder dog kun anvendelsepå børn, der fødes den 1. januar 2015 eller senere. Det drejer sig om automatisk etablering af fællesforældremyndighed, hvis forældrene har været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder førbarnets fødsel, eller hvis en mand anses for far til barnet ifølge anerkendelse eller dom, ogforældrene har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnetsfødsel.Med hensyn til lovforslagets § 5 om ændring af kriminallov for Grønland bemærkes, at det følger afkriminallovens § 3, at kriminalloven finder anvendelse på alle handlinger, som pådømmes efterdens ikrafttræden, men at for handlinger begået før lovens ikrafttræden, må afgørelsen dog ikkeblive mere indgribende end efter den tidligere retstilstand. Det betyder, at der kun kan fastsættesforanstaltninger efter kriminalloven for overtrædelse af den foreslåede nye bestemmelse ikriminallovens § 76, stk. 2, når overtrædelsen er begået efter lovens ikrafttræden.Det foreslås i§ 6, stk. 2,at de lovændringer, der vedrører ægteskab mellem to personer af sammekøn (§ 2, nr. 3-5, og § 3) sættes i kraft den 1. juli 2014.Som beskrevet i punkt 3.3. i de almindelige bemærkninger opretholdes myndighedsstrukturen påforældreansvarsområdet i Grønland, idet dog Rigsombudsmandens kompetence til at behandle sagerom aftaler om forældremyndighed udvideres til at omfatte alle situationer, herunder også overførselaf forældremyndighed til tredjemand. Det foreslås derfor i§ 7,at retten færdigbehandler alleverserende sager om aftaler om forældremyndighed, men efter forældreansvarsloven og retsplejelovfor Grønland som ændret ved § 4.