Grønlandsudvalget 2013-14
GRU Alm.del Bilag 17
Offentligt
Social-, Børne- og IntegrationsministerietFamilieretJ.nr. 2012-5209 / lth11. november 2013UDKAST
Resumeafanordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven1. IndledningSom et led i den ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland, som GrønlandsSelvstyre har anmodet om, sættes forældreansvarsloven i kraft for Grønland.Der er derfor udarbejdet udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland afforældreansvarsloven. Ved anordningsudkastet sættes forældreansvarsloven i kraft for Grønlandmed de ændringer, der følger af følgende ændringslove:Lov nr. 494 af 12. juni 2009 om ændring af adoptionsloven og forskellige andre love(Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.).Lov nr. 600 af 18. juni 2012 om ændring af forældreansvarsloven, retsplejeloven og lov omDet Centrale Personregister (Ændringer som følge af evalueringen af forældreansvarsloven).Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.Følgende ændringslove sættes ikke i kraft for Grønland på nuværende tidspunkt, navnlig fordi deindeholder lovgivning, der ikke sættes i kraft for Grønland på nuværende tidspunkt, eller indeholderlovgivning, der ikke vedrører Grønland:Lov nr. 349 af 6. maj 2009 om ændring af lov om børns forsørgelse, lov om ægteskabetsretsvirkninger, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forældreansvarsloven(Terminaladgang til økonomiske oplysninger, klagefrist m.v.).Lov nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område og forældreansvarsloven (Barnets Reform).Lov nr. 652 af 12. juni 2013 om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven ogforskellige andre love (Medmoderskab m.v.).Samtidig med ikraftsættelsen af forældreansvarsloven sættes lov nr. 434 af 8. maj 2006 omHaagerbørnebeskyttelseskonventionen og lov om international fuldbyrdelse afforældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), jf. lovbekendtgørelse nr. 375af 6. april 2010, med tilknyttede konventioner i kraft for Grønland, jf. særskilt anordninger ogresuméer.Endvidere ophæves bestemmelserne om forældremyndighed og samvær m.v. i lov om umyndighedog værgemål (myndighedsloven), der er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 306 af 14. maj1993 (herefter myndighedsanordningen), og samtidig ophæves bestemmelserne om obligatorisk
stillingtagen til forældremyndighed ved separation og skilsmisse i lov om ægteskabs indgåelse ogopløsning, der er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 307 af 14. maj 1993. Der henvises tilforslag til lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ægteskabs indgåelse ogopløsning for Grønland og retsplejelov for Grønland og forskellige andre love (Ændringer somfølge af ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarslovgivningen (forældreansvarsloven,børnebortførelsesloven m.v.) og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn)(herefter Lovforslaget).Det bemærkes, at ved ikraftsættelsen af forældreansvarsloven for Grønland opretholdes ihovedtrækkene den gældende myndighedsstruktur, hvorefter det hovedsageligt er retten, derbehandler sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v., jf. pkt. 3.10. Efter § 55 iretsplejelov for Grønland er det kredsretten, der er 1. instans for disse sager.2. Gældende retDe gældende regler for Grønland om forældremyndighed og samvær findes i kapitel 2 imyndighedsanordningen.2.1. ForældremyndighedEr barnets forældre gift med hinanden ved barnets fødsel eller senere indgår ægteskab, har de fællesforældremyndighed. Er forældrene separeret ved barnets fødsel, har moren dogforældremyndigheden alene, medmindre samlivet mellem ægtefællerne genoptages. Er forældreneikke gift med hinanden, har moren forældremyndigheden alene. Forældre, der ikke er gift medhinanden, eller som er separerede, kan med kredsdommerens godkendelse aftale, at de skal havefælles forældremyndighed.Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, eller agter en af dem at ophævesamlivet, kan enhver af dem kræve, at den fælles forældremyndighed skal ophøre. Forældrene kanmed kredsrettens godkendelse aftale, hvem af dem der skal have forældremyndigheden alene. Hvisforældrene er uenige, eller nægtes godkendelse af deres aftale, afgør retten under særligt hensyn til,hvad der er bedst for barnet, hvem af forældrene, der skal have forældremyndigheden alene.Ved separation eller skilsmisse skal der tages stilling til, hvem forældremyndigheden skaltilkomme. Forældrene kan med Rigsombudsmandens eller kredsrettens godkendelse aftale, at defortsat skal have fælles forældremyndighed, eller at en af dem skal have forældremyndighedenalene. Er forældrene uenige, afgør retten under særligt hensyn til, hvad der er bedst for barnet, hvemaf dem, der skal have forældremyndigheden alene.Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af kredsdommeren overføres til den af forældrene,der ikke har forældremyndigheden, eller til andre. Aftalen godkendes, medmindre den strider mod,hvad der er bedst for barnet.Hvis ugifte forældre ikke haft fælles forældremyndighed, kan kredsretten overføreforældremyndigheden fra moderen til faderen alene, hvis ændringen er bedst for barnet. Vedafgørelsen tages hensyn til faderens hidtidige forbindelse med barnet.
Har forældrene fælles forældremyndighed, og dør den ene, forbliver forældremyndigheden hos denanden. Bor barnet ved dødsfaldet ikke hos den efterlevende, kan en anden i forbindelse meddødsfaldet anmode om at få forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvishensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at forældremyndigheden forbliver hos denefterlevende. Har en af forældrene forældremyndigheden alene, og dør denne, eller bevirker etdødsfald i øvrigt, at ingen har forældremyndigheden, bestemmes under hensyn til, hvad der er bedstfor barnet, hvem der skal have forældremyndigheden. Anmoder den efterlevende af forældrene omforældremyndigheden, imødekommes anmodningen, medmindre hensynet til, hvad der er bedst forbarnet, taler imod det. Afgørelser herom træffes af kredsretten.2.2. SamværBarnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at den, der ikke har del iforældremyndigheden, har ret til samvær med barnet. Afgørelser om samvær træffes af kredsretten,der kan afslå at fastsætte samvær eller ophæve en afgørelse eller aftale om samvær, hvis hensynettil, hvad der er bedst for barnet, taler derfor. Ved afgørelsen tages navnlig hensyn tilsamværsforælderens hidtidige forbindelse med barnet.2.3. Høring af børnEr et barn fyldt 12 år, skal der som udgangspunkt finde en samtale sted med barnet, før der træffesafgørelse i en sag om forældremyndighed eller samvær.2.4. Kredsdommerens behandling af sager om forældremyndighed og samværKredsdommeren afgørelser om forældremyndighed og samvær træffes som udgangspunkt ved dom,der efter retsplejelov for Grønland kan ankes til Grønlands Landsret. Midlertidige afgørelser ogafgørelser om afslag på at godkende en aftale om forældremyndighed træffes ikke ved dom, mensådanne afgørelser kan alligevel indbringes for landsdommeren.2.5. ArbejdsaftalerForældremyndighedsindehaverens adgang til at træffe afgørelse om barnets personlige forhold udfra barnets interesse og behov gælder ikke fuldt ud barnets ret til at indgå aftale om eget arbejde.En mindreårig, der har indgået ægteskab, træffer således selv bestemmelse om indgåelse ogophævelse af arbejdsaftale. Når en mindreårig med tilladelse af forældremyndighedsindehaveren påegen hånd har påtaget sig et arbejde, hvorved denne er blevet i stand til selv at forsørge sig selv, kanden mindreårige, der er fyldt 15 år, som udgangspunkt selv ophæve aftalen og påtage sig arbejde aflignende art.Forældremyndighedsindehaveren kan ophæve en arbejdsaftale, som en mindreårig på egen hånd harindgået, såfremt hensynet til den mindreåriges opdragelse eller velfærd kræver det.Endelig gælder reglerne i om arbejdsaftaler i myndighedsanordningen ikke, i det omfang andetfølger af lovgivningens særlige regler om lærlingeforhold.2.6. Internationale overenskomster om forældremyndighed og samvær
Regeringen kan efter anordningen indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem danskog fremmed rets regler om forældremyndighed og samvær. Overenskomsten finder anvendelse iGrønland efter bekendtgørelse i Lovtidende. Endvidere kan social-, børne- ogintegrationsministeren fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske regler omforældremyndighed og samværsret.3. Udkast til anordning om ikraftsættelse af forældreansvarsloven3.1. Forældremyndighed og barnets bedsteBørn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab.Forældremyndighedsindehaveren skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om detspersonlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skalbehandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller andenkrænkende behandling. Dermed afskaffes forældres adgang til at anvende visse former for legemligafstraffelse over for deres børn afskaffes (afskaffelse af ”revselsesretten”).Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forholdenighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan dog træffe afgørelse omoverordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være.Har forældre fælles forældremyndighed, og er de uenige om forældremyndigheden, skal begge givesamtykke til, at barnet forlader landet, herunder udrejser til Danmark eller Færøerne, eller til, atbarnets ophold i udlandet, i Danmark eller på Færøerne forlænges ud over det aftalte, forudsatteeller fastsatte, medmindre der foreligger en afgørelse om barnets bopæl.. eller om tilladelse tiludenlandsrejse.Afgørelser efter anordningen skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og i alle forholdvedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed.3.2. Indehavere af forældremyndighedEr forældre gift med hinanden ved barnets fødsel, eller indgår de senere ægteskab, har de fællesforældremyndighed. Er ægtefællerne separeret ved barnets fødsel, har moderen dogforældremyndigheden alene, medmindre den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom ansessom barnets far. Har forældrene været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder før barnetsfødsel, har de fælles forældremyndighed.Når forældre ikke er gift med hinanden, har moderen forældremyndigheden alene, medmindre dehar indgået aftale om fælles forældremyndighed, jf. nedenfor. Endvidere har forældrene automatiskfælles forældremyndighed, når en mand anses for far til barnet ifølge anerkendelse eller dom, hvisforældrene har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnetsfødsel.Har forældre fælles forældremyndighed, fortsætter denne, selv om de ophæver samlivet eller erblevet separeret eller skilt.
Forældre kan aftale, at de skal have fælles forældremyndighed, og forældre, der har fællesforældremyndighed, og som ikke lever sammen, kan aftale, at en af dem skal haveforældremyndigheden alene. Endelig kan forældre aftale, at forældremyndigheden skal overføres fraden ene forælder til den anden. Sådanne aftaler skal anmeldes til Rigsombudsmanden for at væregyldig. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, kan anmeldelse ske hertil.Er forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, ikke enige omforældremyndigheden, afgør retten, om den fælles forældremyndighed skal fortsætte, eller om en afdem skal have forældremyndigheden alene. Retten kan kun ophæve fælles forældremyndighed, hvisder er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnetsbedste.Retten kan efter anmodning fra en forælder, der ikke har forældremyndigheden, bestemme, at derskal være fælles forældremyndighed, eller overføre forældremyndigheden til denne.Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af Rigsombudsmanden overføres til andre endforældre. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, godkendes aftalen af retten.Har forældre fælles forældremyndighed, og dør den ene forælder, forbliver forældremyndighedenhos den anden forælder. Har barnet ved dødsfaldet ikke bopæl hos den længstlevende forælder, kanen anden i forbindelse med dødsfaldet anmode retten om at få tillagt forældremyndigheden.Anmodningen kan kun imødekommes, hvis hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, atforældremyndigheden forbliver hos den længstlevende. Har barnet ved dødsfaldet bopæl hos denlængstlevende, og har denne forvoldt den anden forældremyndighedsindehavers død, kan en andenanmode retten om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvisdet er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos denlængstlevende.Har en forælder forældremyndigheden alene, og dør denne, eller bevirker et dødsfald i øvrigt, atingen har forældremyndigheden, bestemmer retten under hensyn til, hvad der er bedst for barnet,hvem der skal have forældremyndigheden. Anmoder den længstlevende forælder omforældremyndigheden, imødekommes anmodningen, medmindre hensynet til, hvad der er bedst forbarnet, taler imod det.Har en forælder forældremyndigheden alene, og har denne forvoldt den anden forælders død, kan enanden anmode retten om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes,hvis det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hosden længstlevende.3.3. Barnets bopæl og varslingHvis forældre har fælles forældremyndighed, og er de ikke enige om, hos hvem af dem barnet skalhave bopæl, afgøres dette af retten. Retten kan træffe afgørelse om, at barnet kan have bopæl hos enforælder, der har eller ønsker at få bopæl i udlandet eller i Danmark eller på Færøerne.En forælder, der vil ændre sin eller barnets bopæl til et andet sted her i landet eller i udlandet, skalunderrette den anden forælder herom senest 6 uger før flytningen. Manglende opfyldelse af
varslingspligten kan ikke sanktioneres, men vil kunne indgå som et element i afgørelsen af en sagom forældremyndighed m.v.3.4. Samvær, udenlandsrejse, ret til orientering m.v.Samvær og anden kontaktBarnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med denforælder, som det ikke har bopæl hos. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær medden forælder, som det ikke har bopæl hos. Begge forældrene har derfor et fælles ansvar fortransporten af barnet i forbindelse med samvær, hvorfor retten kun i særlige tilfælde kan fastsættevilkår om fordelingen af forældrenes ansvar for transporten.Er en forælder eller begge forældre døde, eller er en forælder ukendt, kan retten efter anmodningfastsætte samvær med barnets nærmeste pårørende, som det er knyttet til. Er der ikke eller kun iyderst begrænset omfang samvær med den forælder, barnet ikke har bopæl hos, kan retten efteranmodning fastsætte samvær med barnets nærmeste pårørende, som det er knyttet til.Er et barn adopteret, kan retten i helt særlige tilfælde efter anmodning fra barnets oprindeligeslægtninge fastsætte samvær eller anden form for kontakt med disse, hvis barnet forud foradoptionen havde samvær eller anden form for kontakt med den, som anmoder om fastsættelse afsamvær m.v.Er der uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær, kan retten efter anmodning træffe afgørelseherom og fastsætte de nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed. Samværet fastsættes ud fraen konkret vurdering af barnets forhold, herunder barnets alder og udvikling, barnets holdning tilsamværet, samværsforælderens og barnets hidtidige kontakt. I praksis fastsættes der weekend- oghverdagssamvær, feriesamvær samt samvær i forbindelse med jul og nytår samt andre kulturelle ogreligiøse begivenheder. Der kan fastsættes vilkår for samværet, herunder at det skal foregå underovervågning el.lign.Retten kan afslå at fastsætte samvær og kan ændre og ophæve en aftale eller afgørelse om samvær.Afslag på samvær kommer normalt bl.a. på tale, hvis samværsforælderen har udsat barnet for voldeller anden grænseoverskridende adfærd, der er et højt konfliktniveau mellem forældrene, ellersamværsforælderen har misbrugsproblemer eller psykiske problemer. Navnlig til brug for afgørelserom afslag på eller ophævelse af samvær kan det være relevant at få foretaget en børnesagkyndigundersøgelse.I særlige tilfælde kan retten træffe bestemmelse om anden kontakt med barnet i form aftelefonsamtaler, brevveksling, elektronisk post, fotografier el. lign.Hvis barnet er anbragt uden for hjemmet efter reglerne herom i den sociale lovgivning, finderbestemmelserne om samvær og anden kontakt i anordningen ikke anvendelse,Selv om der er uenighed om forældremyndigheden mellem forældre, der har fællesforældremyndighed, kan retten træffe afgørelse om, at den ene forælder kan tage barnet med tiludlandet, Danmark eller Færøerne i en kortere periode.Orientering om barnet m.v.
En forælder, som ikke har forældremyndighed over et barn, har ret til orientering om barnetsforhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privatpraktiserende læger og tandlæger. Denne forælder har desuden ret til at få udleveret dokumenter ombarnets forhold, hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner. Uanset denne orienteringsret måder ikke udleveres fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren.De omhandlede institutioner m.v. kan nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenterom barnets forhold, hvis det må antages at være til skade for barnet. Afgørelse herom kan påklagestil Det Sociale Ankenævn i Grønland.Rigsombudsmanden kan i særlige tilfælde efter anmodning fra forældremyndighedsindehavereneller fra en af de omhandlede institutioner m.v. fratage forælderen adgangen til at få orientering ogfå udleveret dokumenter efter om barnet.3.5. Midlertidige afgørelserUnder en sag om forældremyndighed kan retten efter anmodning bestemme, hvemforældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme, eller hos hvem af forældrene barnet midlertidigtskal have bopæl. Under en sag om barnets bopæl kan retten efter anmodning bestemme, hos hvemaf forældrene barnet midlertidigt skal have bopæl. Endelig kan retten under en sag omforældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt træffe afgørelse om midlertidigtsamvær eller anden kontakt. En midlertidig afgørelse gælder, indtil der foreligger en endelig aftaleeller afgørelse, som kan fuldbyrdes.Har forældre fælles forældremyndighed, og er der risiko for, at den ene af dem vil bringe barnet udaf landet og derved foregribe en afgørelse om forældremyndigheden, kan social-, børne- ogintegrationsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, midlertidigt tillægge den anden afforældrene forældremyndigheden alene.Er indehaveren eller begge indehavere af forældremyndigheden forhindret i at træffe bestemmelseom barnets personlige forhold, afgør retten, hvem forældremyndigheden skal tilkomme, så længeforhindringen varer.3.6. SagsbehandlingRetten og Rigsombudsmanden kan tilbyde forældre og børn børnesagkyndig rådgivning ellerkonfliktmægling ved uenighed om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær., og de kaniværksætte børnesagkyndige undersøgelser m.v.Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så detsperspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved samtaler med barnet,børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv. Dette gælderikke, hvis det må antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt eftersagens omstændigheder.Til brug for behandlingen af sager om forældrenes fælles ansvar for transport af barnet i forbindelsemed samvær kan retten få terminaladgang til de nødvendige økonomiske oplysninger om en part
hos skatteforvaltningen. Denne bestemmelse sættes dog ikke i kraft på nuværende tidspunkt, da detendnu ikke er muligt at etablere en sådan terminaladgang.En anmodning om ændring af forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt kansom udgangspunkt afvises, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt. Formålet med dette er atundgå, at der konstant verserer sager om forældremyndigheden m.v., da det kan være til skade forbarnet, hele tiden at blive involveret i sådanne sager.Rigsombudsmandens afgørelser om kan påklages til social-, børne- og integrationsministeren.Social-, børne- og integrationsministeren kan bl.a. fastsætte regler om Rigsombudsmandensbehandling af sager om forældremyndighed.3.7. ArbejdsaftalerReglerne i forældreansvarsanordningen om arbejdsaftaler svarer til reglerne imyndighedsanordningen, jf. pkt. 2.5.3.8. Internationale aftaler og international kompetenceRegeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk rets og fremmedrets regler om forældremyndighed, bopæl, samvær og anden kontakt. Endvidere kan social-, børne-og integrationsministeren fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landesregler om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt.Ministeren kan også fastsætte regler om behandling af sager efter denne lov, der er omfattet afHaagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse ogsamarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn1.Rigsombudsmanden har international kompetence til at behandle en sag om forældremyndighed,hvis betingelserne i § 283, stk. 2, i retsplejeloven for Grønland er opfyldt. Der henvises tilLovforslaget.3.9. Ikrafttræden m.v.Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven hænger snævert sammen medLovforslaget, der foreslås sat i kraft den 1. januar 2015. Social-, børne- og integrationsministerenfastsætter dog tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om terminaladgang.Anordningen finder også anvendelse på børn, der er født før dens ikrafttræden, og den finder ogsåanvendelse på verserende sager om forældremyndighed og samvær.To bestemmelser om forældremyndighed finder dog kun anvendelse på børn, der fødes den 1.januar 2015 eller senere. Det drejer sig om automatisk etablering af fælles forældremyndighed, hvisforældrene har været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel, eller hvisen mand anses for far til barnet ifølge anerkendelse eller dom, og forældrene har eller har haft fællesfolkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.1
Se særskilt resumé.
3.10. Tilpasning af forældreansvarsloven til forholdene i GrønlandVed ikraftsættelsen af forældreansvarsloven for Grønland foretages der enkelte tilpasninger af loventil forholdene i Grønland. Det drejer sig navnlig om følgende:Den gældende ordning, hvorefter det er domstolene i Grønland, der afgør tvister omforældremyndighed og samvær, opretholdes og udvides til også at omfatte barnets bopæl,anden kontakt og tilladelse til udlandsrejse. Samtidig udvides Rigsombudsmandenskompetence til at behandle sager om aftaler om forældremyndighed til at omfatte allesituationer, herunder også overførsel af forældremyndighed til tredjemand. Endvidere fårRigsombudsmanden kompetence til at afgøre sager om fratagelse af orienteringsretten.Denne kompetencefordeling mellem domstolene i Grønland og Rigsombudsmandenmedfører, at bestemmelserne i forældreansvarsloven om, at alle sager om forældreansvarskal starte hos en administrativ myndighed – statsforvaltningen i Danmark – ikke sættes ikraft for Grønland.Muligheden for at aftale fælles forældremyndighed ved en ”omsorgs- og ansvarserklæring” iforbindelse med anerkendelse af faderskabet til barnet kan ikke sættes i kraft på nuværendetidspunkt, da erklæringen anvendes i forbindelse med registrering af faderskab efterbørneloven (lovbekendtgørelse nr. 1047 af 8. november 2012 med senere ændringer), derendnu ikke er sat i kraft for Grønland.Retterne og Rigsombudsmanden får mulighed for – men ikke pligt til – at tilbydebørnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling. Dette skyldes, at det grønlandskesamfund ikke indeholder de fornødne kompetencer til at gøre tilbuddet obligatorisk.4. HøringDer henvises til Lovforslaget.
