GRU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 17: Lovudkast til anordninger og lovforslag om ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn, fra social-, børne- og integrationsministeren

ResuméafHaagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige aspekter afinternationale børnebortførelser1. IndledningHaagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige aspekter af internationalebørnebortførelser (Haagerkonventionen af 1980) trådte i kraft i forhold til Danmark i 1991 iforbindelse med ikrafttrædelsen af lov om af lov om international fuldbyrdelse afforældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) (børnebortførelsesloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 375 af 6. april 2010.Ved tiltrædelsen af konventionen tog Danmark forbehold for, at den ikke skulle gælde forGrønland, jf. pkt. 3.Grønlands Selvstyre har anmodet om, at der gennemføres en generel ajourføring af denfamilieretlige lovgivning for Grønland. Som et led i ajourføringen sættes børnebortførelsesloven1ogkonventionen i kraft for Grønland.2. Konventionen2.1. Formål og anvendelsesområde (kapitel I)Haagerkonventionen af 1980 har til formål at sikre umiddelbar tilbagegivelse af børn, som erulovligt bortført til eller tilbageholdt i en kontraherende stat, og at sørge for, at forældremyndighedog samvær i en kontraherende stat bliver effektivt respekteret i andre kontraherende stater (artikel 1,stk. 1).Bortførelse eller tilbageholdelse af et barn anses for ulovlig, hvis den strider mod de rettigheder,som tilkommer en person, en institution eller en anden myndighed somforældremyndighedsindehaver ifølge loven i den stat, hvor barnet havde bopæl umiddelbart førbortførelsen eller tilbageholdelsen (artikel 3). (I det følgende anvendes ”bortførelse” somsamlebegreb for ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse af et barn.). Konventionen gælder kun forbørn, der ikke er fyldt 16 år.2.2. Centralmyndigheder (kapitel II)1

Hver kontraherende stat udpeger en centralmyndighed. Centralmyndighederne samarbejderindbyrdes og fremmer samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i deres respektive stater forat opnå konventionens formål (artikel 6 og 7).Som et led i dette samarbejde skal centralmyndighederne bl.a. undersøge, hvor et bortført barnbefinder sig, sikre frivillig tilbagegivelse af barnet eller tilvejebringe en forligsmæssig løsning,indlede retlige eller administrative skridt for at få barnet tilbagegivet, træffe foranstaltninger til atgennemføre og sikre en reel udøvelse af samvær samt tilvejebringe eller gøre det lettere at opnåretshjælp og anden juridisk bistand.2.3. Tilbagegivelse af børn (kapitel III)Hvis et barn er blevet bortført, og hvis der, da sagen blev indledt i den kontraherende stat, hvorbarnet befinder sig, er gået mindre end et år fra den dag, da bortførelsen fandt sted, skal denkompetente myndighed bestemme, at barnet straks skal tilbagegives. Selvom etårsfristen eroverskredet, skal den kompetente myndighed bestemme, at barnet skal tilbagegives, medmindrebarnet er faldet til i sine nye omgivelser (artikel 12).Tilbagegivelse af barnet kan dog bl.a. nægtes, hvis der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen viludsætte barnet for fysisk eller psykisk skade, hvis barnet modsætter sig tilbagegivelsen, og barnethar nået en sådan alder og modenhedsgrad, at der bør tages hensyn til barnets mening, eller hvistilbagegivelse af barnet ikke vil være foreneligt med grundlæggende principper i den anmodede stattil beskyttelse af menneskelige friheder og rettigheder (artikel 13 og 20).Når de kompetente myndigheder i den kontraherende stat, hvortil barnet er blevet bortført, har fåetmeddelelse om, at der foreligger en ulovlig bortførelse, kan de ikke træffe afgørelse i en sag omforældremyndigheden m.v. over barnet, før det er bestemt, at barnet ikke skal tilbagegives,medmindre en anmodning om tilbagegivelse ikke indgives inden for en rimelig tid eftermodtagelsen af meddelelsen om den ulovlige bortførelse (artikel 16).2.4. Samvær (kapitel IV)En anmodning om, at der træffes afgørelse om samvær med et barn, der bor i en anden stat, kanindgives til centralmyndighederne. Dette indebærer ikke en forpligtelse til at anerkende ogfuldbyrde en afgørelse om samvær, der er truffet i en anden kontraherende stat, men forpligter alenemyndighederne i barnets bopæls- eller opholdsland til at behandle en anmodning om fastsættelse afsamvær, når anmodningen fremsættes gennem det administrative samarbejde, jf. pkt. 2.2.2.5. Almindelige og afsluttende bestemmelser (kapitel V og VI)Statsborgere i kontraherende stater og personer, som har bopæl i disse stater, skal i sagervedrørende anvendelsen af konventionen have ret til retshjælp og juridisk rådgivning i enhver andenkontraherende stat på samme vilkår, som hvis de selv var statsborgere i og havde bopæl i denne stat(artikel 25).

Konventionen finder kun anvendelse mellem kontraherende stater, herunder territoriale enheder, forså vidt angår ulovlige bortførelser eller tilbageholdelser, som finder sted efter dens ikrafttræden i depågældende stater henholdsvis territoriale enheder (artikel 35).Ifølge artikel 37 er konventionen åben for undertegnelse af de stater, der var medlemmer afHaagerkonferencen om International Privatret på tidspunktet for dens 14. samling. Dette indebærer,at disse stater umiddelbart kan tiltræde konventionen, hvorefter staterne er gensidigt forpligtede tilat samarbejde med hinanden efter konventionen. Konventionen kan herudover tiltrædes af ”enhveranden stat” (artikel 38). En sådan tiltrædelse får imidlertid alene virkning i forholdet mellem denstat, som har tiltrådt konventionen, og de kontraherende stater, som udtrykkeligt erklærer atacceptere af tiltrædelsen.3. ForbeholdVed ratifikationen af konventionen erklærede Danmark i henhold til artikel 39, stk. 1, atkonventionen ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Efter artikel 42, stk. 2, kan en stat tilenhver tid tilbagekalde sådanne territoriale forbehold. I forbindelse med ikraftsættelsen afkonventionen for Grønland vil det territoriale forbehold vedrørende Grønland blive tilbagekaldt.4. KonventionssamarbejdetKonventionen er i kraft mellem Danmark og følgende stater: Argentina, Australien, Belgien,Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Canada, Chile, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland,Holland, Irland, Island, Israel, Italien, Kina (kun regionerne Hong Kong og Macau), Kroatien,Letland, Litauen, Luxemburg, Makedonien, Malta, Mexico, Monaco, Montenegro, New Zealand,Norge, Panama, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien,Storbritannien, Sverige, Sydafrika, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, USA, Venezuela og Østrig.Ved ikrafttrædelse af konventionen for Grønland vil den finde anvendelse mellem Grønland ogdisse stater.En række stater har tiltrådt konventionen efter artikel 38. Danmark har indtil videre kun afgiveterklæring om accept af enkelte af disse staters tiltrædelse, men det overvejes løbende at afgiveerklæring om accept af tiltrædelsen fra yderligere stater.5. IkraftsættelseKonventionen vil blive sat i kraft for Grønland samtidig med anordning om ikrafttræden forGrønland af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationalebørnebortførelser). Der henvises til resuméet af denne anordning.